Opsamling på spørgeskemaundersøgelse i forlængelse af dialogmøder med lægerne på AUH, Risskov Børne- og ungdomspsykiatrien

Transkript

1 Psykiatri og Social Administrationen Rapport for Børne- og ungdomspsykiatrien Kvalitet Tingvej 15 Postboks 36 DK-8800 Viborg Tel Opsamling på spørgeskemaundersøgelse i forlængelse af dialogmøder med lægerne på AUH, Risskov Børne- og ungdomspsykiatrien Der har i løbet af februar og marts 2018 været afholdt individuelle dialogmøder mellem lægefaglig direktør Per Jørgensen, de ledende overlæger og lægerne på Aarhus Universitetshospital, Risskov. I umiddelbar forlængelse af dialogmøderne er lægerne blevet bedt om at besvare et kort spørgeskema vedr. arbejdstilrettelæggelse, vagtarbejdet og den faglige udviklingsplan for Aarhus Universitetshospital, Psykiatri. Dato ESDH Side 1 I nedenstående præsenteres en opsamling på spørgeskemaundersøgelsen for lægerne i Børne- og ungdomspsykiatrisk Center. I alt har 51 læger i børne- og ungdomspsykiatrien gennemført spørgeskemaundersøgelsen (ud af 111 læger samlet for børne- og ungdomspsykiatrien og voksenpsykiatrien). Deltagelse i undersøgelsen er anonym. Spørgeskemaet afsluttes med et åbent spørgsmål, hvor respondenter har kunne skrive (valgfrit) eventuelle øvrige bemærkninger, som de gerne vil give videre. De indkomne bemærkninger er udtaget i denne opsamling, for at efterleve løftet om anonymitet

2 Respondentgruppen 1. Stilling og primære arbejdssted Figurerne 1 og 2 viser fordelingen af respondenter på stilling og primære arbejdssted. Afdelingslæger (31%) og H-læger (33%) udgør de største grupper. Langt størstedelen af respondenterne (73%) arbejder i klinik eller ambulatorium, mens 27% har sengeafsnit, som deres primære arbejdssted. Figur 1 - Stilling Figur 2 Primære arbejdssted 2. Deltagelse i vagt Respondenterne er blevet bedt om at angive om de deltager i vagt (figur 3). Lige knapt 3/4 af respondenterne (73%) indgår i vagtholdet, mens 27% af respondenterne ikke indgår i vagt. Figur 3 Deltager du i vagt? Side 2

3 Arbejdstilrettelæggelse og arbejdsopgaver Figur 4 viser fordelingen af respondenternes besvarelser på spørgsmål vedrørende arbejdstilrettelæggelse og arbejdsopgaver. Respondenterne er blevet bedt om at angive, hvor enige de er i nedenstående udsagn. Figur 4 Arbejdstilrettelæggelse og arbejdsopgaver Som det fremgår af figur 4, er der en helt overvejende tilfredshed blandt respondenterne med dels mulighederne for at tilrettelægge eget arbejde dels de nuværende arbejdsopgaver. Billedet er mere blandet når det handler om klarhed over opgaver efter psykiatrien i Risskov flytter ud til Skejby. Femogfyrre (45) % angiver, at de har et rimeligt indtryk af deres arbejdsopgaver efter udflytningen, mens 22% oplever, at dette i større eller mindre grad ikke er tilfældet (uenig eller meget uenig). Fjorten (14) % har svaret 'ved ikke' på spørgsmålet om klarhed over opgaver efter udflytning. I figur 4.1 nedenfor er respondenternes tilfredshed med arbejdstilrettelæggelse opdelt på stilling. Figur 4.1 Jeg er tilfreds med mine muligheder for at tilrettelægge mit eget arbejde (krydset med stilling) Side 3

4 I figur er respondenternes tilfredshed med arbejdstilrettelæggelse opdelt i forhold til om de indgår i vagtholdet eller ikke. Figur Jeg er tilfreds med mine muligheder for at tilrettelægge mit eget arbejde (krydset med deltagelse i vagt) Figurerne 4.2 og viser respondenternes tilfredshed med arbejdsopgaver opdelt på hhv. stilling og deltagelse i vagt. Figur 4.2 Overordnet er jeg tilfreds med mine nuværende arbejdsopgaver (krydset med stilling) Side 4

5 Figur Overordnet er jeg tilfreds med mine nuværende arbejdsopgaver (krydset med deltagelse i vagt) Sluttelig viser figurerne 4.3 og respondenternes indtryk af deres arbejdsopgaver efter udflytning til Skejby opdelt på stilling og deltagelse i vagt. Figur 4.3 Jeg har et rimeligt indtryk af mine arbejdsopgaver efter udflytning til Skejby (krydset med stilling) Side 5

6 Figur Jeg har et rimeligt indtryk af mine arbejdsopgaver efter udflytning til Skejby (krydset med deltagelse i vagt) Vagtarbejdet I forhold til vagtarbejdet blev respondenterne bedt om at angive, i hvilken grad de oplever sig belastet af vagtarbejdet. Der spørges til oplevelsen af både psykisk, fysisk og etisk belastning. Svarene fremgår af figur 5 nedenfor. I opgørelsen i figur 5 indgår i alt 37 respondenter. Det skyldes, at opgørelsen udelukkende inkluderer de respondenter, som har svaret, at de indgår i vagtarbejdet. Respondenter, som har angivet, at de ikke deltager i vagt (jf. figur 3 ovenfor 14 respondenter), er således ikke inkluderet i opgørelsen. Hvad angår psykisk belastning, oplever 24% af gruppen, som indgår i vagtarbejdet, sig psykisk belastet af vagtarbejdet i nogen grad. En stort set tilsvarende andel (22%) oplever sig fysisk belastet af vagtarbejdet i nogen grad, mens 30% angiver, at de oplever sig etisk belastet af vagtarbejdet i nogen grad. Fem (5) % har angivet, at de i høj grad oplever sig etisk belastet af vagtarbejdet. Med etisk belastning menes belastninger relateret til etiske, lægefaglige problemstillinger/udfordringer i arbejdet. Lidt over 1/4 af respondenterne har svaret, at de oplever sig belastet af vagtarbejdet i mindre grad for så vidt angår psykisk, fysisk eller etisk belastning. Figur 5 Vagtarbejdet Side 6

7 I figurerne 5.1 og 5.2 og 5.3 nedenfor er respondenternes oplevelse af belastningen ved vagtarbejdet opdelt på stilling. Figur 5.1 I hvilken grad oplever du dig psykisk belastet af vagtarbejdet? (krydset med stilling) Figur 5.2 I hvilken grad oplever du dig fysisk belastet af vagtarbejdet? (krydset med stilling) Side 7

8 Figur 5.3 I hvilken grad oplever du dig etisk belastet af vagtarbejdet? (krydset med stilling) Den faglige udviklingsplan for Aarhus Universitetshospital, Psykiatri Respondenterne havde mulighed for at krydse af, hvilke/-t af de 5 satsningsområder i den faglige udviklingsplan for AUH, Psykiatri, som de ønsker at engagere sig i og arbejde med. Den enkelte havde mulighed for at krydse op til flere satsningsområder af. Figur 6 nedenfor viser, hvordan respondenterne har fordelt sig på de fem satsningsområder. De to satsningsområder 'Forebyggelse og tidlig indsats' og 'Non-farmakologisk behandling' scorer højest 61 % har angivet, at de gerne vil arbejde med 'Forebyggelse og tidlig indsats' mens halvdelen (51%) har tilkendegivet interesse for at arbejde med 'Non-farmakologisk behandling'. Enogtredive (31) % har angivet, at de ønsker at engagere sig i satsningsområdet 'Somatisk sygdom'. Områderne 'Målebaseret behandling' og 'Selvskade og suicidalitet' scorer lavest. Side 8

9 Figur 6 Fordeling på de fem satsningsområder Respondenterne blev afslutningsvist bedt om at angive, om de på anden måde havde lyst til at indgå i arbejdet med den faglige udviklingsplan (ud over arbejdet med de fem satsningsområder, samt hvordan de evt. allerede nu arbejder med planen). Respondenternes besvarelser fremgår af figur 7. En tredjedel (33%) af respondenterne har tilkendegivet, at de gerne vil indgå i arbejdet med planen, mens 14% har svaret nej. Over halvdelen har svaret 'ved ikke'. Figur 7 Ønske om på anden vis at indgå i arbejdet med den faglige udviklingsplan Side 9