Kassetænkning undergraver AMU-systemet

Transkript

1 Kassetænkning undergraver AMU-systemet Gratisordning tilskynder arbejdsformidlingerne til at vælge AMU-kurser frem for andre uddannelsestilbud -AMU døjer derfor med mange umotiverede ledige - AMU-systemet risikerer at miste virksomhedernes interesse, siger fagbevægelsen og arbejdsgiverne - Indsatsen over for flaskehalse er i fare, vurderer AMU-chef Der er behov for en reform af den måde arbejdsformidlingerne vælger uddannelse på, når de laver handlingsplaner for de ledige. Ellers vil kvaliteten af arbejdsmarkedsuddannelserne blive undermineret. Det vil få virksomhederne til at søge efteruddannelse andre steder og skade indsatsen over for flaskehalse på arbejdsmarkedet. Sådan lyder konklusionen i en analyse Ugebrevet Mandag Morgen har foretaget af forholdet mellem de to grene af arbejdsmarkedssystemet: AF og AMU. Chefer i AF-systemet indrømmer over for Mandag Morgen, at de sender ledige på AMU, fordi det er gratis. Arbejdsmarkedsuddannelserne er derfor pressede til at optage stadig flere fra den bagerste del af ledighedskøen, selv om kursisterne ikke er motiverede eller lider af svære sociale problemer. De svage ledige kan ofte slet ikke klare de målrettede kompetencegivende fag på AMU. De mangler basale læse-, skrive- og regnefærdigheder. Både fagbevægelsen og arbejdsgiverne advarer nu mod et prestige- og kvalitetsfald, hvis AMU tvinges til at modtage stadigt flere fejlplacerede kursister. Arbejdsmarkedsuddannelserne bruger næsten halvdelen af statskassens samlede driftsudgifter til voksen- og efteruddannelse. De udgør dermed den suverænt mest udgiftskrævende del af den offentlige indsats på området. Uddannelserne er havnet i et uheldigt krydspres:! På den ene side har AMU et hovedansvar for at bekæmpe flaskehalse på arbejdsmarkedet. Det sker ved at omskole kortuddannede beskæftigede på korte kompentecegivende kurser.! På den anden side udnytter AF-systemet i stigende grad AMUs-uddannelser, når de skal aktivere de tunge ledige. Det belaster nemlig ikke budgetterne. Vi har indtryk af, at AF i løbet af 1997 er gået i panik. De er begyndt at spekulere i, hvor de kan få pengene til at strække noget længere. Hvis de kan få AMU til at underholde nogle af de ledige, så kan de spare penge. Men hvis vi bliver varmestue for de umotiverede ledige, bliver det vanskeligere for os at bekæmpe flaskehalse og levere nyuddannet, up-to-date arbejdskraft til virksomhederne, siger uddannelseschef Helle Jürgensen fra AMU-Vest- og Sydsjælland. Arbejdsformidlingens interesse i at spare penge skyldes, at regeringen har beskåret Arbejdsmarkedsrådenes midler til at aktivere de ledige. Rådene mente tidligere på året, at bevillingen på 7,4 milliarder ville være for lille. AF-regionerne har imidlertid opdaget, at de har været så gode til at spare, at de har 700 millioner kr. tilovers i Se også Ugebrevet Mandag Morgen nr. 3, Nægter flere ledige Vi har en målsætning om, at vi skal have 2/3 beskæftigede og 1/3 ledige på AMU. Det er utroligt svært at holde den målsætning i øjeblikket med det pres, der er fra AF. Der blev oprindeligt bestilt 100 længerevarende forløb for ledige, der skulle aktiveres via AMU i Det ville lægge beslag på 85 pct. af vores kapacitet. Vi har derfor nægtet at lave mere end 40, siger Flemming Madsen. Han er næstformand for alle AMU-centrene på Fyn. Vi ville meget gerne have lidt færre ledige. Ellers kommer der mange igennem, der ikke får det ud af det, som de skulle have haft. Men jeg ved ikke, hvad vi skal gøre for ikke at få henvist så mange ledige fra AF. Vi kan jo ikke tillade os at sige nej. I sidste instans kan den ene gren af Arbejdsmarkedsstyrelsen vel ikke sige nej til den anden? spørger Flemming Madsen, der er også er formand for SiD i Svendborg. Han henviser til, at både Arbejdsformidlingen og AMU administreres centralt af Arbejdsmarkedsstyrelsen under Arbejdsministeriet. Systemets interesser støder sammen Samspillet mellem AF og AMU er blevet kortlagt i en ny undersøgelse. En intern arbejds- Nr februar

2 gruppe i Arbejdsmarkedsstyrelsen har set på, hvordan barriererne i mellem AF og AMU kan nedbrydes. Undersøgelsen peger på:! at AF-kontorerne mener, at de generelt dårligt har råd til at finansiere andre typer uddannelsestilbud end dem, AMU kan levere gratis. Det skyldes, at AF siden den 1. juli 1996 har skullet pligtaktivere et stort antal ledige med mere end tre års ledighed.! Det betyder, at AMU i nogle tilfælde rekrutterer deltagere, der enten har for ringe faglige eller personlige forudsætninger for at følge tilbuddet eller som savner motivation for uddannelse. Det er to af arbejdsmarkedssystemets forskellige interesser, der her støder sammen. Konflikten stiller spørgsmål ved, hvad AMU-systemets hovedopgave egentlig er. Arbejdsmarkedsuddannelserne er for nylig strammet op. Kurserne er blevet mere målrettet mod kompetencegivende uddannelse for både beskæftigede og ledige. Deltagerne skal bl.a. have valgt branche, inden de starter på en uddannelse, der typisk tager 1-3 uger. Men arbejdsmarkedsuddannelserne er siden 1. januar 1997 også blevet et billigere aktiveringsinstrument for AF. Reglerne om, at de regionale Arbejdsmarkedsråd skal købe forløb for ledige via den såkaldte IDV-ordning, er væk, og kursusafgifterne på AMU er fjernet. Se også Ugebrevet Mandag Morgen nr. 42, Forkerte ledige kan være umuligt at tackle AF og AMU skulle i begyndelsen af 97 bruge tid på at etablere et godt samarbejde på et helt nyt regelgrundlag. Samarbejdet har udviklet sig meget positivt, men der har været eksempler på, at der har været henvist nogen til AMU, som retteligen ikke burde være der. Det er et problem, hvis vi får de forkerte ind i AMU-systemet. Selv hvis man sætter dem på hold, der kun er for ledige, kan det være umuligt at tackle, hvis der også skal være en vis progression i undervisningen, siger vicedirektør i Arbejdsmarkedsstyrelsen Villy Hovard Pedersen. En undersøgelse foretaget af Socialforskningsinstituttet i 1997 viser, at de ledige, der har fået fastlagt en handlingsplan af AF, i langt højere grad deltager i AMU-kurser end ledige, der selv har bestemt indholdet af deres handlingsplaner. Se figur 1. Villy Hovard Pedersen peger på, AMUs uddannelseskoncept passer fremragende for langt de fleste ledige, men at der er behov for, at både AF og AMU gør sig ekstremt umage med at henvise de rette grupper af ledige til undervisningen på det rigtige niveau. I 1998 forventes gruppen af ledige, der skal pligtaktiveres, at blive større. Da ledigheden falder, er dem, der er tilbage i ledighedskøen, blevet tungere og vanskeligere at aktivere. Villy Hovard Pedersen mener, at der bør udvikles et bedre samarbejde mellem de forskellige udbydere af voksenuddannelse i forhold til den såkaldte tunge ledighedsgruppe. Det vil sige de, der:! mangler læse-, skrive- og regnefærdigheder fra folkeskolen,! har en svag motivation for at uddanne sig, og som slet ikke har en arbejdsmarkedserfaring,! lider af alkohol- eller stofmisbrug eller er dårligt integrerede andengenerations indvandrere. 2 Nr februar 1998

3 Procent Ledige på uddannelsessted - fordelt efter hvem der har indflydelse på handlingsplanens indhold Tekniske skoler Den lediges egen idé AMUcenter Handelsskoler AFs forslag VUC Daghøjskoler/ Højskoler Alle andre skoler Note: Situationer, hvor handlingsplanen er fremkommet ved fælles hjælp, er ikke medtaget. Kilde: Klaus Langager: Indsatsen over for de forsikrede ledige, SFI, 97:20. Figur 1: AF er tilbøjelig til at sende de ledige på AMU, selvom nogle af dem hverken er motiverede eller kan klare kurserne. AF bruger AMUs hyldevarer Dansk Arbejdsgiverforening er meget nervøs for, at kvaliteten af AMU-kurserne skal falde, fordi de bliver fyldt op at umotiverede ledige. Tidligere kunne AF selv bestemme, hvor de ville uddanne de ledige. De havde flere penge i hånden. AF kunne derfor selv mere frit sammensætte de kurser, der passede til de ledige. De er nu blevet tvunget til at bruge hyldevarerne i AMU, fordi de er gratis. Men kurserne er jo tilrettelagt for beskæftigede, som er oppe i tempo og kan få en specifik videreuddannelse hurtigt, siger chefkonsulent Hans Glendrup fra Dansk Arbejdsgiverforening. Skolerne har dog mulighed for at skrue forløb sammen, der er tilrettelagt særligt for de ledige og adskille beskæftigede og ledige. AF siger til de ledige, at de skal prøve at tage et kursus på nogle fag, hvor der måske er beskæftigelse. Men de ledige har selvfølgelig slet ikke den samme entusiasme, som de beskæftigede og læner sig mere tilbage. Hvis virksomhederne registrerer, at deres ansatte kommer sammen med et halvt hold af meget modvillige personer, som jo i virkeligheden føler sig tvangsaktiverede, så går det galt, vurderer Hans Glendrup. Han mener, at mange af de ledige burde på vejledende og kompetenceafklarende forløb på helt andre skoler. Det kan f.eks. være daghøjskoler, produktionsskoler eller på voksenuddannelsescentrenes almene voksenuddannelse, der leder frem til folkeskolens afgangsprøve og HF-eksamen. Arbejdsgiverne får støtte fra SiD. Uddannelsessekretær i SiD, Poul Hansen, er enig i, at det er uheldigt, hvis de ledige ikke bliver spredt på alle typer af uddannelsesinstitutioner: Der er fordele ved at have ledige på AMU. Mange af de beskæftigede virker f.eks. som arbejdsformidling for de ledige. Men vi må erkende, at dem i arbejde har en meget bedre tilgang til et strikt fagligt kursus med fuld hammer på de praktiske øvelser. Hvis der er for mange ledige, så synes dem, der er i beskæftigelse, at det er for slapt. Og så bliver AMU forbundet med lavstatus hos de beskæftigede, siger han. Gratisordning forvrider AFs uddannelsesvalg Det er de regionale arbejdsmarkedsråd, der bestemmer, hvordan AF arbejder. Rådene kan inden for en økonomisk ramme planlægge job- og uddannelsestilbudene. AFs brug af aktivrammen kan bruges som en indikator for, hvordan AF har købt uddannelsestilbud til de ledige i de senere år. I 1997 denne udgift budgetteret til et kraftigt fald til 10 pct. af AFs samlede udgifter til aktivering af de ledige. Se figur 2. Det betyder ikke, at AF har nedprioriteret uddannelse som et instrument til at aktivere de ledige. Men arbejdsformidlingen har i løbet af 1997 forsøgt at gennemføre uddannelsestilbud, der ikke belaster budgettet. Nr februar

4 Figur 2: Arbejdsformidlingen bruger stadig færre midler på uddannelse. Uddannelse er dog ikke blevet nedprioriteret som middel til at aktivere de ledige, men kassetænkningen er blevet større. Tabel 1: Der er næppe et frit uddannelsesvalg, når de ledige skal aktiveres. Arbejdsformidlingen er tvunget til at skele til priserne. De giver arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU) en meget fordelagtig stilling. AFs køb af uddannelse i pct. af aktivrammen 25 Procent Kilde: Finansministeriet m.fl.: Arbejdsmarkedsrådenes lediges valg af uddannelse med særlig vægt på daghøjskoler, og de Udgifter til aktivering af ledige, pr. halvår 1 Uddannelse Udd.afgift Forsørgelse 2 VUC (9.kl./HF) Daghøjskoler Højskole AMU 0 0 Åben Uddannelse Private kurser Erhvervsudd Videregående udd Note 1 : Forudsætninger: a) Uddannelsesgodtgørelsen beregnet for fuldtidsforsikrede over 25 år. b) Ledige der ikke er på uddannelsesorlov. c) 20 uger pr. semester. d) For enkelte uddannelser: De ledige har ikke ret til dagpenge. Note 2 : Kun forsørgelsesudgifter, som trækkes på AFs aktiveringsramme. Note 3 : Typisk pris. Deltagergebyrene er af en meget forskellig størrelse. Se også Mandag Morgen nr. 42, Note 4 : Lærlingeløn fratrækkes forsørgelsesudgifterne. Kilde: Arbejdsmakedsrådets håndbog, RAR-Hillerød og Mandag Morgen Analyse. Chefer i AF-systemet indrømmer, at de er tilbøjelige til at sende ledige på AMU, fordi det er gratis for AF. Vores udgifter til forsørgelsen af ledige på AMU-kurser trækker ikke på vores budget. Vi må koldt og kynisk erkende, at det er kassetænkning. Hvis vi skal have vores budget til at hænge sammen og aktivere de ledige, så er vi nødt til at tænke på denne måde, siger sekretariatschef for Arbejdsmarkedsrådet i Frederiksborg Amt, Niels Rasmussen. Han mener, at regeringen kun kan fjerne problemet ved at ændre AFs økonomiske tilskyndelse til at vælge AMU, så den ikke er større end andre uddannelser. Hvis AF f.eks. i et halvt år skal aktivere en ledig gennem åben uddannelse koster det ca kr. Et AMU-forløb af samme længde fås for 0 kr. Se tabel 1. En undersøgelse, som Finansministeriet, Undervisningsministeriet og Arbejdsministeriet foretog sidste år, viste, at de regionale arbejdsmarkedsråd først og fremmest forsøger at minimere udgifterne til de ledige ved at sende dem på uddannelsesorlov, som heller ikke bliver betalt af AFs kasse. Hvis den ledige har opbrugt sin orlov, er det langt dyrere for AF at sende de ledige på f.eks. daghøjskoler end på AMU. Det betaler AF Regeringen har nedsat et embedsmandsudvalg, der arbejder på at fremlægge elementer til en ny arbejdsmarkedsreform. Udvalget skal bl.a. se på, om det er rimeligt, at det kan betale sig for AF at vælge AMU frem for andre uddannelser. Vigtigt at AMU selv siger nej Der er selvfølgelig andre tungtvejende grunde til at sende ledige på AMU-kurser end den rene og skære økonomi. Virksomhederne er f.eks. interesserede i, at de ledige gennem kurserne får et papir på en kompetence, der lige passer til virksomhedernes behov. Det er bl.a. derfor, at AMU-kurserne i højere grad end f.eks. daghøjskoler og højskoler fører til beskæftigelse. Arbejdsformidlingen har samtidig ofte den opfattelse, at de sender ledige til AMU, som er motiverede. Men de ledige har ingen interesse i at fortælle AF, hvis de ikke er interesserede i at deltage i kurset. Det kan nemlig få konsekvenser for deres understøttelse. Hans Glendrup fra Dansk Arbejdsgiverforening er ikke i tvivl: Vi mener, at AF bør betale for AMU-kurserne, ligesom de betaler for andre kurser. Det er fordi, det er gratis, at AMU så ofte bliver valgt til at aktivere de ledige. Mandag Morgen har foretaget en rundringning til en række AMU-chefer. Den viser, AMU-cheferne er meget opmærksomme på behovet for en grundigere udvælgelse af de ledige, som skal aktiveres via arbejdsmarkedsuddannelserne. Vi har en større procentdel af ledige på plankurserne, end vi havde for 2-3 år siden. Men vi holder meget øje med, om de har niveauet og er motiverede. Hvis AF ønsker, at en ledig, der måske har gået ledig i fire år, bliver henvist til at skulle ind på et svejsekursus på tre 4 Nr februar 1998

5 uger, så siger vi nej. Der er noget galt i den henvisning. De kurser er lavet med henblik på folk i industrien. Så kan vi måske stable et andet kursus på benene for de ledige, siger forstander Finn Tiemroth fra AMU-Center Sønderjylland. Vi er ikke socialpolitiske institutioner, og vi gør, hvad vi kan for ikke at blive det, pointerer han. Nr februar