Opsamling på samtalesalonerne

Transkript

1 Opsamling på samtalesalonerne Samtalesalon 1: Den gode danskundervisning: - Hvad er god undervisning for os? - Hvordan skaber vi kvalitet og sammenhæng i undervisningen under eksisterende vilkår? De fleste kommentarer er givet uden for de eksisterende rammer/vilkår F.eks. ønske om: Flere penge/ressourcer Mere samarbejde Kommunerne skal se sprogcentrene som vigtige modspillere Mindre fokus på modultest, mindre teaching for the test Udviklingside: at man parallelt med undervisningen giver hver kursist en modultest-træningsblog, som udvikles fra centralt hold (SIRI). Bloggen skal facilitetes af sprogcentret sådan at underviserne kan slippe for den form for kontrol samt det giver mindre stress til underviserne. Drømmene i helt opsummeret form: mere stabilitet, mere tid til kursisterne, bedre samarbejde. Der er behov for øget samarbejde på tværs (sprogcentre, kommuner, jobcentre) Vi har lært at hente kursisternes virkelighed ind i kursuslokalet Det er tydeligt, at der er mangel på sammenhæng i det sprogsyn, der præsenteres i forskningen og det sprogsyn, som præsenteres politisk 3. Erfaringens station Essensen af snakken og plancherne om den gode erfaring er, at det er når man får samarbejde mellem kursisterne til at fungere Flere erfaringer fra det erhvervsrettetede (fra kursisternes hverdag) ind i undervisning Samtalesalon 2: Lærerrollen - Hvad skal vi kunne som lærere? - Hvilke krav stilles der til os fra kursisterne, kollegerne, ledelsen, jobcentrene, lovgiverne, virksomhederne? Hvad skal vi kunne: Læreren skal kunne etablere relationer og fællesskab Læreren skal kunne etablere muligheder for kommunikation på alle måder Læreren skal have en oprigtig interesse for kursisterne Læreren skal have evne til omstilling I forhold til lærerkollegiet, er evnen til at skabe relationer og sparre vigtig.

2 Hvilke krav stilles der til os: Skal vi være integrationslærere i højere grad end sproglærere? Så er der brug for en fælles forståelse af målet hos de forskellige aktører (kommune, virksomheder, sprogcentre) Behov for større tværsektionel åbenhed og fælles tre-parts samtaler Vi er blevet mindet om, at læreren skal indtage en mindre rolle og kursisten skal indtage en aktiv del af udformningen af undervisningen. Det er kursistens erfaringer og behov vi skal tage udgangspunkt i. Det betyder at slippe et ensidigt fokus på ydre styring af indhold, som fx modultest, gamle læreplaner osv. Og at autenticitet skal fremhæves i samtalesituationer Læringsrummet er ikke kun skolen - Underviseren skal derfor ud af klasseværelset og have flere funktioner Det er vigtigt at komme ud og bruge sproget fx ved at lave interviews Inddragelse af frivillige i undervisningen En gang i mellem bevidst blande moduler så kursisterne kan bruge/hjælpe hinanden Hverdagsbingo Inspirere kursisterne til at tage ansvar for egen læring gennem individuelle kursistsamtaler Inddrage rollemodeller i undervisningen fx tidligere kursister der er kommet i job. Etablere kursistnetværk selvkørende, som alternative læringsnetværk Invitere kursisterne til at evaluere en undervisning Ugeskemarevolutionen som en metode til at håndtere differentiering og at alle gennemgår de samme opgaver Samtalesalon 3: Beskæftigelsesrettet sprog - Arbejdsrelevant sprog - Hvad er det? - Hvordan kan vi undervise i det? : Basisdansk før arbejdsmarkedsrettet dansk og praktik Tættere samarbejde mellem sprogskoler, jobcentre og virksomheder og dansklæreren med i hele processen. Kursister inden for samme branche og danskuddannelse/modul på holdet og Modultest med et arbejdsmarkedsrettet fokus, der kan tilpasses kortere forløb (fx fokus på sproghandlinger og læsning af instrukser). Mulighed for at følge kursisterne på arbejde.

3 Lærerrollen udvikles således at den også indeholder coachfunktion og og jobkonsulentfunktion. Sprogcentrene i samme hus som sagsbehandlere, job- og virksomhedskonsulenter. Den klassiske klasserumsundervisning virker ikke længere. Lærerrollen under forandring: Man er i højere grad coach og vejledningen er individuel rette mod beskæftigelse Kursisternes liv og erfaringer skal mere i centrum hele det levede liv skal ind i undervisningen og målet, sprogbehovet er vigtigt at afklare. Hvilket sprog skaber empowerment for kursisten. Kursisten er aktør og materialet for underviseren. Man må derfor også træne andre kompetencer som fx de situationer som sproget anvendes i. Det kan være mod og nysgerrighed så man tør spørge om det man ikke forstår mv. Man kan anvende videoklip og billeder fra arbejdspladsen til fælles sproglige aktiviteter. Det kan fx være interview med en kollega i pausen. Bevidsthed om forskellige lyttestrategier. Fokus på sproghandlinger og tasks med relevans for den enkelte. Danskundervisning PÅ arbejdspladsen Besøg på arbejdspladsen arbejder med ord givet af arbejdsgiver Det kniber med pausesnakken: vejret, hvad har du set i tv ect. Billeder fra praktikken: kolleger, redskaber, anderkendelse Modultest spænder ben for branchedansk Eneundervisning på praktikplads (Holstebro) Krav til virksomhed: tid til samtale med lærer Quizlet.com, spørgsmål til kursisterne, samtale, billeddansk.dk, egenproduceret visuel ordbog med i praktikken. Samtalesalon 4: Samspillet mellem job og dansk (fra kursistens perspektiv): Hvordan bør sammenhængen mellem job og dansk være for kursisterne? Hvordan kan vi medvirke til at skabe større sammenhæng mellem det der foregår på arbejdspladsen og i danskundervisning? Spørg kursisten Underviseren har mulighed for at være med i kursistens praktik, herunder at få adgang til mentor, nærmeste kolleger, evt. chefen, faktiske relevante samtalepartnere for at afdække sprogbehov Alle aktører skal forventningsafstemme At underviseren får en mer-rolle : fx sprogundervisning i kombination med kulturundervisning, motivationsworkshop, træning, madlavning, morrolle, farrolle Fx kombinationsstillinger ½ dansklærer, ½ jobkonsulent At kommunerne tør tænke kreativt og se hele mennesket

4 Deltagelse i praktikforløbet for at understøtte sproglæring, understøtte forståelse for medborgerskab og samfundsforhold, jobkultur Øge kursistens mod, ansvar og lyst til at tage ejerskab Tid til lavpraktisk forberedelse Mere håndholdt indsats Færre modultest mere samfundsforståelse Målrettede fokuserede efteruddannelser til kursisten En tovholder for kursisten fx en integrationsambassadør med kendskab til sprogundervisning Tydelige delmål for kursisten Medindflydelse Små-jobs få timers ordinær ansættelse i stedet for endeløse praktikker. Satspuljemidler til underviserne så de kan hente sprog til undervisningen IGU en skal kvalitetssikres i forhold til kursistens behov IGU en bør også være privat, med højere løn Sproglæreren bør have tid til at besøge virksomheden med henblik på at tage sprog med tilbage til undervisningen At branchehold på ca. 10 kursister følges ad i praktik/igu/sprogundervisning Skræddersyede praktikker i forhold til kursistens erhvervserfaring Penge er godt givet ud til ekstra støtte Lindi Riels cirkler om autentisk job-sprog Anne Holmen om at bruge og inddrage erfaringer og motivation og om at turde spørge når der noget man ikke forstår (kræft/nyre snak) Odderprojektet som forbillede: Strategier til forståelse og sproghandlinger Samme person skaber sammenhæng mellem skema med undervisning og praktik Videooptagelser på arbejdspladsen: læreren opstiller læringsmål, planlægger før-, under- og eftertasks Michael Svendsen Pedersen: Task og kommunikativ kompetence Samarbejde mellem sprogcenter, jobcenter og virksomheder er essentielt og afgørende for succes Vigtigt at det også er sproglærerens faglighed, der er en del af løsningen mht. beskæftigese Mere fokus på sproglige strategier: lyttestrategier, genrekendskab, situationsbestemt sprogbrug Bevidstgørelse om lyttestrategier og hensigtsmæssig undervisning i lytning At bringe egne og kursisters erfaringer i spil i undervisningen (Elina M) Læringsrum er mere end blot undervisningslokalet Dansk er vigtigt i forhold til at blive fastholdt i beskæftigelse Empowerment: DU1: Mundtlig og praktisk træning i at kontakte arbejdsgivere med henblik på meningsgivende praktik førte til flere praktikker DU2.4. Jobansøgning som emne førte til at flere kursister fik jobs under og efter forløbet Brobygning mellem dansk og job:

5 UngAAlborg: I praktiskklasserne skal alt undervisningsmaterialet være lavet i sammenhæng med praktiskstedet. Undervisningen ligger på SOSU-skolen og der samarbejdes med AMU, EGU. Dansklæreren er også ansat som praktikvejleder (men ikke sagsbehandler) Digitale løsninger ifht. at hente sprog fra arbejdsplads til sprogcenter. Herefter bearbejdning og anvendelse af det lærte på arbejdspladsen. Ekskursion: Kursisten som etnograf Virksomhedsbesøg med ansvarsopgaver for kursisterne: en fotograf, en journalist, en sekretær mv. Samtalesalon 5: Kvalitet i danskuddannelserne: - Hvad er det for dig, for kursisterne, for institutionen og for samfundet? - Hvordan kan vi udvikle kvaliteten i danskuddannelserne Mere tid på sprogskolen før den første praktik Tid/penge til at lærerne kan komme med ud på arbejdspladserne Samme danskuddannelse og moduler i klasserne - ikke svingdørskursister Følge kursisterne fra start til slut Minus løbende optag At chauvinisme og xenofobi ikke var en del af politisk retorik Tættere samarbejde mellem sprogcenter og jobcenter. Eller endnu bedre: En holistisk sprogskole hvor underviseren er mentor, vejleder, sprogunderviser, jobkonsulent for en række borgere. Kvalificering af lytteundervisning: forståelse og strategier Brug af kursisternes egne videoer i undervisningen autentisk sprog fra arbejdspladsen og praktikstedet Altid tage udgangspunkt i specifikke sproglige behov - Ydre behov: rammer, lovgivning, prøver ect. - Kursistbehov: Individuelle Motivationssamtaler i klassen: hvorfor vil du lære dansk? hvordan vil det være bedst for dig? Den politiske teknokrat: at blive konkurrenceudsat 3. Erfaringens station Holstebromodellen: At møde borgeren og skabe løsninger sammen Vejleder, virksomhedskoordinator, specialkompetencer i indsatser Svinefarm på langeland: Ukrainere, forskellige moduler på DU2, videoer fra arbejdspladsen, behov fra kursisterne