Demografi og generelle udviklingstendenser p handicapomr det i Randers Kommune

Transkript

1 Notat Forvaltning: Social- og Arbejdsmarked Dato: J.nr.: Br.nr.: Udf rdiget af: Christian Forchhammer Foldager & Ulrik Lłvehjerte Vedrłrende: Demografi Notatet sendes/sendt til: Demografi og generelle udviklingstendenser p handicapomr det i Randers Kommune I budgetmaterialet i forbindelse med budget 2011 fremg r det, at demografien og andre udviklingstr k inden for handicapomr det vil v re udgiftsdrivende for Randers Kommune fremadrettet. I dette notat skitseres disse udviklingstr k. Notatet baseres p oversigter af den demografiske udvikling dels p landsplan og dels i Randers Kommune. Herudover er baggrundsmaterialet en SFI rapport fra 2010 der beskriver v kstfaktorerne p det specialiserede socialomr de samt en f lles analyse af udgiftsdrivende forhold p det specialiserede socialomr der udarbejdet af Kłbenhavn, rhus, Aalborg, Odense, Esbjerg og Randers Kommuner (efterfłlgende 6by analysen). Endelig indg r statistik og opgłrelser fra socialomr det i Randers Kommune ogs som baggrundsmateriale for notatet. Voksne med handicap Af 6 by analysen fremg r det, at 6 byerne p voksenhandicapomr det fra 2007 til 2010 har oplevet en betydelig efterspłrgselsv kst i forhold til botilbud, og s rligt i forhold til stłtte i eget hjem. Kłbenhavn og Randers oplever i perioden v kst i udgifter p handicapomr det. Randers Kommune har haft en v kst p n sten 30% i det samlede antal af sager p voksenomr det. Samlet set oplever 6 byerne et stigende behov for s rlige stłtteforhold og foranstaltninger, hvor borgerne, enten som fłlge af domme, eller som fłlge af ndret adf rd og stłttebehov, tildeles ekstra stłtte udover den normale normering. En anden udgiftsdrivende faktor, som byerne oplever, er et tidligere łnske om botilbud fra unge p 18 r med handicap, som ikke er i stand til at klare sig fuldst ndig. Tidligere blev denne gruppe boende hjemme i en l ngere rr kke.

2 - 2 - Samlet set har 6 byerne konstateret fłlgende udviklingstendenser p voksenhandicapomr det: 50% stigning i antal voksne i medicinsk behandling for ADHD Borgere med handicap łnsker i dag i hłjere grad en selvst ndig bolig som 18- rige og ikke som tidligere, n r deres for ldre ikke kan passe dem l ngere En r kke handicap, som tidligere forblev ubehandlede, modtager i dag i stigende omfang socialp dagogisk stłtte Fremskridt inden for sundhedsv snet betyder, at borgere med handicap i dag opn r en markant hłjere levealder end tidligere, og at flere overlever hjerneskader erhvervet i forbindelse med ulykker, og flere overlevende for tidligt fłdte błrn En l ngere levealder blandt borgerne fłrer til et łget behov for pladser Som i normalsektoren medfłrer den hłjere levealder samtidig et stłrre plejebehov. Dette er s rligt g ldende i forhold til gruppen af udviklingsh mmede, som i en tidlig alder kan udvikle demens med deraf fłlgende v sentlig ndring i stłttebehov. Som det fremg r af afsnittet om błrn og unge med handicap modsvares tilgangen p voksenomr det ikke af et tilsvarende fald i tilgangen p błrn og ungeomr det. De sidste 4 r, har der v ret en stigning i antallet af borgere som er registreret p b de Voksen handicap- og Psykiatriomr det. Denne registrering medfłrer ikke nłdvendigvis at der er tildelt en ydelse pt. Omvendt m man alt andet lige forvente at en stigning af registrerede, p sigt vil medfłre en stigning i antallet af borgere som modtager en eller flere ydelser.

3 - 3 - Błrn og unge med handicap Teknikken indenfor sundhedsv snet i forhold til fosterdiagnostik głr, at man kunne forvente et fald i błrn der fłdes med handicap. Samlet set er dette dog ikke tilf ldet antallet af błrn der fłdes med handicap er stort set u ndret. Dette skyldes blandt andet, at danske kvinder fłder i en hłjere alder end tidligere, og at stłrre del af de tidligt fłdte błrn reddes. Undersłgelser viser s ledes mange flere handicaps hos pr mature błrn sammenholdt med andre błrn. En screening af błrn, der havde en fłdselsv gt p under 1500 gram viser at 26% af disse havde autisme. Blandt błrn der var fłdt mellem uge havde 36% af dem en forsinket udvikling ved det 3 r, hvilket markant łger risikoen (70%) for at barnet udvikler en s rlig alvorlig form for ADHD. P landsplan fłdes der rligt mindst błrn med disse handicaps. Af 6-byernes undersłgelse fremg r det af en opgłrelse af udgifts og aktivitetsudviklingen, at anbringelser af błrn og unge har v ret nogenlunde stabil i rene Dog har Randers Kommune haft en v kst p 10% og rhus en v kst p 16% i rene. Derimod er der for alle byer bortset fra Esbjerg en markant stigning b de i aktivitets- og udgiftsniveau p omkostninger til plejefamilier og opholdssteder og til dłgninstitutionspladser til błrn og unge med handicap. I Kłbenhavn er stigningen p udgifter til dłgninstitutionspladser i perioden p 31% mens den i Randers er p hele 34% Foruden den ovenst ende udviklingstr k oplever 6-byerne samlet en łget efterspłrgsel efter psykologiske/psykiatriske udredninger. Generelt er det ressourcekr vende at skabe foranstaltninger til błrn og unge med psykiatriske diagnoser og eller kombineret med handicap. Samlet set har 6 byerne konstateret fłlgende udviklingstendenser p błrneomr det En p vist stigning p 40% i antallet af błrn, der modtager medicinsk behandling for ADHD I Kłbenhavns Kommune har 43% af de anbragte błrn og unge en psykiatrisk diagnose Randers Kommune forventer en v kst p 88% fra i antallet af błrn, som udredes i błrnepsykiatrien, og efterfłlgende f r et tilbud. Markant overrepr sentation af fysiske og psykiske funktionsneds ttelser blandt det stigende antal for tidligt fłdte błrn og błrn med lav fłdselsv gt.

4 - 4 - Den demografiske udvikling og de generelle udviklingstr k p błrneomr det betyder konkret, at Randers Kommune siden juni 2007 har haft en stigning i antallet af błrnesager med 34%. konomiske udviklingstr k De forventede udgifter i 2011, viser en łget gennemsnitsudgift for borgere i alderen r. En forklaring kunne v re, at man i den alder skal til at indstille sig p voksenlivet, og mere konkret finder ud af hvilke muligheder og begr nsninger man har. Desuden v lger en del i den aldersgruppe at flytte hjemmefra. Den gennemsnitlige udgift er ogs hłjere i rs alderen. Her kunne en medvirkende forklaring v re, at eventuelle demens problematikker m ske bliver tydeligere omkring den alder. Endelig ser man łgede udgifter, n r borgerne er i starten af halvfjerdserne og firserne.

5 - 5 - Her ses, at de forventede totale udgifter i 2011, viser en sammenh ng med hłjere gennemsnitspriser for de rige og de rige, men ikke med de 70+ rige. For sidstn vnte gruppe, er en del af forklaringen antagelig, at antallet af borgere i disse aldersgrupper er s lille at udsving hos f borgere betyder relativt meget for gennemsnittet Ser man frem mod r 2020, viser prognoser fra Danmarks Statistik, at antallet af personer i de mest udgiftskr vende aldersgrupper forventes at stige (se nedenfor). Vi ved ikke om aldersfordelingen p handicapomr det, vil fłlge ndringen i alderssammens tning for befolkningen som helhed. Vi ved derimod at hvis vi antager, at den samme procentdel i hver aldersgruppe vil have behov for ydelser p handicapomr det, vil vi se et stigende pres p łkonomien p omr det i rene fremover. Sammenfatning Andelen af borgere p handicapomr det viser stigninger i aldersgrupperne og rige, samt i aldersgruppen 70+. Denne udvikling kan meget vel alene antages at medfłre tilsvarende stigninger i udgiftpresset p handicapomr det. Sammenholdes dette med nogle af den tidligere omtalte 6 by analyses konklusioner, er det vanskelligt at se sig ud af et demografisk og diagnostisk udgiftspres i rene fremover. I forbindelse med budgetforlig blev det besluttet, at indregne et belłb til delvis d kning af det demografiske udgiftspres p handicapomr det. Handicapomr dets del af det samlede notat til łkonomiudvalget udgłres af nedenst ende afsnit Demografireguleringer p handicapomr det. Afsnitter sammenfatter demografiens forventede betydning for omr det łkonomi. Demografireguleringer p handicapomr det I forbindelse med budgetforlig blev det besluttet, at indregne et belłb til delvis d kning af det demografiske udgiftspres p handicapomr det. Der er s ledes indregnet et belłb p 1 mio. kr. i 2011 stigende til 4 mio. kr. i Som n vnt indledningsvis har łkonomiudvalget besluttet at der skal udarbejdes forslag til en egentlig demografiregulering p handicapomr det, jf nedenfor.

6 - 6 - Gennemsnitspriser pr. aldersgruppe Forvaltningen har gennemg et samtlige sager i 2011 og den forventede udgift som fłlge heraf. P den baggrund er der beregnet gennemsnitspriser for hver enkelt alderstrin og disse er efterfłlgende sammenfattet i fłlgende alderskategorier Tabel 14 Gennemsnitspriser pr. alderskategori Gns priser Kr rige rige rige rige rige rige rige rige rige Som det fremg r af ovenst ende tabel, er der relativt stor forskel p de gennemsnitlige priser p borgere som modtager tilbud, afh ngigt af,aldersgruppen. Forventet udvikling i antal indenfor m lgruppen Forvaltningen har opgjort antallet af handicappede i 2011 indenfor ovenn vnte kategorier. Forudsat u ndret andel pr. alderskategori kan der med udgangspunkt i kommunens befolkningsprognose forventes fłlgende udvikling i antal handicappede: Tabel 15 Forventet udvikling i antal indenfor m lgruppen Antal m lgruppe rige rige rige rige rige rige rige rige rige I alt Det skal bem rkes, at foruds tningen om u ndret andel i forhold til det samlede antal indenfor alderskategorien givetvis ikke vil holde. Indenfor flere kategorier m der endda forventes en kraftigt stigende andel P voksenhandicapomr det har 6-byerne s ledes fra 2007 til 2010 oplevet en betydelig efterspłrgselsv kst i forhold til botilbud, og s rligt i forhold til stłtte i eget hjem. Kłbenhavn og Randers oplever i perioden v kst i udgifter p handicapomr det. Randers Kommune har haft en v kst p n ste 30% i det samlede antal af sager p voksenomr det. Samlet set har 6 byerne konstateret fłlgende udviklingstendenser p błrneomr det: En p vist stigning p 40% i antallet af błrn, der modtager medicinsk behandling for ADHD.

7 - 7 - I Kłbenhavns Kommune har 43% af de anbragte błrn og unge en psykiatrisk diagnose. Randers Kommune forventer en v kst p 88% fra i antallet af błrn, som udredes i błrnepsykiatrien, og efterfłlgende f r et tilbud. Markant overrepr sentation af fysiske og psykiske funktionsneds ttelser blandt det stigende antal for tidligt fłdte błrn og błrn med lav fłdselsv gt. I 2010 har nettotilgang i borgere med nye tilbud, medfłrt łgede udgifter p knap 3 mio. kr. De beregnede demografireguleringer nedenfor m derfor betegnes som et absolut minimum. Demografireguleringer p handicapomr det Med udgangspunkt i ovenst ende gennemsnitspriser (tabel 14) samt en forventede udvikling i antal indenfor m lgruppen (tabel 15) kan der beregnes fłlgende demografibelłb i : Tabel 16 Beregnede demografireguleringer p handicapomr det kr rige rige rige rige rige rige rige rige rige I alt Tabellen viser merudgifter p 3,1 mio. kr. i 2012 i forhold til Og i 2015 skal der bruges 13,2 mio. kr. mere end i Som n vnt ovenfor er der her tale om minimumsbelłb, som ikke medregner den stigning som fłlger af, at andelen af en rgang som har fx ADHD, er kraftigt stigende.