Hovedaktiviteter Skolens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og regler for friskoler og private grundskoler mv.

Transkript

1 Ledelsens beretning 2014 Side 1 af 7 Ledelsens beretning Hovedaktiviteter Skolens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og regler for friskoler og private grundskoler mv. Usikkerhed ved indregning eller måling Der har i 2014 ikke været usikkerheder i værdiansættelser af skolens aktiver. Usædvanlige forhold Der har i 2014 ikke været usædvanlige forhold på skolen eller for skolen. Beretningen har derudover følgende punkter: Aktiviteter i året, kort resumé Bestyrelsens arbejde 2014 o Personale o Økonomi og økonomistyring / administration o Den Frie Naturbørnehave ved Aabenraa Friskole o Større ændringer i budgettet i løbet af året o Skolen har en god likviditet, over 3 mil. kr. pr. 31. dec o Forvaltning af skolens midler o Sparsommelighed o Produktivitet o Effektivitet og pædagogisk udvikling o Inklusion og specialpædagogisk støtte Konklusioner Ledelsens forventninger til fremtiden Aktiviteter i året, kort resumé 2014 har igen været et rigtig godt år for skolen med stabilt elevtal og en forholdsvis stabil personalegruppe. Den største udfordring har været at definere skolens ståsted i forlængelse af folkeskolereformen og arbejdstidsreformen samt at implementere både vores pædagogiske ønsker og personalets og bestyrelsens ønske om, at lønnen på Aabenraa Friskole sådan ca. skal matche lønnen i Aabenraas folkeskoler. Skolens kultur, at drøfte tingene grundigt, at have en god dialog med alle parter og at lave evalueringsplaner, gjorde, at vi kom godt gennem processen som selvfølgelig skal følges op og sandsynligvis justeres i Børnehavens udvikling har der været særlig meget fokus på. Den gode start i 2013 og det gode pædagogiske arbejde blev fulgt op med stabil søgning, så der er ventelister for alle aldersgrupper. Denne udvikling skabte så baggrunden for at bestyrelsen besluttede at gøre børnehaven permanent. Det har været en af forventningerne til 2014, at elevtallet i 2014 skulle holdes på det opnåede niveau på ca Den 5. sept havde skolen 204 elever. En anden forventning var, at skolens økonomi skulle føres videre stabilt efter planen. Dette er sket fyldestgørende. Ved årets slutning var der plads til nogle investeringer. Derudover var der også været plads til at udbetale en lille bonus pr. fastansat som tak for god indsats gennem lang tid. Skolens store lån er blevet omkonverteret til lavere rente, så der spares ca kr. i renter om året. Ledelsens beretning 2014 Godkendt af bestyrelsen den 11. marts 2015 Side 1 af 7

2 Ledelsens beretning 2014 Side 2 af 7 Bestyrelsesrepræsentanterne ved klassernes forældremøder har gjort noget særligt ud af at pointere overfor resten af forældrene, at skolens selvforståelse bygger på et stærkt fællesskab. Det er ikke nedskrevet i vedtægterne for bare at det står der, men fordi der er en forventning om, at det aktivt skal udleves. Bestyrelsens arbejde 2014 Faktuelt Bestyrelsen har holdt 12 ordinære bestyrelsesmøder, 1 fællesmøde med personalet samt to pædagogisk aftener med hele det pædagogiske personale. Den ene aften var vi på inspirationstur på VUC i Haderslev, som baserer hele dets undervisning på I-pads. Derudover har bestyrelsen holdt en række uformelle møder. Personale Der er blevet ansat to pædagoger i forlængelse af øget støttebehov i indskolingen samt som følge af noget turbulens I SFO-ens personalegruppe, hvor en deltidsmedarbejder sagde op. Der arbejdes fortsat på, at optimere personalesituationen. I forlængelse af godkendelse af en ansøgning hos Uddannelses- og Kompetencefonden om midler til videreuddannelse, er både vicelederen og SFO-lederen startet på en lederuddannelse. Grundlæggende set har personalesituationen været stabil. To pædagoger og en pædagogmedhjælper er kommet til, en pædagogmedhjælper er fratrådt. Ledelsesstrukturen er uændret. Ledelsesteamet (leder, viceleder, SFO/børnehaveleder) holder regelmæssige møder. Arbejdsmiljøorganisationen holder også deres faste møder med både fokus på det psykiske og fysiske arbejdsmiljø samt at bestyrelsen har været med til den årlige arbejdsmiljødrøftelse. De to medarbejderrepræsentanter i AMO-en blev erstattet af to nyvalgte. Målsætningen for det indeværende skoleår er, at følge op på de ændringer i især skoledelen (inkl. SFO) med det gode arbejdsmiljø for øje. Der er blevet gennemført både en APV og en Undervisningsmiljøvurdering. Resultaterne er generelt tilfredsstillende men med plads til forbedringer. Der tages fat på kritikpunkterne og forbedringsforslag. Bl.a. kan der nævnes, at lærerne generelt føler sig mere pressede og mindre tilfredse, fordi nogle synes at de ikke kan leve op til deres eget ambitionsniveau m.h.t. undervisningskvaliteten, når man skal undervise mere. Selvom hver lærer har den samme forberedelsesmængde pr. undervisningstime er presset steget, fordi de fleste huller til ekstraforberedelse er faldet bort. Økonomi og økonomistyring / administration Der arbejdes fortsat målrettet med økonomien, der bruges ikke pengene før der er sikkerhed forat der er råd til det. Budgetterne følges op af både de budgetansvarlige, kontoret, ledelsen og bestyrelsen. Selvom kontoret var ramt af længerevarende sygdom lykkedes det at opretholde alle funktioner tilfredsstillende, især pga. at den ene deltidsmedarbejder på kontoret tog flere timer for at vikariere for kollegaen. Den 5. september 2014 var der 204 elever som betyder stabil økonomi. Ved budgetlægningen regnes der altid kun med 200 elever pr. 5. september, så de 4 ekstraelever giver ekstra råderum. Ledelsens beretning 2014 Godkendt af bestyrelsen den 11. marts 2015 Side 2 af 7

3 Ledelsens beretning 2014 Side 3 af 7 Behovet for sikker økonomistyring blev i 2014 understreget at allerede i januar måned var der ændringer på henholdsvis ca. plus kr. og ca. minus kr. For første gang i skolens historie lykkedes det at lave en aftale med Aabenraa Kommune om, at støttepenge for et barn med særlige fysiske udfordringer følger med barnet til friskolen. Der er en ny forståelse i skoleforvaltningen, hvor friskolen nu anses som mulig medspiller i visse situationer. At økonomistyringen virker, kan ses på resultatet se senere. Den Frie Naturbørnehave ved Aabenraa Friskole Det går godt med skolens frie naturbørnehave som i 2014 for første gang havde drift i alle 12 måneder. Forældrene er glade for børnehaven, som bliver sikkert drevet af en fast personalegruppe. Der er ventelister for alle aldersgrupper, selvom børnetallet blev udvidet med 4 til maks. 28 børn. Dette blev godkendt af kommunen i januar Bestyrelsens hovedfokus i forhold til børnehaven har været, at man i den første del af 2014 ville se an, om den positive udvikling blev ved, så der var baggrund for, at gå efter en permanent løsning. Efter både udviklingen viste og alle parter på hele Aabenraa Friskole gik ind for en permanentgørelse, blev denne proces sat i gang. Der blev etableret et byggeudvalg bestående af repræsentanter fra ledelsen, bestyrelsen, personalet og forældregruppen. I skrivende stund er der sendt en byggeansøgning til kommunen og finansieringen er sikret. Vi regner pt. med byggeudgifter inkl. inventar omkring 2,5 millioner kr. Det forventes, at den nye børnehave er færdig til indflytning i sensommer Børnehavens økonomi i 2014 blev noget anderledes end forventet, men giver forsat et fint overskud. Vi havde klart undervurderet beslutningen om, at søskendemoderation skulle gælde internt igennem hele institutionen Aabenraa Friskole. I 2013 kom på nær 2 alle børn og forældre ude fra, men siden etableringen af børnehaven, har en del af forældrene, der havde børn på skolen i forvejen samt et eller yngre børn valgt, at flytte / indskrive dem i skolens børnehave. Dette har betydet søskendemoderationer for ca kr. Et beløb der kan mærkes. Samtidig kunne vi se, at de mange mindre børn i børnehaven, har skabt behov for ekstrapersonale. For at sikre den pædagogiske kvalitet, lyttede vi til personalets ønske om, at udvide personalegruppen med en pædagogmedhjælper på 25 timer / uge. De to poster samt øget vikarbehov har reduceret det forventede overskud med over kr. således at resultatet for børnehaven alene ender med ca kr. Øvrige større ændringer i budgettet i løbet af året Det samlede resultatet for hele Aabenraa Friskole blev i 2014: kr., hvor man skal huske at nævnte overskud i børnehaven er indregnet. Årets nettoresultat er budgetsvarende og på niveau med I løbet af året har der været en række ændringer i forhold til budgettet, de større ændringer nævnes her: (Indtægter og besparelser skrives med negative tal, øgede udgifter som positive tal) Statstilskud o Taxametertilskud ca kr. o Tilskud til specialundervisning ca kr. Ledelsens beretning 2014 Godkendt af bestyrelsen den 11. marts 2015 Side 3 af 7

4 Ledelsens beretning 2014 Side 4 af 7 (ændrede regler og flere børn med behov) Udannelses- og Kompetencefond kr. Færre søskendemoderationer i skoledelen ca kr. Flere søskendemoderationer i børnehaven ca kr. Støttepenge fra Aabenraa Kommune ca kr. Øgede lønudgifter i skole- og SFO ca kr. Sparede vikarudgifter i skole- og SFO-del ca kr. Vikarudgifter NBH ca kr. Ekstraløn NBH ca kr. Arbejdsstationer til lærere og flygelreparation ca kr. Videreuddannelse ekstra ca kr. Større fleksjobrefusioner ca kr. Varme- og el: et mildt år ca kr. Sparet renter på erhvervskreditten ca kr. Omkostninger ved låneomlægning til lavere rente ca kr. Det giver ikke kun tryghed, at der er en klar økonomistyring, det giver også muligheder. På den ene side skaber det ikke meget uro, når der kommer større udsving, fordi vi har en praksis og et polster, der sikrer os mod evt. uventede udfordringer, på den anden side har banken så meget tillid til skolens drift, at det ikke har været svært at lave en aftale om finansiering af børnehaven til rimelige vilkår. Således skal der holdes fast i denne politik, fordi det giver skolen frirum. Der er vedtaget et budget for 2015 med et planlagt overskud på i alt ca kr. Interessant her er, at der sker en forskydning: Halvdelen af det planlagte overskud kommer fra driften af børnehaven. Budgettet indeholder, at skolepengepriserne stiger igen til sommer med ca. 3 %, så prisudviklingen udlignes. Budgettet indeholder de 204 elever kun til juni 2015, derefter regnes der med 200. Skolen har et godt finansielt beredskab over 3 mil. kr. pr. 31. dec Som nævnt har skolen en god likviditet, så kassekreditten stort set ikke bruges. Det sparer renteudgifter. Vi betaler kun for de penge, vi faktisk låner, men ikke for at der er en kassekredit til rådighed. Forvaltning af skolens midler: Skolens økonomiske politik er fortsat den samme, nemlig at vi passer på skolens penge, så de udelukkende bliver brugt med det formål at drive den bedst mulige skole. Hele personalet er inddraget ved, at stort set alle har økonomisk ansvar for deres områder inden for de rammer der blev lagt ved budgetlægningen. Der er klare procedurer omkring indkøb, godkendelse af udgifter, afregninger. Man skal forholde sig til et budget og får penge refunderet, når man kommer med kvitteringen. Ved større indkøb indhentes tilbud og der diskuteres, hvad vi kan få for pengene. Der bliver stort set hele tiden bogført til bunds og banken afstemmes løbende. Skolen har ikke nogen kontantkasse. Evt. kontante indtægter bliver indbetalt i banken for det meste dagen efter. Skolens administration arbejder på højt niveau og med meget overblik. Alt i alt kan det konkluderes, at skolens midler bliver forvaltet meget forsvarligt. Ledelsens beretning 2014 Godkendt af bestyrelsen den 11. marts 2015 Side 4 af 7

5 Ledelsens beretning 2014 Side 5 af 7 Sparsommelighed: Der udvises sparsommelighed i stort og mindre stort. Da der opstod mulighed for at konvertere skolens store lån, blev dette gjort. Det giver en besparelse på ca. 1,5 millioner i hele lånets løbetid. Om man kunne have sparet endnu mere, hvis man havde ventet længere, er muligt under indtrykket af, at renter blev endnu lavere, men det er ikke skolens politik at spekulere med penge. Skolens store fællesskab vises blandt mange andre ting i skolens festdage med arbejdsopgaver. At forskønne skolen sammen ved fx at reparere, male, lave mad m.v. skaber ikke kun sammenhold, men sparer også penge. Produktivitet: Skolens produktivitet sikres ved at ændre den midlertidige pavillonløsning for børnehaven med et permanent byggeri. I øvrigt har vi det elevtal, vi skal have, så her kan der ikke ske mere. Effektivitet og pædagogisk udvikling Skolen arbejder hele tiden med dens effektivitet. Mange er på kurser, der evalueres, der arbejdes med at have en ajourført beskrivelse og forståelse af skolens værdier og hvordan dette kan repræsenteres ud ad til. Ledelsen sender enten gerne mindst to eller flere personaler på samme kurset eller organiserer kurser for mange på skolen, så der skabes fælles referencerammer for udvikling. I skoleåret handlede selvevalueringen om det faglige, hvor årsplaner, gennemførslen af fælles mål eller egne planer, kontinuiteten fra trin til trin osv. drøftedes. Resultatet af denne proces, som kvalificerer hele lærerstaben, kan ses på hjemmesiden / skoleporten under evaluering. I rapporten om den faglige evaluering konkluderes der således: Konklusion: Der er meget fokus på elevernes faglige udvikling og på elevernes udbytte af undervisningen generelt. Arbejdet i fagteams, faggruppemøder, fælles evaluering af undervisningsmaterialer m.v. styrker det faglige samarbejde samt fokus på de enkelte fag. Der arbejdes på endnu bedre afstemning af lærernes forventninger til hinanden i forhold overlevering af en klasse til den efterfølgende årgang / det efterfølgende skoletrin. Det er vores overbevisning, at det faglige arbejde på Aabenraa Friskole står mål med det, der kræves i Folkeskolen, og lidt til. Se i øvrigt også tilsynsrapporten, som konstaterer det samme. Et andet eksempel er, at skolen har indført kor for indskolingen. Dette tror vi har en gavnlig effekt på de musiske færdigheder. I SFO-en er der også tidligere blevet arbejdet med det kreative og med musik. Det nye i skoleåret er, at alle børnene skal i mindst en time beskæftige sig med kreative aktiviteter og musikleg. Tidligere kunne børnene fravælge dette helt. Det er meget spændende og inspirerende at arbejde med den pædagogiske udvikling. Vi kan rolig konstatere at skolen arbejder i høj grad med dens effektivitet. Inklusion og specialpædagogisk støtte mv. Aabenraa Friskole har igennem mange år arbejdet efter inklusionsprincippet, dvs. vi har bestræbt os på, at skabe et såvel socialt og pædagogisk miljø i hvert klasse, så børnene med særlige udfordringer rummes i klassen. Ledelsens beretning 2014 Godkendt af bestyrelsen den 11. marts 2015 Side 5 af 7

6 Ledelsens beretning 2014 Side 6 af 7 Støtten bliver gennemført for det meste som 2-lærer-system. Kun i meget begrænset omfang bliver en enkelt elev eller en mindre elevgruppe taget ud af den løbende undervisning for at modtage special-træning. Inklusionen samt specialpædagogisk støtte har en række elementer som gælder hele skolen. Der arbejdes på hele skolen i høj grad med trivsel, så børnene føler sig accepteret som de er, og dette accept skaber og er forudsætning for, at børnene kan arbejde med forskellige opgaver på forskellig niveau i samme klasse uden at de føler sig mindre værd. Således inddrages hele skolen i inklusionen. Det sker bl.a. via familiedage eller fælles emneuger. Alle elever bliver systematisk tjekket på deres læseevne i en to-års-rytme (= hvert anden år) ved at de gennemfører en såkaldt LUS-test (LæseUdviklingsSkema). Efter testning bliver både dansklæreren og forældrene orienteret og der laves, hvis det skønnes at det er nødvendigt, aftaler omkring læsningen og læsetræningen. Læsevejlederen kan bookes til at komme i klassen, for at analysere eller for at tage sig af elever med særlig behov omkring læsningen. Dette kan ende med særlige forløb for disse børn indenfor den almindelige danskundervisning eller med særlige læsehold efter eller parallelt med klassens undervisning. I indskolingen oprettes der hvert år et særligt motorikhold, som modtager specialtræning en til to gange om ugen. Videns-caféen er blevet obligatorisk siden august 2014 i både mellemtrinnet og udskolingen med to lektioner pr. uge. Derudover tilbydes udskolingen en 3. gang på frivillig basis. I den obligatoriske del er der i alt 7 lærere til stede, hvilket understreger, at dette er et pædagogisk tiltag, som prioriteres. I gennemsnit modtager ca. 14 elever specialpædagogisk støtte over 9 klokketimer om ugen, hvilket betyder, at vi har 5 klasser med stort set to-lærer-system i alle timer. De er ikke indregnet i de følgende tal. Som nævnt er der en række forskellige tiltag omkring inklusion, som delvis gælder alle, delvis nogle i specifikke klasser. Inklusion er noget der angår hele skolen. Inklusion vedrører således egentlig 200 elever og faktisk har alle børn gavn af det. Men der er i alt ca. 16 elever, der falder under kategorien inklusionselev (her regnes der heller ikke med motorikelever og de elever, der får særlig støtte i SFO-en). Til disse ca. 21 elever bruges der i gennemsnit ca. 14 ugentlige ekstralærertimer i de klasser, hvor der ikke er to-lærer-system i forvejen. Dertil kommer særlige læsehold, LUS (LæseUdviklingsSkema)-arbejde med 80 timer fordelt på hele skolen samt AKT-arbejde, som læreren har 50 timer til. Derudover undervises også elever i dansk som andet sprog. De frie skoler er i mange sammenhæng blevet beskyldt for, ikke at tage deres sociale og pædagogiske ansvar mht. såkaldt svage eller problematiske elever. Disse påstande er i hvert tilfælde i forhold til Aabenraa Friskole fuldstændig forkerte. Vi har også vores del. Konklusioner: 2014 har vist igen, at skolen udvikler sig gennem de mennesker, der er engageret i skolen. Der er et godt samarbejde mellem skolens personale og bestyrelse. Det har været godt med bestyrelsens engagement i og for fællesskabet. Den faglige evalueringsproces har været nyttig. Arbejdsmiljøet har det på trods af mange nye ting godt (jf. udført APV) og der arbejdes med udfordringerne. Eleverne trives og lærer meget, som man kunne aflæse på Undervisningsmiljøvurderingen. Ledelsens beretning 2014 Godkendt af bestyrelsen den 11. marts 2015 Side 6 af 7

7 Ledelsens beretning 2014 Side 7 af 7 Skolens børnehave er på vej til at blive permanent. Der er god forældreopbakning. Skolen har en god økonomi, som skaber frirum til nye tiltag. Elevtallet har været 204 den 5. september Skolens børnehave er fyldt op og har venteliste. Det økonomiske resultat er tilfredsstillende. Skolen har nogle flotte og velegnede fysiske rammer. Der er fokus på, at der tages de rette tiltag i tide. Væsentlige økonomiske forbindelser med andre institutioner, der modtager offentlige tilskud. Skolen har ingen væsentlige økonomiske forbindelser med andre institutioner, der modtager offentlige tilskud. Begivenheder efter regnskabsårets afslutning: Der er efter regnskabsårets afslutning ikke indtruffet begivenheder, som væsentlig vil kunne påvirke skolens finansielle stilling. Ledelsens forventninger til fremtiden: Elevtallet i 2015 holdes på det opnåede niveau på ca Børnehaven gøres permanent i løbet af året. Børnehaven er fyldt op til det forventede årlige gennemsnitstal. De pædagogiske muligheder anvendes og der arbejdes videre på hele skolens udvikling. De implementerede ændringer i forlængelse af folkeskolereformen og de nye arbejdstidsregler evalueres og justeres i dialog med hinanden. Muligheden for overskud og dermed opsparing til store vedligeholdelsesprojekter eller udviklingsprojekter er blevet reduceret pga. flere udgifter i form af større undervisningstillæg, som er indarbejdet i budgettet. Det positive samarbejde på alle niveauer vedligeholdes. Personalet videreuddannes så personlige og fælles kompetencer vokser. Der arbejdes fortsat på, at (ud)danne hvert enkelt barn mest muligt. Skolens økonomi føres stabilt videre. Der er fortsat styr på økonomien og der budgetteres med et overskud på lidt lavere niveau end Konsekvenserne af ny lovgivning på specialundervisningsområdet følges nøje. Det er bestyrelsens beslutning, ikke at søge om at blive profilskole i forhold til specialundervisning, selvom vi opfylder de kvantitative krav. Ledelsens beretning 2014 Godkendt af bestyrelsen den 11. marts 2015 Side 7 af 7