Rapport. Vurdering af støjmålinger ved byggepladser Udført for Metroselskabet I/S. TC Sagsnr.: I Side 1 af

Transkript

1 Rapport Vurdering af støjmålinger ved byggepladser 2016 Udført for Metroselskabet I/S TC Sagsnr.: I Side 1 af juni 2016 DELTA Venlighedsvej Hørsholm Danmark Tlf Fax CVR nr

2 Side 2 af 56 Titel Vurdering af støjmålinger ved byggepladser 2016 Journal nr. Sagsnr. Vores ref. TC I CB/JEL/ilk Rekvirent Metroselskabet I/S Metrovej København S Rekvirentens ref. Margot Brabrand og Peter Byskov Wang Dalgaard DELTA, 9. juni 2016 Claus Backalarz Akustik Jens E. Laursen Akustik

3 Side 3 af 56 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen Anlægsfaser og støjgrænser Byggeriets parter Uvildighed og kompetence Fagudtryk Fremgangsmåde i undersøgelsen Gennemgang af støjkort Besøg på byggepladserne februar Møde med Transportministeriet, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune Supplerende besøg på fem byggepladserne april CMT s støjmålinger Arbejdsgang og dataflow Måleprincipper Lydmålerplaceringer Usikkerhedsfaktorer Instrumentbetinget usikkerhed Usikkerhed på grund af meteorologien Usikkerhed på grund af refleksion i egen facade Usikkerhed på grund af baggrundsstøj Baggrundsstøj Byggepladsbesigtigelser Observationer Aksel Møllers Have Enghave Plads Frederiksberg Station Frederiksberg Allé Gammel Strand Kongens Nytorv Københavns Hovedbanegård Marmorkirken Nuuks Plads Nørrebro Station Nørrebroparken Nørrebros Runddel... 18

4 Side 4 af Poul Henningsens Plads Rådhuspladsen Skjolds Plads Sønder Boulevard Trianglen Vibenhus Runddel Øster Søgade (Sortedam Dosering) Østerport Forslag til ændringer vedr. mikrofonplaceringerne Forslag til ændringer af hensyn til baggrundsstøjen Konklusion Referencer Appendiks 1 Billeder af CMT s lydmålere Appendiks 2 Oversigt over byggepladser Appendiks 3 Involverede personer Appendiks 4 Sigicom s målesystem Appendiks 5 Anlægsfaser Appendiks 6 StøjABC Appendiks 7 Støjbarometer... 56

5 Side 5 af Baggrund for undersøgelsen DELTA er af Metroselskabet blevet rekvireret til at undersøge støjmålingerne, som entreprenøren CMT (Copenhagen Metro Team) løbende foretager ved hver af de 20 byggepladser, hvor der foretages udgravninger til stationer og tunnelskakter til den kommende Metro-Cityring. Formålet med undersøgelsen er at sikre, at målingerne fortsat giver et retvisende billede af støjbidragene fra byggepladserne ved de mest belastede boliger omkring byggepladserne. I takt med at byggeriet skrider frem, ændres de støjende aktiviteter på pladserne, idet der benyttes ændrede arbejdsmetoder og værktøjer, og støjkildernes placering på pladserne ændres ligeledes løbende. Derfor kan det forekomme, at mikrofoner skal flyttes eller suppleres for fortsat at kunne måle støjen ved de mest belastede boliger. DELTA foretog i sommeren 2014 en lignende undersøgelse ved de 20 byggepladser. Formålet med undersøgelsen var da at sikre, at støjmålingerne fungerede efter hensigten i forbindelse med ikrafttrædelsen af Lov om ændring af lov om en Cityring og ligningsloven [1] og de deraf følgende bekendtgørelser om forurening, gener og kompensation fra anlægget af Cityringen [4] og [5]. Undersøgelsen i 2014 blev rapporteret i Teknisk Notat: Vurdering af støjmålinger ved byggepladser, TC , 26. juni 2014 [3]. Konklusionen var, at målingerne generelt var retvisende, men at nogle af målingerne kunne forbedres ved at flytte og supplere mikrofonerne. Nærværende undersøgelse foretaget i januar-april 2016 omfatter mikrofonernes placeringer under hensyntagen til de nuværende og snarligt kommende byggefaser (se næste afsnit vedr. byggefaser). Desuden er der undersøgt muligheder for bedre at kunne vurdere resultaterne for 5 byggepladser, hvor målingerne er særligt generet af baggrundsstøj (se afsnit 2.4). Af hensyn til kontinuiteten i undersøgelserne er der i nærværende rapport medtaget afsnit fra 2014-rapporten, hvilke er redigeret, så de afspejler de aktuelle støjforhold og målemetoder. 1.1 Anlægsfaser og støjgrænser Der er i bekendtgørelse om forurening og gener fra anlægget af Cityringen [4] defineret en række anlægsfaser. For hver anlægsfase og for hver byggeplads er der i den nævnte bekendtgørelse angivet støjgrænseværdier for støjen fra byggepladserne i dag-, aften- og natperioden. Anlægsfaserne er beskrevet i denne rapport i Appendiks 5 Anlægsfaser. De fleste byggepladser er nu (sommer 2016) eller på vej til i byggefase 3.1, 3.2 eller 4.1.

6 Side 6 af Byggeriets parter Metroselskabet, der ejes af Staten, Københavns og Frederiksberg kommuner. Transportministeriet der har udarbejdet den supplerende VVM-redegørelse og iværksat undersøgelsen af støjmålesystemet i Entreprenøren CMT (Copenhagen Metro Team) der udfører arbejdet på byggepladserne og har ansvaret for de løbende støjmålinger, som undersøgelsen omfatter. SWECO (tidligere Grontmij) der er CMT s støjrådgiver og ejer af målesystemet, der registrerer støjen ved byggepladserne. SWECO har udlånt medarbejdere til CMT, som tager sig af praktiske og datatekniske forhold vedr. målingerne. COWI der er Metroselskabets støjrådgiver og bl.a. har udarbejdet facadestøjberegningerne i den supplerende VVM-redegørelse. Naboerne til byggepladserne der via borgermøder er blevet informeret om tidligere undersøgelser af støjmålinger- og beregninger og har haft mulighed for at komme med indsigelser og spørgsmål. DELTA der af Metroselskabet er hyret til at forestå undersøgelsen i 2016 og tidligere undersøgelser af støjforholdene ved byggepladserne. 1.3 Uvildighed og kompetence DELTA er akkrediteret af DANAK til at foretage støjmålinger indenfor en lang række områder, herunder måling og beregning af ekstern støj. DELTA Akustiks aktiviteter startede i 1941, og DELTA har gennem årene stået for en stor del af udviklingen af støjmålemetoder og standarder i Danmark, herunder en del af Miljøstyrelsens vejledninger om ekstern støj. Det er beskrevet i DELTA s vedtægter 2, at DELTA Dansk Elektronik, Lys & Akustik er en selvejende og almennyttig virksomhed, som skal være uafhængig af særinteresser og eksterne parter. DELTA Akustik har tidligere foretaget undersøgelsen af Metroselskabets støjberegninger (se [2] og [3]) og været rådgiver for Ekspropriationskommissionen i forbindelse med naboernes erstatninger for støjgener. Desuden har DELTA foretaget orienterende støjmålinger for naboerne til byggepladserne Aksel Møllers Have og Nørrebroparken samt rådgivet vedrørende de støjmålinger, naboerne selv foretager. 1.4 Fagudtryk Der benyttes en del akustiske fagudtryk i denne rapport. Der henvises til Appendiks 6 StøjABC, hvori de mest almindelige udtryk og begreber er forklaret.

7 Side 7 af Fremgangsmåde i undersøgelsen Undersøgelsen startede den 12. januar 2016, hvor DELTA sammen med Metroselskabet gennemgik ønskerne til undersøgelsen og byggefaserne for de enkelte byggepladser. 2.1 Gennemgang af støjkort Ved vurderingen af mikrofonernes placering er der taget udgangspunkt i støjkortene, som er angivet i VVM-redegørelsen, Bilag 1 i [6]. På støjkortene er det angivet, hvilken eller hvilke facader omkring de enkelte byggepladser, der er mest støjbelastet i hver byggefase. Hvis den mest belastede facade ikke er den samme gennem den nuværende og de resterende byggefaser, er forholdene undersøgt nærmere. Figur 1 Eksempel på støjkort. Tv. er fase 3.1 (dag), og th. er fase 3.2 (dag). 2.2 Besøg på byggepladserne februar 2016 Samtlige byggepladser på nær tunnelarbejdspladsen på Otto Busses Vej, Havneholmen og arbejdspladsen i Nordhavnen er inspiceret af DELTA den 17. og 25. februar Ved besøgene deltog foruden to medarbejdere fra DELTA en medarbejder fra henholdsvis Metroselskabet og CMT. Til brug for de videre undersøgelser blev der taget billeder af alle lydmålerplaceringerne og af aktiviteterne på byggepladserne. Ved hver byggeplads blev der taget noter om byggefasen, specielle forhold m.m. 2.3 Møde med Transportministeriet, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune Der er afholdt et møde i Transportministeriet den 18. marts 2016 mellem Transportministeriet, Københavns Kommune, Metroselskabet samt DELTA. Der var afbud fra Frederiksberg Kommune. På mødet blev resultater, konklusioner og anbefalinger fremlagt og diskuteret og nærværende rapport udleveret i en foreløbig udgave.

8 Side 8 af 56 Det blev på mødet besluttet at foretage supplerende besøg på fem byggepladser, hvilke Københavns Kommune anser for støjmæssigt vanskelige at vurdere på grund af megen baggrundsstøj ved disse pladser. 2.4 Supplerende besøg på fem byggepladserne april 2016 Som besluttet på mødet i Transportministeriet den 18. marts 2016 blev der besigtiget fem byggepladser den 15. april To medarbejdere fra Københavns Kommune deltog, Metroselskabet og Transportministeriet var hver repræsenteret med én medarbejder, og fra DELTA deltog to medarbejdere. Byggepladserne på Kongens Nytorv, Nørrebro Runddel, Rådhuspladsen, Trianglen og Vibenhus Runddel blev besøgt. På hver byggeplads blev mikrofonplaceringer, baggrundsstøj, supplerende mikrofoner, nuværende og fremtidige støjende aktiviteter m.m. diskuteret.

9 Side 9 af CMT s støjmålinger 3.1 Arbejdsgang og dataflow Det overordnede dataflow fra mikrofon til tilsynsmyndighed samt offentliggørelse på Metroselskabets hjemmeside er illustreret i Figur 2. Figur 2 Dataflow fra mikrofon til tilsynsmyndighed og Metroselskabets hjemmeside. Den benyttede lydmåler S50 er en klasse 1-instrument, hvilket betyder, at den måler med høj præcision. Der kræves fx klasse 1-instrumenter, hvis støjmålinger skal kunne rapporteres som Miljømåling ekstern støj, hvilket er et kvalitetskrav til målinger af ekstern støj. Lydmålerne midler støjen målt for hvert minut med tidskonstanten FAST (125 ms) og sender L Aeq,1min til dataloggeren (kassen med displayet nederst til venstre på Figur 2). Selvom hver datalogger kan opsamle data fra flere lydtrykmålere, er der normalt kun én lydtrykmåler tilsluttet hver datalogger. Visse steder er også tilsluttet Sigicom s såkaldte geofoner, der måler vibrationer på fx fundamenter. Målingerne er via Sigicom s server synkroniseret, så de altid følger lokal tid og starter på hele minuttal fx kl :00, 13.01:00 og 13.02:00. Udover L Aeq,1min registreres og gemmes også den højeste L pamaxfast -værdi, der er målt i det pågældende minut, men denne værdi benyttes ikke af CMT. Der er også mulighed for at optage op til 10 sekunder af den lyd, mikrofonen opfanger, når L pamaxfast overstiger en forudindstillet værdi fx 90 db(a). Men denne mulighed udnyttes ikke, dels fordi det genererer store datamængder, dels fordi lovligheden af sådanne optagelser ikke er afklaret.

10 Side 10 af 56 Lydoptagelserne er i øvrigt af hensyn til datamængden af Sigicom begrænset til et mindre frekvensområde og kan således ikke benyttes til frekvensanalyser og anden mere avanceret databehandling. Dataloggerne var i starten hovedsageligt strømforsynet med batterier, men der sker en løbende udskiftning til 230V strømforsyninger og batterier kombineret med solceller. I dagtimerne overføres data fra dataloggerne til Sigicom s server hver time via mobiltelefonnettet. Om aftenen og natten sker overførslen sjældnere af hensyn til bl.a. batteristrømforbruget. Hver morgen sørger SWECO s PC-program ACA Labshop for at downloade data fra alle dataloggerne for de foregående 24 timer fra Sigicom s server til SWECO s server. Hver lydmåler genererer 24 x 60 = 1440 L Aeq,1minut -værdier pr. døgn. For hver af de p.t. 26 lydmålere gennemløber programmet de 1440 resultater, og de mest belastede 8 timer, 1 time og ½ time findes, og de tilsvarende L Aeq,dag -, L Aeq,aften - og L Aeq,nat -værdier beregnes. Tilsvarende for lørdage, søndage og helligdage, hvor der er andre referenceperioder, jf. [7]. Sluttelig optegner ACA Labshop de 1440 værdier på en kurve (se fx Figur 3) sammen med grænseværdierne ved den pågældende lydmåler (røde vandrette streger), de beregnede L Aeq,dag, L Aeq,aften og L Aeq,nat -værdier (blå vandrette linjer samt værdierne som tal), korrektion for måleren (-3 eller -6 db) samt dato, navn på byggeplads og lydmåler-id. Kurverne er korrigeret til frit felt svarende til, at der for +3 db og +6 db målere er fratrukket henholdsvis 3 og 6 db fra alle L Aeq,1minut -værdierne. Kurven gemmes som en PDF-fil, der videresendes til CMT. CMT kontrollerer gårsdagens (om mandagen: fredagens, lørdagens og søndagens) p.t. 26 kurver for dataudfald eller andre tekniske problemer og sender data (PDF-filerne) videre til Metroselskabet via mail inden kl. 14. Eventuelle udfald forklares af CMT i mailen. Metroselskabets sender døgnets støjkurver til Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune via mail inden for 2 hverdage, efter målingen er foretaget. Mindst én gang om ugen skal Metroselskabet fremsende en rapport, der redegør for eventuelle overskridelser.

11 Side 11 af 56 Figur 3 Eksempel på en kurve for L Aeq,1minut. Kurven viser døgnets 1440 L Aeq,1minut -værdier for en af Sønder Boulevards lydmålere SBV2-4. De blå arealer viser de mest støjbelastede referenceperioder (hverdage). De blå vandrette streger er de tilhørende støjbidrag i disse referenceperioder, der desuden er angivet som tal med blå skrift øverst. De vandrette røde streger er grænseværdierne for hverdages referenceperioder. Korrektionsværdien, der omregner til frit felt, kan aflæses i øverste højre hjørne. Det er vigtigt at bemærke, at fra det tidspunkt, hvor data downloades fra Sigicom s server til tidspunktet, hvor støjkurven af SWECO s PC-program ACA Labshop gemmes som PDF-fil, er der ingen umiddelbare muligheder for at ændre data. Ligeledes kan data gemt som PDF-filer ikke umiddelbart ændres, fra CMT modtager dem af SWECO til de præsenteres på Metroselskabets hjemmeside. 3.2 Måleprincipper Det er i Danmark praksis, at man i forbindelse med ekstern støj, der er reguleret af Miljøloven, lader grænseværdier gælde for såkaldt frit felt. Med frit felt menes i denne sammenhæng, at der i målepunktet ikke forekommer lydrefleksioner fra lodrette genstande på ejerens/lejerens grund, men gerne fra terræn og eventuelle genstande på virksomhedens eller naboernes grunde.

12 Side 12 af 56 Når naboerne til byggepladsen bor i etageejendomme, hvilket er gældende for Metrobyggepladserne, må der ved målingerne ikke forekomme lydrefleksioner fra boligens egen facade, men gerne fra terræn og andre lodrette flader på byggepladsen eller naboejendomme. Da refleksionen fra egen facade ikke kan undgås, anbefaler Miljøstyrelsens vejledninger, at man enten måler helt tæt på den reflekterende flade (+6 db-måling) eller 1-2 m fra facaden (+3 db-måling). Ved +6 db-målinger fratrækker man 6 db fra resultatet, hvorved man får måleresultater svarende til en måling i frit felt, og disse kan dermed sammenlignes med støjgrænseværdierne. Det tilsvarende gør sig gældende for +3 db-målinger, hvor der fratrækkes 3 db. I Appendiks 6 StøjABC er +3- og +6 db-målinger også beskrevet. CMT benytter efter undersøgelsen i 2014 alene +6 db-målinger. 3.3 Lydmålerplaceringer Alle lydmålernes placeringer er vist i Appendiks 1 Billeder af CMT s lydmålere. CMT benytter to typer opsætninger: På murværk som svarer til +6 db-målinger. På vinduer på en akryl-plade som ligeledes svarer til +6 db-målinger. Figur 4 De to opsætningstyper CMT har anvendt. På murværk og vinduer sidder lydtrykmåleren med den brede side ind mod den reflekterende flade på en speciel kile, som Sigicom leverer. Dermed sidder selve mikrofonen (membranen) så tæt på den reflekterende flade som praktisk muligt, ca. 1 cm.

13 Side 13 af Usikkerhedsfaktorer Resultaterne af målingerne skal i princippet være byggepladsens støjbidrag målt i frit felt uden bidrag fra baggrundsstøj svarende til, at bygningen bag lydmåleren ( egen facade ) ikke var til stede, og at byggepladsen var eneste støjkilde. Med udgangspunkt i dette kan usikkerhedsbidragene opdeles i: 1. Instrumentbetinget usikkerhed 2. Usikkerhed på grund af meteorologien 3. Usikkerhed vedrørende den reflekterende flades bidrag 4. Usikkerhed på grund af baggrundsstøjens bidrag Instrumentbetinget usikkerhed Sigicom s lydmålere er klasse 1-målere og har derfor en høj præcision. Dette bekræftes af DELTA s parallelmålinger og kontrol med egen kalibrator i 2014-undersøgelsen. Den instrumentbetingede ubestemthed vurderes derfor at være ca. 0,5 db Usikkerhed på grund af meteorologien Miljøstyrelsens vejledning 6/1984 [8] foreskriver, at der skal måles under svag medvind og lille numerisk temperaturgradient, således at det vejrmæssigt er worst-case situationer, der måles under (støjen bæres hen mod målepunktet). Disse betingelser er ikke altid til stede ved målingerne, og vind- og temperaturgradientforholdene er desuden svære at beskrive og måle korrekt i byområder med relativt høje huse og smalle gader. Da afstandene er forholdsvis korte mellem de betydende kilder og lydmålere, vurderes dette usikkerhedsbidrag at være 1-2 db, jf. [8] Usikkerhed på grund af refleksion i egen facade Med mikrofonen ganske tæt på den reflekterende flade svarende til en +6 db-måling er der i frekvensområdet Hz (der er det område, hvor byggepladsstøj normalt har det energimæssige tyngdepunkt) en usikkerked på ca. 1 db. Det skal forstås sådan, at korrektionen med -6 db på det målte støjsignal korrigerer til frit felt med en usikkerhed på ca. 1 db. Denne lille usikkerhed forudsætter, at den reflekterende flade er større end ca. 1 m x 1 m, og at den er uden betydende fremspring og lignende på dette areal. DELTA s målinger i forbindelse med denne undersøgelse underbygger denne vurdering af usikkerheden selv for flader, der ikke helt opfylder kravene om størrelse og planhed. Ubestemtheden på +3 db-målinger er ikke længere relevant, da denne type målinger ikke mere benyttes.

14 Side 14 af Usikkerhed på grund af baggrundsstøj Der henvises til afsnit 3.5 vedr. faktorer, der påvirker baggrundsstøjen. Overordnet kan usikkerhedsbidraget på grund af baggrundsstøj opdeles i følgende 3 tilfælde: Totalstøjen (som er summen af byggepladsstøj og baggrundsstøj) er mere end 10 db kraftigere end baggrundsstøjen: Usikkerhedsbidraget er ca. 1 db eller mindre. Totalstøjen er 3-10 db kraftigere end baggrundsstøjen: Usikkerhedsbidraget er ca. 1 til 3 db. Totalstøjen er 0-3 db kraftigere end baggrundsstøjen: Usikkerhedsbidraget er fra 3 db til mere end 10 db. I denne situation kan støjbidraget fra byggepladsen være fx 40 db(a), og baggrundsstøjen fra fx asfaltarbejde uden for byggepladsen kan være 60 db(a). 3.5 Baggrundsstøj Baggrundsstøj vil generelt betyde, at der måles for høje værdier af støjen fra byggepladsen. Hvis baggrundsstøjen er mere end ca. 10 db under totalstøjen (summen af byggepladsstøjbidrag og baggrundsstøj), vil baggrundsstøjen være uden betydning som beskrevet i forrige afsnit. Ved forskelle mellem baggrundsstøj og totalstøj på ca db kan man principielt korrigere for baggrundsstøjen, så det rene støjbidrag fra byggepladsen fremgår. Men da både byggepladsstøj og baggrundsstøj ændrer sig løbende, ville dette kræve, at støjen fra byggepladsen mange gange i døgnet blev stoppet, så målinger af baggrundsstøjen kunne gennemføres, hvilket selvsagt ikke lader sig gøre. Det er derfor ikke muligt at foretage korrektioner for baggrundsstøj, som beskrevet i Miljøstyrelsens vejledninger, fx [8]. I tilfælde hvor baggrundsstøjen er mindre end ca. 3 db under totalstøjen, bør man ikke foretage korrektion af baggrundsstøjen, men blot konstatere at måleresultatet er for højt. Da målingerne ikke er overvågede, er der heller ikke mulighed for løbende at udelade eller kommentere måleperioder, hvor baggrundsstøjen åbenlyst er betydende. Den bedste måde at vurdere en et-minuts L Aeq -kurve (se fx Figur 3) er at sammenligne kurven med tidligere målinger med samme lydmåler i perioder, hvor man med sikkerhed ved, at der ikke har været støj fra byggepladsen. Sammenligningen bør foregå for perioder, hvor man må forvente, at baggrundsstøjen niveaumæssigt er sammenlignelig. Man bør altså ikke sammenligne kurver for weekender med kurver for hverdage. Med en sådan sammenligning kan man give en kvalificeret vurdering af baggrundsstøjens betydning. Et specielt forhold er kortvarige støjende perioder, der registreres af CMT s lydmålere, bl.a. fordi der i Byggepladsbekendtgørelsens [4] i 4 er et krav om, at støjen om natten målt som et-minuts L Aeq -værdier ikke må overstige grænseværdien med mere end 10 db. Det er vanskeligt at afgøre, om kortere eller længerevarende pludselige stigninger i det målte lydniveau aflæst på kurverne skyldes aktiviteter fra byggepladsen eller fx et forbipasserende udrykningskøretøj.

15 Side 15 af Byggepladsbesigtigelser Som nævnt er der foretaget byggepladsbesigtigelser den 17. og den 25. februar I Tabel 1 ses en oversigt over de besøgte byggepladser. I Appendiks 1 Billeder af CMT s lydmålere findes fotos af alle lydmålermonteringer og et udvalg af de billeder, der blev taget under besøgene på byggepladserne. Byggeplads Nr. Højde Evt. ændring Besigtiget Aksel Møllers Have AMH2-3 3.sal Er flyttet fra altangelænder til mur mellem altan og vindue Enghave Plads EHP2-1 2.sal Er flyttet fra altangelænder til mur Frederiksberg Allé FBA2-0 8m Samme placering Frederiksberg Station FB sal Samme placering Gammel Strand GLS sal Opsat igen efter 2014 undersøgelsen Kongens Nytorv KGN2-1 2.sal Samme placering Københavns Hovedbanegård KH2-0 2.sal Samme placering, Stampesgade Københavns Hovedbanegård KH2-1 2.sal Supplerende mikrofon i Reventlowsgade Lille Kongensgade KGN sal Ny Marmorkirken MMK2-4 6m Samme placering, Frederiksgade Marmorkirken MMK sal Flyttet fra lægte til mur, Frederiksgade Marmorkirken MMK sal Supplerenede mikrofon ved Frederiksgade 1, den sydvendte facade Nuuks Plads NUP2-0 2.sal Samme placering Nørrebro NØ2-0 3.sal Flyttet fra gelænder til mur Nørrebroparken NØP2-2 2.sal Samme position, Nordbanegade Nørrebroparken NØP2-3 2.sal Samme position, Hillerødgade Nørrebroparken NØP2-5 2.sal Flyttet ca. 35 m længere mod syd, Krogerupgade Nørrebros Runddel NØR2-1 2.sal Samme placering Poul Henningsens Plads PHP2-1 2.sal Flyttet fra skur til facaden ved nærmeste beboelse Rådhuspladsen RHP2-2 6m Samme placering Skjolds Plads SKP2-0 4.sal Samme placering, Haraldsgade Skjolds Plads SKP2-1 1.sal Samme placering, Haraldsgade Sønder Boulevard SBV2-4 3.sal Flyttet ca. 100 m mod nordøst, Sønder Boulevard Sønder Boulevard SBV2-5 2.sal Flyttet ca. 20 m mod nordøst, Sønder Boulevard Trianglen TRI2-1 4.sal Flyttet ned til en position i ca. 2. sals højde på varmeværket Vibenhus Runddel VHR2-0 2.sal Samme placering Øster Søgade OSO2-0 4.sal Samme placering Østerport KK sal Samme position Tabel 1 Mikrofonplaceringer i forhold til 2014-undersøgelsen samt datoer for besigtigelser. Desuden blev der foretaget supplerende byggepladsbesøg den 15. april 2016 med deltagere fra Københavns Kommune, Transportministeriet, Metroselskabet og DELTA på byggepladserne Kongens Nytorv, Nørrebro Runddel, Rådhuspladsen, Trianglen og Vibenhus Runddel. 4.1 Observationer Flytning af mikrofoner er udført efter anbefalingerne i DELTA s rapport fra Mikrofonerne, der før sad på midtersprosser, er blevet flyttet til akrylplader fæstnet på ét af de nederste oplukkelige vinduer. Mikrofoner, der før sad på altangelænder (+3dB-målinger) er blevet flyttet til facaden. Dermed måles der overalt med såkaldte +6 db-mikrofoner. Efterfølgende er data i form af kurver over 1-minuts L Aeq -målinger (som på Figur 3) modtaget fra Københavns Kommune gennemgået stikprøvevis. Disse viser, at alle 26 mikrofoner er virksomme og leverer data, der umiddelbart virker korrekte.

16 Side 16 af 56 I det følgende gennemgås alle byggepladserne mht. mikrofonplacering i lyset af de fremtidige byggefaser. Det er i første omgang alene vurderet, om målerne sidder på den facade, der er mest belastet af støj fra Metrobyggepladsen. Dog er der i forbindelse med de byggepladser, hvor en flytning eller et supplement af en mikrofon kan komme på tale, foretaget vurderinger af baggrundsstøjen ved en ny placering. Som følge af beslutningen på mødet i Transportministeriet om yderligere inspektioner på fem byggepladser (se afsnit 2.4) er der efter disse besøg foretaget vurderinger af baggrundsstøjens betydning og muligheder for at forbedre målingerne Aksel Møllers Have Mikrofonen er flyttet fra altanforkanten helt ind til muren, idet denne placering giver en korrekt 6 db-måling. DELTA har i oktober 2015 vurderet denne byggeplads i forbindelse med drift i fase 3.2 og 4.1. Den mest støjbelastede facade ligger i disse faser noget længere mod nord (mod Godthåbsvej) i forhold til den nuværende mikrofon, hvilket retfærdiggjorde den ekstra mikrofon, der indtil i juli 2015 var opsat ca. 75 m nord for den tilbageværende mikrofon. Mikrofonen blev nedtaget, da beboeren, hvis lejlighed gav adgang til mikrofonen, ikke længere ønskede at medvirke. Frederiksberg Kommune har meddelt, at de ikke anså den nedtagne mikrofonplacering for velegnet på grund af støj fra Godthåbsvej. I det lys vil DELTA ikke anbefale at finde en ny nordlig placering af en mikrofon, omend en sådan placering vurderes at kunne give brugbare oplysninger om facadens støjbelastning, også af støj fra byggepladsen Enghave Plads Mikrofonen er flyttet fra altanforkanten helt ind til muren, idet denne placering giver en korrekt 6 db-måling. Mikrofonens placering er velegnet i fase 3.1, 3.2 og Frederiksberg Station Mikrofonens placering er uændret på Sülows Alle 4 og er velegnet til at beskrive støjen i fase 3.1, 3.2 og 4.1. I fase 3.2 graves der ud til trappeskakt tæt på Frederiksberg Centret. Der er ingen oplagte alternative placeringsmuligheder for at dække dette område ved trappeudgravningen. En alternativ supplerende mikrofonplacering på nordsiden af Solbjergvej 3 er kun få meter tættere på trappeudgravningen, men længere væk fra de øvrige støjende aktiviteter på pladsen Frederiksberg Allé Mikrofonens placering er uændret 8 m over terræn på en vinduesfri facade. Denne placering er velegnet i fase 3.1, 3.2 og 4.1.

17 Side 17 af Gammel Strand Mikrofonen var ikke opsat ved undersøgelsen i 2014, da byggepladsen ikke var i drift på dette tidspunkt. Når fase 3.2 starter ultimo 2017, vil den mest støjbelastede facade ligge længere mod øst, nærmere Højbro Plads. Når fase 4.1 starter, vil den nuværende placering igen være mest egnet Kongens Nytorv Mikrofonen sidder uændret i forhold til 2014-undersøgelsen og på det eneste sted, hvor det er oplyst, at der er boliger. Placeringen kan af hensyn til beboelser derfor ikke placeres anderledes, når støjen skal måles direkte på facaden. Måleren sidder således velegnet i fase 3.1, 3.2 og 4.1. Der er primo 2016 sket en omlægning af trafikken på Kongens Nytorv af hensyn til det videre arbejde med den kommende metrostation. Således er der trafik tæt på mikrofon KGN2-1 og det er ifølge Københavns Kommune vanskeligt at skelne byggepladsstøjen fra trafikstøjen. Tidligere var måleforholdene bedre, da trafikken blev ledt nord og øst for byggepladsen, se Figur 5. Figur 5 Grafik fra Metroselskabets hjemmeside. Røde stiplede linjer viser trafikkens forløb indtil primo Grønne linjer viser trafikforløbet i dag (sommer 2016).

18 Side 18 af Københavns Hovedbanegård Efter 2014-undersøgelsen blev der opsat en ekstra mikrofon i Reventlowsgade, og mikrofonen i Stampesgade blev placeret på en akrylplade. Disse mikrofonpositioner er velegnede til fase 3.1, 3.2 og 4.1 samt til den fase, hvor der etableres en transfertunnel til Hovedbanegården Marmorkirken Der er efter 2014-undersøgelsen opsat en supplerende mikrofon på den sydvendte facade ved Frederiksgade 1. Denne position supplerer de to øvrige mikrofoner, hvoraf mikrofonen ved Frederiksgade 6 (den sydligste mikrofon) er blevet flyttet fra en lægte til husmuren efter 2014-undersøgelsen. Den supplerende mikrofon opfanger dog mere baggrundsstøj fra Store Kongensgade end de øvrige mikrofoner. Mikrofonerne er placeret, så støjen fra fase 3.1, 3.2 og 4.1 kan dokumenteres så godt som muligt Nuuks Plads Efter 2014-undersøgelsen blev mikrofonen placeret på en akrylplade. I fase 3.2, der allerede er i gang, er den mest støjbelastede bolig på nordsiden af Rantzausgade, som er i den modsatte ende af byggepladsen i forhold til den nuværende mikrofonplacering i Hiort Lorentzens Gade. I fase 4.1 (der også er igangværende med afslutning medio 2017) ligger den mest belastede facade på den anden side af Jagtvej (vestsiden). Under hesyntagen til den den korte tid, der er tilbage af fase 3-2 (slutter midt i maj 2016) og den megen baggrundsstøj fra Jagtvej anbefales det ikke at flytte mikrofonen ved Nuuks Plads Nørrebro Station Mikrofonen er flyttet fra altanforkanten helt ind til muren, idet denne placering giver en korrekt 6 db-måling. Mikrofonens placering er velegnet i fase 3.1, 3.2 og Nørrebroparken Mikrofonplaceringerne på Nordbanegade 26 og Hillerødgade 12 er uændret, bortset fra at de efter 2014-undersøgelsen er placeret på akrylplader. Mikrofonen i Krogerupgade er flyttet ca. 35 m mod syd i retning væk fra Hillerødgade. Disse 3 placeringer er velegnede i forbindelse med fase 3.1, 3.2, 3.3 og Nørrebros Runddel Mikrofonplaceringen er uændret (bortset fra montage på akrylplade efter undersøgelsen) og måler støjen på den facade, der generelt er mest belastet med støj fra Metrobyggepladsen i fase 3.1, 3.2 og 4.1.

19 Side 19 af Poul Henningsens Plads Mikrofonen er efter 2014-undersøgelsen flyttet fra pavillionerne ind på facaden af etageejendommen lige ud for den vestlige skakt. Ved start af fase 3.2 i efteråret 2016 vil de mest belastede facader ligge på begge sider af Reersøgade, tæt på Jagtvej. Disse dele af facaderne ligger langt fra den nuværende mikrofonplacering, og støjbelastningen ved den nuværende mikrofon vil i fase 3.2 være betydelig under støjbelastningen nærmere Jagtvej Rådhuspladsen Mikrofonen er ikke flyttet siden 2014-undersøgelsen. Placeringen er ikke ideel på grund af baggrundsstøjen, men vurderes at være den bedst mulige i fase 3.1, 3.2 og 4.1. Der kan på blæsende dage forekomme støj fra markiserne, der er placeret omkring mikrofonerne. Mikrofonen (RHP2-2), er placeret over Hard Rock Café, Netto og Starbucks, sidder på en måde, så resultaterne iflg. Københavns Kommune ikke retvisende for støjen fra byggepladsen, primært på grund af baggrundsstøjen fra trafik og forbipasserende, herunder feststemte mennesker om aftenen Skjolds Plads Mikrofonernes placeringer er uændret og vurderes at være de mest velegnede i fase 3.1, 3.2 og Sønder Boulevard Mikrofonerne er flyttet længere mod nordøst til Sønder Boulevard 16 og 28, efter DELTA i oktober 2015 blev bedt om at vurdere mulighederne for bedre placeringer. Mikrofonernes nuværende placeringer vurderes fortsat at være de mest velegnede i fase 3.1, 3.2 og Trianglen Mikrofonpositionen er efter 2014-undersøgelsen flyttet fra øverste etage af etageejendommen Trianglen 4, til 2. sals højde på varmeværkets facade i retning væk fra Trianglen. Denne placering vurderes at være velegnet i fase 3.2 og 4.1. Københavns Kommune påpeger, at på grund af trafikken på Øster Allé og Blegdamsvej er det svært at vurdere, om de overskridelser, som støjmålingerne af og til viser, skyldes aktiviteterne på byggepladsen eller trafikstøj Vibenhus Runddel Mikrofonplaceringen er uændret og anses for velegnet til også at beskrive støjudbredelsen i fase 3.2 og 4.1.

20 Side 20 af Øster Søgade (Sortedam Dosering) Mikrofonplaceringen er, bortset fra placeringen på en akrylplade, uændret og vurderes at være velegnet i fase 3.1, 3.2 og Østerport Mikrofonplaceringen er uændret og anses for velegnet i fase 3.1, 3.2 og 4.1.

21 Side 21 af Forslag til ændringer vedr. mikrofonplaceringerne På grundlag af vurderinger af støjkortene, fremdriften i byggefaserne, byggepladsinspektionerne samt diskussioner med Metroselskabet anbefales følgende vedrørende mikrofonplaceringerne: Gammel Strand. Når fase 3.2 starter ultimo 2017 vil den mest støjbelastede facade som nævnt ligge længere mod øst, nærmere Højbro Plads. Mikrofonen bør derfor suppleres med en mikrofon ca. 55 m øst for den nuværende mikrofon, som vist på figuren herunder. Når fase 4.1 starter vil den nuværende placering igen være mest egnet, hvorfor det foreslås at opsætte den nye mikrofon som supplement til den gamle. Mikrofonen vil komme til at sidde mellem markiser, og der kan derfor på blæsende dage være betydende baggrundsstøj fra disse. Figur 6 Gammel Strand. Forslag til ny mikrofonplacering. Poul Henningsens Plads. Som nævnt vil de mest belastede facader ligge på begge sider af Reersøgade, tæt på Jagtvej, ved start af fase 3.2 i efteråret Det anbefales derfor at placere en mikrofon ved disse facader. Da trafikstøjen fra Jagtvej vanskeliggør målingerne dette sted, anbefales det endvidere, at der opsættes en mikrofon ved A vist på nedenstående figur. Denne vil delvis sidde skærmet for støjen fra Jagtvej, men vil formodentlig alligevel måle det meste af støjen fra byggepladsaktiviteterne nær Jagtvej og også kunne repræsentere facaden ved B. Af hensyn til vurderingen af støjen målt med en ny mikrofon ved punkt A bør den nuværende mikrofon bevares. Hvorvidt denne målestrategi virker i praksis bør efterprøves, inden en beslutning tages. Ved at foretage midlertidige samtidige målinger i A og B, med og uden byggepladsstøj, vil dette kunne vurderes. Placeringen vil udover fase 3.2 også være velegnet til fase 4.1.

22 Side 22 af 56 Figur 7 Poul Henningsens Plads. Forslag til ny mikrofonplacering. 6. Forslag til ændringer af hensyn til baggrundsstøjen Under de supplerende besigtigelser den 15. april 2016 udpegede Københavns Kommune tre byggepladser, hvor baggrundsstøjen var særligt forstyrrende for målingerne og dermed kommunens mulighed for at føre tilsyn: Kongens Nytorv, Rådhuspladsen og Trianglen. Ved besøget på hver af disse pladser blev det diskuteret, hvordan man kunne forbedre kvaliteten af målingerne. Udgangspunktet i diskussionerne var, at mikrofonerne ifølge Byggepladsbekendtgørelsen skal måle direkte på facaden ved beboerne: 11. Metroselskabet I/S skal med henblik på at bestemme støjniveauet fra bygge- og anlægsarbejdet på Cityringens og afgreningen til Nordhavnens byggepladser foranledige, at der ved alle byggepladser kontinuerligt foretages facadestøjmålinger ved byggepladsernes omkringliggende bygninger. Facadestøjmålingerne skal så vidt muligt foretages ved den eller de mest støjbelastede bygningsfacader, være geografisk repræsentative for byggepladsen og være fyldestgørende for hele det tidsrum, hvori byggepladsen er i drift. Der gives således ikke mulighed for at måle støjen tættere på byggepladsen (eller inde på denne), hvor baggrundsstøjen normalt er mindre dominerende, og på dette grundlag med simple afstands- og refleksionskorrektioner beregne støjbidraget på den ønskede facade. I stedet for kan man supplere de eksisterende facademikrofoner med mikrofoner inde på byggepladsen, der på de fleste tidspunkter på de nævnte 3 byggepladser vil give bedre informationer om støjen fra aktiviteterne på pladserne end facademikrofonerne. Ved at sammenholde resultaterne fra facademålingen med resultaterne fra den supplerende mikrofon er det ofte muligt at vurdere om en overskridelse af støjgrænsen skyldes byggepladsen eller baggrundsstøjen (eller begge dele). Københavns Kommune og Metroselskabet benytter denne fremgangsmåde ved Nørrebroparken, hvor målingerne på facaden ved den meget trafikerede Hillerødgade (mikrofon NØP2-3) i tvivlstilfælde sammenlignes med målingerne på de mere uforstyrrede mikrofoner i Nordbanegade (NØP2-2) og Krogerupgade (NØP2-5).

23 Side 23 af 56 De supplerende mikrofoner kan med fordel placeres på en stor lodret flade, hvorfra der er frit sigt til alle byggepladernes støjende aktiviteter. Den reflekterende flade vil i nogle tilfælde skærme for en del af baggrundsstøjen bag mikrofonen. Det foreslås, at der startes med én supplerende mikrofon fx på Trianglen eller Rådhuspladsen, hvor opsætningen af den supplerende mikrofon sker på byggepladsen, og der derfor ikke skal indhentes tilladelser. På grundlag af erfaringer over fx en måned kan det afgøres, om en supplerende mikrofon rent faktisk er til nytte, når støjmålingerne skal vurderes. På grundlag af byggepladsbesøgene den 15. april 2016 foreslås følgende ændringer: Kongens Nytorv. Der opsættes en supplerende mikrofon på 2. sal på den hvide bygning (Kongens Nytorv 3-5) som vist på nedenstående billede. Af hensyn til bygningens pudsede facade kan en akrylplade foran et af vinduerne benyttes. Hvis denne placering ikke lader sig gøre, kan den supplerende mikrofon alternativt opsættes på en plade på ydersiden af balustraden på 1. sal på det Kongelige Teater. Pladen ville kunne opsættes med plasticstrips, så bygningen ikke beskadiges. Begge placeringer er af Det Kongelige Teater skærmet mod en del af trafikken på Holmens Kanal. Figur 8 Kongens Nytorv. Forslag til placering af en supplerende mikrofon. Indsat et nærbillede af Det Kongelige Teater med en mulig placering af den supplerende mikrofon angivet.

24 Side 24 af 56 Rådhuspladsen. Der opsættes en supplerende mikrofon på 2. sal på skurvognene som vist på Figur 9. Den præcise placering bør diskuteres med de ansvarlige for pladsen, så uhensigtsmæssige placeringer fx nær støjende enkeltkilder eller lokaler i skurvognen med et højt støjniveau undgås. Skurvognene vil skærme for en del af baggrundsstøjen, herunder musik, servering og andre aktiviteter på Rådhuspladsen. Ligeledes vil en del af støjen fra H.C. Andersens Boulevard blive skærmet. Figur 9 Rådhuspladsen. Forslag til placering af en supplerende mikrofon.

25 Side 25 af 56 Trianglen. Der opsættes en supplerende mikrofon på 1. sal på skurvognene som vist på Figur 10. Den præcise placering bør diskuteres med de ansvarlige for pladsen, så uhensigtsmæssige placeringer undgås. Da bagsiden af skurvognene vender mod (den normalt) fredelige Fælledpark, er der ikke betydende afskærmende virkning ved denne placering, men der ikke andre egnede placeringer på byggepladsen ved Trianglen. Figur 10 Trianglen. Forslag til placering af en supplerende mikrofon.

26 Side 26 af Konklusion DELTA har i samarbejde med Metroselskabet og CMT foretaget en undersøgelse af placeringen af samtlige 28 lydmålere, der kontinuerligt måler ved Metro Cityringens 20 tunnelog stationsbyggepladser. Formålet med undersøgelsen er at sikre, at lydmålerne i de nuværende og næste byggefaser 3.1, og 4.1 er placeret, så støjen måles på den facade med beboelse, der er mest belastet af støj fra Metrobyggepladserne. Undersøgelsen viser, at mikrofonerne er blevet flyttet efter anbefalingerne i forbindelse med den generelle undersøgelse af støjmålingerne, som blev foretaget i Generelt sidder mikrofonerne, så de også i byggefaserne 3.1, og 4.1 måler støjen på den mest støjbelastede facade. Dog anbefales det at supplere med en ekstra lydmåler ved byggepladserne Gammel Strand og Poul Henningsens Plads. Fem byggepladser er efterfølgende inspiceret igen af Københavns Kommune, Trafikministeriet, Metroselskabet og DELTA. Formålet med denne inspektion var et vurdere om det var muligt at forbedre facademålingerne, der på disse pladser er meget forstyrret af baggrundsstøj. På grundlag af diskussionerne under inspektionerne er der givet anbefalinger til placering af supplerede mikrofoner på Kongens Nytorv, Rådhuspladsen og Trianglen.

27 Side 27 af Referencer [1] Lov om ændring af lov om en Cityring og ligningsloven (Lov nr. 748 af 25/06/2014) [2] Vurdering af støjberegninger i forbindelse med erstatninger til naboer, DELTA Teknisk Notat, TC , 31. oktober [3] Vurdering af støjmålinger ved byggepladser. Udført for Transportministeriet og Metroselskabet I/S. DELTA Teknisk Notat, TC , 26. juni [4] Bekendtgørelse om forurening og gener fra anlægget af Cityringen (BEK nr. 230 af 26/02/2015), Byggepladsbekendtgørelsen, [5] Bekendtgørelse om kompensation, genhusning eller overtagelse som følge af forurening og gener fra af anlægget af Cityringen (BEK nr. 768 af 25/06/2014), Nabopakkebekendtgørelsen, [6] Supplerende VVM for Cityringen, Transportministeriet, april [7] Miljøstyrelsens vejledning 5/1984: Ekstern støj fra virksomheder. [8] Miljøstyrelsens vejledning 6/1984: Måling af ekstern støj fra virksomheder. [9] CMT målepunkter støj pdf - Adobe Acrobat Pro.pdf. En foreløbig oversigt over CMT s målepositioner på dansk og engelsk med angivelse af målepositioner, kalibreringsdatoer, historik m.m. [10] Grontmij (nu SWECO) har, rekvireret af CMT, udført målinger af kildestyrker på en del af byggepladserne i efterår og vinter , og på det grundlag foretaget beregninger af støjbidraget fra byggepladserne i diskrete punkter på de mest belastede facader samt udarbejdet støjudbredelseskort. Der foreligger 33 rapporter med 11 tillæg af typen Miljømåling - ekstern støj om disse målinger og beregninger. Et eksempel er: Rapport nr.: P , 10. december 2013, Sag: , task 21: Metrobyggeplads Enghave Plads. MILJØMÅLING - EKSTERN STØJ.

28 Side 28 af 56 Appendiks 1 Billeder af CMT s lydmålere Aksel Møllers Have Mikrofonposition AMH2-3 på 3. sal. Mikrofonen er flyttet fra altanforkanten til muren.

29 Side 29 af 56 Enghave Plads Mikrofonposition EHP2-1 på 2.sal. Mikrofonen er flyttet fra gelænderet til muren.

30 Side 30 af 56 Frederiksberg Allé Mikrofonposition FBA2-0 i 8 m højde. Uændret placering.

31 Side 31 af 56 Frederiksberg Station Mikrofonposition FB2-0 på 1.-2.sal. Uændret placering.

32 Side 32 af 56 Gammel Strand Mikrofonposition GLS2-1 på 2.-3.sal. Opsat igen efter undersøgelsen i 2014.

33 Side 33 af 56 Kongens Nytorv Mikrofonposition KGN2-1 på 2.sal. Uændret placering.

34 Side 34 af 56 Københavns Hovedbanegård Mikrofonposition KH2-0 på 2. sal. Uændret placering. Mikrofonposition KH2-1 på 2.sal. Supplerende mikrofon.

35 Side 35 af 56 Marmorkirken Mikrofonposition MMK2-4 i 6 m højde på Frederiksberggade 5. Uændret placering. Mikrofonposition MMK2-5 på nordfacade af Frederiksberggade 6. Mikrofonposition MMK2-6 på 1. sal af Frederiksberggade 1. Supplerende mikrofonposition.

36 Side 36 af 56 Nuuks Plads Mikrofonposition NUP2-0 på 2.sal. Uændret placering.

37 Side 37 af 56 Nørrebro Mikrofonposition NØ2-0 på 3.sal. Mikrofonen er flyttet fra altangelænderet til muren.

38 Side 38 af 56 Nørrebroparken Mikrofonposition NØP2-2 på 2. sal. Uændret placering på Nordbanegade26. Mikrofonposition NØP2-3 på 2. sal. Uændret placering på Hillerødgade 12. Mikrofonposition NØP2-5 på Krogerupgade. Flyttet ca. 35 m mod syd.

39 Side 39 af 56 Nørrebros Runddel Mikrofonposition NØR2-1 på 2. sal. Uændret placering. De to fotos herover er ældre fotos taget den 28. maj Den nøjagtige montering er siden ændret, så den brede side af mikrofonen benyttes med en påmonteret kile for at få en korrekt 6 db-måling.

40 Side 40 af 56 Poul Henningsens Plads Mikrofonposition PHP2-1 på 2. sal. Mikrofonen er flyttet fra skurvognene til boligfacaden.

41 Side 41 af 56 Rådhuspladsen Mikrofonposition RHP2-2 i 6 m højde. Mikrofonpositionen er uændret.

42 Side 42 af 56 Skjolds Plads Mikrofonposition SKP2-0 på 4. sal. Uændret placering på Haraldsgade 3. Mikrofonposition SKP2-1 på 1. sal. Uændret placering på Haraldsgade 7.

43 Side 43 af 56 Sønder Boulevard Mikrofonposition SBV2-4 på 3. sal. Flyttet til Sønder Boulevard 16. Mikrofonposition SBV2-5 på 2. sal. Flyttet til Sønder Boulevard 28.

44 Side 44 af 56 Trianglen Mikrofonposition TRI2-1 i 2. sals højde. Mikrofonpositionen er flyttet fra øverste etage af etageejendommen ned til varmeværkets facade, som ligger i større afstand fra Trianglen.

45 Side 45 af 56 Vibenhus Runddel Mikrofonposition VHR2-0 på 2. sal. Uændret placering.

46 Side 46 af 56 Østerport (Kk) Mikrofonposition KK2-0 på sal. Uændret placering.

47 Side 47 af 56 Øster Søgade (Sortedams Sø) Mikrofonposition OSO2-0 på 4. sal. Uændret placering.

48 Appendiks 2 Oversigt over byggepladser TC Side 48 af 56

49 Side 49 af 56 Appendiks 3 Involverede personer Transportministeriet: Anitta Hilda Vandman Bugenhagen Lin Gønge Hansen Metroselskabet: Margot Brabrand Peter Byskov Dalgaard Rune Butzbach CMT: Thomas Laursen Vig Københavns Kommune: David Ramati Laust Sjur Ohlsen Frederiksberg Kommune: Kenneth Hansen DELTA: Jens E. Laursen Claus Backalarz

50 Appendiks 4 Sigicom s målesystem TC Side 50 af 56

51 Side 51 af 56 Appendiks 5 Anlægsfaser Uddrag af Bilag 1 i Bekendtgørelse om forurening og gener fra anlægget af Cityringen af

52 Side 52 af 56 Appendiks 6 StøjABC Hvordan opfattes støjniveauer? Generelt skal støjniveauet øges med 10 db, for at man i gennemsnit opfatter dette som en fordobling af støjniveauet. Tilsvarende skal støjniveauet dæmpes med 10 db, for at det opfattes som en halvering af støjniveauet. En forskel i lydtrykniveauet på 3 db vil de fleste mennesker netop kunne opfatte. Ikke alle kan høre en forskel på 1 db. Eksemplerne gælder såkaldte A-B-test, hvor man først præsenteres for den ene lyd og straks efter den anden lyd. Er der længere tid mellem lydeksemplerne, vil de fleste have svært ved at vurdere en forskel på 3 db. Lytter man til to ens støjkilder i samme afstand, vil lydtrykniveauet falde med 3 db, hvis den ene støjkilde slukkes. Det er forudsat, at der ikke høres andre betydende støjkilder. Hvis en støjkilde i en given afstand giver et bidrag på fx 55 db(a), vil X tilsvarende kilder, der tændes i samme afstand, give et samlet bidrag på *log(X) db(a), hvor log betegner titals-logaritmen. Eksempel: Hvis én betonhammer i 100 m afstand giver et støjbidrag på 55 db(a), så vil 3 ekstra identiske betonhamre, der startes tæt på den første, give en forøgelse på 10*log(3) = 4,8 db, så det samlede bidrag bliver ,8 = 59,8 db(a). Hvis forskellen mellem to støjbidrag er større end 10 db, vil man - hvis ellers støjspektrene er nogenlunde ens - ikke kunne høre den svageste af de to støjkilder. Tilsvarende vil summen af to støjbidrag, hvis indbyrdes forskel er mere end 10 db, være omtrent lig med den kraftigste kildes bidrag. Adderes to støjbidrag på fx henholdsvis 50,0 og 60,0 db fås et samlet støjniveau 60,4 db, se eksempler i afsnittet Addition af støjniveauer. Driftstid Hvis en støjkilde er i drift i 50 % af tiden i en given periode (fx 1 time), vil støjbidraget midlet over denne tidsperiode stige med 3 db, hvis driftstiden ændres til 100 %. A-vægtning Generelt angiver A et i fx db(a), L WA, L pa og L Aeq, at der er A-vægtet. Med A- vægtningen opnås, at lyden måles eller beregnes i overensstemmelse med menneskets hørelse ved frekvenserne Hz, som er det hørbare frekvensområde for et ungt, normalthørende menneske. Vi hører bedst ved frekvenser i området Hz og fx ca. 30 db dårligere ved 50 Hz. En lydtrykmåler vil, når den indstilles til A-vægtning, filtrere støjen, så den lavfrekvente og højfrekvente del af lyden bidrager mindre end mellemfrekvensområdet, når det samlede lydtrykniveau beregnes. Er en db-værdi ikke A-vægtet (eller på anden måde vægtet), taler man om det lineære niveau, og enheden angives da af og til som dblin eller db(z).

53 Side 53 af 56 Kildestyrke og lydtrykniveau Kildestyrke eller lydeffektniveau L WA kan sammenlignes med Lumen- eller watt-angivelsen på en elektrisk pære og er et udtryk for den lydeffekt, støjkilden udsender. En støjkilde med L WA = 60 db(a) er i byggepladssammenhæng en ubetydelig kilde, og en kilde med L WA = 120 db(a) er en overordnelig kraftig støjkilde. Helt korrekt angives kildestyrker med enheden db re 1pW, fx L WA = 120 db re 1pW. Oftest ser man dem blot angivet med enheden db(a). Lydtrykniveau L pa er et udtryk for styrken af den målte eller beregnede lyd eller støj på et bestemt sted. Helt korrekt angives lydtrykniveauer med enheden db re 20µPa, fx L pa = 65 db re 20µPa. Oftest ser man blot enheden db(a) anvendt eller db, hvis der ikke er A- vægtet (eller hvis A et er glemt). Det er vigtigt at angive og vide, om en db-angivelse er A-vægtet eller ej. Normalt er A- vægtede værdier adskillige db lavere end lineære værdier. Fx er lydeffektniveauet for en typisk lastbil i tomgang A-vægtet L WA = 96 db re 1pW og lineært L W = 105 db re 1pW. Inden for ekstern støj er der næsten altid tale om A-vægtede værdier. Maksimalværdier, L pa,maxfast For at beskytte folks nattesøvn stilles der i Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/ udover kravet til gennemsnitsstøjen (støjbelastningen) - også et krav til de maksimalt forekommende støjniveauer (øjebliksværdier), der kan forekomme i hele natperioden kl : L pa,maxfast. Grænseværdien for denne maksimalstøj er normalt 15 db højere end grænsen for gennemsnitsstøjen om natten. Fx gælder der for normal industristøj i etageboligområder en vejledende støjgrænse for støjbelastningen i natperioden på 40 db(a), og en grænse for maksimalstøjen på: 40 db + 15 db = 55 db(a). Når der måles L pa,maxfast benyttes en midlingstid på 125 ms, hvilket medfører, at når målingerne vises grafisk, fremstår de som meget fluktuerende kurver med generelt højere værdier end gennemsnitsstøjen. Midlingstid I forbindelse med ekstern industristøj (herunder byggepladsstøj) midles støjen over en bestemt periode, fx 8 timer i dagperioden kl , 1 time i aftenperioden kl og ½ time i natperioden kl Derudover vil man normalt udvælge den periode, hvor støjbidraget er størst, og man kan fx benytte vendingen den værst belastede ½ time i natperioden. Man benytter det A-vægtede energimidlede lydtrykniveau L Aeq. Der midles, fordi der altid er en vis variation i støjbidraget, og fordi genen af støjen i store træk afspejles i middelværdien. I forbindelse med trafikstøj benytter man L den, der vægter støjbidrag i aften- og natperioden højere end i dagperioden. Midlingstidens længde er meget afgørende for den middelværdi L Aeq, der beregnes. I det ekstreme tilfælde, hvor der midles over få sekunder, kan der fås meget høje niveauer i en (kort) periode, hvor der netop er en støjende aktivitet, fx når en gummihjulslæssers grab rammer underlaget. Omvendt kan støjen fra samme gummihjulslæsser, hvis den kun opererer 5 minutter om dagen, blive helt ubetydeligt, hvis der midles over et helt døgn. Af disse grunde bør man altid angive midlingstiden, når L Aeq -værdier angives.