KAPITEL II SUNDHED UDGIFTER OG FINANSIERING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KAPITEL II SUNDHED UDGIFTER OG FINANSIERING"

Transkript

1 KAPITEL II SUNDHED UDGIFTER OG FINANSIERING II.1 Indledning Sundhedssystemet er vigtigt for velfærden Sundhedsydelser er særlige Sundhedssystemet er en central del af velfærdsstaten, hvor et vigtigt formål er, at der skal være let og lige adgang til ydelser fra sundhedsvæsenet, som det hedder i Sundhedsloven. Et godt sundhedsvæsen er vigtigt både for patienter og deres pårørende, men også for resten af befolkningen, der har glæde af at vide, at nuværende patienter kan blive behandlet, og at de selv kan blive behandlet, hvis de bliver syge. Et godt sundhedssystem øger herudover arbejdskraftens effektivitet, fordi syge bliver helbredt eller lindret for sygdom og derfor kan være i beskæftigelse. Sundhedssystemet har også andre velfærdsfremmende effekter, da det f.eks. er med til at forebygge smitte. Det er alment accepteret i Danmark, at der skal være let og lige adgang til sundhedsvæsenet, hvor der skal leveres ydelser af høj kvalitet. Dermed betragtes sundhedsydelser som en forbrugsydelse, der har en anden karakter end andet forbrug, jf. Tobin (1970). Forbruget af sundhedsydelser skal således ikke være afhængigt af den enkeltes indkomst, men af det medicinske behov. Derfor finansieres hovedparten af udgifterne på sundhedsområdet via skatterne i Danmark. Kapitlet er færdigredigeret den 5. oktober

2 Regimeskift har ført til stigende sundhedsudgifter Hvor skal vi hen? Det udvidede frie sygehusvalg har betydet større udgifter Øget privat forsikring Sundhedsområdet har fået markant øget fokus i de senere år: De samlede sundhedsudgifter er steget fra godt 8 pct. til over 9 pct. af BNP siden 2000 Private arbejdsgiverfinansierede sundhedsforsikringer er vokset fra stort set ingen til over 1 mio. siden 2000 Der er indført udvidet frit sygehusvalg, hvilket indebærer, at personer med en diagnose har ret til behandling inden for én måned, om nødvendigt på et privat hospital. Dette betyder, at sundhedssystemet er gået fra at være rammestyret til i langt højere grad at være efterspørgselsstyret Dette regimeskift rejser en række vigtige spørgsmål. Hvor meget vokser sundhedsudgifterne fremover? Er det muligt at mindske stigningen i sundhedsudgifterne gennem effektivisering? Hvad betyder udbredelsen af sundhedsforsikringer og fremkomsten af privathospitaler for målsætningen om let og lige adgang til sundhedsydelser? Er Danmark på vej væk fra et skattefinansieret sundhedsvæsen? Det udvidede frie sygehusvalg indebærer, at patienter har ret til at blive behandlet på et privat hospital eller en klinik, der har en aftale med det offentlige, hvis patienten ikke kan blive behandlet på et offentligt sygehus inden for en måned. Det kan på den ene side gøre det vanskeligt at styre de samlede sundhedsudgifter, men på den anden side kan det også være med til at øge effektiviteten i sundhedssektoren, i det omfang det øger konkurrencen. På kort sigt kan det dog indebære knaphed på sundhedspersonale i det offentlige, fordi de privatfinansierede behandlinger lægger beslag på ressourcerne. Det kan imidlertid også føre til en højere planlagt arbejdstid og dermed højere kapacitetsudnyttelse i sundhedssektoren. Væksten i private sundhedsforsikringer er stimuleret af, at kollektive sundhedsforsikringer tegnet af arbejdsgiveren er blevet fritaget fra beskatning hos arbejdstageren. Udbredelsen af private sundhedsforsikringer betyder på den ene side, at de, der ønsker en mere omfattende dækning, end det 168

3 offentlige tilbyder, kan få det opfyldt. På den anden side kan private forsikringer have fordelingsmæssige konsekvenser, hvis personer med sundhedsforsikringer kommer foran i køen til operationer på offentlige sygehuse. Er øgede sundhedsudgifter godt eller skidt? Udgiftspres pga. flere ældre og ønske om bedre behandlinger Er vægtningen i finansieringen den rigtige? Afgrænsning af kapitlet Stigende sundhedsudgifter som andel af BNP skal ikke nødvendigvis ses som et problem. De stigende sundhedsudgifter kan afspejle, at befolkningen lægger mere vægt på et godt sundhedsvæsen i takt med, at velstanden stiger. Når der alligevel kan være grund til at sætte fokus på det samlede udgiftspres på sundhedsområdet, skyldes det, at fortsat stigende offentlige sundhedsudgifter kan skabe et finansieringsproblem for velfærdsstaten. En høj vækst i sundhedsudgifterne kan også afspejle en uhensigtsmæssig organisering og uheldige økonomiske incitamenter i sundhedsvæsenet. I de kommende år vil der blive relativt flere ældre i befolkningen i takt med, at de store årgange født efter 2. verdenskrig når pensionsalderen, og levetiden øges. Det kan derfor alene af den årsag forventes, at sundhedsudgifternes andel af BNP vil stige yderligere. Derudover er det også muligt, at indførelsen af bedre og hurtigere behandlinger vil lægge et yderligere opadgående pres på udgifterne. Øgede udgifter på sundhedsområdet gør det nødvendigt enten at begrænse forbruget af andre offentlige udgifter, øge skatterne eller finde alternative kilder til finansiering for de øgede sundhedsudgifter. Både de forventede øgede sundhedsudgifter og ændringen i sundhedspolitikken i retning af mere valgfrihed og flere private forsikringer gør det naturligt at diskutere den fremtidige finansiering af sundhedssektoren. Den øgede brug af private hospitaler og klinikker til behandling af offentligt finansierede sundhedsydelser gør det aktuelt at diskutere, hvordan det sikres, at produktionen af sundhedsydelser sker billigst og mest effektivt. Fokus i kapitlet er udviklingen i sundhedsudgifterne og finansieringen af disse. De økonomiske aspekter af forebyggelse og sundhedsadfærd er ikke behandlet her, da denne problematik for nyligt er behandlet af 169

4 Forebyggelseskommissionen (2009). Det er heller ikke diskuteret, hvilken betydning sundhed har for arbejdsmarkedets funktionsmåde. Formandskabet har tidligere analyseret spørgsmålet om indkomstfordeling og sundhed, jf. Det Økonomiske Råd (2000). Det behandles derfor ikke i dette kapitel. Indholdet i kapitlet Hvor meget vil flere ældre betyde for udgifterne? Andre finansieringsmuligheder og konkurrenceudsættelse I afsnit II.2 beskrives udviklingen og sammensætningen af de offentlige og private udgifter til sundhed. Derefter beskrives en række faktorer, der har betydning for den fremtidige udvikling i sundhedsudgifterne. Antallet af ældre stiger betragteligt i de næste årtier. Det er væsentligt at belyse sammenhængen mellem sundhedsudgifter og alder, samt hvilken betydning forlængelse af levetiden har for sundhedsudgifterne. Dette sker i afsnit II.3. Med udgangspunkt i disse analyser præsenteres i afsnit II.4 beregninger af, hvor meget de offentlige finanser bliver påvirket af den forøgede levetid og den afledte stigning i sundhedsudgifterne. De voksende sundhedsudgifter gør det relevant at se på alternative finansieringsmuligheder for sundhedsudgifterne. I afsnit II.5 diskuteres fordele og ulemper ved skatte-, brugerbetalings- og forsikringsbaserede sundhedssystemer, og i afsnit II.6 er der en kort gennemgang af principperne bag finansieringen af sundhedssystemerne i andre lande. I afsnit II.7 beskrives finansieringen af det danske sundhedssystem, og i afsnit II.8 diskuteres muligheden for at konkurrenceudsætte produktionen af sundhedsydelser. Endeligt afsluttes i afsnit II.9 med en sammenfatning og politikanbefalinger. II.2 Faktorer af betydning for udviklingen i udgifter til sundhed Udgifter til sundhed vokser Knap 1 /10 af det danske samfunds produktion bruges til at forebygge, behandle eller afhjælpe sygdom, og denne andel har været stigende de senere år. Udgifter til sundhed udgør også en voksende del af de samlede offentlige udgifter. 170

5 Betales hovedsageligt via skatter og afgifter Stor stigning i sundhedsudgifterne i OECD Lavere stigning i Danmark I dette afsnit beskrives udviklingen i og sammensætningen af de offentlige og private udgifter til sundhed. Derefter beskrives en række faktorer, der har betydning for den fremtidige udvikling i sundhedsudgifterne. Væksten i udgifterne til sundhed er et vigtigt samfundsmæssigt anliggende, fordi hovedparten af sundhedsudgifterne betales af det offentlige og finansieres ved opkrævning af skatter og afgifter. Øget pres på offentlige sundhedsudgifter vil derfor gøre det nødvendigt enten at mindske andre offentlige udgifter eller at øge beskatningen. Øget beskatning af arbejdsindkomst vil have forvridende effekter i form af mindre arbejdsudbud. I OECD-landene er sundhedsudgifterne som andel af BNP generelt vokset over en længere periode, jf. figur II.1. I 1970 udgjorde sundhedsudgifterne i gennemsnit 5 pct. af BNP. I 2006 var dette tal vokset til 9 pct. Sundhedsudgifterne i Danmark har udviklet sig noget anderledes end i de øvrige OECD-lande som helhed. De samlede sundhedsudgifter har i en række årtier ligget på 8-9 pct. af BNP. Sundhedsudgifternes andel af BNP steg i 70 erne og aftog herefter frem til midten af 90 erne. I indeværende årti har der dog været en relativt kraftig stigning i udgifterne, og i 2006 udgjorde de samlede danske sundhedsudgifter 9,6 pct. af BNP. I starten af 1970 erne var Danmark et af de lande, der havde de allerhøjeste sundhedsudgifter målt som andel af BNP. De kraftigt stigende sundhedsudgifter i de andre OECD-lande siden 1970 har betydet, at Danmark ikke længere er blandt den fjerdedel af lande, der bruger mest på sundhed i forhold til BNP. Sundhedsudgifterne i Danmark ligger dog stadig over gennemsnittet i OECD. Sundhedsudgifterne har været stigende over en endnu længere periode end det, der fremgår af figur II.1. Eksempelvis udgjorde sundhedsudgifterne i USA i 1875 blot 1 pct. af det samlede forbrug, jf. Fogel (2008). 171

6 Figur II.1 Sundhedsudgifter som andel af BNP Pct. 11 Danmark OECD kvartil 3. kvartil Anm.: Offentlige og private sundhedsudgifter som andel af BNP. OECD gennemsnittet er udregnet som uvægtet gennemsnit. 3. kvartil angiver grænsen for den fjerdedel af lande med højst sundhedsudgift i forhold til BNP, mens 1. kvartil er grænsen for den laveste fjerdedel af OECD-landene. En væsentlig del af stigningen i de danske sundhedsudgifter fra 2002 til 2003 skyldes en ændring i opgørelsesmetode. Kilde: OECD Health Data. Særlig stor vækst i USA Lavere vækst i lande, som tidligere lå højt Væksten i sundhedsudgifterne har været endnu mere markant i f.eks. USA, hvor sundhedsudgifterne i 2006 svarede til over 15 pct. af BNP. I europæiske lande som Schweiz, Frankrig og Tyskland ligger udgiftsandelen også højere end i Danmark (omkring 11 pct. af BNP), mens udgiftsandelen i lande som Sverige og Holland svarer nogenlunde til niveauet i Danmark. Den lavere vækst i sundhedsudgifterne i Danmark sammenholdt med de øvrige OECD-lande kan være udtryk for, at det danske niveau er blevet tilpasset niveauet i andre lande. Der har i perioden været en tendens til, at OECD-lande, som i 1970 havde et højt niveau for sundhedsudgifter, har haft en lavere vækstrate. USA er dog en undtagelse, idet sundhedsudgifterne allerede var høje i 1970 samtidig med, at der også fra 1970 til 2006 har været en stor stigning i sundhedsudgifterne i forhold til BNP, jf. figur II

7 Figur II.2 Vækst i sundhedsudgifternes andel af BNP sat i forhold til niveauet i 1970 Ændring , pct.point Portugal Belgien Schweiz Frankrig Spanien Tyskland Norge England Sydkorea Irland USA Sverige Danmark Niveau 1970, pct. Anm.: Landenavne kun angivet for udvalgte lande. Kilde: OECD Health Data. 85 pct. betales over skatter og afgifter Det samlede forbrug af sundhedsydelser i Danmark var i 2008 på godt 146 mia. kr., hvoraf omkring 85 pct. afholdes i regi af det offentlige, jf. tabel II.1. Blandt de offentlige sundhedsudgifter tegner regionerne sig med knap 96 mia. kr. for hovedparten, hvor især hospitalssektoren med en udgift på 72 mia. kr. vejer tungt. Andre sundhedsudgifter afholdt af regionerne er udgifter til sygesikring, som består af udgifter til praktiserende læger, speciallæger mv. Endelig udbetaler regionerne tilskud til lægeordineret medicin. For kommunerne udgør udgifter til plejehjem og andre ældreplejeudgifter hovedparten af sundhedsudgifterne. Udgifter til plejehjem regnes som en sundhedsudgift sammen med en del andre ældreplejeudgifter, f.eks. noget af udgiften til hjemmehjælp. Øvrige ældreplejeudgifter henregnes under sociale udgifter. Den private sektors sundhedsudgifter består især af udgifter til læger og tandlæger samt medicin. 173

8 Tabel II.1 Forbrug af sundhedsydelser Årlig real vækst Mia. kr. (2008-priser) Pct Regioner, i alt 69,0 95,5 65,3 3,7 Heraf: Sygehusudgifter 53,5 71,7 49,0 3,3 Sygesikring (ekskl. medicin) 9,3 13,3 9,1 4,1 Medicin 5,1 8,0 5,5 5,1 Kommuner, i alt 27,8 28,9 19,8 0,4 Heraf: Plejehjem og ældrepleje a) 20,4 20,5 14,0 0,1 Ambulant behandling 6,2 7,5 5,1 2,1 Off. forbrug af sundhedsydelser, i alt 96,8 124,5 85,1 2,8 Privat forbrug af sundhedsydelser, i alt 17,5 21,8 14,9 2,5 Heraf: Medicin 4,5 6,2 4,2 3,6 Briller, høreapparater mv. 2,6 3,5 2,4 3,4 Læge, tandlæge mv. 8,3 8,7 6,0 0,5 Forbrug af sundhedsydelser, i alt 114,3 146,2 100,0 2,8 a) Dele af de kommunale udgifter til ældrepleje regnes af Danmarks Statistik for sundhedsudgift, mens andre regnes for udgift til social omsorg. Anm.: Offentlige sundhedsudgifter er her opgjort som udgifter til individuelt og offentligt forbrug. Heri indgår ikke udgifter til investeringer mv. Medtages udgifter til investeringer mv. var de samlede offentlige udgifter til sundhed i 2008 på 131,7 mia. kr. Kilde: Ministeriet for sundhed og forebyggelse (2009). Sygedagpenge indgår ikke Flere udgifter til ældrepleje i OECD s opgørelse I opgørelsen af sundhedsudgifter fokuseres på de direkte udgifter i sundheds- og ældreplejesektoren. Udgifter til f.eks. sygedagpenge og overførsler, som skyldes helbredsrelateret tidlig tilbagetrækning, indgår således ikke. Det skal bemærkes, at der er forskel i OECD s og Danmarks Statistiks afgrænsning af sundhedsudgifterne. De samlede danske sundhedsudgifter i henhold til OECD s opgørelse, som er anvendt i figur II.1, er således noget højere end de udgifter, der fremgår af tabel II.1. I 2006 var forskellen på ca. 25 mia. kr. Hovedparten af denne forskel skyldes, at OECD medtager flere ældreplejeudgifter, som i danske opgørelser henregnes til sociale udgifter. Væksten i 174

9 de danske sundhedsudgifter, som de er opgjort af OECD, er højere end væksten i udgifterne som opgjort af Danmarks Statistik. Dele af denne forskel skal dog tilskrives et databrud i OECD s dataserie i 2003, som giver en stigning i sundhedsudgiften i forhold til BNP fra 2002 til 2003, som ikke kan genfindes i tal fra Danmarks Statistik. En stor del af stigningen i de danske sundhedsudgifter i forhold til BNP fra 2002 til 2003 i figur II.1 kan formentlig tilskrives dette databrud. 1 Bør udgifter til ældrepleje indgå? Vækst på knap 3 pct. Højere vækst i regionernes sundhedsudgifter Hvis udgifter til ældrepleje ikke medtages, vil de resterende danske sundhedsudgifter formentlige være mindre end gennemsnittet for OECD. Niveauet for den type ældreplejeudgifter, som OECD henregner til sundhed, er således højt i Danmark sammenlignet med andre OECD-lande, jf. OECD (2006) og OECD (2008). Afgrænsningen mellem sundhedsydelser og sociale ydelser relateret til ældrepleje er arbitrær. Man skal dog være opmærksom på, at et højt niveau for udgifter til ældrepleje kan være udtryk for en hensigtsmæssig arbejdsdeling mellem sundhedssektor og plejesektor. En udbygget ældreplejesektor kan således være en forudsætning for, at ældre patienter kan have få dyre liggedage på hospitalet efter afsluttet behandling. Der er således argumenter for at inkludere udgifter til ældrepleje, når man foretager internationale sammenligninger. Ud fra den danske opgørelse af sundhedsudgifterne har der fra 1999 til 2008 været en årlig vækst i de reale sundhedsudgifter på 2,8 pct. i de samlede sundhedsudgifter, jf. tabel II.1. Ses nærmere på de offentlige sundhedsudgifter, har der kun været en beskeden real vækst på 0,4 pct. pr. år i kommunerne, mens der har været en real vækst i de regionale udgifter 1) Databruddet er relateret til de offentlige sundhedsudgifter. I OECD s opgørelse af de offentlige sundhedsudgifter målt som andel af BNP er der en stigning på 0,5 pct.point fra 2002 til Ud fra Danmarks Statistiks opgørelse af de offentlige sundhedsudgifter er stigningen fra 2002 til 2003 kun op mod 0,1 pct.point. Hvis denne forskel alene skyldes databruddet, betyder det, at sundhedsudgifternes andel af BNP ud fra OECD opgørelsen i 2006 ville være på 9,2 pct. i fravær af databrud. 175

10 på 3,7 pct. pr. år. Specielt har der været en høj real vækst i udgiften til medicintilskud. Også i den private sektor har der været en relativt høj real vækst i udgiften til medicin. Højere vækst fra 2004 I de seneste år har der været en noget højere vækst i de offentlige sundhedsudgifter. Fra 2004 til 2008 var den gennemsnitlige årlige vækstrate i de reale offentlige sundhedsudgifter således på 3,8 pct. pr. år. Den høje vækst i de seneste år kan dels ses i sammenhæng med et skifte fra et sygehusvæsen, som var udpræget rammestyret, over mod et sygehusvæsen, som i højere grad fokuserer på at mindske ventetiden til behandling, og dels som en konsekvens af øget offentligt fokus på sundhedsydelserne. I et sådant system er sundhedsudgifterne i højere grad drevet af efterspørgslen eller behovet for behandling. Hvad bestemmer udviklingen i sundhedsudgifterne? Sundhedsudgifter vokset i forhold til BNP Der er en bemærkelsesværdigt klar tendens til, at sundhedsudgifternes andel af BNP vokser i takt med, at BNP vokser. Sammenlignes forskellige lande på samme tidspunkt er sundhedsudgifternes andel af BNP således højest for de mest velstående lande, jf. figur II.3. Sammenlignes væksten i sundhedsudgifter pr. indbygger med væksten i BNP pr. indbygger, fremgår det, at der også over tid for alle OECD-lande har været en højere vækstrate i sundhedsudgifterne pr. indbygger sammenlignet med vækstraten i BNP pr. indbygger, jf. figur II

11 Figur II.3 Sundhedsudgifter i pct. af BNP Sundhedsudgifter i forhold til BNP USA Frankrig Tyskland Schweiz Portugal New Zealand Danmark Sverige Ungarn Storbritannien Norge Japan Tjekkiet Irland Luxembourg Polen Sydkorea Tyrkiet BNP pr. indb. (1.000 USD) Anm.: 2006 data. BNP opgjort i købekraftspariteter i dollar. Landenavne er ikke angivet for alle lande. Kilde: OECD Health Data. Figur II.4 Vækst i sundhedsudgifter, pct Årlig real vækst i sundhedsudgifter og BNP pr. indbygger fra 1970 til 2006 Portugal Grækenland Storbritannien Tjekkiet Belgien Spanien Frankrig USA Norge Japan Danmark Schweiz Sverige Tyskland Polen Sydkorea Irland Vækst i BNP, pct. Anm.: Gns. årlig real vækst pr. indbygger fra 1970 til Landenavne ikke angivet for alle lande. Den optrukne linje er 45 graders linjen, som svarer til ens vækstrate i sundhedsudgifter og BNP. Kilde: OECD Health Data. 177

12 Bedre helbred og længere levetid efterspørges ved øget velstand Kan vi investere i længere levetid? Længere levetid Fortsat stigning i sundhedsudgifterne i USA? Oversigt over faktorer En mulig forklaring på denne sammenhæng er, at velfærdsgevinsten ved at forøge antallet af gode leveår er højere, jo mere velstående et givet samfund er, jf. Hall og Jones (2007). Dette trækker i retning af, at det kan være velfærdsforbedrende for samfundet at anvende en større del af den samlede indkomst på sundhedsudgifter, når indkomsten vokser. For at der vedvarende kan være velfærdsgevinster ved at øge andelen af de samlede ressourcer, som bruges på sundhed, er det nødvendigt, at de ekstra ressourcer løbende bidrager til at forbedre sundhedstilstanden og antallet af gode leveår. Over tid er det derfor nødvendigt, at der løbende kommer nye behandlinger og tekniske muligheder inden for lægevidenskaben. I fravær af nye behandlingsmuligheder ville det ikke være muligt på lang sigt at have en vækst i sundhedsudgifternes andel af BNP, jf. Pedersen og Hansen (2006). Udviklingen i levetiden gennem sidste halvdel af det 19. og hele det 20 århundrede er bemærkelsesværdig. Levetiden i det land, hvor levetiden er steget mest, er vokset med 0,25 år pr. år for kvinder i de sidste 160 år og med 0,22 år for mænd, jf. Oeppen og Waupel (2002). Der er endda ikke tegn på, at potentialet for vækst i levetiden er aftagende. For Danmark svarer væksten i levetid nogenlunde til væksten i det land, hvor levetiden er længst. Således voksede middellevetiden for danske kvinder med 25,1 år gennem det 20. århundrede og med 24,1 år for danske mænd. I de senere år har væksten i middellevetiden også ligget på omkring ¼ år pr. år. Baseret på analyser af velstandsudviklingen og den teknologiske udvikling inden for lægevidenskaben og en antagelse om en tilsvarende fremtidig udvikling vurderer Hall og Jones (2007), at der kan være en velfærdsmæssig begrundelse for en fortsat stigning i de amerikanske sundhedsudgifter fra de nuværende omkring 16 pct. af BNP til omkring 30 pct. af BNP i Ud over sammenhængen mellem øget forbrug af sundhedsydelser på den ene side og øget velstand, forbedrede 178

13 behandlingsmuligheder og andre lægevidenskabelige fremskridt på den anden side, er der også en række andre primært demografiske faktorer, der har haft betydning for den historiske udvikling i sundhedsudgifterne. Disse faktorer vurderes også at være væsentlige for den fremtidige udvikling i sundhedsudgifterne. I det følgende gives en samlet oversigt over de demografiske og ikke-demografiske faktorer, der har været fremhævet i den sundhedsøkonomiske litteratur. Demografiske effekter: Ændret aldersfordeling Forlænget levetid Ændret sygelighed Ikke-demografiske effekter: Øget efterspørgsel som følge af øget indkomst og velstand Flere behandlingsmuligheder som følge af lægevidenskabelige fremskridt Produktivitetsudvikling i sundhedssektoren i forhold til andre sektorer Aldring Forlængelser af levetiden De demografiske effekter vedrører især ændringer i aldersfordelingen og tendensen til længere levetid. Sundhedsudgifterne for ældre er betydeligt højere end for yngre. Derfor forventes det, at aldringen af samfundet vil lede til en væsentlig stigning i sundhedsudgifterne. 2 I forhold til aldring er det væsentligt at skelne mellem demografiske effekter, som alene skyldes ændringer i 2) Der findes også mere politisk-økonomiske forklaringer på en kobling mellem antallet af ældre og væksten i sundhedsudgifterne. En øget andel af ældre i samfundet kan lede til, at de ældre får større politisk indflydelse. Flere ældre kan således igennem den politiske beslutningsproces lede til et øget pres for, at flere af de offentlige udgifter allokeres til serviceydelser, der overvejende tilfalder ældre. Dette er en supplerende mekanisme til at forklare, at aldring leder til flere (offentlige) sundhedsudgifter. 179

14 alderssammensætningen (dvs. årgangssammensætningseffekter), og de demografiske effekter, som skyldes en generel forlængelse af levetiden. Et eksempel på årgangseffekter er den høje andel af personer i starten af 60 erne (efterkrigsårgangene), som må forventes at trække mere på sundhedsvæsenet i de kommende år. Usund aldring: Flere leveår med dårligt helbred Sund aldring: Flere leveår med godt helbred Forlænget restlevetid for ældre vil løbende bidrage til, at der kommer flere ældre i samfundet. I nogle undersøgelser af sundhedsudgifterne antages, at det nuværende niveau for de aldersfordelte sundhedsudgifter pr. person også vil gælde i fremtiden. Det svarer til en antagelse om, at forlænget restlevetid for ældre vil lede til flere år med dårlig helbredstilstand og høje sundhedsudgifter. Dette betegnes som usund aldring. Det er dog ikke oplagt, at forlænget restlevetid for ældre vil lede til flere leveår med dårlig helbredstilstand og høje sundhedsudgifter. At ældre lever længere, kan netop være resultatet af en forbedret sundhedstilstand. En række undersøgelser baseret på individdata har påvist, at sundhedsudgifterne op til døden ( terminaludgifter ) er meget høje, jf. f.eks. Felder mfl. (2000), Hoover mfl. (2002) og Zweifel mfl. (1999). Terminaludgifter har karakter af en engangsudgift uafhængig af levetiden. En forøget levetid kan således afspejle sig i, at der er flere raske (ikke behandlingskrævende) leveår, og at de aldersfordelte sundhedsudgifter pr. person pr. år for ældre falder i takt med forlængelse af levetiden. Dette betegnes som sund aldring, jf. boks II.1. I afsnit II.3 vurderes det på baggrund af empiriske undersøgelser, om stigningen i levetiden i Danmark vil føre til sund eller usund aldring. 180

15 Boks II.1 Mekanismer til påvirkning af aldersfordelte sundhedsudgifter Nedenstående figurer viser, hvordan forskellige mekanismer påvirker de gennemsnitlige aldersfordelte sundhedsudgifter pr. person pr. år, jf. OECD (2006). Ren (usund) aldringseffekt: Her antages det, at de gennemsnitlige aldersfordelte sundhedsudgifter for forskellige aldersklasser ikke ændres i takt med, at levetiden forlænges. Dette svarer til, at den optrukne linje i figur A ikke flyttes. Ved forlængelser af levetiden, som resulterer i flere ældre, vil der ved usund aldring ske en væsentlig stigning i de samlede sundhedsudgifter. Sund aldring: Her antages det, at leveår med høje sundhedsudgifter udskydes, når levetiden forlænges. Dette er konsistent med, at en væsentlig del af sundhedsudgifterne forekommer i de sidste leveår og har karakter af at være en terminaludgift. Sund aldring er udtryk for, at sygeligheden udskydes i takt med, at levetiden forlænges. Epidemiologiske undersøgelser tyder for eksempel på, at forekomsten af kroniske sygdomme udskydes i takt med den forlængede levetid, jf. Fogel (2008). Figur A Betydningen af sund aldring for de gennemsnitlige aldersbetingede sundhedsudgifter Sundhedsudgifter pr. indbygger Unge Ældre Fortsættes 181

16 Boks II.1 Mekanismer til påvirkning af aldersfordelte sundhedsudgifter, fortsat Ikke-demografiske effekter: Øget velstand og muligheden for at behandle flere sygdomme kan lede til ønsker om et højere niveau for sundhedsudgifterne. I figuren er dette illustreret ved, at den aldersfordelte sundhedsudgift forskydes jævnt opad. Effekten af højere velstand og flere behandlingsmuligheder kan være skævt fordelt for forskellige aldersgrupper. Produktivitetsforbedringer, som ligger over den gennemsnitlige produktivitetsvækst i resten af økonomien, eller mindsket sygelighed kan isoleret set lede til, at de aldersfordelte sundhedsudgifterne forskydes nedad. Figur B Betydningen af ikke-demografiske effekter på de gennemsnitlige sundhedsudgifter Sundhedsudgifter pr. indbygger Øget velstand/flere behandlingsmuligheder Produktivitet/Mindsket sygelighed Unge Ældre Udviklingen i helbredstilstand Produktivitetsforbedringer kan mindske udgiften Udviklingen i befolkningens sygelighed vil også have betydning for de fremtidige sundhedsudgifter. Udviklingen i den generelle helbredstilstand vil bl.a. være påvirket af udviklingen i sundhedsadfærd i relation til kost, rygning, alkohol og motion. Lægevidenskabelige og teknologiske fremskridt betyder, at nye behandlingsformer kan tages i brug og dermed øge antallet af aktiviteter, som sundhedssektoren udbyder. 182

17 Isoleret set vil dette bidrage til at øge sundhedsudgifterne, fordi det øger efterspørgslen, og fordi nye behandlinger er dyrere. Imidlertid bidrager den teknologiske udvikling også til at mindske omkostningerne ved eksisterende behandlinger. Hvis produktivitetsforbedringen i sundhedssektoren er højere end i andre sektorer, vil den relative omkostning ved at producere sundhedsydelser falde. Baumol effekten Det vurderes dog sædvanligvis, at produktivitetsvæksten er lavere i den offentlige sektor end i den private sektor. Dette skyldes, at det ofte vil være vanskeligere at høste produktivitetsgevinster i en produktion, der både er meget arbejdskraftsintensiv, og hvor arbejdskraft samtidig ikke nemt kan erstattes af mere kapital og bedre teknologi. Et eksempel er ældreplejeområdet, hvor selve ydelsen er nært forbundet med den anvendte arbejdstid ( varme hænder ). Udviklingen i lønomkostningen i den offentlige sektor vil imidlertid afspejle den generelle produktivitetsstigning i hele økonomien. Hvis produktivitetsvæksten er lavere i den offentlige sektor sammenholdt med den private sektor, og hvis der ønskes samme vækst i den offentlige og private produktion, betyder dette, at beskæftigelsen i den offentlige sektor gradvist vil vokse relativt til den private sektor. Lavere produktivitetsstigninger inden for f.eks. ældrepleje medfører, at den relative omkostning ved at producere ældrepleje over tid vil stige. Det samme kan være tilfældet for andre arbejdskraftintensive sundhedsydelser. Dette betegnes som Baumol effekten, jf. boks II.2. Baumol effekten er formentlig mest relevant for meget arbejdskraftintensive typer af sundhedsrelaterede ydelser, som f.eks. ældrepleje. 183

18 Boks II.2 Baumol s syge Det er en udbredt opfattelse, at produktivitetsvæksten i den offentlige sektor er lavere end i den private sektor. Det skyldes, at det er vanskeligt at opnå produktivitetsgevinster i en produktion, som både er meget arbejdskraftintensiv, og hvor arbejdskraft ikke så nemt kan erstattes af mere kapital og bedre teknologi. Givet lavere produktivitetsudvikling i den offentlige sektor vil dette gradvist lede til stigende omkostninger ved offentlig produktion, som betyder, at en stigende del af arbejdskraften skal anvendes i den offentlige sektor, hvis den offentlige produktion skal vokse i samme takt som den private produktion. Dette betegnes som Baumol s syge (Baumol s cost disease), jf. Baumol (1967). Som illustration kan man forestille sig, at økonomien er opdelt i to sektorer, en offentlig sektor (O) og en privat sektor (P), der producerer offentlig og privat produktion Q O og Q P med arbejdskraft (L) som eneste input. Produktivitetsvæksten g er konstant og er antaget at være størst i den private sektor, dvs. g P > g O. Produktionen i de to sektorer er på et givet tidspunkt givet ved Q O = e O L O og Q P = e P L P, hvor e er produktiviteten på et givet tidspunkt (t) givet ved e = exp(g t). Alle variabler afhænger af tidspunktet t, men dette er ikke angivet eksplicit i notationen. Lønnen (W) i de to sektorer antages at være ens og bestemt af produktivitetsvæksten i den private sektor. De offentlige udgifter er lønomkostningen W L O, og de offentlige indtægter er skat på samlet lønindkomst. Et balanceret offentligt budget kræver, at skattesatsen (s) er givet ved den offentlige beskæftigelsesandel af den samlede beskæftigelse, hvilket kan omskrives til en funktion af forholdet mellem offentlig og privat produktion og den relative produktivitet mellem de to sektorer: s = L O L O + L P 1 = QP 1+ Q O e e O P (1) Af ligning (1) fremgår, at hvis realvæksten i privat og offentligt forbrug skal være den samme, dvs. Q P /Q O konstant, da skal skattesatsen være stigende over tid, da e O /e P er faldende på grund af den lavere produktivitetsvækst i den offentlige sektor. Da den offentlige produktivitetsvækst er lavere,vil en stadigt større del af den samlede arbejdsstyrke over tid skulle være offentligt ansat. Den modelmæssige fremstilling af Baumol s syge er baseret på Lindbeck (2005). 184

19 Indkomst og sundhedsudgifter Efterspørgslen efter sundhedsydelser og indkomsten Dårligt helbred giver lav indkomst medfører for lav beregnet indkomstelasticitet En række empiriske undersøgelser viser, at der er en sammenhæng mellem sundhedsudgifter på den ene side og BNP pr. capita eller den enkeltes indkomst på den anden side. Oversigter over internationale undersøgelser finder, at den relative stigning i sundhedsudgiften i forhold til en stigning i indkomsten (indkomstelasticiteten) er lille i tværsnitsundersøgelser baseret på individdata, mens indkomstelasticiteten er på én eller lidt over én i undersøgelser baseret på makrodata, jf. Getzen (2000) og OECD (2006). 3 I afsnit II.4 præsenteres en fremskrivning af de aggregerede sundhedsudgifter i Danmark. Her er det mest relevant at tage udgangspunkt i en indkomstelasticitet baseret på makrodata. Alt andet lige vil en elasticitet over én medføre, at sundhedsudgifterne udgør en stigende andel af BNP. Forskellige metodemæssige og tolkningsmæssige problemer gør det også vanskeligt at anvende indkomstelasticiteter baseret på mikro tværsnitsdata i forbindelse med fremskrivninger på makro niveau. F.eks. vil personer med alvorlige helbredsproblemer og høje sundhedsudgifter ofte have mindre tilknytning til arbejdsmarkedet og dermed have lavere indkomst. Dette vil lede til en negativ sammenhæng mellem sundhedsudgifter og indkomst, som kan være vanskelig at adskille fra den øgede efterspørgsel som følge af højere indkomst. De lave indkomstelasticiteter for sundhedsudgifter i nogle individbaserede undersøgelser kan derfor skyldes, at der ikke i tilstrækkeligt omfang er taget højde for, at dårligt helbred kan føre til lavere indkomst. 3) I en oversigt over tidligere undersøgelser findes indkomstelasticiteter på mellem 0,5 og 0,9 i 6 regionale studier og elasticiteter på mellem 1,2 og 1,6 i 10 makro undersøgelser, jf. Getzen (2000). Et simpelt gennemsnit af de 16 studier giver en gennemsnits elasticitet på 1,1, mens gennemsnittet af de 10 makro studier er 1,3. I makro analyser kan det dog være vanskeligt at tage højde for effekten af andre faktorer, såsom priser og teknologiske forandringer. Beregninger på et panel af lande viser, at indkomstelasticiteten kan være højere end 1, hvis der ikke kontrolleres for alderseffekter og ikke forklarede tidseffekter (trend-variabe), jf. OECD (2006). 185

20 Lav elasticitet, når man ikke selv betaler Makro elasticiteter kan afspejle afvejning Tolkning af makro elasticitet Inden for gruppen af individrelaterede studier er der stor variation i indkomstelasticiteten. Indkomstelasticiteten er meget lav for ydelser dækket af sundhedsforsikringer. For personer eller ydelser, som ikke er omfattet af sundhedsforsikringer, afhænger efterspørgslen i højere grad af indkomsten. 4 Der kan argumenteres for, at undersøgelser baseret på sammenhængen mellem den enkeltes indkomst og forbrug af sundhedsydelser ikke giver mening, hvis pågældende individ er underlagt en forsikringsordning, således at forbrug af sundhedsydelsen ikke har nogen direkte effekt på den enkeltes øvrige forbrugsmuligheder. Dette skyldes grundlæggende, at en forsikringsordning giver en afkobling mellem forbruget af ydelsen og den enkeltes indkomst. Det er i den sammenhæng underordnet, om forsikringen er en privat forsikring eller en forsikring i form af et skattebetalt offentligt sundhedsvæsen. For at få et mere retvisende billede af sammenhængen mellem indkomst og sundhedsudgifter kan man i stedet sammenligne sundhedsudgifter og indkomstniveauer for grupper med forskellige forsikringsordninger. Sammenligningen bør således foretages, hvor der er et trade-off mellem valg af sundhedsniveau og forbrug af andre ydelser, jf. Getzen (2000). Dette kan f.eks. være ved at sammenligne sundhedsudgifter og indkomstniveauer på tværs af lande. Alt i alt vil det ved fremskrivning af aggregerede sundhedsudgifter være mest relevant at tage udgangspunkt i en indkomstelasticitet baseret på makrodata. Indkomstelasticiteter kan normalt tolkes som resultatet af summen af en række beslutningsprocesser på individniveau. I forhold til aggregerede sundhedsudgifter, hvor hovedparten udgøres af offentligt finansierede udgifter, skal indkomstelasticiteten have en anden tolkning. Her afspejler sammenhængen mellem samfundets samlede indkomst og sundhedsudgifterne i højere grad velfærdssamfundets prioritering. 4) For nogen typer private sundhedsudgifter som f.eks. tandlægeydelser og plastikkirurgi er indkomstelasticiteten ofte større end én. 186

Den fremtidige udvikling i sundhedsudgifterne - behov for samfundsmæssige og etiske valg

Den fremtidige udvikling i sundhedsudgifterne - behov for samfundsmæssige og etiske valg Den fremtidige udvikling i sundhedsudgifterne - behov for samfundsmæssige og etiske valg Af Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, Formand for De Økonomiske Råd og professor ved Økonomisk Institut på Københavns

Læs mere

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Traditionelle fordelingsanalyser ser bort fra de forbrugsmuligheder, som den offentlige sektor stiller til rådighed, og som udgør en stor del af danske

Læs mere

Et sundhedsvæsen i verdensklasse

Et sundhedsvæsen i verdensklasse 09-1020 - liba - 25.03.10 Kontakt: lisbeth baastrup - liba@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Et sundhedsvæsen i verdensklasse Det danske sundhedsvæsen står overfor store udfordringer. Behov og muligheder for behandling

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om kommunal medfinansiering 1. Indledning og sammenfatning Hvidovre Kommune har i regi af ERFA-gruppe om kommunal medfinansiering på sundhedsområdet udarbejdet

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark The Voice of Foreign Companies Sundhedspolitisk agenda Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark November 24, 2008 Baggrund Sundhedsambitionen Vi er overbevist om, at Danmark har midlerne

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Demografi og boligbehov frem mod 2040

Demografi og boligbehov frem mod 2040 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Demografi og boligbehov frem mod 24 Teknisk baggrundsrapport 214-2 1 1.1 Sammenfatning Boligpolitikken står overfor store udfordringer i form af udpræget

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 20. august 2013 2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT I 2013 udgør antallet af personer på overførselsindkomst

Læs mere

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 0 89 29. november 2012 Efterspørgslen efter sundhedsydelser er stor. Det skyldes bl.a. den aldrende befolkning, et højere velstandsniveau og et

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Privathospitalerne har mistet hver femte offentlige patient

Privathospitalerne har mistet hver femte offentlige patient Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 31. oktober 2013 Fra 2010 til 2012 har danske privathospitaler mistet hver femte offentligt finansierede patient. Faldet afspejler sandsynligvis,

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV

DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV 2010 November 2010 Det danske sundhedsvæsen i internationalt perspektiv Sundhedsstyrelsen, 2010 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S

Læs mere

2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET

2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 15. oktober 2012 2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET To ud af tre danskerne

Læs mere

Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel

Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel Formål At følge op på seneste estimat (april 2012) af udviklingen i hhv. antallet af færdiguddannede autoriserede radiografer, sammenholdt

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i forskellige lande. Den sammensatte

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor

Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor Måling af produktivitet i den offentlige sektor I Nationalregnskabet er produktivitetsstigningen i den offentlige produktion definitorisk sat lig

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

Brug overenskomsten og skab produktivitet

Brug overenskomsten og skab produktivitet Brug overenskomsten og skab produktivitet Kim Graugaard Viceadm. direktør, DI Disposition for oplægget Produktivitet DI s nye taskforce 2 Produktivitet 3 Aftagende vækst i produktiviteten 4 Danmark tæt

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

Langsigtet økonomisk fremskrivning 2006 - med vurdering af velfærdsreformen

Langsigtet økonomisk fremskrivning 2006 - med vurdering af velfærdsreformen Langsigtet økonomisk fremskrivning 26 - med vurdering af velfærdsreformen November 26 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Sammenfatning...4 1.1 Indledning...4 1.2 Hovedkonklusionerne...4 1.3 Hovedelementerne

Læs mere

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Hvordan påvirker private sundhedsforsikringer forbruget af sundhedsydelser? x Evidens fra Danmark

Hvordan påvirker private sundhedsforsikringer forbruget af sundhedsydelser? x Evidens fra Danmark Hvordan påvirker private sundhedsforsikringer forbruget af sundhedsydelser? x Evidens fra Danmark Astrid Kiil, Cand.econ, Ph.d. aski@kora.dk Helseøkonomikonferansen 2013 14. maj, Solstrand Kort om KORA

Læs mere

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Kopi: KONJ 23.5.2013 Dorte Grinderslev Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Dokumentationsnotat til Dansk Økonomi, forår 2013 kapitel I Til konjunkturvurderingen i Dansk Økonomi, forår 2013

Læs mere

Større befolkning øger det offentlige forbrug

Større befolkning øger det offentlige forbrug NOTAT 14-0426 - MELA - 09.04.2015 KONTAKT: METTE LANGAGER - MELA@FTF.DK - TLF: 33 36 88 00 Større befolkning øger det offentlige forbrug Det offentlige forbrug skal vokse med 11 mia. kr. frem til 2020

Læs mere

Dansk Økonomi 2009: Krisepolitik og langsigtsperspektiver

Dansk Økonomi 2009: Krisepolitik og langsigtsperspektiver Dansk Økonomi 2009: Krisepolitik og langsigtsperspektiver Indlæg af Professor Peter Birch Sørensen i Økonomidirektørforeningen Fredericia, den 12. november 2009 Konjunktursituationen Finanskrisen medførte

Læs mere

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige

Læs mere

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Januar 2013 Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Præsentation udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Udenlandske investeringer og Danmarks attraktivitet Udenlandske

Læs mere

BNP undervurderer væksten i dansk velstand

BNP undervurderer væksten i dansk velstand BNP undervurderer væksten i dansk velstand I forhold til udviklingen i vores velstand er der typisk fokus på væksten i priskorrigeret/realt BNP. Bruttonationalindkomsten (BNI) er imidlertid et mere retvisende

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK Konkurrenceevne DK 30. okt. 12 Konkurrenceevne DK Lars Disposition Hvad skal vi leve af Danmark er udfordret Rammebetingelser er afgørende Hvad kan vi selv gøre DI s indsats 2 Hvad skal Danmark leve af

Læs mere

Stor forskel mellem offentlig nulvækst og borgernes serviceforventninger

Stor forskel mellem offentlig nulvækst og borgernes serviceforventninger Stor forskel mellem offentlig nulvækst og borgernes serviceforventninger Borgerne vil forvente, at den offentlige service stiger i takt med velstands- og befolkningsudviklingen. Som den tidligere VK-regering

Læs mere

Demografiske udfordringer for pensionssystemet

Demografiske udfordringer for pensionssystemet Demografiske udfordringer for pensionssystemet Nordisk Forsikringskonference 17. September 2014 Peter Foxman Forsikring & Pension Det positive først vi bliver ældre! Middellevetid for 0-årige mænd 80 78

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Kommunal økonomi, regional økonomi eller samfundsøkonomi?

Kommunal økonomi, regional økonomi eller samfundsøkonomi? Kommunal økonomi, regional økonomi eller samfundsøkonomi? Christian Kronborg Lektor i sundhedsøkonomi Institut for Sundhedstjenesteforskning Sundhedsøkonomi Agenda Finansiering af det danske sundhedsvæsen

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor?

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet () 1 / 20 Planen 1 Hvad er produktivitetsvækst?

Læs mere

Fem myter om mellem- og topskat

Fem myter om mellem- og topskat Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Health at a Glance: OECD Indicators 2005 Edition. Fokus på helbredet: OECD-indikatorer 2005 udgave. Resumé. Summary in Danish. Sammendrag på dansk

Health at a Glance: OECD Indicators 2005 Edition. Fokus på helbredet: OECD-indikatorer 2005 udgave. Resumé. Summary in Danish. Sammendrag på dansk Health at a Glance: OECD Indicators 2005 Edition Summary in Danish Fokus på helbredet: OECD-indikatorer 2005 udgave Sammendrag på dansk Resumé Sundhedssektorerne i OECD-landene vokser i både størrelse

Læs mere

Verdens højeste udgiftstryk

Verdens højeste udgiftstryk Analyserapport 212:1 Verdens højeste udgiftstryk en analyse af udviklingen i de offentlige udgifter Andreas Østergaard Nielsen Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk

Læs mere

5.3 Løn og indkomst. Figur 5.4

5.3 Løn og indkomst. Figur 5.4 5.3 Løn og indkomst Lønomkostningerne for arbejdere indenfor DA-området steg med 3,1 pct. på årsbasis fra 1. kvartal 2005 til 1. kvartal 2006. Det er en lavere lønstigningstakt sammenlignet med starten

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

UDFORDRINGER FOR DANSK ØKONOMI OG DEN OFFENTLIGE SEKTORS ROLLE

UDFORDRINGER FOR DANSK ØKONOMI OG DEN OFFENTLIGE SEKTORS ROLLE UDFORDRINGER FOR DANSK ØKONOMI OG DEN OFFENTLIGE SEKTORS ROLLE Indlæg på DA s LBR/RBR-konference tirsdag den 13. marts 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut Københavns Universitet Baggrunden:

Læs mere

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Teknisk baggrundsnotat 2014-3 1. Indledning Dette tekniske baggrundsnotat omhandler opdateringen

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Sundhedssektoren er en vækstindustri

Sundhedssektoren er en vækstindustri Perspektiv 6 15 Sundhedssektoren er en vækstindustri Af temaspecialist Morten Springborg Overalt i den vestlige verden foregår der en ophedet debat om sundhedsudgifternes himmelflugt. Senest under valg

Læs mere

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed års løntilbageholdenhed er lig med års lønulighed Lønudviklingen i Tyskland fra 199 til 1 har medført en stigende ulighed. Der er sket en tydelig forskydning mod flere lavtlønnede, og kun de rigeste har

Læs mere

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 21 Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Af Økonomisk konsulent Allan Sørensen, als@di.dk Særlige danske branchestrukturer kan ikke forklare den svage

Læs mere

Tema 1: Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde?

Tema 1: Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde? Indledende afstemninger: Hvem er vi i salen? A. Hvad er dit køn 1. Kvinde 2. Mand 3. Kan / vil ikke svare B. Hvad er din alder 1. 6. Kan / vil ikke svare Tema 1:

Læs mere

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre sidder på en stadig større del af den samlede nettoformue i Danmark. Alene den fjerdedel af de 6-69-årige, som har de største nettoformuer,

Læs mere

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Plenumdebat 1 Europa og de danske kommuner

Plenumdebat 1 Europa og de danske kommuner Plenumdebat 1 Europa og de danske kommuner torsdag den 10. januar 2013 Kommunaløkonomisk Forum 2013 10. & 11. januar 2013 I Aalborg Kongres & Kultur Center Indlæg på Kommunaløkonomisk Forum Per Callesen,

Læs mere

ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK

ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK 9. januar 2002 Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Resumé: ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK Selvom der fra og med 1993 har været frit valg mellem offentlige sygehuse, viser opgørelser

Læs mere

Offentligt eller privat forbrug?

Offentligt eller privat forbrug? Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Velfærdssamfundet kan og skal sikres

Velfærdssamfundet kan og skal sikres Velfærdssamfundet NFT kan og 1/2005 skal sikres Velfærdssamfundet kan og skal sikres af Stine Bosse Stine Bosse stine.bosse@tryg.dk Når diskussionen handler om de grundlæggende velfærdsordninger i det

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

midt- og vestjylland Udfordringen er vækst

midt- og vestjylland Udfordringen er vækst midt- og vestjylland i Udvikling Udfordringen er vækst 2 veje til vækst 5 vækst i Midt-Vestjylland og i danmark 10 Danmark som udviklingsland 14 Velstand og udvikling 16 midt-vestjylland i udvikling SIDE

Læs mere

Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet

Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet 15.12.2005 Notat 11824 JEHO/MELA Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet Det forlyder ofte, at der i de sidste mange år er sket en stigning i sygefraværet blandt gravide. Til trods herfor er der

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort

Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort Danmark ligger på en 23. plads ud af 28 europæiske lande med hensyn til at integrere indvandrere fra ikke-eu lande på arbejdsmarkedet i 1,

Læs mere

ØSTJYLLAND I UDVIKLING

ØSTJYLLAND I UDVIKLING ØSTJYLLAND I UDVIKLING Udfordringen er vækst 2 veje til vækst 7 vækst i Østjylland og i danmark 12 Danmark som udviklingsland 17 Velstand og udvikling 19 Region midtjylland i udvikling SIDE 1 Øst jylland

Læs mere

Health at a Glance: Europe 2010

Health at a Glance: Europe 2010 Health at a Glance: Europe 2010 Summary in Danish Sammendrag på dansk HEALTH AT GLANCE: EUROPE 2010 ISBN 978-92-64-090309 OECD 2010 1 Sammendrag De europæiske lande har i de seneste årtier opnået betydelige

Læs mere

Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune

Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune Velfærd Velfærdssekretariatet Sagsnr. 249635 Brevid. 1893334 Ref. FLHA Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune 23. april 2014 Baggrund Roskilde Kommunes udgifter til Kommunal MedFinansiering

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere