Referat AALBORG BYRÅD. Aalborg Byråd. Mødet den kl Mødelokale E, 3.

Transkript

1 Referat AALBORG BYRÅD Aalborg Byråd Familie- og Socialudvalget Mødet den kl Mødelokale E, 3.

2 Indholdsfortegnelse Åben 1 Godkendelse af dagsorden 1 2 Godkend: Gensidig forsørgelse 2 3 Godkend: Gensidig forsørgelse 4 4 Drøftelse: Budget Godkend: Børne- og ungepolitik i Aalborg Kommune - 2. behandling 8 6 Godkend: Ændring af de fysiske rammer på Voksenbøgen 17 7 Godkend: Kvalitet i misbrugsbehandling 21 8 Godkend: Handlingsplan til imødegåelse af udgiftspresset på Serviceloven - voksenområdet - 1. behandling 24 9 Godkend: Ankestyrelsens undersøgelse af støtte og rådgivning til udsættelsestruede lejere Godkend/drøftelse: Opfølgning på projekt Netværksinddragelse Godkend: Serviceniveau på handicapkompenserende ydelser indenfor servicelovsområdet 2. behandling 12 Orientering: Resultater af brugermåling i dagtilbud i Aalborg Kommune Orientering: TEMA - Familieplejen Orientering: TEMA - Projekt Lokalsamfundet Bygger Bro Orientering fra Rådmand og direktør Eventuelt Godkendelse af referat 58 Lukket 17 Orientering: Fortroligt - kvartalsafrapportering for det Udvidede SSP 18 Orientering fra Rådmand og direktør - lukket 19 Eventuelt - lukket 41

3 Tid Fredag 22. maj 2015, kl Sted Mødelokale E, 3. etage, Sønderbro 12 Afbud Til stede Øvrige deltagere Øvrige deltagere Anne Honoré Østergaard, Helle Frederiksen, Rose Marie Sloth Hansen, Mai-Britt Iversen, Jens Toft-Nielsen, Anja Lundtoft Thomsen, Hans Thorup Udover udvalgets medlemmer deltager Arne Lund Kristensen, Jørgen Christensen, Hans Chr. Mariegaard, Hanne Manata og Birgitte Welling (ref.)., Under punkt 2 og 3 deltager Allan Ramsgaard og Bettina Bock Johansen., Under punkt 11 deltager Lars Lykke Knudsen, leder af Specialgruppen., Under punkt 13 deltager Susanne Lorentzen, leder af Den Centrale Visitation og Familieplejen og Poul Kristoffersen, familieplejekonsulent., Under punkt 14 deltager Denise Bakholm, leder af Center for Tværfagligforebyggelse og Trude Christensen, sekretariatsleder. Hans Thorup var fraværende under pkt Jens Toft-Nielsen var fraværende under pkt

4 Punkt 1. Godkendelse af dagsorden Beslutning: Godkendt. kl Side 1 af 158

5 Punkt 2. Godkend: Gensidig forsørgelse Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Familie- og Socialudvalget godkender Beslutning: Udsat, da der endnu ikke er modtaget svar fra Ankestyrelsen. Forvaltningen vil udarbejde en indstilling til næste møde. kl Side 12 af 258

6 Sagsbeskrivelse Forvaltningen har endnu ikke hørt fra Ankestyrelsen. Sker det inden mødet vil forvaltningen enten fremsende en indstilling forud for mødet eller alternativt omdele den på mødet. Såfremt Ankestyrelsen ikke har svaret inden den foreslår forvaltningen at punkt 2 og 3 igen udsættes til senere møde. Allan Ramsgaard og Betina Bock Johansen deltager under punktet for at give en aktuel status og evt. gennemgå nyt materiale, der foreligger umiddelbart før eller i forbindelse med udvalgsmødet. kl Side 23 af 258

7 Punkt 3. Godkend: Gensidig forsørgelse Anja Lundtoft Thomsen indstiller, at Familie- og Socialudvalget godkender følgende indstilling Beslutning: Udsat, da der endnu ikke er modtaget svar fra Ankestyrelsen. kl Side 14 af 258

8 Sagsbeskrivelse Sagen blev udsat på udvalgsmødet den og , da forvaltningen fortsat afventer at høre fra Ankestyrelsen. Såfremt forvaltningens indstilling til dagsordenens pkt. 2 foreligger til mødet behandles pkt. 4 også, alternativt at det udsættes igen, hvis forvaltningen fortsat er afventende. 1. Aalborg Kommune skal øjeblikkelig følge alle afgørelser om ugyldighed truffet af Ankestyrelsen i sager om gensidig forsørgelse og sørge for, at borgerne får udbetalt kontanthjælp som om afgørelsen om gensidig forsørgelse aldrig var truffet. 2. Aalborg Kommune skal hurtigst muligt gennemføre en behandling af de indkomne klager vedrørende sager om gensidig forsørgelse sådan at man følger Ankestyrelsens linje i forhold til at erklære afgørelserne ugyldige. Det vil sige i tilsvarende, parallelle eller lignende sager, skal Aalborg Kommune erklære afgørelserne ugyldige og udbetale den fulde kontanthjælp i perioden. 3. Aalborg Kommune skal hurtigst muligt gennemgå alle afgørelser, hvor man har truffet afgørelse om gensidig forsørgelsespligt for ugifte kontanthjælpsmodtagere, sådan at man følger Ankestyrelsens linje i forhold til at erklære afgørelserne ugyldige. Det vil sige i tilsvarende, parallelle eller lignende sager, skal Aalborg Kommune erklære afgørelserne ugyldige og udbetale den fulde kontanthjælp i perioden. kl Side 25 af 258

9 Punkt 4. Drøftelse: Budget Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Familie- og Socialudvalget har en indledende drøftelse af Budget Beslutning: Drøftedes. Udvalget opfordres til snarest muligt at fremsende deres eventuelle budgetspørgsmål til rådmand og direktør, som de ønsker undersøgt forud for det fælles budgettemamøde med Beskæftigelsesudvalget den Mødet starter kl. 10 med fælles ordinære punkter og derefter temamøde. Svar på evt. spørgsmål fra udvalgsmedlemmer sendes til hele udvalget. Opsamling fra den foreløbige drøftelse eftersendes til udvalget i næste uge i form af et internt notat. Borgerrådgiveren der er inviteret med til præsentation til det fælles udvalgsmøde den aflyses. Inviteres til et møde om et år, når der foreligger erfaringer. Inviteres istedet til Forvaltningsledelsens møde. kl Side 16 af 258

10 Sagsbeskrivelse Udvalgsmedlemmer bedes overveje, om de har forslag, som de ønsker, at forvaltningen analyserer og beregner på forud for det fælles udvalgsmøde den 23. juni 2015, hvor temaet er drøftelser som optakt til Budget Forvaltningens forslag til Budget 2016 behandles på fælles udvalgsmøde den kl Side 27 af 258

11 Punkt 5. Godkend: Børne- og ungepolitik i Aalborg Kommune - 2. behandling Familie- og Socialudvalget indstiller, at Byrådet godkender udkast til ny Børne- og Ungepolitik Enslydende indstilling behandles i Skoleudvalget d. 19. maj Beslutning: Godkendt. Der skal være links i politikken til de underliggende politikker. "hjem"udgår og erstattes af "start". kl Side 18 af 958

12 Sagsbeskrivelse I Servicelovens 19, stk. 2 fremgår det, at: Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en sammenhængende børnepolitik, der har til formål at sikre sammenhængen mellem det generelle og forebyggende arbejde og den målrettede indsats overfor børn og unge med behov for særlig støtte. Den sammenhængende børnepolitik skal udformes skriftligt, vedtages af kommunalbestyrelsen og offentliggøres. Aalborg Kommune fik sin første Børne- og Ungepolitik i Siden er politikken blevet revideret i På fælles udvalgsmøde 10. oktober 2014 besluttede Familie- og Socialudvalget og Skoleudvalget, at den nye politik gældende for perioden skal fungere som et fælles værdisæt mellem forvaltningerne. Politikken skulle fremadrettet være retningsgivende og fungere som en paraply for de eksisterende politikker og strategier, som også er gældende i arbejdet med alle børn og unge i Aalborg Kommune. Der var enighed blandt udvalgene om, at politikken skulle være kortfattet og ikke indeholde forslag til implementering. Implementeringen foregår i de underliggende politikker og strategier. Der har efterfølgende i januar 2015 været afholdt temamøde med en bred kreds af interessenter på børneog ungeområdet. Udover leder- og medarbejderrepræsentanter fra forvaltningerne kan blandt andet nævnes Ungebyrådet, frivillige foreninger, elevrepræsentanter, Handicaprådet mv. Input fra temamødet samt fra fællesmødet med udvalgene er bearbejdet og vedhæftede udkast er et resultat heraf. Politikken har været i høring, og der er indkommet en række høringssvar. Forvaltningerne kvitterer for de indkomne høringssvar. Forvaltningerne er tilfredse med, at der i langt de fleste høringssvar udtrykkes tilfredshed med høringsudkastet. Essensen af høringssvarene er gengivet i skemaet herunder. Høringssvarene giver ikke forvaltningerne anledning til at ændre væsentligt i udkastet til ny Børne- og Ungepolitik Der er foretaget ganske få præciseringer fremgår med gult i det vedhæftede udkast til ny Børne- og Ungepolitik Høringssvarene er vedlagt i bilag 2. Høringspart Indhold Forvaltningernes kommentarer til høringssvaret Forvaltninger 1 Sundheds- og Kulturforvaltningen 2 By- og Landskabsforvaltningen 3 Jobcentret (Jobcenter Ledergruppen og AMU- Jobcenter) 4 Børne- og Familieafdelingen (BFA Ledergruppen og Sundheds- og Kulturforvaltningen bakker op om høringsudkast til Ny Børne- og Ungepolitik i Aalborg Kommune. By- og Landskabsforvaltningen bakker op om høringsudkastet og ser frem til at arbejde med videre med forvaltningerne i den lokale omsætning. Afdelinger Jobcenter Aalborgs ledergruppe og AMU-Jobcenter bakker op om høringsudkast til ny Børne- og Ungepolitik i Aalborg Kommune. BFA Ledergruppen har tilsluttet sig samme høringssvar som AMU-BFA. BFA Ledergruppen støtter op om politikken som værdiorienteret og kortfattet. BFA Ledergruppen finder overskrifterne relevante og dæk- kl Side 29 af 958

13 AMU-BFA) 5 Den samlede Socialafdeling 6 Dagtilbud Vejgaard kende for arbejdet. BFA Ledergruppen bifalder, at der i omsætningen skal sættes af på eksisterende politikker og strategier på området. Den samlede Socialafdeling (familiegrupper og socialcentre) konkluderer, at høringsudkastet er et fint værdimæssigt udgangspunkt. Den samlede Socialafdelingen har følgende bemærkninger. Der mangler link til Håndbogen på Tværs Der er få bemærkningerne ifht afsnittet om kriminalitet Dagtilbud Dagtilbud Vejgaard bakker op om høringsudkastet til ny Børne- og Ungepolitik i Aalborg Kommune. Politikken vurderes overskuelig og resultatorienteret. Der er tilfredshed med, at der er frihed til lokal omsætning i politikken. 7 Dagtilbud Gug Dagtilbud Gug bakker op om høringsudkastet med følgende kommentarer. Dagtilbuddet har et nuanceret syn på inklusion og pointerer, at der efter det nye børnesyn skal tilstræbes, at alle børn gør det så godt de kan, frem for at alle skal det samme. Dagtilbuddet savner afsnittet om børn og unge med særlige behov (i den gamle Børne- og Ungepolitik) i høringsudkastet. Forvaltningerne pointerer, at rækken af links kun fremgår af høringsudgaven og således ikke vil være med i den endelige politik. Således vil links til de underliggende politikker og strategier være at finde på Aalborg Kommunes hjemmeside. Ifht afsnittet om ungdomskriminalitet skal det - jf. lovgivningen - indgå i Børne- og Ungepolitikken. Forvaltningerne er enige i, at alle børn skal have nogle betingelser der gør, at de kan gøre det så godt de kan. Forvaltningerne opfordrer til, at dette er i fokus i den lokale omsætning. Forvaltninger ønsker med den nye Børne- og Ungepolitik at signalere, at alle kan og skal kunne inkluderes i en overordnet politik. Derfor er der ikke længere et særskilt afsnit om børn og unge med kl Side 310 af af 958

14 8 Dagtilbud Svenstrup 9 Dagtilbud Midt/Vest 10 Dagtilbud Seminariekvarteret 11 Skolebestyrelsen Skansevejens Skole 12 Skolebestyrelsen Kollegievejens skole 13 Skolebestyrelsen Herningvejens Skole Dagtilbud Svenstrup ser positivt på høringsudkastet til ny Børne- og Ungepolitik i Aalborg Kommune. Dagtilbud Midt/Vestbyen finder høringsudkastet visionært og ambitiøst. Dertil kommer at dagtilbud Midt/Vestbyen mener, at udkastet giver inspiration til en fremtidig dialog om omsætningen af politikken til lokale forhold. Dagtilbud Seminariekvarteret hilser en ny opdateret version af Børne- og Ungepolitikken velkommen. Dagtilbud Seminariekvarteret pointerer, at det kan være en udfordring som forælder at navigere i de mange forskellige politikker og strategier på området. Dagtilbud Seminariekvarteret finder de 5 overskrifter relevante men mener ikke at signalretningen er lige tydelig i alle overskrifter. Eksempelvis er det vurderingen at overskriften verden venter ikke er retningsgivende for indholdet i afsnittet. Skolebestyrelser Skolebestyrelsen mener, at den foreslåede Børne- og Ungepolitik lever op til formålet om at være retningsgivende for arbejdet med børn og unge i Aalborg Kommune Skolebestyrelsen er meget tilfredse med indholdet i hele Børne- og Ungepolitikken Skolebestyrelsen har ikke brugt særligt tid på høringsudkastet da det vurderes uambitiøst og indholdsløst. Det vurderes, at politikken forsøges tilpasset de øvrige politikker og strategier i kommunen. Der vurderes, at politikken ikke har fokus på majoritetsgruppen af børn og unge i Aalborg Kommune. Skolebestyrelsen mener, at der bør tages hul på en drøftelse af en sammenhængende børne- og ungeforvaltning i Aalborg Kommune. særlige behov. Forvaltningerne anerkender dagtilbuddets bemærkninger om udfordringerne i at navigere i de mange forskellige strategier og politikker på området. Forvaltningerne håber, at der med den nye Børne- og Ungepolitik bliver sat en overordnet tydelig retning for arbejdet med børn og unge i Aalborg Kommune. Den nye Børne- og Ungepolitik skal fungere som en paraply for de underliggende strategier og politikker. Derfor vil den naturligt være overordnet og bred. Det er klart intentionen, at politikken skal rumme alle børn og unge i Aalborg Kommune. Jf. de resterende høringssvar, må forvaltningerne konkludere, at det kl Side 411 af af 958

15 14 Skolebestyrelsen Gistrup Skole 15 Skolebestyrelsen Grindsted Skole 16 Skolebestyrelsen Byplanvejens Skole 17 Skolebestyrelsen Sønderbro Skole 18 Skolebestyrelsen Vejgaard Østre Skole Skolebestyrelsen udtrykker tilfredshed med høringsudkastet og ser frem til, at der kommer konkrete handlinger på de gode intentioner Skolebestyrelsen anerkender arbejdet med den nye Børne- og Ungepolitik. Skolebestyrelsen pointerer, at der mangler et link til den gode overgang fra børnehave til skole i linksoversigten Skolebestyrelsen har ingen kommentarer til høringsudkastet. Skolebestyrelsen savner i sociale fællesskaber rykker en nuancering omkring børnenes forskelligartede ressourcer. Skolebestyrelsen savner i medansvar for eget liv en bemærkning om den sammenhæng der ses mellem det øgede omfang af lærings- og udviklingsfællesskaber i kombination med den enkeltes/det individuelle udviklingspotentiale, et selvstædigt liv samt høringsudkastets øvrige formuleringer vedrørende det, at den enkelte kan træffe selvstædige valg og præge eget liv. Skolebestyrelsen savner i familie og netværk skal på banen et perspektiv på det forældresamarbejde, som ikke og aldrig kommer til at eksistere. Skolebestyrelsen tager høringsudkastet til efterretning med 2 kommentarer. Børne- og Ungepolitikken er omfangsrig og det synes umuligt at gennemskue sammenhængskraften mellem de forskellige elementer. formål er opnået. Ifht drøftelsen af en sammenhængende børne- og ungeforvaltning i Aalborg Kommune er det et politisk anliggende, som forvaltningerne ikke er involveret i. Forvaltningerne opfordrer til lokal omsætning af den nye Børne- og Ungepolitik i Aalborg Kommune. Forvaltningerne pointerer, at rækken af links kun fremgår af høringsudgaven og således ikke vil være med i den endelige politik. Således vil links til de underliggende politikker og strategier være at finde på Aalborg Kommunes hjemmeside. Forvaltningerne opfordrer til, at der i omsætningen af Børne- og Ungepolitikken haves fokus på skolebestyrelsens betragtninger således at det er i omsætningen at nuancerne fremstår. Den nye Børne- og Ungepolitik i Aalborg Kommune skal fungere som en paraply for de kl Side 512 af af 958

16 19 Skolebestyrelsen Svenstrup Skole Hvordan sikres sammenhængskraften fremadrettet når de forskellige politikker udløber Skolestyrelsen finder overordnet udkastet til Børne- og Ungepolitikken flot men udtrykker bekymring for, at politikken ikke lever op til egne overskrifter fx sociale fællesskaber rykker. Her pointerer skolebestyrelsen, at der vigtigt at rammerne for sociale fællesskaber rykker er til stede. Således skal det sikres, at de relevante fritidstilbud er tilgængelige i lokalområdet eller med offentlig transport. Slutteligt udtrykker skolebestyrelsen bekymring for, om politikken inkluderer alle børn og unge. MED udvalg 20 AMU-BFA AMU-BFA har tilsluttet sig samme høringssvar som BFA Ledergruppen. AMU-BFA støtter op om politikken som værdiorienteret og kortfattet. AMU-BFA finder de overskrifter relevante og dækkende for arbejdet. AMU- BFA bifalder, at der er i omsætningen skal sættes af på eksisterende politikker og strategier på området. AMU-BFA har få ændringer/præciseringer. 21 FMU Skoleforvaltningen FMU i Skoleforvaltningen bakker op om værdierne i høringsudkastet. FMU understreger, at forvaltningerne har et vigtigt arbejde med at følge politikken op indenfor konkretiserede mål i forvaltningerne 22 AMU-SA AMU-SA bakker op om høringsudkastet til en ny Børne- og Ungepolitik i Aalborg kommune. AMU-SA op- øvrige politikker. Eventuelle revisioner/ændringer i gældende underliggende politikker og strategier skal fremadrettet leve op til de 5 værdibaserede overskrifter. Forvaltningerne anerkender, at for at sociale fællesskaber rykker kan foldes ud, skal de rigtige tilbud/rammer være til stede. Det er dog vurderingen, at der indenfor de givne overordnede strukturer og rammer, er et fornuftigt udbud af fritidstilbud. Forvaltningerne pointerer, at politikken er tiltænkt at rumme alle børn og unge i Aalborg Kommune uanset behov/handicap mv. Forvaltningerne finder AMU-BFAs ændringer/præciseringer relevante og de indarbejdes derfor i materialet til 2. behandlingen af Børne- og Ungepolitikken. Forvaltningerne er enige med FMU og vil sikre opfølgning på Børne- og Ungepolitikkens omsætning. kl Side 613 af af 958

17 23 FMU Familieog Beskæftigelsesforvaltningen 24 Ældre- og Handicapudvalget fordrer til, at der fortsat skal være et særligt fokus på udsatte børn og unge. FMU i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen har ingen bemærkninger til høringsudkastet. Råd og udvalg Ældre- og Handicapudvalget hilser den nye Børne- og Ungepolitik velkommen. I forbindelse med drøftelsen ønsker Ældre- og Handicapudvalget at foreslå, at Ungestrategien og Udviklingsstrategien for børn, unge og familier med særlige behov slås sammen således at der bliver tale om en samlet strategi der omfatter alle børn og unge. 25 Handicaprådet Handicaprådet har kun stor ros til forslag til en ny børne- og ungepolitik og glæder sig til at implementere den i den kommende nye Handicappolitik. 26 Ungebyrådet Ungebyrådet bakker op om høringsudkastet til en ny Børne- og Ungepolitik i Aalborg Kommune. Ungebyrådet pointerer, at politikken skal være for alle således skal børn og unge med handicap også være omfattet. Ungebyrådet ønsker yderligere fokus på familie og netværk. Ungebyrådet ønsker fokus på at give lærerne bedre redskaber til at hjælpe børn og unge med særlige behov. Ungebyrådet foreslår, at der i politikken kommer konkrete eksempler. Forvaltningerne anerkender Ældreog Handicapudvalgets input ifht Ungestrategien og Udviklingsstrategien for børn, unge og familier med særlige behov. Forvaltningerne vil have betragtningerne med i det videre strategiarbejde. Forvaltningerne mener, at politikken er rettet mod alle børn og unge i Aalborg Kommune, inkl. børn og unge med særlige behov. Forvaltningerne er enige med Ungebyrådet i, at det er vigtigt at have fokus på betydningen af familie og netværk. Således er det et tema i Børne- og Ungepolitikken samt i de underliggende strategier (Udviklingsstrategi for børn, unge og familier med særlige behov). Ifht omsætningen af politikken vil forvaltningerne gerne opfordre kl Side 714 af af 958

18 27 Integrationsrådet Tidsplan Integrationsrådet ser høringsudkastet til en ny Børneog Ungepolitik som en fin ramme om arbejdet med alle børn og unge i Aalborg Kommune. Ungebyrådet og andre til at dagsordensætte politikken i elevråd, bestyrelser mv. således at politikken lokalt for liv og betydning. 2. Behandling i Skoleudvalget 19. maj behandling Familie- og Socialudvalget og Skoleudvalget 22. maj 2015 Magistrat 15. juni 2015 Byråd 22. juni 2015 kl Side 815 af af 958

19 Bilag: Familie- og Socialudvalget Udkast til ny børne- og ungepolitik i Aalborg Kommune docx Bilag 2 - samlede høringssvar til børne- og ungepolitikken.pdf kl Side 916 af af 958

20 Punkt 6. Godkend: Ændring af de fysiske rammer på Voksenbøgen Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Familie- og Socialudvalget godkender, At fysiske rammer og ydelsespakker på Voksenbøgen ændres pr , jf. sagbeskrivelsen Beslutning: Godkendt. kl Side 17 af af 458

21 Sagsbeskrivelse Forvaltningsledelsen godkendte d. 11. marts 2015 følgende høringsgrundlag: Voksenbøgen er et rammeaftaletilbud i Center for Voksne. Tilbuddene er på nuværende tidspunkt placeret på en række adresser i Hammer Bakker. Voksenbøgen har i dag et botilbud, tilbud om dagbeskæftigelse, bostøtte, særlig tilrettelagt uddannelse (STU), samt særlig tilrettelagt tilbud (STT). Særligt i forhold til botilbuddene ( ) er den nuværende placering og indretning ikke tidssvarende eller hensigtsmæssig ift. målgruppen. Den nuværende indretning og placering betyder, at borgerne råder over et værelse på kvadratmeter og fælles toilet/bad og stue. Dette er blevet bemærket af Socialtilsyn Nord, som anbefaler ændrede fysiske ramme for botilbuddene. I tillæg hertil har en tilfredshedsundersøgelse blandt borgere, pårørende og myndighedsrådgiver bemærket dette forhold På den baggrund forslås det, at botilbuddene flyttes og reorganiseres med henblik på at skabe bedre rammer og vilkår for det behandlingsmæssige arbejde. Ændring af de fysiske rammer for botilbuddene vil desuden bevirke, at der samlet set kan ændres på indhold og takster ift. ydelserne, der leveres fra Voksenbøgen. Skematisk vil en flytning betyde, at Voksenbøgen fremadrettet har følgende tilbud: Nuværende placering Fremtidig placering Nuværende takst Ny takst Nuværende pladser Pladser fremadrettet Botilbud-1 Pitsvej Pitsvej (uændret) 3419 kr/døgn Botilbud-2 Bodil Hjortsvej Litvadhus, Nibevej kr./døgn STT Bodil Hjortsvej 2-4 Bodil Hjortsvej kr/døgn + tillægstakst Dagbeskæftigelse Skeldalsvej/Rølikevej Bodil Hjortsvej STU Skeldalsvej Bodil Hjortsvej Bostøtte I borgerens eget hjem I borgerens eget hjem = Nuværende takst opgjort uden takst til dagbeskæftigelse *= differentieret takst efter støttebehov kr./døgn 2661 kr./døgn 5141 kr./døgn 800 kr/døgn kr /døgn. * kr/mdr 355/365 kr. pr. time kr./mdr. 335/365 kr. pr time Efter behov, pt. 20 Efter behov pt. 6 Efter behov Efter behov Efter behov Efter behov Ændring i botilbuddene Botilbuddene ændres til to forskelligartede tilbud, hvor der differentieres mellem målgrupper (støttebehov) og takst. Botilbud 1 vil beholde den nuværende placering på Pitsvej, men de nuværende 8 pladser ændres til 6 pladser med henblik på at sikre bedre rammer. Botilbuddet er til borgere med behov for mest støtte. Botilbud 2 flyttes fra Bodil Hjorts vej til nye rammer i Litvadhus, Nibevej 14 og antallet af pladser ændres fra 10 til 12 borgere. Til forskel fra botilbud 1 har borgere i dette tilbud i mindre udstrækning behov for støtte. Taksten i botilbud 1 bibeholdes på nuværende niveau. Fremadrettet er det dog muligt at adskille takst for botilbud fra dagbeskæftigelsen. Dermed adskilles tilbuddene i to separate ydelser og takster. Taksten i botilbud 2 ændres fra 3419 kr/døgn (uden dagbeskæftigelse) til 2661 kr/døgn, hvilket skyldes lavere driftsudgifter på Litvadhus. For begge botilbud gælder det, at borgerens egenbetaling beregnes som en objektiv del, der omfatter dels husleje (kvadratmeterpris), samt betaling for kost, logi, rengøring, el og varme. I tillæg hertil er en individuel del, der afhænger af borgerens indtægtsgrundlag. I det der er tale om en individuel del, der baseres på borgerens indtægt/ydelse, er det ikke muligt at give entydig beregning ift. borgernes egenbetaling. Dog gælder det, at rådighedsbeløbet til brug for egenbetalingsberegninger for 2015 er 2.200,00 kr. pr. måned kl Side 218 af af 458

22 Den objektive del udgør for botilbud 1 mellem kr., mens den objektive del i botilbud 2 udgør kr./mdr. I relation til beregningerne af borgernes egenbetaling pågår for nuværende analysearbejde i såvel Ældre- og Handicapforvaltningen og Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen med henblik på ensretning af praksis. I indstillingen er taget udgangspunkt i beregningsmodel og praksis fra Ældre- og Handicapforvaltningen. Opdelingen af botilbuddene giver mulighed for en differentiering i tilbuddene og dermed mere specialiserede tilbud, således at borgeren kan matches efter støttebehov. Samtidig vil der i Voksenbøgens visitation af borgerne blive taget hensyn til, hvem der bedst muligt kan benytte og profitere af strukturen i de respektive botilbud ( Litvadhus eller Pitsvej). Visitationen og vurdering af borgernes støttebehov vil ske i tæt samarbejde med myndighed. I forlængelse heraf vil Voksenbøgen lave en nærmere beskrivelse af specialiseringen og differentieringen i botilbuddene. Beskrivelse og indhold afstemmes med bevilligende myndighed, således visitation og matchning fremadrettet sker i tæt dialog og samarbejde. Øvrige tilbud på Voksenbøgen STT ændres ikke i placering eller indhold, hvilket ligeledes gør sig gældende for bostøtteindsatsen. STU bibeholder det nuværende indhold, men flytter i nye rammer på Bodil Hjortsvej For Dagbeskæftigelsen opkræves differentieret takst efter støttebehov. Som udgangspunkt vil taksten for borgere på Litvadhus være 998 kr./døgn, mens taksten for borgere fra Pitsvej og Bodil Hjortsvej vil være 810 kr./døgn. Bygningsmæssige og økonomiske konsekvenser I forbindelse med flytning og reorganiseringen af tilbuddene bliver de hidtidige lokaler på Skeldalsvej og Røllikevej fraflyttet. Litvadhus, Nibevej 14 er en kommunal bygning, som overflyttes fra Ældre og Handicapforvaltningen. Ifølge regnskabet er der en restgæld på forventeligt kr. på grund af tidligere ombygningsudgifter og afskrivninger. Beløbene er indregnet i taksterne. Personalemæssige konsekvenser Ændringerne på Voksenbøgen medfører ikke ændringer i relation til antallet af medarbejdergruppen. I forhold til den fysiske placering vil nogle medarbejder ændre arbejdssted til Litvadhus og administrationen flyttes til Bodil Hjortsvej Borgerrettede konsekvenser I relation til eventuelle flytninger mellem botilbud af borgere, vil dette i størst muligt omfang blive gjort under hensyntagen til, at borgerne oplever mindst mulig ændring i personalet. Voksenbøgen har borgere fra en række kommuner, hvilket bevirker, at Børne- og Familieafdelingen fremsender skrivelse til relevante bevilligende kommuner. Bevilligende kommuner/myndigheder vil således blive orienteret om indholdet i påtænkte ændringer og har mulighed for at tilkendegive kommentarer hertil. Høringssvar Materialet har været i høring hos bevilligende myndigheder, samt hos LMU Voksenbøgen. Høringen har givet anledning til følgende bemærkninger: Personalet og ledelsen på Voksenbøgen er positive ift. den påtænkte ændring af rammer herunder flytning til Litvadhus (jf. bilag 1) dog henleder personalet opmærksomheden på sikring af en hensigtsmæssig proces. Bevilligende myndigheder tilkendegiver generelt tilfredshed med de påtænkte ændringer af tilbuddet. Det bemærkes positivt, at tilbuddene differentieres og de fysiske rammer ændres. I tillæg hertil er modtaget kommentarer, der er relateret til beboerne på Voksenbøgen- herunder borgernes fremadrettede placering i tilbuddene. Disse kommentarer er positive ift. de påtænkte ændringer og giver derfor ikke anledning til yderligere tiltag. Socialtilsyn Nord skal godkende ændringerne på Voksenbøgen og de udtrykker tilfredshed med høringsgrundlaget i relation til godkendelse. kl Side 319 af af 458

23 Bilag: Familie- og Socialudvalget Høringssvar fra VoksenBøgen.docx kl Side 420 af af 458

24 Punkt 7. Godkend: Kvalitet i misbrugsbehandling Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Familie- og Socialudvalget godkender, At Aalborg Kommunes kvalitetsstandard for stofmisbrugsbehandling fremadrettet er vedlagte (jf. bilag og sagsbeskrivelse). At udvalget desuden orienteres om National Klinisk Retningslinje på alkoholområdet Beslutning: Godkendt. kl Side 121 af af 358

25 Sagsbeskrivelse Indstillingen beskriver det nuværende serviceniveau i misbrugsbehandlingen i Aalborg Kommune henholdsvis stofmisbrugsbehandling (efter Servicelovens 101), samt alkoholbehandling (efter Sundhedslovens 141). Stofmisbrugsbehandling I henhold til bekendtgørelse fra Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold er kommunerne forpligtede til at udarbejde en samlet beskrivelse af tilbud og ydelser, der tilbydes borgere i stofmisbrugsbehandling (Servicelovens 101). Servicelovens 101 fastsætter kommunens pligt til at tilbyde stofmisbrugsbehandling til borgere. I Aalborg Kommune varetages denne opgave primært af Misbrugsafsnittet og består af følgende elementer: Udredning og visitation Stofbehandling Døgnbehandling Efterbehandling Ungeafsnittet (misbrugsbehandling til unge mellem år) Derudover varetager Misbrugsafsnittet opgaver vedr. råd og vejledning, undervisning og opsøgende arbejde. Der er udarbejdet en generel kvalitetsstandard, der angiver rammerne for opgaverne på stofmisbrugsområdet, samt specifikke beskrivelser af de enkelte elementer i behandlingsarbejdet herunder tilbuddets indhold (jf. bilag 1-4). Alkoholbehandling På alkoholområdet er kommunerne ikke forpligtede til at udarbejde tilsvarende kvalitetsstandard som på stofområdet. Dette betyder imidlertid ikke, at forvaltningen ikke løbende forholder sig til kvaliteten og indholdet i alkoholbehandling. Herunder til retningslinjer og anbefalinger fra ministerier mv. Sundhedsstyrelsen har i 2015 udgivet National Klinisk retningslinje for behandling af alkoholafhængighed (NKR), som indeholder en række anbefalinger til alkoholbehandling hos private og offentlige aktører. Der er ikke tale om en fuldstændig gennemgang af samtlige behandlingsmetoder på alkoholområdet, men formålet er at højne kvaliteten i alkoholbehandlingerne i Danmark gennem nedslag i særlige problemstillinger. I uddraganbefales det, at alkoholbehandlingerne: Tilbyder familieorienteret behandling Tilbyder rådgivning og vejledning til pårørende Tilbyder ambulant behandling som udgangspunkt Tilbyder en varighed på 3 måneder Alkoholbehandlingen i misbrugsafsnittet leveres i høj grad i overensstemmelse med anbefalingerne i National Klinisk Retningslinje (Publikationen kan downloades her). Misbrugsafsnittet arbejder således med familieorienteret alkoholbehandling, hvor en normering udelukkende har fokus på implementeringen af perspektivet. Grundet puljemidler opprioriteres denne indsats i årene med en ekstra normering med henblik på udvikling af det familieorienterede perspektiv i alkoholbehandlingen. Alkoholbehandlingen tilbydes som udgangspunkt som ambulant behandling, således som retningslinjen foreskriver. Misbrugsafsnittet bevilliger døgnbehandling, men dette er som hovedregel udelukkende til borgere med en række sociale problemstillinger i tillæg til misbrugsproblemet. I dag er det praksis, at alkoholbehandling har en længde på 6 måneder, hvilket løbende vurderes ift. retningslinjer, kapacitet mv. kl Side 22 af af 358

26 Bilag: Familie- og Socialudvalget bilag2udredvis.docx bilag1.docx bilag5_døgn.docx bilag4_efterbehandling.docx Bilag3_dag.docx kl Side 323 af af 358

27 Punkt 8. Godkend: Handlingsplan til imødegåelse af udgiftspresset på Serviceloven - voksenområdet - 1. behandling Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Familie- og Socialudvalget godkender At den skitserede handlingsplan iværksættes mhp. nedbringelse af forbruget, da der er konstateret et merforbrug på 13,1 mio. kr. i 2014 vedr. servicelovens voksenbestemmelser, og der fremadrettet ligeledes forventes et udgiftspres. At der afventes en permanent løsning i Aalborg Kommune på baggrund af den nedsatte arbejdsgruppes vurderinger af Førtidspensions- og fleksjobreformens konsekvenser, før yderligere tiltag iværksættes. At der i endnu højere grad arbejdes med en rehabiliterende tilgang på tværs af forvaltninger i Aalborg Kommune jf. sagsbeskrivelse. Beslutning: Godkendt mhp. sagen sendes i høring og derefter til 2. behandling i udvalget den På side 26 under 4. dot i afsnit om Handlingsforslag - til minimering af forbruget på SEL 107 udgår "berettigelse til" og erstattes med "anvendelse af". kl Side 124 af af 658

28 Sagsbeskrivelse Socialafdelingen havde i 2014 en budgetoverskridelse på 13,1 mio. kr. vedr. servicelovens voksenbestemmelser. I nedenstående tabel ses det samlede forbrug i perioden Samlet forbrug for voksensocialområdet Forbrug 57,4 mio. 49,2 mio. 73 mio. Budget 52,5 mio. 60,7 mio. 59,9 mio. Det bemærkelsesværdige mindreforbrug i 2013 skyldes dels, at der i 2013 var færre udgifter til færdigbehandlede patienter - hvor der i 2013 var udgifter for 0,4 mio. kr. ift. færdigbehandlede patienter, udgjorde udgiften i ,3 mio. kr. Dertil modtog Aalborg Kommune i ,8 mio. fra andre kommuner grundet vundne Ankestyrelsessager, mens kommunen i 2014 måtte afgive 3,6 mio. kr. i tabte Ankestyrelsessager er således et atypisk år, mens en sammenligning mellem 2012 og 2014 viser forbruget før og efter Førtidspension - og fleksjobreformen. I 2014 sker der således en kraftig stigning i udgifterne på SEL 85 og 107, jf. nedenstående tabeller. Udviklingen i forbrug fordelt på de mest anvendte bestemmelser Forbrug ift. SEL Socialpædagogisk støtte Forbrug 19,5 mio. 19,6 mio. 27,2 mio. Antal sager Gennemsnitligt timetal 2,4-2,7 Forbrug ift. SEL Midlertidigt ophold i botilbud Forbrug 26,3 mio. 21,9 mio. 27,1 mio. Personer 26 personer 24 personer 27 personer Der har været igangsat en proces i Socialsekretariatet og socialcentrene med henblik på at kortlægge årsagsforklaringer til merforbruget samt handlemuligheder til nedbringelse af forbruget på området. En del af handlemulighederne kan håndteres internt i Socialafdelingen, men der er ligeledes handlingsforslag, hvor inddragelse af samarbejdspartnere i og uden for Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen er nødvendig. Udfordringer ift. SEL 85 socialpædagogisk støtte Øget forbrug på SEL 85 skyldes: At flere borgere forbliver ikke-pensionister efter førtidspensions- og fleksjobreformen således var der 594 nye tilkendelser af førtidspension i 2011, mens der i 2014 var 242 nye tilkendelser. Se bilag. At SEL 85 i sin lovtekst er en meget rummelig bestemmelse. 85 peges derfor på af mange samarbejdspartnere, når andre indsatser afsluttes eller ikke dækker borgerens behov. At der i Aalborg Kommune og på landsplan opleves en stigning i antallet af borgere med komplekse problemstillinger herunder med behov for støtte efter serviceloven. Handlingsforslag til minimering af forbruget på SEL 85 Udvidelse af eget støttekorps i Uddannelseshuset med 10 medarbejdere over tid, idet timetaksten er lavere, eget korps benytter et gennemsnitlig lavere timetal til borgerne og støtteforløbende er kortere. Ved fuld indfasning vil besparelsen udgøre kr. Denne besparelse er alene baseret på den lavere timetakst. Der forventes yderligere besparelse, idet opgaverne forventes at blive løst på et lavere timetal og over en kortere periode. Yderligere strukturering af arbejdet med effektmåling således at indsatsen bliver mere målrettet og ophører, hvis ikke der er effekt/målopfyldelse kl Side 25 af af 658

29 I samarbejde med myndighedsområdet i ÆH at vurdere evt. omvisitering af 85 støtte, som er rent kompenserende til en indsats efter SEL 83, praktisk og personlig hjælp. Det skal pointeres, at det er ÆH, der har kompetencen ift. bevilling af 83. Dialog med Jobcentret omkring samarbejdet om 85 støtte, dels ved afslutning af mentorindsatser, dels i tilfælde af dobbeltindsatser således der fortsat prioriteres indsatser i henhold til Beskæftigelsesindsatsloven frem for tilbud efter Serviceloven. Samlet set vurderes det muligt at reducere udgifterne med ca. 2 mio. kr. til 85 på baggrund af ovenstående tiltag. Konsekvenser ift. iværksættelse af handlingsforslag Udvidelse af eget støttekorps kan betyde, at nogle borgere skal skifte udfører. Der vil dog primært blive fokuseret på nye sager, og skift i eksisterende sager vil primært ske på tidspunkter, hvor der i forvejen skal skiftes støtteperson. Dette for at minimere ulemperne for borgeren. Der kan være behov for, at eget støttekorps kan levere støtte udover dagtimerne på hverdage, hvilket kun undtagelsesvis leveres i dag. Tiltaget vil løbende reducere køb af ydelser i Ældre- og Handicapforvaltningens bostøtteteams. Et mere struktureret arbejde med effektmåling kan betyde et mere faseinddelt forløb, evt. med tidsbegrænsede bevillinger, hvilket af borgeren kan opleves som en ulempe. Samtidig forventes mere målrettede og effektfulde forløb. Ved afslutning vil borgere være uden tilbud eller henvist til åbne uvisiterede væresteder og/eller frivillige tilbud. Omvisitering af rent kompenserende indsatser til 83 kan betyde, at nogle borgere får flere forskellige indsatser frem for alene socialpædagogisk støtte. Der vil ligeledes være et andet fagligt fokus i indsatsen. De øvrige initiativer vil medføre behov for endnu tættere dialog og samarbejde med samarbejdspartnere internt i forvaltningen og eksternt. Alt i alt forventes det, at der vil blive tale om mere målrettede forløb af højere kvalitet og med større effekt for borgeren. Udfordringer ift. SEL 107 midlertidigt ophold i botilbud Som det fremgik af tabellen tidligere, er der på nuværende tidspunkt ikke flere borgere i 107 tilbud end tidligere, og forbruget er heller ikke øget på dette område. Men efterspørgslen har været markant stigende. Der er arbejdet målrettet med at finde billigere og fagligt forsvarlige alternativer til 107 tilbuddene i de pågældende sager, hvilket bl.a. kan ses ved, at ca. 25 borgere er visiteret til opgangsfællesskaber med støtte efter SEL 85 som alternativ til 107. Øget efterspørgsel efter SEL 107 kan skyldes: At flere borgere forbliver ikke-pensionister efter førtidspensions- og fleksjobreformen. Se bilag. At der på nogle handicapområder mangler alternativer til 107 indsatser. F.eks. findes der på socialpsykiatriområdet ikke opgangsfællesskaber med fleksibel støtte efter SEL 85. Handlingsforslag til minimering af forbruget på SEL 107 Yderligere arbejde med at strukturere effektmåling og på den baggrund vurdere mere faseinddelt indsats. Iværksætte yderligere helhedsorienterede, tværfaglige indsatser i borgerens hjem frem for visitation til botilbud f.eks. efter Beskæftigelsesindsatsloven eller andre regler i Serviceloven. Dialog med børne/unge-området omkring øget fokus på voksenlivskompetencer i indsatserne til unge, øget forventningsafstemning og koordinering frem mod en sags overgang, herunder dialog om berettigelse til efterværn. Dialog med udførerne med henblik på samarbejde om en mere målrettet og midlertidig indsats og eventuelle nye bostøtte tilbud som alternativ til botilbud. Det forventes, at iværksættelse af handlingsinitiativer vil kunne reducere udgifterne med 2-3 mio. kr. Konsekvenser ift. iværksættelse af handlingsforslag Et mere struktureret arbejde med effektmåling kan betyde et mere faseinddelt forløb, evt. med tidsbegrænsede bevillinger, hvilket af borgeren kan opleves som en ulempe. Samtidig forventes mere målrettede og effektfulde forløb kl Side 326 af af 658

30 Flere borgere vil blive tilbudt en indsats i eget hjem frem for visitation til botilbud. Et øget fokus på voksenlivskompetencer i børne/ ungeindsatserne forventes at medføre, at den unge er bedre rustet i forhold til voksenlivet. Alt i alt forventes initiativerne at medføre behov for endnu tættere dialog og samarbejde med samarbejdspartnere internt i forvaltningen og eksternt. Alt i alt forventes det, at der vil blive tale om mere målrettede forløb af højere kvalitet og med større effekt for borgeren. Generelle udfordringer ift. økonomi Generelt er følgerne efter førtidspensions- og fleksjobreformen med til at øge udgifterne på området i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen. Da der er tale om en lovændring, er det ikke en faktor, der kan ændres på. Der har været nedsat en arbejdsgruppe, med repræsentanter fra Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen, Ældre- og Handicapforvaltningen samt Borgmesterens Forvaltning, der havde til opgave at belyse førtidspensions- og fleksjobreformens økonomiske effekter på servicelovsområdet. Arbejdsgruppen estimerede, at udgifter til støtteindsatser efter serviceloven til de borgere, som fremadrettet ikke længere vil blive tilkendt førtidspension, vil ligge i størrelsesordenen 2,5-5 mio. kr. årligt. Den estimerede nedgang af tildelinger af førtidspensionsreformen er siden øget yderligere. Udgifterne forbundet med færre førtidspensionstilkendelser udgjorde, ifølge dette estimat, op mod 10 mio. kr. for 2013 og 2014, hvilket er en stor del af det samlede merforbrug på 13,1 mio. kr. Kalkuleres der nu med den reelle nedgang i tilkendelser vil merudgifterne ca. forklare merforbruget i 2014 og fremadrettet, og det kan således konstateres, at arbejdsgruppens vurdering på 3-5 mio. årligt har vist sig at være reel eller i underkanten. Udover ovenstående kan man generelt sige, at udgiftspresset blandt andet skyldes, at målgruppen vokser, og borgerens behov bliver mere komplekse. Samtidig stiger forventningerne til det offentlige ydelsesniveau som en naturlig konsekvens af nye muligheder for behandling, hjælpemidler osv. Økonomien følges tættere Fremadrettet vurderes der at være behov for at følge økonomien på området endnu tættere. Således vil der blive lagt en plan for en udbygget økonomisk opfølgning på området. En forandringsproces i et samarbejde på tværs Der ønskes nu en forandringsproces, hvor der naturligvis er meget fokus på at opnå de nødvendige besparelser på området, men samtidig vurderes der også at være tale om forandringer, som kan medvirke til at øge kvaliteten i indsatserne overfor borgeren. Der bør iværksættes en omstillings- og udviklingsproces, som skal medvirke til, at indsatserne på servicelovens voksenområde fremadrettet bliver både økonomisk, fagligt og menneskeligt bæredygtige. Der er i høj grad tale om en kulturforandringsproces, hvor der i større grad vil være fokus på en rehabiliterende tilgang hos både myndighed og udførere. Det kræver opbakning fra alle niveauer i organisationen og dialog på tværs af afdelinger. Der skal være særligt fokus på dialog med Ældre- og Handicapforvaltningens udførere, idet de som udførere på mange af opgaverne er afgørende for, at nogle af handlingsplanens punkter kan gennemføres, og at indsatserne lykkes. Denne handlingsplans elementer ligger på mange områder meget tæt op ad den Handleplan for Udvikling og Omstilling af Handicapområdet, som Ælde- og Handicapforvaltningen gennemfører i Det bør være et godt grundlag for et tæt og konstruktivt samarbejde i forandringsprocessen i de to forvaltninger. Et område, som forventes fortsat at være i vækst Servicelovens voksenområde er et område, indenfor hvilket der må forventes fortsat vækst gennem de kommende år. Det præger lovgivningen og diverse reformer, at flest muligt skal forblive erhvervsaktive og ikke tilkendes pension. I stedet for pension henvises mange borgere i dag til ressourceforløb med henblik på udvikling af borgerens funktionsniveau og en styrkelse af borgerens forudsætninger for at komme på arbejdsmarkedet. I mange ressourceforløb indgår en indsats efter servicelovens voksenbestemmelser. Antallet af borgere i ressourceforløb forventes at være stigende i årene fremover, hvilket naturligvis påvirker budgettet på servicelovens voksenområde. Derfor forventes det, på trods af gennemførelse af handlingsplanen, at der vil være et øget pres på området fremadrettet. Det anbefales, at området følges tæt i de kommende år, og det foreslås, at der laves en plan for opfølgning på effekten af de ressourceforløb, som etableres med udgangspunkt i førtidspensions- og fleksjobreformen. Tidsplan kl Side 427 af af 658

31 1. behandling i FL behandling i FL behandling i FSU Høring af Ældre- og Handicapudvalget Skriftlig høring af FMU? Skriftlig høring af Handicaprådet? 3. behandling i FL behandling i FSU Noter 1) Optælling på 85 indgår ikke i den årlige økonomiopfølgning. Optællingerne er lavet ekstraordinært ifm. deltagelse i visitationsudvalget for at give et overblik ift. udviklingen. kl Side 528 af af 658

32 Bilag: Familie- og Socialudvalget Bilag Oversigt over udviklingen i antal førtidspensionstilkendelser kl Side 629 af af 658

33 Punkt 9. Godkend: Ankestyrelsens undersøgelse af støtte og rådgivning til udsættelsestruede lejere Familie- og Socialudvalget fremsender til Byrådets orientering At nedenstående sammenfatter Ankestyrelsens undersøgelse af støtte og rådgivning til udsættelsestruede lejere samt relaterer undersøgelsens resultater til praksis i Aalborg Kommune. Beslutning: Godkendt. Statistik vedr. fogedsager i Aalborg Kommune eftersendes til udvalgets orientering, og vedhæftes ikke til byrådets behandling. kl Side 130 af af 558

34 Sagsbeskrivelse Ankestyrelsen har gennemført en undersøgelse af kommunernes støtte og rådgivning til udsættelsestruede lejere. Undersøgelsen har fokus på, hvorvidt kommunerne opfylder forpligtelserne i retssikkerhedslovens 5 a 1, når de modtager underretninger fra almene boligorganisationer og fogedretten om udsættelsestruede lejere. Undersøgelsen bygger på en spørgeskemaundersøgelse (86 kommuner), interviews med 4 kommuner, 5 boligorganisationer og fogedretten samt en gennemgang af konkrete udsættelsessager fra 6 kommuner (42 sager i alt). Aalborg Kommune har bidraget til alle de nævnte delundersøgelser. Idet undersøgelsen af bestilt af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, har Ankestyrelsen ikke mulighed for at udlevere data vedr. Aalborg Kommune. Ankestyrelsens undersøgelse ses i indstillingens bilag. Undersøgelsens konklusioner Problematikker Ankestyrelsen fremhæver tre overordnede problemstillinger, som vanskeliggør kommunernes arbejde i forbindelse med helhedsvurdering af familiens/borgerens behov inden for 14 dage jf. retssikkerhedslovens 5 a, stk. 1: 1) Kommunen modtager underretning om udsættelse sent i sagsforløbet Almenboliglovens 92, om udlejerens pligt til at underrette kommunen om en sag om lejerestance senest samtidig med anmodningens indgivelse til fogedretten, kan give anledning til usikkerhed. Usikkerheden består i, hvorvidt boligorganisationen kan rette henvendelse til kommunen, før sagen indgives til fogedretten. Dette resulterer i, at underretninger fra boligorganisationer ofte først modtages i kommunerne, når boligorganisationerne har besluttet at sende sagen til fogedretten. 2) Kommunen mangler oplysninger om børnefamilien eller borgeren Det er relativt få af de borgere, som kommunerne ikke har kendskab til i forvejen, der reagerer på kommunernes henvendelse om mulighed for rådgivning. Disse borgere finder dog ofte en løsning på egen hånd. 3) Kommunen kan ikke komme i kontakt/dialog med børnefamilien eller borgeren Kommunerne oplever manglende respons på standardbreve. Ankestyrelsen anbefaler, at der tages kontakt på anden vis, eksempelvis ved telefonisk kontakt eller personlig henvendelse på adressen. Gode erfaringer Ankestyrelsen har ligeledes bedt kommunerne om at beskrive nogle gode erfaringer med at imødegå udsættelser. Her peges især på et tæt samarbejde med boligorganisationerne, eksempelvis i form af dialogmøder. Nogle af de nøgleord, der ifølge kommunerne kendetegner en effektiv indsats ift. at imødegå udsættelser af lejere, er: Opsøgende arbejde, information, dialog, tidlig indsats og konkret hjælp. En effektiv indsats kan eksempelvis sikres via opsøgende boligsociale medarbejdere eller sociale mentorer, der arbejder med unge boliganviste borgere. Det påpeges i undersøgelsen, at boligselskaberne oplever en skærpet opmærksomhed fra kommunernes side ift. de sager, hvor der er børn involveret. Der ses således en markant forbedring ift. håndteringen af udsættelser af familier med børn. Ankestyrelsens anbefalinger til kommunerne Ankestyrelsen anbefaler, at der etableres skriftlige forretningsgange for behandlingen af udsættelsessagerne, og at der tages klar stilling til, hvem der i kommunen skal modtage og følge op på underretningerne. Dertil anbefaler Ankestyrelsen, at kommunerne etablerer en procedure, som i størst muligt omfang sikrer, at kommunen kommer i kontakt med særligt udsatte borgere. kl Side 231 af af 558

35 Ministeren for By, Bolig og Landdistrikter efterspørger i et brev til kommunerne en egentlig strategi i de enkelte kommuner ift. systematisk at begrænse antallet af udsættelser. Nuværende praksis i Aalborg Kommune og fremadrettet fokus I Aalborg Kommune er der udarbejdet skriftlige retningslinjer (instruktioner) for behandlingen af sager om udsættelsestruede lejere. I instruktionerne er der en udtømmende beskrivelse af sagsgangen, hvorfor der er klarhed over, hvem der modtager og følger op på underretninger. Der er særskilte instruktioner for de tre målgrupper i lovgivningen: 1) Husstande med børn, 2) borgere, som kommunen kender i forvejen fra andre sociale sager eller lignende og 3) øvrige lejere. Forebyggende indsatser Aalborg Kommune har iværksat flere tiltag, der sikrer kontakt med særligt udsatte borgere. Eksempelvis er der vedtaget 6 boligsociale helhedsplaner i et samarbejde med Landsbyggefonden og boligorganisationerne 2. Helhedsplanerne betyder bl.a., at der er en opsøgende kontakt til de beboere, der har huslejerestancer samt at der tilbydes individuel gældsrådgivning. Foruden helhedsplanerne er der et skærpet eftersyn ift. de borgere, der er bolighenvist efter almenboliglovens 59, stk. 1 og 2, med henblik på at undgå udsættelser. Dertil gives der råd og vejledning i socialcentrene. Der opleves generelt at være en god og tæt dialog med boligselskaberne samt stor samarbejdsvilje. Der er i Aalborg Kommune lavet aftale med boligselskaberne om, at underretninger om udsættelsestruede lejere sker, inden sagen sendes til en advokat. Det giver en reaktionstid på 5 uger sammenlignet med 3 uger, hvis underretningen først modtages, når sagen sendes til fogedretten. Der er ikke nedfældet en egentlig strategi for systematisk at begrænse antallet af udsættelser i Aalborg Kommune. Som det fremgår af det ovenstående er der dog iværksat en række målrettede initiativer ift. arbejdet med udsættelsestruede lejere. Fremadrettet vil der være fokus på, at rådgiverne i socialcentrene bliver bekendte med de boligsociale medarbejdere. Desuden vil der fortsat være fokus på billigboliger 3. I takt med at boligorganisationerne renoverer boliger med støtte fra Landsbyggefonden, er mange billige boliger forsvundet. For fortsat at have et varieret udbud af boliger i alle prisklasser, er det vigtigt at have fokus på, at der er balance mellem udbud og efterspørgsel på de billige boliger. I den forbindelse er Aalborg Kommune i dialog med By- og Landskabsforvaltningen omkring opførelse af modulboliger (billige bæredygtige boliger). Nøgletal ift. udsættelsestruede lejere i Aalborg retskreds Esbjerg retskreds Odense retskreds København retskreds Randers retskreds Aalborg retskreds Aarhus retskreds Antal fogedsager Effektive udsættelser i % af alle sager 20,2 % 22,4 % 18,8 % 31,2 % 11,3 % 13,2 % Som det ses af ovenstående tabel, ligger Aalborg retskreds lavt sammenlignet med de øvrige 6-byers retskredse ift. andelen af effektive udsættelser. Der henvises til indstillingen Statistik vedr. fogedsager i Aalborg Kommune for en uddybende beskrivelse af udsættelsestruede lejere i Aalborg Kommune. Noter 1) 5 a: Kommunalbestyrelsen skal straks behandle spørgsmål om hjælp, jf. 5, når kommunen modtager fogedrettens underretning om, at en borger udsættes af et beboelseslejemål, og der er børn eller unge under 18 år i husstanden, eller kommunen er i besiddelse af oplysninger om borgeren, som sandsynliggør, at borgeren har behov for hjælp. Tilsvarende gælder, når kommunen modtager en boligorganisations underretning om, at en anmodning om en borgers udsættelse af et lejemål på grund af betalingsmisligholdelse indgives til fogedretten, jf. reglerne om udlejerens underretning til kommunen i lov om leje af almene boliger. kl Side 32 af af 558

36 2) Der er etableret boligsociale helhedsplaner for følgende områder: Aalborg Øst, Skelagergårdene og Grønnegården, Runddyssen, Hellekisten og Danagården, Løvvangen, Tingbakkerne samt Rughaven, Hørhaven, Hvedevænget m.v. (Vejgård). 3) Billigboliger er almene boliger, hvor huslejen max. udgør kr inkl. à conto varme. 4) Aalborg Retskreds omfatter - foruden Aalborg Kommune - Rebild Kommune, Vesthimmerland Kommune, og Mariagerfjord Kommune. kl Side 433 af af 558

37 Bilag: Familie- og Socialudvalget Ankestyrelsens undersøgelse af støtte og rådgivning til udsættelsestruede lejere.pdf kl Side 534 af af 558

38 Punkt 10. Godkend/drøftelse: Opfølgning på projekt Netværksinddragelse Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Familie- og Socialudvalgets drøftelse og godkendelse Opfølgning på netværksanbringelserne i projekt netværksinddragelse primo 2015 drøftes Beslutning: Drøftedes. Og til godkendelse At der gennemføres en ny opfølgning på netværksanbringelserne igen primo 2016 som en art forløbsundersøgelse kl Side 135 af af 658

39 Sagsbeskrivelse Projekt netværksinddragelse gennemførte i en række initiativer i familiegrupperne til fremme af netværksarbejdet. Evalueringsrapporterne fra projektet dokumenterede en række gevinster i form af både en kvantitativ stigning i omfanget af netværksløsninger samt en kvalitativt god løsning for barnet og familien. Stigningen i andelen af netværksanbringelser over den senere årrække kan ses af nedenstående tabel. Der ses en fortsat stigning i andelen af netværksanbringelser i 2014, hvor projektet er slut. Antallet af anbringelser har gennem perioden ligget relativt stabilt omkring 600 anbringelser, mens antallet af netværksanbringelser specifikt er steget. Andel netværksanbringelser ud af det samlede antal anbringelser (%) ,2 4,8 5,9 7,7 8,7 Kilde: Samlet økonomioverblik 2014, anbringelser og forebyggende foranstaltninger Ved projektets afrapportering til FL og FSU i marts 2014 blev projekt netværksinddragelse anerkendt for de gode resultater. Samtidig var der et ønske om fortsat at følge familierne for at undersøge virkningerne på længere sigt. Formålet var at undersøge: Metode - Er netværksanbringelserne i projektet velfungerende og holdbare løsninger - også på sigt? Kvalitetsenheden fik ved projektafslutning til opgave primo 2015 at foretage en gennemgang af de foranstaltede netværksanbringelser fra projektperioden 2012/2013. Opdraget var at lade journalerne være udgangspunktet for undersøgelsen med fokus på: - Status på anbringelsen i dag (fortsat netværksanbringelse, sammenbrud, hjemgivelse) - Tilkendegivelser i journalerne fra biologiske forældre (herunder frivillig/tvang) - Rådgivers beskrivelse og vurdering ud fra personrettede tilsyn i netværksplejefamilien - Barnets tilkendegivelser i børnesamtalerne Resultater Om anbringelsen Der er fulgt op på 41 netværksanbringelser, som blev foranstaltet i 2012 eller Af nedenstående tabel fremgår, hvor børnene er i dag: Status for anbringelserne Antal Procent Fortsat netværksanbringelse % Konvertering til almindelig plejefamilie (den samme som netværksplejefamilien) 1 2 % Hjemgivelse 7 17 % Afslutning pga. alder (18+) 3 7 % Sammenbrud og ændring af anbringelsessted 4 10 % Hovedtotal % Som det ses af ovenstående tabel, er 63 % af børnene fortsat anbragt i samme netværksplejefamilie. Yderligere ét barn bor i dag ved samme familie, men anbringelsesforholdet er i dag konverteret til en almindelig plejefamilie. 17 % af børnene er hjemgivet nogle af anbringelserne har eksisteret kortvarigt, f.eks. mens en forælder har været indlagt eller deltaget i misbrugsbehandling. For andre har anbringelsen ikke fungeret, og hjemgivelse blev løsningen. 7 % af anbringelserne ophører, fordi den unge bliver 18, eller efterværn afsluttes. Det fremgår i flere af disse journaler, at de unge mennesker bliver boende i netværksplejefamilien, selv- kl Side 236 af af 658

40 om der ikke længere er tale om en anbringelse. I 10 % af sagerne (4 børn) sker der sammenbrud i netværksanbringelsen med efterfølgende ændring i anbringelsessted. Disse børn har typisk særlige støttebehov, som netværksplejefamilien ikke formår at varetage, eller konfliktniveauet har været højt. Sammenbrud kan defineres og opgøres på forskellige måder. I den nyligt udgivne SFI rapport Anbragte børn og unges trivsel 2014 er anbragte årige blevet spurgt om forskellige spørgsmål i relation til deres anbringelse og trivsel generelt. Undersøgelsen omfatter alle typer anbringelser. 10 % af børnene oplyser i undersøgelsen, at de inden for en tidshorisont på 2 år har oplevet et anbringelsesskift, der ikke har været planlagt. Undersøgelsen peger på, at der ikke er sammenhæng mellem anbringelsesform og sammenbrud. Resultatet er ikke direkte sammenligneligt med vores Aalborg-resultater (bl.a. er aldersgrupperne forskellige), og datagrundlaget i Aalborg-undersøgelsen er endnu så spinkelt, at vi dårligt kan sige, om vores netværksanbringelser adskiller sig fra det generelle billede mht. sammenbrud. SFI undersøgelsen finder desuden, at næsten 8 ud af 10 børn oplever, at deres liv er blevet lidt eller meget bedre, efter de er flyttet hen til det nye anbringelsessted. Ifølge forfatterne bag undersøgelsen kan dette resultat bidrage til at nuancere diskussionen om sammenbrud i anbringelser. Både SFI og international forskning viser desuden, at netværksanbringelser generelt er meget stabile (såvel som traditionelle plejefamilier) jf. rapporten Effekter af slægtspleje. Af nedenstående fremgår det, hvor børnene fra Aalborg Kommune er/har været anbragt. Netværksplejefamilie Antal Procent Mormor/morfar % Farmor 4 10 % Storesøster 4 10 % Moster 3 7 % Faster 3 7 % Onkel 2 5 % Storebror 2 5 % Tidligere plejefamilie 2 5 % Lærer 1 2 % Veninde til mor 1 2 % Hovedtotal % Som det fremgår, er det oftest i mors familie, barnet bliver netværksanbragt i form af mormor og/eller morfar. Ellers har mange andre familiemedlemmer også været i spil i sagerne, og i 3 tilfælde det professionelle netværk i form af en lærer og to plejefamilier, hvor et barn tidligere har været anbragt. I det følgende er afdækket forskellige perspektiver på kvaliteten af anbringelsen. Ud fra journalerne er foretaget en screening af, hvilken vurdering børn, forældre, netværksplejefamilie og rådgiver lægger ned over anbringelsen. Det er vigtigt at gøre opmærksom på, at der er taget udgangspunkt i journalmaterialet (som er skrevet af rådgiver), hvilket i sig selv er en fortolkning af, hvad familie og fagpersoner har sagt. Yderligere er der fortolket på, hvad disse journalnotater siger om anbringelsen f.eks.: ud fra det personrettede tilsyn trives barnet så i anbringelsen? Hvis man skulle gå mere i dybden med de forskellige perspektiver på anbringelsen og borgernes egen stemme heri, kunne opgaven gribes kvalitativt an, f.eks. med interview med netværksplejefamilie, forældre eller børn eller kvantitative spørgeskemaer med spørgsmål som i SFI-undersøgelsen. Nedenstående er altså et forsøg på at give det hurtige overblik ud fra journalerne. kl Side 37 af af 658

41 Perspektiver på netværksanbringelsen børnene Det er undersøgt via især børnesamtalerne, om barnet synes om/er tilfreds med sin netværksplejefamilie. Børnenes tilfredshed Antal Procent Tilfreds % Ønsker hjemgivelse 5 12 % Ønsker anden anbringelse 1 2 % Observeret (små børn) 4 10 % Ved ikke (fremgår ikke) 5 12 % Hovedtotal % Det er relativt nemt at udlede fra de fleste børnesamtaler, om barnet er tilpas i netværksplejefamilien - om end dette relativt let kan ændre sig og desuden afhænger af, hvor åbne børnene tør være overfor rådgiver. De fleste rådgivere spørger eksplicit ind til, om barnet er glad for at bo i netværksplejefamilien. 63 % af børnene er tilfredse, og det er tydeligt, at der for rigtig mange af børnene er meget nære følelser mellem barn og netværksplejefamilie. Yderligere 10 % er meget små børn, der ikke selv har sprog og er observeret i netværksplejefamilien, og vurderingerne omkring disse børn er, at de trives. For 12 % (5 børn) kan det ikke afgøres ud fra journalen, hvad barnets ønske er. To journaler er ikke opdaterede, ét barn har ikke været til børnesamtale, og yderligere to børn er enten ikke tydelige i deres ønske, eller rådgiver kan ikke få barnet i tale under samtalen. 12 % af børnene fortæller, at de gerne vil hjem til deres forældre at bo, og kun ét af disse børn bor fortsat i netværksplejefamilien, og der er pt. overvejelser om mulige alternativer. Et enkelt barn ønsker fortsat anbringelse men ikke hos netværksplejefamilien, og er derfor flyttet i en almindelig plejefamilie. Man kan måske på denne baggrund sige, at børnenes egen oplevelse i høj grad indgår i sagsbehandlingen og i de vigtige beslutninger, der skal træffes. I SFI-undersøgelsen om de anbragte børns trivsel er det knap to tredjedele af børnene og de unge, der synes, at de har det meget godt med at bo på stedet, og yderligere knap en fjerdedel synes, de har det godt. 17 % tilkendegiver, at de har det mindre godt. Det helt overvejende flertal (78 %) af de familieplejeanbragte børn trives rigtig godt med at være på deres anbringelsessted, mens det tilsvarende kun gælder for 29 % af de børn, der er anbragt på døgninstitution. Igen kan vi ikke direkte sammenligne Aalborg-resultaterne med SFI-undersøgelsen. Dog får vi en indikation af, at de netværksanbragte børn fra Aalborg måske ikke adskiller sig væsentligt i det resultat, at langt de fleste børn heldigvis oplever at trives på deres anbringelsessted- Perspektiver på netværksanbringelsen forældrene En vigtig indikator for forældrenes holdning til netværksanbringelsen er, hvorvidt de har givet samtykke hertil. Langt de fleste 90 % af anbringelserne er frivillige, mens 10 % er tvang. I en enkelt sag er en anbringelse, der startede som tvang, blevet frivillig hen ad vejen. Forældres samtykke Antal Procent Frivillig % Tvang 4 10 % Hovedtotal % Forældrenes oplevelse af netværksanbringelsen og deres samvær med børnene er også interessant, men har vist sig vanskeligt at afdække gennem journalerne. I forhold til samværene fortæller forældrene selvfølgelig typisk, at de oplever samværene som velfungerende - mange vil gerne se deres børn mere. Andre forældre har vanskeligt ved at se børnene ret ofte, hvorfor de er ustabile i samværet. kl Side 438 af af 658

42 Perspektiver på netværksanbringelsen netværksplejeforældre Netværksplejeforældrenes vurderinger fremgår typisk i forbindelse med de personrettede tilsyn, men der sker ofte også meget imellem disse. I nedenstående er forsøgt klassificeret, hvor netværksplejeforældrene befinder sig, når de skal vurdere, om barnet trives i anbringelsen. Der er naturligvis tale om nogle svære nuancer, når noget er klassificeret som trives i mindre grad og trives ikke. Netværksplejefamiliers vurdering af barnet i anbringelsen Antal Procent Barnet trives % Barnet trives i mindre grad 2 5 % Barnet trives ikke 5 12 % Ved ikke (fremgår ikke) 2 5 % Hovedtotal % I langt størstedelen af sagerne 78 % - giver netværksplejefamilien udtryk for, at barnet trives i den nuværende anbringelse. Med få undtagelser er netværksplejefamiliernes vurderinger meget overensstemmende med børnenes. Dog ses det i nogle tilfælde, at netværksfamilien må smide håndklædet i ringen, fordi anbringelsen slider for meget på deres familie og egne børn, selvom det anbragte barn egentlig vurderes at trives godt. Perspektiver på netværksanbringelsen rådgiver Rådgivers vurdering af, om barnet er velanbragt, er naturligvis også afhængig af, hvad han/hun hører i de personrettede tilsyn, og herunder i børnesamtalerne. Der er derfor stor overensstemmelse imellem, hvad netværksplejefamilien, barn og rådgiver vurderer. Rådgivers vurdering af barnet i anbringelsen Antal Procent Barnet trives % Barnet trives i mindre grad 4 10 % Barnet trives ikke 5 12 % Ved ikke (fremgår ikke) 2 5 % Hovedtotal % I de 9 tilfælde, hvor rådgiver har vurderet, at barnet ikke eller kun i mindre grad trives i netværksanbringelsen, er barnet i dag fraflyttet netværksplejefamilien (én dog fortsat under planlægning). Opfølgning FL tilkendegav på mødet 26. marts 2014, at de meget gerne ser en telefonisk opfølgning/interview med en lille stikprøve af unge eller netværksplejeforældre til en mere kvalitativ undersøgelsesdel. Der er under projekt netværksinddragelse gennemført forskellige interview med netværksplejefamilier, og en specialestuderende har lavet et casestudie omkring to anbragte børn fra Aalborg Kommune. Erfaringsmæssigt er det vanskeligt at få adgang til at interviewe børnene og/eller at få børnene til at stille op til interview. I bilag 1 findes et kortfattet resumé af hovedpointerne fra tidligere gennemførte interview, dels i Aalborg Kommune, dels fra en SFI-undersøgelse Det er jo min familie, hvor 15 børn er interviewet. Børnenes stemme er netop det mindst belyste perspektiv i de undersøgelser, der er lavet i Aalborg Kommune. En mulighed er at interviewe de (evt. tidligere) netværksanbragte børn/unge om deres oplevelser, evt. et par år frem i tiden, så vi ser på virkningerne for børnene på sigt. Socialafdelingen foreslår, at opfølgningen på netværksanbringelserne gentages om et år i 2016 som en art forløbsundersøgelse, og hvor også nyere netværksanbringelser vil indgå i materialet. kl Side 539 af af 658

43 Bilag: Familie- og Socialudvalget Bilag Resumé af interviewundersøgelser om netværksanbringelser kl Side 640 af af 658

44 Punkt 11. Godkend: Serviceniveau på handicapkompenserende ydelser indenfor servicelovsområdet 2. behandling Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Familie- og Socialudvalget godkender At de skitserede serviceniveauer til handicapkompenserende ydelser efter Lov om social service 41 og 42 træder i kraft pr. juni 2015 At området følges tæt med henblik på at udgifterne gennemsnitligt nærmer sig de øvrige 6-byers udgiftsniveau Beslutning: Godkendt Familie- og Socialudvalget understreger, som det også fremgår af materialet, at der altid er tale om en konkret individuel vurdering - hvorfor Servicedeklarationerne alene er vejledende retningslinjer. Udvalget konkluderer desuden, at der ligger et grundigt forarbejde i Specialgruppen til grund for indstilling om serviceniveauer. Det vurderes også, at det er til gavn for borgerne, at der vil være gennemsigtighed og åbenhed om serviceniveauerne, ved at de nu offentliggøres på hjemmesiden. Endelig påpeger udvalget, at man ønsker, at forvaltningen tager initiativ til en kvalitativ sammenligning i ydelserne 6-byerne imellem. De familier der har behov for hjælp i weekenderne vil fortsat få hjælpen der. Udvalget ønsker at følge området tæt, og få en status om 1/2 år, hvor dialog med Handicaprådets erfaringer samt cases i forhold til serviceniveauet indgår. kl Side 141 af af 558

45 Sagsbeskrivelse Handicapkompenserende ydelser i form af merudgifter efter Lov om social service 41 betyder, at familier kan få dækket nødvendige merudgifter, der opstår som følge af barnets funktionsnedsættelse/lidelse. Den anden handicapkompenserende ydelse i form af kompensation for tabt arbejdsfortjeneste efter Lov om social service 42 er til dækning af indtægtstab til forældre, der ikke kan passe deres arbejde og opretholde deres sædvanlige arbejdsindtægt, fordi de passer et barn med en indgribende funktionsnedsættelse/lidelse. For at være i målgruppen til Lov om social service 41 og 42 skal familien/forældrene forsørge et barn i hjemmet. Barnet skal være under 18 år og have en betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, en indgribende kronisk lidelse eller en langvarig lidelse. Baggrund og mål for at se på serviceniveau Som en del af Aalborg Kommunes Mål og strategier 2014 fremgår det, at der i 2014 skal ses nærmere på serviceniveauet for handicapkompenserende ydelser efter Lov om social service 41 og 42. Videre fremgår det, at der skal iværksættes initiativer, således serviceniveauet i højere grad vil nærme sig de øvrige 6- byers nøgletal. De gennemsnitlige udgifter til handicapkompenserende ydelser efter 41og 42 ligger højere i Aalborg Kommune sammenlignet med de øvrige 6-byer. Det er dog forvaltningens opfattelse, at tallene ikke er direkte sammenlignelige, da forskelle i bevillings- og konteringspraksis kan være en del af forklaringen. Eksempelvis er der forskelle i de enkelte kommuners bevillings- og konteringspraksis vedrørende udgifter til aflastningspersoner og personlige hjælpere. Den årlige økonomiske opfølgning vil blive fulgt tæt. Proces iværksættelse af initiativer Med henblik på at sikre det faglige serviceniveau på de to aktuelle områder, inviterede ledelsen i Specialgruppen for Børn og Unge rådgiverne på området til fire workshops. På disse workshops har ledelsen og rådgiverne i samarbejde udarbejdet de skitserede serviceniveauer jf. bilag. Dette har endvidere medvirket til, at medarbejdergruppen tager medejerskab om forslagene. Formidling af serviceniveau Såfremt de skitserede serviceniveauer godkendes, vil serviceniveauerne offentliggøres via Aalborg Kommunes hjemmeside. Formålet med denne publicering er, at formidle serviceniveauerne på området, og dermed medvirke til en forventningsafstemning mellem ansøger og kommunen. Det er nyt, at serviceniveausbeskrivelser på dette område gøres tilgængeligt for borgerne tidligere har de kun været beskrevet i interne instruktioner. Forventet effekt Det forventes med de skitserede serviceniveauer jf. bilag, at udgifterne på området reduceres med henblik på at nærme sig udgiftsniveauet i de øvrige 6-byer. Et anslået og umiddelbart skøn er en årlig reduktion i udgifterne på 2,5-5 mio. kr. I sammenhæng med dette skal oplyses, at Skoleforvaltningen p.t. er ved at afdække konsekvenserne af Skolereformen, - herunder forståelsen af heldagstilbud i forhold til skole- og DUStilbud. Forventningen er, at dette ikke vil få fordyrende konsekvenser for Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen. Bliver udfaldet af arbejdet, at der er tale om helhedstilbud på specialklasseområdet, vil det kunne betyde, at udgifterne til hjemkørsel fra DUS skal afholdes efter Folkeskoleloven og ikke som i dag efter Servicelovens 41. Arbejdet forventes afsluttet i foråret 2015, og omsat med virkning fra august Høring Familie- og Socialudvalget godkendte i marts måned at sende denne indstilling i høring. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen har modtaget høringssvar fra begge de høringsberettigede parter AMU-SA og Handicaprådet. Høringssvarene er vedlagt som bilag. Flere af elementerne i de to høringssvar forholder sig positivt til udvalgte dele af forvaltningens tiltag og processen bag indstillingen samt de konkrete forslag til serviceændringer. Det er ikke muligt at fremsætte forslag om besparelse på serviceniveauet uden det vil få konsekvenser for Aalborg Kommunes borgere. Imidlertid har Specialgruppen i et konstruktivt og inddragende samarbejde med personalegruppen forsøgt at finde de mest skånsomme løsningsforslag til et ændret serviceniveau. Høringssvarene angiver en række bekymringer og overvejelser. Essensen af disse er gengivet i skemaet nedenfor. Høringssvarene giver ikke anledning til at ændre i de konkrete handleanvisninger til serviceniveau dog vil der naturligvis altid blive foretaget en konkret og individuel vurdering. Der er imidlertid flere af de kl Side 242 af af 558

46 øvrige elementer fra høringen, som forvaltningen vil gøre brug af i det fremadrettede arbejde. For uddybning se skemaet nedenfor. Tema i høringssvaret AMU-SA GENERELT Meget grundigt og involverende arbejde ift. medarbejderne. Handleanvisningerne vil lette forventningsafstemningen ift. borgerne. Understeger vigtigheden af en fortsat konkret og individuel vurdering ift. den konkrete sag Bekymring ift. en ubetinget sammenligning til 6- byernes serviceniveau Handicaprådet GENERELT Takker for at blive inddraget og konstaterer med glæde, at der altid vil ske et konkret og individuelt skøn i sagerne. Undrer sig over sammenligningen til 6-by tallene når der samtidig henvises til, at en sammenligning på området er svær. Beklagelig at der ikke har været brugerrepræsentanter med til de 4 workshops. Positivt at serviceniveauerne offentliggøres på Aalborg Kommunes hjemmeside sikrer gennemsigtighed og retssikkerhed Undrer sig generelt over ordlyden i flere af forslagene om, at det ikke er meget anderledes at være forældre til et barn/ung med et eller flere handicaps. Det tvivler Handicaprådet på, og sammenligner til de forskellige normeringer i skoler og fritidstilbud afhængig af den konkrete målgruppe. PRIVATANSAT HJÆLPER Privatansat hjælper frygter der ikke foretages en individuel og konkret vurdering på dette område, og Forvaltningens bemærkning Forvaltningen er fuldstændig enig, og vil i den videre omsætning på Aalborg Kommunes hjemmeside være ekstra opmærksom på eksplicit formidling af dette. Forvaltningen er nødsaget til at spejle sig i udviklingen på landsplan, og er opmærksom på, at 6-by tallene ikke er direkte sammenlignelige. Det ændrer dog ikke det store billede, som viser, at Aalborg Kommune ligger højt i serviceniveau i sammenligning med 6-byerne. For at gøre processen lokalt forankret iværksatte Specialgruppen en proces, som afspejler Aalborgs tilgang og viden på området. Forvaltningen vil derudover tage initiativ til kvalitative sammenligninger på området i 6 by regi - dersom dette er muligt. Forvaltningen er nødsaget til at spejle sig i udviklingen på landsplan, og er opmærksom på, at 6-by tallene ikke er direkte sammenlignelige. Det ændrer dog ikke det store billede, som viser, at Aalborg Kommune ligger højt i serviceniveau i sammenligning med 6-byerne. For at gøre processen lokalt forankret iværksatte Specialgruppen en proces, som afspejler Aalborgs tilgang og viden på området. Forvaltningen vil derudover tage initiativ til kvalitative sammenligninger på området i 6 by regi - dersom dette er muligt. Forvaltningen kvitterer for Handicaprådets opmærksomhed på dette, og vil fremover nøje overveje, hvordan man med hensyn til alle parter kan inddrage brugerrepræsentanter tidligere i processen. Det er ikke forvaltningens forståelse af de fremsatte forslag. Forvaltningen anerkender bestemt, at der kan være situationer, hvor barnets vanskeligheder som følge af funktionsnedsættelsen/lidelsen er så store, at forældrene har behov for ekstra hjælp/tid til at kunne opfylde barnets behov. De foreslåede serviceniveauer tager netop udgangspunkt i dette. At der foretages en konkret og individuel vurdering af, hvorvidt der er tale om en nødvendig merudgift ift. øvrige børn og unge i almindelighed. På samme vis som det finder sted ved fastsættelsen af de forskellige normeringer i eksempelvis fritidstilbud mv. Der vil altid og fortsat ske en konkret og individuel vurdering. Det foreslåede udgangspunkt for service- kl Side 343 af af 558

47 det på sigt vil få konsekvenser ift. en beskæring i de mindst indgribende foranstaltninger. Bekymring ved at Aalborg Kommunes merudgifter til privatansat hjælper ligger på linje med 6-by samarbejdet. Er der i forbindelse med dette vurderet, hvordan de andre kommuner bruger mere eller mindre på andre foranstaltninger, - eks. aflastning, familiepleje mv. Bekymring ved at fratage hjælp i hjemmet. Kan få konsekvenser for søskende, forældre og de handicappede børn og unge, da forældrene kan føle sig nødsaget til at ansøge om flere aflastningsdøgn i specialtilbud. Mange privatansatte hjælpere er studerende indenfor specifikke uddannelser. Ved eventuel beskæring af timerne vil mange af de studierelevante jobs forsvinde. Herudover giver det ikke mening at forsøge at besætte stillinger helt ned til 2 timer om ugen. Jobbene vil sandsynligvis ikke være attraktive, og det vil ikke kunne svare sig pga. transportudgifter og tid. Herudover vil 2 timer sandsynligvis ikke være tilstrækkeligt til at udvikle en god relation mellem hjælper og barn/ung. MERUDGIFTER Positivt at Aalborg Kommune udvikler på området ønsker det fortsætter Familie- og Socialudvalget niveau beskriver også, at ved den konkrete udmåling af hjælpertimer lægges en helhedsvurdering af familiens og barnets situation til grund med udgangspunkt i nedenstående serviceniveau. Den samlede udmåling vil derfor kunne afvige fra de konkrete timetal. Forvaltningen har alene anvendt 6-by tallene som indikator for, at det var nødvendigt at se på serviceniveauet generelt vedr. 41 og 42 i Aalborg, da Aalborg ligger højt på de samlede udgifter ift. øvrige 6-byer. Som oplyst tidligere har forvaltningen omsat ved lokal og medinddragende proces. Forvaltningens intention er bestemt ikke, at forældre kan blive nødsaget til at ansøge om flere aflastningsdøgn. Som på andre områder vil der altid blive foretaget en konkret og individuelt vurdering i vurderingen af den konkrete sag. Forvaltningen er ikke enig i Handicaprådets beskrivelse. Det vurderes, at det godt kan være relevant for unge studerende at have studierelevante jobs af dette omfang ikke mindst fordi det giver erfaring til den konkrete uddannelse vedkommende er påbegyndt. Udgør geografien en udfordring må udgangspunktet være at afsøge mulighederne i lokalområdet. Det forventes at være en mulighed for familierne at rekruttere indenfor disse rammer. Herudover viser erfaringen også, at flere personlige hjælpere er tilknyttet flere familier/børn/unge, og dermed oppebærer flere timer om ugen. Tidsplan Første behandling FL 18. marts 2015 Første behandling FSU 27. marts 2015 Høringsperiode Anden behandling FL Anden behandling FSU kl Side 44 af af 558

48 Bilag: Familie- og Socialudvalget Forslag til serviceniveau merudgifter - kørsel Forslag til serviceniveau merudgifter - privatansat hjælper Forslag til serviceniveau merudgifter Forslag til serviceniveau tabt arbejdsfortjeneste Bilag: De samlede høringssvar vedr. serviceniveau på 41 og 42 kl Side 545 af af 558

49 Punkt 12. Orientering: Resultater af brugermåling i dagtilbud i Aalborg Kommune Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Familie- og Socialudvalgets orientering: resultaterne af undersøgelsen af forældrenes tilfredshed med daginstitutioner og dagpleje i Aalborg Kommune. Beslutning: Til orientering. Udvalget er tilfredse med svarprocenten, samt at forældretilfredsheden er højere end landsgennemsnittet. Pressemeddelelse udsendes. kl Side 146 af af 358

50 Sagsbeskrivelse Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen har i perioden marts 2015 gennemført en spørgeskemaundersøgelse af forældrenes tilfredshed med deres børns pasningstilbud i børnehaver, vuggestuer og dagpleje. Formålet med undersøgelsen er: at arbejde med at forbedre kvaliteten i Aalborg Kommunes pasningstilbud blandt andet ud fra forældrenes ønsker at give væsentlig information om tilfredsheden med kommunens pasningstilbud til borgere, ledere, medarbejdere, politikere m.fl. Undersøgelsen gentages hvert 3. år og blev senest gennemført i Spørgeskemaerne er udviklet af KL og undersøgelsen bygger på et landsdækkende koncept for brugertilfredshedsundersøgelser. Dette giver mulighed for at sammenligne resultaterne mellem årene, med andre deltagende kommuner og med et samlet landsresultat. I Aalborg Kommunes undersøgelse har forældrene endvidere haft mulighed for at skrive yderligere bemærkninger til deres barns pasningstilbud. Hovedresultater I 2015 har forældre besvaret undersøgelsen, hvilket svarer til en svarprocent på over 64 %. Dette er udtryk for en meget høj deltagelse blandt forældrene - til sammenligning var svarprocenten i 2012 kun på 35 %. Forklaringen på den høje svarprocent skal bl.a. findes i de nye digitale muligheder, der er anvendt i intranettet MinInstitution i daginstitutionerne og Digital post i dagplejen. Samlet set er 91 % af forældrene tilfredse med deres barns dagtilbud (50 % er meget tilfredse og 41 % er tilfredse ). Andelen af utilfredse eller meget utilfredse, forældre er meget lille, nemlig under 3 %. Resultatet er helt på linje med undersøgelsen fra 2012, så det meget høje tilfredshedsniveau er altså fastholdt. Aalborg Kommunes resultater er på næsten alle parametre i undersøgelsen bedre end landsgennemsnittet. De områder, som forældrene vægter højest i forhold til deres samlede tilfredshed, er den pædagogiske indsats og samarbejdet med personalet/dagplejeren. Disse områder, som er de vigtigste for forældrene, vurderes samtidig meget højt. Rammeforhold såsom de fysiske rammer ude og inde samt frokostmåltider er mindre vigtige for forældrenes samlede tilfredshed. Man kan altså sige, at de bløde områder er vigtigere for forældrene end de mere hårde områder. Ét af de områder, som undersøgelsen peger på ift. det videre kvalitetsarbejde, er inddragelsen af forældrene. Forældreinddragelse har længe været temasat på 0-5 års området, og indgår som ét af de 4 vigtige spor i udviklingsplanen Dagtilbud for fremtiden. Forældrene har også haft mulighed for at kommentere deres barns pasningstilbud med egne ord. Dette har af forældre i daginstitutionerne og 424 af forældre i dagplejen benyttet sig af. Generelt er der også her meget positive tilkendegivelser, hvilket falder i god tråd med undersøgelsens øvrige positive resultater. Opfølgning Alle daginstitutioner og dagplejedistrikter har fået deres egne rapporter med forældrenes vurderinger og skriftlige kommentarer. Nu skal dagplejen, dagtilbuddene og daginstitutionerne arbejde videre med rapporterne på de respektive bestyrelsesniveauer og med personalet, så resultaterne kan fastholdes eller blive endnu bedre næste gang. Forældrenes vurderinger indgår på den måde som et vigtigt supplement til arbejdet med kvalitetsudvikling i Aalborg Kommunes dagtilbud. Desuden skal daginstitutionerne give forældregruppen en tilbagemelding på undersøgelsens resultater, og hvad der eventuelt sættes i værk som følge heraf. kl Side 247 af af 358

51 Bilag: Familie- og Socialudvalget Rapport- Resultater af undersøgelsen af forældres tilfredshed.pdf Pressemeddelelse Aalborg scorer højt blandt forældre.docx kl Side 348 af af 358

52 Punkt 13. Orientering: TEMA - Familieplejen Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Familie- og Socialudvalgets orientering temaprogram om Familieplejen. Beslutning: Til orientering. Udvalget takker for en god orientering. De viste plancher vedhæftes til referatet. kl Side 149 af af 358

53 Sagsbeskrivelse Leder af Den Centrale Visitation og Familieplejen, Susanne Lorentzen, og familieplejekonsulent Poul Kristoffersen deltager på mødet. Susanne Lorentzen og Poul Kristoffersen holder oplæg om Familieplejen med udgangspunkt i følgende overskrifter: 1) Familieplejen i Aalborg Kommune Præsentation af Familieplejens organisering samt faglige metoder og perspektiver, herunder arbejdet med match og supervision. Der introduceres desuden til ændringerne i arbejdsgangen i forbindelse med indførelse af Socialtilsyn 1. januar ) Plejefamilie i Aalborg Kommune Introduktion til, hvad det indebærer at være plejefamilie i Aalborg Kommune. 3) Familieplejens indsatsområder Overvejelser omkring nuværende og fremtidige indsatsområder præsenteres, herunder arbejdet med rekruttering. Familieplejens missioner og visioner præsenteres. Link til Familieplejens hjemmeside: kl Side 250 af af 358

54 Bilag: Familie- og Socialudvalget Nyeste oplæg.pptx kl Side 351 af af 358

55 Punkt 14. Orientering: TEMA - Projekt Lokalsamfundet Bygger Bro Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender, til Familie- og Socialudvalgets orientering om Projekt Lokalsamfundet Bygger Bro Beslutning: Til orientering. Udvalget takker for en god orientering. De viste plancher vedhæftes til referatet. kl Side 152 af af 358

56 Sagsbeskrivelse Lokalsamfundet Bygger Bro er et projektpartnerskab imellem Dansk Flygtningehjælp, Røde Kors og fem kommuner i Danmark. Aalborg Kommune har ansøgt om deltagelse, og er blevet udvalgt ud fra en vurdering af, at der er politisk og ledelsesmæssig opbakning til deltagelse i projektet; at der er et udviklingspotentiale i forhold til at styrke samarbejdet med civilsamfundet; og at lokale foreninger bakker op. Projektets overordnede formål er at styrke samarbejdet mellem kommunen og det frivillige foreningsliv i modtagelsen af nyankomne flygtninge under den treårige integrationsperiode. Målet er at styrke det aktive medborgerskab og dermed forbedre livsvilkår for flygtninge og deres familier i Danmark. Der er nedsat en styregruppe i Aalborg, bestående af 10 repræsentanter fra civilsamfundet og 7 repræsentanter fra Aalborg Kommune. Civilsamfundet er et bredt repræsenteret udvalg af forskellige områder f.eks. samråd, idrætsforeninger, frivillige sociale/humanitære foreninger, kirker, Integrationsrådet osv. De kommunale medlemmer repræsenterer Jobcenter Integration, Socialcenter Integration, børne- og ungeområdet, fritidsområdet mv. Styregruppen har afdækket de nuværende arbejdsgange og indsatser - både Aalborg Kommunes indsatser og frivilliges indsatser i Aalborg. Det har vi gjort for at få overblik over, hvor der er brug for at styrke samarbejdet mellem kommunen og civilsamfundet i Aalborg. På denne baggrund er fælles indsatsområdet udvalgt. Styregruppens fokus i valget af indsatser er, at ved at samarbejde om at styrke de nye flygtninges mulighed for at få et stærkt socialt netværk og for at lære dansk, så kan vi sammen bidrage både til deres trivsel, til at de får viden og forståelse for danske normer og værdier og derved til at styrke deres muligheder for uddannelse og arbejde. De 4 indsatsområder er: 1. Samarbejde imellem civilsamfundet og Kommunen om det første møde imellem flygtning og frivillige. 2. Introduktion til de folkeoplysende foreninger/ samarbejde mellem de humanitære/sociale foreninger og de folkeoplysende foreninger. 3. Velkomst i lokalsamfundet de mindre byer i Aalborg Kommune. 4. Samarbejde omkring midlertidige boliger/gennemgangsboliger. Projektet er forankret i Center For Tværfaglig Forebyggelse, der hører under Børne- og Familieafdelingen. Der er udpeget to koordinatorer for projektet, som hver for sig repræsenterer det kommunale og det frivillige område. Koordinatorerne kommer hhv. fra Center for Tværfaglig Forebyggelse samt fra De Frivilliges Hus. Økonomi og opfølgning Ministeriet for børn, ligestilling, integration og sociale forhold har initieret projektet og bevilliget i alt kr. 3,7 mio. over tre år. Disse midler går til aflønning og drift af projektleder og to projektmedarbejdere på landsplan, samt til den eksterne evaluering. Aalborg Kommune har således ikke fået midler til implementering. Forvaltningen har afsat en halv normering i 2015 til den kommunale koordinator svarende til kr Denne udgift forventes at videreføres i bugdettet for Projektperioden er oktober 2014 december Det er hensigten at projektets målsætninger og metoder skal videreføres ud over projektperioden. Projektet bliver evalueret af analysevirksomheden LG Insight. De evaluerer løbende, så vi i processen får hjælp til at gøre mere af det, der virker, og justere der hvor vores samarbejde omkring modtagelsen kan blive endnu bedre. kl Side 253 af af 358

57 Bilag: Familie- og Socialudvalget LBB_underskrevet partnerskabsaftale_aalborg.pdf Lokalsamfundet Bygger bro.pptx kl Side 354 af af 358

58 Punkt 15. Orientering fra Rådmand og direktør Der er opståen en fejl i rensningen af editorteksten: 'u5' is an undeclared prefix. Line 7, position 113. Html: 1. Forvaltningen orienterede om, at der er modtaget tilsagn om tilskud til ansøgning fra Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold til mere pædagogisk personale i dagtilbud. Tilskuddet udgør i 2015 mio. kr kr. Under forudsætning af, at tilsagnet fornyes og Finansloven vedtages med de forventede beløb, kan der ydes tilsagn på mio. kr i Forvaltningen arrangerer den en stor konference om udsatte børn og unge og deres familier i Aalborg.Formålet med konferencen er at arbejde med omsætning af KL s oplæg "De udsatte børn - fremtiden er deres" set i sammenhæng med kommunens eksisterende politikker og strategier på området. Aalborg Kommune har deltaget i arbejdet med dette oplæg og er som bekendt allerede i gang med omlægning af indsatserne på området de udsatte børn og unge. Men samtidig er der stadigvæk muligheder for en tidligere indsats og et tættere samspil mellem dem, som skal sikre udsatte børn lige vilkår med andre børn, fx vedr. sundhed, uddannelse, job mv. Endelig er der behov for på en helt anden måde end nu, at skabe helhedsorienterede indsatser via et styrket samarbejde på tværs af organisationen. På dagen vil være forskellige oplæg og workshops. Bl.a., vil der være et oplæg og en workshop omkring Sveriges programmet i Herning. Der er inviteret godt 350 deltagere til konferencen fra flere forvaltninger i kommunen - sammen med rep. fra frivillige org. Udvalget har også modtaget invitation. 3. Forvaltningen orienterer om statistik over nyankomne flygtninge. 3 bilag vedhæftet. 4. Pjecen om Aalborg Kommunes Anbringelsesgrundlag blev omdelt på mødet. 5. KL s pjece om Udspil til De udsatte børn - Fremtiden er deres blev omdelt på mødet. 6. Program for Familie- og Socialudvalget og Beskæftigelsesudvalgets studietur til Edinburgh omdelt på møde. Ny version med de sidste justeringer eftersendes pr. mail. Beslutning: Til orientering. Bilag vedrørende overblik over nyankomne flygtninge er undtaget fra indsigt, da det indeholder oplysninger, som kan være personfølsomme. kl Side 155 af af 258

59 Bilag: Familie- og Socialudvalget Flygtningestatistik pr pdf Familiegruppernes opgaver og organisering ift. nye flygtninge kl Side 256 af af 258

60 Punkt 16. Eventuelt Beslutning: Til orientering. Udvalget ønsker på et senere tidspunkt at aflægge et besøg ved Baglandet, der er et tilbud til anbragt samt tidligere anbragte børn og unge. kl Side 157 af af 158

61 Punkt 20. Godkendelse af referat Beslutning: Godkendt. kl Side 158 af af 158