Konference om den offentlige sektors styring
|
|
- Lasse Ipsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Konference om den offentlige sektors styring
2 Rapport: Konference om den offentlige sektors styring Konference om den offentlige sektors styring!... 3 Ninna Thomsen: Kontrol er godt - tillid er billigere!... 8 Laboratorier kickstarter den kommunale styring! Output fra workshops! FOPA bliver en del af Cevea! Hvad er Magasinet Politik?!... 16
3 Konference om den offentlige sektors styring Politikere, ledere og medarbejdere i det kommunale landskab oplever i disse år et krydspres. På den ene side er udfordringen en hårdt presset offentlig økonomi, og på den anden side udfordres den offentlige sektor af stigende kvalitetskrav til de offentlige ydelser. Den hårdt pressede økonomi gør det ikke muligt at betale sig ud af problemerne. Derudover forventes den offentlige sektor at håndtere stadigt stigende komplekse problemstillinger, hvor recepten fra New Public Management (NPM) i form af standardløsninger og kontrol ikke rækker. NPM-bølgen har i Danmarks såvel som andre vestlige lande rullet ind over den offentlige sektor siden 1980 erne, og har ændret den offentlige sektors organisering og styring. NPM-bølgen har afstedkommet faste budgetter, rammeaftaler, resultatkontrakter, sektorinddelinger og brugerevalueringer mm. Der er blevet lagt vægt på, at den offentlige sektor i højere grad skal fungere som den private, da der er en underliggende idé om, at den private sektor er mere effektiv end den offentlige. Derfor er der indført konkurrence i den offentlige sektor, i form af udliciteringer og sektorinddelinger, samt ledelseskoncepter, der har sit ophav i den private sektor. Resultaterne har været blandede. NPM har tilført den offentlige sektor en højere grad af politisk styring af væksten og indholdet af de leverede ydelser, men styringen har resulteret i forskellige standarder og reguleringer, der medfører et øget bureaukrati i form af behovet for dokumentation og kontrol. Effektivitet Højrefløjens evindelige mantra, om offentlige sektors ineffektivitet i forhold til den private, er på retur. En lang række danske forvaltningsforskere understreger, at den offentlige sektor er langt mere effektiv, end den offentlige mening tilsiger den. De offentligt ansatte løber rigtig stærkt, og som FOA-formanden Dennis Kristensen påpeger, så er arbejdet i den offentlige sektor ikke af en karakter, hvor: hastigheden på samlebåndet bare kan øges. Medarbejderne i den offentlige sektor arbejder med mennesker, hvilket medfører en høj grad af kompleksitet i det daglige arbejde. Hvis der skal ske en øget effektivisering i det offentlige, er medicinen ikke oldnordiske løsninger hentet fra industrisamfundets værste skuffe i form af øget kontrol og flere standardløsninger. Føromtalte forvaltningsforskere ser et stort uudnyttet potentiale i form af den offentlige sektors veluddannede personale og den høje grad af tillid mellem borgere og det offentlige, som vi oplever i Danmark. Det var udgangspunktet og ambitionen for CEVEA-konferencen den 13 april, at der kan ske effektiviseringer, men at de skal ske med udgangspunkt i medarbejderne og ikke på trods af medarbejderne. Konferencen kom frem til to grundlæggende fokusområder:
4 a) Afbureaukratisering: Der er bred enighed om behovet for mindre bureaukrati og mere tid til kerneopgaver. Det er en dagsorden, der forener ønsket om et bedre og mere meningsfyldt arbejdsliv for de ansatte med behovet for effektiviseringer og bedre brug af ressourcerne. Alligevel er der langt fra ord til handling. Hvordan kan vi reelt lave afbureaukratisering, der vel at mærke stadig sikrer kvalitet i arbejdet? b) Demokratisering: Medarbejdere og borgere skal i højere grad inddrages i udviklingen af den offentlige sektors udvikling, hvad angår løsninger på fremtidens problemer. Begreber som medledelse, samarbejdsdrevet innovation, public service motivation, tværfaglighed mm. er eksempler på en ny trend i det offentlige, der netop vægter inddragelse og øget tillid til medarbejdere og borgere. Hvordan kan vi bruge erfaringer og ideer fra brugere og medarbejdere i den offentlige sektor? Hvordan kan vi myndiggøre? Det følgende er en rapport fra konferencen, hvor vi har mulighed for at genopfriske pointerne fra oplægende og gense de ideer vi selv udviklede sammen med de andre deltagere. Arrangørgruppen
5 Centrum-venstre visioner for velfærden Reportage fra Cevea-konference om offentlig styring Standardrecepten på problemerne i den offentlige sektor har været New Public Management (NPM). Cevea inviterede en række beslutningstagere og praktikere i danske regioner og kommuner med til en konference om hvordan man handler proaktivt, så de progressive potentialer i udviklingen af den offentlige sektor bliver indfriet bedst muligt. Politikere, ledere og medarbejdere i det kommunale landskab oplever i disse år et krydspres. På den ene side er udfordringen en hårdt presset offentlig økonomi, og på den anden side udfordres den offentlige sektor af stigende kvalitetskrav til de offentlige ydelser. Den hårdt pressede økonomi gør det ikke muligt at betale sig ud af problemerne. Derfor inviterede Cevea den 13. april en række beslutningstagere og praktikere i danske regioner og kommuner, med til en konference om styring i den offentlige sektor. Standardrecepten har været New Public Management (NPM). NPM-bølgen har givet os faste budgetter, rammeaftaler, resultatkontrakter, sektorinddelinger og brugerevalueringer. Men resultaterne har mildt sagt været blandede, siger Magne Vilshammer, der var tovholder på konferencen Ifølge Magne Vilshammer har NPM tilført den offentlige sektor en højere grad af politisk styring, men styringen samtidigt skabt et eksplosivt voksende bureaukrati i form af dokumentation og kontrol. Opgaven for konferencen skulle være at undersøge de progressive potentialer i udviklingen og skabe rum for at gøre det bedre, siger Magne Vilshammer Progressiv diskussion af effektivitet Højrefløjens evindelige mantra, om offentlige sektors ineffektivitet i forhold til den private, er på retur. En lang række danske forvaltningsforskere understreger, at den offentlige sektor er langt mere effektiv, end den offentlige mening tilsiger den. Hvis der skal ske en øget effektivisering i det offentlige, er medicinen ikke oldnordiske løsninger hentet fra industrisamfundets værste skuffe i form af øget kontrol og flere standardløsninger. Der er et stort uudnyttet potentiale i form af den offentlige sektors veluddannede personale og den høje grad af tillid mellem borgere og det offentlige, som vi oplever i Danmark. siger Magne Vilshammer, der samtidig opfordrer kommunalpolitikere til at tage temaet op i den kommende valgkamp. Efterlysning: Dialog på tværs
6 Konferencens deltagere havde forskellige baggrunde, både fagligt og geografisk. Mange havde dog baggrund i kommunalpolitik eller de faglige miljøer omkring velfærdsprofessionerne, og flere diskussioner vendte tilbage til spørgsmålet om dialog og dokumentation. Der var gennemgående enighed om, at der mangler dialog på tværs af hierarkier og faggrupper i den offentlige sektor. Flere efterlyste nye mødesteder og mødeformer, eller som en workshops-gruppe efterlyste: Dokumentationsformer og kommunikationsformer, der giver politikerne og topledelsen rigtig viden. Flere af de fagprofessionelle efterlyse bedre forståelse af opgave-kompleksitet: Nye tiltag, ideer og reformer kræver implementering og ressourcer. Hvis ikke der tages højde for det, ryger kvaliteten i svinget, lød det fra deltagerne. Spørgsmålet om styringsdialog var tema i to af de konferencens indledende oplæg. Klaus Majgaard, selvstændig konsulent og tidligere kommunaldirektør i Furesø kommune, gav overblik over de betingelser og muligheder, som kendetegner den offentlige sektor i fremtiden og beskrev to modeller for fremtidig styring af den offentlige sektor: Beskæftigelsesministeriets jobcenter-styring og Børne- og Undervisningsministeriets Ny Nordisk Skole -projekt 1. Michael Egelund, formand for BUPL i Storkøbenhavn, fortalte om erfaringerne fra Frederikssund og Ballerup kommune, hvor man har sat børn, pædagoger, forældre, ledere, ansatte i forvaltningen, politikere og fagforeninger sammen i de såkaldte styringslaboratorier med opgaven at udvikle nye metoder til samarbejde, udvikling og dokumentation 2. Fra regelstyring til meningsfuld dokumentation Mindre regelstyring og afbureaukratisering var et andet gennemgående tema. Alle var enige om, at processtyring har taget overhånd. Flere efterlyste, at økonomi og beslutninger i højere grad lægges ud lokalt. Til gengæld var der også enighed om, at dokumentation er en del af arbejdet i den offentlige sektor: Frisatte institutioner skal modsvares af dokumentation og sparring, men modsat i dag skal den understøtte den faglige indsats. Meningsfuld evaluering lød kravet. Ninna Thomsen, Sundheds- og omsorgsborgmester i Københavns kommune, åbnede konferencen med netop dette tema. Hun holdt oplæg om hendes arbejde med at afskaffe tidsregistrering i hjemmeplejen i Københavns kommune. En indsats, der blev modsvaret af 1 Du kan finde Klaus Majgaards pointer i artiklen [INDSÆT TITEL] i denne udgivelse. 2 Du kan finde Michael Egelunds pointer i artiklen [INDSÆT TITEL] i denne udgivelse.
7 krav om faglig udvikling og efteruddannelse: I stedet for stopure arbejder vi nu med fagligt løft, så vores sikkerhed bliver kvalitet frem for dokumentation, sagde Ninna Thomsen 3. Broget deltagerkreds giver nye ideer Efter konferencen var Magne Vilshammer meget godt tilfreds Dagen forløb rigtig godt. Det var dejligt at så fremmødte fra hele landet; der var folk fra Horsens, Lolland og Himmerland. Vi havde både tillidsmænd fra BUPL, Lokalpolitikkere og forælde med små børn. Det var meget inspirerende og det virkede som om at folk har fået nogle gode ideer med hjem, siger Magne Vilshammer. Resultatet af konferencens workshops kan læses i konferencerapporten, der kan hentes her. En del af konferencerapporten indgår også i Magasinet Politiks Idepaper XXXXXXX Hvis du vil læse mere om Ceveas aktiviteter så klik ind på cevea.dk eller følg deres begivenheder på facebook/begivenheder 3 Du kan læse mere om Ninna Thomsens tillidsreform i artiklen [INDSÆT TITEL] i denne udgivelse
8 Ninna Thomsen: Kontrol er godt - tillid er billigere Det er slut med stopur og skema i hjemmehjælperne i Københavns Kommune. Sundheds- og Omsorgsborgmesteren har skifte måling af 70 enkeltydelser ud med en langt simplere model i form af tre besøgsblokke. Medarbejderne er glade for det nye fagligt råderum, og forvaltningen er glad for det forenklede administrative setup. af Svend Dyrholm Fem minutter til støttestrømperne og fem minutter til at få dryppet øjne. 10 minutter til toiletbesøg og yderligere 10 minutter til hjælp med at komme op og få mad. Sådan er ældreplejen organiseret i mange kommuner. Hver eneste ydelse er pindet ud i minutter Social- og sundhedshjælpere i hovedstadens hjemmepleje stoppede den 1. december 2012 med at registrere, hvornår og hvad de laver i hjemmet hos den ældre. Før skulle hjemmehjælperne følge en stram tidsplan med et bestemt antal minutter til tandbørstning, badning, og så videre. Det nye initiativ betyder, at der i stedet indføres såkaldte besøgsblokke. Inden for den blok er det hjemmehjælperen, der vurderer, hvad borgeren har brug for. Det skaber større frihed for den enkelte medarbejder og mere fleksibel service for borgeren. København har haft et rødt flertal i næsten 100 år. Så da jeg begyndte som borgmester ville jeg undersøge om København var en særlig rød by at bo og arbejde i. Jeg fandt ud af; at det er vi faktisk ikke. Vi havde den samme kontrol og overvågning som i de blå kommuner. siger Ninna Thomsen, Sundheds- og Omsorgsborgmester i Københavns Kommune Fra 70 enkeltydelser til tre besøgsblokke Derfor gik SF til valg på afskaffelse af minuttyraniet i Efter valget starte Ninna Thomsen et servicetjek af alle styringsmodeller for både at skabe bedre rammer for fagligt råderum og skabe forenklinger i det administrative set-up. Vores udgangspunkt var at det ikke er os, der skal føre kontrol med medarbejderne. Det er dem, der har viden, der skal vurdere, hvad der skal ske under besøget, siger Ninna Thomsen Dette budskab gled dog ikke så nemt ned, hos toppen af embedsværket. Jeg sad for bordenden af det lange bord på mit kontor. Ned langs begge siden af bordet sad økonomer, jurister og statskundsskabere for at fortælle mig, hvorfor mit projekt ikke kunne lykkedes. De sagde, at man ikke kunne styre pengene, at man ikke kunne sikre borgernes retssikkerhed, og at man ikke kunne være sikker på, hvad der blev leveret til
9 den enkelte borger. Jeg sagde, at det skulle vi nok finde en løsning på, siger Ninna Thomsen. Ninna Thomsen fik sin vilje og i 2011 etablerede kommunen et pilotprojekt på Vesterbro/ Kongens Enghave, der dækker omkring 20% af København. Som del af projektet ville de ældre ikke længere få tildelt et bestemt antal minutter til enkelte ydelser, men i stedet få et fleksibelt besøg en såkaldt besøgsblok. I Hjemmeplejen blev styringsmodellen derfor ændret fra 70 enkeltydelser til tre besøgsblokke, der kunne variere i længde afhængig af borgerens behov. Derudover valgte man helt at droppe bestil-og-udfør-modellen på de Københavnske plejehjem (den såkaldte BUM-model). Stor tilfredshed iblandt medarbejderne Projektet var en succes, og modstandernes forventninger blev gjort til skamme. Budgettet blev holdt og medarbejdertilfredsheden steg markant. Der var også ros at hente fra fagforeningerne blandt andet i form af en fælleskronik med formanden for FOA Dennis Kristensen ( som skriver: Tillidsreformen i København åbner for en demokratisering, hvor de ansattes indflydelse på eget arbejde og arbejdsindhold er i højsædet, og hvor troen og tilliden på ansattes faglighed er det bærende element Projektet har lavet ringe i vandet: Som en del af budgetaftale for 2012, besluttede Københavns Borgerrepræsentation at gennemføre en tillidsreform i hele kommunen. Det forpligtede samtidigt alle kommunens forvaltninger til at lave det samme servicetjek som Ninna Thomsen gennemførte tilbage i Det er gået så vidt, at jeg ikke længere møder systemisk modstand. De økonomer, jurister og statskundsskabere der tidligere var imod, går nu og får gode ideer til nye steder, hvor vi kan skrue ned for kontrollen og op for tilliden, siger Ninna Thomsen
10 Laboratorier kickstarter den kommunale styring Iscenesatte møder mellem pædagoger og politikere giver så stor indsigt i hinandens dilemmaer, at tillidsbårne dialoger er et klart bud på en ny styringsform for offentlige dagtilbud. Det viser resultatet af et 2-årigt partnerskabsprojekt. Af Michael Egelund, formand for BUPL Storkøbenhavn Ja, det er jo jer, der vil have al den skriftlige dokumentation, siger pædagogen til sin lokale politiker med henvisning til de mange evalueringer, afkrydsningsskemaer og opgørelser, som fylder børnehavens reoler. Hvortil politikeren overrasket svarer: Nåh, vil vi det - det vidste jeg ikke.! Den paradoksale ordveksling er hentet fra virkeligheden og viser med al tydelighed, at der er brug for netop det, der gjorde udtalelserne mulig: Et iscenesat møde mellem fagprofessionelle og folkevalgte. Sådanne møder har været krumtappen i det BUPL-støttede partnerskabsprojekt Pædagogiske Udviklingslaboratorier, hvor forskere fra KU og CBS har sat pædagoger og politikere fra Ballerup og Frederikssund kommuner sammen for at diskutere, hvordan man skaber større forståelse for hinandens syn på, hvad pædagogisk kvalitet er, og hvordan det dokumenteres.! Og resultatet er lige så indlysende, som det er overraskende. Samtale fremmer forståelsen. Få føling med praksis Projektet Pædagogiske Udviklingslaboratorier har haft som ambition at bryde den hierarkiske styringskæde og finde alternative kommunikationsveje mellem praktikere og beslutningstagere på dagtilbuds-området.! For pædagogik er ikke tørre tal, det er relationsarbejde med børn og unge. Men når byrådet beslutter årets kommunale budget, er dagtilbuddenes hverdag ofte reduceret til en procentsats i et embedsmandsnotat, som fjerner enhver føling med, hvad der er vigtigt tirsdag formiddag på legepladsen.! Så der er brug for nye mødesteder, hvor alle aktører i styringskæden kan mødes ligeværdigt og styrke deres samarbejde, og det viser sig faktisk, at de såkaldte styringslaboratorier giver vigtig ny indsigt. Alle vinder på tillid For projektets forskere konstaterer, at de iscenesatte møder betyder, at pædagogerne oplever, at deres praksis bliver afspejlet i de politiske beslutninger, politikerne synes de træffer bedre beslutninger, og embedsmændene at de løser deres opgave bedre.! Med andre ord vinder alle parter på den dialogbårne styringsform. Forklaringen er, at der undervejs i de konkrete møder opstår tillid. Pædagoger tør pludselig droppe glansbillede-fortællingen om deres arbejde, når de har tilbragt en dag i skoven med politikere, og politikere bliver modige nok til at give indblik i deres dilemmaer.! Så er jorden gødet for kritisk-konstruktive spørgsmål på tværs af styringskæderne, og der kan skabes så nuanceret viden, at man kan prioritere ressourcer og træffe beslutninger med rod i virkeligheden.
11 Fra pæne ord til praksis Pædagogiske Udviklingslaboratorier har været så inspirerende at deltage i, at begge de medvirkende kommuner overvejer at indføre en ny dialogisk tilsynsmodel, ligesom indenrigsminister Margrethe Vestager på projektets afslutningskonference sagde, at Hvis I spørger mig, om to kommuner kan inspirere andre også helt ind i regeringen så er svaret ja!! Begge dele er meget positivt. Men inden jublen bryder løs, mangler vi at se, at et nyt styringsparadigme forvandler sig fra pæne ord til praksis på institutionsområdet. Det vil være BUPL s ambition i kommende forhandlinger at nå dertil. For nu er det dokumenteret, at tillid og dialog er de konkrete våben, der kan vinde den faglige kamp om styringen af offentlige velfærdsydelser. Læs mere på og i rapporten Nye muligheder for samarbejde om styring og organisering af dagtilbud, fra oktober 2012.
12 Output fra workshops I konferencens sidste del holdt vi en række workshops. Målet var at udviklet bidrage til udviklingen af en venstreorienteret, politisk vision og fortælling om ny styring og udvikling af den offentlige sektor. De følgende er de konkrete politikker i der blev udviklet i workshopperne. Vend målene I dag vedtages målene på højeste niveau og implementeres lokalt på institutioner og ligende. Man skal i stedet lave forsøg med at vende processen om. Målene skal laves af den enkelte frontmedarbejder i forhold til den enkelte borger. Summen af disse individuelle mål skal samles til mål for institutionen osv. op ad i systemet. Frisættelse med udviklingstvang De nuværende dokumentations- og styringskrav ovenfra skal fjernes. Til gengæld skal institutioner og forvaltninger i den offentlige sektor have pligt til at udvikle sig og efteruddanne medarbejderne. Medarbejdere og brugere deltager i at lave og evaluere udviklingsplanerne og det bestemmes lokalt, hvilke type uddannelse, medarbejderne skal tage. Institutionerne skal have ro fra reformer og indblanding i den periode, hvor udviklingsplanerne gennemføres. Interessentundersøgelser af institutioner Kommunen skal have et korps af faglige konsulenter, der tager rundt på institutioner og laver interessentundersøgelser, med fokus på hvordan brugerne oplever institutionen og på medarbejdernes erfaringer. Undersøgelserne skal bruges på udvikling, ikke til at rangere institutionerne. Lav fejl Det er vigtigt, at både successer og fejl rapporteres, så man kan lære af fejlene. Der skal derfor være plads til at lave fejl. Eksempelvis ved at alle institutioner og forvaltninger skal indrapportere mindst én fejl hvert år. Idébazar/kvalitetskonferencer Der skal afholdes kommunalt arrangerede messer inden for de enkelte fagområder, hvor hver institution har en stand og kan fortælle om de bedste projekter og idéer de hver især har. Det er smart, fordi der udveksles idéer fra praktiker til praktiker, der alle har samme vilkår og derfor nemt kan implementere hinandens idéer. Politikerne og forvaltningscheferne skal også deltage. Fastlagte møder med praktikere Der skal laves en fast kalender for møder mellem politikerne og praktikere i alle institutioner og forvaltningsafdelinger i kommunen, så politikerne i løbet af en valgperiode kommer rundt på alle eller de fleste institutioner. Civil- og lokalsamfundet skal aktiveres i beskæftigelsesindsatsen Beskæftigelsesindsatsen skal rykkes ud af jobcentrene, ud i lokalsamfundene. I praksis skal medborgerhuse fungere som mødesteder for arbejdsløse med aktiviteter,
13 eksempelvis fælleskøkken, hvor de også har mulighed for at møde hinanden. Samtidig skal socialrådgiverne have større kendskab til lokalsamfundene og der skal laves lokale vidensbanker, som samler information om aktiviteter, tilbud og job i lokalområdet. Borgerens behov Alt for mange borgere kastes rundt mellem forvaltninger uden at få den rette hjælp. Derfor skal borgeren have én enkelt sagsbehandler, der står for hele sagen og kan agere bisidder. Det vil give at større fokus på den enkeltes behov, gøre risikoen for fejl og forglemmelser mindre og i sidste ende spare penge, fordi borgeren får en mere målrettet indsats fra starten. Rockwoollaget af topembedsmænds skal skiftes Efter hvert valg skal den nyvalgte kommunalbestyrelse have mulighed for at udskifte topembedsmændene. Formålet er at fjerne trægheden i systemet, ved at gøre det nemmere for politikerne at gennemføre de politikker, de er valgt på. Magten skal flyttes fra embedsmændene over på politikerne. Opsøgende sundhedsarbejde Uligheden i sundhed er stor og derfor skal mennesker behandles forskelligt, for at blive behandlet ens. Kommunernes sundhedsteams skal ud hvor borgerne er: på skoler, institutioner, arbejdspladser, A-kasser, kirker, moskeer og sportshaller. På sigt vil det sagtens kunne tjene sig ind gennem sundere borgere med færre skavanker og sygedage. Socialøkonomiske virksomheder Beskæftigelsessystemet bruger mange ressourcer på folk, der ikke passer ind på det ordinære arbejdsmarked, enten fordi de har handikap eller fordi de ikke kan tænke og/eller løbe lige så hurtigt som resten. I stedet for at blive kastet rundt mellem forskellig aktivering og kurser skal der oprettes flere socialøkonomiske virksomheder, hvor de skal kunne arbejde. Virksomhederne kan være erhvervsdrivende fonde med en professionel ledelse og en bestyrelse af politikere og eksperter. Der kan laves både kommunale og regionale virksomheder og de skal kunne modtage tilskud. Formen skal udvikles, så den er acceptabel for alle arbejdsmarkedets parter. Åbne skolen mod forældrene Forældrene skal have større aktier i folkeskolen. Den skal åbnes mod dem, både i åbningstiden, hvor de skal inddrages i undervisningen med indspark, og uden for åbningstiden, hvor skolen kan fungere som kulturhus for lokalsamfundet eksempelvis til folkekøkken, Tal dansk Kommunikationen mellem den offentlige sektor og borgerne skal være formuleret sådan, at borgerne forstår det. Det skal ske ved, at alle medarbejdere i det offentlige skal kommunikere med modtageren i mente, ikke ved at en horde af kommunikationsfolk skal omskrive brevene. Formålet er, borgeren skal have med forståelse og medindflydelse på sin egen situation, samt på sigt at spare ressourcer til at sende rykkere, forklare borgeren hvad der står i modtagne breve og ved fejl, som opstår på baggrund af misforståelser.
14 Fleksibel svangreomsorg Der skal tages udgangspunkt i den enkelte gravides situation i svangreomsorgen, ved at tilpasse antallet af besøg hos jordemoderren og deltagelsen i fødselsforberedelse til den enkeltes situation og behov.!
15 FOPA bliver en del af Cevea Forum for Politisk Analyse (FOPA) bliver en del af Tænketanken Cevea. Det skal styrke den politiske debat og ideudviklingen på centrum-venstre. FOPA har hidtil eksisteret som selvstændig tænketank, og afholdt debataktiviteter, udgivet et webtidsskrift og publikationer om progressiv politik. Cevea bliver nu samlingspunkt for alle gode kræfter, der vil være med til at skærpe centrum-venstres visioner og udvikle nye politiske svar på de store samfundsudfordringer. Det er vores ambition at blive det sted, hvor centrum-venstre mødes på tværs af partier, bevægelser og organisationer, og som giver de nødvendige saltvandsindsprøjtninger til den politiske debat, siger Kristian Weise, direktør for tænketanken Cevea. Cevea kommer til at få flere muskler til at understøtte centrum-venstre. På den ene side ved at levere skyts til debatterne med højrefløjen og deres forslag om mindre velfærd og lavere lønninger. På anden side ved at skabe et større rum til den visionsdebat og politikudvikling, som der tydeligvis er brug for., siger Kristian Weise. Cevea kommer, som følge af beslutningen, til at opprioritere arbejdet på omkring udvikling af ny politik, udgivelse af publikationer, der præsenterer nye ideer og politiske diskussioner, samt afholdelse af debataktiviteter målrettet centrum-venstre. FOPAs hidtidige daglige leder, Nanna Westerby, vil indgå i arbejdet med ansvar for en ny publikationsenhed i Cevea. Cevea vil samtidig overtage udgivelsen af FOPAs webtidsskrift, Politisk Analyse. FOPA og Cevea komplementerer hinanden rigtig godt, og betyder ikke bare, at vi samler vores arbejde, men øger og forbedrer det. Vores fælles arbejde for udviklingen af nye politiske løsninger i Danmark vil blive styrket og det skulle medier, samarbejdspartnere og andre også gerne kunne mærke inden længe, slutter Kristian Weise, direktør for tænketanken Cevea.
16 Hvad er Magasinet Politik? Magasinet Politik er webmagasin for centrum-venstre og udkommer hver 14. dag. Magasinet leverer inspiration og stof til eftertanke i form af politiske analyser, reportage og debat. På den måde bidrager Magasinet Politik til udvikling af nye ideer og debat af politiske visioner i centrum-venstre. Hvem er Magasinet Politik? Magasinet Politik udgives af tænketanken Cevea. Arbejdet med magasinet hører under Ceveas publikationsenhed, som er ledet af publikationschef Nanna Westerby. Magasinet Politik redigeres af redaktør Svend Dyrholm. Bidrag til Magasinet Politik Magasinet Politik modtager meget gerne kvalificerede og relevante bidrag. I udgangspunktet er vores artikellængde på omkring ord. Hvis du ønsker at bidrage til Magasinet Politik, er du velkommen til at sende en mail. Der er også mulighed for at blive en del af arbejdet med Magasinet Politik som fast skribent, redigerer eller ekspert på særlige områder. Kontakt Nanna Westerby, hvis du vil med på holdet omkring magasinet
Forslag ledera rsmøde 7. september 2018
1 Forslag ledera rsmøde 7. september 2018 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 Forslagsstiller: Den lokale lederforenings bestyrelse
Læs mereEtf s TR Konference 4. november 2014
Etf s TR Konference 4. november 2014 Udviklingstendenser i den offentlige sektor Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse ved Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet
Læs mereNew Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation
New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation Jacob Torfing ATU, Roskilde Universitet 26. Marts, 2014 Nye veje i dansk forvaltningspolitik Forvaltningspolitik handler om, hvordan vi
Læs mereKontrol er godt tillid er billigere. Ninna Thomsen
Kontrol er godt tillid er billigere Ninna Thomsen 1 02-09-2014 Fra skåltale til tillidsreform Kan I se, at kommunen er rød? Kan I se, at I arbejder med velfærd? Det er ikke nok at afskaffe regler! Tillidsreformen
Læs mereHolbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan
Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan 2016+ Indledning Holbæk står, som mange andre kommuner i Danmark, overfor både økonomiske og komplekse samfundsudfordringer. Det klare politiske budskab
Læs mereFinansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017
Tale 12. januar 2017 Det talte ord gælder. Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Jammer. Jeg hører jammer. Men ikke fra jer kommuner. Faktisk oplever
Læs mereDansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013
Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Det forvaltningspolitiske udspil Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Institut for Statskundskab, ved Syddansk
Læs mereDen modige. leder. Ledertræf Karrebæksminde september
Ledertræf 2019 Karrebæksminde 24.-25. september velkommen til træf 2019 Kære Store e viser mod. De går forrest, fast besluttet på at skabe forandring, men med risiko for selv, at måtte betale prisen. Sådan
Læs mereNedenfor beskrives, hvordan Sundheds- og Omsorgsforvaltningen vil arbejde med at skabe bedre service og resultater.
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Økonomistaben NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Tillid og resultater Budgetaftalen for 2013 sætter en klar politisk ambition om at skabe bedre
Læs mereIndhold. Cevea-idepaper: Tillid frem for kontrol men hvordan..? 3. Bo Sandemann Rasmussen Øvelsen at få mere ud af mindre 5
Indhold Cevea-idepaper: Tillid frem for kontrol men hvordan..? 3 Bo Sandemann Rasmussen Øvelsen at få mere ud af mindre 5 Klaus Majgaard: Veje til bedre styringsdialog 8 Jesper Nygård: Det sociale enzym
Læs mereKommunaldirektør: Verdensmålene er mit ansvar
Kommunaldirektør: Verdensmålene er mit ansvar Af Jens Reiermann 21. oktober 2018 kl. 0:00 0 kommentarer Gladsaxe Kommune har netop vedtaget en strategi med udgangspunkt i 7 af FN s 17 verdensmål, der skal
Læs mereService og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune
Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.
Læs mereINTERVIEW: HVAD ER TILLIDENS NUANCER?
INTERVIEW: HVAD ER TILLIDENS NUANCER? Tillid er som at tage hinanden i hånden og gå ud på isen sammen. Skridt for skridt ser man, om isen kan bære. Tina Øllgaard Bentzen skriver ph.d.-afhandling om tillid
Læs mereForvaltningspolitisk udspil Udspillet og dets modtagelse. Lotte Bøgh Andersen & Kurt Klaudi Klausen Odense 21. maj 2013
Forvaltningspolitisk udspil Udspillet og dets modtagelse Lotte Bøgh Andersen & Kurt Klaudi Klausen Odense 21. maj 2013 Flere logikker for offentlig styring Før NPM: Profession og hierarki Professioners
Læs mereINNOVATION STARTER MED KERNEOPGAVEN
INNOVATION STARTER MED KERNEOPGAVEN Liggende møder i farverige Fatboys er ikke innovation. Innovation handler om, at alle på arbejdspladsen er enige om, hvad der er den fælles kerneopgave. Medarbejdere
Læs mereMyndighedssocialrådgiverens kernefaglighed
Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset
Læs mereFokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle
Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet
Læs mereDirektionens årsplan
Direktionens årsplan 2019 Indhold Indledning 3 Fortælling, vision og pejlemærker 3 Fokusområder i Direktionens årsplan 2019 4 Mål for 2019 med central forankring 7 Mål for 2019 for institutioner og afdelinger
Læs mereTendenser i politisk ledelse i kommunerne
Tendenser i politisk ledelse i kommunerne - og konsekvenser for administrativ ledelse Eva Sørensen Roskilde Universitet Den brændende platform Nye borgere Ny mission Ny styringstænkning Nye borgere Fra
Læs mereÅrsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen
Vi er nu i slutningen af skoleåret 14 15 og også inde i de sidste måneder af det 1. år for den nye skolebestyrelse, der tiltrådte i august 2014. Jeg vil give et kort rids over det sidste år og se lidt
Læs mereUdviklingsstrategi 2015
Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde
Læs mereGod arbejdslyst! Med venlig hilsen Direktionen
LEDELSES- GRUNDLAG KÆRE LEDER I Frederiksberg Kommune har vi høje ambitioner. Borgerne skal have service af høj faglig kvalitet, og samtidig skal vi være i front med effektive og innovative løsninger.
Læs mereNU LÆGGER VI SPORENE TIL FREMTIDEN SAMMEN EN STÆRK, DRIFTIG OG DRISTIG KOMMUNE PRÆGET AF ENTREPRENØRÅND, STÆRK KULTUR OG MEDBORGERSKAB
NU LÆGGER VI SPORENE TIL FREMTIDEN SAMMEN EN STÆRK, DRIFTIG OG DRISTIG KOMMUNE PRÆGET AF ENTREPRENØRÅND, STÆRK KULTUR OG MEDBORGERSKAB 1 Hvordan skaber vi sammen det gode liv i Struer Kommune? Ved afstemningen
Læs mereNye dialogformer på daginstitutionsområdet
LABORATORIEPROJEKTET Nye dialogformer på daginstitutionsområdet Velfærdens Innovationsdag 2014 Et partnerskab ml. Ballerup BUPL - Frederikssund *Om at dele ansvar for kompleksitet, ved pille en fælles
Læs merePOLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...
POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren
Læs mereGodt nytår alle sammen. Og velkommen til Kommunaløkonomisk Forum (KØF).
1. Velkommen til KØF 2012 Godt nytår alle sammen. Og velkommen til Kommunaløkonomisk Forum (KØF). Dejligt at vi kan samle så mange til debat om kommunernes økonomiske udfordringer. Det er en god tradition.
Læs mereBørnepanel Styrket Indsats november 2016
Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Indhold Introduktion og læsevejledning... 1 Samarbejde mellem skole og døgntilbud... 2 Inklusion i fællesskaber udenfor systemet... 2 Relationsarbejdet mellem barn
Læs mereAFBUREAUKRATISERING. Workshop, Kommunaldirektørforeningen 21. juni Tina Øllgaard Bentzen, Post Doc Roskilde Universitet, ISE
AFBUREAUKRATISERING Workshop, Kommunaldirektørforeningen 21. juni 2018 Tina Øllgaard Bentzen, Post Doc Roskilde Universitet, ISE År Regering Reformer Fokus på afbureaukratisering 1983 V, K,CD, KD Regeringens
Læs mereTon ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.
Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller
Læs mereDIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune
DIAmanten God ledelse i Solrød Kommune Indhold 1. Indledning 3 2. Ledelsesopgaven 4 3. Ledelse i flere retninger 5 4. Strategisk ledelse 7 5. Styring 8 6. Faglig ledelse 9 7. Personaleledelse 10 8. Personligt
Læs mereTemadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge
Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge 13. august 2008 Program 10.00 10.15 Velkommen ved direktør Kjeld Kristensen Myter, vi har om hinanden, fire mindre oplæg ved repræsentanter for børnefamilierådgivningen,
Læs mereFagligt fællesskab for pædagoger - derfor skal du også være medlem!
www.bupl.dk/fyn Fagligt fællesskab for pædagoger - derfor skal du også være medlem! Et fagligt fællesskab for pædagoger BUPL Fyn tilbyder dig at være en del af et fællesskab. Et fællesskab sammen med andre
Læs mereFaxe Kommune - dit liv, din fremtid, dit job. Kurs Koordinering Engagement. Ledelsesgrundlag Sammen producerer vi god ledelse
Faxe Kommune dit liv, din fremtid, dit job Kurs Koordinering Engagement Ledelsesgrundlag Sammen producerer vi god ledelse Faxe Kommunes Ledelsesgrundlag Faxe Kommunes ledelsesgrundlag er en fælles beskrivelse
Læs mereFagforeningen. - hvad skal vi med den?
Fagforeningen - hvad skal vi med den? www.bupl.dk/fyn Hvorfor skal du være medlem? Hvis du får problemer på din arbejdsplads, så er det helt afgørende for dig, at du har fagforeningen til at hjælpe dig.
Læs mereHvad kan frivillige som vi ansatte ikke kan. Samspil mellem det offentlige, det private og civilsamfundet.
Hvad kan frivillige som vi ansatte ikke kan Samspil mellem det offentlige, det private og civilsamfundet. Center for Frivilligt Socialt Arbejde CFSA er det nationale videns-, kompetence og udviklingscenter
Læs mereDebatmateriale til Furesø Kommunes borgermøde om budget
Debatmateriale til Furesø Kommunes borgermøde om budget 2014-17 Dette oplæg giver information og inspiration til det borgermøde, som Furesø Kommune har inviteret til den 12. juni 2013. På borgermødet præsenteres
Læs mereLejre Kommune Side 1. Økonomiudvalget
06-09-2016 Side 1 ØU - Der findes et sted hvor vi er fælles om kerneopgaverne Sagsnr.: 16/10671 Afbud: Lena Holm Jensen Resumé: er den 18. januar og den 21. juni 2016 forelagt status på arbejdet med Vores
Læs mereBørn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp
Page 1 of 5 søg redaktion nyt job annoncer tema skriv til os print artikler leder noter opslagstavlen debat årgange 23/2008 Børn snydt for to milliarder I 2005 bevilgede regeringen to milliarder kroner
Læs mereBUPL s Lederforenings prioritering af Ledelseskommissionens anbefalinger
BUPL s Lederforenings prioritering af Ledelseskommissionens anbefalinger Lederforeningens bestyrelse (LB) har arbejdet med at prioritere Ledelseskommissionens 28 anbefalinger, og vi har udvalgt 10 anbefalinger,
Læs mereVelfærdsstat/velfærdssamfund Den sociale kontrakt De tre kriser Socialkrisen Ledelseskrisen Demokratikrisen Hvad kan vi gøre?
Velfærdsstat/velfærdssamfund Den sociale kontrakt De tre kriser Socialkrisen Ledelseskrisen Demokratikrisen Hvad kan vi gøre? Den sociale kontrakt 1. Enhver har ret til en sådan levefod, som er tilstrækkelig
Læs mereFind værdierne og prioriteringer i dit liv
værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering
Læs mereGOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen
GOD LEDELSE i Børne- og Ungdomsforvaltningen Forord Offentlig ledelse er på alles læber i disse år. På debatsiderne i enhver avis, på snart sagt alle konferencer om den offentlige sektor og sågar som et
Læs mereSamskabelse: Hvad er det, hvorfor skal vi gøre det, og hvordan leder vi det? Jacob Torfing
Samskabelse: Hvad er det, hvorfor skal vi gøre det, og hvordan leder vi det? Jacob Torfing Roskilde Universitet & Nord Universitet 8. Februar, 2018 Ny samskabelsesbevægelse 3. Februar, 2017 grundlagde
Læs mereUdvikling af Politikerrollen og det Politiske Lederskab
Udvikling af Politikerrollen og det Politiske Lederskab Jacob Torfing Aarhus Byråd Silkeborg, 23. Januar, 2014 Store udfordringer Allerførst: tillykke med valget Dernæst: store udfordringer venter Udfordringskatalog:
Læs mereMEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere
Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne
Læs mereEt dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet. v. Sissel Kondrup, RUC
Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet v. Sissel Kondrup, RUC Forskningsinteresse: Hvad indebærer det at være velfærdsteknologisk dannet? Hvad betyder velfærdsteknologier i praktiseringen af
Læs mereLedelse, evalueringskapacitet og kvalitetsrapporter i kommunalt regi
Ledelse, evalueringskapacitet og kvalitetsrapporter i kommunalt regi - er der en sammenhæng? Konferencen: Kvalitetsrapport generation 3 Tim Jeppesen 25. februar 2009 Kvalitetsrapporter generation 3. 25.02.2009.
Læs mereDet her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.
Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden
Læs mereIndstilling. Mere synlig og fleksibel dagpleje. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Børn og Unge. Den 17. december 2009.
Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 17. december 2009 Århus Kommune Administrationsafdeling Børn og Unge 1. Resume Dagplejen er karakteriseret ved end dog meget høj tilfredshed
Læs mereSammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune
Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske
Læs mereFra fagprofessionelle til kommunale medarbejdere? Referencer slide 27
Fra fagprofessionelle til kommunale medarbejdere? Referencer slide 27 Dagens temaer: Den historiske udvikling i korte træk. De nye krav til og rammer for fagprofessionelle jer. På vej fra fagprofessionelle
Læs mereGod ledelse og styring i Region Midtjylland
God ledelse og styring i Region Midtjylland Koncernledelsen Region Midtjylland God ledelse og styring i Region Midtjylland Til alle ledere og medarbejdere Region Midtjylland er en politisk ledet organisation,
Læs mereFOAs medlemsundersøgelser om kvalitetsreformen. juni 2007
FOAs medlemsundersøgelser om kvalitetsreformen juni 2007 1 FOA Analysesektionen 17. juni 2007 FOAs samlede undersøgelser og breve om kvalitetsreformen Indledning om baggrunden for undersøgelserne op til
Læs mereStyring og overstyring. Tomas Therkildsen, adm. dir. i Djøf
Styring og overstyring Tomas Therkildsen, adm. dir. i Djøf Agenda S. 4 S. 6 S. 7 S. 8 S. 11 S. 13 S. 14 Embedsværkets troværdighed: Radius-undersøgelse Transparens: Corruption Perceptions Index 2016 En
Læs mereSamskabelse bedre samarbejde eller varm luft? Anne Tortzen
Samskabelse bedre samarbejde eller varm luft? Anne Tortzen Hvem er jeg? Forsker erhvervs PhD Samskabelse i kommunale rammer Rådgiver om borgerinddragelse og samskabelse - Leder af Center for Borgerdialog
Læs mereINVESTERINGER SKABER ARBEJDSPLADSER
12/11 2013 INVESTERINGER SKABER ARBEJDSPLADSER INDHOLD: Fremtidens vækst går gennem bredbånd... 2 Højeste offentlige investeringer i 30 år... 3 Kan DI levere praktikpladserne?... 4 København: S, SF og
Læs mereKristian Jensens tale. v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning *** Det talte ord gælder ***
Kristian Jensens tale v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning Det talte ord gælder 367 dage. 3 timer. 32 minutter. Det er lige nøjagtig så lang tid, vi har. Så lukker valglokalerne til kommunal- og regionsvalget
Læs mereDEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE
DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE 1 INTRO DE FØRSTE SKRIDT er en ny måde at drive a-kasse på. Fra at være a-kassen, der bestemmer, hvor, hvordan og hvornår den ledige skal være i kontakt med a-kassen,
Læs mereSamråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd
Finansudvalget 2014-15 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 223 Offentligt Talepapir 28. januar 2015 Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd Følgende spørgsmål skal behandles
Læs mereBEDRE VELFÆRD FOR FÆRRE RESSOURCER
BEDRE VELFÆRD FOR FÆRRE RESSOURCER FRA PROCES TIL EFFEKT FRA STRUKTUR TIL OPGAVE Kommunaldirektør Gentofte Kommune Frank E. Andersen StyringsAgenda 2015, 8. september Præsentation af Gentofte Kommune 26
Læs mereKommissorium vedr. rammer for organisering
Indledning og baggrund Bedre velfærd til borgerne det er den fælles ledetråd for den samlede organisation i Slagelse Kommune. De øgede forventninger fra borgere og beslutningstagere kombineret med de allerede
Læs mereBilag 2 5 FORSKELLIGE SCENARIER
5 FORSKELLIGE SCENARIER 1 INNOVATØREN TENDENS 1: EN KOMPLEKS VERDEN I HASTIG FORANDRING 2 INNOVATØREN VORES FORTÆLLING Københavns Professionshøjskole udvikler nye og radikale måder at løse aftagernes udfordringer
Læs mereEt værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016
Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er
Læs mereAktiv hele livet. Indledning. Beskrivelse af omstillingens indhold. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18. Motivation og hovedbudskab
Indledning Motivation og hovedbudskab Aktiv hele livet Fremtidens velfærd er ikke blot et spørgsmål om de indsatser, vi som kommune leverer til vores borgere. Fremtidens velfærd skabes i fællesskabet mellem
Læs mereMennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.
1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest
Læs mereParaply-konference i Hovedstadsregionen
Paraply-konference i Hovedstadsregionen Tak for invitationen Fredag den 4. april 2014 Velfærd Overskrifter Ringkøbing-Skjern Kommune kort RKSK s direktionsmodel og koncernledelse Ny velfærdsdagsorden og
Læs mereDet er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af.
Talen Kære forældre, Jeg er rigtig glad for at se, at så mange af jer er mødt op i aften. Det betyder meget for os, både ledelse, medarbejdere og bestyrelsen. Det er mit håb er, at I vil gå herfra med
Læs mereLæs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.
I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen
Læs mereLedelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune
Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage
Læs mereReforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis.
- Et professionelt lærings- og udviklingsrum af folkeskolen Paper - Reforma 14 Baggrund: Folkeskolereformen er en blandt mange reformer, der åbner op for, at der arbejdes med nye løsninger og vidensudvikling
Læs mereGod kvalitet og høj faglighed i dagtilbud. Arbejdsseminar den 18. september 2008
God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud Arbejdsseminar den 18. september 2008 Formiddagens program Kl. 9.00 9.30 Ankomst og kaffe Kl. 9.30 9.45 Velkomst og formål med dagen Kl. 9.45 10.30 Oplæg v. Kurt
Læs mere1. Hvordan fungerer hjemmeplejen i dag og hvad er udfordringerne
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Strategi og Analysestab NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Sagsnr. 2012-78503 Dokumentnr. 2012-439594 Dette notat beskriver erfaringerne med projekt Besøgsblokke i
Læs mereKL s ni punkter om ungdomsarbejdsløshed
KL s ni punkter om ungdomsarbejdsløshed Arbejdsløsheden blandt de unge står højt på den politiske dagsorden. Ungdomsarbejdsløsheden ligger nu på det højeste niveau siden midten af 90 erne. Aktuelt var
Læs mereHøringsversion. Vores sundhed SUNDHEDSPOLITIK FOR GRIBSKOV KOMMUNE. September et lidt bedre liv
Høringsversion Vores sundhed SUNDHEDSPOLITIK FOR GRIBSKOV KOMMUNE September 2017 - et lidt bedre liv DU SKAL LEVE ET LANGT OG SUNDT LIV Som borger i Gribskov Kommune skal du skal leve et sundt og langt
Læs mereStyringsAgenda 2014. Session 1: Eksekvering. Torsdag 18. september 2014. Kommunaldirektør Bo Rasmussen, Gladsaxe Kommune
StyringsAgenda 2014 Session 1: Eksekvering Torsdag 18. september 2014 Kommunaldirektør Bo Rasmussen, Gladsaxe Kommune Reformtid i den offentlige sektor Udgangspunktet Reformerne er vigtige og nødvendige
Læs mereMålprogram for HK Kommunal Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016
Målprogram for HK Kommunal 2016-2020 Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016 Målprogram som styringsredskab HK Kommunals målprogram understøtter de fælles mål,
Læs mereBarnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015
Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Hvorfor deltage i Barnet i Centrum? - Erfaringer fra Svendborg kommunes deltagelse i Barnet i Centrum 1 Ved Birgit Lindberg dagtilbudschef Dagtilbudsområdet
Læs mere22 juni 2015 Frivillighedsrådets bemærkninger til forslag om NY SOCIALPOLITIK
22 juni 2015 Frivillighedsrådets bemærkninger til forslag om NY SOCIALPOLITIK Til Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, Viborg Kommune Frivillighedsrådet repræsenterer mere end 100 foreninger, der har det
Læs mereLEDELSE I POLITIKKENS VOLD
LEDELSE I POLITIKKENS VOLD Uddrag af artikel fra Berlingske OFFENTLIGE UDFORDRINGER/DILEMMAER EKSEMPEL 1 Uddrag fra: Værdi for borgeren visioner og resultater som grundlag for organisering og styring i
Læs mereSUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD
Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor
Læs mereStrategiplan
Indledning Direktionens Strategiplan 2017-2020 sætter en tydelig retning for, hvordan vi i den kommende treårige periode ønsker at udvikle organisationen, så vi kan skabe endnu bedre løsninger for borgerne.
Læs mereMIN FAGLIGE PRAKSIS ET VÆRKTØJ TIL AT SÆTTE ORD PÅ DEN SOCIALPÆDAGOGISKE PRAKSIS
MIN FAGLIGE PRAKSIS ET VÆRKTØJ TIL AT SÆTTE ORD PÅ DEN SOCIALPÆDAGOGISKE PRAKSIS MIN FAGLIGE PRAKSIS // VEJLEDNING TIL INDIVIDUEL BRUG Velkommen til værktøjet Min faglige praksis. Værktøjet kan hjælpe
Læs mereBUPL Sydjyllands politik for god pædagogfaglig ledelse. Side 1 af 7
God institutionsledelse er professionsfaglig ledelse " fra pædagogisk ledelse til pædagogfaglig ledelse" BUPL Sydjylland vil med denne politik sætte pædagogfaglig ledelse på dagsordenen som det politiske
Læs mereLedelse og styring i den offentlige sektor - hvad kan Danmark og Sverige lære af hinanden?
REFERAT AF WORKSHOP: Ledelse og styring i den offentlige sektor - hvad kan Danmark og Sverige lære af hinanden? Styring og ledelse i den offentlige sektor står højt på dagsordenen både herhjemme og hos
Læs mereOPGAVE 1: Den gode arbejdsdag
OPGAVE 1: Den gode arbejdsdag Aftal interviews med makker inden for de næste 2 dage. Hvert interview varer 10 min. Hold tiden! I behøver ikke nå helt til bunds. Makkerne interviewer hinanden på skift.
Læs mereSkab plads til det gode arbejdsliv!
Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.
Læs mereMiddelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag
Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag Effektivitet Udvikling Kommunikation Strategi Middelfart Kommune 2015 Oplag: 4.000 stk. Layout og produktion: vielendank.dk MIDDELFART KOMMUNE 2-3 Indhold
Læs mereFrivillige og et godt arbejdsmiljø
Køb bøgerne i dag Frivillige og et godt arbejdsmiljø V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Grundlægger af RETRO og Yogafaith Danmark giver dig redskaber og inspiration
Læs mereROSKILDE KOMMUNE VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015-2020
ROSKILDE KOMMUNE VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015-2020 1 Resumé På baggrund af reformer på beskæftigelsesområdet og behovet for en mere virksomhedsrettet indsats i Jobcenter Roskilde, har forvaltningen, i samarbejde
Læs mereKerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde
Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om
Læs mereDialogbaseret styring
Dialogbaseret styring Indledning Furesø er kendetegnet ved aktive, kreative borgere og velfungerende stærke lokalsamfund. Den politiske styring afspejler en tradition og kultur i Furesø, der bygger på
Læs mereSamarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse
Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Indhold 3 Hvorfor denne guide? 4 Data bedre data frem for mere data 7 SKOLE 2 12 4 10 6 Sparring
Læs mereMedbestemmelse. Et MED-udvalg i vækst. om medindflydelse og medbestemmelse for dagplejere
Medbestemmelse F O A F A G O G A R B E J D E Et MED-udvalg i vækst om medindflydelse og medbestemmelse for dagplejere Et MED-udvalg i vækst er udgivet af FOA Fag og Arbejde i oktober 2005. Politisk ansvarlig:
Læs mereHOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)
HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI Version 1 (2013) INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 1 Om Holbæk Kommunes Strategi for velfærdsteknologi... 4 1.1 Strategiens sammenhæng til øvrige strategier...
Læs mereStrategi for det specialiserede socialområde for voksne
Strategi for det specialiserede socialområde for voksne Forord Denne strategi er gældende for hele det specialiserede socialområde for voksne. Strategien er blevet til i forlængelse af, at der er gennemført
Læs mereProcesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan
- til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan Til at understøtte arbejdet med at realisere det pædagogiske grundlag og den styrkede pædagogiske læreplan i dagtilbuddene i Aarhus Kommune Indledning
Læs mereNotat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION
Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION Vores formål og hovedopgaver Vores team udvikler læringskoncepter inden for innovation og entreprenørskab, praktisk problemløsning og samspil
Læs mereDet politiske ansvar for børns læring Inspiration, refleksion og handling
KONFERENCE Det politiske ansvar for børns læring Inspiration, refleksion og handling Torsdag 5. april 2018 kl. 9.00-15.30 Vingsted Hotel & Konferencecenter Få indsigt og se muligheder i det skolepolitiske
Læs mereNew Public Governance på Dansk: Innovation og ressourcemobilisering gennem samskabelse Jacob Torfing
New Public Governance på Dansk: Innovation og ressourcemobilisering gennem samskabelse Jacob Torfing Roskilde Universitet Økonomidirektørernes Årsmøde, 8. November 2017 Fra bureaukrati til NPM Da den offentlige
Læs mere