ZIRKONUNDERSØGELSER AF PRÆKAMBRISKE GRANULITFACIES GNEJSER FRA INUGSUK- OMRÅDET, AGTO, VESTGRØNLAND
|
|
- Joachim Fischer
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 ZIRKONUNDERSØGELSER AF PRÆKAMBRISKE GRANULITFACIES GNEJSER FRA INUGSUK- OMRÅDET, AGTO, VESTGRØNLAND JOHN A. KORSTGÅRD KORSTOARD, J. A.: Zirkonundersøgelser af Prækambriske granulitfacies gnejser fra Inugsuk-området, Agto, Vestgrønland. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1973, side København, 15. januar The rocks in the Inugsuk area are mainly granulite facies gneisses of various compositions. The garnet-biotite-sillimanite-gneisses were clearly originally sediments. Zircon investigations indicate that the hypersthene- and biotite-gneisses are also derived from sediments, and statistical zircon studies suggest that they originate from different sedimentary source materials. John A. Korstgård, Geologisk Institut, Aarhus Universitet, Universitetsparken, DK-8000 Århus C. Inugsuk-området ligger i det centrale Vestgrønland, ved nordsiden af Nordre Strømfjords munding. Området tilhører det Nagssugtoqidiske mobile bælte (Ramberg, 1948; Pulvertaft, 1968; Bridgwater et al. 1973) og den del af det, som af Ramberg benævnes Isortoq-komplekset. Bjergarterne i området er af Prækambrisk alder (Larsen & Møller, 1968) og har været udsat for granulitfacies metamorfose (Ramberg, 1948). De kvantitativt vigtigste bjergarter i området er gnejser, som i det følgende vil blive omtalt som granat-biotitsillimanit-gnejser, hypersthen-gnejser og biotit-gnejser. Gnejserne Granit-biotit-sillimanit-gnejs Fremtræder i felten som en meget lys bjergart, dog mørkere på friske flader, og ofte en smule rødlig grundet stort granatindhold. Bjergarten er velfolieret med biotit som foliationsdannende mineral. Texturen er oftest granoblastisk (Moore, 1970), men i mange tyndslib ses mylonitisk textur. Vigtigste mineraler er kvarts, plagioklas, alkalifeldspat, biotit, granat og siuimanit, og bjergarten plotter som kvartsdiorit, granodiorit og monzogranit i Streckeisendiagram (fig. 1).
2 Dansk Geologisk Forening, Årsskrift for 1973 [1974] 101 Hypersten-gnejs Den arealmæssigt betydeligste bjergart i området. Bjergarten har et massivt udseende, men er altid velfolieret eller båndet. Texturen er granoblastisk. Vigtigste mineraler er plagioklas (ofte antiperthit), kvarts, biotit og hypersthen, sjælnere ses granat, hornblende og clinopyroxen. Bjergarten plotter som kvartsdiorit (fig. 1) og kan, da den indeholder orthopyroxen, benævnes en enderbitisk gnejs. Biotit-gnejs Karakteriseret ved et stort indhold af alkalifeldspat. Fremtræder ofte med migmatitiske strukturer og er ofte dårligt folieret. Texturen er granoblastisk. Vigtigste mineraler er plagioklas, kvarts, alkalifeldspat og biotit. Desuden ses hornblende og granat. Kvarts-feldspat plots fremgår af fig. 1. Zirkonundersøgelser Undersøgelser af zirkoner i bjergarterne er foretaget med følgende formål: 1) ud fra zirkonmorfologi at søge at klarlægge om gnejserne er orthoeller para-gnejser. 2) at undersøge om statistiske studier af zirkonparametre gør det muligt at afgøre, om bjergarterne har forskelligt udgangsmateriale. Det er den fremherskende opfattelse, at zirkon almindeligvis ikke dannes eller rekrystalliserer under metamorfose (Kalsbeek, 1966; Marshall, 1967). Hvis studier af zirkonmorfologi godtgør, at zirkonerne i en bjergart er Fig. 1. Modanalyser af gnejserne plottet i Streckeisen-diagram. A: alkalifeldspat, Q: kvarts, P: plagioklas. Åben cirkel: hypersthen-gnejs. Udfyldt cirkel: biotit-gnejs. Cirkel med prik: granat-biotit-sillimanit-gnejs.
3 102 KORSTGÅRD: Zirkonundersøgelser af gnejser Fig. 2. Zirkoner fra granat-biotit-sillimanit-gnejser. a. 770, b velafrundede og ikke viser krystalflader, antages bjergarten således at være dannet ved metamorfose af et sediment (Poldervaart, 1955). Viser zirkonerne i bjergarten derimod tydelig krystalform uden afrunding eller er skarpkantede uden at være itubrudte, antages oprindelsesbjergarten at være magmatisk (Poldervaart, 1956). Såfremt statistisk undersøgelse af zirkonparametre (længde og bredde) viser, at zirkonpopulationer fra to eller flere bjergarts typer er forskellige, tilskrives forskelle i bjergarternes kemi i første omgang forskelle i udgangsmaterialets sammensætning, fremfor antagelser om forskelle forårsaget af endogene processer. Metoder Zirkon koncentreres fra bjergarterne gennem knusning, separation i tunge væsker og magnetseparator, og monteres i canadabalsam (Poldervaart, 1955; Larsen & Poldervaart, 1957; Hall & Eckelmann, 1961). Længde og bredde af 200 krystaller måles i hvert præparat. For hvert målt krystal udregnes elongationen (x/y) og resultaterne plottes i et frekvensdiagram. Plottes længde mod bredde af zirkon fra et præparat, fås et sprednings-
4 Dansk Geologisk Forening, Årsskrift for 1973 [1974] 103 diagram. Punkterne i et sådant diagram viser ofte en liniær fordeling eller»trend«, som kan repræsenteres ved en ret linie. Her er valgt den såkaldte»reduced Major Axis«(RMA) (Imbrie, 1956; Larsen & Poldervaart, 1957; Miller & Kahn, 1962), idet man derved undgår, at skulle vælge mellem to regressionslinier, alt efter hvilken af parametrene x og y man vælger som uafhængig variabel. Zirkon i granat-biotit-sillimanit-gnejs: Bjergarten findes som lag eller bånd mellem de øvrige gnejstyper og er næsten altid associeret marmor, kalksilikat-bjergarter og rustne pyrit- og grafitførende skifre. Denne forekomstmåde antyder stærkt en sedimentær oprindelse af bjergarten (Ramberg, 1951; Hyndman, 1972 p. 361) og antagelsen bekræftes også klart af zirkonundersøgelserne. Zirkonerne er særdeles velafrundede (fig. 2), og elongationsfrekvenskurver (fig. 3a) har maxima mindre end 2,0 hvilket ifølge Poldervaart (1955) skulle være karakteristisk for zirkoner fra sedimentære bjergarter. RMA for de samme to prøver som i fig. 3a er vist i fig. 4. Hældning og position af RMA for de to prøver er helt den samme, hvorimod gennemsnitslig længde og bredde afviger stærkt. Det kunne tyde på zirkoner fra samme nedbrydningsbjergart, blot at zirkonerne er sorterede efter størrelse i forbindelse med transport og aflejring. Det er i overensstemmelse med, at prøf Fig. 3. Elongationsfrekvenskurver for zirkoner i gnejserne. 200 målte krystaller. Elongation = længde : bredde = x : y. a: granat-biotit-sillimanit-gnejs, b: hypersthen-gnejs og biotit-gnejs.
5 104 KORSTGÅRD: Zirkonundersøgelser af gnejser ' Y '0.2mm Q mm 0 "1 I 1 S 1 1 ' I r X Fig. 4.»Reduced Major Axis«for zirkoner i to granat-biotit-sillimanit-gnejser. x = længde, y = bredde. Punkter angiver gennemsnitlig længde og bredde. 846: leukokratisk, kvartsitisk type. 770: pelitisk type. ven med store zirkoner er meget kvartsrig og sandsynligvis har sin oprindelse i en sandsten eller kvartsit, mens prøven med små zirkoner er mere pelitisk. Zirkon i hypersthen-gnejs og biotit-gnejs: Feltforhold og mineralogi giver ikke mange antydninger om disse gnejsers oprindelse. Ramberg (1951) foreslår sandsten og gråvakke for hypersthen-gnejs, men omtaler ikke biotit-gnejs. Zirkoner i gnejserne er klart afrundede (fig. 5). Maxima af elongationsfrekvenskurver for hypersthen-gnejs ligger omkring 1,5 og for biotit-gnejs omkring 1,9 (fig. 3b). Zirkondata peger således mod en sedimentær oprindelse for begge bjergartstyper. Hypersthen-gnejs og biotit-gnejs Isortoq-komplekset ligger centralt i det Nagssugtoqidiske foldebælte, flankeret af Egedesminde-komplekset mod nord og Ikertoq-komplekset mod syd (Ramberg, 1948). Isortoq-komplekset er defineret som et granulitfacies kompleks, mens marginalkomplekserne er metamorfoserede i amfibolitfacies. Ramberg (1951) mener, at der er en forskel i gennemsnitlig kemisk sammensætning mellem Isortoq-komplekset og i hvert fald det nordfor liggende Egedesminde-kompleks. Denne forskel i sammensætning skulle i følge Ramberg være synmetamorf og opstået ved at H 2 0, Si, K, Na og O presses ud af granulitfacies området, som Ramberg antager ligger dybere i skorpen, og vandrer til de højere i skorpen beliggende amfibolitfacies om-
6 Dansk Geologisk Forening, Årsskrift for 1973 [1974] 105 Fig. 5. Zirkoner fra hypersthen-gnejs og biotit-gnejs, a: hypersthen-gnejs (842), b: biotitgnejs (601). råder. Drivkraften bag disse processer mener Ramberg er gravitationsfeltet og den geotermiske gradient. Ramberg hævder, at den dominerende bjergart i Isortoqkomplekset er hypersthen-gnejs. De af Ramberg beskrevne enderbitiske-gnejser svarer meget nøje til hypersthen-gnejserne i Inugsuk-området og tilgrænsende områder Linderoth, 1972; Korstgård, 1972). Ramberg nævner ikke, at biotit-gnejs forekommer i Isortoq-komplekset, skønt senere kortlægning har vist, at denne bjergart er omtrent ligeså hyppigt forekommende som hypersthen-gnejs {Colloquium on Nagssugtoqidian Geology, 1970). Biotit-gnejs i Inugsuk-området svarer til de af Ramberg beskrevne granodioritiske gnejser fra Egedesmindekomplexet. Problemet indsnævrer sig således for Inugsuk-områdets vedkommende til at klarlægge, hvilke relationer der er mellem biotit-gnejs og hypersthen-gnejs, det vil sige om der skulle være en genetisk forbindelse mellem de to bjergartstyper. I foregående afsnit blev det fremført, at begge bjergartstyper er af sedimentær oprindelse. Hvorvidt de to bjergartstyper har samme sedimentære oprindelsesbjergart, er søgt klarlagt ved en statistisk undersøgelse af zirkoner i bjergarterne.
7 106 KORSTGÅRD: Zirkonundersøgelser af gnejser Zirkonstatistik Sammenlignes elongationsfrekvenskurver for zirkoner fra fire prøver af hver af de to bjergartstyper ses det tydeligt, at der er en forskel i kurvemaksima (fig. 3b). Mann-Whitney U test (Siegel, 1956; Miller & Kahn, 1962) anvendt på den gennemsnitlige elongation viser endvidere, at der er mere end 99 %> sandsynlighed for, at zirkonerne i biotit-gnejs er mere elongerede end zirkonerne i hypersthen-gnejs. Tilsvarende kan»reduced Major Axis«for bjergarternes zirkoner (fig. 6) sammenlignes statistisk. Her kan det vises, dels ved test af hældning og dels ved test af position af RMA, at sandsynligheden for, at forskelle i hældning og.position af RMA for de to bjergartstyper er tilfældige, er mindre end 5 %. En undtagelse her gælder en biotit-gnejs (717), som ved RMA-metoden ikke kan vises at afvige fra hypersthen-gnejserne. Y mm YJs^^- \ ^^^ ^ ^ ^601 ==S==5 631 ^^610 ^ ^671 ^^>717.;<^ i ^ / V mm 1 h 1 I L-1-1 r-> 1 i H X Fig. 6.»Reduced Major Axis«for zirkoner i biotit-gnejs og hypersthen-gnejs. 601, 631, 650 og 717 er biotit-gnejser. 610, 667, 671 og 842 er hypersthen-gnejser. Konklusion Af zirkonmorfologi-undersøgelser fremgår, at de undersøgte gnejser fra Inugsuk-området er af sedimentær oprindelse. Endvidere viser statistisk undersøgelse af zirkonparametre, at biotit-gnejs og hypersthen-gnejs har forskelligt, sedimentært udgangsmateriale, således at forskelle i kemi ikke nødvendigvis skyldes metamorfe, metasomatiske eller anatektiske processer. At sådanne processer kan have fundet sted, udelukker zirkonundersøgelserne selvfølgelig ikke. (Foredrag ved Dansk Geologisk Forenings forårsmøde i Århus 28. april 1973)
8 Dansk Geologisk Forening, Årsskrift for 1973 [1974] 107 Litteratur Bridgwater, D., Escher, A. & Watterson, J. 1973: Tectonic displacements and thermal activity in two contrasting Proterozoic belts from Greenland. Phil. Trans. R. Soc. Lond. A. 273, Colloquium on Nagssugtoqidian Geology. 1970, Geological Institute, Aarhus University, 92 pp. Hall, B. A. & Eckelmann, F. D. 1961: Significance of variations in abundance of zircon populations in a granodiorite dike, Bradford, Rhode Island. Am. J. Sci. 259, Hyndman, D. W. 1972: Petrology of igneous and metamorphic rocks. 533 pp. New York: McGraw-Hill. Imbrie, J. 1956: Biometricai methods in the study of invertebrate fossils. Bull. American Mus. Nat. Hist. 108, Kalsbeek, F. 1967: Evolution of zircons in sedimentary and metamorphic rocks: A discussion. Sedimentology, 8, Korstgård, J. A. 1972: Grundfjeldsgeologi i Inugsuk-området samt en zirkonundersøgelse af områdets bjergarter. Upubliceret specialeopgave, Geologisk Institut, Aarhus Universitet, 109 pp. Larsen, O. & Møller, J. 1968: Potassium-argon studies in West Greenland. Can. Jour. Earth Sci. S, Larsen, L. H. & Poldervaart, A. 1957: Measurement and distribution of zircons in some granitic rocks of magmatic origin. Min. Mag. 31, Linderoth, V. 1972: En grundfjeldsgeologisk beskrivelse af Kingigtoq SW området. Upubliceret specialeopgave, Geologisk Institut, Aarhus Universitet, 155 pp. Marshall, B. 1967: The present status of zircon. Sedimentology, 9, Miller, R. L. & Kahn, J. S. 1962: Statistical analysis in the geological sciences. 483 pp. New York: Wiley. Moore, A. C. 1970: Descriptive terminology for the textures of rocks in granulite facies terrains. Lithos. 3, Poldervaart, A. 1955: Zircons in rocks. 1. Sedimentary rocks. Am. J. Sci. 253, 433^61. Poldervaart, A. 1956: Zircons in rocks. 2. Igneous rocks. Am. J. Sci. ISA, Pulvertaft, T. C. R. 1968: Th3 Precambrian stratigraphy of Western Greenland. Rep. 23rd. Inter, geol. Congr. Czechoslovakia, section 4, Ramberg, H. 1948: On the petrogenesis of the gneiss complexes between Sukkertoppen and Christianshaab, West-Greenland. Meddr dansk geol. Foren. 11, Ramberg, H. 1951: Remarks on the average chemical composition of granulite facies and amphibolite-to-epidote amphibolite facies gneisses in West Greenland. Meddr dansk geol. Foren. 12, Siegel, S. 1956: Nonparametric statistics. 312 pp. New York: McGraw-Hill.
EN INSTRUSIV PRÆ-SYNKINEMATISK GRANIT
EN INSTRUSIV PRÆ-SYNKINEMATISK GRANIT RENÉ PONTOPPIDAN PETERSEN PETERSEN, R. P.: En intrusiv præ-synkinematisk granit. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1973, side 82-88. København, 14. januar 1974. På
Læs mereGRANITKOMPLEKSET VED FARSUND, SYDNORGE
GRANITKOMPLEKSET VED FARSUND, SYDNORGE J. R. WILSON OG M. P. ANNIS WILSON, J. R. & ANNIS, M. P.: Granitkomplekset ved Farsund, Sydnorge. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1973, side 66-70. København, 14.
Læs mereSEDIMENTÆRE BJERGARTER. Bjergart Vandig opløsning Biologisk materiale. Forvitring Transport Aflejring Lithificering. <150 C Overfladebetingelser
MAGMATISKE BJERGARTER SEDIMENTÆRE BJERGARTER METAMORFE BJERGARTER UDGANGS MATERIALE Smelte Bjergart Vandig opløsning Biologisk materiale Bjergart DANNELSES- PROCESSER Størkning Krystallisation fra smelte
Læs mereEN MULIG FOREKOMST AF SUPRAKRUSTAL- BJERGARTER I AUSTAD-OMRÅDET, SYDNORGE
EN MULIG FOREKOMST AF SUPRAKRUSTAL- BJERGARTER I AUSTAD-OMRÅDET, SYDNORGE JOHN A. MACFADYEN MACFADYEN, J. A.: En mulig forekomst af suprakrustal-bjergarter i Austad-området, Sydnorge. Dansk geol. Foren.,
Læs mereS M Å L A N D. Geologisk set tilhører det meste af Småland det Transskandinaviske Magmatiske Bælte (TMB),der overvejende består af:
S M Å L A N D Geologisk set tilhører det meste af Småland det Transskandinaviske Magmatiske Bælte (TMB),der overvejende består af: Granitter - Filipstadgranit og røde smålandsgranitter Porfyrer - Gangporfyr,
Læs mereEn geokronologisk og geokemisk undersøgelse af Karlshamngraniten, Sverige
En geokronologisk og geokemisk undersøgelse af Karlshamngraniten, Sverige NIELS SPRINGER yf T\f~^~l7 Springer, N.: En geokronologisk og geokemisk undersøgelse af Karlshamngraniten, Sverige. Dansk geol.
Læs mereBIOFACIESUNDERSØGELSER VED KARLBY KLINT
BIOFACIESUNDERSØGELSER VED KARLBY KLINT ERIK THOMSEN THOMSEN, E.: Biofaciesundersøgelser ved Karlby Klint. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1972, side 95-99. København, 5. januar 1973. ' Resultaterne
Læs mereGeologi opgave 7 (eksamensopgaven)
Geologi opgave 7 (eksamensopgaven) Opgaven her med bilag ligger på http://www.frberg-hf.dk/hf-geografi-geologi.asp 1. Beskriv hvordan modellen for det geologiske kredsløb (- cyklus) kan anvendes til at
Læs mereFORVITRET GRANIT UNDER NEKSØ SANDSTENEN
FORVITRET GRANIT UNDER NEKSØ SANDSTENEN JENS BRUUN-PETERSEN BRUUN-PETERSEN, J.: Forvitret granit under Neksø Sandstenen. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1972, side 61-76. København, 4. januar 1973. Et
Læs mereEn feltbeskrivelse af Galgebakkestenen
En feltbeskrivelse af Galgebakkestenen i Albertslund. oktober 208 Adam A. Garde De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) Hvordan opstod den store sten ved Galgebakken, og hvad
Læs mereOM GRUNDFJELDET PÅ BORNHOLM
OM GRUNDFJELDET PÅ BORNHOLM STEEN W. PLATOU PLATOU, S. W.: Om grundfjeldet på Bornholm. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1970, side 54-63. København, 5. januar 1971. Resultaterne af en årrækkes geologiske
Læs mereNORDISK FORUM FOR BYGNINGSKALK. Hvad er hydraulisk kalk? En kort introduktion til kemien og de tekniske egenskaber hos hydraulisk kalk
NORDISK FORUM FOR BYGNINGSKALK Hvad er hydraulisk kalk? En kort introduktion til kemien og de tekniske egenskaber hos hydraulisk kalk Torben Seir Hydraulisk kalk - indledning Hvad er hydraulisk kalk Hvilke
Læs merePROJEKT NATURSTEN REGIONAL FORUNDERSØGELSE AF POTENTIELLE NATURSTENSFOREKOMSTER I NUUP KOMMUNEA. Hans Kristian Olsen
REGIONAL FORUNDERSØGELSE AF POTENTIELLE NATURSTENSFOREKOMSTER I NUUP KOMMUNEA Hans Kristian Olsen og Karl Bejder Grønlandsk Produktion A/S December 2004 Sammendrag Denne rapport beskriver Projekt Natursten,
Læs mereDome-bassin strukturer i grundfjeldet mellem Kolbotn og Bunnefjorden, Akershus
Dome-bassin strukturer i grundfjeldet mellem Kolbotn og Bunnefjorden, Akershus CLAUS ZETTERSTRØM Zetterstrøm, C. 1973: Dome-basin structures in the bedrock between Kolbotn and Bunnfjorden. Norges geol.
Læs mereMetoder og resultater af 5 års prospektering i den sydvestnorske molybdænprovins
Metoder og resultater af 5 års prospektering i den sydvestnorske molybdænprovins HENRIK STENDAL OG HANS URBAN DGF Stendal, H. & Urban H.: Metoder og resultater af 5 års prospektering i den sydvestnorske
Læs mereHvad skal bjergarterne hedde? II. Vulkanske bjergarter, pyroclaster m.v. DGF
Hvad skal bjergarterne hedde? II. Vulkanske bjergarter, pyroclaster m.v. HENNING SØRENSEN DGF Sørensen, H.: Hvad skal bjergarterne hedde? II. Vulkanske bjergarter, pyroklaster, m.v. Dansk geologisk Forening,
Læs mereVores Dynamiske Jord Tod Waight 1
Vores Dynamiske Jord Tod Waight (todw@geol.ku.dk) 1 50 mm/yr 2 Vulkaner Mt. Ruapehu 3 Vulkaner = magmabjergarter Hvad er en magmabjergart? Magmatiske bjergarter dannes ved afkøling og størkning af naturligt
Læs mereØVELSE 3, 2. del Klassifikation af magmatiske bjergarter Blok 3 / Geologi 3.1 Magmatisk petrologi Paul Martin Holm
ØVELSE 3, 2. del Klassifikation af magmatiske bjergarter Blok 3 / Geologi 3.1 Magmatisk petrologi Paul Martin Holm 2005 Klassifikation af magmatiske bjergarter kan baseres på flere forskellige karaktertræk
Læs mereØVELSE 8+9 DATERING OG ISOTOPER SOM SPORSTOFFER. Blok 3 / Geologi 3.1 Magmatisk petrologi
ØVELSE 8+9 DATERING OG ISOTOPER SOM SPORSTOFFER Blok 3 / Geologi 3.1 Magmatisk petrologi Paul Martin Holm 2005 Indledning I petrogenetiske undersøgelser er såvel grundstofgeokemiske som isotopgeokemiske
Læs mereAnmeldelser og kritikker
Anmeldelser og kritikker F. J. TURNER og J. VERHOOGEN: Igneous and metamorphic petrology. Second edition. 694 sider, 117 illustrationer og 38 tabeller. International Series in the Earth Sciences, McGraw-Hill
Læs mere1. Hvor kommer magma fra? Den vigtigste magma type - BASALT kommer fra den øvre del af Jordens kappe. Partiel opsmeltning af KAPPE- PERIDOTIT
1. Hvor kommer magma fra? Den vigtigste magma type - BASALT kommer fra den øvre del af Jordens kappe. Partiel opsmeltning af KAPPE- PERIDOTIT 6.2. Oprindelsen af basaltisk magma Partiel opsmeltning af
Læs mereSedimentære bjergarter. Dannelse. Dannelsesbestingelser
Sedimentære bjergarter Dannelse aflejring (klastiske, organiske) udfældelse (biokemiske, kemiske) diagenese (kemiske) Dannelsesbestingelser suprakrustalt, dvs. ved overfladebetingelser 150 C 1 Beskrivelse
Læs mereSyenitforekomsten ved Antarctic Havn.
Syenitforekomsten ved Antarctic Havn. (Østgrønland). Af ARNE NOE-NYGAARD. Kapet vestfor indløbet til den lille, korte fjordarm Antarctic Havn, der udmunder i Kong Oscars Fjord i Østgrønland, bestaar, som
Læs mereJammerbugtens glacialtektonik
Jammerbugtens glacialtektonik sasp@geus.dk Glacialtektonisk tolkning af seismisk arkitektur i Jammerbugten Stig A. Schack Pedersen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Energi-,
Læs merePilotområdebeskrivelse Aalborg syd
Pilotområdebeskrivelse Aalborg syd Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel
Læs merePJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014
Geologisk datering En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A Philip Jakobsen, 2014 Spørgsmål og forslag til forbedringer sendes til: pj@sg.dk 1 Indledning At vide hvornår noget er sket er en fundamental
Læs mereGrundlæggende mineralogi og endogen petrologi. Magmatisk petrologi. - læren om dannelsen af bjergarter fra magma
Grundlæggende mineralogi og endogen petrologi Magmatisk petrologi - læren om dannelsen af bjergarter fra magma Piton de la Fournaise, Reunion, Indiske Ocean - En intraplade vulkanø Hvorfor smelter dele
Læs mereSEDIMENTÆRE BJERGARTER. Bjergarter på jordens overflade udsættes for nedbrydning - EROSION. Erosionsprodukter (m.m.) akkumuleres til SEDIMENTER
SEDIMENTÆRE BJERGARTER Bjergarter på jordens overflade udsættes for nedbrydning - EROSION Erosionsprodukter (m.m.) akkumuleres til SEDIMENTER Unge sedimenter er løse eller UKONSOLIDEREDE Med tiden bliver
Læs mereFAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen:
Alder: 250 mio. år Oprindelsessted: Oslo, Norge Bjergart: Magma (Vulkansk-bjergart) Genkendelse: har en struktur som spegepølse og kan kendes på, at krystaller har vokset i den flydende stenmasse/lava.
Læs mere- 8. Kvartsit - 9. Flint - 10. Kalksten - 11. Hornfels - 12. Sandsten. Faktakortene kan anvendes som:
Om Fakta-kortene Sten finder vi rigtig mange steder. Men hvad er sten? Hvilke sten er mulige at finde ved stranden i Nationalpark Thy og særligt på Vorupør strand. Fakta-kortene giver dig et indblik. Materialet
Læs merePetrografiske analyser anvendt til korrelation af den kvartære lagserie på Fyn og herunder de vigtigste grundvandsmagasiner
Gør tanke til handling VIA University College Petrografiske analyser anvendt til korrelation af den kvartære lagserie på Fyn og herunder de vigtigste grundvandsmagasiner Jette Sørensen og Theis Raaschou
Læs mereBILLEDHUGGERI OG RESTAURERING Flemming Brian Nielsens Stenhuggeri A/S A/S Forenede stenhuggerier
E. Nielsen PROJEKTLEVERANCER E. Nielsens Mekaniske Stenhuggeri A/S BILLEDHUGGERI OG RESTAURERING Flemming Brian Nielsens Stenhuggeri A/S A/S Forenede stenhuggerier RENOVERING Stone Care A/S SJÆLLAND: Ole
Læs mereCalcium- og magnesiummålinger - et muligt glacialstratigrafisk hjælpemiddel DGF
Calcium- og magnesiummålinger - et muligt glacialstratigrafisk hjælpemiddel LARS KRISTIANSEN DGF Kristiansen, L.: Measurements of calcium and magnesium a possible glacio Stratigraphic tool. Dansk geol.
Læs mereGEOMETRISK ANALYSE AF ET POLYFASE- FOLDET GRUNDFJELDSKOMPLEKS
GEOMETRISK ANALYSE AF ET POLYFASE- FOLDET GRUNDFJELDSKOMPLEKS JON S. PETERSEN PETERSEN, J. S.: Geometrisk analyse af et polyfaseholdet grundfjeldskompleks. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1973, side
Læs mereMagmatisk petrologi / Geologi 3.1/ Magmatisk petrologi. - læren om dannelsen af bjergarter fra magma
Magmatisk petrologi / Geologi 3.1/ 2005 Magmatisk petrologi - læren om dannelsen af bjergarter fra magma Piton de la Fournaise, Reunion, Indiske Ocean - En intraplade vulkanø Program for Geologi 3.1 Ligger
Læs mereCementering af det cenomane fosforitkonglomerat under Amager Grønsandet ved Madsegrav, Bornholm
Cementering af det cenomane fosforitkonglomerat under Amager Grønsandet ved Madsegrav, Bornholm HENRIK FRIIS DGF Friis, H.: Cementering af det cenomane fosforitkonglomerat under Amager Grønsandet ved Madsegrav,
Læs mereGeologi. Med skoletjenesten på NaturBornholm. Skoletjenesten
Geologi Med skoletjenesten på NaturBornholm 2015 Skoletjenesten Skoletjenesten 0 Forord og lærervejledning Bornholms natur er så mangfoldig at den kan være svær at beskrive. Den skal opleves. NaturBornholm
Læs mereBypetrografisk projekt
Bypetrografisk projekt Af: Michael, Kaare, Mick, Aja, Thue Indholdsfortegenlse Indledning: side 3 Byggematerialernes geologiske opståen: side 4 Plutoniske bjergarter: side 4 Metamorfe bjergarter: side
Læs merePilotområdebeskrivelse - Lammefjorden
Pilotområdebeskrivelse - Lammefjorden Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel
Læs mereReexam questions in Statistics and Evidence-based medicine, august sem. Medis/Medicin, Modul 2.4.
Reexam questions in Statistics and Evidence-based medicine, august 2013 2. sem. Medis/Medicin, Modul 2.4. Statistics : ESSAY-TYPE QUESTION 1. Intelligence tests are constructed such that the average score
Læs mereSKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI Cand.Scient.San, 2. semester 20. februar 2015 (3 timer)
D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N SKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI
Læs mereNY FOKUS PÅ JORDENS ÆLDSTE BJERGARTER
NY FOKUS PÅ JORDENS ÆLDSTE BJERGARTER Peter W. U.Appel De ældste bjergarter på Jorden blev opdaget for knap 30 år siden i det centrale Vestgrønland (fig.1). I området omkring Nuuk påviste den newzealandske
Læs mereGeologi 2009 Bogen Geografi C s Hvad hedder teorien om universets dannelse og hvornår menes det at have fundet sted?
Geologi 2009 Bogen Geografi C s. 9 27 Spørgsmål til teksten besvares under læsningen. Jordens dannelse og sporene efter liv 1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke eftervises i laboratorium forsøg?
Læs mere1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke eftervises i laboratorium forsøg?
Grundbogstekst: Tomas Westh Nørrekjær m.fl.: " Naturgeografi C, s. 8-27 Spørgsmål til teksten besvares under læsningen. Jordens dannelse og sporene efter liv 1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke
Læs mereRøntgenografiske Undersøgelser af danske Lerarter.
Røntgenografiske Undersøgelser af danske Lerarter. Af Hans Clausen. Lerarterne er i Forhold til andre Bjergarter karakteriserede ved deres større eller mindre Plasticitet. Bestanddelene i forskellige Lerarter
Læs mereTungspat i Plastisk Ler fra Danmark.
Tungspat i Plastisk Ler fra Danmark..Af E. M. Nørregaard. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 12. 1917. Oom alle Lande, der er opbyggede af Sediment-Bjergarter, er Danmark fattigt paa
Læs mereGeologien af Ilímaussaq-komplekset Med fokus på Kvanefjeldet
Geologien af Ilímaussaq-komplekset Med fokus på Kvanefjeldet Sydgrønlands geologi Grundfjeld: Granit Gardarintrusion: Kvanefjeld Killavaat alannguat Ivittuut Eriksfjordformation: Igaliku sandsten Lava
Læs mere1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.
1. Indledning. Nærværende rapport er udarbejdet for Energi E2, som bidrag til en vurdering af placering af Vindmølleparken ved HR2. Som baggrund for rapporten er der foretaget en gennemgang og vurdering
Læs mereMETASOMATISK DANNELSE AF DE BORNHOLMSKE GRANITER - EN TEST
METASOMATISK DANNELSE AF DE BORNHOLMSKE GRANITER - EN TEST TOMMY JØRGART JØRGART, T.: Metasomatisk dannelse af de bornholmske graniter - en test. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1972, side 77-84. København,
Læs merePilotområdebeskrivelse Norsminde
Pilotområdebeskrivelse Norsminde Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel beskrivelse
Læs mereEn sedimentologisk og geokemisk undersøgelse af Hodde Formationen, Miocæn, Vestdanmark
En sedimentologisk og geokemisk undersøgelse af Hodde Formationen, Miocæn, Vestdanmark ERLING FUGLSANG NIELSEN Fuglsang Nielsen, E.: A sedimentological and geochemical investigation of the Hodde Formation,
Læs mereSand ell survey December/November 2009
Technical University of Denmark Danish Institute for Fisheries Research Survey Cruise leader Date of depart Date of arrival NS Sandeel-survey Dirk C. Tijssen 12/11-2009 05/12-2009 Sand ell survey December/November
Læs merePilotområdebeskrivelse - Gjøl
Pilotområdebeskrivelse - Gjøl Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel beskrivelse
Læs mereSkriftlig Eksamen ST501: Science Statistik Torsdag den 4. januar 2007 kl
Skriftlig Eksamen ST501: Science Statistik Torsdag den 4. januar 2007 kl. 9.00 12.00 Forskningsenheden for Statistik IMADA Syddansk Universitet Alle skriftlige hjælpemidler samt brug af lommeregner er
Læs mereBrugen af seismik og logs i den geologiske modellering
Brugen af seismik og logs i den geologiske modellering Med fokus på: Tolkningsmuligheder af dybereliggende geologiske enheder. Detaljeringsgrad og datatæthed Margrethe Kristensen GEUS Brugen af seismik
Læs mereMagmatisk differentiation I
Forelæsning: Forelæsning 10 Differentiation af magma Kemiske differentiationstrends i vulkanske komplekser Differentiationstrends i lagdelte mafiske intrusioner Øvelse: Variationsdiagrammer og differentiation
Læs mereHvorfor noget særligt?
Hvorfor noget særligt? Så godt som alle geologiske perioder fra 3 Ga til nu er repræsenteret Utrolig varieret geologi inden for et relativt lille geografisk område Mange af geologiens grundlæggende iagttagelser
Læs mereVejledende studieplan for kvantitativ metode og statistik FYS 514 Modul 14 efteråret 2017
Vejledende studieplan for kvantitativ metode og statistik FYS 514 Modul 14 efteråret 2017 Generelle kommentarer. Undervisningen følger lærebogen og det må kraftigt anbefales at anskaffe denne. Bogen koster
Læs mereORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester
D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER
Læs mereN ogle praktiske' bemærkninger angaaende lysbrydningsmaalinger efter dispersionsmetoden.
N ogle praktiske' bemærkninger angaaende lysbrydningsmaalinger efter dispersionsmetoden. Af HANS PAULY. Abstract. Some remarks on the determination of refractive indices of minerals by the dispersion method.
Læs mereOversigt. 1 Gennemgående eksempel: Højde og vægt. 2 Korrelation. 3 Regressionsanalyse (kap 11) 4 Mindste kvadraters metode
Kursus 02402 Introduktion til Statistik Forelæsning 11: Kapitel 11: Regressionsanalyse Oversigt 1 Gennemgående eksempel: Højde og vægt 2 Korrelation 3 Per Bruun Brockhoff DTU Compute, Statistik og Dataanalyse
Læs mereGeotekniske undersøgelser af sedimenter og fast fjeld i Nuuk og omegn
Geotekniske undersøgelser af sedimenter og fast fjeld i Nuuk og omegn Jens Colberg-Larsen, cand.scient 2002-2007 Asiaq 2007 - COWI Introduktion Kontinuert PF Arktisk geoteknologi - set med DK øjne: Diskontinuert
Læs mereBasic statistics for experimental medical researchers
Basic statistics for experimental medical researchers Sample size calculations September 15th 2016 Christian Pipper Department of public health (IFSV) Faculty of Health and Medicinal Science (SUND) E-mail:
Læs mereHistorisk geologi 2. Kvarter Prækambrium
Historisk geologi 2. Kvarter Prækambrium Hvor er vi? Typiske Spørgsmål, som vi ønsker at kunne bevare i Historisk Geologi Hvilken type aflejring ser vi? I hvilket miljø blev de afsat? Hvorfor farveskift?
Læs mereScreening af sprængninger i forbindelse med ammunitionsrydning i Hullebæk skydeområde ved Raghammer Odde
Screening af sprængninger i forbindelse med ammunitionsrydning i Hullebæk skydeområde ved Raghammer Odde Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 9. september 2013 Ib Krag Petersen Jakob
Læs mereÅrsagsteori. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet April 2011
Årsagsteori Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet April 2011 Årsager The cause of a disease event is an event, condition or characteristic that preceeded the
Læs mereDe ældste sten det ældste liv
De ældste sten det ældste liv Peter W. U. Appel Figur 2a. Støv og sten samledes og dannede jorden. De ældste sten, der blev dannet på jordens overflade, findes i Isukasia ca. 150 km nordøst for Nuuk i
Læs mereForelæsning 11: Kapitel 11: Regressionsanalyse
Kursus 02402 Introduktion til Statistik Forelæsning 11: Kapitel 11: Regressionsanalyse Per Bruun Brockhoff DTU Compute, Statistik og Dataanalyse Bygning 324, Rum 220 Danmarks Tekniske Universitet 2800
Læs mereBent Vangsøe Natursten A/S
Bent Vangsøe Natursten A/S BVN Teknisk information Vedligeholdelse Bundopbygning, fugning af flisebelægning Rengøring/vedligeholdelse Fugematerialer for chaussesten og brosten. Drift og vedligehold af
Læs mereForelæsning 3 Hovedgrundstoffer: fordeling, klassifikation og massebevarelse
Forelæsning 3 Hovedgrundstoffer: fordeling, klassifikation og massebevarelse forelæsning: Kappens og skorpens hovedelementsammensætning Klassifikation Binære variationsdiagrammer Teori om massebevarelse
Læs mere6. SEMESTER Epidemiologi og Biostatistik Opgaver til Uge 1 (fredag)
Institut for Folkesundhed Afdeling for Biostatistik Afdeling for Epidemiologi. SEMESTER Epidemiologi og Biostatistik Opgaver til Uge 1 (fredag) Opgave 1 Udgangspunktet for de følgende spørgsmål er artiklen:
Læs mereBestemmelse af plasticitetsindeks ud fra glødetab på uorganisk materiale
Bestemmelse af plasticitetsindeks ud fra glødetab på uorganisk materiale Peter Stockmarr Grontmij Carl Bro as, Danmark, peter.stockmarr@grontmij-carlbro.dk Abstract Det er muligt at vise sammenhæng mellem
Læs mereStatistisk 3-D ber egning af sandsynligheden for at finde en jordforurening
M iljøpr ojekt nr. 449 1999 Statistisk 3-D ber egning af sandsynligheden for at finde en jordforurening Lektor, cand.scient., lic.tech. Helle Holst IMM, Institut for Matematisk Modellering DTU, Danmarks
Læs mereGEOTHERM. Reservoir egenskaber. Diagenese og geokemisk modellering
GEOTHERM Reservoir egenskaber Diagenese og geokemisk modellering De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet I samarbejde med BRGM, LU, GFZ Thisted
Læs mereMagma Geopark-projektet
Magma Geopark-projektet - IGC 33-ekskursion til Norge Eigerøy-fyrtårnet er bygget på anorthosit. (Foto: Pål Thjømøe) Af J. Richard Wilson, Geologisk Institut, Aarhus Universitet I forbindelse med 33 rd
Læs mereAnvendt Statistik Lektion 6. Kontingenstabeller χ 2- test [ki-i-anden-test]
Anvendt Statistik Lektion 6 Kontingenstabeller χ 2- test [ki-i-anden-test] Kontingenstabel Formål: Illustrere/finde sammenhænge mellem to kategoriske variable Opbygning: En celle for hver kombination af
Læs mereBilag 7. SFA-modellen
Bilag 7 SFA-modellen November 2016 Bilag 7 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Forsyningssekretariatet Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.: +45 41 71 50 00 E-mail: kfst@kfst.dk Online ISBN 978-87-7029-650-2
Læs mereGeokemi i Siri Canyon nye idéer til olieefterforskning
Geokemi i Siri Canyon nye idéer til olieefterforskning JOHAN SVENDSEN (Altinex Oil), HENRIK FRIIS (Geologisk Institut, ÅU), METTE LISE KJÆR POULSEN og LARS HAMBERG (DONG Energy) Et stort geokemiprojekt
Læs mereIndblik i statistik - for samfundsvidenskab
Indblik i statistik - for samfundsvidenskab Læs mere om nye titler fra Academica på www.academica.dk Nikolaj Malchow-Møller og Allan H. Würtz Indblik i statistik for samfundsvidenskab Academica Indblik
Læs mereRETHINKING TOURISM IN A COASTAL CITY DESIGN FOR NEW ENGAGEMENTS
NYE FORTÆLLINGER FRA KYSTLANDSKABET - HVORDAN GENTÆNKER VI TURISMEN I DE DANSKE KYSTBYER? RETHINKING TOURISM IN A COASTAL CITY DESIGN FOR NEW ENGAGEMENTS Præsentation ved konferencen: Turisme som udviklingsstrategi,
Læs mereIndhold. 2 Tosidet variansanalyse Additive virkninger Vekselvirkning... 9
Indhold 1 Ensidet variansanalyse 2 1.1 Estimation af middelværdier............................... 3 1.2 Estimation af standardafvigelse............................. 3 1.3 F-test for ens middelværdier...............................
Læs mereEOCÆNE AFLEJRINGER I ØLST-OMRÅDET OG DERES INDPASNING I OMRÅDETS KVARTÆRGEOLOGI
EOCÆNE AFLEJRINGER I ØLST-OMRÅDET OG DERES INDPASNING I OMRÅDETS KVARTÆRGEOLOGI OLE BJØRSLEV NIELSEN NIELSEN, O. B.: Eocæne aflejringer i Ølst-området og deres indpasning i områdets Kvartærgeologi. Dansk
Læs mereHypoteser om mere end to stikprøver ANOVA. k stikprøver: (ikke ordinale eller højere) gælder også for k 2! : i j
Hypoteser om mere end to stikprøver ANOVA k stikprøver: (ikke ordinale eller højere) H 0 : 1 2... k gælder også for k 2! H 0ij : i j H 0ij : i j simpelt forslag: k k 1 2 t-tests: i j DUER IKKE! Bonferroni!!
Læs merePyroklaster (Pyros = ild, Klast = itubrækket) er fragmenter der slynges ud fra en vulkan ved et eksplosivt vulkanudbrud.
Pyroklaster (Pyros = ild, Klast = itubrækket) er fragmenter der slynges ud fra en vulkan ved et eksplosivt vulkanudbrud. Det kan dreje sig om Magma, eller magmaelementer. Løsrevne vulkanske klippestykker
Læs mereReeksamen i Statistik for Biokemikere 6. april 2009
Københavns Universitet Det Naturvidenskabelige Fakultet Reeksamen i Statistik for Biokemikere 6. april 2009 Alle hjælpemidler er tilladt, og besvarelsen må gerne skrives med blyant. Opgavesættet er på
Læs mereManiitsoq-strukturen i Vestgrønland: De dybt nederoderede rester af Jordens ældste kendte meteoritkrater
Maniitsoq-strukturen i Vestgrønland: De dybt nederoderede rester af Jordens ældste kendte meteoritkrater AF ADAM A. GARDE De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS), Øster Voldgade
Læs mereLogistisk Regression. Repetition Fortolkning af odds Test i logistisk regression
Logistisk Regression Repetition Fortolkning af odds Test i logistisk regression Logistisk Regression: Definitioner For en binær (0/) variabel Y antager vi P(Y)p P(Y0)-p Eksempel: Bil til arbejde vs alder
Læs mereRegional udvikling i Danmark
Talenternes geografi Regional udvikling i Danmark Af lektor Høgni Kalsø Hansen og lektor Lars Winther, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Talent og talenter er blevet afgørende faktorer for,
Læs mereTEMANUMMER Guldfund og pladetektonik
N Y T F R A G E U S G E O L O G I TEMANUMMER Guldfund og pladetektonik Den ketilidiske bjergkædedannelse i Sydgrønland Det ketilidiske orogen - en oversigt Guld i Ketiliderne Ketilidernes opbygning og
Læs mereKvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen
1 Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen Finn P. Vinther og Kristian Kristensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet NaturErhvervstyrelsen (NEST) har d. 12. juli bedt DCA Nationalt
Læs mereTo vandreblokke står vagt ved Øresundsforbindelsen
To vandrebloe står vagt ved Øresundsforbindelsen Stig. Schac Pedersen & Palle Rubæ ndersen V N D R E B L O K K E G E O L O G I NYT FR GEUS 2/00 Den 1. juli er Øresundsforbindelsen åbnet og Såne og Sjælland
Læs mereD3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer i Danmark
Work Package 1 The work will include an overview of the shallow geology in Denmark (0-300 m) Database and geology GEUS D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer
Læs mereEpidemiologi og Biostatistik
Kapitel 1, Kliniske målinger Epidemiologi og Biostatistik Introduktion til skilder (varianskomponenter) måleusikkerhed sammenligning af målemetoder Mogens Erlandsen, Institut for Biostatistik Uge, torsdag
Læs merePeter Allerup Aarhus Universitet tel Fra rødder til kvadratrødder
Kundskaber og Færdigheder lærer eleverne at skrive og regne? Peter Allerup Aarhus Universitet nimmo@edu.au.dk tel 21653793 - Fra rødder til kvadratrødder TIMSS 2011 er en fortsættelse af TIMSS 2007 og
Læs mereMikro-kursus i statistik 2. del Mikrokursus i biostatistik 1
Mikro-kursus i statistik 2. del 24-11-2002 Mikrokursus i biostatistik 1 Hvad er hypotesetestning? I sundhedsvidenskab:! Hypotesetestning = Test af nulhypotesen Hypotese-testning anvendes til at vurdere,
Læs merePilotområdebeskrivelse - Hagens Møllebæk
Pilotområdebeskrivelse - Hagens Møllebæk Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel
Læs mere1 Hb SS Hb Sβ Hb SC = , (s = )
PhD-kursus i Basal Biostatistik, efterår 2006 Dag 6, onsdag den 11. oktober 2006 Eksempel 9.1: Hæmoglobin-niveau og seglcellesygdom Data: Hæmoglobin-niveau (g/dl) for 41 patienter med en af tre typer seglcellesygdom.
Læs mereLitteraturfortegnelse
Litteraturfortegnelse omfattende skrifter af geologisk eller lignende natur og som ved emne, forfatter eller udgivelsessted er knyttede til Danmark og Grønland samt Island. Når intet udgivelsessted er
Læs mereÅrhus Havn er hovedsagelig anlagt ved opfyldning af et tidligere havdækket område i kombination med uddybning for havnebassinerne.
Søvindmergel Nik Okkels GEO, Danmark, nio@geo.dk Karsten Juul GEO, Danmark, knj@geo.dk Abstract: Søvindmergel er en meget fed, sprækket tertiær ler med et plasticitetsindeks, der varierer mellem 50 og
Læs merePilotområdebeskrivelse Varde
Pilotområdebeskrivelse Varde Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel beskrivelse
Læs mere