Transkript

1

2

3 Side 3

4 Side 4

5 Side 5

6 Side 6

7 Side 7

8 Side 8

9 Side 9

10 Side 10

11 Side 11

12 Side 12

13 Side 13

14 Side 14

15 Side 15

16 Side 16

17 Side 17

18 Side 18

19 Side 19

20 Side 20

21 Side 21

22 Side 22

23 Side 23

24 Side 24

25 Side 25

26 Side 26

27 Side 27

28

29 F o r s l a g t i l t i d s p l a n R e v i d e r e t 1 9. a p r i l For arbejdet med Børne- og Familiepolitikken BFU Hvem Hvad Hvornår Godkender forslag til procesplan og drøfter i den forbindelse, 20. marts om der skal arbejdes med andre udvalg f.eks. Kultur- og 2018 Fritidsudvalget (KFU) 1 Dialogforum for Dagtilbud (DfD) Afleverer første input til politikprocessen 7. juni 2018 Folkeskolernes Samråd (FS) Afleverer første input til politikprocessen 31. maj 2018 BFU Samler op på inputs fra møderne i Dialogforum for Dagtilbud og Folkeskolernes Samråd og udvælger de temaer, der skal arbejdes videre med. 19. juni 2018 Repræsentanter for børn og unge og BFU + evt. KFU Et arrangement hvor politikerne og f.eks. elevrådsrepræsentanter drøfter det gode børne- og ungdomsliv. 2 Ultimo august BFU/KFU Indbyder til dialog med borgerne på de sociale medier Sept. november. BFU, DfD, FS + FagMed BoF og FagMED DoU Afholder dialogmøder om de udvalgte temaer September BFU + evt. KFU + administrationen BFU + evt. KFU Skole- og forældrebestyrelse r m.fl. Workshop om indholdet i politikken på grundlag af inputs fra dialogmøder. Godkender første udkast til Børne- og familiepolitikken, som herefter udsendes i en formel høringsproces Indsender bemærkninger til Børne- og familiepolitikken i høringsperioden. Primo oktober 23. oktober November december 2018 BFU + evt. KFU Behandler høringssvar og input fra dialogen på de sociale Januar 2019 medier 3 BFU Oversender Børne- og Familiepolitikken til endelig godkendelse i Byrådet Februar Byrådet ønsker fokus på det tværgående og helhedsorienterede. Såfremt der indledes et samarbejde med andre udvalg, vil det være nødvendigt at tilpasse procesplanen i forhold hertil. 2 Det skal undersøges, hvorledes vi kan inddrage Børne- og Familieafdelingens interessenterne. 3 Det forudsættes, at dialogen på de sociale medier følges tæt i hele efteråret. Der er endnu ikke taget stilling til, hvordan dialogen skal tilrettelægges, hvilke medier, der skal anvendes osv. Side 29

30

31 N O T A T Til Børne- og Familieudvalget Kopi Fra Emne Nye veje på det specialiserede område 2018 Afdeling: Dagtilbud og Undervisning Telefon E-post jens.ole.koch@rksk.dk Dato 31. marts 2018 Sagsnummer Nye veje på det specialiserede område Indledning Formålet med dette notat er at give medlemmerne af Børne- og Familieudvalget en kort status for projektet: Nye veje på det specialiserede område Notatet beskriver baggrunden for projektet, projektorganiseringen og tidsplanen foruden mulige årsager til væksten i antallet af specialundervisningselever og forslag til en retning for det videre arbejde med løsningsmuligheder. 2. Baggrund I Dagtilbud og Undervisning har man i 2017 oplevet et stort pres på de såkaldte inklusionspuljer og et voksende antal henvisninger til specialundervisning på specialcentre og specialskoler. Hertil kommer en række andre problemstillinger. På specialcentrene er der således en oplevelse af, at eleverne i dag er mere udfordrede end tidligere. Hvor generelle indlæringsvanskeligheder tidligere var den primære udfordring for de fleste elever, er der i dag mange elever, som også har psykiske udviklingsforstyrrelser og/eller sociale og miljømæssige vanskeligheder. Det har vist sig, at det kun i ganske få tilfælde lykkes at sluse elever fra specialcentre tilbage i almene klasser, selv om denne mulighed var vigtig, da man i sin tid valgte at organisere en stor del af specialundervisningen i specialcentre i tilknytning til almene skoler. Skolelederne oplever organiseringen af specialundervisningen som ufleksibel. Der efterlyses bedre muligheder for at yde støtte til elever med behov for specialundervisning i de almene klasser. Dagtilbud og Undervisning råder over inklusionspuljer, hvorfra der i afgrænsede perioder kan ydes tilskud til dagtilbud og skoler, som skal yde en ekstraordinær inklusionsindsats. Der er imidlertid en Side 31

32 oplevelse hos en del ledere af, at effekten af de afsatte inklusionspuljer er meget begrænset, selv om der bruges mange ressourcer på det administrative arbejde i forbindelse med indstillinger til og behandling i visitationsudvalget. Generelt vurderes effekten af inklusionspuljerne mere positivt blandt dagtilbudslederne end blandt skolelederne. På Skjernåskolen, som er en specialskole for børn med vidtgående funktionsnedsættelser, er læringsmiljøet for eleverne og arbejdsmiljøet for de ansatte presset som følge af manglende plads. Endelig skal det nævnes, at samarbejdet i Børn og Ungetjensten(BUT) 1 om indsatsen for børn og unge i vanskeligheder kunne være bedre. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning(PPR) oplever, at det er svært at afsætte de nødvendige ressourcer til den forebyggende indsats, fordi dagtilbud og skoler i stigende grad efterspørger pædagogisk, psykologiske vurderinger, såkaldte PPVére. Omvendt oplever lederne i dagtilbud og skoler den konsultative og forebyggende bistand fra BUT som ufleksibel og utilstrækkelig. Børne- og Familieudvalget godkendte på sit møde den 19. december 2017 et forslag til et kommissorium 2 for et projektarbejde, hvor målet er ændringer i organiseringen mv. af den specialpædagogiske bistand på såvel dagtilbuds- som skoleområdet, som kan give en bedre udnyttelse af eksisterende ressourcer, øge budgetsikkerheden, åbne mulighed for brug af mere fleksible tilbud herunder en hurtigere sagsgang med bedre muligheder for lokalt på almene skoler og eventuelt friskoler at give et relevant specialundervisningstilbud med et tilpasset ressourceforbrug, medføre et bedre samarbejde mellem enheder og helheder eventuelt i form af partnerskaber i en klynge af dagtilbud og skoler, sikre at økonomi og faglige hensyn er afbalancerede, og at handlekompetence og budgetansvar følges ad. Der skal hverken være et uhensigtsmæssigt økonomisk incitament til inklusion eller til segregering, gøre det muligt at tildele budgetmidler efter socio-økonomiske kriterier, give elever i specialcentre mv. bedre muligheder for at vende tilbage til almene klasser, styrke samarbejdet med Pædagogisk Psykologisk Rådgivning og Børn og Ungetjenesten, og nedbringe det administrative arbejde i forbindelse med allokering af ressourcer til specialundervisning mv. Børne- og Familieudvalget godkendte også, at der kan ses på porteføljen af specialtilbud og målgrupperne for disse. 3 Hertil kommer at administrationen i stigende grad er blevet opmærksom på, at der i Ringkøbing- Skjern Kommune som i landet som helhed mangler fokus på den faglig kvalitet af den specialpædagogiske indsats. Det gælder både den indsats, der skal sikre, at et barn i vanskeligheder kan forblive i et alment dag- eller skoletilbud, og den indsats, der skal sikre børn i specialtilbud kundskaber og færdigheder. 1 BUT er navnet på samarbejdsmodellen (mellem Dagtilbud og Undervisning, PPR, Socialrådgivning) om konsultativ bistand, udredning og visitation på børne- og ungeområdet 2 Det godkendte kommissorium er vedlagt som bilag 1. 3 Som bilag 2 er vedlagt notat: Det specialiserede område i Dagtilbud og Undervisning, 2. oktober Notatet giver en beskrivelse af de enkelte tilbud inden for det specialiserede område. 2 Side 32

33 Det forventes, at projektarbejdet vil forløbe over hele 2018 i en løbende dialog med Børne- og Familieudvalget. 3. Projektorganisering og tidsplan Bilag 3 giver et overblik over projektorganiseringen. De forskellige projektgrupper er bemandet med repræsentanter for dagtilbuddene, skolerne og Børn og Familie udpeget af Fagchefen for Dagtilbud og Undervisning og fagchefen for Børn og Familie. Det forudsættes, at projektet skal lede frem til endelige politiske beslutninger vedrørende indhold af tilbud, organisering og økonomisk styring af området i slutningen af 2018 med inddragelse af Børneog Familieudvalget undervejs i projektperioden. 4. Mulige årsager til væksten i antallet af specialundervisningselever Der er mange faktorer i spil i forhold til udviklingen på det specialiserede område, men en vækst i antallet af børn i specialtilbud kan skyldes Flere børn, som har behov for specialtilbud Et læringsmiljøet, som er blevet mindre inkluderende herunder ringere støtte fra centralt hold til forebyggelse mv. Ændringer i praksis for udredning/diagnose, indstilling og visitation, der bevirker at flere børn bevilges et specialtilbud. I praksis er det meget vanskeligt eller umuligt at skaffe valide data, som kan af- eller bekræfte disse hypoteser. Der findes således ingen registreringer af, hvor mange børn, der har funktionsnedsættelser, udviklingsforstyrrelser mv. Man kan f.eks. have en idé om, at der i dag er flere for tidligt fødte børn men vi ved reelt ikke, om er det er et forhold, der har betydning for den udvikling, vi kan se. KL har netop offentliggjort en analyse, som viser, at der for landet som helhed på syv år fra 2010 til 2017 er sket en fordobling i antallet af børn, der har fået en psykiatrisk diagnose fra børnepsykiatrien. I KL s nyhedsbrev Momentum 4 peges der på, at årsagen blandt andet kan være en større kapacitet i børne- og ungepsykiatrien. Selv det ikke er umuligt at undersøge læringsmiljøet, så vil det dog være forbundet med store vanskeligheder at afgøre, om det er blevet mere eller mindre inkluderende. Væksten i antallet af elever med specialundervisning har dog ikke været jævnt fordelt over en længere årrække. Væksten er sket i 2016 og specielt i Det tyder ikke på, at forklaringen er at der generelt fødes flere børn i Danmark med funktionsnedsættelser mv. Væksten i antallet af elever i specialskoler og specialcentre falder delvist sammen med oprettelsen af Børne- og Ungetjensten i 2017 og det forhold, at skolelederne nu selv kan fremsende indstilling til visitationsudvalget. På den anden side kan vi se, at de børn, som i 2017 blev visiteret til specialundervisning, er yngre end de børn, som blev visiteret til specialundervisning i I 2017 var der således årige børn, som blev visiteret til specialundervisning mod 12 i Omvendt var der færre i alderen år, som visiteret til specialundervisning i 2017 sammenlignet med Side 33

34 Segregeringen sætter altså ind allerede før skolestart, og det tyder ikke på, at læringsmiljøet på skolerne er blevet mindre inkluderende. Der er stor forskel på hvor stor en andel af børnene i kommunens forskellige skoledistrikter, der er visiteret til specialundervisning. Forklaringen behøver dog ikke at være forskelle i, hvor inkluderende læringsmiljøet er på kommunens folkeskoler. Nogle af børnene er visiteret til specialtilbud, inden de starter i skole. Andre er børn fra andre kommuner anbragte i familiepleje mv. Endelig er der socioøkonomiske forskelle mellem skoledistrikterne, som kan forklare, hvorfor der visiteres flere børn til specialtilbud fra nogle områder end fra andre. Administrationen råder ikke i dag over data vedrørende forskellene i børnene socio-økonomiske baggrund. Men VIVE 5 har udarbejdet en statistisk model, ved hjælp af hvilken det forventede specialundervisningselever kan beregnes for hvert skoledistrikt. Det forventede specialundervisningsbehov vurderes ud fra en statistisk model, som viser sammenhængen mellem de demografiske, socioøkonomiske og sundhedsmæssige karakteristika hos eleverne og sandsynligheden for, at den enkelte elev vil modtage segregeret specialundervisning. Den statistiske model er baseret på registerdata for alle folkeskoleelever i Danmark og afspejler den gennemsnitlige henvisningspraksis på landsplan. 6 Ser man nærmere på tilgang og afgang fra specialcentrene og specialskolerne, viser det sig ganske vist, at der har været en vækst i tilgangen, men forklaringen på væksten antallet af elever er primært, at afgangen har været mindre i 2016 og 2017, se tabel 1. Tabel 1 Til- og afgang fra specialcentre og specialskoler: Specialcentre Specialskoler Tilgang Afgang Netto Tilgang Afgang Netto Forslag til retning for det videre arbejde Projektgrupperne er først begyndt på arbejdet. Men allerede nu tegner der sig nogle mulige spor for det videre arbejde, som ønskes drøftet i Børne- og Familieudvalget. 5.1 Faglig strategi Udvikling af mellemformer for specialundervisning Skolerne kan i dag tilbyde specialundervisning på skolen, så længe omfanget ikke overstiger 9 timer pr. uge. Løsningen består ofte i at tildele en klasse ekstra lærer- eller pædagogtimer eller holdopdeling i visse timer. De fleste skoler har begrænsede ressourcer til denne indsats. Hvis der er behov for en større indsats, end den skolerne har mulighed for at tilbyde, kan eleven visiteres til et specialcenter eller en specialskole. 5 VIVE står for Viden til Velfærd, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd 6 VIVE har oplyst, at det vil koste ca kr. at gennemføre beregningerne for Ringkøbing-Skjern Kommune. 4 Side 34

35 Der er i dag et stort spring med hensyn til omfanget af specialundervisningsindsatsen mellem det, skolen selv kan tilbyde, og det der tilbydes i specialcentre og på specialskoler. Flere skoleledere har udtalt, at de ville kunne tilbyde gode løsninger på skolen for mange af de elever, der i dag segregeres, hvis blot de kunne få tilført en del af det beløb, som en plads i et specialcenter koster kommunen. Decentralisering af budgettet til specialundervisning vil give skolelederne nye muligheder for hurtige og fleksible indsatser. Man må således forvente, at skolerne selv vil udvikle nye såkaldte mellemformer for særligt tilrettelagte tilbud inden for rammerne af den almindelige undervisning, hvis budgettet til specialundervisning decentraliseres. Hvis Børne- og Familieudvalget ønsker, at der skal arbejdes videre ad dette spor, kan det imidlertid være hensigtsmæssigt at beskrive nogle konkrete muligheder nærmere i det videre projektarbejde. Understøttelse af skolerne i det forebyggende arbejde ved at udvikle kommunale støttetilbud til elever i almindelige klasser. Nogle kommuner har udviklet mobile tilbud til bestemte målgrupper. I Skive Kommune har man således et mobilt tilbud til ordblinde elever. Et hold eksperter besøger på skift kommunens skoler, hvorefter der ydes en koncentreret indsats i en perioden over for en gruppe elever. Samtidig sigter indsatsen på at opkvalificere skolens faste personale. Tilsvarende mobile enheder kan måske tilbydes til andre målgrupper herunder elever, som har udfordringer med adfærd, kontakt og trivsel. Ringkøbing-Skjern Kommune råder over medarbejdere med stor viden og erfaring på forskellige områder inden for specialpædagogikken. Tilbudsviften Ifølge kommissoriet skal der ses på tilbudsviften på det specialiserede område. Projektgrupperne har endnu ikke haft tid at gå i dybden med denne del af arbejdet. Tilbudsviften på det specialiserede område kan imidlertid vurderes i forhold til: 1. Antallet af tilbud (specialdagtilbud, specialskoler, specialcentre) 2. Nye typer af tilbud 3. Geografisk placering 4. Antal pladser samlet kapacitet 5. Tildeling pr. plads 6. Målgruppen pædagogisk linje En grundig vurdering af hele tilbudsviften er både en stor og en vanskelig opgave. Projektgrupperne vil selvfølgelig udarbejde forslag til ændringer, hvis der skulle vise sig at være nærliggende muligheder for, at der kan hentes gevinster gennem omlægninger. Ellers kan der være behov for at følge udvikling på området, inden der træffes vidtrækkende beslutninger. Ændringer i den økonomiske styring, samarbejdsformer mv. kan medføre, at behovet for pladser i specialskoler og specialcentre vil ændres med tiden. Udvikler skolerne nye mellemformer for specialundervisningstilbud, vil det sandsynligvis nedsætte behovet for pladser i kommunens specialcentre. 5 Side 35

36 Den faglige kvalitet i specialpædagogikken Administrationen anbefaler, at en del af det fortsatte projektarbejde koncentrerer sig om indsatser, som sætter fokus på udvikling af den faglige kvalitet af specialpædagogikken. I den forbindelse kunne det komme på tale at indhente faglige kvalitetsoplysninger vedrørende den specialpædagogiske indsats, fastsætte særlige kvalitetsmål samt udvikle metoder til videndeling og praksisudvikling. 5.2 Økonomiske styring Det er administrationens opfattelse, at en decentralisering af budgetansvaret på det specialiserede område vil kunne frembringe nye lokale løsninger på inklusionsområdet, som kunne udgøre en mellemform mellem det, som dagtilbud og skoler gør i dag, og de mere vidtgående tilbud på det specialiserede område 7. I mange kommuner er der indført modeller, hvor skolerne har et økonomisk incitament til at inkludere flere elever i almenundervisningen. I Ringkøbing-Skjern Kommune vil en skole miste et økonomisk tilskud på mindre end kr. pr. år, hvis en elev visiteres til en specialskole eller et specialcenter. Det er det tilskud, som alle skoler får via ressourcetildelingsmodellen som et variabelt tilskud pr. elev. Da der ofte vil være betydeligt større omkostninger ved at give en elev med behov for specialundervisning et tilstrækkeligt godt tilbud inden for rammerne af et alment skoletilbud, har skolerne altså ikke noget økonomisk incitament til at inkludere. Udgiften pr. elev er da også langt højere på kommunens specialcentre og specialskoler. 8 Princippet i de økonomisk incitamentsmodeller er, at man decentraliserer budgetansvaret for specialundervisningen til de almene skoler, som herefter betaler en takst, når en elev segregeres til specialskole eller specialcenter. Ud over at reducere incitamentet til segregering er fordelene ved disse modeller, at der hurtigt skabes handlemuligheder på den enkelte skole, hvor man i forvejen har det bedste kendskab til elevens behov. Man har ressourcerne og skal ikke afvente en visitationsproces. Decentralisering af budgetansvaret indebærer dog også nogle risici. Der er naturligvis en risiko for, at en elev tilbydes specialundervisning på almenskolen, selv om han eller hun havde været bedst tjent med et mere vidtgående specialundervisningstilbud. Decentralisering kan derfor medføre behov for mere tilsyn eller en tættere dialog mellem skolerne og Børne- og Ungetjenesten - både for at skolerne kan lære af hinanden, og for at sikre at det enkelte barn får det rigtige tilbud. Hvis skolerne skal betale en takst, når en elev segregeres til specialskole/specialcenter, er der en økonomisk risiko. Som udgangspunkt kan skolen tildeles en forholdsmæssig andel af det nuværende specialundervisningsbudget, men hvis skolen har uforholdsmæssigt mange elever med behov for vidtgående specialundervisning, kan det bliver dyrt. Det er administrationens vurdering, at de fleste af kommunens skoler er for små til at bære det økonomiske ansvar alene. Decentralisering af budgetansvaret for specialundervisning vil derfor som 7 I rapporten Specialundervisning på folkeskoleområdet fra 2018 vurderer VIVE, at fordelene ved en decentral finansieringsmodel overstiger ulemperne. 8 De variable udgifter pr. elev udgør godt kr. på specialcentrene, kr. på Dagskolen i Opsund, på Rindum Kjærgaard og kr. på Skjernåskolen. 6 Side 36

37 udgangspunkt forudsætte, at skolerne organiseres i nogle distrikter eller klynger, hvor man deler den økonomiske risiko, jf. afsnit 5.3. I praksis kan modellerne udformes på mange forskellige måder. Hvis det besluttes at decentralisere budgetansvaret, skal de enkelte elementer i modellen afstemmes efter hinanden. Det er således vigtigt, at økonomisk ansvar og handlekompetence følges ad. 5.3 Organisering, samarbejde og regler for indstilling og visitation Det er administrationens vurdering, at der kan være behov for at organisere samarbejdet mellem dagtilbud og skoler og mellem decentrale og centrale enheder anderledes end i dag. Distrikter eller klynger Et udvidet lokalt samarbejde på tværs af skoler og dagtilbud i et afgrænset område af kommunen kan være en del af løsningen på nogle af udfordringerne på det specialiserede område. Ved at udnytte hinandens særlige styrker og kompetencer kan man måske undgå at skulle sende børn til specialiserede tilbud uden for området. Et udvidet samarbejde i kombination med en decentralisering af budgetansvaret på det specialiserede område vil måske kunne frembringe nye lokale løsninger på inklusionsområdet, som kunne udgøre en mellemform mellem det, som dagtilbud og skoler gør i dag, og de mere vidtgående tilbud på det specialiserede område. Hvis hele eller dele af budgetansvaret for specialiserede tilbud forudsættes decentraliseret til dagtilbud og skoler, kan det være nødvendigt at danne områder, klynger eller distrikter, som er større og mere robuste, end dagtilbud og skoler er hver for sig. Hertil kommer at et større lokalt samarbejde på tværs af dagtilbud og skoler ikke kun i landsbyerne men også i de større bysamfund vil kunne fremme helhedstænkning og have andre gavnlige virkninger så som bedre overgange fra dagtilbud til skole. Et distrikt kan defineres som et geografisk område, hvor som udgangspunkt alle dagtilbud og skoler har en fælles ledelse, distriktslederen, som også bærer det fulde budgetansvar. Distriktslederen vil være et ekstra led i ledelseshierarkiet. En klynge derimod består af et forpligtende samarbejde mellem nogle dagtilbud og skoler, som har egen selvstændig ledelse. Selv om klyngen altså ikke har en overordnet ledelse, som kan træffe forpligtende beslutninger for alle enheder i klyngen, kan en af lederne i klyngen godt tildeles et særligt ansvar for økonomiske midler, der decentraliseres til hele klyngen. Der er forskellige fordele og ulemper ved en distrikts- eller klyngemodel. Fordele: distrikter Distriktsledere har tid til at lede op mod det politiske niveau, da de (måske) er løsrevet fra driften. Store enheder giver grundlag for udvikling af bedre faglige miljøer. En mere robust økonomi, der muliggør decentralisering af opgaver og budgetansvar. De fleste opgaver omkring børn og unge med særlige behov kan løses i distriktet. Ulemper: distrikter En udfordring at sikre dannelse af distrikter ud fra naturlige by- og landområder, hvis distrikterne ikke skal blive for små. I Skjern kan det blive en udfordring at sikre sammenhæng mellem dagtilbud og skole, da begge skoler modtager børn fra begge dagtilbud. Risiko for at der blive stor distance til distriktslederen. 7 Side 37

38 Flere ressourcer og kompetencer, som giver grundlag for udvikling af nye løsninger. Der kan arbejdes hurtigere og mere fleksibelt. En højere grad af sammenhæng og helhedstænkning: dagtilbud, skole, fritid, indsats for sårbare børn/familier. Bedre mulighed for at strukturere et fast samarbejde med PPR og Socialrådgivningen. Der kan nedsættes distriktsgrupper med repræsentanter for dagtilbud, skole, PPR, Socialrådgivning, Sundhedspleje m.fl. En udfordring at fastlægge den interne ledelsesstruktur i distriktet, hvis der er stor forskel på størrelsen af enhederne i distriktet. Risiko for at distrikterne bliver til små minikommuner, som adskiller sig fra hinanden med hensyn til serviceniveau og med for lidt koordination på tværs af distrikter. Fordele: klynger Et samarbejde, som i højere grad bygger på frivillighed, vil muligvis have større lokal opbakning. Man undgår et ekstra hierarkisk led i ledelsesstrukturen. Ulemper: klynger Interessemodsætninger kan bremse gode initiativer. Praktiske problemer i forhold til løsningsmuligheder, fordi samarbejdet ikke understøttes af formelle strukturer. Hvordan fastlægger man klyngernes rolle i organiseringen af Dagtilbud og Undervisning? Hvis Børne- og Familieudvalget ønsker, at der skal arbejdes videre med distrikts- eller klyngemodeller, vil administrationen udarbejde konkrete forslag vedrørende størrelse og sammensætning samt den interne organisering og opgave- og ansvarsfordeling. Samarbejdet mellem decentrale enheder, Børne- og Ungetjenesten og andre centrale enheder. Som nævnt i afsnit 2 er der også en formodning om, at den forebyggende indsats kan styrkes, hvis der kunne frigøres ressourcer i PPR fra arbejdet med pædagogisk, psykologiske vurderinger(ppv er), indstillinger til visitationsudvalget mv. Fra dagtilbud og skoler er der et stort ønske om et tættere samarbejde ikke kun med PPR men også med Socialrådgivningen. Hvis medarbejderne fra PPR var tættere på praksis, ville det i højere grad være muligt at basere rådgivningen på den kontekst (læringsmiljøet, relationer mv.), som børnene indgår i. Et tæt samarbejde med Socialrådgivningen er også meget vigtig, da børnenes sociale baggrund og familiesituation ofte har stor betydning, når problemer opstår og skal løses. I dag rykker konsulenterne i Børne- og Ungetjenesten ud til konsultative møder, når man lokalt har brug for råd og vejledning. Men systemet kritiseres for at fungere for langsomt og for ikke at føre til tilstrækkeligt gode resultater. En decentralisering af budgetansvaret for specialundervisning vil muligvis i sig selv nedsætte behovet for ressourcer til udarbejdelse af PPVér. Spørgsmålet er dog også, om dannelse af distrikter eller klynger mellem skoler og dagtilbud kan udgøre fundamentet for en mere decentral organisering af Børne- og Ungetjenesten? Det er vigtigt for konsulenterne at bevare en tilknytning til et stærkt fagligt miljø. Men dette hensyn kan måske godt forenes med et hensyn til en fastere lokal tilstedeværelse i et distrikt eller en klynge med de fordele, det vil give. Disse medarbejdere vil således ikke alene kunne rådgive i forhold til konkret opståede problemstillinger i forhold til enkelte børn men vil generelt kunne yde rådgivning til medarbejdere og til ledelsen om udvikling af inkluderende læringsmiljøer. 8 Side 38

39 N O T A T < Til Børne- og Familieudvalget Kopi Fra Emne Kommissorium for udvikling af det specialiserede område i Dagtilbud og Undervisning Afdeling: Dagtilbud og Undervisning Telefon E-post jens.ole.koch@rksk.dk Dato 11. december 2017 Sagsnummer BILAG 1 Kommissorium for udvikling af de specialiserede tilbud på dagtilbudsområdet og skoleområdet Baggrund: Dagtilbud og Undervisning gennemførte i 2017 et Eftersyn af det specialiserede område, dvs. af den specialpædagogiske bistand i dagtilbud og skoler. Eftersynet viste blandt andet, at der er et stort pres på inklusionspuljerne og et voksende antal henvisninger til specialundervisning på specialcentre og specialskoler. I øjeblikket vokser antallet af elever på specialskoler og specialcentre, selv om elevtallet i folkeskolerne generelt er faldende i disse år. På specialcentrene er der en oplevelse af, at eleverne i dag er mere udfordrede end tidligere. Hvor generelle indlæringsvanskeligheder tidligere var den primære udfordring for de fleste elever, er der i dag mange elever, som også har psykiske udviklingsforstyrrelser og/eller sociale og miljømæssige vanskeligheder. Det har vist sig, at det kun i ganske få tilfælde lykkes at sluse elever fra specialcentre tilbage i almene klasser, selv om denne mulighed var vigtig, da man i sin tid valgte at organisere en stor del af specialundervisningen i specialcentre i tilknytning til almene skoler. Skolelederne oplever organiseringen af specialundervisningen som ufleksibel. Der efterlyses bedre muligheder for at yde støtte til elever med behov for specialundervisning i de almene klasser, dvs. med en indsats, som overstiger 9 timer, men er mindre ressourcekrævende end en plads på et specialcenter/en specialskole. Dagtilbud og Undervisning råder over inklusionspuljer, hvorfra der i afgrænsede perioder kan ydes tilskud til dagtilbud og skoler, som skal yde en ekstraordinær inklusionsindsats. Der er imidlertid en oplevelse af, at effekten af de afsatte inklusionspuljer er meget begrænset, selv om der bruges mange ressourcer på det administrative arbejde i forbindelse med indstillinger til og behandling i visitationsudvalget. Side 39

40 Formål: Formålet med projektarbejdet i 2018 er at gennemføre ændringer i organiseringen mv. af den specialpædagogiske bistand på såvel dagtilbuds- som skoleområdet, som kan give en bedre udnyttelse af eksisterende ressourcer, øge budgetsikkerheden, åbne mulighed for brug af mere fleksible tilbud herunder en hurtigere sagsgang med bedre muligheder for lokalt på almene skoler og eventuelt friskoler at give et relevant specialundervisningstilbud med et tilpasset ressourceforbrug, medføre et bedre samarbejde mellem enheder og helheder eventuelt i form af partnerskaber i en klynge af dagtilbud og skoler, sikre at økonomi og faglige hensyn er afbalancerede, og at handlekompetence og budgetansvar følges ad. Der skal hverken være et uhensigtsmæssigt økonomisk incitament til inklusion eller til segregering, gøre det muligt at tildele budgetmidler efter socio-økonomiske kriterier, give elever i specialcentre mv. bedre muligheder for at vende tilbage til almene klasser, styrke samarbejdet med Pædagogisk Psykologisk Rådgivning og Børn og Unge Tjenesten, og nedbringe det administrative arbejde i forbindelse med allokering af ressourcer til specialundervisning mv. Projektmål og tidsplan: Projektarbejdet gennemføres i en løbende dialog med Børne- og Familieudvalget og med inddragelse af interessenter på området. Projektarbejdet skal føre frem til formuleringen af en politisk godkendt mission og vision for det specialiserede område i Administrationen vil sideløbende gennemføre yderligere analyser eventuelt i samarbejde med Viden og Strategi, hvis det skønnes nødvendigt. Et idéoplæg med en overordnet beskrivelse af en ny model drøftes i Børne- og Familieudvalget senest i august Idéoplægget skal indeholde forslag vedrørende: Porteføljen af specialtilbud og målgrupperne for disse. Regler vedrørende visitation, tilsyn mv. + principper for hvem, der kan varetage specialundervisning og på hvilke betingelser. Organiseringen af samarbejdet mellem enheder og helheder En økonomimodel, som fastlægger, hvorledes der tildeles budgetmidler til specialundervisning. Efter aftale i Børne- og Familieudvalget arrangeres eventuelt en temadag for Byrådet. Børne- og Familieudvalget/Byrådet godkender endeligt forslag til nye modeller og organisering af det specialiserede område inden udgangen af Forinden har forslaget har været udsendt i høring. Nye organiseringer og styringsmodeller skal kunne træde i kraft fra august Foråret 2019 bruges til implementering af de politiske beslutninger. Information og interessentpleje: Der informeres løbende om projektet på udvalgsmøder, ledermøder, møder med Dialogforum for Dagtilbud og Folkeskolernes Samråd. Administrationen udarbejder nyhedsbreve/nyhedsvideoer, som kan udsendes til medarbejdere og forældre. 2 Side 40

41 Bemanding: Fagchefen for Dagtilbud og Undervisning nedsætter en projektorganisation. Projektets økonomi og ressourcer: Eventuelle udgifter til ekstern konsulentbistand, deltagelse i konferencer mv. i forbindelse med projektarbejdet afholdes af Dagtilbud og Undervisning. Relation til strategier og politikker: Børne- og familiepolitikken indeholder mål om faglighed og inklusion. Godkendt af Børne- og Familieudvalget den 19. december Side 41

42 N O T A T Til Børne- og Familieudvalget Kopi Fra Dagtilbud og Undervisning Emne Det specialiserede område i Dagtilbud og Undervisning BILAG 2 Det specialiserede område i Dagtilbud og Undervisning Afdeling: Dagtilbud og Undervisning Telefon E-post jens.ole.koch@rksk.dk Dato 2. oktober 2017 Sagsnummer Indledning Dette notat indgår som en del af Eftersynet af det specialiserede område med særlig fokus på STU. Der er tillige udarbejdet et notat om den Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse (STU), et notat om inklusionsfremmende styringsmodeller og et notat om sagsgangen i forbindelse med, at et barn visiteres til et tilbud inden for det specialiserede område. Notatet her giver en beskrivelse af den overordnede udvikling i antallet af børn inden for de specialiserede dag- og undervisningstilbud til børn i alderen 0 15 år + grundigere beskrivelse af de forskellige tilbud. Endelig gives der nogle bud på mulige ændringer i indsatser, styringsmodeller og ressourcetildeling, som der kan arbejdes videre med. Notatets beskrivelse af tilbuddene og generelle udviklingstendenser på specialundervisningsområdet bygger blandt andet på interviews med alle decentrale lederne inden for området. 2. Den overordnede generelle udvikling Tabel 1 viser udviklingen i antallet af indskrevne elever i perioden Udviklingen i det samlede antal elever er stabil i perioden , men i 2017 sker der kraftig stigning i antallet af elever. Det er særligt Rindum Kjærgaard, Specialcenter Øst og Specialcenter Syd, som oplever en tilgang af elever. Det er vanskeligt at afdække årsagerne til udviklingen, bl.a. fordi man i Danmark ikke registrer mennesker efter handicap eller funktionsnedsættelse, men andre kommuner oplever tilsyneladende også en tilgang af elever til vidtgående specialundervisning 1. 1 En stor del af PPR-lederne i Region Midtjylland giver udtryk for, at man oplever et stigende pres på det specialiserede område. Side 42

43 Tabel 1 Samlet oversigt over indskrivning i specialskoler i Ringkøbing-Skjern kommune pr Skole Skjernåskolen Rindum Kjærgaard Bækgårdsskolen 18 Dagskolen Centerklasse Øst Centerklasse Syd Centerklasse Vest I alt egne skoler Heraf fra andre kommuner Specialskoler i andre kom Specialskoler i regionen I alt Administrationen modtager også et stigende antal ansøgning om tilskud fra den inklusionspulje, som administreres af visitationsudvalget. Notatet om inklusionsfremmende styringsmodeller indeholder forskellige forslag til, hvorledes man eventuelt vil kunne fremme inklusionen af elever i almenområdet. 3. Specialdagtilbud Dobbeltplads Dobbeltplads i dagplejen bevilges af visitationsudvalget efter konkret vurdering i de tilfælde, hvor der er behov for, at dagplejeren yder en ekstraordinær indsats. Når det skønnes, at et barn mellem 0 og 3 år har brug for mere støtte, end der normalt kan gives i et dagplejehjem, er der også i begrænset omfang mulighed for at tilbyde plads i en af kommunens relativt få vuggestuer. Ca. 10 børn har en dobbeltplads i dagplejen. Specialbørnehaven ved Skjernåskolen Specialbørnehaven ved Skjernåskolen er et pasningstilbud for børn i alderen 0 6 år oprettet efter Servicelovens 32 for børn med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Børne- og Familieudvalget har den godkendt følgende visitationskriterierne Barnets intelligensniveau Barnets funktionsniveau Generelt udviklingsforstyrret Eventuel diagnose De fleste børn fra Specialbørnehaven begynder deres skolegang på Skjernåskolen, når de når skolealderen. Da Specialbørnehaven er kommunens eneste specialdaginstitution, er der imidlertid 2 Side 43

44 også i de senere år visiteret enkelte børn til institutionen, som er i problemer med adfærd, kontakt og trivsel 2. En del børn kommer først til Specialbørnehaven i det sidste år af deres børnehavetid. Der er for tiden optaget 19 børn i Specialbørnehaven. I driftsbudgettet for 2018 er der foruden midler til ledelse, rengøring og øvrig teknisk/administrativ personale afsat kr. barn. Der gælder samme overordnede mål med indsatsen som i almindelige dagtilbud, men udgangspunktet er naturligvis det enkelte barns udvikling og behov. Da tilbuddet er oprettet efter Serviceloven, betaler forældrene ikke for tilbuddet. Børnene i specialbørnehaven kommer fra hele kommunen. Der er tilknyttet en kørselsordning. Børnene bliver således hentet hjemme i minibusser. Dagtilbud, som oplever et pres på personaleressourcerne i forbindelse med børn med særlige behov, kan søge et økonomisk tilskud fra inklusionspuljen. Visitationsvalget, som bevilger tilskud fra inklusionspuljen, har som nævnt oplevet en stor stigning i antallet af ansøgninger både vedrørende børn i dagtilbud og vedrørende skolebørn. 4. Specialundervisningstilbud I Ringkøbing-Skjern Kommune er der 3 specialcentre og 3 specialskoler. Inden for specialundervisningsområdet anvendes forskellig udtryk og betegnelser, når man vil beskrive elevernes vanskeligheder eller funktionsnedsættelser eller kategorisere dem i forskellige grupper. I dette notat anvendes følgende udtryk til kategorisering af eleverne 3. Boks 1 Vidtgående generelle indlæringsvanskeligheder Lettere generelle eller specifikke indlæringsvanskeligheder Social og miljøbetingede vanskeligheder Udviklingsforstyrrelser/psykiske vanskeligheder Fysiske vanskeligheder At inddele eleverne i målgrupper eller kategorier er ikke nogen let opgave, eftersom eleverne kan have mange forskellige udfordringer og funktionsnedsættelser og ofte i kombination og i forskellige grader. Ikke desto mindre har administrationen i september 2017 bedt lederne af specialcentrene og specialskolerne om at kategorisere deres elever efter både en primær og en sekundær funktionsnedsættelse. 4 2 Tidligere var der muligheder for at visitere til specialafdelinger ved daginstitutionerne Blomstergården i Vorgod-Barde og Bækkehøj i Skjern. 3 I det følgende refereres der til kommunens politisk godkendte visitationskriterier. Her anvendes lidt andre betegnelser, men hvor det skønnes nødvendigt, er der i parentes henvist til de tilsvarende betegnelser i boks 1. 4 Hvis en elev har vidtgående generelle indlæringsvanskeligheder antages dette altid at være den primære funktionsnedsættelse. 3 Side 44

45 Resultatet kan ses i tabel 2-5. Tabel 2 Elever fordelt efter primær og sekundær funktionsnedsættelse september 2017 Heraf med følgende sekundær funktionsnedsættelse Lettere generelle eller Sociale og miljømæssige Udviklingsforstyrrelser/ Fysiske handicaps Primær funktionsnedsættelse specifikke indlæringsv. vanskeligheder psykiske vanskeligheder Vidtgående gen. indlæringsvan lette gen. eller sp. Indlæringsvan Sociale og miljømæssige vanskeligh Udviklingsforstyrrelser/psykiske van Fysiske handicaps I alt Tabel 3 Elever fordelt efter primær og sekundær funktionsnedsættelse september procentvis fordeling Heraf med følgende sekundær funktionsnedsættelse Procentvisfordeling Lettere generelle eller Sociale og miljømæssige Udviklingsforstyrrelser/ Fysiske handicaps specifikke indlæringsv. vanskeligheder psykiske vanskeligheder Primær funktionsnedsættelse Vidtgående gen. indlæringsvan ,8 35,2 13,4 lette gen. eller sp. Indlæringsvan ,0 6,7 Sociale og miljømæssige vanskeligh ,9 49,2 0,0 Udviklingsforstyrrelser/psykiske van ,2 50,0 0,0 Fysiske handicaps Tabel 4 Elever fordelt efter primær funktionsnedsættelse og skoletilbud september 2017 Specialcenter Specialcenter Specialcenter Rindum Dagskolen Skjernåskolen I alt Øst Syd Vest Kjærgaard Opsund Primær funktionsnedsættelse Vidtgående gen. indlæringsvan lette gen. eller sp. Indlæringsvan Sociale og miljømæssige vanskeligh Udviklingsforstyrrelser/psykiske van Fysiske handicaps I alt Tabel 5 Elever fordelt efter primær funktionsnedsættelse og skoletilbud september procentvis fordeling Specialcenter Specialcenter Specialcenter Rindum Dagskolen Skjernåskolen I alt Øst Syd Vest Kjærgaard Opsund Primær funktionsnedsættelse Vidtgående gen. indlæringsvan lette gen. eller sp. Indlæringsvan Sociale og miljømæssige vanskeligh Udviklingsforstyrrelser/psykiske van Fysiske handicaps I alt Af tabel 2 kan man se, at skolelederne vurderer, at 142 elever har vidtgående generelle indlæringsvanskeligheder som deres primære funktionsnedsættelse. Heraf vurderes 21 svarende til ca. 15 % at have sociale og miljømæssige vanskeligheder som en sekundær funktionsnedsættelse. Specialcentre Der er et specialcenter ved Spjald Skole(ØST), ved Amagerskolen(SYD) og ved Ringkøbing Skole(VEST). 4 Side 45

46 I Specialcenter Øst og Specialcenter Vest er der for tiden hvert sted 41 elever, mens der er 62 elever i Specialcenter Syd. I budgettet afsættes et fast beløb til ledelse og øvrig teknisk administrativ personale + et variabelt beløb på godt kr. elev. En elev kan kun få plads i et specialcentrene efter forudgående visitation i visitationsudvalget i Dagtilbud og Undervisning. Målgruppen for specialcentrene er forholdsvis bred. Børne- og Familieudvalget har den godkendt, at tilbuddet på kommunens specialcentre er for børn, som er Generelt udviklingsforstyrret - normal begavet eller mentalt retarderet i lettere grad (har generelle indlæringsvanskeligheder) Adfærdsforstyrret i moderat eller lettere grad og/eller som har ADHD, ADD, NLD og lignende problematikker med moderat udad-reagerende adfærd, (sociale/miljømæssige vanskeligheder og/eller udviklingsforstyrrelser/psykiske vanskeligheder) Ledelsen af specialcentrene giver udtryk for, at der i løbet af de senere år er sket en ændring i sammensætningen af elevgruppen. Hvor elevgruppen tidligere var domineret af elever alene med generelle indlæringsvanskeligheder, er der i dag en meget stor andel af eleverne, som har udviklingsforstyrrelser eller sociale og miljømæssige vanskeligheder. Administrationen har som nævnt bedt ledelsen af specialcentrene og specialskolerne om at opdele eleverne efter både en primær og en sekundær kategori. 5 Tabel 4 og 5 viser eleverne fordelt på primær kategori og skole. Specialcentrene kategoriserer ikke deres elever helt ens, men det fremgår dog klart af opgørelserne, at en meget stor del af elever har primære funktionsnedsættelser, som vedrører sociale og miljømæssige vanskeligheder eller udviklingsforstyrrelser/psykiske vanskeligheder. For SYD og VEST er det mere end halvdelen af eleverne. En stor af disse elever har også lettere eller specifikke indlæringsvanskeligheder. Ændringen i elevsammensætningen har udfordret specialcentrenes pædagogik. Lederne giver således udtryk for, at stærkt udad-reagerende elever under tiden skaber frygt og usikkerhed hos både andre elever og hos medarbejderne. I visse tilfælde er det nødvendigt at gøre brug af magtanvendelse eller at undervise én til én, sådan som det ofte også anbefales fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, når børnene har været til udredning her. Særligt to af specialcentrene har oplevet et stort pres på medarbejderne, som tidligere har ført til en del sygefravær. Vurderingen i dag er dog, at udviklingen går i den rigtige retning. Det skyldes bl.a., at der er sat målrettet ind med henblik på at skabe struktur og forudsigelighed gennem en konsekvent pædagogik og et tæt samarbejde med forældrene. Der er også gode erfaringer med at opdele elevgruppen, således at elever, hvis udfordringer primært er generelle indlæringsvanskeligheder, og elever med sociale og miljømæssige vanskeligheder og udviklingsforstyrrelser/psykiske vanskeligheder, en stor del af tiden holdes adskilte. Det giver mulighed for at sætte ekstra ressourcer ind på at give den sidste nævnte gruppe en anderledes skoledag og skaber ro omkring undervisningen af elever med generelle indlæringsvanskeligheder. Langt de fleste elever får al deres undervisning i specialcentret, men enkelte elever kan også deltage i en normalklasses undervisning i et eller flere fag. Et vigtigt mål med at organisere en væsentlig del af specialundervisningen i specialcentre i tilknytning til almenskoler har været at lette udslusningen til en almenklasse. Det må imidlertid konstateres, at eleverne i dag relativt sjældent udsluses til 5 Kategoriseringen må tages med forhold, da øvelsen nødvendigvis kræver en del fortolkninger. 5 Side 46

47 inkludering i den almindelige folkeskoleklasse. Ifølge skolelederne skyldes det, at eleverne er generelt er mere udfordrede end tidligere. Da der kun er tre specialcentre i kommunen, har mange elever en forholdsvis lang skolevej. Efter vurdering af barnets selvbefordringsevne og afstanden, befordrer børnene sig selv, tager offentlig befordring, eller der ydes specialkørsel. Den beskrevne udvikling hen imod en anden sammensætning af eleverne i specialcentrene tyder på, at der i dag visiteres elever med større udfordringer til specialcentrene, end man skulle forvente på baggrund af visitationskriterierne. Alternativet havde imidlertid været at visitere til specialskolen Rindum Kjærgaard, som er et langt dyrere tilbud, og hvor der i forvejen er mange elever, jf. næste afsnit. Det vurderes imidlertid også, at det er eleverne med sociale og miljømæssige vanskeligheder og udviklingsforstyrrelser/psykiske vanskeligheder, der har de bedste chancer for senere at blive inkluderet i almene tilbud og her er muligheder bedst på et specialcenter i nærheden af de almene klasser. Rindum Kjærgaard Rindum Kjærgaard er en specialskole med ca. 80 elever, som er beliggende i den nordlige del af Ringkøbing. I budgettet afsættes et variabelt beløb på godt kr. pr. elev. De politisk godkendte visitionskriterier er Barnet skal have et intelligensniveau inden for normalområdet Adfærdsforstyrret i svær grad (sociale/miljømæssige vanskeligheder) Gennemgribende udviklingsforstyrret i det sociale samspil Forstyrrelser af kommunikationsmønstre Begrænset stereotypt repetitivt repertoire af interesser og aktiviteter ADHD, ADD, NLD og lignende problematikker med udad-reagerende adfærd Børn med gennemgribende udviklingsforstyrrelser, der ikke kan inkluderes i normalområdet Rindum Kjærgaard startede i 1981 som heldagsskole for ca. 15 elever. I dag er skolen normeret til 80 elever. Skolen har oplevet en stor tilgang af elever i de senere år. Tilgangen skyldes både fusionen med Bækgaardskolen i 2014 og det forhold, at Ringkøbing-Skjern Kommune ikke længere benytter specialskoler i andre kommuner. En del af eleverne er ikke hjemmehørende i Ringkøbing-Skjern Kommune men bor på et opholdssted eller på Behandlingshjemmet Schubertsminde. Som man kan se i tabel 4 skønner skolens ledelse, at eleverne fordeler sig i to nogenlunde lige store grupper. Den ene gruppe er gruppen af elever med sociale og miljømæssige vanskeligheder. Tidligere har der været langt flest elever i denne gruppe. Den anden gruppe er primært børn med udviklingsforstyrrelser herunder med autisme spektrumforstyrrelser, som der er kommet flere af i de senere år blandt andet fordi der ikke længere visiteres børn til specialskoler uden for kommunen. Som udgangspunkt undervises de to målgrupper hver for sig i hver sin afdeling af skolen, men der er også mange fælles aktiviteter. 6 Side 47

48 Eleverne undervises på 3 aldersopdelte trin med holdopdeling på hvert trin. Holdsammensætningen foretages ud fra elevernes individuelle behov og holdstørrelsen under hensyn til den aktuelle elevgruppe. Til hvert hold er der en fast medarbejderstab på typisk 2 lærere og 2 pædagoger. Alle elever har en personlig kontaktvoksen. Skolens ledelse skønner, at op mod en tredjedel af eleverne på et tidspunkt vender tilbage til en almenskole. Fra skolens side peges der på, at der sandsynligvis kunne udsluses flere elever til almene klasser, hvis det var muligt at udsluse dem med ekstra støtte fra Rindum Kjærgaard i en periode. Skolen modtager elever fra hele kommunen. Mange af børnene har derfor ofte en lang skolevej, og det er ikke usædvanligt, at de tilbringer en 1 time i bus eller taxi hver vej. Den lange befordringstid er også medvirkende til, at mange af børnene bliver trætte og har svært ved at klare en hel skoledag. Dagskolen Opsund Dagskolen Opsund har 20 elever fra 7. til 9. klasse. Der budgetteres med et variabelt beløb på kr. pr. elev. Eleverne visiteres efter følgende kriterier: Generelt udviklingsforstyrret, mental retardering af lettere grad (Generelle indlæringsvanskeligheder) Lettere adfærdsforstyrret (sociale/miljømæssige vanskeligheder) Skolens ledelse oplyser, at alle elever har generelle indlæringsvanskeligheder. Det vurderes dog i dag, at nogle elever har sociale og miljømæssige vanskeligheder eller udviklingsforstyrrelser/psykiske vanskeligheder som deres primære funktionsnedsættelse. Skolens ledelse fremhæver, at det er elevernes generelle udviklingsniveau, som er afgørende for det skoletilbud, de har fået, og for om det er muligt på et tidspunkt at udsluse dem til almene skoleklasser. Udviklingsforstyrrelser og psykiske vanskeligheder mv. kan håndteres, men hvis eleven er mentalt retarderet, kan det blive svært at begå sig i et alment skolemiljø. Problemerne for disse elever viser sig ofte på mellemtrinnet, hvor forskellen i faglige og sociale kompetencer mellem disse elever og deres klassekammerater bliver for store. Målet for Dagskolens elever er i lige så høj grad at ruste dem til livet efter skolen som det er at give dem faglig læring. Der udsluses ikke til almenskoler, men nogle elever fortsætter på en efterskole eller en specialefterskole. Der er ikke nogen af eleverne, som tager afgangsprøve, men skolen følger eleverne i overgangen f.eks. de første 3 måneder i et EGU-forløb. Skolen lægger stor vægt på at skabe tillid og tryghed. Der anlægges et helhedssyn, og skolen arbejder aktivt på også at sikre gode relationer til forældrene og på at sikre, at eleverne har gode fritidsaktiviteter mv. Undervisningen tager i høj grad udgangspunkt i praktiske, værkstedsorienterede aktiviteter, hvor man benytter Ungdomsskolens faciliteter. En del af undervisningen kan også bestå af praktikforløb i mindre virksomheder - undertiden sådan, at et mindre team af elever følges ad bistået af en lærer. Skolens ledelse fremhæver selv, at man sammenlignet med de almindelige folkeskoler og andre specialskoler har en fordel i nogle mere fleksible rammer. Skolen er organiseret under Ungdomsskolen, og derfor er det Ungdomsskoleloven, der er fastlægge rammerne for undervisningen. Det betyder blandt andet, at man ikke er bundet af folkeskolelovens krav til minimumstimetal mv. Medarbejderne er ikke organiseret i Danmarks Lærerforening men i Uddannelsesforbundet. 7 Side 48

49 Skjernåskolen Skjernåskolen er med sine godt 100 elever kommunens største specialskole. Som det er tilfældet for de øvrige tilbud, afsættes der et fast beløb til ledelse, rengøring og teknisk administrativt personale. Hertil kommer så et variabelt beløb på kr. pr. elev. Da eleverne på Skjernåskolen også har enten et SFO-tilbud eller et klubtilbud foruden relativt dyre befordringsordninger, er de samlede udgifter i praksis noget højere. De politisk godkendte visitationskriterier for Skjernåskolen er Generelt udviklingsforstyrret, svær mental retardering, (vidtgående generelle indlæringsvanskeligheder) Børn med gennemgribende udviklingsforstyrrelser, der ikke kan inkluderes i almenområdet I tabel 4 er det angivet, at vidtgående generelle indlæringsvanskeligheder er den primære funktionsnedsættelse for alle skolens elever. Omkring en fjerdedel af eleverne tilhører desuden gruppen af elever med udviklingsforstyrrelser herunder autisme spektrumforstyrrelser, og omkring en tiendedel af eleverne har væsentlige fysiske handicaps. Selv om alle elever vurderes at have vidtgående generelle indlæringsvanskeligheder, er der alligevel forholdsvis stor forskel på deres kognitive niveau. Skolen opdeler eleverne i mindre hold efter deres funktionsniveau med henblik på at optimere deres udbytte af undervisningen. 5. Forslag til ændringer i indsatser mv. Dette eftersyn af det specialiserede område bygger primært på udfordringer og muligheder, sådan som det opleves af lederne inden for det specialiserede område i dag. Administrationen er bevist om, at større ændringer i indsatser og strukturer mv. kan kræves mere tilbundsgående analyser og eventuelt benchmarkning med andre kommuner mv. Her skal der alene trækkes nogle forsigtige konklusioner og forslag til mulige indsatser mv. På grundlag de gennemførte interviews må man konkludere, at det er specialcentrene, der oplever de største udfordringer. Lederne peger selv på, at det blandt andet handler om, hvordan undervisningen er organiseret. Ifølge lederne handler det dog også om manglende ressourcer. En omfordeling af midlerne inden for det specialiserede område kunne være en løsning. Det vil dog betyde, at pengene skal tages fra specialskolerne, hvis løsningen skal være udgiftsneutral. En anden mulighed kunne være at fremme inklusionen gennem en styringsmodel, som både giver skolerne et incitament til at inkludere og nogle økonomiske ressourcer, der giver mulighed for at sætte ind med ekstra støtte. Man kunne forestille sig en model, hvor skolerne får lov til at beholde en del af besparelsen, når en elev inkluderes i almenundervisningen i stedet for at blive segregeret til et specialcenter eller en specialskole 6. Denne del kan anvendes i skolen som ekstraressourcer til støtte for enkelte elever eller som midler der generelt fremmer elevernes læring og trivsel og dermed skolens rummelighed. Den resterende del af besparelsen kan anvendes til at øge tildelingen pr. elev i specialcentrene. Det er vigtigt i denne forbindelse at være opmærksom på, at specialcentrene skal have et vist volumen for at kunne opretholde et tilstrækkeligt fagligt niveau og for ikke at blive for sårbare, hvis der kommer elever, som kræver ekstra opmærksomhed. 6 I praksis indebærer modellen, at en almen skole skal betale et beløb, når en elev segregeres til specialcenter/specialskole jf. notatet om inklusionsfremmende styringsmodeller. 8 Side 49

50 Bemærkelsesværdigt er det også, at det kun i meget begrænset omfang lykkes at udsluse elever fra specialcentrene til almene klasser. Det kan selvfølgelig hænge sammen med, at eleverne generelt har større udfordringer i dag end tidligere. Spørgsmålet er imidlertid, om der fra centralt hold er tilstrækkelig fokus på og opbakning til opgaven med at udsluse eleverne fra specialcentrene. I det hele taget mangler der måske nogle mere konkrete mål, som specialcentre og specialskoler kan arbejde efter 7. Man kunne også forestille sig, at udslusning var en opgave, som blev støttet med viden og ressourcer fra centralt hold. En meget stor del af eleverne i specialcentrene skønnes både at have generelle indlæringsvanskeligheder og sociale og miljømæssige vanskeligheder eller udviklingsforstyrrelser/psykiske vanskeligheder. På den baggrund kunne det være interessant også at undersøge, om flere elever kunne have gavn af et helhedsorienteret tilbud med en praktisk tilgang til undervisningen, som den eleverne får på Dagskolen i Opsund. Ifølge ledelsen af Dagskolen må skolen dog ikke blive for stor, da man så risikerer at miste de tætte relationer, som er vigtige i det daglige arbejde. Ungdomsskolen har også lokaler i Ringkøbing, som eventuelt kunne anvendes til dagskole for en mindre gruppe elever. Inden det besluttes at arbejde videre med denne idé må man dog undersøge nøjere, om der er et tilstrækkeligt elevgrundlag. 7 En af skolelederne efterlyste faktisk dette. 9 Side 50

51 BILAG 3: Nye veje på det specialiserede område: projektorganisation Styregruppen, formand FN Analysegruppen, formand JOK Kommunikationsgruppen, formand FN Organisering af det specialiserede område, alternative løsninger, formand FN Distriktsløsninger, klyngesamarbejder, formand FN Visitation, samarbejde, tilbageslusning, formand FN Opgaver: Side 51 Analysegruppen Kommunikationsgruppen Organisering af det specialiserede område Afdækker årsager til væksten Har ansvaret for at der bliver Gruppen går i dybden med fordele og Undersøger sagsgangen/årsagskæden informeret. Tilrettelægger evt. ulemper ved alternative modeller, Benchmarking temamøder og lignende. arrangerer evt. studiebesøg i andre Præsentation af styringsmodeller kommuner og fremlægger til sidst Finde eksempler på alternativer til forslag til, hvorledes det nuværende vifte af tilbud specialiserede område skal struktureres. Distriktsløsninger Gruppen går i dybden med hvorledes et forpligtende samarbejde kan tilrettelægges i klynger af dagtilbud og skoler. Udstrækning af samarbejdet løsning af evt. tvister osv. Visitation, samarbejde Gruppen ser på om der skal ske ændringer i sagsgange, visitationskriterier mv. + om samarbejdet i BUT mv. kan forbedres

52

53 Ansøgning om godkendelse af privat institution Ansøgere og initiativtagere til projektet er to pædagoger: Conny Toft Andersen er uddannet ved Ikast Seminarium i Hun har siden arbejdet inden for daginstitutionsområdet som pædagog, souschef og konstitueret leder, ligesom hun har erfaring i bestyrelsesarbejdet indenfor området. Desuden blev hun i 2013 uddannet sprogvejleder. Hun fungerer som vejleder for pædagogstuderende og PA-elever. Maria Rehfeld er uddannet ved Holstebro Seminarium i De første tre år har hun arbejdet indenfor specialområdet i forhold til børn med særlige behov og siden indenfor daginstitutionsområdet. Hun har siden 2012 fungeret som tillidsrepræsentant for BUPL. Desuden vil Laurids Sørensen som er grundejer indgå i et fællesskab og være behjælpelig med at vedligeholde hus og indhegninger samt dyrkning og levering af grøntsager. Han vil endvidere være behjælpelig med beplantning af hæk/læghegn. Den private institutions navn er Grønnegården og ligger på Vestre Kyvlingvej 7 lige uden for Tarms bygrænse i Ringkøbing-Skjern Kommune. Det daglige pædagogiske arbejde med børnene er vores kerneydelse og i centrum. Det betyder at vores værdigrundlag er, at vores arbejde udføres under ansvar overfor Dagtilbudslovens kapitel 2 samt gældende mål, politikker og retningslinjer for Ringkøbing-Skjern Kommune herunder at realisere målsætninger for fælles børne- og ungesyn (den røde tråd i barnets liv fra 0 ti 18 år, anerkendende perspektiv), pædagogisk læreplan, sprogvurdering, børnemiljøvurdering og ITstrategien. Grønnegården er et dagtilbud for børn i alderen 0-6 år, eller til barnet skal i skole. Vores normering er 25 børn 19 børnehavebørn og 6 vuggestuebørn. Institutionen består af en pavillon på ca. 132 kvadratmeter og et stort udenoms areal på ca kvadratmeter med plads til dyr, køkkenhave og legeplads. Vores dyrehold vil bestå af geder, kaniner, marsvin og høns. Derudover kan vi frit benytte ejendommens skov. Vi er et godt alternativ til de store kommunale institutioner et mindre børnehus hvor nærhed, sprog og fællesskaber danner pædagogisk grundlag i hjemlige og landlige omgivelser. Åbningstid vil være i tidsrummet mandag-fredag kl om fredagen til kl Forældreindflydelse: Vores forældrebestyrelse kommer til at bestå af ledelse, forældrerepræsentanter og to selvsupplerende pladser, såfremt bestyrelsen finder det relevant. Der vil dog altid være et flertal af forældre. Forældrebestyrelsen vil have indflydelse på principperne for Grønnegårdens arbejde, principper for anvendelse af budgetter og indstillingsret i forbindelse med ansættelse af personale. I skrivende stund har vi 8 børn på venteliste - 2 børn til vuggestue og 6 børn til børnehave. Side 53

54

55 Vedtægter for den private institution Grønnegården 1 lnstitutionens forankring 1.1 Den private institutions navn er Grønnegården. L.2 Grønnegårdens beliggenhed er på Vestre Kyvlingvej 7,688}Tarm, Ringkøbing-Skjern Kommune 2 Institutionens formål 2.1 Grønnegården er forpligtet til respektfuld at inddrage og arbejde efter Dagtilbudsloven samt Ringkøbing-Skjern Kommunes politikker på 0-6 års området - herunder formålsbestemmelserne vedr. pædagogisk læreplan, sprogvurdering, børnemiljøvurdering mv. 2.2 Grønnegården er et dagtilbud for børn i alderen 0-6 år, eller til barnet skal i skole. 2.3 Grønnegården er normeret til 25 børn. 2.4 Grønnegårdens overordnede formål er at tilbyde barnet og dets familie den bedste start i institutionslivet: et mindre børnehus hvor nærhed, sprog og fællesskaber danner pædagogisk grundlag i hjemlige og landlige omgivelser. 2'5 Grønnegården samarbejder med afgivende hjem/dagplejer/vuggestue samt modtagende skoler i form af overlevering, besøg og invitationer. 2.6 Visionen for Grønnegården bygger blandt andet på: - Tryghed - Omsorg - Ligeværdighed - lndividualitet - Sprog - Fællesskaber - Robusthed 3 Bestyrelsen 3'1 Grønnegårdens bestyrelse kommer til at bestå af ledelsen, forældrerepræsentanter og to selvsupplerende pladser, såfremt det af bestyrelsen vurderes relevant. Dog vil der altid være et flertal af forældre. 3.2 Træder et af de selvsupplerende medlemmer ud af bestyrelsen, udpeger den siddende bestyrelse et nyt medlem. Side 55

56 3.3 Bestyrelsesmedlemmer vælges for en toårig periode. Genvalg kan finde sted. Udtræder et medlem indenfor den toårige periode indtræder en suppleant. 3.4 Bestyrelsen vil have indflydelse på principperne for Grønnegårdens arbejde, principper for anvendelse af budgetter og indstillingsret i forbindelse med ansættelse af personale. 3.5 Bestyrelsen er selvkonstituerende, der udpeges en formand og en næstformand blandt de forældrevalgte. 3.6 Stemmeret gives til forældrevalgte bestyrelsesmedlemmer, ledelsen og de selvsupplerende medlemmer. Suppleanter har ikke stemmeret. 3.7 Forældrevalgte bestyrelsesmedlemmer vælges ved et årsmøde af og blandt forældre/værger for en toårig periode. 3.8 Bestyrelsen hartil hovedopgave at påse, at institutionens administrative og Økonomiske anliggender varetages under hensyn til institutionens formål og økonomiske ramme samt de til enhver gældende regler for ledelse og drift af en daginstitution. 3.9 Herudover er det bestyrelsens opgave at: - Deltage i ansættelse af personale - Påse at de pædagogiske rammer og tiltag varetages under hensyn til institutionens formål - lndgå aktivt i sparring og udvikling af Grønnegården - Placering af åbningstid 3.10 Bestyrelsen afholder mindst 5 årlige møder. Bestyrelsesformand og ledelse udarbejder dagsorden. Denne skal være i hænde senest en uge før mødet. Referatet skal være tilgængeligt senest en uge efter mødet Bestyrelsesarbejdet er i henhold til Forvaltningsloven og Straffeloven underlagt tavshedspligt, som fortsætter efter bestyrelsesmedlemmet er udtrådt af bestyrelsen 3.12 Bestyrelsesarbejdet er ulønnet 4 Generalforsamling med valg til bestyrelsen 4.L Generalforsamling afholdes med udgangen af september og sker med mindst 14 dages varsel. 4.2 Dagsordenen for den ordinære generalforsamling skal indeholde følgende punkter: - Valg af dirigent - Bestyrelsens beretning for det forløbne år - Godkendelse af regnskab Side 56

57 - Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleant - lndkomne forslag - Eventuelt 4.2 Forældre med børn, der er tildelt plads i Grønnegården, er valgbare og har valgret vedrørende forældrerepræsentanter i bestyrelsen. 4.3 Der vælges ud fra simpelt stemmeflertal. Ved stemmelighed sker omvalg. 5 Økonomi 5.1 Et eventuelt overskud bruges til oplevelser for børnegruppen, uddannelse af personalet, forbedringer i institutionen og/eller til køb af lejet pavillon eller opsparing med henblik på køb af ejendommen Vestre Kyvlingvej lnstitutionen hæfter med sin egen formue efter dansk rets almindelige regler for alle institutionens påhvilende gældsforpligtelser. 5.3 Regnskabsåret går fra til den 31,.12. Første regnskabsår dog fra stiftelsen tit Personaleforhold 6.1 Mindst halvdelen af personalet vil være af uddannet. 6.2 Ved ansættelse er der tre måneders prøvetid. 6.3 Ved ansættelse og praktikforløb indhentes børneattest. 6.4 Personalet har tavshedspligt og underretningspligt. Dette indskærpes ved ansættelsen. 6.5 Opsigelse skal ske skriftligt til lederen med en måneds varsel til den 1. i hver måned. 7 Lederansvar 7.L Ledelsen er ansvarlig for udarbejdelse og offentliggørelse af den pædagogiske læreplan. Ledelsen skal inddrage bestyrelsen og personalet i udarbejdelsen, evaluering og opfølgningen af den pædagogiske læreplan. 7.2 Grønnegården samarbejder med Ringkøbing-skjern Kommune omkring de nødvendige tiltag vedrørende børn og familier med særlige behov. 7.3 Ledelsen forestår den daglige drift af institutionen og træffer de beslutninger, der vedrører den daglige pædagogiske tilrettelæggelse. 7.4 Ledelsen er ansvarlig for, at Grønnegården gennemfører og aktivt arbejder med sprogstimulering, sprogtest og sprogligt fokus i hverdagen. Side 57

58 7.5 Grønnegårdens ledelse opdaterer løbende institutionens personalepolitikker, afholder medarbejdersamtaler og personalemøder, og sikrer herved institutionen en fortsat høj faglig standard, et sundt arbejdsmiljø og en høj grad af medindflydelse. 8 Åbningstid 8.L Grønnegården har åbent alle hverdage. Mandag til torsdag kl og fredag Bes relsen kan i samarbejde med ledelsen vælge at ændre den daglige åbningstid i forbindelse med ændrede behov i forældregruppen. Ændring af åbningstiden skal varsles forældrene mindst en måned inden. 8.2 Ledelsen kan i samarbejde med bestyrelsen fastsætte årlige lukkedage i institutionen under hensyntagen til den pasningsforpligtigelse, der påhviler institutionen. 9lndmeldelse 9.1 Grønnegården er tilgængelig for alle, såfremt der er ledige pladser. 9.2 Grønnegården er åben overfor Ringkøbing-Skjern Kommunes forespørgsler i forhold til ledige pladser. 9.3 Optagelse sker efter forældrehenvendelser til Grønnegården. 9.4 Ved evt. venteliste har søskende til nuværende eller tidligere børn i institutionen fortrinsret. Ellers optages børn efter indskrivningsdato. Børn kan optages på venteliste fra fødslen. 9.5 Grønnegården varetager selv opkrævning af forældrebetaling. 9.6 Ændring af forældrebetaling besluttes i samarbejde med bestyrelsen og varsles med mindst to måneder. 10 Udmeldelse 10.1 Udmeldelse af Grønnegården skal skriftligt sendes til ledelsen med 6n måneds varsel, til den 1. i måneden. LO.z Bestyrelsen kan opsige et barn med 6n uges varsel, hvis forældrebetalingen ikke er indbetalt ved otte dages overskridelse af betalingsfristens udlqb, og institutionen efterfølgende har rykket to gange skriftligt for betaling. Der skal minimum være tale om en betalingsoverskridelse på tre uger før opsigelsen kan finde sted. 11Tilsyn 7L.1 Ringkøbing-Skjern Kommune fører tilsyn med Grønnegården. 1t.2 Ved tilsyn fra Ringkøbing-Skjern Kommune deltager ledelsen. Bestyrelsesformand indbydes. 12 Ophør 12.L Beslutning om opløsning af Grønnegården skal foretages af stiftere I tilfælde af Grønnegården's opløsning vil en evt. formue være at anvende til tilbagebetaling af evt. lån. Side 58

59 13 Ændring af vedtægten 72.L Beslutning om ændring af vedtægten tages i samarbejde med bestyrelsen. Ringkøbing-Skjern Kommune informeres efterfølgende herom. 14 Underskrifter Vedtægter vedtaget den 7. marts 2018 af stiftere og midlertidige forældrebestyrelsesmedlemmer fungerende frem tilførstkommende generalforsamling med valg til bestyrelse. Conny Toft Andersen, Maria Rehfeld, Stifter og leder Karsten Rughave Side 59

60

61 Returadresse Dagtilbud og Undervisning Dyrvigsvej 9, 6920 Videbæk Sagsbehandler Ellen Balleby Direkte telefon E-post Dato 9. april 2018 Sagsnummer Referat fra Børne- og Familieudvalgets møde med FagMED for Dagtilbud og Undervisning Følgende hovedpunkter blev fremført fra FagMED for Dagtilbud og Undervisning: Efter og videreuddannelse - er vigtig og nødvendigt for alle medarbejdere i Dagtilbud og Undervisning for at kunne løse de kommende opgaver. For skolelærerne handler det om linjefagsdækning. Det er en god investering. Der kan med fordel etableres et beredskab til rådighed af uddannede vikarer, der kan indsættes når lærerne er på uddannelse. I Skive er der ansat 20 uddannede vikarer, som dækker fravær ved efter og videreuddannelse. Det spiller også en rolle i forhold til at skabe en vej for eleverne til de erhvervsrettede videreuddannelser. To sprogede - det er en udfordring i hele aldersspektret. Det er vigtigt, at man klædes på for at kunne varetage opgaven. Det er vigtigt, at de tosprogede integreres godt og bliver bidragende borgere. Det kræver også ressourcer i dagligdagen. Der er også behov for midler til vikardækningen - hvis man vil holde fagligheden højt. Inklusion - medarbejderne skal klædes ordentligt på for at kunne løse den større diversitet i opgaven. Fastholdelse af medarbejdere er et vigtigt parameter, og der spiller efter- og videreuddannelse en rolle Der kræves stillinger med stillingsbrøker (altså mere end blot få ugentlige timer), der kan besættes - det er også en mulighed for at tiltrække nye medarbejdere, altså en rekrutteringsmodel. Tidlig indsats - behov for at styrke den tidligere indsats: Det er helt nede fra sundhedsplejen. Der skal være mere fokus på indsatsen i hjemmet, opkvalificering af dagplejen samt styrkelse af overgang - det opleves, at der kan være "huller" i overgangen fra dagplejen til institutionerne. Gode overgange - behov for ressourcer til at styrke de gode overgange mellem enheder og helheder - der er behov for at styrke indsatsen for den røde tråd - det kræver ressourcer Åbnings- og telefontider Mandag Tirsdag-fredag Side 61

62 Normering - Der er behov for en større normering i institutionsområdet - det handler specielt om de steder, hvor der er vuggestue, børnehave og SFO. It strategien - der er behov for efteruddannelse af medarbejderne for at kunne lave den rigtige indsats. Den styrkede læreplan kræver også ressourcer. Børn i udsatte positioner i Dagplejen - hvordan sikrer vi, at der er en plads hos en kompetent dagplejer til at tilgodese de konkrete behov Subsidiering af normering fra børnehaven til vuggestuerne - vuggestuebørnenes behov skal tilgodeses, de kan ikke passe sig selv Børnene er længere tid i børnehaven, og der er flere børn, som ikke holder ferie Der er behov for en it-pulje til løbende udskiftning af hardware også på dagtilbudsområdet Trine Ørskovs afslutter med udpegelse af følgende overordnede temaer: Efter- og videreuddannelse Tidlig indsats Overgange Side 62

63

64 Efter-videreuddannelse Målet med folkeskolereformen er, at alle elever skal blive så dygtige, som de kan, og at de trives i skolen. Det betyder, alle elever skal møde en motiverende skoledag, hvor de er glade for at lære, hvor deres potentialer bliver passende udfordret, og hvor der bliver fulgt op på, om de når deres læringsmål. En målrettet og strategisk kompetenceudvikling af folkeskolens medarbejdere er en vigtig og nødvendig forudsætning for at nå disse mål. I forhold til lærerne er der to former for kompetenceløft. 1. Kompetenceløft i forhold til linjefag. I forbindelse hermed har regeringen indgået en aftale med KL om fuld kompetencedækning i Og det er aftalt, at alle kommuner skal udarbejde en lokal kompetenceplan. Skal vi nå målet i 2020 kræver det planlægning og økonomiske ressourcer til dækning af vikarer på skolerne, så eleverne stadig får kvalificeret undervisning af kompetente lærere. I forhold til en evt. udregning, har vi taget udgangspunkt i aftaler, der er lavet i Skive Kommune, hvor byrådet har prioriteret en målrettet indsats for at styrke fagligheden, så eleverne får den bedst mulige undervisning. Der er taget udgangspunkt i, at en lærer i gennemsnit koster kr. Linjefag inkl. forberedelse og eksamen ved 1 ugentlig dag pr. år (0,2* ) (ganges op ved fag af mere end 1 ugentlig dag) = kr. Der er aftalt 42 uger af 1 dag af 7,4 timer (42*7,4) = 310 timer. Formel kompetencegivende efter- og videreuddannelse på diplomniveau honoreres tidsmæssigt og skal fremgå af den pågældende lærers opgaveoversigt. Lærere, der deltager i formel kompetencegivende efter- og videreuddannelse, skal have reduceret deres undervisningsforpligtelse med 15 timer pr. ECTS-point. I forbindelse med kompetenceløftet i undervisningsfag afvikles undervisningen på samme ugedag gennem hele skoleåret. Hvis man f.eks. skal have et ekstra linjefag, så er de lokalt på VIA bygget op af moduler af 10 ECTS - point. Konkret betyder det, at hvis man på en skole som udgangspunkt skal have 750 undervisningstimer på et år, før man begynder at forholde sig til de andre opgaver, så skal en lærer med efteruddannelse have et udgangspunkt på 600 timer. Se bilag Kompetenceløft i forhold til efter- og videreuddannelse generelt. Her er der tale om uddannelse i mindre kurser som fx opkvalificering i forhold til inklusionsopgaven, arbejdet med tosprogede familier, klasserumsledelse, vejlederuddannelser fx praktikvejlederuddannelsen, der vil give muligheder for at få studerende ud på skoler i RKSK og på den måde vise dem kommunen i forhold til at vende tilbage efter endt uddannelse. Se bilag 2. Side 64

65 Bilag 1 I forhold til kompetenceplan for linjefag kunne det fx se ud som følgende: Skole Dansk Mat. Religion N/T H/D Ress. Til skolen Omregnet til fuldtidsstillinger Alkjærskolen ,6 Amagerskolen ,2 Bork Skole ,2 Borris Skole ,2 Faster skole ,4 Fjelstervang skole ,2 Hee Skole ,4 Holmsland Skole ,2 Hvide Sande Skole ,2 Højmark Skole ,2 Kirkeskolen ,4 Lem Skole ,2 Nr. Vium/Troldhede ,2 Rindum Kjærgaard ,2 Ringkøbing Skole ,2 Rækker Mølle Skole ,2 Skjernåskolen ,2 Spjald Skole ,6 Stauning Skole ,4 Spjald Skole ,6 Stauning Skole ,4 Tarm Skole ,2 Tim Skole ,2 Videbæk Skole ,4 Vorgod/Barde Skole ,2 Ådum Skole , ,6 Derudover kursusudgift aftales med VIA. Side 65

66 Bilag 2 I forhold til kompetenceplan for efter- og videreuddannelse kunne det fx se ud som følgende: Fagspecifikke inklusionsmoduler Fagspecifikke tosprogsvejledermoduler Fagspecifikke klasserumsledelsesmoduler Fagspecifikke praktikvejledermoduler Fagspecifikke itvejledermoduler Skole Alkjærskolen Amagerskolen Bork Skole Borris Skole Faster Skole Fjelstervang Skole Hee Skole Holmsland Skole Hvide Sande Højmark Skole Kirkeskolen Lem Skole Nr. Vium/Troldhede Skole Rindum Kærgård Ringkøbing Skole Rækker Mølle Skole Skjernåskolen Spjald Skole Stauning Skole Tarm Skole Tim Skole Videbæk Skole Vorgod Skole Ådum Skole SUM Ex. Kurserne tager i gennemsnit 3 dage ( /210*3 = 6860 kr.) 75 kurser af 6860 kr.: 75*6860 = kr. Side 66

67

68 Opkvalificering af dagplejere i Ringkøbing-Skjern Kommune Vi vil foreslå, at alle dagplejere på sigt skal have uddannelsen som pædagogiske assistenter, efter det afkortede forløb. Er du fyldt 25 år og har mindst to års relevant erhvervserfaring fra pædagogisk praksis, har du mulighed for at få lavet en realkompetencevurdering med henblik på at søge om plads på et afkortet uddannelsesforløb på den pædagogiske assistentuddannelse. Ordningen kaldes EUV1. Som EUV1-elev bliver dit afkortede forløb maks. 42 uger. Læs mere her: Vi foreslår, at der sammen med uddannelsen, laves en praktikperiode af en måneds varighed i den institution, dagplejeren er tilknyttet. Den enkelte dagplejer har kun sin egen praksis at forholde sig til i det daglige, derfor vil det styrke uddannelsen, at få mulighed for at se en anden praksis og samtidig vil det styrke det fremtidige samarbejde med daginstitutionen, give nye muligheder for samarbejde. Undtagelser kunne være: De dagplejere, der i forvejen har en uddannelse som pædagog, pædagogisk assistent eller lærer. De dagplejere, der har mindre end 10 år til deres pensionsalder. Vi foreslår, at der i forbindelse med uddannelsen er særlig fokus på undervisning i specifikke emner som det lille barns udvikling, forældresamarbejde, konflikthåndtering, børns gråd, børns søvn. En kvalificering af arbejdet med legestuen vil ligeledes være relevant ift. dagplejen. Om det kan være et element i en evt. PA uddannelse, eller et undervisningsforløb i sig selv kan overvejes. Uddannelse af dagplejere med helt specifikke kompetencer, såsom Marte Meo dagplejere, vil også være en kvalificering af dagplejen. Undervisning i ovennævnte specifikke emner/områder er central og relevante. Vi lægger vægt på, at undervisningen er praksisnær, og dermed let omsættelig til egen praksis. Med hensyn til IT strategien og IT handleplanen for dagtilbud Vi har behov for, at gadgetkasserne itudstyret - holdes up to date, og at vi holdes ajour med, hvordan de anvendes. Vi foreslår, at alle personalegrupper får 2 kompetenceaftener om året i de næste 2 år. Er det små personale grupper, slår man flere sammen. Alle medarbejdere skal deltage. Underviser kunne være Peter Jensen. Det er svært at vide, hvad behovet bliver fremover, så det skal ikke planlægges alt for langt ud i fremtiden. Med hensyn til den styrkede pædagogiske læreplan Regeringen har afsat en pulje til at opkvalificere pædagoger og ledere i daginstitutionerne i den nye, styrkede læreplan. Side 68

69 "Puljemidlerne vil formentlig række til at sende en faglig leder og en pædagog, et såkaldt fagligt fyrtårn, fra hver institution på efteruddannelse. Pengene er et rigtigt godt udgangspunkt for at komme i gang med at realisere den nye læreplan. (Anne Kjær Olsen, uddannelseschef på den pædagogiske videreuddannelse hos Københavns Professionshøjskole) Den styrkede pædagogiske læreplan kalder blandt mange ting på en ændret tænkning, og en anderledes bevidsthed omkring organisering af både aktiviteter, læringsmiljøer og personale. Ift. implementeringen af arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan, er det afgørende, at personalegrupper får tid til og undervisning i at tage det nye til sig. Vi peger på, at alle medarbejdere skal have relevant kompetenceudvikling. Det kommer til at kræve tid og økonomi i såvel planlægnings- som implementeringsfasen. Der lægges i den styrkede læreplan op til, at forældresamarbejdet styrkes, og at forældrebestyrelsens rolle udvides. Oplæg omkring dette er relevant, så både forældre og personale lykkes bedst med dette arbejde. Side 69

70

71 Investering i dagplejens kompetenceudvikling 1. Indledning Dagplejen er et dagtilbud, hvor der arbejdes med barnet i dets første 1000 dage af livet. Disse tusind dage har afgørende betydning på resten af livet for det enkelte barn. Dagplejen er - ligesom vuggestuen er det - med til at skabe det enkelte barns fundament for resten af livet. Det er derfor også altafgørende for dagplejen, at der tænkes i politiske mål og strategier omkring hele dagplejen i Ringkøbing-Skjern Kommune men også i forhold til den enkelte medarbejder. På landsplan har vi set dagplejen være i voldsom udvikling, og der arbejdes med flere forskellige strategier i forhold til det enkelte barn. FOA-Herning oplever i dag, at mange kommuner har målrettede kompetencestrategier i forhold til alle medarbejdere ved dagplejen. Det gør sig gældende i forhold til dagplejerne - men også dagplejepædagoger gennemfører kompetenceudvikling. Dagplejen i Ringkøbing-Skjern Kommune har dagplejere ansat på vidt forskellige kompetenceniveauer. Der er både dagplejere med læreruddannelse og pædagoguddannelse beskæftiget som dagplejere. Dog er hovedvægten af ansatte dagplejere ufaglærte indenfor det pædagogiske arbejdsfelt. Men lige meget hvilken faglig baggrund den enkelte dagplejer har, så er vedkommende engageret i arbejdet og beskæftiger sig med det pædagogiske arbejde omkring børnene i 48 timer. I dette notat vil FOA-Herning komme med anbefalinger til Børne- & Familieudvalget om strategien til kompetenceudvikling i dagplejen men samtidig også komme med bud på, hvorledes indsatsen økonomisk vil kunne blive rentabel for Ringkøbing-Skjern Kommune. Ved igangsættelse af den strategiske kompetenceudviklingsplan for hele dagplejen i Ringkøbing-Skjern Kommune skal intentionen være at øge de pædagogiske fagligheder for dagplejerne. Men også for dagplejepædagogerne vil kompetenceudvikling bidrage til styrkelse af faglige kompetencer i forhold til kerneopgaven på det pædagogiske dagtilbud. Med synlige mål for dagplejen vil Ringkøbing-Skjern Kommunes Børne- & Familieudvalg opnå langt flere færdigheder for den enkelte medarbejder og dermed få en medarbejder, der tager initiativ og ansvar for, at arbejdet bliver løst på den mest effektive måde. Ledelsen vil opleve, at medarbejderne ønsker, at de tages med på råd, når arbejdspladsen skal håndtere en udfordring. Det styrker både produktiviteten og kvaliteten i arbejdet - men samtidig skabes der også et attraktivt og bæredygtigt pasningstilbud. FOA-Herning anbefaler ligeledes, at aftalen Stærke dagtilbud alle børn skal med i fællesskabet bliver indarbejdet i en strategisk kompetenceudvikling ved dagplejen. Side 71

72 2. Kortlægningsfase af dagplejernes og dagplejepædagogernes kompetence/uddannelsesbehov Ligesom i notatet Kompetenceudvikling via uddannelse og kursuspyramiden vil FOA-Herning i dette afsnit tilbyde Ringkøbing-Skjern Kommune en analyse, der vil kunne være med til at bidrage til igangsætning af den helt rigtige målrettede uddannelse/kompetenceudviklingsforløb. Analysen kan også fortælle Børne- & Familieudvalget hvilke former for kompetenceudvikling, dagplejere og dagplejepædagoger ønsker sig. Dagplejen ved Ringkøbing-Skjern Kommune har i dag ca. 148 dagplejere og 5 dagplejepædagoger. Med analyseresultatet i hånden får Ringkøbing-Skjern Kommune et langt mere nøjagtigt billede af nuværende kompetencer. Ønskerne omkring uddannelse og kompetenceudvikling bliver også tydeliggjort i forhold til begge faggrupper ved dagplejen. Ydermere skal der også peges på et ønske om uddannelse i bedre kulturforståelse i forhold til pasning af flygtningebørn. Regeringspartierne (Venstre, Liberal Alliance samt Konservative) indgik sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet samt Det Radikale Venstre aftalen om Stærke dagtilbud, som betyder, at alle børn skal være med i fællesskabet, hvor der er sat særlig fokus på dagplejen men også en særlig indsats på, at der fremover sker en langt bedre prioritering af kvalitetsudvikling på dagplejeområdet. Kompetenceudvikling til dagplejerne, så de kan navigere i et større fagligt råderum, giver også Dagplejen mulighed for at fremstå som en spændende arbejdsplads med udviklingsmuligheder. Dermed får Ringkøbing-Skjern Kommune flere fordele af denne proces. FOA-Herning står klar til en dialog om et forpligtende samarbejde med Ringkøbing-Skjern Kommune omkring hele udviklingen af Dagplejen og vil derfor gerne tilbyde et partnerskab, der giver gensidige forpligtelser overfor medarbejdere ved Dagplejen. 3. Uddannelse til jobbet som dagplejer Dagplejen i Ringkøbing-Skjern Kommune har - som før nævnt - ca. 148 dagplejere og heraf er størstedelen ufaglærte indenfor det pædagogiske arbejdsfelt. Dog har mange ansatte flere års erfaring med arbejdet. FOA Herning mener, det er vigtigt, at der - via en strategisk udviklingsplan for dagplejen - også skabes mulighed for, at dagplejere, der ønsker at gennemføre den pædagogiske assistentuddannelse, får mulighed for det. En måde at synliggøre mulighederne for gennemførelse af den pædagogiske assistentuddannelse kunne være at fastsætte en dimensionering for et antal pladser. Jo flere dagplejere der gennemfører en pædagogisk uddannelse, desto højere vil niveauet blive på sigt. FOA Herning mener, det er helt rigtigt at give dagplejere, der ønsker uddannelse, mulighed for det. Dagplejepædagogerne ved Ringkøbing-Skjern Kommune har behov for uddannelse i forhold til arbejdsopgaver. Der er i dag mange forskellige arbejdsopgaver i jobbet som dagplejepædagog, og derfor mener FOA- Herning også, at den strategiske udviklingsplan skal give dagplejepædagogerne mulighed for uddannelse. Side 72

73 FOA Fag og Arbejde gennemførte i 2017 en undersøgelse blandet 437 dagplejepædagoger på landsplan, og et af resultaterne i undersøgelsen vidste, at 39 procent af dagplejepædagogerne har - eller er i gang med - en diplomuddannelse. 4. Den kommunale kompetencefond og udmøntning af kompetence-initiativet Ringkøbing-Skjern Kommune har via den kommunale kompetencefond mulighed for at ansøge om op til kr. årligt til kompetenceudvikling for hver enkelt medarbejder. Forudsætninger for at ansøge er, at den enkelte arbejdsgiver selv dækker 20 procent af de faktiske udgifter. Der er tidligere blevet brugt midler fra den kommunale kompetencefond til projektet Bedre til Ord tal og IT. Status på Kompetencefonden er, at den langt fra bliver benyttet maksimalt i Ringkøbing-Skjern Kommune. Hvis man ser bort fra Bedre til ord tal og IT-projektet, blev der i 2017 ansøgt om midler på dagtilbud og undervisningsområdet til 2 medarbejdere. Udmøntningen af kompetence-initiativet i aftalen Stærke Dagtilbud betyder, at Ringkøbing-Skjern Kommune har mulighed for også at ansøge om midler herfra. 5. Kursus til dagplejere og dagplejepædagoger Alle dagplejens medarbejdere skal indtænkes i forbindelse med udviklingsstrategien således, at de bliver kompetenceudviklet i forhold til en styrket læreplan. Men der bør også indtænkes kursusforløb i forhold til småbørnspædagogikken. FOA-Herning vil gerne indgå i udviklingen af kursustilbud til dagplejere og dagplejepædagoger. Via vores store netværk på landsplan vil der hurtigt kunne indhentes erfaring omkring nye tiltag. Udvikling tager tid og kræver også ressourcer, som måske allerede i dag vil kunne tilbydes af eksisterende kursusudbydere. Hvilke forventninger har Børne & Familieudvalget til dagplejen og kender dagplejens medarbejdere disse forventninger? Når der sættes en synlig kursusstrategi og gennemførelse heraf, opnås der også stærke relationer i mellem medarbejderne i dagplejen. Disse relationer skaber igen styrkelse på fagligheden på hele dagplejen. Side 73

74 6. Afsluttende bemærkninger FOA-Herning har forsøgt at belyse nogle af de mange gevinster, der vil være ved at udarbejde en kompetenceudviklingsplan for dagplejens medarbejdere - overfor Børne- & Familieudvalget ved Ringkøbing-Skjern Kommune. FOA-Herning oplever, at Ringkøbing-Skjern Kommune har meget engagerede dagplejere og dagplejepædagoger, og derfor er det også vigtigt for organisationen at tilbyde et partnerskab, der også forpligter begge parter. Herning, den 16. april 2018 Side 74

75

76 Kompetenceudvikling via uddannelse og kursuspyramiden Dagtilbud og undervisningsområdet har de sidste årtier gennemgået en markant udvikling både igennem skolereformen, der blev indført i 2012, men også i forbindelse med det sidste politiske udspil omkring et styrket dagtilbud og den styrkede læreplan, bliver der sat fokus på den udvikling, der er i gang på dagtilbudsområdet. Ringkøbing-Skjern Kommune har utrolig mange kompetente medarbejdere - både på skole-/ og dagtilbudsområdet. Men hvordan går det med den strategiske uddannelsesplanlægning? Hvilke strategier har kommunen for udvikling, og benyttes mulighederne i dag godt nok for at hente tilskud hjem til den strategiske uddannelsesstrategi? FOA Herning vil med dette notat forsøge at give nogle bud på, hvorledes tingene kunne håndteres - men også hvorledes mulighederne er for tilskud til både den enkelte medarbejders kompetenceudvikling - men også i forhold til hele fagområdets indsats på dette felt. Med en strategisk uddannelsesstrategi bør man i udarbejdelsen gøre sig nogle tanker om både formålet, men også målet med strategien. Hvilken vej vil Ringkøbing-Skjern Kommune med de enkelte fagområder? Samtidig har det også en utrolig vigtig effekt, hvis den enkelte medarbejder både kan se sig selv, men også genkende sig selv i denne strategi. Det politiske signal fra det politiske udvalg har i den forbindelse en helt afgørende indflydelse på, hvorledes den enkelte medarbejder vil kunne identificere sig selv i fremtidens undervisning og pasningstilbud ved Ringkøbing-Skjern Kommune. Med kompetenceudvikling må formålet være, at der sker en styrkelse af den kompetence, der kræves for at understøtte kerneopgaven i fagområdet. Emner til den fremadrettede proces omkring kompetence-/ og uddannelsesstrategi ved Ringkøbing-Skjern Kommune: 1. Kortlægningsfase af medarbejderens kompetencer og behov 2. Den kommunale kompetencefond 3. Kompetenceudvikling via uddannelse 4. Kompetenceudvikling via kursuspyramiden. Side 76

77 1) Kortlægning af medarbejderens kompetence og behov Ringkøbing-Skjern Kommune har i dag ca. 256 pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter ansat ved både undervisning og dagtilbud. Disse medarbejdere har vidt forskellige kompetencer og forudsætninger for deres arbejde. Men vil disse medarbejdere også fremadrettet kunne følge med i forhold til de forventninger/kompetencekrav, der stilles til deres fagfelt? Der sker jo - som tidligere skrevet - en forrygende udvikling i forhold til hvorledes, der skal arbejdes med det enkelte barn i undervisningssituationen eller i dagtilbuddet. FOA Herning vil derfor gerne tilbyde Ringkøbing-Skjern Kommune en analyse af samtlige pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenters nuværende kompetencer, men også en kortlægning af de faktuelle ønsker, den enkelte medarbejder har til uddannelse og kompetenceudvikling. Vi ved i dag, at der ud af den samlede medarbejdergruppe på 256 medarbejdere, er 61 medarbejdere, der er uddannet pædagogiske assistenter. Disse medarbejdere har altså en uddannelse. Men hvorledes går det med behovsdækningen i forhold til videreudvikling af den enkelte pædagogiske assistents kompetencer i forhold til jobbet? Har vi det rigtige billede af dette ved Ringkøbing-Skjern Kommune? FOA Herning erfarer, at denne del af medarbejdergruppen fortsat ønsker kompetenceudvikling og muligheden for videre uddannelse. Pædagogmedhjælpere er som udgangspunkt uuddannede. Men dermed ikke sagt, at disse medarbejdere overhovedet ikke har uddannelse med i deres kompetence-rygsæk. De er bare ikke uddannet til deres nuværende fag. FOA Herning mener derfor, det er vigtigt, at der via en analyse bliver udarbejdet et klart billede af både nuværende kompetencer, men at der samtidig også sker en kortlægning af ønsket for uddannelse eller blot generel kompetenceudvikling via kursus. Vi ved allerede i dag, at Ringkøbing-Skjern Kommune har mange pædagogmedhjælpere med mange års erfaring på området. Men har vi også et klart billede af, hvorledes disse medarbejdere er forberedt i forhold til kommende krav og udviklingstendenser af deres arbejdsområde? Med en sådan analyse bliver det muligt at navigere bedre i forhold til udarbejdelsen af den strategiske uddannelsesstrategi. FOA Herning ønsker at indgå i et partnerskab med Ringkøbing-Skjern Kommune således, at både medarbejdere og fagområder får den mest optimale udvikling og nytænkning, der vil være med til at sætte Ringkøbing-Skjern Kommune på Danmarkskortet. Side 77

78 2) Den kommunale kompetencefond Den kommunale kompetencefond har nu fungeret i næsten 4 år. Ringkøbing-Skjern Kommune har via den kommunale kompetencefond mulighed for at ansøge om op til kr. årligt til kompetenceudvikling for hver enkelt medarbejder. Forudsætninger for at ansøge er, at den enkelte arbejdsgiver selv dækker 20 procent af de faktiske udgifter. Der er tidligere blevet brugt midler fra den kommunale kompetencefond til projektet "Bedre til ord tal og IT". Dette forløb har givet den enkelte medarbejder indsigt i kompetencerne på de tre temaer. Men det har samtidig også akkumuleret et behov for videreudviklingsmuligheder på temaet Bedre til Ord tal og IT. Status på kompetencefonden er, at der langt fra bliver benyttet maksimalt i Ringkøbing-Skjern Kommune. Hvis man ser bort fra "Bedre til ord tal og IT" projektet, blev der i 2017 ansøgt om midler på dagtilbud og undervisningsområdet til 2 medarbejdere. Det vil derfor være FOA Hernings opfordring, at der i forhold til en strategisk uddannelsesstrategi indtænker disse midler således, at Ringkøbing-Skjern Kommune får flere midler denne vej. Ligeledes skal FOA Herning også opfordre til, at der fortsat arbejdes med projektet "Bedre til ord, tal og IT" således, at langt flere medarbejdere får udarbejdet en screening af deres behov eller mangler. Side 78

79 3) Kompetenceudvikling via uddannelse. Ringkøbing-Skjern kommune har ca. 195 medarbejdere, der arbejder som pædagogmedhjælpere på dagtilbud og undervisningsområdet. Disse medarbejdere er - som udgangspunkt - ufaglærte på området. Der er både nyansatte pædagogmedhjælpere med lidt erfaring, men også mange pædagogmedhjælpere med mange års erfaring. FOA Herning skal derfor med dette afsnit opfordre til, at der i forbindelse med udarbejdelsen af den strategiske uddannelsesstrategi bliver taget en politisk beslutning omkring uddannelse til pædagogiske assistenter for de nuværende pædagogmedhjælpere. Ligeledes vil det have afgørende signalværdi - både overfor nuværende pædagogmedhjælpere men også kommende pædagogmedhjælpere - at der med en ansættelse på dagtilbud og undervisningsområdet ved Ringkøbing-Skjern Kommune også tænkes uddannelse på sigt. FOA Herning anbefaler at der allerede ved ansættelsen af pædagogmedhjælpere bliver udarbejdet en uddannelsesaftale. FOA Herning mener, det er vigtigt, at pædagogmedhjælpere bliver uddannet således, at hele området fremadrettet blive uddannelsesdækket. Ringkøbing-Skjern Kommune har tidligere gået målrettet efter at få pædagogmedhjælpere med mange års erfaringer uddannet. Her tænkes der på det tidligere SFO-område og de tiltag, der blev gjort for år tilbage. FOA Herning bidrager - via et partnerskab - også til, at dette afsnit bliver en realitet for både Ringkøbing- Skjern Kommune, men også således at den enkelte pædagogmedhjælper oplever, at der iværksættes en fælles indsats for at den enkelte pædagogmedhjælper med erfaring bliver uddannet. Side 79

80 4) Kompetenceudvikling via kursuspyramiden Både pædagogiske assistenter og pædagogmedhjælpere må også indtænkes i forhold til kompetenceudvikling via kursus. Men hvilken form for kursus skal den enkelte medarbejder på for at kunne navigere og agere i jobbet som pædagogisk medarbejder ved Ringkøbing-Skjern Kommune? FOA Herning mener, det er vigtigt, at alle kommer på kursus. Både som den sidst ansatte pædagogmedhjælper eller som den pædagogiske assistent med mange års ansættelse er der behov for dygtiggørelse til jobbet. Når man tilbyder målrettede kurser til fagområderne, hvor alle medarbejdere indtænkes i strategien, bliver det automatisk en styrkelse af de faglige kompetencer for hele personalegruppen. Det vil også samtidig skabe et bedre fundament i arbejdet med det enkelte barn/borger, at alle medarbejdere er med. Hvilken vej vil Ringkøbing-Skjern Kommune på dagtilbud og undervisningsområdet? FOA Herning mener, det er vigtigt, at der arbejdes for udvikling af kursustilbud til pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter således, at alle får mulighed for dygtiggørelse til jobbet nu, men også fremadrettet. Udvikling tager tid og kræver også ressourcer som måske allerede i dag vil kunne tilbydes af eksisterende kursusudbydere. Via en kortlægning får Ringkøbing-Skjern Kommune også et klart billede af nuværende kompetencer. Med en kompetencestrategi for området bør der ligeledes lægges vægt på, hvorledes forventninger er til erfarne pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenters deltagelse i kursusdelen. Det er FOA Hernings opfattelse, at der også bør ske en udvikling for de nyansatte således, at der ikke opstår forskellige niveauer af basiskompetencerne på området. Afsluttende bemærkninger Dette var nogle af de ting, FOA Herning gerne vil opfordre Børne- og Familieudvalget til at gøre sig overvejelser om. Men det er også vigtigt for FOA Herning at påpege, at der via et partnerskab med organisationen vil ske forpligtelser fra vores side. Herning, den 11. april 2018 Side 80

81

82 Side 82

83

84 N O T A T edoc april 2018 Notat om udgifter til uddannelse i Dagtilbud og Undervisning I forbindelse med Børne- og Familieudvalgets behandling af budgetforslag for 2019 frem mod budgetkonferencen, har der været holdt møde med FagMED for Dagtilbud og Undervisning. Fra FagMED s side blev der generelt ønsket flere midler til uddannelse indenfor området. Til støtte for Børne- og Familieudvalgets dialog om anvendelse af midler til efter- og videreuddannelse vises nedenfor, hvor mange midler, der anvendes indenfor Dagtilbud og Undervisning: Regnskabsår Resultat i alt Dagtilbud og Undervisning Central forbrug - i alt Decentral forbrug i alt I 2015 blev der anvendt ekstra mange midler grundet statsligt tilskud i forbindelse med implementeringen af skolereformen. Opdelingen i centralt/decentralt forbrug fortæller hvor meget, der er finansieret af centrale rammer og hvor meget, der er finansieret af aftaleenhedernes egne budgetter. Det skal bemærkes, at hvis der er sket fejlkonteringer decentralt, kan det anvendte beløb være større eller mindre end vist ovenfor. Anvendelsen af efter- og videreuddannelsesmider sker med udgangspunkt i en strategisk kompetenceudvikling uanset om det er centrale eller decentrale midler. Med strategisk kompetence udvikling menes, at de bevilligede midler skal knyttes an til konkrete mål og opgaver. Således uddannelsesønsker ikke imødekommes med mindre, der er konkret behov for det. Det skal sikre, at der sker den rette prioritering af midlerne. Når der efter- og videreuddannes for centrale midler, er det fordi en gruppe af medarbejdere har behov for samme efter- og videreuddannelsestiltag. Et eksempel kan være lærernes kompetenceløft for at nå regeringens målsætning om kompetencedækning. Et andet eksempel er arbejdet med implementeringen af Professionelle Lærende Fællesskaber(PLF) og den Professionelle LæringsCirkel (PLC) Den decentrale efter- og videreuddannelse aftales typisk mellem den enkelte medarbejder og dennes leder i forbindelse med medarbejderudviklingssamtalerne. I denne samtale klarlægges, hvilket kompetenceniveau den pågældende vurderes at have behov for i fremtiden, og eventuelle manglende kompetencer fastlægges, og der lægges en individuel uddannelsesplan for medarbejderen. Side 84

85

86 Møde i udvalget 1. Kort indledning ved Claus. - Fokus på Forebyggelse og tværfagligt samarbejde 2. Oplæg ved hver aftaleenhed: (Birthe) Sundhedsplejen - Kort intro til aftaleenheden. - Familien På Vej 2.0, projektet og alle dets facetter både det tværgående og sundhedsfaglige aspekt. Fælles fokus på de sårbare familier. - Centralt forhandlede midler, giver udhuling af Sundhedsplejens budget kan give udfordringer på at opretholde serviceniveauet. Gælder for alle aftaleenheder. - Holbæk modellen startes som pilotprojekt. Tilbud for overvægtige børn. (Else) Socialrådgivningen - Kort intro til aftaleenheden - Familierådslagning er i opstartsfasen. - Arbejdsmiljø/trivsel. - Opmærksomhed på forebyggende tiltag. Ventelister giver udfordringer, når man visiterer til tilbud. (Hanne) Familiecentret - Kort intro til aftaleenheden - Opmærksomhed på forebyggende tiltag - Tiltag i forhold til ventelister: o Madklub i ungeteam. o Skolebørnsteam åben anonym rådgivning i tæt samarbejde med Socialrådgivningen. - De nødvendige lokaler til fremtidige gruppetilbud og samvær. Muligt salg til boligforening i Tarm af familiehuset i Tarm udløser behov for nye lokaler her. (Annette) PPR - Kort intro til aftaleenheden - Udfordret på det forebyggende arbejde. Serviceniveauet er presset med lange ventelister. Når Socialrådgivningen er på omgangshøjde som nu, giver det udfordringer i PPR, fordi der visiteres flere. - Ny teamorganisering for øget specialisering og samarbejde internt i PPR og dermed også det tværfaglige samarbejde. - Cool Kids angstgrupper - er en stor succes. Udviklingsmidler der udløber i udgangen af Flersprogede er fortsat en udfordring. Side 86

87 (Claus) Tandplejen - Kort intro til aftaleenheden - Ny Sundhedsplan med fokus på tidlige indsatser. Børn kategoriseres, rød/gul/grøn og derudfra udløses forskellige tiltag. Der er mange i kategorien gul, og nogen røde, der giver mange besøg. - Tiltag fra andre styrelser. Styrelsen for patientsikkerhed, giver ekstra tiltag eksempelvis fordi der skal tilpasses hygiejnemæssige krav hele vejen fra journalisering til fysisk indretning af lokaler. - Ventelister er en udfordring også i Tandplejen. 3. Drøftelse af det fremlagte. Ordet er udvalgets. Side 87

88

89 Opprioritering af folkeskoleområdet. Kære skoleleder Ved budgetlægningen for blev folkeskoleområdet opprioriteret med 6 mio. kr. årligt. I den forbindelse har Børne- og Familieudvalget ønsket at vide, hvilken effekt tildelingen af de ekstra midler har givet. I bedes derfor udfylde dette spørgeskema. Skole Alkjærskolen Hvad er pengene brugt til? (fordel skønsmæssigt i procent) Flere lærertimer Flere pædagogtimer Kursusaktiviteter mv. Undervisningsmidler Sociale arrangementer på skolen Udflugter, studieture mv. Pengene er indgået i den almindelige drift 40 % 25 % 10 % 10 % 15 % 100 Andet I alt Hvad var især målet? (sæt evt. flere krydser) Styrke det faglige Øge elevernes trivsel Mindske betydningen af Skabe en mere varieret niveau social arv skoledag X x x x Mere bevægelse Den åbne skole Andet Skriv gerne flere bemærkninger her: I og med de ekstra ressourcer blev tildelt midt i skoleåret 2016/17, er nogle af de initiativer, som pengene er tiltænkt anvendt på, ikke fuldt ud gennemført ved udgangen af 2017, men fortsætter her ind i den sidste halvdel af skoleåret 2017/18. Det er vigtigt at fremhæve, at ekstratildelingen, der på trods af faldende elevtal har muliggjort at fastholde ekstra personaler omkring skolens yngste klassetrin, ikke mindst har gjort stor gavn, men også de andre tiltag, der har været mulige, har været til glæde for skolens elever Skemaet bedes indsendt til jens.ole.koch@rksk.dk senest den 5. april Side 89

90 Opprioritering af folkeskoleområdet. Kære skoleleder Ved budgetlægningen for blev folkeskoleområdet opprioriteret med 6 mio. kr. årligt. I den forbindelse har Børne- og Familieudvalget ønsket at vide, hvilken effekt tildelingen af de ekstra midler har givet. I bedes derfor udfylde dette spørgeskema. Skole Amagerskolen Hvad er pengene brugt til? (fordel skønsmæssigt i procent) Flere lærertimer Flere pædagogtimer Kursusaktiviteter mv. Undervisningsmidler Sociale arrangementer på skolen Udflugter, studieture mv. Pengene er indgået i den almindelige drift Andet I alt Hvad var især målet? (sæt evt. flere krydser) Styrke det faglige Øge elevernes trivsel Mindske betydningen af Skabe en mere varieret Mere bevægelse Den åbne skole Andet niveau social arv skoledag Skriv gerne flere bemærkninger her: På Amagerskolen valgte vi at benytte de ekstra tildelte midler til at sikre, at der i en vis udstrækning var mulighed for at benytte vikarer, når en lærer var fraværende. De øvrige vikartimer er dækket af personalet i de enkelte team. Formålet med dette set i lyset af den uro og udskiftning af personale der tidligere var på skolen var at skabe ro og stabilitet i klasserne, samt at sikre, at der skabes den størst mulige sikkerhed for at læreren har tid til at forberede sig. Et væsentligt indikator på, at prioriteringen har været en succes, ser vi i ledelsen på Amagerskolen ved at det i 2017 lykkedes at nedbringe sygefraværet til et niveau svarende til RKSK generelt. Der er ikke nødvendigvis direkte sammenhæng mange andre faktorer spiller ind. Tak for muligheden! Skemaet bedes indsendt til jens.ole.koch@rksk.dk senest den 5. april Side 90

91 Opprioritering af folkeskoleområdet. Kære skoleleder Ved budgetlægningen for blev folkeskoleområdet opprioriteret med 6 mio. kr. årligt. I den forbindelse har Børne- og Familieudvalget ønsket at vide, hvilken effekt tildelingen af de ekstra midler har givet. I bedes derfor udfylde dette spørgeskema. Skole Bork Skole Hvad er pengene brugt til? (fordel skønsmæssigt i procent) Flere lærertimer Flere pædagogtimer Kursusaktiviteter mv. Undervisningsmidler Sociale arrangementer på skolen Udflugter, studieture mv. Pengene er indgået i den almindelige drift Andet 90 % 10 % 100 I alt Hvad var især målet? (sæt evt. flere krydser) Styrke det faglige Øge elevernes trivsel Mindske betydningen af Skabe en mere varieret Mere bevægelse Den åbne skole Andet niveau social arv skoledag X X X Skriv gerne flere bemærkninger her: Skemaet bedes indsendt til jens.ole.koch@rksk.dk senest den 5. april 2018.Bork Skole Side 91

92 Opprioritering af folkeskoleområdet. Kære skoleleder Ved budgetlægningen for blev folkeskoleområdet opprioriteret med 6 mio. kr. årligt. I den forbindelse har Børne- og Familieudvalget ønsket at vide, hvilken effekt tildelingen af de ekstra midler har givet. I bedes derfor udfylde dette spørgeskema. Skole Borris skole Hvad er pengene brugt til? (fordel skønsmæssigt i procent) Flere lærertimer Flere pædagogtimer Kursusaktiviteter mv. Undervisningsmidler Sociale arrangementer på skolen Udflugter, studieture mv. Pengene er indgået i den almindelige drift 100% 100 Andet I alt Hvad var især målet? (sæt evt. flere krydser) Styrke det faglige niveau Øge elevernes trivsel Mindske betydningen af social arv Skabe en mere varieret skoledag Mere bevægelse Den åbne skole Andet X Skriv gerne flere bemærkninger her: De ekstra ,- blev for Borris skoles vedkommende benyttet som supplement til ansættelse af en pædagog ift. understøttelse af stor tilgang af fleresprogede i skolens nuværende 0.kl. Pædagogens tid fordeler sig med støtte timer i de klasser hvor der er flersprogede elever. Primært i 0.kl. men også i mindre grad i andre klasser med flersprogede elever. Side 92

93 Opprioritering af folkeskoleområdet. Kære skoleleder Ved budgetlægningen for blev folkeskoleområdet opprioriteret med 6 mio. kr. årligt. I den forbindelse har Børne- og Familieudvalget ønsket at vide, hvilken effekt tildelingen af de ekstra midler har givet. I bedes derfor udfylde dette spørgeskema. Skole Dagskolen Opsund Hvad er pengene brugt til? (fordel skønsmæssigt i procent) Flere lærertimer Flere pædagogtimer Kursusaktiviteter mv. Undervisningsmidler Sociale arrangementer på skolen Udflugter, studieture mv. Pengene er indgået i den almindelige drift Andet I alt Hvad var især målet? (sæt evt. flere krydser) Styrke det faglige Øge elevernes trivsel Mindske betydningen af Skabe en mere varieret Mere bevægelse Den åbne skole Andet niveau social arv skoledag x x x x Skriv gerne flere bemærkninger her: Dagskolen Opsund har med sin særlige målgruppe også haft et specifikt ønske om at tilgodese både det faglige såvel som det sociale aspekt med de tildelte midler (kr ). Indkøb af ipads, kamera, GoPro har løftet niveauet, motivationen og ikke mindst bibragt eleverne nye værktøjer, der kan hjælpe, støtte og medvirke til,at de bevarer nysgerrigheden og lysten til at lære! Herudover er et mindre beløb anvendt til sociale aktiviteter (grej til leg, frikvarter, bevægelse) og til forplejning og leje af kælke m.v. i forbindelse med Dagskolens skitur til Sverige i uge 10, hvor vi gennemførte en hyggeaften med stort udbytte og hvor bevægelse, aktivitet, (nye) sociale relationer har i højsædet. Vi oplever, at de ekstra ressourcer netop har givet et lille, men meget kærkomment og tiltrængt boost til vores lærings- og trivselsmæssige hverdag. Skemaet bedes indsendt til jens.ole.koch@rksk.dk senest den 5. april Side 93

94 Opprioritering af folkeskoleområdet. Kære skoleleder Ved budgetlægningen for blev folkeskoleområdet opprioriteret med 6 mio. kr. årligt. I den forbindelse har Børne- og Familieudvalget ønsket at vide, hvilken effekt tildelingen af de ekstra midler har givet. I bedes derfor udfylde dette spørgeskema. Skole Faster Skole Hvad er pengene brugt til? (fordel skønsmæssigt i procent) Flere lærertimer Flere pædagogtimer Kursusaktiviteter mv. Undervisningsmidler Sociale arrangementer på skolen Udflugter, studieture mv. Pengene er indgået i den almindelige drift Andet I alt Hvad var især målet? (sæt evt. flere krydser) Styrke det faglige niveau x Øge elevernes trivsel Mindske betydningen af social arv Skabe en mere varieret skoledag Mere bevægelse Den åbne skole Andet x Skriv gerne flere bemærkninger her: Skemaet bedes indsendt til jens.ole.koch@rksk.dk senest den 5. april Side 94

95 Opprioritering af folkeskoleområdet. Kære skoleleder Ved budgetlægningen for blev folkeskoleområdet opprioriteret med 6 mio. kr. årligt. I den forbindelse har Børne- og Familieudvalget ønsket at vide, hvilken effekt tildelingen af de ekstra midler har givet. I bedes derfor udfylde dette spørgeskema. Skole Fjelstervang Skole Hvad er pengene brugt til? (fordel skønsmæssigt i procent) Flere lærertimer Flere pædagogtimer Kursusaktiviteter mv. Undervisningsmidler Sociale arrangementer på skolen Udflugter, studieture mv. Pengene er indgået i den almindelige drift Andet I alt Hvad var især målet? (sæt evt. flere krydser) Styrke det faglige Øge elevernes trivsel Mindske betydningen af Skabe en mere varieret niveau social arv skoledag X X X Mere bevægelse Den åbne skole Andet Skriv gerne flere bemærkninger her: Tildelingen faldt sammen med et fald i elevtal fra 88 til 76, så når vi siger, at pengene bl.a. er gået til flere pædagogtimer, så betyder det i virkeligheden, at vi havde mulighed for at fastholde flere timer, end den almindelige økonomiske tildeling ellers ville tillade os. Vi kunne nøjes med at afskedige én lærer og sætte pædagogtimerne lidt op for fleksibilitetens skyld. Det er vi meget glade for, da klasserne stadig skal have undervisning, selvom der går en større klasse ud, end der kommer ind. Hos os bruger vi nogenlunde det tildelte budget fra år til år, vi sparer ikke meget op, så vi kan i garantere, at pengene har fundet anvendelse! Andet står for vores udeskole-satsning, hvor vi har købt udendørs møbler. Skemaet bedes indsendt til jens.ole.koch@rksk.dk senest den 5. april Side 95

96 Opprioritering af folkeskoleområdet. Kære skoleleder Ved budgetlægningen for blev folkeskoleområdet opprioriteret med 6 mio. kr. årligt. I den forbindelse har Børne- og Familieudvalget ønsket at vide, hvilken effekt tildelingen af de ekstra midler har givet. I bedes derfor udfylde dette spørgeskema. Skole Hee Skole Hvad er pengene brugt til? (fordel skønsmæssigt i procent) Flere lærertimer Flere pædagogtimer Kursusaktiviteter mv. Undervisningsmidler Sociale arrangementer på skolen Udflugter, studieture mv. Pengene er indgået i den almindelige drift Andet I alt Hvad var især målet? (sæt evt. flere krydser) Styrke det faglige Øge elevernes trivsel Mindske betydningen af Skabe en mere varieret Mere bevægelse Den åbne skole Andet niveau social arv skoledag X X X X Skriv gerne flere bemærkninger her: Hee Skole har brugt de ekstra tildelte midler som et tilskud til fornyelsen og indretningen af elevernes klasselokaler. Vi har således nu nye borde og justerbare stole i alle klasselokaler. Indskolingens lokaler er desuden blevet udstyret med lyddæmpende plader for at forbedre akustikken. Lokalerne er indrettet, således at to klasser kan samlæses i ét lokale, uden at elever skal sidde på gulvet eller på hjørnet af et allerede optaget elevbord. Samtidigt er der plads til, at to årgange eller tværdelte hold kan gå i hver sit lokale. Ressourcetildelingen er baseret på, at de små skoler samlæser to årgange et givent antal timer. Optimeringen af det fysiske undervisningsmiljø på Hee Skole understøtter kvaliteten af denne undervisning, og inviterer i det hele taget til en mere fleksibel udnyttelse af lokalerne i den daglige undervisning. Skemaet bedes indsendt til jens.ole.koch@rksk.dk senest den 5. april Side 96

97 Opprioritering af folkeskoleområdet. Kære skoleleder Ved budgetlægningen for blev folkeskoleområdet opprioriteret med 6 mio. kr. årligt. I den forbindelse har Børne- og Familieudvalget ønsket at vide, hvilken effekt tildelingen af de ekstra midler har givet. I bedes derfor udfylde dette spørgeskema. Skole Holmsland Skole Hvad er pengene brugt til? (fordel skønsmæssigt i procent) Flere lærertimer Flere pædagogtimer Kursusaktiviteter mv. Undervisningsmidler Sociale arrangementer på skolen Udflugter, studieture mv. Pengene er indgået i den almindelige drift Andet I alt Hvad var især målet? (sæt evt. flere krydser) Styrke det faglige Øge elevernes trivsel niveau X X Skriv gerne flere bemærkninger her: Mindske betydningen af social arv Skabe en mere varieret skoledag Mere bevægelse Den åbne skole Andet Holmsland Skole har benyttet sig af muligheden for at tilbyde flere timer med to lærere. Skolen prioriterer både i indeværende skoleår og tidligere, at ressourcen med to lærere (eller to voksne) anvendes så tidlig i børnenes skoleforløb som muligt. Derfor er ressourcen anvendt på 0. til 4. klassetrin. Anvendelsen af to-lærer og støttelærere er drøftet på personalemøder. Der udarbejdes skriftlige retningslinjer. Udover øget læring og trivsel forventer vi, at lærerne føler at de får mere tid til hver enkelt elev, og de derfor bedre kan honorer de krav der stilles bl.a. til undervisningsdifferentiering. Skemaet bedes indsendt til jens.ole.koch@rksk.dk senest den 5. april Side 97

98 Opprioritering af folkeskoleområdet. Kære skoleleder Ved budgetlægningen for blev folkeskoleområdet opprioriteret med 6 mio. kr. årligt. I den forbindelse har Børne- og Familieudvalget ønsket at vide, hvilken effekt tildelingen af de ekstra midler har givet. I bedes derfor udfylde dette spørgeskema. Skole Hvide Sande Skole Hvad er pengene brugt til? (fordel skønsmæssigt i procent) Flere lærertimer X JA Flere pædagogtimer Kursusaktiviteter mv. Undervisningsmidler Sociale arrangementer på skolen Udflugter, studieture mv. Pengene er indgået i den almindelige drift Andet 1. Vi kører videre med den skemastruktur vi har i dag mht. understøttend e undervisning. Det betyder, at vi forsat vil have ressourcer til motions og bevægelsesbån det samt vores to-lærer timer. REELT vil dette ikke være en mulighed i det EFTERFØLGEN DE skoleår I alt 100 Side 98

99 grundet økonomi. (Færre elever) 2. Herved mener vi også, at intentionen i folkeskolerefor men (den understøttend e undervisning) er tilgodeset. På baggrund af teamenes evalueringer af vores nuværende ordning er det et ønske fra lærerne på årgang at eleverne får 2 timer ugentligt til lektiehjælp. 3. En anden mulighed, som vi vil se nærmere på, er, om vi kan pulje nogle timer til understøttend e undervisning og lave et Side 99

100 setup, hvor der fast er lærere på, og eleverne kan komme over og få ex. et fagligt boost og lign. Det er noget, vi ser på som en mulighed. Hvad var især målet? (sæt evt. flere krydser) Styrke det faglige Øge elevernes trivsel Mindske betydningen af Skabe en mere varieret Mere bevægelse Den åbne skole Andet niveau social arv skoledag X X X X X Skriv gerne flere bemærkninger her: Hvilke effekter har skolen oplevet? Ved at konvertere understøttende undervisning til to-voksen undervisning - er det vores vurdering, at vore elever både opnår større læring, og trives bedre. Hvorfor denne gode effekt? Fordi, at vi bl.a. kan har kunnet tilbyde eleverne undervisning på mindre hold. Det er klart, at det giver bedre mulighed for at nå den enkelte elev og især bedre mulighed for at gøre noget mere for de 20% dårligste og de 20% dygtigste. Samtidig øges chancen for vellykket inklusion betragteligt. Vi kan ligeledes tilbyde eleverne jævnlige konstruktive elevsamtaler med fokus på trivsel, målfastsat læring og formativ evaluering*. *Formativ evaluering skal styrke og stimulere den uddannelsessøgendes faglige udvikling i modsætning til summativ evaluering, der skal afgøre, om en minimumskompetence er opnået svarede til bestået eller ikke-bestået. Skemaet bedes indsendt til jens.ole.koch@rksk.dk senest den 5. april Side 100

101 Opprioritering af folkeskoleområdet. Kære skoleleder Ved budgetlægningen for blev folkeskoleområdet opprioriteret med 6 mio. kr. årligt. I den forbindelse har Børne- og Familieudvalget ønsket at vide, hvilken effekt tildelingen af de ekstra midler har givet. I bedes derfor udfylde dette spørgeskema. Skole Højmark Skole Hvad er pengene brugt til? (fordel skønsmæssigt i procent) Flere lærertimer Flere pædagogtimer Kursusaktiviteter mv. Undervisningsmidler Sociale arrangementer på skolen Udflugter, studieture mv. Pengene er indgået i den almindelige drift 100% 100 Andet I alt Hvad var især målet? (sæt evt. flere krydser) Styrke det faglige Øge elevernes trivsel Mindske betydningen af Skabe en mere varieret Mere bevægelse Den åbne skole Andet niveau social arv skoledag X X X X X Skriv gerne flere bemærkninger her: Vi har valgt, at midlerne skal gå til lærertimer, fordi vi derigennem tilgodeser, at vi har en mere varieret skoledag med plads til bevægelse og inddragelse af lokale foreninger mv., så den åbne skole er en naturlig del af skolen. Alt dette giver øget trivsel hos eleverne og derigennem også mulighed for at nå et højere fagligt niveau. Skemaet bedes indsendt til jens.ole.koch@rksk.dk senest den 5. april Side 101

102 Opprioritering af folkeskoleområdet. Kære skoleleder Ved budgetlægningen for blev folkeskoleområdet opprioriteret med 6 mio. kr. årligt. I den forbindelse har Børne- og Familieudvalget ønsket at vide, hvilken effekt tildelingen af de ekstra midler har givet. I bedes derfor udfylde dette spørgeskema. Skole Kirkeskolen Hvad er pengene brugt til? (fordel skønsmæssigt i procent) Flere lærertimer Flere pædagogtimer Kursusaktiviteter mv. Undervisningsmidler Sociale arrangementer på skolen Udflugter, studieture mv. Pengene er indgået i den almindelige drift Andet I alt Hvad var især målet? (sæt evt. flere krydser) Styrke det faglige Øge elevernes trivsel Mindske betydningen af Skabe en mere varieret niveau social arv skoledag Mere bevægelse Den åbne skole Andet Skriv gerne flere bemærkninger her: En del af pengene blev brugt til at nedsætte den enkelte lærers undervisningstimetal. Skemaet bedes indsendt til jens.ole.koch@rksk.dk senest den 5. april Side 102

103 Opprioritering af folkeskoleområdet. Kære skoleleder Ved budgetlægningen for blev folkeskoleområdet opprioriteret med 6 mio. kr. årligt. I den forbindelse har Børne- og Familieudvalget ønsket at vide, hvilken effekt tildelingen af de ekstra midler har givet. I bedes derfor udfylde dette spørgeskema. Skole Lem Stationsskole Hvad er pengene brugt til? (fordel skønsmæssigt i procent) Flere lærertimer Flere pædagogtimer Kursusaktiviteter mv. Undervisningsmidler 100 I 1. halvår af 2017 blev der køb bogsystemer og Lego Education Sociale arrangementer på skolen Udflugter, studieture mv. Pengene er indgået i den almindelige drift Andet I alt 100 Hvad var især målet? (sæt evt. flere krydser) Styrke det faglige Øge elevernes trivsel Mindske betydningen af niveau social arv X X X Skabe en mere varieret skoledag Mere bevægelse Den åbne skole Andet Skriv gerne flere bemærkninger her: Vi bruger pengene på at køre lærerkræfter til at give de fagligst svageste og de fagligst dygtigste kompetencetimer, således at de kan blive udfordret tilpas. Det kan være i form af kursusforløb eller vejledning og rådgivning for de dygtigste. Skemaet bedes indsendt til jens.ole.koch@rksk.dk senest den 5. april 2018 Side 103

104 Opprioritering af folkeskoleområdet. Kære skoleleder Ved budgetlægningen for blev folkeskoleområdet opprioriteret med 6 mio. kr. årligt. I den forbindelse har Børne- og Familieudvalget ønsket at vide, hvilken effekt tildelingen af de ekstra midler har givet. I bedes derfor udfylde dette spørgeskema. Skole Nr.Vium-Troldhede Skole Hvad er pengene brugt til? (fordel skønsmæssigt i procent) Flere lærertimer Flere pædagogtimer Kursusaktiviteter mv. Undervisningsmidler Sociale arrangementer på skolen Udflugter, studieture mv. Pengene er indgået i den almindelige drift X 100 Andet I alt Hvad var især målet? (sæt evt. flere krydser) Styrke det faglige Øge elevernes trivsel Mindske betydningen af niveau social arv X X X Skabe en mere varieret skoledag Mere bevægelse Den åbne skole Andet Skriv gerne flere bemærkninger her: Nr.Vium-Troldhede Skole har gode erfaringer med fokuseret at anvende ressourcer på understøttelse af pædagogiske aktiviteter og indsatser, der medvirker til vellykket inklusion og trivsel. I forlængelse har skolen anvendt de tildelte midler til at hæve ansættelsesgraden for skolens pædagogiske assistent, så lærerpersonalet i elevtilstedeværelsestiden kan trække på assistentens pædagogiske kompetencer. Skemaet bedes indsendt til jens.ole.koch@rksk.dk senest den 5. april Side 104

105 Opprioritering af folkeskoleområdet. Kære skoleleder Ved budgetlægningen for blev folkeskoleområdet opprioriteret med 6 mio. kr. årligt. I den forbindelse har Børne- og Familieudvalget ønsket at vide, hvilken effekt tildelingen af de ekstra midler har givet. I bedes derfor udfylde dette spørgeskema. Skole Rindum Kjærgård Hvad er pengene brugt til? (fordel skønsmæssigt i procent) Flere lærertimer Flere pædagogtimer Kursusaktiviteter mv. Undervisningsmidler Sociale arrangementer på skolen Udflugter, studieture mv. Pengene er indgået i den almindelige drift Andet I alt Hvad var især målet? (sæt evt. flere krydser) Styrke det faglige niveau x Øge elevernes trivsel Mindske betydningen af social arv x Skabe en mere varieret skoledag Mere bevægelse Den åbne skole Andet Skriv gerne flere bemærkninger her: Skolen har sidste skoleår og indeværende skoleår haft kursusseminar for hele skolens personale på Laugesenshave. Skemaet bedes indsendt til jens.ole.koch@rksk.dk senest den 5. april Side 105

106 Opprioritering af folkeskoleområdet. Kære skoleleder Ved budgetlægningen for blev folkeskoleområdet opprioriteret med 6 mio. kr. årligt. I den forbindelse har Børne- og Familieudvalget ønsket at vide, hvilken effekt tildelingen af de ekstra midler har givet. I bedes derfor udfylde dette spørgeskema. Skole Ringkøbing Skole Hvad er pengene brugt til? (fordel skønsmæssigt i procent) Flere lærertimer Flere pædagogtimer Kursusaktiviteter mv. Undervisningsmidler Sociale arrangementer på skolen Udflugter, studieture mv. Pengene er indgået i den almindelige drift (X) 100 Andet I alt Hvad var især målet? (sæt evt. flere krydser) Styrke det faglige Øge elevernes trivsel Mindske betydningen af Skabe en mere varieret Mere bevægelse Den åbne skole Andet niveau social arv skoledag x x X (musiske løft) X (musiske løft) x Skriv gerne flere bemærkninger her: - Flere hænder i klasserummet tæt på børnene for at opnå bedre differentiering og varieret undervisning - AKT-vejledningen er opprioriteret med ekstra ressourcer til en funktion som sociallærer/trivselslærer - Øget ressourcetimetallet på alle årgange så f.eks. timer med flere klasser til en lærer er minimeret - Stjerne og trænehold indskoling og mellemtrin - Det musiske løft hvor vi konkret har givet en del timer til at der støttes op med musik og bevægelse gennem hele skolen. Vi har dermed oplevet følgende effekt: - De børn som har ekstra udfordringer, har via vores stjernehold fået et pusterum og her oparbejdet egenskaber så de kan forblive i almendelen. - Vores faglige træningshold er blevet udbygget og kvalificeret. Side 106

107 - Skoledagen er levet mere varieret ift. det musiske løft. - Sygefraværet i vores personalegruppe er dalende (førhen stigende), hvilket kunne skyldes det faktum, at vi har satset på at hjælpe hinanden ift. børn med massive udfordringer. Skemaet bedes indsendt til jens.ole.koch@rksk.dk senest den 5. april Side 107

108 Opprioritering af folkeskoleområdet. Kære skoleleder Ved budgetlægningen for blev folkeskoleområdet opprioriteret med 6 mio. kr. årligt. I den forbindelse har Børne- og Familieudvalget ønsket at vide, hvilken effekt tildelingen af de ekstra midler har givet. I bedes derfor udfylde dette spørgeskema. Skole Rækker Mølle Skolen Hvad er pengene brugt til? (fordel skønsmæssigt i procent) Flere lærertimer Flere pædagogtimer Kursusaktiviteter mv. Undervisningsmidler Sociale arrangementer på skolen Udflugter, studieture mv. Pengene er indgået i den almindelige drift Andet I alt Hvad var især målet? (sæt evt. flere krydser) Styrke det faglige Øge elevernes trivsel niveau X X Skriv gerne flere bemærkninger her: Mindske betydningen af social arv Skabe en mere varieret skoledag Mere bevægelse Den åbne skole Andet Rækker Mølle Skolen har benyttet sig af muligheden for at tilbyde flere timer med to lærere. Skolen prioriterer både i indeværende skoleår og tidligere, at ressourcen med to lærere (eller to voksne) anvendes så tidlig i børnenes skoleforløb som muligt. Derfor er ressourcen anvendt på 0. til 4. klassetrin Der udarbejdes skriftlige retningslinjer for anvendelsen af timerne. Udover øget læring og trivsel forventer vi, at lærerne føler at de får mere tid til hver enkelt elev, og de derfor bedre kan honorer de krav der stilles bl.a. til undervisningsdifferentiering. Anvendelsen af to-lærer og støttelærere er et lokal DBA-indsatsområde. Der er blevet evalueret i forbindelse med DBA opsamling, og skolen har, ud over nationale test, lavet egen dataindsamling omkring medarbejder trivsel. Resultaterne er drøftet på personale- og skolebestyrelsesmøder. Side 108

109 Opprioritering af folkeskoleområdet. Kære skoleleder Ved budgetlægningen for blev folkeskoleområdet opprioriteret med 6 mio. kr. årligt. I den forbindelse har Børne- og Familieudvalget ønsket at vide, hvilken effekt tildelingen af de ekstra midler har givet. I bedes derfor udfylde dette spørgeskema. Skole Skjernåskolen Hvad er pengene brugt til? (fordel skønsmæssigt i procent) Flere lærertimer Flere pædagogtimer Kursusaktiviteter mv. Undervisningsmidler Sociale arrangementer på skolen Udflugter, studieture mv. Pengene er indgået i den almindelige drift Andet 100% 100 I alt Hvad var især målet? (sæt evt. flere krydser) Styrke det faglige niveau X Øge elevernes trivsel Mindske betydningen af social arv Skabe en mere varieret skoledag X Mere bevægelse Den åbne skole Andet Skriv gerne flere bemærkninger her: Midlerne skal anvendes 100% indkøb af IT til udvikling og styrkelse af elevernes læring og udvikling. Alle midlerne er endnu ikke anvendt grundet udviklingsarbejde i forbindelse med implementering af IT i undervisningen på skolen, samt uddeling af enheder i form af IPAD s og PC som del af ITstrategien. PLC vurdere løbende på nye indkøb til styrkelse af elevernes læring og udvikling. Skemaet bedes indsendt til jens.ole.koch@rksk.dk senest den 5. april Side 109

110 Opprioritering af folkeskoleområdet. Kære skoleleder Ved budgetlægningen for blev folkeskoleområdet opprioriteret med 6 mio. kr. årligt. I den forbindelse har Børne- og Familieudvalget ønsket at vide, hvilken effekt tildelingen af de ekstra midler har givet. I bedes derfor udfylde dette spørgeskema. Skole Spjald Skole og Specialcenter Øst Hvad er pengene brugt til? (fordel skønsmæssigt i procent) Flere lærertimer Flere pædagogtimer Kursusaktiviteter mv. Undervisningsmidler Sociale arrangementer på skolen Udflugter, studieture mv. Pengene er indgået i den almindelige drift Andet I alt Hvad var især målet? (sæt evt. flere krydser) Styrke det faglige Øge elevernes trivsel Mindske betydningen af Skabe en mere varieret Mere bevægelse Den åbne skole Andet niveau social arv skoledag X X X X X Skriv gerne flere bemærkninger her: Skemaet bedes indsendt til jens.ole.koch@rksk.dk senest den 5. april Side 110

111 Opprioritering af folkeskoleområdet. Kære skoleleder Ved budgetlægningen for blev folkeskoleområdet opprioriteret med 6 mio. kr. årligt. I den forbindelse har Børne- og Familieudvalget ønsket at vide, hvilken effekt tildelingen af de ekstra midler har givet. I bedes derfor udfylde dette spørgeskema. Skole Stauning Skole Hvad er pengene brugt til? (fordel skønsmæssigt i procent) Flere lærertimer Flere pædagogtimer Kursusaktiviteter mv. Undervisningsmidler Sociale arrangementer på skolen Udflugter, studieture mv. Pengene er indgået i den almindelige drift Andet I alt Hvad var især målet? (sæt evt. flere krydser) Styrke det faglige niveau x Øge elevernes trivsel Mindske betydningen af social arv Skabe en mere varieret skoledag Mere bevægelse Den åbne skole Andet Skriv gerne flere bemærkninger her: Dansklærerne har været tildelt en indsatstime om ugen med fokus på børn med læse/stave vanskeligheder eller udfordring af dygtige elever. Minimum to gange årligt skal der i samtale med den enkelte elev opstilles danskfaglige mål. Der følges løbende op på, om eleven når sine mål. Med det nye tiltag vil vi prioritere en tidlig indsats overfor elever med udfordringer, ligesom vi vil forsøge at blive bedre til at tilgodese og udfordre de elever, som er dygtige. Vi har netop evalueret tiltaget, og dansklærerne fortæller, at de har været rigtig glade for a have mulighed for, i samspil med eleven, at opstille mål for faglig progression. Det har tidligere været en udfordring, at kunne nå at opstille og evaluere på mål i forhold til alle elever. Dansklærerne fortæller videre, at det har været godt at arbejde med synlige mål, også i forhold til at gøre eleven bevidst om egne fremskridt. Side 111

112 Opprioritering af folkeskoleområdet. Kære skoleleder Ved budgetlægningen for blev folkeskoleområdet opprioriteret med 6 mio. kr. årligt. I den forbindelse har Børne- og Familieudvalget ønsket at vide, hvilken effekt tildelingen af de ekstra midler har givet. I bedes derfor udfylde dette spørgeskema. Skole Tarm Skole Hvad er pengene brugt til? (fordel skønsmæssigt i procent) Flere lærertimer Flere pædagogtimer Kursusaktiviteter mv. Undervisningsmidler Sociale arrangementer på skolen Udflugter, studieture mv. Pengene er indgået i den almindelige drift Andet I alt Hvad var især målet? (sæt evt. flere krydser) Styrke det faglige Øge elevernes trivsel Mindske betydningen af niveau social arv X X X Skabe en mere varieret skoledag Mere bevægelse Den åbne skole Andet Skriv gerne flere bemærkninger her: DET FAGLIGE NIVEAU: Vi har konsekvent gået efter at øge fagligheden ved t udbygge tilbud om læse- og talløft samt andre turboforløb i dansk og matematik. ØGET TRIVSEL: Vi har konsekvent gået efter at give elever flere muligheder for at blive mødt med individuelle trivsels- og læringstilbud (pusterummet, to-lærerordninger) MINDSKET SOCIAL ARV: De to førstnævnte tilbud er især rettet mod de af vore elever, der har en tung social bagage vi kan iagttage, at denne gruppe tiltager i omfang. Skemaet bedes indsendt til jens.ole.koch@rksk.dk senest den 5. april 2018 Side 112

113 Opprioritering af folkeskoleområdet. Kære skoleleder Ved budgetlægningen for blev folkeskoleområdet opprioriteret med 6 mio. kr. årligt. I den forbindelse har Børne- og Familieudvalget ønsket at vide, hvilken effekt tildelingen af de ekstra midler har givet. I bedes derfor udfylde dette spørgeskema. Skole Tim skole Hvad er pengene brugt til? (fordel skønsmæssigt i procent) Flere lærertimer Flere pædagogtimer Kursusaktiviteter mv. Undervisningsmidler Sociale arrangementer på skolen Udflugter, studieture mv. Pengene er indgået i den almindelige drift 100% 100 Andet I alt Hvad var især målet? (sæt evt. flere krydser) Styrke det faglige Øge elevernes trivsel Mindske betydningen af niveau social arv X X X Skabe en mere varieret skoledag Mere bevægelse Den åbne skole Andet Skriv gerne flere bemærkninger her: Vi har brugt alle pengene som et tilskud til at ansætte en skolepædagog, hvis primære opgave er at arbejde med elevernes trivsel for her igennem at styrke fagligheden. Skolepædagogen aflaster lærerne, så de får bedre tid til at arbejde med det fag-faglige. Det er svært at måle den direkte effekt, men et slag på tasken vil være, at skolepædagogen har været kraftigt medvirkende til, at vi i min. 2 tilfælde har kunnet fastholde elever i normalområdet. Side 113

114 Opprioritering af folkeskoleområdet. Kære skoleleder Ved budgetlægningen for blev folkeskoleområdet opprioriteret med 6 mio. kr. årligt. I den forbindelse har Børne- og Familieudvalget ønsket at vide, hvilken effekt tildelingen af de ekstra midler har givet. I bedes derfor udfylde dette spørgeskema. Skole Videbæk Skole Hvad er pengene brugt til? (fordel skønsmæssigt i procent) Flere lærertimer Flere pædagogtimer Kursusaktiviteter mv. Undervisningsmidler Sociale arrangementer på skolen Udflugter, studieture mv. Pengene er indgået i den almindelige drift Andet I alt Hvad var især målet? (sæt evt. flere krydser) Styrke det faglige Øge elevernes trivsel Mindske betydningen af Skabe en mere varieret Mere bevægelse Den åbne skole Andet niveau social arv skoledag x x x Flere lærere i klasserne med mulighed for holddeling. Skriv gerne flere bemærkninger her: Side 114

115 Opprioritering af folkeskoleområdet. Kære skoleleder Ved budgetlægningen for blev folkeskoleområdet opprioriteret med 6 mio. kr. årligt. I den forbindelse har Børne- og Familieudvalget ønsket at vide, hvilken effekt tildelingen af de ekstra midler har givet. I bedes derfor udfylde dette spørgeskema. Skole Vorgod-Barde Skole Hvad er pengene brugt til? (fordel skønsmæssigt i procent) Flere lærertimer Flere pædagogtimer Kursusaktiviteter mv. Undervisningsmidler Sociale arrangementer på skolen Udflugter, studieture mv. Pengene er indgået i den almindelige drift 40% 35% 15% 100 Andet I alt Hvad var især målet? (sæt evt. flere krydser) Styrke det faglige Øge elevernes trivsel Mindske betydningen af Skabe en mere varieret Mere bevægelse Den åbne skole Andet niveau social arv skoledag X X X* Skriv gerne flere bemærkninger her: * På Vorgod-Barde Skole købes der vikarer udefra: Dette sikrer, at det faste personale kan regne med deres forberedelsestid, og derved have tid og ro til at forberede god og spændende undervisning. - Der er et lavt fravær blandt lærerne, og derved er der kontinuitet i elevernes skolehverdag. Vorgod-Barde er i indeværende skoleår begyndt at implementere PALS Desuden er der brugt en stor andel af midlerne til at have flere varme hænder i skolehverdagen både i forhold til inklusion, men også mulighed for at udfordre elevernes faglige niveau. Skemaet bedes indsendt til jens.ole.koch@rksk.dk senest den 5. april 2018 Side 115

116 Opprioritering af folkeskoleområdet. Kære skoleleder Ved budgetlægningen for blev folkeskoleområdet opprioriteret med 6 mio. kr. årligt. I den forbindelse har Børne- og Familieudvalget ønsket at vide, hvilken effekt tildelingen af de ekstra midler har givet. I bedes derfor udfylde dette spørgeskema. Skole Ådum Børneunivers Hvad er pengene brugt til? (fordel skønsmæssigt i procent) Flere lærertimer Flere pædagogtimer Kursusaktiviteter mv. Undervisningsmidler Sociale arrangementer på skolen Udflugter, studieture mv. Pengene er indgået i den almindelige drift Andet I alt Hvad var især målet? (sæt evt. flere krydser) Styrke det faglige niveau Øge elevernes trivsel Mindske betydningen af social arv Skabe en mere varieret skoledag Mere bevægelse Den åbne skole Andet + + Skriv gerne flere bemærkninger her: Hensigten med de ekstra midler var at styrke undervisningen af vore tosprogede elever. Dem har vi pt 3 af i indskolingen, og flere står på spring i børnehaven. Den lærer, der fra starten af skoleåret, varetog danskundervisningen, havde jeg fundet et diplom modul til, som omhandlede undervisning af tosprogede. Læreren var nyuddannet. Kravet fra VIA er, at man har erfaring i mindst 2 år. Og det krav kunne jeg ikke påvirke. I stedet har jeg tildelt den samlæste indskolingsklasse to lærer ordning i dansk i ¾ år. Ud over hovedformålet med beløbet havde jeg reserveret en mindre portion til ture i Naturens Rige Side 116

117

118 Skole Antal uddannede fuldtidsansatte Antal uuddannede fuldtidsansatte Fuldtidsansatte i alt %-vis uuddannede fuldtidsansatte Alkjærskolen 31,0 0,0 31,0 0,0 Amagerskolen 21,1 4,2 25,3 16,5 Specialcenter Syd 10,6 2,7 10,6 25,0 Bork Skole 5,9 1,0 5,9 17,1 Borris Skole 9,8 0,0 9,8 0,0 Faster Skole 8,5 0,6 8,5 7,0 Fjelstervang Skole 6,6 0,1 6,6 1,0 Hee Skole 7,0 0,1 7,0 1,5 Holmsland Skole 7,7 1,0 7,7 13,1 Hvide Sande Skole 27,7 0,3 27,7 1,0 Højmark Skole 7,3 0,0 7,3 0,0 Kirkeskolen 38,9 3,8 38,9 9,7 Lem Stationsskole 19,5 0,0 19,5 0,0 Nr. Vium Troldhede 7,5 0,0 7,5 0,6 Rindum Kjærgaard 19,6 0,0 19,6 0,0 Ringkøbing Skole 60,1 2,1 60,1 3,6 Specialcenter Vest 8,0 1,0 8,0 12,5 Rækker Mølle Skolen 11,8 0,0 11,8 0,0 Skjernåskolen 30,6 1,2 30,6 3,8 Spjald Skole 23,5 0,0 23,5 0,0 Specialcenter Øst 7,1 1,0 7,1 14,2 Stauning Skole 9,8 1,0 9,8 10,2 Tarm Skole 42,9 2,9 42,9 6,8 Tim Skole 19,4 0,0 19,4 0,0 Videbæk Skole 37,3 4,4 37,3 11,7 Vorgod Barde Skole 10,9 1,0 10,9 9,2 Ådum Skole 8,8 0,0 8,8 0,0 I alt ,6 28,2 502,8 5,6 I alt ,0 27,3 534,3 5,1 edoc Side 118

119

120 Lærernes bopæl pr. 14. marts % 21% 73% I Ringkøbing-Skjern Kommune I nabokommuner I øvrige kommuner Side 120

121

122 Skole Antal uddannede fuldtidsansatte Antal uuddannede fuldtidsansatte Fuldtidsansatte i alt %-vis uuddannede fuldtidsansatte Generelle rekrutteringsproblemer (Bemærkninger fra skolelederne) Alkjærskolen 31,0 0,0 31,0 0,0 Alkjærskolen har ikke søgt lærere siden omkring sommerferien Dengang lykkedes det. Amagerskolen 21,1 4,2 25,3 16,5 Det er mit indtryk, at det har været en udfordring. Vores udfordring, som førte til, at vi ansatte lærere uden uddannelse var, at vi på daværende tidspunkt ikke kunne få lærere til de fag, vi manglede at få dækket. Men vi kunne ansætte personale med stor faglig viden. Vi løste det ved at lave aftaler med dem om at tage læreruddannelsen. Den sidste lærerstilling, vi havde opslået, var andre fag der var der et lille udvalg af kompetente ansøgere. Specialcenter Syd 10,6 2,7 10,6 25,0 Bork Skole 5,9 1,0 5,9 17,1 Min vurdering er, at vi har rekrutteringsproblemer. Ikke på den måde, at vi ikke kan få dækket fagene ind. Men vi oplever at ansøgere ofte springer fra, når de bliver indkaldt til samtale. Sidst havde vi 18 ansøgere til en fast lærerstilling, heraf 16 uddannede. Tidligere har vi haft flere ansøgere. Borris Skole 9,8 0,0 9,8 0,0 Jeg har pt et stillingsopslag på jobnet til en ledig lærerstilling. Lige nu er der 27 ansøgere. Der er en del, der ikke er uddannet lærer eller som søger stillingen på trods af stor geografiske afstand til skolen. Dette er generelt et kendetræk de gange jeg har søgt. Faster Skole 8,5 0,6 8,5 7,0 På Faster Skole oplever vi ikke rekrutteringsproblemer; vi ansætter dog heller ikke så tit. Fjelstervang Skole 6,6 0,1 6,6 1,0 Jeg har endnu ikke prøvet at rekruttere til en ordinær lærerstilling. Vi har ikke længere lærere ansat uden uddannelse. edoc Side 122

123 Hee Skole 7,0 0,1 7,0 1,5 Hee Skole har tidligere oplevet, at det var en udfordring at kunne rekruttere lærere med de rette fagfaglige undervisningskompetencer (hos os har udfordringen været at få dækket de naturvidenskabelige fag: matematik og n/t) OG samtidigt ikke gå på kompromis med andre kvalitative kompetencer (klasserumsledelse, evne til at danne relationer, didaktiske kompetencer, formidlingsevne, smittende engagement/ motivation, robusthed, humor, samarbejdsevne.) - der også er afgørende for at styrke elevernes læring og trivsel. Aktuelt har vi lærerne med de ønskede faglige kvalifikationer og personlige/sociale kompetencer, - og så er vi måske også blevet bedre til at give plads til at kompetencer løbende skal udvikles gennem praksis(erfaring) og samarbejde. Holmsland Skole 7,7 1,0 7,7 13,1 Har ikke været lige her så længe, men jeg tænker, at men oplever et generelt rekrutteringsproblem. Hvide Sande Skole 27,7 0,3 27,7 1,0 På Hvide Sande Skole oplever vi ikke rekrutteringsproblemer. Højmark Skole 7,3 0,0 7,3 0,0 Vi har indtil nu ikke haft rekrutteringsproblemer. Kirkeskolen 38,9 3,8 38,9 9,7 Det kommer an på, hvilke fag vi gerne skal have dækket. Generelt har vi ikke haft de store problemer med rekruttering Lem Stationsskole 19,5 0,0 19,5 0,0 Sidst vi søgte lærere var til dette skoleår. Vi gjorde brug af video på Facebook produceret af en professionel det gjorde en stor forskel på ansøger feltet. Vi havde godt og vel 20 kvalificerede ansøger til 2 stillinger. Ellers har det været lidt tyndt med 5-7 ansøger til 1 stilling, men der har været læreruddannede at få. Nr. Vium Troldhede 7,5 0,0 7,5 0,6 I vores tilfælde har vi ikke generelt oplevet problemer med at finde kvalificeret personale. Det er dog også ved at være flere år siden, at vi har fastansat nyt lærerpersonale. Rindum Kjærgaard 19,6 0,0 19,6 0,0 Vi oplever p.t. ikke rekrutteringsproblemer i forhold til lærere og pædagoger. Har ind imellem haft det i forhold til lærere. Ringkøbing Skole 60,1 2,1 60,1 3,6 I de 8 måneder jeg har været leder, har jeg ansat tre lærere. Der har generelt været ok med ansøgere. Rekrutteringsproblemer vil jeg ikke direkte mene, vi har. edoc Side 123

124 Specialcenter Vest 8,0 1,0 8,0 12,5 Rækker Mølle 11,8 0,0 11,8 0,0 Jeg har ikke indtrykket af, at det har været svært at få uddannet lærer ansat. Skolen Skjernåskolen 30,6 1,2 30,6 3,8 Vi oplever ikke generelle rekrutteringsudfordringer i forhold til ansøgere med læreruddannelse, men mangler ofte, men naturligt, kandidater med specifik viden på vores område. Spjald Skole 23,5 0,0 23,5 0,0 Nej vi oplever ikke generelle rekrutteringsproblemer. Specialcenter Øst 7,1 1,0 7,1 14,2 Stauning Skole 9,8 1,0 9,8 10,2 Nej Tarm Skole 42,9 2,9 42,9 6,8 Vi har flere gange oplevet at have rekrutteringsproblemer især når der opslås barselsvikariater, når der søges efter specifikke faglige kompetencer, og når der ansøges midt i et skoleår. Vi har de bedste rekrutteringsvilkår i forårsperioden. Tim Skole 19,4 0,0 19,4 0,0 Det er svært at svare éntydigt på, da det kommer helt an på, hvor specialiseret en lærer, vi søger. Vi har de seneste år ikke haft rekrutteringsproblemer, når vi snakker de mere almindelige skolefag som dansk, matematik og engelsk. Hvis det ikke er lykkes at finde en uddannet lærer har vi selv uddannet i de fag, vi har haft behov for. Så svaret må være nej og ja. Videbæk Skole 37,3 4,4 37,3 11,7 Det er meget afhængigt af, hvilke fag jeg søger. Musik, tysk og fysik kan være en udfordring at få besat. Vorgod Barde Skole 10,9 1,0 10,9 9,2 Det afhænger meget af, hvad det er for en fag-kombination, der søges. Fysik-, tysk- og musiklærere er eftertragtede. Ådum Skole 8,8 0,0 8,8 0,0 Ved mange stillingsopslag over de sidste år, har jeg fået flere ansøgninger både fra uddannede og ikke uddannede. Jeg har haft succesfulde ansættelser med de rette faglige kvalifikationer. Så det er mig ikke muligt at svare entydigt på spørgsmålet. I alt ,6 28,2 502,8 5,6 I alt ,0 27,3 534,3 5,1 edoc Side 124

125

126 Returadresse Dagtilbud og Undervisning Dyrvigsvej 9, 6920 Videbæk Sagsbehandler Ellen Balleby Direkte telefon E-post Dato 9. april 2018 Sagsnummer Referat fra orienteringsmødet i Ådum den 21. marts 2018 Onsdag den 21. marts 2018 blev der holdt orienteringsmøde i Ådum, med deltagelse af repræsentanter fra Børne- og Familieudvalget, skolebestyrelsen, forældrebestyrelsen ved Ådum Børneunivers og skoleleder Helle Grønkjær og lederen af dagtilbuddet Susanne Johansen. Efter en indledende præsentationsrunde blev der givet præsentationer af de gennemførte og planlagte initiativer, der skal få børnefamilier til at vælge bosætning i Ådum skoledistrikt, eller en benyttelse af Ådum Børneunivers. Der henvises til bilag for information om initiativer. Formanden for Børne- og Familieudvalget Trine Ørskov gjorde rede for, at Byrådets drøftelser om skolestørrelse og dermed struktur, er løftet ud af Børne- og Familieudvalget og vil blive en del af arbejdet med landdistriktspolitikken. Denne forventes udarbejdes sammen med Byrådets øvrige politikker, der vedtages i april Det blev aftalt, at der afholdes et tilsvarende møde om et år. Referent: Flemming Nielsen Åbnings- og telefontider Mandag Tirsdag-fredag Side 126

127

128 Side 128

129 Side 129

130 Side 130

131 Side 131

132 Side 132

133 Side 133

134 Side 134

135 Side 135

136

137 Side 137

138 Side 138