Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Mødelokale: F1. 11 ( von Langen ), Rolighedsvej 23, Frederiksberg, (nye bygning, 1. sal).

Transkript

1 KØBENHAVNS UNIVERSITET Aftagerpanel for Geovidenskaber og Planlægning MØDEREFERAT 23. APRIL 2014 Forum Aftagerpanel for Geovidenskaber og Planlægning Mødedato: 6. maj 2014, kl Sted: Referent: Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Mødelokale: F1. 11 ( von Langen ), Rolighedsvej 23, Frederiksberg, (nye bygning, 1. sal). Hans Bjerrum Til stede: Panelmedlemmer: Lars Andersen, Carsten With Thygesen, Jacob Kamp, Torben Schønherr, Johnny Fredericia, Gregers Dam og Andreas Brogaard Buhl. SCIENCE UDDANNELSE TAGENSVEJ KØBENHAVN N DIR hb@science.ku.dk REF: HB Fra SCIENCE: Niels Elers Koch, Ellen Braae, Carsten Nico, Anders Svensson, Grete Bertelsen, Marianne Nylandsted Larsen, Jens Konnerup-Madsen, Peter Lange Jensen og Hans Bjerrum. Afbud: Panelmedlemmer: Lars Chr. Lassen, Søren Gais Kjeldsen, Lene Holm, Karen Post, Stig P. Christensen, Jens Ranløv, Jan Eriksen, Agnete Thomsen (formand), Leo Bjørnskov og Thorkild Feldthusen Jensen. Fra SCIENCE: Thorbjørn Joest Andersen, Richard Andrew Hare, Henrik Vejre, Hanne Tanvig, Gertrud Jørgensen, Erik Bisgaard-Madsen, Frederik Pagh Nielsen, Karsten Raulund-Rasmussen og Lars Krogh. Dagsorden: Velkomst ved Carsten With Thygesen, der varetog formandsrollen ved mødet. Carsten foreslog indledningsvis en kort navnerunde i panelet. 1. Godkendelse af dagsorden Grete Bertelsen orienterede om, at punktet om studiefremdriftsreformen udgår. 2. Godkendelse af referat fra sidst Referatet blev godkendt.

2 SIDE 2 AF 3 3. Eventuelle kommentarer og spørgsmål til udsendt orientering om nyt fra instituttet Institutleder Niels Elers Koch orienterede om, at det går godt for instituttet, og at økonomien ser fornuftigt ud. Niels Elers Koch pointerede, at instituttet investerer i mennesker, idet der er oprettet syv nye professorstillinger, samt oprettet en pulje til at tiltrække topforskere, i enten halve eller hele år. Panelet stillede spørgsmål til planerne om at etablere nye bygninger, herunder finansiering af disse. 4. Orientering om studiefremdriftsreformen v. prodekan for uddannelse Henrik Busch Punktet udgår af dagsordenen. 5. Eventuelle kommentarer og spørgsmål til udsendt orientering a. Opfølgningsskema Grete Bertelsen orienterede om, at der arrangeres et møde mellem SCIENCE, Rambøll og DHI, med det formål at konkretisere planerne for, hvordan der kan skabes bedre kontakt til de studerende. Der er allerede aftalt syv matchmakingarrangementer, hvor aftagerne har mulighed for at komme i direkte kontakt med studerende. b. Virksomhedsprojekter c. Spørgeskema d. Supplerende tal vedr. optag Panelet stillede opklarende spørgsmål til sammensætningen af de studerendes nationaliteter. e. Forretningsorden 6. Tema Innovation og entreprenørskab (Præsentationen vedlagt) Projektleder Carsten Nico Hjortsø og daglig leder af katapult Peter Conrad Ottesen præsenterede Københavns Universitets innovations og entreprenørskabsindsats. Panelet udtrykte bekymring for, hvilken effekt studiefremdriftsreformen har på den indsats, som KU gør for at fremme entreprenørskab blandt de studerende. Entreprenørskab indgår i visse kurser, men det kunne også gøres muligt, at de studerende kan få points for entreprenørskabsrelaterede aktiviteter. Entreprenørskabsindsatsen blev også rost af panelet, og det blev fremhævet, at KU skal uddanne ledere, som er entreprenante, hvilket aftagerne har brug for. Det blev påpeget, at aftagerne efterspørger, at færdige kandidater kan agere i aftagervirksomhederne, og selvstændigt skaffe opgaver til virksomhederne. Panelet stillede spørgsmål til, om de studerende skal vælge mellem entreprenørskabskurser, eller faglige kurser. Her blev det pointeret, at det kræver en generel træning i innovation, således at kandidaterne kan agere som handlings-

3 SIDE 3 AF 3 parate innovatorer, og at det, der gør kandidaterne fagligt stærke er, at de kan bruge deres faglighed, hvorfor det innovative helst skal indgå som et element i kurserne. Det blev af SCIENCE fremhævet, at Lykke Friis har stillet forslag om et særligt talentprogram indenfor innovation og entreprenørskab, som kan skrives på kandidaters eksamensbeviset. Det blev ligeledes fremhævet, at forsøg med innovation har kørt i gymnasiet, som alment studieforberedende projekt. 7. Evt. Panelet efterspurgte, at studiefremdriftsreformen og ændringerne i studieordningerne behandles på et af de næste møder, hvilket SCIENCE bekræftede. 8. Drøftelse af planlagte revisioner af uddannelserne Der dannes to grupper en til landskabsarkitekter og en til geologi og geografi. a. Gruppe 1: Bachelor- og kandidatuddannelserne i geologi og geografi, ved studieledere Jens Konnerup-Madsen og Marianne Nylandsted Larsen Mødet begyndte med en kort gennemgang af opbygningen af BSc og MSc uddannelserne i geologi og geografi samt redegørelse for revision af BSc studieordningerne gældende fra 2014/15. Geologi Diskussionen begyndte med en positiv tilbagemelding på gennemførselsprocenten på geologi. Jens Konnerup-Madsen uddybede med, at man har arbejdet aktivt med forbedring af det sociale studiemiljø, mere øvelsesundervisning med mindre grupper, øget fokus på studerende, og især på 1. studieår. Johnny Fredericia spurgte om der kan sættes virksomhedsnavne/brancher, som aftager på de enkelte kompetenceprofiler (MSc uddannelsen). Jens redegjorde for, at nogle af specialiseringslinjerne havde et mere klart aftagerpotentiale (f.eks. Hydrogeologi, sedimentære bassiner, geofysik) end andre (f.eks. Mineralogi, geokemi og petrologi). Der blev udtrykt bekymring for manglende kompetencer indenfor mikropalæontologi og GIS, og at kandidater kommer på arbejdsmarkedet, uden disse kompetencer. Jens oplyste, at forskningsgruppen Sedimentær bassin i samarbejde med SNM arbejder på, at der etableres et kandidatkursus i videregående palæontologi, der skulle tage hensyn til nogle af de udtrykte bekymringer. Endvidere vælger mange geologistuderende at tage GIS kurser ved Geografi & geoinformatik som en del af deres valgfri pakke. Der blev udtrykt et ønske om et større samarbejde/kommunikation mellem Aarhus Universitet og KU og måske på tværs af lande. Ligeledes ses et behov for at fjerne barrierer for studerende, som tager fag/kurser ved andre universiteter (et eksempel er problematikken omkring ECTS mellem KU og Aarhus). Jens nævnte, at et konkret eksempel her kunne være etablering af et kursus indenfor økonomisk geologi, der kunne ske ved samarbejde mellem GEUS, AaU og KU. Niels supplerede med, at denne problematik bør tages i Geocenter Danmark regi, hvilket

4 SIDE 4 AF 3 der var positiv stemning for. Geologiuddannelsen som en bred uddannelse både på KU og Aarhus ønskes bevaret. Johnny Fredericia efterlyste dog en tydeligere arbejdsdeling mellem universiteterne (specialisering) for at kunne løfte niveauet nationalt. Gregers Dam udtrykte bekymring for, at besættelsen af professorat indenfor sedimentære bassiner (besat af person(er) med anden profil end Finn S. (olie feltet)) kan have negativ betydning for Mærsk, i forhold til den fremtidige rekruttering af kandidater fra Danmark (IGN). Mærsk vil gerne rekruttere danske kandidater, da de internationale er svære at fastholde. Geografi Lars Andersen rejste spørgsmålet om adgangskrav til uddannelsen og påpegede problematikken med at naturvidenskaben er blevet svækket i gymnasieskolen. Samtidig anerkendes faget ikke på B niveau som muligt supplement til de andre adgangskrav (f.eks. matematik på højt niveau). Johnny Fredericia supplerede med muligheden for to naturvidenskabelige fag som adgangskrav. Lars Andersen redegjorde for geolinjen i gymnasierne, hvor der i år kun er elever på landsniveau, der følger denne linje. Problemet med det lave optag skyldes, at politikkerne har haft for stort fokus på at styrke elevernes matematikfærdigheder. Eleverne fravælger andre naturvidenskabelige fag til fordel for religion, idræt etc., for at få høje karakterer, og derefter supplerer de med naturvidenskabelige fag (bestået/ikke bestået), hvis det bliver nødvendigt i forhold til uddannelsesvalg. Marianne Nylandsted Larsen spurgte til, hvad virksomhederne efterspørger hos de færdiguddannede kandidater, samt hvorvidt der kigges på kandidaters specialiseringer/kompetenceprofiler. Her svarede panelet, at der ved ansættelse af nyuddannede kandidater lægges vægt på specialeemnet (og ikke nødvendigvis specialiseringen på kandidatstudiet), samt at det primært er kandidater med naturgeografisk baggrund og i stigende grad GIS/remote sensing, som de tre virksomheder efterspørger. Slutteligt nævnte Lars Andersen, at både geologi og geografifagene er noget nær ikke-eksisterende i den offentlige debat, og han efterlyste debatindlæg, kronikker etc. fra forskere/underviserne ved uddannelserne. Dette blev modtaget positivt og taget ad notam. b. Gruppe 2: Kandidatuddannelsen i landskabsarkitektur, ved studieleder Ellen Marie Braae Ellen Marie Braae indledte med at sige, at hun gerne ville tale med aftagerne om deres oplevelser med kandidaterne, og hvilke behov de oplever, at der kan adresseres via uddannelserne. Panelet påpegede, at de ved eksaminer har oplevet et varierende niveau, og at ikke alle er på masterniveau. Der blev svaret, at de nuværende optagelseskriterier er designkundskaber, samt viden om økologi og videnskabsteori, men at der er ved at blive åbnet op for, at de studerende også kan bruge portofolier som optagelseskriterie.

5 SIDE 5 AF 3 Panelet spurgte ind til, hvilke andre uddannelser end kandidatuddannelsen i landskabsarkitektur, som de studerende ellers søger ud på, når de har bestået deres bacheloruddannelse i landskabsarkitektur, hvortil der blev svaret, at det primært er kandidatuddannelsen i landskabsarkitektur, hvilken de studerende også har retskrav til. Panelet stillede ligeledes spørgsmål til studiefremdriftsreformen, og herunder om den bettyder, at der er nogle ting, der ikke kan lade sig gøre for de studerende, såsom praktikophold. Hertil blev der svaret, at de studerende kan tage orlov, hvis de gerne vil i praktik, eller opnå erhvervserfaring ved siden af studierne. I forhold til den fælles opstart, der er lagt op til i studiefremdriftsreformen, nævnte Peter Lange, at dette ikke er ønskværdigt, set fra de studienævnenes side. Muligheden for at skrive specialer på danske blev ligeledes berørt af panelet. Det blev påpeget, at den faglige samtale bliver anderledes på engelsk, og at det derfor er et spørgsmål om, hvor det faglige niveau ligger, eftersom der er fare for, at det faglige niveau bliver lavere, hvis de studerende skal formulere sig på engelsk. Hertil blev der svaret, at de studerende kan søge om dispensation i studienævnet til at skrive deres speciale på dansk. Panelet vendte herefter muligheden for at skrive virksomhedsprojekter. Panelet påpegede her, at det er svært at presse virksomhedsprojekter ind, eftersom virksomhederne ikke får nok ud af det. Der blev svaret til dette, at KU gerne vil have de studerende i praktik, men at det er svært for både virksomheder, studerende og vejledere, hvilket giver anledning til, at punktet tages op til diskussion. Aftagerne påpegede, at de ofte siger nej til studerende, der gerne vil indgå i et virksomhedsprojekt, fordi de studerende, eftersom der er kommet fokus på teori i projekterne, er så fokuseret på deres projekt på universitetet, at de ikke formår at indgå i virksomhedens arbejde. I den forbindelse blev det dog påpeget, at praktikanterne der har et forløb på kandidatniveau er langt bedre rustet, end de kandidater, der indgår i virksomhedsprojekter på bachelorniveau. Erfaringerne her var, at de studerende på kandidatniveau ikke har en dagsorden med hjemmefra, men kan stille sig til rådighed for virksomhederne. Panelet påpegede ligeledes, at det er en skam hvis ikke virksomhedsprojekter kan lade sig gøre, da det er en form for mesterlære, og ikke billig arbejdskraft. Jacob Kamp og Torben Schønherr opfordrede til, at deres synspunkter tages op til overvejelse og indarbejdes i studiefremdriftsreformen, og at de gerne vil deltage i dette arbejde. Karsten E. Kring gav efterfølgende en kort introduktion til Parkdiplomuddannelsen, der er taget med, da den er velbesøgt. Karsten E. Kring stillede en række spørgsmål til aftagerne, herunder, hvilke kompetencer, de mener, er vigtige for kandidaterne at opnå. Her svarede panelet, at økonomistyring, projektstyring og ledelse er interessant for alle landskabsarkitekter. Panelet fremhævede ligeledes, at kandidaterne bør lære at sidde for bordenden, kunne tage et ansvar, og kunne gå ud selv. Der blev talt om, at det er bedst at integrere det ledelsesmæssige aspekt i uddannelsens fag.