Opsamling på spørgeskemaundersøgelse i forlængelse af dialogmøder med lægerne på AUH, Risskov samlet rapport

Transkript

1 Psykiatri og Social Administrationen Kvalitet Tingvej 15 Postboks 36 DK-8800 Viborg Tel Opsamling på spørgeskemaundersøgelse i forlængelse af dialogmøder med lægerne på AUH, Risskov samlet rapport Der har i løbet af februar og marts 2018 været afholdt individuelle dialogmøder mellem lægefaglig direktør Per Jørgensen, de ledende overlæger og lægerne på Aarhus Universitetshospital, Risskov. I umiddelbar forlængelse af dialogmøderne er lægerne blevet bedt om at besvare et kort spørgeskema vedr. arbejdstilrettelæggelse, vagtarbejdet og den faglige udviklingsplan for Aarhus Universitetshospital, Psykiatri. Dato ESDH Side 1 I nedenstående præsenteres en samlet opsamling på spørgeskemaundersøgelsen for hele respondentgruppen. Der er endvidere udarbejdet to yderligere opsamlinger, hvor resultaterne er opdelt på speciale dvs. en rapport kun for læger ansat i Børne- og Ungdomspsykiatrien, Risskov og én rapport kun for læger ansat i Voksenpsykiatrien, Risskov. 111 ud af 113 læger har gennemført spørgeskemaundersøgelsen. De 2 manglende besvarelse kan enten skyldes en ufuldstændig udfyldelse af spørgeskemaet eller tekniske problemer. Deltagelse i undersøgelsen er anonym. Spørgeskemaet afsluttes med et åbent spørgsmål, hvor respondenter har kunne skrive (valgfrit) eventuelle øvrige bemærkninger, som de gerne vil give videre. De indkomne bemærkninger er udtaget i denne opsamling, for at efterleve løftet om anonymitet.

2 Respondentgruppen 1. Stilling, speciale og primære arbejdssted Figur 1 og 2 viser fordelingen af respondenter på stilling og speciale. De største grupper er overlæger uden funktionsledelse/afsnitsledelse (31%) og H-læger (31%). Fireoghalvtreds (54) % er ansat i voksenpsykiatrien, mens 46% er ansat i Børne- og ungdomspsykiatrien. Figur 1 - Stilling Figur 2 - Speciale Figur 3 nedenfor viser fordelingen af respondenter på primære arbejdssted. Flest respondenter (63%) arbejder i klinik eller ambulatorium, mens 1/3 har sengeafsnit, som deres primære arbejdssted. Tre (3) respondenter (3%) har angivet 'andet' som primære arbejdssted. Figur 3 Primære arbejdssted Side 2

3 2. Deltagelse i vagt Respondenterne er blevet bedt om at angive om de deltager i vagt (figur 4). Lige lidt over 2/3 af respondenterne (68%) indgår i vagtholdet, mens 32% af respondenterne ikke indgår i vagt. Figur 4 Deltager du i vagt? Arbejdstilrettelæggelse og arbejdsopgaver Figur 5 viser fordelingen af respondenternes besvarelser på spørgsmål vedrørende arbejdstilrettelæggelse og arbejdsopgaver. Respondenterne er blevet bedt om at angive, hvor enige de er i nedenstående udsagn. Figur 5 Arbejdstilrettelæggelse og arbejdsopgaver Som det fremgår af figur 5, er der en ganske overvejende tilfredshed blandt respondenterne med dels mulighederne for at tilrettelægge eget arbejdet dels de nuværende arbejdsopgaver. Billedet er mere blandet når det handler om klarhed over opgaver efter psykiatrien i Risskov flytter ud til Skejby. Otteogtredive (38) % angiver, at de har et rimeligt indtryk af deres arbejdsopgaver efter udflytningen, mens 31% oplever, at dette i større eller mindre grad ikke er tilfældet (uenig eller meget uenig). Tolv (12) % har svaret 'ved ikke' på spørgsmålet om klarhed over opgaver efter udflytning. I figurerne 5.1 og nedenfor er respondenternes tilfredshed med arbejdstilrettelæggelse opdelt dels på stilling dels på deltagelse i vagt. Side 3

4 Figur 5.1 Jeg er tilfreds med mine muligheder for at tilrettelægge mit eget arbejde (krydset med stilling) Figur Jeg er tilfreds med mine muligheder for at tilrettelægge mit eget arbejde (krydset med deltagelse i vagt) Side 4

5 Figurerne 5.2 og viser, hvordan respondenternes tilfredshed med arbejdsopgaver fordeler sig på stilling hhv. deltagelse i vagt. Figur 5.2 Overordnet er jeg tilfreds med mine nuværende arbejdsopgaver (krydset med stilling) Figur Overordnet er jeg tilfreds med mine nuværende arbejdsopgaver (krydset med deltagelse i vagt) Side 5

6 Figurerne 5.3 og viser respondenternes indtryk af deres arbejdsopgaver efter udflytning til Skejby opdelt i forhold til stilling og i forhold til om de indgår i vagtholdet eller ikke. Figur 5.3 Jeg har et rimeligt indtryk af mine arbejdsopgaver efter udflytning til Skejby (krydset med stilling) Figur Jeg har et rimeligt indtryk af mine arbejdsopgaver efter udflytning til Skejby (krydset med deltagelse i vagt) Side 6

7 Vagtarbejdet I forhold til vagtarbejdet blev respondenterne bedt om at angive, i hvilken grad de oplever sig belastet af vagtarbejdet. Der spørges til oplevelsen af både psykisk, fysisk og etisk belastning. Svarene fremgår af figur 6 nedenfor. I opgørelsen i figur 6 indgår i alt 75 respondenter. Det skyldes, at opgørelsen udelukkende inkluderer de respondenter, som har svaret, at de indgår i vagtarbejdet. Respondenter, som har angivet, at de ikke deltager i vagt (jf. figur 4 ovenfor 36 respondenter), er således ikke inkluderet i opgørelsen. Hvad angår psykisk belastning, oplever 44% af gruppen, som indgår i vagtarbejdet, sig psykisk belastet af vagtarbejdet i nogen eller høj grad. En noget mindre andel (20) % oplever sig fysisk belastet af vagtarbejdet i nogen eller høj grad, mens 59% angiver, at de oplever sig etisk belastet af vagtarbejdet i nogen eller høj grad. Med etisk belastning menes belastninger relateret til etiske, lægefaglige problemstillinger/udfordringer i arbejdet. Figur 6 - Vagtarbejdet I figurerne 6.1, 6.2 og 6.3 nedenfor er respondenternes oplevelse af belastningen ved vagtarbejdet opdelt på stilling. Side 7

8 Figur 6.1 I hvilken grad oplever du dig psykisk belastet af vagtarbejdet? (krydset med stilling) Figur 6.2 I hvilken grad oplever du dig fysisk belastet af vagtarbejdet? (krydset med stilling) Side 8

9 Figur 6.3 I hvilken grad oplever du dig etisk belastet af vagtarbejdet? (krydset med stilling) Den faglige udviklingsplan for Aarhus Universitetshospital, Psykiatri Respondenterne havde mulighed for at krydse af, hvilke/-t af de 5 satsningsområder i den faglige udviklingsplan for AUH, Psykiatri, som de ønsker at engagere sig i og arbejde med. Den enkelte havde mulighed for at krydse op til flere satsningsområder af. Figur 7 nedenfor viser, hvordan respondenterne har fordelt sig på de fem satsningsområder. De to satsningsområder 'Forebyggelse og tidlig indsats' og 'Non-farmakologisk behandling' scorer højest 45 % har angivet, at de gerne vil arbejde med 'Forebyggelse og tidlig indsats' mens næsten halvdelen (47%) har tilkendegivet interesse for at arbejde med 'Nonfarmakologisk behandling'. Tretten (13) % har angivet, at de ikke ønsker at engagere sig i et satsningsområde. Figur 7 Fordeling på de fem satsningsområder Side 9

10 Respondenterne blev afslutningsvist bedt om at angive, om de på anden måde havde lyst til at indgå i arbejdet med den faglige udviklingsplan (ud over arbejdet med de fem satsningsområder, samt hvordan de evt. allerede nu arbejder med planen). Respondenternes besvarelser fremgår af figur 8. Lidt over 1/3 (39%) af respondenterne har tilkendegivet, at de gerne vil indgå i arbejdet med planen, mens 19% har svaret nej. Lidt under halvdelen (42%) har svaret 'ved ikke'. Figur 8 Ønske om på anden vis at indgå i arbejdet med den faglige udviklingsplan Side 10