KAPITEL II SUNDHED UDGIFTER OG FINANSIERING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KAPITEL II SUNDHED UDGIFTER OG FINANSIERING"

Transkript

1 KAPITEL II SUNDHED UDGIFTER OG FINANSIERING II.1 Indledning Sundhedssystemet er vigtigt for velfærden Sundhedsydelser er særlige Sundhedssystemet er en central del af velfærdsstaten, hvor et vigtigt formål er, at der skal være let og lige adgang til ydelser fra sundhedsvæsenet, som det hedder i Sundhedsloven. Et godt sundhedsvæsen er vigtigt både for patienter og deres pårørende, men også for resten af befolkningen, der har glæde af at vide, at nuværende patienter kan blive behandlet, og at de selv kan blive behandlet, hvis de bliver syge. Et godt sundhedssystem øger herudover arbejdskraftens effektivitet, fordi syge bliver helbredt eller lindret for sygdom og derfor kan være i beskæftigelse. Sundhedssystemet har også andre velfærdsfremmende effekter, da det f.eks. er med til at forebygge smitte. Det er alment accepteret i Danmark, at der skal være let og lige adgang til sundhedsvæsenet, hvor der skal leveres ydelser af høj kvalitet. Dermed betragtes sundhedsydelser som en forbrugsydelse, der har en anden karakter end andet forbrug, jf. Tobin (1970). Forbruget af sundhedsydelser skal således ikke være afhængigt af den enkeltes indkomst, men af det medicinske behov. Derfor finansieres hovedparten af udgifterne på sundhedsområdet via skatterne i Danmark. Kapitlet er færdigredigeret den 5. oktober

2 Regimeskift har ført til stigende sundhedsudgifter Hvor skal vi hen? Det udvidede frie sygehusvalg har betydet større udgifter Øget privat forsikring Sundhedsområdet har fået markant øget fokus i de senere år: De samlede sundhedsudgifter er steget fra godt 8 pct. til over 9 pct. af BNP siden 2000 Private arbejdsgiverfinansierede sundhedsforsikringer er vokset fra stort set ingen til over 1 mio. siden 2000 Der er indført udvidet frit sygehusvalg, hvilket indebærer, at personer med en diagnose har ret til behandling inden for én måned, om nødvendigt på et privat hospital. Dette betyder, at sundhedssystemet er gået fra at være rammestyret til i langt højere grad at være efterspørgselsstyret Dette regimeskift rejser en række vigtige spørgsmål. Hvor meget vokser sundhedsudgifterne fremover? Er det muligt at mindske stigningen i sundhedsudgifterne gennem effektivisering? Hvad betyder udbredelsen af sundhedsforsikringer og fremkomsten af privathospitaler for målsætningen om let og lige adgang til sundhedsydelser? Er Danmark på vej væk fra et skattefinansieret sundhedsvæsen? Det udvidede frie sygehusvalg indebærer, at patienter har ret til at blive behandlet på et privat hospital eller en klinik, der har en aftale med det offentlige, hvis patienten ikke kan blive behandlet på et offentligt sygehus inden for en måned. Det kan på den ene side gøre det vanskeligt at styre de samlede sundhedsudgifter, men på den anden side kan det også være med til at øge effektiviteten i sundhedssektoren, i det omfang det øger konkurrencen. På kort sigt kan det dog indebære knaphed på sundhedspersonale i det offentlige, fordi de privatfinansierede behandlinger lægger beslag på ressourcerne. Det kan imidlertid også føre til en højere planlagt arbejdstid og dermed højere kapacitetsudnyttelse i sundhedssektoren. Væksten i private sundhedsforsikringer er stimuleret af, at kollektive sundhedsforsikringer tegnet af arbejdsgiveren er blevet fritaget fra beskatning hos arbejdstageren. Udbredelsen af private sundhedsforsikringer betyder på den ene side, at de, der ønsker en mere omfattende dækning, end det 168

3 offentlige tilbyder, kan få det opfyldt. På den anden side kan private forsikringer have fordelingsmæssige konsekvenser, hvis personer med sundhedsforsikringer kommer foran i køen til operationer på offentlige sygehuse. Er øgede sundhedsudgifter godt eller skidt? Udgiftspres pga. flere ældre og ønske om bedre behandlinger Er vægtningen i finansieringen den rigtige? Afgrænsning af kapitlet Stigende sundhedsudgifter som andel af BNP skal ikke nødvendigvis ses som et problem. De stigende sundhedsudgifter kan afspejle, at befolkningen lægger mere vægt på et godt sundhedsvæsen i takt med, at velstanden stiger. Når der alligevel kan være grund til at sætte fokus på det samlede udgiftspres på sundhedsområdet, skyldes det, at fortsat stigende offentlige sundhedsudgifter kan skabe et finansieringsproblem for velfærdsstaten. En høj vækst i sundhedsudgifterne kan også afspejle en uhensigtsmæssig organisering og uheldige økonomiske incitamenter i sundhedsvæsenet. I de kommende år vil der blive relativt flere ældre i befolkningen i takt med, at de store årgange født efter 2. verdenskrig når pensionsalderen, og levetiden øges. Det kan derfor alene af den årsag forventes, at sundhedsudgifternes andel af BNP vil stige yderligere. Derudover er det også muligt, at indførelsen af bedre og hurtigere behandlinger vil lægge et yderligere opadgående pres på udgifterne. Øgede udgifter på sundhedsområdet gør det nødvendigt enten at begrænse forbruget af andre offentlige udgifter, øge skatterne eller finde alternative kilder til finansiering for de øgede sundhedsudgifter. Både de forventede øgede sundhedsudgifter og ændringen i sundhedspolitikken i retning af mere valgfrihed og flere private forsikringer gør det naturligt at diskutere den fremtidige finansiering af sundhedssektoren. Den øgede brug af private hospitaler og klinikker til behandling af offentligt finansierede sundhedsydelser gør det aktuelt at diskutere, hvordan det sikres, at produktionen af sundhedsydelser sker billigst og mest effektivt. Fokus i kapitlet er udviklingen i sundhedsudgifterne og finansieringen af disse. De økonomiske aspekter af forebyggelse og sundhedsadfærd er ikke behandlet her, da denne problematik for nyligt er behandlet af 169

4 Forebyggelseskommissionen (2009). Det er heller ikke diskuteret, hvilken betydning sundhed har for arbejdsmarkedets funktionsmåde. Formandskabet har tidligere analyseret spørgsmålet om indkomstfordeling og sundhed, jf. Det Økonomiske Råd (2000). Det behandles derfor ikke i dette kapitel. Indholdet i kapitlet Hvor meget vil flere ældre betyde for udgifterne? Andre finansieringsmuligheder og konkurrenceudsættelse I afsnit II.2 beskrives udviklingen og sammensætningen af de offentlige og private udgifter til sundhed. Derefter beskrives en række faktorer, der har betydning for den fremtidige udvikling i sundhedsudgifterne. Antallet af ældre stiger betragteligt i de næste årtier. Det er væsentligt at belyse sammenhængen mellem sundhedsudgifter og alder, samt hvilken betydning forlængelse af levetiden har for sundhedsudgifterne. Dette sker i afsnit II.3. Med udgangspunkt i disse analyser præsenteres i afsnit II.4 beregninger af, hvor meget de offentlige finanser bliver påvirket af den forøgede levetid og den afledte stigning i sundhedsudgifterne. De voksende sundhedsudgifter gør det relevant at se på alternative finansieringsmuligheder for sundhedsudgifterne. I afsnit II.5 diskuteres fordele og ulemper ved skatte-, brugerbetalings- og forsikringsbaserede sundhedssystemer, og i afsnit II.6 er der en kort gennemgang af principperne bag finansieringen af sundhedssystemerne i andre lande. I afsnit II.7 beskrives finansieringen af det danske sundhedssystem, og i afsnit II.8 diskuteres muligheden for at konkurrenceudsætte produktionen af sundhedsydelser. Endeligt afsluttes i afsnit II.9 med en sammenfatning og politikanbefalinger. II.2 Faktorer af betydning for udviklingen i udgifter til sundhed Udgifter til sundhed vokser Knap 1 /10 af det danske samfunds produktion bruges til at forebygge, behandle eller afhjælpe sygdom, og denne andel har været stigende de senere år. Udgifter til sundhed udgør også en voksende del af de samlede offentlige udgifter. 170

5 Betales hovedsageligt via skatter og afgifter Stor stigning i sundhedsudgifterne i OECD Lavere stigning i Danmark I dette afsnit beskrives udviklingen i og sammensætningen af de offentlige og private udgifter til sundhed. Derefter beskrives en række faktorer, der har betydning for den fremtidige udvikling i sundhedsudgifterne. Væksten i udgifterne til sundhed er et vigtigt samfundsmæssigt anliggende, fordi hovedparten af sundhedsudgifterne betales af det offentlige og finansieres ved opkrævning af skatter og afgifter. Øget pres på offentlige sundhedsudgifter vil derfor gøre det nødvendigt enten at mindske andre offentlige udgifter eller at øge beskatningen. Øget beskatning af arbejdsindkomst vil have forvridende effekter i form af mindre arbejdsudbud. I OECD-landene er sundhedsudgifterne som andel af BNP generelt vokset over en længere periode, jf. figur II.1. I 1970 udgjorde sundhedsudgifterne i gennemsnit 5 pct. af BNP. I 2006 var dette tal vokset til 9 pct. Sundhedsudgifterne i Danmark har udviklet sig noget anderledes end i de øvrige OECD-lande som helhed. De samlede sundhedsudgifter har i en række årtier ligget på 8-9 pct. af BNP. Sundhedsudgifternes andel af BNP steg i 70 erne og aftog herefter frem til midten af 90 erne. I indeværende årti har der dog været en relativt kraftig stigning i udgifterne, og i 2006 udgjorde de samlede danske sundhedsudgifter 9,6 pct. af BNP. I starten af 1970 erne var Danmark et af de lande, der havde de allerhøjeste sundhedsudgifter målt som andel af BNP. De kraftigt stigende sundhedsudgifter i de andre OECD-lande siden 1970 har betydet, at Danmark ikke længere er blandt den fjerdedel af lande, der bruger mest på sundhed i forhold til BNP. Sundhedsudgifterne i Danmark ligger dog stadig over gennemsnittet i OECD. Sundhedsudgifterne har været stigende over en endnu længere periode end det, der fremgår af figur II.1. Eksempelvis udgjorde sundhedsudgifterne i USA i 1875 blot 1 pct. af det samlede forbrug, jf. Fogel (2008). 171

6 Figur II.1 Sundhedsudgifter som andel af BNP Pct. 11 Danmark OECD kvartil 3. kvartil Anm.: Offentlige og private sundhedsudgifter som andel af BNP. OECD gennemsnittet er udregnet som uvægtet gennemsnit. 3. kvartil angiver grænsen for den fjerdedel af lande med højst sundhedsudgift i forhold til BNP, mens 1. kvartil er grænsen for den laveste fjerdedel af OECD-landene. En væsentlig del af stigningen i de danske sundhedsudgifter fra 2002 til 2003 skyldes en ændring i opgørelsesmetode. Kilde: OECD Health Data. Særlig stor vækst i USA Lavere vækst i lande, som tidligere lå højt Væksten i sundhedsudgifterne har været endnu mere markant i f.eks. USA, hvor sundhedsudgifterne i 2006 svarede til over 15 pct. af BNP. I europæiske lande som Schweiz, Frankrig og Tyskland ligger udgiftsandelen også højere end i Danmark (omkring 11 pct. af BNP), mens udgiftsandelen i lande som Sverige og Holland svarer nogenlunde til niveauet i Danmark. Den lavere vækst i sundhedsudgifterne i Danmark sammenholdt med de øvrige OECD-lande kan være udtryk for, at det danske niveau er blevet tilpasset niveauet i andre lande. Der har i perioden været en tendens til, at OECD-lande, som i 1970 havde et højt niveau for sundhedsudgifter, har haft en lavere vækstrate. USA er dog en undtagelse, idet sundhedsudgifterne allerede var høje i 1970 samtidig med, at der også fra 1970 til 2006 har været en stor stigning i sundhedsudgifterne i forhold til BNP, jf. figur II

7 Figur II.2 Vækst i sundhedsudgifternes andel af BNP sat i forhold til niveauet i 1970 Ændring , pct.point Portugal Belgien Schweiz Frankrig Spanien Tyskland Norge England Sydkorea Irland USA Sverige Danmark Niveau 1970, pct. Anm.: Landenavne kun angivet for udvalgte lande. Kilde: OECD Health Data. 85 pct. betales over skatter og afgifter Det samlede forbrug af sundhedsydelser i Danmark var i 2008 på godt 146 mia. kr., hvoraf omkring 85 pct. afholdes i regi af det offentlige, jf. tabel II.1. Blandt de offentlige sundhedsudgifter tegner regionerne sig med knap 96 mia. kr. for hovedparten, hvor især hospitalssektoren med en udgift på 72 mia. kr. vejer tungt. Andre sundhedsudgifter afholdt af regionerne er udgifter til sygesikring, som består af udgifter til praktiserende læger, speciallæger mv. Endelig udbetaler regionerne tilskud til lægeordineret medicin. For kommunerne udgør udgifter til plejehjem og andre ældreplejeudgifter hovedparten af sundhedsudgifterne. Udgifter til plejehjem regnes som en sundhedsudgift sammen med en del andre ældreplejeudgifter, f.eks. noget af udgiften til hjemmehjælp. Øvrige ældreplejeudgifter henregnes under sociale udgifter. Den private sektors sundhedsudgifter består især af udgifter til læger og tandlæger samt medicin. 173

8 Tabel II.1 Forbrug af sundhedsydelser Årlig real vækst Mia. kr. (2008-priser) Pct Regioner, i alt 69,0 95,5 65,3 3,7 Heraf: Sygehusudgifter 53,5 71,7 49,0 3,3 Sygesikring (ekskl. medicin) 9,3 13,3 9,1 4,1 Medicin 5,1 8,0 5,5 5,1 Kommuner, i alt 27,8 28,9 19,8 0,4 Heraf: Plejehjem og ældrepleje a) 20,4 20,5 14,0 0,1 Ambulant behandling 6,2 7,5 5,1 2,1 Off. forbrug af sundhedsydelser, i alt 96,8 124,5 85,1 2,8 Privat forbrug af sundhedsydelser, i alt 17,5 21,8 14,9 2,5 Heraf: Medicin 4,5 6,2 4,2 3,6 Briller, høreapparater mv. 2,6 3,5 2,4 3,4 Læge, tandlæge mv. 8,3 8,7 6,0 0,5 Forbrug af sundhedsydelser, i alt 114,3 146,2 100,0 2,8 a) Dele af de kommunale udgifter til ældrepleje regnes af Danmarks Statistik for sundhedsudgift, mens andre regnes for udgift til social omsorg. Anm.: Offentlige sundhedsudgifter er her opgjort som udgifter til individuelt og offentligt forbrug. Heri indgår ikke udgifter til investeringer mv. Medtages udgifter til investeringer mv. var de samlede offentlige udgifter til sundhed i 2008 på 131,7 mia. kr. Kilde: Ministeriet for sundhed og forebyggelse (2009). Sygedagpenge indgår ikke Flere udgifter til ældrepleje i OECD s opgørelse I opgørelsen af sundhedsudgifter fokuseres på de direkte udgifter i sundheds- og ældreplejesektoren. Udgifter til f.eks. sygedagpenge og overførsler, som skyldes helbredsrelateret tidlig tilbagetrækning, indgår således ikke. Det skal bemærkes, at der er forskel i OECD s og Danmarks Statistiks afgrænsning af sundhedsudgifterne. De samlede danske sundhedsudgifter i henhold til OECD s opgørelse, som er anvendt i figur II.1, er således noget højere end de udgifter, der fremgår af tabel II.1. I 2006 var forskellen på ca. 25 mia. kr. Hovedparten af denne forskel skyldes, at OECD medtager flere ældreplejeudgifter, som i danske opgørelser henregnes til sociale udgifter. Væksten i 174

9 de danske sundhedsudgifter, som de er opgjort af OECD, er højere end væksten i udgifterne som opgjort af Danmarks Statistik. Dele af denne forskel skal dog tilskrives et databrud i OECD s dataserie i 2003, som giver en stigning i sundhedsudgiften i forhold til BNP fra 2002 til 2003, som ikke kan genfindes i tal fra Danmarks Statistik. En stor del af stigningen i de danske sundhedsudgifter i forhold til BNP fra 2002 til 2003 i figur II.1 kan formentlig tilskrives dette databrud. 1 Bør udgifter til ældrepleje indgå? Vækst på knap 3 pct. Højere vækst i regionernes sundhedsudgifter Hvis udgifter til ældrepleje ikke medtages, vil de resterende danske sundhedsudgifter formentlige være mindre end gennemsnittet for OECD. Niveauet for den type ældreplejeudgifter, som OECD henregner til sundhed, er således højt i Danmark sammenlignet med andre OECD-lande, jf. OECD (2006) og OECD (2008). Afgrænsningen mellem sundhedsydelser og sociale ydelser relateret til ældrepleje er arbitrær. Man skal dog være opmærksom på, at et højt niveau for udgifter til ældrepleje kan være udtryk for en hensigtsmæssig arbejdsdeling mellem sundhedssektor og plejesektor. En udbygget ældreplejesektor kan således være en forudsætning for, at ældre patienter kan have få dyre liggedage på hospitalet efter afsluttet behandling. Der er således argumenter for at inkludere udgifter til ældrepleje, når man foretager internationale sammenligninger. Ud fra den danske opgørelse af sundhedsudgifterne har der fra 1999 til 2008 været en årlig vækst i de reale sundhedsudgifter på 2,8 pct. i de samlede sundhedsudgifter, jf. tabel II.1. Ses nærmere på de offentlige sundhedsudgifter, har der kun været en beskeden real vækst på 0,4 pct. pr. år i kommunerne, mens der har været en real vækst i de regionale udgifter 1) Databruddet er relateret til de offentlige sundhedsudgifter. I OECD s opgørelse af de offentlige sundhedsudgifter målt som andel af BNP er der en stigning på 0,5 pct.point fra 2002 til Ud fra Danmarks Statistiks opgørelse af de offentlige sundhedsudgifter er stigningen fra 2002 til 2003 kun op mod 0,1 pct.point. Hvis denne forskel alene skyldes databruddet, betyder det, at sundhedsudgifternes andel af BNP ud fra OECD opgørelsen i 2006 ville være på 9,2 pct. i fravær af databrud. 175

10 på 3,7 pct. pr. år. Specielt har der været en høj real vækst i udgiften til medicintilskud. Også i den private sektor har der været en relativt høj real vækst i udgiften til medicin. Højere vækst fra 2004 I de seneste år har der været en noget højere vækst i de offentlige sundhedsudgifter. Fra 2004 til 2008 var den gennemsnitlige årlige vækstrate i de reale offentlige sundhedsudgifter således på 3,8 pct. pr. år. Den høje vækst i de seneste år kan dels ses i sammenhæng med et skifte fra et sygehusvæsen, som var udpræget rammestyret, over mod et sygehusvæsen, som i højere grad fokuserer på at mindske ventetiden til behandling, og dels som en konsekvens af øget offentligt fokus på sundhedsydelserne. I et sådant system er sundhedsudgifterne i højere grad drevet af efterspørgslen eller behovet for behandling. Hvad bestemmer udviklingen i sundhedsudgifterne? Sundhedsudgifter vokset i forhold til BNP Der er en bemærkelsesværdigt klar tendens til, at sundhedsudgifternes andel af BNP vokser i takt med, at BNP vokser. Sammenlignes forskellige lande på samme tidspunkt er sundhedsudgifternes andel af BNP således højest for de mest velstående lande, jf. figur II.3. Sammenlignes væksten i sundhedsudgifter pr. indbygger med væksten i BNP pr. indbygger, fremgår det, at der også over tid for alle OECD-lande har været en højere vækstrate i sundhedsudgifterne pr. indbygger sammenlignet med vækstraten i BNP pr. indbygger, jf. figur II

11 Figur II.3 Sundhedsudgifter i pct. af BNP Sundhedsudgifter i forhold til BNP USA Frankrig Tyskland Schweiz Portugal New Zealand Danmark Sverige Ungarn Storbritannien Norge Japan Tjekkiet Irland Luxembourg Polen Sydkorea Tyrkiet BNP pr. indb. (1.000 USD) Anm.: 2006 data. BNP opgjort i købekraftspariteter i dollar. Landenavne er ikke angivet for alle lande. Kilde: OECD Health Data. Figur II.4 Vækst i sundhedsudgifter, pct Årlig real vækst i sundhedsudgifter og BNP pr. indbygger fra 1970 til 2006 Portugal Grækenland Storbritannien Tjekkiet Belgien Spanien Frankrig USA Norge Japan Danmark Schweiz Sverige Tyskland Polen Sydkorea Irland Vækst i BNP, pct. Anm.: Gns. årlig real vækst pr. indbygger fra 1970 til Landenavne ikke angivet for alle lande. Den optrukne linje er 45 graders linjen, som svarer til ens vækstrate i sundhedsudgifter og BNP. Kilde: OECD Health Data. 177

12 Bedre helbred og længere levetid efterspørges ved øget velstand Kan vi investere i længere levetid? Længere levetid Fortsat stigning i sundhedsudgifterne i USA? Oversigt over faktorer En mulig forklaring på denne sammenhæng er, at velfærdsgevinsten ved at forøge antallet af gode leveår er højere, jo mere velstående et givet samfund er, jf. Hall og Jones (2007). Dette trækker i retning af, at det kan være velfærdsforbedrende for samfundet at anvende en større del af den samlede indkomst på sundhedsudgifter, når indkomsten vokser. For at der vedvarende kan være velfærdsgevinster ved at øge andelen af de samlede ressourcer, som bruges på sundhed, er det nødvendigt, at de ekstra ressourcer løbende bidrager til at forbedre sundhedstilstanden og antallet af gode leveår. Over tid er det derfor nødvendigt, at der løbende kommer nye behandlinger og tekniske muligheder inden for lægevidenskaben. I fravær af nye behandlingsmuligheder ville det ikke være muligt på lang sigt at have en vækst i sundhedsudgifternes andel af BNP, jf. Pedersen og Hansen (2006). Udviklingen i levetiden gennem sidste halvdel af det 19. og hele det 20 århundrede er bemærkelsesværdig. Levetiden i det land, hvor levetiden er steget mest, er vokset med 0,25 år pr. år for kvinder i de sidste 160 år og med 0,22 år for mænd, jf. Oeppen og Waupel (2002). Der er endda ikke tegn på, at potentialet for vækst i levetiden er aftagende. For Danmark svarer væksten i levetid nogenlunde til væksten i det land, hvor levetiden er længst. Således voksede middellevetiden for danske kvinder med 25,1 år gennem det 20. århundrede og med 24,1 år for danske mænd. I de senere år har væksten i middellevetiden også ligget på omkring ¼ år pr. år. Baseret på analyser af velstandsudviklingen og den teknologiske udvikling inden for lægevidenskaben og en antagelse om en tilsvarende fremtidig udvikling vurderer Hall og Jones (2007), at der kan være en velfærdsmæssig begrundelse for en fortsat stigning i de amerikanske sundhedsudgifter fra de nuværende omkring 16 pct. af BNP til omkring 30 pct. af BNP i Ud over sammenhængen mellem øget forbrug af sundhedsydelser på den ene side og øget velstand, forbedrede 178

13 behandlingsmuligheder og andre lægevidenskabelige fremskridt på den anden side, er der også en række andre primært demografiske faktorer, der har haft betydning for den historiske udvikling i sundhedsudgifterne. Disse faktorer vurderes også at være væsentlige for den fremtidige udvikling i sundhedsudgifterne. I det følgende gives en samlet oversigt over de demografiske og ikke-demografiske faktorer, der har været fremhævet i den sundhedsøkonomiske litteratur. Demografiske effekter: Ændret aldersfordeling Forlænget levetid Ændret sygelighed Ikke-demografiske effekter: Øget efterspørgsel som følge af øget indkomst og velstand Flere behandlingsmuligheder som følge af lægevidenskabelige fremskridt Produktivitetsudvikling i sundhedssektoren i forhold til andre sektorer Aldring Forlængelser af levetiden De demografiske effekter vedrører især ændringer i aldersfordelingen og tendensen til længere levetid. Sundhedsudgifterne for ældre er betydeligt højere end for yngre. Derfor forventes det, at aldringen af samfundet vil lede til en væsentlig stigning i sundhedsudgifterne. 2 I forhold til aldring er det væsentligt at skelne mellem demografiske effekter, som alene skyldes ændringer i 2) Der findes også mere politisk-økonomiske forklaringer på en kobling mellem antallet af ældre og væksten i sundhedsudgifterne. En øget andel af ældre i samfundet kan lede til, at de ældre får større politisk indflydelse. Flere ældre kan således igennem den politiske beslutningsproces lede til et øget pres for, at flere af de offentlige udgifter allokeres til serviceydelser, der overvejende tilfalder ældre. Dette er en supplerende mekanisme til at forklare, at aldring leder til flere (offentlige) sundhedsudgifter. 179

14 alderssammensætningen (dvs. årgangssammensætningseffekter), og de demografiske effekter, som skyldes en generel forlængelse af levetiden. Et eksempel på årgangseffekter er den høje andel af personer i starten af 60 erne (efterkrigsårgangene), som må forventes at trække mere på sundhedsvæsenet i de kommende år. Usund aldring: Flere leveår med dårligt helbred Sund aldring: Flere leveår med godt helbred Forlænget restlevetid for ældre vil løbende bidrage til, at der kommer flere ældre i samfundet. I nogle undersøgelser af sundhedsudgifterne antages, at det nuværende niveau for de aldersfordelte sundhedsudgifter pr. person også vil gælde i fremtiden. Det svarer til en antagelse om, at forlænget restlevetid for ældre vil lede til flere år med dårlig helbredstilstand og høje sundhedsudgifter. Dette betegnes som usund aldring. Det er dog ikke oplagt, at forlænget restlevetid for ældre vil lede til flere leveår med dårlig helbredstilstand og høje sundhedsudgifter. At ældre lever længere, kan netop være resultatet af en forbedret sundhedstilstand. En række undersøgelser baseret på individdata har påvist, at sundhedsudgifterne op til døden ( terminaludgifter ) er meget høje, jf. f.eks. Felder mfl. (2000), Hoover mfl. (2002) og Zweifel mfl. (1999). Terminaludgifter har karakter af en engangsudgift uafhængig af levetiden. En forøget levetid kan således afspejle sig i, at der er flere raske (ikke behandlingskrævende) leveår, og at de aldersfordelte sundhedsudgifter pr. person pr. år for ældre falder i takt med forlængelse af levetiden. Dette betegnes som sund aldring, jf. boks II.1. I afsnit II.3 vurderes det på baggrund af empiriske undersøgelser, om stigningen i levetiden i Danmark vil føre til sund eller usund aldring. 180

15 Boks II.1 Mekanismer til påvirkning af aldersfordelte sundhedsudgifter Nedenstående figurer viser, hvordan forskellige mekanismer påvirker de gennemsnitlige aldersfordelte sundhedsudgifter pr. person pr. år, jf. OECD (2006). Ren (usund) aldringseffekt: Her antages det, at de gennemsnitlige aldersfordelte sundhedsudgifter for forskellige aldersklasser ikke ændres i takt med, at levetiden forlænges. Dette svarer til, at den optrukne linje i figur A ikke flyttes. Ved forlængelser af levetiden, som resulterer i flere ældre, vil der ved usund aldring ske en væsentlig stigning i de samlede sundhedsudgifter. Sund aldring: Her antages det, at leveår med høje sundhedsudgifter udskydes, når levetiden forlænges. Dette er konsistent med, at en væsentlig del af sundhedsudgifterne forekommer i de sidste leveår og har karakter af at være en terminaludgift. Sund aldring er udtryk for, at sygeligheden udskydes i takt med, at levetiden forlænges. Epidemiologiske undersøgelser tyder for eksempel på, at forekomsten af kroniske sygdomme udskydes i takt med den forlængede levetid, jf. Fogel (2008). Figur A Betydningen af sund aldring for de gennemsnitlige aldersbetingede sundhedsudgifter Sundhedsudgifter pr. indbygger Unge Ældre Fortsættes 181

16 Boks II.1 Mekanismer til påvirkning af aldersfordelte sundhedsudgifter, fortsat Ikke-demografiske effekter: Øget velstand og muligheden for at behandle flere sygdomme kan lede til ønsker om et højere niveau for sundhedsudgifterne. I figuren er dette illustreret ved, at den aldersfordelte sundhedsudgift forskydes jævnt opad. Effekten af højere velstand og flere behandlingsmuligheder kan være skævt fordelt for forskellige aldersgrupper. Produktivitetsforbedringer, som ligger over den gennemsnitlige produktivitetsvækst i resten af økonomien, eller mindsket sygelighed kan isoleret set lede til, at de aldersfordelte sundhedsudgifterne forskydes nedad. Figur B Betydningen af ikke-demografiske effekter på de gennemsnitlige sundhedsudgifter Sundhedsudgifter pr. indbygger Øget velstand/flere behandlingsmuligheder Produktivitet/Mindsket sygelighed Unge Ældre Udviklingen i helbredstilstand Produktivitetsforbedringer kan mindske udgiften Udviklingen i befolkningens sygelighed vil også have betydning for de fremtidige sundhedsudgifter. Udviklingen i den generelle helbredstilstand vil bl.a. være påvirket af udviklingen i sundhedsadfærd i relation til kost, rygning, alkohol og motion. Lægevidenskabelige og teknologiske fremskridt betyder, at nye behandlingsformer kan tages i brug og dermed øge antallet af aktiviteter, som sundhedssektoren udbyder. 182

17 Isoleret set vil dette bidrage til at øge sundhedsudgifterne, fordi det øger efterspørgslen, og fordi nye behandlinger er dyrere. Imidlertid bidrager den teknologiske udvikling også til at mindske omkostningerne ved eksisterende behandlinger. Hvis produktivitetsforbedringen i sundhedssektoren er højere end i andre sektorer, vil den relative omkostning ved at producere sundhedsydelser falde. Baumol effekten Det vurderes dog sædvanligvis, at produktivitetsvæksten er lavere i den offentlige sektor end i den private sektor. Dette skyldes, at det ofte vil være vanskeligere at høste produktivitetsgevinster i en produktion, der både er meget arbejdskraftsintensiv, og hvor arbejdskraft samtidig ikke nemt kan erstattes af mere kapital og bedre teknologi. Et eksempel er ældreplejeområdet, hvor selve ydelsen er nært forbundet med den anvendte arbejdstid ( varme hænder ). Udviklingen i lønomkostningen i den offentlige sektor vil imidlertid afspejle den generelle produktivitetsstigning i hele økonomien. Hvis produktivitetsvæksten er lavere i den offentlige sektor sammenholdt med den private sektor, og hvis der ønskes samme vækst i den offentlige og private produktion, betyder dette, at beskæftigelsen i den offentlige sektor gradvist vil vokse relativt til den private sektor. Lavere produktivitetsstigninger inden for f.eks. ældrepleje medfører, at den relative omkostning ved at producere ældrepleje over tid vil stige. Det samme kan være tilfældet for andre arbejdskraftintensive sundhedsydelser. Dette betegnes som Baumol effekten, jf. boks II.2. Baumol effekten er formentlig mest relevant for meget arbejdskraftintensive typer af sundhedsrelaterede ydelser, som f.eks. ældrepleje. 183

18 Boks II.2 Baumol s syge Det er en udbredt opfattelse, at produktivitetsvæksten i den offentlige sektor er lavere end i den private sektor. Det skyldes, at det er vanskeligt at opnå produktivitetsgevinster i en produktion, som både er meget arbejdskraftintensiv, og hvor arbejdskraft ikke så nemt kan erstattes af mere kapital og bedre teknologi. Givet lavere produktivitetsudvikling i den offentlige sektor vil dette gradvist lede til stigende omkostninger ved offentlig produktion, som betyder, at en stigende del af arbejdskraften skal anvendes i den offentlige sektor, hvis den offentlige produktion skal vokse i samme takt som den private produktion. Dette betegnes som Baumol s syge (Baumol s cost disease), jf. Baumol (1967). Som illustration kan man forestille sig, at økonomien er opdelt i to sektorer, en offentlig sektor (O) og en privat sektor (P), der producerer offentlig og privat produktion Q O og Q P med arbejdskraft (L) som eneste input. Produktivitetsvæksten g er konstant og er antaget at være størst i den private sektor, dvs. g P > g O. Produktionen i de to sektorer er på et givet tidspunkt givet ved Q O = e O L O og Q P = e P L P, hvor e er produktiviteten på et givet tidspunkt (t) givet ved e = exp(g t). Alle variabler afhænger af tidspunktet t, men dette er ikke angivet eksplicit i notationen. Lønnen (W) i de to sektorer antages at være ens og bestemt af produktivitetsvæksten i den private sektor. De offentlige udgifter er lønomkostningen W L O, og de offentlige indtægter er skat på samlet lønindkomst. Et balanceret offentligt budget kræver, at skattesatsen (s) er givet ved den offentlige beskæftigelsesandel af den samlede beskæftigelse, hvilket kan omskrives til en funktion af forholdet mellem offentlig og privat produktion og den relative produktivitet mellem de to sektorer: s = L O L O + L P 1 = QP 1+ Q O e e O P (1) Af ligning (1) fremgår, at hvis realvæksten i privat og offentligt forbrug skal være den samme, dvs. Q P /Q O konstant, da skal skattesatsen være stigende over tid, da e O /e P er faldende på grund af den lavere produktivitetsvækst i den offentlige sektor. Da den offentlige produktivitetsvækst er lavere,vil en stadigt større del af den samlede arbejdsstyrke over tid skulle være offentligt ansat. Den modelmæssige fremstilling af Baumol s syge er baseret på Lindbeck (2005). 184

19 Indkomst og sundhedsudgifter Efterspørgslen efter sundhedsydelser og indkomsten Dårligt helbred giver lav indkomst medfører for lav beregnet indkomstelasticitet En række empiriske undersøgelser viser, at der er en sammenhæng mellem sundhedsudgifter på den ene side og BNP pr. capita eller den enkeltes indkomst på den anden side. Oversigter over internationale undersøgelser finder, at den relative stigning i sundhedsudgiften i forhold til en stigning i indkomsten (indkomstelasticiteten) er lille i tværsnitsundersøgelser baseret på individdata, mens indkomstelasticiteten er på én eller lidt over én i undersøgelser baseret på makrodata, jf. Getzen (2000) og OECD (2006). 3 I afsnit II.4 præsenteres en fremskrivning af de aggregerede sundhedsudgifter i Danmark. Her er det mest relevant at tage udgangspunkt i en indkomstelasticitet baseret på makrodata. Alt andet lige vil en elasticitet over én medføre, at sundhedsudgifterne udgør en stigende andel af BNP. Forskellige metodemæssige og tolkningsmæssige problemer gør det også vanskeligt at anvende indkomstelasticiteter baseret på mikro tværsnitsdata i forbindelse med fremskrivninger på makro niveau. F.eks. vil personer med alvorlige helbredsproblemer og høje sundhedsudgifter ofte have mindre tilknytning til arbejdsmarkedet og dermed have lavere indkomst. Dette vil lede til en negativ sammenhæng mellem sundhedsudgifter og indkomst, som kan være vanskelig at adskille fra den øgede efterspørgsel som følge af højere indkomst. De lave indkomstelasticiteter for sundhedsudgifter i nogle individbaserede undersøgelser kan derfor skyldes, at der ikke i tilstrækkeligt omfang er taget højde for, at dårligt helbred kan føre til lavere indkomst. 3) I en oversigt over tidligere undersøgelser findes indkomstelasticiteter på mellem 0,5 og 0,9 i 6 regionale studier og elasticiteter på mellem 1,2 og 1,6 i 10 makro undersøgelser, jf. Getzen (2000). Et simpelt gennemsnit af de 16 studier giver en gennemsnits elasticitet på 1,1, mens gennemsnittet af de 10 makro studier er 1,3. I makro analyser kan det dog være vanskeligt at tage højde for effekten af andre faktorer, såsom priser og teknologiske forandringer. Beregninger på et panel af lande viser, at indkomstelasticiteten kan være højere end 1, hvis der ikke kontrolleres for alderseffekter og ikke forklarede tidseffekter (trend-variabe), jf. OECD (2006). 185

20 Lav elasticitet, når man ikke selv betaler Makro elasticiteter kan afspejle afvejning Tolkning af makro elasticitet Inden for gruppen af individrelaterede studier er der stor variation i indkomstelasticiteten. Indkomstelasticiteten er meget lav for ydelser dækket af sundhedsforsikringer. For personer eller ydelser, som ikke er omfattet af sundhedsforsikringer, afhænger efterspørgslen i højere grad af indkomsten. 4 Der kan argumenteres for, at undersøgelser baseret på sammenhængen mellem den enkeltes indkomst og forbrug af sundhedsydelser ikke giver mening, hvis pågældende individ er underlagt en forsikringsordning, således at forbrug af sundhedsydelsen ikke har nogen direkte effekt på den enkeltes øvrige forbrugsmuligheder. Dette skyldes grundlæggende, at en forsikringsordning giver en afkobling mellem forbruget af ydelsen og den enkeltes indkomst. Det er i den sammenhæng underordnet, om forsikringen er en privat forsikring eller en forsikring i form af et skattebetalt offentligt sundhedsvæsen. For at få et mere retvisende billede af sammenhængen mellem indkomst og sundhedsudgifter kan man i stedet sammenligne sundhedsudgifter og indkomstniveauer for grupper med forskellige forsikringsordninger. Sammenligningen bør således foretages, hvor der er et trade-off mellem valg af sundhedsniveau og forbrug af andre ydelser, jf. Getzen (2000). Dette kan f.eks. være ved at sammenligne sundhedsudgifter og indkomstniveauer på tværs af lande. Alt i alt vil det ved fremskrivning af aggregerede sundhedsudgifter være mest relevant at tage udgangspunkt i en indkomstelasticitet baseret på makrodata. Indkomstelasticiteter kan normalt tolkes som resultatet af summen af en række beslutningsprocesser på individniveau. I forhold til aggregerede sundhedsudgifter, hvor hovedparten udgøres af offentligt finansierede udgifter, skal indkomstelasticiteten have en anden tolkning. Her afspejler sammenhængen mellem samfundets samlede indkomst og sundhedsudgifterne i højere grad velfærdssamfundets prioritering. 4) For nogen typer private sundhedsudgifter som f.eks. tandlægeydelser og plastikkirurgi er indkomstelasticiteten ofte større end én. 186

Den fremtidige udvikling i sundhedsudgifterne - behov for samfundsmæssige og etiske valg

Den fremtidige udvikling i sundhedsudgifterne - behov for samfundsmæssige og etiske valg Den fremtidige udvikling i sundhedsudgifterne - behov for samfundsmæssige og etiske valg Af Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, Formand for De Økonomiske Råd og professor ved Økonomisk Institut på Københavns

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Traditionelle fordelingsanalyser ser bort fra de forbrugsmuligheder, som den offentlige sektor stiller til rådighed, og som udgør en stor del af danske

Læs mere

De danske sundhedsudgifter en tikkende bombe under velfærdsstaten?

De danske sundhedsudgifter en tikkende bombe under velfærdsstaten? De danske sundhedsudgifter en tikkende bombe under velfærdsstaten? Indlæg baseret på vismandsrapport om dansk økonomi, efterår 2009 LVS årsmøde Ingeniørforeningens Mødecenter, 27. januar 2012 Hans Jørgen

Læs mere

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne

Læs mere

Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017

Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017 Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet April 2017 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne publikation er udarbejdet af Finansministeriet

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Nettobidrag fordelt på oprindelse 1

Nettobidrag fordelt på oprindelse 1 Nettobidrag fordelt på oprindelse 1 12. november 213 Indledning Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har i forbindelse med deres Arbejdsmarkedsrapport 213 fået lavet en række analyser på DREAM-modellen. I dette

Læs mere

Regeringen bør sætte forbruget i bero

Regeringen bør sætte forbruget i bero Anders Goul Møller, økonomisk konsulent angm@di.dk, 3377 3401 DECEMBER 2016 Regeringen bør sætte forbruget i bero I det netop fremlagte regeringsgrundlag er der udsigt til en offentlig forbrugsvækst, som

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat

Læs mere

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1 Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1 31. oktober 2013 Indledning I DREAMs grundforløb er de offentlige udgifter

Læs mere

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger 1 Indledning Det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer med en voksende ældrebyrde, stigende sundhedsudgifter,

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses

Læs mere

Kapitel 5. Aktivitet i sygehusvæsenet hvem bruger sygehusene mest?

Kapitel 5. Aktivitet i sygehusvæsenet hvem bruger sygehusene mest? Kapitel 5. Aktivitet i sygehusvæsenet hvem bruger sygehusene mest? Sundhedsvæsenet er i hele den vestlige verden præget af stor. Ny teknologi muliggør nye og flere behandlinger og efterspørgselen efter

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Nøgletal for Sundhedssektoren Juni 2006

Nøgletal for Sundhedssektoren Juni 2006 Indenrigs- og Sundhedsministeriet Kontor: Sundhedsdokumentation Nøgletal for Sundhedssektoren Juni 26 Lavere ventetid til behandling Ventetiden er fra juli 22 til juli faldet med 2 procent fra 27 til 21

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS Det danske private forbrug pr. indbygger ligger kun på en 17. plads i OECD, selvom vi er blandt verdens syv rigeste lande. Vores nationale

Læs mere

ÆLDRE I TAL Antal Ældre Ældre Sagen Marts 2017

ÆLDRE I TAL Antal Ældre Ældre Sagen Marts 2017 ÆLDRE I TAL 2017 Antal Ældre - 2017 Ældre Sagen Marts 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Operationer udgør en væsentlig del af sygehusenes aktivitet. Antallet af opererede er et samlet mål for udviklingen i denne aktivitet. 1.

Operationer udgør en væsentlig del af sygehusenes aktivitet. Antallet af opererede er et samlet mål for udviklingen i denne aktivitet. 1. Maj 21 Aktivitet i det somatiske sygehusvæsen Behandlingen af en patient på sygehus vil altid involvere ambulante besøg og/eller udskrivninger efter indlæggelse. Udviklingen i antal udskrivninger henholdsvis

Læs mere

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om kommunal medfinansiering 1. Indledning og sammenfatning Hvidovre Kommune har i regi af ERFA-gruppe om kommunal medfinansiering på sundhedsområdet udarbejdet

Læs mere

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Udfordring 1 Andel af befolkningen i arbejde, pct. Kilde: Finansministeriet, 2011

Læs mere

Nøgletal for sundhed Juni 2007

Nøgletal for sundhed Juni 2007 Nøgletal for sundhed Juni 07 1. Lavere ventetid til behandling Ventetiden er fra juli 02 til juli 06 faldet med 27 uger til knap 21 uger for 18 centrale behandlinger. Fremadrettet ventetid for 18 centrale

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning Notat Udkast 2. maj 212 DØR-rapporten forår 212 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 22 sammenlignet med FM s fremskrivning I DØR s forårsrapport 212 indgår en ny fremskrivning af dansk økonomi

Læs mere

I forbindelse med at modellen blev udarbejdet blev det aftalt, at modellen inden for en kortere årrække skulle revurderes.

I forbindelse med at modellen blev udarbejdet blev det aftalt, at modellen inden for en kortere årrække skulle revurderes. Evaluering af demografimodellen på ældreområdet Baggrund Byrådet godkendte den 4. juni 2013 den nuværende demografimodel på ældreområdet. Modellen er blevet anvendt i forbindelse med de tre seneste års

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

Offentlig sektors del af økonomien er historisk lav bortset fra sundhed

Offentlig sektors del af økonomien er historisk lav bortset fra sundhed Historisk lav andel anvendes på det offentlige forbrug eksklusiv sundhed Offentlig sektors del af økonomien er historisk lav bortset fra sundhed Ifølge regeringen udgør det offentlige forbrug en høj andel

Læs mere

Kapitel 2. Regionernes budgetter for 2009

Kapitel 2. Regionernes budgetter for 2009 Kapitel 2. Regionernes budgetter for 2009 I efteråret 2008 vedtog regionsrådene budgetterne for 2009. Budgetterne ligger for tredje år i træk inden for den aftalte udgiftsramme med regeringen. Budgetterne

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Skatten på arbejde er faldet i Danmark

Skatten på arbejde er faldet i Danmark Skatten på arbejde er faldet i Skatten på arbejde er faldet i over en længere årrække. Marginalskatten for højtlønnede er dog fortsat høj set i et internationalt perspektiv, mens marginalskatten for de

Læs mere

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017.

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017. d. 15.2.217 Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 217. 1 Indledning Notatet beskriver ændringerne af strukturelle niveauer

Læs mere

DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV

DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV SEPTEMBER 2008 Udgivet af: Kontoret for Sundhedsstatistik, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Sundhedsstatistik 1216 København K. Telefon: 72 26

Læs mere

LAV VÆKST KOSTER OS KR.

LAV VÆKST KOSTER OS KR. LAV VÆKST KOSTER OS 40.000 KR. HVER TIL FORBRUG AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Væksten i dansk økonomi har siden krisen ligget et godt stykke under det historiske gennemsnit. Mens den årlige

Læs mere

Prognose for tilbagetrækning for ansatte i komuner og regioner

Prognose for tilbagetrækning for ansatte i komuner og regioner 6. juli 2017 Prognose for tilbagetrækning for ansatte i komuner og regioner Stigende behov for personale frem mod 2026: Som følge af at mange FOA-ansatte nærmer sig pensionsalderen vil der blandt flere

Læs mere

Langsigtede udfordringer

Langsigtede udfordringer 2 7 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Langsigtede udfordringer 4.1 Sammenfatning... side 153 4.2 Arbejdsstyrken før, nu og fremover... side 154 4.3 Mangel på holdbarhed i dansk økonomi... side 166 4.1 Sammenfatning

Læs mere

Revision af demografimodellen ældreområdet

Revision af demografimodellen ældreområdet Velfærd og Sundhed Velfærds- og Sundhedsstaben Sagsbehandler: Keld Kjeldsmark Sagsnr. 00.30.00-S00-71-14 Delforløb Velfærd og Sundhed Dato:5.5.2015 BILAG Revision af demografimodellen ældreområdet I. Befolkningsudviklingen

Læs mere

Et sundhedsvæsen i verdensklasse

Et sundhedsvæsen i verdensklasse 09-1020 - liba - 25.03.10 Kontakt: lisbeth baastrup - liba@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Et sundhedsvæsen i verdensklasse Det danske sundhedsvæsen står overfor store udfordringer. Behov og muligheder for behandling

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K Notat: Råderum på 37 mia. kr. frem til 2025 ifølge Finansministeriet 07-03-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Frem til 2025 er der ifølge

Læs mere

Analyse 17. juni 2013

Analyse 17. juni 2013 17. juni 2013 Fremtidig lægemangel kan blive et københavnsk anliggende Af Kristian Thor Jakobsen Et centralt diskussionsemne mellem regionerne og de praktiserende læger er placeringen af de enkelte lægepraksis.

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Begejstring skaber forandring

Begejstring skaber forandring DI og Industriens hus 04. jun. 13 Begejstring skaber forandring Lars DI Konkurrenceevne dagens debat Konkurrenceevne: Lønomkostninger, Produktivitet, Kursforhold 2000: 100 2008: 75 2013: 85 Overskud på

Læs mere

Nordisk gennemsnit for brugerbetaling til læge: ca. 120 kr.

Nordisk gennemsnit for brugerbetaling til læge: ca. 120 kr. Af specialkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 8. september 2011 Nordisk gennemsnit for brugerbetaling til læge: ca. 120 kr. I dette notat belyses niveauet for brugerbetaling på sundhedsydelser

Læs mere

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 0 89 29. november 2012 Efterspørgslen efter sundhedsydelser er stor. Det skyldes bl.a. den aldrende befolkning, et højere velstandsniveau og et

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

DET DEMOGRAFISKE PRES FOR OFFENTLIG SERVICE

DET DEMOGRAFISKE PRES FOR OFFENTLIG SERVICE 15. maj 2003 Af Thomas V. Pedersen Resumé: DET DEMOGRAFISKE PRES FOR OFFENTLIG SERVICE I de seneste 22 år er det offentlige forbrug i forhold til det demografiske træk i gennemsnit vokset med 1,4 procent

Læs mere

PRESS RELEASE OECD HEALTH DATA 2006 MONDAY 26 JUNE, 2006 OECD HEALTH DATA 2006 (DANSK OVERSÆTTELSE AF OECD S OFFICIELLE PRESSEMEDDELSE)

PRESS RELEASE OECD HEALTH DATA 2006 MONDAY 26 JUNE, 2006 OECD HEALTH DATA 2006 (DANSK OVERSÆTTELSE AF OECD S OFFICIELLE PRESSEMEDDELSE) (DANSK OVERSÆTTELSE AF S OFFICIELLE PRESSEMEDDELSE) : Stigende sundhedsudgifter lægger pres på de offentlige budgetter Sundhedsudgifterne fortsætter med at stige i -landene, og nye -tal indikerer, at landene

Læs mere

Manglende investeringer og uddannelse hæmmer dansk velstand

Manglende investeringer og uddannelse hæmmer dansk velstand Manglende investeringer og uddannelse hæmmer dansk velstand Velstandsvæksten i indeværende årti har været bremset af en kraftig nedgang i produktivitetsvæksten. Kapitalinvesteringer og væksten i arbejdsstyrkens

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

Udvikling i aktivitetsafhængige udgifter i almen praksis

Udvikling i aktivitetsafhængige udgifter i almen praksis Sundheds- og Ældreministeriet September 1 ANALYSE Udvikling i aktivitetsafhængige udgifter i almen praksis Indledning og sammenfatning Honorarsystemet i almen praksis består af et fast honorar pr. tilmeldt

Læs mere

Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor

Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor Måling af produktivitet i den offentlige sektor I Nationalregnskabet er produktivitetsstigningen i den offentlige produktion definitorisk sat lig

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

En offentlig sektor i verdensklasse

En offentlig sektor i verdensklasse En offentlig sektor i verdensklasse Forord har gennem mange år opbygget et godt og trygt velfærdssamfund. Det har været med til at gøre til et af verdens rigeste lande, samtidig med at vi har et af de

Læs mere

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K 197 1974 1978 1982 1986 199 1994 1998 22 26 21 214 CEPOS Notat: Frygt for robotter er ubegrundet : Flere maskiner og automatisering er ledsaget af flere i job siden 1966 19-5-217 Af Mads Lundby Hansen

Læs mere

Danmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU

Danmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU Danmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU På trods af, at Danmark har meget høje udgifter til sociale ydelser på de offentlige budgetter, ligger udgifterne i Danmark på et middelniveau,

Læs mere

SUNDHEDSSEKTOREN OG SAMFUNDSØKONOMIEN

SUNDHEDSSEKTOREN OG SAMFUNDSØKONOMIEN SUNDHEDSSEKTOREN OG SAMFUNDSØKONOMIEN Artikel til Månedsskrift for Praktisk Lægegerning af Professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Øster Farimagsgade 5, Bygning 26, 1455

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Spareplan får hjælp af demografisk medvind

Spareplan får hjælp af demografisk medvind Analysepapir, juni 21 Spareplan får hjælp af demografisk medvind Færre børn og unge de kommende år betyder, at kommunerne i perioden 211-13 kan øge serviceniveauet på de borgernære områder (eller sænke

Læs mere

Velfærd og velstand går hånd i hånd

Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærdssamfundet har gjort os mere lige og øget danskernes tillid til hinanden. Og velfærden er blevet opbygget i en periode, hvor væksten i har været højere end i

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Manglende styring koster kommunerne to mia. kr.

Manglende styring koster kommunerne to mia. kr. Organisation for erhvervslivet November 2009 Manglende styring koster kommunerne to mia. kr. AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Manglende tilpasning af udgifterne til befolkningsudviklingen

Læs mere

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009 Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.

Læs mere

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark The Voice of Foreign Companies Sundhedspolitisk agenda Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark November 24, 2008 Baggrund Sundhedsambitionen Vi er overbevist om, at Danmark har midlerne

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Produktivitet og den politiske dagsorden

Produktivitet og den politiske dagsorden politiske dagsorden Lars Disposition Dansk produktivitetsudvikling er et blandet billede Produktivitet på DI s dagsorden Produktivitet på den 2 DI s seneste prognose oktober 2011 Udvikling i arbejdsstyrken

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

ANALYSE AF AKTIVITETEN I SYGEHUSVÆSENET

ANALYSE AF AKTIVITETEN I SYGEHUSVÆSENET ANALYSE AF AKTIVITETEN I SYGEHUSVÆSENET - Juni 2010 Indenrigs- og Sundhedsministeriet ISBN nr.: 978-87-7601-297-7 1 Indhold 1. Indledning og sammenfatning... 3 1.1 Baggrund for arbejdet og arbejdsgruppens

Læs mere

En stor del af regionernes udgifter går til private. Nye tal viser, at

En stor del af regionernes udgifter går til private. Nye tal viser, at N O T A T Regionernes brug af private leverandører En stor del af regionernes udgifter går til private. Nye tal viser, at - 50 procent af regionernes driftsudgifter går til private svarende til 56,2 mia.

Læs mere

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K Notat: Dansk produktivitet opjusteret fortsat vækstudfordring løses ved både arbejdsmarkeds- og produktivitetsreformer 09-01-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

Økonomisk analyse: Stigende levetider for alle befolkningsgrupper. April 2017

Økonomisk analyse: Stigende levetider for alle befolkningsgrupper. April 2017 Økonomisk analyse: Stigende levetider for alle befolkningsgrupper April 7 Økonomisk analyse: Stigende levetider for alle befolkningsgrupper April 7 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer

Læs mere

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden Arbejdsnotat Tendens til stigende social ulighed i levetiden Udarbejdet af: Mikkel Baadsgaard, AErådet i samarbejde med Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folkesundhed Februar 2007 2 Indhold og

Læs mere

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT i:\maj-2001\oek-b-05-01.doc Af Lise Nielsen 14.maj 2001 ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT Erhvervenes produktivitet afhænger af, hvordan de bruger kapital og arbejdskraft i produktionen. Danmarks

Læs mere

Der er intet reelt råderum til skattelettelser

Der er intet reelt råderum til skattelettelser Der er intet reelt råderum til skattelettelser Frem mod 5 er der et såkaldt økonomisk råderum på 37, når man tager højde for det nye forlig om boligskat. Det har fået flere til at foreslå, at dette råderum

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2.8 færre på efterløn i 4. kvartal 211. Færre personer

Læs mere

3. Det nye arbejdsmarked

3. Det nye arbejdsmarked 3. Det nye arbejdsmarked 3.1 Sammenfatning 87 3.2. Store brancheforskydninger de seneste 2 år 88 3.3 Stadig mange ufaglærte job i 93 3.1 Sammenfatning Gennem de seneste årtier er der sket markante forandringer

Læs mere

Demografi giver kommuner pusterum i

Demografi giver kommuner pusterum i Analysepapir, februar 21 Demografi giver kommuner pusterum i 21-12 Befolkningsudviklingen betyder, at kommunerne under ét i de kommende år kan øge serviceniveauet eller sænke skatterne, selvom der aftales

Læs mere

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 22. februar 2016 1 Indledning Eksperimentet omtalt nedenfor klarlægger de samfundsøkonomiske konsekvenser af på sigt at

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

Høj vækst i de offentlige investeringer i 2009 og 2010

Høj vækst i de offentlige investeringer i 2009 og 2010 . oktober 9 Høj vækst i de offentlige investeringer i 9 og I 9 og er der planlagt en historisk høj vækst i de offentlige investeringer. Ikke siden udbygningen af velfærdsstaten i 9 erne har der været tocifrede

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i august 13 Ugens analyse Ugens tendens I Ugens tendens II Tal om konjunktur og arbejdsmarked Danmark udfordret af den svage vækst

Læs mere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere 9. april 2016 Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere Med de nuværende regler kan danskerne se frem til at komme senest på pension, sammenlignet med andre EU-borgere. Det viser den

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

Oversigtsnotat: Hvordan finansieres sundheds- og hospitalssektoren efter strukturreformen

Oversigtsnotat: Hvordan finansieres sundheds- og hospitalssektoren efter strukturreformen Kommunaludvalget KOU alm. del - Bilag 69 Offentligt Sundhedsudvalget (SUU) 3. April 2007 Økonomigruppen i Folketinget Oversigtsnotat: Hvordan finansieres sundheds- og hospitalssektoren efter strukturreformen

Læs mere

Analyse 26. marts 2014

Analyse 26. marts 2014 26. marts 2014 Indvandrere fra østeuropæiske EUlande går mindst til læge Af Kristian Thor Jakobsen Som følge af EU udvidelsen har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen af personer fra de

Læs mere

Tal på sundhed Sundhedhedsfagligt personale i sygehusvæsenet

Tal på sundhed Sundhedhedsfagligt personale i sygehusvæsenet Sundhedhedsfagligt personale i sygehusvæsenet Personale udgør den væsentligste produktionsfaktor i sygehusvæsenet og lønningerne til personalet er samtidig langt den største udgiftspost. Personalet på

Læs mere