Notat. Evaluering Akutteam Kvalitative interviews

Transkript

1 Notat Evaluering Akutteam Kvalitative interviews Skanderborg Kommune November 2014

2 0. Baggrund Skanderborg Kommune, Fagsekretariatet Ældre og Handicap, har anmodet MUUSMANN om at bidrage til evalueringen af en ny specialenhed, Akutteamet. Baggrunden for etablering af Akutteamet er, at Skanderborg Kommune ønsker at forebygge forebyggelige indlæggelser og genindlæggelser samt medvirke til endnu kortere behandlingsforløb på hospitalerne ved hjælp af et øget akutberedskab i Skanderborg Kommune. Kommunalbestyrelsen har som et led i budgetaftalen besluttet at afsætte 1,6 mio. kr. i 2 år til etablering af den kommunale akutfunktion. Det er et politisk ønske, at Akutteamet skal skabe øget tryghed hos målgruppen ved at blive behandlet i eget hjem og opleve dette som et kvalitetsløft. Formålet med projektet er: Kvalitet for borgerne og økonomisk gevinst Flere tilfredse og trygge ældre Fleksibilitet og kvalitetsløft ved behandling i eget hjem Færre hospitalsindlæggelser og genindlæggelser Større synlighed og transparens ift. kommunens indsatser over for de praktiserende læger Det er forventningen, at der vil være en økonomisk gevinst ved at etablere Akutteamet dels ved en reducering af de kommunale medfinansieringsudgifter og dels ved en forventning om, at der er færre udgifter forbundet med behandling af borgere i eget hjem. Målet med evalueringen er ikke kun at finde ud af, om den ønskede effekt er nået, men også hvornår indsatsen virker og hvordan. I det perspektiv vil evalueringen af Akutteamet have et procesorienteret fokus og således monitorere og dokumentere, hvad der sker i forløbet mellem indsatsen og den evaluerede effekt. For at kunne vurdere effekten, er det nødvendigt med en før- og slutevaluering. De to evalueringer bør så vidt muligt være lige omfattende og følge samme metode. I løbet af projektperioden er der samtidig blevet foretaget evalueringsmæssige nedslag i forhold til de opstillede indikatorer. Nærværende notat har til formål, på baggrund af kvalitative interviews med borgere, pårørende og hjemmesygeplejersker, at bidrage til evalueringen, herunder at bidrage til vurdering af målopfyldelse for de valgte indikatorer i hhv. før-situationen og efter-situationen samt udviklingen fra før til efter. Notatet samler på baggrund af de afholdte interviews op på de indhøstede erfaringer og anbefaler fremadrettede tiltag. Disse erfaringer og anbefalinger skal dog indgå i en større sammenhæng, hvor de øvrige kvalitative interviews, evalueringsmæssige nedslag og kvantitative data indgår. Om MUUSMANN A/S MUUSMANN A/S er et selvstændigt konsulentfirma, der har eksisteret siden 2001 og ejes af en række partnere, som også er medarbejdere i virksomheden. MUUSMANN A/S CVR Palægade 3, 2.tv., 1261 København K Telefon Web-site: 2

3 Indholdsfortegnelse 0. Baggrund Overordnede konklusioner Anbefalinger Design, tilgang og metode Interviewpersoner Udvælgelseskriterier Interviewpersoner Før-måling Interviewpersoner Efter-måling Borgernes erfaringer De pårørendes erfaringer Hjemmesygeplejens erfaringer Bilag: 1. Interviewguide, borgere 2. Interviewguide, pårørende 3. Interviewguide, hjemmesygeplejersker Tabeller: Tabel 1: Forskellige interessenter/forskellige behov: Side 5 Tabel 2: Interviewpersoner 2013: Side 8 Tabel 3: Interviewpersoner 2014: Side 9 Tabel 4: Fordele og ulemper ved at blive behandlet hjemme (borgere): Side 10 Tabel 5: Fordele og ulemper ved at blive behandlet hjemme (pårørende): Side 12 Tabel 6: Fordele og ulemper ved Akutteam i hhv og 2014 (sygeplejersker): Side 14 Notatets opbygning: Notatet består, udover ovenstående baggrundsafsnit, af et resume, der er udformet som syv overordnede konklusioner efterfulgt af afsnittet med MUUSMANNs afledte anbefalinger. Derefter følger et kort afsnit om den kvalitative metodiske tilgang. Afsnit 4 er en gennemgang af de interviewpersoner, der har deltaget i undersøgelsen. Interviewpersonerne er anonymiseret. I afsnit 5 7 gennemgås hhv. borgerne, de pårørende og hjemmesygeplejerskernes erfaringer med og holdninger til Akutteamet. 3

4 1. Overordnede konklusioner Notatets resume er udarbejdet som 7 overordnede konklusioner, der gennemgås i dette afsnit: 1) Tilfredsheden med Akutteamets arbejde og indsatser er udtalte! Eksemplerne fra de kvalitative interviews viser: a) at indlæggelser er blevet undgået, og at nogle borgere har fået mulighed for at blive tidligere udskrevet b) at muligheden for at kunne blive hjemme eller komme hjem værdsættes meget højt af både de berørte borgere og deres pårørende c) at der opleves en høj grad af tryghed i hjemmet, bl.a. fordi hjemmeplejens indsats opleves professionel, sammenhængende, velkoordineret og af en høj kvalitet. Det bliver i den forbindelse fremhævet, at den højere grad af fleksibilitet, nærvær og ro, som hjemmeplejens personale udstråler, af borgere og pårørende opleves som væsensforskelligt fra det, de oplever på sygehusene. 2) Der har desuden kunnet identificeres nogle positive bieffekter af muligheden for behandling i hjemmet, der særligt vedrører de pårørende: De nærmeste pårørende har i højere grad mulighed for at passe deres arbejde, når den syge borger er hjemme. Samtidig har de pårørende - og venner og bekendte i det hele taget - i langt højere grad mulighed for at besøge borgerne, og på den måde bidrage til borgerens oplevelse af tryghed og tilfredshed. Den tid, de pårørende har til rådighed, kan således bruges på konstruktiv hjælp og besøg i hjemmet, frem for på transporttid til og fra samt frustration over hospitalerne. 3) Blandt flere af de borgere og pårørende vi har interviewet, har der ikke været en bevidsthed om, at Akutteamet findes. Men i deres beskrivelser af hjemmesygeplejens arbejde og ved hjælp af konkrete eksempler, har det været muligt at identificere Akutsygeplejens bidrag til indsatsen, som vurderes yderst værdifuld. 4) Det giver ikke væsentlig mening at sondre mellem før- og efter-måling i forhold til borgere og pårørende. Der kan ikke identificeres nogen forskel på holdning og/eller oplevelse blandt de borgere og pårørende, der har haft kontakt med akutteamet i hhv og Blandt de borgere og pårørende, vi har interviewet i 2014, kan der spores en større bevidsthed om Akutteamet, end der var i Antallet af interviewpersoner er dog så lavt, at det kan være svært at vurdere, om det er en tilfældighed. 5) Blandt personalet kan der spores en større begejstring og accept i 2014 end i I 2013 anerkendte de interviewede sygeplejersker Akutteamet, men de var lidt skeptiske over tiltaget, fordi de manglede at se resultater i praksis, endnu ikke havde helt styr på, hvordan Akutteamet kunne bidrage, og de følte sig også lidt truet på deres faglighed. Denne skepsis er manet i jorden i I 2014 fremhæver hjemmesygeplejerskerne særligt den sparring, de oplever at have med Akutteamet, ligesom de oplever det som meget positivt, at Akutteamet kan aflaste dem i akut opståede situationer, tilse en borger eller hente medicin, at Akutteamet sikrer en højere grad af ensretning i opgaveløsningen samt medvirker til en generel opgradering og kompetenceudvikling i hjemmeplejen. 6) Det kan på baggrund af de afviklede kvalitative interviews være vanskeligt med sikkerhed at kunne konkludere, om der er opnået en større synlighed og transparens i forhold til kommunens indsatser over for de praktiserende læger. Dog kan det konstateres, at hvor kun den 4

5 ene af de borgere, der blev interviewet i 2013, var blevet henvist til Akutteamet af egen læge, så var det to i 2014, derudover havde vagtlægen henvist til Akutteamet i ét tilfælde i ) Endelig kan det konkluderes, at forskellige interessenter ikke overraskende har forskellige behov, hvilket sammenfattes i Tabel 1. De forskellige behov som hhv. borgere, pårørende og hjemmesygeplejersker har, kan identificeres på baggrund af de afviklede interviews. Der ud over er forvaltning/politisk niveau og praktiserende læger tilføjet. Forvaltningen og det politiske niveau er i undersøgelsen repræsenteret på den måde, at det er herfra projektets succeskriterier kommer. De praktiserende læger er fraværende i såvel opdrag som undersøgelse, hvorfor deres behov er udledt på baggrund af de konkrete eksempler, den kvalitative undersøgelse beror på. Det må naturligvis tages med forbehold, eftersom de praktiserende læger ikke er blevet spurgt. Det kunne dog være relevant at afdække de praktiserende lægers holdninger, oplevelser og behov i en eventuelt opfølgende undersøgelse. Tabel 1: Forskellige interessenter/forskellige behov Borgere Pårørende Hjemmesygepleje Forvaltning /politisk niveau At kunne blive i eget hjem! Ikke at være til besvær for deres pårørende Muligheden for at venner og familie kan kigge forbi Oplevelsen af at aftaler bliver overholdt og kan ændres (fleksibilitet) Oplevelsen af et roligt og professionelt personale, der er til at få fat på og som kommer hurtigt Tryghed i forhold til deres pårørendes pleje, herunder muligheden for at kunne komme i kontakt med personale Muligheden for at kunne passe arbejde Muligheden for at kunne besøge den syge og kunne hjælpe i et omfang, der passer dem Oplevelsen af at aftaler bliver overholdt Oplevelsen af professionalisme og høj kvalitet Kompetenceløft med Akutteamet tages opgaver hjem til hjemmeplejen generelt, hvorfor alle sygeplejersker opgraderes fagligt Sparring om akutte, komplekse og nye opgaver Sikkerhed i opgaveløsning, herunder tydelige instrukser Fortsat at komme hos borgerne, herunder transparens i arbejdsdeling og overdragelse af opgaver/borgere Hjælp i akut opståede situationer, hvor hjemmesygeplejersken er lånt og fx ikke kan komme ud til borgeren eller hente medicin eller hjælpemidler Praktiserende læger Økonomisk gevinst Personale, der kan rykke ud til borgeren, når de ikke selv kan Færre indlæggelser og genindlæggelser Flere tilfredse og trygge ældre Fleksibilitet og kvalitetsløft ved behandling i eget hjem Større synlighed og transparens ift. kommunens indsatser over for de praktiserende læger Personale, der kan blive ved borgeren i hjemmet Personale, der påtager sig en tovholder opgave Personale, der kan håndtere medicin i hjemmet Personale, der kan håndtere behandlingsopgaver i hjemmet, fx I/V, der bliver for store og tunge i en lægepraksis 5

6 2. Anbefalinger Denne evaluering er iværksat med henblik på at vurdere, om de succeskriterier, der var opsat i forbindelse med Akutteamets oprettelse, er blevet opnået. Det er i den forbindelse væsentligt at bemærke, at der kan være modstridende konklusioner og anbefalinger på baggrund af hhv. de kvantitative og kvalitative data. Dette vil blive håndteret i den samlede sagsfremstilling. På baggrund af den kvalitative undersøgelse anbefaler MUUSMANN: At Akutteamet bevares, eller at projektperioden som minimum forlænges, hvis der er behov for yderligere dokumentation. Det har i forbindelse med de kvalitative interviews ikke været muligt at identificere nogen form for utilfredshed med det, der opleves som en væsentlig bedre mulighed for at kunne blive i hjemmet frem for at blive indlagt. Der skal fortsat være fokus på kommunikationen om Akutteamet, herunder udbredelse af viden om, hvornår Akutteamet kan træffes, samt hvilke opgaver de kan/ikke kan påtage sig. Det er særligt vigtigt i forhold til hjemmeplejen og de praktiserende læger. Det er ikke væsentligt, om borgerne og de pårørende kan skelne mellem Akutteam og hjemmesygepleje. Det er flot, at overgangene og koordineringen forløber så fint, at de ikke skelner. I forlængelse af ovenstående er det vigtigt fortsat at prioritere muligheden for tværfaglige møder og sparring mellem hjemmesygeplejersker og Akutteamet, så den kontinuerlige dialog og det gensidige kendskab sikres. Det kunne være relevant at foretage en opfølgende undersøgelse, hvor de praktiserende læger bliver spurgt om deres oplevelser og holdninger. Dette kunne afdække, om der er forskel i kendskab til og benyttelse af Akutteam fra læge til læge, ligesom det kunne identificere eventuelle forbedringsforslag fra en vigtig samarbejdspart. Endelig kunne det i forbindelse med en eventuel opfølgende undersøgelse anbefales, at en kvalitativ undersøgelse blev suppleret med en observation af Akutteamet, dette vil dels sikre repræsentativitet og neutralitet i forhold til udvælgelse af interviewpersoner, dels imødekomme den udfordring, der har været i forbindelse med de afviklede interviews, hvor flere borgere har haft svært ved at huske deres forløb. Dette kan enten skyldes begyndende demens, eller blot det faktum at patienter kan have svært ved at huske nogle døgn, hvor de har været meget dårlige. 6

7 3. Design, tilgang og metode I dette afsnit redegøres kort for den kvalitative evaluerings metode og afgrænsning. Til at evaluere Akutteamet er valgt evalueringsmodellen virkningsevaluering. Formålet med virkningsevaluering er at skaffe viden om sammenhænge mellem aktiviteter og resultater mellem proces og effekt. Bag den evaluerende indsats ligger der en antagelse om, at a fører til b. For at teste disse antagelser foretages forskellige former for dataindsamling. De kvalitative interviews med borgere, pårørende og hjemmesygeplejersker er en af disse dataindsamlingsmetoder. Nærværende notat baserer sig på de deltagende interviewpersoners erfaringer og holdninger til Akutteamet, og måler således i højere grad deltagernes erfaringer end eventuelle økonomiske gevinster ved Akutteamet. For en viden om dette henvises til evalueringens kvantitative datadel. Der er blevet afviklet i alt 15 interviews fordelt på 8 individuelle interviews i før-målingen og 7 interviews i efter-målingen. I før-målingen blev hhv. 4 borgere2 pårørende og 2 hjemmesygeplejersker, der alle har haft kontakt med akutteamet, interviewet. I efter-målingen var de 4 borgerinterviews og de 2 interviews med pårørende tilsvarende før-målingen, men interviewet med sygeplejerskerne blev ændret til et fokusgruppeinterview. En kort gennemgang af interviewpersoner samt interviewguide gennemgås i notatets afsnit 4, hvor der ligeledes redegøres for hvilke udvælgelseskriterier der er benyttet i forhold til respondenterne. Interview af interne og eksterne interessenter (borgere, pårørende og hjemmesygeplejersker) afvikles af MUUSMANN med deltagelse af en medarbejder fra Skanderborg Kommune med henblik på læring. Interviewene er blevet optaget og efterfølgende er væsentlige citater blevet transskriberet med henblik på analyse og konkret anvendelse i dette notat. I de afholdte interviews har MUUSMANN bestræbt sig på at stille så åbne spørgsmål som muligt, så spørgsmålene gav anledning til refleksioner og afledte tanker og selvstændige input. Interviewene er udført i overensstemmelse med gængse retningslinjer for spørgsmål i semistrukturerede interviews. Der har været fokus på at spørge ind til informanterne efter 7 generelle råd om præcision, minimering af betydningskonstruktion, hukommelseshensyn, eliminering af antagelser, eliminering af sætninger med spørgsmål til flere ting, undgåelse af negation og undgåelse af ledende spørgsmål. De tre benyttede interviewguides er vedlagt som bilag. Der er afviklet et enkelt fokusgruppeinterview med hjemmesygeplejersker. Fokusgruppeinterviews har den force, at deltagerne automatisk deler og sammenligner hinandens erfaringer og forståelser, hvilket producerer en viden, der er svær at opnå ved individuelle interviews. Deltagerne kan supplere og underbygge hinandens udsagn. Ligeledes er fokusgruppeinterviewet den interviewform, der tillader moderator den mindst intervenerende rolle. Notatet er således en kvalitativ undersøgelse baseret på interviews, og undersøgelsen kan således ikke selvstændigt betegnes som udtømmende. Derfor er der ligeledes indsamlet data undervejs i forløbet, samt foretaget en kvantitativ dataindsamling før og efter. Undersøgelsens fremgangsmåde er gennemsigtig og vil kunne gentages. På baggrund af den kvalitative undersøgelse kan der uddrages tendenser og pejlemærker. Datamaterialet inddrages løbende i rapporten som citater og eksempler, hvor det vurderes relevant. 7

8 4. Interviewpersoner I dette afsnit gennemgås de kriterier, der er brugt til udvælgelse af interviewpersoner. Derefter introduceres interviewpersonerne i to skemaer for hhv. før- og efter-måling Udvælgelseskriterier De interviewpersoner, der er udvalgt til at bidrage til denne undersøgelse, er blevet identificeret af Skanderborg Kommunes projektleder sammen med en repræsentant fra Akutteamet. Der er blevet brugt følgende kriterier: Interviewpersonerne er blevet udtrukket fra den liste over borgere, som Akutteamet har været i kontakt med. Blandt de udtrukne er der blevet sikret: a) en aldersspredning, b) at der var 1-2 I/V patienter, resten skulle have haft kontakt på grund af noget andet, c) at borgeren havde haft mindst 2 besøg af Akutteamet inden for de sidste to måneder og d) hvorvidt det vurderes, at borgeren var klar nok til at blive interviewet, altså fx ikke var dement. Det må dog konstateres, at tre af interviewpersonerne har været udfordret hukommelsesmæssigt. Hvis den udtrukne borger havde pårørende, blev det vurderet, om de kunne være mulige interviewpersoner. Hjemmesygeplejersker blev ved før-målingen udvalgt tilfældigt. Ved efter-målingen blev sygeplejersker fra distrikter med mange henvendelser spurgt. Der blev sikret en vis aldersspredning, erfaring samt fordeling på dag- og aftenvagt Interviewpersoner Før-måling Tabel 2: Interviewpersoner 2013 Borgere Pårørende Hjemmesygeplejersker Kvinde, 79 år Har normalt hjælp til rengøring Tidlig udskrevet til fortsat IV-behandling i hjemmet. Henvist af hospital. Mand, 61 år Har normalt ingen hjælp Dehydreret efter overforbrug af alkohol. Væskebehandling, psykisk støtte og praktisk hjælp i hjemmet for at komme ovenpå. Henvist af egen læge. Kvinde, 87 år Har normalt hjemmehjælp Havde været indlagt med lungesygdom. Var utryg hjemme. Opstart af ny medicin og psykisk støtte i hjemmet. Henvist af hjemmehjælp. Kvinde, 32 år Har normalt ikke hjemmehjælp Tidlig udskrevet til fortsat IV-behandling i hjemmet. Henvist af hospital. Kvinde, 77 år Hustru til dement mand, der efter et attack bliver væsentligt dårligere. Kvinde, Alder ukendt Datter til mor på 87 år, der har hjemmehjælp flere gange dagligt. Døjer med gentagne blærebetændelser. Datter ønsker mor indlagt. Akutteam går ind i udredning og behandlingsplan. Skanderborg Midt Hørning 8

9 4.3. Interviewpersoner Efter-måling Tabel 3: Interviewpersoner 2014 Borgere Pårørende Hjemmesygeplejersker Kvinde, 91 år Har normalt hjælp til rengøring Akutteam tilkaldt i forbindelse med at borger bliver respiratorisk dårlig. Henvist af egen læge. Kvinde, 58 år Har normalt ingen hjælp Langvarig IV-behandling i hjemmet Henvist af hospital. Mand, 80 år Bliver normalt tilset af hjemmesygeplejen. Har meget dårlig hjertefunktion og har i princippet været terminal i 2 år. I forbindelse med en oplevet forværring og ønske om indlæggelse fra vagtlæge, gik akutteamet ind i sagen. Henvist af vagtlæge. Kvinde, 83 år Normalt ingen hjælp. Henvendelse pga. højt blodtryk og almen utilpashed. Vurdering og behandlingsopstart. Henvist af egen læge. Ægtepar, alder ukendt Forældre til hjerteopereret barn på 2 år, der skulle have i/v antibiotika i 6 uger, og som pga. akutteam kunne udskrives til behandling hjemme. Kvinde, 41 år Datter til mor på 69 år, der har sclerose og derfor hjemmehjælp flere gange dagligt. Har top-kateter, der skal skiftes jævnligt. Henvendelse fra hjemmesygeplejen til akutteam, da hjemmesygeplejen har brug for hjælp og vejledning ved skift af kateter. Dagvagt Skanderborg Midt Blandet aften/dagvagt Hørning Aftenvagt Ry I de to følgende afsnit vil interviewene med hhv. borgere og pårørende blive analyseret samlet. Der sondres således kun imellem 2013 og 2014 for hjemmesygeplejerskernes vedkommende. Dette skyldes dels, at Akutteamet har været operationelt fra start, hvilket har betydet, at de borgere og pårørende, der var i kontakt med dem allerede i 2013, ikke har oplevet det som en før-situation. Desuden må det konstateres, at til trods for at der har været en opmærksomhed på, at demente borgere ikke kunne anvendes som interviewpersoner, så har flere af interviewpersonerne været udfordret på deres hukommelse. Det gør, alt andet lige, disse interview mindre brugbare, og ville betyde en meget lille gruppe i analyseøjemed, hvis de oven i købet skulle deles i to. 9

10 5. Borgernes erfaringer Da der som nævnt ikke kan identificeres væsentlig forskel på borgernes oplevelser og erfaringer i hhv og 2014, behandles alle interviews samlet. Dog kan der identificeres en større viden om Akutteamet som selvstændig enhed i 2014, hvilket dog ikke ændrer ved de fordele og ulemper ved at blive behandlet hjemme, der allerede blev identificeret i Borgernes hovedargumenter for og imod at blive behandlet hjemme / komme på sygehus kan sammenfattes jf. tabel 4. I hvert felt er de respektive hovedpointer understøttet af citater fra de afviklede interviews (med kursiv). Tabel 4: Fordele og ulemper ved at blive behandlet hjemme Hjemme Fordele At kunne få besøg Oplevelsen af normalitet Mere selvhjulpne Ro Mulighed for at tale med sygeplejersken Punktlighed og fleksibilitet I starten var jeg kun hjemme, men efterhånden kunne jeg nå lidt ind imellem hjemmeplejens besøg. Han kunne ingenting, da han kom hjem fra hospitalet, men lidt efter lidt ville han selv, og nu gør han alting selv. (Vask, tøj, barbering, tandbørstning.) (En pårørende, der supplerer en borger i interviewet.) Den sidste, der var her, hun var temmelig kontant. Hun sagde, at de her ture kunne jeg ikke overleve så mange gange. Jeg har aldrig fået ordentlig besked på hospitalet. Men det er relateret til alkohol, det ved jeg nu. Det var også rart at vide, hvornår sygeplejerskerne kom tilbage. De tidspunkter, dem overholdt de. Hvis et eller andet ikke lige passede med ungerne, så kunne vi lige rykke det en halv time. Og de ringede også, hvis de blev forsinkede. Ulemper Ikke så nem adgang til læge Ikke så nemt at få taget prøver Det er svært at få kontakt med vores læge. Der er en måneds ventetid. Det er meget nemmere at have en kontaktperson på Horsens. Min læge kunne ikke komme ud, men kom der en akutsygeplejerske og undersøgte mig. Hun ville gerne have mig på sygehuset, men det ville jeg helst være fri for. Så sikrede hun sig, at der kunne være nogen hos mig hele tiden. Hun slap mig ikke af syne, før hun vidste, at der var tjek på det. Der var en periode, hvor jeg fik det værre, jeg blev urolig. Sygehus Gode bade- og toiletforhold, når man er syg Nem adgang til primær behandler/eksperterne Der kan tages prøver og medicin er tilgængelig Det, der gør mig lidt nervøs, det er, at jeg synes, jeg har mistet kontakten til lægerne. Oplevelse af stress Oplevelsen af at blive udskrevet for tidligt Oplevelsen af usammenhængende forløb Jeg blev flyttet rundt så mange gange. Maden kunne jeg ikke spise. Jeg tabte mig dernede. Vi oplevede, at vi var i vejen. Der var én patient, der brød sammen. Kommunikationen var mangelfuld. Det var rent ud sagt nedværdigende. Altså man ligger på hospitalet og hiver i en snor, fordi man skal have en juice, men de er stressede, og man får den ikke. Det er rigtig, rigtig tungt. Man sidder og venter i flere timer. 10

11 Derudover skal fremhæves et par væsentlige pointer: Både i 2013 og i 2014 flyder det sammen for de fleste af de interviewede borgere, hvem det er, der kommer hos dem: Om det er en assistent, en hjemmesygeplejerske eller en akutsygeplejerske, kan de ikke redegøre for. Det betyder på den anden side ikke noget for dem, så længe der er en kontinuitet, således at de ikke oplever en kommunikationsbrist fra den ene til den anden. Og så længe personalet kommer på de aftalte tidspunkter. Et par citater, der illustrerer dette, er: Jeg har slet ikke hæftet mig ved, om det var Akutteam eller hjemmesygeplejen. Det var nogle dejlige piger, der kom, vi havde det så hyggeligt. De var så søde alle sammen. Skanderborg Kommune/Akutteamet får stor ros for deres evne til hurtigt at iværksætte behandling og altså derved hurtigt at få hjemtaget borgerne. Et eksempel: Det gik rigtig stærkt, fra hun ringede til Jeg tror, hun ringede om morgenen, og så blev det sat i værk fra om eftermiddagen. Og de kom og vidste alting om mig. De havde papirer på det hele. Jeg fik udleveret telefonnumre, så jeg kunne få fat på dem. Det var professionelt. Jeg var så imponeret. Alt i alt er de interviewede borgere meget, meget tilfredse med den behandling, de modtager i hjemmet, ligesom de alle er meget lettede over, at de enten har undgået indlæggelse, eller har kunnet komme tidligere hjem. Hospitalsindlæggelse beskrives meget lidt flatterende: Stressende, uroligt, usammenhængende, ufleksibelt osv., og derfor er de typisk så lettede over at have undgået det, at de skal spørges flere gange om ulemperne ved hjemmebehandling. Direkte adspurgt, er der borgere, der bemærker, at de gerne ville kunne få foretaget prøver hjemme, samt at der er fordele ved at være hjemme på orlov, fordi man så har en nemmere adgang til en læge eller sygeplejerske på hospitalet, hvis der opstår spørgsmål. 11

12 6. De pårørendes erfaringer Som med borgerne kan der ikke identificeres væsentlig forskel på de pårørendes oplevelser og erfaringer i hhv og Det skyldes på den ene side, at de to udvalgte pårørende i 2013, ikke var gode interviewpersoner, da den ene blev interviewet umiddelbart efter, at hun havde måttet kapitulere og lade hendes mand indlægge på en akutplads efter flere nætter uden søvn, og den anden pårørende var så oprørt over den behandling, hendes mor havde fået på hospitalet, at hun stort set ikke kunne forholde sig til det, der foregik hjemme. På den anden side har der ved flere borgerinterviews deltaget pårørende, hvilket vi har accepteret, og på den måde er der både kommet input fra borgere og pårørende i de interviews. De pårørendes hovedargumenter for og imod, at borgerne bliver behandlet hjemme / komme på sygehus, kan sammenfattes jf. tabel 5. I hvert felt er de respektive hovedpointer understøttet af citater fra de afviklede interviews (med kursiv). Tabel 5: Fordele og ulemper ved at blive behandlet hjemme Hjemme Sygehus Fordele Kunne besøge borgeren Kunne passe arbejde Normalitet Kontinuitet Så var Akutteamet her til at starte op og gøre os trygge. De viste, at de havde printet vejledningen om, hvordan de skulle gøre. Det er trygt for os at vide, at hun er hjemme. Man kan lidt mere, end hvis man er et sted, hvor man ikke er tryg. Hun(akutsygeplejersken) sad her og talte med H i næsten en time, og da hun gik, var det næsten, som om han havde løftet sig. Det er der jo ingen andre, der har tid til. Der kunne komme venner på besøg. Så tiden var ikke så lang. Jeg tænkte sådan på min mor, at hvis hun bliver taget i opløbet, når hun begynder at få det dårligt, det er jo tit væske og sådan noget, der mangler, så ville man kunne undgå de indlæggelser. Ulemper Ikke så nem adgang til sundhedspersonale Ikke så nem adgang til at få taget prøver Ikke mulighed for døgnovervågning Ekspertisen Nem adgang til primær behandler Er Skanderborg Kommune parat til at lægge de drops? Det var jeg i tvivl om. Så ringer lægen og kommer tilbage og fortæller, at Skanderborg ikke har så meget erfaring, men de vil meget gerne prøve. Oplevelse af stress De pårørende har svært ved at være med og støtte op De første dage var præget af nogen usikkerhed. Der skal være en kvalificeret sygeplejerske, der kan sparre med de faste hjælpere, for T (en fast hjælper hos en borger), hun studser over ting, men hvis lægen har sagt det, så gør hun, hvad lægen har sagt eller ordineret. Det med at få et familieliv til at fungere, det er ikke så nemt på et sygehus. Hun har faktisk ikke haft kontakt med hospitalet siden, det var rigtig skidt. Det er godt. For vi kunne bare se, at alt livsmod forsvandt, da hun røg ind og ud af hospitalet. Hun brugte faktisk et halvt år på at lære sig selv at spise igen. Så måtte min søster og jeg køre derned. Vi måtte være på stikkerne. Det er svært at få til at hænge sammen med to små børn og en mand, der arbejder rigtig meget. Hvis jeg havde arbejdet, så ved jeg ikke, hvad jeg havde gjort. Og hvor mange mennesker tør gå ind i den der læge-verden? 12

13 Sammenfattende er det således i høj grad de samme elementer, som både de pårørende og borgerne fremhæver i forhold til fordele og ulemper ved at undgå hospitalsindlæggelse. Yderligere er de pårørende meget opmærksomme på den tid, som en hospitalsindlæggelse tager. Det skyldes dels transporttid, ikke blot mens patienten er indlagt, men også i forhold til at køre frem og tilbage med patienten. Dels det faktum at de pårørende oplever, at de bruger utroligt meget energi på at være på stikkerne for at kunne følge med i deres pårørendes behandling osv. Flere beskriver, hvordan de har fundet deres pårørende på gangen på hospitalet, uden at vedkommende er blevet tilset mange timer efter indlæggelse. Hvordan deres pårørende er blevet udskrevet for at blive indskrevet igen. Hvordan de efter henvendelse fra den borger, der er indlagt, har måttet ringe sygehuset op og spørge ind til svar på prøver, videre forløb, smertedækning m.m., fordi det ikke har været muligt for den indlagte at få fat i noget personale, der har kunnet besvare deres spørgsmål osv. Endeligt kan flere af de adspurgte familier, hvor enten en voksen eller et barn er blevet behandlet hjemme, fortælle, at det for dem har betydet, at mindst den ene voksne har kunnet passe deres arbejde under forløbet, der ellers ville have resulteret i en ekstra sygemelding/orlov. Ligesom det i familier med børn betyder utroligt meget, at familien kan være samlet hjemme. I disse familier beskrives hjemmesygeplejerskerne som empatiske og gode til at komme i hjemmet, uden at det bliver en forstyrrelse. 13

14 7. Hjemmesygeplejens erfaringer Blandt hjemmesygeplejerskerne kan der i højere grad spores en ændring i opfattelse af og holdning til Akutteam i hhv og 2014, hvorfor der i deres tilfælde sondres. Tabel 6: Fordele og ulemper ved Akutteam i hhv og Fordele Sparring Aflastning Kan springe til og tilse borger eller hente medicin De får ro på situationen De (Akutteamet) skal hjælpe os med at blive mere kompetente. De skal overtage nogle af lægens opgaver målinger og prøver så borgeren slipper for at skulle af sted. Jeg synes, man får meget mere ud af en situation, når man har nogen at sparre med. Jeg vil gerne både lære og lære fra mig. Så vi kan højne kvaliteten sammen. En hjælper ringer ude fra en borger, der er blevet dårlig. Jeg står med mange opgaver og tænker, at der godt kan blive tale om en indlæggelse, så jeg ringer til Akutteamet. Akutteamet kan blive i hjemmet, kan lægge I/V, har en kørestol, kan hente medicin. Den opgaveglidning, der er sket fra hospitaler til hjemmesygeplejen, og fra hjemmesygeplejen til assistenter, det kræver noget, bl.a. et Akutteam. Ulemper Uklar arbejdsdeling Forstyrrelse af hjemmesygeplejerskernes selvstændighed og pleje Tilgængelighed og synlighed Vi er vant til at ringe til lægen, og vi er vant til at køre med klatten selv, så vi skal lige vænne os til det. Det vil være optimalt, hvis de var en dag hvert sted. Så de blev mere synlige og nemmere tilgængelige. Nærheden er vigtig. Jeg tror, vi kommer til at mangle dem om søndagen. Hvis de skal bruges fuldt ud, skal de også være tilgængelige. Hvis der er noget, vi ikke kan gennemskue, så ringer vi til vagtlægen, og hvis han er i tvivl, så indlægger de. Jeg skal som hjemmesygeplejerske finde ud af, hvordan jeg kan bruge det ekstra led. Det er nogle af de opgaver, som jeg selv har haft. Problemet er, at opgaven kommer før uddannelsen. Men udviklingen med opgaveglidningen er jeg enig i. Jeg har det fint med nye opgaver. Der er lidt forvirring. Det er der altid, når der indføres noget nyt. Og vi skal som selvstændige sygeplejersker lige finde ud af: Hvad kan vi? Og hvad skal Akutteamet? Sparring Aflastning Kan springe til og tilse borger eller hente medicin Nye udviklende opgaver Ensretning i opgaveløsningen Konkrete procedurer Oplæring og sparring på helt specielle ting er Akutteamets force. Hvis det er dem, der lærer alle op, så bliver det gjort på præcis samme måde, hvilket nogle borgere også har bemærket. Noget af det gode med Akutteamet er, at der kommer flere øjne på nogle af behandlingerne. Jeg har brugt dem som sparringspartnere, fordi jeg kommer fra hospitalsregi. I hjemmeplejen kører jeg meget alene. I starten fik vi kortere og mere konkrete vejledninger på borgerne, her sidst fik jeg en standard procedure. Det er en dårlig udvikling. Det skal være kort og personbestemt for at fungere for os. Vi havde en yngre mand, han kørte frem og tilbage tre gange hver dag og fik I/V behandling på hospitalet. Han kunne ikke andet. Da vi tog over, kunne han pludselig arbejde nogle timer både formiddag og eftermiddag. Kommunen kan overtage flere opgaver fra sygehusene. Så længe vi kan beholde Akutteamet. Få tilfælde hvor kommunikationen brister, fordi Akutteamet ikke er lige så tætte på familierne, som hjemmesygeplejerskerne er det, og hvor Akutteamet derfor får sagt noget, som de faste sygeplejersker ikke ville have sagt. Etisk dilemma, fx i forbindelse med væsketerapi hvem tager drøftelsen med de pårørende? Akutsygeplejen, der starter behandlingen op, eller hjemmesygeplejen? Usikkerhed om hvad Akutteamet kan og ikke kan. Mange I/V patienter låser hjemmesygeplejerskerne i lang tid hos borgerne, når de overtager de patienter fra Akutteamet. Hverken vi (hjemmesygeplejen) eller vagtlægen har helt styr på, hvornår de går hjem. Og vores oplevelse er, at der er en efterspørgsel, der gør, at der er brug for dem længere. Det vil kræve noget udstyr, som ikke er der nu. Min kollega har sagt, at de (Akutteamet) altid har så travlt, men det har jeg ikke oplevet. Det vil være rart, at de er der længere om aftenen og i weekenden. Når de kun overlapper med kort tid, ringer vi ikke. Og om dagen er der mulighed for at få fat i alle specialisterne. 14

15 Det kan konkluderes, at hvor der i 2013 var flere udsagn fra de interviewede hjemmesygeplejersker, der var skeptiske over for Akutteamet, så var der dog allerede i 2013 etableret en form for forståelse for og anerkendelse af Akutteamets funktion. Hjemmesygeplejerskerne gav bl.a. udtryk for, at de har været vant til at klare alting selv, hvilket der har været fordele og ulemper ved. Og så var de på den ene side glade for, at der blev lagt opgaver ud fra sygehusregi, men var på den anden lidt bekymrede for, om de kunne håndtere dem, samt om Akutteamet nu fik alle de sjove opgaver. I 2014 er anerkendelsen af Akutteamet helt dominerende, ligesom der er stor tilfredshed både med opgaveglidningen fra sygehus til hjemmepleje og den kompetenceudvikling af hjemmesygeplejen, som det fører med sig. Dog er der en opmærksomhed omkring, at mange I/V patienter låser hjemmesygeplejerskerne, da de ikke må forlade patienten, mens behandlingen står på. Det kan betyde, at assistenterne ikke kan få så hurtig hjælp af en hjemmesygeplejerske, som de har været vant til, hvilket kan betyde, at Akutteamet må sendes ud i stedet. Der opleves god gavn af sparring fra Akutteamet, hvilket har medført, at hjemmesygeplejen godt kunne tænke sig, at Akutteamet var tilgængeligt i endnu flere timer på døgnet og i weekenden. En af de interviewede pårørende har fremhævet Akutteamets ekspertise omkring et specifikt behov, som hendes mor har. Akutteamet har i dette tilfælde taget på at skifte et top-kateter, hvilket hjemmesygeplejen er udfordret af. Den pårørende og hendes mor respekterer, at hjemmesygeplejen prøver først, for hvor de tidligere måtte køre til Viborg sygehus, hvis det ikke lykkedes, kan de nu nøjes med at tilkalde Akutteamet. Det er således en lettelse, at Akutteamet er der, men en yderligere opkvalificering af hjemmesygeplejen i dette tilfælde ville være en yderligere kvalitetsmæssig forbedring for borgeren. Endelig rejste der sig i forbindelse med fokusgruppeinterviewet i 2014 en drøftelse blandt sygeplejerskerne om, hvorvidt Akutteamet måtte bruges til medicinafhentning i akutte tilfælde. Sygeplejerskerne havde oplevet at stå i situationer, hvor medicinen var en forudsætning, hvis en indlæggelse skulle forebygges, og det var i de nævnte situationer umuligt for sygeplejersken at forlade borgeren. En anden drøftelse handlede om de etiske dilemmaer, hjemmesygeplejen havde oplevet i forbindelse med væsketerapi, der nu kan ordineres i hjemmet, fordi der er et Akutteam, men hvor flere af sygeplejerskerne havde oplevet, at det var en unødig forlængelse af borgernes pinsler, som nogen skulle tage en drøftelse med de pårørende om. Spørgsmålet var, hvem der skulle tage drøftelsen. Disse eksempler viser, at der fortsat er brug for fællesmøder og forventningsafstemning hjemmesygeplejerskerne og Akutteamet imellem, hvis det gode samarbejde og fælles udbytte ikke blot skal fortsætte men skal udbygges yderligere. 15