AUGUST 2018 REGION HOVEDSTADEN KLIMAREGNSKAB 2017 REGION HOVEDSTADENS HOSPITALER, VIRKSOMHEDER OG KONCERNCENTRE METODERAPPORT

Transkript

1 AUGUST 2018 REGION HOVEDSTADEN KLIMAREGNSKAB 2017 REGION HOVEDSTADENS HOSPITALER, VIRKSOMHEDER OG KONCERNCENTRE METODERAPPORT

2

3 ADRESSE COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby TLF FAX WWW cowi.dk AUGUST 2018 REGION HOVEDSTADEN KLIMAREGNSKAB 2017 REGION HOVEDSTADENS HOSPITALER, VIRKSOMHEDER OG KONCERNCENTRE METODERAPPORT PROJEKTNR. DOKUMENTNR. A VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT Metoderapport Anna Brinch; Line Geest Jakobsen Anna Juliane Clausen Anna Juliane Clausen

4

5 KLIMAREGNSKAB INDHOLD 1 Indledning Generelle kommentarer 8 2 Energiforbrug Elforbrug Varmeforbrug 16 3 Transport Patienttransport Tjenesterejser Vare- og servicetransport Intern transport 35 4 Affald Indsamling og transport Behandling 41 5 Referencer 52

6

7 KLIMAREGNSKAB Indledning Region Hovedstaden har udarbejdet denne metoderapport som en del af Klimaregnskab Klimaregnskabet omfatter også en hovedrapport, som opsummerer de samlede resultater fordelt på regionens hospitaler (inkl. psykiatri), virksomheder og koncerncentre, og en resultatrapport, der mere detaljeret beskriver resultater for de enkelte hospitaler, virksomheder og koncerncentre. Metoderapporten beskriver det metodiske grundlag, datagrundlaget og omregningsfaktorerne for klimaregnskabet. Klimaregnskabet omfatter Region Hovedstadens 11 hospitaler 1 og 12 psykiatriske centre og enheder, 18 institutioner under Den Sociale Virksomhed (DSV), Region Hovedstadens Apotek, Den Præhospitale Virksomhed (DPV) 2 samt regionens koncerncentre. Region Hovedstadens klimaregnskab for 2013 udgør baseline for regionens årlige CO2-udledning 3. Sammenhold af data for det nuværende år er derved mulig og kan bruges til at give et overblik over udviklingen i koncernens CO₂udledning. Opgørelserne for energi og transport er gennemført efter principperne i den CO2- beregner, som COWI og Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) har udviklet for Klima- og Energiministeriet og Kommunernes Landsforening i 2008 (Klima- og Energiministeriet, 2008). I denne CO2-beregneren er der indarbejdet supplerende omregningsfaktorer samt anvendt de nyeste tilgængelige emissionsfaktorer. Energi og transport opgøres ud fra det direkte forbrug og medtager i denne vurdering ikke den drivhusgasudledning, der sker ved f.eks. udvinding og raffinering af brændsler. Opgørelserne for affald er baseret på et livscyklusperspektiv, hvorved drivhusgasudledningen fra alle processer fra indsamling til behandling og oparbejdning med- 1 Efter de seneste hospitalsfusioner med virkning fra 2015 er antallet af hospitaler i Region Hovedstaden fordelt på seks enheder. 2 Fra januar 2018 skiftede DPV navn til Region Hovedstadens Akutberedskab (RHA). I dette klimaregnskab omtales virksomheden som DPV, da dette var betegnelsen i Da kvalitet af transportdata har udviklet sig markant over perioden 2013 og 2014, er baslineåret for transport ændret fra 2013 til 2015.

8 8 KLIMAREGNSKAB 2017 tages i vurderingen. Dette betyder, at substitution af jomfruelige materialer ligeledes indregnes. Affald behandles derfor adskilt fra energi og transport i klimaregnskabet. Transport af affald samt forbrænding af affald til energiproduktion er inkluderet under affald med undtagelse af affaldstransport i Region Hovedstadens egne køretøjer. Samlet set er kortlægningen baseret på data for aktiviteter indsamlet fra Region Hovedstadens hospitaler, virksomheder og koncerncentre i forbindelse med dette klimaregnskab. 1.1 Generelle kommentarer Klimaregnskabet omfatter som nævnt 11 hospitaler, 12 psykiatriske centre og institutioner, 18 institutioner under Den Sociale Virksomhed (DSV), Region Hovedstadens Apotek samt regionens koncerncentre. Som noget nyt i år, er der i visse tilfælde indsamlet transportdata der inkluderer Steno Diabetes Center Copenhagen, men affalds- og energidata fra Steno Diabetes Center Copenhagen er ikke inkluderet i klimaregnskabet. Figur 1 viser organisationsdiagrammet for Region Hovedstaden. Figur 1: Organisationsdiagram for Region Hovedstaden.

9 KLIMAREGNSKAB Grundet forskelle i datagrundlaget er der ikke fuldt ud sammenfald imellem gruppering af enheder for energi- og affaldsdata. Energidata er baseret på energimålere, som i vidt omfang tillader et mere detaljeret datagrundlag med flere individuelle målere, hvorimod affaldsdata i flere tilfælde dækker over mere end én organisatorisk enhed. Eksempelvis er affaldsdata fra de psykiatrisk centre, der er placeret på eller nær ved hospitaler omfattet af hospitalernes dataindberetninger, hvorimod øvrige psykiatriske enheder har indberettet affaldsdata separat. Ligeledes spiller ændring i bygningsmasse og lukning eller flytning af enheder ind. Af Tabel 1 fremgår fordeling af enheder for hhv. energi og affald. På tværs af årene kan der forekomme ændringer i organiseringen af hospitaler, virksomheder og koncerncentre, ligesom ændringer i bygningsmasse og lukning eller flytning af enheder spiller ind. Inddelingen af de forskellige hospitaler, virksomheder og koncerncentre i organisatoriske enheder er den samme som i sidste års klimaregnskab. Derudover er følgende gældende for klimaregnskabet 2017: Solvang (Den Sociale Virksomhed) er i 2017 blevet lagt sammen med Nordsjællands Misbrugscenter til Center for Forsorg og Behandling, men begge enheder har indberettet affalds- og energidata særskilt i år. Data fra Solvang opgøres igen i år selvstændigt for affald og for energi er data inkluderet under Glostrup Hospital. Strøledgård (Den Sociale Virksomhed) er medtaget under Rønnegård ift. energi, der er ikke data for affald fra Strøledgård Børnecenteret for Rehabilitering (Den Sociale Virksomhed) opgøres igen i år ikke selvstændigt, men er medtaget under Geelsgårdskolen

10 10 KLIMAREGNSKAB 2017 Tabel 1: Oversigt over fordelingen af Region Hovedstadens enheder inden for henholdsvis energidata og affaldsdata for 2013, 2016 og '-' angiver at data for den pågældende enhed ikke indgår i klimaregnskabet, eller at data er inkluderet sammen med en anden enhed. Overordnet gruppering Gruppering af data Energi Affald Hospitaler Amager (AH) HBA AH - - AH - - Amager og Hvidovre Hospital Amager ITA AH AH AH AH AH AH Hvidovre (HVH) HVH HVH HVH HVH HVH HVH Bispebjerg og Frederiksberg Hospital Bispebjerg (BIH) BIH BIH BIH BIH BIH BIH Frederiksberg (FBH) FBH FBH FBH FBH FBH FBH Bornholms Hospital Bornholm (BOH) BOH BOH BOH BOH BOH BOH Herlev (HH) HH HH HH HH HH HH Herlev og Gentofte Hospital Gentofte (GEH) GEH GEH GEH GEH GEH GEH Frederikssund Hospital NOH NOH NOH NOH NOH NOH Helsingør Hospital NOH - - NOH - - Nordsjællands Hospital (NOH) Hillerød Hospital NOH NOH NOH NOH NOH NOH Sundhedshuset Helsingør NOH NOH NOH Rigshospitalet Blegdamsvej (RH) RH RH RH RH RH RH Glostrup (GOH) GOH GOH GOH GOH GOH GOH Region Hovedstaden Psykiatri (Psykiatrien) (RHP) Børne og Ungdomspsykiatrisk Center B&U PC Bispebjerg BIH BIH BIH BIH BIH BIH B&U PC Hillerød NOH NOH NOH NOH NOH NOH B&U PC Glostrup GOH GOH GOH GOH GOH GOH PC Amager RHP RHP RHP RHP RHP RHP PC Ballerup PC Ballerup RHP RHP RHP RHP RGP RHP PC Gentofte GEH GEH GEH GEH GEH GEH PC Bornholm BOH BOH BOH BOH BOH BOH PC Frederiksberg RHP RHP RHP FBH FBH FBH PC Glostrup - RHP RHP GOH GOH GOH PC HBA - RHP RHP PC Hvidovre RHP RHP RHP RHP RHP RHP PC København PC Kbh Bispebjerg BIH BIH BIH BIH BIH BIH PC Kbh Rigshospitalet RH RH RH RH RH RH PC Nordsjælland PC Frederikssund NOH NOH NOH NOH NOH NOH PC Helsingør PC Hillerød NOH NOH NOH NOH NOH NOH PC Sct. Hans RHP RHP RHP RHP RHP RHP PC Stolpegård RHP RHP RHP RHP RHP RHP Psykiatri administration (ADM.) - ADM. ADM Carl Nielsens Allé (CNA) - CNA CNA Den Sociale Virksomhed (DSV) 3kløveren Margueritten DSV DSV DSV DSV DSV DSV Åbjerggård DSV DSV DSV DSV DSV DSV

11 KLIMAREGNSKAB Overordnet gruppering Gruppering af data Energi Affald Blindecenter Bredegaard DSV DSV DSV DSV DSV DSV Botilbuddet Lyngdal (Tyringevej) DSV DSV DSV DSV DSV DSV Geelsgårdskolen DSV DSV DSV DSV DSV DSV Hulegården DSV DSV DSV DSV DSV DSV Jonstrupvang Bebyggelsen DSV DSV DSV DSV DSV DSV Kamager DSV DSV DSV DSV DSV DSV Klintegården DSV - - DSV - - Kommunikationscentret RGA43 DSV DSV DSV RGA45 DSV DSV DSV DSV DSV DSV Nordsjællands Misbrugscenter Helsinge huset DSV DSV DSV DSV - - Skansegården DSV DSV DSV DSV DSV DSV Nødebogård DSV DSV DSV DSV DSV DSV Røde Kors Natherberg DSV DSV DSV Rønnegård DSV - - DSV DSV DSV Inkl. Strøledgård - DSV DSV Solgaven DSV DSV DSV DSV DSV DSV Solvang DSV GOH GOH GOH DSV DSV Strøledgård DSV Svendebjerggård DSV DSV DSV DSV DSV DSV Sølager Hundested DSV DSV DSV DSV DSV DSV Skibby DSV DSV DSV DSV DSV DSV Lunden RHP DSV DSV RHP DSV DSV Orion RHP DSV DSV RHP DSV DSV Koncerncentre (Koncern Organisation og Personale (KOP); Koncern Miljø (KM; Koncern Inaktive Bygninger (KIB)) Afværgeforanstaltninger (jordforurening) KM KM KM Regionsgården Gammel bygning KOP KOP KOP Ny bygning KOP KOP KOP KOP KOP KOP Regionslageret - KOP KOP - KOP KOP Region Hovedstadens Apotek (RHA) (Apoteket) Apoteket RHA RHA RHA RHA RHA RHA Den Præhospitale Virksomhed (DPV) Den Præhospitale Virksomhed, Ballerup - DPV DPV - DPV DPV Datagrundlaget for klimaregnskabet 2017 stammer fra følgende kilder; Affald og energi Energi- og affaldsdata er indsamlet fra institutionerne via hhv. Center for Ejendomme og Center for Regional Udvikling i forbindelse med udarbejdelsen af dette klimaregnskab.

12 12 KLIMAREGNSKAB 2017 Det har for 2017 ikke været muligt at fremskaffe energi- og affaldsdata fra Botilbuddet Lyngdal/Tyringevej. For affald er data fra 2014 derfor genbrugt, ligesom det var tilfældet i sidste års klimaregnskab, og for energi er sidste års data genbrugt. Det har igen i år ikke været muligt at fremskaffe energi- og affaldsdata fra 3Kløveren Margueritten og data fra 2015 er anvendt i stedet. Det har igen i år ikke været muligt at fremskaffe energidata fra Helsingør Sundhedshus og data for 2013 vil blive genbrugt i dette års klimaregnskab. Det har igen i år ikke været muligt at fremskaffe energidata fra PC Frederiksberg og data fra 2015 er anvendt i stedet. Det har ikke været muligt at fremskaffe energidata fra Misbrugscenter Helsinge og sidste års data er derfor genanvendt. Transport Transportdata er indsamlet fra diverse eksterne leverandører samt fra Center for Økonomi, Center for Ejendomme, Apoteket og den Præhospitale Virksomhed. Det har i år ikke været mulighed at fremskaffe verificerede tal for patienttransport til/fra Bornholms hospital med fly, og data fra 2016 er derfor genanvendt. Til forskel fra forrige år vil der for 2017 og fremover ikke indsamles transportdata for følgende underkategorier: Madtransport Vasketøjstransport Vinter- og sommertjeneste Dette skyldes, at emissioner fra de nævnte underkategorier udgør en meget lille del af den samlede CO₂-udledning for transport. I stedet vil der i år og fremadrettet blive anvendte et gennemsnit for CO₂ udledningen for 2015 (baselineår for transport) og 2016 for de tre underkategorier. Inddelingen af de forskellige transportkategorier er tilsvarende 2016-regnskabet. Der kan derudover på tværs af årene forekomme ændringer i kontrakterne, der er indgået for transport udliciteret til eksterne virksomheder samt ændringer i regionens egen flåde, da køretøjer løbende bliver udskiftet. Dette vil påvirke CO2- udledningen fra denne sektor. Der har i de tidligere år ikke været tradition i Region Hovedstaden for at indsamle data for transport, hvilket har medført at beregningen af CO₂-udledningen fra transport frem til 2015 har været forbundet med en særlig stor usikkerhed. Dette er til en

13 KLIMAREGNSKAB vis grad stadig tilfældet, selvom der er sket store forbedringer i forhold til dataindsamlingen på dette område siden For flere områder er indberetningen af data overgået fra eksterne udbydere til Region Hovedstaden selv (herunder Center for Ejendomme). Samtidig er der indsat loggere i regionens køretøjer, hvilket betyder, at data i år i højere grad er baseret på registreringer frem for estimeringer. Transportdata vil i visse kategorier dog stadig være baseret på estimeringer, enten pga. manglende data eller manglende registrering. Detaljeringsgraden i data er dog stadig ikke tilstrækkelig til at fordele CO2- udledningen på de enkelte hospitaler, virksomheder og koncerncentre. Opdelingen af transporten kan ses i Tabel 8 i transportafsnittet. En korrekt administrativ fordeling af CO2-udledning vil kræve ændringer og ensretning i registrerings- og konteringsmetoder fremadrettet, f.eks. ved at lave kilometer registreringer for samtlige køretøjer for de enkelte enheder. Klimaregnskabet omfatter så vidt muligt alle klimaskadelige drivhusgasser, der er omfattet af Kyotoaftalen, herunder kuldioxid (CO2), methan (CH4), lattergas (N2O) m.v. omregnet til CO2-ækvivalenter. De enkelte drivhusgasser bidrager ikke lige meget til den globale opvarmning, og derfor omregnes disse til CO2-ækvivalenter ved at gange udledningen af de enkelte drivhusgasser med deres bidrag, kaldet Global Warming Potential (GWP). GWP er en faktor der indikerer, hvor mange gange en drivhusgas bidrager mere til den globale opvarmning end et ton CO2. F.eks. bidrager et ton CH4 25 gange mere til den globale opvarmning end et ton CO2, og CH4 har derfor en GWP på 25. Tabel 2 viser GWP for en række drivhusgasserne omfattet af Kyotoaftalen. Tabel 2: Drivhusgasser omfattet af Kyotoaftalen og deres Global Warming Potential (GWP) (IPCC, 2007). Drivhusgas GWP Kuldioxid (CO2) 1 Methan (CH4) 25 Lattergas (N2O) 298 Hydrofluorcarboner (HFC) Perfluorcarboner (PFC) Svovlhexafluorid (SF6) For elforbrug, fjernvarmeforbrug og affaldshåndtering er der medregnet bidrag fra CH4 og N2O, således at de relaterede udledninger opgøres i CO2-ækvivalenter. For transport og individuel opvarmning er der udelukkende foretaget en opgørelse af

14 14 KLIMAREGNSKAB 2017 drivhusgassen CO2. Opgørelse af andre klimaskadelige drivhusgasser er vanskelige at foretage for disse sektorer, da det f.eks. kræver viden om den specifikke motortype, og da den ekstra udledning fra andre drivhusgasser betyder ganske lidt i den samlede opgørelse. Hospitalerne, virksomhederne og koncerncentrene under Region Hovedstaden både køber og producerer energi. Elforbruget stammer således både fra indkøbt energi og fra lokalt produceret vedvarende energi (VE) på hospitalerne og virksomhederne. Ligeledes stammer varmeforbruget både fra fjernvarme, individuel opvarmning (fyringsolie, naturgas, dampbaseret fjernvarme osv.) samt lokalt produceret VE (træflis osv.). Det er dog en forholdsvis lille del af energiforbruget der stammer fra lokalt produceret VE. Emissionsfaktorerne for el og varme er baseret på den årlige sammensætning af brændselsforbruget og opdateres derfor med nye faktorer årligt. VE bidrager ikke til drivhusgasudledningen, da f.eks. produktionen af solceller, ikke er indberegnet, og emissionsfaktoren derfor antages at være 0. Emissionsfaktoren for biobrændsler er ligeledes sat til 0, da biomasse regnes for at være CO2-neutralt.

15 KLIMAREGNSKAB Energiforbrug 2.1 Elforbrug Oplysninger om elforbruget i Region Hovedstaden er fra indberetning af energiforbruget indsamlet til dette klimaregnskab. Elforbruget omfatter direkte elforbrug, herunder elforbrug til pumper, hospitalsudstyr, ventilation og belysning, både indendørs og udendørs. Elforbruget omfatter desuden el til opvarmning af varmt vand. Elforbruget er indberettet i kwh for de enkelte hospitaler, virksomheder og koncerncentre og omfatter forbrug fra elektricitet og solceller Beregningsmetode CO2-beregning Der er ved beregning af CO2-udledningen anvendt en Tier 2 beregningsmetode baseret på en beregning af CO2-udledning pr. kwh efter den såkaldte 200 %-metode til fjernvarmeproduktion. 200 %-metoden betyder at CO2-udledningen fra el og varme i et kraftvarmeanlæg fordeles som følger: CO2 udledt varme= (Varmeproduktion/2) x CO2 udledningsfaktoren brændslet CO2 udledt elproduktion = CO2 total udledt - CO2 udledt varme Det er den metode, der anvendes af Københavns Kommunes forsyningsselskaber, og den kan gennemføres ud fra Energinet.dk's miljødeklarationer for el for Danmark. 200 %-metoden medfører, at kun en lille del af den samlede CO2-udledning tilskrives fjernvarme, idet elproduktionen i de fleste situationer bestemmer brændselsforbruget, og fjernvarmen hovedsageligt er spildvarme efter elproduktionen. Dette anses som rimeligt, idet det afspejler den store energi- og klimagevinst, der opnås ved anvendelsen af spildvarme til fjernvarmproduktion. Denne metode, som har været anvendt en del år, anvendes fortsat af Københavns Energi (HOFOR) i deres opgørelser af emissionen fra fjernvarme. Metoden anvendes ligeledes som en af metoderne, der oplyses om i forbindelse med emissionsfaktorer på Energinet.dk's hjemmeside. Også for sammenlignelighedens skyld anvendes den oprindelige fordelingsmetode for el og varme (200 %-metoden). En alternativ opgørelsesmetode til 200 %-metoden er 125 %-metoden. I denne metode tilskrives fjernvarmen en lidt større andel af CO2-udledningen. 125 %-metoden anbefales i dag af Energistyrelsen i forbindelse med kvoteopgørelserne, og anvendes også af Energinet.dk til miljødeklarationen for el.

16 16 KLIMAREGNSKAB 2017 Valget mellem de 2 opgørelsesmetoder er primært et politisk valg. Overordnet set skønnes det, at 200 %-metoden giver en lidt bedre tilnærmelse til merbrændselsmetoden, som er den mest præcise metode til fordeling af emissionen på varme og el. Ulempen ved merbrændselsmetoden er, at der kræves flere informationer om de enkelte værker. Merbrændselsmetoden indgår som Tier 3 i CO2-beregneren, og anvendes af nogle fjernvarmeselskaber, især hvor produktionen sker på relativt få værker. CO2-udledningen er beregnet ved at bruge et glidende gennemsnit for emissionsfaktorerne for Danmark fra Energinet.dk for de tre foregående år. For 2017 er den anvendte emissionsfaktor således 259 g CO2/kWh, beregnet efter 200 % metoden og med et glidende gennemsnit, og idet små bidrag fra metan og lattergas også er indregnet (jf. Energinet.dk's miljødeklaration). Denne faktor er korrigeret med et nettab på 5 % jf. Energinet dk's vejledning. Denne emissionsfaktor er således et gennemsnit af den danske elproduktion og vil ændre sig fra år til år, alt afhængig af hvilke energikilder, der har været anvendt det pågældende år. Tabel 3 viser emissionsfaktorerne for de foregående år, samt de beregnede glidende gennemsnit. Tabel 3: Emissionsfaktorer samt beregnede glidende gennemsnit for el (Energinet.dk, 2018). Emissionsfaktorer for el Procentvis ændring [%] Emissionsfaktor [g CO2- ækv./kwh] Emissionsfaktor gl. gns. for foregående 3 år [g CO2-ækv./kWh] , ,1 Medtagelse af metan og lattergas ved udregningen af CO2-emissionensfaktoren for elproduktionen som CO2-ækvivalenter, øger emissionsfaktoren med ca. 2,2 %, idet emissionsfaktoren uden metan og lattergas ville have været 224 g CO2/kWh gl. gns. Vedvarende Energi (VE) i form af solceller og træflis har en emissionsfaktor på 0 g CO₂-ækvivalenter/kWh. Tabel 3 viser, at emissionsfaktoren er faldet mellem år 2016 og Dette skyldes blandt andet en stigning i produktionen fra vindmøller, da 2016 var et vindfattigt år, hvorimod 2017 var et gennemsnitsvindår. Desuden er importen fra Norge og Tyskland faldet fra 2016 til 2017, hvorimod der var en stigning i importen fra Sverige. Produktionen på de danske el- og kraftvarmeværker faldt i 2017, set i forhold til 2016, hvilket har medført et fald i forbruget af kul og naturgas (Energinet.dk, 2018). 2.2 Varmeforbrug Datagrundlag Oplysninger om varmeforbruget i Region Hovedstaden er fra indberetning af energiforbruget i forbindelse med dette klimaregnskab. I indberetningen er der foretaget

17 KLIMAREGNSKAB en kortlægning af forsyningsformen på de enkelte hospitaler, virksomheder og koncerncentre, herunder i hvilket omfang disse er forsynet ved individuel opvarmning eller ved fjernvarme, og hvilket brændsel der anvendes ved individuel opvarmning. Dette er af betydning, da emissionsfaktoren for varme afhænger af, hvilke brændsler og forsyningsformer de enkelte forsyningsselskaber anvender, f.eks. vil biomassefyret fjernvarme indgå med en emissionsfaktor på 0, da biomasse regnes for at være CO2-neutralt. Desuden er emissionsfaktoren for VE produceret på de enkelte hospitaler og virksomheder ligeledes fastsat til 0. Varmeforbruget er indberettet i følgende kategorier: Fjernvarme [kwh] Fyringsolie [l] Naturgas [Nm 3 ] El-varme [kwh] Damp [kg damp à 100 C] VE (Jordvarme, Varmepumpe, Træpiller, Træflis) [kwh] Beregningsmetode Omregningsfaktorer For at omregne forbruget af fyringsolie, naturgas og damp til kwh er det brugt følgende omregningsfaktorer, se Tabel 4. Tabel 4: Omregningsfaktorer for konvertering til kwh for fyringsolie, naturgas og damp. Omregningsfaktor Enhed Fyringsolie 10 kwh/liter Naturgas 11,2 kwh/m 3 Damp 0,626 kwh/kg. damp à 100 C Graddagekorrektion Der er lavet graddagekorrektion for at kunne sammenligne varmeforbruget på tværs af årene. Da varmeforbruget er større i kolde år end i mildere år, kan varmeforbruget ikke direkte sammenlignes. For at kunne sammenligne varmeforbruget anvendes derfor graddagekorrektion. Graddagetallet angiver forskellen mellem den gennemsnitlige inde- og udetemperatur i løbet af et døgn og kan summeres op over et helt år og dermed angive graddagetallet for et år. Normalåret fungerer som et reference år og er beregnet som et gennemsnit over de forudgående 4 sæsoners graddagetal.

18 18 KLIMAREGNSKAB 2017 Korrektionsfaktoren beregnes som forholdet mellem graddagetallet i henholdsvis det pågældende år og normalåret. Korrektionsfaktor = GraddageAktuelt år/graddagenormal år På dette grundlag beregnes omregningsfaktoren, som varmeforbruget ganges med for at blive korrigeret. Omregningsfaktor = (0,7/korrektionsfaktor) +0,3 Graddagene er EMO 4 -graddage og vist i tabellen nedenfor. Tabel 5: Graddagekorrektion for 2015, 2016 og Normal år (graddage) Graddage Korrektionsfaktor 0,85 0,87 0,87 Omregningsfaktor 1,12 1,10 1, var et varmere år sammenlignet med 2016, hvilket er afspejlet i det lavere antal graddage. CO2-beregning Der er anvendt et glidende gennemsnit over de tre foregående år som emissionsfaktorer for fjernvarme. Emissionsfaktorerne er baseret på Fjernvarme Miljønetværk Hovedstadens 5 opgørelse for samlet fjernvarmeproduktion til nettet i hovedstadsregionen. Emissionsfaktoren er beregnet på grundlag af 200 % metoden for fordeling af CO₂-udledningen på el og varme. Emissionsfaktoren er beregnet an forbruger, dvs. beregningen tager hensyn til det nettab der sker fra det varmeproducerende anlæg frem til vekslerstationerne (transmissionstabet) og nettabet ved distribution af fjernvarmen fra vekslerstationer frem til forbrugeren. Tabel 6 viser emissionsfaktorerne for de foregående år, samt de beregnede glidende gennemsnit. Tabel 6: Emissionsfaktorer samt beregnede glidende gennemsnit for fjernvarme (Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, 2018) Emissionsfaktorer for fjernvarme Procentvis ændring [%] Emissionsfaktor [g CO2- ækv./kwh] ,7 4 Energimærkningsdatabasen 5 Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden er et samarbejde mellem CTR, VEKS og HOFOR (Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, 2014).

19 KLIMAREGNSKAB Emissionsfaktor gns. [g CO2- ækv./kwh] ,7 Tabel 6 viser, at emissionsfaktoren er faldet med ca. 11,7% mellem år 2016 og Dette skyldes blandt andet, at en større andel af produktionen i 2017 er baseret på biomassekraftvarme (træpiller) frem for kul i kombination med at en mindre del af fjernvarmen var baseret på naturgas og olie, hvilket samlet set mindsker CO₂-udledningen per kwh (Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, 2018). Den individuelle opvarmning er baseret på naturgas, fyringsolie, el, dampbaseret fjernvarme eller VE. Følgende emissionsfaktorerne er brugt for individuel opvarmning, se Tabel 7. Tabel 7: Emissionsfaktorer for individuel opvarmning opgjort på brændselskilde. Brændselskilde Emissionsfaktor [g CO2/kWh] Reference Fyringsolie (gas olie) 266 ENS (2013) Naturgas 204 ENS (2013) El-varme 259 Energinet.dk miljødeklaration, gns. for 3 foregående år Damp 94 Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden miljødeklaration VE (jordvarme, varmepumpe, træflis) 0 Energistyrelsen (2012)

20 20 KLIMAREGNSKAB Transport Transport for Region Hovedstadens hospitaler, virksomheder og koncerncentre er opdelt i nedenstående hoved- og underkategorier (Tabel 8). De fire hovedkategorier og de tilhørende underkategorier gennemgås og uddybes i de følgende afsnit. Tabel 8: Transportkategorier inkluderet i klimaregnskabet Hovedkategori Patienttransport Underkategori Liggende patientbefordring Siddende patientbefordring Patienttransport i fly Til/fra Bornholms hospital Til/fra behandlingssteder i udlandet Hjemmebesøg Akutlægehelikoptertransport Patienttransport i taxa Tjenesterejser Tjenesterejser i fly Tjenesterejser i tog Tjenesterejser i taxa I medarbejderes egne køretøjer (kørselsgodtgørelser) Vare- og servicetransport Madtransport 1 Vaskeri 1 Klinisk prøvemateriale mv. (inkl. kørsel med prøvemateriale/analyser i taxa) Medicintransport Varetransport fra Regionslageret (tidligere kaldet Centrallageret) Vinter- og sommertjeneste 1 Intern transport Blandet transport (inkl. tjenesterejser) i regionens egne køretøjer Shuttlebus mellem Rigshospitalet og Glostrup Hospital 1 Fra og med dette års klimaregnskab vil der ikke længere blive indsamlet data for disse kategorier. I stedet vil der i år og fremadrettet blive anvendt et gennemsnit for CO₂ udledningen for 2015 (baselineår for transport) og 2016 for de tre underkategorier. 3.1 Patienttransport Datagrundlag Patienttransport dækker al kørsel af patienter til og fra Region Hovedstadens hospitaler og virksomheder samt hjemmebesøg, hvor læger knyttet til Akuttelefonen

21 KLIMAREGNSKAB kører ud til patienten 6. Patienttransport dækker derudover også flytransport af patienter til og fra Bornholms lufthavn samt akutlægehelikoptertransport af patienter i hele landet til og fra et hospital i Region Hovedstaden. Patienttransport inkluderer også patientrejser med fly til og fra behandlingssteder i udlandet. Kategorien omfatter således: Liggende patientbefordring, inkl. kørsel med babylancen, sociolancen og psyk-beredskab, Siddende patientbefordring, Patienttransport i fly, Patienttransport til/fra Bornholms hospital, Patienttransport til/fra behandlingssteder i udlandet, Hjemmebesøg (flåde af udkørende læger fra Akuttelefonen 1813), Akutlægehelikoptertransport, Patienttransport i taxa 7. De fleste transporter er udliciterede til eksterne firmaer, der varetager transporten. Data for den liggende patientbefordring, hjemmebesøg samt akutlægehelikoptertransport er indsamlet fra DPVs disponeringssystem. Data for den siddende patientbefordring, patienttransport i fly til og fra Bornholm samt patienttransport i taxa er indsamlet fra de eksterne firmaer via Center for Økonomi (CØK). Patienttransport med fly til og fra behandlingssteder i udlandet er indsamlet gennem Region Hovedstadens eksterne rejsebureau, Egencia, samt ved hjælp af information fra det nye fælles regionale Rejsebestillingskontor. Patienttransport omfatter ikke patienters egen transport i bil eller med offentlig transport til og fra hospitaler mv., der efterfølgende godtgøres af Region Hovedstaden, da det er et ressourcetungt arbejde at indsamle disse data.. 6 Ikke-akut kørsel af personale ud til patienter er inkluderet i kategorien tjenesterejser i taxa. 7 Dette er reelt en del af den ordinære siddende patientbefordring, men dækker over et mindre antal særlige tilfælde, hvor data opgøres anderledes. Se side 23 for yderligere information.

22 22 KLIMAREGNSKAB Beregningsmetode Forudsætninger Liggende patientbefordring Denne kategori omfatter ambulancekørsel, akutlægebilkørsel og (liggende) sygetransport. Data inkluderer også kørsel med babylancen, sociolancen og psyk-beredskab kørt i DPVs egne køretøjer. DPV har opgivet, at den liggende patientbefordring bliver kørt i følgende biltyper: Tabel 9: Køretøjer anvendt til liggende patientbefordring Transport Akutlægebil Ambulancekørsel Biltype VW Toureg Mercedes Sprinter 316/519 CDI VW Toureg Sygetransport Mercedes Sprinter 316 Blue Mercedes Sprinter 316 NGT (gas) Babylance, sociolancen og psyk-beredskab (DPVs egne køretøjer) Mercedes 316/519 CDI/Vito DPV har oplyst, at ca. 75% af sygetransporten er kørt i køretøjer, der kører på gas. For de andre køretøjer er emissionsfaktorerne udregnet for en varebil <3.500 kg med Euronorm 6, baseret på ovenstående information. Der er ikke skelnet mellem kørsler og tomkørsler. Siddende patientbefordring Data er indsamlet fra hhv. Falck og Movia. For den siddende patientbefordring har både Falck opgivet data som kørte kilometer. Fra Movia er data angivet som CO₂udledning for hhv. kørte km og tomkørsel. Falck har opgivet kørte kilometer pr. køretøj samt en udledning pr. bil angivet i g CO2/km. Denne emissionsfaktor er baseret på fabriksoplysninger og anses for at være valid, da det må antages, at bilparken udskiftes jævnligt. Den samlede emission for hele bilparken er beregnet på baggrund af disse data. Eftersom emissionsfaktoren er baseret på fabriksoplysninger, er der i beregningerne ikke taget højde for kørselsmønster eller skelnet mellem kørsler og tomkørsler. Fra Movia er data i år angivet som CO₂-udledning for hhv. kørte km og tomkørsel og derved ikke opstrømsaktiviteter som har været inkluderet i tallene i de tidligere år. Patienttransport i fly Til/fra Bornholms hospital

23 KLIMAREGNSKAB Det har ikke været muligt at fremskaffe validerede data for antallet af flyrejser til/fra Bornholms Hospital i år, og data fra 2016 genanvendes derfor. Data er modtaget som antal kørsler med den siddende patientbefordring til og fra Bornholms lufthavn. Antallet af flyrejser antages at være tilsvarende det antal kørsler, der foretages med den siddende patientbefordring. Såfremt der foretages yderligere patientrejser med fly, f.eks. i form af patientgodtgørelse, er disse, som det fremgår af afsnit 3.1.1, ikke medregnet i klimaregnskabet. I alt er der foretaget flyvninger mellem Bornholms Lufthavn og Kastrup Lufthavn eller vice versa. Dette er omregnet til CO2-udledning via SAS's CO2-beregner (SAS, 2017). Selve kørslen med den siddende patientbefordring til og fra lufthavnene er inkluderet i ovenstående data for den siddende patientbefordring. Data for flyvninger til eventuelle andre lufthavne er ikke tilgængelige, men det formodes, at disse i givet fald vil udgøre et meget lille antal. Siddende patientbefordring til og fra Bornholm via færge (Rønne Ystad) er ikke inkluderet i klimaregnskabet. Patienttransport i fly til/fra behandlingssteder i udlandet Patienttransport i fly omfatter CO₂-udledning fra patientrejser til og fra behandlingssteder i udlandet, hvor disse rejser er visiteret af Region Hovedstaden. Patientrejser inkluderer eksempelvis rejser til og fra genoptræningsstedet Montebello i Sydspanien, rejser t/r Warszawa i forbindelse med forskningsprojektet Alphaman, rejser til Oslo i forbindelse med læbe-ganespaltepatienter og en del andre rejser, hvor patienter og deres pårørende er bevilliget højt specialiseret behandling i udlandet af enten Sundhedsstyrelsen eller Center for Sundhed. Informationer om destinationer for patienttransport i fly stammer fra det nye fælles regionale Rejsebestillingskontor på Bornholm samt fra Egencia (for Montebello-rejserne). Det er antaget at alle rejser har haft udgangspunkt fra Københavns Lufthavn Kastrup. Der er herefter lavet et overslag over rejsernes længde (i km) baseret på informationer fra Egencia 8. Emissionsfaktorer stammer fra Egencia (se Tabel 11). På grund af ovennævnte antagelser, samt usikkerhed om, hvorvidt alle bevilliget patientrejser er inkluderet i data, er dette data behæftet en vis usikkerhed. Til opgørelsen over den samlede CO2-udledningen fra fly anvendes en såkaldt Radiative Forcing Index (RFI) faktor. Det skyldes den indvirkning, som flyudledning har på miljøet ved udledning i højere luftlag. RFI faktoren inkluderer effekten fra andre komponenter end CO₂, der har en højere strålingseffekt, og som bliver udledt direkte til atmosfæren. Ved at sammenligne den totale effekt fra udledningen med effekten forårsaget udelukkende af CO2-udledningen (Carbon Planet, 2009). Faktoren beregnes som følger: RFI = (RFCO2 + RFO2 + RFH2O + RFkondensvand + RFpartikler) / RFCO2 8 Information om flylængden (i km) til/fra Kastrup/Houston stammer fra

24 24 KLIMAREGNSKAB 2017 Forskellige rapporter angiver RFI faktoren til at være mellem 1,6 og 4,4. I dette regnskab anvendes en RFI faktor på 2,0 taget fra miljøorganisationen Mitt Klima ( Den samlede klimaeffekt udregnes dermed som 2 x CO₂udledningen. Hjemmebesøg Hjemmebesøg omfatter hjemmebesøg, hvor læger knyttet til Akuttelefonen 1813 kører ud til patienten. Hjemmebesøg foretages af taxa, og kørslen er udliciteret til TaxiNord. Data er opgivet af DPV som antal kørte kilometer. Transportmidlet, som anvendes til hjemmebesøg, er som minimum energiklasse C og bilerne er udstyret med partikelfiltre. Information om emissionsfaktorer for TaxiNords biler med energiklasse C er indhentet fra TaxiNords grønne regnskab 2013 (se Tabel 13) (COWI, 2014a). Akutlægehelikoptertransport Akutlægehelikoptertransport er udliciteret til Norsk Luftambulanse A/S, som er leverandør af tre lands- og døgndækkede akutlægehelikoptere til alle de danske regioner, herunder Region Hovedstaden. Data er opgivet af DPV som antal kilometer fløjet. DPV har opgivet, at de danske akutlægehelikoptere er af typen EC 135 P2e (Airbus Helicopters, fra juni 2014). Sekretariatet for Den Landsdækkende Akutlægehelikopter har derudover opgivet et gennemsnitligt brændstofforbrug på 220 kg brændstof/timen, samt en gennemsnitshastighed på 200 km/timen. Disse oplysninger, sammen med oplysninger om vægtfylden af JET A-1 (flybrændstof, baseret på kerosin), bruges til at omregne de opgivne kilometer til antal liter forbrugt kerosin. Oplysninger om vægtfylden for JET A-1 stammer fra ExxonMobil Aviation (2005). Patienttransport i taxa Patienttransport i taxa er en aftale mellem TaxiNord og Region Hovedstaden, hvor der siden maj 2016 har været en rabatordning på kørsler bestilt gennem TaxiNords central. Rabatordningen er fordelt på to delaftaler, hvor delaftale 2 giver 20 % rabat og delaftale 1 giver 10% rabat på kørslen, alt efter hvor i regionen der køres. CØK skønner, at ca. 75 % af taxakørslen forgår i den sydlige del af regionen, hvor delaftale 2 gælder, og ca. 25 % i den nordlige del af regionen, hvor delaftale 1 gælder. Data for patienttransport i taxa er angivet i udgifter til taxa i kr., efter at ovenstående rabatter er trukket fra. Ovennævnte procentsatser er derfor lagt til det indberettede data, for at inkludere rabatterne ved omregning til km. Patientransport i taxa omfatter aktiviteter som eksempelvis; Transport af dialysepatienter fra hjemadresse til dialyse og retur Transport til og fra privatlæge og somatisk hospital m.v. for indlagte patienter i psykiatrien og transport mellem centre Transport i forbindelse med retsmøder (retspsykiatriske patienter)

25 KLIMAREGNSKAB Emissionsfaktorer Emissionsfaktorerne for patientbefordringen fremgår af Tabel 10. Tabel 10: Anvendte emissionsfaktorer for patienttransport. Emissionsfaktor [g CO2/km] Reference Liggende patientbefordring inkl. ambulancekørsel (Falck) 251 TEMA2015 Sygetransport (DPV), gas 220 Energistyrelsens AD model, jf. pers. komm. med Niels Jørgen Jørgensen, COWI Siddende patientbefordring (Falck) 170 Beregnet fra data fra Falck Siddende patientbefordring (Movia) Ikke angivet, data opgivet direkte som CO₂ ækv. Movia Siddende patientbefordring (Flyrejser med patienter til/fra Bornholms Hospital) [g CO2/pkm] Beregnet fra SAS' CO2- beregner Hjemmebesøg (TaxiNord) 164 TaxiNords grønne regnskab for energiklasse C (COWI, 2014a) Akutlægehelikoptertransport 3314 [g CO2/l] Opgivet af U.S. Environmental Protection Agency (EPA, 2014) for kerosin Patienttransport i taxa Se Tabel 13 TaxiNords grønne regnskab (COWI, 2014a) For patienttransport i fly til/fra behandlingssteder i udlandet er følgende emissionsfaktorer opgivet af Egencia (baseret på data fra Mitt Klima ( og disse er anvendt til beregning af CO2-udledningen for patientrejser i fly: Tabel 11: Emissionsfaktorer for flyrejser (Egencia). Flytransport Kortdistance (<750 Km) Langdistance (>750 Km) Emissionsfaktor [kg CO2/pkm] 0,175 0,130 For patienttransport i taxa er data opgivet i kr. pr. år, og der er således anvendt en omregningsfaktor for omregning til kørte kilometer. Denne omregningsfaktor er baseret på en opgørelse over det gennemsnitlige antal kørte kilometer pr. tur, der er kørt af Region Hovedstaden i taxa samt den gennemsnitlige indtjening pr. taxatur, se Tabel 12 (COWI, 2014b). Tabel 12: Omregningsfaktor for kørsel i Taxa (COWI, 2014b). Kørselsgodtgørelse i taxa Registrering Enhed Gennemsnitlig turlængde 7,7 km

26 26 KLIMAREGNSKAB 2017 Gennemsnitlig indtjening per tur 177 DKK Omregningsfaktor 22,99 DKK/km Da der ikke er nogle specifikke oplysninger om biltypen/biltyperne anvendt til patienttransport i taxa, anvendes data fra TaxiNords grønne regnskab fra 2013, hvor det antages, at de anvendte biltyper er lig gennemsnittet af hele flåden. Antagelserne dækker fordelingsprocent af energiklasse, brændstoføkonomi (km/l) og udledning (g CO2/km), se Tabel 13. Tabel 13: Brændstoføkonomi og CO2-udledning for de enkelte energiklasser (COWI, 2014a). Energiklasse Fordelingsprocent af energiklasse Brændstoføkonomi [Km/l] Brændstoføkonomi [l/km] Emissionsfaktor [ton CO2/km] A 4 % Mindst 20,5 0, , B 61 % 17,3-20,4 0, , C 20 % 16,1-17,2 0, , D 7 % 14,1-16,0 0, , E 4 % 13,2-14,0 0, , F 3 % 11,9-13,1 0, , G 1 % Under 11,8 0, , For den liggende og siddende patientbefordring, hvor data er angivet i antal kørte kilometer, er CO2-udledningen fra transporten beregnet som følgende; CO2-udledning = Antal kilometer x Emissionsfaktor For siddende patientbefordring med fly mellem Bornholm og København, er data, som tidligere nævnt, angivet som et antal flyvninger estimeret ud fra patientkørsler til og fra lufthavnen. CO2-udledningen er beregnet via SAS' CO2-beregner, der både beregner flyafstanden og den relaterede CO2-udledning for en tur mellem Rønne og København. Emissionsfaktoren er således angivet i kg CO2/tur, og CO2- udledningen beregnes derfor som følgende: CO2-udledning = Antal flyvninger x Emissionsfaktor For patienttransport til/fra behandlingssteder i udlandet, beregnes CO₂udledningen som følgende: CO2-udledning = Antal personkilometer x Emissionsfaktor Udledningen relateret til hjemmebesøg beregnet som følgende: CO₂-udledning = Antal kilometer x Emissionsfaktor

27 KLIMAREGNSKAB Udledningen relateret til patienttransport i taxa er vægtet i forhold til bilparken og dennes fordeling mellem energiklasser. Emissionsfaktoren er som nævnt ovenfor baseret på en opgørelse af TaxiNords flåde og er dermed relateret til de forskellige energiklasser. CO2-udledning = Σ(Antal kilometer / 100 * fordelingsprocenty x EmissionsfaktorY), hvor Y er den relevante energiklasse. For akutlægehelikoptertransport, hvor data er omregnet til forbrugt liter brændstof, er CO2-udledningen beregnet som følgende: CO2-udledning = Liter brændstofforbrug x Emissionsfaktor 3.2 Tjenesterejser Datagrundlag Denne kategori omfatter transport af medarbejdere fra Region Hovedstaden i tjenesteøjemed. Kategorien dækker følgende underkategorier: Tjenesterejser i fly Tjenesterejser i tog Tjenesterejser i taxa Tjenesterejser i medarbejdernes egne køretøjer (kørselsgodtgørelser) Medarbejdertransport foretaget med anden offentlig transport, inklusiv rejser med fælles rejsekort i enkelte organisatoriske enheder samt brug af medarbejdernes personlige periodekort, indgår ikke på grund af manglende datatilgængelighed Beregningsmetode Forudsætninger Tjenesterejser i fly og tog Togtrafik omfatter medarbejdernes togrejser, som er bestilt igennem rejsebureauet Egencia. Flytrafik omfatter hovedsageligt CO₂-udledning fra Region Hovedstadens medarbejderes flyvninger og er ligeledes opgjort ud fra registreringer hos Egencia. Data for patientrejser i fly til/fra udlandet er opgjort sammen med tjenesterejser, men er trukket ud af datasættet og indeholdt i en kategori for sig, se afsnit 3.1. Evt. luftfragt er ikke medtaget. Beregningen af CO2-udledningen er foretaget af rejsebureauet og efterfølgende kvalitetssikret. Data for skibstrafik har ikke været tilgængelige fra rejseselskabet og indgår derfor ikke i klimaregnskabet. Beregningen af den samlede CO₂-udledning fra tjenesterejser i fly er tilsvarende den, der er beskrevet for patienttransport i fly til og fra behandlingssteder i udlandet. Se side for yderligere information.

28 28 KLIMAREGNSKAB 2017 Tjenesterejser i taxa Tjenesterejser i taxa er en aftale mellem TaxiNord og Region Hovedstaden, hvor der siden maj 2016 har været en rabatordning på kørsler bestilt gennem TaxiNords central. Rabatordningen er fordelt på to delaftaler, hvor delaftale 2 giver 20 % rabat og delaftale 1 giver 10% rabat på kørslen, alt efter hvor i regionen der køres. CØK skønner, at ca. 75 % af taxakørslen forgår i den sydlige del af regionen, hvor delaftale 2 gælder, og ca. 25 % i den nordlige del af regionen, hvor delaftale 1 gælder. Data for tjenesterejser i taxa er angivet i udgifter til taxa i kr., efter at ovenstående rabatter er trukket fra. Ovennævnte procentsatser er derfor lagt til det indberettede data, for at inkludere rabatterne ved omregning til km. Tjenesterejser i taxa omfatter både patient- og ikke-patientrelaterede aktiviteter som eksempelvis; Opsøgende ambulant behandling (i psykiatrien) Anden transport med tjenesteligt formål, herunder tilsyn. Tjenesterejser i medarbejdernes egne køretøjer (kørselsgodtgørelser) Data for kørsel i egen bil er baseret på udtræk fra Region Hovedstadens lønfunktion i Center for HR (CHR), hvori der opbevares data om kørselsgodtgørelse for de seneste 5 år. Registreringen omfatter udbetalte kroner (lav eller høj takst) på baggrund af antal kørte kilometer. Tjenestekørsel, hvor der ikke er anmodet om refusion for kørselsudgifter, eller hvor tjenestekørslen erstatter pendling, indgår ikke. Hvis medarbejderne har private periodekort til den offentlige trafik, som de anvender, er dette heller ikke medregnet. En del medarbejdere på Regionsgården har for eksempel egenfinansieret periodekort, som de bruger. Som noget nyt i år er data fra Steno Diabetes Center inkluderet i regnskabet Emissionsfaktorer Emissionsfaktorer for tjenesterejser i fly er tilsvarende dem for patientrejser i fly til/fra behandlingssteder i udlandet disse er angivet i Tabel 11. Emissionsfaktorer for tjenesterejser i tog ses i nedenstående tabel. Tabel 14: Emissionsfaktor for togrejser (Egencia). Togtransport Rejse Emissionsfaktor [kg CO2/pKm] 0,0361 For tjenesterejser i taxa er data opgivet i kr. pr. år, og der er således anvendt en omregningsfaktor til omregning til kørte kilometer. Denne omregningsfaktor er baseret på en opgørelse over det gennemsnitlige antal kørte kilometer pr. tur, der er kørt af Region Hovedstaden i taxa samt den gennemsnitlige indtjening pr. taxatur (COWI, 2014b), se Tabel 12.

29 KLIMAREGNSKAB Da der ikke foreligger specifikke oplysninger om biltypen brugt til tjenesterejser i taxa, er data er i stedet indhentet fra TaxiNords grønne regnskab 2013 (COWI, 2014a), hvor det kan antages, at taxakørslerne, der er foretaget for regionen, er lig gennemsnittet af hele TaxiNords flåde. Antagelserne dækker fordelingsprocent af energiklasse, brændstoføkonomi (km/l) og udledning (g CO2/km), se Tabel 13. For tjenesterejser i medarbejdernes egne køretøjer er data angivet i antal kørte kilometer. Det antages, at samtlige anvendte biler er personbiler. Da biltyperne ikke er angivet, er der anvendt en gennemsnitsværdi for emissionsstandarderne (Euronormerne) for den danske bilpark samt emissionsfaktorer fra Trafikministeriets emissionsværktøj TEMA2015 (COWI, 2015). Der er således lavet et vægtet gennemsnit for Euronormen inden for hver transportmiddelkategori baseret på, hvorledes den danske bilpark ser ud på nuværende tidspunkt. Emissionsfaktoren er således beregnet ud fra tal over den danske bilpark fra Danmarks Statistik samt en antagelse om et gennemsnitligt køremønster, der dækker 44 % kørsel på landeveje, 32 % kørsel på veje i byen, 17 % kørsel på motorveje på landet samt 7 % kørsel på motorveje nær byområder. Der er anvendt en belastning på 1 pers. Tabel 15: Emissionsfaktor for kørsel i privat bil (TEMA, 2015). Kørselsgodtgørelse i privat bil Gennemsnitlig personbil med gennemsnitlig kørselsmønster Emissionsfaktor [g CO2/Km] 173 CO2-udledningen for tjenesterejser med fly og tog beregnes som følgende: CO2-udledning = Antal personkilometer x Emissionsfaktor Udledningen relateret til tjenesterejser i taxa er vægtet i forhold til bilparken og dennes fordeling mellem energiklasser. Emissionsfaktoren er som nævnt ovenfor baseret på en opgørelse af TaxiNords flåde og er dermed relateret til de forskellige energiklasser. CO2-udledning = Σ(Antal kilometer / 100 * fordelingsprocenty x EmissionsfaktorY) Hvor Y er den relevante energiklasse. For tjenesterejser i medarbejdernes egne køretøjer, hvor data er angivet i antal kørte kilometer, er CO2-udledningen fra transporten beregnet som følgende; CO2-udledning = Antal kilometer x Emissionsfaktor 3.3 Vare- og servicetransport Datagrundlag Vare- og servicetransport dækker transport inden for en række forskellige områder, der leverer varer eller services til Region Hovedstadens hospitaler, virksomheder og koncerncentre. Disse områder dækker;

30 30 KLIMAREGNSKAB 2017 Madtransport: Transport af mad fra Rigshospitalet til institutioner og hospitaler, som ikke har egne køkkenfaciliteter, Vasketøjstransport, Transport af klinisk prøvemateriale, f.eks. analyser, vævs- eller blodprøver, Medicintransport, Varetransport fra Regionslageret (tidligere kaldet regionens centrallager): Transport af en lang række varer og materiel fra Regionslageret til hospitaler og virksomheder, Vinter- og sommertjeneste: Kørsel ved f.eks. snerydning, saltspredning og sommerpleje. Til forskel fra forrige år vil der for 2017 og fremover ikke indsamles transportdata for følgende underkategorier, og samtidig er en ressourcekrævende opgave at indsamle: Madtransport, Vasketøjstransport, Vinter- og sommertjeneste. Dette skyldes, at emissioner fra de nævnte kategorier udgør en meget lille del af den samlede CO₂-udledning for transport. I stedet vil der i år og fremadrettet blive anvendte et gennemsnit for CO₂ udledningen for 2015 (baselineår for transport) og 2016 for de tre kategorier. En del af vare-og servicetransporten har været i udbud i løbet af 2016 og har skiftet leverandører. Dette har indflydelse på klimaregnskabet, da det blandt andet medfører ændrede kørselsmønstre, nye typer køretøjer samt påvirker dataindsamlingen, sammenlignet med forrige års klimaregnskaber. Data er i år indsamlet fra firmaerne via Center for Økonomi (CØK), fra Regionslageret, PostNord Logistics samt fra Region Hovedstadens Apotek Beregningsmetode Forudsætningerne for de forskellige beregninger samt beskrivelse af de anvendte emissionsfaktorer for hver kategori beskrives i de følgende afsnit. Madtransport Denne kategori indsamles ikke fra 2017, da kategorien kun udgør en lille del af den samlede CO₂ udledning. Der anvendes i stedet et gennemsnit for de sidste 2 år for CO₂ udledningen.

31 KLIMAREGNSKAB Vasketøjstransport Denne kategori indsamles ikke fra 2017, da kategorien kun udgør en lille del af den samlede CO₂ udledning. Der anvendes i stedet et gennemsnit for de sidste 2 år for CO₂ udledningen. Transport af klinisk prøvemateriale inkl. kørsel med prøvemateriale/analyser i taxa Kørslen foretages af den regionale transportafdeling i Region Hovedstadens Center for Ejendomme, enhed for Logistik & Forsyning, som står for afhentning af klinisk prøvemateriale (biokemi, patologi og mikrobiologi) hos praktiserende- og speciallæger i de fire optageområder i Region Hovedstaden (dvs. områderne Nord, Midt, Byen og Syd). Den regionale transportafdeling står derudover for dele af transporten af klinisk prøvemateriale mellem hospitalerne. Derudover bliver der også transporteret klinisk prøvemateriale i taxa. Denne kørsel er endnu ikke koordineret med den regionale transportafdeling i Region Hovedstadens Center for Ejendomme, enhed for Logistik & Forsyning, men bestilles direkte fra de respektive hospitalsafdelinger. Transporten inkluderer eksempelvis transport af blod mellem hospitalerne, herunder mellem matrikler, som ikke selv har blodbank, hastekørsel af analyser, prøvesvar, medicin m.v., samt kørsel med hjælpemidler. PostNord Logistics fortager transport af post, prøver samt mad mellem Hillerød Hospital og Frederikssund Hospital. Forudsætninger Region Hovedstadens Enhed for Logistik og Forsyning har angivet, at kørslen af klinisk prøvemateriale foretages i følgende biltyper: Diesel varevogn (Citroën Berlingo (2012) og Renault Trafic (2016), disse køretøjer er udskiftet i maj 2017 til følgende køretøjer: Biogas varevogne (VW Caddy, Fiat Doblo), El varevogn (Nissan E-NV200) (bruger benzin ved opstart). Der er regnet med 80 % belastning på ud- og hjemkørsler og uden tomkørsler. PostNord Logistics har angivet at kørslen foretages i kassevogne eller liftbiler med Euronorm 5 eller 6, der alle kører på diesel. For denne kørsel er en diesel varevogn <3.500 tons med Euronorm 6 antaget. Der er regnet med 80 % belastning på ud- og hjemkørsler og uden tomkørsler. Beregningen af transport af klinisk prøvemateriale i taxa er baseret på udgifter til taxa i kr. Denne transport er også omfattet aftalen mellem TaxiNord og Region Hovedstaden, hvor der siden maj 2016 har været en rabatordning på kørsler bestilt gennem TaxiNords central. Rabatordningen er fordelt på to delaftaler, hvor delaftale 2 giver 20 % rabat og delaftale 1 giver 10% rabat på kørslen, alt efter hvor i regionen der køres. CØK skønner at ca. 75 % af taxakørslen forgår i den sydlige del