Transkript

1

2

3 Side 3

4 Side 4

5 Side 5

6 Side 6

7 Side 7

8 Side 8

9 Side 9

10 Side 10

11 Side 11

12 Side 12

13 Side 13

14 Side 14

15 Side 15

16 Side 16

17 Side 17

18 Side 18

19 Side 19

20 Side 20

21 Side 21

22 Side 22

23 Side 23

24 Side 24

25

26 Status på Dagplejen pr. 1. november 2017 "Et øjebliksbillede" Antal dagplejere Antal pladser Langtidssygemeldte Andet fravær 1. november Barselsorlov/forældreorlov Antal indmeldte børn Pasningsdistrikt Hvide Sande % 3,67 3,60 8 0,15 Tim, Stadil, Vedersø % 2,80 2,60 4 1,76 Ringkøbing % 4,07 4,19 8 1,77 Videbæk % 3,47 3, ,61 Spjald, Grønbjerg % 3,67 4,18 1 1,30 Vorgod-Barde % 3,22 3,62 1 8,20 Nr. Vium, Troldhede % 2,00 3,00 2 8,82 Lem % 3,80 3,60 2 2,15 Højmark/Velling % 4,00 4,50 1 4,42 Tarm % 4,00 4,84 3 4,84 Skjern % 3,59 4,04 4 4,92 Rækker Mølle % 4,17 4,60 1 1,60 Borris % 4,50 4,40 1 1,21 Faster, Astrup ,00 0, ,11 I alt % 3,74 4, ,93 Heraf 5. børn Gæstebørn* Børn over 2 år plus 10 mdr. Antal dobbeltpladser Antal flersprogede i % ** Aktuel dækningsgrad Dækningsgrad inkl. gæstebørn Private børnepassere *** Sygefravær det seneste år Side 26

27 Bemærkninger til opgørelsen Hvide Sande 5. barn, ingen andre muligheder da barnet skulle starte inden der blev ledig plads Tim, Stadil, Vedersø Geografisk udfordring pga. store afstande, der er 3 dagplejere i Tim, 1 i Stadil og 1 i Vedersø Der er 11 børn i vuggestuen Ringkøbing 5. børn pga. mangel på dagplejer - begge vuggestuer fyldt op Videbæk Lav dækningsgrad pga. tomme pladser, men fremtidige behov. Der er 12 børn i vuggestuen Spjald, Grønbjerg Geografisk udfordring pga. store afstande. Der er 10 dagplejere i Spjald, 2 i Grønbjerg. Lav dækningsgrad skyldes opsigelsesperioden i Ølstrup pga. ny vuggestue, der er pt. 11 børn i vuggestuen Vorgod-Barde Lav dækningsgrad pga. flere sygemeldinger, og uunyttede pladser i opsigelsesperioder. Nr. Vium, Troldhede Der etableres vuggestuepladser i Troldhede i foråret Lem Ingen bemærkninger Højmark/Velling Geografisk udfordring pga. store afstande, der er 3 dagplejere i Højmark og 2 i Velling. Tarm Tomme pladser i forbindelse med sygemeldinger og ophør af deltidsdagplejer Skjern Lav dækningsgrad pga. flere sygemeldinger, og uunyttede pladser i opsigelsesperioder En dagplejer er i flexjob og kan kun modtage 2 børn. Rækker Mølle Ingen bemærkninger. Borris Ingen bemærkninger. Faster, Astrup Ingen indmeldte børn pt. En dagplejer har valgt at bliver privat børnepasser. Der etableres vuggestue i foråret Bortset fra én dagplejer i Skjern, er alle dagplejere ansat på fuldtid. Der har ikke været tilstrækkelig efterspørgsel efter deltidspladser til at fastholde deltidsdagplejere i andre områder. * Gæstebørn Der gives refusion til forældre der vælger at beholde deres barn hjemme ved en dagplejers fravær, pt. 80,46 kr. pr. dag. ** Flersprogede børn En opgørelse fra oktober 2017 viser fordelingen af flersprogede børn i Dagplejen Østeuropa 50% Mellemøsten 20% Asien 15% Øvrige 15% f.eks. øvrige Europa, Sydamerika og Afrika Side 27

28 *** Private børnepassere Der er desuden private børnepassere følgende steder hvor der ikke er kommunal dagpleje, men vuggestuer: Kloster 1 Fjelstervang 1 Ølstrup 1 Bork 1 Andre kommuner 3 Her passes der 6 børn fra Ringkøbing-Skjern Kommune Der passes i alt 238 børn hos private børnepassere den 1. november edoc Side 28

29

30 N O T A T < Til Børne- og Familieudvalget Kopi Fra Emne Kommissorium for udvikling af det specialiserede område i Dagtilbud og Undervisning Afdeling: Dagtilbud og Undervisning Telefon E-post jens.ole.koch@rksk.dk Dato 11. december 2017 Sagsnummer Kommissorium for udvikling af de specialiserede tilbud på dagtilbudsområdet og skoleområdet Baggrund: Dagtilbud og Undervisning gennemførte i 2017 et Eftersyn af det specialiserede område, dvs. af den specialpædagogiske bistand i dagtilbud og skoler. Eftersynet viste blandt andet, at der er et stort pres på inklusionspuljerne og et voksende antal henvisninger til specialundervisning på specialcentre og specialskoler. I øjeblikket vokser antallet af elever på specialskoler og specialcentre, selv om elevtallet i folkeskolerne generelt er faldende i disse år. På specialcentrene er der en oplevelse af, at eleverne i dag er mere udfordrede end tidligere. Hvor generelle indlæringsvanskeligheder tidligere var den primære udfordring for de fleste elever, er der i dag mange elever, som også har psykiske udviklingsforstyrrelser og/eller sociale og miljømæssige vanskeligheder. Det har vist sig, at det kun i ganske få tilfælde lykkes at sluse elever fra specialcentre tilbage i almene klasser, selv om denne mulighed var vigtig, da man i sin tid valgte at organisere en stor del af specialundervisningen i specialcentre i tilknytning til almene skoler. Skolelederne oplever organiseringen af specialundervisningen som ufleksibel. Der efterlyses bedre muligheder for at yde støtte til elever med behov for specialundervisning i de almene klasser, dvs. med en indsats, som overstiger 9 timer, men er mindre ressourcekrævende end en plads på et specialcenter/en specialskole. Dagtilbud og Undervisning råder over inklusionspuljer, hvorfra der i afgrænsede perioder kan ydes tilskud til dagtilbud og skoler, som skal yde en ekstraordinær inklusionsindsats. Der er imidlertid en oplevelse af, at effekten af de afsatte inklusionspuljer er meget begrænset, selv om der bruges mange ressourcer på det administrative arbejde i forbindelse med indstillinger til og behandling i visitationsudvalget. Side 30

31 Formål: Formålet med projektarbejdet i 2018 er at gennemføre ændringer i organiseringen mv. af den specialpædagogiske bistand på såvel dagtilbuds- som skoleområdet, som kan give en bedre udnyttelse af eksisterende ressourcer, øge budgetsikkerheden, åbne mulighed for brug af mere fleksible tilbud herunder en hurtigere sagsgang med bedre muligheder for lokalt på almene skoler og eventuelt friskoler at give et relevant specialundervisningstilbud med et tilpasset ressourceforbrug, medføre et bedre samarbejde mellem enheder og helheder eventuelt i form af partnerskaber i en klynge af dagtilbud og skoler, sikre at økonomi og faglige hensyn er afbalancerede, og at handlekompetence og budgetansvar følges ad. Der skal hverken være et uhensigtsmæssigt økonomisk incitament til inklusion eller til segregering, gøre det muligt at tildele budgetmidler efter socio-økonomiske kriterier, give elever i specialcentre mv. bedre muligheder for at vende tilbage til almene klasser, styrke samarbejdet med Pædagogisk Psykologisk Rådgivning og Børn og Unge Tjenesten, og nedbringe det administrative arbejde i forbindelse med allokering af ressourcer til specialundervisning mv. Projektmål og tidsplan: Projektarbejdet gennemføres i en løbende dialog med Børne- og Familieudvalget og med inddragelse af interessenter på området. Projektarbejdet skal føre frem til formuleringen af en politisk godkendt mission og vision for det specialiserede område i Administrationen vil sideløbende gennemføre yderligere analyser eventuelt i samarbejde med Viden og Strategi, hvis det skønnes nødvendigt. Et idéoplæg med en overordnet beskrivelse af en ny model drøftes i Børne- og Familieudvalget senest i august Idéoplægget skal indeholde forslag vedrørende: Porteføljen af specialtilbud og målgrupperne for disse. Regler vedrørende visitation, tilsyn mv. + principper for hvem, der kan varetage specialundervisning og på hvilke betingelser. Organiseringen af samarbejdet mellem enheder og helheder En økonomimodel, som fastlægger, hvorledes der tildeles budgetmidler til specialundervisning. Efter aftale i Børne- og Familieudvalget arrangeres eventuelt en temadag for Byrådet. Børne- og Familieudvalget/Byrådet godkender endeligt forslag til nye modeller og organisering af det specialiserede område inden udgangen af Forinden har forslaget har været udsendt i høring. Nye organiseringer og styringsmodeller skal kunne træde i kraft fra august Foråret 2019 bruges til implementering af de politiske beslutninger. Information og interessentpleje: Der informeres løbende om projektet på udvalgsmøder, ledermøder, møder med Dialogforum for Dagtilbud og Folkeskolernes Samråd. Administrationen udarbejder nyhedsbreve/nyhedsvideoer, som kan udsendes til medarbejdere og forældre. 2 Side 31

32 Bemanding: Fagchefen for Dagtilbud og Undervisning nedsætter en projektorganisation. Projektets økonomi og ressourcer: Eventuelle udgifter til ekstern konsulentbistand, deltagelse i konferencer mv. i forbindelse med projektarbejdet afholdes af Dagtilbud og Undervisning. Relation til strategier og politikker: Børne- og familiepolitikken indeholder mål om faglighed og inklusion. 3 Side 32

33

34 Forslag til Indsatser for trivsel og mod mobning i dagtilbud og skoler i Ringkøbing-Skjern Kommune. (Bilag til punktet: Forslag til indsatser til fremme af trivsel og forebyggelse af mobning, , på Børne- og Familieudvalgets dagsorden den 19. december 2017) Definition af mobning: Børn, som mobbes, nedgøres og udstødes af fællesskabet i gruppen. Mobning er et fænomen, der opstår i fællesskaber. Der er tale om mobning, når udstødelseshandlingerne får en systematisk karakter. Mobning kan være direkte og forfølgende eller være indirekte og udelukkende. Digital mobning er krænkende, nedværdigende eller ekskluderende handlinger, som børn og unge udsættes for gennem sociale medier. Mobningen handler om kulturen i de fællesskaber, børnene er en del af. Overordnede mål: De overordnede mål med indsatserne er at fremme trivsel og forebygge mobning afhjælpe mobning i børnegrupper/klasser/hele skoler sikre støtte til enkelte børn og unge ramt af mobning over længere tid Forholdet til Børne- og familiepolitikken, Fælles Børne- og Ungesyn og Dialogbaseret Aftalestyring Af Børne- og familiepolitikken fremgår det, at alle børn og unge skal inddrages i fællesskabet med grundlæggende respekt for deres ressourcer og særegenhed. Børne- og Familieudvalget ønsker, at alle, der har med børns og unges liv at gøre, tager et medansvar for at udvikle og styrke de fællesskaber, som har så stor betydning for trivsel og udvikling. Det fælles børne- og ungesyn understøtter den forståelse, som ligger til grund for synet på mobningens mekanismer. Her forstår vi børn ud fra deres samspil med andre mennesker. Grundlæggende ønsker alle børn at gøre det bedste, de kan i situationen ud fra de givne omstændigheder og ud fra egne ressourcer. Mobning handler således ikke om problembørn men om problemer i børnefællesskaber. Side 34

35 Formålet med den dialogbaserede aftalestyring i Ringkøbing-Skjern Kommune er at sikre, at de folkevalgtes politiske mål udbredes og udmøntes i en proces, der er præget af dialog mellem ledelse og medarbejdere. Et større fokus på fremme af trivsel og modvirkning af mobning vil naturligt komme til udtryk i den dialogbaserede aftalestyring, hvis der er et politisk ønske om at styrke indsatsen. Dialogen mellem enhederne og den administrative ledelse handler ikke kun om kontrol men i lige så høj grad om støtte til den lokale indsats. Indsatser: Hvad gør Børne- og Familieudvalget? Har en årlig drøftelse med Dialogforum for Dagtilbud og Folkeskolernes Samråd på grundlag af trivselsmålinger og DBA-opfølgning mv. Drøfter mål og indsatser i forbindelse med revisionen af Børne- og familiepolitikken. Hvad gør administrationen? Dagtilbud og Undervisning har fokus på trivsel og antimobbestrategier i forbindelse med DBA. Dagtilbud og Undervisning støtter indsatsen ved at arrangere en årlig temadag. Inklusionsmedarbejderne i afdelingen yder vejledning til dagtilbud og skoler om mobningens mekanismer og brugen af forskellige redskaber som f.eks. Fri for mobberi, DrobMob, SSP initiativer om digital dannelse mv. Dagtilbud og Undervisning iværksætter en best-practice undersøgelse blandt dagtilbud og skoler med henblik på udbredelse af gode erfaringer for, hvorledes der kan arbejdes for trivsel og mod mobning. Dagtilbud og Undervisning samler oplysninger om eksisterende muligheder for hjælp og støtte ved forebyggelse og bekæmpelse af mobning på RKSK Forum. Administrationen tilbyder bistand til dagtilbud og skoler gennem Børn og Ungetjenesten som støtte for de direkte involverede i tilfælde med svære langvarige forløb. Hvad gør dagtilbud og skoler? Har en trivsels- og antimobbestrategi og tilhørende handleplaner, som revideres hvert år, og som er målrettet aldersgrupperne for de pågældende dagtilbud og skoler. Forebygger og stopper mobning i samarbejde med børnene og forældrene. Tilkalder hjælp fra administrationen i vanskelige tilfælde. Holder sig orienteret om ny viden om trivsel og mobning. 2 Side 35

36

37 " ( ( ) * ) + & '! " # $ % # Side 37

38

39 Det tværgående arbejde med at støtte de unge mod det gode liv En karakteristik af de 24-årige i RKSK på offentlig forsørgelse Udarbejdet i samarbejde med Analyse, Viden & Strategi November 2017 Side 39

40 Karakteristik af de 24-årige i RKSK på offentlig forsørgelse Indhold 1. Baggrund 2. Metode 3. Resultater 4. Hvad siger forskningen? 5. Den videre proces og drøftelse heraf Side 40

41 Karakteristik af de 24-årige i RKSK på offentlig forsørgelse 1. Baggrund Side 41

42 Karakteristik af de 24-årige i RKSK på offentlig forsørgelse 1. Baggrund Baggrund I forlængelse af drøftelser i Børne- og Familieudvalget er analysearbejdet vedr. det tværgående arbejde med at støtte de unge mod det gode liv, blevet drøftet i Team Tværs. I Team Tværs stillede vi derfor os selv følgende spørgsmål: 1. Hvornår møder vi disse unges behov for en særlig indsats for første gang? 2. Hvilke indsatser blev iværksat? 3. Kunne vi have handlet anderledes? 4. Hvor stor en andel udgør disse unge af den samlede ungegruppe? 5. Spiller deltagelse/ikke deltagelse i fritids- og foreningsliv en rolle for målgruppen? Formålet med analysen er derfor at belyse, hvilke karakteristika de unge på offentlig forsørgelse i Ringkøbing-Skjern Kommune har, og hvilke indsatser de har modtaget. Blandt andet med henblik på at kunne kvalificere den nye kommunale ungeindsats. Mere konkret er formålet med analysen at besvare Team Tværs 1. og 2. spørgsmål med henblik på at understøtte det 3. spørgsmål. Analysen behandler også det 4. spørgsmål i forhold til unge på uddannelseshjælp. Det 5. spørgsmål omkring fritidsaktiviteter ligger uden for analysens felt, men foreslås behandlet fremadrettet ved hjælp af kontrolgruppe. Side 42

43 Karakteristik af de 24-årige i RKSK på offentlig forsørgelse 2. Metode Side 43

44 Karakteristik af de 24-årige i RKSK på offentlig forsørgelse 2. Metode Afgrænsning af målgruppen Hele gruppen af årige er relevant, men af praktiske hensyn til analysens omfang og journalernes beskaffenhed har vi valgt at fokusere på de 24-årige. Målgruppen i analysen er de 24-årige, som har haft skolegang i Ringkøbing-Skjern Kommune har bopæl i Ringkøbing-Skjern Kommune var på offentlig forsørgelse i maj 2017 Uden for målgruppen er de 24-årige, som pga. uheld eller lignende udefrakommende hændelser er på offentlig forsørgelse er nydanskere er voksenlærlinge (virksomhedsstøtte betyder, at disse er registreret under offentlig forsørgelse) Målgruppen består dermed af 35 personer. November 2017 er der 482 personer på 24 år med bopæl i kommunen. September 2017 er 1,0% af arbejdsstyrken fra på uddannelseshjælp i RKSK. Nationalt er gennemsnittet 1,3%. Side 44

45 Karakteristik af de 24-årige i RKSK på offentlig forsørgelse 2. Metode Indsamling af data Forud for indsamlingen blev der opstillet en række relevante spørgsmål, som UU, Socialrådgivningen og Analyse i samarbejde kvalificerede. Spørgsmålene blev struktureret i en formular for at sikre, at indsamlingen om alle 35 personer forløb på samme måde. Formularerne blev udfyldt i fællesskab, hvor følgende afdelinger var repræsenteret: Sekretariatet i Børn og Familie PPR Socialrådgivningen Beskæftigelse UU Handikap og Psykiatri Side 45

46 Karakteristik af de 24-årige i RKSK på offentlig forsørgelse 3. Resultater Side 46

47 Karakteristik af de 24-årige i RKSK på offentlig forsørgelse 3. Resultater Inden vi går i gang Hvad vidste vi i forvejen om de 24-årige på offentlig forsørgelse? Den primære udfordring er oftest af psykisk karakter 55 % af de 54 unge på offentlig forsørgelse i alderen 24 år er udredt for en psykisk diagnose den primære barriere for et godt liv er derfor for manges vedkommende af psykisk karakter 59 % af de 54 unge på offentlig forsørgelse i alderen 24 år har en ungdomsuddannelse 22 % af de 59 % har en gymnasial uddannelse (HF, STX, HHX eller HTX) 37 % af de 59 % har en uddannelse inden for social- og sundhedsområdet eller handel Størstedelen har ikke samboende forældre 9 % af de 24-årige har været på offentlig forsørgelse i 4 år eller længere. Side 47

48 Karakteristik af de 24-årige i RKSK på offentlig forsørgelse 3. Resultater Hvilket køn er den unge? De 24-årige på offentlig forsørgelse er ligeligt fordelt mellem mænd og kvinder. Side 48

49 Karakteristik af de 24-årige i RKSK på offentlig forsørgelse 3. Resultater Hvor længe har den unge været kendt af Ringkøbing-Skjern Kommune? De første blev kendt som 6-årige, men blot en håndfuld af de 24-årige på offentlig forsørgelse blev kendt før teenageårene. 85 % af de unge bliver kendt, når de er 14 år eller senere 34 % - eller godt hver tredje - blev kendt som 18-årig eller ældre. Side 49

50 Karakteristik af de 24-årige i RKSK på offentlig forsørgelse 3. Resultater Er den unges forældre kendt af Ringkøbing- Skjern Kommune? I 60 % af tilfældene er der en sag på den unges mor I 69 % af tilfældene er der en sag på mindst den ene forælder I 20 % af tilfældene, hvor vi ikke kender nogle af forældrene, får de tidligst kendskab til den unge som 14-årig Side 50

51 Karakteristik af de 24-årige i RKSK på offentlig forsørgelse 3. Resultater Hvad er grundlaget for, at den unge er blevet kendt af Ringkøbing-Skjern Kommune? NB: Det har været muligt at sætte flere krydser. Vi har oftere fået kendskab til de unge pga. problemer i skolen (37 %) end problemer i hjemmet (14 %) Blandt de unge, som vi fik kendskab til som 14 og 15-årige, er problemer i skolen den hyppigste årsag. 92 % af de unge, vi får kendskab til som 18-årige, er ikke pga. problemer i hjemmet, skolen eller iboende udfordringer. I stedet får vi kendskab til dem ved kontakt i Jobcentret eller ved afbrud fra uddannelse. Side 51

52 Karakteristik af de 24-årige i RKSK på offentlig forsørgelse 3. Resultater Hvilke indsatser er blevet iværksat? En lang række forskellige indsatser og typisk flere indsatser. Nedenfor tjener 3 unges indsatser som eksempler: Eksempel 1: Familiære udfordringer Ansøgning om tilskud til efterskole Sorggruppe pga. faderens død Eksempel 2: Eksklusion Psykiatrisk udredning. Psykologbehandling Visiteret til specialtilbud Eksempel 3: Kompleks problemstilling Faglige vanskeligheder Visiteret til Familiebehandling Aflastning Anbragt på Udredning Forsøg med praktik Side 52

53 Karakteristik af de 24-årige i RKSK på offentlig forsørgelse 3. Resultater Hvad kendetegner de unges kontakt til kontaktpersonen? NB: Det har været muligt at sætte flere krydser. 23 % af de unge har haft en klar struktur i forhold til kontaktpersonen. 49 % af de unge har haft mange sekundære kontaktpersoner De unge, der er blevet kendt som 16-årige eller senere, har haft mange sekundære kontaktpersoner. Side 53

54 Karakteristik af de 24-årige i RKSK på offentlig forsørgelse 3. Resultater Hvilken indsats har der været fra år? Andre indsatser fra år, fx: Unge på Broen EGU-uddannelsen Bostøtte Psykolog Derudover har der været forskelligt tværfagligt samarbejde fra år, som typisk har omfattet Samarbejde mellem UU og Jobcentret Rehabiliteringsteamet Socialrådgivningen og HOP/VOK Side 54

55 Karakteristik af de 24-årige i RKSK på offentlig forsørgelse 3. Resultater Konklusioner Nu har vi set på alle de 35 unge på 24 år i Ringkøbing-Skjern Kommune, som boede i kommunen som børn, og som er på offentlig forsørgelse i dag (pr. maj 2017). 69 % af de 24-årige på offentlig forsørgelse har mindst én forælder, som vi har en sag på det er lidt oftere moderen end faderen, vi har en sag på. Vi har oftere fået kendskab til de unge pga. problemer i skolen (37 %) end problemer i hjemmet (14 %). Kun 14 % af de 24-årige på offentlig forsørgelse lærte vi at kende, før de fyldte 14 år Forskningen viser, at tidlige indsatser giver børnene gode chancer senere i livet Dog kan disse unge være flyttet til en anden kommune, hvorved de falder ud af denne statistik 34 % af de 24-årige på offentlig forsørgelse fik vi først kendskab til, da de var 18 år eller derover. 82 % af de unge, der blev kendt som 16-årige eller senere, har haft mange sekundære kontaktpersoner. Side 55

56 Karakteristik af de 24-årige i RKSK på offentlig forsørgelse 3. Resultater Foreløbige konklusioner Konturerne af 3 forskellige billeder træder frem - alt efter hvornår i den unges liv, vi første gang får kendskab til den unge. Dog har vi kun de 24-åriges historik at basere resultatet på, og derfor skal vi være ret varsomme med at sige, at nedenstående gælder for andre årgange, særligt fordi antallet af 24-årige i hver af de 3 kategorier er begrænset. De 5 unge, vi lærte at kende som børn - fra 6-12 år er kendetegnet ved, at 4 ud af de 5 er mænd i 3 ud af 5 tilfælde er en sag på både moderen og faderen De 18 unge, vi lærte at kende i de tidlige teenageår fra år er kendetegnet ved, at 51 % af de unge bliver kendt, når de er i denne aldersgruppe hvis ikke vi kender forældrene, så har vi tidligst fået kendskab til den unge som 14-årig blandt de unge, som vi fik kendskab til som 14 og 15-årige, er problemer i skolen den hyppigste årsag De 12 unge, vi lærte at kende som 18 årige eller senere, er kendetegnet ved, at de udgør 34 % eller godt hver tredje af de unge 24-årige på offentlig forsørgelse 8 ud af 12 af de unge har mindst én forælder, som vi har en sag på 11 ud af 12 af disse unge lærer vi at kende ved bl.a. henvendelse i Jobcentret. Side 56

57 Karakteristik af de 24-årige i RKSK på offentlig forsørgelse 3. Resultater Faglige bemærkninger problemer til stede Igennem analysearbejdet blev følgende faglige bemærkninger noteret. Overordnet set, så er der en grund til at de unge er på offentlig forsørgelse. Eks.: Uddannelseshjælp, personlig assistance, rehabilitering mv. En del unge har søskende, som har været kendt. En del unge kan være udfordret som en afledt effekt heraf. En del unge er blevet kendt sent og sendiagnosticerede. Nogle unge kendte unge har en uklar struktur i forhold til kontaktperson. Indsatsen, som de 24-årige har modtaget, adskiller sig på flere punkter fra den indsats, som bliver ydet i dag, fx Team Tværs Underretninger Kædeansvar Bag Facaden Side 57

58 Karakteristik af de 24-årige i RKSK på offentlig forsørgelse 4. Hvad siger forskningen? Side 58

59 Karakteristik af de 24-årige i RKSK på offentlig forsørgelse 4. Hvad siger forskningen? Forskning: Risikofaktorer i barndommen - 1 Hvad betyder anbringelser for udsatte børn og unges fremtid? Anbragte børn klarer sig dårligere end ikke-anbragte børn på skolepræstation, helbred og trivsel. Anbragte børn har endvidere langt større risiko for at ende som lavtuddannede eller ufaglærte som voksne. Især de børn, der blevet anbragt sent, og hvor anbringelsen ikke har været stabil, er udsatte. Slægtsanbringelser er generelt mere stabile. Kilde: SFI, Side 59

60 Karakteristik af de 24-årige i RKSK på offentlig forsørgelse 4. Hvad siger forskningen? Forskning: Risikofaktorer i barndommen - 2 Hvad betyder børn og unges udsathed for senere i livet? Uddannelsesniveau: Hvis den sidste foranstaltning er bragt til ende, inden barnet er fyldt 10 år, er det op mod 70 %, der er i gang med eller har gennemført en ungdomsuddannelse i årsalderen. For hele gruppen af socialt udsatte er det knap 50 % og for ikkeudsatte er det 85 %. Kilde: Socialministeriet, Offentlig forsørgelse: De udsatte unge har en gennemsnitlig risiko for senere i livet at ende på langvarig passiv forsørgelse, som er knap 2½ gange højere end for alle unge. Kilde: Tænketanken DEA, Side 60

61 Karakteristik af de 24-årige i RKSK på offentlig forsørgelse 5. Den videre proces og drøftelse heraf Side 61

62 Karakteristik af de 24-årige i RKSK på offentlig forsørgelse 5. Anbefalinger Den videre proces og drøftelse heraf Skabe sammenhængende ungeindsats mellem udskoling-, social-, uddannelses- og beskæftigelsesindsatsen. Ungestrategi. Samtænke ungeindsats og familieindsats. Tydeligere kontaktpersonsrolle for de unge, som vi lærer at kende fra år, og som har brug for støtte fra flere kommunale instanser, der deler ansvaret for den unge. Fortsætte udviklingen af indsatsen omkring den forebyggende indsats i Bag Facaden til unge, inden de eventuelt bliver en sag. Fremtidig kontrolgruppe om det gode liv, med interesseområder som: Fritids- og foreningsliv Fritidsjob Mobning / trivsel / fravær Skoletilbud Iboende udfordringer (diagnoser mv.) Familiestruktur (forældre, søskende, bedsteforældre mv.) Sundhed (kost, søvn, hverdagsrytme, alkohol, rygning) Etnicitet Pres, angst, krav, selvværd Netværk (venskaber, voksne) Side 62

63

64 Korrigeret budget ekskl. overførsler 2017 Overførsler fra 2016 til 2017 Andel overført til anlæg Oprindeligt budget 2017 Forbrug til Forbrugs % 2017 i.f.t. korrigeret budget ekskl. overførsler Forbrugs % 2016 i.f.t. regnskab ultimo okt. Forbrugs % 2015 i.f.t. regnskab ultimo okt. Forbrugs % 2014 i.f.t. regnskab ultimo okt. Forventet regnskab 2017 Afvigelse mellem korrigereet budget ekskl. overførsler og forv. regnskab Resultat sidste månedsopgørelse Dagtilbud og Undervisning i alt Dagtilbud og Undervisning i alt (serviceudgifter) Heraf "råderumspulje" ,69 84,68 84,41 83, ,51 84,68 84,30 83, Andre faste ejendomme ,23 95,31 91,15 106, Folkeskoler ,04 84,00 82,57 81, Syge- og hjemmeundervisning ,00 100, Pædagogisk psykologisk rådgivning m.v ,07 86,66 82,88 83, Skolefritidsordninger ,45 82,18 81,62 80, Befordring af elever i grundskolen ,78 73,35 51,44 66, Specialundervisning i regionale tilbud ,32 72,14 65,80 71, Kommunale specialskoler, jf. folkeskolelovens 20, stk. 2 o ,83 79,89 81,03 78, Efter- og videreuddannelse i folkeskolen ,51-331,44 66,51 69, Bidrag til statslige og private skoler ,50 100,00 100,00 99, Efterskoler og ungdomskostskoler ,84 100,00 99,85 100, Ungdommens Uddannelsesvejledning ,59 92,73 101,72 105, Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov ,89 79,11 81,06 77, Ungdomsskolevirksomhed ,71 84,32 90,46 83, Fælles formål ,18 86,13 82,61 79, Dagpleje ,72 83,56 85,46 85, Integrerede institutioner ,75 82,87 83,85 85, Daginstitutioner ,98 83,46 82,64 79, Tilskud til privatinstitutioner, privat dagpleje, private fr ,39 83,65 82,89 84, Særlige dagtilbud og særlige klubber ,32 78, Dagtilbud og Undervisning - overførselsudgifter i alt ,70 106,75 131,55 131, Erhvervsgrunduddannelsers skoleophold ,70 106,75 131,55 131, Side 64

65

66 Udvikling i anbringelser 2017 Antal Gennemsnitsudgift Status pr 30. november 2017: Budget 1. Kvartal 2. Kvartal 3. Kvartal 31-okt 30-nov 31-dec 4. Kvartal Budget 1. Kvartal 2. Kvartal 3. Kvartal 31-okt 30-nov 31-dec 4. kvartal Plejefamilier og opholdssteder Antal anbringelser i f.t. budget: 8, Plejefamilier Udgift pr anbringelse i f.t. til budget: < ,0 7,9 8,1 8,6 8,6 9,1 5, #DIV/0! Total merudgift i forhold til budget: ,0 71,6 72,2 73,0 73,6 75,0 49, #DIV/0! > ,0 17,6 18,4 18,4 18,4 17,9 12, #DIV/0! Total 97,0 97,1 98,7 100,0 100,6 102,0 0,0 67, #DIV/0! Opholdssteder < ,0 4,5 4,7 5,4 5,7 4,7 3, #DIV/0! ,0 11,5 10,7 8,3 8,7 8,9 5, #DIV/0! > ,0 0,7 1,6 2,9 3,2 2,2 1, #DIV/0! Total 17,0 16,7 17,0 16,5 17,6 15,8 0,0 11, #DIV/0! Total plejefamilier og opholdsteder 114,0 113,8 115,7 116,5 118,2 117,8 0,0 78, #DIV/0! Døgninstitutioner for børn og unge Fysisk og psykisk funktionsevne < ,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 2, #DIV/0! > ,0 14,2 14,3 14,6 14,5 14,7 9, #DIV/0! Total 15,0 18,2 18,3 18,6 18,5 18,7 0,0 12, #DIV/0! Social adfærdsproblemer < ,0 9,2 9,1 9,1 9,1 10,7 6, #DIV/0! > ,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0, #DIV/0! #DIV/0! Total 10,0 9,2 9,1 9,1 9,1 10,7 0,0 6, #DIV/0! Total Døgninstitutioner for børn og unge 25,0 27,4 27,4 27,7 27,6 29,4 0,0 19, #DIV/0! Grand total 139,0 141,3 143,1 144,2 145,8 147,2 0,0 97, #DIV/0! Total udgift Budget 1. Kvartal 2. Kvartal 3. Kvartal 31-okt 30-nov 31-dec 4. Kvartal Plejefamilier og opholdssteder Plejefamilier < > Total Opholdssteder < > Total Total plejefamilier og opholdsteder Døgninstitutioner for børn og unge Fysisk og psykisk funktionsevne < > Total Social adfærdsproblemer < > Total Total Døgninstitutioner for børn og unge Grand total Side 66

67

68 Korrigeret budget ekskl. overførsler 2017 Overførsler fra 2016 til 2017 Andel overført til anlæg Oprindeligt budget 2017 Forbrug til Forbrugs % 2017 i.f.t. korrigeret budget ekskl. overførsler Forbrugs % 2016 i.f.t. regnskab ultimo okt. Forbrugs % 2015 i.f.t. regnskab ultimo okt. Forbrugs % 2014 i.f.t. regnskab ultimo okt. Forventet regnskab 2017 Afvigelse mellem korrigereet budget ekskl. overførsler og forv. regnskab Resultat sidste månedsopgørelse Børn og Familie - i alt Børn og Familie - serviceudgifter i alt Heraf "råderumspulje" ,31 80, ,73 80,80 81,47 81, Pædagogisk psykologisk rådgivning m.v ,31 82,30 84,49 83, Kommunal tandpleje ,56 78,94 80,26 82, Kommunal sundhedstjeneste ,04 84,20 84,92 83, Plejefamilier og opholdssteder mv. for børn og unge ,22 83,54 83,84 83, Forebyggende foranstaltninger for børn og unge ,04 81,21 80,54 82, Plejefamilier ,82 82, Døgninstitutioner for børn og unge ,17 73,45 76,47 74, Sikrede døgninstitutioner m.v for børn og unge ,11 92,04 92,39 89, Botilbud for personer med særlige sociale problemer (pgf ,80 162,21 35,63 46, Kontaktperson- og ledsageord. (pgf. 45, 97-99) Børn og Familie - overførselsudgifter i alt ,74 83,57 81,54 81, Sociale formål ,74 83,57 81,54 81, Side 68