Søgeord: Prostatacancer, Samtale, seksualitet, erektil dysfunktion, hormonbehandling

Transkript

1 0

2 Resumé Dette bachelorprojekt beskæftiger sig med prostatacancerramte mænd i et endokrint terapibehandlingsforløbs, oplevelse af samtalen med ambulatoriesygeplejersken omkring seksuelle problemstillinger. Denne problemstilling belyses via den kvalitative metode, med et semistruktureret livsverdeninterview, med tre prostatacancerramte mænd. Fundene fra interviewet blev kortet ned til tre temaer via en meningskondensering, hvorefter der blev arbejdet videre med to af temaerne. Disse er benævnt: seksualitet er tilsyneladende ikke et problem og uoverensstemmelser i kommunikationen. I den faglige bearbejdning er der anvendt tre teorier til at belyse problemstillingen, dette drejer sig om: Simon Sjørup Simonsens teori om Ronkedorfænomenet, Lazarus teori om mestring, samt Helle Ploug Hansens ph.d. om nærvær og afstand i sygeplejen. Den faglige bearbejdning ledte frem til en diskussion, og herefter konklusion. Det kan konkluderes at, der ses en uoverensstemmelse mellem ambulatoriesygeplejerskerne og informanterne. Sygeplejerskerne mente at have haft samtaler med informanterne omkring de seksuelle problemstillinger som følge af den endokrine terapibehandling. Informanterne derimod havde ingen oplevelse af, at denne samtale havde fundet sted. Dette begrundes med mændenes sociale, verbale og mentale distancering, samt sygeplejerskens undvigende blik, eller egen blufærdighed. Søgeord: Prostatacancer, Samtale, seksualitet, erektil dysfunktion, hormonbehandling 1

3 Abstract This bachelor project deals with men with prostate cancer undergoing endocrine therapy treatment, and their experience regarding conversations about sexual issues. This problem is illustrated by the qualitative method, by using the semi-structured life-world interview, using three men with prostate cancer. Results from the interview was shortened to three themes by using a condensation of the meaning, then two of the themes was chosen to continue on with. These are referred to as: sexuality is apparently not a problem and differences in communication. In the academic processing three theories are used to illustrate the problem formulation, the theories used are: Simon Sjørup Simonsen s theory on the phenomenon of the ronkedor, Lazarus s theory on coping and Helle Ploug Hansen s ph.d. on presence and distance in nursing. The academic processing led to the discussion and conclusion. It can be concluded that, there is an inconsistency between the outpatient clinic-nurse and the informers. The nurses believed that they d had conversations with the informers about the sexual issues following the endocrine therapy treatment. The informers on the other hand, didn t have any recognition of such conversation. This is explained with the men s social, verbal and mental distancing, and the nurse s evasive look, or their own modesty. Keywords: Prostate cancer, conversation, erectile dysfunction, hormone treatment 2

4 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning Interessefelt Generelt om prostatacancer Pakkeforløb Alderdom og seksualitet Sygeplejerskens samtale med patienten om seksualitet Afgrænsning Problemformulering Begrebsafklaring Formål Metode Litteratursøgning (Pernille B.P.Hansen) Udarbejdelse af undersøgelsesdesign (Maria Dohrn) Valg af undersøgelsesform (Pernille B.P.Hansen) Videnskabsteoretiske overvejelser Fænomenologi (Maria Dohrn) Hermeneutik (Pernille B.P.Hansen) Valg af dataindsamlingsform (Maria Dohrn) Valg af informanter (Pernille B.P. Hansen) Overvejelser om interviewet (Maria Dohrn) Juridiske og etiske overvejelser (Pernille B.P.Hansen) Overvejelser om dataanalyse (Maria Dohrn) Temaer Præsentation af teori Simon Sjørup Simonsen (Maria Dohrn) Richard S. Lazarus (Maria Dohrn) Helle Ploug Hansen (Pernille B.P.Hansen) Sammenfatning af de tre interviews Præsentation af Kvales 3 fortolkningskontekster Faglig bearbejdning Tema 1: Seksualitet er tilsyneladende ikke et problem (Maria Dohrn) Selvforståelse og kritisk commonsense forståelse (Maria Dohrn) Teoretisk forståelse (Maria Dohrn) Delkonklusion - seksualitet er tilsyneladende ikke et problem (Maria Dohrn)

5 Tema 2: Uoverensstemmelser i kommunikationen (Pernille B.P.Hansen) Selvforståelse og kritisk commonsense forståelse (Pernille B.P.Hansen) Teoretisk forståelse (Pernille B.P. Hansen) Delkonklusion - Uoverensstemmelser i kommunikation (Pernille B.P.Hansen) Diskussion Diskussion af resultater (Maria Dohrn) Diskussion af forskningslitteratur (Pernille B.P.Hansen) Diskussion af anvendt metode (Pernille B.P.Hansen) Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilagsfortegnelse

6 1.0 Indledning Denne opgave omhandler mænd med prostatacancer og hvordan de oplever samtalen med den urologiske ambulatoriesygeplejerske om seksuelle problemstillinger, som følge af behandlingen. 1.1 Interessefelt Sygeplejersken skal i sit erhverv kunne varetage samtaler omkring seksuelle problemstillinger, det har derfor vakt en undren, at seksualitet ikke har fyldt mere i den teoretiske undervisning på sygeplejerskeuddannelsen. I praksis har vi ikke medvirket til, eller oplevet samtaler om seksualitet. Baggrunden for det valgte emne, udspringer fra et praktikophold, på en urologisk afdeling, hvor en hyppig patientkategori er mænd med prostatacancer. Seksualiteten hos disse patienter var ikke noget, jeg som studerende hørte meget om. Dette vakte en undren, og en interesse omkring hvordan disse mænd oplevede de seksuelle problemstillinger deres cancer havde medført, samt hvordan de oplevede at det var et emne der næsten ikke eksisterede på afdelingen. Endvidere har vi ofte oplevet en problematik i forhold til de mandlige patienter, der har tendens til, at distancere sig fra sygdom, og har svært ved at tale om følelser. Dette kan anses som en barriere for samtaler om seksuelle problemstillinger. 2.0 Generelt om prostatacancer Ifølge sundhedsstyrelsen er prostatacancer den hyppigste cancerform, der årligt rammer ca danske mænd (Sundhedsstyrelsen 2012 s.20). Prostatacancer forårsager ca dødsfald årligt. Til trods for en fordoblet incidens, har dette tal ligget stabilt i det sidste årti. Prævalensen er stigende, og der er aktuelt ca patienter med prostatacancer (Ibid. s.20). Antallet af mænd, der rammes af prostatacancer har været stigende, særligt siden Dette skyldes især, at flere får målt deres PSA-tal (prostata specifikt antigen) i blodet. Sygdommen ses hyppigst hos mænd over 50 år, og årsagen er ukendt, men der kan være tale om arvelighed i mindre end 10 % af tilfældene (Kræftens bekæmpelse, 2012). Behandlingsmulighederne inddeles i tre kategorier: operation, strålebehandling og endokrin terapi (Ibid. s. 32). Behandlingen bestemmes ud fra spredningen af canceren, samt størrelse af tumoren (Mikines, 2012 s. 15). 5

7 Ved den operative behandling fjernes prostatakirtlen, samt de to sædblære. På denne måde fjernes canceren, og dette foretages som udgangspunktet i forbindelse med kurativ behandling (ibid. s. 16). Strålebehandling inddeles i intern- og ekstern strålebehandling. Med den interne strålebehandling forstås, at der indføres radioaktive korn i prostata, som afgiver radioaktivt jod i små doser, i cirka et år. Med den eksterne strålebehandling forstås, at man gennem en strålebehandlingsmaskine giver højenergi røntgenstråling, denne behandling kombineres oftest med endokrin terapibehandling (ibid. s ). Ved den endokrine terapibehandling forstås, at man medicinsk kastrerer manden, ved at hæmme dannelsen af testosteron. Dette kan gøres medicinsk, ved en depotinjektion hver 3 eller 6 måned. Et alternativ kan også være, en kirurgisk fjernelse af det hormondannende væv i begge testikler (ibid. s. 18). De hyppigste komplikationer til de ovennævnte behandlinger er urininkontinens og erektil dysfunktion. Derudover ses der ved endokrin terapibehandling, tab af libido, hedeture, osteopeni, svind af muskelmasse, anæmi og træthed (Sundhedsstyrelsen 2012 s. 34). 2.1 Pakkeforløb Sundhedsstyrelsen implementerede i 2009 de første pakkeforløb indenfor cancerområdet. Dette blev udarbejdet, for at give cancerpatienter et bedre og mere sammenhængende behandlingsforløb, samt for at højne kvaliteten (Sundhedsstyrelsen 2012 s. 3). Patienten bliver henvist til pakkeforløbet ved mistanke om prostatacancer (ibid. s.25). Patienterne risikovurderes, og deres forventede restlevetid samt komobiditet tages med i helhedsvurderingen inden evt. opstart på pakkeforløbet (ibid s. 22). Der tilrettelægges et individuelt forløb. Nogle patienter vil kunne tilbydes aktiv observation, andre kirurgisk behandling eller stråleterapi. Dette stiller store krav til den primære information til patienten (ibid. s 22). Den urologiske afdeling vil fungerer som patientens stamafdeling i udredningsforløbet samt i det operative forløb (ibid. s. 20). Patienten skal efter relativ kort tid vælge behandlingsform. Informationen før behandlingens begyndelse skal derfor være fyldestgørende og grundig. I pakkeforløbet berøres emnet om den seksuelle samtale således: "fra behandlingsstart i både urologisk og onkologisk afdeling bør der være samtaler med patienten og evt. pårørende om livet med kræft, og hvordan sygdommen påvirker patientens hverdagsliv med særlig fokus på smerter, 6

8 seksualitet og psykosociale problemstillinger" (Sundhedsstyrelsen 2012 s.42). Dette citat antyder, at patienten fra behandlingsstart bør være velinformeret om seksualitet og de psykosociale problemstillinger, der forekommer hos mænd med prostatacancer. 2.2 Alderdom og seksualitet I kulturen ses alderdommen som en tilstand, hvor fokus ligger på mangler, forfald og sygdomme. Der ses en negativ holdning til ældres seksualitet, og denne bliver ligefrem latterliggjort og fremstillet som værende ulækker (Swane 2007 s.170). De fleste ældre mennesker har dog stadig et ønske om, at udfolde sig seksuelt langt oppe i årene. De hyppigste grunde til at seksuel aktivitet opgives, er oftest noget udefrakommende. F.eks. manglende partner eller omverdenens fordømmelse (Ibid. s. 177). De seksuelle problemstillinger, der oftest ses hos ældre mænd, er erektil dysfunktion samt nedsat libido (Ibid. s. 179). Ofte undgår den professionelle behandler, at tale om seksuelle problemstillinger med den ældre, da de ligger under for kulturens negative syn på ældres seksualitet, og vil undlade at "krænke" den ældre (Ibid. s. 185). 2.3 Sygeplejerskens samtale med patienten om seksualitet "Når vi tenker på seksualitetens natur og seksuell atferd i vår kultur, er det ikke overraskende at kroppsområder forbundet med seksualitet og genitalia uten sammenligning er de mest problematiske for en pleier (antakelig også for en pasient) Av flere grunner gjelder dette spesielt for mannlige pasienter... maskulinitet og menns makt over kvinner uttrykk gjennom kroppen, konsentreret om penis" (Lawler, 1991 s. 96). Dette citat af sygeplejeteoretikeren Jocalyn Lawler beskriver hvordan seksualiteten kan være et problematisk område for sygeplejersken, men også for den mandlige patient. I de indledende samtaler om seksualitet har sygeplejersken en afgørende rolle, da hun er den første patienten møder. Idet sygeplejersken tager initiativet til denne samtale viser hun, at den pågældende afdeling anerkender seksualitet som en vigtig faktor i livet. Sygeplejersken bør efterfølgende følge op på disse samtaler, og dokumenterer de problemstillinger, der er blevet diskuteret (Prip, 2014 s. 284). 7

9 Manglende viden og tabuisering af seksualitet bevirker dog, at sygeplejersker ofte undervurderer betydningen af seksualitet i patientens behandling (Schantz Laursen, Birgitte, 2009 s. 245). Sygeplejersken arbejder ud fra de sygeplejeetiske retningslinjer, her er det bl.a. hendes opgave at sikre sig patienten har modtaget og forstået de givne informationer, for at kunne træffe de nødvendige valg. Denne information skal være tilpasset patients behov, ønsker og livssituation. Derudover skal der ydes sygepleje med fokus på patientens fysiske, psykiske, sociale og åndelige behov (De sygeplejeetiske retningslinjer, 2014 s.7-9). I sundhedsstyrelsens 'vejledning om sygeplejefaglige optegnelser' fremgår det, at sygeplejersken har ansvaret for, at dokumentere om patienten har problemer i forbindelse med seksualitet, dette kunne f.eks. være samlivsforstyrrelser som følge af sygdom eller lægemidler (Sundhedsstyrelsen, 2013). Sygeplejersken skal endvidere tænke over, at den mandlige patient ofte har et større behov for en informationspræget og handlingsorienteret indsats (Simonsen, 2006, s. 124). I Birgitte Schantz Laursens artikel 'seksualiteten hos mænd opereret for prostatacancer' sætter hun fokus på mænd, der har fået foretaget en radikal prostatectomi, og som følge heraf lider af erektil dysfunktion. Der sættes fokus på seksualitet og hvordan samlivet påvirkes af den erektile dysfunktion. Laursen beskriver hvordan dette påvirker mændene og deres identitetsopfattelse, kropsbillede og rollen som mand, i en negativ retning. Fundene i undersøgelser peger på, at denne patientgruppe bør tilbydes sexologisk rådgivning (Schantz Laursen, Birgitte, 2013 s. 25). Dette understøttes af den engelske artikel 'Impaired sexual function and prostate cancer: a mixed method investegation into the experiences of men and their partners', hvor de prostatacancerramte mænds partnere beskriver hvordan de fysiske og emotionelle ændringer som følge af den behandling de har undergået, har påvirket deres parforhold, samt hvordan mændene har svært ved at vænne sig til forandringerne, og ville have gavn af mere psyko-social støtte (O'Shaughnessy, 2013 s. 3495). Partnerne gav også udtryk for, at have brug for rådgivning, information samt støtte i forhold til seksualitet (Ibid. s. 3500). 8

10 Konklusionen på artiklen finder at: "Although it is widely recognised that erectile dysfunction is a common complication following treatments for prostate cancer, there has been little litterature that explains mens's expeirences...our study has found that changes in sexuality, masculinity, libido and intimacy related to treatment for prostate cancer challenge relationships" (Ibid s. 3500) I Laursens artikel beskrives endvidere at, grundlaget for et godt seksualliv er, at mennesket har en positiv oplevelse af sig selv og sin krop (Schantz Laursen, Birgitte, 2013, s. 25). Dette understøttes af WHO's definition af seksuel sundhed, dette beskrives som værende: "En tilstand af fysisk, mental og social trivsel relateret til seksualitet. Det kræver en positiv og respektfuld tilgang til seksualitet og seksuelle forhold, såvel som muligheden for at have sikre seksuelle oplevelser, fri for tvang, diskrimination og vold. I forhold til seksuel sundhed er der således fokus på seksuel trivsel i alle livets faser..." (Vidensråd for forebyggelse 2012). Med dette citat kan der udledes, at menneskers seksualliv, har en indvirkning på deres livskvalitet, og dette gør sig gældende i alle livets faser. Dette understøttes også af Olav Lindqvists afhandling fra Umeå universitet, 'att leva med kroppsliga förändringar vid obotlig cancersjukdom med fokus på prostatacancer'. Her beskrives det hvordan mænd, der undergår den endokrine terapibehandling oplever erektil dysfunktion samt nedsat libido, dette medfører signifikant negativ effekt på mandens livskvalitet. 3.0 Afgrænsning Som tidligere nævnt kan behandlingsmulighederne for prostatacancer inddeles i tre kategorier: operation, strålebehandling og endokrin terapi. Erektil dysfunktion og nedsat libido er de bivirkninger, der hyppigst ses ved den endokrine terapibehandling. På baggrund af Birgitte Schantz Laursens artikel 'seksualiteten hos mænd opereret for prostatacancer' og den engelske artikel 'Impaired sexual function and prostate cancer: a mixed method investegation into the experiences of men and their partners' fremgår det, at mændene oplever nedsat libido, erektil dysfunktion samt at de rammes på den maskuline identitetsfølelse, grundet bivirkningerne fra endokrin terapibehandling. Der er derfor valgt at tage udgangspunkt i patientgruppen, der undergår denne behandling. Der findes utallige forskningsartikler omhandlende prostatacancer, men kun sjældent 9

11 baseret på mandens oplevelse af hele forløbet, samt de bivirkninger det medfører. Det kan undre, hvordan sygeplejersken kan møde manden hvor han er, og vejlede ham korrekt, uden evidensbaseret viden omkring hans oplevelse i en samtale omkring de seksuelle problemstillinger, som følge af den endokrine terapibehandling. Denne undren, og oplevelser af negligering af seksualitet i praksis, danner baggrund for en kvalitativ undersøgelse, der vil anskue dette i et patientperspektiv, der belyser den prostatacancerramte mands forventninger samt oplevelse af samtalen. Dette leder frem til følgende problemformulering. 4.0 Problemformulering Hvordan oplever den prostatacancerramte mand i et endokrin terapibehandlingsforløb ambulatoriesygeplejerskens samtale om seksuelle problemstillinger? 4.1 Begrebsafklaring Endokrin terapi behandlingsforløb: Medicinsk fjernelse af testosteron i kroppen ved depotinjektion (Mikines, 2012 s. 18). Seksuelle problemstillinger: Nedsat libido samt erektil dysfunktion (Sundhedsstyrelsen 2012 s. 34). 5.0 Formål Formålet med denne opgave, er at belyse hvordan den prostatacancerramte mand oplever samtalen med ambulatoriesygeplejersken om seksuelle problemstillinger som følge af endokrin terapibehandling. Dette er relevant, da området omkring mandens oplevelser er ringe undersøgt. Det er sygeplejerskens ansvarsområde, at vejlede omkring seksualitet, og det er derfor centralt at hun kender til mandens oplevelse af en sådan samtale. Denne opgave vil fremadrettet kunne give sygeplejersker et indblik i hvilke tanker og behov manden har, og derved bedre kunne tilrettelægge samtalen om seksualitet. På denne måde kan sygeplejersken møde manden hvor han er, og vejlede ham korrekt. 6.0 Metode 6.1 Litteratursøgning For at skabe et fundament for opgaven, er der bevidst valgt at foretage en usystematisk søgning på samt på UC Syddanmarks bibliotek. Herved blev der 10

12 opnået en basisviden om den sygeplejefaglige problemstilling. Derudover er der benyttet basislitteratur fra tidligere moduler. Des mere viden der blev tilegnet, des mere systematisk blev søgningen. Disse søgninger, blev foretaget på sundhedsfaglige databaser samt i faglitteratur. De valgte fagsider, der er anvendt er: Sundhedsstyrelsen, kræftens bekæmpelse samt retsinformation. I forbindelse med den systematiske søgning, er der anvendt følgende sundhedsfaglige databaser: SveMed+, Pubmed og Cinahl. Igennem den systematiske søgning, er der brugt følgende søgeord: Prostatacancer, samtale, seksualitet, erektil dysfunktion, og hormonbehandling. På baggrund af disse søgeord blev der fundet danske såvel som udenlandske forskningsartikler, som danner baggrund for opgavens problemfelt. Der er på baggrund af de artikler, der blev fundet, foretaget en kædesøgning, ved at se på artiklernes litteraturhenvisninger. Inklusionskriterierne for de forskningsbaserede artikler, der er inddraget i opgaven er, at disse skal være publiceret inden for de sidste tre år. Fagbøger anvendt i opgaven, vil dog være af ældre dato, da disse er baseret på stadig brugbar viden. Se venligst søgeprotokollen, for yderligere oplysninger vedrørende litteratursøgning bilag Udarbejdelse af undersøgelsesdesign Ud fra den valgte problemformulering, vil der i følgende afsnit blive redegjort for metodiske overvejelser ud fra følgende punkter: Valg af undersøgelsesform, videnskabsteoretiske overvejelser, valg af dataindsamlingsform, valg af informanter, juridiske og etiske overvejelser og overvejelser om dataanalyse. Opbygningen af metodeafsnittet har søgt inspiration i Steinar Kvales syv trin som berører emnerne: Tematisering, design, interview, transskription, analyse, verifikation samt rapportering (Kvale, 2009 s. 122). Efterfølgende vil der teorifremstilles og analyseres i afsnittet faglig bearbejdning. Dette vil føre til en delkonklusion og fundene herfra vil diskuteres i diskussionsafsnittet. Herefter vil der på baggrund af teorifremstillingen, den faglige bearbejdning, delkonklusion og diskussion laves en konklusion, og en perspektivering. 11

13 6.3 Valg af undersøgelsesform For at få besvaret problemformuleringen anvendes det kvalitative forskningsinterview. Dette er velegnet når formålet er, at opnå en viden og forståelse af menneskets oplevelser, intentioner, handlinger og motiver. Dette er særdeles velegnet til undersøgelser af syge menneskers oplevelser, og forståelse af egen sygdom og behandling. Derudover anvendes det kvalitative forskningsinterview til, at undersøge de forskellige aktørers samspil i sundhedsvæsenet, samt evaluering af specifikke interventioner i sundhedsvæsenet, og dennes funktion (Christensen, 2012 s.61). Kvale beskriver det kvalitative forskningsinterview således: "at forstå verden ud fra interviewpersonernes synspunkt, udfolde den mening, der knytter sig til deres oplevelser, afdække deres livsverden forud for videnskabelige forankringer" (Kvale, 2009 s. 17). Det kvalitative forskningsinterview er relevant at benytte i denne opgave, da det ønskes belyst hvordan den prostatacancerramte mand, oplever samtalen om seksualitet med ambulatoriesygeplejersken. 6.4 Videnskabsteoretiske overvejelser Der er i opgaven valgt en hermeneutisk og fænomenologisk tilgang. Der er valgt en hermeneutisk tilgang, da det er vigtigt at anerkende, at vi som sygeplejerskestuderende har en faglig viden med os, og en forforståelse, der kan være svær at abstrahere fra Fænomenologi Fænomenologien søger at beskrive menneskets bevidsthed og erfaring. Den beskæftiger sig med sammenhængen mellem subjektivitet og verden. Merlau-Ponty beskriver, at verden er uadskillelig fra subjektet, og at subjektet er uadskillelig fra verden (Kristensen, 2012). Ifølge fænomenologien kan man aldrig tage forgivet, at man ved hvad et andet menneske tænker, føler eller ønsker sig. Man er derfor nødt til at spørge og lytte, og tilsidesætte de antagelser og teorier man har. Dette kaldes at sætte sin egen forforståelse i parentes (ibid. s. 182). Et andet centralt genstandsfelt i fænomenologien er livsverden. Husserl beskriver livsverdenen som den konkrete dagligdags verden, som tages for givet uden forbehold (Thornquist, 2006 s. 104). 12

14 Der er i fænomenologien interesse for den menneske bevidsthed, da det er her verden fremtræder. Begreber såsom menneskelig erfaring, perception, livsverden og intentionalitet er essentielle indenfor denne retning. Fokus indenfor fænomenologien er, hvordan sansning og erfaring udtrykkes i bevidstheden. Dette kan der søges svar på ved, at udforske hvordan informanten finder mening gennem oplevelser (Kristensen, 2012 s. 188). Der er i opgaven valgt et fænomenologisk fokus, da vi ønsker at få en forståelse af fænomenet, i dette tilfælde hvordan den prostatacancerramte mands oplever samtalen om seksuelle problemstillinger med ambulatoriesygeplejersken. Det er mændenes egne erfaringer og oplevelser vi ønsker at undersøge, endvidere vil der sættes fokus på mændenes livsverden gennem interview Hermeneutik Hermeneutikken anses for fortolkningslære, og objekterne i hermeneutikken er først og fremmest tekster. Oprindeligt var genstandsfeltet skrevne tekster, men i takt med at samfundet udviklede sig, begyndte hermeneutikken at beskæftige sig med menneskelige handlinger og kropslighed (Thornquist, 2006 s. 159). Hermeneutikken hjælper os med at forstå, hvordan vi forstår og hvordan vi tillægger verden mening (ibid. s. 159). Begreberne forståelse og forforståelse er hovedbegreber i Hans-Georg Gadamers filosofiske hermeneutik (Dahlager, 2012 s. 157). Gadamer hævder at menneskets forforståelse altid vil være tilstede, og at dette er en nødvendig betingelse for overhovedet at kunne forstå. Den objektive videnskab er for Gadamer en utopi (Ibid. s.158). Heidegger og Gadamer anses for repræsentanter af den filosofiske hermeneutik. De mener, at vores måde at være i verden på er hermeneutisk. Vi mennesker er i denne verden som forstående og fortolkende væsener (Thornquist, 2006 s. 171). Den hermeneutiske cirkel er et af de mest kendte begreber i hermeneutikken. Med dette begreb menes, at man skal forstå delene ud fra helheden og helheden ud fra delene (Thornquist, 2006 s. 163). Dette er en dynamisk erkendelsesproces, hver gang man forstår en del af virkeligheden bliver vores opfattelse af helheden påvirket. Den nye forståelse sætter delene i et nyt perspektiv, og giver en ny forståelse af de enkelte dele (Ibid. s. 163). 13

15 Udgangspunktet for vores forståelse afhænger af situationen. Forståelsen er det ståsted man har i en forståelseshandling, herfra skal vi se og forstå den anden, og situationen vil præge muligheden for at forstå (Dahlager, 2012 s. 161). I forståelseshandlinger møder vi andres horisonter, og herved sættes vores forforståelse på spil, og vores horisont kan rykkes (Ibid. s. 162). Et menneskes horisont er i konstant forandring når forforståelsen sættes på prøve (Ibid. s.163). Når man indgår i en forståelseshandling forudsætter det ifølge Gadamer, at man allerede har en egen horisont. I mødet mellem to horisonter opstår forståelsen, og derved opnår man det Gadamer betegner som horisontsammensmeltning (Ibid. s. 163). Den hermeneutiske metode giver mulighed for, at forskeren kan bidrage med sin egen horisont, og dette muliggøre at forskeren kan se mere end det, der umiddelbart fremtræder (ibid. s. 175). Dette kommer i opgaven til udtryk ved, at vi erkender vores forforståelse og tager denne i betragtning, for at undgå, at vores forforståelse bliver lagt ned over materialet. 6.5 Valg af dataindsamlingsform Der er i opgaven valgt, at anvende et semistruktureret interview. Dette beskriver Kvale således: " et planlagt og fleksibelt interview, der har til formål at indhente beskrivelser af interviewpersoners livsverden med henblik på fortolkning af meningen med de beskrevne fænomener" (Kvale, 2009 s. 353). Som tidligere nævnt i undersøgelsesformen, er det kvalitative semistrukturerede interview velegnet når formålet er, at opnå en viden og forståelse af menneskets oplevelser, intentioner, handlinger og motiver (Christensen, 2012 s. 62). Det semistrukturerede livsverdensinterview har til formål, at afdække emner ud fra informanternes egne forståelser. Denne interviewform anvendes når der ønskes at beskrive fænomener fra hverdagen. Den valgte interviewform er semistruktureret, dette vil sige, at det ikke er et lukket spørgeskema, men der er plads til uddybende spørgsmål undervejs (Kvale, 2009 s.45). Der er derfor i opgaven valgt, at anvende denne form for interview, da formålet er at belyse den prostatacancerramte mands oplevelse af samtalen om seksuelle problemstillinger med ambulatoriesygeplejersken. Derudover, ønskes der en forståelse af hvilke tanker og handlinger denne patientkategori gør sig i forbindelse med 14

16 ovenstående. Vi går ind til interviewet med en åbenhed og en bevidst naivitet for på denne måde, at være åben for nye fænomener og sætte egne forudsætninger i parentes. Dermed opstår der en omfattende beskrivelse af centrale temaer i informantens livsverden (ibid s. 48). Interviewet vil have en varighed på ca. 30 min, og dette vil foregå på urologisk ambulatorium. Dette vil blive lydoptaget på telefon for senere at kunne lave en dataanalyse, dette giver intervieweren en større frihed til, at kunne fokusere på dynamikken i interviewet (Kvale, 2009 s. 201). Spørgsmålene i interviewguiden skal fordre en god og tillidsfuld kommunikation mellem interviewer og informant. For yderligere information om interviewguiden, se venligst bilag Valg af informanter Der er i undersøgelsen valgt følgende inklusionskriterier for, at sikre den ønskede målgruppe. Informanterne skal være i alderen år. Dette er valgt, da prostatacancer hyppigst ses ved mænd over 50 år. Der er valgt en aldersgrænse på 75 år, da vi ønsker at informanterne til stadighed er funktionsdygtige, samt seksuelt aktive. Informanterne skal kunne tale og forstå dansk, og være kognitivt velfungerende. Dermed menes der, at de skal kunne forstå mundtlige og skriftlige informationer, samt deltage i en dialog. Informanterne skal have undergået endokrin terapibehandling i minimum 6 måneder, de skal være i livslang behandling, samt have haft en samtale med ambulatoriesygeplejersken omkring de seksuelle problemstillinger behandlingen medfører. Informanterne skal være indstillet på, at interviewet lydoptages på telefon og bruges til videre forskning. Den urologiske ambulatoriesygeplejerske er behjælpelig med, at finde informanter, der matcher de ovenstående inklusionskriterier. Sygeplejersken kontakter efterfølgende informanterne telefonisk, for at informere om projektet, og forhøre sig om hvorvidt de ønsker, at deltage i interviewet. 15

17 Ambulatoriesygeplejersken er valgt som gatekeeper. Dette er gjort for, at undgå de bias der kunne opstå hvis vi som studerende havde kontaktet informanterne selv. Herved kunne informanterne have følt sig presset til deltagelse. Informanten møder som vanligt til behandling i ambulatoriet, hvor sygeplejersken atter informerer om projektet. Herved har han igen mulighed for at frasige sig deltagelse. Der udleveres skriftlig information om deltagelse i projektet, og samtykkeerklæring som underskrives og vedlægges i journalen. Se venligst bilag 2 og Overvejelser om interviewet Det kvalitative forskningsinterview stiller intervieweren over for nogle etiske overvejelser. Intervieweren bør derfor forholde sig til de konsekvenser dette kan medfører. Denne interviewform kendetegner åbenhed og intime emner (Kvale, 2009 s. 92). I dette tilfælde omhandler interviewet seksualitet, hvilket ses som et privat og følsomt emne. For at undgå at interviewet overskrider informantens intimsfære og føre til et negativt udfald, vil vi sørge for at rammefaktorerne for interviewet er ideelle. Der vil blive serveret kaffe, te og vand på en vogn i lokalet. Derudover skal vi sørge for en god introduktion af os selv, samt undersøgelsen og dennes formål. Vi ønsker at der skabes en tillidsfuld relation hvor informanternes behov tilgodeses. Informanterne informeres om at de til enhver tid kan trække sig ud af projektet, og at de ikke behøver svare på spørgsmålene hvis de er grænseoverskridende. Dette leder videre til afsnittet om juridiske og etiske overvejelser. 6.8 Juridiske og etiske overvejelser De etiske overvejelser, der er gjort inden interviewene, tager udgangspunkt i helsinkideklarationen. Helsinkideklarationen blev vedtaget af verdenslægeorganisationen og erstattede i 1964 Nürnbergkoden. Deklarationen beskæftiger sig med de etiske aspekter i omgangen med forsøgspersoner og de indsamlede data (Ohm Kyvik, 2011 s. 331). I deklarationen påpeges det, at projektlederen har ansvaret for, at informere patienter og forsøgspersoner om alle aspekter i forsøget. Herunder specielt eventuelle risikofaktorer og ubehag i forbindelse med forsøget. Derudover bliver der i deklarationen fremhævet, 16

18 at patienter og forsøgspersoner til enhver tid har ret til, at sige fra og trække sig ud af projektet (ibid). Endvidere er opgaven opbygget over de Etiske Retningslinjer for Sygeplejeforskning i Norden, der er opbygget over etiske principper, der udtrykkes i FN's menneskerettighedserklæring og i Helsinkideklarationen. De etiske retningslinjer er: Princippet om autonomi, princippet om at gøre godt, princippet om ikke at gøre skade samt princippet om retfærdighed (SSN, 2007). Jævnfør: bekendtgørelse om information og samtykke til deltagelse i sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter samt om anmeldelse og tilsyn med sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter, lovnummer er informanterne på forhånd blevet mundtlig og skriftlig informeret omkring projektet, samt de etiske aspekter i dette (retsinformation, 2013). Al det optagede materiale samt transskriberingen, vil efterfølgende blive destrueret i forhold til informanternes anonymitet. Da ingen personfølsomme oplysninger er berørt, er der intet meldt til datatilsynet (Ohm Kyvik, 2011 s. 337). Sygeplejersken skal herudover, altid være sin tavshedspligt bevidst jævnfør 40 i sundhedsloven (Sundhedsloven, 2012). 6.9 Overvejelser om dataanalyse For at få dataene bearbejdet anvendes der transskription som metode. Transskriptionen vil transformere en mundtlig samtale til en skreven tekst (Kvale 2009, s. 206). Intervieweren har i denne opgave selv valgt at transskribere for, at medtage emotionelle aspekter fra interviewet og der vil allerede her ske en meningsanalyse (ibid. s. 202) Kvale beskriver at: Forskere der ligger vægt på kommunikationsformerne og den sproglige stil, kan vælge at transskribere selv for at sikre sig de mange detaljer, som er relevante for deres specifikke analyse (ibid s. 202). Efter transskriptionen udarbejdes der en meningskondensering. Her finder vi hovedbetydningen i informanternes udsagn hvorefter disse tematiseres, og bruges videre i den faglige bearbejdning (ibid. s ). 17

19 Da vores videnskabsteoretiske tilgang er fænomenologisk/hermeneutisk, vil vi fortolke vores data ud fra Kvales tre fortolkningskontekster selvforståelse, kritisk commonsenseforståelse og teoretisk forståelse(ibid. s ). Dette vil blive præsenteret i afsnittet faglig bearbejdning. 7.0 Temaer Der er ud fra meningskondenseringen fundet tre centrale fænomener/temaer, som anvendes til besvarelsen af problemformuleringen: Hvordan oplever den prostatacancerramte mand i et endokrin terapi behandlingsforløb ambulatoriesygeplejerskens samtale om seksuelle problemstillinger? De fundne temaer opstilles nedenfor: Tema 1: Seksualiteten er tilsyneladende ikke et problem Tema 2: Uoverensstemmelser i kommunikation Tema 3: Fysisk og psykisk påvirkning Disse tre ovenstående temaer fylder mest i meningskondenseringen. Vi vælger at tage temaet: seksualitet er tilsyneladende ikke et problem og temaet: uoverensstemmelser i kommunikation med videre i opgaven, da disse temaer kan belyse opgavens problemformulering på bedst mulig vis. 8.0 Præsentation af teori Valg er teori er fremkommet på baggrund af vores interessefelt, samt fundne temaer igennem vores meningskondensering af de tre interviews. For at få problemstillingen belyst, vil vi anvende følgende teoretikere i analysen: 8.1 Simon Sjørup Simonsen For at belyse vores første tema seksualiteten er tilsyneladende ikke et problem, har vi valgt at tage udgangspunkt i filosoffen, sundhedsforskeren og adjunkt i medicinsk sociologi Simon Sjørup Simonsens bog fra 2006, Mænd, sundhed og sygdom - Ronkedorfænomenet. Bogen er bygget på et humanistisk forskningsprojekt fortaget af Simonsen, ud fra en række livsverdens interview med i alt tretten mænd. Disse mænd har forskellige problemstillinger med sygdom og sundhed inde på livet (Simonsen, 2006 s. 9-10). 18

20 8.2 Richard S. Lazarus Udover Simon Sjørup Simonsens teori om ronkedorfænomenet, vil der blive anvendt psykologen Richard S. Lazarus mestringsteori, med fokus på den problemfokuserede og følelsesfokuserede mestring. Richard S. Lazarus ( ) var en af de mest indflydelsesrige psykologer. Han gjorde karriere på Univeristy of California, Berkeley. Her udarbejdede han "UC Berkeley Stress and Coping Project", som blev udgangspunktet for hans videre forskning omkring forklaringen på hvad stress er, og hvad mestring indeholder. 8.3 Helle Ploug Hansen For at kunne belyse det andet temauoverensstemmelser i kommunikation, har vi valgt at tage udgangspunkt i bogen "I grænsefladen mellem liv og død" skrevet af sygeplejerske, antropolog, lektor og Ph.d. Helle Ploug Hansen. Bogen er en bearbejdet udgave af Ploug Hansens ph.d. afhandling, der byggede på et treårigt forskningsprojekt "kommunikation og psykosocial omsorg - en etnografisk undersøgelse af sygeplejen på en onkologisk afdeling". Ploug Hansen byggede hendes undersøgelse på ca. 650-timers deltagerobservation og ustrukturerede etnografiske interviews med sundhedspersonalet, på forskellige onkologiske afdelinger. 9.0 Sammenfatning af de tre interviews Under de tre interviewes fremkom det, at alle tre informanter oplevende bivirkninger fra den endokrine terapibehandling. Fælles for de tre informanter var, at trætheden var den mest udtalte bivirkning. Endvidere oplevede alle informanter erektil dysfunktion og nedsat libido som følge af behandlingen. Ingen af mændene var i stand til at have et seksualliv. Adspurgt følte ingen af mændene, at dette udgjorde et problem for dem i hverdagen. Informanterne havde svært ved, at adskille hvilke bivirkninger der var følge af behandlingen, og hvilke symptomer der var en del af den naturlige aldringsproces. For at få vores problemformulering besvaret, spurgte vi de tre informanter ind til, hvilke oplysninger de havde modtaget omkring bivirkningerne som følge af den endokrine terapibehandling, hvilket informanterne ikke syntes de havde fået megen information om. Vi gjorde derudover også meget ud af, at spørge ind til hvordan de oplevede samtalen med ambulatoriesygeplejersken omkring de seksuelle problemstillinger. Hertil var fælles for informanterne, at ingen af dem havde haft en sådan samtale, eller i hvert fald ikke ifølge deres egne udsagn. 19

21 Til slut skal nævnes, at informant B under interviewet var meget kortfattet i hans udsagn. Derudover var hans hustru tilstede under interviewet. 9.1 Præsentation af Kvales 3 fortolkningskontekster Den første del af Kvales fortolkningskontekster er selvforståelse. Her beskriver intervieweren sin egen forståelse af hvad informanten mener med pågældende udsagn. Herved sker der en kondensering af informantens egen selvforståelse (ibid. s. 237). Efter kondenseringen af informantens egen selvforståelse, beskæftiger intervieweren sig med hvordan han selv omfatter et givent udsagn. Dette ses i en bredere forståelsesramme end informantens egen selvforståelse, og intervieweren forholder sig kritisk til informantens udsagn. Dette beskrives af Kvale som værende en kritisk commonsense-forståelse (ibid. s. 238). I den sidste del af Kvales fortolkningskontekster ses den teoretiske forståelse. Her anvendes der en teoretisk ramme til forståelsen af den kondenserede mening af informantens udsagn. Forståelsen leder frem til en fortolkning, der vil være tilbøjelig til at gå ud over informantens selvforståelse, og dermed overskride kritisk commonsenseforståelsen (ibid. s. 239). 10. Faglig bearbejdning Opgavens faglige bearbejdning, vil opbygges således: For at få en læsevenlig og stringent analyse, har vi valgt at fremstille de fundne temaer fra meningskondenseringen hver for sig. Dette vil sige, at hvert tema med udsagn fra interviewene vil gennemgå Kvales tre fortolkningskontekster. Først selvforståelse og kritisk commonsense forståelse der er koblet sammen under samme afsnit. Derefter vil der ligges en teoretisk ramme med afsnittet teoretisk forståelse. Efterfølgende vil der komme en delkonklusion ved hvert tema, som vil lede frem til en samlet konklusion. I diskussionsafsnittet til vi forholde os kritisk til den valgte metode, samt teoriernes anvendelighed i opgaven. Afslutningsvis vil der ud fra fundene i opgaven fremstilles en perspektivering. Informanterne vil blive benævnt A, B og C for at sikre deres anonymitet Tema 1: Seksualitet er tilsyneladende ikke et problem Selvforståelse og kritisk commonsense forståelse I dette afsnit vil udsagn fra informanterne blive sat i en selvforståelsesramme, samt en kritisk commonsense forståelse. 20

22 Mændene var alle enige i, at de ikke havde modtaget megen vejledning omkring seksualitet eller bivirkningerne ved den endokrine terapibehandling. Dette ses blandt andet gennem et citat fra informant C, da han spørges ind til, om han har fået information om bivirkninger svarer han, "nej det har jeg faktisk ikke" da han bliver spurgt ind til hvad han tænker om dette svarer han "Nej, men det har jeg ikke tænkt på og jeg har ikke mærket noget, jeg har ikke mærket noget til noget som helst". Til spørgsmålet om hvad det har betydet for ham, at han ingen vejledning har fået omkring seksualitet svarer han: "Det ved jeg som end ikke. Det har faktisk ikke betydet noget for mig, for jeg har indstillet mig på, at det ikke kan være anderledes. Så det kan jo ikke nytte noget, at man snakker med en hel masse mennesker om det" (informant C). Ovenstående citat viser at informant C har en selvforståelse af at det ikke nytter at tale om seksualiteten, da dette ikke har en betydning for ham, og han har indstillet sig på at det er sådan tingene nu engang er. Mændene har også det tilfælles, at de alle nævner deres alder som begrundelse for manglende evne og lyst til at udfolde sig seksuelt. Dette kan bl.a. ses gennem citatet fra informant A, der adspurgt om han er bekendt med prostatakræftforeningen, hvor han kan tale med andre mænd i samme situation svarer: "Ja jeg kan godt forstå hvis det nu havde været yngre mennesker, så må det virkelig være slemt det der, altså der er jo også nogen der er fyrre eller nogen der er yngre, det kan jeg godt se, det må være slemt. Men altså jeg har ikke noget behov, men det er måske igen som jeg sagde til dig før, det kan ikke hjælpe noget at vi begynder at sidde og hænge i hvordan og hvad ellers. Vi er her (banker i bordet)og så kører vi herfra. jeg bruger ikke tiden på tab og sådan noget" (informant A). Citatet fra informant A påpeger at han synes det vil være slemt at have prostatacancer hvis man var ung. Han synes ikke man skal hænge sig i hvad og hvordan, da tingene er som de er, og det kan der ikke ændres på. Han bruger ikke sin tid på at beskæftige sig med tab. Da informant B spørges ind til manglende seksuel funktion svarer han: "Jamen jeg er jo heller ikke helt ny længere" (informant B). Alderdommen bruges igen, da informant A adspørges om hvordan bivirkningerne påvirker hverdagen: "Ja, altså alting, ikke alting, men mange ting har jo da ændret sig. Men det er faktisk svært, når man... Jeg tænker hele tiden på at det hænger jo også 21

23 sammen med at du er en gammel mand og fordringerne er nogle andre" (informant A). Informant B fortæller i sit citat, at han ikke er helt ung længere. Informant A mener, at mange ting har ændret sig efter diagnosen, men at de ting der har ændret sig, hænger sammen med, at han er ved at være en ældre mand. Både informant A og informant C har ægtefæller, der er funktionshæmmet, og derfor ikke har mulighed for at have seksuel samkvem på traditionel vis. Dette kommer til udtryk gennem følgende citater: "Ja det ved jeg godt, men nu er jeg 80 år så. Og så hvis min kone ikke kan og slet ikke har lyst til det så nytter det jo ikke noget at begynde at gøre en hel masse" (informant C). Med dette mener informant C, at han er ved at være en ældre mand, og hvis hans kone ikke har lyst til seksuel samkvem, så nytter det ikke at skulle søge vejledning om dette. At det ikke er et problematisk område for informanterne, understøttes af citatet fra informant A: "Altså jo det ville jeg have gjort hvis min kone havde været tyve år yngre ikke, og hun ikke havde haft en blodprop i hjernen. Så havde vi jo nok haft et lille problem. Eller et stort problem. Det ved jeg ikke. Men det kunne man jo godt forestille sig ikke. Men da vi stort set er jævnaldrende og hun har sit handikap og jeg har så mit. Jamen så det er ikke noget der skaber nogen problemer i hverdagen" (informant A). Med dette mener informant A, at baggrund for seksualitet ville have været et stort problem havde hans kone været yngre, og ikke havde haft denne apopleksi. Han synes ikke, at det ikke eksisterende seksuelle samliv skaber nogen problemer i hverdagen. Informanterne bliver i interviewet spurgt ind til hvordan prostatacanceren har haft indvirkning på deres mandighed, og om sygdommen har ændret dem som individer, hvortil informanterne svarer: "Jeg er ked af, at jeg skal have hjælp af min kone til at løfte de tunge fodersække" (informant B) Med dette mener informant B, at han er ked af han ikke længere selvstændigt kan varetage arbejdet med hestene, og at han skal belemre hans kone med det tunge arbejde. Direkte adspurgt om sygdommen og behandlingen har påvirket hans mandighed svarer Informant A: 22

24 "Ja selvfølgelig. Men igen, har jeg kunne sige til mig selv, altså med den alder jeg har og den konstalation som vi udgør ikke, så er det ikke noget problem for mig. Altså jeg har ikke, jeg har det ikke som et problem. Det er heller ikke, det er ikke et tab på den led" (informant A). Med dette citat kan det udledes at informant A mener, at hans alder taget i betragtning så udgøre den manglende seksualitet ikke et problem for ham. Det er ikke et problem han har, og han anser det ikke som værende et tab. Ud fra en kritisk commonsense-forståelse peger ovenstående kondensering imod, at mændene distancerer sig fra prostatacanceren ved, at undgå at tale om sygdommen, samt undgår at nævne canceren ved navn, men i stedet omtaler den som "det der". Seksualiteten er tilsyneladende ikke et problem for dem, og de ser ingen grund til at opsøge vejledning på dette felt, da det jo ikke kan nytte noget. De bruger deres alder som en standardbemærkning til at distancerer sig ved, at give alderdommen skylden for manglende seksuel aktivitet. To af informanterne mener dog, at det ville have været et problem hvis partnerne ikke var funktionshæmmet. Informanterne gør alle meget ud af, at prostatacanceren og de bivirkninger denne har medført ikke har været drastisk invaliderende for dem. Som informanterne siger, så er det er ikke noget problem, for det nytter ifølge informanterne ikke noget at hænge sig i det, da det jo ikke kan være anderledes Teoretisk forståelse En ronkedor er en hanelefant, der er bruges i metaforisk forstand som mænds tilbagetrækning og distancering ved sygdom. Denne betydning er imidlertid kun metaforisk, da ronkedorelefanten i naturen lever konstant adskilt fra flokken. Ronkedorfænomenet er gennem Simonsens undersøgelse blevet begrebsliggjort, og dette dækker over deltagernes forsøg på at overse sygdom og 'skubbe i baggrunden'. Ronkedorbegrebet vil videre i opgaven anvendes med denne betydning (ibid s ). Simonsen beskriver mænds distancering, som den mest karakteristiske struktur af maskulinitet, sundhed og sygdom. Ronkedorfænomenet skal ikke ses som en entydig positiv eller negativ anskuelse, og Simonsen blev i undersøgelsen opmærksom på at deltagerne i deres distancering også accepterede deres situation (ibid s. 89). Han anskuer distanceringen fra tre forskellige vinkler: social distancering, verbal distancering og mental distancering. 23

25 Den sociale distancering: Denne er kendetegnet ved, at manden forsøger at undgå social kontakt, der kan omhandle eller have fokus på sygdom, sygdomssignaler og sundhed. Dette kan f.eks. være i forbindelse med fysisk samvær med ægtefælle samt omgangskreds. Den sociale distancering kan også bestå i, at undgå henvendelse til sundhedspersonale. For at opsummere består den sociale distancering i ændret social kontakt og tilbagetrækning (ibid. s. 91). Verbal distancering: I denne form for distancering undgår manden at tale om sygdom, samt holder sig fra emner, der kan lede frem til samtaler om sygdom. Denne distancering ses både i den verbale kontakt med ægtefælle, familie og omgangskreds samt sundhedspersonale. Mændene undgår at tale om hvordan de har det, og det er den form for distancering, der hyppigst ses hos mændene i Simonsens undersøgelse (ibid. s. 91). Mental distancering: Denne distancering består i, at undgå situationer der bevidsthedsmæssigt sætter fokus på sygdom, sygdomssignaler og sundhed. Den mentale distancering består altså i, at fjerne sygdom fra tankerne og ikke spekulerer for meget over dette (ibid. s. 91). Disse tre distanceringsformer hænger sammen, og er ofte umulige at adskille. Heller ikke disse kan entydigt tolkes som negative eller positive. Distanceringsformerne kan herefter tolkes på to måder: isolationstolkningen og autonomitolkningen, og skal ses i sammenhæng med de tre distanceringsformer. Isolationstolkningen beskrives af Simonsen som værende et negativt social, verbal og mental handlemønster - dette vil sige, at hvis distanceringen kan tolkes som værende isolerende for manden, betragtes dette af Simonsen som værende negativt. Autonomitolkningen betragtes som værende positivt, hvis man socialt, verbalt og mentalt handler for, at bevare sin autonomi (ibid s. 93). Richard S. Lazarus beskriver mestring som havende to hovedfunktioner, en problemfokuseret og en følelsesfokuseret funktion (Lazarus, Richard S, 2006 s. 145). Problemfokuseret funktion: Denne mestringsfunktion beskriver, at en person indhenter information om hvad der skal gøres, samt foretager handlinger, der kan ændre det problem, der er skabt mellem personen og miljøet. Mestringshandlingerne kan være henvendt mod personen selv eller 24

26 mod miljøet. F.eks. når et menneske får konstateret cancer, der sætter personen sig ind i de forskellige behandlingstilbud der findes, samt vælger den behandling, der synes bedst og foretager nødvendige forholdsregler (ibid. s. 145). Følelsesfokuseret funktion: Denne mestringfunktion omhandler en regulering af følelserne, der opstår i en stressende situation. Man prøver f.eks. at undgå at tænke på problemerne eller at revurdere dem. For nu at blive ved eksemplet om cancer, vil patienten enten kunne forholde sig agtsomt eller undgående til sin sygdom. Når beslutningen om behandling og hvordan denne skal foregå er truffet, og patienten ikke længere selv kan gøre noget, vil patienten i stedet forsøge at distancere sig følelsesmæssigt fra de potentielle risici, der kan forekomme som følge af behandlingen. Patienten vil her også kunne overbevise sig selv om at det er den rigtige behandling, der er valgt og at sundhedspersonalet under omstændighederne gør alt hvad de kan (ibid. s. 145). Lazarus mener, at en trussel revurderes når vi ændrer vores følelser, ved at give den stressede situation en ny relationel mening. Et eksempel herpå kan være, at man finder ro ved at undersøgelser påviser, at canceren muligvis ikke har spredt sig. Disse revurderinger mener Lazarus kan mindske noget af den frygt der er forbundet med at få konstateret en alvorlig livstruende sygdom. Revurdering beskrives som en af de mest effektive mestringsstrategier, dog kan det være svært at skelne, da revurdering kan forveksles med fortrængning (ibid. s. 145) Delkonklusion - seksualitet er tilsyneladende ikke et problem Ud fra ovenstående teoriramme, kan det konkluderes at informanterne distancerer sig verbalt, socialt og mentalt, samt bruger deres alder som standardbemærkning til at distancere sig fra problemet. Distanceringen gennem alder kan også være tegn på det som Lazarus betegner som en følelsesfokuseret mestringsfunktion, da informanterne forsøger at distancere sig fra problemet ved, at bruge deres alderdom som en måde at revurdere 'truslen' på. Kritisk commonsense forståelsen peger også på, at to af informanterne bruger deres ægtefællers funktionsnedsættelse som en begrundelse for manglende seksualliv, og kan dermed tolkes som en distancering. Informanterne gør alle meget ud af, at prostatacanceren og de bivirkninger denne har 25

27 medført ikke har været drastisk invaliderende for dem. Som informanterne siger, så er det er ikke noget problem, for det nytter ifølge informanterne ikke noget at hænge sig i det, da det jo ikke kan være anderledes. Citaterne fra informanterne kan tolkes enten positivt som værende autonomi, eller negativt som værende isolerende. Man kan ikke entydig tolke enten positivt eller negativt, det skal ses ud fra helheden. Man kan ikke alene sige at det er prostatacanceren, der har ramt mændene på deres mandighed samt identitet. Det kan være svært at skelne, da informanterne har andre problematikker inde på livet, der gør at de til dels er nødsaget til at distancere sig fra deres egen sygdom for at kunne fungerer, og varetage andre forpligtigelser. Gennem citaterne om bl.a. distancering gennem alderdom, ses den følelsesfokuseret mestringsfuktion tydeligt. Mændene har igennem forløbet brugt denne mestringsfunktion til at revurdere truslen om den manglende seksuelle evne. Ingen af mændene har anvendt den problemfokuserede mestringsfunktion, hvor de søger at tilegne sig information omkring behandlingsmuligheder og bivirkningerne Tema 2: Uoverensstemmelser i kommunikationen Selvforståelse og kritisk commonsense forståelse I dette afsnit vil udsagn fra informanterne, samt observationer vi har gjort os i forbindelse med studiebesøg på ambulatoriet, blive sammenfattet på et selvforståelses niveau og med en kritisk commonsense forståelse. Et af de inklusionskriterier, der var til stede for udvælgelse af informanter var, at de skulle have gennemgået en samtale med ambulatoriesygeplejersken om seksualitet. Da sygeplejerskerne blev adspurgt om dette svarede de, at dette var almen procedure på afdelingen, og at alle informanterne havde haft en samtale vedrørende seksualitet, samt havde modtaget informationer om bivirkninger, som følge af den endokrine terapibehandling. Det kom derfor som en overraskelse, da vi fandt under alle tre interview, at ingen af informanterne følte, at sygeplejerskerne havde berørt emnet seksualitet, ej heller følte de at de havde modtaget tilstrækkelig information om bivirkningerne ved den endokrine terapibehandling. 26

28 Informanterne blev adspurgt om hvorvidt de følte informationen omkring bivirkningerne var tilstrækkelig. Til dette svarede de: "ja, jaa, jaa sådan lidt. tænker du på med hedestigninger og sådan nogle her som jeg har fået (hentyder til 'håndtag' på siden), ja det gjorde jeg. Og jeg fik også sådan et materiale jeg kunne læse... Men det var faktisk først senere, for jeg spurgte til om det var kvindehormoner jeg fik, men det var det jo, men det var først senere at jeg så, 2 eller 3 gang. Det var ikke til mig hun sagde det, det var faktisk til min kone, for da havde jeg hende med, hun sagde at det gik jo ud over seksualiteten" (informant A). "Jeg har ikke fået nogen information" (informant B). "Nej, det vil jeg ikke sige. Jeg ville gerne have haft noget mere information om hvad det er for noget de sprøjter ind, og hvad bivirkninger det har" (informant C). Disse tre citater understreger, at informanterne ikke følte at informationen var tilstrækkelig. Informant A, bider desuden mærke i, at det var konen sygeplejersken henvendte sig til. Set ud fra en kritisk commonsense forståelse peger ovenstående på, at sygeplejerskerne på afdelingen var fast overbevist om at, de havde givet informanterne tilstrækkelig information om bivirkninger, samt haft en samtale vedrørende seksualitet. Men i virkeligheden har informanterne ikke følt, de har modtaget nogen form for rådgivning omkring seksualitet og kun lidt information om bivirkninger. Vi mærkede tydeligt en kontrast mellem det sygeplejerskerne sagde og følte de havde gjort, og det informanterne sagde sygeplejerskerne havde gjort. Der var en klar uoverensstemmelse mellem hvad sygeplejerskerne opfattede de havde gjort, og det informanterne oplevede Teoretisk forståelse For at finde årsagen til uoverensstemmelser i kommunikation mellem informanterne og ambulatoriesygeplejersken, har vi i det følgende afsnit valgt at tage udgangspunkt i Ploug Hansens Ph.d. afhandling, beskrevet både i bogen "i grænsefladen mellem liv og død", samt i tidsskriftsartiklen "at deltage og at observere - om nærhed og afstand i sygeplejen" bragt i Klinisk Sygepleje, bygget over samme ph.d. studie. Ploug Hansen beskriver den totale sygepleje som værende et fænomen man ikke kan se med det blotte øje. Det er hverken en genstand eller en ting. Sygeplejen er en 27

29 forestilling, eller en værdi som der kun ses tegn på. Et eks. herpå kan være når personalet beretter om at patienters behov for sygepleje lyser ud af dem. Der er her ikke tale om at personalet observerer en konkret genstand, men derimod en fortolkning (Ploug Hansen, 1995 s. 112). I mødet mellem ambulatoriesygeplejersken og patienterne er der altid noget på spil. Sygeplejersken møder ikke patienterne som en forestilling, men som konkrete, levende, lidende, syge og døende mennesker. Hun møder ikke kun patienterne ansigt til ansigt, men krop til krop. Mellemrummet mellem sygeplejerskens krop og patientens, er ikke tomhed eller afstand, men herimod et rum for gensidighed og refleksivitet. Det er i forbindelse med disse møder, at dobbeltheden der er mellem nærhed og afstand kan skabe problemer (Ploug Hansen,1995 s. 108). Ploug Hansens hovedbegreber er nærhed og afstand indenfor sygeplejen. Nærheden forstås som deltagelse, og afstand forstås som iagttagelse (Ploug Hansen, 1998 s. 323). Sygeplejersker er igennem deres erhverv konstant i tæt kontakt med andre mennesker, ofte i de mest eksistentielle livssituationer. Ploug Hansen beskriver hvordan hun gennem sin etnografiske undersøgelse bemærker hvordan sygeplejerskerne indbyrdes taler om vigtigheden af total sygepleje, medansvar, medbestemmelse og psykosocial sygepleje, dette var samtaleemne både formelt til gruppemøder samt uformelt i kaffepauserne. Men selve sygeplejedelen viste et andet billede af virkeligheden. Sygeplejerskerne var ikke på sengestuerne i den udstrækning de ønskede at være, og ofte blev de sygeplejehandlinger de sagde de prioriterede højt, ikke udført (ibid. s. 323). Ploug Hansen mener at dette viser hvordan sygeplejersker kan have svært ved at forholde sig til dobbeltheden mellem nærhed og afstand i sygeplejen. Med dette mener Ploug Hansen, at sygeplejerskerne havde svært ved, at være tilstede hos patienterne både fysisk og mental samt, at observere og være på afstand af patienterne. Når Ploug Hansen bruger begrebet at være på afstand af patienterne, mener hun ikke absolut den fysiske afstand, men en mental afstand som medvirker til, at sygeplejerskerne reflekterer over deres observationer via deres fjern- og nærsanser. Begreberne nærhed og afstand er ikke hinandens modsætninger, men derimod sammenhængende og hinandens forudsætninger (ibid. s. 323). Ploug Hansen argumenterer for, at hvis sygeplejerskerne ikke er opmærksom på, at begreberne nærvær og afstand altid er til stede i sygeplejehandlingerne, kan 28

30 sygeplejerskerne ikke reflektere over deres udøvelse af sygeplejen, og dermed prioritere, vurdere og dokumentere deres handlinger (ibid. s. 324). Ploug Hansens belæg for dobbeltheden mellem at deltage og observere som et grundlæggende vilkår for det at være menneske, er hentet fra antropologien. Man kan ikke vælge en neutral objektiv position, man vil altid påvirkes af det udforskede. I sygeplejen findes der ingen deltagelse uden observation, og ligeledes ingen observation uden deltagelse (ibid. s. 324). Et af fundene i undersøgelsen var, at sygeplejersken tillægger sig en række se-teknikker som de benytter i sygeplejen. Den ene se-teknik betegnes som, det undvigende blik. Dette blik refererer til sygeplejepersonalets udtalelser om patienterne som bl.a. afpillet og gennemsigtig. Dette er med til, at forhindre personalet i at udføre sygeplejefaglige handlinger. Konsekvensen af det undvigende blik er at patienterne forsvinder fra personalets synsfelt, både fysisk, men også ved at flytte blikket. Dette tyder på, at personalet er i nærheden af "noget" der er svært at tale om samt at tænke på (Ploug Hansen, 1995 s. 104). Ploug Hansen beskriver endvidere, at sygeplejerskerne må ligge den forestilling fra sig, med at skulle nå omkring det hele menneske. Dette er en illusion og en umulighed, da hun mener at selv ægtepar der har kendt hinanden længe, stadig ikke kender og forstår alle områder hos den anden (Ploug Hansen, 1998 s. 328). Fundene i Ploug Hansens afhandling tyder på, at sygeplejerskerne har svært ved at håndtere dobbeltheden mellem nærvær og afstand, samt gør brug af det undvigende blik. Dette mener Ploug Hansen sygeplejerskerne gør, for at udgå at blive konfronteret med deres egen menneskelighed og dødelighed Delkonklusion - Uoverensstemmelser i kommunikation Der ses en uoverensstemmelsen mellem sygeplejerskens opfattelse og patienternes opfattelse, af hvad der er blevet talt om. Årsagen til dette kan forklares med Ploug Hansens teori om se-teknikken det undvigende blik. Sygeplejersken har her set behovet hos patienten, idet hun jo mener at der har været en samtale om seksualitet med samtlige patienter, men i situationen kan hun have fjernet blikket, da hun kan være tæt på noget, der er svært at tale om. 29

31 Sygeplejersken kan have haft svært ved at håndtere dobbeltheden mellem nærvær og afstand. I denne dobbelthed kan hun have haft svært ved, at tage afstand til patienterne, og herved ikke kunne observere og reflektere over patientens behov. Dette kan være medvirkende til, at sygeplejersken, ifølge patienten, ikke har berørt samtalen om seksualitet, eller givet tilstrækkelig information om bivirkningerne ved den endokrine terapibehandling Diskussion I dette afsnit vil vi ud fra problemformuleringen diskutere de resultater vi har gjort i forbindelse med vores faglige bearbejdning, samt metodens anvendelighed i opgaven. Diskussionsafsnittet vil inddeles i kategorierne: diskussion af metodens anvendelighed i opgaven, diskussion af forskningslitteratur samt diskussion af resultater. Der er udarbejdet følgende forskningsspørgsmål til diskussionsafsnittet: 1. Hvorvidt har de forskellige teoretikere været anvendelige i opgaven? 2. Hvor anvendelig har de forskningsbaseret artikler været til, at afdække opgavens problemfelt? 3. Hvordan kan det være, at der er en uoverensstemmelse mellem informanterne og ambulatoriesygeplejerskerne i forhold til opfattelsen af samtalen om seksuelle problemstillinger? 4. Har vi i opgaven undersøgt det vi ville? 11.1 Diskussion af resultater Denne opgave beskæftiger sig med, hvordan den prostatacancerramte mand i et endokrint terapibehandlingsforløb oplever ambulatoriesygeplejerskens samtale om seksuelle problemstillinger. Den endokrine terapibehandling er en livsvigtig og eventuel livsvarig behandling for en stor del af mændene der får konstateret prostatacenter. Dvs. disse bivirkninger og de psykiske konsekvenser er noget disse mænd skal leve med resten af deres liv (Sundhedsstyrelsen, 2012 s. 34). Informanterne i opgaven distancerer sig fra deres prostatacancer socialt, verbalt og mentalt for at kunne håndtere bivirkningerne i forhold til seksuelle problemstillinger behandlingen medfører. 30

32 Det har derfor været yderst relevant, at inddrage Simon Sjørup Simonsens metaforiske teori om ronkedorfænomenet. Mændenes distancering bliver i opgaven anskuet som et led i en følelsesorienteret mestringsfunktion. Denne mestringsfunktion beskriver Lazarus som en måde hvorpå man søger at regulere de følelser og tanker der måtte opstå under f.eks. sygdom (Lazarus, 2006 s. 145). Denne teori er anvendt da Lazarus beskriver at mestringsprocesserne gælder for enhver, der har en potentielt livstruende og invaliderende sygdom inde på livet (ibid. s. 142). Det skal dog bemærkes at denne teori stammer fra Man kunne med fordel have brugt teori af nyere oprindelse, men da Lazarus er forgangsmand for andre teorier på dette område, mener vi stadig at det er relevant at anvende Lazarus mestringsteori. Det kan diskuteres hvorvidt Ploug Hansens ph.d. afhandling har været hensigtsmæssig at bruge i denne kontekst. Hendes afhandling er bygget op omkring et antropologisk feltstudie omkring sygeplejersker på en onkologisk sengeafdeling. Rammefaktorerne i et ambulatorium er anderledes end på en onkologisk sengeafdeling. Det kan derfor diskuteres om hendes fund kan generaliseres, og bruges i denne kontekst, som omfatter en anden patientkategori der behandles på et ambulatorium. Endvidere kan Ploug Hansens teori om, at se det hele menneske bringes til diskussion. Da dette må syntes af være et præmis for at kunne udøve total sygepleje, men Ploug Hansen mener, at dette er en illusion, og en umulighed (Ploug Hansen, 1998 s. 328). Hun tager udgangspunkt i, at ægtepar, der har kendt hinanden i mange år stadig ikke kender alle sider ved hinanden. Denne sammenligning syntes at være en smule ude af kontekst, da det jo ikke er sygeplejerskens opgave at kende patienterne som ægtepar kender hinanden. Sygeplejersken har til opgave, at skabe rum for patienterne, så de kan komme ud med deres frustrationer, og tanker i forhold til de problemstillinger de har inde på livet. Opgavens problemformuleringen ville belyse hvordan den prostatacancerramte mand i et endokrint terapibehandlingsforløb oplevede samtalen med ambulatoriesygeplejersken om seksuelle problemstillinger. Men det vi fandt under de tre interviews var, at ingen af informanterne oplevede denne samtale. For den havde angiveligt ikke fundet sted. Ambulatoriesygeplejerskerne derimod var af en anden opfattelse. De havde fundet informanterne til os ud fra inklusionskriterier, der påpegede at informanten skulle have 31

33 gennemgået en samtale om seksualitet. Vi fik at vide at dette var en standard procedurer på afdelingen, og at alle informanterne havde haft samtaler om dette. Dette må være det mest essentielle fund, da der ses en klar uoverensstemmelse mellem informanterne og ambulatoriesygeplejerskerne. Sygeplejerskerne mente, at de havde drøftet dette med informanterne, men informanterne derimod havde ingen fornemmelse af at dette rent faktisk havde fundet sted. Hvordan det kan være, at der er en uoverensstemmelse mellem informanterne og ambulatoriesygeplejerskerne i forhold til opfattelsen af samtalen om seksuelle problemstillinger? Hvad er det der forårsager denne uoverensstemmelse? Er det mændenes distancering, eller er det sygeplejerskens undvigende blik, der ikke ser patientens behov tydeligt? En tredje forklaring, kan også være sygeplejerskernes egen blufærdighed der har gjort, at de ikke har drøftet dette med patienterne, da dette i følge litteratur stadig kan være et tabuiseret område for mange sygeplejersker (Schantz Laursen, Birgitte, 2009 s. 245) Diskussion af forskningslitteratur I Schantz Laursens artikel 'seksualitet hos mænd opereret for prostatacancer ', fandt hun, at mændenes maskulinitet blev påvirket i en negativ retning grundet bivirkninger såsom erektil dysfunktion og nedsat libido. Det kan dog diskuteres hvorvidt denne artikel har været brugbar som evidensbaseret litteratur i denne opgave, da den omhandler mænd med prostatacancer, der har fået foretaget prostatectomi. Artiklen er brugt da mændene oplevede de samme bivirkninger, men som følge af to forskellige behandlinger. Informanterne oplevede en påvirkning af deres maskulinitet, men det var ikke denne problemstilling, der syntes at være af størst betydning for informanterne. Udover Schantz Laursens artikel, er der i opgavens indledning søgt, at afdække problemfeltet med den engelsk forskningsbaserede artikel 'Impaired sexual function and prostate cancer: a mixed method investegation into the experiences of men and their partners'. Denne artikel er anvendt, da den søger at afdække samme problemfelt som i opgaven. Det skal dog nævnes, at denne artikel er bygget op omkring fokusgruppeinterviews med de prostatacancerramte mænd, og deres partnere. Konklusionen på artiklen er bygget op omkring påstande fra de prostatacancerramte mænd og deres partnere, det kan derfor diskuteres hvorvidt den er brugbar som evidensbaseret litteratur i opgaven, da vi udelukkende søger svar på mændenes oplevelser. 32

34 11.3 Diskussion af anvendt metode Der er i opgaven valgt en fænomenologisk hermeneutisk tilgang for, at belyse problemformuleringen. Denne anses stadig som den mest anvendelige, da opgaven centrerer sig om den prostatacancerramte mands oplevelser. Var der valgt en anden videnskabsteoretisk tilgang, havde man ikke kunne belyse informanternes oplevelser fra deres subjektive livsverden. Opgavens problemformuleringen belyses via et semistruktureret livsverdensinterview, der kunne også være anvendt et fokusgruppeinterview, men grundet det etiske aspekt omkring, at seksualitet er et følsomt emne, valgte vi at fravælge dette. Endvidere kunne opgaven være bygget op omkring et litteraturstudie, men da der ikke findes megen evidensbaseret litteratur, der beskriver de prostatacancerramte mænds oplevelser fravælges dette. Interviewene blev foretaget på samme dag. Dette gjorde, at der ikke var tid til at øve interviewteknikken, og dermed justere evt. faldgrupper i vores interviewguide. Man kunne med fordel have valgt at interviewe over flere dage. Under udvælgelse af informanter kunne man, for at sikre en større validitet, have valgt tre informanter med større aldersbredde. Havde der været en større aldersbredde blandt informanterne kunne man have fået en mere nuanceret besvarelse. Validiteten forringes også da interviewene blev fortaget af to yngre kvinder, og informanterne kunne måske interesse i at fremstå mere mandige. Derudover forringes validiteten også da informant A og C er interviewet af den ene studerende, og informant B er interviewet af den anden. Interviewteknikken vil også være anderledes fra den ene studerende til den anden, der begge er novicer inden for interviewteknikken. Under interviewene havde den ene informant hans hustru med, det kan diskuteres hvorvidt dette har påvirket informantens udsagn og dette må regnes som bias for opgavens fund. Man kunne med fordel have informeret informanterne om, at interviewene skulle foregå uden ægtefælle. Efter at have udført interviewene og transskriberet materialet, kunne vi have set en fordel i, at have udarbejdet flere følelsesbetingede spørgsmål i interviewguiden. Samt have flere opfølgende, sonderende og uddybende spørgsmål under selve interviewet. Dette kunne have været en fordel for, at få belyst opgavens problemformulering og dermed sikre en større validitet. 33

35 Reliabiliteten blev forringet da informant C bad intervieweren om, at slukke for lydoptagelsen i midten af interviewet. Dette skyldes at samtalen nåede et følsomt punkt for informanten. Lydoptagelsen blev startet igen med samtykke fra informanten. Den kvalitative metode er valgt, da der ønskes at få informanternes subjektive og uddybende beskrivelse af deres oplevelser, her er denne metode særdeles velegnet. Denne indsnævre undersøgelsen, da den ofte bygger på udtalelser fra få individer, men den kvalitative tilgang giver et mere nuanceret billede. Havde vi imidlertid valgt den kvantitative metode, ville der have været lagt vægt på tal og fakta, bredde og oversigt. Havde vi brugt den kvantitative metode, kunne vi eventuelt have opnået et fyldigere svar på opgavens problemformuleringen, dog ville den ikke være ligeså dybdegående som med den kvalitative metode. Til at lave en faglig bearbejdning valgte vi at anvende Kvales tre fortolkningskontekster. Denne metode er anvendt, da den teoretiske ramme ikke bestemmes forud for interviewene, og da vi som studerende på bedst mulig vis kunne forstå og tolke vores empiriske data, ved hjælp af disse tre fortolkningskontekster. Har vi i opgaven undersøgt det vi ville? På trods af en snæver interviewguide, der med fordel kunne have indeholdt flere spørgsmål, søgte spørgsmålene at besvare problemformuleringen. Det synes at være et højaktuelt emne, da prostatacancer er den mest udbredt cancerform blandt mænd i Danmark, og der ses kun lidt evidensbaseret litteratur, der beskriver mændenes oplevelse af behandlingsforløbet, og endnu mindre om de prostatacancerramte mænd i et endokrint terapibehandlingsforløbs' oplevelser omkring samtalen med ambulatoriesygeplejersken om de seksuelle problemstillinger som følge af behandlingen. Vi er opmærksomme på, at de fund vi har gjort gennem undersøgelsen ikke kan anvendes til alle mænd med prostatacancer, da vi havde et smal gruppe at interviewe. Der vil kunne forekomme andre resultater, som strider mod vores hvis andre undersøgte samme problemfelt. Men imidlertid giver undersøgelsen indblik i hvordan et udsnit af mændene behandlet på denne afdeling oplever samtaler om seksuelle problemstillinger. 12. Konklusion Denne opgaves formål var, at undersøge: Hvordan den prostatacancerramte mand i et endokrin terapibehandlingsforløb oplever ambulatoriesygeplejerskens samtale om 34

36 seksuelle problemstillinger. Formålet var at sygeplejersken, for at kunne vejlede patienten korrekt, havde brug for viden omkring mandens oplevelser af en sådan samtale, så samtaler om seksualitet derved bedre kunne tilrettelægges Teorien fastslår, at det er sygeplejerskens opgave at spørge ind til de seksuelle problemstillinger patienterne kan opleve. Dette forudsætter, at sygeplejersken må tilsidesætte sin egen blufærdighed, for at hun kan skabe et rum, der fodre denne samtale. Samtalen skal gribes professionelt an, da seksualitet er et følsomt emne, der hurtigt kan overskride menneskers intimsfære. Samtidig lærer teorien os, at især de mandlige patienter kan have svært ved at tale om seksuelle problemstillinger, da deres maskulinitet udtrykkes gennem kroppen, koncentreret om penis. Ud fra fundene i opgaven, samt gennemgang af relevant litteratur, kan det konkluderes at, seksualitet stadig har en betydning i alderdommen, og det er sygeplejerskens opgave, at varetage samtaler med patienten om seksualitet, uanset alder. Vores fund i forbindelse med de tre interviews indikerede, at mændene på trods af, at de distancere sig, socialt verbalt og mentalt fra deres prostatacancer og seksualitet, stadig efterspurgte og følte et behov for, at modtage information omkring behandling samt bivirkninger. Dette skyldes at mandlige patienter er mere handlingsorienteret. Det kan derfor konkluderes, at der er behov for mere information og rådgivning i forhold til den endokrine terapibehandling. Endvidere så vi gennem litteraturgennemgang, samt via den faglige bearbejdning af vores interviews, at de seksuelle problemstillinger som følge af den endokrine terapibehandling, påvirkede mændenes maskulinitet og seksualitet. Derudover fandt vi en uoverensstemmelse mellem det sygeplejerskerne opfattet de havde gjort, og den sygepleje patienterne oplevede. Derfor fandt vi ikke svar på, hvordan mændene oplevede samtalen om seksuelle problemstillinger med sygeplejersken, da denne i følge informanterne ikke havde fundet sted. Det kan derfor konkluderes, at denne uoverensstemmelse må ses og erkendes selvom det er svært at sætte fingeren på præcis hvad det er, der har skabt denne uoverensstemmelse mellem ambulatoriesygeplejerskerne og informanterne. Hvad enten det er mændenes distancering, sygeplejerskens undvigende blik eller blufærdighed, eller tanken om at man udføre sygepleje, der måske mere er tanker end handling, så er det væsentligt at have fokus på denne problematik i praksis. 35

37 13. Perspektivering Dette afsnit vil beskæftige sig med perspektivering i forhold til opgavens fund. Fundene i opgaven viser, at ambulatoriesygeplejerskerne er opmærksomme på mændenes behov, men alligevel sad de interviewede informanter tilbage, og følte ikke de havde haft en samtale omkring seksuelle problemstillinger. Derfor er det nærliggende at spørge, hvorfor der er denne kløft mellem sygeplejen og patienternes seksuelle problemstillinger, og hvad kan der gøres i forhold til dette? Efter udarbejdelsen af denne opgave, kan man ønske at fremtidige kollegaer, kan tage ved lære af de fund vi gjorde i forbindelse med vores undersøgelse, og tage det til efterretning i mødet med patienterne. For at dette kan finde sted, må sygeplejersken erkende at der er denne uoverensstemmelse mellem det hun siger, og det hun gør. Derefter må hun tage udgangspunkt i, at patienterne muligvis ikke høre alt hvad de får fortalt. Selvom der findes en del litteratur og forskning inden for området, syntes det at være et område, hvor der til stadighed kan gøres meget for at forbedre opmærksomheden indenfor patienternes seksualitet. Måden dette kan gribes an på, er der fra ledelsens side, bliver fremstillet standardprocedurer omhandlende samtaler om seksualitet, og at personalet møder dette med åbenhed, og bliver fortrolige med disse. Denne undersøgelse og dens resultater, er ikke udelukkende forbeholdt mænd med prostatacancer, men generelt patienter med seksuelle problemstillinger inde på livet. Det er ikke kun i urologisk regi, at det er væsentligt at medtænke seksualitet i den totale sygepleje. Seksualitet har en stor betydning for et menneske uanset alder og køn. På trods af at denne undersøgelse vil ses en smule snæver, pga. antallet af inddragede informanter, syntes dette at være et godt udgangspunkt, til videre forskning både i indog udland. Vi håber at man som læser, vil tage fundene i opgaven til efterretning, og medtænke dette i sit fremtidige virke, som sygeplejerske. 36

38 14. Litteraturliste AstraZeneca, 2007, Informationsfilm om prostatakræft, PROPA Prostatacancer patientforeningen, 38 minutter = 38 sider Byrgesen Jensen, Mette 2004, Mænd reagerer som gamle elefanter, Dallund rehabiliteringscenter, 2. årgang, nr 1. s = 12 sider Burns, Sean Michael & Mahalik, James R, 2007 'Understanding How Masculine Gender Scrips May Contribute To Men's Adjustment Following Treatment for Prostate Cancer' American Journal of Men's Health, vol. 1, number 4, Sage Publications, s = 11 sider Christensen, Ulla & Nielsen, Annemette & Schmidt, Lone 2012: 3. Det kvalitative forskningsinterview, i Vallgårda, Signild og Koch, Lene (red.) : Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab. 4. udg. 2 oplæg. København: Munksgaard Danmark. s = 25 sider Dahlager, Lisa & Fredslund, Hanne 2012: 7. Hermeneutisk analyse - forståelse og forforståelse. I: Vallgårda, Signild og Koch, Lene (red.), Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab, 4. udg. 2 oplæg. København Munksgaard Danmark. s = 24 sider De sygeplejeetiske retningslinjer, 2014, Sygeplejeetisk råd, Set på internettet r.aspx ( ) = 10 sider Ervik, Bente, & Asplund, Kenneth, 2012 'Dealing with a troublesome body: A qualitative interview study of men's experiences living with prostate cancer treated with endocrine therapy' European Journal of Oncology Nursing, 16, s = 5 sider Hørmann, Ester, 2012, 'Litteratursøgning', i Glasdam, Stinne (red.), Bachelorprojekter indenfor det sundhedsfaglige område - indblik i videnskabelige metoder, København Nyt Nordisk Forlag Arnold Busk, side = 242 sider Kristensen, Brogård Dorthe 2012, 8. Fænomenologi. Filosofi, metode og analytisk værktøj i Vallgårda, Signild og Koch, Lene (red.) : 'Forskningsmetoder i 37

39 folkesundhedsvidenskab' 4. udg. 2 oplæg. København: Munksgaard Danmark. s = 20 sider Kræftens bekæmpelse, 2012, Prostatakræft. Set på internettet (20/10/2014) = 1 side Kvale, Steinar og Brinkmann, Svend, 2009, 'Interview introduktion til et håndværk', 2. udgave, København: Hans Reitzels Forlag. s = 305 sider Lawler, Jocalyn 1991, Bak skjermbrettene - Sykepleie, somologi og kroppslige problemer., Oslo: Ad Notam Gyldendal A/S s = 28 sider Lazarus, Richard S, 2006 'Stress og følelser - en ny syntese', Akademisk Forlag s = 332 sider Mikines, Kári J, 2012, 'Bivirkninger til behandlinger for prostatakræft', PROPANYT, nr. 2 s = 5 sider Olav Lindqvist, 2007, 'Att leva med kroppsliga förändringar vid obotlig cancersjukdom med fokus på prostatacancer', Umeå university, Sverige s = 7 sider O'Shaughnessy, Peter K & Ireland, Colin & Pelentsov, Lemuel & Thomas, Laws A & Esterman, Adrian J, 2013 'Impaired sexual function and prostate cancer: a mixed method investegation into the experiences of men and their partners' Journal of Clinical Nursing, 22, John Wiley & sons Ltd. s = 11 sider Ohm Kyvik, Kirsten, 2011, 2. Udvalgte love og regler for forskning med mennesker. I: Vallgårda, Signild og Koch, Lene (red.) : 'Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab' 4. udg. København: Munksgaard Danmark. s = 16 sider Ploug Hansen, Helle 1998, 'At deltage og at observere - om nærvær og afstand i sygeplejen', Klinisk sygepleje, 12 årgang, nr. 6, s = 6 sider Ploug Hansen, Helle, 1995, 'I grænsefladen mellem liv og død', 1 udgave, 1 oplag Nordisk Forlag A.S København, s = 101 sider Prip, Anne og Wittrup, Karina 2014, 'Kræftsygepleje i et forløbsperspektiv', København Munksgaard s = 9 sider Retsinformation, 2013, ''bekendtgørelse om information og samtykke til deltagelse i sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter samt om anmeldelse og tilsyn med 38

40 sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter' Set på internettet d. 24/11/14 = 1 side Schantz Laursen, Birgitte, 2013, Seksualiteten hos mænd opereret for prostatacancer, i: Klinisk sygepleje 27 (3) s = 10 sider Schantz Laursen, Birgitte 2009, 'Sygepleje i relation til patients seksualitet', i: Søren Pedersen (Red): Sygeplejebogen del: Grundlæggende behov. 3. udg. København, s = 14 sider Simonsen, Simon Sjørup 2006, 'Mænd, sundhed og sygdom - Ronkedorfænomenet', Århus Forlaget Klim s kap. 5 s = 164 sider SSN, 2007,'SSN's etiske retningslinjer for sygeplejeforskning i Norden,' Set på internettet: = 1 side Sundhedsstyrelsen 2012, Pakkeforløb for prostatakræft. d s.1-50 = 50 sider Sundhedsstyrelsen, 2013, Vejledning om sygeplejefaglige optegnelser. Set på internettet d = 4 sider Sundhedsloven, 2012, 'Bekendtgørelse om lov vedrørende tavshedspligt, videregivelse og indhentning af helbredsoplysninger m.v.' Set på internettet ( ) = 1 side Swane, Christine E & Blaakilde, Anne Leonora & Amstrup, Kirsten, 2007, Gerontologi livet som gammel. 2 udg. København, Munksgaard Danmark. s = 18 sider Thornquist, Eline, 2006, Videnskabsfilosofi of videnskabsteori for sundhedsfagene. 1. udgave. København: Gads Forlag. s = 118 sider Vidensråd for forebyggelse, 2012, 'Seksualitet og sundhed',set på internettet: ( ) s = 42 sider I ALT = 1631 sider 39

41 15. Bilagsfortegnelse Bilag 1: Søgeprotokol Bilag 2: Samtykkeerlæring Bilag 3: Information om deltagelse Bilag 4: Interviewguide 40

42 University College Syddanmark, Sygeplejerskeuddannelsen LITTERATURSØGNING - SØGEPROTOKOL Modul 7, 9 og 14 Studienr. Navn Hold Dato Sya11939 Pernille Barbara Petersen Hansen Sep11a Sya11920 Maria Dohrn Sep11a DEFINITION En søgeprotokol er en eksplicit og struktureret gennemgang af de elementer, der indgår i en systematisk litteratursøgningsproces. Den er opbygget over den logiske rækkefølge for trinene i en litteratursøgning. Søgeprotokollen kan danne grundlag for diskussion og dokumentation af de foretagne litteratursøgninger. INDHOLD Omdrejningspunktet for de litteratursøgninger, der skal dokumenteres i søgeprotokollen, er problemfeltets empiri, forstået som skriftligt materiale der f.eks. omhandler undersøgelser, beskrivelser, cases, statistik m.v. SYGEPLEJEFAGLIG PROBLEMSTILLING Redegørelse for opgavens problemstilling. 41

43 Hvordan oplever den prostatacancerramte mand i et endokrin terapi behandlingsforløb ambulatoriesygeplejerskens samtale om seksuelle problemstillinger? SØGEORD/EMNEORD Skriv søgeord/emneord ud fra de forskellige aspekter i problemstillingen. Overvej om der findes synonymer til de enkelte emneord, der kan bruges. Overvej om søgeordene skal trunkeres. Oversæt søgeordene til udenlandsk, hvis der skal søges i udenlandske kilder. Søgeord Synonym (er) Oversættelse til fremmedsprog Prostatacancer Kræft i blærehalskirtlen Prostate cancer Samtale Dialog Conversation Seksualitet kønsdrift Sexuality 42

44 Hormon behandling Hormon terapi Hormone therapy Erektil dysfuktion Rejsningsproblem Erctile dysfunction INFORMATIONSKILDER Kort begrundelse for valg af informationskilder, der kan anvendes (databaser, søgemaskiner, internet-hjemmesider, adresser mv.). Database/kilde Cinahl SveMed+ PubMed Begrundelse Dette er en betalingsdatabase på engelsk. Den beskæftiger sig hovedsaligt med sygepleje og denne database er velegnet til kvalitativ forskning da den indeholder artikler med patienterfaringer og oplevelser. Denne database er en skandinavisk database indenfor det sundhedsfaglige område. Den bruges til at finde nordiske sundhedsfaglige artikler. Der forefindes artikler fra lægeforeningen samt sygeplejetidsskrifter. Dette er en engelsksproget database hvor emneområderne hovedsagligt er medicin, farmakologi, medicinsk teknik samt sygepleje. Databasen anvendes til at finde udenlandske videnskabelige artikler. 43

45 SØGEHISTORIE udskriv søgehistorie for relevante søgninger: enten direkte fra databasen og vedlæg den til søgeprotokollen eller noter søgeord incl. trunkeringer, kombinationer og afgrænsninger samt antal hits for hver database/internetsøgning. Husk at notere dato for søgningen. Database/kilde Søgehistorie SveMed+ d. 8/ d. 31/ d. 31/ Prostatacancer + seksualitet = 3 hits Prostatacancer + hormonbehandling = 2 hits Prostatacancer + endokrin terapi = 0 hits Cinahl d. 9/ d. 9/ d. 31/ Postate Cancer AND sexuality = 110 hits d. 9/ Prostate Cancer AND sexuality AND Hormone therapy = 6 hits d. Endocrine therapy AND postate cancer = 9 hits d. 31/ SveMed+ d. 9/ Prostata Cancer + seksualitet + Erektil dysfunktion = 1 hit PubMed d. 9/ d. 9/ d. 16/ d. 16/ d. 30/ d. 30/ d. 30/ Prostate Cancer + androgen treatment + sexuality = 81 hits Androgen therapy + prostate cancer + sexuality + dysfunktion = 38 hits Prostate cancer + androgen treatment + conversation + nurse = 0 hits Prostate cancer + erectile dysfunktion + experience = 205 hits Men + Prostate Cancer + bodyimage = 39 hits Mens experice + prostate cancer = 8 hits Mens exerience + prostate cancer + sideeffects = 2 hits 44

46 Campus Sønderborg BILAG 3 Samtykkeerklæring i forbindelse med opgaver/projekter i sygeplejerskeuddannelsen Vedrørende projekt: Sygepleje til mænd med prostatacancer Udarbejdet af: Pernille B. P. Hansen og Maria Dohrn Formålet med projektet: Gennem samtale med patienten, undersøges der hvilke behov og oplevelser den prostatacancerramte mand i hormonbehandling, har i forbindelse med samtalen om seksualitet med ambulatoriesygeplejersken. Dette emne er relevant at få belyst, grundet manglende viden på området. Projektets problemformulering: Hvordan oplever den prostatacancerramte mand i et androgent hormonbehandlingsforløb ambulatoriesygeplejerskens samtale om seksuelle problemstillinger? Jeg giver hermed samtykke til, at jeg vil deltage i ovenstående opgave/projekt. I den forbindelse kan mine oplysninger m.v. bruges af den/de studerende, der udarbejder opgaven/projektet. Jeg er blevet informeret om: 1. At deltagelse er frivillig, og det er uden konsekvenser at sige nej til deltagelse. 2. t jeg p et hvilket som helst tidspunkt kan tr kke mig fra deltagelse. 3. t ingen informationer gives videre i en s dan form, at min identitet kan genkendes. 4. At fortrolige oplysninger slettes/makuleres efter at prøven er afsluttet. 5. At der ingen risici er ved at deltage i projektet. Navn: Underskrift: Dato: 45

47 Campus Sønderborg BILAG 2 Information om deltagelse i opgaver og projekter i sygeplejerskeuddannelsen Dato: Vi er studerende ved Sygeplejerskeuddannelsen i Sønderborg. I forbindelse med vores studium er vi i gang med at udarbejde vores afsluttende bachelorprojekt, der omhandler: Hvordan den mandlige patient med prostatacancer, oplever samtalen med sygeplejersken, omkring seksuelle problemstillinger som følge af hormonbehandling. Dette ønskes belyst gennem interview, så sygeplejersken får kendskab til patientens oplevelser af samtalen om seksualitet. Herved kan hun fremadrettet anvende denne viden i mødet med den prostatacancerramte mand. Jeg har til dette formål brug for at få kontakt med 3-4 patienter som jeg vil interviewe. Jeg vil spørge om du vil deltage i opgaven/projektet på følgende betingelser: Din deltagelse er frivillig, og du kan til enhver tid trække dig fra deltagelse. Hvis du trækker dig, vil ingen af de informationer, du har bidraget med blive anvendt. Dine oplysninger vil blive behandlet fortroligt og anonymt. Oplysninger der indgår i projektet vil blive opbevaret forsvarligt indtil projektet er afsluttet. Herefter slettes alle oplysninger. Der er ingen risici forbundet ved deltagelse i projektet. 46

48 S fremt du har spørgsm l og eller problemer i forbindelse med din deltagelse, kan du kontakte: Lotte Plum Ambulatoriesygeplejerske Tlf: Tlf tid ml S fremt du vil deltage bedes du underskrive en samtykkeerkl ring. Denne vil blive opbevaret i din journal på afdelingen. Med venlig hilsen Pernille B. P. Hansen og Maria Dohrn (de studerende) Vejleder er: Navn: Sygeplejelære Palle Eriksen Underskrift: Arbejds- [email protected] 47

49 Forskningsspørgsmål: Tema pakkeforløb: Hvordan ser et typisk prostatacancer forløb ud fra patientens perspektiv? Hvordan oplever den prostatacancerramte patient sit forløb? Tema symptomer og komobiditet: Hvilke symptomer oplevede patienten inden opsøgning af egen læge? Interviewspørgsmål Hvornår blev du diagnosticeret med prostatakræft? Hvilke tanker gik der gennem hovedet på dig, da du fik at vide du havde kræft? Hvor lang tid gik der fra du blev diagnosticeret med prostatakræft til du gik i gang med behandlingen? Hvad gjorde at du tog kontakt til din læge? Har du andre sygdomme? Er patienten komorbid? Tema behandling og bivirkninger: Har patienten undergået andre behandlingsformer end androgen hormonbehandling? Hvilke bivirkninger har den endokrine terapibehandling medført for patienten? Hvordan kommer bivirkningerne til udtryk i patients liv? Har patienten oplevet erektil dysfunktion som følge af den endokrine terapibehandling? Tema information: Hvordan oplever patienten de givne informationer omkring den endokrine terapibehandling? - og har disse været tilstrækkelige. Har du modtaget andet behandling end hormonbehandling? Hvilke bivirkninger har du oplevet som følge af behandlingen? Har du oplevet rejsningsproblemer? - Er det noget der er kommet efter hormonbehandlingen? Kan du give eksempler på hvordan bivirkningerne påvirker din hverdag? Og hvilken betydning det har for dig? Hvilke informationer fik du omkring behandlingen inden du påbegyndte den? Følte du informationen var tilstrækkelig? Søger du selv information eller taler med andre der er i samme situation? Tema samtalen om seksualitet: Hvornår i dit forløb talte du første gang med en sygeplejersker om seksualitet? Hvordan oplever patienten samtaler med sygeplejersken omkring seksuelle Hvor mange gange tror du I har talt om seksualitet under dit forløb? 48

50 problemstillinger? Hvilken betydning har sygeplejerskens blufærdighed i forhold til at kunne varetage samtaler med patienten om seksualitet? Hvordan oplevede du sygeplejerskens rolle i forhold til de her samtaler? Bringer sygeplejersken selv seksualitet på banen når i taler, eller skal du opsøge det? Hvilken konkret betydning havde det for dig, at du fik vejledning omhandlende din seksualitet? Hvordan har det været at tale om seksualitet med sygeplejersken? Havde sygeplejerskens køn betydning i forhold til din vejledning om seksualitet? Har du oplevet en blufærdighed fra sygeplejerskens side? Hvis ja, hvordan kom dette til udtryk? Hvilken betydning har det haft for dig at have samtaler med sygeplejersken omkring seksualitet? Hvad kunne sygeplejersken have gjort bedre i forhold til samtalerne om seksualitet? Tema psykisk påvirkning: Hvordan oplever patienten forandringer i sit seksualliv efter at være blevet diagnosticeret med prostatacancer? Har patienten oplevet ændringer i sin maskulinitet som følge af den endokrine terapibehandling? Har der været ændringer i dit seksualliv? Kan du give eksempler på dette. Oplever du at sygdommen har påvirket din maskulinitet? Hvis ja - kan du give eksempler? Tema social påvirkning: Hvordan bruger patienten sit sociale netværk i sygdomsprocessen? Har du brugt din familie og venner til at snakke med gennem dit sygdomsforløb? Hvis ja, hvordan? Tema debriefing: Er der noget du synes vi skal have med, som vi ikke har spurgt om? 49

51 50