Indhold. Gentofte Kommune Klimatilpasning af Mosegårdskvarteret Naturundersøgelse. 1 Baggrund 2. 2 Metoder Fiskebestand 3

Transkript

1 21. december 2017 Notat Gentofte Kommune Klimatilpasning af Mosegårdskvarteret Naturundersøgelse Projekt nr.: Dokument nr.: Version 2 Revision [Enter revision no.] Indhold 1 Baggrund 2 Udarbejdet af CAB Kontrolleret af [Enter initials] Godkendt af [Enter initials] 2 Metoder Fiskebestand Sediment og vanddybde Vandprøver Plankton Bred- og undervandsvegetation Ilt og temperatur Fugle Øvrige observationer Terrestrisk botanik 5 3 Resultater Fiskebestand Sediment og vanddybde Vandprøver Plankton Bred- og undervandsvegetation Ilt og temperatur Fugle Øvrige observationer Terrestrisk botanik 12 NIRAS A/S Sortemosevej Allerød T: D: E: cab@niras.dk CVR-nr Tilsluttet FRI 1

2 4 Vurdering 13 5 Referencer 15 1 Baggrund I forbindelse med klimatilpasning af Mosegårdskvarteret i Vangede, har NIRAS udført undersøgelser af naturforhold og vandkvalitet i Nymosen, der er udset som recipient for en del af områdets overfladevand. Undersøgelserne omfattede biologiske og fysisk/kemiske parametre i selve søen, samt botaniske registreringer i de omkringliggende 3-beskyttede moseområder. Nymosen består af 3 mere eller mindre adskilte bassiner: Det vestlige bassin, hovedbassinet og det østlige bassin (se Figur 1.1). Forbindelsen mellem det vestlige bassin og hovedbassinet sker via et rør under stien (se Figur 1.2), mens forbindelsen mellem hovedbassinet og den østlige del sker i form af en åben, bred rende med en bro over. Afløbet (se Figur 1.2) fra Nymosen sker i den sydlige del. Nærværende notat præsenterer metoder og resultater fra undersøgelserne og giver desuden en kort, samlet vurdering af den aktuelle tilstand i Nymosen og de omkringliggende moseområder. Figur 1.1: Oversigt over de tre bassiner i Nymosen, samt forbindelserne mellem disse (blå streger). 2

3 Figur 1.2: Tv.: Rørforbindelse mellem den vestlige del og hovedbassinet, Th.: Afløbet fra Nymosen. 2 Metoder I selve søen er der udført undersøgelser af fiskebestand, sediment, vandkemi, plankton, vegetation, iltindhold, vandfugle og sigtdybde. Alle undersøgelser er udført i perioden maj Ved undersøgelsen den 15. maj er der anvendt båd, mens de senere undersøgelser er udført fra bredden. 2.1 Fiskebestand Der blev den 15. maj 2017 sat ét biologisk oversigtsgarn af typen Lundgren Gællenet, med en længde på 42 meter, fordelt på 14 maskestørrelser mellem 5 og 85 mm. Garnet blev sat kl og blev røgtet igen efter 1½ time. Garnet var placeret i den nordøstlige del af Nymosen (se Figur 2.1), umiddelbart ud for den projekterede placering af regnvandsbassinet. Vanddybden i området lå på 0,7 1,0 meter. Fangsten i garnet blev efterfølgende artsbestemt og målt til nærmeste ½ cm (halekløft). Figur 2.1: Garnplacering ved fiskeundersøgelsen d. 15. maj 2017 (garn = rød streg). 3

4 2.2 Sediment og vanddybde Der blev den 15. maj 2017 udtaget sedimentprøver til analyse for næringsstoffer, tungmetaller, PAH er, BTEX og kulbrinter. Prøverne blev udtaget i henholdsvis Nymosens hovedbassin (pkt. 1 på Figur 2.2) og i det vestlige bassin (pkt. 2 på Figur 2.2). I hovedbassinet blev der udtaget både en prøve at det øverste løse sedimentlag (0-20 cm) og af det mere faste sediment (ca. 1 meter nede i sedimentet). I det vestlige bassin blev der udelukkende taget en prøve af overfladesedimentet, da dette på prøvetagningsstedet var så fast at det ikke var muligt at udtage dybere sedimentprøver. Analyserne blev foretaget af ALS Denmark A/S. I hovedbassinet blev der desuden foretaget pejlinger af vanddybden (til overfladen af sedimentlaget) og tykkelsen af det løse sedimentlag (til fast bund, hvis muligt). Figur 2.2: Prøvetagningssteder for sediment- og vandprøver 2.3 Vandprøver Der blev udtaget vandprøver i henholdsvis hovedbassinet og det vestlige bassin, på samme stationer som sedimentprøverne (se Figur 2.2). Vandprøverne blev udtaget i cm s dybde og efterfølgende placeret i kølebokse, inden aflevering til analyse på laboratorium. Vandprøverne blev analyseret for næringsstoffer, klorofyl, tungmetaller og miljøfremmede stoffer (BTEX, PAH er og kulbrinter). 2.4 Plankton Der blev taget en planktonprøve i midten af hovedbassinet, med et 20 µm plankton-net. Prøven blev visuelt vurderet i felten, med fokus på fordelingen mellem dyreplanktonformerne (store dafnier, små dafnier, vandlopper). 4

5 2.5 Bred- og undervandsvegetation Der blev på flere transekter foretaget træk med planterive, samt besigtigelser gennem undervandskikkert. Desuden blev der foretaget visuel inspektion langs søens bredder, hvor både bredvegetation og synlige forekomster af undervandsplanter blev noteret. 2.6 Ilt og temperatur Der blev den 19. maj 2017 målt ilt og temperatur på 6 målesteder i Nymosen, heraf 4 i hovedbassinet, 1 i den vestlige del og 1 i den østlige. På hvert målested blev der målt umiddelbart under overfladen og umiddelbart over sedimentet. Vanddybden blev desuden registreret. Alle målinger blev foretaget fra land. Figur 2.3: Prøvetagningssteder til iltog temperaturmålinger den 19. maj Fugle Under besigtigelserne den 15. og 19. maj blev der foretaget vurderinger af det samlede antal af de observerede arter af vandfugle. Der blev ikke foretaget en samlet optælling, men antallet blev anslået. Desuden blev der noteret informationer fra lokale borgere, vedr. fugleantal og fodringsintensitet. 2.8 Øvrige observationer Sigtdybden blev målt midt i hovedbassinet (samme sted som vandprøven blev udtaget se Figur 2.2). 2.9 Terrestrisk botanik Der blev foretaget en botanisk feltregistrering på hver af de tre store øer, der er registreret som 3-moser. Desuden blev der udarbejdet artslister for områderne der er i spil til de mulige placeringer af regnvandsbassiner. 5

6 3 Resultater I dette afsnit præsenteres resultaterne fra de udførte undersøgelser. 3.1 Fiskebestand Der blev fanget i alt 52 fisk i det biologiske oversigtsgarn, fordelt på 32 skaller (12 22 cm), 18 aborrer (18,5 26,5 cm) og 2 rudskaller (15,5 og 18,0 cm). Både blandt aborrer og skaller ses der et tydeligt fravær af yngel (0 og 1-årige fisk) og af rigtig store individer. De fangne individer indenfor begge arter ligger således indenfor et forholdsvis snævert længdeinterval (se Figur 3.1), hvilket indikerer at bestanden består af få årgange hvor gydningen og overlevelsen har været succesfuld. Det skal understreges, at den udførte undersøgelse kun er en screening af fiskebestanden. Hvis der var sat flere garn, på andre lokaliteter i søen, er det muligt at både artsliste og længdefordeling ville have set anderledes ud. Der er tidligere, i 2007, observeret suder i søen. Denne art fanges ofte kun i mindre antal i oversigtsgarnene og det er derfor muligt at den er blevet overset ved den udførte garnsætning. Figur 3.1: Længdehyppighed for skaller og aborrer i Nymosen, 15. maj

7 Figur 3.2: Fotos fra fiskeundersøgelsen den 15. maj Aborrer (til højre) og skaller (til venstre). 3.2 Sediment og vanddybde Sedimentet i hovedbassinet var generelt karakteriseret ved et tykt (op til > 1m) lag af meget vandholdigt, løst sort sediment, hvorunder der fandtes et mere fast, gråligt lag bestående af planterester m.m. (se Figur 3.3). I det vestlige bassin var sedimentet (på prøvetagningsstedet) mere fast end i hovedbassinet. Prøverne blev dog taget fra land, hvilket begrænser vurderingen af sedimentets karakter i denne del af Nymosen. Ved tidligere undersøgelser (2007) er der dog foretaget undersøgelser fra båd og i den forbindelse er det beskrevet at der fandtes et tykt lag af meget løst sediment. Der er således ingen grund til at antage at sedimentet i den vestlige del adskiller sig markant fra hovedbassinet. Vanddybden i hovedbassinet blev målt flere steder under prøvetagningen og oversteg på intet sted 1 meter. I området hvor udledningen fra regnvandsbassinet projekteres (det nordlige hjørne mod Mosegårdsvej) var vanddybden 0,6 1,0 m. Analyseresultater fra sedimentprøverne i Nymosen fremgår af Tabel 3.1. Figur 3.3: Sedimentprøver fra Nymosen, 15. maj

8 Fosforindholdet i overfladesedimentet i hovedbassinet ligger stort set på medianen for danske overvågningssøer (1770 mg/kg TS for søtype 9, jf. Dybere i sedimentet falder fosforindholdet til under 1 g/kg TS, hvilket kan antages at udgøre den immobile del af fosforpuljen i sedimentet. I det vestlige bassin er fosforniveauet væsentlig lavere end i hovedbassinet. Der er ikke taget prøver af det dybereliggende sediment i det vestlige bassin. Tabel 3.1. Analyseresultater for sedimentprøver udtaget fra Nymosens hovedbassin og Nymosen Vest. Enheden for alle stoffer er mg/kg TS. Koncentrationer markeret med fed, viser overskridelse af kriterier. 1 OSPAR tærskelværdier er angivet som understreget. Øvrige værdier er miljøkvalitetskrav fra (Miljø- og Fødevareministeriet, 2016). Kriteri er Nymosen, hovedbassin overfladesedim. Nymosen, hovedbassin dybt sedim. Nymosen Vest, overfladesedim. Tørstofindhold (%) 9,99 8,16 17,7 Glødetab af tot. prøve (%) 4,97 4,87 5,09 Fosfor (Total-P) Arsen - 5,8 2,8 3,0 Bly Cadmium 2,3 0,71 0,46 0,51 Chrom (total) 81 9,9 2,7 8,7 Jern Kobber Kviksølv - 0,11 0,04 0,06 Nikkel Vanadium ,6 18 Zink Benzen 10 0,49 <0,040 <0,040 Toluen - 1,5 0,86 1,5 Ethylbenzen 20 <0,040 <0,040 <0,040 Xylener - 1,3 0,89 1,3 Sum af BTEX - 2,8 1,7 2,8 Naphtalen 0,138 <0,040 <0,040 <0,040 Phenanthren - 0,19 <0,010 0,14 Anthracen 0,024 0,12 0,021 0,067 Fluoranthen - 0,57 0,044 0,22 Pyren - 0,42 0,048 0,23 Benzo(a)anthracen - 0,14 <0,010 0,088 Chrysen - 0,13 <0,010 0,13 Benz(a)pyren 0,3 0,18 0,046 0,24 Indeno(1,2,3-cd)pyren - 0,16 <0,010 0,19 Benzo(ghi)perylen - 0,18 <0,010 0,22 Sum af PAH'er 9 komp. 2,99 2,1 0,16 1,5 Kulbrinter n-c6 - n-c10-2,8 1,7 8,2 Kulbrinter > n-c10 - n-c15 - <5,0 <5,0 <5,0 Kulbrinter > n-c15 - n-c20-51 <5,0 28 Kulbrinter > n-c20 - n-c Total kulbrinter Miljøkvalitetskrav for forurenende stoffer fastsat for overfladevand, sediment og biota (Miljø- og Fødevareminiteriet, 2016).OSPAR tærskelværdier angivet som understreget. 8

9 Til vurdering af miljøfarlige stoffer i sedimentprøverne og udførsel af risikovurdering, har Aarhus Universitet, Nationalt center for miljø og energi, udgivet et revideret notat der giver anbefalinger til udvælgelse af kriterier til risikovurdering af miljøfarlige stoffer i vand, sediment og biota fra vandløb, søer og kystvande (DCE, 2017). Anbefalingerne er givet som en prioriteret liste over hvilke kriterier der bør anvendes. Første prioriteret er nationale miljøkvalitetskrav og dernæst OSPAR s tærskelværdier. Til vurdering af niveauerne af miljøfremmede stoffer i sedimentprøverne, benyttes miljøkvalitetskrav, for de stoffer, der findes kvalitetskrav for. Alternativt anvendes OSPARs 1 tærskelværdier (Tabel 3.2), jf. anbefalinger fra DCE-notat (DCE, 2017). Analyseresultaterne viser, at der i overfladesediment fra Nymosen Vest er overskridelse af OSPAR tærskelværdi for kobber. Derudover viser resultaterne at der i overfladesediment fra Nymosen hovedbassin er overskridelse af OSPAR tærskelværdi for zink samt miljøkvalitetskravet for anthracen. Der er ikke miljøkvalitetskrav eller OSPAR tærskelværdier for kulbrinter. Til sammenligning af niveauet fundet i sedimentet er derfor anvendt jordkvalitetskriterier (Miljøstyrelsen, 2015). Indholdet af kulbrinter i overfladeprøver fra hhv. hovedbassin og Nymosen Vest overskrider jordkvalitetskriteriet for de tungeste kulbrinter (C0-C35) og total kulbrinter. I henhold til vejledning i håndtering af forurenet jord på Sjælland Klassificeres overfladesedimentet hhv. som klasse 4 og 3 jord, grundet det høje kulbrinte indhold. 3.3 Vandprøver Der blev målt moderat høje næringsstofkoncentrationer i begge dele af Nymosen og klorofylniveauet var ligeledes forholdsvis højt (se Tabel 3.2). Analyseresultaterne af vandprøverne viser, at der ikke er forhøjede koncentrationer i nogen af prøverne i forhold til miljøkvalitetskrav (se Tabel 3.2). Kvalitetskrav 1 Nymosen, Hovedbassin Nymosen, Vest ph 8,3 8,4 Total-P Ortho-P Total-N Klorofyl A Bly 1,2 <0,025 <0,025 Cadmium 0,08 <0,0030 <0,0030 Chrom 4,9 0,081 0,074 Kobber 4,9 0,33 0,38 Nikkel 4 0,30 0,54 Zink 7,8 2,5 1,7 Benzen - <0,020 <0,020 Toluen - <0,020 <0,020 Ethylbenzen - <0,020 <0,020 Xylener Total kulbrinter (C6-C35) =10 <0,020 <0,020 - < 5,0 < 5,0 9

10 Naphtalen - 0,052 0,055 Acenaphtylen 3,8 <0,010 <0,010 Acenaphten 1,3 <0,010 <0,010 Fluoren - <0,010 <0,010 Phenanthren 1,3 <0,010 <0,010 Anthracen - <0,010 <0,010 Fluorathen - <0,010 <0,010 Pyren 0,0046 <0,010 <0,010 Benzo(a)anthracen 0,012 <0,010 <0,010 Chrysen - <0,010 <0,010 Benzo(b+j+k)fluoranthener - <0,010 <0,010 Benz(a)pyren 1,7*10-4 <0,010 <0,010 Indeno(1,2,3-cd)pyren - <0,010 <0,010 Dibenzo(a,h)anthracen - <0,010 <0,010 Benzo(ghi)perylen - <0,010 <0,010 Benz(e)pyren - <0,010 <0,010 Sum PAH (EPA 16 komponenter) Sum PAH (4 komponenter) Sum PAH (MST 6 komponenter) Trichlormethan (Chloroform) - 0,052 0,055 - <0,010 <0,010 - Ikke påvist Ikke påvist 2,5 <0,020 <0,020 1,1,1-trichlorethan <0,020 <0,020 Tetrachlormethan <0,020 <0,020 Trichlorethylen 10 <0,020 <0,020 Tetrachlorethylen <0,020 <0,020 Chlorethan <0,010 <0,010 Vinylchlorid <0,020 <0,020 1,1-dichlorethylen <0,020 <0,020 Trans-1,2-dichlorethylen <0,020 <0,020 Cis-1,2-dichlorethylen <0,020 <0,020 1,2-dibromethan <0,020 <0,020 1,2-dichlorethan <0,020 <0,020 1,1-dichlorethan <0,020 <0,020 1 Miljøkvalitetskrav for forurenende stoffer fastsat for overfladevand, sediment og biota (Miljø- og Fødevareminiteriet, 2016). Tabel 3.2. Analyseresultater for vandprøver udtaget fra Nymosens hovedbassin og Nymosen Vest. Enheden for alle stoffer er µg/l. koncentrationer markeret med fed, viser overskridelse af miljøkvalitetskrav. 1 Miljøkvalitetskrav til miljøfremmede stoffer, fastsat for overfladevand, sediment og biota (Miljø- og Fødevareministeriet, 2016). 3.4 Plankton Zooplanktonet i søen var domineret af hurtigtsvømmende copepoder (formentlig Cyclops sp.) og mindre cladoceer. Tætheden vurderes ikke at være høj. Der blev ikke observeret store dafnier, som det var tilfældet i 2007, hvor Daphnia magna fandtes i meget tætte sværme over hele søen. 10

11 3.5 Bred- og undervandsvegetation Der blev, som ved de tidligere udførte undersøgelser, ikke observeret rodfæstet undervandsvegetation i selve hovedbassinet. Dog blev der fundet et enkelt fragment af tornfrøet hornblad (se Figur 3.4), drivende i vandoverfladen. Langs bredderne var der mindre forekomster af liden andemad, samt forskellige sumpplanter (bl.a. vandmynte og ranunkel). Bredvegetationen bestod hovedsageligt af træer (især rød-el), pilebuske, tagrør og bredbladet dunhammer. Desuden forekom der gul iris og dueurt flere steder langs bredden. Længere på land var der flere steder tætte bevoksninger af rød hestehov ( se Figur 3.4). I den vestlige del af Nymosen blev der ikke observeret egentlig undervandsvegetation, men til gengæld en betragtelig udbredelse af trådalger, der dækkede et sted mellem 25 og 50 % af søen. Bredvegetationen adskilte sig ikke væsentlig fra den blev fundet i hovedbassinet. Figur 3.4: Til venstre: bredvegetation bestående af pil og rød hestehov. Til højre: Fragment af tornfrøet hornblad. 3.6 Ilt og temperatur I hovedbassinet var iltindholdet forholdsvis ensartet på de 4 målesteder (pkt. 1, 3, 4 og 5) med værdier på 4-6 mg/l i overfladevandet og 3-4 mg/l i bundvandet se Tabel 3.3. Målingerne i det østlige (pkt. 2) og vestlige bassin (pkt. 6) adskiller sig fra hovedbassinet med markant højere iltindhold på mg/l. Vandtemperaturen lå på grader i hovedbassinet og en smule lavere i det vestlige bassin. På grund af den lave vanddybde, er det ikke aktuelt at vurdere hvorvidt der forekommer lagdeling af vandsøjlen. Det kan dog konstateres, at vandtemperaturen lå op til 1 grad lavere ved bunden, sammenlignet med overfladevandet. Søen lave vanddybde betyder at en egentlig lagdeling (springlag) af vandsøjlen meget sjældent vil opstå og i givet fald kun i kortere perioder uden vindpåvirkning o.l. Tabel 3.3: Ilt- og temperaturmålinger udført 19. maj Placering af målepunkterne fremgår af Figur 2.3. Pkt. Vanddybde (m) Ilt, overflade (mg/l) Temp., overflade ( C) Ilt, bund (mg/l) Temp., bund ( C) 1 0,6 6,12 19,9 3,93 19,1 2 0,5 10,85 19,4 10,15 19,0 3 0,4 4,28 19,6 2,96 18,6 4 0,4 4,47 19,5 4,31 19,3 5 0,5 4,73 20,5 3,40 19,7 6 0,3 11,42 18,

12 3.7 Fugle Der blev ved besigtigelsen den 15. maj 2017 observeret følgende arter af vandfugle: Grågæs (anslået ca. 10 par med op til 11 unger) Gråænder (anslået ca. 10 stk.) Knopsvaner (2 stk. på rede) Blishøns (anslået ca. 5 stk.) Grønbenet rørhøne (1 observeret) Fiskehejre (1 observeret) Hættemåger (15-20 stk.) Lokale borgere oplyste desuden, at der jævnligt var fiskende skarver ved søen, samt at antallet af gæs ved søen har været højt de seneste 5 år (og måske mere). På de nærliggende boldbaner kunne der desuden observeres et stort antal græssende gæs (ca. 25 stk.). Den 19. maj blev der observeret følgende arter af vandfugle: Grågæs (3 par med op til 9 unger) Gråænder (anslået ca. 20 stk.) Knopsvaner (5 stk.) Blishøns (anslået ca. 10 stk.) Grønbenet rørhøne (2 observeret) Fiskehejre (1 observeret) Hættemåger (5 stk.) Skarv Der blev ved besigtigelsen den 19. maj foretaget en vurdering af mængden af gåselort på plænerne omkring søen. Dette blev optalt til mere end 10 stk. pr. m 2, hvilket indikerer at der normalt færdes et højt antal gæs rundt om søen. Figur 3.5: [Enter Text] 3.8 Øvrige observationer Sigtdybden blev målt til 95 cm. 3.9 Terrestrisk botanik Den terrestriske botanik er afrapporteret i et separat notat, samt i form af udfyldte feltskemaer fra 3-besigtigelsen. Naturtilstanden af de tre moselokaliteter på øerne vurderes til moderat, med en vegetation domineret af almindelige arter, uden særlig botanisk interesse (bortset fra orkide-fundet se nedenfor). 12

13 På den østligst beliggende ø blev der fundet et enkelt eksemplar af orkideen ægbladet fliglæbe, hvor vedplanterne er ryddet. Det kan ikke udelukkes at arten også vokser på de to andre øer, hvor vegetationen var meget tæt og visse steder næsten uigennemtrængelig. Der blev ikke fundet andre arter af orkidéer i maj 2017, hvilket kan skyldes, at den sydøstlige del af Nymosen ikke blev besigtiget, da denne del vurderes at blive minimalt påvirket af en eventuel udledning fra de foreslåede bassiner (pga. beliggenhed af udledningspunkt og søens afløb). Figur 3.6: Tv.: Østlig moselokalitet, ryddet for vedplanter, Th.: Ægbladet fliglæbe fra den østlige ø 4 Vurdering Den samlede vurdering af Nymosens aktuelle tilstand er, at både det vestlige bassin og hovedbassinet er i en dårlig tilstand. Næringsstofniveauet er for højt, sedimentlaget alt for tykt, der mangler rodfæstede undervandsplanter, fiskebestanden er domineret af planktivore skaller og der er en alt for stor bestand af vandfugle (især gæs), der fodres i stort omfang. Der er desuden miljøfarlige stoffer i sedimentet i koncentrationer der overskrider fastsatte kriterer (kobber, zink, anthracen, kulbrinter), der potentielt kan have negative effekter på både dyre- og planteliv i søen. Figur 4.1: Udviklingen i næringsstofindhold og klorofyl i perioden , henholdsvis i Nymosens hovedbassin og vestlige bassin. 13

14 Både kvælstof- og fosforindholdet i vandet ser dog ud til at være reduceret væsentlig gennem de seneste ca. 20 år (se Figur 4.1) og fosforniveauet er nu så langt nede, at en mere stabil klarvandet tilstand er indenfor rækkevidde. Det skal dog bemærkes, at datagrundlaget er relativt spinkelt og at de udførte vandprøver er taget på forskellige tidspunkter af året, hvilket øger usiikerheden. Det er dog påfaldende, at klorofylniveauet i 2017 var det højest målte, på trods af det faldende næringsstofindhold. Dette indikerer at den biologiske struktur i Nymosen kan være afgørende for miljøtilstanden, idet fiskebestanden formentlig er ansvarlig for den fjernelse af store dafnier (Daphnia magna) der er sket siden undersøgelsen i Belastningen fra fugle (og den medfølgende fodring) er ligeledes af en størrelsesorden der bør vurderes, i forbindelse med en eventuel restaureringsindsats. Hvis tilstanden i Nymosen skal forbedres, bør der være fokus på en målrettet sedimentfjernelse, meget gerne kombineret med opfiskning af planktivore fisk og en aktiv udplantning af rodfæstede undervandsplanter. En forudsætning for at tilstanden kan forbedres mere permanent, er dog at den eksterne belastning er bragt tilstrækkeligt ned, hvilket både involverer eksisterende og kommende udledninger til mosen, samt den nuværende massive fuglefordring der finder sted. Hvis ovenstående restaureringstiltag gennemføres, vurderes det sandsynligt at Nymosens tilstand vil forbedres markant. Hvis dette skal undersøges nærmere, anbefales det dog at gennemføre en mere målrettet forundersøgelse. Nedenfor findes en opsummering af de vigtigste parametre undersøgt i Nymosen i maj 2017: Parameter Nymosen hovedbassin Nymosen, vestl. bassin Total-P (µg/l) Total-N (µg/l) Klorofyl Sediment Undervandsvegetation Vandfugle Fisk Plankton Iltforhold MFS sediment MFS vandfase Tykt lag af løst, sort, vandholdigt sediment Ingen rodfæstet enkelte tornfrøet hornblad i overfladen Mange gæs og hyppig fodring Skaller og aborrer dominerer Domineret af små og hurtigtsvømmende former Lave iltkoncentrationer Forhøjede koncentrationer af zink, anthracen og kulbrinter i det øvre sedimentlag i forhold til de dybere lag Ingen stoffer er tilstede i koncentrationer over miljøkvalitetskriterierne. Hovedparten af stofferne er under detektionsgrænsen. Mere fast sediment end i hovedbassin Ingen rodfæstet, men mange trådalger Mange gæs og hyppig fodring Fisk observeret dog ikke undersøgt Ikke undersøgt Høje iltkoncentrationer ved trådalger Forhøjede koncentrationer af kobber, anthracen og kulbrinter i det øvre sedimentlag Ingen stoffer er tilstede i koncentrationer over miljøkvalitetskriterierne. Hovedparten af stofferne er under detektionsgrænsen. 14

15 5 Referencer DCE (2017): Notat om Udredning af metode til databehandling og datavurdering af miljøfarlige stoffer i vand, sediment og biota fra vandløb, søer og kystvande. revideret d. 12. januar Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet. Miljø- og Fødevareministeriet (2016): Bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand (BEK nr. 439 af 19/05/2016). Miljø- og Fødevareministeriet. Miljøstyrelsen (2015): Liste over kvalitetskriterier i relation til forurenet jord og kvalitetskriterier for grundvand, opdateret juni Miljøministeriet. OSPAR commision (2014): OSPAR s tærskelværdier for sediment. Vejledning i håndtering af forurenet jord på Sjælland. Juli 2001 med efterfølgende rettelsesblade senest september Bjørn, C. & Sandsted, J., 2007: Undersøgelse af udvalgte søer i Gentofte Kommune. Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, 15 s. Madsen, F. N., 2011: Tilstandsvurdering af vandkvaliteten i Nymosen. Notat udarbejdet af Orbicon, 9 s. 15