Sikkerhedsmappe for ansatte ved Langagerskolen
|
|
- Sofia Knudsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sikkerhedsmappe for ansatte ved Langagerskolen Redigeret maj 13 Århus Kommune
2 Formål med Sikkerhedsmappen... 3 Low arousal tilgang... 5 Fastholdelse... 8 Signaler og reaktioner hos medarbejderen ved konflikter... 9 Kriseforløb Alarm-instruktioner -hurtig hjælp er dobbelt hjælp Vejledning i udarbejdelse af pædagogiske strategier ved problemskabende adfærd hos eleverne 14 Anmeldelser BILAG 1 (Elevoplysninger) BILAG 2 (Personlige oplysninger om medarbejderen) BILAG 3 (Vejledning i Elektronisk indberetning af trusler om vold og krænkelser) BILAG 4 (Vejledning i journalnotat) BILAG 5 (Bekendtgørelse om foranstaltninger til fremme af god orden i Folkeskolen)
3 Formål med Sikkerhedsmappen Sikkerhedsmappe Langagerskolen Med udgangspunkt i Bekendtgørelse om foranstaltninger til fremme af god ro og orden og Århus Kommunes Voldspolitik for Børn og Unge har Langagerskolen følgende formål for arbejdet med sikkerheden på arbejdspladsen. Sikkerhedsmappen er udarbejdet af Langagerskolens LMU. Den giver et fælles udgangspunkt for, hvordan der skabes det bedst mulige arbejdsmiljø på skolen. Det er et fælles ansvar: At få skabt en kultur, hvor vi er hinandens psykiske arbejdsmiljø og passer på hinanden At forebygge og undgå, at der sker overgreb i forhold til den enkelte medarbejder At den enkelte medarbejder har et ansvar for at passe på sig selv At tilbyde hjælp til en kollega/medarbejder, der har været udsat for vold eller trusler om vold Ledelsen har ansvaret for, at de rigtige rammer er til stede, så der kan skabes et godt arbejdsmiljø At der er åbenhed om sikkerheden på arbejdspladsen. At der sker korrekt registrering af, hvad der sker på Langagerskolen. Så husk, tag arbejdsmiljøet alvorligt, det handler om dig og dine kolleger Eleverne på Langagerskolen har særlige vanskeligheder med kommunikation. Arbejdet kan være meget vanskeligt, og vi kan blive udsat for konflikter og sammenstød, idet elevernes forudsætninger gør det vanskeligt for dem at forstå andre mennesker og se deres egen adfærd i sammenhængen. De kan derfor komme til at benytte sig af en uhensigtsmæssig reaktionsform f. eks fysisk eller psykisk vold. Fysisk og psykisk vold er en uønsket adfærd og skal undgås. Vold er en uhensigtsmæssig reaktionsform og har altid en underliggende årsag, som kan være svær at se i situationen. For at arbejde på at få fælles forståelse af og kendskab til strategier til imødegåelse af vold, psykisk vold og trusler om vold tager Langagerskolens arbejde med konflikthåndtering udgangspunkt i Studio III metoden. Studio III er en konfliktnedtrappende metode, der fokuserer på at stoppe konflikterne inden de udvikler sig til en fysisk konflikt, dette med fokus på low-arousal. De fysiske konflikter kan dog ikke altid undgås, og der gives derfor også teknikker og fysiske færdigheder til at håndtere fysiske konflikter på den mest nænsomme måde. Alle medarbejdere er på kursus i metoden, og der følges op på det i det daglige sikkerhedsarbejde. Arbejdet med og revision af Sikkerhedsmappen er en løbende og vedvarende proces på Langagerskolen. Sikkerhedsmappen revideres løbende. Når der kommer nye medarbejdere skal samtalepartnerlisten (side 17) udarbejdes. For lærere og pædagoger sker dette i samarbejde med den enkeltes mentor og for øvrige medarbejdere i samarbejde med den lokale sikkerhedsgruppe. Når der kommer nye elever skal elevbeskrivelsen (side 16) udarbejdes, den primære kontaktperson har ansvaret for, at dette sker. Den lokale sikkerhedsgruppe har ansvar for denne proces. Sikkerhedsorganisationen har ansvar for, at Sikkerhedsmappen lever op til de arbejdsmiljøog sikkerhedsmæssige bestemmelser, der til enhver tid er gældende for 3
4 Langagerskolen. Den lokale sikkerhedsgruppe er forpligtet på, at sikkerhedsmappen behandles/evalueres på afdelingsmøder 2 gange årligt. Hvornår har en medarbejder været udsat for fysisk/psykisk vold? Alle situationer, hvor en medarbejder i den pædagogiske konfrontation når til eller kommer ud over sine egne grænser for fysisk eller følelsesmæssig formåen. Hvis en medarbejder føler sig truet fysisk eller psykisk. Hvis en medarbejder lider fysisk overlast i form af overgreb, slag, spark, spyt, bid, kasten med ting m.m. Hvis en medarbejder lider psykisk overlast i form af at få fuck-fingeren, verbal tilsmudsning, at en elev ignorerer en medarbejder, racistiske udtryk overfor en medarbejder, trusler på ens liv og lemmer m.m. Hvis en medarbejder har eller får psykiske reaktioner på grund af længerevarende risiko for vold og trusler. Trusler kan udtrykkes verbalt, i kropssprog eller skriftligt Det betragtes som vold, uanset om udøveren er bevidst om handlingens karakter og konsekvenser eller ej. 4
5 Low arousal tilgang Sikkerhedsmappe Langagerskolen Mennesker, der udviser problemskabende adfærd, kan være ekstremt anspændte det meste af tiden, derfor bør vores adfærd og de fysiske omgivelser forebygge, at personen bliver mere anspændt. Kommunikation som en helhed kan opdeles i verbal og nonverbal kommunikation. Den nonverbale fylder langt mere end den verbale, det er derfor vigtigt at være opmærksom på, hvilke nonverbale signaler, man sender. I lyset af dette, er det vigtigt, at teamet i samarbejde med nærmeste leder og PPT bl.a. overvejer følgende: Den fysiske indretning af lokalerne Hvem sidder de enkelte elever sammen med Hvordan kan vi successikre samtidig med, at vi udfordrer eleverne? Hvordan skaber vi mest mulig forudsigelighed for eleverne? Hvordan kommunikerer vi med den enkelte elev (verbalt / nonverbalt) Hvordan henvender vi os til den enkelte elev (fysisk og kommunikativt) Hvordan henvender den enkelte elev sig til os? Hvordan og om hvad informerer vi vedr. den enkelte elev på alle niveauer (i teamet, til afdelingsleder, til forældre, til institution ). Når vi løbende forholder os til den enkelte elevs trivsel, får vi flere handlemuligheder, og dermed har vi større chance for at undgå problemskabende adfærd. Problemskabende adfærd er svær at forstå, og der er ofte bagvedliggende årsager; nogle eksempler kan være: At være ude af stand til at kommunikere et behov At være forvirret Smerter Forandringer vedr. medicin Inaktivitet/meningsløshed Ønske om opmærksomhed Ændringer i rutiner Sansemæssige påvirkninger Vrangforestillinger Optræk til problemskabende adfærd: Vær bevidst om hvordan du agerer i konflikten: Hæld ikke benzin på bålet: Enhver person, der er truende eller aggressiv, kan virke meget skræmmende. Ofte er vores egen respons på aggressiv adfærd med til at gøre det værre, indtil der sker noget ekstremt. Det er meget svært at tale fornuft til og med et menneske, der ikke kan tale fornuft. Når en person er meget vred, kan alt det man siger, og alt det man ikke siger, have en effekt på den situation, man prøver at håndtere. Du skal altid prøve at undgå en ultimativ situation og lad være med at stille et ultimatum over for eleven, f. eks hvis ikke du går nu, så. Giv indtryk af at være rolig: 5
6 Det er rigtig svært at være rolig i en anspændt situation, men hvis man kan give indtryk af at være rolig, kan det have en afsmittende effekt og føre til, at eleven bliver mindre konfronterende. Det kræver en del øvelse, men i denne sammenhæng er det en god ide at være opmærksom på sit kropssprog; Træk vejret roligt og undgå at spænde musklerne og for eksempel lægge armene over kors eller knytte hænderne. Personligt rum: Prøv at holde afstand mellem dig selv og eleven. Der bør ikke være mindre end en meter mellem dig selv og eleven. Med cirka en meters afstand kan du kommunikere med eleven uden at invadere dennes personlige rum. Hvis du skal trække dig baglæns for at opnå denne afstand, skal du gøre det langsomt og roligt. Det kan virke truende at gå hen mod en person. Øjenkontakt: At fastholde øjenkontakt kan virke meget provokerende for en del af vores elever. Undgå at stirre på eleven, men prøv at få øjenkontakt en gang i mellem. Hvis det er svært, så prøv at fokuser på et andet sted på elevens ansigt, for eksempel på panden. Berøring: Vores elever har ofte sansemæssige forstyrrelser, så berøring kan opfattes som yderst ubehageligt i modsætning til de fleste andre sammenhænge, hvor berøring opfattes som tegn på varme og venlighed. Uanset om du kender eleven eller ej, så lad være med at røre ham/hende i den konfliktoptrappende fase. Når det ser ud som om, eleven er ved at falde til ro, kan det være passende at berøre eleven, men vær opmærksom på, at eleven kan misforstå berøringen. Støj: Når en person er stresset og ophidset, kan lydene omkring ham/hende gøre situationen værre. Tænk på miljøet omkring personen og sluk eller skru ned for radio og TV. Lyt: Lyt til hvad personen prøver at sige, da han/hun ofte prøver at fortælle dig et eller andet. Det kan være, at problemet er meget enkelt, og at det kan løses ved at tale om det. Det kan være en god idé at sætte sig ned sammen med personen. Men husk at tænke på kropssprog og personligt rum, så lad være med at sidde for tæt på personen og læn dig ikke hen over ham/hende. Sid eller knæl på sikker afstand. Kommunikation: Det er til hver en tid meget vigtigt at være opmærksom på, hvordan vi kommunikerer. Det er vigtigt at være opmærksom på den enkelte elevs individuelle kommunikationsform; skal kommunikationen være verbal eller visuel (skrevet, tegnet eller i billedform). Verbal kommunikation: Tænk på din stemmeføring. Tal langsomt, roligt og neutralt. Brug korte og entydige sætninger, lange forklaringer og sætninger kan skabe forvirring. Nonverbal kommunikation: 6
7 Tænk meget over kropssprog og de signaler, du sender; vær opmærksom på at være ikke konfronterende i din fremtoning; f. eks. knyttede hænder, armene over kors eller i siden. Det er ligeledes vigtigt, at du er opmærksom på, hvor i rummet du placerer dig; undgå at komme for tæt på og undgå at få dig selv trængt op i en krog. Sørg for, at du har mulighed for at komme væk eller kalde på hjælp. Undgå give indtryk af f. eks at være distraheret, forvirret, irriteret eller vred, prøv i stedet at give indtryk af, at du har styr på situationen ved at agere stille og roligt. Afledning: Muligheden for at aflede eleven opstår ofte. Prøv at skifte emne (undgå at gøre det alt for tydeligt) og tal om emner, eleven er glad for at tale om. Vær opmærksom på kun at love hvad du rent faktisk kan holde. Lad f. eks. være med at love eleven en gåtur senere, hvis det ikke kan lade sig gøre. Brug bevægelse til at få eleven til at falde til ro: Ved at få eleven til at bevæge sig får vedkommende afløb for energi og bliver afledt, samtidig kan bevægelsen flytte fokus, og slag, spark mv. fra eleven kan derved undgås. Fjern andre personer: For at undgå at situationen eskalerer, er det en god idé at få andre elever væk, så der bliver mere ro for både den elev, der er i konflikt og for de andre. Det er nemmere at få andre til at gå end at prøve at få eleven, der er i konflikt til at gå et andet sted hen. Elevens reaktioner/signaler kan være: Foruden de verbale signaler er det i mange tilfælde de kropslige signaler, vi kan registrere og handle på. Signalerne er individuelle fra elev til elev; signalerne noteres under de Pædagogiske strategier for de enkelte elever. Eksempelvis: Øget uro. Anspændthed. Ændret kropsholdning. Ændret stemmeføring. Ændret ansigtsudtryk. Følgende vurderes: Er eleven til fare for sig selv eller andre? Har eleven våben eller genstande, som skal tages fra vedkommende? Kan eleven skærmes i et rum, så det ikke går ud over andre? Skal der tilkaldes flere kolleger? Skal eleven fastholdes? -i givet fald af hvem? Skal en fra ledelsen tilkaldes? Hvem tager sig af den elev, som har været indblandet i konflikten? Hvem skærmer og tager sig af de andre elever under og efter konflikten? 7
8 Fastholdelse Sikkerhedsmappe Langagerskolen Der er en række procedurer, der skal tages højde for ved en fastholdelse: Det er vigtigt at tage højde for de involverede personers ve og vel Fastholdelse er altid sidste udvej og kan ikke bruges som den foretrukne pædagogisk metode. Sidste udvej betyder, at du har prøvet alt for at gøre situationen sikker, og at der nu er fare for, at der kan ske alvorlig skade på eleven eller andre Det er vigtigt at være opmærksom på den magt, du får overfor eleven ved fysisk indgriben Du må aldrig bruge smerte som en måde at få kontrol på Vær opmærksom på, at der foregår mindst muligt indgreb overfor eleven Hav så vidt det er muligt en erfaren kollega med i en fastholdelse: Dette betyder, at det kan være nødvendigt at lade en ny kollega hente hjælp i et andet team. Hvem er ansvarlig? I en fysisk konfliktsituation og ved fastholdelse af en elev er det vigtigt, at personalet optræder samlet og under én kollegas ansvar. Det vil sige, at det er én person, der tager beslutning om, hvad der skal ske. Det kan være, at konflikten skal overtages af en anden kollega, og her er det overtageren, der tager beslutningerne. Som hovedregel er der en kollega, der har den eventuelt verbale kontakt til eleven under konflikten. Vedkommende giver instruktioner såsom Fremad, Tilbage, Rundt til mig, Rundt til dig og Giv slip (jf Studio III teknik). Hvad skal jeg gøre, hvis jeg bliver bedt om at hjælpe? Som udgangspunkt er du der for at assistere din kollega. Det er vigtigt, du er opmærksom på din kollega og på, hvor konflikten er henne i forløbet, så du kan assistere på den mest hensigtsmæssige måde. At give slip: Hvis du føler, at du er ved at miste det fysiske greb, kan du sige Slip. Hvis du slipper uden at advare din kollega, er der risiko for, at din kollega er uforberedt og bliver skadet. Når du giver slip, så sørg for at eleven har så meget plads som muligt. Eksempler på hvornår der gives slip: Er eleven, der har udadreagerende adfærd til fare for sig selv og/eller andre? Hvis nej; giv slip Er der fare for, at nogen kommer til skade hvis du giver slip? Hvis nej; giv slip Det er en god idé at gøre eleven opmærksom på, at der gives slip. 8
9 Signaler og reaktioner hos medarbejderen ved konflikter Medarbejderens signaler før og under en konflikt kan være: Følelse af uro og anspændthed Nakkehårene rejser sig En knugende fornemmelse i maven Utryghed Det er vigtigt, at du også er opmærksom på sine egne signaler. Hvis du føler dig utryg, så hent en kollega, som kan hjælpe dig eller overtage konflikten. Når fysisk / psykisk vold finder sted: Det primære er, at volden stoppes omgående Hvis du er blevet udsat for fysisk / psykisk vold, skal du forsøge at trække dig fra konflikten omgående og sørge for, at der tilkaldes andre kolleger. Hvis dette ikke er muligt, træder en kollega til og overtager ansvaret for konflikten, mens du er den assisterende. Aftal altid følgende: Hvem tager sig af den voldsramte kollega? Hvad skal kollegerne gøre? Reaktioner hos den voldsramte efter en konflikt: Det er ikke muligt at forudse reaktionernes art og omfang i forhold til størrelsen og arten af den specifikke voldsudøvelse. Hvert menneske vil reagere helt individuelt, og selv den mest erfarne og velforberedte kan pludselig opleve stærke og uventede følelser. Måske er 10. gang med fysisk / psykisk vold netop én gang for meget. Derfor er det uforudsigeligt, hvordan den enkelte reagerer ved at blive udsat for fysisk / psykisk vold eller at være vidne til vold. Nogle mennesker har voldsomme reaktioner, mens andre umiddelbart kan virke helt upåvirkede. Hos andre viser reaktionen sig først efter nogen tid. Nogle, der ellers plejer at reagere roligt på voldsomme begivenheder, oplever pludselig, at en mindre hændelse kan slå benene væk under dem. Nogle viser deres reaktion, mens de er på arbejde, mens andre først oplever stærke reaktioner, når de er kommet hjem. Med ovennævnte forhold in mente er det svært at tale om et normalt reaktionsmønster. Men det er ikke ualmindeligt, at der forekommer følgende symptomer: Angst, skyld, tristhed, vrede, stærke følelsessvingninger, forsøg på at tage sig sammen og være stærk. Gråd, smerte, uro, forvirret tænkning og adfærd, ændret tidsfornemmelse, koncentrationsbesvær, svækket vurderings- og beslutningsevne. De modsatte reaktioner kan dog også forekomme: Ro, fattethed, tavshed, tilsyneladende upåvirkethed etc. Hændelsen og reaktionen skal under alle omstændigheder tages alvorligt og må ikke negligeres. 9
10 Det er afgørende nødvendigt med opbakning og støtte til den voldsramte fra ledelse og kolleger. Kollegial støtte: En kollega kan godt yde omsorg og psykisk førstehjælp til en, der har været involveret i en konflikt. Vi tilstræber, at vi øver os i dette én gang årligt på et teammøde eller lignende. Det, du i første omgang kan gøre for din kollega uanset om der er tale om stærke reaktioner eller ej: Den voldsramte har behov for beskyttelse og skal ikke overvældes af mange menneskers tilstedeværelse og disses mange spørgsmål og eventuelle kommentarer. Det er vigtigt, at samtalepartnerlisten virker, så vedkommende får lejlighed til at tale med én fra listen. Samtalepartner og kollegers opgave: Det kan være svært at tale med en kollega, der har været involveret i en konflikt. Bring den voldsramte til et sikkert og roligt sted hen. Tilbyd noget at drikke. Stil åbne spørgsmål, f.eks. hvordan har du det? Lyt til oplevelsen Anerkend den voldsramtes oplevelse Underkend aldrig volden/konflikten eller reaktionerne (heller ikke hvis den voldsramte selv bagatelliserer hændelsen eller følger heraf). Du skal ikke komme med bebrejdelser. Du skal ikke antyde, at tingene kunne være gjort bedre. Du skal ikke styre samtalen. Du skal ikke tale om sig selv eller fortælle om egne oplevelser. En medarbejder, som har været involveret i en voldsepisode eller konflikt, skal ikke tage stilling til det videre forløb. Det forholder kollegerne/teamet/afdelingslederen sig til. Det vil sige, at teamet skal: Sørge for at en fra ledelsen underrettes om hændelsen. Sørg for, at den voldsramte ikke på noget tidspunkt er alene, mens vedkommende er på arbejde. Vurdere om den voldsramte skal have kontakt med en læge eller skadestue. Vurdere om der er brug for vikar eller anden hjælp til teamet. Kontakte nærmeste pårørende, hvis det er nødvendigt Undersøg om der er praktiske spørgsmål om hjemtransport, børnepasning eller lignende. Sørge for at den voldsramte ikke er alene, når vedkommende kommer hjem. Vurdere hvornår og hvem der skal lave et indberetningsskema og eventuelt et journalnotat og en arbejdsskadesanmeldelse Det vil sige, at samtalepartneren skal: Tale med den voldsramte Det vil sige, at en fra ledelsen sammen med den voldsramte skal vurdere: Om vedkommende skal hjem med det samme. Hvornår og hvem af kollegerne, der skal kontakte medarbejderen hjemme. Hvornår og hvordan en konfrontation med den implicerede elev skal foregå. 10
11 Sikkerhedsmappe Langagerskolen Om der er brug for krisepsykolog eller anden assistance til medarbejderen. Desuden er det afdelingslederen, der skal sørge for, at episoden bliver anmeldt til de rette instanser. Ved en politianmeldelse henvises til afsnittet Anmeldelser. Til eftertanke: Omsorg fra kolleger, familie og venner er den bedste hjælp i det første døgn efter hændelsen. Den kollegiale hjælp i situationen og opfølgning dagen efter er primært. Det er generelt bedst at komme på arbejde snarest muligt og tale med andre om hændelsen, det kan være med til at forebygge langtidsvirkninger. Kontakt med gode kolleger er bedre end en passiv sygemelding. 11
12 Kriseforløb Sikkerhedsmappe Langagerskolen At være udsat for vold eller at være involveret i konflikt, hvad enten den er psykisk eller fysisk, har indflydelse på ens selvopfattelse og ens selvtillid. Det kan medføre forandringer i relationer til andre mennesker. En krise udløses af en farlig eller vanskelig situation, det kan betyde et afgørende vendepunkt i ens liv. At være udsat for vold betyder nødvendigvis ikke, at personen kommer i krise, men det er vigtigt at være opmærksom på, hvad der kendetegner en egentlig krise. Krise: Der er stærke følelser, måske følelsesmæssigt kaos. Den sædvanlige beslutningsevne er ikke tilstede. Personens normale løsnings- og handlemuligheder slår ikke til overfor problemet. En krise er pr. definition en midlertidig tilstand, altså noget, der forandrer sig. Den består som regel af fire faser med store individuelle variationer: 1. Chok-fasen Varighed: Fra få timer til et par dage. Her skal der almindelig menneskelig omsorg til for den ramte. 2. Reaktionsfasen Varighed: Fra få dage til 5-6 uger. Her skal der tales med den kriseramte, der nu har behov for at se tilbage på begivenheden og stille de samme spørgsmål om og om igen. 3. Bearbejdningsfasen Varighed: Op til flere måneder. Her begynder man at få episoden på plads i tankerne og følelserne. Og blikket og energien kan igen rettes fremad. 4. Nyorienteringsfasen Egentlig er det ikke nogen fase, da det kan vare resten af livet. NU har man forhåbentlig lagt forløbet bag sig, måske endda med et positivt udbytte i form af nye livserfaringer. Samtidig er det vigtigt at understrege, at en krise ikke altid forløber efter bogen, og at en krise ikke er en sygdom, men en normal reaktion. Derfor skal kolleger og ledelse holde øje med, at en krise ikke udvikler sig til noget alvorligt. 12
13 Alarm-instruktioner -hurtig hjælp er dobbelt hjælp Behov for akut hjælp: Det er af stor betydning, at personen i receptionen er klar over vigtigheden af de henvendelser, der kommer, så der kan tilkaldes hjælp hurtigt. Fra fastnet tlf. eller mobiltlf: Du ringer lokal nr. 400 eller og siger, at det er akut og forklarer, hvad sagen drejer sig om. Fortæl hvem du har behov for at komme i kontakt med f. eks dit team eller en fra ledelsen. Faglokaler: Løft telefonrøret, og der er kontakt til receptionen/administrationen. Forklar hvad sagen drejer sig om. Sig om det f.eks. er dit team eller en fra ledelsen, du har behov for at komme i kontakt med. Fortæl hvem du har behov for at komme i kontakt med f. eks dit team eller en fra ledelsen. Telefonen kan ikke bruges til andre opkald. Team med trådløse tlf: Tryk på løft rør, og der er kontakt til receptionen/administrationen Forklar hvad sagen drejer sig om. Sig om det f.eks. er dit team eller en fra ledelsen, du har behov for at komme i kontakt med. Fortæl hvem du har behov for at komme i kontakt med f. eks dit team eller en fra ledelsen. Telefonen kan ikke bruges til andre opkald. Ture Ud-af-huset : Skolens mobiltelefoner er bl.a. til brug ved situationer Ud-af-huset. Telefonen medbringes, så en medarbejder kan få hurtig kontakt til skolen. Medarbejderen ringer til receptionen og siger, det er akut og forklarer, hvad sagen drejer sig om. Fortæl hvem du har behov for at komme i kontakt med f. eks dit team eller en fra ledelsen. Ringer du på direkte nr. eller mobil nr. til en fra ledelsen, kan du ikke være sikker på at få fat i nogen. 13
14 Vejledning i udarbejdelse af pædagogiske strategier ved problemskabende adfærd hos eleverne Følgende kan være til hjælp, når der udarbejdes beskrivelser af strategier til brug for de enkelte elever Der laves en side for eleven, hvor vigtige oplysninger anføres (bilag 1). Hvis det er muligt, inddrag eleven i udarbejdelse af strategierne. Hvis det er muligt, så sørg for at eleven er informeret om, hvilke strategier han/hun kan forvente, der bliver anvendt i konfliktsituation. Beskrivelse indeholder følgende: Strategier til brug i konfliktsituation Hvilke signaler/reaktioner ses hos eleven i konfliktens optrapningsfase Beskrivelse af, hvad der virker positivt for eleven, f. eks afledning, skemajustering Beskrivelse af, hvad der virker negativt for eleven, dvs. hvad personalet ikke skal gøre, sige mv. Kopier af relevante regler, sociale historier, tegneserier. Beskrivelse af den mest sandsynlige reaktion fra elevens side i konfliktsituationen. Kan eleven finde på at spytte, være udadreagerende verbalt eller fysisk overfor personer (hvor) eller ting osv. 14
15 Anmeldelser Sikkerhedsmappe Langagerskolen Arbejdsskade: Langagerskolen er forsikret gennem Århus Kommunes Anmeldelse af enhver arbejdsskade sker via skolen til Arbejdsskadesstyrelsen. Du kan få råd/vejledning angående indberetning af arbejdsskader via din lokale sikkerhedsgruppe eller ledelsen. Enhver arbejdsskade med 1 eller flere dages fravær skal anmeldes som arbejdsskade Politianmeldelse: En fra ledelsen informeres hvis: En elev udviser kriminel/ulovlig adfærd En elev udviser krænkende adfærd overfor personalet En elev udviser voldsom fysisk adfærd overfor personalet Ledelsen vurderer herefter, hvilke initiativer der skal tages Hvis der er tale om adfærd, hvor der overvejes politianmeldelse, inddrages skoleinspektøren i vurderingen af de konkrete tiltag. Skoleinspektøren eller ledelsesansvarlig foretager politianmeldelse, hvis det vurderes nødvendigt. Det bliver således skolen, og ikke medarbejderen, der registreres som anmelder. Er der tale om, at du som privatperson oplever ovennævnte adfærd fra en af eleverne uden for såvel arbejdstid som udenfor Langagerskolens regi, opfordres du til at underrette en fra ledelsen. Føler du dig som privatperson truet eller krænket af en elev - enten i eller udenfor arbejdstiden - kan du anmelde sagen til politiet. Du opfordres til efterfølgende at underrette en fra ledelsen. 15
16 BILAG 1 (Elevoplysninger) Den primære kontaktperson er ansvarlig for udfyldelsen Oplysninger om eleven Fornavn Efternavn Cpr.nr. Gruppe Elevens medicin Får eleven medicin? ja (se medicinoversigten i gruppen) nej Før Strategien før, under og efter konfliktskabende adfærd Under Efter Forældre: Hvem skal kontaktes efter en eventuel konfliktsituation? Tlf. privat: Tlf. arbejde Andre: Evt. kontaktperson: Tlf. nr: 16
17 BILAG 2 (Personlige oplysninger om medarbejderen) Personlige oplysninger om medarbejderen Fornavn Efternavn Cpr. nr. Øvrigt: f. eks allergi, medicin og kroniske lidelser 1. Jeg vil gerne tale med følgende kolleger (prioriteret rækkefølge) I ulykkes- eller nødstilfælde vil jeg gerne, at I kontakter følgende Navn (evt. relation til medarbejderen) Telefon hjem Telefon arbejde Evt. uddybning 17
18 BILAG 3 (Vejledning i Elektronisk indberetning af trusler om vold og krænkelser) Den elektroniske indberetning skal udfyldes ved episoder, hvor en medarbejder er blevet udsat for trusler om vold og krænkelser, f. eks: Fysisk vold fra en elev Psykisk vold fra en elev Trusler om vold fra en elev Psykisk chikane af en elev - også selvom det ikke var så slemt. Se den vedlagte vejledning. Medarbejderen: Udfylder skemaet i papirudgave husk: Skriv tydeligt Skriv objektivt Skriv elevens navn Skriv dit fulde navn og cpr. nr. Skriv dato og tid for hændelsen Aflever skemaet til din AMR tag evt. en kopi til dig selv. Skemaet findes i vigtige dokumenter på personaleintra. Arbejdsmiljørepræsentanten: Skriver indberetningerne ind umiddelbart efter modtagelse, så AMG har mulighed for at arbejde med dem. AMR bruger evt. sine AMR-kolleger, hvis der er mange i en periode. Skemaet sendes direkte til Børn og Unge, når det er trykket godkend. Send en besked til afdelingslederen om, at der er udfyldt skemaer. Afdelingslederen: Printer skemaet til arbejdet i AMG Sikkerhedslederen: Sender skemaet til godkendelse i Børn og Unge Forvaltningen Det er vigtigt, at det berørte team på teammøder drøfter den/de aktuelle hændelser fra de elektroniske indberetninger. SI-gruppen tilknyttet dit team vil på førstkommende SI-møde diskutere og foretage de nødvendige direkte handlinger med baggrund i indberetningerne. USS vil tage de generelle problemstillinger fra indberetningerne op og foretage de nødvendige handlinger og involvere de relevante instanser. 18
19 BILAG 4 (Vejledning i journalnotat) Sikkerhedsmappe Langagerskolen Et journalnotat / en gul seddel om en elev: Er et internt arbejdspapir. Er primært beregnet som information fra medarbejderen til afdelingslederen. Ligger i den pågældende elevs journal. Skrives, når episoden kan være nyttig information for medarbejdere i organisationen. Kan være en beskrivelse af en episode/adfærd, der opfattes som værende ud over det sædvanlige. Er en sikkerhed for medarbejderen om, at der er gjort opmærksom på en problemstilling. Er dokumentation for, at medarbejderen og afdelingslederen har forholdt sig til problemstillingen. Et journalnotat skal indeholde: Elevens fulde navn. Elevens cpr.nr. Dato og tidspunkt for episoden. Objektiv beskrivelse af forløbet/situationen/hændelsen. Medarbejderens fulde navn, underskrift og dato Journalnotatet afleveres til din afdelingsleder, som evt. bringer det videre til skoleinspektøren. Er du i tvivl om, hvorvidt du som medarbejder skal lave et journalnotat, så skriv det. 19
20 BILAG 5 (Bekendtgørelse om foranstaltninger til fremme af god orden i Folkeskolen) I medfør af 52 i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 311 af 25. april 1994, fastsættes: 1. Skolens regler for orden og samvær skal bidrage til opfyldelsen af folkeskolens formål. 2. Eleverne og lærerne skal i samarbejde medvirke til et godt arbejdsklima i skolen og i de enkelte klasser og til, at eleverne får forståelse for skolens regler for orden og samvær. Stk. 2. Hvis en elev ikke overholder skolens regler for orden og samvær, skal lærerne gennem samtaler med eleven og hjemmet søge afklaret årsagen hertil med henblik på at bibringe eleven forståelse for ordensreglernes betydning. 3. Bekendtgørelsen fastsætter de øvre rammer for foranstaltninger, der kan iværksættes over for elever, der overtræder skolens ordensregler. Stk. 2. Skolebestyrelsen fastsætter ordensregler for skolen og kan tillige fastsætte principper for anvendelse af foranstaltninger over for elever, der ikke overholder ordensreglerne. Stk. 3. Beslutning om iværksættelse af foranstaltninger over for en elev træffes af skolens leder, jf. dog 8, stk. 2 og Hvis hensynet til undervisningen af resten af klassen eller holdet gør det nødvendigt, kan en elev overføres til anden undervisning på skolen i enkelte timer eller resten af dagen. 5. Over for en elev, der trods forudgående samtaler, påtaler eller advarsler ikke overholder skolens ordensregler, kan følgende foranstaltninger tages i anvendelse: 1) Eftersidning i op til 1 time for elever på klassetrin, jf. 6, stk. 1. 2) Udelukkelse fra undervisningen i indtil en uge af elever på klassetrin, jf. 6, stk. 2. 3) Varig overflytning til en parallelklasse ved samme skole af elever på klassetrin, jf. 6, stk. 3. 4) Overflytning til en klasse på tilsvarende klassetrin ved en anden skole i kommunen af elever på klassetrin, jf. 6, stk. 4. 5) Udskrivning af folkeskolen af elever på 10. klassetrin, jf Eftersidning i medfør af 5, nr. 1, er betinget af forudgående meddelelse til hjemmet og af, at eleven er under fornødent tilsyn. Eftersidning må ikke hindre eller væsentligt forsinke en elevs hjemtransport. Stk. 2. Udelukkelse af en elev fra den almindelige undervisning i medfør af 5, nr. 2, er betinget af forudgående meddelelse til hjemmet og af, at eleven i udelukkelsestiden er under fornødent tilsyn. Udelukkelse kan kun i særlige tilfælde finde sted to gange inden for samme skoleår. Stk. 3. Varig overflytning af en elev til en parallelklasse ved samme skole i medfør af 5, nr. 3, er betinget af, at forældrene forudgående har haft lejlighed til at udtale sig. Stk. 4. Skolelederen kan iværksætte overflytning til en anden skole i kommunen i medfør af 5, stk. 4, hvis eleven, dennes forældre og skolelederen ved den nye skole kan tilslutte sig overflytningen, og hvis overflytningen ikke vil medføre merudgifter for kommunen. Stk. 5. Hvis overflytning ikke kan gennemføres efter stk. 4, træffer kommunalbestyrelsen på grundlag af indstilling fra skolelederen og efter hensyntagen til forældrenes ønske om, til hvilken anden skole eleven skal overføres, beslutning om overflytning skal finde sted, og i bekræftende fald til hvilken skole, overflytning skal ske. 7. Udskrivning af folkeskolen af en elev på 10. klassetrin, jf. 5, nr. 5, besluttes af kommunalbestyrelsen efter indstilling fra skolelederen, jf. dog stk. 3. Før indstilling afgives, skal eleven have haft lejlighed til at udtale sig. Er eleven undergivet forældremyndighed, skal tillige forældrene have haft lejlighed til at udtale sig. 20
Langagerskolen Sikkerhedsmappe Langagerskolen August 2016 Aarhus Kommune
Langagerskolen Sikkerhedsmappe Langagerskolen 2016-2017 August 2016 Aarhus Kommune Formål med Sikkerhedsmappen... 3 Atlass... 5 Low arousal tilgang... 6 Magtanvendelse... 9 Forløb i forbindelse med konflikter...
Læs mereVOLDSPOLITIK. Det er uacceptabelt, at en medabejder udsættes for vold og trusler om vold.
Vedtaget: LMU: 24/04-02 Revideret: 03/02-04 VOLDSPOLITIK En voldspolitik på arbejdspladsen skal skabe synlighed og ensartethed i arbejdet med at forebygge vold og trusler om vold. Vold og trusler om vold
Læs mereSkemaerne er tænkt som et let tilgængeligt redskab til at registrere mindre overgreb eller episoder, der ikke anmeldes som arbejdsskader.
September 2010 Til sikkerhedsgruppen Rive/kradse skemaer Skemaerne er tænkt som et let tilgængeligt redskab til at registrere mindre overgreb eller episoder, der ikke anmeldes som arbejdsskader. Skemaerne
Læs mereStorebæltskolen. Helhedstilbud for børn og unge med særlige behov. Retningslinjer for håndtering af trusler, vold eller krænkende adfærd MEDARBEJDERE
Storebæltskolen Helhedstilbud for børn og unge med særlige behov Retningslinjer for håndtering af trusler, vold eller krænkende adfærd MEDARBEJDERE Revideret 22.02.18 Retningslinjer for håndtering af trusler,
Læs mereOVERORDNET VOLDSPOLITIK
Vedtaget i SLU den 20. december 2006 OVERORDNET VOLDSPOLITIK Målgruppe Den overordnede voldspolitik er gældende for alle ansatte i Slagelse Kommune. Værdigrundlag Medarbejderne undgår at blive udsat for
Læs mereProcedure og skemaer til brug ved magtanvendelse på Folkeskoleområdet ved Brønderslev Kommune
Procedure og skemaer til brug ved magtanvendelse på Folkeskoleområdet ved Brønderslev Kommune Forord For at styrke arbejdsmiljøet er der truffet beslutning om at udarbejde en overordnet procedure og skemaer
Læs mereVoldspolitik for Timring Læringscenter
1. Vigtige telefonnumre 2. Indledning 3. Procedure ved vold eller trusler om vold 4. Instruktion hvis situationen opstår 5. Forebyggelse af vold 6. Indberetningsark til internt brug (bilag 1) 7. Definition
Læs mereVipperød Skoles politik vedr. vold og trusler om vold
Vipperød Skoles politik vedr. vold og trusler om vold På Vipperød Skole betragtes og behandles et overgreb mod en enkelt medarbejder som et overgreb på skolen som helhed. Ansvaret for medarbejderens sikkerhed
Læs mereXclass [VOLDSPOLITIK] Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse
Xclass Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse [VOLDSPOLITIK] Xclass værdier i forhold til vold, definition af vold, målsætning, handleplaner og psykisk førstehjælp samt liste over kontaktpersoner i tilfælde af
Læs mereArbejdsmiljøhensyn i Centrale specialpædagogiske skoletilbud i Esbjerg Kommune
BILAG 3 ( BØRN & FAMILIEUDVALGS MØDE DEN 20. DECEMBER 2012) Arbejdsmiljøhensyn i Centrale specialpædagogiske skoletilbud i Esbjerg Kommune Skemaerne og teksten t tilrettes tt efterfølgende, f så de målrettes
Læs mereVoldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar.
Voldspolitik Indledning En voldspolitik på arbejdspladsen kan være med til at skabe synlighed, ensartethed og kontinuitet i arbejdet med at forebygge vold og trusler om vold. Voldspolitikken, og den tilhørende
Læs mereProcedure og skemaer til brug ved magtanvendelse på Folkeskoleområdet ved Brønderslev Kommune
Procedure og skemaer til brug ved magtanvendelse på Folkeskoleområdet ved Brønderslev Kommune Forord For at styrke arbejdsmiljøet er der truffet beslutning om at udarbejde en overordnet procedure og skemaer
Læs mereDialog og konflikt i borgerkontakten
Personalepolitisk retningslinje Dialog og konflikt i borgerkontakten Vold, trusler og chikane Vedtaget af Hoved MED udvalget 4. marts 2010 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Definition... 3 Mål... 3 Forebyggelse
Læs mereDefinition på vold Fysisk: Slag Bid Spark Kast med ting Osv.
Uddannelse og Arbejdsmarked Hovedgård Skole Voldspolitik for Hovedgård Skole På Hovedgård skole vil vi gerne forhindre at vold forekommer, og derfor er det vigtigt, at medarbejderne ved, hvordan de skal
Læs mereForebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen
Torstedskolen Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen Politik Juni 2007 SIDE 2 Politik for forebyggelse af vold og trusler om vold. Samarbejdet på Torstedskolen er præget af en række fælles
Læs mereGuide for håndtering af vold og trusler.
Guide for håndtering af vold og trusler. Redskab til forebyggelse, håndtering og opfølgning på vold og trusler Det er målet at sikre et trygt arbejdsmiljø, såvel fysisk som psykisk, for alle skolens medarbejdere.
Læs mereStorebæltskolen. Helhedstilbud for børn og unge med særlige behov
Storebæltskolen Helhedstilbud for børn og unge med særlige behov Retningslinjer for håndtering af trusler, vold eller krænkende adfærd Elever imellem Revideret 15.01.18 Retningslinjer for håndtering af
Læs mereI medfør af 25, stk. 2 i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen fastsættes:
Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 11 af 14. maj 2003 om foranstaltninger til sikring af undervisningens gennemførelse samt om skolens tilsyn med eleverne i skoletiden. I medfør af 25, stk. 2 i landstingsforordning
Læs mereVold og trusler om vold
Janesvej 2, 8220 Brabrand, tlf. 87 13 90 50, fax. 87 13 90 48, e-mail tov@aaks.aarhus.dk Vold og trusler om vold Konflikter i hverdagen Instruks for den situation, at en ansat udsættes for en ubehagelig
Læs mereVoldspolitik. Kobberbakkeskolen
Kobberbakkeskolen Telefon 5588 8200 kobberbakkeskolen@naestved.dk www.kobberbakkeskolen.dk Voldspolitik Kobberbakkeskolen Kobberbakkeskolens voldspolitik Sådan håndterer vi vold, trusler om vold og voldsomme
Læs mereVOLDSPOLITIK RISSKOV SKOLE
VOLDSPOLITIK Formål: - At give redskaber til at håndtere situationer, hvori vold indgår - At give optimal støtte i en akut situation - At bakke op efterfølgende, hvis en medarbejder har været udsat for
Læs mereRetningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd
Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd 3. udgave Godkendt 30. januar 2012 af områdeudvalget for administrationen. Retningslinjerne er revideret af HR-afdelingen forår
Læs mereHjemsendes omgående, hjemmet orienteres Der tages hurtigst muligt stilling til: - hvor længe vedkommende er bortvist - anmeldelse
10. Retningslinie for skolens voldspolitik og konfliktløsning. En afgørende forudsætning for forebyggelse af aggressiv adfærd fra skolens brugere er, at der generelt er stor kvalitet i opgaveløsningen,
Læs mereBaggrundsmateriale til fremme af et godt undervisningsmiljø
Bekendtgørelse om foranstaltninger til fremme af god orden i folkeskolen I medfør af 52 i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 311 af 25. april 1994, fastsættes: 1. Skolens regler for orden og
Læs mereAt bidrage til at situationer/konflikter ikke udvikler sig til uønsket fysisk kontakt og truende
Retningslinjer for forebyggelse af vold og trusler MED-udvalget 11.03.16 Indhold Formål... 1 Definition... 1 Forebyggelse af vold og trusler... 2 Anmeldelse til politiet... 3 Vold eller trusler om vold
Læs mereOverordnet voldspolitik for Lemvig Kommune
Voldspolitik Overordnet voldspolitik for Lemvig Kommune Indledning Lemvig Kommune skal være en attraktiv arbejdsplads med tilfredse medarbejdere, der trives, høj effektivitet, lav personaleomsætning og
Læs mereVoldspolitik Korskildeskolen
Voldspolitik Korskildeskolen 1 Korskildeskolens voldspolitik Sådan håndterer vi vold, trusler om vold og voldsomme hændelser Indledning Korskildeskolen ønsker med denne politik at gøre det klart, at vi
Læs mereRetningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd
Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd 2. udgave Godkendt 30. januar 2012 af områdeudvalget for administrationen. Retningslinjerne er revideret af HR-afdelingen forår
Læs mereRetningslinjer vold, trusler og andre psykiske påvirkninger
Retningslinjer vold, trusler og andre psykiske påvirkninger Enhver form for trusler og vold af fysisk og psykisk karakter kan ikke tolereres i sundhedsplejen. Som medarbejder i sundhedsplejen varetager
Læs mereVoldspolitik for Agerskov Børnehus.
Voldspolitik for Agerskov Børnehus. Vold er for os. Fysisk overlast i form af overgreb, slag, spark, bid, spytning Psykisk overlast: Verbale og nonverbale trusler, herunder mobning, chikane eller nedsættende
Læs mereXclass [VOLDSPOLITIK] Elev-elev. Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse
Xclass Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse Elev-elev [VOLDSPOLITIK] Voldspolitik - XCLASS Jan. 2013 Indledning Voldspolitikken på Xclass skal være med til at skabe synlighed og ensartethed i arbejdet med at
Læs mereFalck Danmark A/S Voldspolitik 2008
Falck Danmark A/S Voldspolitik 2008 Indholdsfortegnelse 1. Grundlag for politikken side 3 2. Målsætninger side 4 3. Registrering side 4 4. Definitioner side 5 5. Handlingsplan side 6 5.1. Umiddelbart efter
Læs mereKorskildeskolens voldspolitik
Korskildeskolens voldspolitik 1 Indledning Korskildeskolen ønsker med denne politik at gøre det klart, at vi ikke under nogen omstændigheder accepterer vold, trusler om vold, chikane eller krænkelser overfor
Læs mereTrusler og vold Handleplan på Sankt Nikolaj Skole.
Trusler og vold Handleplan på Sankt Nikolaj Skole. Vold og trusler rammer ikke blot den enkelte ansatte på skolen, men påvirker det psykiske arbejdsmiljø på hele arbejdspladsen. Derfor er forebyggelse
Læs mereVoldspolitik - Kirsebærhavens Skole
Voldspolitik - Kirsebærhavens Skole Indledning En voldspolitik på arbejdspladsen kan være med til at skabe synlighed, ensartethed og kontinuitet i arbejdet med at forebygge vold og trusler om vold Voldspolitikken,
Læs mere-Procedurer og retningslinjer i Holbæk februar 2015
Magtanvendelser -Procedurer og retningslinjer i Holbæk februar 2015 Som udgangspunkt må der ikke anvendes magt og andre indgreb i selvbestemmelsesretten i dagtilbud, skoler, SFO og klubtilbud, ligesom
Læs mereNærum Skoles overordnede samværsregler
Handleplan for elever, der overtræder skolens, forstyrrer undervisningen, udviser voldelig eller aggressiv adfærd over for andre elever eller skolens ansatte. På Nærum Skole ønsker vi, at både elever,
Læs mereVoldspolitik for Lind skole
Voldspolitik for Lind skole Indledning En voldspolitik på arbejdspladsen kan være med til at skabe synlighed, ensartethed og kontinuitet i vores arbejde med at forebygge vold og trusler om vold. Vold er
Læs mereAlle skoler, specialskoler, fritidshjem og klubber er underlagt samme lovgivning i forhold til anvendelse af magt nemlig Straffeloven:
Magtanvendelse Hvad må man? Alle skoler, specialskoler, fritidshjem og klubber er underlagt samme lovgivning i forhold til anvendelse af magt nemlig Straffeloven: Kap. 3 Strafbarhedsbetingelser 13. Handlinger
Læs mereSådan tackler vi vold mod ansatte
Sådan tackler vi vold mod ansatte Sådan tackler vi vold mod ansatte, er et værktøj til, hvordan vold kan undgås og håndteres. Værktøjet handler om: Hvorfor dette værktøj?, hvad skal værktøjet, hvad er
Læs mereSærlige magtbeføjelser er alene tillagt politi, militær, fængsler, psykiatriske hospitaler, døgninstitutioner og opholdssteder.
Revideret Januar 2016 Magtanvendelser Procedurer og retningslinjer for dagtilbud og skoler mm. i Holbæk Generelt Som udgangspunkt må der ikke anvendes magt og andre indgreb i selvbestemmelsesretten i dagtilbud,
Læs mereKRISEVEJLEDNING MED RELEVANTE INSTRUKTIONER
KRISEVEJLEDNING MED RELEVANTE INSTRUKTIONER Tilværelsen byder på mange forskellige oplevelser både gode og dårlige og alle mennesker oplever tidspunkter i livet, der er forbundet med vanskeligheder og
Læs mereVærdiregelsæt på Holmebækskolen
Værdiregelsæt på Holmebækskolen Formål med værdiregelsæt Formelt set stilles der krav om, at alle folkeskoler skal udarbejde et værdiregelsæt jf. Bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen. Ifølge
Læs mereVold, mobning og chikane
Vold, mobning og chikane Retningslinjer om vold, mobning og chikane Baggrund for retningslinjerne Det er en skal-opgave for Hovedudvalget og de lokale MED-udvalg at udarbejde retningslinjer mod vold, mobning
Læs mereStudio III på Geelsgårdskolen
Studio III på Workshop på Forårsseminar 2019 for Samrådet af specialskoleledere v/susanne Mejer Sørensen Studio III er en tilgang, der giver viden om og værktøjer til: Håndtering af udfordrende adfærd
Læs mereMøllehusets Omsorgsplan
Møllehusets Omsorgsplan 2011 Udarbejdet af Forstander.: Nina Overgaard Nielsen Arbejdsmiljørepræsentant.: Jane Torp Omsorgsplan i forbindelse med voldsepisoder. Formål med voldspolitik. Vold på arbejdspladsen
Læs mereTemadag DSR d
VOLD OG TRUSLER I REGION NORDJYLLAND Temadag DSR d. 29.09.2016 AGENDA HVORDAN ARBEJDER VI MED VOLD OG TRUSLER I REGION NORDJYLLAND? Kortlægning Regionens fælles grundlag Low arousal som tilgang i situationerne
Læs mereAntimobbestrategi 2017
Antimobbestrategi 2017 Denne antimobbestrategi, som også omfatter strategi for digital mobning, har afsæt i skolens værdigrundlag samt det værdiregelsæt og den antimobbestrategi, som blev vedtaget i skolebestyrelsen
Læs mereVOLDSPOLITIK For ansatte på Brårup Skole
Formålet med voldspolitikken er - at skabe tryghed og trivsel for ansatte VOLDSPOLITIK For ansatte på Brårup Skole - at beskytte ansatte mod voldssituationer - at have fokus på forebyggelse af voldssituationer
Læs mereSikkerhedspolitik for medarbejdere ved Jobcenter Langeland
Sikkerhedspolitik for medarbejdere ved Jobcenter skal være med til at skabe åbenhed og synlighed omkring arbejdet med at forebygge vold og trusler på vores arbejdsplads. Vold, chikane og trusler mod medarbejdere
Læs mereKriseberedskab. Kollegial førstehjælp. Professionel krisehjælp. Rekvirering af professionel krisehjælp. Psykiske krisereaktioner
Kriseberedskab Kollegial førstehjælp Professionel krisehjælp Rekvirering af professionel krisehjælp Psykiske krisereaktioner Kollegial førstehjælp Din hjælp til en kriseramt kollega i krisens første timer
Læs mereVold, trusler, mobning og chikane Forebyggelse og handleplan Revideret juni 2012
Vold, trusler, mobning og chikane Forebyggelse og handleplan Revideret juni 2012 Formål identificere om der er problemer med vold, trusler, mobning og chikane, forebygge hændelser med vold, trusler, mobning
Læs mereVolds- og mobbepolitik ved Haderslev Kommune
Volds- og mobbepolitik ved Haderslev Kommune Overordnet politik til forebyggelse af uacceptabel adfærd (vold, trusler om vold, mobning og chikane) Indledning Trusler om vold mod kommunens ansatte er desværre
Læs mereHandleplan vedr. vold, mobning, chikane m.m.
ODDER KOMMUNE Rådhuset Handleplan vedr. vold, mobning, chikane m.m. Handleplan: Vold, trusler og chikane Vi ønsker at undgå og forebygge, at ansatte udsættes for voldelige episoder, mens de er på arbejde.
Læs mereIndsatsplan ved vold, trusler og anden krænkende adfærd på Odder Rådhus
Indsatsplan ved vold, trusler og anden krænkende adfærd på Odder Rådhus Indsatsplanen omhandler arbejdsrelateret fysisk og psykisk vold. Arbejdsrelateret vold omfatter både risiko for og episoder med fysisk
Læs mereHJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE
HJALLERUP BØRNEHAVE retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE INDHOLD Definition af vold, mobning og sexchikane side 2 Hensigtserklæring.... side 2 Vi vil forebygge vold og mobning,
Læs mereVold og trusler om vold. Hjælp til medarbejdere. Halsnæs Kommune HJEMMEPLEJEN. Hjemmeplejen Arbejdsmiljøudvalget Godkendt i MED 2012
Vold og trusler om vold Hjælp til medarbejdere Halsnæs Kommune HJEMMEPLEJEN Hjemmeplejen Arbejdsmiljøudvalget Godkendt i MED 2012 12 VIGTIGE TELEFONNUMRE. Leder af hjemmeplejen Charlotte Grønning Jørgensen
Læs merePolitik om vold, trusler og chikane
Politik om vold, trusler og chikane Lions Park Søllerød skal være en sikker arbejdsplads! Vold, trusler om vold og chikane mod de ansatte tolereres ikke! Det betyder: At trusler mod den enkelte ses som
Læs mereVoldspolitik. Politik om forebyggelse af krænkende handlinger
Voldspolitik Politik om forebyggelse af krænkende handlinger Forebyggelse af krænkende handlinger Krænkende handlinger i enhver form mod kommunens medarbejdere tolereres ikke. Det gælder, uanset om der
Læs mereØrsted Børneby ønsker at være en arbejdsplads, hvor alle børn og medarbejdere trives, og hvor alle former for stress og tilløb til stress bekæmpes.
Stresspolitik 2016 Ørsted Børneby ønsker at være en arbejdsplads, hvor alle børn og medarbejdere trives, og hvor alle former for stress og tilløb til stress bekæmpes. Definitioner omkring stress: Positivt
Læs mereVoldspolitik i Varde Kommune
Voldspolitik i Varde Kommune Godkendt i Hoved MED-udvalget den 26. august 2008 Vision Varde Kommune er en arbejdsplads hvor medarbejderne tilbydes tryggest mulige rammer for udførelsen af arbejdet. Ingen
Læs mereBekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen
Bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen I medfør af 52, 1. pkt., i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 665 af 20. juni 2014, fastsættes: 1. Skolens leder oplyser ved hvert skoleårs
Læs mereSaml brikkerne - forebyg trusler og vold
Saml brikkerne - forebyg trusler og vold Til dig, der arbejder alene i borgerens hjem Vold og trusler kan forebygges Medarbejdere, der arbejder i borgerens hjem, skal ikke udsættes for trusler og vold.
Læs mereRetningslinier. ved vold, trusler om vold samt mobning
Retningslinier ved vold, trusler om vold samt mobning Vold og mobning - To sider af samme sag Indledning Hvis en medarbejder oplever vold eller mobning på arbejdspladsen, kan det påvirke den pågældende
Læs mereDefinition på voldsudøvelse:
VOLDS-og BEREDSSKABSPLAN. Indhold: Begrebs afklaring/definition Forståelsesramme Målsætning Overordnet Handleplan Om magtanvendelse Beredskabsplan Når vold er en kendsgerning Beredskabsplan. Når du har
Læs mereSorg- og krisehandleplan for Munkegårdsskolen
Dato: 16. august 2012 Sorg- og krisehandleplan for Munkegårdsskolen Munkegårdsskolens sorg- og krisehandleplan er udarbejdet med det formål, at skolen har et fælles grundlag at handle ud fra i situationer,
Læs mereDen røde mappe skal opbevares i gruppen. Vedlagte skemaer kan printes fra Intranettet: Nyt fra Sikkerhed
Kære kollegaer! Brøndagerskolens Arbejdsmiljøgruppe har udarbejdet denne mappe Den Røde Mappe for at sikre sig, at alle ansatte har eller får kendskab til, hvordan man handler, når man har været udsat
Læs mereSmå børn kan have svært ved at skelne fantasi og virkelighed fra hinanden og her er det godt at vi som hjælper kender barnets historie.
Sorg og kriseplan for Espebo Børnecenter: Når børn mister eller er udsat for andre alvorlige hændelser, påhviler det de voksne, der har daglig omgang med barnet at tage hånd om situationen. Det er der
Læs mereLangeskov SKOLE 5550 LANGESKOV
Langeskov SKOLE 5550 LANGESKOV Principper/retningslinier vedrørende skolens forholdsregler i forbindelse med fysiske/psykiske overgreb/trusler om overgreb mod elever og medarbejdere på Langeskov Skole
Læs mereCenter for Børn og Undervisning
Center for Børn og Undervisning Forord Disse retningslinjer om magtanvendelse er godkendt af Børne- og Undervisningsudvalget d. 20. august 2012. Med retningslinjerne har vi fået et værktøj for ledere og
Læs merePolitik for. Vold og trusler. Ørkildskolen, Svendborg
Politik for Vold og trusler Ørkildskolen, Svendborg Identifikation - Forebyggelse - Håndtering målet er at sikre et trygt fysisk og psykisk arbejdsmiljø for alle skolens medarbejdere. FÆLLESSKAB - FORSKELLIGHED
Læs mereAt blive udsat for vold
At blive udsat for vold Når det er dig der bliver ramt Region Midtjylland Regionshuset Viborg, Skottenborg 26 postboks 21, 8800 Viborg www.rm.dk Indholdsfortegnelse Når det er dig, der er udsat for vold...
Læs mereUdkast. Politik for indsats mod vold, trusler, mobning og chikane. Koncern HR, 1. september Indledning
Politik for indsats mod vold, trusler, mobning og chikane Indledning Denne politik beskriver indsats mod vold, trusler, mobning og chikane i Region Sjælland samt de selvejende institutioner, som Region
Læs mereEn magtanvendelse. kan være et udtryk for pædagogisk deroute og afmagt.
En magtanvendelse kan være et udtryk for pædagogisk deroute og afmagt. Men, det kan også være et udtryk for, at man klarer en vanskelig situation med en elev / bruger i affekt på en professionel og ordentlig
Læs mereRetningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane.
N O T A T Intern udvikling og Personale Team Udvikling Telefon 99 74 16 54 E-post marianne.dahl@rksk.dk Dato 1. marts 2010 Sagsnummer 2009061821A Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere,
Læs mereØvelse: Hændelser med magtanvendelse i skolen
1 Læs hele casen her: Min søn i 7. klasse har gennem nogen tid haft lidt problemer omkring skolegangen. Fagligt har han et niveau svarende ca. til gennemsnittet - så det er ikke her, problemet er. Der
Læs mereForord. s. 2. Voldspolitik i fokus s. 4 Voldspolitik i Holbæk Kommune
Indhold Forord. s. 2 Voldspolitik i fokus s. 4 Voldspolitik i Holbæk Kommune Voldspolitikken i Center for Mental Sundhed. s. 5 Hvad er vold og trusler? Hvorfor skal vi have en voldspolitik hvad vil vi
Læs mere- Kommer det til en voldelig episode, skal man forsøge at tale situationen ned og undgå fysisk indgriben.
VOLDSPOLITIK Mål: - Vi skal i hele vores adfærd forebygge konflikter og vold. - De ansatte skal have den nødvendige støtte og hjælp, når de har været udsat for overgreb med henblik på at begrænse følgevirkningerne.
Læs mereVoldspolitik. Ingen medarbejdere skal acceptere vold eller trusler når de er ansat i Varde Kommune.
Voldspolitik Ingen medarbejdere skal acceptere vold eller trusler når de er ansat i Varde Kommune. Godkendt af Hoved MED-udvalget den 5. december 2016. Vision Varde Kommune er en arbejdsplads, hvor medarbejderne
Læs mereInstruks Rigshospitalets procedure ved vold og trusler
Instruks Rigshospitalets procedure ved vold og trusler Proceduren gælder for hele hospitalet i situationer, hvor medarbejdere i egenskab af ansatte på Rigshospitalet udsættes for vold eller trusler fra
Læs mereDebriefing - når skaden er sket? v/firkløverskolen Viceskoleleder Lene Hyldborg-Thomsen og Skoleleder Wivi Hoijer
Debriefing - når skaden er sket? v/firkløverskolen Viceskoleleder Lene Hyldborg-Thomsen og Skoleleder Wivi Hoijer I vurderingen af de forhold, der har indvirkning på løsningen af den pædagogiske opgave,
Læs merePersonalepolitik om forebyggelse af vold og trusler
Personalepolitik om forebyggelse af vold og trusler Kriminalforsorgen i Grønland marts 2013 Indhold 1. Indledning... 3 2. Typer af vold... 3 3. Definition af vold... 3 4. Forekomst... 4 5. Hvem har ansvaret?...
Læs mereF O A F A G O G A R B E J D E. Vold på arbejdspladsen
F O A F A G O G A R B E J D E Vold på arbejdspladsen en undersøgelse af vold blandt FOAs medlemmer 2008 Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion...2 2. Hvad er vold og trusler?...3 3. Hvert 3. FOA-medlem udsættes
Læs mereProjekt styrket indsats i at skabe tryghed og sikkerhed for både borgere og medarbejdere
Projekt styrket indsats i at skabe tryghed og sikkerhed for både borgere og medarbejdere Temadag for AMR & TR SL d. 1.11.2018 Kristina B. Sørensen, Inger Petersen og Gitte Leve Clausen Projekt styrket
Læs mereBeredskab for krisehjælp i Viften
Beredskab for krisehjælp i Viften Formålet med at have en beredskabsplan for psykisk krisehjælp er, at tilbud om hjælp og støtte fra arbejdspladsen i en svær situation bliver formaliseret og at hjælpen
Læs mereDarum skoles omsorgsplan. April 2013.
Forord: Denne omsorgsplan er tænkt som en vejledning for skolens personale, hvis en ulykke, alvorlig sygdom eller et dødsfald skulle finde sted blandt skolens elever, personale eller pårørende til disse.
Læs mereArbejdsmiljø- og sundhedspolitik
Arbejdsmiljø- og sundhedspolitik Odder Kommune vil være en sikker, sund og udviklende arbejdsplads Det er en arbejdsplads: 1. Som har et arbejdsmiljø, som lever op til kravene til arbejdsmiljøcertificering
Læs merePLEJECENTRET KROGSTENSHAVE VOLDSPJECE. Informationspjece for medarbejdere ved
Informationspjece for medarbejdere ved PLEJECENTRET KROGSTENSHAVE Voldspjecen er oprindeligt udarbejdet i 1998-99 af 3 sikkerhedsrepræsentanter ved Krogstenshave : Ayoe Petersen, Anette Ridal og Mette
Læs mereRetningslinjer for magtanvendelser i dagtilbud i Herning Kommune
Retningslinjer for magtanvendelser i dagtilbud i Herning Kommune Lovgrundlaget for magtanvendelse Pædagoger i dagtilbud har ingen konkret lovmæssig hjemmel til magtanvendelse. Som udgangspunkt anvendes
Læs mereRingsted Kommune har nultolerance overfor vold og trusler mod ansatte.
NOTAT Dato: 31. marts 2016 Kontaktoplysninger Ledelsescenter Jura, HR og Strategi Sct. Bendtsgade 1 4100 Ringsted Vejledning om håndtering af vold og trusler Ringsted Kommune har nultolerance overfor vold
Læs mere2) Forskellige konkrete ideer som inspiration til alle samt en arbejdsgang i forbindelse med konflikter.
Kommissorium for konfliktudvalget Konfliktudvalget på Kolding HF&VUC er nedsat med medlemmer fra alle personalegrupper. Følgende deltager i udvalgsarbejdet: HPN (avu), AT (hf), ES (tap), BT (vejledning)
Læs mereForårskonference. Middelfart 8.marts 2012 Ved Margit Mullarkey og Hans Kastbjerg
Forårskonference Middelfart 8.marts 2012 Ved Margit Mullarkey og Hans Kastbjerg Studio III er en organisation Studio III er en engelsk forsknings- og undervisningsorganisation, hvis overordnede formål
Læs mereRetningslinjer for magtanvendelser i dagtilbud i Herning Kommune
Retningslinjer for magtanvendelser i dagtilbud i Herning Kommune Lovgrundlaget for magtanvendelse Pædagoger i dagtilbud har ingen konkret lovmæssig hjemmel til magtanvendelse. Som udgangspunkt anvendes
Læs mereOpgaver Den primære opgave er så vidt muligt at forhindre at nogen kommer til fysisk eller psykisk skade. Anråbe overfaldsmanden om at stoppe.
Skabelon til indsatsplaner Indsatsplan VOLD OG TRUSLER OM VOLD MOD BORGERE i Handicap Situation En borger på et af Socialområdets tilbud udsættes for vold eller trusler om vold. Alarmering Alarmering kan
Læs mereMAGTANVENDELSE. i dagtilbud og skoler. i Lemvig Kommune
MAGTANVENDELSE i dagtilbud og skoler i Lemvig Kommune En vejledning Forord Denne vejledning om magtanvendelse er godkendt af niveau 2 MED-Udvalget på Familie- og Kulturudvalgsområdet den 8. december 2008.
Læs mereFØVLING SKOLE. SORGPLAN ved ulykker eller dødsfald. ***************************** Om sorgplan ved ulykker eller dødsfald.
FØVLING SKOLE SORGPLAN ved ulykker eller dødsfald. ***************************** Om sorgplan ved ulykker eller dødsfald. Denne handleplan er tænkt som en vejledning for Føvling Skoles personale, hvis en
Læs mereFørstehjælps- og Omsorgsplan. Marts 2011 1
Marts 2011 1 Indholdsfortegnelse 1. Hvem gælder planen for side 3 2. Førstehjælpskurser. side 4 3. Førstehjælpskasser. side 4 4. Handleplan ved ulykker side 4 5. Fysisk eller psykisk belastende hændelser
Læs mereMagtanvendelse på skoleområdet i Randers Kommune
Magtanvendelse på skoleområdet i Randers Kommune Baggrund Fra skoleforvaltningens side har der været et ønske om ensartede retningslinjer for magtanvendelse på skoleområdet i Randers Kommune. Hidtil har
Læs mereVoldspolitik. Personalepolitiske retningslinier ved vold og trusler
Voldspolitik Personalepolitiske retningslinier ved vold og trusler Indholdsfortegnelse 1. Voldspolitik for Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling D...3 2. Hvorfor kan vold opstå...3 3. Forebyggelse af vold...3
Læs mereFormål med en Beredskabsplan for Børnehusene i Assens by
Beredskabsplan/psykisk førstehjælp i forbindelse med traumatiske hændelser i arbejdet ved Børnehusene i Assens by. Indledning: Beredskabsplanen beskriver, hvordan man skal forholde sig på arbejdspladsen,
Læs mere