September Folkeskolens kvalitetsrapport

Transkript

1 September 11 Folkeskolens kvalitetsrapport 11-1

2 Kvalitetsrapport 11-1 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord...4 Indledning og læsevejledning...5 Læsevejledning...5 Inspirationer og perspektiver Sammenfattende vurdering af det faglige niveau...6. Skolevæsenets rammebetingelser Styrelsesvedtægten:...8. Den Sammenhængende Børn og Unge Politik...8. Formål for Skole og Dagtilbud frem mod år 14: Rammebetingelser Skolevæsenets struktur og elevforhold Rammebetingelser - resurser Undervisningsmidler og elevaktiviteter....7 Skolens kompetencer....8 Kompetenceudvikling Gennemsnitlige undervisningsandele i Svendborg og hele landet....1 Elevernes fravær Antal elever pr. pc Planlagt, gennemført og aflyst undervisning...4. Pædagogiske processer Skolevæsenets indsatsområder...6. Den inkluderende skole...7. Vejledningskultur Læsning Det naturfaglige område Digitalisering og medialisering af læringsmiljøet Idrætsskole...4

3 Kvalitetsrapport Ungepædagogik Helhedsskolen Nye, igangværende og kommende projekter De pædagogiske processer i forhold til Bekendtgørelsens spørgsmål Resultater Resultater set i lyset af nationale test Hvordan klarer elever, der modtager undervisning i specialklasse eller centerklasse i året op til afgangsprøven sig i forhold til eleverne set under ét? Hvordan klarer elever, der har modtaget DSA undervisning i året op til afgangsprøven sig i forhold til eleverne set under ét? Karaktergennemsnit for bundne prøvefag folkeskolens afgangsprøver Resultatet af læsetest OS Hvordan understøtter skolen den unges overgang til ungdomsuddannelserne?...5 4,6 Klagefrekvens...56

4 Kvalitetsrapport 11-1 FORORD Rapporten følger den angivne disposition i Bekendtgørelsen om anvendelse af Kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen (BEK nr. 16 af //7). Kommunen er langt med at udvikle undervisningen på almenområdet og dermed med implementeringen af Bekendtgørelse nr. 8 af 8/4/1 om specialundervisning og udvikling af almenundervisningen. Den inkluderende skole i Svendborg Kommune efterlever anbefalingerne for praksis i Nøgleprincipper for udvikling af kvaliteten i den inkluderende undervisning fra Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov. I forhold til digitalisering og medialisering af læringsmiljøet har projekt Ord til Billede understøttet og initieret arbejdet med multimodale lærings- og udtryksformer og bringer således mange forskellige typer elektroniske værktøjer i anvendelse. Projektet er motiverende for udvikling af skolebiblioteket og dermed implementeringen af en kommende ny bekendtgørelse for dette. Svendborg Kommune afslutter med denne kvalitetsrapport den periode, hvor udfordringsretten har givet mulighed for kun at udarbejde kvalitetsrapport for folkeskoleområdet hvert andet år. 4

5 Kvalitetsrapport 11-1 INDLEDNING OG LÆSEVEJLEDNING Nærværende rapport er den første rapport, som afspejler en ny skolestruktur. Det betyder, at det er vanskeligt at sammenligne den med seneste rapport. Den ændrede resursetildelingsmodel gør det yderligere vanskeligt at drage sammenligninger mellem de økonomiske forhold fra tidligere rapport og denne. Afgangsprøveresultater kan kun for nogle skoler sammenlignes med sidste år. Processen bag denne rapport er skolernes besvarelse på et spørgeskema, der er kreeret med afsæt i bekendtgørelsen. Hertil kommer økonomi-data fra ØS Indsigt, data for antal ansatte fra Lønbudget- og normeringskontrollister (fra kommunens lønsystem), elevdata fra Tabulex TEA samt SFO-data fra KMD Institution. I rapporten indgår endvidere statistik fra UU-centeret og resultaterne fra de nationale test og folkeskolens afgangsprøver. Hvad angår økonomi-data skal det bemærkes, at der for folkeskolernes vedkommende ikke er tale om forbrugsdata for et helt regnskabsår (som i tidligere kvalitetsrapporter), men i stedet er tale om (anslået) forbrug for skoleåret 11/1, se i øvrigt noterne under økonomitabellerne. Centralt for udarbejdelsen af denne rapport er nedenstående oplæg: A. Indsatsområder med afsæt i seneste kvalitetsrapport B. Indsatsområder som flg. af ny skolestruktur LÆSEVEJLEDNING Nærværende rapport er i modsætning til tidligere kvalitetsrapporter for folkeskolen i Svendborg Kommune fyldigt beskrevet i den tværgående del og holdt på et minimum i skoleafsnittene. Det betyder i praksis, at fakta oplysninger og nøgletal kun er beskrevet i denne tværgående rapport. Rapporten og skoleafsnittene har inddraget digitale og multimodale fortællemåder i bestræbelsen på at gøre rapporten mere illustrativ og fortællende i forhold til skolens praksis omkring de pædagogiske processer og arbejdet med de kommunale indsatsområder. På hjemmesiden er der link til disse. INSPIRATIONER OG PERSPEKTIVER - fortsat udvikling af kvaliteten i pædagogikken Rapporten er udarbejdet i et udviklingsperspektiv. Det betyder, at arbejdet med fokuspunkterne viser vejen frem for arbejdet på skolerne og i administrationen for skoleåret 1 1. Fokuspunkterne er ordnet under 5 overskrifter: Ledelse, den faglige undervisning, det inkluderende læringsmiljø, digitalisering og medialisering af læringsmiljøet og kulturudvikling på den enkelte skole. 5

6 Kvalitetsrapport 11-1 Tabel 1: Inspirationer og perspektiver Den faglige undervisning: Progression i fagene Naturfag/matematik Projektarbejdsformen Ungepædagogik Læsning - mellemtrinnet Ledelse: Ledelse: Ledelseafafforandringsprocesser forandringsprocesser- Ledelse inklusion og digitalisering inklusion og digitalisering Ledelsegennem gennemandre andre Ledelse Ledelsei iteam team Ledelse Personligt lederskab Kulturudviklingen: Personligt lederskab Den inkluderende skole Vejledningskultur Kompetenceudvikling: ledere/lærere/pædagoger Praksislæring Evalueringskultur Det inkluderende læringsmiljø: Differentiering i almenundervisningen Helhedsskolen SP videreudvikles Inddragelse af elever og forældre i beslutninger. Samarbejde mellem PPR / Familieafdelingen /skole/dagtilbud/uu Digitalisering og medialisering og af læringsmiljøet: Læring og læremidler Omstilling af skolebiblioteket ifht kommende ny bekendtgørelse Hardware, software Tilgængelighed og sikkerhed Skolen i Skyen 1. SAMMENFATTENDE VURDERING AF DET FAGLIGE NIVEAU Det faglige niveau beskrives på baggrund af skoleledernes bidrag til kvalitetsrapporten og en central administrativ vurdering. Det faglige niveau vurderes på baggrund af løbende evaluering af undervisningen på den enkelte skole, OS64 læsetest i slutningen af 1. klasse, nationale test og resultater fra folkeskolens afgangsprøve (FA). Den standardiserede læsetest OS 64 viser, at der i dag er flere hurtige sikre læsere og færre usikre læsere end i 9/1. 6

7 Kvalitetsrapport 11-1 Gennemgående ligger testresultaterne fra de nationale test over landsgennemsnittet, men på niveau med resultatet i seneste rapport. Der er på nogle skoler stor variation i test niveauet på forskellige klassetrin og mellem fagene indbyrdes. Folkeskolens afgangsprøvekarakterer viser, at Svendborg Kommunes resultater i 11 ligger over landsgennemsnittet, men under resultatet fra forrige skoleår. Tabel : Prøveresultater Resultater Dansk læs FA Dansk mdl. Dansk retskr. Dansk skr. Eng. mdl. Fys/ kemi Mat. pro. Mat. fær. Landsgennemsnit 11 6, 7, 6, 6, 7, 6, 5,7 6,6 Svendborg 11 6, 7,8 6,5 6,7 7, 6,6 6, 6,9 Svendborg 1 6, 7,5 6, 6, 7, 6,4 5,7 6,7 Projekt opg. 7, Kvalitetsrapporten og tilsynssamtalerne har ikke givet anledning til at iværksætte handleplaner. 7

8 Kvalitetsrapport SKOLEVÆSENETS RAMMEBETINGELSER Kommunens skolevæsen administreres med udgangspunkt i Vedtægt for styrelse af Svendborg Kommunes folkeskoler og Den Sammenhængende Børn og Unge Politik med delpolitikken på dagtilbuds og skoleområdet: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 14. De økonomiske rammer er begrundet i en resursetildelingsmodel, der som noget nyt for Svendborg Kommune inddrager socioøkonomiske faktorer..1 STYRELSESVEDTÆGTEN: DEN SAMMENHÆNGENDE BØRN OG UNGE POLITIK Den sammenhængende Bøn og Unge Politik er under revidering og vedtages først i 1.. FORMÅL FOR SKOLE OG DAGTILBUD FREM MOD ÅR 14: %A5l%for%Skole%og%Dagtilbud%frem%mod%14/Brochure%%Form%C%A5l%for%Skole%og%Dagtilbud%frem%mod%%C%A5r%1 4.pdf.4 RAMMEBETINGELSER SKOLEVÆSENETS STRUKTUR OG ELEVFORHOLD Tabel : Skoler i 11-1 Skoler Bh.kl. 9. Kl. Skoler Bh.kl. 6. Kl. Skole 7. Kl. 1. Kl. Issø-skolen Thurø Skole Nymarkskolen Rantzausminde Skole Tved Skole Skårup Skole Vestre Skole Stokkebækskole Ørkildskolen Tåsingeskolen med tilknyttet Centerafdeling Vestermarkskolen Tabel 4: Specialskoler i 11-1: Skoler Bh.kl. 1. Kl. Centerafdelingen på Ørkildskolen Byhaveskolen Den ny Heldagsskole, som er på fordelt på 4 matrikler. 8

9 Kvalitetsrapport 11-1 Tabel 5: Udvikling i elevtallet og antal klasser i 11-1 Elev 9 11 Difference Elevtal i alt Integrerede og segregerede specialtilbud. Antal elever i alt Svendborg-børn: 9 Svendborg-børn: Elevtal excl. centerklassr Almenklasser 85 5 Specialklasser og modtageklasser Klasse 1 Incl. 84 fra andre kommuner Incl. 91 elever er fra andre kommuner 9

10 Kvalitetsrapport 11-1 Tabel 6: Elevtal i alt pr. 5. september 11 Elevtal i alt 5. sept Issø-skolen Antal IntegreAntal Elevtal.klasseModtage- rede klasser 1. klasse trin klasser special(almen) (almen) (almen) tilbud Segregerede specialtilbud Antal elever I alt Rantzausminde Skole Skårup Skole Stokkebækskolen Thurø Skole Tved Skole Tåsingeskolen Vestermarkskolen Vestre Skole 7 14 Ørkildskolen Tåsinge centerklasse Ørkild centerklasse De centerklasser 8 8 Nymarkskolen De 11 folkeskoler 1 Byhaveskolen 1 Den Nye Heldagskole 1 De to segregerede tilbud

11 Kvalitetsrapport 11-1 TOTAL Note: Elevtallene er trukket i Tabulex TEA d. 4. april 1 m. data pr. 5. september 11. 1) I elevtallet på de 11 folkeskoler er indeholdt enkelte elever fra andre kommuner. I elevtallet i Tåsingeskolens centerklasse indgår 19 elever fra andre kommuner, i Ørkildskolens centerklasse indgår 9 elever fra andre kommuner, i Byhaveskolen indgår 6 elever fra andre kommuner og på Den Nye Heldagsskole indgår 1 elev fra anden kommune (jf. belægningsoversigter for sept. 11). ) Pr. 5. september 11 er 7. årgang på Issø-skolen og. årgang på Skårup Skole endnu ikke opdelt i klasser. Tabel 7: Antal Svendborg-børn henvist til undervisning i specialklasse og specialskoler mv. Antal Svendborg-børn henvist til undervisning i specialklasser og specialskoler m.v. Antal elever I specialklasse i Svendborg 18 I specialskole i Svendborg* 195 I dagbehandlingstilbud i Svendborg** 6 I specialklasse i andre kommuner 7 I specialskole i andre kommuner I dagbehandlingstilbud i andre kommuner I anbringelsessteder i andre kommuner 8 I regionalt undervisningstilbud I alt Note: *) I specialskole I Svendborg er medtaget Svendborg-elever i centerklasser på Tåsingeskolen og Ørkildskolen samt i Byhaveskolen og Den Nye Heldagsskole. Antal elever svarer til elevantallet anført i tabel 1, men fratrykket 91 elever fra andre kommuner. **) Der er ikke medtaget børn, der bor i Svendborg, men hvor det er en anden kommune, der er betalingskommune. Elevtallet er trukket i Tabulex TEA d. 4. april 1 m. data pr. 5. september 11 for så vidt angår elever i skolerne i Svendborg. Elever i skoler i andre kommuner er trukket i TEA d. 11. juli 1, ligeledes m. data pr. 5. september 11. Elevtallet i regionale undervisningstilbud stammer fra oplysninger fra PPR. Elevtallet i dagbehandlingstilbud i Svendborg Kommune stammer fra betaling i ØS for september

12 Kvalitetsrapport 11-1 I alt 1. kl. 9. kl. 8. kl. 7. kl. 6. kl. 5. kl. 4. kl.. kl.. kl. 1. kl. Spor pr. klassetrin (almenområdet). kl. Tabel 8: Antal spor pr. klassetrin Issø-skolen Nymarkskolen Rantzausminde Skole Skårup Skole 1 1 Stokkebækskolen 7 Thurø Skole 15 Tved Skole 1 14 Tåsingeskolen Vestermarkskolen Vestre Skole 14 Ørkildskolen I alt Note: Data er trukket i Tabulex TEA d. 4. april 11 m. data pr. 5. september 11. 1) Pr. 5. september 11 er 7. årgang på Issø-skolen og. årgang på Skårup Skole endnu ikke opdelt i klasser. 1

13 Kvalitetsrapport 11-1 Nymarkskolen Rantzausminde Skole.-9. Skårup Skole.-9. Stokkebækskolen.-9. Thurø Skole.-6. Tved Skole Tåsingeskolen.-9. Vestermarkskolen.-9. Vestre Skole.-6. Ørkildskolen.-6. I alt i. ADHD-klasse Heldagsklasse Centerklasser 1 Læsekompetencecenter.-9. Funktionsklasse Issø-skolen SpecialklasseSpecialkl.rækker Integrerede specialtilbud på de 11 folkeskoler Klassetrin almen Værksteds-klasse Tabel 9: Antal elever der modtager specialpædagogisk bistand i specialtilbud I alt Note: Elevtallene er trukket i Tabulex TEA d. 4. april 1 m. data pr. 5. september 11. 1) Nymarkskolen har i 11/1 ekstraordinært 6. klasser fra Tved. Tved har således ingen 6. klasser i dette skoleår, men vil have det fremadrettet. ) Der er ingen elever registreret i overgangsklassen (enkeltmandsundervisning) pr. 5. september 11 1

14 Kvalitetsrapport 11-1 Tabel 1: Antal elever i modtageklasser og elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog Elevtal der modtager undervisning i dansk som andetsprog Elever, der modtager undervisning i Elever i dansk som Modtage-klasser andetsprog Issø-skolen Nymarkskolen Rantzausminde Skole Skårup Skole Stokkebækskolen Thurø Skole Tved Skole 5 Tåsingeskolen Vestermarkskolen 1 Vestre Skole 6 Ørkildskolen De 11 folkeskoler 4 54 Note: Elevtallene er trukket i Tabulex TEA d. 4. april 1 m. data pr. 5. september 11 (bl.a. Forvaltningsoversigten "Dansk som andetsprog"). Skolestrukturændringen har ændret fordelingen af Svendborg Kommunes elever med etnisk minoritetsbaggrund. Tidligere var koncentrationen af etniske minoritetselever på een af kommunens skoler således over 5 procent. I 1-11 ses en mere ligelig fordeling, Nymarkskolen har,1 %, Ørkildskolen har 1,5 % og Tved skole har 19 % etniske minoritetselever. Samtidig med gennemførsel af strukturændringen og en beslutning om en decentral styring af resurser til inklusionsområdet blev timerne til DSA ligeledes lagt ud til de enkelte skoler. Tidligere var den centrale rammebevilling 14,5 U-timer pr elev. Fra skoleåret august 11 blev denne tildeling lagt ud til den enkelte skole og indgår nu som en del af inklusionspuljen på den enkelte skole. 14

15 Kvalitetsrapport 11-1 Issø-skolen 1 I alt 1. kl. 9. kl. 8. kl. 7. kl. 6. kl. 5. kl. 4. kl.. kl.. kl. 1. kl. Antal elever pr. klasse almenområdet (klassekvotient pr. årgang). kl. Tabel 11: Antal elever pr. klasse (klassekvotient pr. årgang), 16,5 4, 18,5,,5 6, 5,, 14,, 1,1 Nymarkskolen,,,,,, 17,5 1,,5,4, 1, Rantzausminde Skole, 14,5, 18,5 1,,,5,5 1,8,7,,4 Skårup Skole 1 5,, 1, 5, 15,5,5 18, 5,,,5,,8 Stokkebækskolen 18, 18, 15,7 17,, 17, 19, 5,,5 19,5, 18,8 Thurø Skole 14,5,5,,, 1,5 19,,,,,,5 Tved Skole, 6,,5 1,, 16,7,,,,, 19,9 Tåsingeskolen, 5, 1, 18,7 4,7, 1,, 1,8,, 1,9 Vestermarkskolen 19,5 16, 17, 17,5 11, 19,,5 18,, 16,, 17,6 Vestre Skole 4,5 4, 4, 4, 5, 4,5,,,,,,7 Ørkildskolen,8,4 19, 19,8,8 19,4 17,5,,,, 19,7 Alle 1,,,,,5,4 19,7,1 1,8 19,,,6 Note: Data er trukket i Tabulex TEA d. 4. april 11 m. data pr. 5. september 11. 1) Pr. 5. september 11 er 7. årgang på Issø-skolen og. årgang på Skårup Skole endnu ikke opdelt i klasser, hvilket i oversigten giver en kunstig høj klassekvotient. 15

16 Kvalitetsrapport 11-1 Tabel 1: Andelen af elever I SFO Andel af elever i SFO ift. samlet elevtal.-. klasse Indskrevne i SFO pr. 5. sept. 11 Elevtal.-. klasse pr. 5. sept. 11 Belægningsprocent pr. sept. Issø-skolens SFO ,7% Rantzausminde Skoles SFO ,6% Skårup Skoles SFO ,8% Stokkebækskolens SFO ,7% Thurø Skoles SFO ,6% Tved Skoles SFO ,% Tåsingeskolens SFO ,6% Vestermarkskolens SFO ,4% Vestre Skoles SFO ,% Ørkildsskolens SFO ,% ,9% Note: Antallet af indskrevne i september måned ligger normalt nogle procent over skoleårets gennemsnitlige antal indskrevne. Tallene for indskrevne i SFO er pr. 5. september 11 og er trukket i KMD Institution d. 4. og. april 1. Antal indskrevne svarer til samlede antal elev-hoveder, uanset om eleven kun har morgenmodul, kun eftermiddagsmodul eller både-og. Elevtallene er pr. 5. september 11 og trukket i Tabulex TEA d. 6.april 1 (Forvaltningsoversigten "Tiltag - Spec.uv."). I elevtallene medtages således alle elever i de 11 folkeskoler, der har elever registreret m. trin, 1, og, dvs. incl. modtageklasse-elever og elever i integrerede specialtilbud. Centerklasserne er ikke indeholdt i tallene (der er manuelt trukket 15 elever i Tåsingeskolens centerklasse registreret m. trin.-.). 1) Der er ikke tilmeldt. klasser i SFO, da disse i skoleåret i stedet har haft klubtilbud. ) I en overgangsperiode har også 4. klasser kunnet tilmelde sig SFO.5 RAMMEBETINGELSER - RESURSER Antal elever pr. lærer Det reducerede antal klasser og den øgede klassekvotient betyder at antal elever pr. fuldtidsansat er ændret fra 1.1 til 11,1. 16

17 Kvalitetsrapport 11-1 Tabel 1: Antal elever pr. lærere i skoleår 11/1 Antal elever pr. lærer på Bh.kl. de 11 folkeskoler (excl. ledere centerklasser) dec.11 Bh.kl.+ Lærere lærere i dec. 11 alt Elevtal 5. sept. 11 Elever pr. bh/lærer Issø-skolen 1,6 7,5 9, , Nymarkskolen, 8,9 8, , Rantzausminde Skole, 8,6 4,6 51 1,6 Skårup Skole 1,7 8, 9, ,7 Stokkebækskolen,6 9,4 4, 57 1,1 Thurø Skole 1,8,6, 7 1,8 Tved Skole,7,7, ,9 Tåsingeskolen,8 61,6 64, ,7 Vestermarkskolen 1,7, 4,8 6 1,4 Vestre Skole 1,8 4, 5,9 1,8 Ørkildsskolen 5, 7,8 75, ,4,7 465, 488, ,1 Alle skoler Antal elever pr. lærer i centerklasser og i segregerede tilbud Tåsingeskolens centerklasse Ørkildskolens centerklasse Bh.kl. ledere dec.11 Bh.kl.+ Lærere lærere i dec. 11 alt Elevtal 5. sept. 11 Elever pr. bh/lærer 1, 19,, 6,1, 6, 6, 18, Byhaveskolen, 8, 4, 151,8 Den Ny Heldagsskole, 11, 11, 55 5, Alle tilbud, 74, 77, 86,7 Note: Antal bh.klasseledere og lærere (beregnet som fuldtidsstillinger) er hentet fra LBN-listen for december 11 (udskrift fra lønsystemet, der hver måned sendes til skolerne). Der er udelukkende medtaget "børnehaveklasseledere", "lærere" og "overlærere" bogført på fastlønskonti (dvs. ikke på vikarkonti) samt enkelte viceskoleinspektører og skolekonsulent (hvis de er ansat på lærerlønskonti). Der er altså ikke medtaget nuværende ledere. Decemberlønnen 11 er valgt, fordi septemberlønnen endnu ikke var helt på plads i lønsystemet efter implementeringen af ny skolestruktur. Elevtallet er pr. 5. september 11 og trukket i Tabulex TEA d. 4. april 1. Tallene for de 11 folkeskoler omfatter både almenområdet, modtageklasser og specialklasser (dog excl.centerklasser). Centerklasser og segregerede tilbud er anført separat. Det skal bemærkes, at pædagoger, der er med i undervisningen, ikke er medtaget i ovenstående tabel. 17

18 Kvalitetsrapport 11-1 Tabel 14: Gennemsnitlige udgifter pr. elev. Gennemsnitlige udgifter 11/1 pr. elev, de 11 folkeskoler (excl. centerklasser) Forbrug 11 i kr. (5 mdr) Forbrug 1 jan-juni (6 mdr.) Forbrug 11/1 (incl. 1 måned ekstra*) Antal elever 5. september 11 Udgifter pr. elev (kr.), anslået for 11/1 Issø-skolen Nymarkskolen Rantzausminde Skole Skårup Skole Stokkebækskolen Thurø Skole Tved Skole Vestermarkskolen Vestre Skole Ørkildskolen Tåsingeskolen Alle skoler Note: Regnskabstal for 11 er trukket i ØS d. 1. maj 1 på sted til og med sted Regnskabstallene er excl. indtægter fra "salg af pladser" til Familieafdelingen (Heldagsklassen i Skårup). Regnskabstallene er desuden excl. lønmidler til fællestid i indskolingen, da fællestiden i 11/1 er bogført under SFO-området. Regnskabstallene svarer kun til et forbrug i 5 måneder, da skolerne fik helt nye kontoplaner i forbindelse med ny skolestruktur 1. august 11. Det bogførte beløb er derfor opskrevet til en anslået helårsvirkning ved at gange med 1 og dele med 5. Beløbene er anført i 11-priser. Elevtal pr. 5. september 11 trukket i Tabulex TEA d. 4.april 1. Elevtal er incl. modtageklasseelever- og elever i integrerede specialtilbud (dog ikke centerklasseelever) I forbruget indgår midler til enkeltintegration, DSA-timer og inklusion samt til de integrerede specialtilbud og til modtageklasser. Tildelingsmæssigt indgår (på helårsbasis) ca.,4 mio. kr. til enkeltintegration, ca. 7,6 mio.kr. til DSA-timer og inklusion (tildelt via den socioøkonomiske tildeling til skolerne) samt 5, mio. kr. til de integrerede specialtilbud og mio. kr. til modtageklasser. Nymarkskolen har mange elever og udskolingsklasser, som har mange undervisningstimer. I skoleåret 9 1 var den gennemsnitlige udgift kr. pr. elev. Difference: kr. Forskellen skyldes, at tallene er angivet i to forskellige prisniveauer. 18

19 Kvalitetsrapport 11-1 Tabel 15: Gennemsnitlig udgifter pr. elev i centerklasser & segregerede tilbud Gennemsnitlig tildeling 11 pr. elev, centerklasser og segregerede tilbud Tåsingeskolens centerafd. Regnskab 11 Faktisk elevtal Udgifter pr. elev 5. sept (kr.) Byhaveskolen Den Nye Heldagsskole Alle Ørkildskolens centerafd. Note: Regnskabstal for 11 er trukket i ØS d. 14. maj 1 på stederne henh , , og 8585). Regnskabstallene er i 11-priser og er excl. indtægter fra salg afpladser. Elevtal pr. 5. september 11 er trukket i Tabulex TEA d. 4.april 1. Det faktiske elevtal i september svarer ikke til elevtallet hen over året. Det skal bemærkes, at Tåsingeskolens centerafdeling og Den Nye Heldagsskole er incl. fritidstilbud, hvilket ikke er tilfældet for Ørkildskolens centerafdeling, for Byhaveskolen og for Heldagsklassen på Skårup Skole. 19

20 Kvalitetsrapport UNDERVISNINGSMIDLER OG ELEVAKTIVITETER Tabel 16: Undervisningsmidler og elevaktiviteter bogført i 11/1 De 11 folkeskoler Undervisningsmidler og elevaktiviteter, de 11 folkeskoler (excl. centerklasser) Issø-skolen UndervisningsUndervisnings- midler og midler og elevaktiviteter, elevaktiviteter, forbrug i 1 forbrug i 11 (januar-primo (aug-dec) juli) Uv.midler + elevundervisningsaktiviteter Elevtal pr. elev, midler og elevaktiviteter, pr. 5. anslået sept. forbrug i helårsniveau 11 11/ Rantzausminde Skole Skårup Skole Stokkebækskolen Thurø Skole Tved Skole Tåsingeskolen Vestermarkskolen Vestre Skole Ørkildskolen Nymarkskolen Alle skoler Regnskabstal 11 for undervisningsmidler og elevaktiviteter på de 11 folkeskoler er hentet i ØS d. 4. april 1 (sted til , gruppering 46 Undervisningsmidler og 5 Elev-aktiviteter). Regnskabstallene for 11 svarer kun til et forbrug i 5 måneder, da skolerne fik helt nye kontoplaner i forbindelse med ny skolestruktur 1. august 11. Derfor der der desuden hentet forbrugstal for jan-juli 1 (trukket i ØS d. 9. juli 1), som er tillagt for at få et samlet forbrugstal for hele skoleåret 11/1. Der forventes ikke bogføringer af betydning på skolerne i perioden 9. juli - 1. juli 1 pga. sommerferie. Forbrugstallene er en blanding af 11- og 1-priser. Elevtal pr. 5. september 11 er trukket i Tabulex TEA d. 4. april 1. Elevtal på de 11 folkeskoler er incl. modtage- og spec.kl.elever (dog ikke centerklasseelever) I 9-1 var gennemsnitsudgiften kr. pr. elev. Difference: 166 kr.

21 Kvalitetsrapport 11-1 Tabel 17: Centerklasser og segregerede specialtilbud Undervisningsmidler og elevaktiviteter, centerklasser og segregerede tilbud Tåsingeskolens centerklasse Undervisningsmidler og elevaktiviteter, forbrug i 11 (1 måneder) Uv.midler + elevaktiviteter pr. elev (kr.) Elevtal pr. 5. sept Byhaveskolen Den Nye Heldagsskole Ørkildskolens centerklasse Alle tilbud Note: Elevtal pr. 5. september 11 trukket i Tabulex TEA d Regnskabstal 11 er hentet i ØS d (på stederne henh , , og og på gruppering 46 Undervisningsmidler og 5 Elevaktiviteter). Regnskabstallene er anført i 11-priser. Det skal bemærkes, at Tåsingeskolens centerafdeling og Den Nye Heldagsskole er incl. fritidstilbud, hvilket ikke er tilfældet for Ørkildsskolens centerafdeling og for Byhaveskolen. 1

22 Kvalitetsrapport SKOLENS KOMPETENCER I Bekendtgørelsen spørges der til i hvilket omfang undervisningen i folkeskolens fagrække varetages af lærere med linjefagsuddannelse i faget eller kompetencer svarende til linjefagskompetencer - opgøres i %? De efterfølgende tabeller viser kompetencer i forhold til fag og skoler. Der er oversigt på almenskoler og specialskoler. Tabel 18: Linjefagskompetencer på almenskolen Eng els k Ma te ma tik Skole Issø-skolen Nymarkskolen Rantzausminde Skole Skårup Skole Stokkebækskolen Thurø Skole Tved Skole Tåsingeskolen Vestermarkskolen Vestre Skole Da nsk Ørkildskolen Kris Bill ten His edk do tori Idr N& Mu uns Tys Biol m t e æt T sik k ogi Ge ogr afi Hå nda rbe jde Hje mk un dsk ab Sløj d Fysi k/k emi Tabel 19:Linjefagskompetencer på specialskolerne Skole Centerafd. Ørkild Byhaveskolen Den Ny Heldagsskole Hje Ma Kris Bill Hå mk Eng te ten His edk Ge nda und Fysi Da els ma do tori Idr N& Mu uns Tys Biol ogr rbe ska Sløj k/k e æt T sik t nsk k tik m k ogi afi jde b d emi ,7 78,6 8, ,4 7,1 71,4 64, 14, 1, ,4 1,4 1,4 4 1

23 Kvalitetsrapport 11-1 Tabel : Fordeling af kompetencer på fag i almenskolen Dansk Engelsk Matematik

24 Kvalitetsrapport 11-1 Kristendom Historie Idræt 4

25 Kvalitetsrapport 11-1 Natur og Teknik Musik Billedkunst 5

26 Kvalitetsrapport 11-1 Tysk Biologi Geografi 6

27 Kvalitetsrapport 11-1 Håndarbejde Hjemkundskab Sløjd 7

28 Kvalitetsrapport 11-1 Fysik og kemi Tabel 1: Kursusudgifter bogført i 11/1. De 11 folkeskoler Kursusudgifter, de 11 folkeskoler (excl. centerklasser) Kursusudgifter, Kursusudgifter, Kursusudgifter, Antal lærere forbrug i 11 i forbrug i 1 i forbrug i og kr. (aug-dec) kr. (jan-juli) 11/1 bh.kl.ledere Kursusudgifter beregnet pr. lærer/bh.kl. I kr. Issø-skolen Nymarkskolen Rantzausminde Skole Skårup Skole Stokkebækskolen Thurø Skole Tved Skole Tåsingeskolen Vestermarkskolen Vestre Skole Ørkildskolen ,1 8,9 4,6 9,7 4,,,4 64,4 4,8 5,9 75, Alle ,9.98 Regnskabstal 11 er hentet i ØS d (sted til , gruppering 1) Regnskabstallene svarer kun til et forbrug i 5 måneder, da skolerne fik helt nye kontoplaner i forbindelse med ny skolestruktur 1. august 11. Derfor er der desuden hentet forbrugstal for jan-juli 1 (trukket i ØS d. 9. juli 1), som er tillagt for at få et samlet forbrugstal for hele skoleåret 11/1. Der forventes ikke bogføringer af betydning på skolerne i perioden 9. juli - 1. juli 1 pga.sommerferie. Forbrugstallene er en blanding af 11- og 1-priser. Antal bh.klasseledere og lærere (beregnet som fuldtidsstillinger) er hentet fra LBN-listen for december 11 (udskrift fra lønsystemet, der hver måned sendes til skolerne). Der er udelukkende medtaget "børnehaveklasseledere", "lærere" og "overlærere" bogført på fastlønskonti (dvs. ikke på vikarkonti) samt enkelte viceskoleinspektører og skolekonsulent (hvis de er ansat på lærerlønskonti). Der er altså ikke medtaget nuværende ledere. Decemberlønnen 11 er valgt, fordi septemberlønnen endnu ikke var helt på plads i lønsystemet efter implementeringen af ny skolestruktur. Udover ovennævnte udgifter på de 11 folkeskoler er der i 11 desuden afholdt udgifter til kurser centralt på skoleområdet ( kr. for hele 11), og desuden er der ekstraordinært afholdt udgifter til kompetenceudvikling i forbindelse med ny skolestruktur ( kr. i 11). Der er desuden tilført budget på,9 mio.kr. til skolerne til tid til lærerne til deltagelse i kompentenceudviklingen i 11/1. 8

29 Kvalitetsrapport 11-1 Tabel : Kursusudgifter bogført i 11. Centerklasser & segregerede tilbud Antal lærere Kursusudgifter, centerklasser og Kursusudgifter og segregerede tilbud 11 bh.kl.ledere Tåsingeskolens centerafd. Kursus-udgifter beregnet pr. lærer/bh.kl. I kr. 6.8, ,.44 Byhaveskolen , 4.9 Den Nye Heldagsskole , 1.59 Alle , Ørkildskolens centerafd. Regnskabstal 11 er hentet i ØS d (på stederne henh , , og og på gruppering 1 Kurser). Regnskabstallene er anført i 11-priser. Antal bh.klasseledere og lærere (beregnet som fuldtidsstillinger) er hentet fra LBN-listen for december 11 (udskrift fra lønsystemet, der hver måned sendes til skolerne). Der er udelukkende medtaget "børnehaveklasseledere", "lærere" og "overlærere" bogført på fastlønskonti (dvs. ikke på vikarkonti) samt enkelte viceskoleinspektører og skolekonsulent (hvis de er ansat på lærerlønskonti). Der er altså ikke medtaget nuværende ledere. Derudover bør det anføres, at der kan være andre personalegrupper end lærere og børnehaveklasse-ledere, der har del i de bogførte kursusudgifter, bl.a. pædagogisk personale..8 KOMPETENCEUDVIKLING I forhold til seneste rapport har vilkårene for kompetenceudvikling ændret sig i kraft af skolestrukturændringen. En del af provenuet blev øremærket til kurser for lærere og pædagoger. Teorien bag tilbuddet er, at kulturudvikling og udvikling af pædagogisk praksis blev set som to sider af samme sag. Kultur og værdier blev eksponeret i takt med, at praksis blev udviklet på den enkelte skole, og udviklingen blev initieret på en række centralt planlagte kurser. Se fordeling og omfang i tabellen under teksten her. For at finde frem til udviklingspunkter for kurserne blev der gennemført 7 fokusinterview med praktikere inden for de 7 indsatsområder, og samtalerne gav et billede af status på skolernes arbejde og visioner på, hvordan det kunne se ud. I dette udviklingsrum blev kurserne kreeret og afviklet. Korte teoretiske oplæg med hurtig omsætning i konkret praksis og så fremdeles. 9

30 Kvalitetsrapport 11-1 Tabel : Kurser og deltagerstatistik Kursus Varighed Procesdidaktiker Sp-modellen PPR Sp- modellen team Sp-modellen tovholder Inklusionsvejleder Klasseledelse Specialpædagogisk viden i spil Cooperativ learning Læsning Tegnediktat Lydbilledlæsning At læse matematikkens sprog ml.trin At læse matematikkens sprog udskoling Ungepædagogik Foretagsomhedspædagogik De unges medievaner Medialisering af undervisningen Medier i SFO Mediecamp Helhedskole studiegrupper. 48 timer 1 timer 6 timer 4 timer 48 timer 6 timer 1 timer Antal deltagere lærere, ledere og pædagoger timer timer timer timer timer timer 17 9 timer 1 timer timer 1 timer timer 6 timer Lokalt bestemt 1 16 Lokalt Evalueringerne fra kurserne peger entydigt på, at den udviklede kursusform er rigtig. Kursustilbuddet i det kommende år 1/1 byder på kurser indenfor indsatsområderne, men med vægt på naturfag og digitalisering og medialisering af læringsmiljøet samt det forhold, at vejlederrollen og vejledningskulturen skal udvikles videre i praksis. Der tilbydes i den forbindelse supervision til den enkelte skole. I den to-årige periode, hvor skolestrukturen implementeres, er lokale kurser prioriteret over kurser fra de sædvanlige kursusudbydere..8.1 Status på kompetenceudvikling på lederniveau 11/1 Camp dækker over en kursusform, hvor arrangører og deltagere sammen inspirerer og eksperimenterer og sammen udvikler ny viden. Den aktuelle camp var en blanding af børn og lærere, som udfordrede figurer fra spil, billedfortælling og lyd.

31 Kvalitetsrapport 11-1 Skoleleder Viceskoleleder/afdelingsleder Grunduddannelse på COK i Grenå Tre viceskoleledere har afsluttet grunduddannelsesforløbet Lærer til leder (PD) En lærer er i gang med en Lærer til lederuddannelse Diplom i ledelse i gang To afdelingsledere afslutter deres afgangsprojekt i slutningen 1 og to andre mangler henholdsvis 1/ tilvalgsmoduler og deres afgangsprojekt. Fire afdelingsledere har ønsket at gå i gang med en diplomuddannelse i ledelse pr. aug. 1. Diplom i ledelse afsluttet Fem skoleledere har afsluttet deres kommunale diplomuddannelse i ledelse i foråret 1 SFO-Leder To viceskoleledere har afsluttet den kommunale lederuddannelse/ lederuddannelsen på Ledelsesakademiet. PD i ledelse i gang En SFO- leder er i gang med en PD Master (MMD) En skoleleder er i gang med en MMD (Master Management Development). Individuelt aftalte uddannelsesforløb To skoleledere har lavet individuelle aftaler med skolechefen I forbindelse med skolestrukturen og kompetenceudvikling for pædagoger, lærere og ledere blev det besluttet at igangsætte kompetenceudvikling for skoleledelserne i efteråret 1. Temaet er pædagogisk ledelse at lede de pædagogiske læreprocesser gennem andre..9 GENNEMSNITLIGE UNDERVISNINGSANDELE I SVENDBORG OG HELE LANDET 1

32 Kvalitetsrapport 11-1 Tabel 5: Gennemsnitlige undervisningsandele 11/1 for Svendborg og hele landet Område Arbejdstidsaftale Undervisningsandel skoleåret 11/1 Undervisningsandel skoleåret 9/1 Svendborg Hele landet Hele landet Opgjort på baggrund af skolernes grundskoleindberetning til UNI-C. Undervisningsandelen er udregnet i % og er udledt af arbejdstidsaftalerne..1 ELEVERNES FRAVÆR Elevernes fravær er opgjort jf. bekendtgørelse nr. 77 af 5. juni 1 om ændring af bekendtgørelse om elevers fravær fra undervisningen i folkeskolen. I bekendtgørelsen er det fastsat, at elevfravær skal registreres elektronisk i de elevadministrative systemer. Listen er hentet i Tabulex TEA. S = Sygdom (UVM-kategori) L = Lovligt fravær (UVM-kategori) U = Ulovligt fravær (UVM-kategori) Y = Sygdom, bekymrende (Udvidet fraværsregistrering) B= Ulovligt, bekymrende (Udvidet fraværsregistrering) F = For sent fremmøde (Udvidet fraværsregistrering) Elevdage er udtryk for indskrevne elever pr. hel skoledag. I denne opgørelse er specialskolernes fravær medregnet. Det gennemsnitlige fravær på landsplan uden specialskoler var det seneste skoleår jf opgørelse i U-UNI-C godt 6 %, svarende til, at en elev på årsbasis var dagsfraværende i 1 dage. Heraf er,7 % pga. sygdom, 1,5 % pga. fravær med tilladelse, og,9 % pga. ulovligt fravær.

33 Kvalitetsrapport 11-1 Tabel 6: Elevfravær Skolenavn Byhaveskolen Elevdage 59 S 1118,7 % L 74,4 % U 186,6 % 6 1,7 51 1,4, Den nye Heldagsskole ,8 % 1 1, % 87,1 % Issø-skolen ,7 % 14 1,6 % 56, % 94 4,6 % Nymarkskolen ,8 % 6 1,6 % , % ,6 % Rantzausminde Skole , , 17, ,% 9757, 11 1, 61, ,7 % ,5 14 1,1 % 6, % Thurø Skole , % 169 1,7 % 11, % , % Tved Skole ,4 % 677 1, % 16, % ,8 % ,6 % 15 1,9 % 874,5 % Vestermarkskolen 74 46,8 % ,6 % 771 1,1 % Vestre Skole ,8 % 167 1,6 % 79,1 % Ørkildskolen 147 Centerafdelingen for tale og sprog Skårup Skole Stokkebækskolen Tåsingeskolen I alt Y B Total 8 6, , , 444,5 % 87 5, % ,5 % 68 5,5 % , , % 1,6 % 6, % % , % 1,5 %,5 %, %, % 5, % Bemærkning fra Den ny Heldagsskole: Det høje fravær på Team B, er begrundet i den særlige opgave. En stor del af de elever, der indskrives, har haft lange perioder uden skolegang. Et af målene er typisk, at lære eleverne at passe deres skole.

34 Kvalitetsrapport ANTAL ELEVER PR. PC Bekendtgørelsen spørger til antal elever pr. PC'er. I et medialiseret læringsmiljø anvendes en række forskellige elektroniske kommunikations- enheder, som eksempelvis telefoni, ipad og ipod. Tabel 7: Digitalisering og medialisering Skolenavn Nymarkskolen incl 1 årg Thurø Skole Vestre Skole Ørkildskolen (*) Rantzausminde Skole (****) Tved Skole Stokkebækskolen Skårup Skole Tåsingeskole (***) Vestermarkskolen Issø-skolen Total for alle skoler Computere i alt pr..1.1 Antal elever pr. (**) computer (**) 5, ,77 15,17 9, 8 1, ,94 7,15, 517 1,48 1,74 18,4.59,9 (*) Her er medregnet 44 Mac-computere på Ørkildskolen/afd. Byen. Mac-computerne på Ørkildskolen/afd. Byen er overtaget fra Byskolen, der valgte at prioritere Mac's ved computerindkøbet i vinteren 1/11. Mac's koster ca. det dobbelte i indkøb sammenlignet med den løsning langt de fleste andre skoler valgte. Dette forklarer det høje "Antal elever pr. computer" på Ørkildskolen. (**) R51 og R5 er ikke talt med i sammentælling og beregning af antal elever pr. computer. Disse computere er under udfasning. (***) Centerafdelingen er ikke medregnet. Her har alle børn hver én computer. (****) På Rantzausminde Skole er mange af computerne lånt ud til eleverne, der har dem med hjem. Windows 7 indlæses derfor løbende og ikke på en gang. På Den nye Heldagsskole er der pr PC'er til 55 elever. Gennemsnit 1,5. Der er afsat midler til opgradering til ibooks/ipads/1/1 i 1..1 PLANLAGT, GENNEMFØRT OG AFLYST UNDERVISNING UNI-C har foretaget undersøgelse i dele dækkende 4-ugers perioder i 1 og 11. Svendborg Kommune har endvidere foretaget egen undersøgelse dækkende perioden uge 11 til uge 4 1. En sammenligning af to undersøgelsesperioder i UNI-C's undersøgelse viser, at gennemførelsesprocenten i Svendborg Kommune for den almindelige undervisning (91,8 %) ligger over landsgennemsnittet (91, %) for november 11. I undersøgelsen fra november 1 (9, %) lå Svendborg Kommune under landsgennemsnittet (9,7 %). Administrationens egen undersøgelse fra 11/1 viser en gennemførelsesprocent på 9, % 4

35 Kvalitetsrapport 11-1 Tabel 9: Planlagt, gennemført og aflyst undervisning UNI-C undersøgelse november 11 Issø-skolen, Kirkeby Antal timer Nymarkskolen Antal timer % % Rantzausminde Skole Antal timer Skårup Skole Antal timer % % Issø-skolen, Stenstrup Antal timer Stokkebækskolen Antal timer % % Thurø Skole Antal timer % Tved Skole Antal timer % Tåsingeskolen Antal timer % Vestermarkskolen Antal timer % Vestre Skole Antal timer % Ørkildskolen Antal timer % Alle skoler, Svendborg Hele landet Antal timer % % Planlagte timer i alt Kategorisering af timer (klokketimer) C. D. A. Timer B. Selvstændige Vikartimer læst efter Vikarundervis- undervisuden planen ningstimer ningstimer undervisning E. Aflyste timer ,% 9,9% 6,1%,%,%,% ,% 9,6% 8,%,5%,%,6% ,% 87,6% 1,4%,%,%,% ,% 94,8% 4,8%,%,%,% ,% 9,9% 8,8%,%,%,4% ,% 9,8% 7,%,%,%,% ,% 9,7% 7,%,%,%,% ,% 89,4% 8,9%,% 1,%,6% ,% 9,% 7,7%,%,%,4% ,% 95,8% 4,%,1%,%,1% ,% 9,9% 7,1%,%,%,% ,% 91,7% 7,8%,%,%,5% ,% 1,% 91,8% 91,% 7,8% 7,9%,1%,%,1%,%,%,4% 5

36 Kvalitetsrapport PÆDAGOGISKE PROCESSER STATUS MED ARBEJDET MED KOMMUNALE INDSATSER ER BESKREVET FOR HVERT ENKELT OMRÅDE FOR SIG OG I SKOLEAFSNITTENE. De pædagogiske processer hviler på tre forhold: opfølgning på seneste rapport, indsatser som følge af skolestrukturændringen og statusanalysen fra Rambøll..1 SKOLEVÆSENETS INDSATSOMRÅDER Byrådets indstilling efter seneste rapport: Rapporten følger op på seneste Kvalitetsrapport, som Byrådet indstillede med nedenstående, at Kvalitetsrapport for Svendborg Kommunale Skolevæsen 9/1 godkendes Der i perioden frem til næste kvalitetsrapport er fokus på læsning i hele skoleforløbet Der fokuseres på kompetenceudvikling for lærere og pædagoger indenfor det naturfaglige område Der fokuseres på kompetenceudvikling i forhold til vejledningsfunktionen omkring normalundervisningen, herunder LP-vejledere (LP henviser til Læringsmiljø og Pædagogisk analyse) Der fokuseres på kompetenceudvikling i forhold til inkluderende undervisning Opfølgningen på denne indstilling fra 11 faldt sammen med implementeringen af ny skolestruktur. Indsatsområder som følge af ny skolestruktur Med de radikale ændringer i skolestrukturen, på ledelsesniveauet og i personalegrupperne opstod der behov for resurser og rum til kompetenceudvikling, værdiarbejde og kulturudvikling. Det blev derfor besluttet at anvende en del af provenuet fra omlægningen af skolestrukturen til et to-årigt kompetenceudviklingsprojekt. Inspireret af Scharmers U-teori og en række fokussamtaler med fag-faglige grupper blev der tilrettelagt et kompetenceudviklingsprojekt indenfor følgende områder: inklusion vejledningskultur læsning i alle fag naturfagsområdet ungdomspædagogik medialsering af læringsmiljøet helhedsskolen I løbet af efteråret 11 stod det klart, at omfanget af fokusområder og kursustilbud var for omfattende set i forhold til skolernes mulighed for at deltage og implementere ny viden samtidig med, at en praktisk hverdag skulle fungere, og der skulle udvikles nye rutiner og vaner. Dette var baggrund for, at naturfagskurserne blev udsat til skoleåret 1/1. 6

37 Kvalitetsrapport DEN INKLUDERENDE SKOLE Gennem årene har folkeskolerne i Svendborg arbejdet med dette tema under forskellige overskrifter. I begyndelsen (7) hed det Den rummelige skole, hvor der blev sat mange aktiviteter i gang for at afklare værdier bag barnesyn og læringssyn, og hvor der blev arbejdet med forskellige måder at organisere undervisningen på. Flere skoler uddannede AKT-vejleder. AKT står for adfærd, kontakt og trivsel. Kommunernes Landsforening (KL), Anvendt Kommunal Forskning (AKF) og Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) har de seneste år gennemført flerårige forskningsprojekter på skoler og institutioner omkring såvel pædagogik, kompetencer, organisering og økonomi. Der er udgivet flere forskningsrapporter, hvor stat, kommuner og skoler får gode anbefalinger til, hvordan man kan udvikle og etablere bæredygtige tilbud pædagogisk, fagligt og økonomisk. Disse rapporter har sammen med den nyligt vedtagne Bekendtgørelse nr. 8 af 8/4/1 om specialundervisning haft stor betydning for virkeliggørelsen af det politisk besluttede ønske om at gøre skolen mere inkluderende. Konkrete initiativer: Arbejdsgruppe i forbindelse med gennemførelsen af skolestrukturen gjorde status på specialundervisning og specialtilbud og udviklede efterfølgende oplæg til en ny struktur på området. Dette oplæg indeholdt en definition af den inkluderende skole, som har været retningsgivende for den enkelte skoles organisering af almenundervisningen og specialtilbud. Specialklasserækkerne starter ved 4. kl. mod tidligere i børnehaveklassen. Visitationsprocedurerne er blevet justeret og beskrevet. De er tilgængelige på kommunens hjemmeside. PPR s arbejdsgange er justeret og gjort mere konsultativt. Der er udarbejdet samarbejdsaftaler mellem den enkelte skole og PPR. Kompetenceudviklingstilbuddet har trukket på sammen hammel, det betyder, at alle skoler har inklusionsvejleder(e) og en fælles systemisk model (SP-modellen) at arbejde på baggrund af. Sproget om almenundervisningen afspejler den udvikling, der har fundet sted fra 7 frem til 1. Etablering af helhedsskolen Definition: Almenskolen og specialtilbud Skoletilbud, der tager udgangspunkt i det enkelte barns behov, ud fra det synspunkt, at alle børn har ret til undervisning og ret til at udvikle sig i et relationelt fællesskab. Dette bygger på ligeværd og gensidig respekt for individuelle forskelle i forhold til fysisk fremtræden, social baggrund og udviklingstempo Lav udskillelse til segregerede foranstaltninger Alle børn indskrives på distriktsskolen, med mindre det tjener barnets tarv at blive indskrevet i et segregeret tilbud. I den almene skole skal der til enhver tid være kompetencer til at inkludere et barn, så længe det har personligt og fagligt gavn af det. Udgangspunktet er den almene skole. 7

38 Kvalitetsrapport 11-1 Link til hjemmesiden Tilrettelæggelse af den specialpædagogiske indsats VEJLEDNINGSKULTUR I Svendborg Kommune følges den trend og forskningsbaseret viden, at kompetenceudvikling tæt på praksis har større effekt end en mere leksikal undervisningsform. Der er således udbudt kurser til: Inklusionsvejlederne (51) Procesdidaktikerne (5) Vejlederne i det pædagogiske servicecenter (5) Læsevejlederne (fordelt på flere kurser om læsning) Tallene i parentes angiver antal deltagere i kurserne. Kursusformen har været oplæg og efterfølgende afprøvning i praksis med supervision/vejledning. Vejledningsformen i praksis kan være kollegavejledning, kollegasparring, ledersparring og sidemandsoplæring. En enkel skole har arbejdet med virtuel vejledning Medieminuttet. Parallelt med disse kurser gennemføres det -årige udviklingsprojekt Ord til billede, hvor 64 vejledere (læsning, it, matematik og skolebibliotekarer) deltager i implementeringen af digitale tjenester i forhold til læsning i alle fag. Kompetenceudvikling på vejledningsområdet udfordrer sammen med digitaliseringen og medialiseringen af læringsmiljøet hele opfattelsen af vejledningsarbejdet og strukturen omkring resursepersonerne i det hele taget er under revision på den enkelte skole..4 LÆSNING Et af opmærksomhedsfelterne i Kvalitetsrapporten fra 9/1 var læsning gennem hele skoleforløbet. I skoleåret 11/1 har der i forbindelse med kompetenceudviklingsplanen været fokus på læsning i alle fag gennem temaeftermiddage. Målet var at fokusere på, at der ikke længere er tale om et danskfagligt arbejde alene, men at hvert enkelt fag nu er forpligtet på faglig læsning. Kurserne var udbudt til faglærere, dansklærere og læsevejledere. Der er endvidere afholdt kurser om at læse matematikkens særlige sprog på mellemtrinnet og i udskolingen. Der har yderligere været afholdt kurser i lydbilledlæsning og tegnediktat for indskolingen. Kurserne er evalueret, og der er udtrykt ønske om opfølgning på kurser om læsning i alle fag. Læsning i naturfagene er et fokusområde i skoleåret 1/1. Enkelte skoler har udarbejdet læsetiltag for skoleåret 1/1, hvor læsning i fagene er et fortsat indsatsområde på skolerne. 8

39 Kvalitetsrapport 11-1 Læsning i alle fag er gennem hele skoleåret blevet understøttet af projekt Ord til billede..5 DET NATURFAGLIGE OMRÅDE Et andet opmærksomhedsfelt fra den seneste rapport er kompetenceudvikling for lærere og pædagoger på det naturfaglige område. Da omfanget af kursustilbud i skoleåret 11/1 var meget omfattende, ønskede skolerne at udsætte de naturfaglige kurser til skoleåret 1/1. Kurserne er blevet designet i samarbejde med en gruppe naturfagslærere. Følgende kurser er i dette skoleår udbudt: Leg, samarbejde og eksperimenter med fokus på det eksperimenterende - et kursus, hvor deltagerne er aktive, hvor især åbne og undersøgelsesbaserede eksperimenter er i fokus især i forhold til progressionen i naturfagsundervisningen Det skal krible i fingrene - et innovativ scienceundervisningsforløb på 18 lektioner for undervisere i hele skoleforløbet. IPSE i undervisningen, som er et kursus samarbejde med SDU om et projekt omkring undersøgelsesbaseret naturundervisning. Endvidere er der også et tilbud om CL i naturfagene, hvor formålet med kurset er at give deltagerne viden, inspiration og ikke mindst konkrete redskaber til at tilrettelægge deres undervisning i naturfagene med Cooperative Learning. Naturfagsmaraton og Naturfagsfestivalen er events, som Svendborg Kommune understøtter og deltager i. I løbet af efteråret 1 udarbejdes der en strategi for scienceområdet i Svendborg Kommune til politisk beslutning primo 1..6 DIGITALISERING OG MEDIALISERING AF LÆRINGSMILJØET En mere og mere påtrængende opgave de seneste år på folkeskoleområdet er at uddanne unge til at leve og arbejde i et stadigt mere og mere medialiseret samfund. Det stiller krav til de unge, der forlader skolen. De skal orientere sig mod nye samværs-, produktions- og kommunikationsformer, som de ikke har haft mulighed for at stifte bekendtskab med i en skole, der på mange måder hænger fast i en industrikultur. Siden sidste rapport blev udarbejdet, er der blevet investeret i hardware og netforbindelsen til skolerne. Net opkoblingen fungerer tilfredsstillende. Der er blevet afholdt Store Idé Dag 1. og., hvor repræsentanter fra skolens interessenter har mødtes og på baggrund af oplæg om udviklingen på området opstillede visioner/udviklingsmål og spørgsmål til, hvordan en aktuel skole skal udvikle en egentlig digitaliserings- og mediestrategi for at omlægge læringsmiljøet. Stemningsbillede fra Store Idé Dag., hvor børn og unge demonstrere for forskellige tjenester for deltagerne. Med henblik på at styrke og optimere denne proces nedsatte skoleafdelingen en gruppe mediepiloterne, som skal følge udviklingen omkring undervisning og læremidler og komme 9

40 Kvalitetsrapport 11-1 med bud på, hvordan læringsmiljøet kan udvikles samt medvirke som instruktører i kompetenceudviklingen for kolleger og pædagoger fra SFO-en. På skoleniveau begynder der nu at blive dannet mediepatruljer, hvor elever er med til at udvælge digitale tjenester og undervise andre elever eller lærere i brugen af disse. Der er et eksemplarisk samarbejde mellem IT-afdelingen og skoleafdelingen..7 IDRÆTSSKOLE Idrætsskoleprojektet er nu afsluttet, og alle folkeskoler i Svendborg Kommune bliver fra august 1 idrætsskoler, hvor alle elever i.-6. klasse har 6 lektioners idræt om ugen. På de nye idrætsskoler implementeres den ekstra idræt startende med.-. klasse og udrulles herefter med en årgang om året til 6. klasse. Alle idrætslærere og pædagoger på de nye idrætsskoler får som på de eksisterende idrætsskoler uddannelsen i aldersrelateret træningskoncept (ATK) i løbet af skoleåret 1/1. Et nyt studie starter i skoleåret 1/1 om Fysisk aktivitets indflydelse på børns kognitive evner Projektets overordnede formål er at undersøge, om børn bliver klogere af fysisk aktivitet, eller om de tænker bedst, når kroppen er passiv. Specifikt vil man undersøge, hvilken betydning bevægelse har for indlæringen, og om man kan udnytte kroppen som resurse til at fremme indlæringen. Projektet starter i august 1 med elever i 1. klasserne på 7 skoler i Svendborg og 5 kontrolgrupper i Kolding. Undersøgelsesperioden slutter i juli 1, hvorefter data skal bearbejdes. Resultaterne forventes offentliggjort medio 14. For yderligere information om projektet UNGEPÆDAGOGIK Ændringer i skolestrukturen har betydet, at udskolingsafdelingerne er blevet større på de 6 skoler, som rummer elever fra 7.-9.kl. Endvidere er der etableret en ungeskole, som kun har elever fra 7.-1.klasse. Udfordringerne til de lærere, der underviser denne aldersgruppe er store, derfor har der i skoleåret 11/1 været et særligt fokus på kompetenceudvikling af lærere, der underviser de unge. Der har været udbudt kurser, der handler om at få en øget fælles forståelse af teenagere og deres vilkår, modernitet og ungdom og deltagerne har fået redskaber, der handler om at arbejde med de unges personlige kompetencer, faglige viden og sociale færdigheder. I skoleåret 1/1 vil der blive fulgt op på dette område med kurser i kommunikation i et ungdomspædagogisk perspektiv. 4