Bachelor projekt i sygepleje. Modul & Julie Vivian Sonne Afleveret D.31. Maj Antal tegn

Transkript

1 Opgave: Bachelor projekt i sygepleje Modul 14 Opgaveløsere Hold Natja Skov Michelsen & Julie Vivian Sonne F2008 Afleveret D.31. Maj 2011 Vejleder Niels Ardal Antal tegn Opgaven er udarbejdet som en del af Sygeplejerskeuddannelsen. De fremstillede Synspunkter deles ikke nødvendigvis af Sygeplejerskeuddannelsen. Via University College, sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro

2 Resumé: Vores formål med projektet, var at belyse, hvordan man på bedst måde kan sikrer, at den information der gives til patienter i et optimeret patientforløb forstås, således at patienten opnår frigørende handlekompetencer. Den belyste problemformulering: Hvorledes kan sygeplejersken i et optimeret patientforløb, sikrer at de informationer der er givet undervejs i forløbet også er forstået, og dermed sikrer at patienten bliver en aktiv medspiller i eget forløb og derved opnår frigørende handlekompetence? I vores bearbejdning har vi fortaget tre semistrukturerede interviews. Det indsamlede empiri er analyseret og diskuteret med Teorierne fra Merry Elisabeth Scheel, Aaron Antonovsky og Teori fra Bogen kommunikation for sundhedsprofessionelle. Vi kan derudfra konkludere, at sygeplejersken ved hjælp af de kommunikative redskaber hjælpe patienten til at opnå en forståelse af forløbet og derved vil han kunne opnå frigørende handlekompetencer.

3 Indhold 1 Indledning Problemafgrænsning Problemformulering Opgavens nøglebegreber Materiale og metode Litteratursøgning Materiale Interaktionel sygeplejepraksis Helbredets mysterium Kommunikation for sundhedsprofessionelle Egen empiri Metode Videnskabsteoretisk tilgang Fænomenologien (Natja) Hermeneutik (Julie) Vores forforståelse Kvalitativt semistruktureret forskningsinterview som metode Arbejdsproces Projektets videre metode Sygeplejefaglig referenceramme Frigørende handlekompetence De 3 grundlæggende handlemåder Horisontsammensmeltning Menneskesyn Magtbegrebet Det sygeplejefaglige skøn Resultater Kommunikation for sundhedsprofessionelle Antonovskys OAS (Oplevelse af sammenhæng) teori De tre komponenter Fremlægning af egen empiri; kvalitative forskningsinterviews Informations formidling til patienten:... 23

4 6.3.2 Sikring af den formidlede information: Udskrivelsesforløb: Sygeplejerskens arbejdsgang: Analyse Sygeplejerskens kommunikative redskaber (Julie) Den motiverende samtales indflydelse på oplevelse af sammenhæng (Natja) Konklusion Metodekritik og refleksion over opgaven som helhed Metode kritik: Refleksioner over projektet som helhed Perspektivering Referenceliste Bibliografi Bilag Bilag 1: Eksempel på patientpjece Forstørret prostata (PVP) Bilag 2: Litteratursøgnings profil Bilag 3: Skriftlig tilladelse til at foretage interview fra afdelingen Bilag 4: Samtykke erklæring fra informant Bilag 5: Interviewguide Bilag 6: Meningskondenserings tabel Bilag 7: Redaktionelle retningslinjer + antal tegn Bilag 8: Tro- og love erklæring... 58

5 1 Indledning Et optimeret patientforløb er et koncept, hvor forløbet skrider frem efter en standardiseret behandlingsplan. Dette gør det muligt at forkorte den tid, det normalt tager at komme sig efter en operation, og mindsker dermed også behovet for indlæggelse samt risikoen for komplikationer. I et optimeret patientforløb inddrages patienten målrettet i forløbet og informeres grundigt om alle aspekter i et nøje tilrettelagt forløb. Et lavere stressniveau, samt på forhånd planlagt smertebehandling, fysisk mobilisering og fokus på ernæring gør det muligt at nedbringe den tid, patienten opholder sig på sygehuset. ( 2007). Vi oplevede i klinikforløbet på modul 12, at ikke alle patienter i de optimerede forløb, føler sig klar til at komme hjem, men bliver alligevel udskrevet. Et eksempel på et optimeret forløb på afdelingen er til patienter med benign prostata hypertrofi, der får foretaget en PVP 1 operation. Det specifikke forløb til denne operation, starter med en henvisning fra egen læge til urologen, der i samråd med patienten, tager stilling til, om han skal opereres. Er dette tilfældet, møder han op på UMA (urinvejskirurgisk modtagerenhed), her informerer en reservelæge og en sygeplejerske ham om forløbet. Han får taget blodprøver og anæstesitilsyn, hvorefter han går hjem og møder fastende ind dagen efter til operation. Den 1. postoperative dag skal det midlertidige KAD 2, anlagt i forbindelse med operationen, seponeres, og er han ellers veltilpas og kan urinere, uden at der står mere end 150 ml residiual urin i blæren, kan han herefter udskrives ( Det er ikke alle patienter, som oplever et forløb uden problemer. Et eksempel, vi oplevede, var Hr. Jensen som havde fået fortaget en sådan PVP operation. Hr. Jensens forløb forløber planmæssigt, indtil han får fjernet sit KAD. Da står mere end 150 ml residiual urin i blæren efter vandladning. Derfor anlægges et midlertidig KAD, som skal fjernes 14 dage senere. Hr. Jensen er meget utryg ved situationen og føler sig slet ikke klar til at komme hjem. Hans utryghed forsøges dæmpet med, at hjemmeplejen kontaktes, så han kan få hjælp til KADplejen. Herefter indvilliger Hr. Jensen i at skulle udskrives. 1 PVP: Photo Vaporisation Prostata = Laser operation af forstørret prostata. 2 KAD: Kateter á demeure er et ballonkateter til permanent brug i kortere eller længere tid. Side 1 af 62

6 Det undrer os, at man i et optimeret patientforløb ikke har større fokus på, hvad det er der gør, at hr. Jensen føler sig utryg ved at komme hjem. Især, når der er lavet undersøgelser, der viser, at jo mere man informerer og dermed inddrager patienten i forløbet, jo mere føler han sig hørt og vil derved også føle sig rustet til at blive udskrevet (Dowling & Carroll, 2007, pp ). Ifølge D. Orem arbejder sygeplejersken med patientens egenomsorgskapacitet ud fra 5 kategorier. Disse udelukker ikke hinanden, men samarbejder. Det kan være nødvendigt for hende at benytte sig af flere kategorier for at nå frem til et bestemt mål. Handlinger inden for disse kategorier kan eksempelvis være at fremme patientens forståelse for egenomsorgskrav og derved forebygge potentielle fremtidige begrænsninger. Dette kræver, at sygeplejersken selv har en viden og kompetence, samt at hun evner at være lærer for patienten i forhold til egenomsorgskapaciteten. (Cavanagh, 1999, pp.35-37). OMSORG I RELATIONEN MED PATIENTEN Sundhedspersonalets omsorg er en forudsætning for, at de mellemmenneskelige relationer kommer til udtryk i behandlingen og plejen. Det anbefales, at: Sundhedspersonalet viser åbenhed, imødekommenhed, tillid, engagement samt forståelse og vilje til at hjælpe patienten. Sundhedspersonalet lytter og spørger til patientens opfattelse af egen sygdomssituation med det formål at kende patienten og forstå betydningen af sygdommen for patientens liv. Sundhedspersonalet giver patienten mulighed for spontant at udtrykke tanker og følelser i den daglige kontakt til sundhedspersonalet. (Jørgensen (red.), 2010, p. 26) I henhold til det, D. Orem beskriver om sygeplejerskens rolle og ovenstående anbefaling, undrer det os, at man i et optimeret operationsforløb, hvor hele forløbet er tilrettelagt på forhånd, ikke har formået at sikre viden hos patienten, som er essentiel for at denne kan føle sig målrettet inddraget? Da det er veldokumenteret ved optimerede patientforløb at der er stort behov for intensiveret information, både præ og post-operativt (Kehlet, 2001, p.812). Patienterne er forberedt på, selv at tage medansvar for indlæggelsen og det videre forløb. Et af kendetegnene ved optimerede patientforløb, er den gennemgående information og kommunikation (Egerod, Jensen, & Rud, 2006, p.42). Et optimeret patientforløb er komprimeret, dvs. at det er multifaktorielt, multidisciplinært behandlingskoncept som skal Side 2 af 62

7 nedbringe operationsmorbiditeten, hospitaliseringsbehovet og selve rekonvalecenstiden (Kehlet, 2001, p.812). Dette betyder, at patienterne får færre indlæggelsesdage og hurtigere bliver mobile og selvhjulpne, derved også vil få færre komplikationer (Kehlet & Wilmore, 2008, p.190). I optimerede patientforløb arbejdes der konstant hen imod udskrivelse. Det betyder, at sygeplejersken skal have god kommunikation med patienten, da kommunikationen er vigtig for at opnå at patienten skal være aktiv medspiller i sit eget forløb (Egerod, Jensen & Rud, 2006, p.42). I forhold til overstående samt D. Orems teori om foreskrivende handlinger (Cavanagh, 1999, pp.40-42) opstod der en undren hos os i forhold til vores eksempel på en patientsituation, da det ikke virker, som om der er taget hensyn til patientens individuelle behov. Kan dette skyldes, at der ikke er opnået fælles forståelse, eller måske mangel på faglige instrukser at støtte sig til? I et optimeret patientforløb er kommunikationen fra ledere til sygeplejersker også vigtig. I samarbejdet i det optimerede patientforløb skal sygeplejersken bruge sit sygeplejefaglige skøn, for at sikre at hun møder patienten på det niveau, han overkommer. Dette kan kun ske, hvis sygeplejersken selv er velinformeret om forløbet, og føler sig tryg ved at skulle være en vigtig medspiller.(egerod, I., Jensen, P. & Rud, K. 2006, pp.43-45). I 2003 blev der udarbejdet en rapport med anbefalinger i forhold til patientens møde med sundhedsvæsnet. Den indeholdt anbefalinger i forhold til kommunikation mellem sundhedspersonale og patienten samt internt mellem sundhedspersonale. Herunder indgår punkter som, at sundhedspersonalet skal sikrer sufficient information til patienten, så han kan føle sig medinddraget, at patienten i starten af et forløb informeres angående det forventede forløb og udarbejdelse af principper for koordinering af videregivelsen af patientens informationer, således at patienten oplever en kontinuerlighed fra sundhedspersonalet ( Vi har tidligere beskrevet, at patienten er forberedt på at skulle tage medansvar og være medspiller i indlæggelsesforløbet, samt at det er essentielt med god kommunikation. Hvis kommunikationen udebliver eller ikke er sufficient, vil patienten ifølge A. Antonovskys OAS Side 3 af 62

8 teori, ikke opleve sammenhæng i forløbet (Antonovsky, 2004, pp ). Vi reflekterer over, om anbefalingerne ikke tages i betragtning, så der kan ydes pleje og omsorg til patienter med det formål at skabe oplevelse af sammenhæng. DDKM er et kvalitetsudviklingssystem, der samarbejder nationalt og tværgående mellem sundhedsfaglige faggrupper. DDKM arbejder blandt andet hen imod at fremme samarbejdet mellem sektorer, skabe bedre og mere sammenhængende patientforløb, skabe løbende kvalitetsudvikling og forebygge fejl, som koster liv, livskvalitet og ressourcer. DDKM skaber løbende læring og kvalitetsudvikling ved hjælp af akkreditering 3 ( Vi forsøgte at finde en fortrykt plejeplan eller sygeplejeinstruks på E-dok ( som er et arbejdsredskab for sundhedspersonale, men uden held. Vi fandt patient informationspjecer (bilag 1), som forklarer patienten om forløbene, lægeinstrukser som forklarer selve operationsproceduren, og forskellige sygeplejeinstrukser, så som KADpleje og postoperativ pleje som bruges i indlæggelsesforløbet. Det undrer os, at der ikke er samlede sygeplejeinstrukser for de operationsforløb, der tilbydes patienter med benign prostata hypertrofi, når det er en af de ting, der lægges stor vægt på i forhold til den danske kvalitetsmodel, som er under implementering på sygehuset. Når man er indlagt og overlader magten til personalet, så er det vigtigt, at der er tillid mellem personale og patient. Ifølge K. E. Løgstrup hører det mennesket til, at vi mødes med naturlig tillid til hinanden og man har aldrig med et andet menneske at gøre, uden at man holder noget af dets liv i sin hånd (Vetlesen, 2007, pp ). Ifølge Løgstrup udleverer sygeplejersken selv sig for at skabe tillid. Udlevering kommer, før der er sket en udlevering fra patientens side. Dette kan gøre, at det bliver nemmere at etablere en oprigtig tillid (Løgstrup, 2008, pp ). Sker det, at denne tillid er blevet brudt, og at patienten derfor møder sygeplejersken med mistillid, vil den etiske fordring gå ind og overtage (Ibid. pp ). 3 "Kvalitetsvurdering, hvor et anerkendt organ vurderer, hvorvidt en aktivitet, ydelse eller institution lever op til et sæt af fælles standarder" Side 4 af 62

9 Når det er beskrevet, at tillid mellem mennesker er så vigtig for at få et forløb til at forløbe sufficient, reflekterer vi over, om sygeplejersken formår at skabe tillid, eller hun udelukkende benytter den erfaring, hun har inden for specialet, i sin pleje til patienten. I den postoperative periode begynder sygeplejersken, i samarbejde med andre faggrupper, at give informationer om, hvad patienten kan forvente sig, og hvilke tiltag denne selv kan foretage sig. Det vil sige, at der stilles krav til patienten om at blive aktiv medspiller (Egerod, Jensen & Rud, 2006, p. 42). I denne periode finder udskrivelsen også sted, og dette er en kritisk del af det optimerede patientforløb, da der her skal gives mange informationer. Nogle gange skal patienterne ikke hjem i eget hjem, og her opstår nye krav til sygeplejerskerne, da det skal ikke kun skal sikres, at patienten forstår, hvad der skal ske, men der skal også skrives sygeplejerapport til primærsektoren. Og her kan der ske kommunikative misforståelser. Derfor er det essentielt at kunne kommunikere ikke kun med patienten, men også med andre faggrupper (Hansen & Poulsen, 2004, p.1). I dag er det vedtaget i sundhedsloven, at alle patienter, som er indlagt i over 48 timer, skal tilknyttes en kontaktpersonsordning ( Det vil sige, at der altid skal være et sundhedsfagligt personale, som patienter kan finde tilbage til. Hermed skulle de gerne få følelsen af, at der er sammenhæng i deres indlæggelse. Denne ordning skulle også sikre, at patienter får nødvendig information (Rosenkrantz & Qvist, 2010, pp ). En undersøgelse viser, at kontaktpersonsordningen ikke er slået igennem på den ønskede måde, da patienter ofte ikke har en fornemmelse, af om de har en kontaktperson eller ej (Den landdækkende undersøgelse af patientoplevelser, 2010, p. 20). I forhold til vores eksempel på en patientsituation reflekterer vi over, om ovenstående kan være tilfældet her. Måske har han ikke oplevet sammenhæng, hvilket har gjort han utryg i forhold til at skulle udskrives fra afdelingen. 2 Problemafgrænsning Optimerede patientforløb er fælles betegnelse for operationer, hvor man komprimerer indlæggelsesforløbet, og dermed har kunnet mindske generne for patienten. Vi har valgt kun at koncentrere os om sammenspillet mellem sygeplejersken og patientgruppen med benign Side 5 af 62

10 prostata hypertrofi. Vi undrer os over, at der ikke er fortrykte problemark og der ikke forefindes sygeplejeinstrukser til disse forløb, da et af kendetegnene ved optimerede patientforløb er, at det er et standardiseret forløb, hvor man forsøger at følge en plan. Vi vil koncentrere os om kommunikation mellem sygeplejersken og patienten, og de redskaber sygeplejersken kan bruge for at bedre denne, således at sygeplejersken kan være støtte til at være aktiv medspiller i eget indlæggelsesforløb og derved opnå frigørende handlingskompetencer. Vi mener, på baggrund af Antonovskys teori om oplevelse af sammenhæng, Scheels teori om frigørende handlingskompetencer og teori i indledningen, at der er sygeplejefaglig relevans i at undersøge, hvordan vi som sygeplejersker kan sikre, at informationer, som formidles til patienten, også bliver forstået og bearbejdet. Ud fra vores indledning og afgrænsning finder vi det relevant at opstille en problemformulering, der lyder: 3 Problemformulering Hvorledes kan sygeplejersken i et optimeret patientforløb sikre, at de informationer, der er givet til patienten undervejs i forløbet, er forstået, og dermed sikre at patienten bliver en aktiv medspiller i eget forløb og derved opnår frigørende handlingskompetence? 3.1 Opgavens nøglebegreber Sygeplejersken: Her menes sygeplejersken ansat på et urologisk sengeafsnit. Omtales i projektet som sygeplejersken eller hun. Patienten: Her menes patienter med benign prostata hypertrofi, indlagt på urologisk sengeafsnit. Omtales i projektet som patienten eller han. Side 6 af 62

11 Optimeret patientforløb: Et koncept, hvor der skrides frem efter et nøje tilrettelagt forløb. Patienten inddrages målrettet i forløbet og informeres grundigt informeret om alle aspekter. Frigørende handlingskompetence: Defineres i vores sygeplejefaglige referenceramme (side 14) 4 Materiale og metode Vi har valgt at opdele i 4 afsnit. Det første afsnit forklarer vores litteratursøgning, næste afsnit indeholder begrundelse for det valgte materiale til bearbejdning af problemformuleringen. Tredje afsnit indeholder en redegørelse for vores metode og vores videnskabsteoretiske overvejelser for projektet. Sidste afsnit indeholder en redegørelse for projektets videre metode. 4.1 Litteratursøgning Det materiale, vi har fundet og har anvendt, er fundet gennem søgninger lavet i PubMed, Cinahl, Cochrane og artikelbasen i Bibiliotek.dk. Vi har udvalgt artikler fra år 2001 og til år 2011, da vi ønsker at anvende nyere forskning, og dermed imødekommer vi også kravet om aktualitet. Vi har valgt at afgrænse sproget til nordisk og engelsk, da vi behersker disse sprog på et acceptabelt niveau, og samtidig vil vi kunne bruge litteratur fra disse lande, da de er sammenlignelige med den danske levemåde og kultur. Ved Cinahl, PubMed og Cochrane søgningerne søgte vi både fri, men også afgrænset med søgekriterierne research article, hvilket betyder at materialet er læst og vurderet validt af fagpersoner. Søgeordene, vi har brugt er: Optimerede patientforløb, Fast track. Patient resultat, patient outcome. Udskrivelse, discharge. Genindlæggelse, readmittet/readmission. Prostata hypertofi/plasi. Kontaktpersonsordning, primary nursing. Patienthistorier, Patient history. Sygeplejerskeudtalelser, nurse statements. Vi har anvendt dem enkeltvis samt i kombinationer, se vores søgeprofil (bilag 2). Ved søgning fremkom der flere artikler, som vi læste resumeet på. Andre artikler printede vi ud og fortog en kritisk gennemlæsning. Vi udvalgte 6 artikler, der er brugt i indledningen, da vi anser dem som relevante for problemstilling i projektet. Side 7 af 62

12 4.2 Materiale Nedenfor vil vi redegøre for, valget af M. Scheel som sygeplejefaglig referenceramme, samt for anvendelsen af A. Antonovskys teori om OAS og bogen Kommunikation for sundhedsprofessionelle. Til sidst vil vi se på egen empiri med kritiske øjne Interaktionel sygeplejepraksis. Vi har valgt at bruge Merry Elisabeth Scheel (herefter omtalt som Scheel) som sygeplejefaglig referenceramme. Scheel var dansker og levede fra Hun var uddannet sygeplejerske, og videreuddannede sig til sygeplejelærer, cand.phil. og mag.art. i filosofi. Scheel har udgivet adskillige bøger og artikler, som fortsat bruges i undervisning af sygeplejerskestuderende ( Vi har valgt at tage udgangspunkt i Scheels bog Interaktionel sygeplejepraksis fra Hendes teori er en grand theory, og er derfor omfattende og overordnet. Teoriens hovedbudskab er, at god sygepleje har fokus på interaktionen og kommunikationen mellem sygeplejerske og patient, hvor målet er, at patienten tilegner sig frigørende handlingskompetence (Scheel, 2005, pp , 223, 263). Scheels fokus gør, at vi finder teorien yderst relevant at anvende som referenceramme, da vores problemformulering har samme fokus. De elementer, vi har fundet relevante, belyses i referencerammen Helbredets mysterium. Vi har valgt at bruge Aaron Antonovskys (herefter omtalt som Antonovsky) teori OAS (oplevelse af sammenhæng). Antonovsky var israelsk professor i medicinsk sociologi, som levede fra Han har skrevet flere bøger, men bogen Helbredets mysterium henvender sig specielt til faggrupper inden for sundhedsvæsnet. Antonovsky belyser blandt andet, hvordan oplevelsen af sammenhæng opbygges og hvordan det påvirker vores helbred og det er denne teori, vi ønsker at benytte i vores analyse. Teorien præsenteres nærmere i resultatafsnittet. Vi finder denne teori relevant i forhold til at kunne belyse, hvorfor det er vigtigt at sikre, at den formidlede information er forstået af patienten, så han kan opnå følelsen af OAS, og derved føler sig som aktiv medspiller i eget forløb. Side 8 af 62

13 4.2.3 Kommunikation for sundhedsprofessionelle. Bogen er skrevet af flere forfattere og er redigeret af Kim Jørgensen som er Cand. Cur., ph.d. studerende og lektor ved sygeplejerskeuddannelsen. Bogen belyser kommunikation og kommunikationsteorier samt konkrete kommunikationssituationer, man som sundhedsprofessionel kan møde i praksis. Og man vil kunne relatere teorier i bogen til realistiske situationer, hvor sundhedsprofessionelle skal kunne kommunikere klart og respektfuldt. Den valgte teori præsenteres nærmere i resultatafsnittet. Vi finder denne bog relevant i forhold til at belyse, hvilke kommunikative redskaber sygeplejersken kan benytte til at sikre, at patienten opnår forståelse af eget forløb, og derved opnå frigørende handlingskompetence. Vi tager overvejende udgangspunkt i kapitel 1. Kommunikation i sundhedsvæsenet, kapitel 2. Den professionelle relation, kapitel 3. Kommunikation i et dialogisk perspektiv, kapitel 5. Aktiv lytning, kapitel 6. At etablere en god og tillidsfuld relation og kapitel 8. Forebyggende samtaler Egen empiri Vi har valgt at indsamle empiri i form af semistukturerede interviews af 3 sygeplejersker. Det materiale, vi har fået ud af vores interview, kan være påvirket af fejlkilder da vi er novicer indenfor kunsten at interviewe. Dette kan medføre at vi ikke formår at forfølge en fortælling, der kunne være vigtig, idet vi, grundet vores forforståelse, ikke ser den. En anden bias kan være, at sygeplejerskerne svarer ud fra retningslinjernes forskrifter, og ikke ud fra det, de gør i praksis. Og da de ved, at vi arbejder ud fra en problemstilling, vi har identificeret på afdelingen, svarer de muligvis ud fra en forestilling om, hvad de tror, vi gerne vil høre. Eftersom interviewet er optaget på digitalt medie, og også transskriberet digitalt, kan der ikke stilles spørgsmålstegn ved vores reliabilitet eller transskriptionens validitet. Det materiale, vi har fået ud af interviewene, vil vi bruge til at belyse, hvordan sygeplejersken i praksis sikrer at patienten har forstået den information, der er formidlet. Og hvordan hun, i samarbejde med patienten, opnår en fælles forståelse med det for øje, at han skal opnå frigørende handlingskompetence. Side 9 af 62

14 4.3 Metode I det følgende præsenteres først vores videnskabsteoretiske tilgang, dernæst fænomenologien, herefter hermeneutikken og den forforståelse, vi bringer med ind i projektet. Til sidst redegøres for valget af at benytte kvalitativt semistruktureret interview, og herunder forklare vores arbejdsproces, samt vores videre metode i projektet Videnskabsteoretisk tilgang Vi har valgt at have en fænomenologisk - hermeneutisk videnskabsteoretisk tilgang i vores opgave. Vi mener, den er relevant, da formålet med denne opgave er at undersøge, hvordan sygeplejersken kan sikre, at patienten bliver aktiv medspiller i forløbet og derved opnår frigørende handlekompetence. Indsamlede empiriske data vil derfor have fokus på subjektets (sygeplejersken) vurderinger, meninger og værdier. Dermed menes, at sygeplejerskens forforståelser inddrages i hendes pleje. Hendes forforståelser er dannet ud fra hendes livsverden samt fra den faglige baggrund, hun har opnået via sin uddannelse og praktiske erfaring. I en fortolkning af disse meningsenheder, skabes der sammenhæng mellem fænomenologien, hermeneutikken og den valgte teori i henhold til vores problemformulering Fænomenologien (Natja) Fænomenologien søger at forstå oplevede fænomener ud fra aktørens eget perspektiv, så fænomenerne fremstår, som de umiddelbart opleves. Fænomenologiens opgave er at undersøge den levende verden, det vil sige livsverdenen, som har et individuel og unikt udgangspunkt, i forhold til ethvert menneske. Fænomenologien har ikke interesse i objektet selv, men derimod i relationen til objektet og det relationelle forhold til verden. Formålet med den fænomenologiske metode er at forstå sammenhæng og menneskelige erfaringer i aktørens livsverden, for herved at finde det meningsindhold, fænomenerne afspejler (Collin & Køppe, 2008, pp ). Den fænomenologiske tilgang er relevant at bruge i forhold til et kvalitativt semistuktureret interview, da formålet med denne form for interview er at klarlægge betydningen af temaer fra informantens livsverden for informanten, på baggrund af informantens beskrivelser og egne perspektiver, således at de beskrevne fænomener kan gøres til genstand for fortolkning (Kvale 2009, pp.44-47). I dette projekt vil det betyde, at informantens livsverden skal Side 10 af 62

15 tydeliggøres for at opnå viden om, hvor vidt den information sygeplejersken skal videregive til patienten, er forståelig i konteksten, og om patienten derigennem kan opnå frigørende handlingskompetencer Hermeneutik (Julie) Den hermeneutiske fortolkning sker kontinuerligt gennem refleksion af dele og helhed, derved opstår den hermeneutiske cirkel. Hermeneutikken omfatter fortolkning af al forståelse og viden, og subjektet er en del af fortolkningen i samspil med objektet(dahlager & Fredslund 2007, pp ). Den tyske filosof Gadamer hævder, at subjektet ikke kan skilles fra objektet, da subjektets fordomme, altså forforståelse, spiller ind i forståelsen af objektet. Han hævder at subjektets forforståelse altid er til stede, og at den er nødvendig for i det hele taget at kunne forstå objektet (ibid, pp ). Han mener, vi alle har en horisont, som er den rækkevidde, udsynet har. Horisonten er betinget af situationen og forforståelsen for denne. I mødet med andre horisonter vil man kunne rykke sin egen horisont ved at sætte sin forforståelse i spil (ibid, pp ). Når der skabes en ny horisont, hvori en fælles forståelse er mulig, kaldes det horisontsammensmeltning. For at opnå dette forudsættes det, at man selv har en horisont, og at man er villig til at sætte sin forforståelse i spil. Da horisonter er flygtige, vil man aldrig kunne opnå en endelig forståelse af en sag, da man bringer den opnåede viden videre fra den ene forståelseshandling til den næste, og derved bliver det en uendelig proces (ibid, pp ). I dette projekt, anvendes hermeneutikken til at analysere de enkeltdele, der er fremkommet ved meningskondensering for at få forståelse af disse og derefter sammensætte dem til en helhed, der giver ny forståelse af konteksten. Igen kan denne helhed deles op i enkeltdele, og dermed arbejdes med den hermeneutiske cirkel. Den hermeneutiske tilgang er relevant i forhold til valget af at bruge et kvalitativt semistruktureret interview som metode, da det i praksis viser sig, at de bedste interviews laves af personer, der allerede har forforståelse i forhold til det emne, der interviewes om (Tanggaard & Brinkmann 2010, pp ). Side 11 af 62

16 4.3.4 Vores forforståelse Vi er igennem uddannelsen til sygeplejersker blevet introduceret for og undervist i forskellige teorier inden for forskellige områder, såsom pædagogik, kommunikation og etik. Ligeledes har vi i vores kliniske perioder fået indsigt i den praktiske del af sygeplejen, og vigtigheden af ikke kun at basere plejen til patienterne på teoretisk viden, men også på sygeplejefaglige skøn og tidligere erfaringer. De erfaringer, vi har fået gennem disse forløb samt vores livsverden, danner grundlag for den forforståelse, vi bringer ind i dette projekt. Vi er blevet undervist i vigtigheden af at kommunikere med patienterne og sikre os at de er afklarede med, hvad der sker igennem hele deres indlæggelse og efter udskrivelse, så de ikke føler sig overset og udelukket. Der opstod en undren hos os, da vi i vores kliniske periode på modul 12 oplevede, at der ikke altid er sammenhæng mellem teori og praksis Dette gjorde, at vi fik lyst til at sætte vores forforståelse på spil omkring emnet igennem dette projekt. Vores forforståelse betyder, at dialogen i forbindelse med interviewene bar præg af, at vi vidste, at der er stor forskel på, hvordan den enkelte sygeplejerskes tilgang er til patienten Kvalitativt semistruktureret forskningsinterview som metode For at besvare projektets problemformulering, har vi valgt at anvende empiri baseret på semistrukturerede kvalitative forskningsinterviews. Dette har vi valgt, da vi ønsker indsigt i informanternes meninger, værdier og holdninger, fortalt med deres egne ord. Via spørgsmål, der er fastlagt på forhånd, vil vi kunne guide informanten ind på de områder, vi ønsker at få dybere indsigt i. Der vil dog være mulighed for at afvige fra interviewguiden (bilag 5) og forfølge en fortælling. En ulempe ved at benytte et semistruktureret forskningsinterview kan være, at vi som uerfarne interviewere på forhånd kan udelukke aspekter, der kunne have været gavnlige for undersøgelsen (Tanggaard & Brinkmann 2010, pp ) Arbejdsproces Vi vil som udgangspunkt benytte Kvales interviewguide, som beskriver de 7 faser af en interviewundersøgelse; 1. tematisering (hvorfor og hvad), 2. design (metode), 3. interview (handling), 4. transskribering (fra tale til tekst), 5. analyse (systematisk analysemetode), 6. verifikation (validitet, reliabilitet og generaliserbarhed), 7. rapportering (formidling) (Kvale & Brinkmann 2009, pp ). Vi har fulgt denne guide kritisk, og har hermed fastholdt fokus på projektets formål, så der er sikret størst mulig relevans gennem de 7 faser. Side 12 af 62

17 Udvælgelse af informanter For at belyse problemformuleringen interviewede vi 3 sygeplejersker for få indsigt i deres arbejdsgang og viden i forhold til patienten i et optimeret patientforløb. Udvælgelseskriterierne var, at de er sygeplejersker, og har været ansat på afdelingen i minimum 1 år. Og de skulle frivilligt ønske at deltage. Grunden til udvælgelseskriterierne er, at vi ønsker kendskab til den sygeplejefaglig tilgang, til arbejdsgangen på afdelingen og i ambulatoriet, og det tager tid at opbygge kendskabet. Vi sendte information om projektet til afdelingssygeplejersken via mail, og fik tilladelse til at interviewe 3 sygeplejersker (Bilag 3). Herefter aftalte vi tidspunkt for interview via mail. Vi fik tilladelse til at interviewe i arbejdstiden, og afdelingen sørgede for, at der var et lokale til os, hvor vi var uforstyrrede. Vi udarbejdede en samtykkeerklæring (Bilag 4), hvor de sygeplejersker, der havde meldt sig, blev informeret om projektets formål samt betingelserne for at deltage i interviewene. Vi valgte ikke at informere om vores problemformulering, da denne kunne påvirke deres udtalelser. De blev først informeret om denne efter interviewet. Interviewsituation og transskribering Interviewene blev foretaget i sygeplejerskernes arbejdstid De havde fået tilladelse til at holde fri i de 30 minutter, vi forventede, interviewet ville tage, så de kunne koncentrere sig om situationen. Vi havde på forhånd aftalt, at vi lavede alle interview i forlængelse af hinanden. Vi sikrede os, at informanterne ikke diskuterede spørgsmålene med hinanden undervejs, da dette kunne påvirke udtalelserne. Vores interviewguide (Bilag 5), består af spørgsmål inden for 5 temaer, som vi havde tilstræbt at formulere så åbent som muligt. Interviewguiden blev brugt til at holde fokus igennem interviewet, men gav os samtidig mulighed for at stille uddybende spørgsmål. Vi var begge til stede under interviewene. En af os var ansvarlig for at stille spørgsmålene, og vi stillede begge uddybende spørgsmål. Sygeplejerskerne blev informeret om opgavefordelingen før interviewet. For at understøtte hukommelsen og undgå at der kan stilles spørgsmålstegn ved vores reliabilitet, optages interviewene på digitalt medie. Efterfølgende er de transskriberede, Side 13 af 62

18 altså omsat til tekst, også via digitalt medie. Vi valgte i transskriberingen at betegne sygeplejerskerne som I1, I2 og I3, for at bevare anonymitet. Sygeplejerskernes udtalelser er gengivet ordret. Pauseord som øh og hmm er udeladt, da vi ikke anser disse som meningsbærende ord eller betydningsfulde for resultatet. Transskriptionerne er ikke vedlagt som bilag, men kan, inden og under eksamen, ses af censor og vejleder, hvis dette ønskes. De optagede interviews og transskriptionerne, bliver slettet efter endt eksamen. Metode til bearbejdning af egen empiri Til bearbejdningen af egen empiri vil vi lave en meningskondensering. Formålet er at reducere interviewmaterialet, så hovedbetydningen af det, der er sagt, omformuleres til kortere sætninger. Transskriberingen gennemlæses for at få fornemmelse af de enheder, informanterne udtrykker. Derefter omformuleres disse, så udsagnene bliver så enkle som muligt. Og ved at stille spørgsmål til betydningerne, der fremkommer af interviewene, vil vi så finde frem til de centrale temaer, som vil danne baggrund for vores analyse og diskussionsafsnit (Kvale & Brinkmann 2009, pp ). Vi har valgt at lave en fælles meningskondensering af alle 3 interviews (Bilag 6 ). Etiske overvejelser I forhold til indsamling af empiri har vi netop valgt at interviewe, og i forbindelse med dette har vi været opmærksomme på at overholde de juridiske og etiske retningsliner for opgaver og projekter ( Vi har indhentet skriftlig tilladelse fra afdelingen, samt skriftligt samtykke fra informanterne. Informanterne er på forhånd blevet informeret projektet og vilkårene for at deltage i interviewet Projektets videre metode I sygeplejefaglig referenceramme, præsenteres Scheels begreber: frigørende handlingskompetence, de tre handlemåder, horisontsammensmeltning, menneskesyn, magtbegrebet og det sygeplejefaglige skøn. Side 14 af 62

19 I resultater beskrives først den teori vi har valgt at bruge fra bogen Kommunikation for sundhedsprofessionelle, derefter præsenteres hovedpunkterne i A. Antonovskys OAS teori, og til sidst præsenteres relevante resultater fra vores indsamlede empiri. I analysen vil vi belyse projektets problemformulering under 2 underoverskrifter: Sygeplejerskens kommunikative redskaber Her vil vi belyse udvalgte kommunikative redskaber, for at opnå forståelse for, hvordan sygeplejersken kan benytte disse til at sikre, at patienten bliver aktiv medspiller, og derved opnår frigørende handlings kompetence. Den motiverende samtales indflydelse på OAS. Her vil vi belyse, hvordan disse to elementer, har indflydelse på hvordan sygeplejersken i sin pleje, kan hjælpe patienten, til selv at tage beslutninger, der er sundhedsfremmende for ham. Herefter vil vi konkludere på baggrund af analysen og projektets problemformulering samt lave metodekritik og refleksion over opgaven som helhed. Til sidst vil vi perspektivere hvad der i fremtiden kan være udviklende for, om sygeplejerskens har forståelse af, hvordan kommunikation kan benyttes, og hvorfor det er så vigtigt i forhold til at sikre patienten opnår frigørende handlingskompetence. 5 Sygeplejefaglig referenceramme Vi vil i dette projekt bruge begreberne frigørende handlingskompetence, de tre handlemåder, horisontsammensmeltning, menneskesyn, magtbegrebet og det sygeplejefaglige skøn. Disse begreber præsenteres i det følgende. 5.1 Frigørende handlekompetence Ifølge Scheel er målet med sygeplejen, at patienten opnår frigørende handlekompetence, så han er rustet til at tage vare på sig selv i forhold til sundhed og sygdom. Scheel mener, den frigørende handlingskompetence opnås gennem interaktion og kommunikation mellem sygeplejerske og patient, hvor sygeplejersken inddrager de 3 grundlæggende handlemåder (Scheel 2005, p.223). Side 15 af 62

20 5.1.1 De 3 grundlæggende handlemåder Ifølge Scheel bør den gode sygepleje indeholde elementer fra både natur-, human- og samfundsvidenskaben. Inddragelse af disse videnskaber sker gennem anvendelse af de tre grundlæggende handlemåder (ibid., pp ). Disse kan ikke ses uafhængigt af hinanden, og patienten kan ikke tilegne sig frigørende handlingskompetence, hvis sygeplejersken ikke medtænker alle 3 handlemåder i plejen (ibid., p.223). Den kognitivt-instrumentelle handlemåde (naturvidenskab) Handlemåden kommer til udtryk i systemverdenen, som er underlagt og organiseret i forhold til økonomi og administration. Handlemåden er aktiv, indgribende, målrettet, problemløsende og resultatorienteret. Den er vigtig og nødvendig i forhold til udøvelsen af instrumentelle og tekniske aktiviteter, og når menneskets legemlige behov skal tilgodeses, og skal anvendes med omtanke (ibid., p.223). Den æstetisk-ekspressive handlemåde (humanvidenskab) Handlemåden kommer til udtryk i livsverdenen, dette er den verden og kultur mennesker lever i, hvorfra de får deres grundlæggende erfaring og forståelse af sproget, verden og kultur. Handlemåden indeholder selvrefleksion, selvfortolkning, selvforståelse og omverdensforståelse, herunder også kulturelle værdier. Sygeplejersken arbejder her med sig selv og andre mennesker i form af tolkning af det, der er betydningsfuldt i den situation, som hun selv og andre er involveret i. Dette indebærer, at sygeplejersken er åben over for patientens oplevelser, den betydning oplevelserne har for patienten, og hvordan de kommer til udtryk. Handlemåden er altså ikke resultatorienteret, men sigter mod indbyrdes forståelse i en samtale, som alle samtaleparter kan forholde sig refleksivt til (ibid., pp.89, ). Den moralsk-praktiske handlemåde (samfundsvidenskab) Denne handlemåde kommer ligeledes til udtryk i livsverdenen. Handlemåden er ligeledes forståelsesorienterende, og indeholder menneskets evne til at forme et forhold til andre ud fra gyldige etiske normer. Sygeplejersken ved, at det afgørende er, hvad patienten og dennes situation forlanger af hende, og hvad den appellerer til hende om. Dette afklares gennem samtale og samarbejde. Den moralsk-praktiske handlemåde gennemtrænger alle sygeplejehandlinger og har betydning for - samt indflydelse på de personer, sygeplejersken omgås, samtaler og samarbejder med (ibid., pp.89, 224). Side 16 af 62

21 5.2 Horisontsammensmeltning Schell skriver om horisontsammensmeltning, og dette begreb forstås, ifølge Gadamer, som den måde den enkelte person forstår og fortolker inden for en bestemt horisont, der er underforstået værdier eller forbilleder, teorier, begreber og erfaringer. Denne forståelseshorisont er begrænset, men ikke lukket, Det vil sige at den er åben for at tilegne sig ny forståelse udefra, ved at åbne sig og lytte, så den anden kan tale til dig. For at opnå horisontsammensmeltning kræves en stadig forandrende bevægelse mellem de to horisonter. Dette opnås ved at have en sand og oprigtig samtale, en dialog mellem to mennesker. Forståelse er således horisontsammensmeltning og kan derfor ikke være objektiv, da forståelsen slet ikke kan etableres, hvis fortolkeren ikke involverer sine egne værdier (ibid, pp ). 5.3 Menneskesyn Scheel ser mennesket som en del af naturen, men også som en selvfortolkende, en omverdensfortolkende og en reflekterende person, som har betydning. Hun mener, mennesket har forståelse for det moralsk gode, det onde og hvad der har betydning, er meningsfuldt og er værdifuldt. Det er følelser som sorg, skam, fortvivlelse, glæde og stolthed, der har betydning for menneskets forsøg på at forstå sig selv og skabe identitet. Scheel beskriver mennesket som selvansvarligt og selvstændigt, og det udtrykker sig gennem handlinger og meninger, hvor sproget er essentielt, da det er på denne måde, mennesket formulerer, vurderer og reflekterer over følelser og værdier (ibid, pp ). 5.4 Magtbegrebet Ifølge Scheel er alle relationer mellem mennesker magtrelationer. Sygeplejersker får endnu en magtrelation, da patienten ofte er svagere og mere afhængig end normalt og derfor stoler blindt på sygeplejersken. Sygeplejersken skal, ifølge Scheel, udøve den magt, hun besidder, med hensynstagen til patienten, så magten bruges som et gode til denne (ibid, pp ). Ifølge Scheel ligger der i den omsorg, sygeplejersken yder, en etisk fordring. Den fordrer at hun gør patienten i stand til at træffe beslutninger på et kvalificeret, nuanceret og evidensbaseret grundlag. Skulle det ikke ske, misbruger sygeplejersken den magt, hun besidder som fagperson (ibid, p. 174). Side 17 af 62

22 5.5 Det sygeplejefaglige skøn Ifølge Scheel kan det være vanskeligt at se, hvilke problemer man står over for og hvilken karakter situationen har. Hun mener derfor, at det er nødvendigt, at man kan fortage et kvalificeret sygeplejefagligt skøn af situationen. Scheel mener, det sygeplejefaglige skøn ikke er baseret på sygeplejerskens subjektive opfattelse, men på en bedømmelse af det problem og den situation, det hele drejer sig om. Men skønnet er heller ikke universelt eller eviggyldigt, da det konstant ændres ud fra den situation, sygeplejersken befinder sig i. Sygeplejersken ved, at skønnet må frigøres fra private følelser og præferencer, da det aldrig må blive vilkårligt eller efter eget forgodtbefindende. Sygeplejersken ved, at hendes skøn er begrundet i viden, indsigt og forståelse i forhold til den konkrete situations krav om at handle på en etisk måde og i den moralsk-praktiske fornuft. Samt at der i det sygeplejefaglige skøn ligger et implicit krav om at inddrage samarbejdspartnere i dialog eller diskurs (ibid, pp ). 6 Resultater Her vil vi først præsentere den valgte teori fra bogen kommunikation for sundhedsprofessionelle, dernæst hovedpunkterne fra Antonovskys teori om OAS. Til sidst vil vi præsenteres relevante resultater fra vores semistrukturerede interviews. 6.1 Kommunikation for sundhedsprofessionelle. Samtaleparterne i sundhedsvæsnet udgør en professionel sundhedsperson og en patient. I den hjælp, der tilbydes patienten, er det, for at opretholde en god kvalitet, nødvendigt at der er en god kommunikation faggrupper imellem. Kommunikationen har til formål, at patienterne bliver i stand til at forstå deres helbredssvigt og øge deres egenomsorg (Jørgensen, K. (red.), 2010, pp.14 ). Udviklingen inden for sundhedsvæsenet har resulteret i kortere indlæggelser, som medfører mindre tid til kontakt og dermed en større udfordring til sundhedspersonalet i at formidle informationer til patienterne. Dette kan have betydning for patienternes adfærd, tilfredshed, livskvalitet og for deres forståelse af de informationer, der gives. I en god kommunikation er det vigtigt med en relation til patienten. Forudsætningerne for at skabe relationen indebærer, at sundhedspersonalet lytter og kan leve sig ind i de problemer og forventninger, Side 18 af 62

23 patienterne oplever og har. Her er det essentielt, ikke kun lytter til de talte ord, det verbale sprog fra patienten, men også tænker det non-verbale sprog med ind (ibid., pp.16-19). Det er en etisk fordring og forudsætning for udvikling af en tillidsfuld relation, at sundhedspersonalet ikke afskærer patienten fra at kommunikere, hvad der er vigtigt og af betydning for ham (Ibid., pp. 117). Et godt forhold til patienten er afgørende for hvordan kommunikationen bliver, og for om der opstår en tillidsrelation. Tilliden er afgørende for, at hjælpe patienter med at forstå deres sygdom, men er også afgørende for kvaliteten af de informationer, der gives i en forbyggende samtale og dermed også har betydning for hvordan vi opfatter patientens helbredsmæssige problemer(ibid., pp ). Ved at lytte aktivt og reflektere over det, vi har hørt patienten sige verbalt og non-verbalt, kan vi som sundhedspersoner stimulere patienten til at fortælle og samtidig sikre os, at vi har forstået, hvad patienten mener og føler. Kunsten at kunne benytte aktiv lytning er en færdighed, der læres gennem viden og erfaring i praksis (ibid., pp.107). Eksisterende viden omkring kommunikation mellem sundhedspersonale og patienter viser, at op til 25 % af patienter ikke er tilfredse. Den viser også, at sundhedspersonalet antager, at hvis de givne informationer huskes af patienten, er de også forstået (ibid, pp.21). Det verbale sprog Indeholder elementer som, spejling af følelser, parafrasering, nøgleord, opmuntringer, pauser og spørgsmål (ibid., pp ). Der er også indlagt forskellige former for gensvarmodeller, som enten kan åbne eller lukke samtaler, det op til det enkelte sundhedspersonale at tolke på, hvad det er, den enkelte patient spørger om, og hvilken vigtighed det har for denne (Ibid., pp ). Det non-verbale sprog Indeholder elementer som kropssprog, berøring, mimik, øjenkontakt, stemmens klang, talens tempo og stilhed, altså er kropssproget en stor del. Her skal sundhedspersonalet være opmærksom på, at der ikke kun sker en tolkning fra sundhedspersonalet af patienten, men at patienten også tolker det, sygeplejersken siger og gør. (ibid., pp ). En god kommunikation afhænger af, hvad vores kropssprog som sygeplejersker fortæller patienten, og om vi kan tolke patientens kropssprog. Formår vi ikke det, kan det virke Side 19 af 62

24 negativt på patienten og dermed vil det udelukke en god tovejs informativ kommunikation(ibid., pp ). Dialog Kommunikation foregår som et samarbejdende fællesskab, hvor der findes frem til en fælles forståelse (ibid., pp.14). Det at der bliver bidraget fra både sundhedspersonale og patientens side, kan man også kalde det for en dialog mellem mennesker (ibid., pp.57). En dialog er kendetegnet ved at, man går ind i denne med åbenhed og altid vedstår sit ønske i forhold til den anden, og derved aldrig arbejder med en skjult strategi. En dialog er en undersøgende samtale, hvor man ønsker at få klarhed over en sag. Sundhedsprofessionelle er dog uddannet til ikke at have en dagsorden i dialogen med patienten, dog må der godt komme noget bestemt ud af samtalen, da begge parter har et ønske om at nå til et fælles standpunkt. At sundhedsprofessionelle har et slags kompas for, hvilken retning de ønsker dialogen får, er uundgåeligt og nødvendig. Det bliver først et problem, når den sundhedsprofessionelle bliver forblændet af sit mål og ambition, og derved ikke kan forholde sig med åbenhed overfor patienten. Dialogen tilstræber at skabe et magt-frit og skam-frit rum. (ibid pp ). Dialog er altså ikke på forhånd bestemt, men man må være indstillet på at lade sig overraske og lade samtalen føre os og ikke omvendt. Ved at gøre dette vil man også kunne gå ind i denne med en åbenhed, der indebærer, at man er villig til at flytte sig (ibid., pp ). Man vil altid have en forforståelse med sig ind i dialogen, hver part har en horisont indeholdende en forståelse. Parterne vil via dialogen kunne flytte deres horisonter, hvis de går ind i dialogen med åbenhed, og derved er der mulighed for at etablere et fælles rum mellem hver deres horisonter, hvor der grundet udvekslingen af forståelser er mulighed for at komme til en fælles forståelse af den fælles sag (ibid., pp.61-72). Dialog er en nødvendighed, hvis objektgørelse af patienten skal undgås, men dialog kræver tid, så det er ikke kun afhængig af det enkelte sundhedspersonel, men også i høj grad af de vilkår, disse underlægges (ibid., pp.80). Den motiverende samtale Aktiviteter i sundhedsvæsnet i dag er afhængige af patientens compliance, hvilket vil sige at, der er en vis forventning til patienten om at gøre, hvad han er blevet rådet til fra Side 20 af 62

25 sundhedspersonalets side. Oftest sker dette ikke, men patienten handler på grundlag af, hvad de mener og føler. Derfor kræver det fra sundhedspersonalets side en velovervejet kommunikativ indsats, hvis de ønsker at patienten følger deres rådgivning. Her ud over kan patientens parathed, motivation og accept af rådgivning, være altafgørende for, om en forandring finder sted. For at hjælpe patienten med at blive motiveret må sundhedspersonalet undersøge, hvordan patienten ser sit liv, sit ansvar og hvad han ser som sine fordele og ulemper, for at få en forståelse for hvad patienten ønsker, mener og tænker. Og samtidig lave en vurdering af patientens parathed og motivation til at lave ændringer (ibid., pp ). Sundhedspersonalet kan bruge den motiverende samtale som et redskab til opnå ovenstående, men for at arbejde aktivt med patienten ved at benytte den motiverende samtale er der to forhold, der som minimum skal være til stede før dette er muligt. Relationen skal være bæredygtig, og baseret på partnerskab, empati, accept, respekt, legitimering og støtte, dernæst skal sundhedspersonalet kende patientens perspektiv. Sundhedspersonel tager ofte udgangspunkt i deres egen overbevisning og kan derfor blive blinde for, at patienten ikke har en accept af vores opfattelse af situationen. Derfor er det vigtigt, at der tages udgangspunkt i patientens livssituation, erfaringer, forestillinger og overbevisninger, ellers vil patientens udgangspunkt ikke kunne findes og dermed ikke vide, hvilke handlinger der er nødvendige for at bringe ham videre, hvilket netop er grundlaget for den motiverende samtale (ibid., pp. 173). Dette er vigtigt at den grundlæggende tilgang til patienten i den motiverende samtale, er præget af samarbejde, fremkaldelse og autonomi. Samtidig er det vigtigt, at forskellig samtaletekniker, som åbne spørgsmål, aktiv lytning, bekræftelse, opsummering og at fremkalde forandringsudsagn, udnyttes til fulde fra sundhedspersonalet side. Grundet den grundlæggende tilgang til den motiverende samtale vil sundhedspersonalet undgå at indtage en autoritær, overordnet position, og i stedet indgå i et partnerskab med patienten. Hermed vil rådgivning ikke komme frem som formaninger, men derimod støtte og hjælpe patienten til at udforske (ibid., pp ). Side 21 af 62

26 6.2 Antonovskys OAS (Oplevelse af sammenhæng) teori Ifølge Antonovsky bliver vi udsat for mange stressfaktorer, og hvis man formår at mestre disse, vil de erfaringer, vi får ud af det, være med til at skabe en stærk oplevelse af sammenhæng (Antonovsky, 2004, pp ). Stressfaktorer Antonovsky definerer stressfaktorene som et krav, der ikke er umiddelbar eller automatisk adaptiv respons på, deres primære virkning er at skabe en spændingstilstand. Ifølge Antonovsky kan stressfaktorene anskues som psykosociale, generelle modstandsressourcer og modstandsunderskud, og de vil altid være samlet under begrebet stressfaktorer. Stressfaktorene stammer fra instanser som rigdom, jeg-styrke og kulturel stabilitet. Han mener, at man som person står på et kontinuum, hvor instanserne er bestemmende for, hvor højt eller lavt man står. En persons status på kontinuummet har indvirkning på, hvor stærk en opfattelse man kan få af OAS (ibid., pp ). I processen der sker for at opnå mestring af stressfaktorerne, mener Antonovsky, at der skal være tre komponenter til stede (ibid, pp. 34) De tre komponenter Begribelighed Er hvordan man opfatter stimuli man konfronteres med både fra det indre og ydre miljø. Her henviser Antonovsky til Freuds teori om, at der altid vil være indre og ydre konflikter. Ifølge Antonovsky vil man ved at opfatter stimuliene på en begribelig måde, kunne opnå en kognitiv forståelse og bedre håndtere den støj og kaos, der kommer i ens hverdag. Dette vil være muligt, da man, så kan sætte stimuliene op i et ordnet struktureret perspektiv og derved håndterer disse. Dette vil ifølge Antonovsky betyde for en person, at mødet med ny stimuli i fremtiden vil være forudsigelig og som et minimum vil kunne passes ind i et sammenhæng og forklares (ibid, pp ). Håndterbarhed Er hvordan man forstår at opfatte de ressourcer, der står til rådighed, for at man kan overkomme de krav, der bliver stillet i form af de stimuli, man konfronteres med. Med ressourcer til rådighed, mener Antonovsky det man selv har kontrol over eller en legitim Side 22 af 62

27 anden måtte have kontrol over, herunder et nært familiemedlem eller god ven, man har en tillid til. Antonovsky mener, at hvis man har en stærk oplevelse af håndterbarhed, vil man ikke føle sig som et offer for omstændighederne, eller at livet har behandlet en uretfærdigt. Og man vil selv i fremtiden kunne håndtere de ubehagelige ting, der måtte blive kastet ens vej her i livet (ibid, pp ). Meningsfuldhed Er vigtigheden af selv at være en deltagende del af de processer, der former ens skæbne og skaber ens erfaringer. Hvis en person har en stærk opfattelse af meningsfuldhed, vil denne ifølge Antonovsky, opleve de stimuli, vedkommende udsættes for, som spændende og givende mening. Selvom disse stimuli ikke skulle være glædelige og positive, vil en person med en stærk opfattelse af meningsfuldhed, kunne tage udfordringen op ved at finde en mening med situationen og gøre sit bedste for at klare sig værdigt igennem. Altså er meningsfuldheden ifølge Antonovsky en meget stærk motivationsfaktor (ibid, pp 36-37). Relationen imellem de tre faktorer Ifølge Antonovsky er de tre komponenter uløseligt forbundet, men der kan dog forekomme en uligevægt af, hvilke komponenter, man har en større oplevelse af, dette er med til at skabe individualiteten hos mennesker. Han mener, at alle tre komponenter ikke er lige vigtige i alle situationer, men altid vil være til stede, og at mestringen afhænger af OAS som en helhed (ibid, pp ). Altså er det, hvor stærk en oplevelse af OAS den enkelte person har i den givne situation, der bestemmer, om udfaldet bliver skadeligt, neutralt eller helbredsfremmende (ibid, pp 47-49). 6.3 Fremlægning af egen empiri; kvalitative forskningsinterviews I det følgende afsnit fremstilles resultater fra de semistrukturerede interviews, som vi finder relevante til besvarelse af problemformuleringen Informations formidling til patienten: Essensen i projektet er, hvordan sygeplejersken kan sikre at den information, der gives til patienten også bliver forstået, så den kan være medvirkende til at patienten opnår frigørende handlekompetence. Dette forudsætter at sygeplejersken har viden om, hvilke informationer der er givet og hvordan de er formidlet. Vi spurgte derfor sygeplejerskerne, Side 23 af 62

28 hvilke informationer der gives til patienten og hvordan disse formidles. I den forbindelse sagde en af sygeplejerskerne: der er både pjecer og mundtligt, og jeg mener at pjecen bliver sent ud til dem, når de får indkaldelsesbrevet og så følger vi sygeplejersker op på det sygeplejemæssige og så også efterforløbet det er også os sygeplejersker der fortæller om, hvad kan han forvente (bilag 6, pp 52). Til samme spørgsmål udtalte en anden: der er en del mundtlige informationer, vi har jo også patientinformationsfoldere, som de får i forhold til deres operation, så der er jo også noget information (bilag 6, p 51) Alle sygeplejerskerne var enige om at der blev givet information til patienten om forløbet og hvem der informerede giver disse. Der var dog ikke enighed om mængden af den information, patienten modtager, har indflydelse på patientens forståelse af informationen Sikring af den formidlede information: Under indlæggelsesforløb er det oftest sygeplejersken, der har kontakten til patienten i form af den daglige pleje. Hermed har hun også mulighed for at sikre sig, at patienten har forstået den information, der er givet. Derfor spurgte vi sygeplejerskerne, hvordan de sikrer, den formidlede information er forstået af patienten. En af sygeplejerskerne sagde: de får mange informationer igen, når de kommer til indlæggelse Det, jeg oplever patienterne siger, er, at det også er det, de har forstået, og det har vi hørt. Og det er jo en sikring af, at den information, der bliver givet ved det ambulante besøg, faktisk er blevet forstået (bilag 6, pp 52) En anden sygeplejerske udtalte hertil: det sikrer jeg mig i løbet af samtalen ved at sikre en kommunikation, der ikke bare er envejs, men er fra begge sider, hvor jeg hører, hvad spørger han mig om om han kommer med nogle relevante spørgsmål, om det er forstået. (bilag 6, p 53) Alle sygeplejersker enige om, at det er vigtigt at bruge deres viden om kommunikation, men de var ikke enige om, hvordan denne viden vægtes i samtalen med patienten Udskrivelsesforløb: Ved optimerede patientforløb er der ikke lang tid til at forberede udskrivelsen. Derfor har vi spurgt sygeplejerskerne om arbejdsgangen i forhold til udskrivelsen, samt hvordan de Side 24 af 62

29 forholder sig til at skulle udskrive patienter, der stadig har blod i urinen og måske ikke har sygdomsindsigt. Til overstående svarede to af sygeplejerskerne: der nogle, der kommer hjem for tidligt Mange af dem kommer igen til kontrol, hvor de allerede har en tid, hvor man tænker, at det er godt nok, de kommer ind til en rigtig afslutning på forløbet. (bilag 6, pp 54) der er altid nogle som der ikke er klar, som kunne have gavn af at blive lidt længere, men på den anden side, så er der nogle, der som ligeså godt kunne komme hjem dagen før det er lidt svært vi har også dem, som der kommer igen, hvor vi egentlig siger, OK, de er kommet hjem for tidlig (bilag 6, p 54) Alle sygeplejerskerne er enige om, at der altid vil være patienter, der ikke er klar til udskrivelse, men at dette, uanset hvilket forløb, der har været, altid vil være tilfældet. Der var dog forskellige aspekter, der gjorde, at sygeplejerskerne følte, at de havde god samvittighed i forhold til at udskrive patienterne Sygeplejerskens arbejdsgang: Der er forskellige arbejdsredskaber for sygeplejerskerne på en afdeling. Med dette projekts fokus på optimerede patientforløb, har vi valgt at spørge sygeplejerskerne om, hvilke instrukser de har til patienten og hvordan de benyttes. Samt hvor de findes, da vi ikke har kunnet finde dem. En af sygeplejerskerne udtalte her: Vi har forskellige læge- og sygeplejeinstrukser de ligger på E-dok... jeg kender dem alle sammen og bruger dem ikke ret meget i mit faglige arbejde jeg har alt andet end lige langt mere klinisk erfaring efterhånden. (bilag 6, p 54) Vi spurgte også om, hvordan de i deres daglige pleje af patienterne bruger egne erfaringer og/eller sygeplejefaglige skøn, og hvor de søger viden, når der er noget, de er i tvivl om. Hertil svarede en af sygeplejerskerne: det er jo ens erfaringer, som man har med hele tiden det er det, der gør, om man kan vurdere... så støtter jeg mig op af de pjecer vi udleverer, og omkring det der står på E-dok. (bilag 6, p 55) Alle sygeplejerskerne sagde, at der er instrukser, og de kan findes på E-dok. Der er dog uenighed om, hvordan og i hvilket omfang de benyttes. Alle sygeplejersker bruger deres Side 25 af 62

30 erfaring og sygeplejefaglige skøn i den daglige pleje af patienterne. Ved tvivl, søger de dog viden forskellige steder. 7 Analyse I det følgende afsnit vil vores egen empiri blive analyseret og diskuteret med de valgte kommunikations teorier, Antonovskys teori om OAS og vores sygeplejefaglige referenceramme, Merry E. Scheel. 7.1 Sygeplejerskens kommunikative redskaber (Julie) Den forventede indlæggelsesperiode for patienter er i dag kortere end tidligere. Dette stiller krav til sygeplejersken, da hun har mindre tid til at formidle information, og samtidig skal hun gøre det ud fra den enkelte patients behov (Jørgensen (red.), 2010, pp. 17). En af sygeplejerskerne udtalte i interviewet, at selvom man tilstræber, at patienterne er godt informerede fra forforløbet, opleves på afdelingen, at dette ikke er tilfældet for alle patienter (bilag 6, p 52). Her kan man se, der er patienter, der ikke har forstået eller hørt den information, der gives forud for indlæggelsen. Man kan spørge sig selv, om der i plejen af patienten i forforløbet ikke handles ud fra alle 3 grundlæggende handlemåder, men om der kun handles ud fra den kognitiv-instrumentelle handlen, hvorved man som sygeplejersker ikke medtænker patientens ønsker og oplevelse, samt der ikke opstås en relation til patienten, hvilket er medvirkende til, at man derved ikke opnår fælles forståelse af den information, der gives. Vi spurgte således sygeplejerskerne om, hvordan de sikrer at de patienter, de yder pleje, har forstået den information, der er givet. Hertil svarede en af sygeplejerskerne, at de giver det meste af informationen igen ved indlæggelsen, og hvis hun oplever dem sige, at det er det, de har forstået eller det, de har hørt, mener hun, det er en sikring af, at patienterne faktisk har forstået informationen (Bilag 6, p 52). En anden sygeplejerske svarede til samme spørgsmål, at det sikrer hun sig ved at benytte tovejskommunikation, og ved at høre på hvad patienten siger og observere (bilag 6, p 53). Ifølge bogen Kommunikation for sundhedsprofessionelle er det vigtigt, at sygeplejersken lytter aktivt, og reflekterer over patientens verbale og non-verbale kommunikation. Samtidig skal sygeplejersken være bevidst om egen kommunikation ellers kan det udelukke tovejs kommunikation og dermed dialog med patienten (Jørgensen (red.), 2010, pp ). Side 26 af 62

31 En af sygeplejerskerne vægter den ene kommunikationsform frem for den anden, mens den anden sygeplejerske bruger begge kommunikationsformer i sin omgang med patienten og derfor evner at skabe relation og opnå dialog med patienten. Da mennesket, ifølge Scheel, er en selvfortolkende, omverdensfortolkende og reflekterende person, som er selvansvarlig, selvstændig og udtrykker sig gennem handlinger og meninger (Scheel, 2005, pp ), er det netop vigtigt, at sygeplejersken tænker begge kommunikationsformer ind, for at patienten kan få mulighed for selv at give udtryk for sine behov, følelser og meninger. Dermed vil sygeplejersken kunne sikre, at patienten får mulighed for at være aktiv medspiller i sit eget forløb. I forhold til at patienten skal føle sig som aktiv medspiller og derigennem opnå frigørende handlingskompetence, er dialogen vigtig i den forstand, at der derved er mulighed for horisontsammensmeltning, som beskrevet af Scheel (Scheel, 2005, pp ). Dialogen gør, at det ikke er patienten, men den fælles sag, der samtales om, der gøres til objekt. Hermed kan sygeplejersken handle ud fra den horisontsammensmeltning, der er sket i forhold til den fælles sag. Dialog kræver tid, og er således ikke kun afhængig af, i hvilket omfang den enkelte sygeplejerske mestrer at føre dialog, men er i høj grad også afhængig af de vilkår, afdelingen er underlagt (Jørgensen (red.), 2010, pp. 80). Dialogen skal være et samarbejde, der indeholder åbenhed, der giver mulighed for at lade samtalen bestemme indholdet. Som sygeplejerske vil man dog altid, grundet uddannelsen, have forforståelse af hvilken retning dialogen gerne bevæge sig imod, da der er emner, hun bliver nødt til at vide noget om i forhold til planlægningen af plejen af patienten. Forforståelsen må dog aldrig være skjult, men må fremlægges, så patienten kan ytre sig i forhold til hans følelser og meninger. Dialogen tilstræber at skabe et magt-frit og skam-frit rum (ibid., pp ). At skabe et fuldstændig magt-frit rum vil være umuligt, ifølge Scheel, da hun mener, at alle relationer mellem mennesker er magtrelationer. At vi er sygeplejersker vil tilføre endnu en magt i relationen, da patienterne ofte er svage og afhængige, hvilket gør at de stoler blindt på sygeplejersken (Scheel, 2005, pp ). Den magt, sygeplejersken har i form af sin faglige viden, skulle gerne formidles på en sådan måde, at det gør, at patienten selv bliver i stand til at foretage en kvalificeret beslutning. Hvis sygeplejersken formår at gøre dette, bruger hun sin magt, som den bør bruges. Man kan indikere, at et Side 27 af 62

32 fuldstændigt magt-frit rum aldrig vil kunne opnås, men at patienten vil kunne få følelsen af det, hvis sygeplejersken formår at udnytte sin magt til patientens bedste. Sygeplejerskens arbejdsrutiner på afdelingen kan veksle i forhold til kategorien af patienter. Der kan være forskellige instrukser til forskellige kategorier. Vi spurgte således sygeplejerskerne om, hvilke sygeplejeinstrukser der er i forhold til patienter med benign prostata hypertrofi, hvor de finder disse, og hvordan de benytte dem i deres planlægning af plejen til patienterne. Hertil svarede en af sygeplejerskerne: vi jo en instruks som vi følger, tjek af KAD hvordan ser patienten ud, måling af værdier osv. De ligger på E-dok, hvor man kan gå ind og udskrive dem, men man går ikke ind længere og dokumenterer (bilag 6, p 54). En anden sygeplejerske svarede: der er en decideret tjekliste jeg mener den ligger inde på E-dok de er kommet i vores pakker til, når vi skal modtage patienterne Jeg har brugt dem til at vide, jeg er kommet omkring det hele det er ikke altid man kan huske alt, og så er de rare at have med. (bilag 6, p 55 ). Hun tilføjede også at sygeplejeinstrukserne, da de var med til at standardisere plejen af patienterne, og dermed gøre plejen til den kvalitet den lægger op til (bilag 6, p 55 ). Heraf fremgår, at sygeplejerskerne ikke er helt sikre på, hvor sygeplejeinstrukserne findes, men at de er med til, at kvaliteten af deres pleje bliver den bedste. En af sygeplejerskerne udtalte også: Udfordringen er at mange fra vores plejepersonale har været her i rigtig lang tid, og derfor er der også mange, som der ikke har brug for at arbejde med sådan en instruks (bilag 6, p 54). Her viser det, at sygeplejerskerne ikke nødvendigvis bruger sygeplejeinstrukserne, men nærmere deres erfaring, i den daglige pleje af patienterne. Scheel vil sige, at netop ved at gøre brug af sygeplejeinstrukserne, gør sygeplejerskerne brug af deres kognitivt-instrumentelle handlemåde. Hvis sygeplejerskerne ikke bruger sygeplejeinstrukserne til at arbejde efter, så mener Scheel, at de ikke tænker alle grundlæggende handlemåder ind i plejen af patienten og derved vil det være umuligt for patienten at opnå frigørende handlekompetencer. Ved optimerede patientforløb er der lagt op til, at patienten skal være aktiv medspiller og derfor også selv være opsøgende. Det, at patienten er medspiller gør, at sygeplejersken også er medspiller, og det er vigtigt, at sygeplejersken husker på, at hendes rolle indebærer, at hun kan aflæse patientens verbale samt non-verbale sprog(jørgensen, (red.), 2010, pp ). Side 28 af 62

33 7.2 Den motiverende samtales indflydelse på oplevelse af sammenhæng (Natja) For at patienten vedblivende kan overskue forløbet og bevare oplevelse af sammenhæng, er det vigtigt, at sygeplejersken kan være motiverende for patienten, for eksempel om patienten følger de råd, som han er blevet givet undervejs i forløbet(ibid ). Ifølge Antonovsky, vil patienter, som føler stor meningsfuldhed, kunne føle stor motivation for at følge sygeplejerskernes anvisninger og retningslinjer (Antonovsky, 2004, pp 36-37). Sygeplejersken skal kunne bruge den motiverende samtale som redskab i arbejdet med patienten, for at vurdere om patienten er klar til forandring, og om alle informationer er forstået. Under den motiverende samtale er det vigtigt, at man tager udgangspunkt i patientens livsverden. Mange sygeplejersker tager udgangspunkt i egne erfaringer og egen overbevisning og dermed egen livsverden, og hvad de skønner, der er bedst i situationen. Dermed kan de blive blinde for, hvad patienten føler. Dette vil så betyde, at man ikke kan finde patientens udgangspunkt og ikke vil vide, hvilke handlinger, der er nødvendige for at bringe patienten videre, hvilket netop er grundlaget for den motiverende samtale(ibid 173). Scheel ville her påpege, at det sygeplejefaglige skøn aldrig må farves af personlige præferencer, idet man vil udelukke den moralsk-praktiske handlemåde, der er den måde hvorpå man interagerer med patienten ud fra etiske normer. Dette vil, hvis sygeplejersken bringer personlige præferencer ind i den motiverende samtale, hindre patienten i udvikle sig og derved også hindre ham i at opnå frigørende handlekompetencer, da dette aldrig er muligt, medmindre sygeplejersken medtænker alle tre grundlæggende handlemåder (Scheel (2005) pp ). En af sygeplejerskernes fornemmeste arbejdsopgave er at være patientens advokat. Sygeplejersken skal kunne forstå patienten, men skal også kunne hjælpe patienten med at overskue at skulle igennem et operationsforløb. Det, sygeplejersken hjælper patienter med, er forskelligt fra patient til patient, men sygeplejersken skal hjælpe patienten til at kunne få OAS, som Antonovsky beskriver det. Ifølge Antonovsky, udsættes vi for mange stressforhold i livet, men jo stærkere OAS man har, des stærkere er man til at modstå og arbejde med disse stressforhold, hvilket gør, at man kan rumme og komme videre fra de forandringer, der måtte ske. Man kan have stærke sider og knap så stærke sider, det eneste, der er essentielt for at få oplevelsen af sammenhæng er, at alle de tre komponenter, begribelighed, Side 29 af 62

34 håndterbarlighed og meningsfuldhed, som Antonovsky arbejder med, er til stede. (Antonovsky, 2004, pp 14-49). Sygeplejersken vil, ifølge Antonovskys teori, skulle arbejde ud fra de tre komponenter, som på forhånd er en oplevelse set fra patientens side, for at hjælpe ham til at de beslutninger, han tager, resulterer i et sundhedsfremmende perspektiv. I Scheels teori om at patienten kan opnå frigørende handlekompetence, skal sygeplejersken ved at medtænke de tre grundlæggende handlemåder i sin pleje til patienten, hjælpe patienten med at få forståelse af hans situation. Og dermed danne grundlag for at patienten selv kan træffe en kvalificeret, nuanceret og evidensbaseret beslutning. Det, at patienten kan tage denne beslutning, vil være medvirkende til, at han får frigørende handlingskompetence. Altså arbejder sygeplejersken her med tre grundlæggende handlemåder, hun skal tilfører plejen, for at patienten kan opnå grundlæggende handlingskompetence. Sammenligner man Antonovskys og Scheels teori, kan man se, at der arbejdes mod samme mål, nemlig at patienten opnår forståelse, og dermed også grundlag for at kunne komme videre. I vores interview udtalte en af sygeplejerskerne, at hun syntes, det var godt, at nogle af deres patienter kommer ind til en opfølgende samtale efter indlæggelsen, sådan at patienten opnår fuld forståelse af indlæggelsen (bilag 6, p 49). En anden sygeplejerske sagde, at det er vigtigt, at man bruger pjecen samtidig med, at man fortæller (bilag6 p 48). Dette viser, at sygeplejerskerne er klar over at de i den omsorg, de yder til patienten, skal guide ham frem til forståelse. Ifølge Scheel ligger der i den magt, sygeplejersken har, en etisk fordring, som skal komme til udtryk i den omsorg, der ydes til patienten, hvor fokus skal være, at patienten opnår en forståelse, der gør, at han kan bevare sin selvstændighed (Scheel, 2005,p 174). Man vil ved at bruge Antonovskys teori om OAS også kunne hjælpe patienten til at opnå at patientens selvstændighed bevares. Dette kan opnås ved at arbejde med patientens opfattelse af begribelighed, sådan at patienten kan håndtere de stimuli, i form af indlæggelsen og den mængde information, der gives. Dette vil starte en dominoeffekt, der gør, at patienten også får en stærkere opfattelse af håndterbarhed og meningsfuldhed, hvilket vil gøre, at patientens OAS bliver til en helhed, og derved opnår en motivation, der gør, at han kan bevare sin selvstændighed(antonovsky, (2004) p 48). Side 30 af 62

35 Ved optimerede patientforløb er det gennemgående tema kommunikation. Ifølge Antonovsky skal sygeplejersken igennem samtale fornemme, hvem patienten er, og vurdere hvor stærk hans OAS er. Dette danner grundlag for, hvilken tilgang sygeplejersken vælger i forhold til patienten og patientens behov for støtte og hjælp i forhold til det være patient i et optimeret patientforløb (Antonovsky (2004) p 129). Ifølge Antonovsky kan mennesker, som har en oplevelse af sammenhæng, bedre mestre det at være syg eller sygdom, og han mener også, at mennesker, der mestrer oplevelsen af sammenhæng, vil blive en større ressource for sig selv og deres sygdom. Og de vil derefter bedre kunne tilpasse sig, sådan at oplevelsen af at være syg, mindskes i forhold til deres hverdag, og de vil derfor også nemmere kunne tage del i et samarbejde mellem patient og sygeplejerske og derved følge de instrukser, som der gives fra sygeplejerske til patient (Antonovsky (2004) p 129). I vores interviews fortalte sygeplejerskerne, hvor vigtigt de syntes det var med god kommunikation, netop for at patienten skulle forstå, hvad det foregår i forløbet (bilag 6). Dette understøttes af Antonovskys teori om oplevelsen af sammenhæng, da samtaler og mundtlig information er med til at styrke patientens forståelse og dermed også hans OAS. Derved vil han bedre kunne mestre oplevelsen eller stimuli under indlæggelsen, og igennem samtaler, vil sygeplejersken kunne tolke hvilken støtte patienten har behov for i forhold til det at kunne mestre de stressfaktorer, der er forbundet med at være patient i et optimeret patientforløb (Antonovsky, (2004) pp 34-39). 8 Konklusion Vores problemformulering for projektet lyder: Hvorledes kan sygeplejersken i et optimeret patientforløb til patienter med benign prostata hypertrofi sikre at de informationer, der er givet undervejs i forløbet er forstået, og dermed sikre at patienten bliver en aktiv medspiller i eget forløb og derved opnår frigørende handlekompetence? Vi kan ud fra vores analyse konkludere, at sygeplejersken kan sikre, at de informationer der er givet undervejs i forløbet, er forstået, og dermed sikre at patienten bliver en aktiv medspiller i eget forløb, og derved opnår frigørende handlingskompetence. Side 31 af 62

36 Ifølge bogen Kommunikation for sundhedsprofessionelle skal sygeplejersken i sin pleje af patienten benytte forskellige kommunikative redskaber, som dialog og aktiv lytning og være opmærksom på, at der i disse redskaber lægges stor vægt på det verbale og non-verbale sprog. Hun må forstå baggrunden for de ønsker og oplevelser, patienten har, for at kunne inddrage disse i plejen, samt for at kunne skabe en tillidsfuld relation, der danner grundlag for at opbygge i dialog. Det, at sygeplejersken via dialog finder patientens horisont, gør, at hun sikrer sig viden om det, patienten har forstået, og derved kan hun råde patienten i forhold til det, han ikke måtte have forstået. Altså skal hun bruge dialogen med patienten aktivt, da denne kan bidrage med værdifulde informationer om, hvordan patienten har forstået den information, han har modtaget. Netop ved at indgå i dialog med patienten, hvor begge parters synspunkter høres og respekteres, muliggøres en fælles horisontsammensmeltning, som beskrevet af Scheel, hvilket vil virke udviklende for plejen og patientens ressourcer. Gennem vores empiri fandt vi, at det er forskelligt, hvad sygeplejerskerne mener, der er vigtig information, og at de har en individuel forståelse af, hvordan de sikrer at informationen er forstået. Ligeledes fandt vi, at sygeplejerskerne har forskellig indstilling til, om sygeplejeinstrukserne skal benyttes i den daglige pleje og i hvilket omfang. Dette kan være med til at påvirke relationen til patienten, og dermed også den dialog, der kan bidrage med vigtige informationer. Ifølge Antonovsky skal sygeplejersken i sin pleje af patienten, medtænke patientens oplevelse og forståelse, da dette er med til, at hun kan vurdere, i hvilket omfang han formår at håndtere forandring. Her kræver også, at hun må forstå baggrunden for de ønsker og oplevelser, patienten har og at hun inddrager disse i plejen. Ved manglende inddragelse af patienten, er der risiko for, at sygeplejersken udøver magt og fastholder patienten i en undertrykt position. Og han vil derfor ikke kunne motiveres til, at udfaldet af sygeplejehandlingerne bliver sundhedsfremmende for ham. Vores empiri har vist, at sygeplejersken er opmærksom på patientens ønsker og oplevelser, og anerkender vigtigheden heraf, og oftest formår hun også at inddrage disse i plejen. Side 32 af 62

37 Ifølge Scheel opnås den frigørende handlingskompetence gennem interaktion og kommunikation mellem sygeplejerske og patient, hvor sygeplejersken inddrager de 3 grundlæggende handlemåder; den æstetisk-ekspressive, den moralsk-praktiske og den kognitivt-instrumentelle. Målet med dette er, at patienten skal tage ansvar og selvstændigt kunne tage vare på sig selv på baggrund af den vejledning og viden, sygeplejersken har formidlet til ham i samarbejdet. Gennem vores empiri fandt vi, at sygeplejerskerne kan have svært ved at medtænke alle tre handlemåder i plejen af patienten. Her er det vigtigt, at hun overvejer, hvad der er af betydning for den enkelte patient, og inddrage dette i plejen. Samt at hun er opmærksom på, om hun blot handler ud fra erfaring og et vilkårligt skøn. Manglende inddragelse af patientens ønsker og oplevelser i plejen kan nedsætte patientens evne til problemløsning, hvilket kan medføre, at han gøres passiv og uselvstændig, og frigørende handlingskompetence således ikke kan opnås. 9 Metodekritik og refleksion over opgaven som helhed I dette afsnit vil vi forholde os kritisk til projektets metode, og reflektere over vores bachelor afhandling som helhed. 9.1 Metode kritik: På forhånd gjorde vi mange overvejelser om interviewet - i forhold til fejlkilder og hvordan interviewet skulle forløbe. Da vi ikke ønskede, at informanterne skulle have forforståelse og heller ønskede at overføre vores egen forforståelse, valgte vi ikke at informere informanterne om problemformuleringens ordlyd før interviewet, da dette ville kunne have indflydelse på deres udsagn. Vi valgte at forklare, at vi gerne ville vide noget om deres arbejde i henhold til vores temaer. De vidste dog, at vi arbejde med en problemstilling, vi havde identificeret på afdelingen, og at vores projekts overordnende mål var at få forståelse af deres arbejdsgang. Efter interviewet oplyste vi informanterne om problemformulerings ordlyd. Vi erfarede, at det er svært at lave det perfekte interview. Vi havde bestræbt os på at lave åbne spørgsmål, men nogle blev måske for lukkede eller for åbne. Og det gjorde det indimellem svært for informanterne at holde fokus. Der opstod også misforståelser i forhold Side 33 af 62

38 til ord, vi benyttede i spørgsmålene, da informanterne opfattede dem anderledes, end vi havde tænkt. Vi mener, at visse misforståelser omkring enkelte ord og manglende erfaring, gjorde at vi ikke helt fik svar på de ting, som vi havde håbet og forventet. Vi mener dog, at vi fik brugbar empiri ud af interviewet. 9.2 Refleksioner over projektet som helhed Da vi valgte emne, valgte vi at fokusere på kommunikation fra sygeplejersken til patienten i et optimeret patientforløb. Vi mente, at det kunne være en mulighed at patientfokusere emnet, da optimerede patientforløb afhænger af patientens deltagelse. Men grundet etiske overvejelser i henhold til patientens overskud, mente vi, at det ville være for omfattende at få patienterne repræsenteret i projektet, derfor har vi fravalgt, at indsamle empiri fra patienter. Og da vi har analyseret ud fra bogen Kommunikation for sundhedsprofessionelle, mener vi alligevel, at vi har kunnet tolke på, hvilken betydning dette vil have for patienten og derved inddrage patientens perspektiv. Ved at vi har valgt at interviewe sygeplejersker, betyder det, at vi kun har fået sygeplejerskers umiddelbare indtryk af det optimerede forløb med. Hvis vi havde valgt, at inddrage empiri indsamlet fra patienten, havde projektet haft et andet udfald. Vi mener dog, grundet tidsbegrænsningen, og projektets størrelse, at vi er kommet frem til en fyldestgørende besvarelse af vores problemformulering. 10 Perspektivering I dette afsnit vil vi gerne sætte konklusionen ind i et bredere sygeplejefagligt perspektiv, for at kunne belyse, hvilken betydning den kan have i forhold til fremtidig sygeplejepraksis. I vores interview, hørte vi sygeplejerskerne fortælle om, hvor vigtigt det er, at informere patienten, men at man måske skal overveje nøje, hvilke informationer, der gives og hvordan. For, som en sygeplejerske udtalte, modtager patienterne jo en hel stak af pjecer, og det virker ikke altid tilsigtet. Det er vanskeligt at møde alle patienter, hvor de er. Nogle er så psykisk påvirkede af situationen, at de ikke kan kapere informationen andre har måske læsevanskeligheder eller kognitive vanskeligheder, der gør, at de ikke forstår den skrevne information eller ikke kan overskue den, og får derfor ikke relevant information. Dette er Side 34 af 62

39 uheldigt, da informationerne er vigtige, i forhold til den forståelse, patienten gerne skulle få. I indlæggelsesforløbet påvirkes kommunikationen mellem sygeplejerske og patient og i sidste ende kan nævnte patientkategorier hæmmes i eller fratages mulighed for at blive aktiv medspiller i eget indlæggelsesforløb og dermed også frigørende handlingskompetence. Der blev også sagt i interviewet, at en sygeplejerske er af den overbevisning, at hun, grundet mange års erfaring, ikke har behov for at gøre brug af instrukserne. Hun baserer sin pleje på, hvad hun plejer at gøre i situationen. Der er i dag udvikling indenfor sygehusvæsnet, blandt andet kommer der løbende nye instrumentelle retningslinjer, der skal følges og ny viden indenfor de forskellige specialer. Sygeplejersker, der ikke benytter instrukser, risikerer at den pleje hun yder til patienten, således ikke indeholder de 3 grundliggende handlemåder og hun derfor ikke understøtter patienten til at opnå frigørende handlingskompetence og at hun ikke er fagligt opdateret. Det vil være hensigtsmæssigt at sortere den information, der sendes til patienterne. Det vil også være hensigtsmæssigt, at undervise afdelingernes personale blandt andet om temaer som refleksion over hændelser og praksis på afdelingen. Her kunne eventuelt benyttes ekstern underviser. Måske en sygeplejerske, som er efteruddannet i forhold til dette. Denne refleksion vil kunne medvirke til at sygeplejersken reflekterer i forhold til eget menneskesyn, egen og kollegers praksis, udarbejde sygeplejeinstrukser, der kan bruges i plejen af patienter, og dermed standardisere plejen. Der skal være plads til at sygeplejersken kan komme med nye initiativer ud fra praksiserfaring, således at der er vekselvirkning mellem praksis og teori. Denne undervisning skulle gerne ende med, at være til gavn for patienten, og dermed sikre at den mundtlige information er forholdsvis ens, samt at den gives på nogenlunde samme måde. Forudsætningen herfor er, at der på afdelingen forefindes en sygeplejeinstruks til patienten, og at instruksen er implementeret, så også sygeplejersker, der er ældre i faget, synes, at de kan bruge dem som et redskab i deres daglige pleje til patienter. At sygeplejerskens oplevelser medinddrages kan sikre at de instrukser, der udarbejdes, i sidste ende medvirker til at give patienten frigørende handlekompetence. Side 35 af 62

40 I en artikel omkring feedback ved optimerede patientforløb. (Müller, 2011, pp ) beskrives, at der afholdes feedback-møder, hvor man gennemgår patienthistorier. Dette har til hensigt at forbedre afdelingens og sygeplejerskernes handlinger ud i fremtiden. Disse møder skal hjælpe sygeplejerskerne med at kunne guide og hjælpe patienter fremover. I dag, hvor mange informationer findes på internettet, og patienter til stadighed opsøger viden, og dermed stiller andre krav om inddragelse i deres forløb(ibid., p. 52). I artiklen påpeges også, at det kan være svært at lytte. Dette mener vi, kan afhjælpes ved at der undervises i aktiv lytning og andre kommunikative redskaber. Undervisningen bør dog foregå jævnligt, så der er mulighed for hele tiden at videreudvikle sygeplejerskens eksisterende kompetencer og det forsøges at undgå plejer. I undervisningen kan der fokuseres på kommunikationsprocessen under indlæggelsesforløbet således at sygeplejersken reflekterer over egen rolle i processen og betydningen af eget menneskesyn, og på hvordan anerkendelse, respekt og accept af patienten kommer til udtryk både verbalt og non-verbalt. Side 36 af 62

41 11 Referenceliste Bøger: Antonovsky, A. (2004) Helbredets mysterium (1. udgave, 3 oplag). København; hans Reitzels forlag. (232 sider) Cavanagh, S. J (1999) Orems model i praksis (1. udgave, 1. oplag) København, Munksgaard. Pp 35-37, (32 sider) Collin, F. & Køppe, S. (red.). (2008). Humanistisk videnskabsteori. (2. udgave, 5. oplag) Skive: Nørhaven Book. pp (49 sider) Dahlager, L. & Fredslund, H. (2007) Hermeneutisk analyse forståelse og Forforståelse. pp , 163, 166 I: Vallgårda, S. & Koch, L. (red.) Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab (3.udgave, 2.oplag) København: Munksgaard Danmark (7 sider) Jørgensen, K. (red.), (2010) kommunikation for sundhedspersonale. Danmark: Gads forlag. (284 sider) Kvale, S. & Brinkmann, S. (2009) Interview introduktion til et håndværk (2.udgave, 2.oplag) København: Hans Reitzels forlag. pp (225 sider) Løgstrup, K. E (2008) Den etiske fordring(3. udgave, 1.oplag) København, Gyldendal. pp (3 sider) Vetlesen A.J. (2007). Hvad er etik (1. udgave, 1. oplag). Århus: Akademisk Forlag, pp (3 sider) Scheel, M. (2005) Interaktionel sygeplejepraksis (3. udgave) Danmark: Munksgaard. (308 sider) Tanggaard, L. & Brinkmann, S. (red.) (2010) Kvalitative metoder en grundbog. Viborg: Hans Reitzels forlag, pp (2 sider) Artikler: Egerod, I., Jensen, P. & Rud, K. (2006). En pakkeløsning til patienten Accelererede operationsforløb og klinisk vejledning. Sygeplejersken (17), pp (6 sider) Hansen, F. & Poulsen, L. (2004). Den vellykkede udskrivning. Ugeskrift for læger. 166 (49) pp.4460 (3 sider) Side 37 af 62

42 Kehlet, H. (2001). Accelererede operationsforløb en faglig og administrativ udfordring. Tidsskrift for den norske lægeforening, 121. (7), pp (3 sider) Kehlet, H. & Wilmore, D. (2008). Evidence-based surgical care and evolution of fasttrack surgery. Annals of surgery, 248 (2), pp (9 sider) Müller, J.S. (2011) Feedbackmøder udvikler patientforløb. Sygeplejersken, Danish journal of nursing, 111,(10) pp (3 sider) Rosenkrantz, B. & Qvist, P. (2010). Kontaktpersonordningen fra navn til gavn. Ugeskrift for læger (16), pp (3 sider) Internet kilder: Det nationale kvalitetsprojekt om patientens møde med sundhedsvæsenet, hentet den 23/ fra Kvalitetsudvikling/Gennembrud/mmr/publikationer/Samlet_MMR_evaluering.pdf E-dok. (2011). Sygepleje instrukser for urinvejkirurgisk afdeling. Hentet d. 6/ fra DDKM, hentet d. 6/ fra Kvalitetsreform. (2007). Fakta om accelererede patientforløb. Hentet d. 13/ fra df Hentet d. 19/ fra Sundhedloven. (2008/2011). 90a. Hentet d. 17/ fra Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter. Hentet d. 18/ fra juridiske%20retningslinier%20for%20opgaver%20og%20projekter%20sept%2010.pdf Side 38 af 62

43 12 Bibliografi Bøger: Mabeck, C. E, 2008, Introduktion til den motiverende samtale, Munksgaard Danmark. (104 Sider) Nielsen, M. S & Rom, G (red), 2006, Perspektiver på kommunikation i sundhedsfaglige professioner, (1udgave) Munksgaard Danmark (280 sider) Nielsen, O & Springborg. 2007, Ind under huden anatomi og fysiologi (2.udgave, 3 oplag) Munksgaard Danmark, pp (4 sider) Ramhøj, P. 1991, Livsform og alderdom, hvordan ældre mestrer et midlertidigt sygdomsforløb, akademisk forlag (346 sider) Rienecker, L & Jørgensen, P.S, 2006, Den gode opgave (3.udgave, 2. oplag) Forlaget Samfundslitteratur (412 sider) Schulze, S & Schroeder, T.V, 2008, Basisbog i sygdomslære,(1. udgave, 4 oplag) Munksgaard Danmark. pp (20 sider). Artikler: Huber, D. L & McClelland,E. 2003, Patient preferences and Discharge Planning Transitions. pp (6 sider) Side 39 af 62

44 13 Bilag 13.1 Bilag 1: Eksempel på patientpjece Forstørret prostata (PVP) Side 40 af 62

45 Side 41 af 62

46 13.2 Bilag 2: Litteratursøgnings profil Arbejdspapir til problembeskrivelse i forhold til vidensøgning Hvorledes kan sygeplejersken i et optimeret patientforløb til patienter med benign prostata hypertrofi sikre at de informationer, der gives undervejs i forløbet, er forstået og dermed sikre at patienten bliver en aktiv medspiller i eget forløb og derved opnår frigørende handlekompetencer? Emneord eller emneordsfraser: Idemylder: Accelereret patientforløb Patientresultat udskrivelse genindlæggelse Benign Prostata Hyperplasi/trofi Kontaktpersonsordning Patient historie Sygeplejerskeudtalelser Kommunikation til patienter Benign prostata hypertrofi kommunikation Optimerede patientforløb Fast track Patient outcome Discharge Readmitted/readmission Benign Prostata Hyperplasi/trofi Primary nusing Patient history Nurse statements Communication with patients. Benign prostata hypertrofi communikation. Fast track Afgrænsning (materialer) Tid/sprog Fra ,og vi har valgt nordiske og engelske tekster. geografisk: Danmark og den vestlige verden. Side 42 af 62

47 Fagligt niveau: Det er sygeplejefaglige og videnskabelige artikler som er godkendte og publicerede. Faglig vinkel: Sygepleje af patienter med benign prostata hypertrofi, Postoperativ sygepleje, samt kommunikation til og med patienter. Valgte databaser m.v. sæt x ud for de relevante Bibliografiske baser Søgebasen: fælles database for bibliotekerne på Campus Holstebro. X Bibliotek.dk: alle danske bibliotekers fælles bogbestand. X X X X X Artikelbasen: alle danske fagtidsskriftersartikler (findes under bibliotek.dk). Cinahl: internationale materialer (især artikler) inden for sundhed og patientpleje. PubMed (Medline): medicinske tidsskriftsartikler Cochrane: database over medicinske forskningsresultater og over behandlingers effekt Fx: Sygeplejerskens/ Sygepleiens arkiv/ Begrundelse for valgte databaser: Vi har valgt disse databaser, da de har et sygeplejefagligt perspektiv, men vi har søgt i biblotek.dk samt artikelbasen for at finde danske sygepleje og sundhedsvidenskabelige artikler, herunder har vi også søgt i sygeplejersken for at så sygeplejerskens perspektiv set med sygeplejerskens øjne. Vi har søgt i Cinahl, Cochrane samt PubMed for at få det internationale sygeplejefaglige perspektiv da de tre søgemaskiner hver især har deres islæt at komme med. Vi har søgt i fri søgning, men også afgrænset med søgekriterierne research article. Dette betyder, at materialet er læst og vurderet valid af fagpersoner. Side 43 af 62

48 Søgehistorie: Der er søgt med følgende kombination af emneord og med følgende resultater Biblotek.dk: Optimeredepatient forløb( emne) + benign prostata hypertrofi (fri) Udskrivelsesforløb (Emne) + kommunikation (Fri) Kontaktpersonsordning (Emne) + Kommunikation (Fri) Optimerede patientforløb (emne) + kommunikation (Fri) Benign prostata hypertrofi (Emne) + udskrivelse (Fri) Fundet og valgt: Kommunikation for sundhedsprofessionelle. Cinahl, PubMed og Cochrane: Fast track(emne) + communication (fri) Benign prostata Hypertrofi(Emne) + Primary Nusing (fri) Fast track (Emne) + primary nusing(fri) Discharge (emne) + fast track(fri). Communication(Emne) + discharge(fri). Fundet og valgt: Kehlet, H. & Wilmore, D. (2008). Evidence-based surgical care and evolution of fast-track surgery. Annals of surgery, 248 (2), pp Dowling, M. & Carroll, À. (2007). Discharge planning: Communication, Education and patient participation. British Journal of Nusing, 2007, Vol. 16, No. 14, pp Side 44 af 62

49 Der er fundet følgende kilder ved kædesøgning i litteraturlister eller ved græsning (tilfældig struktureret søgning) i biblioteker eller på hjemmesider Kvalitetsreform. (2007). Fakta om accelererede patientforløb. Hentet d. 13/ fra Sundhedloven. (2008/2011). 90a. Hentet d. 17/ fra E-dok. (2011). Sygepleje instrukser for urinvejkirurgisk afdeling. Hentet d. 6/ fra Hentet d. 6/ fra Hentet d. 6/ fra Hentet d. 18/ fra e%20retningslinier%20for%20opgaver%20og%20projekter%20sept%2010.pdf Hentet d. 19/ fra Rosenkrantz, B. & Qvist, P. (2010). Kontaktpersonordningen fra navn til gavn. Ugeskrift for læger (16), pp Hansen, F. & Poulsen, L. (2004). Den vellykkede udskrivning. Ugeskrift for læger. 166 (49) pp.4460 Egerod, I., Jensen, P. & Rud, K. (2006). En pakkeløsning til patienten Accelererede operationsforløb og klinisk vejledning. Sygeplejersken (17), pp Kehlet, H. (2001). Accelererede operationsforløb en faglig og administrativ udfordring. Tidsskrift for den norske lægeforening, 121. (7), pp Kontaktpersonsordningen er en fiasko, hentet d.23/ fra Den landsdækkende undersøgelse af patientoplevelser, hentet d. 23/ fra Side 45 af 62

50 13.3 Bilag 3: Skriftlig tilladelse til at foretage interview fra afdelingen Ansøgning til klinisk uddannelsessted om tilladelse til at foretage dataindsamling i forbindelse I perioden: - Opgave/projekt: Bachelor med opgaver og projekter i/på: XXXXXXXXXX Formål: At opnå et større indblik i sygeplejerskens arbejdsmetoder i et optimeretpatient forløb til patienter med benign prostata hypertrofi. Problemformulering: Hvorledes kan sygeplejersken i et optimeret patientforløb til patienter med prostata hypertrofi sikre at de informationer der er givet undervejs i forløbet er forstået, og dermed sikre at patienten bliver en aktiv medspiller i eget forløb og derved opnår frigørende handlekompetence? Dataindsamlingsmetode: (sæt x) Interview af enkelt personer: X Gruppeinterview: Spørgeskema: Observation: Andet: Deltagere: Beskriv typer og antal Hvilken gruppe? Hvor mange? Fagpersonaler Sygeplejersker 3 Patienter i et bestemt afsnit eller med en bestemt diagnose Andre Med venlig hilsen (navn på den/de studerende) Studienummer: XXXX, XXXX Telefon: XXXXXXXX,XXXXXXXX E mail adresse: XXXXX@viauc.dk, XXXXX@viauc.dk Ovenstående godkendt af Vejleder: XX (sygeplejelærer) Telefon: XXXXXXXX E mail adresse: XX@viauc.dk Vejleders underskrift: XX (Sygeplejelærer) Den ansvarlige kliniske leders påtegning: Undertegnede imødekommer hermed ovennævnte ansøgning: Dato: XX Navn: XX Undertegnede kan desværre ikke imødekomme ovennævnte ansøgning Dato: Navn: Side 46 af 62

51 13.4 Bilag 4: Samtykke erklæring fra informant Samtykkeerklæring i forbindelse med opgaver/projekter Vedrørende opgave/projekt: Bachelorprojekt i sygeplejerskeuddannelsen Udarbejdet af: Natja S. Michelsen & Julie V. Sonne Formålet med opgaven/projektet: At opnå et større indblik i sygeplejerskens arbejdsmetoder i et optimeret patient forløb til patienter med benign prostata hypertrofi. Jeg giver hermed samtykke til, at jeg vil deltage i ovenstående opgave/projekt. I den forbindelse kan mine oplysninger m.v. bruges af den/de studerende, der udarbejder opgaven/projektet. Jeg er blevet informeret om: 1. At deltagelse er frivillig, og det er uden konsekvenser at sige nej til deltagelse. 2. At jeg på et hvilket som helst tidspunkt kan trække mig fra deltagelse. Derfor får jeg telefonnummeret til en af dem, der udarbejder projektet, så jeg til enhver tid kan kontakte dem. 3. At ingen informationer gives videre i en sådan form, at min identitet kan genkendes. 4. At fortrolige oplysninger slettes/makuleres efter at prøven er afsluttet. 5. At der ingen risici er ved at deltage i projektet. Navn: xxxxxx Underskrift: xxxxxxx Dato: xxxxxx Side 47 af 62

52 13.5 Bilag 5: Interviewguide Introduktion: Vi vil takke dig, for at du vil deltage og hjælpe os. Vi vil bruge dette interview i vores bachelorprojekt. Interviewet omhandler dine erfaringer med optimerede patient forløb. Vi har lavet en række spørgsmål, som en af os vil stille dig. Du skal svare det, du umiddelbart tænker og finder relevant. Hvis der er noget ved spørgsmålet, du ikke forstår, skal du endelig spørge. Så vil vi forsøge at forklare spørgsmålet eller eventuelt omformulere det. Der vil undervejs kunne komme uddybende Anonymitet: Båndoptagelse: Tid: Temaer Sygeplejemæssig baggrund. spørgsmål, som kan komme fra os begge. Hvis du har nogle spørgsmål til interviewet eller projektet som helhed, vil vi meget gerne svare på dem efter interviewet. Dit navn og deltagelse i interviewet vil forblive anonymt. Og hvis du på noget tidspunkt fortryder din medvirken kan du til hver en tid meddele dette, og dit interview vil blive slettet fra opgaven. Vi vil optage interviewet på digitalt medie, som en støtte til hukommelsen ved tvivlstilfælde. Vi vil efterfølgende transskribere interviewene. Det optagede interviewe vil blive destrueret efter eksamen. Vi forventer, at interviewet vil tage omkring 30 min. Uddybende spørgsmål. Hvornår er du uddannet? Hvor længe har du været her på afdelingen? Hvilken erfaring har du forud for denne afdeling? Informationer til patienter i et optimeret patient forløb. Hvilken form for informationer gives der i forforløbet til en patient med benign prostata hypertrofi? Side 48 af 62

53 Hvem giver disse informationer? Hvornår gives de? Hvorledes formidles disse informationer? Hvor meget forventer du at skulle gennemgå med patienten i forhold til udskrivelsen? Hvordan sikrer du at patienten har forstået den givne information Erfaring med patienter i et optimeret patient forløb. Udskrivelse af patienter i et optimeret patient forløb. Sygeplejerskens arbejdsgang i et optimeret patientforløb. Ved indlæggelse Hvilke erfaringer har du med, hvor meget en patient har forstået og kan huske fra for forløbet? Forventer du at patienten selv har søgt information ad andre veje? Hvis ja hvilken information? Har du en instruks at gå ud efter? Er udskrivelsen baseret på erfaring og det sygeplejefaglige skøn? Føler du at alle patienter der udskrives er klar til udskrivelse? Hvis nej, hvilke begrundelser kan der være til dette? Hvad gør du, hvis patienten afviger fra det normale forløb? Hvilke retningslinjer/instrukser har I at arbejde efter i forhold til patienter opereret for benign prostata hypertrofi? Hvordan bruger du så disse retningslinjer/instrukser? I hvilket omfang præger dine personlige erfaringer inden for dette speciale, din daglige pleje af patienterne? Side 49 af 62

54 Hvis der ingen retningslinjer/instrukser er, hvad støtter du dig så op af? Afslutning: Svare på eventuelle spørgsmål fra informant. Vi vil endnu engang takke dig for din deltagelse i dette interview. Vi vil minde dig om, at du til hver en tid kan fortryde din deltagelse i dette interview, ved at meddele dette til os, og vi vil slette det fra vores opgave. Vi vil anmode dig om ikke at diskutere spørgsmålene med de andre informanter, da vi ønsker en individuel besvarelse af spørgsmålene. Side 50 af 62

55 13.6 Bilag 6: Meningskondenserings tabel Naturligenhed I1: specialsygeplejersken giver jo en del informationer i forhold til, væskeindtag og vandladnings vaner Ved speciallægen bliver der jo snakket om hvilken operation der vil være egnet til dig Så der vil være en del information fra speciallægen til patienten. Centralt tema Informationsformidling til patienten. (Hvor, hvornår, af hvem Og hvordan) I2: det er lægen der giver informationerne omkring urin inkontinens og selve operationsforløbet, og så følger vi sygeplejersker op på det sygeplejemæssige og så også efterforløbet det er også os sygeplejersker der fortæller om hvad kan han forvente I3: de følger vores standarder. Og dem ved jeg godt hvad de indeholder omkring det forventede forløb, og hvad det er vi informere omkring Og alle disse informationer gentager vi igen når de kommer på afdelingen. Så jeg tror faktisk at de er velinformerede når de kommer på afdelingen Og de får også at vide at de ikke skal forvente at resultatet bare er godt, der kan gå lang tid op til flere måneder Så de får egentlig at vide at de ikke kan forvente at resultatet er helt godt før om adskillige måneder, for der er mange der godt kan tro, og det får de også at vide inden, at i løbet af et par uger så har de det godt, men sådan fungere det ikke altid helt Så det er også noget med at være tålmodig og det skal de virkelig informeres om, at den side af sagen, sådan at det ikke bliver sådan nu er det gjort og nu er alt godt I1: der er en del mundtlige informationer, vi har jo også patientinformationsfoldere, som de får i forhold til deres operation, så der er jo også noget information så får de mange informationer igen, når de kommer til indlæggelse Side 51 af 62

56 I1: Det skal være sådan at man er klædt godt på med den information som vi giver herinde fra hvis man sidder med en patient som der ved indlæggelses samtalen giver udtryk for at vide sådan og sådan, så tillemper jeg altid de informationer som jeg giver ved indlæggelsessamtalen sådan at det passer til den enkelte patient I2: der er både pjecer og mundtlig, og jeg mener at pjecen bliver sent ud til dem når de får indkaldelsesbrevet de er jo som regel informeret via brev allerede, så det er bare sådan at man selvfølgelig opsummere for dem Og jeg synes egentlig også at de virker til at være godt informeret når de kommer herop. Men alligevel så er der indimellem man kan høre at der er noget de helt har misforstået, men så tager man den derfra og informere igen I3: i ambulatoriet nogle gange så kan man kan undre sig lidt over hvor lidt det er de ved virkelig undre sig over hvad det er for noget information der er givet. Og jeg er sikker på det er en ganske udmærket information der er givet jeg tror måske godt at nogle gange vi kan give for mange informationer, og jeg tror også tit jeg oplever med alle de pjecer, at de egentlig siger fra overfor dem I1: de får mange informationer igen, når de kommer til indlæggelse det jeg oplever patienterne siger, er at det også er det de har forstået, og det har vi hørt. Og det er jo en sikring af at den information der bliver givet ved det ambulante besøg, faktisk er blevet forstået Sikring af den formidlede information. (hvordan sikrer sygeplejersken sig) I1: så ligger der en stor opgave i at gøre dem opmærksom på hvis de har spørgsmål under hele forløbet, så skal de Side 52 af 62

57 endeligt bare spørge I2: ved at vurdere først og fremmest, ser han ud som om han har forstået det så har de jo pjecen den kan man jo gå ud fra, altså det er de her ting du skal være opmærksom på I3: det sikre jeg mig i løbet af samtalen ved at sikre en kommunikation der ikke bare er envejs, men er fra begge sider, hvor jeg hører hvad spørger han mig om om han kommer med nogle relevante spørgsmål, om det er forstået. I3: vi skal også huske, at gennemgå pjecerne med dem når de er indlagt, det får vi ikke gjort i ambulatoriet, fordi der går de jo igen. I1: det er jo ikke det samme ved alle patienter. Og i forhold til vores mange korte elektive, der starter udskrivelsen allerede ved indlæggelsen Udskrivelsesforløb. (Arbejdsredskaber, sygdomsforståelse/indsigt) I2: der en instruks på computeren som vi kan gå efter. En tjekliste. Men ikke kun til benign prostata hypertrofi, det er mere en general udskrivelses instruks I3: der er en til de forskellige forløb, en til de radikale til TURP. Jeg tror de skællende procedurer de ligger under en. I1: der vil altid være nogle patienter der synes at det er rart at være herinde, og det kan der være mange årsager til vil aldrig nogensinde kunne opnå at alle patienter vi udskriver føler sig mentalt klar til udskrivelse. I2: der nogle der kommer hjem for tidligt mange af dem kommer igen til kontrol hvor de allerede har en tid. Hvor man Side 53 af 62

58 tænker at det er godt nok de kommer ind til en rigtig afslutning på forløbet. I3: der er altid nogle som der ikke er, som der kunne have gavn af at blive lidt længere, men på den anden side, så er der nogle der som ligeså godt kunne komme hjem dagen før det er lidt svær vi har også dem som der kommer igen, hvor vi egentlig siger, okay de er kommet hjem for tidlig I1: Vi har forskellige læge og sygepleje instrukser de ligger på E-dok. Udfordringen er at mange fra vores plejepersonale har været her i rigtig lang tid og derfor er der også mange som der ikke har brug for at arbejde med sådan en instruks, men har god kendskab til hvor skal denne type patient være for at kunne blive klar til udskrivelse og hvilke slags informationer som jeg skal have givet til, og hvilke ting er det der skal være i orden Der er masser af personale som der ikke har brug for en instruks for at kunne passe deres daglige arbejde Sygeplejerskens arbejdsgang. (instrukser hvad bruges de til, benytter de deres erfaring og sygeplejefaglige skøn, hvor søger de viden ved tvivl) I2: vi bruger til alle de korte elektive forløb, hvor der er en decideret tjekliste jeg mener den ligger inde på E-dok I3: vores postoperative pleje til operations patienter, og der har vi jo en instruks som vi følger, tjek af KAD hvordan ser patienten ud, måling af værdier osv. Alt det der, vi har jo vores instrukser som vi går frem efter. I3: De ligger På E-dok hvor man kan gå ind og udskrive den, men man går ikke ind længere og dokumentere, det gør man ikke. Det hele går jo i journalen og så siger de at det kommer til at fylde alt for meget. I3: de instrukser som der har lagt i kardex dem skal vi gå Side 54 af 62

59 ind og dokumenter at dem har vi været igennem dem bruger jeg på den måde det er også en af instruksers berettigelse det er da også med til at standardisere plejen, det gør det til den kvalitet som det ligger op til. 1: jeg kender dem alle sammen og bruger dem ikke ret meget i mit faglige arbejde, fordi jeg har alt andet end lige har langt mere klinisk erfaring efterhånden. 1: vi bruger meget hinanden Jeg tænker også at den faglige sparring med kollegaerne er utrolig vigtigt i forhold til at opretholde den kvalitet af den kliniske praksis det er vigtigt at der er plads til individuelle hensyn, både til patienternes individuelle behov og hvad der nu sker i det aktuelle forløb og hvad de har med sig og hvad de skal hjem til sygeplejerskernes individualitet et jo også væsentligt hvis det i øvrigt er fagligt velformuleret det der bliver gjort I2: de er kommet i vores pakker til når vi skal modtage patienterne Jeg har brugt dem til at vide jeg er kommet omkring det hele det er ikke altid man kan huske alt, og så er de rare at have med. I2: det er jo ens erfaringer som man har med hele tiden når man er inde ved en patient, det er det der gør om man kan vurdere om han er klar til at komme hjem eller ikke klar om han er med på det der sker. I2: så støtter jeg mig op af de pjecer vi udlevere, og omkring det der står på E-dok. I3: jeg støtter mig op af mit faglige skøn og min erfaring. Og så kigger jeg selvfølgelig på patienten, fordi jeg ved ud fra min Side 55 af 62

60 faglighed så ved jeg hvad det jeg skal være opmærksom på ved patienten. I3: man får et noget større overblik og et noget større faglige ekspertise som forhåbentligt gør at man virker kompetent, man får en meget større sikkerhed. I3: man får et noget større overblik og et noget større faglige ekspertise som forhåbentligt gør at man virker kompetent, man får en meget større sikkerhed. Side 56 af 62

61 13.7 Bilag 7: Redaktionelle retningslinjer + antal tegn Med udgangspunkt i de redaktionelle retningslinjer for skriftlige opgaver på VIA University College, campus Holstebro, sygeplejerskeuddannelsen, er dette projekt udarbejdet med: - Skrifttype Calibri pkt ½ linjeafstand - 3 cm i venstre margen - 2 cm i højre margen tegn pr. side og maksimalt tegn - Resumé må max være 1000 tegn. I nedenstående ordoptælling dokumenteres, antal tegn brugt i projektet: I nedenstående ordoptælling dokumenteres, at maksimalt antal tegn er overholdt i resuméet: Side 57 af 62