ODENSE KOMMUNE EVALUERING AF FRI- KOMMUNEORDNINGEN

Transkript

1 Til Kommunalbestyrelsen Dokumenttype Kommunespecifik rapport Dato Oktober 2016 ODENSE KOMMUNE EVALUERING AF FRI- KOMMUNEORDNINGEN

2 ODENSE KOMMUNE EVALUERING AF FRIKOMMUNEORDNINGEN Rambøll Olof Palmes Allé 20 DK-8200 Aarhus N T F

3 Evaluering af frikommuneordningen Odense Kommune INDHOLD 1. Indledning 1 2. Forsøg i Odense kommune 5 3. Resultater fra forsøgene 9

4 Evaluering af frikommuneordningen 1 1. INDLEDNING KL og Økonomi- og Indenrigsministeriet har bedt Rambøll Management Consulting og BDO Consulting (herefter RMC-BDO) om at gennemføre en evaluering af frikommuneordningen. Formålet med den samlede evalueringen er at samle op på erfaringerne fra frikommuneordningen ift. indhold, proces, rammer og resultater. Resultaterne skal ses i forhold til ordningens formål, som er: Et opgør med unødigt bureaukrati overalt i den kommunale sektor Tillid til de offentlige medarbejdere Mere råderum og indflydelse til kommunale politikere og ledere. Evalueringen gennemføres som to delundersøgelser. I 2014 blev der gennemført en midtvejsevaluering af frikommuneordningen. I foråret/sommeren 2016 gennemføres slutevalueringen. Både midtvejsevalueringen og slutevalueringen afrapporteres i særskilte rapporter. Denne rapport er en kommunespecifik rapport, der skal formidle resultaterne af kommunens deltagelse i frikommuneordningen i forhold til frikommuneordningens overordnede formål, kommunens eget overordnede formål med at være med i frikommuneordningen, samt de enkelte forsøgs egne formål. 1.1 Kort om frikommuneordningen I forbindelse med finanslovsaftalen for 2011 besluttede den daværende regering at gennemføre forsøg med frikommuner. De senere regeringer har videreført forsøget med den ambition, at erfaringerne kan bidrage til den generelle reform af den offentlige sektor med fokus på tillid, faglighed, ledelse og afbureaukratisering 1. Frikommuneprojektets mål om at sætte kommunerne mere fri og fjerne uhensigtsmæssige regler og bindinger for lokalpolitikere, ledere og medarbejdere skal ses i sammenhæng med regeringens tillidsreform 2. I alt ni kommuner er udvalgt til frikommuneordningen, der foregår fra den 1. januar 2012 til den 1. juli De medvirkende kommuner er Fredensborg, Fredericia, Odense/Gladsaxe (fælles ansøgning), Odense, Odsherred, Vejle, Vesthimmerland og Viborg. Kommunerne har i fire ansøgningsrunder indsendt konkrete ansøgninger om forsøg på en række forskellige områder. Derudover har frikommunerne og ministerierne i samarbejde skabt en række forsøgstemaer for at udvikle flere tværgående forsøg på centrale, kommunale velfærdsområder, som frikommunerne også kunne søge om at udføre. Evalueringens konklusioner formidles med udgangspunkt i nedenstående temaer. Udvikling af forsøg Ansøgning og godkendelse Implementering Resultater 1 Økonomi- og Indenrigsministeriet 2 Økonomi- og Indenrigsministeriet: 3 Som et led i økonomiaftalen for 2015 vil regeringen i efteråret 2014 fremsætte lovforslag om at forlænge perioden for frikommuneforsøget frem til den 1. juli Med en forlængelse kan alle igangsatte forsøg fortsætte, mens frikommunerne i foråret 2016 evaluerer forsøgene, og regeringen og Folketinget efterfølgende beslutter, hvilke forsøg der skal føre til lovændringer, som kan komme alle 98 kommuner til gavn.

5 Evaluering af frikommuneordningen 2 For en uddybende beskrivelse henvises til midtvejsevalueringen og slutevalueringen, som er tilgængelig på: Datagrundlag Denne kommunerapport bygger primært på indsamlet data i forbindelse med slutevalueringen af frikommuneordningen i sommeren 2016, men også til dels på data fra midtvejsevalueringen i i forbindelse med slutevalueringen i 2016 er der indsamlet spørgeskemabesvarelser fra forsøgsansvarlige, ansvarlige i forvaltninger og decentrale ledere og medarbejdere i kommunen. En oversigt over antallet af respondenter og deres fordeling på sektorer fremgår af nedenstående tabel. Oversigt over antal respondenter Forsøgsansvarlige Forvaltningsansvarlige Medarbejdere og ledere Beskæftigelsesområdet 30 % (8) 14 % (1) 52 % (86) Socialområdet 4 % (1) 2 % (3) Ældreområdet 15 % (4) 29 % (2) 35 % (58) Sundhedsområdet 15 % (4) 14 % (1) 7 % (11) Børne- og ungeområdet 4 % (1) 14 % (1) 4 % (6) Teknik og miljø 11 % (3) 14 % (1) Kultur og fritid 7 % (2) Andet 15 % (4) 14 % (1) 1 % (1) Total 100 % (27) 100 % (7) 100 % (165) Derudover er der i forbindelse med slutevalueringen afholdt et kommunebesøg, hvor der er gennemført interview fokusgruppeinterview med politiske udvalgsformænd og borgmester. I forbindelse med kommunebesøget er der afholdt to workshops. Den ene havde fokus på kommunens samlede resultater af frikommuneforsøget med deltagelse af direktionen. Den anden workshop havde fokus på udvalgte forsøg med særlig høj målopfyldelse/potentiale på beskæftigelsesområdet og havde deltagelse af fagchef og repræsentanter fra medarbejderne. Endvidere er der gennemført interviews med forsøgskoordinatorer fra en række magistrater. Endelig er der foretaget en gennemgang og kodning af kommunens egne evalueringer af frikommuneforsøg Odenses Kommunes mål med deltagelse i frikommuneordningen Odense Kommunes mål med at deltage i frikommuneordningen tager udgangspunkt i kommunens tidligere erfaring med nytænkning af kerneydelser herunder et stærk fokus på styring efter mål og effekter. Som baggrund for deltagelsen i frikommuneordningen fremhæver kommunen en kulturændring under overskriften Ny virkelighed Ny velfærd. Med Ny virkelighed Ny velfærd sættes borgeren i centrum og løsninger ses i et helhedsperspektiv på tværs af forvaltninger. Kulturændringen er forankret i en innovationsdagsorden, hvor der tænkes nyt og anderledes. De økonomiske kendsgerninger betød, at kommunen stod overfor store udfordringer, som man ønskede at afbøde ved effektivisering frem for rene besparelser. Odense Kommune ser derfor frikommuneordningen som et middel til at sikre vækst og bedre velfærd gennem innovation og fritagelse fra uhensigtsmæssige krav og regler. Dernæst fremhæver kommunen et ønske om større borger- og virksomhedsinddragelse samt udvikling af nye måder, hvorpå disse kan inddrages med det formål at sikre helhedsperspektivet og finde løsninger i fællesskab. Hvad angår konkrete forsøg fremhæver Odense Kommune et ønske om at gennemgå samtlige kerneområder for nye løsninger. De konkrete forsøgstemaer, som Odense Kommune har udarbejdet er: Sociale tilbud med en ny tilgang, Selvbærende lokalsamfund, Flere i uddannelse og job, Udvikling og læring, Administrationsprojektet, Odense en ny virkelighed: Sundhed.

6 Evaluering af frikommuneordningen 3

7 Evaluering af frikommuneordningen Det primære formål for kommunens forsøg Denne rapport har bl.a. et fokus på kommunens resultater i forhold til kommunens egne formål med igangsatte forsøg. Nedenfor fremgår vurderingen fra kommunens forsøgsansvarlige i forhold til de primære formål med kommunens forsøg har været. De har hver haft mulighed for at angive tre primære formål. Figur 1: Hvad er det primære formål for forsøget? Kilde: Survey med forsøgsansvarlige Som det fremgår af figur 1, har de tre mest fremtrædende formål været at tilrettelægge arbejdet med borgeren på en mere hensigtsmæssig måde (41 pct.), at forenkle det daglige arbejde (33 pct.) samt at afprøve nye idéer/skabe innovation (30 pct.). I kontrast hertil har ingen angivet, at formålet har været at udvise mere tillid til medarbejderne, på trods af at dette er et af de overordnede formål med frikommuneordningen.

8 Evaluering af frikommuneordningen 5 2. FORSØG I ODENSE KOMMUNE 2.1 Overblik over gennemførte forsøg i Odense Kommune Odense Kommune har i forbindelse med frikommuneforsøget lavet 108 ansøgninger om konkrete forsøgsprojekter, hvoraf 71 er helt eller delvidt godkendt. Af disse er 34 forsøg igangsatte. Af de 34 forsøg er 27 unikke forsøg for Odense Kommune og 7 forsøg er kopiforsøg fra andre frikommuner. Igangsatte forsøg er forsøg, hvor kommunen har fået godkendelsen og har iværksat arbejdet med forsøget på tidspunktet for midtvejsevalueringen eller senere. Her tages ikke hensyn til, hvorvidt kommunen har benyttet dispensationen i det daglige arbejde. Oversigt over antal ansøgte, godkendte og igangsatte forsøg Kommune Forsøgsansøgninger Helt eller delvist godkendte forsøg Igangsatte forsøg Odense Samlet alle frikommuner Kilde: Database over frikomuneforsøg En oversigt over de igangsatte forsøg på tværs af sektorer fremgår nedenfor. Oversigt over igangsatte forsøg opdelt på sektorer Igangsatte forsøg Sektor Antal Pct. Beskæftigelse og integration 13 38% Skole 2 6% Socialområdet 4 12% Sundhed og psykiatri 5 15% Teknik, trafik og miljø 3 9% Ældre 1 3% Udbud, indkøbb og offentlig-privat samarbejde 2 6% Digitalisering 4 12% Total % Kilde: Database over frikomuneforsøg

9 Evaluering af frikommuneordningen Eksempler på succesfulde forsøg I forbindelse med de gennemførte workshop i kommunen er der blevet afdækket følgende vurdering fra kommunens ledelse og medarbejdere, når det kommer til Odense Kommunes erfaringer og målopfyldelse i forbindelse med frikommuneforsøget. Generelt er det kommunens oplevelse, at deltagelse i frikommuneordningen ikke har medført markante positive resultater, når det kommer til realisering af frikommuneordningens overordnede formål om afburaukratiusering, øget tillid og råderum. Kommunen peger selv på, at dels er rammerne ikke vidtrækkende nok, og tidshorisonten har været for kort. Odense Kommune fremhæver selv følgende projekter, som konkrete eksempler på projekter med positive resultater: - På børn- og ungeområdet skal sundhedsplejen som følge af et frikommuneforsøg kun indhente informeret samtykke én gang. Det er er arbejdsgang, der sparer tid. - På ældreområdet har det været en væsentlig administrativ lettelse, at man er blevet fritaget for at orientere hver eneste borger om noget (frit valg på hjælpemidler og boligændringer), som de fleste alligevel ikke ønsker at benytte sig af. - På beskæftigelsesområdet er Fritagelse for varighedsregler blevet fremhævet som et eksempel på et succesfuldt forsøg. Kommunen vurderer, at forsøget bidrager med stor værdi for borgerne. Kommunen vurderer således, at projektet med de mere fleksible regler for længden af virksomhedspraktik for de deltagende borgere har styrket deres mulighed for at komme ind i virksomheden efterfølgende. Konkret vuderes det, at projektet særligt for akademikergruppen har haft en stor succesrate. Kommunen vurderer videre, at projektet vedrørende fleksible varighedsregler for virksomhedspraktik også har været godt ift. borgere, som har skulle lave brancheskift ved at derigennem projektet er mulighed for at få en uges indsigt i forskellige virksomheder hvilket kommunen vurderer giver borgerne gode muligheder for at prøve forskellige erhverv af. Dertil er det et godt redskab ift. at borgeren får tilbagemedling på den leverede arbejdsindsats, der tilvejebringer brugbar viden for borgeren fremadrettet, hvilket også er brugbart for sagsbehandleren ift. den fremadrettede vejliedning.

10 Evaluering af frikommuneordningen Processen med frikommuneforsøgene I det følgende beskrives de forsøgsansvarliges vurderinger af, hvordan forsøgene er blevet implementeret. Figur 2.1 viser inden for hvilke temaer, der er søgt om fritagelse. 41 pct. af fritagelserne omhandler udvikling af borgerrettede ydelser, mens 30 pct. handler om forenkling af kommunens generelle administration, ledelse og organisering. Endeligt vedrører 22 pct. af forsøgene forenkling af interne processer og arbejdsgange. Figur 2.1: Inden for hvilke af følgende temaer er der søgt om fritagelse? Kilde: Survey med forsøgsansvarlige Figur 2.2 viser de forsøgsansvarliges vurdering af forsøgets grad af henholdsvis innovation og omfang. I forhold til innovation er resultaterne blandede. 26 pct. af de forsøgsansvarlige vurderer, at forsøget i høj grad, eller meget høj grad er innovativt. Dette er imod 25 pct., der mener, at forsøget i mindre grad eller slet ikke er innovativt. Resultaterne er mere entydige i forhold til om forsøget er omfattende. 41 pct. mener, at forsøget i mindre grad eller slet ikke er omfattende, mens 19 pct. mener, at forsøget i høj grad eller i meget høj er omfattende. Figur 2.2: I hvilken grad er følgende beskrivelser gældende for forsøget? Kilde: Survey med forsøgsansvarlige Figur 2.3 nedenfor viser de forsøgsansvarliges vurdering af forskellige faktorer i implementeringsprocessen. Generelt vurderer de forsøgsansvarlige implementeringsprocessen positivt. På samtlige parametre er i høj grad, eller i meget høj grad enige. Den faktor, de forsøgsansvarlige vurderer højest er, at implementeringsprocessen har været karakteriseret ved høj grad af ejerskab til de berørte medarbejdere. 65 pct. er i høj grad, eller i meget høj grad enige heri. Derudover er 60 pct. af de forsøgsansvarlige i høj grad eller i meget høj grad enige i, at de berørte medarbejdere har fået den fornødne introduktion til opgaven, samt at der er udviklet relevante procedurer/arbejdsgange. I denne forbindelse er der ingen forsøgsansvarlige, der giver vurderingerne slet ikke eller i mindre grad. Alt i alt vurderer de forsøgsansvarlige altså implementeringsprocessen positivt. Dén faktor, der vurderes mindst positivt er, hvorvidt der var den fornødne tid og de fornødne ressourcer til implementeringen. Her vurderer 20 pct. af de forsøgsansvarlige, at der i mindre grad var den fornødne tid og de fornødne ressourcer hertil. Dette skal dog ses imod 55 pct., der i høj grad eller i meget høj grad mener at have haft den fornødne tid og de fornødne ressourcer. Alt i alt er de forsøgsansvarlige således temmelig positive overfor implementeringsprocessen. Dette skal dog tolkes i lyset af, at det er de forsøgsansvarliges vurdering.

11 Evaluering af frikommuneordningen 8 Figur 2.3: I hvilken grad vurderer du, at implementeringsprocessen har været karakteriseret ved Kilde: Survey med forsøgsansvarlige Endeligt beskriver figur 2.4 nedenfor de forsøgsansvarliges vurdering af, om forskellige forhold har fremmet eller hæmmet arbejdet med frikommuneforsøgene. Generelt er svarkategorien hverken eller gennemgående i de forsøgsansvarliges besvarelse (30-75 pct.), og mange af de oplistede forhold synes derfor at have haft hverken en positiv eller negativ betydning for arbejdet med forsøgene. De tre faktorer, der dog vurderes at have fremmet forsøgene eller er fremmet forsøgene meget er; nærmeste leders fokus på opgaven (45 pct.), det politiske fokus på opgaven (35 pct.) samt den tidsmæssige ramme (35 pct.) Der er dog også 20 pct., der mener, at den tidsmæssige ramme har hæmmet forsøget, hvorfor resultatet ikke er entydigt for denne faktor. Endeligt mener 20 pct., at reformer og ny lovgivning har hæmmet, eller hæmmet forsøget meget. Figur 2.4: I hvilken grad har disse forhold fremmet eller hæmmet arbejdet med frikommuneforsøgene? Kilde: Survey med forsøgsansvarlige

12 Evaluering af frikommuneordningen 9 3. RESULTATER FRA FORSØGENE 3.1 Resultater ift. frikommuneordningens overordnede resultater I dette afsnit sættes kommunens resultater op i forhold til de overoverordnede formål med frikommuneforsøget, som derfor gengives indledningsvist. Frikommuneforsøgets formål er at sikre: Et opgør med unødigt bureaukrati overalt i den kommunale sektor Tillid til de offentlige medarbejdere Mere råderum og indflydelse til kommunale politikere og ledere. Formålet med frikommuneforsøget er således via ændret regulering for kommunen at afprøve nye og innovative metoder, arbejdsgange eller indsatser, der kan forbedre kvaliteten af den kommunale service, øge det lokale selvstyre, forbedre ressourceudnyttelsen i kommunerne og/eller øge effektiviteten i den kommunale opgaveløsning 4. I dette afsnit vil der derudover også holdes et blik for sidegevinster som forsøget har medført i forbindelse med forsøgene i kommunen. Figur 3.1 viser de forsøgsansvarliges vurdering af, om forsøgene har bidraget til frikommuneforsøgets formål. Overordnet set vurderer de forsøgsansvarlige, at frikommuneforsøget lever op til nogle af forsøgets formål, men i mindre grad til andre. De forsøgsansvarlige er generelt mest enige i, at frikommuneforsøget har bidraget til at forbedre kommunens ressourceudnyttelse og effektivitet samt at styrke borgernes oplevelse af kvalitet og endeligt, at der er skabt afbureaukratisering og færre regler. Mere specifikt vurderer 55 pct., at forsøget i høj grad, eller i meget høj grad, bidrager til at forbedre ressourceudnyttelse og effektivitet, mens 50 pct. vurderer, at forsøget i høj grad, eller i meget høj grad bidrager til at styrke borgerens oplevelse af kvalitet. Endeligt vurderer 40 pct., at forsøget i høj grad eller i meget høj grad medvirker til, at der er skabt afbureakratisering og færre regler. Dette er dog imod 35 pct., som i mindre grad eller slet ikke mener at dette er tilfældet. De forsøgsansvarlige er mindst enige i, at lokale politikere oplever et større råderum samt at medarbejderne oplever større tillid. 50 pct. vurderer, at lokale politikere i mindre grad eller slet ikke oplever et større råderum. Dette er imod 10 pct., der i høj grad vurderer, at lokale politikere oplever et større råderum. Tilsvarende vurderer 40 pct af de forsøgsansvarlige, at medarbejderne slet ikke eller i mindre grad oplever en øget tillid. Dette er imod 15 pct, der i høj, eller i meget høj grad vurderer, at medarbejderne oplever en øget tillid. Figur 3.1: I hvilken grad vurderer du, at forsøget bidrager til 4 Formålet som beskrevet i Lov om frikommuner af 18. juni 2012.

13 Evaluering af frikommuneordningen 10 Kilde: Survey med forsøgsansvarlige Som det fremgår af figur 3.2 nedenfor, ser det generelt ud til, at medarbejdere og decentrale ledere har haft noget svært ved at vurdere forsøget, eftersom pct. svarer ved ikke på de opstillede parametre. Derudover er der en tendens til, at forsøget i mindre grad vurderes at leve op til dets formål på tre parametre. Dette gælder for det første, hvorvidt forsøget har skabt afbureaukratisering og færre regler. 33 pct. vurderer, at der i mindre grad eller slet ikke er skabt afbureaukratisering og færre regler, imod 21 pct., der vurderer, at forsøget i høj grad, eller i meget høj grad har bidraget hertil. For det andet mener en overvægt af medarbejdere og decentrale ledere ikke, at forsøget øger tilliden til medarbejderne. 31 pct. vurderer, at dette i mindre grad eller slet ikke er tilfældet. Dette er imod 15 pct., der vurderer, at dette i høj grad, eller i meget høj grad er tilfældet. Endeligt er der en overvægt, der vurderer, at forsøget slet ikke eller i mindre grad skaber større kvalitet i de kommunale kerneydelser. 27 pct. vurderer, at dette i mindre grad eller slet ikke er tilfældet. Dette er imod 16 pct, der vurderer, at forsøget i høj grad eller i meget høj grad har øget kvaliteten i de kommunale kerneydelser. Samlet set er medarbejderes og decentrale lederes vurdering således mindre positiv end de forsøgsansvarliges på de opstillede parametre. Det mest positive resultat findes i forhold til medarbejdere og decentrale lederes vurdering af ressourceudnyttelsen og effektiviteten. 27 pct. vurderer, at forsøget i høj grad eller i meget høj grad har forbedret ressourceudnyttelsen og effektiviteten. Dette er dog imod 25 pct., der mener, at dette i mindre grad, eller slet ikke er gældende. Figur 3.2: I hvilken grad vurderer du, at forsøget bidrager til Kilde: Survey med medarbejdere og decentrale ledere Figur 3.3 viser medarbejdernes og de decentrale lederes vurdering af de vigtigste resultater af, at kommunen har været frikommune (De har maksimalt kunne udvælge tre resultater). De tre vigtigste resultater er; at tilrettelægge arbejdet med borgerne på en mere hensigtsmæssig måde

14 Evaluering af frikommuneordningen 11 at tilrettelægge arbejde med borgerne på (43 pct.), at afprøve nye idéer/skabe innovation (35 pct.), samt at forenkle det daglige arbejde (28 pct.). Figur 3.3: Hvad er efter din vurdering de vigtigste resultater af at være frikommune? Frikommuneordningen har bidraget til... Kilde: Survey med medarbejdere og decentrale ledere Afslutningsvist beskrives de forsøgsansvarliges, medarbejdernes og de decentrale lederes vurdering af forsøgene i forhold til de opstillede målsætninger for de specifikke forsøg samt betydningen af at være med i frikommuneordningen generelt. Som det fremgår af figur 3.4, så har de forsøgsansvarlige en relativt positiv vurdering af kommunens forsøgsprojekter. 65 pct. vurderer, at forsøgsprojekterne i høj grad, eller i meget høj grad har realiseret de opstillede målsætninger og 63 pct. vurderer, at forsøgsprojekterne i høj grad eller meget høj grad er relevante for landets øvrige kommuner. Figur 3.4: I hvilken grad vurderer du, at forsøgsprojekter. Kilde: Survey med forsøgsansvarlige Figur 3.5 viser medarbejdernes og de decentrale lederes generelle oplevelse af at være med i frikommuneordningen. Generelt ser det ud til, at flere har svært med ved at tage stilling til ordningens betydning på de opstillede parametre, eftersom pct. har svaret ved ikke. Derudover tillægger flere ikke ordningen den store betydning på de opstillede parametre. Mere præcist vurderer hovedparten, at ordningen slet ikke, eller i mindre grad har haft en betydning særligt på tre af de opstillede parametre. For det først oplever 31 pct., at ordningen i mindre grad, eller slet

15 Evaluering af frikommuneordningen 12 ikke har en betydning for det tværfaglige arbejde på tværs af forvaltninger i kommunen. Dette er imod 4 pct. der vurderer, at ordningen i høj grad eller meget høj grad har haft en betydning for dette. For det andet oplever 27 pct., at ordningen i mindre grad, eller slet ikke har haft en betydning for en større inddragelse af frivillige i kommunens arbejde. Dette er imod 5 pct., som i høj grad eller i meget høj grad mener, at dette er tilfældet. For det tredje oplever 24 pct., at ordningen i mindre grad, eller slet ikke har en betydning for et forstærket samarbejde mellem kommunen og private virksomheder. Dette er imod 3 pct., som i høj grad eller i meget høj grad mener, at samarbejdet er forstærket. Endeligt oplever en overvægt også, at ordningen i mindre grad eller slet ikke har forstærket kommunens samarbejde til borgerne. 24 pct oplever, at dette i mindre grad eller slet ikke er tilfældet, mens 9 pct. vurderer, at dette i høj grad eller meget høj grad er tilfældet. Frikommuneordningen vurderes på et generelt niveau at have haft størst betydning for en mere innovativ tilgang til levering af ydelser/services i kommunen. Her oplever 13 pct. at frikommuneordningen i høj grad eller i meget i høj grad har betydning for en mere innovativ tilgang til kommunens service- og ydelseslevering. Dette er dog imod 22 pct., som slet ikke, eller i mindre grad oplever, at dette er tilfældet. Figur 3.5: Hvordan oplever du betydningen af frikommuneordningen i kommunen generelt for.. Survey med medarbejdere og decentrale ledere Figur 3.6 sætter fokus på, hvilken betydning frikommuneordningen har haft for medarbejderne. Der tegner sig et blandet billede. Generelt ses flere ved ikke -svar (19-33 pct.). Dette tyder på, at flere medarbejdere har haft svært ved at tage stilling til spørgsmålet. Derudover er en overvægt af medarbejderne positive omkring hovedparten af parametrene. For det første er medarbejderne positive i forhold til, hvorvidt ordningen styrker det fagligt råderum. 42 pct. er enige eller helt enige i, at frikommuneordningen har medvirket til at skabe større råderum for det faglige skøn. For det andet er medarbejdere positive omkring, hvorvidt ordningen skaber et større fokus på kommunale kerneydelser. 34 pct. er helt enige eller enige i, at frikommuneordningen skaber et større fokus på kommunale kerneydelser til borgeren. For det tredje er medarbejderne positive omkring, hvorvidt frikommuneordningen har styrket medarbejdernes motivation og arbejdsglæde. 30 pct. er enige, eller helt enige i, at ordningen har øget deres motivation og arbejdsglæde. Derimod er der dog 18 pct., som er uenige eller helt uenige i, at deres motivation og arbejdsglæde er øget som følge af ordningen. Dét parameter, som flest medarbejdere vurderer negativt er, hvorvidt ordningen medfører mindre dokumentation og færre dokumentationskrav. 45 pct. er uenige, eller helt uenige i, at ordningen medfører mindre dokumentation og færre dokumentationskrav. Dét parameter, som har andenflest negative tilkendegivelser er, hvorvidt ordningen medfører mindre kontrol. 28 pct. er uenige eller helt uenige i, at ordningen medfører mindre kontrol med deres arbejde. Dette er imod 15 pct., som er enige eller helt enige i, at ordnigen medfører mindre kontrol med arbejdet.

16 Evaluering af frikommuneordningen 13 Endeligt er en overvægt af medarbejderne enige i, at ordningen øger tilliden til medarbejderne. 28 pct er enige elle helt enige i dette, mens 17 pct. er helt uenige eller uenige heri. Figur 3.6: Hvilken betydning har frikommuneordningen haft for dig som medarbejder? Ordningen Survey med medarbejdere - Figur 3.7 viser tilsvarende de decentrales lederes vurdering af ikommuneordningens betydning for dem. Overordnet set er vurderingerne forholdsvis negative på de opstillede parametre. På alle parametrene er en overvægt af decentrale ledere uenige i, at ordningen har forbedret rammerne for dem. Der er tre parametre, som særligt skiller sig ud. Først er fremmest vurderer 71 pct., at ordningen slet ikke, eller i mindre grad har mindsket de decentrale lederes arbejdspres. Desuden vurderer 54 pct., at frikommuneordningen slet ikke, eller i mindre grad har givet større tillid til deres arbejde som ledere. Endeligt vurderer 42 pct., at ordningen slet ikke, eller i mindre grad har forenklet rammerne for deres arbejde. Dét parameter, der vurderes mest positivt er de decentrale lederes mulighed for at vise større tillid til medarbejderne. Her vurderer 21 pct. at de i høj grad, eller i meget høj grad har større muligheder for at vise deres medarbejdere tillid. Dette skal dog ses i forhold til 33 pct., der vurderer, at ordningen slet ikke eller i mindre grad skaber mulighed for at udvise deres medarbejdere større tillid. Figur 3.7: Hvilken betydning har frikommuneordningen haft for dig som leder? Ordningen har Survey med decentrale ledere