Notat. Udviklingen i hjemmeplejen.

Transkript

1 SOCIAL OG SUNDHED Dato: 2. oktober 2015 Tlf. dir.: Fax. dir.: Kontakt: Pernille Hvilsted Udviklingen i hjemmeplejen. Notat Hjemmeplejen gennemførte 1. februar 2014 en organisationsændring, hvor medarbejderne blev opdelt i 9 teams, som hver havde nogle særlige kompetencer indenfor forskellige fagområder eks. rehabiliteringsteam og kronikerteam. Denne opdeling skulle sikre, at borgerne blev mødt af medarbejdere, der var fagligt klædt på til at håndtere og imødese lige netop de behov, borgerne havde. Udvidelse af antal medarbejdere samt sammensætningen af disse: En af ændringerne i den nye organisation var, at dele af Social- og sundhedshjælperne skulle erstattes med flere Social- og sundhedsassistenter for, at opruste på de faglige kompetencer. Hensigten var og er, at Social- og sundhedsassistenterne med deres kompetencer kan varetage helhedspleje og dermed undgås, at borgerne har kontakt med for mange forskellige hjælpere. Samtidig er Social- og sundhedsassistenterne i højere grad i stand til at observere og arbejde forebyggende (i samarbejde med sygeplejersken), hvilket er vigtigt, når indlæggelser og genindlæggelser skal undgås. Ligeledes skulle der ske en oprustning på antallet af sygeplejersker; dels for at øge kvaliteten og dels for, at kunne løse flere af de komplekse opgaver, der er og stadigvæk vil komme som følge af fx hospitalernes kortere og kortere indlæggelsestid. Flere borgere får dermed et behov for en pleje og en behandling, der stiller krav til sygeplejerskens kompetencer. Generelt får sygeplejerskerne tillige flere opgaver, der handler om deltagelse i projekter, konferencer, intern koordination m.m. Det betyder gennemsnitlig at mere tid går med aktiviteter, der ikke direkte er relateret til kerneopgaven i borgerens hjem (ATA tid). Ved nyansættelser falder produktiviteten altid i de første måneder, indtil medarbejderne er introducerede og godt inde i deres arbejdsopgaver.

2 Hjemmeplejen har samtidig med udvidelsen af antal medarbejdere også haft en stor personaleomsætning generelt. Dette har indvirket negativt på produktiviteten. Også i 2015 er antallet af medarbejdere steget om end marginalt målt i antal fuldtidsstillinger fra 294 til 296. Personale Personale (antal hoveder) i alt Personale (antal fuldtidsstillinger) i alt Note: antallet af medarbejdere er opgjort pr. 1. september i pågældende år. Inden for de 3 store personalegrupper har personalesammensætningen udviklet sig således, at antallet af social- og sundhedshjælpere er faldet med 7 fuldtidsstillinger, antallet af social- og sundhedsassistenter er steget med 5 fuldtidsstillinger og antallet af sygeplejersker er steget med 1 fuldtidsstilling. Personale Antal social- og Antal personer sundhedshjælpere Fuldtidsstillinger Antal social- og Antal personer sundhedsassistenter Fuldtidsstillinger Antal sygeplejersker Antal personer Fuldtidsstillinger Udviklingen i leverede timer og antal borgere, der modtager hjemmepleje: Hjemmeplejen omfatter områderne Hjemmehjælp, som er praktisk hjælp og personlig pleje og Hjemmesygeplejen. Ses der i første omgang på hjemmehjælpen, så er der sket en udvikling i flere leverede timer. Stigningen fra 1. halvår 2013 til 1. halvår 2015 på gennemsnitlig 8,9 pct. jf. Figur 1. Figur 1: Leverede timer til Hjemmehjælp Note: Hjemmehjælp omfatter praktisk hjælp og personlig pleje. I 1. Halvår 2015 modtog borgerne i Ballerup Kommune således i alt timers hjemmehjælp. For så vidt Hjemmesygeplejen, er der sket en udvikling i leverede timer fra timer 1. Halvår 2013 til timer i 1. Halvår 2015 jf. Figur 2. En stigning på 21,6 pct. Side 2

3 Figur 2: Leverede timer i Hjemmesygeplejen, En vurdering af udviklingen i antal leverede timer for både hjemmehjælp og hjemmesygepleje skal bl.a. ses på baggrund af udviklingen i antal unikke borgere, der har haft behov for denne hjælp. Her må det imidlertid konstateres, at når der ses på hjemmehjælpen er antallet af unikke borgere faldet fra borgere til borgere. Et fald på 5,4 pct. Der vil naturligvis for sådanne opgørelser forekommer naturlig variation i tallene, som følge af fx årstidsvariation, men omvendt kan faldet i antal borgere være indikation af en gennemsnitlig faldende produktivitet i hjemmehjælpen. Figur 3: Antal unikke borgere i hjemmehjælpen Da antallet af leverede timer på den ene side er steget og antallet af borgere på den anden side er faldet betyder det, at den enkelte borger i gennemsnit har modtaget flere timer 1. Når der ses på hjemmesygeplejen er udviklingen omvendt; her er antallet af unikke borgere steget med 22,6 pct. fra timer til timer jf. Figur 4. 1 Det har ikke været muligt ud fra data at efterprøve om stigningen i antal timer til den enkelte borger kunne skyldes, at borgerne gennemsnitligt også er blevet mere komplekse og dermed har haft behov for mere hjælp og pleje. Side 3

4 Figur 4: Antal unikke borgere til hjemmesygepleje, Samlet set er vurderingen at hjemmeplejen under ét fra 1 halvår 2013 til 1. Halvår 2015 har præsterede flere timer til borgerne, men at denne stigning i timer ikke fuldt ud kan forklares med tilsvarende flere borgere. Den udgiftsmæssige konsekvens af det billede er, at hjemmeplejen er blevet dyrere. Det er samlet set og i forhold til, hvad det koster at levere en time til borgeren. Dette billede understøttes yderligere i nedenstående afsnit, hvor der er set nærmere på lønudviklingen i hjemmeplejen, som synes at have været større end, hvad almindeligvis kan antages for en periode på 2 år. Lønudviklingen i hjemmeplejen i perioden 2013 til 2015 I den kommunale hjemmepleje er de udførende faggrupper henholdsvis Social- & Sundhedshjælpere (SSA), social- & Sundhedsassistenter( SSA) og sygeplejersker (SPL). Hvor SSH og SSA udelukkende udgør hjemmehjælpen, forholder det sig således at hjemmesygeplejen både er SSA og SPL. En lang række af sygeplejeydelserne udføres af SSA på delegation og supervision af SPL; i gennemsnit er det 7 ydelser ud af hver 10 sygeplejeydelse. Baseret på en stikprøve af medarbejdere fra de tre faggrupper, der har været ansat i hele perioden, er lønudviklingen opgjort. For de tre faggrupper har den gennemsnitlige vækst i lønnen om året været på 4,0 pct. eller det der svare til et samlet løft fra 2013 til 2015 på gennemsnitligt 8,1 pct. Ses der på de enkelte faggrupper har væksten været noget forskellig jf. Figur 5 Figur 5: Lønudviklingen fra 2013 til 2015 (procent) 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 SSH SSA SPL Side 4

5 SSH har haft en stigning på 1,9 pct. pr. år svarende til et løft fra 2013 til 2015 på 3,7 pct. SSA har haft en stigning på 6,8 pct. pr. år svarende til et løft på 13,7 pct. Endelig har SPL haft en stigning på 3,4 pct. pr. år, svarende til et løft på 6,8 pct. Til sammenligning har lønudviklingen generelt i kommunerne i samme periode på socialområdet været gennemsnitlig 1,9 pct. pr. år, svarende til et løft i perioden på 3,8 pct. 2. Der er grund til en vis forsigtighed i sammenligningen, idet der kan være forskelle i afgrænsningen af faggrupper og de lønelementer, der er udvalgt. Alligevel må det vurderes at udviklingen for Ballerup Kommunes hjemmepleje ligger på et højere niveau, selv når der trækkes lidt fra i tallene. Udgiftsmæssigt tyder det således på, at der i hjemmeplejen er sket en relativ fordyrelse af lønomkostningen pr. leverede time. Økonomisk udfordring: De flere leverede timer i hjemmeplejen kan i nogen grad forklares med behovet for flere timer pr. borger i hjemmehjælpen og med flere timer til flere borgere i hjemmesygeplejen. Men derudover er der også en selvstændig opdrift i udgifterne i hjemmeplejen, der i hovedsagen handler om faldende produktivitet og øgede lønomkostninger. Hjemmeplejen kan i 2015 ikke dække deres lønudgifter til hjemmehjælpsdelen med den indtægt de modtager for leverede hjemmehjælpstimer. Den kommunale hjemmepleje forventer, at gå ud af 2015 med et underskud på ca. 5 mio. kr., lidt under de tilladte 4 %. Fra 2013 overførte hjemmeplejen et overskud på ca. 3,4 mio. kr. Dette overskud blev brugt i En af årsagerne var det markant stigende vikarforbrug set i forhold til foregående år. Vikarforbrug i kr. Vikarforbrug Hjemmepleje Sygeplejen Kr. i alt Den kommunale hjemmepleje gik ud af 2014 med 0,- kr. Organisatorisk udfordring: De kommende år med specielt flere ældre vil betyde, at hjemmeplejen generelt må forudse at der skal leveres flere ydelser og dermed flere timer til borgerne. Demografi- & Budgetmodellen tager højde for dette, men under forudsætning af en uændret delegeringsgrad fra SPL til SSA jf. ovenfor. Såfremt delegeringsgraden falder og SPL samtidig selv skal udføre en større andel af opgaverne vil det selvstændigt betyde øgede udgifter. Det er et resultat af, at dels højere lønudgifter til SPL og at SPL generelt har en lavere ATA-procent end SSA s ATA-procent. I princippet er der fire scenarier alt efter om der er tale om en faldende eller en stigende delegeringsgrad sammenholdt med et uændret eller et stigende budget. Se tabellen nedenfor. 2 Kilde: Statistikbanken, Lønindeks for Kommuner, Socialområdet, tabel ILON42 Side 5

6 Falder delegeringgraden Uændret budget Flere timer udføres af sygeplejesker. Da ATAprocenten er mindre end for SSA vil der for samme budget præsteres færre udførte timer sammenlignet med SSA. Demografien vil ikke i tilstrækkeligt omfang kunne imødekommes. Øget budget En faldende delegeringsgrad kan kompenseres med en tilsvarende stigning i budgettet, således at behovet for leverede timer holdes uændret. Derudover skal budgettet også øges for at imødekomme den demografiske udfordring. Stiger delegeringsgraden Der er en øvre grænse for, hvor høj delegeringsgraden kan blive. I dag er den ca. 70 pct, men kan givet øges lidt til. Det betyder, at der kan præsteres flere timer for det samme budget. Det vil give mulighed for i større grad at imødekomme demografiens udfordringer Kombinationen af en stigende delegerinsgrad og et øget budget vil give gode muligheder for at imødekomme den demografiske udfordring. Organisationsændringen i 2014 i hjemmeplejen har skullet finde sted indenfor den gældende økonomiske ramme, hvilket har vist sig, at være en større udfordring end forventet. Der kan således være behov at følge op på organisationsændringen med henblik på at vurdere om de oprindelige mål med ændringen er indfriet eller om, der er opstået barriere som gør det vanskeligt for hjemmeplejen at indfri målene. En sådan vurdering vil bl.a. skulle se på antallet af teams, specialister og om kompetencer og arbejdsgange er optimale. Der er i øjeblikket udarbejdet en intern handleplan, som tager fat på nogle af disse spørgsmål. En række tiltag gøres allerede i 2015, som skal bidrage til at gøre hjemmeplejen mere robust og effektiv fremover. Side 6