Konflikthåndtering på arbejdspladsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Konflikthåndtering på arbejdspladsen"

Transkript

1 Konflikthåndtering på arbejdspladsen En værktøjskasse om konflikthåndtering Industriens Branchearbejdsmiljøråd

2 Denne publikation er finansieret af Industriens Branchearbejdsmiljøråd, der er arbejdsmarkedets parters - i industrien - fælles forum for arbejdsmiljø. Indholdet er udtryk for parternes fælles holdning til emnet. Dette er et generelt materiale. Der kan derfor være forhold i virksomheden, som gør at virksomheden bør tage kontakt til en autoriseret arbejdsmiljørådgiver Dette materiale og andre udgivelser i regi af Industriens Branchearbejdsmiljøråd findes også i elektronisk form på hjemmesiden Alle aktuelle udgivelser fra Industriens Branchearbejdsmiljøråd kan fås ved henvendelse til organisationerne, downloades fra eller de kan købes i Arbejdsmiljøbutikken hos Videncenter for Arbejdsmiljø, Tlf.nr Bestillingsnr Industriens Branchearbejdsmiljøråd Layout, produktion og tryk: Dplus Trykt på miljøvenligt papir Oplag: ekspl. Januar 2015 ISBN

3 Indhold 4 Indledning 5 Hvad er en konflikt? Hvordan opstår konflikter? 7 Konflikttrappen 8 Sagskonflikten 9 Personkonflikten 11 Dialogen stopper 14 Casehistorie Linimatic A/S 15 Værktøjskasse til konflikthåndtering for alle ledere og medarbejdere 17 Værktøjer til forebyggelse af konflikter i arbejdsgruppen 18 Tjekliste for hele virksomheden til at forebygge konflikter. Her kan du få mere af vide 3

4 Indledning Værktøjskassens formål er at give alle medarbejdere på virksomheden ideer til at identificere og håndtere konflikter på arbejdspladsen. Der findes konflikter på alle arbejdspladser. Når de håndteres korrekt, fører de ofte til en bedre arbejdsplads. Får konflikterne derimod lov til at ulme eller håndteres forkert, fører det ofte til ressourcespild og store menneskelige omkostninger. Det sker ofte ikke af ond vilje, men på grund af manglende viden om konflikthåndtering og konkrete værktøjer til at løse konflikter. Denne værktøjskasse giver gode råd og ideer til at arbejde med konflikthåndtering på arbejdspladsen, hvilket kan hjælpe til at fastholde et godt psykisk arbejdsmiljø. Målgruppen er både de ansatte, arbejdsmiljørepræsentanten, tillidsrepræsentanten og lederne. Du kan vælge kun at læse den del, der er mest relevant for dig. 1. Hvad er konflikter? Og hvorfor opstår de? 2. Hvordan er forløbet i en typisk konflikt på arbejdspladsen? 3. Værktøjer til den enkelte og arbejdsgruppen, samt en tjekliste for hele virksomheden. Værktøjskassen er udarbejdet af DI, CO-industri og Lederne. 4

5 Hvad er en konflikt? En konflikt er et spørgsmål om uenighed og frustration mellem to eller flere personer. Konflikter er ikke altid synlige for andre udenforstående. En enkelt medarbejder kan have en konflikt med en kollega, som kun han selv for alvor kender til. Konflikter kan derfor præge samarbejdet, uden at andre altid forstår hvorfor. Der er rigtig meget følelsesmæssig energi i konflikter, så det er vigtigt, at de bliver håndteret korrekt, så de ikke eksploderer. Den måde vi håndterer konflikter på, bestemmer om resultatet bliver positivt eller negativt. Hvorfor skal vi bruge tid på konflikter? Når konflikter bliver håndteret rigtigt, fører de ofte til en bedre arbejdsplads med et sundere psykisk arbejdsmiljø. Et vist konfliktniveau kan give udvikling og skabe forandringer på arbejdspladsen. Konflikter er tegn på, at medarbejderne er engagerede og interesserede i hinanden, arbejdet og virksomheden. Kunsten er derfor at give plads til konflikterne på arbejdspladsen, men samtidig styre håndteringen af konflikterne, så de bliver holdt på sagen og ikke bliver personlige eller vokser sig for store. Voldsomme konflikter koster mange ressourcer for virksomheden og har store konsekvenser for ledelse og medarbejdere. Hvordan opstår konflikter? Konflikter kan opstå mellem to eller flere kolleger, når de: Har forskellige behov. Har forskellige grænser. Har forskellige personligheder. Har forskellige måder at arbejde på. Har forskelligt syn på løsning af opgaven. EKSEMPEL: Henrik og Jens er montører på den samme arbejdsplads. De har forskellige måder at arbejde på. Henrik er meget ligefrem og tænker ikke så meget over at planlægge sit arbejde ud i den yderste detalje. Han har det bedst med at komme i gang med problemet med det samme. Jens vil gerne sætte sig ind i problemet, før han går i gang. Han vil gerne rådføre sig med en manual og arbejder bedst, når han går helt systematisk frem. Så når han ser, hvad Henrik laver, kan han hverken finde hoved eller hale i det. Når Henrik og Jens skal arbejde sammen, kan der hurtigt opstå konflikter. En konflikt kunne starte med udsagn som: prøv nu at vente lidt, vi skal lige have overblikket først, eller vær nu stille, mens jeg tænker. Både ledere og kolleger kan i samarbejde med Henrik og Jens hjælpe dem til at blive mere bevidste om deres indbyrdes forskelligheder. Så kan de bedre tage hensyn til hinanden i det daglige arbejde. Når Henrik og Jens bliver bedre til at samarbejde, vil de også bedre kunne se hinandens kompetencer og muligheder for at supplere hinandens færdigheder. Konflikter kan også opstå mellem grupper og afdelinger pga.: Fordeling af ressourcer og goder. Fordeling af arbejdsopgaver. Uklarhed om ansvar og roller. Gensidig afhængighed med fx flaskehalsproblemer. Forskellige holdninger til omgangstonen. Her kan der opstå en dem og os kultur. Den er kendetegnet ved et sort/hvidt verdenssyn, hvor alt hvad vi står for er rigtigt, og alt det de andre står for er forkert. Vores fejlopfattelser forstærkes af gensidig bekræftelse. Vi ser ikke vores egne fejl og uretfærdige handlinger, mens de andres fejl gøres større, end de virkelig er. EKSEMPEL: På en virksomhed var der konflikter mellem dag- og aftenholdet. De syntes hver især, at de andre lavede for lidt. Efter en længere periode med konfliktproblemer, satte ledelsen sig sammen med medarbejderne og fandt en løsning, alle var tilfredse med. Nu er der en stor opslagstavle midt i produktionslokalet. Her bliver hver dag noteret, når produktionen stopper, så alle kan se, hvad der er sket og for hvem. Samtidig er alle nu klar over, at aftenholdet producerer mere end dagholdet. Det sker fordi dagholdet bliver mere forstyrret i arbejdet, da ændringer i produktionen, diverse møder og kontakter med omverdenen, tager noget af deres tid. Så de laver ikke mindre, men bare noget andet. 5

6 Det er vigtigt tale åbent om de konflikter, der opstår mellem afdelingerne. Afdelingerne imellem kan opleve, at de har meget forskellige interesser, og at de først og fremmest bør tilgodese deres egne interesser. Men i virkeligheden er det vigtigst, at hele virksomheden fungerer godt. En kæde er ikke stærkere end det svageste led. Konflikter kan have sit udspring i hele virksomheden, hvis: Virksomheden har uklare mål (fx om kvalitetskrav). Der er en ufleksibel struktur, der gør samarbejde svært. Der stilles modsatrettede krav (fx om kvalitet og tidsfrister). Ansvar og kompetencer er uklart beskrevet. Virksomheden mangler en god mødekultur. Ledere og medarbejdere mangler relevant information. Virksomheden ikke planlægger udvikling og forandringer. Der er for mange hovsa -løsninger og for lidt planlægning. Der mangler en synlig ledelse og åbenlys styring. Hvem har ansvaret? Medarbejdere forventer som udgangspunkt, at ledelsen ser og tager sig af de konflikter, der kan opstå på arbejdspladsen, men det er ikke realistisk, at ledelsen kan have det totale overblik. Derfor er det op til medarbejderne selv at gøre opmærksom på eventuelle konflikter. En stor del af lederens tid kan gå med at håndtere konflikter. Det kan gøres ved at give plads til de konflikter, der er nødvendige og sørge for, at de bliver håndteret på den rigtige måde. Lederen skaber rammerne for, hvordan konflikterne håndteres på arbejdspladsen. Kollegerne, arbejdsmiljørepræsentanten og tillidsrepræsentanten skal fylde rammerne ud på en god måde. Her er et par gode råd til god konflikthåndtering: Få konflikterne ud i det åbne landskab ved at gøre opmærksom på dem. Forhold jer til sagen og ikke til de involverede personer Beslut sammen, hvilken vej I skal gå for at løse konflikten. Alle ledere og medarbejdere bør være klar over, hvilken retning virksomheden bevæger sig i. Der bør være synlig ledelse og klare værdier, så ledere og medarbejdere kan arbejde frem mod det fælles mål. Konflikter ved nyansættelser Når der opstår konflikter ved nyansættelser, må ledelsen indenfor prøvetiden vurdere, om fællesskabet kan holde til det, eller om vejene må skilles igen. Mange gange er det nok at genvurdere kompetencerne og flytte den nye medarbejder til en anden afdeling for at få samarbejdet til at fungere. 6

7 Konflikttrappen Der findes ikke to konflikter, der er ens. Men der findes et mønster ved konflikter på arbejdspladsen. Konflikttrappen viser dette handlingsmønster, og når I har kendskab til konflikttrappen, så kan I identificere konflikter og standse dem i tide. To vigtige årsager til negative konflikter: Fra sag til person Konflikter på arbejdspladsen har en indbygget natur. De bevæger sig fra at handle om en sag eller en arbejdsopgave til at handle om personer. Når følelserne tager over, vokser konflikterne, de kan blive personlige og dermed et problem. Vi fralægger os ansvaret Samtidig har vi mennesker et indbygget forsvar. Mens konflikterne stiger, så daler vores ansvarsfølelse. Jo højere en konflikt er nået op ad konflikttrappen, jo mindre mener vi, at det er vores ansvar. Vi giver de andre skylden for det hele. Vi kan forklare, hvordan vi selv er havnet i den situation, vi er havnet i ud fra nogle ydre omstændigheder, mens kollegerne er havnet i situationen, fordi de ikke har styr på tingene. Fx som i følgende udsagn: Jeg faldt over kassen, fordi den stod i vejen. Du faldt, fordi du var klodset og ikke så dig for. Konflikttrappen: Der er ingen dialog Jeg kan tillade mig alt, jeg forsvarer mig jo Jeg søger støtte hos udenforstående Det bliver personligt - jeg har ret, du tager fejl Vi kan ikke blive enige - begyndende frustration Vi diskuterer en sag - vi bliver enige Polarisering - nogen må væk Fuld krig alt er tilladt Der opstår trusler og åbne angreb Dialogen stopper Afgørende grænse Sag til person 7

8 Sagskonflikten På trin 1 i konflikttrappen har vi en sagskonflikt. Vi er afhængige af hinanden, og vi har naturligt forskellige interesser. Derfor er konflikter og samarbejde to sider af samme sag. Her tør vi stadigvæk være uenige, fordi vi respekterer og stoler på hinanden. Vi vil hinanden det godt. Vi bruger vores uenighed til at få modspil og udvikle os selv og arbejdspladsen. Her kan vi stadigvæk lave retfærdige aftaler. Vi kan diskutere os frem til en løsning eller et kompromis uden de store problemer. Måske tager det lang tid, men det er muligt. De interessekonflikter, der er på arbejdspladsen, vil løbende blive forhandlet og falde på plads igen. På trin 2 kan vi ikke blive enige. Vi begynder at blive mere frustrerede. Pas på at konflikten ikke vokser yderligere. Du kan selv gøre meget for at blive på dette trin. Hvis din kollega går op ad konflikttrappen, skal du ikke gå med. Heller ikke hvis du bliver stødt over ting, der bliver sagt eller gjort. Stop op og tag ansvar. Hold konflikterne nederst på trappen. Du skal holde fokus på sagen. Hiv din kollega ned, hvis han fortsætter op ad trappen og begynder at blive personlig, ved at insistere på sagens kerne. Kommer du selv til at gå et trin op, skal du hurtigt vende tilbage til din kollega og give en forklaring eller måske en undskyldning. I må tilbage til en situation, hvor I kan tale om sagen. Det kan allerede være svært nu: Få hjælp fra værktøjerne sidst i pjecen. I sagskonflikten skal leder og medarbejder holde fast i at: Det er i orden at være uenige. Uenigheder bør frem i lyset og kan bruges konstruktivt. I bør lede efter muligheder i de forskellige synspunkter. I bør gå efter et kompromis, ikke vind eller tab, så har begge parter ejerskab for løsningen. I bør stræbe efter at holde jer til sagen. I bør undgå at se kollegaen som problemet. Tag temperaturen allerede nu Omgangstonen på arbejdspladsen siger en del om det indbyrdes arbejdsklima og en hård omgangstone kan være et symptom på underliggende konflikter. Der skal arbejdes bevidst for at holde en god omgangstone. Tag temperaturen på jeres arbejdsklima ved at se på, hvordan I taler om og med hinanden. Det viser en hel del om, hvordan I håndterer konflikter. Stil jer selv følgende spørgsmål: Har vi en god omgangstone? Er det de positive sider ved hinanden, der bliver fremhævet? Eller er det alt det, som vi ikke kan lide, vi taler om? Ser vi på vores forskelligheder som en ressource eller som et problem? Har vi en omgangstone, der er tolerant? Eller er omgangstonen hård og uforsonlig? Er det alt det negative ved arbejdspladsen, der bliver talt om, eller taler vi om succeser og de gode ting ved arbejdet? Er vi gode nok til at give ros, når vi lykkes? Mellem 2. og 3. trin i konflikttrappen er der en afgørende grænse. Hvis konflikten får lov til at stige mere, vil det komme til at dreje sig om, hvem der er problemet i stedet for, hvad der er problemet. 8

9 Personkonflikten På trin 3 i konflikttrappen er konflikten gået fra at handle om en sag til at handle om personer. Det viser sig typisk ved udsagn som: Jeg har ret, og du tager fejl og nu vil jeg ikke gå på kompromis, og så er der jo ikke noget at diskutere. På trin 4 søger vi støtte hos andre, og konflikten breder sig på arbejdspladsen. Vi går kun til de kolleger, der bekræfter vores opfattelse og giver os ret. Vi samler tropperne og skaber fronter til kamp mod hinanden og til skade for virksomheden: Du er enten med eller imod os. Den oprindelige sagskonflikt tabes af syne, gamle konflikter tages op, og der opstår nye konflikter ud af småting. Og nu er det gerne personkonflikter. Her bliver konflikten synlig for udenforstående. De involverede har svært ved at stoppe pga. konfliktens indbyggede natur. Hvis konflikten får lov at stige yderligere, spreder den sig ofte fra at handle om et par medarbejdere til at handle om mange. Og det kan være meget vanskeligt for den enkelte medarbejder at holde sig neutral og holde sig uden for konflikterne. På trin 5 kan vi tillade os hvad som helst synes vi selv da vi jo blot forsvarer os. Vi har mistet respekten for modparten. Alle vores handlinger kan forklares ud fra det. Dette konfliktniveau er kendetegnet ved udsagn af typen: Hun er jo ikke rigtig klog! Så jeg er nødt til at råbe af hende, han forstår jo ikke et ord, han er en idiot, så jeg må tage mine forholdsregler, jeg må hellere advare de andre om denne her person og jeg er nødt til at forsvare mig. På trin 6 opstår der åbenlyse og overlagte angreb. Der bliver råbt højt og talt med store bogstaver. Nu er konflikten meget synlig, og der opstår fortsat nye konflikter, fordi vi behandler hinanden rigtig dårligt. Her er vi nødt til at have hjælp fra kolleger og ledelse til at håndtere konflikten. Når du bliver involveret i en personkonflikt: Stop op og tænke dig rigtig godt om. Forsøg at gå til den kollega, du har konflikten med og påbegynde en løsning ved få sat ord på konflikten. Læg op til fornyet dialog om konflikten. Få konflikten tilbage til sagen. Der bør være sammenhæng mellem det du siger, og det du gør. Få hjælp hos din leder, arbejdsmiljørepræsentant og tillidsrepræsentant. Du må forstå, at alle taber, hvis ingen hiver i nødbremsen og træder et skridt ned af konflikttrappen. Som kollega til konfliktende kolleger bør du være opmærksom på: At det er vigtigt, at nogen tager ansvar og begynder en håndtering af konflikten ved at bringe den frem i lyset. At konflikten ikke breder sig til flere personer. At du bør hjælpe i stedet for at gå med i konflikten eller prøve at ignorere den. At du sagtens kan kommentere på dine kollegers omgangstone uden at vælge side i konflikten. At hvis du ikke kan standse konflikten, så gå til din leder, arbejdsmiljørepræsentant eller tillidsrepræsentant. Som leder bør du være opmærksom på: At sørge for at medarbejderne lærer om konflikthåndtering. At du kan være med til at standse konflikten ved fx at optræde som neutral mægler. At aftale regler for samarbejde og konflikthåndtering i hele arbejdsgruppen på forhånd. At alle parter bør høres og gøres ansvarlige for deres andel i konflikten. At stress giver flere konflikter og øger de eksisterende konflikter. Arbejd derfor systematisk med det psykiske arbejdsmiljø. At parterne sjældent selv kan stoppe konflikten, når den er blevet personlig (trin 3). 9

10 At den information, du får, bliver mere og mere usikker jo længere tid konflikten løber. At destruktiv kommunikation bør påtales. At brug af syndebukke fjerner fokus fra de oprindelige konflikter, der ikke bliver løst og formentlig vil blusse op igen. At genopretning af god kommunikation mellem parterne er afgørende for konflikthåndtering. At søge hjælp hos andre neutrale parter, hvis du selv er involveret i konflikten. Som leder bør du: Påtage dig mæglerrollen. Tage fat i de involverede parter for at genoprette kommunikationen mellem dem. Tilbyde din hjælp vær neutral. Stille krav til medarbejdernes omgangstone og adfærd. Ikke alle kan klare en frimodig omgangstone, og den mindste fællesnævner bør være styrende for omgangstonen på arbejdspladsen. Påtale bevidste ikke-handlinger fx tilbageholdelse af information overfor kolleger. Give advarsler, når det er nødvendigt og være villig til at føre dem ud i livet, hvis en advarsel ikke er nok til at løse problemet. Planlægge det videre samarbejde sammen med de involverede. Lægge et opfølgningsmøde snarest efter konflikthåndtering og følge op på sagen løbende. Mellem 6. og 7. trin er der en afgørende grænse. Vi opgiver samtalen. 10

11 Dialogen stopper På trin 7 er al dialog stoppet. Der er sket en ændring i vores opfattelse af den anden part, som ikke længere er værdig til vores ord, og så gælder alle midler synes vi selv. På trin 8 er vi i åben krig. Et ofte benyttet våben i denne krig er ikke-handlinger. Fx taler vi ikke til hinanden, vi giver ikke hinanden information og vi involverer ikke hinanden i beslutninger. I det hele taget forholder vi os, som om den anden part ikke findes. Vi har fuldstændig opgivet ethvert samarbejde. Holdningen er: Jeg kan jo ikke gøre noget ved det her. Det er jo kun de andres skyld. Når al dialog er stoppet, ser du kun din kollega som en fjende og I arbejder bevidst på at skade hinanden. Her kan mægling være løsningen. Gode råd til hele arbejdspladsen: 1. På det her tidspunkt kan det være svært for leder og medarbejdere, at få konflikten ned ad konflikttrappen uden hjælp udefra. Det er ved at være sidste chance, for at gribe ind. 2. Nu kan I kun få konflikten ned af trappen, hvis I får parterne til at tale sammen igen. Det kan være svært, når dialogen har været helt stoppet. Jo længere tid det har stået på, jo sværere er det at komme i gang med at tale sammen igen. Selv små samtaler som at hilse på hinanden og sige godmorgen, kan føles kunstige i begyndelsen, hvis I ikke har talt sammen i en længere periode. 3. Derfor kan løsningen være at bruge en konfliktmægler udefra, der kan se nøgternt på sagen og kan accepteres af begge parter som neutral. 4. Lederen, arbejdsmiljørepræsentanten og tillidsrepræsentanten kan sammen med konfliktmægleren sammensætte et konflikthåndteringsforløb for alle involverede parter. Når konflikterne er blevet så voldsomme, er det en besnærende tanke at begynde at skille sig af med de besværlige kollegaer. Men det løser ikke noget. For erfaringen viser, at hvis det er blevet en vane at bruge syndebukke på arbejdspladsen, I bør være tålmodige. Det tager lang tid og mange ressourcer at komme ned ad konflikttrappen fra de højeste trin, men det kan lade sig gøre. På trin 9 vil der ofte ikke være nogen vej tilbage. Der vil være medarbejdere, der selv vælger at holde op eller bliver fyret, og nogle bliver frosset ud. En del af medarbejderne har brug for individuel hjælp. Der bliver brugt mange ressourcer både økonomisk, men også menneskeligt. Her taber alle. Gode råd til hele arbejdspladsen: Her er det ikke muligt at komme videre uden hjælp. Her er brug for udefrakommende konfliktmægling for at få de tilbageværende ansatte til at se fremad igen. Det er afgørende at arbejde bevidst med at genopbygge samarbejdet fra bunden, ellers fortsætter den negative konfliktkultur. så vil det ofte fortsætte. Personkonflikter dækker nemlig over, hvad de egentlige konflikter handler om. Derfor er personkonflikter et tegn til at stoppe op og få gennemdiskuteret, hvor konflikterne stammer fra. Er det modsatrettede krav til de ansatte, er det organiseringen af arbejdet, eller er det opgavefordelingen? 11

12 Konfliktmægling trin for trin En ekstern konsulent kan tilføre konflikthåndteringen den neutrale professionalisme og de metoder, der skal til. Det kan være relevant at bruge en ekstern konfliktmægler, hvis mindst et af følgende forhold er tilfældet: Der er større konflikter med mange involverede. Konflikterne er blevet meget personlige. Konflikterne har løbet over længere tid, og lederen har forsøgt at løse dem uden resultat. Lederen er selv indblandet i konflikterne. 1. fase: Rammerne sættes. De fysiske og tidsmæssige rammer for mæglingen aftales og arbejdet begyndes. Processen ridses op, og der aftales nogle spilleregler for at beskytte de medvirkende. Det giver den nødvendige tryghed. Det kan tage tid, og der skal måske allerede her indgås et kompromis. Parterne skal acceptere, at de har ansvaret for en god mæglingsproces, og at mægleren har retten til at stoppe parterne, når det er relevant. Løsningen er noget parterne selv vælger, ikke noget de påtvinges. 2. fase: Kortlægning af konflikterne. Her bliver parterne enige om, hvad de er uenige om. Alle får lov til at fortælle deres side af historien. De aftalte spilleregler sørger for, at deltagerne får lov til at tale i fred uden afbrydelse eller andre følelsesmæssige tilkendegivelser. Her må kun stilles afklarende spørgsmål og mægleren styrer denne fase stramt. 3. fase: Afklaring. Her deles konflikterne op i mindre dele, som prioriteres. Det sker ved at sætte overskrifter på hver enkelt del. Det giver overblik og en bedre dialog mellem parterne. 4. fase: Udforskning af løsninger og tiltag. Hver enkelt konflikt udforskes grundigt, og der ses på mulige kompromiser og løsningsforslag. Det kan være en god ide med en brainstorm, hvor alle ideer kommer på bordet. Det er vigtigt ikke at låse sig fast på bestemte løsninger i denne fase, men at lade alle muligheder stå åbne. Denne fase er præget af, at begge parter giver og tager. 5. fase: Valg af løsninger. Løsningerne vælges i fællesskab, og der kan nu ses fremad på netop denne konflikt. Det er vigtigt, at mægleren sikrer sig, at alle parter er tilfredse med løsningen. Det er vigtigt at formulere aftalen på skrift. Skriv også hvad der sker, hvis parterne ikke overholder aftalen. Lav en handlingsplan for, hvordan løsningen sættes i værk. 6. fase: Opfølgning og evaluering. Der bør altid være et eller flere opfølgningsmøder, når aftalerne er skrevet ned. Hermed sikrer I, at aftalerne fortsat overholdes. Alle gør sig mere umage, når de ved, at de kommer til at stå til ansvar for deres handlinger på et senere møde. 12

13

14 Casehistorie: Linimatic A/S Linimatic A/S er en virksomhed indenfor Metal- og Maskinindustrien. De er specialiseret i at trykstøbe zink. Der er 40 ansatte. På Linimatic A/S har der før været en del konflikter. Nu arbejder leder og medarbejdere mere bevidst for at forebygge konflikter. Det sker bl.a. automatisk gennem arbejdet med Lean og arbejdsmiljø. Her tages uhensigtsmæssige forhold i produktionen op med det samme. Der er flere ugentlige møder, både i produktionen med Leanmøder, hvor alle ledere og medarbejdere er med og med møder mellem ledelsen og værkførerne. Det vil sige, at der er rig mulighed for at tage konflikterne i opløbet. Derfor når de ikke at vokse sig for store. Endelig kan konflikter være positive. De kan være med til at udvikle arbejdspladsen. Allerede ved ansættelsen får ledere og medarbejdere at vide, at her hos os, der taler vi pænt til hinanden og om hinanden. Hvis det ikke bliver fulgt, så bliver der skredet ind overfor det. Der bliver arbejdet målrettet med at give medarbejderne en ordentlig instruktion og oplæring. Det forebygger fejl, fejlproduktioner og stress, hvilket mindsker konflikterne mellem medarbejderne. På Linimatic A/S har medarbejderne arbejdet bevidst med håndtering af konflikter ved at deltage i kurser. Her lærte medarbejderne, at der ikke er noget, der hedder en rå og kærlig tone. Det er enten eller. Så væk med sarkasme, ironi og hårde ord. Ind med ros, og hvad det er, vi ønsker af hinanden. Her taler vi med hinanden, så har du et problem med en kollega, så gå direkte til kollegaen først. Der arbejdes med selvstyrende grupper i produktionen. Her bliver medarbejderne også hørt. Så har de nogle gode forslag, bliver de taget med næste gang, der skal laves en opgave. Medarbejdernes ideer opfattes som en hjælp til virksomheden. Så der er frihed under ansvar.

15 Værktøjskasse til konflikthåndtering for alle ledere og medarbejdere I det følgende finder I nogle værktøjer, som kan hjælpe jer med at blive nederst i konflikttrappen eller nedtrappe voksende konflikter. 1. Lyt til din kollega En vigtig del af kommunikationen er at lytte. Kommunikation er en gensidig proces. Det er derfor vigtigt at lære at lytte. Det er faktisk noget af det sværeste ved at kommunikere. Når vi diskuterer med hinanden, og især når vi er uenige, lytter vi ikke altid. Vi afbryder og har travlt med at få vores egne synspunkter igennem. Men vi må lære også at lytte til andres mening og holdninger. Det kan være let at få gennemtrumfet en beslutning eller en aftale, men den holder ikke i længden, hvis der er for stor uenighed om den. De andres meninger er derfor vigtige, også for at kunne opnå dine egne mål. 2. Brug jeg-sprog I jeg-sprog taler jeg for mig selv. Jeg tager ansvar for mig selv, og jeg bliver på min egen banehalvdel. Når du taler i jeg-sprog, giver du kollegaen mulighed for at komme med sine synspunkter. Det vil sige, at du åbner for dialog. Generaliseringer er et tegn på, at I er på vej op ad konflikttrappen. Derfor: Bør du tale på dine egne vegne: Jeg tror Jeg kan Og ikke på alle mulige andres: Man kan Vi føler nok alle I værdsættende sprog: Taler du om det, du ønsker dig. Taler du om det, der virker godt. Taler du om den fremtid, du ønsker. Anerkender du forskellige holdninger. På vej op af konflikttrappen kommer vi ofte til at bruge fejl- og mangelsproget. Her fralægger du dig ansvaret og siger, at det er de andres skyld, fordi de gør eller ikke gør noget. I fejl- og mangelsprog: Taler du om det, du ikke vil have. Taler du om det, der ikke virker. Taler du om det, du vil undgå. Ser du uenighed som konflikt. Hvis kollegaen siger: Du rydder aldrig op efter dig. Jeg er så træt af altid, at gå og falde over dine ting. Det er så irriterende, at du aldrig overholder aftalerne. Så holder du op med at lytte, fordi du naturligt vil tage det personligt, og så går du i forsvarsposition. Din kollega opnår ikke, det han vil. I stedet kan kollegaen sige: Kan vi ikke lave en aftale om, at vi rydder op efter os selv. Jeg er bange for at falde over alle de ting, der står på gulvet. Jeg vil blive glad for, at du rydder op efter dig selv. Her er der større chance for, at du lytter efter og ikke føler dig angrebet. Her kan du gå i dialog, og sige hvad du mener om sagen. Der er derfor større chance for, at din kollega opnår, det han vil. Jeg vil Jeg mener Alle er vist enige om Mange synes sikkert 3. Værdsættende sprog Når du taler i et værdsættende sprog vender du opmærksomheden mod muligheder i stedet for begrænsninger. Her fokuserer du på det, du vil opnå, frem for det du vil undgå. Det vil sige, at du hjælper din kollega til at forstå dine ønsker og mål. Du tager ansvar for, at du opnår, det du vil. Det giver dig en mulighed for at handle, når der er noget, du gerne vil opnå. 15

16

17 4. Kommunikationsstigen Du bør undersøge i stedet for at anklage. Det kan være en hjælp at forsøge at formulere dig efter følgende regler: 1. Sig din mening - det skaber tryghed. (Fx det er et problem for mig, at du er længe væk til frokost. Jeg har meget travlt, når du ikke er der. ) 2. Kom med konkrete eksempler på det, du oplever/ tolker - det giver forståelse. (Fx i går var du væk i 45 minutter, og jeg kunne ikke nå at lave alle opgaverne, da jeg var helt alene. ) 3. Spørg og undersøg - det skaber dialog. (Fx hvorfor var du så længe væk, da du holdt frokost? Lavede du noget andet, eller var der bare utrolig hyggeligt ude i frokoststuen? ) Hvis nu kollegaen løste en opgave for lederen, er der jo ingen grund til at blive sur over, at kollegaen var længe væk i forbindelse med frokost. Hvis det bliver sagt på en negativ måde, kan kollegaen blive stødt over, at han bliver angrebet. Det er jo ikke sikkert, at det, vi tror, er sket, faktisk er sket. Derfor er kommunikationsstigen et godt redskab, da den undersøger og ikke anklager, når vi undrer os. Værktøjer til forebyggelse af konflikter i arbejdsgruppen 1. Spilleregler for samarbejde og konflikthåndtering De arbejdspladser, der har været igennem voldsomme personkonflikter ved, at når det først går galt, så mister alle overblikket, og så kan det være for sent at lave aftaler. Derfor: Planlæg nedrustning i fredstid. På en virksomhed havde der været voldsomme konflikter i lang tid. Til sidst blev konflikterne så personlige, at det var direkte skadeligt for både virksomheden og medarbejderne. Selv små ting, som diskussion om fridage og ekstravagter, endte i store personlige konflikter. Virksomheden fik hjælp af en konsulent udefra. Det tog otte måneder at få arbejdet sig igennem alle problemerne og få alle aftalerne på plads. Først her kom konflikterne ned på et niveau, hvor de kunne diskutere sagen igen. De fik i fællesskab udarbejdet nogle spilleregler for konflikthåndtering og samarbejde. Førhen, når kollegaerne overværede voldsomme personkonflikter, var de handlingslammede. Men efter at have arbejdet målrettet med spillereglerne, har alle nu mandat til at stoppe kollegerne, hvis de taler sammen på en uhensigtsmæssig måde. Førhen var der ikke nogen, der turde gøre det. For så gik det bare ud over dem selv. Men efter at de på forhånd har aftalt, at det skal vi gøre i vores team, ved alle, at når kollegerne blander sig i konflikter, er det for at hjælpe fordi dem der har konflikten er gået for langt. Eksempel på spilleregler for samarbejde og konflikthåndtering. (Det er bedst, hvis I i fællesskab udvikler jeres egne spilleregler.) 1. Hvis du er uenig med en kollega, så gå direkte til vedkommende. Hold fokus på sagen. Sig hvad du gerne vil opnå. 2. Hvis din kollega kommer til dig og taler om en tredje kollega, så spørg om han har sagt det til vedkommende. 3. Vi må godt afreagere en gang imellem, men hvis det ofte handler om den samme kollega, bør vi tage diskussionen med den pågældende. 4. Hvis du skal tale med en kollega og du ved, at det kan blive konfliktfyldt, skal du vælge tidspunktet med omhu. Vent evt. til næste dag, så du kan formulere dig ordentligt og behersket. Tag fat i din kollega på et tidspunkt, hvor vedkommende har god tid. 5. Når vi har brug for at gå til 3. mand om en kollega, så er vi der, hvor vi skal passe på og evt. bede om hjælp til at håndtere konflikten. 6. Hvis din kollega siger, at der er en konflikt, så skal du tage ham alvorligt og lytte, selvom du ikke kan forstå problemet. 17

18 Tjekliste for hele virksomheden til at forebygge konflikter. Vi stiller krav om en ordentlig omgangstone allerede ved ansættelsen af nye medarbejdere. Vi sørger for ordentlig instruktion og oplæring. Vi involverer medarbejderne i ideer og udvikling. Vi udnytter medarbejdernes viden om produktionen. Vi holder løbende møder om produktionen. Vi sørger for en tydelig vision og tydelige værdier i virksomheden. Vi arbejder alle for det samme overordnede mål. Vi har en klar og synlig ledelse. Vi arbejder løbende med at forbedre vores informationsniveau. Vi sørger for, at der er rolleklarhed: Hvem der har ansvar for og kompetence til hvad? Til støtte for det, må der ikke være uklare eller modsatrettede krav til den enkelte i forhold til ansvarsområder og arbejdsopgaver. Vi tager konflikterne ved begyndelsen og håndterer dem bevidst. Vi arbejder bevidst med at forbedre det psykiske arbejdsmiljø. Vi prioriterer i fællesskab, hvis der er begrænsede ressourcer. Her kan du få mere af vide: Tina Monberg: Konflikthåndtering, Børsens Forlag Ståle Einarsen og Harald Pedersen: Håndtering av konflikter og trakassering i arbeidslivet,gyldendal Arbejdsliv

19

20 CO-industri Tlf Dansk Industri Tlf Lederne Tlf

Vær ikke en kylling - en håndbog for ledere. Industriens Branchearbejdsmiljøråd

Vær ikke en kylling - en håndbog for ledere. Industriens Branchearbejdsmiljøråd Vær ikke en kylling - en håndbog for ledere Industriens Branchearbejdsmiljøråd Denne publikation er finansieret af Industriens Branchearbejdsmiljøråd, der er arbejdsmarkedets parters - i industrien - fælles

Læs mere

Vær ikke en kylling - en håndbog for ildsjæle. Industriens Branchearbejdsmiljøråd

Vær ikke en kylling - en håndbog for ildsjæle. Industriens Branchearbejdsmiljøråd Vær ikke en kylling - en håndbog for ildsjæle Industriens Branchearbejdsmiljøråd Denne publikation er finansieret af Industriens Branchearbejdsmiljøråd, der er arbejdsmarkedets parters - i industrien -

Læs mere

TAG HÅND OM KONFLIKTER FØR DE ESKALERER

TAG HÅND OM KONFLIKTER FØR DE ESKALERER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder KONFLIKTER MELLEM KOLLEGER TAG HÅND OM KONFLIKTER FØR DE ESKALERER Andreas og Thomas, der er kolleger kommer

Læs mere

KONFLIKTER MELLEM KOLLEGER

KONFLIKTER MELLEM KOLLEGER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver KONFLIKTER MELLEM KOLLEGER TAG HÅND OM KONFLIKTER FØR DE ESKALERER Andreas og Thomas, der er kolleger

Læs mere

3. Håndtering og forebyggelse af konflikter

3. Håndtering og forebyggelse af konflikter 3. Håndtering og forebyggelse af konflikter Konflikter er naturlige og opstår hele tiden. De kan både medføre positive og negative konsekvenser for skibet. Det er måden de løses på, som afgør udfaldet.

Læs mere

En tryg og sikker jobstart

En tryg og sikker jobstart Fik du instrueret ham i hvordan kranen virker? En tryg og sikker jobstart En tryg og sikker jobstart Nyansatte er mest udsat for ulykker i de første måneder af deres ansættelse. Det viser ulykkesstatistikken

Læs mere

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned.

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Konflikttrappen 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Beskrivelsen her er fra arbejdsmiljøweb.dk, en fællesinformation fra arbejdsgivere

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

Tal om Trivsel. genvej Til Trivsel

Tal om Trivsel. genvej Til Trivsel Tal om Trivsel genvej Til Trivsel og motivation er i g de hvad sk ber Til at opdage mistrivsel? mistrivsel? Mistrivsel kan være svær at få øje på, når medarbejderne ikke selv henvender sig og fortæller

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

det stod der i brochuren.

det stod der i brochuren. Konflikthåndtering det stod der i brochuren. Dette års nok største konflikt mellem lærerne og KL er et klassisk eksempel på, hvordan en fredelig uoverensstemmelse eskalerer til en situation, hvor de implicerede

Læs mere

Konflikthåndtering. Konflikthåndtering 17-08-2015. Vi fokuserer på basal konflikt-forståelse og på dialogredskaber i jeres arbejde som vejledere:

Konflikthåndtering. Konflikthåndtering 17-08-2015. Vi fokuserer på basal konflikt-forståelse og på dialogredskaber i jeres arbejde som vejledere: 1 Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Konflikthåndtering 2 Konflikthåndtering

Læs mere

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Slide 1: forside Slide 2: Introduktion Vi vil gerne klæde jer forældre bedre på til at hjælpe jeres børn, når de havner i

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Når afdelinger eller virksomheder skal sammenlægges MEDINDFLYDELSE og MEDBESTEMMELSE. KRAV til INFORMATIONER. med RESPEKT SE MULIGHED FREMFOR BEGRÆNSNINGER ÅBENHED OG

Læs mere

Tips & Tricks til mødeleder. Spørgekort om trivsel i virksomheden. Introduktion til:

Tips & Tricks til mødeleder. Spørgekort om trivsel i virksomheden. Introduktion til: Introduktion til: Dette er et redskab til at tage en dialog om, hvordan I trives i jeres virksomhed. Redskabet består af: Denne Introduktion En liste med Tips & Tricks til den, der leder mødet 13 kort

Læs mere

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk Konflikthåndtering 1 !" # # 2 Hvorfor arbejde med konflikter? De er uundgåelige frugtbare og smertelige Man kan lære at håndtere dem bedre og dermed minimere vold og lidelser, spare tid, penge og energi.

Læs mere

TANDPLEJEN. Konfliktplan. Vi skal ville det Vilje - vil jeg Ja jeg vil samarbejde

TANDPLEJEN. Konfliktplan. Vi skal ville det Vilje - vil jeg Ja jeg vil samarbejde TANDPLEJEN Konfliktplan Vi skal ville det Vilje - vil jeg Ja jeg vil samarbejde Tandplejen i Herning er en dynamisk arbejdsplads med selvledende og engagerede medarbejdere. Samarbejde er vitalt for at

Læs mere

Gode råd om... at undgå mobning på arbejdspladsen

Gode råd om... at undgå mobning på arbejdspladsen Gode råd om... at undgå mobning på arbejdspladsen INDHOLD 1. Indledning 3 2. Hvad er mobning? 4 Tegn på mobning 4 3. Forebyg mobning 5 Gode råd til lederen om at forebygge mobning 5 Løs konflikter 5 Skab

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det?

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Mobning på arbejdspladsen Side 1 af 6 Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Af Stina Rosted Det engelske ord mob betegner en gruppe gadedrenge, der strejfer omkring og undervejs

Læs mere

Konflikt- håndtering

Konflikt- håndtering Konflikthåndtering Forord 2 Denne pjece er fra BAR Kontor til medarbejdere og ledere i kontorog administrative virksomheder. Pjecen er en del af et større undervisningsmateriale, som du finder på BAR Kontors

Læs mere

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress?

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress? Indledning: Ubalance mellem krav og ressourcer i arbejdet kan føre til arbejdsbetinget stress. Arbejdsbetinget stress kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte medarbejder. Derfor er det vigtigt,

Læs mere

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE HJALLERUP BØRNEHAVE retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE INDHOLD Definition af vold, mobning og sexchikane side 2 Hensigtserklæring.... side 2 Vi vil forebygge vold og mobning,

Læs mere

HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015

HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 1 HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 Som en del af Trivselsundersøgelsen 2015 i Helsingør Kommune inviteres du hermed til at besvare et spørgeskema om din trivsel. Vi håber, at du vil give din

Læs mere

Trap ned. lær at takle konflikter

Trap ned. lær at takle konflikter Trap ned lær at takle konflikter Indholdsfortegnelse 1. Konfliktfyldte kundesituationer Side 3 2. Konflikttrappen Side 7 3. Redskaber til konflikthåndtering Side 12 4. Ikke alle konflikter kan løses Side

Læs mere

Konflikter. - hvordan håndteres konflikter på arbejde i det daglige? V/ Christine Vallentin, erhvervspsykolog, cand.psych.aut. www.crecea.

Konflikter. - hvordan håndteres konflikter på arbejde i det daglige? V/ Christine Vallentin, erhvervspsykolog, cand.psych.aut. www.crecea. Konflikter - hvordan håndteres konflikter på arbejde i det daglige? V/ Christine Vallentin, erhvervspsykolog, cand.psych.aut. Formål Viden om konflikter og mobning Redskaber, hvordan kan vi sætte dette

Læs mere

MUS-GUIDEN. Læs op på MUS her:

MUS-GUIDEN. Læs op på MUS her: MUS-GUIDEN Vi har her samlet artikler og værktøjer om medarbejderudviklingssamtaler og gruppe- og teamudviklingssamtaler til dig, der vil læse op inden du skal holde samtaler med dine medarbejdere. Materialet

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Hold mobning udenfor. forebygmobning.dk. Dit værktøj til identifikation, forebyggelse og håndtering af mobning på arbejdspladsen.

Hold mobning udenfor. forebygmobning.dk. Dit værktøj til identifikation, forebyggelse og håndtering af mobning på arbejdspladsen. Hold mobning udenfor Dit værktøj til identifikation, forebyggelse og håndtering af mobning på arbejdspladsen. Viden, værktøje r og gode eksempl er forebygmobning.dk Mobning har konsekvenser for hele arbejdspladsen

Læs mere

DEN GODE ARBEJDS- PLADS

DEN GODE ARBEJDS- PLADS DEN GODE ARBEJDS- PLADS TILLID RETFÆRDIGHED SAMARBEJDE Sæt social kapital på dagsordenen - og skab godt samarbejde VI SATTE DET PÅ DAGSORDENEN Udgivet af: FIU s Udviklingsenhed i samarbejde med forbundene

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter Par Hvad kan vi selv gøre? I det følgende er givet en række eksempler og retningslinjer for, hvad I selv kan gøre for at forebygge typiske problematikker i jeres parforhold. Blot det, at efterleve nogen

Læs mere

Konflikter skal klares

Konflikter skal klares Konflikter skal klares På besøg hos elever fra mellemtrinnet, der er samlet for at demonstrere, hvordan de gennem forumspil har arbejdet med at løse konflikter under featureugen. Slap af i jeres ben, så

Læs mere

IDÉLISTE TIL FORBEDRINGER - PSYKISK ARBEJDSMILJØ -

IDÉLISTE TIL FORBEDRINGER - PSYKISK ARBEJDSMILJØ - IDÉLISTE TIL FORBEDRINGER - PSYKISK ARBEJDSMILJØ - Hvad kan være med til at fremme trivsel og et godt psykisk arbejdsmiljø indenfor hotel- og restaurationsbranchen? Jeres arbejdsplads skal være et sted,

Læs mere

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk 2 Stress skal løses i fællesskab Fakta Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er omkring 35.000 danskere dagligt sygemeldt på grund

Læs mere

Maria Pedersen - kontakt med sindslidende i Hjemmeplejen marts 2015. Velkommen. Kontakt med sindslidende borgere i hjemmepleje. Dag 5.

Maria Pedersen - kontakt med sindslidende i Hjemmeplejen marts 2015. Velkommen. Kontakt med sindslidende borgere i hjemmepleje. Dag 5. Velkommen Kontakt med sindslidende borgere i hjemmepleje Dag 5. Program Dag 5. Velkommen Hvad er anerkendelse Lineær og cirkulær kommunikation Aktiv lytning Frokost kropssprog Konflikter Ikke voldelig

Læs mere

Tema Samarbejde: Konflikt og konfliktløsning

Tema Samarbejde: Konflikt og konfliktløsning Tema Samarbejde: Konflikt og konfliktløsning Formålet med temaet er at give eleverne en forståelse for, hvad en konflikt er, og hvordan de kan løse den. Med temaet vil vi opnå, at konflikter ikke bare

Læs mere

Håndter konfliker. V/ Rie Frilund Skårhøj

Håndter konfliker. V/ Rie Frilund Skårhøj Køb bøgerne i dag Håndter konfliker V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Grundlægger af RETRO og Yogafaith Danmark giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven

Læs mere

Hvordan håndterer du konflikter med kunder og andre vigtige personer om bord

Hvordan håndterer du konflikter med kunder og andre vigtige personer om bord Hvordan håndterer du konflikter med kunder og andre vigtige personer om bord Emotionernes betydning VREDE Konfliktskala Umiddelbare konfrontation Bygget op over kortere tid Bygget op over længere tid Du

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Konflikthåndtering Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation Maj 2005 Sammenfatning Denne rapport beskæftiger sig med arbejdet med det

Læs mere

KonfliktHåndtering Instruktioner til mødeleder

KonfliktHåndtering Instruktioner til mødeleder Lektion 3 Bliv klar til dialog Dias 1/10 Bliv klar til dialog Formålet med denne lektion er at forstå at al konflikthåndtering handler om at gå i dialog at få indsigt i hvad der sker med os, når vi er

Læs mere

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes Anerkendende kommunikation og Spørgsmålstyper Undervisning i DSR. den 6 oktober 2011 Udviklingskonsulent/ projektleder Anette Nielson Arbejdsmarkedsafdelingen I Region Hovedstaden nson@glo.regionh.dk Mobil

Læs mere

værktøjskasse kundekontakt vanskelige kunder Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

værktøjskasse kundekontakt vanskelige kunder Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros værktøjskasse kundekontakt vanskelige kunder Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Kundekontakt / vanskelige kunder Forord Chauffører i alle brancher møder mange forskellige passagerer, kunder

Læs mere

Konflikthåndtering mødepakke. konflikthåndtering. Velkommen! B3_1_Dias side 1/14

Konflikthåndtering mødepakke. konflikthåndtering. Velkommen! B3_1_Dias side 1/14 konflikthåndtering Velkommen! _1_Dias side 1/14 Formålet med mødet At lære om konflikter At få nogle redskaber til at håndtere konflikter At prøve at bruge redskaberne til at håndtere nogle forskellige

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1 Guide Til måling af Social Kapital Guide til måling af social kapital DEL I - Hvad er social kapital Side 1 Indhold Forord 3 Hvad er social kapital 5 Hvorfor måle på social kapital 5 Hvad er social kapital

Læs mere

MOBNING OG CHIKANE MOBNING ER IKKE OK TÆLL3R OGSÅ!

MOBNING OG CHIKANE MOBNING ER IKKE OK TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder MOBNING OG CHIKANE MOBNING ER IKKE OK Andreas, der er ekspedient i en herretøjsbutik kommer ind i personalerummet,

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave Psykisk arbejdsmiljø AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Ny udgave 6 Spørgeskemaet Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet som et redskab til vurdering

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Sikkerhedsrunderinger

Sikkerhedsrunderinger Sikkerhedsrunderinger Forebyggelse af arbejdsulykker Industriens Branchearbejdsmiljøråd Denne publikation er finansieret af Industriens Branchearbejdsmiljøråd, der er arbejdsmarkedets parters - i industrien

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Få styr på konflikterne

Få styr på konflikterne Få styr på konflikterne Af Lis Lyngbjerg Steffensen, journalist Foto Lars Bahl Uenighed og konflikter er ofte en del af dagligdagen som ergoterapeut. Måske er kollegaen vredladen, chefen konfliktsky eller

Læs mere

Eksempel på afkrydsning. Eksempel på talbesvarelse

Eksempel på afkrydsning. Eksempel på talbesvarelse De følgende spørgsmål handler om social kapital og indgår i projektet Social kapital i (navn på arbejdsplads eller område, hvor der foretages undersøgelse). Social kapital er de ressourcer, der findes

Læs mere

Hvad er en konflikt? Hvad er en konflikt?

Hvad er en konflikt? Hvad er en konflikt? Konflikthåndtering Hvad er en konflikt? Hvad er en konflikt? 2 Men hvad er en konflikt? En konflikt kan defineres som en uoverensstemmelse, der indebærer spændinger i og mellem mennesker. Det kan være

Læs mere

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M Konflikthandtering og fa Ellesskab o D A O M K E T R I Indhold Materialet består af to bevægelsesøvelser om konflikthåndtering. Den første er en armlægningsøvelse, der illustrerer for eleverne to markant

Læs mere

Ledelsens Dag 2006. KONFLIKTHÅNDTERING -Samarbejde eller kaos? Josef Guldager

Ledelsens Dag 2006. KONFLIKTHÅNDTERING -Samarbejde eller kaos? Josef Guldager Ledelsens Dag 2006 KONFLIKTHÅNDTERING -Samarbejde eller kaos? Josef Guldager Intrapersonel Interpersonel Struktur Konflikthåndtering samarbejde eller kaos Enig Uenig Tillid Harmoni Statisk Dynamisk Mistillid

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

DIALOGSPIL: Generel beskrivelse

DIALOGSPIL: Generel beskrivelse DIALOGSPIL: Generel beskrivelse Der findes mange forskellige udgaver af dialogspillet. De fleste arbejdsmiljøkonsulenter, som arbejder med psykisk arbejdsmiljø, kender denne metode og vil kunne skræddersy

Læs mere

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Hvilken afdeling arbejder du i? Hvad er din stilling? Psykisk arbejdsmiljø De følgende spørgsmål handler

Læs mere

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen

Læs mere

Lønsamtalen - et ledelsesværktøj

Lønsamtalen - et ledelsesværktøj 1. Introduktion Dansk Erhverv har udarbejdet dette værktøj, som tilbyder vejledning i at gennemføre en konstruktiv lønsamtale. Værktøjet kan således anvendes som henholdsvis inspiration eller checkliste

Læs mere

Værktøj 2: Kortlægning af arbejdspresset

Værktøj 2: Kortlægning af arbejdspresset 12 Værktøj 2 Værktøj 2: Kortlægning af arbejdspresset Ved hjælp af værktøj 2 kan du undersøge, om der er for stort arbejdspres blandt den gruppe af medarbejdere, du har personaleansvar for. For stort arbejdspres

Læs mere

sammenbragte Guide Sådan får du den familie til at fungere sider Sådan kommunikerer i bedst med hinanden Gode råd og øvelser til jer som familie

sammenbragte Guide Sådan får du den familie til at fungere sider Sådan kommunikerer i bedst med hinanden Gode råd og øvelser til jer som familie 22Foto: Scanpix sider Guide Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan får du den sammenbragte familie til at fungere Sådan kommunikerer i bedst med hinanden Gode råd og øvelser til

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Arbejdshæfte - Hjælpeværktøj. til Fotosafari og Medarbejderbytte

Arbejdshæfte - Hjælpeværktøj. til Fotosafari og Medarbejderbytte til Fotosafari og Medarbejderbytte Arbejdshæftet findes på CD som pdf-fil. Skemaer er vedlagt som wordfiler Denne CD er udgivet af: 2 Arbejdshæfte til Fotosafari og Medarbejderbytte 3 Værktøjer til erfaringsudveksling

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Konflikthåndteringspolitik på Produktionsskolen i Greve og Høje Taastrup

Konflikthåndteringspolitik på Produktionsskolen i Greve og Høje Taastrup Konflikthåndteringspolitik på Produktionsskolen i Greve og Høje Taastrup Forord Konflikter er en del af livets vilkår. Som udgangspunkt er uenighed og konflikter uundgåeligt, ikke mindst i en skolesammenhæng,

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Jobusikkerhed på arbejdspladsen

Jobusikkerhed på arbejdspladsen Jobusikkerhed på arbejdspladsen En værktøjskasse om jobusikkerhed Arbejdsmiljø i Metal- og maskinindustrien Industriens Branchearbejdsmiljøråd Postboks 7777 1790 København V Web: www.i-bar.dk Medarbejdersekretariatet:

Læs mere

3. Håndtering og forebyggelse af konflikter

3. Håndtering og forebyggelse af konflikter 3. Håndtering og forebyggelse af konflikter Konflikter om bord på et skib er stort set umulige at undgå i det lange løb, fordi man er mange mennesker tæt sammen i lang tid. Konflikterne kan opstå på mange

Læs mere

OPFØLGNINGSVÆRKTØJ HÅNDBOG INDHOLD:

OPFØLGNINGSVÆRKTØJ HÅNDBOG INDHOLD: OPFØLGNINGSVÆRKTØJ HÅNDBOG INDHOLD: Præsentation af Opfølgningsværktøjet s. 1 Hvorfor er der brug for et Opfølgningsværktøj? s. 1 Hvordan kan Opfølgningsværktøjet bruges? s. 2 Hvordan bliver samtalen så

Læs mere

Vores værdier er skabt af medarbejderne. Frøs for dig

Vores værdier er skabt af medarbejderne. Frøs for dig Vores værdier er skabt af medarbejderne. Værdisangen er blevet til på et seminar den 15. januar 2005, hvor alle medarbejdere var med til at udarbejde Frøs Værdier. Denne folder er bl.a. udarbejdet på grundlag

Læs mere

SAMMENBRAGTE FAMILIER

SAMMENBRAGTE FAMILIER SAMMENBRAGTE FAMILIER POLITIKENS HUS 3. FEBRUAR 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden PROGRAM FOR I AFTEN FORÆLDREEVNENS 7 FUNKTIONER At have realistiske forventninger til, hvad barnet kan klare.

Læs mere

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre?

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 101 5 Hvordan kommer du videre? Nogle gange må man konfrontere det, man ikke ønsker at høre. Det er nødvendigt, hvis udfaldet skal blive anderledes næste gang, udtaler Rasmus

Læs mere

Kvalitet i Skolepraktik Projektlederværksted Indlæg om Instruktørtrivsel Den 14. juni 2012. Kvalitet i SKP. Instruktørtrivsel

Kvalitet i Skolepraktik Projektlederværksted Indlæg om Instruktørtrivsel Den 14. juni 2012. Kvalitet i SKP. Instruktørtrivsel Kvalitet i Skolepraktik Projektlederværksted Indlæg om Instruktørtrivsel Den 14. juni 2012 Kvalitet i SKP Instruktørtrivsel Erhvervspsykologer med mere end 20 års erfaring indenfor: Organisations udvikling

Læs mere

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Inspirationsnotat nr. 17 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. oktober 2010 Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Det kræver gode retningslinjer at lave ordentlige trivselsmålinger på kommunens

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, indehaver Impact Learning Aps Følgende

Læs mere

Den vanskelige samtale

Den vanskelige samtale Den vanskelige samtale Hvem er vi? Thomas Phillipsen Født i Esbjerg Tidligere sergent i Militærpolitiet Uddannet psykolog (cand.psych.) ved Aarhus Universitet Konsulentvirksomhed med speciale i håndtering

Læs mere

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR Faktorer ved Lederen Den udsatte medarbejder Fastholdelse Kollegagruppen F a k t o r e r v e d S u c c e s f u l d e f a s t h o l d e l s e s f o r l ø b Med udgangspunkt i interviews med ledere, udsatte

Læs mere

ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN

ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN LEKTIE-GUIDEN S ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN - når lektiesituationen er kørt af sporet BOOKLET TIL FORÆLDRE Af Susanne Gudmandsen Autoriseret psykolog 1 S iden du har downloadet denne lille booklet,

Læs mere

6 trin til håndtering af mobning

6 trin til håndtering af mobning 6 trin til håndtering af mobning Det tager tid og koster penge at få bugt med mobning på arbejdspladsen. Men hvis du som leder ikke handler, er konsekvenserne på sigt større end omkostningerne. Få her

Læs mere

https://online4.safetynet.dk/odensekommune/questionnaire/questionnaireinternal.as...

https://online4.safetynet.dk/odensekommune/questionnaire/questionnaireinternal.as... Spørgeramme 01 Side 1 af 1 1-0-01 Arbejdets organisering og indhold De følgende spørgsmål handler om indhold og organisering af dine arbejdsopgaver Spørgeramme 01 Anonym Trivselsundersøgelse i Odense Kommune

Læs mere

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole På Elsesminde Odense Produktions-Højskole arbejder vi hele tiden på at udvikle pædagogikken og indsatserne,

Læs mere

Kommunikation og konflikthåndtering

Kommunikation og konflikthåndtering Kommunikation og konflikthåndtering Kommunikation og konflikthåndtering Der kan indimellem opstå konflikter og svære situationer med krævende kunder eller andre eksterne personer som kommer om bord. Det

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN

TRIVSELSUNDERSØGELSEN TRIVSELSUNDERSØGELSEN En måling af trivslen i Odense Kommune Trivselsrapport for Fritidsundervisning Antal inviterede: 8 Antal besvarelser: 4 Besvarelses procent: 50.00 % 01-10-2015 Den årlige trivselsundersøgelse

Læs mere

KonfliktHåndtering Instruktioner til mødeleder

KonfliktHåndtering Instruktioner til mødeleder Lektion Hjælp en kollega i konflikt Dias 1/15? Hjælp en kollega i konflikt Formålet med denne lektion er at lære hvordan vi kan hjælpe en kollega i konflikt at hjælpe, når kollegaen ikke selv tager initiativ

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET JANUAR 2014 2 2020 Nedslidning som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder og for

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET JANUAR 2014 2 3 UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN Psykisk arbejdsmiljø og vold på arbejdspladsen I denne pjece kan du læse 10 gode råd til,

Læs mere

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning? A B C Ja - på min arbejdsplads Det ved jeg ikke, om vi har på min arbejdsplads Nej, det har vi

Læs mere

Kommunikation. Kommunikationsmodel. Forstyrrelser (støj) hos senderen. Forstyrrelser (støj) hos modtageren. Kommunikation og konflikthåndtering

Kommunikation. Kommunikationsmodel. Forstyrrelser (støj) hos senderen. Forstyrrelser (støj) hos modtageren. Kommunikation og konflikthåndtering Kommunikation og konflikthåndtering Midler/program: Kommunikation Hvordan bidrager jeg til kommunikationen Assertiv kommunikation Konflikthåndtering Konfliktløs et spil om konflikter Kommunikation Tal

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle af

Læs mere

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring BROK en kilde til udvikling og positiv forandring - få øje på den frustrerede drøm bag brokkeriet Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Er der én ting, vi mennesker

Læs mere

21 Ting, du Bliver Du Markant Bedre Til i Dit Job Ved At Blive Certificeret Shadow Facilitator.

21 Ting, du Bliver Du Markant Bedre Til i Dit Job Ved At Blive Certificeret Shadow Facilitator. PERNILLE MELSTEDS SHADOW FACILITATOR TRAINING. 21 Ting, du Bliver Du Markant Bedre Til i Dit Job Ved At Blive Certificeret Shadow Facilitator. Hvad får du (og dem, du arbejder med) ud af, at du deltager

Læs mere

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både

Læs mere