Folkeskolens kvalitetsrapport

Transkript

1 Folkeskolens kvalitetsrapport Tværgående rapport Børn og Unge

2 Indhold 1 Forord Skolernes Kvalitetsrapport Perspektiver i forberedelsen af skolen anno august Læsevejledning Sammenfattende vurdering af det faglige niveau Skolevæsenets rammebetingelser Vedtægt for Styrelsen af Svendborg Kommunes folkeskoler Den Sammenhængende børn og unge politik Formål for skole og dagtilbud frem mod år Skolevæsenets struktur og elevforhold Resurser Undervisningsmidler og elevaktiviteter Skolens kompetencer Elevernes fravær Andre forhold Pædagogiske processer Ledelse Inklusion Faglighed Digitalisering og medialisering Kultur Status på fortløbende indsatsområder fra sidste rapport Idrætsskoler Sportsklasser på Nymarkskolen LOMA- LOKAL mad på Nymarkskolen Genoprettende Retfærdighed Håndværk og Design TosprogsTaskforce samarbejde og DSA Resultater Afgangsprøve resultater Overgangen til ungdomsuddannelserne Side 2

3 1 Forord Kvalitetsrapport 2012/2013 forholder sig til rapporten fra 2011/2012 og er skrevet på baggrund af Bekendtgørelse nr. 162 af 22/02/2007 og Folkeskoleloven. Kilderne til rapporten er: Indberetninger til UNI-C Regnskabstal og budgettal fra økonomiafdelingen Skolernes bidrag i forhold til faktatal, lokalt besluttede politiske indsatsområder, egne indsatsområder og endelig oplysninger om de pædagogiske processer, der er oplistet i Bekendtgørelsen samt vurdering af det faglige niveau på skolen. Formen på Kvalitetsrapporten er: 1. Den tværgående rapport med oplysninger om skolevæsenet både centralt og decentralt 2. Korte skolerapporter, der viser de enkelte skolers status, særkende og kvaliteter. I lighed med sidste år er skolerne opfordret til at producere multimodale produkter, der kan eksponere elementer af skolelivet. Side 3

4 2 Skolernes Kvalitetsrapport Nærværende rapport udtrykker øjebliksbilleder af folkeskolen, som den udfolder sig 2 år efter skolestrukturændringen og med perspektiver, der kan indarbejdes i arbejdet med at realisere den nye reform for folkeskolen. Beskrivelserne under afsnittet om pædagogiske processer handler om kvaliteter i arbejdet med følgende lokale politisk besluttede fokuspunkter: Ledelse Inkluderende læringsmiljøer Den faglige undervisning Digitalisering og medialisering Kulturudvikling Kultur Ledelse Netop på baggrund af skolestrukturændringen er mange skoler i gang med større kulturarbejder - med afklaringer af mere grundlæggende værdier og mål for skolen sideløbende med kompetenceudvikling på det faglige område og kvalificering af teamarbejdet. Nogle skoler arbejder fortsat med at organisere sig på den bedst mulige måde i forhold til struktur, resurser og elevgrundlag. Digitalisering Faglighed Inklusion Dette er baggrunden for, at skolernes arbejde med de 5 fokuspunkter varierer. Første år efter strukturændringen handlede i høj grad om sikker drift. I år er fokus centreret omkring kvalificering af kerneydelsen: at skabe de bedst mulige læringsmiljøer for børn og unge. 2.1 Perspektiver i forberedelsen af skolen anno august 2014 Vi vil videreudvikle på dette års fokusområder i skoleåret 2013/2014 med respekt for de ændringer, der kommer som følge af den nye folkeskolereform. De nye fokuspunkter bliver som følger: Mål, læring og resultater Den åbne skole Ledelse Inkluderende læringsmiljøer Læringsmiljø og trivsel Digitalisering og medialisering Side 4

5 2.2 Læsevejledning For at få det hele billede af den enkelte skole skal den tværgående rapport læses først eller sideløbende med skoleafsnittene, idet de fleste nøgletal eller faktatal kun er beskrevet én gang. Den tværgående rapport følger bekendtgørelsens krav til disposition: Sammenfattende vurdering af det faglige niveau Skolevæsenets rammebetingelser Pædagogiske processer Resultater Der er indsat links til centrale dokumenter i begge rapporter. Side 5

6 3 Sammenfattende vurdering af det faglige niveau Det faglige niveau baseres på skoleledernes vurderinger på baggrund af tilsyn og den løbende evaluering, den obligatoriske sprogvurdering i børnehaveklassen, resultaterne fra de nationale test og prøveresultater fra folkeskolens afgangsprøve. Det faglige niveau 2012/2013 vurderes endvidere administrativt, hvor det sammenlignes med det faglige niveau på afgangsprøveresultaterne i Generelt vurderer skolelederne, at det faglige niveau er tilfredsstillende. Der er dog behov for opmærksomhed på nogle få klasser og årgange med henblik på at afdække muligheder for forbedringer, så det faglige niveau løftes. Der er på nogle skoler stor variation i niveauet på forskellige klassetrin og mellem fagene indbyrdes. Eleverne skal igennem deres skoletid gennemføre 10 obligatoriske nationale test inden for forskellige fag. De nationale test måler elevernes kundskaber og færdigheder og giver dermed lærerne et indblik i den enkelte elevs niveau. Der afholdes nationale test inden for følgende fagrække og klassetrin, som kan se af nedenstående skema. Biologi Dansk Dansk/læsning Engelsk Fysik/kemi Geografi Matematik 1. kl. 2. kl. 3. kl. 4. kl. 5. kl. 6. kl. 7. kl. 8. kl. 9. kl. Tabel 1 - Placering af tests De nationale test er et værktøj til den løbende evaluering. Testene er et pædagogisk redskab for lærerne, og de kan bidrage til den videre tilrettelæggelse af undervisningen. Samtidig er de en orientering til forældrenes om barnets niveau. Reglerne om fortrolighed fremgår af 55 b i folkeskoleloven og af 4 i bekendtgørelsen om anvendelse af test i folkeskolen mv. (Bekendtgørelse nr af 26. oktober 2009). Det fremgår heraf, at testresultater - bortset fra opgørelser på landsplan - for den enkelte elev, grupper af elever, hold, klasser, skoler, kommuner og regioner mv. samt testopgaver er fortrolige. Side 6

7 4 Skolevæsenets rammebetingelser I Svendborg Kommune gives rammerne for at drive skole i Vedtægt for Styrelsen af Svendborg Kommunes folkeskoler, Formål for Skole og Dagtilbud frem mod år 2014 og Den sammenhængende Børne og Ungepolitik. 4.1 Vedtægt for Styrelsen af Svendborg Kommunes folkeskoler Styrelsesvedtægten justeres løbende under hensyn til nye bestemmelser, regler, love og lokale beslutninger. 4.2 Den Sammenhængende børn og unge politik I marts 2013 blev den nye politik vedtaget og den kan ses i afsnit 5.2, Inklusion. Politikken blev til gennem en længere proces, hvor MED-systemet, forældre og borgere medvirkede i fælles inspirations- og vurderingsmøder. 4.3 Formål for skole og dagtilbud frem mod år 2014 Formålet justeres i forhold til folkeskolereformen, der træder i kraft i august l%20for%20Skole%20og%20Dagtilbud%20frem%20mod%202014/Brochure%20- %20Form%C3%A5l%20for%20Skole%20og%20Dagtilbud%20frem%20mod%20%C3%A5r% pdf Side 7

8 0. kl. 1. kl. 2. kl. 3. kl. 4. kl. 5. kl. 6. kl. 7. kl. 8. kl. 9. kl. 10. kl. I alt Skolernes Kvalitetsrapport 4.4 Skolevæsenets struktur og elevforhold Antallet af klasser i almenområdet er uændret fra 1. sept til 1. sept Antal spor pr. klassetrin Spor pr. klassetrin (almenområdet) Issø-skolen Nymarkskolen Rantzausminde Skole Skårup Skole Stokkebækskolen Thurø Skole Tved Skole Tåsingeskolen Vestermarkskolen Vestre Skole Ørkildskolen I alt Tabel 2 - Antal spor pr. klassetrin Data er trukket i Tabulex TEA d. 22. april 2013 m. data pr. 5. september ) Pr. 5. september 2012 er 0. årgang på Tåsingeskolen og Ørkildskolen endnu ikke opdelt i klasser. Tallene er korrigeret så de svarer til de faktiske spor i resten af skoleåret. Side 8

9 4.4.2 Elevtal i alt pr. 5. september 2012 I forhold til sidste år er elevtallet i almenområdet steget med differencen mellem 5456 i år og 5403 sidste år en stigning på 53 elever. Centerafdelingen på Tåsingeskolen og Centerafdelingen på Ørkildskolen var sidste år ikke talt med under almenundervisningen. Det er de i år, da Centerafdelingen er en del af Tåsingeskolen og ikke en selvstændig skole. Sidste år var elevtallet i de 2 afdelinger 80. I de segregerede tilbud var der sidste år 206 elever i år er der 188 en difference på 18 elever. Elevtal i alt 5. sept Antal klasse-trin (almen) Antal klasser 2 (almen) Elevtal klasse (almen) Modtageklasser Integrerede specialtilbud Segregerede specialtilbud Antal elever I alt Issø-skolen Nymarkskolen Rantzausminde Skole Skårup Skole Stokkebækskolen Thurø Skole Tved Skole Tåsingeskolen Vestermarkskolen Vestre Skole Ørkildskolen De 11 folkeskoler incl. centerafd Byhaveskolen Den Nye Heldagskole De to segrerede tilbud TOTAL Tabel 3 - Elevtal i alt pr. 5. september 2012 Elevtallene er trukket i Tabulex TEA d. 22. april 2013 m. data pr. 5. september ) I elevtallet på de 11 folkeskoler er indeholdt enkelte elever fra andre kommuner. I elevtallet i Tåsingeskolens centerafdeling indgår 24 elever fra andre kommuner, I Byhaveskolen indgår 54 elever fra andre kommuner (jf. belægningsoversigt) Tåsingeskolens elevtal i integrerede specialtilbud omfatter 15 i ADHD-klassen og 75 i Centerafdelingen. 2) Pr. 5. september 2012 er 0. årgang på Tåsingeskolen og Ørkildskolen endnu ikke opdelt i klasser. Efterfølgende er der etableret i alt 3 spor på Tåsingeskolen og 5 spor på Ørkildskolen. Side 9

10 Klassetrin almen Funktionsklasse Heldagsklasse ADHD-klasse i. Specialklasserækker Læsekompetencecenter Værkstedsklasse Centerafd. Tale og sprog Centerafd. Autisme Skolernes Kvalitetsrapport Antal elever der modtager specialpædagogisk bistand i specialtilbud I 2012 havde Byhaveskolen og Den Nye Heldagsskole til sammen 206 elever, hvoraf 63 var fra andre kommuner. Der var således 143 Svendborgelever, som var segregerede. I 2013 er der 188 elever på Byhaveskolen og Den Nye Heldagsskole hvoraf 78 er fra andre kommuner. Der er således 110 Svendborgelever, der er segregerede. Et fald på 33 segregerede elever. Svendborgelever i specialklasse i andre kommuner, i specialskole i andre kommuner/regionen og dagbehandlingstilbud eller anbringelsessteder i andre kommuner er i alt 61 børn. Antallet er uændret i forhold til sidste år. Integrerede specialtilbud på de 11 folkeskoler Issø-skolen Nymarkskolen Rantzausminde Skole Skårup Skole Stokkebækskolen Thurø Skole Tved Skole Tåsingeskolen Vestermarkskolen Vestre Skole Ørkildskolen I alt I alt Tabel 4 - Antal elever der modtager specialpædagogisk bistand i specialtilbud Elevtallene er trukket i Tabulex TEA d. 22. april 2013 m. data pr. 5. september Side 10

11 4.4.4 Antal elever i modtageklasser og elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog I forhold til sidste år er antallet af elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog faldet med 20 elever. Elevtal der modtager undervisning i dansk som andetsprog Elever i Modtageklasser Elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog 2011/12 Elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog 2012/13 Issø-skolen 0 0 Nymarkskolen Rantzausminde Skole 0 0 Skårup Skole 2 0 Stokkebækskolen 0 0 Thurø Skole 0 0 Tved Skole Tåsingeskolen 0 0 Vestermarkskolen 1 0 Vestre Skole Ørkildskolen De 11 folkeskoler Tabel 5 - Antal elever i modtageklasser og elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog Elevtallene er trukket i Tabulex TEA d. 22. april 2013 m. data pr. 5. september 2012 (bl.a. Forvaltningsoversigten "Dansk som andetsprog"). Side 11

12 0. kl. 1. kl. 2. kl. 3. kl. 4. kl. 5. kl. 6. kl. 7. kl. 8. kl. 9. kl. 10. kl. Skolernes Kvalitetsrapport Antal elever pr. klasse (klassekvotient pr. årgang) Klassekvotienten var i seneste rapport i gennemsnit 20,6. Antal elever pr. klasse almenområdet (klassekvotient pr. årgang) Gennemsnit Issø-skolen 23,5 20,0 17,0 19,5 18,5 21,5 19,0 24,5 16,5 24,0 0,0 20,2 Nymarkskolen 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 23,1 19,4 19,0 24,6 21,2 Rantzausminde Skole 19,0 19,5 16,5 19,5 20,0 20,0 25,5 22,3 21,0 18,8 0,0 20,3 Skårup Skole 25,0 23,5 22,0 21,0 26,0 16,5 21,5 17,0 24,0 21,3 0,0 21,8 Stokkebækskolen 17,0 18,0 18,7 15,7 17,0 20,7 16,3 18,7 25,5 19,5 0,0 18,4 Thurø Skole 21,5 15,5 23,0 22,0 23,0 21,5 19,5 0,0 0,0 0,0 0,0 20,9 Tved Skole 21,0 20,3 26,0 19,0 22,5 18,7 17,7 0,0 0,0 0,0 0,0 20,1 Tåsingeskolen 1 20,3 22,3 24,3 21,8 18,0 23,7 22,3 24,3 23,7 21,3 0,0 22,2 Vestermarkskolen 17,0 19,5 15,5 18,5 16,0 25,0 17,5 19,0 15,5 18,0 0,0 17,8 Vestre Skole 22,5 22,5 24,0 26,0 21,0 23,5 24,5 0,0 0,0 0,0 0,0 23,4 Ørkildskolen 1 18,8 19,5 20,2 19,2 19,4 19,3 19,2 0,0 0,0 0,0 0,0 19,4 Alle 20,2 20,0 20,5 20,0 19,8 20,7 20,1 21,8 20,6 19,8 24,6 20,4 Tabel 6 - Antal elever pr. klasse (klassekvotient pr. årgang) Data er trukket i Tabulex TEA d. 22. april 2013 m. data pr. 5. september ) Pr. 5. september 2012 er 0. årgang på Tåsingeskolen og Ørkildskolen endnu ikke opdelt i klasser. Tallene er korrigeret så de svarer til de faktiske spor i resten af skoleåret. Side 12

13 4.4.6 Andel af elever i SFO ift. samlet elevtal i 0.-3.klasse Der er et fald på 7,8 % samlet set. Andel af elever i SFO ift. samlet elevtal klasse Indskrevne i SFO pr. 5. sept Elevtal klasse 1 pr. 5. sept Belægningsprocent pr. sept Belægningsprocent pr. sept Issø-skolens SFO ,7% 84,9% Rantzausminde Skoles SFO ,6% 85,2% Skårup Skoles SFO ,8% 94,5% Stokkebækskolens SFO ,7% 80,3% Thurø Skoles SFO ,6% 94,2% Tved Skoles SFO ,3% 75,4% Tåsingeskolens SFO ,6% 74,0% Vestermarkskolens SFO ,4% 87,2% Vestre Skoles SFO ,3% 87,4% Ørkildsskolens SFO ,0% 90,7% I alt ,9% 85,1% Tabel 7 - Andel af elever i SFO ift. samlet elevtal i 0.-3.klasse Antallet af indskrevne i september måned ligger normalt flere procent over skoleårets gennemsnitlige antal indskrevne. Tallene for indskrevne i SFO er pr. 5. september 2012 og er trukket i KMD Institution samme dag. Antal indskrevne svarer til samlede antal elev-hoveder, uanset om eleven kun har morgenmodul eller heldagsmodul. Enkelte elever fra andre kommuner indgår i tallet. Elevtallene er pr. 5. september 2012og trukket i Tabulex TEA d. 23.april 2012 (Forvaltningsoversigten "Tiltag - Spec.uv."). I elevtallene medtages således alle elever i de 11 folkeskoler, der har elever registreret m. trin 0, 1, 2 og 3 (excl. for Thurø skole, se note 1), dvs. incl. modtageklasse-elever og elever i integrerede specialtilbud. Centerklasserne er dog ikke indeholdt i tallene (der er manuelt fjernet 26 elever i Tåsingeskolens centerafd. registreret m. trin 0.-3.), ligesom Skårup Skoles Heldagsklasse er udeladt af elevtallet på Skårup Skole (manuelt er fjernet 7 elever). 1) Der er ikke tilmeldt 3. klasser i SFO på Thurø Skole, da disse har klubtilbud i "Knasten". Derfor er antallet af elever i 3. klasse på Thurø Skole holdt ude af elevtallet. Side 13

14 4.5 Resurser Antal elever pr. lærer I forhold til sidste år er antal elever pr. lærer faldet med 0,4 % på almenområdet, og det er steget med 0,2 % på specialområdet. Antal elever pr. lærer på de 11 folkeskoler (excl. centerklasser) Bh.kl. ledere dec.2012 Tabel 8 - Del 1, antal elever pr. lærer Tabel 9 - Del2, antal elever pr. lærer Lærere dec Bh.kl.+ lærere i alt Elevtal 5. sept Elever pr. bh/lærer Issø-skolen 1 3,0 38,5 41, ,0 Nymarkskolen 1 0,0 73,3 73, ,4 Rantzausminde Skole 2,8 39,6 42, ,5 Skårup Skole 1 1,7 38,2 39, ,8 Stokkebækskolen 3,0 42,7 45, ,3 Thurø Skole 2,0 22,2 24, ,1 Tved Skole 3,0 25,8 28, ,1 Tåsingeskolen 1 3,0 63,6 66, ,2 Vestermarkskolen 1 2,0 36,1 38, ,2 Vestre Skole 4,0 27,7 31, ,3 Ørkildsskolen 1 6,0 65,8 71, ,1 Alle skoler 30,5 473,4 503, ,7 Antal elever pr. lærer i centerafdeling og i segregerede tilbud Bh.kl. ledere dec.2012 Lærere dec Bh.kl.+ lærere i alt Elevtal 5. sept Elever pr. bh/lærer Tåsingeskolens centerafd. 1,0 19,0 20,0 75 3,8 Byhaveskolen 2,0 34,7 36, ,6 Den Ny Heldagsskole 0,0 10,0 10,0 55 5,5 Alle tilbud 3,0 63,7 66, ,9 Antal bh. klasseledere og lærere (beregnet som fuldtidsstillinger) er hentet fra LBN-listen for december 2012 (udskrift fra lønsystemet, der hver måned er blevet sendt til skolerne). Der er udelukkende medtaget "børnehaveklasseledere", "lærere" og "overlærere" bogført på fastlønskonti (dvs. ikke på vikarkonti) samt en enkelt skolekonsulent (bogført på lærerlønskonto) Der er altså ikke medtaget nuværende ledere. Elevtallet er pr. 5. september 2012 og trukket i Tabulex TEA d. 22. april Tallene for de 11 folkeskoler omfatter både almenområdet, modtageklasser og specialklasser (dog excl. centerklasser). Centerklasser og segregerede tilbud er anført separat. 1) Specialtilbud og/eller modtageklasser på disse skoler indgår i tallene. Side 14

15 4.5.2 Gennemsnitlige udgifter pr. elev i De 11 folkeskoler Den gennemsnitlige udgift pr. elev i almenskolen er steget med 606 kr. årligt i forhold til sidste år. Gennemsnitlige udgifter 2012 pr. elev, de 11 folkeskoler (excl. centerafd.) Regnskab 2012 i kr. Antal elever 5. september 2012 heraf elever i specialtilbud Udgifter pr. elev (kr.) regnskab 2012 Issø-skolen Nymarkskolen Rantzausminde Skole Skårup Skole Stokkebækskolen Thurø Skole Tved Skole Tåsingeskolen Vestermarkskolen Vestre Skole Ørkildskolen Alle skoler Tabel 10 - Gennemsnitlige udgifter pr. elev i De 11 folkeskoler Regnskabstal for 2012 er trukket i ØS d. 23. april 2013 på sted til og med sted Regnskabstallene omfatter samtlige bogførte udgifter på skolerne, men er excl. indtægter fra "salg af pladser" til Familieafdelingen (Heldagsklassen i Skårup). Regnskabstallene er desuden delvist excl.lønmidler til fællestid i indskolingen, da fælletiden i 2011/12 er bogført under SFO-området. Regnskabstallene er i 2012-priser. Elevtal pr. 5. september 2012 trukket i Tabulex TEA d. 22.april Elevtal er incl. modtageog elever i integrerede specialtilbud (men excl. centerklasseelever på Tåsingeskolen) Variationen i udgift pr. elev skolerne imellem afhænger af mange faktorer. Bl.a. vil skoler med integrerede specialtilbud alt andet lige ligge højere end skoler, der udelukkende dækker almen- området. 1) Specialtilbud og/eller modtageklasser på disse skoler indgår i tallene. Side 15

16 Regnskab 2012 Faktisk elevtal 5. sept heraf elever i specialtilbud Udgifter pr. elev 2011 (kr.) Udgifter pr. elev 2012 (kr.) Skolernes Kvalitetsrapport Gennemsnitlige udgifter pr. elev. Centerafdeling & segregerede Den gennemsnitlige udgift pr. elev i Centerafdelingen og i segregerede tilbud er steget med kr. Gennemsnitlige udgifter 2012 pr. elev, centerafdeling og segregerede tilbud Tåsingeskolens centerafd Byhaveskolen Den Nye Heldagsskole Alle Tabel 11 - Gennemsnitlige udgifter pr. elev. Centerafdeling & segregerede Regnskabstal for 2012 er trukket i ØS d. 25. april 2013 (på stederne henh , , og ). Regnskabstallene er i 2012-priser og er excl. indtægter fra salg af pladser. Elevtal pr. 5. september 2012 trukket i Tabulex TEA d. 22.april Tåsingeskolens Centerafdeling er incl. fritidstilbud, mens Byhaveskolen er excl. fritidstilbuddet Kolibrien. Side 16

17 4.6 Undervisningsmidler og elevaktiviteter Undervisningsmidler og elevaktiviteter bogført i De 11 folkeskoler Set over en 3-årig periode er der en svag stigning i udgifterne til undervisningsmidler og elevaktiviteter. Udvikling af udgifter til undervisningsmidler og elevaktiviteter siden 2009 i kr Undervisningsmidler og elevaktiviteter, de 11 folkeskoler (excl. centerklasser) Undervisningsmidler og elevaktiviteter, forbrug i 2012 (regnskab) Elevtal pr. 5. sept.2012 Uv.midler + elevaktiviteter pr. elev, anslået helårsniveau Issø-skolen Nymarkskolen Rantzausminde Skole Skårup Skole Stokkebækskolen Thurø Skole Tved Skole Tåsingeskolen Vestermarkskolen Vestre Skole Ørkildskolen Alle skoler Tabel 12 - Undervisningsmidler og elevaktiviteter bogført i De 11 folkeskoler Regnskabstal 2012 for undervisningsmidler og elevaktiviteter på de 11 folkeskoler er hentet i ØS d. 24. april 2013 (sted til , gruppering 046 Undervisningsmidler og 050 elevaktiviteter). Regnskabstallene er anført i 2012-priser. Elevtal pr. 5. september 2012 trukket i Tabulex TEA d. 22. april 2013 Elevtal på de 11 folkeskoler er incl. modtage- og spec.kl.elever (dog ikke centerklasseelever) 1) Specialtilbud og/eller modtageklasser på disse skoler indgår i tallene. Side 17

18 4.6.2 Undervisningsmidler og elevaktiviteter bogført i Centerafdeling og segregerede specialtilbud I forhold til seneste år er udgiften i gennemsnit steget med 589 kr. pr. elev. Undervisningsmidler og elevaktiviteter, centerklasser og segregerede tilbud Undervisningsmidler og elevaktiviteter, forbrug i 2012 (12 måneder) Elevtal pr. 5. sept.2012 Uv.midler + elevaktiviteter pr. elev (kr.) Tåsingeskolens centerkl Byhaveskolen Den Nye Heldagsskole Alle tilbud Tabel 13 - Undervisningsmidler og elevaktiviteter bogført i Centerafdeling og segregerede specialtilbud Elevtal pr. 5. september 2012 trukket i Tabulex TEA d. 22. april 2013 Regnskabstal 2012 er hentet i ØS d. 25. april 2014 (på stederne henh , , og og på gruppering 046 Undervisningsmidler og 050 Elevaktiviteter). Regnskabstallene er anført i 2012-priser. Side 18

19 Stokkebækskolen Rantzausminde Skole Tved Skole Nymarkskolen Vestre Skole Vestermarkskolen Issø-skolen Ørkildskolen Tåsingeskolen Thurø skolen Skårup skole Skolernes Kvalitetsrapport 4.7 Skolens kompetencer I forhold til lærernes kompetenceniveau er fagene dansk, engelsk, matematik, idræt, musik, billedkunst, tysk, håndarbejde, sløjd og fysik/kemi dækket bedst ind. Overordnet set er naturfagene et udviklingsområde, når der er tale om geografi og biologi. Det naturfaglige område har været et særligt fokusområde i forhold til kompetenceudvikling i indeværende skoleår. Det er håbet, at den faglige interesse på dette område er blevet styrket, så flere vælger at videreudvikle deres faglige ekspertise på linjefagsniveau på professionshøjskolerne. Der undervises ikke i tysk, biologi og geografi på skolerne for bh.kl. 6. kl Linjefagskompetencer på almenskolen Dansk Engelsk Matematik Kristendom Historie Idræt N&T Musik Billedkunst Tysk Biologi Geografi Håndarbejde Hjemkundskab Sløjd Fysik/kemi Tabel 14 - Linjefagskompetencer på almenskolen Side 19

20 Den nye heldagsskole Byhaveskolen Skolernes Kvalitetsrapport Linjefagskompetencer på specialskolerne Natur og Teknik er et særligt indsatsområde i det kommende skoleår på begge specialskoler. Dansk Engelsk Matematik Kristendom Historie Idræt N&T Musik Billedkunst Tysk 0 0 Biologi Geografi Håndarbejde Hjemkundskab Sløjd Fysik/kemi Tabel 15 - Linjefagskompetencer på specialskolerne Side 20

21 4.7.3 Kursusudgifter bogført i 2012 (regnskab). De 11 folkeskoler Kursusudgifter pr. lærer er steget med 828 kr. pr. lærer i forhold til sidste år. Denne stigning begrundes i, at der i dette skoleår har været gennemført flere internatkurser og andre kulturudviklingsprojekter på den enkelte skole. Kursusudgifter, de 11 folkeskoler (excl. centerklasser) Kursusudgifter 2 bogført i 2012 i kr. (regnskab) Antal lærere og bh.kl.ledere Kursus-udgifter beregnet pr. lærer/bh.kl. i kr. Issø-skolen , Nymarkskolen , Rantzausminde Skole , Skårup Skole , Stokkebækskolen , Thurø Skole , Tved Skole , Tåsingeskolen , Vestermarkskolen , Vestre Skole , Ørkildskolen , Alle , Tabel 16 - Kursusudgifter bogført i 2012 (regnskab). De 11 folkeskoler Regnskabstal 2012 er hentet i ØS d. 23. april 2012 (sted til , gruppering 033 Kurser). Regnskabstallene er anført i 2012-priser. Antal bh. klasseledere og lærere (beregnet som fuldtidsstillinger) er hentet fra LBN-listen for december 2012 (udskrift fra lønsystemet, der hver måned er sendt til skolerne). Der er udelukkende medtaget "børnehaveklasseledere", "lærere" og "overlærere" bogført på fastlønskonti (dvs. ikke på vikarkonti) samt skolekonsulent (ansat på lærerlønskonto) Der er altså ikke medtaget nuværende ledere. Udover ovennævnte udgifter på de 11 folkeskoler er der i 2012 desuden afholdt udgifter til kurser centralt på skoleområdet ( kr. for hele 2012), og desuden er der ekstraordinært afholdt udgifter til kompetenceudvikling inden for ATK (aldersrelateret træningskoncept) i forbindelse udrulning af idrætsskoler i hele kommunen, hvor der bl.a. i skoleåret 2012/13 er tilført skolerne tid til denne kompetenceudvikling af lærere og pædagoger svarende til i alt kr. 1) Specialtilbud og/eller modtageklasser på disse skoler indgår i tallene. 2) De bogførte kursusudgifter indeholder også kurser til bl.a. ledere og sekretærer. Side 21

22 4.7.4 Kursusudgifter bogført i Centerafdeling & segregerede tilbud Kursusudgiften pr. lærer/bh.kl. er steget med 3,514 kr. i forhold til sidste år. Kursusudgifter, centerafdeling og segregerede tilbud Kursusudgifter 2012 Antal lærere og bh.kl.ledere Kursus-udgifter beregnet pr. lærer/bh.kl. I kr Kursus-udgifter beregnet pr. lærer/bh.kl. I kr Tåsingeskolens centerafd , Byhaveskolen , Den Nye Heldagsskole , Alle , Tabel 17 - Kursusudgifter bogført i Centerafdeling & segregerede tilbud Regnskabstal 2012 er hentet i ØS d. 25. april 2013(på stederne henh , , og og på gruppering 031 Kurser). Regnskabstallene er anført i 2012-priser. Antal bh. klasseledere og lærere (beregnet som fuldtidsstillinger) er hentet fra LBN-listen for december 2011 (udskrift fra lønsystemet, der hver måned er sendt til skolerne). Der er udelukkende medtaget "børnehaveklasseledere", "lærere" og "overlærere" bogført på fastlønskonti (dvs. ikke på vikarkonti). Der er ikke medtaget ledere. Det skal bemærkes, at der kan være andre personalegrupper, der har del i de bogførte kursus- udgifter, bl.a. pædagogisk personale. Side 22

23 Elevdage Sygdom Lovligt fravær Ulovligt fravær Sygdom, bekymrende Ulovligt, bekymrende Total Sygdom i % Lovligt fravær i % Ulovligt fravær i % Sygdom, bekymrende i % Ulovligt, bekymrende i % Total% Skolernes Kvalitetsrapport 4.8 Elevernes fravær Elevfravær skoleåret Elevfravær på grund af sygdom svinger mellem 4,8% og 2,1% Elevfravær på grund af lovligt fravær svinger mellem 7,1% og 1,0% Elevfravær på grund af ulovligt fravær svinger mellem 1,0% og 0,0%. Tabel 19 viser fravær på landsplan og i Svendborg for seneste skoleår. Fraværet i Svedborg er generelt stigende i forhold til sidste års tal og i forhold til landsplanet. Nymarkskolen ,80% 1,40% 0,90% 7,20% Vestermarkskolen ,80% 1,90% 1,00% 0,00% 0,20% 6,80% Issø-skolen ,10% 1,00% 0,10% 0,10% 0,10% 3,30% Stokkebækskolen ,10% 1,60% 0,00% 4,70% Skårup Skole ,60% 1,30% 0,00% 0,00% 0,10% 5,00% Tåsingeskolen ,00% 2,90% 0,10% 6,00% Ørkildskolen ,10% 1,80% 0,50% 0,20% 0,10% 6,70% Rantzausminde Skole ,90% 1,90% 0,20% 0,20% 0,10% 6,20% Thurø Skole ,40% 7,10% 0,10% 0,00% 0,00% 9,50% Tved Skole ,10% 1,00% 0,20% 0,00% 0,00% 4,30% Vestre Skole ,30% 3,20% 0,00% 6,50% Den nye Heldagsskole ,80% 1,60% 1,00% 0,10% 0,10% 6,50% Byhaveskolen ,60% 2,80% 1,00% 0,00% 0,00% 8,40% Alle skoler ,50% 2,10% 0,30% 0,00% 0,10% 6,00% Tabel 18 - Elevfravær Listen er hentet i Tabulex TEA pr ) Specialtilbud og/eller modtageklasser på disse skoler indgår i tallene. Side 23

24 4.8.2 Elevfravær - landsplan På undervisningsministeriet ligger der et notat vedr. Elevfravær 2011/2012. Tabellen nedenfor, viser Nøgletal for dagsfraværsprocenter (tre typer), på landsplan fordelt efter skoletype. Landsplan Svendborg 2010/ / / /13 Alle skoler Fravær pga sygdom 3,70% 3,20% 3,20% 3,50% Fravær med tilladelse 1,50% 1,50% 5,50% 1,50% 2,10% 5,90% Ulovligt fravær 0,80% 0,80% 0,50% 0,30% Folkeskoler Fravær pga sygdom 3,70% 3,20% 3,20% 3,40% Fravær med tilladelse 1,50% 1,50% 5,40% 1,50% 2,10% 5,80% Ulovligt fravær 0,80% 0,70% 0,40% 0,30% Specialskoler Fravær pga sygdom 4,50% 4,20% 3,40% 4,40% Fravær med tilladelse 3,40% 3,10% 8,50% 1,50% 2,40% 7,80% Ulovligt fravær 1,30% 1,20% 0,50% 1,00% Tabel 19 - Tabel fra UVM vedr. elevfravær 2011/2012 incl. tal for Svendborg Kommune Link til den fulde rapport (tabellen ovenfor hedder Tabel 2 i notatet): Side 24

25 Stokkebækskolen Rantzausminde Skole Tved Skole Nymarkskolen Vestre Skole Vestermarkskolen Issø-skolen Ørkildskolen Tåsingeskolen Thurø skolen Skårup skole Skolernes Kvalitetsrapport 4.9 Andre forhold Planlagte og aflyste undervisningstimer Samlede antal Hele skoleåret planlagte 2012/13 incl. undervisningstimer deletimer, tolærertimer, i klokketimer støttetimer o.l.? 29263, , , , , , , , , , ,0 Ekstra planlagt kompenserende undervisning efter lockouten i 2012/13? 34,5 22,0 21,5 342,0 705,3 155,0 0,0 0,0 160,0 156,0 0,0 Antal planlagte undervisningstimer Hele skoleåret i klokketimer der er 2013/13 incl. aflyst Lockoutperioden? 2265,8 10,0 713,5 4096,0 705,3 1214,0 1308,0 2784,0 3146,0 886,5 1240,5 Tabel 20 - almenskolerne I lockoutperioden? 2076,0 0,0 699,5 3904,0 255,0 1068,0 1293,0 2784,0 2860,0 876,0 1177,5 Side 25

26 Den nye heldagsskole Byhaveskolen Tåsingeskolen Centerafdeligen Skolernes Kvalitetsrapport Samlede antal Hele skoleåret planlagte 2012/13 incl. undervisningstimer deletimer, tolærertimer, i klokketimer støttetimer o.l.? Ekstra planlagt kompenserende undervisning efter lockouten i 2012/13? Antal planlagte undervisningstimer Hele skoleåret i klokketimer der er 2013/13 incl. aflyst Lockoutperioden? Tabel 21 specialskolerne I lockoutperioden? Antal elever pr PC Det samlede antal PC er opgjort til 2200 ud fra et kriterium om, at de ikke må være ældre end 3 år og at de skal have netadgang. Det giver 2,57 elever pr PC Klagefrekvens Der har ikke været klagesager. Side 26

27 5 Pædagogiske processer I dette afsnit samles der op på en række spørgsmål, der er stillet til skolerne i forhold til politisk vedtagne fokusområder: Ledelse Inkluderende læringsmiljøer Den faglige undervisning Digitalisering og medialisering Kulturudvikling Her til kommer statusbeskrivelser af fortløbende indsatser omkring: idrætsskole, sportsklasser, helhedsskolen og Loma. Hvert fokusområde beskrives i et administrativt perspektiv, skolernes perspektiv under ét og endelig et udviklingsperspektiv. Hertil beskrives udviklingen af de fortløbende indsatser: Idrætsskole, sportsklasser, helhedsskole, læsning, det naturfaglige område og LOMA. De fem fokusområder er hinandens forudsætninger og understøtter hinanden. Et gennemgående tema er fællesskaber. En skole har committet sig til Rasmus Alenkærs beskrivelse: Inklusion er en dynamisk og vedvarende proces, hvori skolen øger mulighederne for tilstedeværelse, oplevelse og fællesskab, aktiv deltagelse og højt læringsmæssigt udbytte for alle elever. I denne proces tages hensyn til de elever, som er i faregruppen for marginalisering, eksklusion og lavt fagligt udbytte. En anden skole tager afsæt i filosoffens Kants kategoriske imperativ: opfør dig sådan, at grundlaget for dine beslutninger også kan danne grundlag for almengyldig lovgivning og forklarer at det gode er mål i sig selv og ikke et middel. Det er i skolen børn og unge mennesker skal lære at gøre det gode og rette. Specialtilbud- og skoler er ligeledes optaget af fællesskabet i forhold til at udvikle partnerskaber mellem almenområdet og specialområdet samtidig med, at de arbejder inkluderende. Arbejdet med områderne initierer nye udviklingsperspektiver i forhold til organisering og kvalificering af kerneydelsen. Side 27

28 5.1 Ledelse Administrationens perspektiv De senere år har der været stort fokus på kompetenceudvikling generelt i skolevæsenet. Skolelederne har gennemført uddannelsen Diplom i Ledelse, og en enkelt skoleleder har gennemført en master i ledelse. Digitalisering Inklusion I skoleåret 2012/2013 er alle ledere i gang med kurserne Personligt Lederskab og Konstruktive Forhandlinger. Det sidste kursustilbud er kreeret sammen med Ø- Havets og Lærerkreds og den Faglighed lokale Lederforening. Skolernes tillidsrepræsentanter (TR) og skolelederne deltager på lige fod i forløbet. Kurset har været med til at understøtte en god tone mellem leder og TR i og efter konfliktperioden. I kurset Personligt Lederskab indgår en 360 graders lederevaluering, som understøtter kursets indhold og form. Et tredje tilbud er kursus i Systemisk Ledelse, som er tilbudt ledere, mellemledere og resursepersoner fra skolerne. De tre kursustilbud komplementerer diplomuddannelsen; idet afsættet er knyttet tæt op på ledernes aktuelle udfordringer som f. eks. forandringsledelse, ledelse af læring, kommunikation og dialog. På baggrund af teoretisk indsigt og træning på kursusdagene bliver nye handlemønstre implementeret på egen skole. Det er læring i og gennem praksis, der er konceptet Skolernes perspektiv set under ét Kultur Ledelse Kompetenceudvikling gennem kurser og seminarer fylder meget og er med til at kvalificere måden at organisere sig på og styrker det gode teamwork i ledelsesteamet, som igen er forudsætning for at styrke kerneydelsen : elevernes læring. Det er begreber som forandring, forandringsparathed og forandringsvillighed, der er kernen i arbejdet med Folkeskolereformen. Medinddragelse og medledelse skal etableres for at fastholde og udvikle trivsel, arbejdsglæde og et godt arbejdsmiljø. Teknisk service er en central faktor i dette perspektiv. Side 28

29 5.1.3 Udviklingsperspektiv Fra august 2014 vil opgaven være ændret, og det er forventet, at ledelsesteamet fortsat styrkes med afsæt i kompetenceudviklingen, og at man står sammen om et ledelsesgrundlag og kommer tæt på de pædagogiske processer på individ-, team og organisationsniveauet. Det er ønskeligt, at der bruges flere resurser på pædagogiske processer og mindre tid på at løse administrative opgaver eller driftsopgaver. Ledelsen sætter en faglig dagsorden med dialog om den pædagogiske praksis fulgt op af pædagogiske handlinger i forhold til undervisning, teamsamarbejde, flerfagligt samarbejde og kompetenceudvikling. Evalueringskulturen styrkes med feedback og opfølgning. Der udvikles på at skabe professionelle læringsfællesskaber med plads til refleksioner. Forberedelsen af Folkeskolereformen fra 1. august 2014 vil kræve mange forberedende aktiviteter: Hvordan udvikles læringsmiljøet, så alle bliver dygtigere? Hvordan ser en hel skoledag ud for børn, unge og voksne? Hvordan skal Læringscenteret organiseres og hvad bliver opgaverne? Hvad er understøttende undervisningsaktiviteter i Svendborg? Hvordan skal SFO og juniorklubberne fungere? Spørgsmålene er mange og der er tilrettelagt en innovativ proces, hvor alle skolens parter vil blive medskabere gennem dialogiske møder i løbet af skoleåret 2013/2014. Processen tilrettelægges med baggrund i forskning om borgerinddragelse af Pearce. 1 1 Kimberly Pearce har udviklet en model, som egner sig til lokalsamfundsudvikling. Modellen er borgerinddragende. Side 29

30 5.2 Inklusion Administrationens perspektiv Øget inklusion har været højt prioriteret gennem flere år. Der har været arbejdet med begrebet både pædagogisk, økonomisk, organisatorisk og værdimæssigt. Forandringsprocesserne spænder over lang tid, da der er tale om kulturudvikling, hvor børn, forældre og personale indstiller sig på ny lovgivning og afledte nye handlinger. Fra skoleadministrationens side har der været tilbud om kompetenceudvikling generelt og specielt til inklusionsvejlederne. Kultur Digitalisering Ledelse Inklusion Lovgivningen udfordrer lovgivningen på den måde, at der fremover kun tales om special - tilbud / undervisning, når støtten er over 12 ugentlige lektioner. Faglighed Som barn eller ung er man enten inkluderet eller segregeret. Der er ikke en mellemting som vi i Svendborg kalder integreret. Øget inklusion realiseres gennem: Pædagogisk udvikling SP-modellen Klasseledelse Cooperativ Learning Familieklasse Aktionslæring Digitalisering og undervisningsdifferentiering Vejledning Økonomisk indsats Resursetildelingsmodel, der tager højde for socioøkonomiske forhold Organisatorisk ændring Etablering af resursecenter Værdier bag inklusion Gennem en innovativ og inddragende proces er der formuleret en ny Sammenhængende Børn og Unge Politik : Lige muligheder - Børn og unge er forskellige og har lige muligheder Side 30

31 4 pejlemærker Styrke Der er fokus på, at alle børn, unge og familier har styrker og resurser. Forældrene er den røde tråd i barnets og den unges liv. De gode løsninger udspringer af, at forældre, børn og unge samt professionelle indgår i fælles dialog og handling. Barnets og den unges evne til at mestre livet understøttes kontinuerligt. Ambition Der arbejdes ud fra, at alle børn, unge og familier har ambitioner, og at deres potentialer udvikles. Børn og unge bliver udfordret, så deres selvværd styrkes og de bliver så dygtige, som de kan. Samarbejde Samarbejdet er smidigt, med fokus på de bedste løsninger for barnet og den unge, særligt i forhold til de mange arenaer og overgangen mellem dem. Der kommunikeres i et anerkendende og værdsættende sprog. Kreativitet Barnet, den unges og familiens ideer inddrages. Der er fokus på at se nye muligheder på tværs af professioner og civilsamfund. Der skabes mange ideer, som fremmer læring, udvikling og trivsel for den enkelte og fællesskabet. Der er innovative rum for refleksion og handling. Pejlemærkerne efterprøves i praksis af børn og unge, forældre, civilsamfundet og de professionelle Skolernes perspektiv set under ét Skolerne gør sig mangfoldige tanker om inkluderende læringsmiljøer. Skolernes forskelligheder med hensyn til størrelse, matrikler, organisering, mål, værdier, kompetencer, fysiske rammer, prøveresultater, ambitionsniveau, vejlederroller, definitioner, didaktik, modeller og elevgrundlag afspejles i de nedskrevne tanker. Det er gennemgående, at alle børn skal lære så meget de kan stå lidt på tæer. At udvikle inkluderende læringsmiljøer er således en kompleks opgave, der får forskellige udtryk i hverdagen. Inklusionsvejlederne er knyttet til årgange eller teams på den ene side eller arbejde med grupper af børn i særskilte miljøer. Det mest almindelige er, at vejlederne vejleder kolleger. De kan være fri af det ugentlige skema og arbejde fleksibelt, hvor og når der er behov for det. Det fremhæves, at det er en styrke at nye øjne ser på udfordringerne og vejleder på baggrund af det sete. Flere steder arbejder inklusionsvejlederne i resursecentre, Side 31

32 hvor der arbejdes på tværs af funktionsområder. Der er også eksempler på samarbejde / inspiration og læring mellem almenområdet og specialområdet og endelig er der et eksempel på at inklusionsvejlederen udarbejder undervisningsmateriale. Fællesskaber, relationer, faglig udvikling, klasseledelse, sproget og sociale kompetencer er vigtige arbejdsfelter for såvel lærere som pædagoger. Grundforståelsen - citat: Vi skal udvikle en fælles forståelse af, at inklusionsopgaven handler om at tilrettelægge undervisningen og udvikle undervisningsmiljøer som sikrer, at alle kan deltage undervisning og sociale sammenhænge, hvor der er passende udfordringer for alle kan spores i beskrivelserne fra de fleste skoler. Der er således om tale om såvel faglig som social inklusion. Arbejdet understøttes af evidensbaserede modeller og metoder som klasseledelse og Cooperative Learning, Systemisk analyse af det pædagogiske læringsmiljø (SP) og Familieklassekonceptet. Udfordringerne er forskellige og hverdagspraksis på skolerne bliver derfor også forskellige. Det kan være fravær eller børn i krise, der sætter dagsordenen for en tid, eller det kan være ønsket om at styrke et ungemiljø gennem det at finde den bedste indgang til læring for den enkelte. Der er fine eksempler på, at børn i et område får mulighed for at spejle sig eller være i praktik i et andet område med henblik på at blive en del af almenområdet Udviklingsperspektiv Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan er et af de tre mål i Folkeskolereformen. Det gælder også for lærere og pædagoger/socialpædagoger. Almenlæreren skal kunne mestre at udvikle et inkluderende læringsmiljø, og der skal være specialister eller vejledere, der kan bistå med faglig viden og vejledning om forskellige diagnoser. Dette er baggrunden for at affektiv udviklingspsykologi tages op som nyt kursustilbud på almenområdet. Specialtilbuddene arbejder allerede efter metoden, der er udviklet af Susan Hart. Kurset kobles med besøg på specialskolerne for at se og høre om denne praksis. Der er i samarbejde med UCL designet et 30 timers kompetenceudviklingsforløb for børnehaveklasselederne og resursepersoner omkring børnehaveklassen. Kurset har fokus på inklusion, aktionslæring, den skriftsproglige udvikling samt digitalisering. SP-modellen udvikles sideløbende med KIM-møderne med henblik på at skabe gode positive læringsmiljøer. Den konsultative virksomhed udvikles fortsat mellem skoleafdelingen og PPR. Hvordan styrker vi vejledningskulturen på skolerne? Hvordan videreudvikler vi relationskompetencen generelt? Kan der udvikles kvalitetskriterier for trivsel og personlig udvikling? Hvordan kan vi kontinuerligt arbejde med grænsen mellem inklusion og eksklusion? Side 32

33 Administrationens vinkel på fortsat udvikling på området er tiltag i forbindelse med Folkeskolereformen Øget inklusion, som handler om kompetenceudvikling, organisering og resursetildeling i et lidt længere perspektiv. Side 33

34 5.3 Faglighed Administrationens perspektiv Som led i arbejdet med at højne det faglige niveau er der sket en markant fokusering på efteruddannelsesindsatsen for ledere, lærere og pædagoger. Kultur Ledelse Der har således igennem de sidste to år været et særligt fokus på øget faglighed. Det er kommet til udtryk i kompetenceudviklingsforløb for lærere og pædagoger. De fagområder der har været prioriteret er: Digitalisering Inklusion Læsning - læsning i fagene, herunder matematik N/T Naturfagene i udskolingen Idræt Aldersrelateret trænings koncept (ATK) Dansk som andetsprog (DSA) Faglighed På læseområdet er det især fokus på faglig læsning og læsning på mellemtrinnet, der har været indsatsområder på skolerne. Der henvises til afsnittet om i afsnit 7, Resultater, side 47. På det naturfaglige område er der i 2012/13 igangsat kompetenceudvikling for lærere og pædagoger. Kurserne er blevet designet i samarbejde med en gruppe naturfagslærere. Følgende kurser har været udbudt: Leg, samarbejde og eksperimenter med fokus på det eksperimenterende Det skal krible i fingrene - et innovativt scienceundervisningsforløb IPSE(undersøgelsesbaseret naturundervisning) i undervisningen, et kursusforløb i samarbejde med SDU CL(Cooperative Learning) i naturfagene Naturfagsmaraton og Naturfagsfestivalen er events, som Svendborg Kommune understøtter og deltager i. NTS (Nationalt center for undervisning i natur, teknik og sundhed) i Region Syd afholder netværksmøder, hvor der er deltagelse fra administrationen i Skoleafdelingen. I løbet af efteråret 2012 er der blevet udarbejdet en sciencestrategi for 0-18 år i Svendborg Kommune Den blev politisk besluttet primo Side 34

35 Link til sciencestrategi d/sciencestrategi Sciencestrategien er blevet udarbejdet i et tæt samarbejde med repræsentanter fra dagtilbud, skoler- herunder Natur- og Miljøskolen, ungdomsuddannelser, Naturama og Energitjenesten. Den indeholder fem strategiske indsatsområder: Overgangssamarbejde Faglig opkvalificering Eksterne og uformelle læringsmiljøer Faglig læsning i naturfagene Events Derudover har der været fokus på de pædagogiske områder: inklusion, udeskole, digitalisering og medialisering, ungepædagogik samt uddannelse til vejlederfunktionen. Der er ændret i den centrale netværksstruktur, som betyder, at de forskellige netværk i højere grad skal være medvirkende til at kvalificere udviklingen af undervisningen i folkeskolen, således at det enkelte barn bliver så dygtig, som det kan. Samtidig er de centrale netværk blevet styrket med ledelsesinddragelse. Helhedsskole I dette skoleår er skolernes forskellige helhedsskolemodeller blevet implementeret i praksis. De evalueres og udvikles løbende. Helhedsskolen understøtter udviklingen af et mere inkluderende læringsmiljø. Idrætsskolen er en del af helhedsskolen. Helhedsskolen evalueres i løbet af skoleåret 2014/15. Udviklingen af helhedsskolen på de enkelte skoler er sket i samskabelsesprocesser mellem lærere og pædagoger, hvorefter skolebestyrelsen er blevet inddraget. En skole planlægger næste skoleår at afprøve en model for lektiecafé i Helhedsskolen.En anden skole påpeger, at der skal ses på SFO-lederens arbejdsfunktion. I forbindelse med folkeskolereformen vil der ske ændringer i forhold til helhedsskolens udvikling og på SFO-området. Ungepædagogik Udfordringerne til de lærere, der underviser elever fra klasse er blevet anderledes i forbindelse med ændringer i skolestrukturen. Udskolingsafdelingerne er blevet større på 7 skoler. Side 35

36 I skoleåret 2011/12 var der et særligt fokus på kompetenceudvikling af lærere, der underviser de unge. Der har været udbudt kurser, der handler om at få en øget fælles forståelse af teenagere og deres vilkår, modernitet og ungdom og deltagerne har fået redskaber, der handler om at arbejde med de unges personlige kompetencer, faglige viden og sociale færdigheder. I skoleåret 2012/13 er der blevet fulgt op på dette område med kurser i kommunikation i et ungdomspædagogisk perspektiv, hvor flere udskolingsskoler har deltaget. En enkelt af udskolingsskolerne har haft et særligt fokus på at at udvikle ungepædagogik, som motiverer og aktiverer og dermed inkluderer alle. Udvikling af Ungepædagogikken skal ses i sammenhæng med folkeskolereformens udspil om en bedre udskoling, hvor især 3 områder er i fokus: Valgfag fra 7. kl. Øget fokus på at gøre eleverne uddannelsesparate Folkeskolens afgangsprøver Skolernes perspektiv set under ét Ændring i skolens organisering er i høj grad begrundet i at kunne opkvalificere den faglige undervisning. Parallellægning, holddeling, fleksibilitet, årgangssamarbejde, faglig sparring og inklusionsindsatser er nogle af fokusområder i den forbindelse. Der er endvidere fokus på udvikling af indhold og metoder indenfor - og på tværs af fagene. Samtidig er der fokus på en optimering af udviklingen i skolernes fagudvalg og samarbejdet i fagteam samt på digitalisering i fagene. Der skal være et særligt udviklingstiltag i forhold til de elever, der har vanskeligt ved at leve op til de faglige krav, der stilles. På en enkelt skole har dette skoleårs fokus på de enkelte fag taget udgangspunkt i udeskole. Alle klasser har haft mindst 40 udeskoleforløb i løbet af skoleåret. Nogle årgangsteam specielt i indskolingen - har valgt at få skemalagt mulighed for en udeskoledag med flere voksne, og andre årgangsteam har valgt at integrere udeskoleforløbene i dagligdagen. To skoler har i skoleåret 12/13 valgt ikke at fokusere specifikt på indsatsområdet om faglighed. En skole udtaler: Skolebestyrelse og ledelse har valgt at have et særligt fokus på 4 af de 5 punkter i indeværende skoleår. Det vil sige, at den faglige undervisning naturligvis er vægtet betydeligt i vores hverdag, men de 4 andre punkter har været deciderede indsatsområder, og derfor har vi koncentreret os om at beskrive dem i kvalitetsrapporten. En skole har i mange år prioriteret lærernes faglige kompetencer højere, end at klasserne har få lærere. Side 36

37 Enkelte skoler har fra dette skoleår indført engelsk i 2. klasse. Fra det kommende skoleår indføres engelsk 2 timer ugentligt fra 2. halvår i 1. klasse på en enkelt skole. En skole har i deres værdigrundlag beskrevet følgende: At sørge for at alle har lige mulighed for succes og udvikling på det faglige felt ved hjælp af undervisnings- differentiering og/eller kompenserede redskaber/metoder. En af kommunens specialskoler beskriver deres arbejde med den faglige undervisning på følgende måde: Skolen har stort fagligt fokus i undervisningen. Vi følger folkeskolens fag på de forskellige klassetrin og tilpasser fagenes trinmål til den enkelte elev under hensyn til de individuelle særlige behov, der måtte være. Vi er hele tiden på vej, i forhold til udvikling af de metoder vi anvender, for at give eleverne størst mulige fagligt udbytte.vi er påbegyndt et arbejde med at udvikle elevplaner for at kvalificere målsætningen m.h.t. øget faglig fokus og evaluering. En styrkelse af fagligheden understøttes af vejlederne på skolerne Udviklingsperspektiv Skolerne ønsker en øget fokusering på det faglige niveau. En måde at indfri dette ønske på er at udvikle teamsamarbejdet. En skole udtrykker det på denne måde: I det kommende skoleår er fagteamet og udviklingen af fagligheden et af skolens indsatsområder. Forventningen er at skabe rum og tid for at styrke fagligheden ved fælles fagfaglige aftaler vedr. progressionen og kontinuiteten, ved videndeling og ved at de fagprofessionelle udfordrer hinanden. Nogle af de elementer, der er i reformen, er skolevæsenet på vej med der er eksempelvis allerede etableret lektiecafeer på enkelte skoler, der er fokus på idræt, bevægelse og motion på alle skoler, der er en enkelt skole, der har gjort de første erfaringer med indførelse af engelsk undervisningen i 2. klasse. Erfaringer fra disse skoler bringes ind i det videre arbejde med folkeskolereformen. Ud over en længere og mere varieret skoledag med mere og bedre undervisning og læring, indebærer reformen flere fagopdelte timer og ny tid til understøttende undervisning, som skal supplere den fagopdelte undervisning. Udvikling af fagene skal ske systematisk og dynamisk. Den nyeste viden skal danne grundlag for lærerens tilrettelæggelse af undervisningen og den faglige udvikling af fagene. Forberedelsen af Folkeskolereformen august 2014 vil kræve mange forberedende aktiviteter: Hvordan bliver vi tydeligere i målsætning og evaluering af undervisningen? Hvordan arbejdes der med læringsmiljøet og fællesskaberne, så ALLE elever udvikler sig fagligt og socialt? Hvordan forbereder vi tidlig fremmedsprogstart? Side 37

38 Hvordan indarbejde et nyt fag som håndværk og design? Hvordan kan vi etablere lektiecafeer? Hvordan skal en lokal kompetenceudviklingsplan se ud for ledere, lærere og pædagoger? Side 38

39 5.4 Digitalisering og medialisering Administrationens perspektiv Skoleafdelingens aktiviteter er initieret af national og lokal digitaliseringsstrategi. Den enkelte skole har således udarbejdet en visions- og strategiplan, som skal implementeres fra kommende skoleår. Kultur Ledelse Andre konkrete initiativer er etableringen af Mediepiloterne, som er en gruppe lærere af iværksættere inden for området. Disse har udviklet kompetencetilbud til lærere og pædagoger, de har tilbudt sidemandslæringsforløb på den enkelte skole og endelig udviklet hjemmesiden Mediespor, som er en hvidbog til skolelederne i forbindelse med udviklingen af visions- og strategiplanen. Digitalisering Faglighed Inklusion Der har været tilbud om forskningsbaserede kurser om didaktik og digitale læremidler. Svendborg Kommune deltager i det nationale netværk DigitalForandringsLedelse med en skoleleder, som efterfølgende skal inspirere de øvrige ledere. Fra 2014 træder BYOD i kraft, det betyder at alle medbringer egen device. Dette og kommende skoleår er udfordret af at skabe et sikkert og stabilt netværk, der kan tilgodese de tekniske krav i den forbindelse. Udviklingsprojektet Fra Ord til Billede I Ord til Billede eksperimenteres med, hvorledes brugen af visuelle digitale værktøjer kan fremme elevers faglige læsning i alle fag og læsning af multimodale tekster, og hvorledes projektorganiseret arbejde kan understøtte dette. Det er udviklingsprojektets intention at bryde med en traditionel forståelse af undervisningsbegrebet. Udviklingsprojektet er blevet evalueret og afsluttet ultimo juni Projektet har haft stor betydning for udvikling af læreres og pædagogers færdigheder og kompetencer i forhold til at anvende medier i undervisningen. Eleverne har opnået fine resultater på baggrund af informationssøgning og i deres produkter. Projektet har bevidstgjort om kvaliteter i læringsresurser og været med til at udvikle vejledningskulturen på skolerne. Side 39

40 5.4.2 Skolernes perspektiv set under ét Skolernes indsatser er centreret omkring netværk, udstyr og læremidler. Et let tilgængeligt, sikkert og stabilt netværk er forudsætningen for at udvikle didaktikken, hvor medier naturligt indgår i læreprocessen. Skolerne arbejder med mange forskellige mobile enheder som tablets, ipads, PC'er, Mac m. fl. og tilbyder kurser eller mediecaféer, hvor vejledningen gives. Bevægelsen går fra interaktive tavler til projektorer med opkobling til AppleTV livestreaming. En ny udfordring bliver at opbevare udstyr i løbet af skoledagen. Der skal være lige vilkår for at arbejde på skolen og derhjemme. Elevrollen, lærerrollen og vejlederrollen er under forandring. Flere skoler arbejder med mediepatruljer af børn eller skolesøskende, der underviser eller vejleder andre børn eller lærere. Børn og Unge bliver meddidaktikere. Medieguider eller lignende planer beskriver mulige eller forventelige anvendelser af digitale medier i undervisningen. Der arbejdes på at erstatte den traditionelle papirskolebog med online programmer og tjenester og at benytte eksempelvis Google Drev og Dropbox anvendes til logbøger - skolen i Skyen. Et sidste perspektiv, der skal fremhæves er opgaven med at udvise god netetik blandt andet i forbindelse med brug af de sociale medier Udviklingsperspektiv Skolens netværk er udbygget tilstrækkeligt til, at alle elever kan medbringe egen enhed. Netværket må aldring blive en begrænsning. Læring er uafhængig af tid og sted virtuel læring. Det er også i et globalt perspektiv. Læringscenteret får en forstærket rolle i forhold til udvikling af læringsmiljøet. Læringsresursen omfatter også det virtuelle bibliotek. Mediepatruljer etableres på flere skoler. Organisering, der understøtter videndeling blandt personalet. Det kan være workshops og sidemandslæring. Spørgsmål som disse skal der til stadighed udvikles på Hvordan vurdere digitale læremidlers kvalitet? Hvordan følge om eleverne lærer mere ved hjælp af digitale tjenester/læremidler? Hvordan følge progressionen i børns læring, når læremidlerne er digitale og netbaserede? Side 40

41 5.5 Kultur Administrationens perspektiv Skolestrukturændringen satte mange nye dagordener. Bag prioriteringerne af udfordringerne lå den tanke, at kulturen skulle udspringe af praksis, og at sikker drift var det vigtigste. Kultur Ledelse En skole udtrykker det således: Vi arbejder ud fra, at kulturen i organisationen skabes gennem det, vi gør sammen. Digitalisering Inklusion Der skulle skabes en god skoledag med et højt læringsniveau for børnene. Børn og voksne skulle opleve tryghed og trivsel. Faglighed Administrationen har understøttet kulturudviklingen gennem tilbud om kompetenceudvikling, som indirekte har kvalificeret undervisningskulturen, samarbejdskulturen, vejledningskulturen og ledelseskulturen. Sideløbende med den mere traditionelle kursusvirksomhed har der været mulighed for den enkelte vejleder at blive superviseret i forhold til at styre udviklingsprocesser på egen skole. Disse har eksempelvis omhandlet visions- og værdiarbejde, arbejde med ledelsesgrundlag, arbejde med SP-modellen og udvikling af ungdomspædagogik samt på digitaliseringsområdet Skolernes perspektiv set under ét Et gennemgående tema er dem og os, hvordan bliver vi til et vi? Matrikelskolerne har naturligt lagt strategier for, hvordan man organisatorisk og undervisningsmæssigt kan samle matriklerne til et vi. Et andet vi, der er under udvikling er det fælles 3. mellem skole og fritidstilbuddet, som helhedsskolen efterspørger. Fællesskaber kunne være en fælles overskrift for de processer, der kører på skolerne i forhold til APV er, visioner og værdier for skolen som helhed og inklusion. De gode hensigter udmøntes i teamguider, missioner, ambitioner, visioner og værdier, produkter, der fremkommer i samskabende processer. En anden fælles overskrift kunne være læring. Kulturen udvikles kontinuerligt gennem undervisning og faglige aktiviteter på tværs af matrikler og faggrænser. En tydelig markør på kulturområdet er kommunikationen i og om det, der forgår i skolen. Det anerkendende sprog, og den værdsættende samtale, er under udvikling flere steder. Side 41

42 Mødeaktiviteten samles centralt og minimeres lokalt. Mellemlederne har vigtige koordinerende opgaver Udviklingsperspektiv Et gennemgående ønske er, at værdier og visioner er under huden, at handlinger naturligt lever op til de værdimæssige formuleringer. At missioner og visioner bliver autentiske. Endvidere er det vigtigt at forandringer i skolen bliver til på baggrund af, at elever og forældre er medskabere, at alle oplever læring og trivsel, og at der er positive tilgange til de forandringer, som reformen lægger op til. En sidste forventning er at det faglige islæt i forskellige aktiviteter styrker læringen. Forberedelsen af Folkeskolereformen august 2014 vil kræve mange forberedende aktiviteter: Hvor, hvornår eller hvordan er lærere, pædagoger, elever og forældre samskabende? Hvordan kan vi arbejde på, at vi også gør det vi siger? Hvordan kan vi måle på, at børnene bliver så dygtige som de kan? Side 42

43 6 Status på fortløbende indsatsområder fra sidste rapport 6.1 Idrætsskoler Fra skoleåret 2012/13 er alle skoler idrætsskoler med 6 lektioners idræt om ugen i kl. Konceptet udrulles herefter med en årgang pr. år. 4. årgang i skoleåret 2013/14-5. årgang i 2014/15 og 6. årgang i 2015/16. Alle idrætslærere og pædagoger på de nye idrætsskoler har deltaget i et kompetenceudviklingsforløb på 20 timer i aldersrelateret træningskoncept (ATK) i løbet af dette skoleår. 6.2 Sportsklasser på Nymarkskolen Et nyt studie startede i skoleåret 2012/13 om Fysisk aktivitets indflydelse på børns kognitive evner. Specifikt vil man undersøge, hvilken betydning bevægelse har for indlæringen, og om man kan udnytte kroppen som resurse til at fremme indlæringen. Projektet startede i august 2012 med elever i 1. klasserne på 7 skoler i Svendborg og 5 kontrolgrupper i Kolding. Undersøgelsesperioden slutter i juli 2013, hvorefter data skal bearbejdes. Resultaterne forventes offentliggjort ultimo I Svendborg Kommunes samarbejdsaftale med Team Danmark er det en forudsætning, at der etableres et idrætsspecifikt tilbud for klasse. I Svendborg Kommune benævnes disse klasser Sportsklasser. Der oprettes sportsklasser på klassetrin med en placering på Nymarkskolen pr. august I løbet af skoleåret 2012/13 er modtagelse af de nye sportsklasser blevet forberedt. Eleverne er nu fordelt på 2 klasser en 7. klasse med 26 elever og en 8. klasse med 25 elever. Der er blevet ansat en koordinator, der er tovholder for lærerteamet omkring sportsklasserne. Han varetager også grundtræningen af eleverne samt koordinerer mellem skole, klub, kommune og specialforbund. Der er optaget elever fra 11 forskellige idrætter. For yderligere information: Side 43

44 6.3 LOMA- LOKAL mad på Nymarkskolen Udvalget for Børn og Unge besluttede i april 2011 i forbindelse med skolestrukturen at prioritere Nymarkskolen med en kantine. Kantinen /madordningen tager udgangspunkt i LOMA projektet, som er et koncept for et flerfunktionelt produktionskøkken med kantine og læringsrum, der lokalt kan dække behovet for produktion og indtagelse af sund mad i et ungdomspædagogisk læringsmiljø. LOMAprojektet indebærer en lokal madordning, hvor elever og medarbejdere på Nymarkskolens afdeling på Marslevvej får mulighed for dagligt at købe et sundt frokostmåltid. Maden skal produceres af lokale råvarer og laves fra bunden af i skolens nye produktionskøkken. Målet med madordningen er meget mere end sund mad. Styrkelse af den faglige læring og fællesskabet på skolen er lige så højt prioriterede mål i den fremtidige LOMA-ordning. Der er pr. 1. september ansat en leder af køkkenet. Produktionskøkkenet bliver indviet den 21. oktober 2013 LOMA er både et udviklings- og forskningsprojekt, der gennemføres i et samarbejde mellem Ålborg Universitet og University College Lillebælt. Projektet slutter ultimo juni DWI&feature=youtu.be 6.4 Genoprettende Retfærdighed Reflect, Respekt, Restore er den engelske titel på et comeniusprojekt, som Skårup Skole, Rantzausminde Skole og Nymarkskolen deltager i sammen med skoler fra Leicestershire i England. Efter et besøg i England efteråret 2012 for alle 15 danske deltagere var en lille gruppe undervisere på studieophold / med i praksis i februar. De tre skoler er nu klar med et fælles projekt på 7./8. klassetrin. Det handler om konflikthåndtering med et genoprettende perspektiv, og der er udviklet en læseplan for projektet. En del af projektet er en lommefilmfestival for de deltagende skoler. Projektet afsluttes i juni Håndværk og Design Skårup Skole har været med i et projekt under Ministeriet for Børn og Undervisning om at udvikle det nye fag Håndværk og Design. Skolen har en lærer med i uddannelse i faget og har således været med til at udvikle faget, der er en del af folkeskolereformen. Side 44

45 6.6 TosprogsTaskforce samarbejde og DSA I skoleåret 2012 tilmeldte Nymarkskolen, Tved Skole og Ørkildskolen sig TosprogsTaskforcens LAV EN PLAN Der blev gennemført en Survey spørgeskemaundersøgelse blandt alle lærere på skolerne. Resultatet fra undersøgelsen skulle anvendes til at understøtte den enkelte skole i udarbejdelse af en handleplan for området Dansk som Andetsprog En del af kontrakten med Tosprogs Taskforcen består i konsulentbistand og gratis ydelser til oplægsholdere på pædagogiske dage og på workshops 28 september 2012 var startskuddet til det videre arbejde. Samtlige lærere fra de 3 skole deltog på en workshop dag tilrettelagt i samarbejde med TosprogsTaskforcen. Side 45

46 Nymarkskolen fortsatte processen. Konsulent fra TosprogsTaskforcen satte processen i gang sammen med skolens ledelse, DSA resurselærere og kommunens Interkulturelle Konsulent. Og arbejdet med at udarbejde skolens plan for området blev påbegyndt Og efterfølgende fulgt op af en workshop eftermiddag for alle lærere på Nymarkskolen. For at sikre DSA resurselærere, funktionslærere og læsevejledere de nødvendige kompetencer deltog 17 lærere fra henholdsvis Ørkildskolen, Nymarkskolen, Tved skole og Vestre Skole i et efter/videreuddannelsesforløb tilrettelagt i samarbejde med UCsyd. Forløbet blev afsluttet marts 2013 og et nyt er planlagt for jan / marts 2014 for samme målgruppe- nu med fokus på tests, screeninger, sproglige udredninger og intersprogsanalyser. Side 46

47 Svendborg 2011 Svendborg 2012 Svendborg 2013 Landsgennemsnit 2012 Skolernes Kvalitetsrapport 7 Resultater 7.1 Afgangsprøve resultater Dansk læsning 6,2 6,8 6,8 6,5 Dansk retskrivning 6,5 6,7 6,4 6,5 Dansk skriftelig fremstilling 6,7 6,4 6,7 6,3 Projekt opgaven 7,2 7,7 Dansk mundtlig 7,8 7,5 7,6 7,4 Matematik færdighedsregning 6,9 7,3 7,0 7,0 Matematik problemregning 6,2 6,2 6,0 6,3 Engelsk mundtlig 7,3 7,5 7,2 7,4 Fysik/kemi 6,6 6,6 6,6 6,3 Tabel 22- Fagligt niveau Generelt ligger det faglige niveau i afgangsprøveresultaterne i Svendborg over landsgennemsnittet på de fleste områder. En særlig opmærksomhed kunne der være på dansk retskrivning, engelsk mundtlig og matematik problemregning. I forhold til afgangsprøveresultaterne i dansk læsning kan der i sammenligningen mellem de nationale testresultater på kommuneplan og på landsplan aflæses en lille stigning fra skoleåret 2011/12 til skoleåret 2012/13 inden for profilområdet dansk læsning. Dette stemmer overens med fremgangen i læsning i afgangsprøveresultaterne for Svendborg kommune sammenlignet med landsgennemsnittet. I de nationale testresultater ligger Svendborg kommunes skoler generelt på niveau eller lidt under niveau i skoleåret 2012/13. I 2012/13 er det samlede kommune gennemsnit steget en anelse eller niveauet er fastholdt i sammenligningen fra 2011/12 til 2012/13. Inden for profilområdet matematik i 6. kl. ses dog et mindre fald i kommunegennemsnittet i sammenligningen mellem 2011/12 og 2012/13. Der ligger en udfordring i at fastholde og forøge den svage stigning, der kan aflæses af resultaterne. Der henvises til Sammenfattende vurdering af det faglige niveau side 6. Side 47

48 Nymarkskolen Skolernes Kvalitetsrapport Det er administrationens vurdering, at prøveresultater skal følges over en længere årrække for at vurdere om niveauet reelt stiger eller falder, da der er mange faktorer, der spiller ind. Ønsket om at en større andel af en årgang gennemfører afgangsprøven har haft effekt. Ingen elever fra Byhaveskolen eller Svendborg Nye Heldagsskole har gennemført afgangsprøven i år. Dansk læsning 3,4 Dansk retskrivning 2,0 Dansk skriftelig fremstilling 2,1 Projekt opgaven 5,4 Dansk mundtlig 3,8 Matematik færdighedsregning 4,1 Matematik problemregning 2,0 Engelsk mundtlig 4,6 Fysik/kemi 4,5 Gennemsnit 3,5 Tabel 23- Specialklasse Nymarkskolen Side 48

49 Nymarkskolen Nymarkskolen i alt Issø-skolen Rantzausminde Skole Skårup Skole Stokkebækskolen Tåsingeskolen Vestermarkskolen Skolernes Kvalitetsrapport 7.2 Overgangen til ungdomsuddannelserne En skole beskriver overgangen og inddrager principperne besluttet af skolebestyrelsen på dette område under hensyn til overordnede retningslinjer vedr. elevplaner i Svendborg Kommune ELEV- OG UDDANNELSESPLANER På baggrund af lovgivningen samt Svendborg Kommunes retningsliner udarbejdes elev- /uddannelsesplaner efter følgende overordnede principper: Alle elev-/uddannelsesplaner udformes ud fra et anerkendende og fremadrettet perspektiv jf. skolens overordnede værdigrundlag Det er et vigtigt mål med elev/uddannelsesplanen, at den kvalificerer og supplerer samarbejdet og dialogen mellem elev, forældre og lærere 9.kl. 10.kl kl. 9.kl. 9. kl. 9.kl. 9.kl. 9.kl. 9.kl. antal % antal % antal % antal % antal % antal % antal % antal % antal % Efterskoler 67 35% 0 0% 67 22% 5 18% 28 36% 22 35% 17 45% 38 41% 14 30% Folkeskoler 36 19% 0 0% 36 12% 7 25% 17 22% 11 17% 9 24% 12 13% 7 15% Friskoler og private grundskoler 6 3% 0 0% 6 2% 5 18% 10 13% 18 29% 2 5% 6 7% 0 0% EUD (12 indgange) 9 5% 31 27% 40 13% 3 11% 1 1% 4 6% 0 0% 6 7% 10 22% STU 1 1 1% 0 0% 1 0% 1 4% 0 0% 0 0% 0 0% 0 0% 0 0% HF 0 0% 14 12% 14 5% 0 0% 0 0% 0 0% 0 0% 0 0% 0 0% HHX 3 2% 19 17% 22 7% 0 0% 2 3% 0 0% 1 3% 5 5% 1 2% HTX 6 3% 6 5% 12 4% 3 11% 4 5% 1 2% 0 0% 2 2% 2 4% STX 31 16% 32 28% 63 21% 1 4% 14 18% 7 11% 9 24% 17 18% 6 13% Andre aktiviteter 32 17% 11 10% 43 14% 3 11% 2 3% 0 0% 0 0% 6 7% 6 13% I alt % % % % % % % % % Tabel 24 - Del 1, overgang til ungdomsuddannelser Side 49

50 1) Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov kl. Svendborg Kommune Samlet kl. 10.kl kl. antal % antal % antal % antal % Efterskoler % % 9 2% % Folkeskoler % % 0 0% 104 9% Friskoler og private grundskoler 61 5% 73 10% 1 0% 74 6% EUD (12 indgange) % 39 5% 71 17% % STU % 2 0% 12 3% 14 1% HF 16 1% 2 0% 26 6% 28 2% HHX 99 9% 17 2% 61 14% 78 7% HTX 45 4% 20 3% 18 4% 38 3% STX % % % % Andre aktiviteter 96 8% 77 11% 24 6% 101 9% I alt % % % % Tabel 25 - Del 2, overgang til ungdomsuddannelser 1) Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Side 50

51 Svendborg Kommune Børn og Unge Ramsherred Svendborg