Notat. Ny strategi for den virksomhedsrettede aktivering. igangs ttelse af Nytteaktivering. 28. april 2011 S & A. Baggrund

Transkript

1 Notat Forvaltning: S & A Dato: J.nr.: Br.nr.: 28. april 2011 Udf rdiget af: Ole Andersen Vedrłrende: Kommunens brug af virksomhedspraktikker og ans igangs ttelse af Nytteaktivering ttelse med lłntilskud samt Notatet sendes/sendt til: HJN og EM Ny strategi for den virksomhedsrettede aktivering 1. Baggrund Finanslovaftalen ndrede radikalt p refusionsreglerne ved aktivering af ledige. Ud fra et kommunalłkonomisk synspunkt er det derfor blevet vigtigt at satse p virksomhedsrettet aktivering, da det udlłser en statslig refusion p 50 % af forsłrgelsen, mens andre typer af tilbud samt passiv forsłrgelse medfłrer, at kommunen skal finansiere 70 % af udgiften. Randers Kommune har derfor behov for at łge sit fokus p den virksomhedsrettede aktivering. N rv rende notat giver et bud p, hvordan strategien błr v re i fremtiden. Der fokuseres p fłlgende m lgrupper: Modtagere af ledighedsydelse Modtagere af sygedagpenge Modtagere af dagpenge (forsikrede ledige) Modtagere af kontanthj lp Desuden vil notatet indeholde et forslag til igangs etablering af f.eks. renholdelsesteams mv. ttelse af s kaldt nytteaktivering s som 2. Nye tider ny tilgang Udgangspunktet for en ny strategi er, at der skal ske en betydelig styring af indsatsen. Jobcenter Randers m l er, at vi i fremtiden har meget st rke kompetencer i forhold til at beskrive personerne i de enkelte m lgrupper s godt, at det er muligt at skabe et godt match

2 - 2 - mellem de udbudte praktikker m.v. og borgerens behov. Organisatorisk har jobcentret i det seneste r arbejdet med en ny organisationsform i forhold til udplacering p arbejdsmarkedet. Medarbejderne har arbejdet med en udvikling og afvikling af kompetencer s ledes, at man har opdelt den virksomhedsrettede indsats s ledes, at Et antal virksomhedskonsulenter udfłrer det opsłgende arbejde i forhold til virksomhederne. De skaber de fornłdne praktikker og lłntilskud med udgangspunkt i de definerede behov. Udfordringen er her f.eks. at f solgt produktet korrekt, s ledes at en praktik i 10 timer til en person p ledighedsydelse (LY) reelt set ogs kan bes ttes af den p g ldende person, der modtager LY. Et antal jobkonsulenter, der i samarbejde med de socialr dgivere/sagsbehandlere, der har udformet de individuelle jobplaner, har ansvaret for, at borgere i deres opgave portefłlje reelt set matches til de ledige praktikker m.v. Udgangspunktet er, at s fremt der findes et passende match, s er det borgerens opgave i samarbejde med r dgiver og konsulent at indg i den relevante praktik. Hvis dette ikke efterkommes vil lovens regler om sanktioner tr de i kraft. Der skal derfor skabes en pulje af praktikker og lłntilskudspladser blandt private og offentlige arbejdsgivere, som altid er udnyttet. Det skal for god ordens skyld understreges, at opgavevaretagelsen selvfłlgelig er gennemsyret af, at et reelt job selvfłlgelig altid har prioritet i forhold til en praktik eller lignende. Jobcentrets m l er, at antallet at ledige lłntilskudspladser og praktikker aldrig overstiger 10 % af den samlede m ngde. Det er alts her styringen s tter ind, idet det m v re s ledes, at det altid er den ansvarlige sagsbehandler og konsulents opgave at forklare, hvis borgeren i den relevante m lgruppe ikke deltager i et tilbud. Randers Kommune som arbejdsgiver vil v re en v sentlig udbyder af praktikker og lłntilskud. Randers Kommune har i 2011 en kvote til lłntilskud p 303 hel rspersoner. Kvoten er et udtryk for det antal pladser, som Randers Kommune forpligtiger sig til at stille til r dighed overfor Jobcentret. Pr. 3. januar 2011 var der 223,8 i lłntilskud svarende til en udnyttelsesgrad p 73,9. Det er klart, at kommunen med en mere offensiv tilgang skal udnytte sin kvote fuldt ud. 80 personer ekstra vil som udgangspunkt forbedre den kommunale łkonomi med 3 mio. kr. Det forsl s desuden, at der arbejdes p, at antallet af lłntilskudspersoner fordobles, idet alle regler om merbesk ftigelse samt aftale om etiske retningslinjer mellem kommunen og arbejdsmarkedets parter m.v. selvfłlgelig skal respekteres. Dette vil blive drłftet n rmere under afsnittet om de forsikrede ledige. 1 Ifłlge styringslovens 56 har kommunerne, staten og regionerne indenfor en given kvote pligt til at stille lłntilskudspladser til r dighed for jobcentrene til aktivering af ledige1. Leveringskravet er ligeledes g ldende overfor andre aktłrer, som varetager indsatsen for jobcentrene. Det fremg r desuden af styringslovens bekendtgłrelse af 3. juli , at hvis en offentlig myndighed ikke kan tilvejebringe en offentlig lłntilskudsplads indenfor den fastsatte tidsfrist p 24 arbejdsdage, skal den myndighed, der ikke opfylder sin pligt, afholde udgifterne ved tilbud efter lov om en aktiv besk ftigelsesindsats til den ledige i op til 6 m neder (kaldet sanktion). Det alternative tilbud kan best af anden lłntilskudsplads (privat eller offentlig), uddannelse eller virksomhedspraktik. Sanktioneringen for-uds tter, at den offentlige myndighed ikke allerede administrativt har opfyldt sin lłntilskudskvote.

3 Modtagere af ledighedsydelse Personer, der er godkendt til et fleksjob men endnu ikke har fundet et job modtager ledighedsydelse (undtaget personer, hvis forudg ende forsłrgelse var kontanthj lp). Randers Kommune har pr. marts modtagere af ledighedsydelse. Heraf har 113 v ret p ledighedsydelse i mere en 18 m neder. For denne gruppe arbejdes der med en s rskilt indsats, ligesom der arbejdes med en reduktion af tilgangen til m lgruppen. En sag om dette arbejde vil inden afslutningen af fłrste halv r 2011 blive pr senteret for det politiske niveau. Den resterende gruppe skal s fremt de ikke umiddelbart kan tilbydes et fleksjob deltage i et aktivt tilbud. Dette tilbud skal v re virksomhedsrettet, hvis det skal udlłse hłj statsrefusion p 50 %. Forvaltningen foresl r, at der fremadrettet arbejdes efter fłlgende model: For modtagere af LY foresl s det, at alle straks efter tilkendelse deltager i et jobsłgningskursus. Hvis der ikke er fundet besk ftigelse efter fire uger tilbydes vedkommende en praktik 10 timer ugentlig i privat eller offentlig virksomhed. Hvis ikke borgeren selv har fundet praktikken er det Jobcentrets pligt at tilbyde en relevant praktik. Det er łnskeligt, hvis praktikken tager udgangspunkt i borgerens egne łnsker, men det vigtigste er, at praktikken afspejler borgerens behov for sk nehensyn. Deltagelse er obligatorisk. Samtidigt med deltagelse i praktikken deltager borgeren i et kursus i aktiv jobsłgning udbudt af jobcenter Randers. P samme m de tilbydes den gruppe af borgere, der har v ret p LY i en l ngere periode et afklarende tilbud og aktiv jobsłgning. Her er fokus ogs rettet mod, om der er sket ndringer i borgerens helbredsm ssig tilstand, der bevirker, at der skal fokuseres p evt. ndringer i arbejdsevnen. M let er, at % af alle borgere p LY under 18 m neder pr. 1. oktober 2011 er i virksomhedsrettet aktivering 10 timer ugentligt. I marts 2011 var der 331 borgere p LY under 18 m neder. Heraf var 81 i et aktivt tilbud med hłj refusion. M let vil medfłre en forłgelse p knap 200 personer og dermed omkring 8 mio. kr. i merrefusion p rsbasis i forhold til det budgetterede. Der vil m nedligt ske en afrapportering til Arbejdsmarkedsudvalget p opfyldelse. graden af m l 4. Modtagere af sygedagpenge Der ydes 50 % statsrefusion til forsłrgelsen af borgere i virksomhedsrettet aktivering, der modtager sygedagpenge. Hvis de er passive eller deltager i et ikke virksomhedsrettet tilbud skal kommunen finansiere 70 % af ydelsen. Det g lder dog kun i perioden 9 52 uger. De fłrste fire uger er der fuld statsrefusion og i femte til ottende uge deles finansieringen ligeligt 1 Ifłlge styringslovens 56 har kommunerne, staten og regionerne indenfor en given kvote pligt til at stille lłntilskudspladser til r dighed for jobcentrene til aktivering af ledige1. Leveringskravet er ligeledes g ldende overfor andre aktłrer, som varetager indsatsen for jobcentrene. Det fremg r desuden af styringslovens bekendtgłrelse af 3. juli , at hvis en offentlig myndighed ikke kan tilvejebringe en offentlig lłntilskudsplads indenfor den fastsatte tidsfrist p 24 arbejdsdage, skal den myndighed, der ikke opfylder sin pligt, afholde udgifterne ved tilbud efter lov om en aktiv besk ftigelsesindsats til den ledige i op til 6 m neder (kaldet sanktion). Det alternative tilbud kan best af anden lłntilskudsplads (privat eller offentlig), uddannelse eller virksomhedspraktik. Sanktioneringen for-uds tter, at den offentlige myndighed ikke allerede administrativt har opfyldt sin lłntilskudskvote.

4 - 4 - mellem stat og kommune uafh ngigt af indsats. Hvis man har modtaget sygedagpenge i mere end 52 uger b rer kommunen den fulde udgift. Der findes store grupper af sygemeldte borgere, som man ikke kan give aktive tilbud. Det drejer sig om kr ftramte, senhjerneskadede m.v. Randers Kommune vurderer, at ca. 40 % af borgerne mellem 9 52 uger kan deltage i et virksomhedsrettet tilbud. Ved udgangen af april m ned 2011 var 27 % af borgerne i aktivt tilbud med hłj refusion. Strategien til at łge antallet er łget fokus p delvis raskmelding p egen arbejdsplads/hos egen arbejdsgiver. Hvis en s dan ikke findes er m let, at finde relevant praktik i anden virksomhed. Det drejer sig fłrst og fremmest om de forsikrede sygemeldte ledige, hvor Jobcenter Randers som tidligere beskrevet forventer at słs tte et to- rigt projekt i efter ret 2011 stłttet af Besk ftigelsesregion Midtjylland. M let er, at 40 % af borgerne, der har modtaget sygedagpenge mellem 9 og 52 uger pr. 1. september 2011 deltager i et virksomhedsrettet aktivt tilbud. Forvaltningen fłlger lłbende udviklingen i antallet af sager b de over og under 52 ugers varighed samt aktiveringsgraden. Der er for 2012 budgetteret med et fald i antallet af sager over 52 uger til 250 fra nuv rende budgetm l i 2011 p 270. Forvaltningen vurderer p nuv rende tidspunkt ikke at det er muligt at opn en merrefusion i forhold til det budgetterede. 5. Modtagere af dagpenge forsikrede ledige konomien vedr. de forsikrede ledige er s rdeles kompleks. Det er umuligt at give et pr cist bud p, hvordan Randers Kommunes situation ser ud p dette omr de, fłrend vi kender resultatet af den s kaldte midtvejsregulering af besk ftigelsestilskuddet i juli Vi er her afh ngige af mange faktorer, bl.a. hvordan vi performer i forhold til de łvrige kommuner i stjylland. Ud fra en sund logisk tankegang m man dog formode, at der kan skabes en merindt gt/mindreudgift, hvis kommunen łger graden af den virksomhedsrettede aktivering. Alt andet lige vil kommunen have mindre udgifter p 4 mio. kr., hver gang 100 ledige borgere aktiveres i et virksomhedsrettet tilbud. Det foresl s derfor, at Jobcenter Randers arbejder med en model, hvor aktiveringen gradvis łges. Dette skal ske ved, at der skabes et en pulje af velbeskrevne lłntilskudsjobs i den offentlige og private sektor. Det foresl s, at den kommunale kvote jf. punkt 1 udnyttes fuldt ud samt, der frem mod udgangen af 2011 etableres 400 ekstra hel rspraktikker og lłntilskudspladser. Samlet set vil dette alt andet lige generere 19 mio. kr. ekstra. Arbejdsmarkedsudvalget vil i hvert młde blive orienteret om grad af m lopfyldelse.

5 Modtagere af kontanthj lp Indsatsen for match 2 de indsatsklare men ikke arbejdsmarkedsparate kontanthj lpsmodtagere er beskrevet og godkendt af byr det i dets młde den 21. februar Man vedtog her, at 70 % af de unge kontanthj lpsmodtagere skulle tilbydes virksomhedsrettet, uddannelsesrettet eller anden form for aktivering, mens dette skulle g lde for 30 % af de ldste kontanthj lpsmodtagere. Det foresl s, at Jobcenter Randers f r som m l at łge aktiveringen i tilbud med hłj refusion med 100 hel rspersoner frem mod Dette vil give mindre udgifter svarende til 2,5 mio. kr. P samme m de foresl s det, at antallet af kontanthj lpsmodtagere i match 1 de jobparate i virksomhedsrettede tilbud łges med 100 personer, hvilket ligeledes medfłrer mindre udgifter p 2,5 mio. kr. Samtidigt foresl s det, at forvaltningen arbejdes med at udarbejde et forslag til s kaldt nytteaktivering. Dette betyder, at der oprettes tilbud, der opprioriterer den kommunale f.eks. vedr. renholdning af byens grłnne arealer. Nytteaktiveringen skal prim rt rettes mod unge ansłgere om kontanthj lp, der gives uddannelsesp l g (alts skal starte i en uddannelse indenfor en given periode). Arbejdsmarkedsudvalget vil i hvert młde blive orienteret om grad af m lopfyldelse. 7. Samlet indstilling Forvaltningen foresl r, At antallet af personer i virksomhedsrettet tilbud der modtager ledighedsydelse frem mod 2012 łges med netto 200 personer At m ls tningerne for sygedagpengeomr det fastholdes At omfanget af virksomhedsrettet aktivering for de forsikrede ledige frem mod 2012 łges med 480 rs personer At omfanget af virksomhedsrettet aktivering for kontanthj lpsmodtagere i match 2 łges med 100 rs personer At omfanget af virksomhedsrettet aktivering for kontanthj lpsmodtagere i match 1 łges med 100 rs personer At der udarbejdes forslag til nytteaktivering for de unge, der gives uddannelsesp l g At forslaget samlet set forventes ud fra en alt andet lige betragtning - at give Randers Kommune en budgetforbedring i 2012 og overslags rene p 32 mio. kr.

6 - 6 - Det foresl s endvidere, At den samlede plan revurderes i forbindelse med midtvejsreguleringen dvs. i august 2011 samt at der fłrst herefter tages stilling til hvilken łkonomisk effekt, der skal indregnes ifm. budgettet for 2012.