Notat. 28. maj Social og arbejdsmarked. J.nr.: Br.nr.: rdiget af: Anne E. Hegelund Vedrłrende: 1. budgetkontrol. Besparelser p handicapomr det

Transkript

1 Notat Forvaltning: Social og arbejdsmarked Dato: J.nr.: Br.nr.: 28. maj 2009 Udf rdiget af: Anne E. Hegelund Vedrłrende: 1. budgetkontrol. Besparelser p handicapomr det Notatet sendes/sendt til: Byr det Handicap, błrn: Der forventes en merudgift vedr. anbringelser og forebyggende foranstaltninger for błrn p 3,350 mill. kr. i 2009 og ca. 6,5 mill. kr. i 2010 og frem. For at opn en bedre styring og harmonisering af serviceniveauet p handicapomr det indfłres der en central ledelsesvisitation p alle sager i specialbistand p b de błrneog voksenomr det. Der neds ttes visitationsudvalg for b de visitering ind i afdelingen og visitering videre fra specialbistand. Visitationskompetencen flyttes derved fra den enkelte sagsbehandler til et centralt visitationsudvalg. Under foruds tning af et stabilt sagsantal er det forvaltningens skłn, at en central visitation vil medfłre en samlet besparelse p handicapomr det p 6 mill. kr. i 2009 og 12 mill. kr. fra Mindreudgiften er fordelt ligeligt mellem błrne- og voksenomr det (Handicappede voksne, botr ning). Konsekvenser: Besparelsen vil betyde en reel serviceforringelse. Det vil s rligt ramme borgere med udviklingsforstyrrelser. M lgruppen er kendetegnet ved at v re den stłrst voksende gruppe, bl.a fordi der i de seneste r er blevet muligt at lave behandlinger og foranstaltninger, som ikke tidligere har v ret muligt. Besparelsen vil bl.a finde sted ved at finde alternative foranstaltninger til de meget dyre anbringelsessager. Generelt for alle m lgrupper vil der blive oprettet venteliste til tilbuddene. Endeligt vil et v sentligt element v re at forsłge at eliminere servicem ssig opdrift i systemet. Det forventes, at tiltaget vil medfłre flere klager fra eksempelvis borgere og p rłrende, der ikke kan f det łnskede tilbud.

2 - 2 - Merudgiftsydelser og tabt arbejdsfortjeneste: Omr det omhandler de merudgifter, der kan v re ved at have et barn, der er syg eller har et handicap, samt tabt arbejdsfortjeneste til for ldre med et barn, der er syg eller har et handicap.. Udgifterne p omr det er st rkt lovbundet, men besparelsen vurderes at kunne opn s ved en strammere tolkning af loven. Der er p b de merudgifts- og tabt arbejdsfortjenesteomr det en r kke tolkningsmuligheder, hvor der konsekvent kan g s efter mindsteydelsesprincippet. I forhold til tabt arbejdsfortjeneste vil det betyde en strammere tolkning af mindstekravet for tabets stłrrelse og l ngde. Det forventes en samlet besparelse p 0,5 mil. kr. p rsbasis, hvilket vil sige kr kr. for Konsekvens: Der kan forventes flere klagesager ift. tolkning af merudgiftsbestemmelserne og bestemmelserne for tabt arbejdsfortjeneste efter mindsteydelsesprincippet. S rlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse Vedr. STUen er der indregnet en samlet besparelse p 3,585 mill. kr. i 2009 og mill. kr. i 2010 som fłlge af lavere elevtal end forudsat ved budgetl gningen samt nedl ggelse af rskursus for udviklingsh mmede. Besparelsen ved at nedl gge rskursus for udviklingsh mmede er 0,7 mill. kr. i 2009 og 1,4 mill. kr. i CSV Randers udbyder et rskursus til voksne udviklingsh mmede og andre med s rlige behov. Der gives kompenserende specialundervisning med det form l at l re kursisten at kompensere for handicap og andre vanskeligheder. M lgruppen er udviklingsh mmede, der i nogle r har v ret i beskyttet besk ftigelse, som łnsker at l re noget nyt, f et afbr k i hverdagen o.lign. rskurset havde oprindelig deltagere fra en lang r kke kommuner, men er i dag hovedsagelig en aktivitet betalt af Randers Kommune. Det er forventningen at n rs hold udelukkende vil best af Randers borgere. ste Konsekvensen vil v re en del protester over, at man ikke l ngere yder livslang uddannelse ogs for handicappede. De faglige konsekvenser af en nedl ggelse af rskurset vil blive minimeret af dels muligheden for at tage en STU og dels en r kke nye tiltag p dagomr det, hvor man bl.a. har igangsat et m lrettet uddannelsesforlłb for aktivitetsbrugerne. Det forventes derfor, at funktionen fremover kan l gges p dagomr det. De elever, der var tilt nkt en plads p rskurset vil typisk g i et dagtilbud. For at głre besparelsen total laves en venteliste til dagtilbuddene svarende til rskursusoptaget. Oprettelsen af en venteliste vil betyde at, at de hjemmeboende voksne, som vil st p en venteliste til et aktivitetstilbud, i en periode har en forringet

3 - 3 - mulighed for social og faglig stimulering. Handicappede voksne, botr ning: For at opn bedre styring og harmonisering af serviceniveauet p handicapomr det indfłres der central ledelsesvisitation p alle sager i specialbistand. Der henvises i łvrigt til bem rkningerne under handicap, błrn. P voksenomr det er der det specielle forhold g ldende, at Randers kommune for op mod 60% af pladser kun er betalings- og ikke handlekommune. Det betyder, at sagsbehandlingen foreg r i en anden kommune (bop lskommunen), hvorved Randers kommune ikke har nogen reel indflydelse p sammens tningen af tilbuddet. Der kan f.eks forekomme prisstigninger ved, at bop lskommunen giver et nyt og dyrere tilbud eller accepterer, at prisen p et allerede godkendt tilbud łges. Hvis der er v sentlige ndringer skal betalingskommunen informeres, hvilket dog ikke sker i alle tilf lde. En anden mulighed for prisstigning er, at der ved det anvendte tilbud ndres i takststrukturen s ledes, at tilbuddet f r flere takster (differentierede takster), hvor Randers kommunes borgere kommer i en hłjere takstgruppe. Handicappede voksne, botilbud: Mindreudgiften til botilbud skal ses i sammenh ng med merudgifterne til botr ning, idet mange af botilbuddene omkonteres til botr ning. Dette g lder eksempelvis de dele af de tidligere amtsinstitutioner, hvor beboerne har egen bolig med almindelig lejekontrakt. Besk ftigelses- og aktivitetstilbud: Besparelsen p besk ftigelses- og aktivitetstilbud er dels opn et ved et m lrettet arbejde for at oml gge de tidligere amtslige dagtilbud til en mere moderne form, dels ved en stram udgiftsstyring. Merudgifter til handicappede: Omr det omhandler merudgifter til voksne med handicaps. Udgifterne p omr det er st rkt lovbundne. Der kan dog opn s besparelser p omr det ved en strammere tolkning af loven. Der er en r kke tolkningsmuligheder, hvor der konsekvent kan g s efter mindsteydelsesprincippet. Det forventes en samlet besparelse p 0,5 mil. kr. p rsbasis, hvilket vil sige kr kr. for Konsekvens: Der kan forventes flere klagesager ift. tolkning efter mindsteydelsesprincippet. Betaling for mad: P bostederne Harridslev, Marienborgvej og Hłvejen laves der mad til beboerne.

4 - 4 - Madlavning er ikke en del af en p dagogisk indsats. Madservicen kan sammenlignes med den madservice der er p ldrecentrene. Beboerne p voksen botilbuddene betaler i dag m nedlig kostpenge, der svarer til r varerpriserne, men ikke for kłkkendriften. Det foresl s, at beboerne betaler p samme niveau som p ldreomr det. Der vil med dette forslag v re en merindt gt p kr rligt og i 2009 kr Konsekvens: Der kan forventes en brugerutilfredshed over en łget brugerbetaling for det samme indhold. Men det findes rimeligt, at brugerne betaler det samme som p andre omr der, som f.eks ldreomr det. Afskaffelse af takstforhłjelse p egne tilbud: Handicapomr det łnsker at fastholde takststrukturen p egne tilbud og tilbud kłbt ved andre kommuner eller region. For at opn dette fjernes takstforhłjelser p egne tilbud. Udover den konkrete besparelse vil det styrke Randers Kommunes forhandlingsposition overfor andre kommuner eller regioners krav om takstforhłjelse p borgere, hvor Randers kommune er betalingskommune. Der ligger alts ogs en vigtig signalv rdi i forslaget. Afskaffelse af takstforhłjelser p egne tilbud betyder ikke, at der i s rlige tilf lde kan v re enkelte borgere, hvor der er behov for en s rligt tilrettelagt indsats. I de tilf lde vil der kunne gives en till gsydelse i en afgr nset periode, hvor indsatsen finder sted. Men alts ikke en generel takstforhłjelse. Der er pt. kun to tilf lde af takstforhłjelser p kommunens egne tilbud. Dette giver en samlet besparelse p kr. Besparelse p diverse puljer: Handicapomr det har en r kke puljer, der har v ret afsat til udviklingsprojekter indenfor omr det. Aftaleenhederne indenfor handicapomr det har med aftalerne igangsat fire store f lles udviklingsprojekter; deltagelse i kvalitetsmodellen p det sociale omr de, implementering af Bosted-systemet, deltagelse i Gennembrudsprojektet samt udvikling af IKT p omr det. Dele af disse projekter her t nkes s rligt p Gennembrudsprojektet, har betydet, omr det har v ret i stand til at igangs tte udviklingsprojekter til en v sentlig lavere omkostning end fłrst antaget. De aftalte udviklingsprojekter vil s ledes blive gennemfłrt, blot med en anden finansiering end fłrst antaget. Dermed er det muligt at foretage en Øngangsbesparelse p kr. p handicapomr dets udviklingspuljer. Hjemmedag for voksne: Handicapomr det har undersłgt brugen af hjemmedage, dvs. dage hvor brugere der er indskrevet p et dagtilbud, er hjemme p botilbuddene. En hjemmedag bruges til mange forskellige form l, heriblandt hjemmevejledning, l gebesłg, indkłb, afslapning, hygge. Analysen viser, at der er stor forskel i brugen af hjemmedage p de enkelte tilbud. M let er at harmonisere antallet af hjemmedage, s der opn s det samme niveau hjemmedage som p de gamle amtsinstitutioner. Harmoniseringen skal dog tage hensyn til brugernes forskellige behov. Eksempelvis har brugere i bof llesskaber

5 - 5 - relativt mange hjemmedage, men disse bruges overvejende til hjemmevejledning, der ligger i dagtimerne. Konsekvens: Der kan forventes stor modstand fra brugere og p rłrende, idet hjemmedage er et omr de hvor der er en stor grad af fłlelsesm ssig involvering. Det er derfor nłdvendigt, at der tilrettel gges en proces, hvor der bliver mulighed for at tale med brugere og p rłrende. Det forventes ikke at kunne ske fłr budget Det forventes, at der vil kunne spares 1 mio. kr. Aflastning: Omr det omhandler aflastning af handicappede błrn og voksne. Omr det vil fortage en samlet besparelse p 1 mio. kr. Omr det har haft et relativt hłjt forbrug af aflastningsforlłb, idet aflastning er blevet anvendt som et alternativ til eller en udskydelse af en anbringelse. Med en besparelse p 1. mio. kr. er det fortsat muligt at fastholde et rimeligt serviceniveau for aflastningsordningerne. P błrneomr det er der ca. 130 aflastningsforlłb med en samlet łkonomi p 8 mio. kr. Aflastningsomr det er sammensat af : Aflastning p Holberghus Kłb af aflastning i region eller andre kommuner, prim Barnepigeordningen efter 41. Private plejefamilier, i begr nset omfang rt Egehłj Der opleves et generelt pres p aflastningsordninger, bl.a. som et alternativ til anbringelse. Aflastningen, der kłbes ved region og andre kommuner er ofte pakkelłsninger, der betyder, at det ikke er muligt med en nedjustering af den enkelte aflastningsordning. Barnepigeordningen, der hłrer ind under aflastningsomr det har i de seneste r v ret i v kst. Besparelsen skal ske ved fłlgende tiltag: Hjemtagning af omkostningstunge aflastningsforlłb i regionen. Kommunen vil selv etablere aflastningsforlłb for de hjemtagne Neds ttelse af visiterede aflastningsdłgn pr. barn/borger Oprettelse af venteliste p aflastningsdłgn for błrn og voksne Fastholde v kst i brugen af barnepigeordningen, idet ordningen g r ind under 41 merudgifter, hvor der 50% refusion. V ksten i barnepigeordningen skal i nogen grad kompensere for nedsk ringen i visiterede aflastningsdłgn. Det forventes, at der med disse tiltag vil kunne spare 1 mio. kr. pr. r og i 2009 Hjemtagning af borgere. Randers kommune har pt. 6 borgere i et aktivitetstilbud ved Region Midts G rden i Paderup. De 6 borgeres placering i tilbuddet er prim rt historisk begrundet, idet de har v ret indskrevet i tilbuddet fłr kommunesammenl gningen. Der er tale om et relativt dyrt tilbud med en dłgntakst p 599 kr. Det vil sige en rsudgift p ca. 1,3 mill. kr. for

6 - 6 - de seks personer. Det er handicapomr dets vurdering, at kommunens egne aktivitetstilbud vil kunne rumme de 6 borgere. Handicapomr det łnsker derfor at hjemtage de 6 borgere og omklassificere dem til kommunes egne aktivitetstilbud til en samlet pris p ca kr. Derved foretages en besparelse p i alt 1 mio. kr. pr. r og i Konsekvens: Dagomr det f r et merindtag, idet der indskrives en gruppe brugere i den tunge kategori til en relativ lav pris. Det vil betyde, at der skal ske en omorganisering i omr det for at det er muligt at lłfte opgaven. Regulering af taksterne. Tilbuddene m hverken give over- eller underskud, hvilket betyder, at Randers kommunes institutioner skal tilbagebetale kr i 2010 gennem lavere takster. I fłlge takstregulativet skal et eventuelt over-/underskud reguleres i de kommende rs takster s ledes, at et eventuelt underskud vil medfłre en hłjere takst, men et overskud skal inddrives ved at neds tte taksten. Problematikken er bl.a blevet omtalt i Revisionsberetning nr. 7, der blev behandlet p byr dsmłdet den 11. maj 2009.