Sygeplejerskens møde med kræftpatienten, som bruger alternativ behandling.

Transkript

1 SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ROSKILDE Navn: Ragheda Mohammed Azzam, Marie Gadmar Janum og Liza Sofie Rifbjerg. Opgavetype: Bachelorprojekt. Hold: Feb09. Måned/år: Juni 2012 Antal tegn: Sygeplejerskens møde med kræftpatienten, som bruger alternativ behandling. Jeg bekræfter hermed med min underskrift, at opgaven er udfærdiget uden uretmæssig hjælp, jfr. bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser, nr. 782 af 17. august 2009, 19. (underskrift). Denne opgave må udlånes (underskrift)... Denne opgave er udarbejdet af en studerende/en gruppe studerende ved University College Sjælland, Campus Roskilde, Sygeplejerskeuddannelsen. Dette eksemplar af opgaven er ikke rettet eller kommenteret af Campus Roskilde, Sygeplejerskeuddannelsen. Kopiering eller anden gengivelse af opgaven er kun tilladt med forfatterens/ forfatternes tilladelse. 1

2 Resumé Kræftpatienter anvender i stigende grad komplementær og alternativ medicin (KAM), som supplement til den konventionelle medicin. Projektet belyser, hvordan sygeplejersken kan gå i dialog med kræftpatienten om KAM, samt hvilke udfordringer hun oplever i dialogen. Formålet er, at belyse hvordan den onkologiske sygeplejerske går i dialog og vejleder patienter om KAM, samt hvordan afdelingen generelt forholder sig til KAM. For at få indblik i sygeplejerskens oplevelse af problemstillingen, har vi valgt at udarbejde et kvalitativt forskningsinterview med to onkologiske sygeplejersker, hvor vi benytter Steinar Kvales teori om interview. Som sygeplejeteoretisk referenceramme har vi valgt Merry Elisabeth Scheel. I projektet kan vi konkludere, at der er behov for en øget åbenhed og fokus på KAM. For at sygeplejersker kan gå i dialog skal der viden og tid til. Det skal klargøres hvad sygeplejerskers vejledningsrolle er og der skal udarbejdes retningslinjer på afdelingerne, så sundhedspersonalet ved hvordan de skal forholde sig til patienternes brug af KAM. Nøgleord: Komplementær og alternativ medicin, dialog, vejledning, kræftpatienter og sygepleje. 2

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Problembeskrivelse Hvad er KAM? Danskernes brug af KAM KAM set i et patientperspektiv (Ragheda) Sygeplejerskens perspektiv (Liza) Hvad er sygeplejerskens juridiske ansvar? Problemafgrænsning Problemformulering Formål Videnskabsteoretiske overvejelser og metode Søgeproces Valg af metode Fænomenologi Hermeneutik Det kvalitative interview Udarbejdelse af semistruktureret interviewguide Udvælgelse og præsentation af vores informanter Etiske overvejelser Bearbejdelse af interviewdata Præsentation af primære kilder og teorier Analyse Hvad skal der til for, at sygeplejersker kan gå i dialog med patienter omkring KAM? (Ragheda) Delkonklusion (Ragheda) Hvilke udfordringer oplever sygeplejersker, at der kan være ved, at gå i dialog med patienten? (Liza) Delkonklusion (Liza) Hvilken vejledningsrolle kan sygeplejersker påtage sig inden for sundhedsvæsenets rammer? Delkonklusion Hvordan forholder afdelingen sig generelt til KAM, herunder anerkendelse og retningslinjer? (Marie) Delkonklusion (Marie) Metode- og kildekritik Konklusion Perspektivering...39 Litteraturliste...40 Bilag.43 3

4 1. Indledning Vores interesse for emnet udspringer af flere forskellige årsager. I klinikken har vi oplevet, at nogle patienter anvender komplementær og alternativ behandling, herefter KAM, hvor nogle sygeplejersker ikke interesserer sig for det, nogle ryster på hovedet af patienterne og andre er direkte afvisende for, at gå i dialog med patienter om KAM. Vi har ydermere i vores undervisning på modul 13 beskæftiget os med KAM. Dette gjorde os yderligere interesserede i at arbejde med emnet, og samtidig rejste det også en skepsis hos os, da vi blev gjort opmærksomme på de interaktioner KAM kan have med den konventionelle behandling. Hermed undrer det os, at sundhedspersonaler ikke adresserer de problematikker, der kan være i forbindelse med brugen. Vi har valgt, at arbejde kvalitativt i vores projekt, hvor vi vil undersøge, om sygeplejersker oplever udfordringer i dialogen med kræftpatienten om KAM, og i så fald hvilke. 2. Problembeskrivelse I dette afsnit vil vi definere begrebet alternativ behandling og se på statistikken omkring brugen af KAM. Derudover beskrive de problemstillinger, vi ser som mest centrale i forhold til både et patient-, sygeplejerske- og samfundsperspektiv Hvad er KAM? I Danmark har man tidligere brugt udtrykket alternativ behandling (forkortet AB), men da denne betegnelse ikke anses for, at være fyldestgørende er man gået over til udtrykket komplementær og alternativ behandling (forkortet KAB), da alternative behandlingsmetoder i dag ofte bruges som et supplement til den konventionelle behandling. De seneste år har udtrykket komplementær og alternativ medicin (forkortet KAM) vundet anerkendelse i Danmark, da det er det mest anvendte udtryk internationalt (Damkier et al. 2007). Derfor vælger vi at bruge betegnelsen KAM i projektet. Det er delvist uklart hvilke behandlinger, som indgår under betegnelsen komplementær og alternativ behandling. Der er mange forskellige syn på, hvilke behandlingsmetoder, der kan defineres som komplementær og alternativ behandling, men WHO definerer alternativ behandling og komplementær behandling som: en bred vifte af sundhedsydelser og praksis, der ikke 4

5 er en del af landets egen tradition og ikke er integreret i det dominerende sundhedssystem. (Vifab ). Forståelsen af KAM er også forskellig i praksis, da der er forskel på alternativ behandling og komplementær behandling. Ordet komplementær henfører til, at man benytter en anden behandling, som supplement til den behandling, der tilbydes af det konventionelle sundhedssystem. Med alternativ behandling, menes der, at patienten vælger et alternativ, som er i konflikt med det konventionelle sundhedssystem, og derved fravælger patienten en normal behandling (Myskja 2010, s ). Vi undrer os over, om det er et kendt fænomen, at patienter vælger alternativ behandling frem for den behandling, som tilbydes i det danske sundhedssystem Danskernes brug af KAM ViFAB og Statens Institut for Folkesundhed offentliggjorde en undersøgelse i 2006 vedr. danskernes brug af alternativ behandling. Tallene er indsamlet i 2003 og er et resultat af interviews med 2593 danskere over 18 år. Undersøgelsen viser, at 20,1 % af de adspurgte har benyttet sig af alternativ behandling inden for det seneste år, og 40,2 % har anvendt alternativ behandling på et eller andet tidspunkt i deres liv. Ifølge Vifab, er andelen af danskere, der på et eller andet tidspunkt i livet har brugt alternativ behandling i ,6 % (Vifab ). En ny statistik fra Statens Institut for Folkesundhed fra 2010 viser, at det tal er helt oppe på 52,8 % og antallet af danskere, der har benyttet alternativ behandling inden for det seneste år er steget til 22,5 %. De typiske brugere er bl.a. kvinder mellem år. Undersøgelsen er gennemført ved spørgeskemaer til danskere på 16 år og derover. Svarprocenten var på 60,7 % (Statens Institut for Folkesundhed 2010). Ved dette stigende forbrug af KAM, kan man tænke over om, der ligeledes bør være et øget fokus på området fra det konventionelle sundhedsvæsens side. Det fremgår af mange undersøgelser, at især mange kræftpatienter benytter sig af alternativ behandling, oftest som supplement til den konventionelle behandling (Anker 2006, s. 17). I undersøgelsen af Kræftens Bekæmpelse fra 2006 fremgår det, at alternativ behandling i bred forstand er brugt af 75 pct. af kræftpatienter. Dvs. brugen af vitaminer, fiskeolie, grøn te dagligt, afspænding, yoga, meditation, visualisering eller tai chi (Anker 2006, s. 22). Ud fra ovenstående statistikker kan vi udlede, at en stor del af 5

6 danskere benytter sig af alternativ behandling. Dette understøttes af en undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse der omhandler, hvilke behov danske patienter med kræft har. Undersøgelsen fra 2006 omfatter interviews af en stor gruppe behandlere og patienter samt 1518 patienters besvarelser af en lang række spørgsmål. Heri fremgår det, at 17 % havde savnet vejledning, rådgivning, støtte eller hjælp fra sygehusets side i forhold til alternativ behandling. Derudover svarede 2/3 af patienterne, at de ikke havde talt med personalet om alternativ behandling (Anker 2006, s. 2, 11). Vi mener, at ovenstående statistikker viser, der kan være et problem inden for det konventionelle sundhedssystem i forhold til at imødekomme patienternes ønske om dialog omkring alternativ behandling. I det konventionelle sundhedssystem, er der usikkerhed omkring virkningen af KAM, men det vides, at der ved brug af nogle former for naturmedicin, kan være interaktioner med den konventionelle behandling. Dette indebærer risiko for forværring af bivirkninger og kan forårsage direkte hæmning af effekten af kemoterapi og strålebehandling (Ranneries og Christensen 2008, s ). Er sygeplejersker opmærksomme på risici ved brug af KAM i vejledning til kræftpatienten? Denne problematik vil vi gerne undersøge, da den også viser sig i en amerikansk undersøgelse, som er udarbejdet af Melisko et al. Undersøgelsen viser, at et stort antal onkologer er bekymrede for interaktioner mellem den konventionelle behandling og patienternes brug af KAM, og at der mangler pålidelig information om KAM. Undersøgelsen viser, at de fleste læger og kvindelige patienter, mener at KAM burde undersøges yderligere. Patienterne føler sig ikke sikre i at prøve KAM, med mindre de har drøftet det med en sundhedsfaglig person. Melisko et al. forudser, at KAM vil blive hyppigere anvendt af patienter og i takt med øget viden om effekten af KAM, vil nogle alternative behandlinger blive en integreret del af det konventionelle sundhedssystem i USA (Melisko, 2005). I Danmark ser det anderledes ud. Ifølge Kemp, er Danmark et af verdens mest tilbagestående lande med hensyn til lægestandens anerkendelse af KAM. Herimod er kurven af danskere, der søger KAM kraftigt stigende (Kemp 2002). Ud fra dette undrer det os, hvorfor der i det danske sundhedssystem er en tilbageholdenhed i accepten af patienters brug af KAM, når efterspørgslen er så stor 6

7 blandt kræftpatienter KAM set i et patientperspektiv KAM er meget brugt blandt patienter med kræft. Telefonundersøgelsen fra kræftens bekæmpelse har vist, at over halvdelen af de adspurgte kræftpatienter har brugt alternativ behandling (Anker 2006,s.12). En forløbsundersøgelse af 441 kræftpatienter viser, at 82 % af patienterne ikke har talt med læger om deres brug af KAM. 30 % af patienterne forventede modstand eller problemer med samarbejdet med det konventionelle system, hvis de drøftede det med en læge og 15 % forventede manglende forståelse, holdning, interesse og kendskab til KAM fra lægernes side (Rønnov et al. 2005). Spørgsmålet er om man i sygeplejen er opmærksom på dette, og prøver at skabe en åbenhed om KAM. Det er et stort problem, at patienter undlader, at gøre opmærksom på deres benyttelse af KAM. Det kan være en udfordring for sygeplejersker, at imødekomme patienter, hvis de ikke ved hvem af patienterne, der bruger KAM og hvilke former de bruger. Et forskningsprojekt, udarbejdet af Anita Lunde, kandidat i sygepleje ved Syddansk Universitet, har fokusområdet; sygepleje og komplementær og alternativ behandling. I denne kvantitativ undersøgelse har Lunde udarbejdet et spørgeskema, som berører temaerne: Viden, dialog og holdninger. Spørgeskemaerne blev sendt ud til 2500 sygeplejersker via DSR, hvor svarprocenten var 67 %. Undersøgelsen viser, at de adspurgte sygeplejersker er opmærksomme på, at mange patienter er tilbøjelige til at undlade, at gøre opmærksom på deres brug af KAM. Det er deres indtryk, at det er fordi patienterne er nervøse for, hvordan de sundhedsprofessionelle vil reagere på dette (Lunde 2010, s. 33). Hvis sygeplejersker er bevidste om dette problem, undrer vi os over, om det er manglende anerkendelse af patienters eget valg fra det konventionelle sundhedssystem, som er grundlag for patienternes tilbageholdenhed. I en artikel fra Ugeskriftet for læger konkluderer Damkier et al. at brystkræftpatienter er en af de største grupper, hvad angår forbrug af KAM. Dette konkluderes ud fra, at 33 % ud af 498 adspurgte brystkræftpatienter, svarede ja til, at have benyttet sig af KAM. De opfordrer sundhedspersonaler til at have fokus på dette og gå i dialog patienterne, for at 7

8 kunne vejlede om de forbundne risici ved brug af KAM (Damkier et al. 2007, s ). Det hænger sammen med, at det er flest kvinder der er bruger KAM. Vi vil gerne undersøge hvordan afdelingskulturen forholder sig til KAM. Drøftes det indbyrdes blandt sundhedspersonalet, hvad deres roller er eller står den enkelte sundhedsprofessionelle alene med beslutningen om, hvor meget de skal gå i dialog med patienterne? Det ser ud til, at der behov for en øget åbenhed omkring KAM og anerkendelse af patienternes tro herpå. Overlæge Svend S. Ottesen skriver, at kræftpatienters brug af KAM er en naturlig og forståelig konsekvens af, at det konventionelle sundhedssystem ikke er bedre til, at helbrede mennesker med kræft. Han skriver desuden, at uanset hvad ens personlige holdning er til dette, skal patienternes valg accepteres og respekteres. Risikoen for bivirkninger ved brug af KAM, kræver en åbenhed i dialogen mellem det sundhedsfaglige personale og patienterne (Ottesen 2002, s. 240). Hvad skal der til for skabe den åbenhed? Vi vil gerne undersøge om sygeplejerskers personlige holdning til KAM, er en barriere for, at skabe åbenhed om KAM Sygeplejerskens perspektiv Lundes undersøgelse viser, at et stort antal af de adspurgte sygeplejersker ikke synes deres viden om KAM er tilstrækkelig, og er primært erfaringsbaseret. Mange af sygeplejerskerne synes, at det er vanskeligt selv, at finde troværdig viden om KAM. Derved vurderer sygeplejerskerne, at de mangler kompetencer til, at kunne svare på spørgsmål inden for området, og mere end halvdelen efterspørger mere viden. Desuden efterspørger sygeplejerskerne overordnede retningslinjer vedr. KAM. Bl.a. om i hvilket omfang de må udøve og anbefale KAM til patienterne (Lunde 2010, s ). Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en anbefaling i år Denne anbefaling går ud på, at sygehusafdelinger udarbejder retningslinjer, der kan hjælpe sundhedsprofessionelles vejledning om, hvorvidt en given alternativ behandling indebærer mulige risici (Magnus 2000). Vi vil gerne undersøge, hvordan sygeplejersker skal forholde sig til patienters brug af KAM hvis der ikke forefindes retningslinjer i forhold til en eventuel vejledningsrolle. Ifølge Lundes undersøgelse forekommer dialogen mellem patient og sygeplejerske om 8

9 KAM af og til, men indgår sjældent som et fast punkt i planlagte samtaler, og de fleste sygeplejersker giver aldrig konkrete anbefalinger om KAM. Størsteparten af sygeplejerskerne har en positiv holdning over for KAM. Undersøgelsen viser, at der er sammenhæng mellem øget viden om KAM og en positiv holdning i forhold til hyppigheden af dialog med patienten. Desuden påpeges det, at sygeplejersker har et behov for mere kvalificeret viden om KAM for, at kunne gå i dialog med patienten (Lunde 2010, s. 33). Vi vil gerne undersøge hvad skal der til for, at sygeplejersker tilegner sig den nødvendige vide for, at kunne imødekomme patienternes informationsbehov. Ifølge Sygeplejeetiske Retningslinjer skal sygeplejersken medvirke til, at patienten modtager og forstår den information, der er nødvendig for at træffe valg. Informationen skal tilpasses den enkelte patients ønsker og behov, samt patientens livssituation skal tages i betragtning (Sygeplejeetisk Råd 2004, stk. 2.2). Dette underbygges desuden af sygeplejeteoretikeren Merry Elisabeth Scheel, herefter Scheel. I teorien om den interaktionelle sygeplejepraksis påpeger hun, at sygeplejersken skal inddrage patientens livsverdensværdier i systemverdenen, som er det konventionelle sundhedssystem. Sygeplejersken tager ved hjælp af dialogen i hver situation stilling til, hvilke handlinger hun anser, som de gode i forhold til hele patientens situation (Scheel 2005, s.193). Vi vil gerne undersøge om sygeplejersker går i dialog med patienterne og om de tager hele patientens situation med i betragtning. Er det muligt for sygeplejersker, at inddrage patienternes livsverdensværdier, uden at være åbne omkring KAM? 2.5. Hvad er sygeplejerskens juridiske ansvar? Ifølge sundhedsloven skal sundhedspersonaler informere patienter således, at de har indsigt i deres situation og kan være med til at bestemme, hvad der skal ske. Den information patienter får, er grundlaget for deres forvaltning af selvbestemmelsesretten. I sundhedsloven er patienters samtykke og sundhedspersonalets information to centrale forudsætninger for patienters selvbestemmelsesret (Kristensen 2011, s. 18). Informationer om egen helbredstilstand, behandlingsmuligheder og risici for komplikationer og bivirkninger, er en patientrettighed. Denne information skal omfatte alle relevante oplysninger om forebyggelses-, behandlings-, og plejemuligheder, herunder oplysninger om andre lægeligt forsvarlige 9

10 behandlingsmuligheder. Informationspligten er pålagt den sundhedsfaglige person, der har patienten i behandling, og den gælder uanset om patienten har bedt om oplysningerne eller ej (Kristensen 2008, s. 19). Vi undrer os over, hvordan sygeplejersken kan give en fyldestgørende vejledning, hvis hun ikke har tilstrækkelig viden om risici ved brug af KAM. 3. Problemafgrænsning I dette afsnit vil vi afgrænse ovenstående problembeskrivelse med henblik på udarbejdelse af en konkret problemformulering, som vil udgøre fokus for projektet. Der er et stigende forbrug af KAM blandt danskere, men samtidig er der en manglende anerkendelse af KAM fra det konventionelle sundhedsstem. Det ser ud til at det danske sundhedsvæsen ikke følger med udviklingen, og således ikke efterkommer patienternes behov. Patienter efterspørger mere vejledning og støtte i deres brug af KAM og har en tendens til at undlade, at oplyse om deres brug. Dette er et problem, da man ved, at der er risiko for interaktioner mellem nogle former for KAM og den konventionelle kræftbehandling. Lundes undersøgelse viser, at sygeplejersker finder deres rolle uklar, da der mangler retningslinjer og de har ikke tilstrækkelig viden og kompetencer indenfor området. Undersøgelsen er kvantitativ og generel, derfor vil vi gerne gå i dybden med de udfordringer undersøgelsen tyder på, at sygeplejersker oplever. Ifølge sundhedsloven, skal sygeplejersker medvirke til, at patienter får information om egen helbredstilstand og behandling, herunder risici for komplikationer. Derfor vil vi gerne fokusere på dialogen mellem sygeplejersker og patienter, herunder sygeplejerskers vejledningsrolle. Desuden interesserer vi os for sygeplejerskernes tilgang i dialogen med patienterne; hvornår og hvordan de gør det og hvordan de forholder sig til kræftpatienter, som benytter KAM. Ovenstående afgrænsning og undring leder os frem til vores problemformulering. 10

11 4. Problemformulering Hvordan kan sygeplejersker inden for sundhedsvæsenets rammer blive bedre til, at gå i dialog med og vejlede kræftpatienter, der vælger KAM som supplement til den konventionelle behandling? For at få på svar på denne problemformulering, vil vi benytte os af følgende underspørgsmål: 1. Hvad skal der til for, at sygeplejersker kan gå i dialog med patienter omkring KAM? 2. Hvilke udfordringer oplever sygeplejersker, at der kan være ved, at gå i dialog med patienten? 3. Hvilken vejledningsrolle kan sygeplejersker påtage sig inden for sundhedsvæsenets rammer? 4. Hvordan forholder afdelingen sig generelt til KAM, herunder anerkendelse og retningslinjer? 5. Formål I klinikken har vi oplevet, at de onkologiske sygeplejersker er afvisende for, at gå i dialog med patienter om KAM. Det er på trods af, at der en stor efterspørgslen fra patienterne. Formålet med projektet er, at belyse de problemstillinger sygeplejersker ser i deres møde med kræftpatienter som benytter KAM. Vi vil gerne undersøge hvad der ligger i sygeplejerskers tilbageholdenhed over for KAM. Vi ønsker at blive klogere på, hvad sygeplejersker mangler af viden for, at imødekomme kræftpatienter, som bruger KAM. Vi håber projektet kan belyse hvilke rammer og barrierer, der er i det konventionelle sundhedssystem, som forhindrer vejledning om KAM i sygeplejen. Vi vil desuden gerne vide om det sundhedsfaglige personale i afdelingen er opmærksom på, hvilke konsekvenser den manglende dialog kan have for patienterne. Vi håber at projektet, kan bidrage til en ny viden og skabe en åben debat om KAM. 11

12 6. Videnskabsteoretiske overvejelser og metode I dette afsnit vil vi redegøre for valg af metode og uddybe de to videnskabsteoretiske metoder, som vi benytter; fænomenologi og hermeneutik. Desuden vil vi forklare hvordan vi anvender teorierne i vores projekt Søgeproces Vi har søgt litteratur på følgende søgemaskiner: Google, PubMed, sst.dk, UCSJ s bibliotek, Cancer.dk, Vifab.dk, sygeplejersken.dk, Ugeskrift for læger, Google Scholar og biblioteket.dk. Vi har anvendt følgende søgeord: sygepleje, kræft, brystkræft, brystcancer, komplementær og alternativ medicin/behandling, naturmedicin, cancer, complementary and alternative medicine, alternativ behandling og kræft, alternativ behandling og sygepleje, kræftpatienter, komplementær behandling, breast cancer, cancer patients, complementary and alternative medicine, patientgrupper, kosttilskud, alternativ behandling, kræftpatienter komplementær behandling, sundhedspersonale, vejledning samt interaktioner. Vi har søgt efter inspiration på kræftforeningen tidslerne, som er en patientforening, der beskæftiger sig både med konventionelbehandling og KAM. I søgeprocessen, var udgangspunktet, at søge bredt og her tog vi afsæt i for, at få et overblik over hvor meget der er skrevet om emnet, og for at blive inspireret til den rette afgræsning af problematikken. De resultater, som vi har anvendt fra denne søgning, har vi kritisk gennemgået med hensyn til evidens og troværdige kilder. Fx har vi udvalgt litteratur fra sst.dk, lægetidsskrifter, vifab.dk og pubmed. For at sikre en vis validitet, har vi udvalgt litteratur, som er publiceret fra år 2002 og opefter, derved er et eksklusionskriterium, at litteraturen er over 10 år gammel. Dette er gjort for, at få den nyeste viden indenfor problemstillingen og derved undgå uddateret viden. Med en systematisk søgestrategi benytter vi de udvalgte søgeord til, at søge i relevante databaser. Vi bruger den Boolske operator og for at finde litteratur, som indeholder flere af søgeordene og herved indsnævrer søgningen (ibid. Hørmann 2011, s ). 12

13 Databasen PubMed er en international videnskabelig, medicinsk database, og vi ville gerne vide, hvad der sker inden for emnet i udlandet og ikke kun i Danmark. Derfor har vi valgt, at inddrage forskningsartiklerne: Patient and Physician Attitudes Toward Breast Cancer Clinical Trials: Developing Interventions Based on Understanding Barriers, som er en kvantitativ undersøgelse, udarbejdet af Melisko et al. og omhandler patienter med brystkræft og onkologiske lægers holdning til KAM. Spørgeskemaet tager udgangspunkt i deres oplevelser og holdninger til kliniske forsøg, hvor patienter bruger KAM kombineret med den konventionelle behandling fra sundhedsvæsenet. An Integrative Approach to Addressing Clinical Issues in Complementary and Alternative Medicine in an Outpatient Oncology Center af Ooi-Thye Chong. Artiklen omhandler, at integrere KAM-metoder i det konventionelle sundhedssystem på en sikker måde. I løbet af vores litteratursøgning fandt vi undersøgelsen; Er danske sygeplejersker klædt på til mødet med patienter, som anvender alternativ behandling, udarbejdet af Anita Lunde. Dette er en kvantitativ undersøgelse, som berører viden, dialog og holdninger. Vi vil inddrage undersøgelsen for, at belyse sygeplejerskens oplevelse af mødet med kræftpatienten som bruger KAM. Ydermere har vi valgt, at inddrage en kvantitativ telefonundersøgelse, Kræftpatienters brug af alternativ behandling, fra Kræftens Bekæmpelse. Den omhandler kræftpatienters brug og oplevelse af KAM, samt patienternes oplevelse af mødet med det konventionelle sundhedssystem. Ifølge Hørmann, skal man afgøre om den fundne litteratur er relevant og lever op til kravene for opgaven (Hørmann 2011, s. 46). Derfor har vi udvalgt litteratur, som omhandler brug af- og holdning til KAM generelt, både hos patienter og sundhedsprofessionelle. Desuden har vi interesseret os for de risici forbundet med kræftpatienters brug af KAM. Ovenstående giver os et godt grundlag for, at finde netop den litteratur, som har relevans for udvikling af sygeplejeprofessionen samt afdækning af problemstillingen Valg af metode Som det fremgår i problembeskrivelsen, er der flere kvantitative undersøgelser, der belyser patienters brug af KAM. Derfor vil vi gerne gå i dybden med sygeplejerskers forståelsesramme og arbejde kvalitativt med problemstillingen. 13

14 Lundes kvantitative undersøgelse er ikke rettet mod sygeplejersker, som udelukkende beskæftiger sig med kræftpatienter, som bruger KAM. Undersøgelsen prøver at afdække en generel holdning blandt sygeplejersker, da deltagerne er tilfældige udvalgte blandt DSR-medlemmer (Lunde 2010, s. 71). Derfor har vi valgt at lave et kvalitativt interview med sygeplejersker inden for onkologien. Ifølge Steinar Kvale, herefter Kvale, er formålet med et kvalitativt interview, ikke at opnå videnskabelige forklaringer, men søge at forstå verden ud fra informanternes synspunkter, og uddybe den mening de har gennem deres oplevelser (Kvale 2009, s. 17). Vi vil udelukkende bruge fænomenologien i vores tilgang til interviewet og bruge hermeneutikken til fortolkning af det transskriberede interview. Til gennemførelse af interviewet vil vi benytte os af en semistruktureret interviewguide Fænomenologi I fænomenologien er der fokus på bevidsthed, livsverden og åbenhed overfor interviewpersonens oplevelser. Der eftersøges essentielle betydninger i beskrivelserne i interviewet (Kvale 2009, s. 70). I projektet har vi valgt, at arbejde fænomenologisk i interviewsamtalen, for at begribe sygeplejerskernes subjektive oplevelse af deres arbejde med kræftpatienter, som bruger KAM. I en fænomenologisk tilgang i interview skal forskeren være objektiv. Objektivitet er et vigtigt element i fænomenologien, som giver mulighed for, at få en ægte forståelse af et andet menneskes oplevelse (Kvale 2009, s ). For at opnå denne objektivitet vil vi være åbne for interviewpersonernes subjektive opfattelse. Fænomenologien fastholder interviewet i åbenheden i forhold til den værdimæssige og teoretiske forforståelse. Denne egenskab kaldes epoché, som henviser til en bestemt tilgang, hvor der ses bort fra alle forudfattede meninger og holdninger. Målet er at give en neutral beskrivelse af selve sagen (Birkler 2005, s. 109). Dette vil vi gøre ved, at stille åbne spørgsmål og følge de fænomener informanterne bringer op i løbet af interviewet. Det betyder også, at vores fordomme ikke må styre samtalen. 14

15 I fænomenologien skal man sætte teoretiske fordomme og begrebslige kategorier i parentes (Birkler 2005, s. 109). Vores fordomme forkastes dog ikke fuldstændig. Kvale påpeger, at det kan være nødvendigt med ledende spørgsmål i et kvalitativt interview, hvor forskeren benytter sin forforståelse til at lede interviewet i en bestemt retning (Kvale 2009, s. 195). Vi vil bevidst bruge vores forforståelse i tilfælde af, at informanterne bevæger sig væk fra det undersøgte emne, og derved lede interviewet tilbage på sporet. De ledende spørgsmål kan være passende at bruge, for at kontrollere reliabiliteten af de interviewedes svar såvel, som for at verificere interviewerens fortolkninger (Kvale 2009 s. 195). Fænomenologien vil således præge vores tilgang til interviewet, hvorimod produktet af interviewet fortolkes ved hjælp af hermeneutikken Hermeneutik I denne opgave vil vi benytte os af en hermeneutisk tilgang til, at opnå en ny forståelse af emnet på baggrund af den forhåndsviden, vi besidder. Dette er med henblik på en horisontsammensmeltning. Vi tager udgangspunkt i Jacob Birklers beskrivelse af hermeneutikken, herefter Birkler. Ordet hermeneutik stammer fra det græske ord hermeneuein, som betyder forstå, fortolke og tyde. Oprindeligt opstod traditionen i relation til fortolkning af bibelske tekster og har siden udviklet sig til, at være en mere generel lære om, hvad det vil sige at forstå et andet menneske eller en tekst (Birkler 2005, s. 95). Ifølge Birkler, er hermeneutik en fortolkningskunst og det vil sige læren om forståelse (Birkler 2005, s. 95). Hermeneutik er en cirkulær proces, som består af en helhedsforståelse og en delforståelse. Fortolkningen af de enkelte dele af, kan kun forstås ud fra en helhed. Omvendt helheden kun forstås i kraft af inddragelsen af de enkelte dele (Birkler 2005, s. 98). I dette tilfælde betyder det, at vi vil prøve at undersøge sygeplejerskers forhold for, at kunne forstå hensigten med handlingen og omvendt. Det undersøgte sker på baggrund af vores forforståelse, som danner en ny forståelse og dermed fører til ny viden. Derfor er vores forforståelse vigtigt for, at komme til en ny forståelse. Ifølge Birkler er 15

16 forforståelsen vigtig, da det er en be- eller afkræftelse af denne forforståelse, som former forståelsen (Birkler 2005, s. 96). Vi vil gerne opnå en forståelse af sygeplejerskers oplevelse af problematikker i sygeplejen til kræftpatienter, som anvender KAM og derved udvide vores forståelse om emnet. Vi vil møde informanterne med en forforståelse og for, at kunne sætte den på spil, må vi være bevidste om hvad den indeholder. Det indebærer, at vi beskriver vores forventninger så detaljeret som muligt. Vores forforståelse er, at man i det danske sundhedsvæsen generelt er afvisende overfor KAM, og overlader ansvaret for eget helbred til patienterne selv, når det gælder brugen af KAM. Måske er der en ringeagtelse af de patienter som benytter KAM, hvilket kan betyde, at patienterne holder deres brug af KAM hemmeligt for sundhedspersonalet. Vi tror, at sygeplejersker ikke tør, at forholde sig til patienternes brug af KAM pga. manglende viden og retningslinjer. Dette kan måske betyde, at det holistiske menneskesyn går tabt og der sker et svigt i sygeplejen, fordi sygeplejersker er berøringsangste. Ifølge Kvale, er det vigtigt, at intervieweren forholder sig kritisk overfor sine egne forudsætninger og hypoteser under interviewet (Kvale 2009, s ). Derfor vil vi forsøge, at sætte den forforståelse i spil med den bestræbelse på, at nå sygeplejerskernes subjektive forståelse. Det er aldrig muligt, at fuldstændig kunne forstå den anden, men forforståelsen kan revurderes, så horisonten udvides (Birkler 2005, S. 102). Det er vigtigt, at give sig selv lov til, at forstå hvad den anden forstår, så en ny forståelse kan begynde. Kommunikation er et grundvilkår, når forståelsen er målet. Birkler påpeger at det er dialogen der skal herske, og ikke en diskussion om hvem der har ret. Det er vigtigt, at vi i dialogen taler man med hinanden og ikke til hinanden, derved vil dialogen opløse modsætningen mellem to forståelseshorisonter (Birkler 2005, S. 102). Derved vil vi tilstræbe at sygeplejerskernes perspektiv vil kaste et nyt lys på vores problemstilling. 16

17 6.3. Det kvalitative interview Vi tager udgangspunkt i Kvales teori om interview, med henblik på, at kunne få udarbejdet en målrettet interviewguide, samt en optimal bearbejdelse af interviewene i analysen. Begrebet inter view betyder en udveksling af synspunkter mellem to personer, der taler sammen om et tema af fælles interesse. (Kvale 1997 s.15). Et interview er en samtale, hvor resultatet er interviewerens og den interviewedes fælles produkt. Samtalen er en grundlæggende interaktionsform for mennesket, da det er gennem samtale, at vi lærer andre mennesker at kende (Kvale 1997 s.19). Der er altså ikke tale om en søgen efter generelle opfattelser, da det kvalitative interview arbejder med ord og ikke med tal (Kvale 2009 s.48). Det er interviewerens opgave at indhente ufortolkede udsagn og beskrivelser fra den interviewede. Beskrivelserne skal være så præcise og ærlige som muligt og primært om, hvad de oplever og ikke nødvendigvis hvorfor. Det er interviewerens opgave at fortolke meningen med hvad informanten siger og måden det siges på (Kvale 2009, s ). Den primære opgave i at indhente relevante og præcise beskrivelser, så der foreligger et solidt materiale at fortolke ud fra. Intervieweren har som en vigtig opgave, at forholde sig åben overfor nye temaer og fænomener med en bevidst naivitet (Kvale 2009, s ). Intervieweren skal have nogle forudbestemte temaer, men det er ikke hensigten, at interviewet skal foregå med standardiserede spørgsmål. Dermed ikke sagt, at et kvalitativt interview er uden struktur, da de ønskede temaer danner en ramme. Det kvalitative interview handler ikke om ja/nej-spørgsmål og intervieweren skal være opmærksom på, at kunne rumme flertydige svar. Desuden skal intervieweren være åben over for, at interviewet sjældent vil følge en stringent linje, men ofte er i konstant bevægelse og forandring, mens den interviewede opnår indsigt og bevidsthed gennem interviewet. Det kan derfor sagtens forekomme, at interviewpersonen ændrer sine beskrivelser og måske endda meninger gennem interviewet, da spørgsmålene i et kvalitativt interview kan sætte en refleksionsproces 17

18 i gang hos den interviewede. Resultatet kan blive, at de temaer, der beskrives af de interviewede ændres (Kvale 2009, s. 49) Udarbejdelse af semistruktureret interviewguide En semistruktureret interviewguide fokuserer på bestemte emner og begreber, som kan rumme forslag til spørgsmål (Kvale 2009, s. 45). Ved stor spontanitet i interviewet er der større sandsynlighed for, at indhente spontane, levende og uventede svar fra informanten. Til gengæld vil en vis struktur i interviewsituationen gøre det lettere, at sammenholde informantens svar med de konkrete begreber i den senere analyse af interviewmaterialet (Kvale 2009, s ). I udarbejdelsen af vores interviewguide er vi opmærksomme på dette, derfor har vi udvalgt begreber fra vores underspørgsmål til problemformuleringen. Disse begreber danner grundlag for temaerne i vores interviewguide; dialog, vejledningsrolle, udfordringer og afdelingen. Vi er opmærksomme på, at formulere spørgsmålene, så vi holder os til temaerne og dermed opretholde strukturen og lette analysen. Samtidig med, at vi bevarer åbenheden i spørgsmålene, så der er plads til spontanitet. Vi har udarbejdet spørgsmålene med underspørgsmål, hvor nogle er uddybende og andre er for at sikre, at vi holder os til emnet. Det tilsigtes, at vores interview bliver præget af åbenhed for forandringer, så vi kan forfølge de specifikke svar informanterne giver Udvælgelse og præsentation af vores informanter Vi har udvalgt to onkologiske sygeplejersker. Den første, som vi betegner A, er fra onkologisk ambulatorium, hvor de giver kemoterapi, og som tidligere beskrevet, kan kemoterapi have interaktion med nogle former for KAM. A er specialistsygeplejerske i ambulatoriet og har 12 års erfaring inden for onkologien. Derudover har vi valgt en sygeplejerske fra onkologisk sengeafsnit, hvor de har mere tid sammen med patienterne end de har i ambulatoriet. B har 18 års erfaring inden for onkologien og beskæftiger sig primært med den palliative del af den onkologiske sygepleje. Ved udvælgelsen har vi lagt vægt på, at informanterne har mange års erfaring inden for onkologien. 18

19 Etiske overvejelser Ifølge Etiske retningslinjer for sygeplejeforskning i Norden, skal forskeren vurdere om den viden som søges, kan indhentes på en anden måde (Sykepleiernes samarbejde i Norden 2003, s. 7). Vi har vurderet, at vi ikke kan besvare vores problemformulering på anden vis end, at udføre et kvalitativt forskningsinterview, ud fra vores litteratursøgning, fordi vi mangler, at få belyst sygeplejerskernes subjektive oplevelse. Ifølge Kvales etiske principper, bør et forskningsinterview tjene videnskabelige og menneskelige interesser (Kvale 2009, s. 80). Vi må retfærdiggøre vores forskning med, at det tilsigtes, at skabe en øget åbenhed om KAM i det danske sundhedsvæsen, og herved forbedre situationen for patienter. Under interviewet er vi opmærksomme på de etiske grundprincipper, som omhandler autonomi, at gøre godt, ikke at gøre skade og retfærdighed. Et af de grundlæggende etiske principper er, at værne om det enkelte menneskes autonomi, hvilket indebærer, at respektere informantens selvbestemmelsesret, herunder informeret samtykke (Sykepleiernes samarbejde i Norden 2003, s. 6). Vi er derfor opmærksomme på, at vi ved interviewets begyndelse, indhenter informeret samtykke af vores informant. Dette indebærer, at vi informerer omkring formålet med interviewet og, at vi indhenter samtykke på, at informanten deltager frivilligt, samt informerer om retten til at trække sig ud af projektet. Et andet princip handler om ikke at gøre skade, hvilket forudsætter, at forskeren prøver at forudse evt. negative konsekvenser og hvordan de kan modvirkes (Sykepleiernes samarbejde i Norden 2003, s. 6). Vi har også fokus på, at vi ikke stiller informanterne personlige spørgsmål i form af deres personlige mening om KAM. Desuden garanterer vi informanternes sikkerhed ved anonymisering og forsvarlig opbevaring af data. Vi vurderer, at det ikke er nødvendigt, at anmelde vores projekt til datatilsynet, da det ikke indeholder følsomme personoplysninger Bearbejdelse af interviewdata Vores bearbejdelse af det udførte interview begynder med transskription af lydoptagelserne. Ifølge Kvale skal man her træffe en række valg, bl.a. om hvorvidt man transskriberer i ordret talesprogsstil eller skriftsprogsstil, og om man medtager talepauser og fyldord (Kvale 2009, s ). Vi har valgt, at transskribere 19

20 optagelserne med ordret talesprogsstil, medtage talepauser og fyldord for, at bestræbe os på, at være objektive og bevare ægtheden af informantens udsagn. Vi har undladt, at beskrive kropssprog, betoninger og følelsesudtryk, som suk og latter, da vi ikke mener, at det er relevant i forhold til det vi vil undersøge. Til videre bearbejdelse af interviewdata benyttes Kvales analytiske værktøjer; Meningskodning, meningskondensering og meningsfortolkning. I meningskodningen kategoriseres informantens relevante udsagn efter temaer (Kvale 2009, s ). Forudgående formede vi temaer, i vores interviewguide, ud fra vores problemformulering, og senere fremkom flere temaer af vores interviewdata. Disse temaer danner grundlag for den kategorisering, som udgør strukturen for bearbejdelsen. Til fortolkning af informanternes udsagn, vil vi arbejde ud fra en hermeneutisk tilgang. Ifølge Kvale, er der syv principper for hermeneutisk meningsfortolkning, som bl.a. indebærer, at komme rigtigt ind i den hermeneutiske cirkel, at enhver fortolkning rummer fornyelse og kreativitet og meningsfortolkningen slutter, når man frem til en indre enhed i teksten uden logiske modsigelser (Kvale 2009, s ). Vi vil analysere vores interviewdata med udgangspunkt i Kvales tre fortolkningskontekster: selvforståelse, kritisk commonsense og teoretisk forståelse. I meningskondenseringen, sammenfattes hovedbetydningen i de lange udsagn fra meningskodningen til korte formuleringer (ibid.). Her benyttes fortolkningskonteksten, selvforståelse, hvor man tager udgangspunkt i informantens egen opfattelse af udsagnets betydning. Fortolkningen har en vis begrænsning, da fortolkeren må forstå meningen ud fra informantens eget synspunkt (Kvale 2009, s ). Vi må bestræbe os på, at være bevidste om egen forforståelse og villige til, at sætte den på spil, så vi kan forsøge, at forstå udsagnets betydning ud fra informantens egen forståelseshorisont. Efter meningskondenseringen fortolker vi ud fra konteksten kritisk commonsenseforståelse. Ved kritisk commonsense-forståelse, kan analysen omfatte en bredere forståelsesramme end informantens egen, da den rækker ud over formuleringen af informantens selvforståelse. Det betyder, at ud fra almen viden kan man stille sig kritisk over for enten udsagnets indhold eller informanten selv (Kvale 2009, s. 238). Her vil vi således overskride informantens egen forståelsesramme, og perspektivere det i forhold 20

21 til relevante oplysninger, om den individuelle informants faglige viden og erfaring i fortolkningen. Derefter anlægges en teoretisk ramme til, at fortolke informantens udsagn. Fortolkningerne i den teoretiske forståelseskontekst, overskrider ofte informantens selvforståelse og rækker ud over commonsense-forståelsen, når man inddrager teori (Kvale 2009, s.39). Vi anvender denne metode for, at kunne analysere vores empiri og udvalgt teori kritisk, med henblik på, at opnå en dybdegående udvidelse af vores forståelseshorisont Præsentation af primære kilder og teorier Nedenfor præsenteres den valgte teori og empiri til brug i besvarelsen af vores problemformulering. Som empiri har vi valgt udsagn fra vores interviews og Scheel er valgt som sygeplejeteoretisk referenceramme. Den danske sygeplejeteoretiker Merry E. Scheel er uddannet sygeplejerske og cand.phil. Hendes teori Interaktionel Sygeplejepraksis udkom i Teorien er udarbejdet med baggrund i det danske sundhedsvæsen (Scheel 2005 s.7-8). Vi benytter Scheels teori, fordi hendes overordnede syn på sygepleje, ser hun som værende en interaktionel praksis mellem sygeplejerske og patient. Teorien har fokus på konkrete situationer i relationer mellem sygeplejersken og patienten, men hun ser også sygeplejen ud fra en samfundsmæssig kontekst. Vi vil bruge følgende områder fra teorien: Den interaktionelle sygepleje, livs og systemverden, den professionelle dialog, den biomedicinske model, viden og magt. Vi vil bruge teorien til, at diskutere empirien ud fra et sygeplejemæssigt perspektiv og til begrebsafklaring. Til teori om kommunikation benytter vi de tre første kapitler i bogen Kommunikation for sundhedsprofessionelle som er redigeret af Kim Jørgensen, cand.cur. og ph.d.- studerende. Teorien belyser sundhedsvæsenets kommunikation generelt, den professionelle kommunikation i relationen med patienten og dialog. Vi bruger teorien til, at belyse patienternes informationsbehov og hvad professionel kommunikation indebærer i dialogen med patienter. Til teori om patienternes perspektiv, har vi inddraget telefonundersøgelsen fra Kræftens Bekæmpelse, som tidligere er nævnt i problembeskrivelsen. Formålet med denne er, at 21

22 afdække kræftpatienters brug af KAM og behov hertil. Vi har valgt, at inddrage undersøgelsen med henblik på, at belyse kræftpatienternes oplevelse i mødet med sundhedspersonalet i det konventionelle sundhedssystem. Derudover anvendes anden teori i mindre omfang, som ikke præsenteres her. 7. Analyse 7.1. Hvad skal der til for, at sygeplejersker kan gå i dialog med patienter omkring KAM? Til spørgsmålet om, hvad der skal til for, at sygeplejersken kan gå i dialog med patienterne. Blev patienternes behov for, at tale om KAM og begrebet åbenhed i dialogen centrale temaer. B udtrykker således: Jeg imødekommer jo deres behov for, at tage alternativ medicin ved, at være åben omkring det. Vi forstår udsagnet således, at B har en bevidsthed om, at være åben i sin sygepleje for, at kunne imødekomme patienterne og deres behov. Det går godt i tråd med Riis og Birkelunds teori om samspillet i dialogen, som kræver, at man er i stand til at give afkald på styringen. Det indebærer, at man møder den anden med en åbenhed og begge parter er villige til, at flytte sig (Riis og Birkelund 2012, s. 58). Herved fordres en åbenhed for både sygeplejersken og patienten i et dialogisk møde. Omkring dialogen beskriver Vedtofte, at dialogen udspiller sig i et subjektsubjekt-forhold. En forudsætning for dialogen er en relation med respekt, bekræftelse og tillid, der danner fundament for dialog mellem parterne. Der er ikke nødvendigvis enighed mellem parterne i en dialog, men dialogen kan være banebrydende for både en individuel og fælles vækst og udvikling (Vedtofte 2009 s ). Dette betyder, at en gensidig tillid mellem patient og sygeplejerske kan fordre et godt grundlag for, at indgå i dialogen. 22

23 Til spørgsmålet om hvornår og hvordan A går i dialog med patienterne, forklarer hun: Jeg går ikke til patienten og spørger: tager du alternativ behandling?, fordi for mit vedkommende, er det fuldstændig underordnet i forbindelse med min sygepleje til patienten... Det er jo min opgave, når de kommer med det. Vi antager, at A først mener, at hun først skal forholde sig til, at patienten bruger KAM, når patienterne gør opmærksom på det. Vi kan her udlede, at A ikke ser det som hendes ansvar, at bringe emnet på bane og hun ikke anser KAM-brugen for, at være en vigtig oplysning i forhold til sin sygepleje til patienten. Som nævnt i problembeskrivelsen, er KAM ikke anerkendt af sundhedssystemet og der mangler en åbenhed for ukonventionelle emner og KAM indgår sjældent i en planlagt samtale mellem patient og sygeplejerske. Denne samtale er en professionel dialog. Scheel beskriver, at i den professionelle dialog mellem patient og sygeplejerske er der altid en sag, tredjeleddet, som er det sundhedsmæssige anliggende (Scheel 2005, s ). I denne forbindelse er sagen patienternes brug af KAM og behov for dialog omkring dette. Vi kan ud fra A s udsagn udlede, at hun ikke anser dialogen om KAM for at være en del af hendes sag. Det tyder på, at informanterne ikke har samme opfattelse af begrebet dialog, som Vedtofte og Scheel beskriver i deres teori. Scheel beskriver dialogen, som den gode samtale og Vedtofte fremhæver, at dialog bl.a. er en relation med fælles vækst og udvikling. Informanternes udsagn giver indtrykket af, at deres forståelse af dialogen mellem dem og patienterne, udelukkende omhandler rådgivning, oplysning og videregivelse af viden til patienterne. Herved bliver sygeplejersken den der videregiver sin viden til patienten og samtalen bliver således ikke en interaktiv vidensdeling fra begge parter. Informanterne har desuden forskellige opfattelser af hvor og hvordan man går i dialog. Det kan være, at sygeplejerskerne skal være opmærksomme på, at tale med hinanden, at klargøre hvad dialog er, hvordan de går i dialog med patienten og om det er sygeplejersken eller patienten, der skal tage initiativet. I interviewet fremkom viden, som et grundlag for dialog. Informanterne giver udtryk for, at de sjældent går i dialog med patienterne om virkninger og bivirkninger om KAM, da de ikke mener, at de har viden nok. 23

24 A gør opmærksom på: Det kunne måske være en go idé, at vi lige fik stablet noget undervisning på benene i det, så vi var lidt mere klædt på til, at møde de her patienter. Udsagnet tyder på, at A mangler viden for, at føle sig kompetent nok til, at kunne imødekomme patienterne. Dog har A givet udtryk for, at hun kender til interaktioner én form for KAM; højdosis C-vitamin. A fortæller i den forbindelse: Når jeg tilegner mig en viden, fx højdosis C-vitamin... Kan jeg så sige, at det må de ikke... bruge, når de er i behandling... Af A s udsagn udleder vi, at hun kun inddrager den viden, som hun er sikker på, når hun går i dialog med patienter omkring KAM. Vi fortolker, at en øget viden er nødvendig for sygeplejersken i dialogen om KAM. Desuden synes tid, at være en faktor for, at støtte patienten i at tilegne sig viden. Hertil fortæller A: Hvis vi har tiden. Jamen, så går vi lige ind og søger for dem, men ellers så udleverer vi simpelthen VIFABs hjemmeside og så må de selv søge det. Ud fra A s synsvinkel, fortolker vi, at hun mener det er tilstrækkelig støtte, at henvise patienten til selv at søge viden på internettet. Vi antager, at A ikke mener, det er hendes pligt, at støtte patienten med, at forholde sig til viden og sikre korrekt forståelse. Hvis sygeplejersken undlader, at støtte patienter tilstrækkeligt med, at tilegne sig viden, kan det have konsekvenser, som at patienten ikke forstår den opnåede viden. Ifølge Espersen, bliver patienten i sundhedsvæsenet ofte sat i en passiv rolle, fordi det er lægen og sygeplejersken, som har den nødvendige viden og dermed har meget at skulle have sagt. Ofte vælger patienterne at bruge KAM for, at påtage sig en aktiv rolle i deres behandling, og derved opnå en følelse af at have kontrol over eget liv (Espersen 2002, s. 339). Scheel pointerer desuden, at sygeplejersken har en magt i forhold til den viden hun besidder og, at undlade, at dele den med patienten er en magtudøvelse. Det er vigtigt sygeplejersken ikke undlader, at give patienten den nødvendige viden, der forhindrer denne i, at tilegne sig de færdigheder, som der er brug for til, at løse sine problemer eller 24

25 mestre sin situation. Hvis sygeplejersken afstår fra det, bliver patienten fastholdt i en passivitet og afhængighed (Scheel, s ). Den viden sygeplejersken besidder kan omfatte mulige risici om KAM og interaktioner. Det kan være en viden, som patienten måske ikke besidder og derved ikke har mulighed for, at tage stilling til sin sygdomssituation. Det kan tyde på, at A ikke anser det for, at være hendes ansvar, at støtte patienterne i at opnå den fornødne viden. B oplever dog et problem for patienterne og forklarer: De hører meget fra pressen og har mange påvirkninger fra internettet og alle de steder, som de søger viden, som de dybest set har svært ved, at forholde sig til og sætte ind i de kasser i forhold til behandling. Dog udtrykker på B også: Jeg rådgiver aldrig om alternativ medicin, fordi jeg ved ikke nok om det... Vi har en formodning om, at B vurderer, at patienterne har svært ved, at forholde sig til den viden de opnår på egen hånd, samtidig udviser hun en bevidsthed om utilstrækkeligheden af egen viden inden for KAM. Hun viser sig altså usikker på egne kompetencer, og bliver af denne grund tilbageholdende i forhold til at rådgive. Dette oplever sygeplejerskerne også i Lundes undersøgelse. Som nævnt i problembeskrivelsen, viser undersøgelsen, at mange sygeplejersker synes deres viden om KAM er utilstrækkelig, og primært er erfaringsbaseret. De finder det vanskeligt, at finde troværdig viden om KAM. Sygeplejerskerne vurderer, at de ikke har kompetencerne til, at svare på patienternes spørgsmål om KAM (Lunde 2010, s ). Herved kan det diskuteres hvorvidt patienternes informationsbehov bliver opfyldt, da det fremgår i sundhedsloven, at sundhedspersonalet er forpligtet til, at sikre patientens forståelse af den information, som skønnes nødvendig for dennes beslutningsgrundlag (Jørgensen 2012, s ). Ud fra den tidligere nævnte telefonundersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse, tyder det på, at kræftpatienter mangler denne sundhedsinformation. Undersøgelsen viser, at ca. hver tredje af undersøgelsens kræftpatienter giver udtryk for, at de har spørgsmål om KAM. Patienterne efterlyser dokumentation og viden om KAM, herunder hvilke typer der hjælper, og hvilke der kan 25