Hvad kan kugledynen gøre for mig?

Transkript

1 Ergoterapeutisk udviklingsarbejde og forskning, bachelorprojekt", Hvad kan kugledynen gøre for mig? - En kvalitativ undersøgelse af, hvordan kugledynen påvirker aktivitetsudførelsen hos voksne med ADHD. PH Metropol ergoterapeut uddannelsen hold 2009B Metodevejleder: Helle Flindt Faglig vejleder: Betina Lassen December d Antal tegn: Udarbejdet af: Bachelor gruppe 7 Katja Jacobsen, Fie Moore-Kofod, Natasha Jørgensen & Mette Chemnitz Krogh Andersen Denne opgave - eller dele heraf - må kun offentliggøres med de studerendes tilladelse" Dette bachelorprojekt er udarbejdet af ergoterapeutstuderende ved Ergoterapeutuddannelsen København, PH Metropol. Det foreligger urettet og ukommenteret fra uddannelsens side og er således et udtryk for de studerendes egne synspunkter.

2 Abstract Title What can the ball blanket do for me? Purpose The purpose of this study is to enlighten the use of the ball blanket by citizens in commune X diagnosed with ADHD. Also, we would like to examine whether the ball blanket has an impact on the participation in meaningful activities within this target group. Problem statement How do Adult citizens with the diagnosis ADHD experience, that the use of the ball blanket effects their participation in meaningful activities? Method Our methodology is based upon six individual semi-structured interviews, with adults diagnosed with the diagnosis ADHD, all of whom have been granted a ball blanket. Results Most of our informants with ADHD use their ball blanket. Our results indicate that the ball blanket has a positive effect on the adults sleeping pattern, which further results in a positive impact on the participation in meaningful activities. The positive sleeping pattern leads into a positive spiral in term of improved mood, body control and higher profits for social relations and meaningful activities. At the same time deselecting the ball blanket, results in a low quality of the sleep and then leads into a negative spiral. 2

3 Conclusion Based on our analyzed material we can conclude, that adults with ADHD experience an improved participation in their meaningful activities/occupations. We can also conclude, that it is the opposite result when the ball blanket is deselected. This fact is confirmed by two informants who, at the moment, aren t using their ball blanket. They indicate that their everyday occupations/activities is negatively effected. The remaining informants joins the two aforementioned informants. They all agree that they are limited in the participation in meaningful activities/occupations when they, for various reasons and periods, have to do without their ball blanket. Keywords ADHD, ball blanket, occupational therapy, occupational performance, tactile sense, proprioceptiv sense. Number of characters:

4 Resumé Titel "Hvad kan kugledynen gøre for mig?" Formål At belyse brugen af kugledyner hos personer med ADHD i kommune X, samt undersøge om kugledynen påvirker deltagelsen i betydningsfulde aktiviteter hos denne målgruppe. Problemformulering Hvordan oplever voksne borgere med ADHD, at brugen af kugledynen påvirker deres deltagelse i betydningsfulde aktiviteter? Metode Vores metode udgøres af seks individuelle semistrukturerede livsverdensinterviews af personer med diagnosen ADHD, som alle har fået bevilliget en kugledyne. Resultater Størstedelen af vores informanter med ADHD benytter deres kugledyne. Vores resultater indikerer, at kugledynen har en positiv oplevet effekt på personens søvnrytme, som yderligere giver en positiv effekt på deltagelsen i de betydningsfulde aktiviteter. En positiv søvnrytme, giver en positiv spiral i form af bedre humør og kropskontrol, mere overskud til sociale relationer og betydningsfulde aktiviteter. Samtidig giver en negativ søvn, når informanterne ikke benytter kugledynen, en negativ spiral. 4

5 Konklusion På baggrund af vores analyserede materiale kan vi konkludere, at voksne med ADHD oplever en forbedret deltagelse i deres betydningsfulde aktiviteter. Ligeledes kan vi konkludere, at det forholder sig omvendt, når kugledynen fravælges. Det faktum bekræftes af to informanter, der, for øjeblikket, ikke benytter kugledynen. De indikerer, at deres hverdagsaktiviteter påvirkes i negativ retning. Ligeledes hører vi fra de resterende informanter, at de begrænses i deltagelsen i betydningsfulde aktiviteter, når de, af forskellige årsager, er nødt til at undvære kugledynen. Søgeord ADHD, kugledyne, ergoterapi, aktivitetsudøvelse, sanseintegration, proprioceptive sans, taktile sans Antal tegn:

6 Forord Vi vil gerne benytte lejligheden til at sige tak, for samarbejdet med de sagsbehandlende ergoterapeuter i kommune X. Vi vil ligeledes takke vores informanter, for deltagelsen i vores interview. Slutteligt vil vi takke ergoterapeut Betina Lassen, for faglig vejledning. Fie Moore-Kofod Natasha Jørgensen Mette Chemnitz Krogh Andersen Katja Jacobsen 6

7 Indholdsfortegnelse Abstract... 2 Resumé... 4 Forord... 6 Indledning... 9 Problembaggrund... 9 Problemformulering Problemanalyse Forforståelse Teoriramme CMOP-E - Canadian Model of Occupational Performance and Engagement ADHD diagnosen Kugledynen Sanseintegration Metode Forskningsmetode Videnskabsteoretisk grundlag Litteratursøgning Design Semistruktureret livsverdeninterview Materialer Informanter Udvælgelseskriterier Udvælgelse af informanter Præsentation af informanter Etiske overvejelser Dataindsamling Udarbejdelse af interviewguide Valg af roller under interview Interviewsituation Pilotinterview Analyse Transskription Analysemetode Malteruds fire trin Trin 1: Helhedsindtryk Trin 2: Meningsbærende enheder Trin 3: Kondensering Trin 4: Sammenfatningen Resultater Anvendelse af kugledynen Behovet for kugledynen: Formidling af kugledynen Alternativer Søvn påvirker andre aktiviter og deltagelse i dagligdagen Sociale relationer og omgangstone Påvirkning på sociale relationer: Omgangstone

8 Indvirkning på kroppen Diskussion af resultater Anvendelse af kugledynen Søvn påvirker andre aktiviteter og deltagelse i dagligdagen Sociale relationer og omgangstone CMOP-E Jean Ayres teori om sanseintegration Diskussion af metode Forskningsmetode og videnskabsteoretiske grundlag Semistruktureret livsverdensinterview Informanter Etiske overvejelser Dataindsamling Interviewsituationen Udarbejdelse af Interviewguide Pilotinterview Analyse Transskription Malteruds 4 trin Konklusion Perspektivering Formidlingsovervejelser Referenceliste Bøger: Artikler: Internetsider: Andet: Bilagsoversigt Bilag 1: Inddeling af opgave Bilag 2: Servicelovens 112 og Bilag 3: Beskrivelse af Protacs kugledyner Bilag 4: Symptombillede hos børn og voksne med ADHD Bilag 5: Litteratursøgningsmatrice Bilag 6: Breve til informanter Bilag 7: Interviewguide Bilag 8: Samtykkeerklæring Bilag 9: Regelsæt for transskribering Bilag 10: Resultatopgørelse

9 Indledning Vores bachelorprojekts emneområde er begyndt på baggrund af et ønske fra ergoterapeuter i praksis. Vi har indgået et samarbejde med de sagsbehandlende ergoterapeuter fra kommune X, en kommune beliggende i Region Hovedstaden, omkring opfølgning på brugen af kugledyner, og den oplevede effekt hos voksne borgere med diagnosen ADHD. Problembaggrund I 2008 iværksatte Charlotte Hjorth kampagnen The ADHD Awareness week, for at sætte fokus på Attention Deficit Hyperactivity Disorder (herefter ADHD) diagnosen. Kampagnen støtter op om den globale kampagne The Many Faces of ADHD. Begge kampagner søger at informere befolkningen omkring ADHD, da kampagnen fremhæver, at ADHD mangler anerkendelse som en reel diagnose (Hjorth, 2012). Det ses også i ICD10 s diagnosemanual over psykiatriske lidelser, der ikke indeholder en konkret ADHD diagnose (Bertelsen, 2006). Den danske kampagne henviser til flere amerikanske undersøgelser, heriblandt en undersøgelse udført af National Center for Health Statistics. Undersøgelsen viser, at 9% af alle amerikanske børn i alderen 5-17 år har fået stillet diagnosen ADHD. Den viser yderligere, at der fra er fundet en stigning på ca. 2% (Akinbami, Xiang, Pastor & Reuben, 2011). Samtidig har en anden undersøgelse, ligeledes fra USA, påvist, at 4,4% af alle voksne i alderen år udviser symptomer på ADHD (Kessler et al., 2006). Indenfor børne- og ungdomspsykiatrien er ADHD en af de hyppigst stillede diagnoser. Det skønnes, at ca. 4% af alle skolebørn i Danmark har fået stillet diagnosen, og at omkring halvdelen af dem fortsat opfylder diagnosekriterierne som voksne. Det vides ikke hvor mange voksne der bliver diagnosticeret, men antallet vurderes at være mindre (Christoffersen & Hammen, 2011). Der ses ofte søvnforstyrrelser hos personer diagnosticeret med ADHD, hvorfor der i 2008 blev udarbejdet en dansk undersøgelse som beskriver sammenhængen mellem søvnproblemer og børn med ADHD i alderen 6-11 år. Den viser, at op imod halvdelen af børnene klagede over søvnproblemer (Hvolby & Bilenberg, 2008). 9

10 Fysioterapeut Pernille Worm Pasquali og ergoterapeut Birgitte Søe Jensen offentliggjorde i 2007 den første danske undersøgelse, som påviser kugledynens effekt: Interventionsundersøgelse af effekt ved brug af kugledyner hos 2-12-årige. Undersøgelsen beskæftiger sig med 37 børn i alderen 2-12 år med sanseintegrationsproblematikker herunder bl.a. ADHD, som i en 3 måneders periode har benyttet kugledynen. 60,9% af de børn der var med i undersøgelsen oplevede en positiv effekt ved brug af kugledynen. Den oplevede effekt der kunne ses i hverdagen var blandt andet, at barnet: Fik en bedre søvn om natten Kunne bedre lege en selvvalgt aktivitet Rejste sig mindre fra sin plads Sad mindre uroligt, mærkede ikke uro i hænder og fødder Fik en bedre situations fornemmelse Havde ikke voldsomme følelsesudbrud mere (Jensen & Pasqualim, 2006) Artiklen Use of Ball Blanket in attention-deficit/hyperactivity disorder sleeping problems som ligeledes er udført af Niels Bilenberg professor i børnepsykiatri og børnepsykiater Allan Hvolby bekræfter, at kugledynen er et effektivt hjælpemiddel til at forkorte indsovningsperioden for børn med ADHD. Bilenberg og Hvolby konkluderer yderligere, at kugledynen mindsker antallet af opvågninger om natten samt øger barnets koncentrationsevne, opmærksomhed og aktivitetsniveau med 10% (Hvolby & Bilenberg, 2011). Der forelægger umiddelbart ikke samme undersøgelse omkring voksne med ADHD, og deres oplevede effekt ved brug af kugledyne. Vi ved fra tidligere nævnte undersøgelser, at kugledynen kan være god til børn med ADHD, da den kan medvirke til en øget kropsbevidsthed og give en fornemmelse af kroppens grænser. Denne oplevede effekt kan virke beroligende, og for mange være en hjælp til at få en bedre søvn og en kortere indsovningsperiode (Milkær, 2010). ADHD hos børn har, som tidligere beskrevet, længe været kendt i børnepsykiatrien, men først i de senere år er ADHD også blevet anerkendt som en lidelse hos voksne. De voksne er ofte blevet fejlbehandlet og har fået andre mere kendte diagnoser såsom OCD og borderline. Symptombilledet på ADHD er forskelligt hos børn og voksne. Eksempelvis ses impulsivitet hos børn som en manglende evne til at holde sig tilbage og have svært ved at 10

11 vente på egen tur. De afbryder ofte andre, og kan virke påtrængende. Hos voksne ses impulsiviteten midlertidig blandt andet som irritation og vrede (Brødsgaard, 2007). I de senere år er der kommet øget fokus på ADHD hos voksne, som en alvorlig lidelse der med sine symptomer, følgesymptomer og sociale komplikationer belaster mange menneskers liv (ibid.). Kugledynen er udviklet på baggrund af den amerikanske ergoterapeut og psykolog Anna Jean Ayres teori om sanseintegration. Det centrale i terapien er at tilføre og kontrollere sanseindtryk, især fra den taktile og den proprioceptive sans (Protac, 2012a). Firmaet Protac lancererede kugledynen i Protac er et dansk firma, som ud fra ergoterapeutisk erfaring udvikler, producerer og sælger hjælpemidler. Navnet Protac kommer fra ordene PROprioception og TACtil (Protac 2012b). Firmaet har blandt andet produceret den kugledyne som kommune X udleverer. Fra blev der solgt mellem styk per år. Fra 2000 og frem til 2011 steg salget yderligere med styk pr. år (Jensen & Pasqualim, 2006). I kommune X er der gennem de seneste år sket en stigning i antallet af bevillinger af kugledyner. De sagsbehandlende ergoterapeuter anslår, at der er ca. 90 borgere, som har fået bevilliget en kugledyne, hvoraf 29 af borgerne er diagnosticeret med ADHD - 9 af dem er over 17 år. Kugledynen bliver bevilliget efter servicelovens 112 og 113 (se bilag 2), der kræver, at den fungerer funktionsfremmende, afhjælper varige følger af nedsatte funktionsevner, letter hverdagen i en væsentlig grad, eller hjælper til at der kan udføres et erhverv (Social- og Integrationsministeriet, 2012). I kommune X bliver kugledynerne bevilliget af sagsbehandlende ergoterapeuter. Borgere, der ønsker bevilling af kugledynen, søger selv kontakt til kommunen. Herefter får borgeren kugledynen til låns i 14 dage uden nærmere vejledning, hvorefter den bliver leveret tilbage sammen med et spørgeskema. Her vurderer de sagsbehandlende ergoterapeuter, om kugledynen kan bevilliges ud fra 112 og 113 (se bilag 2). Spørgeskemaet anvendes for at få en uddybning af, hvad kugledynen gør i forhold til borgernes hverdag. I overstående ses, at der er evidens for kugledynens oplevede effekt hos børn med ADHD diagnosen og sanseintegrationsproblematikker. Der findes ikke umiddelbart evidens der belyser, hvilken oplevede effekt kugledynen har på voksne med ADHD diagnosen. Ud fra et ergoterapeutisk perspektiv vil det derfor være interessant at undersøge, hvilken effekt voksne oplever af kugledynen i forbindelse med udførelsen af deres daglige 11

12 betydningsfulde aktiviteter. Begrebet betydningsfulde aktiviteter dækker over det enkelte menneskes egen subjektive oplevelse af aktiviteter (Fortmeier & Thanning, 2006). Dette er med til at styrke engegement i aktiviteten, når det enkelte menneske oplever en aktivitet som meningsfuld. De daglige aktiviteters betydning er centrale for det enkelte menneske, og ethvert menneske bør have fysisk og psykiske aktiviteter for at trives (Townsend & Polatajko, 2008). Vores problemformulering lyder derfor således: Problemformulering Hvordan oplever voksne borgere med ADHD at brugen af kugledynen påvirker deres deltagelse i betydningsfulde aktiviteter? Problemanalyse Voksne borgere: Borgere i alderen 17+ fra kommune X med diagnosen ADHD, som har fået bevilliget en kugledyne som hjælpemiddel efter servicelovens 112 og 113. (se bilag 2) ADHD: Attention Decifit/Hyperactivity Disordre diagnosen beskrevet ud fra ICD-10 s klassifikationer i F90 hyperkinetiske forstyrrelser (Bertelsen, 2006). Kugledyner: De forskellige kugledyner lavet af firmaet Protac (se bilag 3). Deltagelse: Involvering i en livssituation (Polatajko & Townsend, 2008) Betydningsfulde Alt det borgeren foretager sig for at holde sig beskæftiget, omfattet af aktiviteter: egenomsorg, fritidsaktiviteter og produktivitet (bidrag til samfundets sociale og økonomiske struktur), som giver mening og værdi for borgeren (Polatajko & Townsend, 2008). 12

13 Forforståelse Vi ønsker at få et tilbundsgående indblik i brugen af kugledynen for personer med diagnosen ADHD. Derfor er det ifølge professorerne Steinar Kvale og Svend Brinkmann vigtigt, at vi inden interviewene klarlægger vores forforståelse og lægger den til side. Det er nødvendigt, da den kan have en indflydelse på, hvordan vi forstår den enkelte interviewperson. På den måde forsøger vi at lægge vores fordomme fra os, og fokusere på at lytte med et åbent sind (Kvale & Brinkmann, 2009). Vores forforståelse i forhold til personer med diagnosen ADHD og deres brug af kugledynen er, at kugledynen bliver brugt af både voksne og børn, at den har en positiv effekt på ADHD symptomer, at den forbedrer søvn og er populær for personer, der har behov for ekstra beroligende hjælpemidler. Personer med ADHD har svært ved at overskue og fastholdes i aktiviteter. 13

14 Teoriramme I dette afsnit vil vi kort præsentere de teorier vi har benyttet som teoretisk referenceramme. Vi vil gennemgå CMOP-E modellen, ADHD diagnosen samt kugledynen og koble den til Ayres teori om sanseintegration. CMOP-E - Canadian Model of Occupational Performance and Engagement Som teoretisk referenceramme har vi valgt at anvende modellen Canadian Model of Occupational Performance and Engagement (herefter CMOP-E), som er en canadisk model for aktivitetsudøvelse, udviklet af ergoterapeuterne Elizabeth Towsend og Helene Polatajko. Modellen illustrerer den dynamiske interaktion mellem person, betydningsfuld aktivitet og omgivelser, der fører til aktivitetsudøvelsen (Polatajko & Townsend, 2008). I modellen fremstilles personen som en trekant i midten med de tre udøvelseskomponenter: den kognitive, den affektive og den fysiske. I centrum for disse tre komponenter findes spiritualiteten. Personen er helt indesluttet i omgivelserne for at angive, at hvert individ lever indenfor en unik miljømæssig kontekst. Omgivelserne omfatter de fysiske, sociale, kulturelle og institutionelle. Broen der forbinder personen og omgivelserne er de betydningsfulde aktiviteter, hvilket illustrerer, at personen handler i sine omgivelser gennem sine betydningsfulde aktiviteter. Modellen definerer tre formål med betydningsfulde aktiviteter: Egenomsorg, produktivitet og fritidssysler (ibid.). Engagement omhandler ergoterapeutens interesseområde, som er det område der er forbundet med menneskers betydningsfulde aktiviteter, forbindelsen med den aktivitetsorienterede person, samt omgivelsernes indflydelse på de betydningsfulde aktiviteter (ibid.). Komponenterne i modellen er alle afhængige indbyrdes. Det betyder, at hvis der sker en ændring i én komponent, vil de andre komponenter blive påvirket enten positivt eller negativt. For at udøvelsen bliver optimal for den individuelles behov, skal de forskellige komponenter være i balance (ibid.). 14

15 Ud fra et ergoterapeutisk perspektiv skal en person have betydningsfulde aktiviteter, for at være i stand til at gøre sig forhåbninger, tilfredsstille behov og ændre eller magte omgivelserne. Betydningsfulde aktiviteter er essensen af hverdagslivet (ibid.). Vi har derfor fundet modellen relevant, da den kan bidrage til besvarelsen af vores problemformulering. Modellen kan føre til forståelse af sammenhængen mellem kugledynen og personens aktivitetsudøvelse. Figur 1: Canadian Model of Occupational Performance and Engagement, CMOP-E (Towsend & Polatajko, 2008) ADHD diagnosen ADHD diagnosen er, som tidligere nævnt, mest udbredt hos børn, dog kan den fortsat give problematikker ind i voksenalderen, hvilket forekommer for halvdelen (Brødsgaard, 2007). Symptomerne fremkommer forskelligt hos børn og voksne (se bilag 4). Hos voksne vil ofte opleve problemer med bevægelsesvanskeligheder, adfærdsforstyrrelser, indlæringsproblemer, følelsesmæssige problemer, autismelignede vanskeligheder samt depression (ibid.). Ifølge overlæge Niels Bilenberg opstår ADHD grundet en fejludvikling, eller umodenhed i hjernen i bestemte områder. Det er ikke kortlagt detaljeret, hvilke hjerneforandringer der ligger bag ADHD, men foreløbig tyder det på, at der er forstyrrelser tre steder i hjernen: 15

16 Hjernestammen og de primitive dele af hjernen: Her reguleres vågenhed ved at aktivere signalstoffer som dopamin og noradrenalin. Man mener, at personer med ADHD har en nedsat vågenhed. Frontallapperne: Her reguleres impulser og denne del står for planlægning og overblik. Man mener, at personer med ADHD har nedsat blodgennemstrømning og aktivitet i frontallapperne hvilket betyder, at der er nedsat evne til at skabe overblik og styre impulser. Cerebellum: Her reguleres og sorteres signal- og støjforhold. Her vil der normalt kunne sorteres stimuli, eller skelne mellem de forskellige signaler. Personer med ADHD kan ikke skelne i, om det er brugbare stimuli, eller om det bare er støj (Bilenberg, 2007). Figur 2: Scanningsbillede af blodgennemstrømningen i hjernen. Til venstre en rask person, til højre en person med ADHD. Der ses nedsat funktion i visse hjernedele (Gerlach, 2007). Personer med ADHD kan opleve problematikker indenfor følgende områder: Tænkning og opfattelse: Er det område der er hårdest ramt, når man generelt taler psykisk sygdom. Der er tale om en række nerveceller i hjernens frontallapper, der er involveret når man tænker (Bilenberg, 2007). Følelser og adfærd: Alle mennesker har nogle grundfølelser, men hos en person med ADHD, der er meget følsomme, kan de i forstærket udgave blive stærkere end ellers. Eksempelvis vil glæde blive til eufori og sorg blive til depression (ibid.). Hyperaktivitet og impulsivitet: Ved uopmærksomhed er der lav stimulation af 16

17 dopaminreceptorerne i hjernen, hvilket øger stimulationen af acetylkolinreceptorer, hvilket igen øger aktiviteten i dele af hjernen. Der er behov for impulsivitet og kontant handling, fordi det stimulerer hjernens dopaminsystem, som giver personen en følelse af tilfredshed (ibid.). Forhold til sig selv og andre: Ofte ses lav selvværdsfølelse, lav selvtillid og selvforståelse, stor følsomhed over for krænkelser og ydmygelser. Der kan ses en tendens til selvoptagethed, og tilbøjelighed til misforståelser (ibid.). Motorisk uro: Kommer til udtryk, da personen i forvejen kan have svært ved at mærke kroppens grænser. Det betyder, at personen kan have svært ved at slappe af, hvilket kan bevirke en lang indsovningsfase og afbrudt søvn. Dårlig nattesøvn er ofte med til at mindske energiniveauet, hvorfor man bliver ukoncentreret og mindre oplagt (Protac, 2012c). Kugledynen Som beskrevet i problembaggrunden er kugledynen et hjælpemiddel udviklet ud fra Ayres teori om sanseintegration. Denne vil vi redegøre for i efterfølgende afsnit. Kugledynen indeholder en stor mængde lydsvage plastikkugler der ligger løst i dynen. Kuglerne afgiver tryk på kroppen, og er dermed stimulerende for den proprioceptive og taktile sans. Bevæger man sig med dynen over sig, triller kuglerne rundt og man får nye tryk på kroppen (Protac, 2012a). Kugledynens tyngde påvirker de to sanser ved at have en beroligende effekt på personer, der kan have sanseintegrationsproblemmatikker i form af motorisk uro, da den bevidstgør de to sanser. Den øgede kropsfornemmelse og afgrænsning kan give tryghed, virke angstdæmpende og beroligende (ibid.). I kommune X bevilges kugledynen efter servicelovens 112 og 113 (se bilag 2), og fås i forskellige udgaver samt vægtklasser (se bilag 3). Sanseintegration Ayers definerer sanseintegration som en proces i hjernen, der ubevidst samler informationer fra alle vores sanser. Informationerne sorteres, og derefter udvalgt til det personen skal fokusere på. Det betyder at personen er i stand til at reagere hensigtsmæssigt 17

18 på den nuværende situation. Sanserne der sender information til hjernen er: Visuelle, auditive, gustatoriske, olfaktoriske, taktile, proprioceptive og vestibulære sans. Ud af de syv sanser beskæftiger vi os med den proprioceptive samt den taktile sans, som vi vil uddybe i det følgende. Sanseintegrationsprocessen begynder i fostertilstanden, når fosterets hjerne sanser moderens kropsbevægelser. Et nyfødt barn har endnu ikke lært at sortere og organisere sanseoplevelserne, men lærer det i løbet af de første syv leveår gennem leg og miljø. Når hjernen fejlsorterer sanseoplevelserne, giver det personen vanskeligheder, det kommer til udtryk sig ved urolig og udadreagerende adfærd (Ayres, 2009). Den taktile sans sender sanseinformation til hjernen om berøring. Den udgør kroppens største sansesystem og er det første der udvikles hos fosteret. Ofte er personer ikke bevidste om oplevelsen af denne sans medmindre det eksempelvis gør ondt, er koldt, varmt, vådt eller kradsende (ibid.). Den proprioceptive sans sender sanseinformation til hjernen vedrørende vores kropsstilling. Sansen er næsten lige så omfattende som den taktile sans, da vi har en stor mængde led og muskler i kroppen. Som med den taktile sans, er vi heller ikke bevidste om den proprioceptive sanseoplevelse. Kugledynen er med til at stimulere sansen, så det bliver en bevidst sanseoplevelse, i form af en kropsafgrænsning, og dermed en kropsbevidsthed af de omsluttede kugler (ibid.). Udover at vide hvordan kugledynen er opbygget, er det relevant for os at have kendskab til kugledynens eventuelle effekt i forhold til sanseintegrationsproblematikker, for at forstå vores informanter, når de fortæller om deres oplevede effekt. 18

19 Metode I det følgende afsnit vil vi redegøre for, hvilken metode vi har valgt at anvende, og efterfølgende hvilken videnskabsteoretisk tilgang vi har haft. Herefter vil vi beskrive vores tilgang til litteratursøgning samt fremgangsmåde i undersøgelsesprocessen. Forskningsmetode Vi har valgt at benytte os af den kvalitative forskningsmetode for at besvare vores problemformulering. Ved brug af en kvalitativ metode søger vi at afdække menneskelige oplevelser og erfaringsprocesser (Brinkmann & Tanggaard, 2010). I vores opgave søger vi, at afdække den personlige oplevede effekt af kugledynen hos de voksne med ADHD. Metoden giver mulighed for at forstå, hvordan den enkelte person tænker, føler, lærer eller udvikles (ibid.). Videnskabsteoretisk grundlag Den kvalitative forskningsmetode præges af en humanvidenskabelig tankegang, hvor der anlægges et fortolkende perspektiv til det der undersøges. Gennem fortolkning søger man at forstå den undersøgte sag, så forståelsen kan danne baggrund for handling (Thisted, 2011). Inden for den humanistiske tilgang findes der forskellige videnskabsteoretiske retninger, heriblandt fænomenologien, som vi vælger at benytte. Begrundelsen for valget af den fænomenologiske tilgang skal findes i vores problemformulering, da vi som tidligere nævnt, søger at afdække borgernes oplevelser. Yderligere ønsker vi at åbne borgernes bevidsthed, således at fænomenerne kan træde frem så klart som muligt, uden at vi som interviewer påvirker dem. Derved har vi mulighed for at opnå personernes beskrivelse af handlinger og begivenheder ud fra personens eget synspunkt (Kvale & Brinkmann, 2009). Når fænomenologi bruges som begreb indenfor den kvalitative forskningsmetode, gøres det ud fra en antagelse om, at den vigtige virkelighed, er den mennesker oplever. Man er som forsker interesseret i at forstå sociale fænomener ud fra aktørernes egne perspektiver, samt opnå en beskrivelse af verden som den opfattes af borgerne (ibid.). 19

20 Litteratursøgning Vi har foretaget en systematisk litteratursøgning, ved hjælp af søgeord, defineret ud fra vores problemformulering (se bilag 5). Udover systematisk litteratursøgning har vi, ud fra referencelister ud fra fundne artikler anvendt kædesøgning (Hørmann, 2012). Litteratursøgning er et hjælpemiddel i hele problemløsningsprocessen (Lindahl & Juhl, 2007). Vi har benyttet følgende søgemaskiner og databaser for at finde frem til relevant videnskabelig litteratur: PubMed, OT Seeker, CINAHL, psycinfo, The Cochrane Liberary, Nursing & Allied Source og Ergoterapeutforeningens fagdatabase. Den systematiske litteratursøgning er foretaget i perioden fra oktober til december Da søgningerne i ovennævnte databaser resulterede i få artikler, benyttede vi os efterfølgende af hjemmesider samt forskellige artiklers referencelister, som blandt andet Protac.dk, Google Scholar samt Adhdawareness.dk. Design Til indsamling data har vi benyttet os af den kvalitative metode. Ud fra den kvalitative metode har vi valgt at udføre semistrukturerede livsverdensinterviews med voksne diagnosticeret med ADHD. Metoden er valgt fordi man i det kvalitative interview ønsker at interviewe personer med særligt kendskab til de forhold, som man har fokus på i sin problemformulering (Thisted, 2011). Semistruktureret livsverdeninterview Til at besvare vores problemformulering vælger vi at udføre semistrukturerede livsverdensinterviews ud fra et fænomenologisk perspektiv, som beskrevet i ovenstående. Denne interviewform er brugbar til indsamling af viden om voksnes oplevede effekt af kugledynen (Kvale & Brinkmann, 2009). I interviewet nærmer man sig en hverdagssamtale, som lægger op til en semistruktureret tilgang, der hverken er en åben samtale eller et lukket spørgeskema (ibid.). 20

21 I et semistruktureret interview har intervieweren udarbejdet en interviewguide som følges. Samtidig har intervieweren også mulighed for, at spørge ind til informantens svar, og dermed komme i dybden med det konkrete emne. Til forskel fra et struktureret interview, opnår vi en fleksibilitet (ibid.). Vi har i alt udført seks individuelle semistruktureret interviews, samt to pilotinterviews. Materialer For at komme i kontakt med informanterne havde vi brug for kuverter og frimærker. Til at optage vores interview har vi benyttet os af to diktafoner. Informanter I de følgende afsnit vil vi beskrive, hvilke udvælgelseskriterier vi benyttede for at finde frem til vores informanter. Derefter beskrives hvordan vi fandt frem til informanterne, tog kontakt til dem og til sidst en præsentation af dem. Udvælgelseskriterier Informanterne skal være diagnosticeret med ADHD Informanterne er fundet af de sagsbehandlende ergoterapeuter Informanterne skal være født før år 1995 Informanterne skal være bevilliget en kugledyne efter servicelovens 112 og 113 (se bilag 2) Informanterne skal være bosat i kommune X, da de blev bevilliget kugledynen Informanterne skal have haft kugledynen minimum 1 år Udvælgelse af informanter Vi fandt frem til informanterne i samarbejde med de sagsbehandlende ergoterapeuter i kommune X ved at undersøge, hvilke borgere der var blevet bevilliget en kugledyne, samt hvilke af dem der opfyldte vores udvælgelseskriterier. For at finde frem til de borgere som havde lyst til at deltage, skrev vi et brev med information om projektet til alle borgere der 21

22 opfyldte vores kriterier (se bilag 6). Vi fandt det vigtigt, at informere borgerne om projektets formål, forløb, samt deres rettigheder i forbindelse med deltagelse i interviewet (Glasdam, 2012). I brevet blev informanterne oplyst om, at deres udtalelser i interviewet ville være anonyme, samt at der foreligger en samtykkeerklæring når selve interviewet ville finde sted. Præsentation af informanter Informant A Kvinde på 35 år. Bor alene i lejlighed, har haft diagnosen ADHD i 5 år. Har haft kugledynen i 3 år. Læser på DPU. Træner hver anden dag i motionscenter Informant B Mand på 24 år fik diagnosen ADHD som 8-årig. Har haft kugledynen siden han var 9 år. Bor hos sin søster. Er på kontant hjælp Informant C Kvinde på 37 år. Bor sammen med sin datter. Har haft kugledynen siden Er frivillig i ADHD foreningen. Uddannet pædagog og køkkenassistent er lige nu i arbejdsprøvning som køkkenassistent. Har haft diagnosen ADHD siden 2008 Informant D Mand på 17 år, bor hjemme hos sine forældre. Har haft diagnosen ADHD siden 5 klasse. Fik kugledynen for 1 ½ år siden. Går nu i 10 klasse. Har fritidsjob i Føtex. Er sammen med venner i fritiden, spiller fodbold og står på skøjter Informant E Mand på 19 år bor hjemme hos sine forældre. Har haft diagnosen ADHD siden børnehaveklassen. Har haft kugledynen siden 3. klasse. Studerer teologi på 1. år. Er uddannet cykelmekaniker og har dette som studiejob en gang om ugen Informant F Kvinde på 52 år, bor alene. Søger førtidspension. Har diagnosen ADHD, diabetes og kronisk depression. Har haft diagnosen ADHD siden Fik kugledynen ca. samme tid som diagnosen blev stillet 22

23 Etiske overvejelser Vi har gjort os overvejelser omkring hvordan vi i første omgang kontaktede informanterne pr. brev. I første omgang blev brevet godkendt af vores metodevejleder, hvorefter vi i samarbejde med de sagsbehandlende ergoterapeuter i kommune X, færdiggjorde brevet inden det blev sendt ud. Inden interviewene blev udarbejdet en samtykkeerklæring til informanterne, for at gøre opmærksom på bachelorprojektets overordnede formål. Vi informerede dem om deres anonymitet, og at de kunne trække sig når som helst. Samtykkeerklæringen blev underskrevet af begge parter, og informanten fik en kopi med hjem. Efter endt interview spurgte vi ind til hvordan informanterne havde det, og gjorde dem opmærksomme på, at de efterfølgende kunne kontakte os. Ydermere havde vi med i vores overvejelser, at vi ikke krænkede informanterne, samt overvejer om vores fremtoning. Dataindsamling I følgende afsnit vil vi redegøre for hvordan vi har indsamlet data. Vi har udført seks semistrukturerede livsverdensinterviews med ovenstående udvælgelseskriterier. De seks interviews er blevet udført i tidsperioden: 7. november november Udarbejdelse af interviewguide Under udarbejdelse af interviewguiden benytter vi CMOP-E. Modellen skal sikre, at vi kommer rundt om alle udøvelseskomponenterne, og for at få belyst hvordan kugledynen påvirker informanternes aktivitetsudøvelse (se bilag 7). Til opstilling af spørgsmål har vi benyttet os af bogen Interview - introduktion til et håndværk, af Kvale og Brinkmann. Opstillingen af spørgsmål er delt op i forskningsspørgsmål og interviewspørgsmål. Forskningsspørgsmålene er skrevet i et teoretisk fagsprog, hvor interviewspørgsmålene bliver formuleret i et hverdagssprog. Forskningsspørgsmålene bliver derefter omdannet til interviewspørgsmål, for at opnå mere nuanceret og varieret information, idet der bliver et 23

24 mere naturligt flow i samtalen. Vi anvender interviewguiden som en oversigt over de emner, der skal afdækkes (Kvale & Brinkmann, 2009). Ifølge Kvale og Brinkmann er det vigtigt at følge kvalifikationskriterier, det bruges til at opmuntre personen til at fortælle. Man bør koncentrere sig om borgeren, og leve sig ind i deres opfattelse og sprog. På den måde sikrer vi, at kvalitetskriterierne opfyldes, hvilket Kvale og Brinkmann mener, er med til at gøre os nysgerrige, lydhør, men samtidig kritiske og bevidste om vores egne hypoteser og forståelse (ibid.). Som interviewer er vi opmærksomme på at være lyttende, vise interesse, forståelse og respekt, så der er en god kontakt. I udarbejdelsen af interviewspørgsmålene er vi opmærksomme på, at de bliver formuleret i et hverdagssprog som alle kan forstå. Interviewspørgsmålene skal være korte, enkle og åbne. De åbne spørgsmål ligger op til, at der ikke bliver svaret ja eller nej, men de ligger op til diskussion. Dynamikken kan gå i stå hvis man stiller spørgsmål der kan af - eller bekræfte (Præstegaard, 2012). Spørgsmålene skal indkredse vores problemformulering. Vi er opmærksomme på, hvor mange spørgsmål vi har, og hvor mange forskellige temaer der skal være under interviewet. På forhånd ved vi ikke, hvilke nuancer og perspektiver der vil komme frem hos den enkelte borger. Vi vil tillade, at der associeres frit, men vi vil under interviewet være opmærksomme på at holde fokus og trække det væsentlige fra diskussionen frem for en uddybning. Det er vigtigt, at interviewet foregår i trygge omgivelser, da et trygt miljø understøtter borgerens ærlige svar (ibid.). Valg af roller under interview Inden vores interviews valgte gruppen i fællesskab, hvem der havde de bedste kvalifikationer til at udføre de forskellige roller under interviewene. Vi valgte intervieweren udfra, hvem der var tryg ved interviewrollen i forhold til de forskellige problematikker, såsom angst og nervøsitet der kan forekomme hos målgruppen. Vi valgte at have én interviewer og én observatør til hvert interview. Vi valgte kun at være to, for ikke at skabe unødig nervøsitet hos den interviewede person. Interviewerens rolle var at få de informationer vi havde brug for, samt holde informantens 24

25 fokus på det relevante. Observatøren tog noter og havde samtidig et overblik, hvis intervieweren mistede tidsfornemmelsen eller sad fast i et spørgsmål. Interviewsituation Inden interviewet begyndte blev informanterne informeret om interviewets formål og vores projekts indhold. Vi gjorde dem klart, at deres udtalelser vil være anonyme, og at de til enhver tid kunne undlade at svare på spørgsmålene og/eller standse interviewet. Endvidere gjorde vi opmærksom på, at interviewet blev optaget på diktafon. Ved interviewet underskrev informanten og intervieweren begge en samtykkeerklæring (se bilag 8). Vi var opmærksomme på at skabe en god relation til borgeren, så personen følte sig tilpas og tryg til at fortælle om sig selv. Dette gjorde vi ved at udvise empati og respekt samt være tillidsfulde og troværdige. Vi valgte fra start at have så få interviewpersoner som muligt, for at sikre, at de personer der interviewede udviklede deres interviewkompetencer samt sørge for, at spørgeteknikken var den samme gennem interviewene. Vi foretog i alt seks individuelle interviews med tre forskellige interviewpersoner. Den ene interviewperson interviewede tre informanter, den anden to informanter og den sidste foretog et enkelt interview i form af en videosamtale over kommunikationsprogrammet Skype. Intervieweren stillede åbne spørgsmål for at få informanten til at fortælle frit om de oplevelser informanten syntes havde betydning. Som udgangspunkt spurgte vi informanterne om, hvor de ønskede, at interviewene skulle foregå, og af den grund blev omgivelserne forskellige fra interview til interview. Tre af informanterne blev interviewet i eget hjem, to af informanterne på skolen, og en sidste informant interviewede vi via Skype. Vi sørgede så vidt muligt for, at gøre stemningen tryg og hyggelig ved blandt andet at tilbyde frugt og drikkevarer. Ligeledes havde vi booket nogle mindre lokaler og indrettet dem på en måde, så vi hverken sad for langt væk eller for tæt på informanten. Interviewet som blev foretaget via Skype, foregik i en af gruppemedlemmernes egen stue. 25

26 Pilotinterview Det anbefales, at man forinden selve interviewsituationen foretager et eller flere pilotinterview (Glasdam, 2012). Vi udførte to pilotinterviews med personer med begrænset kendskab til ergoterapeutiske begreber. Det gjorde vi for at sikre, at spørgsmålene var forståelige for vores målgruppe, og for at få en fornemmelse af kvaliteten af vores spørgsmål. Hvilket gav os mulighed for at justere spørgsmålene inden de endelige interviews (ibid.). Pilotinterviewene resulterede i enkelte ændringer i rækkefølgen af spørgsmålene, samt tilføjelser af stikord i interviewguiden, for bedre at kunne forklare meningen med enkelte spørgsmål. Analyse I de følgende afsnit vil vi redegøre for vores bearbejdelse med analysen, her vil vi starte med at præsentere vores retningslinjer for vores transskriptioner. Derefter vil vi beskrive Kirsti Malteruds fire trin til analyse af interview og vores brug af de fire trin til at finde frem til vores resultater. Transskription Vores interviews blev optaget på diktafon, og derefter transskriberet af gruppens medlemmer, for at vi kunne bruge dem i vores analyse. Kvale og Brinkmann anbefaler, at man udarbejder retningslinjer for at sikre, at transskriberingen bliver så ens som muligt, og gør den videre bearbejdning mere overskuelig og nemmere at gå til (Kvale & Brinkmann, 2009) (se bilag 9). For at sikre en størst mulig validitet bør alle gruppens medlemmer have lyttet til interviewene og læst transskriberingerne igennem (ibid.). 26

27 Analysemetode Malteruds fire trin Vi har benyttet Malteruds fortolkning af Giogis fænomenologiske analysemetode til analyse af interviews. Det er en systematisk tekstkondensering, der har til formål at udvikle informanternes erfaringer og livsverden indenfor et bestemt felt. Vi har valgt at benytte den tværgående analyse, hvor vi ser på temaerne på tværs af informanternes udtalelser, for på den måde at sammendrage data fra vores informanter og arbejde ud fra metodens fire trin (Malterud, 2004). Vi vil herunder beskrive de fire trin og hvordan vi har benyttet dem i vores analyse (ibid.). Trin 1: Helhedsindtryk Ifølge Malterud skal man her lægge forforståelse og teoretisk referenceramme væk, for at undgå påvirkninger af vores åbenhed overfor det indsamlede materiale. Vi læste de seks transskriberede interviews igennem for at opnå et helhedsindtryk, og for at få et overblik over vores indsamlede data. Vi valgte at læse det transskriberede materiale igennem individuelt, for derefter at mødes for at gennemgå materialet sammen, og derefter finde frem til temaerne i fællesskab. På den måde mente vi, at vi fik en grundig forståelse af materialet, hvilket gav en nødvendig diskussion for at finde frem til temaerne. Her fandt vi frem til seks temaer: Søvn Aktivitet og deltagelse Sociale relationer Indvirkninger på kroppen Instruktion og information Brug af kugledynen Temaerne som blev valgt vakte vores opmærksomhed i særlig grad, da temaerne er relevante for at belyse vores problemformulering. Igennem temaerne ses hvordan personerne oplever effekten af kugledynen og hvordan den påvirker deres betydningsfulde aktiviteter. De seks temaer repræsenterede vores første trin i organisering af data (ibid.). 27

28 Trin 2: Meningsbærende enheder På trin 2 mener Malterued, at man skal finde frem til meningsbærende enheder, der er tekststykker som indeholder viden om temaerne fra trin 1. Enhederne omdannes til koder, som er en specificering af temaerne. Her klippede vi den relevante tekst ud fra de transskriberede interviews. Vi valgte den tekst ud som bidrog til at belyse vores problemformulering. Vi lavede hver især en systematisk gennemgang af alle de transskriberede interviews, for at finde de meningsbærende enheder ud fra vores seks temaer. Derefter blev de meningsbærende enheder lavet om til koder. Vi samlede de koder der hørte sammen med de seks forskellige temaer ved at sidde og klippe i vores transskriberede interviews (ibid.). Vi lavede yderlige en resultatopgørelse, hvor vi kan se hvilken informant der har sagt hvad i interviewet, og dermed har bidraget til kodningen. Dette kan ifølge Malterud give os et overblik over hvem der har de forskellige udtalelser (ibid.) (se bilag 10). Trin 3: Kondensering På dette trin skal hver kode betragtes som en enhed. De forskellige koder indeholder mange nuancer, derfor bliver koderne nu delt op i subgrupper. Indholdet i hver subgruppe bliver komprimeret til et falsk citat. De falske citater er kun arbejdscitater, som vi anvendte til præsentationen af beskrivelserne i næste fase (ibid.). Her læste vi alle citaterne igennem, som vi havde klippet ud i kodegrupperne og hermed fandt vi frem til stikord, der kunne være relevante som subgrupper. Vi diskuterede, hvilke citater der kunne være med til at belyse vores problemstilling. Ligeledes benyttede vi informanternes egne ord i de falske citater, for at være loyale overfor vores data, og fandt sammen frem til subgrupperne. Trin 4: Sammenfatningen På trin 4 skal man ifølge Malterud vurdere om resultaterne forsat giver mening, om der en gyldig beskrivelse af den sammenhæng hvor den oprindelig var hentet fra. 28

29 Vi rekontekstualiserede resultaterne fra resultatopgørelsen, så vi igen forholdte os til hele det analyserede data, og ikke kun de løsrevne tekstbider. Formålet var her at klarlægge hvad materialet fortalte os om problemstillingen (ibid.). Trin 1 Trin 2 Trin 3 Trin 4 Temaer Koder Subgrupper Beskrivelser Brug af Omfanget af kugledynen brugen af kugledyne Instruktion Instruktion af og brugen og information information om virkning af kugledynen. Søvn Kugledynens betydning for søvn. Aktiviteter Kugledynen og deltagelse betydning for aktivitet og deltagelse i hverdagen. Sociale Kugledynens relationer betydning for sociale relationer Indvirkning Kugledynens på kroppen påvirkning på motorisk uro og sanseintegration Hvor ofte kugledynen bruges Anvendelse I hvilke situationer af kugledynen bruges kugledynen Fordele og ulemper ved kugledynen Mangel på information Mangel på instruktion Selverhvervet viden Alternativer Kortere indsovning Søvn Færre opvågninger påvirker andre Deltagelse i: - fritidssysler - produktivitet - koncentration Hvordan kugledynen påvirker forholdet til familie, venner og kæreste Omgangstone med andre Motorisk uro (afgrænsning) Taktil sans Proprioceptive sans aktiviteter og deltagelse i hverdagen Sociale relationer og omgangstone Indvirkning på kroppen 29

30 Resultater I de følgende afsnit vil vi præsentere resultaterne fra vores seks semistrukturerede livsverdensinterviews. Ud fra vores resultater har vi fundet frem til fire gennemgående temaer, som er bearbejdet ud fra vores problemstilling. Overskifterne i resultatafsnittet er dannet på baggrund af temaerne fra vores analyse. Anvendelse af kugledynen Følgende afsnit er inddelt i tre subgrupper behovet for kugledynen, formidling af kugledynen og alternativer. Behovet for kugledynen: Da informanterne under interviewet bliver spurgt om de benytter kugledynen, svarer størstedelen at de oftest bruger den om natten, da de har fået bevilliget den, fordi de sover dårligere. De giver udtryk for, at de ikke ved, hvornår de ellers kan benytte kugledynen. Andre har selv erfaret, at kugledynen kan bruges i løbet af dagen i stressede perioder: Informant C siger: ( ) jeg kan også finde på, altså hvis jeg er meget stresset, eller har det rigtig skidt, kan jeg også finde på at lægge mig ind under den, ligesom andre lægger sig under sin egen dyne De fleste informanter oplever en positiv effekt ved anvendelsen af kugledynen, særligt om natten, men nogle giver udtryk for, at kugledynen om sommeren er for varm og om vinteren er for kold. De er derfor nød til at benytte en almindelig sommerdyne om sommeren, og tage et vattæppe under kugledynen om vinteren. Det betyder, at når de bliver begrænset i at bruge kugledynen, oplever de fleste, at søvnen bliver dårligere, og efterfølgende går det ud over dagen, som kommer til udtryk ved dårligt humør, mindre overskud og træthed. Samtidig fortæller nogle, at dynen er så stor og tung, at når de skal sove med andre - 30

31 eksempelvis en kæreste, skal på rejse, eller på anden måde ikke skal sove derhjemme, er dynen svær at have med sig. Blandt andet fortæller informant E: Når man nu har brug for den, f.eks. når man har været i byen og man ikke sover hjemme, så er det ærgerligt, at man ikke kan tage den med, fordi den er så tung Men den er noget uhåndterlig. Den vejer 8 kg, altså det er ikke noget man bare lige kaster rundt med Vi oplever altså en tydelig tvivl om, hvornår de kan gøre brug af kugledynen. Da informanterne har fået bevilget kugledynen for at opnå en bedre søvn. Samtidig fortæller nogle, at de oplever begrænsninger i deres hver dag, grundet at den er svær at tage med sig, og det oplever de giver dem begrænsninger, når den hjælper til at sove bedre. Formidling af kugledynen: Informanterne nævner, at informationen og instrueringen i forbindelse med udlevering af kugledynen er mangelfuld. Alle informanter kan fortælle, at der ingen instruktion ved overlevering af kugledynen har været. De forklarer, at de enten har modtaget den med posten, eller hentet den på kommunen. De fleste informanter husker, at de har fået forklaret, at kugledynen kan hjælpe dem med at sove. Informant D fortæller: Jeg fik bare at vide, at det var en kugledyne og at den kunne hjælpe mig med at sove bedre. Informanten fik ikke anden information end, at kugledynen kunne hjælpe på hans søvn. Det er meget generelt hos informanterne, at de ikke vidste noget om kugledynen, da de tog den i brug. Informant C beretter dog, at hun selv har taget kontakt til producenten og konkluderer således: Så jeg har fået instrukser, fordi jeg har opsøgt dem, tror jeg. 31

32 Informant F fortæller også, at hun kiggede på producentens hjemmeside, hvor hun læste sig frem til de nødvendige informationer. Trods den manglende information om kugledynen, så stiller størstedelen af informanterne sig tilfredse med de informationer de har fået. Informant A, som ikke benytter sig af sin kugledyne, beskriver behovet for information på følgende måde: Dengang var jeg meget obs. på hjælpemidler generelt og jeg fik at vide, at jeg havde meget, meget svært ved at sove og at kugledynen kunne være en af de ting der kunne gøre, at jeg kunne sove om natten. Også tænkte jeg bare, nå ja! Det er det eneste svar, jeg behøver, hvis jeg kan sove om natten, hvis jeg får en kugledyne, så det var gjort med det. Informanten forklarer, at hun fik det svar hun behøvede, nemlig at kugledynen kan afhjælpe en af hendes problematikker som omhandler søvn. Da hun bliver spurgt om hun kunne ønske sig at vide, hvad den ellers kunne hjælpe hende med, uddyber hun: Det er jo så spørgsmålet? For nu spørger du som om, den kan andet end det? Det kunne da være rart og få at vide, hvis den kunne andet end at hjælpe mig til at sove. Det kunne da have været rart og vide, at jeg kunne tage den frem i forskellige situationer. Men det ved jeg jo som sagt ikke noget om. Nej det ved jeg faktisk ikke. Informanten kunne altså godt tænke sig at have fået at vide, om kugledynen kan hjælpe hende med andet end at sove, men hun stiller ikke yderligere spørgsmål, da hun allerede føler, at hun har fået den nødvendige information. Alternativer: Under interviewet kommer et par af informanterne yderligere ind på alternativer til kugledynen, og måder at kompensere for deres symptomer, uden brug af kugledynen. Tre af informanterne nævner, at de dyrker motion og anden fysisk aktivitet for at opnå ro i kroppen. 32

33 Informant A fortæller om sin kugledyne: Den er rar hvis den lige skal dæmpe motorisk uro. Så Men det syntes jeg, at jeg har fundet andre måde og gøre på. Hun forklarer, at hun i stedet for at benytte sin kugledyne, motionerer i fitnesscenter. Motion giver hende den samme motoriske ro, som kugledynen bidrager med. En anden informant beretter, at han udfører fysisk hårdt arbejde, for at blive fysisk træt. Følgende citat illustrerer hvordan informant E dæmper sine ADHD symptomer: Der er mange af de der symptomer, som man har med ADHD som forsvinder, som jeg ikke har i dag. Men som vil komme tilbage til mig, hvis jeg provokere dem frem. Eller hvis jeg gør de ting jeg ved jeg ikke skal gøre, eller hvis jeg undlader at gøre ting. Hvis jeg undlader at træne og cykle, som jeg gør meget. Undlader at gå i seng til tiden, undlader altså stiller mig selv i stressede situationer, uden at være forberedt, altså så kommer mange af de ting tilbage. Informanten forklarer, at han kan holde sine symptomer af ADHD på afstand, så længe han eksempelvis husker at motionere. Han fremhæver, at han på den måde kan undgå, at stille sig selv i stressede situationer. To informanter nævner, at de har stiftet bekendtskab med et andet alternativ til kugledynen kaldet kædedynen. Informant E har - efter at have benyttet kugledynen i mange år - fået bevilliget en kædedyne. Han fortæller: Kædedynen har den fordel, at den, hvad hedder det nu, den minder mere om en dyne. Der er også sådan lidt fjer i, som i, altså fjer. Det gør, at man har mere den der dynefornemmelse, som jeg har savnet utroligt meget. Det er fordi den er blød og så har den de der kæder, det er en af de ting som jeg syntes er rigtig godt. Derfor er det en stor ulempe ved kugledynen, fordi den er så bombastisk. 33