Sikkerhedsmappe for ansatte ved Langagerskolen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sikkerhedsmappe for ansatte ved Langagerskolen"

Transkript

1 Sikkerhedsmappe for ansatte ved Langagerskolen Redigeret maj 13 Århus Kommune

2 Formål med Sikkerhedsmappen... 3 Low arousal tilgang... 5 Fastholdelse... 8 Signaler og reaktioner hos medarbejderen ved konflikter... 9 Kriseforløb Alarm-instruktioner -hurtig hjælp er dobbelt hjælp Vejledning i udarbejdelse af pædagogiske strategier ved problemskabende adfærd hos eleverne 14 Anmeldelser BILAG 1 (Elevoplysninger) BILAG 2 (Personlige oplysninger om medarbejderen) BILAG 3 (Vejledning i Elektronisk indberetning af trusler om vold og krænkelser) BILAG 4 (Vejledning i journalnotat) BILAG 5 (Bekendtgørelse om foranstaltninger til fremme af god orden i Folkeskolen)

3 Formål med Sikkerhedsmappen Sikkerhedsmappe Langagerskolen Med udgangspunkt i Bekendtgørelse om foranstaltninger til fremme af god ro og orden og Århus Kommunes Voldspolitik for Børn og Unge har Langagerskolen følgende formål for arbejdet med sikkerheden på arbejdspladsen. Sikkerhedsmappen er udarbejdet af Langagerskolens LMU. Den giver et fælles udgangspunkt for, hvordan der skabes det bedst mulige arbejdsmiljø på skolen. Det er et fælles ansvar: At få skabt en kultur, hvor vi er hinandens psykiske arbejdsmiljø og passer på hinanden At forebygge og undgå, at der sker overgreb i forhold til den enkelte medarbejder At den enkelte medarbejder har et ansvar for at passe på sig selv At tilbyde hjælp til en kollega/medarbejder, der har været udsat for vold eller trusler om vold Ledelsen har ansvaret for, at de rigtige rammer er til stede, så der kan skabes et godt arbejdsmiljø At der er åbenhed om sikkerheden på arbejdspladsen. At der sker korrekt registrering af, hvad der sker på Langagerskolen. Så husk, tag arbejdsmiljøet alvorligt, det handler om dig og dine kolleger Eleverne på Langagerskolen har særlige vanskeligheder med kommunikation. Arbejdet kan være meget vanskeligt, og vi kan blive udsat for konflikter og sammenstød, idet elevernes forudsætninger gør det vanskeligt for dem at forstå andre mennesker og se deres egen adfærd i sammenhængen. De kan derfor komme til at benytte sig af en uhensigtsmæssig reaktionsform f. eks fysisk eller psykisk vold. Fysisk og psykisk vold er en uønsket adfærd og skal undgås. Vold er en uhensigtsmæssig reaktionsform og har altid en underliggende årsag, som kan være svær at se i situationen. For at arbejde på at få fælles forståelse af og kendskab til strategier til imødegåelse af vold, psykisk vold og trusler om vold tager Langagerskolens arbejde med konflikthåndtering udgangspunkt i Studio III metoden. Studio III er en konfliktnedtrappende metode, der fokuserer på at stoppe konflikterne inden de udvikler sig til en fysisk konflikt, dette med fokus på low-arousal. De fysiske konflikter kan dog ikke altid undgås, og der gives derfor også teknikker og fysiske færdigheder til at håndtere fysiske konflikter på den mest nænsomme måde. Alle medarbejdere er på kursus i metoden, og der følges op på det i det daglige sikkerhedsarbejde. Arbejdet med og revision af Sikkerhedsmappen er en løbende og vedvarende proces på Langagerskolen. Sikkerhedsmappen revideres løbende. Når der kommer nye medarbejdere skal samtalepartnerlisten (side 17) udarbejdes. For lærere og pædagoger sker dette i samarbejde med den enkeltes mentor og for øvrige medarbejdere i samarbejde med den lokale sikkerhedsgruppe. Når der kommer nye elever skal elevbeskrivelsen (side 16) udarbejdes, den primære kontaktperson har ansvaret for, at dette sker. Den lokale sikkerhedsgruppe har ansvar for denne proces. Sikkerhedsorganisationen har ansvar for, at Sikkerhedsmappen lever op til de arbejdsmiljøog sikkerhedsmæssige bestemmelser, der til enhver tid er gældende for 3

4 Langagerskolen. Den lokale sikkerhedsgruppe er forpligtet på, at sikkerhedsmappen behandles/evalueres på afdelingsmøder 2 gange årligt. Hvornår har en medarbejder været udsat for fysisk/psykisk vold? Alle situationer, hvor en medarbejder i den pædagogiske konfrontation når til eller kommer ud over sine egne grænser for fysisk eller følelsesmæssig formåen. Hvis en medarbejder føler sig truet fysisk eller psykisk. Hvis en medarbejder lider fysisk overlast i form af overgreb, slag, spark, spyt, bid, kasten med ting m.m. Hvis en medarbejder lider psykisk overlast i form af at få fuck-fingeren, verbal tilsmudsning, at en elev ignorerer en medarbejder, racistiske udtryk overfor en medarbejder, trusler på ens liv og lemmer m.m. Hvis en medarbejder har eller får psykiske reaktioner på grund af længerevarende risiko for vold og trusler. Trusler kan udtrykkes verbalt, i kropssprog eller skriftligt Det betragtes som vold, uanset om udøveren er bevidst om handlingens karakter og konsekvenser eller ej. 4

5 Low arousal tilgang Sikkerhedsmappe Langagerskolen Mennesker, der udviser problemskabende adfærd, kan være ekstremt anspændte det meste af tiden, derfor bør vores adfærd og de fysiske omgivelser forebygge, at personen bliver mere anspændt. Kommunikation som en helhed kan opdeles i verbal og nonverbal kommunikation. Den nonverbale fylder langt mere end den verbale, det er derfor vigtigt at være opmærksom på, hvilke nonverbale signaler, man sender. I lyset af dette, er det vigtigt, at teamet i samarbejde med nærmeste leder og PPT bl.a. overvejer følgende: Den fysiske indretning af lokalerne Hvem sidder de enkelte elever sammen med Hvordan kan vi successikre samtidig med, at vi udfordrer eleverne? Hvordan skaber vi mest mulig forudsigelighed for eleverne? Hvordan kommunikerer vi med den enkelte elev (verbalt / nonverbalt) Hvordan henvender vi os til den enkelte elev (fysisk og kommunikativt) Hvordan henvender den enkelte elev sig til os? Hvordan og om hvad informerer vi vedr. den enkelte elev på alle niveauer (i teamet, til afdelingsleder, til forældre, til institution ). Når vi løbende forholder os til den enkelte elevs trivsel, får vi flere handlemuligheder, og dermed har vi større chance for at undgå problemskabende adfærd. Problemskabende adfærd er svær at forstå, og der er ofte bagvedliggende årsager; nogle eksempler kan være: At være ude af stand til at kommunikere et behov At være forvirret Smerter Forandringer vedr. medicin Inaktivitet/meningsløshed Ønske om opmærksomhed Ændringer i rutiner Sansemæssige påvirkninger Vrangforestillinger Optræk til problemskabende adfærd: Vær bevidst om hvordan du agerer i konflikten: Hæld ikke benzin på bålet: Enhver person, der er truende eller aggressiv, kan virke meget skræmmende. Ofte er vores egen respons på aggressiv adfærd med til at gøre det værre, indtil der sker noget ekstremt. Det er meget svært at tale fornuft til og med et menneske, der ikke kan tale fornuft. Når en person er meget vred, kan alt det man siger, og alt det man ikke siger, have en effekt på den situation, man prøver at håndtere. Du skal altid prøve at undgå en ultimativ situation og lad være med at stille et ultimatum over for eleven, f. eks hvis ikke du går nu, så. Giv indtryk af at være rolig: 5

6 Det er rigtig svært at være rolig i en anspændt situation, men hvis man kan give indtryk af at være rolig, kan det have en afsmittende effekt og føre til, at eleven bliver mindre konfronterende. Det kræver en del øvelse, men i denne sammenhæng er det en god ide at være opmærksom på sit kropssprog; Træk vejret roligt og undgå at spænde musklerne og for eksempel lægge armene over kors eller knytte hænderne. Personligt rum: Prøv at holde afstand mellem dig selv og eleven. Der bør ikke være mindre end en meter mellem dig selv og eleven. Med cirka en meters afstand kan du kommunikere med eleven uden at invadere dennes personlige rum. Hvis du skal trække dig baglæns for at opnå denne afstand, skal du gøre det langsomt og roligt. Det kan virke truende at gå hen mod en person. Øjenkontakt: At fastholde øjenkontakt kan virke meget provokerende for en del af vores elever. Undgå at stirre på eleven, men prøv at få øjenkontakt en gang i mellem. Hvis det er svært, så prøv at fokuser på et andet sted på elevens ansigt, for eksempel på panden. Berøring: Vores elever har ofte sansemæssige forstyrrelser, så berøring kan opfattes som yderst ubehageligt i modsætning til de fleste andre sammenhænge, hvor berøring opfattes som tegn på varme og venlighed. Uanset om du kender eleven eller ej, så lad være med at røre ham/hende i den konfliktoptrappende fase. Når det ser ud som om, eleven er ved at falde til ro, kan det være passende at berøre eleven, men vær opmærksom på, at eleven kan misforstå berøringen. Støj: Når en person er stresset og ophidset, kan lydene omkring ham/hende gøre situationen værre. Tænk på miljøet omkring personen og sluk eller skru ned for radio og TV. Lyt: Lyt til hvad personen prøver at sige, da han/hun ofte prøver at fortælle dig et eller andet. Det kan være, at problemet er meget enkelt, og at det kan løses ved at tale om det. Det kan være en god idé at sætte sig ned sammen med personen. Men husk at tænke på kropssprog og personligt rum, så lad være med at sidde for tæt på personen og læn dig ikke hen over ham/hende. Sid eller knæl på sikker afstand. Kommunikation: Det er til hver en tid meget vigtigt at være opmærksom på, hvordan vi kommunikerer. Det er vigtigt at være opmærksom på den enkelte elevs individuelle kommunikationsform; skal kommunikationen være verbal eller visuel (skrevet, tegnet eller i billedform). Verbal kommunikation: Tænk på din stemmeføring. Tal langsomt, roligt og neutralt. Brug korte og entydige sætninger, lange forklaringer og sætninger kan skabe forvirring. Nonverbal kommunikation: 6

7 Tænk meget over kropssprog og de signaler, du sender; vær opmærksom på at være ikke konfronterende i din fremtoning; f. eks. knyttede hænder, armene over kors eller i siden. Det er ligeledes vigtigt, at du er opmærksom på, hvor i rummet du placerer dig; undgå at komme for tæt på og undgå at få dig selv trængt op i en krog. Sørg for, at du har mulighed for at komme væk eller kalde på hjælp. Undgå give indtryk af f. eks at være distraheret, forvirret, irriteret eller vred, prøv i stedet at give indtryk af, at du har styr på situationen ved at agere stille og roligt. Afledning: Muligheden for at aflede eleven opstår ofte. Prøv at skifte emne (undgå at gøre det alt for tydeligt) og tal om emner, eleven er glad for at tale om. Vær opmærksom på kun at love hvad du rent faktisk kan holde. Lad f. eks. være med at love eleven en gåtur senere, hvis det ikke kan lade sig gøre. Brug bevægelse til at få eleven til at falde til ro: Ved at få eleven til at bevæge sig får vedkommende afløb for energi og bliver afledt, samtidig kan bevægelsen flytte fokus, og slag, spark mv. fra eleven kan derved undgås. Fjern andre personer: For at undgå at situationen eskalerer, er det en god idé at få andre elever væk, så der bliver mere ro for både den elev, der er i konflikt og for de andre. Det er nemmere at få andre til at gå end at prøve at få eleven, der er i konflikt til at gå et andet sted hen. Elevens reaktioner/signaler kan være: Foruden de verbale signaler er det i mange tilfælde de kropslige signaler, vi kan registrere og handle på. Signalerne er individuelle fra elev til elev; signalerne noteres under de Pædagogiske strategier for de enkelte elever. Eksempelvis: Øget uro. Anspændthed. Ændret kropsholdning. Ændret stemmeføring. Ændret ansigtsudtryk. Følgende vurderes: Er eleven til fare for sig selv eller andre? Har eleven våben eller genstande, som skal tages fra vedkommende? Kan eleven skærmes i et rum, så det ikke går ud over andre? Skal der tilkaldes flere kolleger? Skal eleven fastholdes? -i givet fald af hvem? Skal en fra ledelsen tilkaldes? Hvem tager sig af den elev, som har været indblandet i konflikten? Hvem skærmer og tager sig af de andre elever under og efter konflikten? 7

8 Fastholdelse Sikkerhedsmappe Langagerskolen Der er en række procedurer, der skal tages højde for ved en fastholdelse: Det er vigtigt at tage højde for de involverede personers ve og vel Fastholdelse er altid sidste udvej og kan ikke bruges som den foretrukne pædagogisk metode. Sidste udvej betyder, at du har prøvet alt for at gøre situationen sikker, og at der nu er fare for, at der kan ske alvorlig skade på eleven eller andre Det er vigtigt at være opmærksom på den magt, du får overfor eleven ved fysisk indgriben Du må aldrig bruge smerte som en måde at få kontrol på Vær opmærksom på, at der foregår mindst muligt indgreb overfor eleven Hav så vidt det er muligt en erfaren kollega med i en fastholdelse: Dette betyder, at det kan være nødvendigt at lade en ny kollega hente hjælp i et andet team. Hvem er ansvarlig? I en fysisk konfliktsituation og ved fastholdelse af en elev er det vigtigt, at personalet optræder samlet og under én kollegas ansvar. Det vil sige, at det er én person, der tager beslutning om, hvad der skal ske. Det kan være, at konflikten skal overtages af en anden kollega, og her er det overtageren, der tager beslutningerne. Som hovedregel er der en kollega, der har den eventuelt verbale kontakt til eleven under konflikten. Vedkommende giver instruktioner såsom Fremad, Tilbage, Rundt til mig, Rundt til dig og Giv slip (jf Studio III teknik). Hvad skal jeg gøre, hvis jeg bliver bedt om at hjælpe? Som udgangspunkt er du der for at assistere din kollega. Det er vigtigt, du er opmærksom på din kollega og på, hvor konflikten er henne i forløbet, så du kan assistere på den mest hensigtsmæssige måde. At give slip: Hvis du føler, at du er ved at miste det fysiske greb, kan du sige Slip. Hvis du slipper uden at advare din kollega, er der risiko for, at din kollega er uforberedt og bliver skadet. Når du giver slip, så sørg for at eleven har så meget plads som muligt. Eksempler på hvornår der gives slip: Er eleven, der har udadreagerende adfærd til fare for sig selv og/eller andre? Hvis nej; giv slip Er der fare for, at nogen kommer til skade hvis du giver slip? Hvis nej; giv slip Det er en god idé at gøre eleven opmærksom på, at der gives slip. 8

9 Signaler og reaktioner hos medarbejderen ved konflikter Medarbejderens signaler før og under en konflikt kan være: Følelse af uro og anspændthed Nakkehårene rejser sig En knugende fornemmelse i maven Utryghed Det er vigtigt, at du også er opmærksom på sine egne signaler. Hvis du føler dig utryg, så hent en kollega, som kan hjælpe dig eller overtage konflikten. Når fysisk / psykisk vold finder sted: Det primære er, at volden stoppes omgående Hvis du er blevet udsat for fysisk / psykisk vold, skal du forsøge at trække dig fra konflikten omgående og sørge for, at der tilkaldes andre kolleger. Hvis dette ikke er muligt, træder en kollega til og overtager ansvaret for konflikten, mens du er den assisterende. Aftal altid følgende: Hvem tager sig af den voldsramte kollega? Hvad skal kollegerne gøre? Reaktioner hos den voldsramte efter en konflikt: Det er ikke muligt at forudse reaktionernes art og omfang i forhold til størrelsen og arten af den specifikke voldsudøvelse. Hvert menneske vil reagere helt individuelt, og selv den mest erfarne og velforberedte kan pludselig opleve stærke og uventede følelser. Måske er 10. gang med fysisk / psykisk vold netop én gang for meget. Derfor er det uforudsigeligt, hvordan den enkelte reagerer ved at blive udsat for fysisk / psykisk vold eller at være vidne til vold. Nogle mennesker har voldsomme reaktioner, mens andre umiddelbart kan virke helt upåvirkede. Hos andre viser reaktionen sig først efter nogen tid. Nogle, der ellers plejer at reagere roligt på voldsomme begivenheder, oplever pludselig, at en mindre hændelse kan slå benene væk under dem. Nogle viser deres reaktion, mens de er på arbejde, mens andre først oplever stærke reaktioner, når de er kommet hjem. Med ovennævnte forhold in mente er det svært at tale om et normalt reaktionsmønster. Men det er ikke ualmindeligt, at der forekommer følgende symptomer: Angst, skyld, tristhed, vrede, stærke følelsessvingninger, forsøg på at tage sig sammen og være stærk. Gråd, smerte, uro, forvirret tænkning og adfærd, ændret tidsfornemmelse, koncentrationsbesvær, svækket vurderings- og beslutningsevne. De modsatte reaktioner kan dog også forekomme: Ro, fattethed, tavshed, tilsyneladende upåvirkethed etc. Hændelsen og reaktionen skal under alle omstændigheder tages alvorligt og må ikke negligeres. 9

10 Det er afgørende nødvendigt med opbakning og støtte til den voldsramte fra ledelse og kolleger. Kollegial støtte: En kollega kan godt yde omsorg og psykisk førstehjælp til en, der har været involveret i en konflikt. Vi tilstræber, at vi øver os i dette én gang årligt på et teammøde eller lignende. Det, du i første omgang kan gøre for din kollega uanset om der er tale om stærke reaktioner eller ej: Den voldsramte har behov for beskyttelse og skal ikke overvældes af mange menneskers tilstedeværelse og disses mange spørgsmål og eventuelle kommentarer. Det er vigtigt, at samtalepartnerlisten virker, så vedkommende får lejlighed til at tale med én fra listen. Samtalepartner og kollegers opgave: Det kan være svært at tale med en kollega, der har været involveret i en konflikt. Bring den voldsramte til et sikkert og roligt sted hen. Tilbyd noget at drikke. Stil åbne spørgsmål, f.eks. hvordan har du det? Lyt til oplevelsen Anerkend den voldsramtes oplevelse Underkend aldrig volden/konflikten eller reaktionerne (heller ikke hvis den voldsramte selv bagatelliserer hændelsen eller følger heraf). Du skal ikke komme med bebrejdelser. Du skal ikke antyde, at tingene kunne være gjort bedre. Du skal ikke styre samtalen. Du skal ikke tale om sig selv eller fortælle om egne oplevelser. En medarbejder, som har været involveret i en voldsepisode eller konflikt, skal ikke tage stilling til det videre forløb. Det forholder kollegerne/teamet/afdelingslederen sig til. Det vil sige, at teamet skal: Sørge for at en fra ledelsen underrettes om hændelsen. Sørg for, at den voldsramte ikke på noget tidspunkt er alene, mens vedkommende er på arbejde. Vurdere om den voldsramte skal have kontakt med en læge eller skadestue. Vurdere om der er brug for vikar eller anden hjælp til teamet. Kontakte nærmeste pårørende, hvis det er nødvendigt Undersøg om der er praktiske spørgsmål om hjemtransport, børnepasning eller lignende. Sørge for at den voldsramte ikke er alene, når vedkommende kommer hjem. Vurdere hvornår og hvem der skal lave et indberetningsskema og eventuelt et journalnotat og en arbejdsskadesanmeldelse Det vil sige, at samtalepartneren skal: Tale med den voldsramte Det vil sige, at en fra ledelsen sammen med den voldsramte skal vurdere: Om vedkommende skal hjem med det samme. Hvornår og hvem af kollegerne, der skal kontakte medarbejderen hjemme. Hvornår og hvordan en konfrontation med den implicerede elev skal foregå. 10

11 Sikkerhedsmappe Langagerskolen Om der er brug for krisepsykolog eller anden assistance til medarbejderen. Desuden er det afdelingslederen, der skal sørge for, at episoden bliver anmeldt til de rette instanser. Ved en politianmeldelse henvises til afsnittet Anmeldelser. Til eftertanke: Omsorg fra kolleger, familie og venner er den bedste hjælp i det første døgn efter hændelsen. Den kollegiale hjælp i situationen og opfølgning dagen efter er primært. Det er generelt bedst at komme på arbejde snarest muligt og tale med andre om hændelsen, det kan være med til at forebygge langtidsvirkninger. Kontakt med gode kolleger er bedre end en passiv sygemelding. 11

12 Kriseforløb Sikkerhedsmappe Langagerskolen At være udsat for vold eller at være involveret i konflikt, hvad enten den er psykisk eller fysisk, har indflydelse på ens selvopfattelse og ens selvtillid. Det kan medføre forandringer i relationer til andre mennesker. En krise udløses af en farlig eller vanskelig situation, det kan betyde et afgørende vendepunkt i ens liv. At være udsat for vold betyder nødvendigvis ikke, at personen kommer i krise, men det er vigtigt at være opmærksom på, hvad der kendetegner en egentlig krise. Krise: Der er stærke følelser, måske følelsesmæssigt kaos. Den sædvanlige beslutningsevne er ikke tilstede. Personens normale løsnings- og handlemuligheder slår ikke til overfor problemet. En krise er pr. definition en midlertidig tilstand, altså noget, der forandrer sig. Den består som regel af fire faser med store individuelle variationer: 1. Chok-fasen Varighed: Fra få timer til et par dage. Her skal der almindelig menneskelig omsorg til for den ramte. 2. Reaktionsfasen Varighed: Fra få dage til 5-6 uger. Her skal der tales med den kriseramte, der nu har behov for at se tilbage på begivenheden og stille de samme spørgsmål om og om igen. 3. Bearbejdningsfasen Varighed: Op til flere måneder. Her begynder man at få episoden på plads i tankerne og følelserne. Og blikket og energien kan igen rettes fremad. 4. Nyorienteringsfasen Egentlig er det ikke nogen fase, da det kan vare resten af livet. NU har man forhåbentlig lagt forløbet bag sig, måske endda med et positivt udbytte i form af nye livserfaringer. Samtidig er det vigtigt at understrege, at en krise ikke altid forløber efter bogen, og at en krise ikke er en sygdom, men en normal reaktion. Derfor skal kolleger og ledelse holde øje med, at en krise ikke udvikler sig til noget alvorligt. 12

13 Alarm-instruktioner -hurtig hjælp er dobbelt hjælp Behov for akut hjælp: Det er af stor betydning, at personen i receptionen er klar over vigtigheden af de henvendelser, der kommer, så der kan tilkaldes hjælp hurtigt. Fra fastnet tlf. eller mobiltlf: Du ringer lokal nr. 400 eller og siger, at det er akut og forklarer, hvad sagen drejer sig om. Fortæl hvem du har behov for at komme i kontakt med f. eks dit team eller en fra ledelsen. Faglokaler: Løft telefonrøret, og der er kontakt til receptionen/administrationen. Forklar hvad sagen drejer sig om. Sig om det f.eks. er dit team eller en fra ledelsen, du har behov for at komme i kontakt med. Fortæl hvem du har behov for at komme i kontakt med f. eks dit team eller en fra ledelsen. Telefonen kan ikke bruges til andre opkald. Team med trådløse tlf: Tryk på løft rør, og der er kontakt til receptionen/administrationen Forklar hvad sagen drejer sig om. Sig om det f.eks. er dit team eller en fra ledelsen, du har behov for at komme i kontakt med. Fortæl hvem du har behov for at komme i kontakt med f. eks dit team eller en fra ledelsen. Telefonen kan ikke bruges til andre opkald. Ture Ud-af-huset : Skolens mobiltelefoner er bl.a. til brug ved situationer Ud-af-huset. Telefonen medbringes, så en medarbejder kan få hurtig kontakt til skolen. Medarbejderen ringer til receptionen og siger, det er akut og forklarer, hvad sagen drejer sig om. Fortæl hvem du har behov for at komme i kontakt med f. eks dit team eller en fra ledelsen. Ringer du på direkte nr. eller mobil nr. til en fra ledelsen, kan du ikke være sikker på at få fat i nogen. 13

14 Vejledning i udarbejdelse af pædagogiske strategier ved problemskabende adfærd hos eleverne Følgende kan være til hjælp, når der udarbejdes beskrivelser af strategier til brug for de enkelte elever Der laves en side for eleven, hvor vigtige oplysninger anføres (bilag 1). Hvis det er muligt, inddrag eleven i udarbejdelse af strategierne. Hvis det er muligt, så sørg for at eleven er informeret om, hvilke strategier han/hun kan forvente, der bliver anvendt i konfliktsituation. Beskrivelse indeholder følgende: Strategier til brug i konfliktsituation Hvilke signaler/reaktioner ses hos eleven i konfliktens optrapningsfase Beskrivelse af, hvad der virker positivt for eleven, f. eks afledning, skemajustering Beskrivelse af, hvad der virker negativt for eleven, dvs. hvad personalet ikke skal gøre, sige mv. Kopier af relevante regler, sociale historier, tegneserier. Beskrivelse af den mest sandsynlige reaktion fra elevens side i konfliktsituationen. Kan eleven finde på at spytte, være udadreagerende verbalt eller fysisk overfor personer (hvor) eller ting osv. 14

15 Anmeldelser Sikkerhedsmappe Langagerskolen Arbejdsskade: Langagerskolen er forsikret gennem Århus Kommunes Anmeldelse af enhver arbejdsskade sker via skolen til Arbejdsskadesstyrelsen. Du kan få råd/vejledning angående indberetning af arbejdsskader via din lokale sikkerhedsgruppe eller ledelsen. Enhver arbejdsskade med 1 eller flere dages fravær skal anmeldes som arbejdsskade Politianmeldelse: En fra ledelsen informeres hvis: En elev udviser kriminel/ulovlig adfærd En elev udviser krænkende adfærd overfor personalet En elev udviser voldsom fysisk adfærd overfor personalet Ledelsen vurderer herefter, hvilke initiativer der skal tages Hvis der er tale om adfærd, hvor der overvejes politianmeldelse, inddrages skoleinspektøren i vurderingen af de konkrete tiltag. Skoleinspektøren eller ledelsesansvarlig foretager politianmeldelse, hvis det vurderes nødvendigt. Det bliver således skolen, og ikke medarbejderen, der registreres som anmelder. Er der tale om, at du som privatperson oplever ovennævnte adfærd fra en af eleverne uden for såvel arbejdstid som udenfor Langagerskolens regi, opfordres du til at underrette en fra ledelsen. Føler du dig som privatperson truet eller krænket af en elev - enten i eller udenfor arbejdstiden - kan du anmelde sagen til politiet. Du opfordres til efterfølgende at underrette en fra ledelsen. 15

16 BILAG 1 (Elevoplysninger) Den primære kontaktperson er ansvarlig for udfyldelsen Oplysninger om eleven Fornavn Efternavn Cpr.nr. Gruppe Elevens medicin Får eleven medicin? ja (se medicinoversigten i gruppen) nej Før Strategien før, under og efter konfliktskabende adfærd Under Efter Forældre: Hvem skal kontaktes efter en eventuel konfliktsituation? Tlf. privat: Tlf. arbejde Andre: Evt. kontaktperson: Tlf. nr: 16

17 BILAG 2 (Personlige oplysninger om medarbejderen) Personlige oplysninger om medarbejderen Fornavn Efternavn Cpr. nr. Øvrigt: f. eks allergi, medicin og kroniske lidelser 1. Jeg vil gerne tale med følgende kolleger (prioriteret rækkefølge) I ulykkes- eller nødstilfælde vil jeg gerne, at I kontakter følgende Navn (evt. relation til medarbejderen) Telefon hjem Telefon arbejde Evt. uddybning 17

18 BILAG 3 (Vejledning i Elektronisk indberetning af trusler om vold og krænkelser) Den elektroniske indberetning skal udfyldes ved episoder, hvor en medarbejder er blevet udsat for trusler om vold og krænkelser, f. eks: Fysisk vold fra en elev Psykisk vold fra en elev Trusler om vold fra en elev Psykisk chikane af en elev - også selvom det ikke var så slemt. Se den vedlagte vejledning. Medarbejderen: Udfylder skemaet i papirudgave husk: Skriv tydeligt Skriv objektivt Skriv elevens navn Skriv dit fulde navn og cpr. nr. Skriv dato og tid for hændelsen Aflever skemaet til din AMR tag evt. en kopi til dig selv. Skemaet findes i vigtige dokumenter på personaleintra. Arbejdsmiljørepræsentanten: Skriver indberetningerne ind umiddelbart efter modtagelse, så AMG har mulighed for at arbejde med dem. AMR bruger evt. sine AMR-kolleger, hvis der er mange i en periode. Skemaet sendes direkte til Børn og Unge, når det er trykket godkend. Send en besked til afdelingslederen om, at der er udfyldt skemaer. Afdelingslederen: Printer skemaet til arbejdet i AMG Sikkerhedslederen: Sender skemaet til godkendelse i Børn og Unge Forvaltningen Det er vigtigt, at det berørte team på teammøder drøfter den/de aktuelle hændelser fra de elektroniske indberetninger. SI-gruppen tilknyttet dit team vil på førstkommende SI-møde diskutere og foretage de nødvendige direkte handlinger med baggrund i indberetningerne. USS vil tage de generelle problemstillinger fra indberetningerne op og foretage de nødvendige handlinger og involvere de relevante instanser. 18

19 BILAG 4 (Vejledning i journalnotat) Sikkerhedsmappe Langagerskolen Et journalnotat / en gul seddel om en elev: Er et internt arbejdspapir. Er primært beregnet som information fra medarbejderen til afdelingslederen. Ligger i den pågældende elevs journal. Skrives, når episoden kan være nyttig information for medarbejdere i organisationen. Kan være en beskrivelse af en episode/adfærd, der opfattes som værende ud over det sædvanlige. Er en sikkerhed for medarbejderen om, at der er gjort opmærksom på en problemstilling. Er dokumentation for, at medarbejderen og afdelingslederen har forholdt sig til problemstillingen. Et journalnotat skal indeholde: Elevens fulde navn. Elevens cpr.nr. Dato og tidspunkt for episoden. Objektiv beskrivelse af forløbet/situationen/hændelsen. Medarbejderens fulde navn, underskrift og dato Journalnotatet afleveres til din afdelingsleder, som evt. bringer det videre til skoleinspektøren. Er du i tvivl om, hvorvidt du som medarbejder skal lave et journalnotat, så skriv det. 19

20 BILAG 5 (Bekendtgørelse om foranstaltninger til fremme af god orden i Folkeskolen) I medfør af 52 i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 311 af 25. april 1994, fastsættes: 1. Skolens regler for orden og samvær skal bidrage til opfyldelsen af folkeskolens formål. 2. Eleverne og lærerne skal i samarbejde medvirke til et godt arbejdsklima i skolen og i de enkelte klasser og til, at eleverne får forståelse for skolens regler for orden og samvær. Stk. 2. Hvis en elev ikke overholder skolens regler for orden og samvær, skal lærerne gennem samtaler med eleven og hjemmet søge afklaret årsagen hertil med henblik på at bibringe eleven forståelse for ordensreglernes betydning. 3. Bekendtgørelsen fastsætter de øvre rammer for foranstaltninger, der kan iværksættes over for elever, der overtræder skolens ordensregler. Stk. 2. Skolebestyrelsen fastsætter ordensregler for skolen og kan tillige fastsætte principper for anvendelse af foranstaltninger over for elever, der ikke overholder ordensreglerne. Stk. 3. Beslutning om iværksættelse af foranstaltninger over for en elev træffes af skolens leder, jf. dog 8, stk. 2 og Hvis hensynet til undervisningen af resten af klassen eller holdet gør det nødvendigt, kan en elev overføres til anden undervisning på skolen i enkelte timer eller resten af dagen. 5. Over for en elev, der trods forudgående samtaler, påtaler eller advarsler ikke overholder skolens ordensregler, kan følgende foranstaltninger tages i anvendelse: 1) Eftersidning i op til 1 time for elever på klassetrin, jf. 6, stk. 1. 2) Udelukkelse fra undervisningen i indtil en uge af elever på klassetrin, jf. 6, stk. 2. 3) Varig overflytning til en parallelklasse ved samme skole af elever på klassetrin, jf. 6, stk. 3. 4) Overflytning til en klasse på tilsvarende klassetrin ved en anden skole i kommunen af elever på klassetrin, jf. 6, stk. 4. 5) Udskrivning af folkeskolen af elever på 10. klassetrin, jf Eftersidning i medfør af 5, nr. 1, er betinget af forudgående meddelelse til hjemmet og af, at eleven er under fornødent tilsyn. Eftersidning må ikke hindre eller væsentligt forsinke en elevs hjemtransport. Stk. 2. Udelukkelse af en elev fra den almindelige undervisning i medfør af 5, nr. 2, er betinget af forudgående meddelelse til hjemmet og af, at eleven i udelukkelsestiden er under fornødent tilsyn. Udelukkelse kan kun i særlige tilfælde finde sted to gange inden for samme skoleår. Stk. 3. Varig overflytning af en elev til en parallelklasse ved samme skole i medfør af 5, nr. 3, er betinget af, at forældrene forudgående har haft lejlighed til at udtale sig. Stk. 4. Skolelederen kan iværksætte overflytning til en anden skole i kommunen i medfør af 5, stk. 4, hvis eleven, dennes forældre og skolelederen ved den nye skole kan tilslutte sig overflytningen, og hvis overflytningen ikke vil medføre merudgifter for kommunen. Stk. 5. Hvis overflytning ikke kan gennemføres efter stk. 4, træffer kommunalbestyrelsen på grundlag af indstilling fra skolelederen og efter hensyntagen til forældrenes ønske om, til hvilken anden skole eleven skal overføres, beslutning om overflytning skal finde sted, og i bekræftende fald til hvilken skole, overflytning skal ske. 7. Udskrivning af folkeskolen af en elev på 10. klassetrin, jf. 5, nr. 5, besluttes af kommunalbestyrelsen efter indstilling fra skolelederen, jf. dog stk. 3. Før indstilling afgives, skal eleven have haft lejlighed til at udtale sig. Er eleven undergivet forældremyndighed, skal tillige forældrene have haft lejlighed til at udtale sig. 20

VOLDSPOLITIK. Det er uacceptabelt, at en medabejder udsættes for vold og trusler om vold.

VOLDSPOLITIK. Det er uacceptabelt, at en medabejder udsættes for vold og trusler om vold. Vedtaget: LMU: 24/04-02 Revideret: 03/02-04 VOLDSPOLITIK En voldspolitik på arbejdspladsen skal skabe synlighed og ensartethed i arbejdet med at forebygge vold og trusler om vold. Vold og trusler om vold

Læs mere

Skemaerne er tænkt som et let tilgængeligt redskab til at registrere mindre overgreb eller episoder, der ikke anmeldes som arbejdsskader.

Skemaerne er tænkt som et let tilgængeligt redskab til at registrere mindre overgreb eller episoder, der ikke anmeldes som arbejdsskader. September 2010 Til sikkerhedsgruppen Rive/kradse skemaer Skemaerne er tænkt som et let tilgængeligt redskab til at registrere mindre overgreb eller episoder, der ikke anmeldes som arbejdsskader. Skemaerne

Læs mere

OVERORDNET VOLDSPOLITIK

OVERORDNET VOLDSPOLITIK Vedtaget i SLU den 20. december 2006 OVERORDNET VOLDSPOLITIK Målgruppe Den overordnede voldspolitik er gældende for alle ansatte i Slagelse Kommune. Værdigrundlag Medarbejderne undgår at blive udsat for

Læs mere

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar.

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar. Voldspolitik Indledning En voldspolitik på arbejdspladsen kan være med til at skabe synlighed, ensartethed og kontinuitet i arbejdet med at forebygge vold og trusler om vold. Voldspolitikken, og den tilhørende

Læs mere

Xclass [VOLDSPOLITIK] Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse

Xclass [VOLDSPOLITIK] Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse Xclass Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse [VOLDSPOLITIK] Xclass værdier i forhold til vold, definition af vold, målsætning, handleplaner og psykisk førstehjælp samt liste over kontaktpersoner i tilfælde af

Læs mere

Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen

Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen Torstedskolen Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen Politik Juni 2007 SIDE 2 Politik for forebyggelse af vold og trusler om vold. Samarbejdet på Torstedskolen er præget af en række fælles

Læs mere

Vold og trusler om vold

Vold og trusler om vold Janesvej 2, 8220 Brabrand, tlf. 87 13 90 50, fax. 87 13 90 48, e-mail tov@aaks.aarhus.dk Vold og trusler om vold Konflikter i hverdagen Instruks for den situation, at en ansat udsættes for en ubehagelig

Læs mere

Voldspolitik Korskildeskolen

Voldspolitik Korskildeskolen Voldspolitik Korskildeskolen 1 Korskildeskolens voldspolitik Sådan håndterer vi vold, trusler om vold og voldsomme hændelser Indledning Korskildeskolen ønsker med denne politik at gøre det klart, at vi

Læs mere

Xclass [VOLDSPOLITIK] Elev-elev. Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse

Xclass [VOLDSPOLITIK] Elev-elev. Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse Xclass Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse Elev-elev [VOLDSPOLITIK] Voldspolitik - XCLASS Jan. 2013 Indledning Voldspolitikken på Xclass skal være med til at skabe synlighed og ensartethed i arbejdet med at

Læs mere

Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd

Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd 3. udgave Godkendt 30. januar 2012 af områdeudvalget for administrationen. Retningslinjerne er revideret af HR-afdelingen forår

Læs mere

Voldspolitik for Agerskov Børnehus.

Voldspolitik for Agerskov Børnehus. Voldspolitik for Agerskov Børnehus. Vold er for os. Fysisk overlast i form af overgreb, slag, spark, bid, spytning Psykisk overlast: Verbale og nonverbale trusler, herunder mobning, chikane eller nedsættende

Læs mere

Falck Danmark A/S Voldspolitik 2008

Falck Danmark A/S Voldspolitik 2008 Falck Danmark A/S Voldspolitik 2008 Indholdsfortegnelse 1. Grundlag for politikken side 3 2. Målsætninger side 4 3. Registrering side 4 4. Definitioner side 5 5. Handlingsplan side 6 5.1. Umiddelbart efter

Læs mere

Den røde mappe skal opbevares i gruppen. Vedlagte skemaer kan printes fra Intranettet: Nyt fra Sikkerhed

Den røde mappe skal opbevares i gruppen. Vedlagte skemaer kan printes fra Intranettet: Nyt fra Sikkerhed Kære kollegaer! Brøndagerskolens Arbejdsmiljøgruppe har udarbejdet denne mappe Den Røde Mappe for at sikre sig, at alle ansatte har eller får kendskab til, hvordan man handler, når man har været udsat

Læs mere

Hjemsendes omgående, hjemmet orienteres Der tages hurtigst muligt stilling til: - hvor længe vedkommende er bortvist - anmeldelse

Hjemsendes omgående, hjemmet orienteres Der tages hurtigst muligt stilling til: - hvor længe vedkommende er bortvist - anmeldelse 10. Retningslinie for skolens voldspolitik og konfliktløsning. En afgørende forudsætning for forebyggelse af aggressiv adfærd fra skolens brugere er, at der generelt er stor kvalitet i opgaveløsningen,

Læs mere

Saml brikkerne - forebyg trusler og vold

Saml brikkerne - forebyg trusler og vold Saml brikkerne - forebyg trusler og vold Til dig, der arbejder alene i borgerens hjem Vold og trusler kan forebygges Medarbejdere, der arbejder i borgerens hjem, skal ikke udsættes for trusler og vold.

Læs mere

Kriseberedskab. Kollegial førstehjælp. Professionel krisehjælp. Rekvirering af professionel krisehjælp. Psykiske krisereaktioner

Kriseberedskab. Kollegial førstehjælp. Professionel krisehjælp. Rekvirering af professionel krisehjælp. Psykiske krisereaktioner Kriseberedskab Kollegial førstehjælp Professionel krisehjælp Rekvirering af professionel krisehjælp Psykiske krisereaktioner Kollegial førstehjælp Din hjælp til en kriseramt kollega i krisens første timer

Læs mere

Politik om vold, trusler og chikane

Politik om vold, trusler og chikane Politik om vold, trusler og chikane Lions Park Søllerød skal være en sikker arbejdsplads! Vold, trusler om vold og chikane mod de ansatte tolereres ikke! Det betyder: At trusler mod den enkelte ses som

Læs mere

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE HJALLERUP BØRNEHAVE retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE INDHOLD Definition af vold, mobning og sexchikane side 2 Hensigtserklæring.... side 2 Vi vil forebygge vold og mobning,

Læs mere

Forord. s. 2. Voldspolitik i fokus s. 4 Voldspolitik i Holbæk Kommune

Forord. s. 2. Voldspolitik i fokus s. 4 Voldspolitik i Holbæk Kommune Indhold Forord. s. 2 Voldspolitik i fokus s. 4 Voldspolitik i Holbæk Kommune Voldspolitikken i Center for Mental Sundhed. s. 5 Hvad er vold og trusler? Hvorfor skal vi have en voldspolitik hvad vil vi

Læs mere

Voldspolitik. Politik om forebyggelse af krænkende handlinger

Voldspolitik. Politik om forebyggelse af krænkende handlinger Voldspolitik Politik om forebyggelse af krænkende handlinger Forebyggelse af krænkende handlinger Krænkende handlinger i enhver form mod kommunens medarbejdere tolereres ikke. Det gælder, uanset om der

Læs mere

Personalepolitik om forebyggelse af vold og trusler

Personalepolitik om forebyggelse af vold og trusler Personalepolitik om forebyggelse af vold og trusler Kriminalforsorgen i Grønland marts 2013 Indhold 1. Indledning... 3 2. Typer af vold... 3 3. Definition af vold... 3 4. Forekomst... 4 5. Hvem har ansvaret?...

Læs mere

Vold, mobning og chikane

Vold, mobning og chikane Vold, mobning og chikane Retningslinjer om vold, mobning og chikane Baggrund for retningslinjerne Det er en skal-opgave for Hovedudvalget og de lokale MED-udvalg at udarbejde retningslinjer mod vold, mobning

Læs mere

Handleplan. For medarbejder i forbindelse med. vold, mobning og chikane

Handleplan. For medarbejder i forbindelse med. vold, mobning og chikane Handleplan For medarbejder i forbindelse med vold, mobning og chikane 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Definition på vold... 3 Ved vold forstår vi i SdU... 3 Handleplan for håndtering af vold... 4 Definition på mobning

Læs mere

Voldspolitik Personalepolitiske retningslinier ved vold og trusler Ortopædkirurgisk Afdeling O

Voldspolitik Personalepolitiske retningslinier ved vold og trusler Ortopædkirurgisk Afdeling O Odense Universitetshospital Voldspolitik Personalepolitiske retningslinier ved vold og trusler Ortopædkirurgisk Afdeling O Ortopædkirurgisk afdeling O s retningslinier for Voldspolitik - med tillæg til

Læs mere

Nærum Skoles overordnede samværsregler

Nærum Skoles overordnede samværsregler Handleplan for elever, der overtræder skolens, forstyrrer undervisningen, udviser voldelig eller aggressiv adfærd over for andre elever eller skolens ansatte. På Nærum Skole ønsker vi, at både elever,

Læs mere

Langeskov SKOLE 5550 LANGESKOV

Langeskov SKOLE 5550 LANGESKOV Langeskov SKOLE 5550 LANGESKOV Principper/retningslinier vedrørende skolens forholdsregler i forbindelse med fysiske/psykiske overgreb/trusler om overgreb mod elever og medarbejdere på Langeskov Skole

Læs mere

Førstehjælps- og Omsorgsplan. Marts 2011 1

Førstehjælps- og Omsorgsplan. Marts 2011 1 Marts 2011 1 Indholdsfortegnelse 1. Hvem gælder planen for side 3 2. Førstehjælpskurser. side 4 3. Førstehjælpskasser. side 4 4. Handleplan ved ulykker side 4 5. Fysisk eller psykisk belastende hændelser

Læs mere

Politik. for. forebyggelse af fysisk og psykisk vold i rehabiliteringen

Politik. for. forebyggelse af fysisk og psykisk vold i rehabiliteringen Regionshospitalet Hammel Neurocenter Politik for forebyggelse af fysisk og psykisk vold i rehabiliteringen 2. reviderede udgave Februar 2009. Personaleperspektiv Indhold FORMÅL... 3 BAGGRUND... 4 DEFINITION...

Læs mere

Politik for håndtering af fysisk og psykisk vold frederikshavn kommune. Politik for håndtering af fysisk og psykisk vold

Politik for håndtering af fysisk og psykisk vold frederikshavn kommune. Politik for håndtering af fysisk og psykisk vold Politik for håndtering af fysisk og psykisk vold Forord I Frederikshavn Kommune vil vi have sunde og attraktive arbejdspladser, hvor psykisk og fysisk trivsel, sundhed og sikkerhed er i højsædet. Det skal

Læs mere

Definition på voldsudøvelse:

Definition på voldsudøvelse: VOLDS-og BEREDSSKABSPLAN. Indhold: Begrebs afklaring/definition Forståelsesramme Målsætning Overordnet Handleplan Om magtanvendelse Beredskabsplan Når vold er en kendsgerning Beredskabsplan. Når du har

Læs mere

Voldspolitik. Indledning

Voldspolitik. Indledning Voldspolitik Voldspolitik Sådan håndterer vi vold, trusler om vold og voldsomme hændelser Indledning Silkeborg Kommune ønsker med denne politik at gøre det klart, at vi i Silkeborg Kommune ikke under nogen

Læs mere

FØVLING SKOLE. SORGPLAN ved ulykker eller dødsfald. ***************************** Om sorgplan ved ulykker eller dødsfald.

FØVLING SKOLE. SORGPLAN ved ulykker eller dødsfald. ***************************** Om sorgplan ved ulykker eller dødsfald. FØVLING SKOLE SORGPLAN ved ulykker eller dødsfald. ***************************** Om sorgplan ved ulykker eller dødsfald. Denne handleplan er tænkt som en vejledning for Føvling Skoles personale, hvis en

Læs mere

Voldspolitik og Konfliktberedskab

Voldspolitik og Konfliktberedskab Voldspolitik og Konfliktberedskab Følgende beskrivelse af voldspolitikken og konfliktberedskabet ved Godthåbskolen indeholder, strategier, metoder og procedurer vedr. forebyggelse, håndtering og opfølgning

Læs mere

Vejledning om håndtering af konflikter der kan medføre trusler og vold

Vejledning om håndtering af konflikter der kan medføre trusler og vold Vejledning om håndtering af konflikter der kan medføre trusler og vold INDHOLD Indledning...3 Forebyggende foranstaltninger...4 Low arousal konflikt uden konfrontation...5 Håndtering af aggressive personer...6

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Beredskabsplan, instruks og forebyggelse

Beredskabsplan, instruks og forebyggelse Beredskabsplan, instruks og forebyggelse Vold Målsætning Hyblerne skal sikre tryghed og trivsel i personalegruppen. Hyblerne skal forebygge og mindske vold og trusler på arbejdspladsen. Hyblerne skal sikre

Læs mere

Magtanvendelse retningslinjer for personalets brug af fysisk magt Indhold

Magtanvendelse retningslinjer for personalets brug af fysisk magt Indhold 1 Magtanvendelse retningslinjer for personalets brug af fysisk magt Indhold 1. Hvorfor retningslinjer om magtanvendelse?...3 2. Det grundlæggende...3 3. Hvad må du?...4 3.1 Den korte version...4 3.2 Den

Læs mere

Omsorgsplan for. Gentofte Dagpleje 2014.

Omsorgsplan for. Gentofte Dagpleje 2014. Omsorgsplan for Gentofte Dagpleje 2014. 1 Omsorgsplan for Gentofte Dagpleje. Indhold: Side 2 Hvorfor en omsorgsplan? Side 3 Om at miste Side 3 Skilsmisse Side 4 Ulykker på tur med dagplejen Medbring altid

Læs mere

Checklisten indeholder spørgsmål om følgende emner:

Checklisten indeholder spørgsmål om følgende emner: 29 BILAG C CHECKLISTE Checkskema handlingsplan Checklisten indeholder en række spørgsmål, som tilsammen dækker en væsentlig del af det psykiske arbejdsmiljø. Spørgsmålene er tænkt som et oplæg til virksomhedens

Læs mere

VEJLEDNING TIL INDBERETNING AF FYSISK MAGTANVENDELSE

VEJLEDNING TIL INDBERETNING AF FYSISK MAGTANVENDELSE VEJLEDNING TIL INDBERETNING AF FYSISK MAGTANVENDELSE FORORD Skoleafdelingen har vedtaget fælles retningslinjer for, hvad ledere og medarbejdere i skoler, SFOer, fritidshjem og klubber skal gøre, hvis

Læs mere

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Beredskab og Handlevejledning Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Forord Dette beredskab retter sig mod alle medarbejdere og ledere

Læs mere

ISHØJ KOMMUNE, Ishøj Store Torv 20, 2635 Ishøj

ISHØJ KOMMUNE, Ishøj Store Torv 20, 2635 Ishøj Bilag 1: vold og krænkelse af personlige fysiske grænser Virksomhed ISHØJ KOMMUNE, Ishøj Store Torv 20, 2635 Ishøj Beskrivelse af de faktiske forhold Virksomheden Plejehjemmet Torsbo består af to plejeafdelinger,

Læs mere

Darum skoles omsorgsplan. April 2013.

Darum skoles omsorgsplan. April 2013. Forord: Denne omsorgsplan er tænkt som en vejledning for skolens personale, hvis en ulykke, alvorlig sygdom eller et dødsfald skulle finde sted blandt skolens elever, personale eller pårørende til disse.

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

Trusler og vold mod kommunalpolitikere - en vejledning

Trusler og vold mod kommunalpolitikere - en vejledning - en vejledning Marts 2006 Trusler og vold mod kommunalpolitikere - en vejledning Indholdsfortegnelse Forord... 3 Trusler og vold mod kommunalpolitikere i Danmark... 4 Hvordan skal du forholde dig før,

Læs mere

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER VI SKAL HJÆLPE DEM, SÅ GODT VI KAN. DE ER BEBOERE LIGESOM ALLE ANDRE. CARSTEN, varmemester 2 NÅR EN BEBOER

Læs mere

Studie- og ordensregler

Studie- og ordensregler Studie- og ordensregler for HHX og HTX på Erhvervsgymnasiet Grindsted Udarbejdet august 2014 på baggrund af BEK nr. 1222 af 4.12.2006 Bekendtgørelse om studie- og ordensregler i de gymnasiale uddannelser

Læs mere

Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer

Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer Skolens leder har det direkte personaleansvar over for alle skolens ansatte. Skolebestyrelsen kan som udgangspunkt ikke blande sig, men har

Læs mere

bliv køreklar igen efter en voldsom oplevelse Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

bliv køreklar igen efter en voldsom oplevelse Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros bliv køreklar igen efter en voldsom oplevelse Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Bliv køreklar igen - efter en voldsom oplevelse/hændelse Indhold Indledning.... 1 Hvad er en voldsom oplevelse/hændelse?...

Læs mere

v. Organisationspsykolog Tine Ravn Holmegaard

v. Organisationspsykolog Tine Ravn Holmegaard BLIV BEDRE RUSTET TIL AT YDE PSYKISK FØRSTEHJÆLP Onsdag d. 13/11 2013 kl. 14:00 15:30 v. Organisationspsykolog Tine Ravn Holmegaard 70 10 86 00 / 24 28 91 51 FORMÅL Give handlemuligheder og større sikkerhed

Læs mere

Viby Gymnasium og HF

Viby Gymnasium og HF Viby Gymnasium og HF Viby Gymnasium og HF Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser blandt elever og medarbejdere Til Ledelsen 2007 1 Indholdsfortegnelse: Ved en elevs

Læs mere

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 4 Begrebet vold... 5 Psykisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fysisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Læs mere

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail Stress, vold og trusler: En giftig cocktail v. Kasper Kock Pædagogisk vejleder/ afdelingsleder & Michael Harboe Specialpædagogisk konsulent/ projektleder Begge Atlass & Studio III instruktører Emner Præsentation

Læs mere

Social færdigheds test.

Social færdigheds test. Social færdigheds test. Spørgeskemaet består af en række spørgsmål som du kan se nedenfor. Læs dem og besvar dem et af gangen ved at give dig en karakter mellem 0 og 10, hvor 0 = Passer slet ikke 10 =

Læs mere

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden

Læs mere

Konflikthåndtering uden konfrontation

Konflikthåndtering uden konfrontation Konflikthåndtering uden konfrontation - en rogivende tilgang Bo Hejlskov Elvén Autoriseret psykolog Konflikter Konflikter handler tit om løsningers vekselspil - Jeg har ett problem som jeg løser - Min

Læs mere

At arbejde med mennesker kan give sår på krop og sjæl

At arbejde med mennesker kan give sår på krop og sjæl Vold som Udtryksform At arbejde med mennesker kan give sår på krop og sjæl Information til studerende inden for social- og sundhedssektoren www.vold-som-udtryksform.dk Vold er en fælles udfordring 2 Vold

Læs mere

Aktiv ulykkesanalyse

Aktiv ulykkesanalyse Version: 3 Niveau: 3 Dato 25.03.2011 Side 1 af 6 Sådan undersøger vi ulykker og I tilfælde af arbejdsulykker udfyldes skadesanmeldelsen ( se dokument nr. 4.12.1. Sådan anmelder vi arbejdsulykker ). I forbindelse

Læs mere

Vidste du. Fysisk og psykisk vold. Så mange er udsat for vold

Vidste du. Fysisk og psykisk vold. Så mange er udsat for vold Vidste du Fysisk og psykisk vold Arbejdstilsynet skelner mellem fysisk og psykisk vold. Fysisk vold er fx bid, slag, spark, kvælningsforsøg og knivstik. Psykisk vold er fx verbale trusler, krænkelser og

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle af

Læs mere

Forebyggelse af vold, mobning og chikane på arbejdspladsen og i det offentlige rum

Forebyggelse af vold, mobning og chikane på arbejdspladsen og i det offentlige rum Forebyggelse af vold, mobning og chikane på arbejdspladsen og i det offentlige rum Workshop AM 2012 11. november 2014 kl. 12.45-14.00. Stig Ingemann Sørensen og Helle Torsbjerg Niewald, Videncenter for

Læs mere

Konflikthåndteringspolitik på Produktionsskolen i Greve og Høje Taastrup

Konflikthåndteringspolitik på Produktionsskolen i Greve og Høje Taastrup Konflikthåndteringspolitik på Produktionsskolen i Greve og Høje Taastrup Forord Konflikter er en del af livets vilkår. Som udgangspunkt er uenighed og konflikter uundgåeligt, ikke mindst i en skolesammenhæng,

Læs mere

Brande Åcenter KOLLEGIAL OMSORGS-MAPPE

Brande Åcenter KOLLEGIAL OMSORGS-MAPPE Brande Åcenter KOLLEGIAL OMSORGS-MAPPE SAMTALEVEJLEDNING FOR PERSONALE AT TAGE HÅND OM KOLLEGER, DER HAR VÆRET UDSAT FOR GRÆNSEOVERSKRIDENDE OPLEVELSER. BEREDSKABSPLAN - trin for trin DEBRIEFING GUIDE

Læs mere

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 18. marts 2014 Acadre 13/7590 Indledning Denne kvalitetsstandard

Læs mere

360 feedback kompetenceanalyse

360 feedback kompetenceanalyse 360 feedback kompetenceanalyse Ekspert kompetencerapport og interviewguide Janus Mikkelsen Slotmarken 18, 1.th. DK-2970 Hørsholm T + 45 70 20 33 20 I www.summitconsulting.dk E Info@summitconsulting.dk

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer

Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer Indholdsfortegnelse: Hvis mistanken retter sig mod en ansat... 5 Hvis mistanken retter sig mod en forælder/anden

Læs mere

BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING

BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING kolding kommune 2014 OV1_Kvadrat_RØD Kort udgave af BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING til forebyggelse og håndtering af sager med mistanke og viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge 1 Forebyggelse

Læs mere

Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død. Grævlingehulen Klintholm Filuren

Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død. Grævlingehulen Klintholm Filuren Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død Grævlingehulen Klintholm Filuren Introduktion I krise, ulykke og sorg er det godt at have en plan for, hvad vi bør og skal gøre. Følgende handlingsplan

Læs mere

NÅR SITUATIONEN OPSTÅR

NÅR SITUATIONEN OPSTÅR NÅR SITUATIONEN OPSTÅR SIKKERHEDS- VAGTENS LILLE GUIDE TIL HÅNDTERING AF AGGRESSIV ADFÆRD Aggression kan generelt beskrives som et forsøg på at nedgøre, skræmme, true eller skade modparten. Når vi skal

Læs mere

Krise-sorgplan. Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med.

Krise-sorgplan. Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med. Krise-sorgplan Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med. For overskuelighedens skyld har vi lavet denne pjece med hovedpunkterne. Der vil

Læs mere

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart

Læs mere

Værdiregelsæt for Kalbyrisskolen

Værdiregelsæt for Kalbyrisskolen Værdiregelsæt for INDHOLD 1. Skolens profil 2. Skolens værdier 3. De gensidige forventninger 4. Skolens principper 5. Trivsel og antimobbestrategi 6. Ordensreglerne 7. Sanktionerne 8. De praktiske forhold

Læs mere

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at forhindre underbehandling af de demente. Der tages udgangspunkt

Læs mere

Aabenraa Kommunes beredskabsplan vedrørende håndtering af vold og seksuelle overgreb over for børn og unge

Aabenraa Kommunes beredskabsplan vedrørende håndtering af vold og seksuelle overgreb over for børn og unge Aabenraa Kommunes beredskabsplan vedrørende håndtering af vold og seksuelle overgreb over for børn og unge Aabenraa kommunes koordinationsforum vedr. forebyggelse af og håndtering af vold og seksuelle

Læs mere

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab Livsduelige børn trives Hillerødsholmskolen Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik Faglighed og fællesskab Et godt sted at lære - et godt sted at være... Tryghed og trivsel Trivsel er i fokus på

Læs mere

Sorg- og kriseplan. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern

Sorg- og kriseplan. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern Sorg- og kriseplan Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern December 2012 1 Indhold Sammensætning og opgaver for ressourcegruppe:...

Læs mere

SLAGELSE LÆRERKREDS. KREDS 54 MATILDEVEJ 9, 4200 SLAGELSE. TLF. 58 52 82 88. FAX

SLAGELSE LÆRERKREDS. KREDS 54 MATILDEVEJ 9, 4200 SLAGELSE. TLF. 58 52 82 88. FAX SLAGELSE LÆRERKREDS. KREDS 54 MATILDEVEJ 9, 4200 SLAGELSE. TLF. 58 52 82 88. FAX 58 52 01 10. e-mail: 054@dlf.org hjemmeside: www.slagelselærerkreds.dk SiR mappe 2008 Velkommen som sikkerhedsrepræsentant...2

Læs mere

Retningslinjer og handleplan ved VOLD OG TRUSLER MOD ELEVER OG ANSATTE HJERM SKOLE HJERM SFO RETNINGSLINJER & HANDLEPLAN

Retningslinjer og handleplan ved VOLD OG TRUSLER MOD ELEVER OG ANSATTE HJERM SKOLE HJERM SFO RETNINGSLINJER & HANDLEPLAN Retningslinjer og handleplan ved VOLD OG TRUSLER MOD ELEVER OG ANSATTE HJERM SKOLE HJERM SFO RETNINGSLINJER & HANDLEPLAN Retningslinjer for vold og trusler ved Hjerm Skole og Hjerm SFO Målet er At elever

Læs mere

Sorg og Krisehjælp 1

Sorg og Krisehjælp 1 Sorg og Krisehjælp 1 Indhold Vi har i arbejdsgruppen arbejdet ud fra følgende teser:.... 4 Børns opfattelse af døden:.................... 5 Når man oplever en krise, er der typisk 4 faser:........ 6 NB!!!!:...............................

Læs mere

Assertiv kommunikation hos os

Assertiv kommunikation hos os Assertiv kommunikation hos os Formål: Varighed: Deltagere: Formålet med øvelsen er at introducere en virksom tilgang til kommunikation, der kan styrke den enkeltes evne til og mod på at udtrykke følelser,

Læs mere

Dansk Erhverv. Psykologisk krisehjælp. ved vold/røveri

Dansk Erhverv. Psykologisk krisehjælp. ved vold/røveri Dansk Erhverv Aftale med Psykologgruppen af 1984 om Psykologisk krisehjælp ved vold/røveri Ét nummer ét opkald Dan Kontrol 70 22 19 84 (svarer hele døgnet) Dan Kontrol tager imod dit opkald og modtager

Læs mere

FRONTOTEMPORAL DEMENS

FRONTOTEMPORAL DEMENS FRONTOTEMPORAL DEMENS Denne pjece indeholder information om døve og døvblinde borgere med frontotemporal demens (FTD). Den henvender sig til pårørende, nærmeste omsorgsgivere og andre fagfolk. Udarbejdet

Læs mere

OmSorg - handleplan. Indledning. Når en elev mister en forældre/søskende. Når skolen mister en elev. Når skolen mister en ansat.

OmSorg - handleplan. Indledning. Når en elev mister en forældre/søskende. Når skolen mister en elev. Når skolen mister en ansat. OmSorg - handleplan Indledning Når en elev mister en forældre/søskende Når skolen mister en elev Når skolen mister en ansat Ulykker i skolen Alvorlig sygdom hos elev Alvorlig sygdom hos elevs forældre/søskende

Læs mere

Konflikter og konflikttrapper

Konflikter og konflikttrapper Konflikter og konflikttrapper Konflikter er både udgangspunkt for forandring og for problemer i hverdagen. Derfor er det godt at kende lidt til de mekanismer, der kan hjælpe os til at få grundstenene i

Læs mere

Psykologisk krisehjælp og coaching. - vejledning

Psykologisk krisehjælp og coaching. - vejledning Psykologisk krisehjælp og coaching - vejledning Hvis du har trivselsproblemer på din arbejdsplads eller privat, som gør at du ikke kan fungere i dit arbejde, så har vi i Silkeborg Kommune to former for

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen.

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen. Sorg og krise En traumatisk (akut) sorg er altid forbundet med en form for tab. Når en nærstående dør, udsættes man for en akut sorg og krise. Dette er en psykisk reaktion på en udefra kommende begivenhed

Læs mere

Konflikter. - hvordan håndteres konflikter på arbejde i det daglige? V/ Christine Vallentin, erhvervspsykolog, cand.psych.aut. www.crecea.

Konflikter. - hvordan håndteres konflikter på arbejde i det daglige? V/ Christine Vallentin, erhvervspsykolog, cand.psych.aut. www.crecea. Konflikter - hvordan håndteres konflikter på arbejde i det daglige? V/ Christine Vallentin, erhvervspsykolog, cand.psych.aut. Formål Viden om konflikter og mobning Redskaber, hvordan kan vi sætte dette

Læs mere

Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane

Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane Appendix 1 November 2006 Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane Disse retningslinier er udarbejdet i forbindelse med Rotary Danmarks Ungdomsudvekslings politik

Læs mere

Bilag 5: Afgørelse om at forebygge vold og trusler om vold på Handicapcentret for børn, Århus Kommune. Udkast

Bilag 5: Afgørelse om at forebygge vold og trusler om vold på Handicapcentret for børn, Århus Kommune. Udkast Bilag 5: Afgørelse om at forebygge vold og trusler om vold på Handicapcentret for børn, Århus Kommune. Udkast Virksomhed Århus Kommune, Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus C Beskrivelse af de faktiske forhold

Læs mere

EN VÆRKTØJSKASSE OM VOLDSOMME OPLEVELSER CHOKERENDE BEGIVENHEDER. og hvad man kan gøre ved det

EN VÆRKTØJSKASSE OM VOLDSOMME OPLEVELSER CHOKERENDE BEGIVENHEDER. og hvad man kan gøre ved det EN VÆRKTØJSKASSE OM VOLDSOMME OPLEVELSER CHOKERENDE BEGIVENHEDER og hvad man kan gøre ved det Forord Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser vil med denne vejledning støtte virksomheden

Læs mere

Luther Kirkens Udflytterbørnehave - Kollerødvej 72 3540 Lynge tlf.: 4819 2515 udflytteren@mail.dk www.udflytteren.dk

Luther Kirkens Udflytterbørnehave - Kollerødvej 72 3540 Lynge tlf.: 4819 2515 udflytteren@mail.dk www.udflytteren.dk Sorg og kriseplan Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvorfor en sorg- og kriseplan... 3 Hvad er sorg og krise... 3 Sorg... 3 Krise... 4 Hvordan tackler vi sorg og krise i forhold til dødsfald i barnets

Læs mere

Sorgpolitik på Østerbro Lilleskole.

Sorgpolitik på Østerbro Lilleskole. Sorgpolitik på Østerbro Lilleskole. Østerbro Lilleskoles sorgpolitik og plan er blevet til på baggrund af skolens værdier og holdninger. Vores sorgpolitik tager altid udgangspunkt i en individuel vurdering,

Læs mere

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik Trivselspolitik Indledning Randers Social- og Sundhedsskole arbejder målrettet mod at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø for alle medarbejdere. Udgangspunktet herfor er skolens værdier om rummelighed,

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Spil ikke helt. til medarbejdere om røveri i butikker

Spil ikke helt. til medarbejdere om røveri i butikker Spil ikke helt til medarbejdere om røveri i butikker 2 Røveri Det er vigtigt, at du ved, hvordan du passer på dig selv og dine kolleger, hvis der sker et røveri. Når du er forberedt på, at du kan komme

Læs mere

HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015

HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 1 HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 Som en del af Trivselsundersøgelsen 2015 i Helsingør Kommune inviteres du hermed til at besvare et spørgeskema om din trivsel. Vi håber, at du vil give din

Læs mere

SORG - HANDLEPLAN. Det er ikke muligt eller ønskeligt at opliste alle de forskellige situationer, der kan opstå, for to tilfælde er ikke ens.

SORG - HANDLEPLAN. Det er ikke muligt eller ønskeligt at opliste alle de forskellige situationer, der kan opstå, for to tilfælde er ikke ens. SORG - HANDLEPLAN Forord: En omsorgsplan er et praktisk værktøj, man kan gribe til, i tilfælde af alvorlige ulykker og dødsfald blandt børn, forældre og ansatte. Hensigten er at hjælpe den eller de ansatte

Læs mere

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE ER REGLER KEDELIGE? NEJ! men de kan være svære at læse! Hvis du har interesse for samfundet, og indretningen

Læs mere