Beskrivelse af krav til Nationale Klimaprojekter i Energistyrelsens pilotprogram

Transkript

1 Beskrivelse af krav til Nationale Klimaprojekter i Energistyrelsens pilotprogram

2

3 Indholdsoversigt: DEL 1 ENERGISTYRELSENS PILOTPROGRAM Generelle kriterier for Nationale Klimaprojekter 3 Proces og projektdokumentation 4 Validering af projektet 5 Monitering og verifikation 5 Formelle krav og afgrænsninger af projekter 6 Afgrænsning 6 Additionalitet 6 DEL 2 KRAV TIL PROJEKTBESKRIVELSEN ProjektDesignDokumentet 1. Beskrivelse af projektet 8 2. Vurdering af additionalitet 9 Beskrivelse af baseline scenariet 10 Estimering af reduktion i drivhusgasudledningen som følge af projektet 11 Finansiel vurdering af projektet 11 Barriereanalyse Bæredygtighedsanalyse Projektets modenhed Krediteringsplan og periode Moniteringsplan 14 BILAG 1. PDD SKABELON 15 BILAG 2 OVERSIGT OVER NETTOREDUKTION 18 BILAG 3 FINANSIEL ADDITIONALITET 19 BILAG 4 SCREENING AF PROJEKTETS BÆREDYGTIGHED 20 3

4

5 Energistyrelsens pilotprogram Den danske regering vedtog i 2010 at gennemføre et pilotprogram om udvikling af nationale klimaprojekter med henblik på at: - fremme danske initiativer, der kan mindske udledningen af drivhusgasser, - aktivere projekter, der mindsker udslippet af drivhusgasser og som ellers ikke vil blive realiserede. Nationale klimaprojekter er tænkt som et nyt virkemiddel til at opnå bidrag til Danmarks reduktionsforpligtelse uden for det kvotebelagte område. Gennem klimaprojekterne køber staten de drivhusgasreduktioner, der opnås ved at gennemføre reduktionsprojekter i Danmark efter de retningslinjer og kriterier, som beskrives nærmere i denne vejledning. Det nye virkemiddel er især velegnet til at gennemføre og teste innovative løsninger og derved skabe bedre vækstmuligheder for nye teknologier og løsninger i de ikkekvotebelagte sektorer. Emissionsreduktionerne skal kunne verificeres, så kan man være sikker på bidraget til opfyldelse af den danske målsætning om at reducere udslippet af drivhusgasser. Energistyrelsen vil købe reduktioner fra udvalgte pilotprojekter til en fast pris pr. ton CO 2 ækvivalent. Den samlede økonomiske ramme i programmet er 8 millioner kroner til køb af reduktioner i perioden Pilotprogrammet stiller ressourcer til rådighed for projektudvikling, og erfaringerne herfra vil indgå i en evaluering og senere vurdering af, om denne type virkemiddel er velegnet i Danmark i næste forpligtigelsesperiode frem mod Denne vejledning indgår som en del af materialet til projektansøgere og projektudviklere i pilotprogrammet. Generelle kriterier for Nationale Klimaprojekter Nedenstående generelle kriterier lægges til grund for den indledende udvælgelse af projekter blandt de indkomne projektforslag. Projektforslag, herunder bundter af ensartede projekter, bør som minimum give anledning til reduktion på tons CO 2 ækvivalenter per år, når projektet er fuldt implementeret. Projektet bør fremme klimaeffektive og innovative løsninger. 3

6 Pilotprogrammet ønsker at fremme projekter, som kan tænkes etableret i større antal efterfølgende, således at erfaringerne fra pilotprojektet kan nyttiggøres, og at der kan forventes større emissionsreduktioner på længere sigt. Hvis et projekt modtager støtte fra anden side, diskvalificerer dette ikke nødvendigvis projektet, men det konkrete støttebidrag inddrages i den samlede vurdering. Det er en fordel, hvis projekterne generer drivhusgasreduktioner også efter pilotprogrammets udløb i Det er ligeledes fordelagtigt, hvis projekterne bidrager med øvrige miljøforbedringer eller har andre positive sideeffekter. Efter at Energistyrelsen har udvalgt pilotprojekterne, skal projekterne redegøre nærmere for antallet af emissionsreduktioner, der forventes, samt beskrive, hvorfor projektet ellers ikke er blevet eller bliver realiseret på anden vis. I anden del af denne vejledning, Krav til projektbeskrivelsen beskrives det mere udførligt hvilke krav der stilles til denne nærmere redegørelse. I det følgende redegøres kort for de generelle krav, der stilles til de nationale klimaprojekter, og til fremgangsmåden ved udfyldelse af det Projekt Design Dokumentet (PDD), der er det centrale projektdokument, som danner baggrund for Energistyrelsens godkendelse af køb af projektets reduktioner. Proces og projektdokumentation De udvalgte projekter udarbejder et såkaldt Projekt Design Dokument (PDD). PDD en indeholder en beskrivelse af projektets forventede emissionsreduktioner set i forhold til udledningen hvis ikke projektet blev gennemført, også kaldet baseline. PDD uddyber altså beskrivelsen af projektet mere detaljeret end det indsendte ansøgningsmateriale, her kaldet Projekt-ideen (forkortet PIN). Endvidere indeholder PDD en en beskrivelse af de organisatoriske, økonomiske, miljømæssige og emissionsmæssige forhold, samt en klar plan for hvorledes CO 2 reduktionerne måles og overvåges i projektet. Når PDD en er godkendt danner den baggrund for indgåelse af købsaftalen om emissionsreduktionerne og efter projektes implementering skal reduktionerne overvåges eller moniteres kontinuerligt og endelig skal reduktionerne kunne berigtiges af Nationalt Center for Miljø og Energi, som står for den nationale opgørelse over udledningen af drivhusgasser i Danmark. Processen er skitseret i Figur 1 og beskrives i det følgende. 4

7 Figur 1 Processen og projektdokumentationen i forbindelse med nationale klimaprojekter. Validering af projektet Forud for Energistyrelsens accept og indgåelse af købsaftale om reduktionerne skal PDD og anden projektdokumentationens gyldighed godkendes ved at gennemgå en såkaldt validering. Energistyrelsen og Nationalt Center for Miljø og Energivil foretage valideringen af projektet og af de forventede reduktioner i udledningen af drivhusgasser, som projektet giver anledning til. Gennem valideringen sikres det, at projektet overholder alle formelle krav og afgrænsninger, som er nærmere uddybet i afsnittet. Monitering og verifikation Efter etableringen af anlægget gennemføres et kontrolbesøg, hvor det sikres at projektet faktisk er etableret, og at emissionerne kan måles efterfølgende, således som beskrevet af projektudvikleren i PDD en. Energistyrelsen kan vælge at gennemføre dette kontrolbesøg selv eller i et samarbejde med eksterne konsulenter eller relevante fagministerier. Herudover skal der regelmæssigt foretages en berigtigelse (verifikation) af de reduktioner, som man har haft ifølge moniteringen af projektet. Frekvensen vil afhænge af den konkrete projekttype, men anbefales at være én gang årligt. Som led i udarbejdelsen af PDD en, udarbejdes også en monitoringsplan, hvis dokumentationskrav efterfølgende skal opfyldes. En nærmere vejledning vedrørende monitering og verifikation aftales nærmere i forbindelse med de konkrete projekter og udarbejdes som del af PDD-arbejdet. Her fastlægges blandt andet, hvem som vil verificere pilotprojektet og efter hvilke retningslinjer. Ved udarbejdelse af moniteringsplanen kan der med fordel tages udgangspunkt i de generelle FN klimaprojekt retningslinjer om udarbejdelse af moniteringsplan. Disse kan findes på UNFCCCs hjemmeside på: 5

8 Formelle krav og afgrænsninger af projekter I dette afsnit beskrives de krav, der skal opfyldes før projekter kan deltage i pilotprogrammet. Disse krav er en del af den godkendelse, eller validering, som Energistyrelsen foretager på baggrund af det enkelte Projektdesign Dokument (PDD). Krav til indholdet i en sådan PDD uddybes nærmere i del 2. Afgrænsning De projekter, der indgår i pilotprogrammet, skal være inden for den del af Danmarks forpligtigelser, som reguleres nationalt, men projekterne kan have grænseflader til EU's CO 2 -kvotehandelssystem. EU CO 2 -kvotesystems afgrænsning af projektmuligheder fremgår af tekstboksen herunder: Hvis en virksomhed etablerer et biogasanlæg, som både leverer el og varme, vil selskabet kunne forsyne elnettet med CO 2-fri elektricitet og dermed skabe med et reduceret behov for CO 2 -kvoter i sin elproduktion. Kvoter som virksomheden så kan sælge til andre virksomheder med behov for ekstra kvoter. Ejeren kan derfor ikke både sælge CO 2-reduktioner fra elproduktionen til staten i form af reduktioner og til EU's kvotesystem da reduktionen i så fald ville tælle dobbelt. Projekter der leverer ekstra el og varme "ud af kvotesystemet", til erstatning af fossile brændsler i de ikke omfattede sektorer, f.eks. overskudsvarme til individuelt forsynede bygninger kan medtages. Emissionsreduktioner fra elproduktion, der leveres til elnettet eller til en forbruger, der er tilsluttet elnettet, kan ikke medregnes, selv om strømmen er produceret på vedvarende energi. Reduktioner fra varmeleverancer til større fjernvarmesystemer, der er omfattet af kvotesystemet eller bygninger tilsluttet sådanne, kan ikke medregnes. Pilotprogrammet omfatter heller ikke projekter, der omhandler optag af kulstof i jorde og i forbindelse med skovrejsning. Det skyldes usikkerheden om den fremtidige EU-regulering på området. Additionalitet Et af de vigtigste krav til de projekter, der skal indgå i pilotprogrammet er at disse projekter ellers ikke ville blive realiseret. Der skal derfor redegøres for hvilke barrierer, der forhindrer projektet i at blive gennemført hvis det ikke bliver en del af pilotprogrammet og kan sælge emissionsreduktionerne. Projekterne i pilotprogrammet skal altså nedbringe udledningen af drivhusgasser mere end tilfældet ville være i et business-as-usual scenarie. Idéen om at projekterne skal tilføje en ekstra, eller additionel, reduktion i forhold til et grundscenarie kaldes for projektets additionalitet. 6

9 Additionaliteten i projektet dokumenteres eller sandsynliggøres gennem en såkaldt barriereanalyse og en eventuel finansiel analyse (IRR-beregning eller lignende). Hele godkendelsesprocessen, valideringen, og de trinvise delanalyser, illustreres i Figur 2 Overordnet flow Generelle kriterier Baseline Projektreduktioner Finansiel additionalitet/ barriere analyse Bæredygtighedsanalyse Elementer som addresseres Størrelse Innovation Replicerbarhed Varige reduktioner Miljøforbedringer Emissionsopgørelse baseres på DMU data for dagens emissioner +projektemissioner Nettoreduktioner Udgifter Tilskud Indtjening Bureaukrati Manglende finansiering Viden Miljø Teknik Social Bedømmelse/ beskrivelse Afsnit 3.1. Vurderes indledningsvis af Energistyrelsen Se afsnit og bilag 2 +3 for databehov Afgrænsning i forhold til fx CO2- kvotedirektiv Se afsnit 3.2.3, finansiel analyse Tilbagebetalingstid > 5 år og 3,2,4 Barriereanalyse. Kvalitativ bedømmelse. Hvis store barrierer kan projekt godkendes på trods af lav tilbagebetalingstid Se 3.3 og skema i Bilag 4 Offentliggøres Figur 2 Oversigt over trin i godkendelsesprocessen, også kaldet valideringen. Hele processen gennemføres og beskrives i PDD en. Krav til indholdet i dette dokument uddybes i del 2 nedenfor, inklusiv en kort beskrivelse af elementerne i PDD -skabelonen, som findes som Bilag 1. 7

10 Del 2 - Krav til projektbeskrivelsen ProjektDesignDokumentet For alle nationale klimaprojekter skal der udarbejdes et Projektdesign-dokument, PDD. PDD er det centrale projektdokument, som danner baggrund for en egentlig kontrakt vedr. reduktionerne mellem Energistyrelsen og projektudvikleren. Se i øvrigt skabelonen i bilag 1 som skal benyttes ved udarbejdelse af PDD en. PDD'en skal som minimum indeholde følgende elementer: 1. Projektbeskrivelse, herunder vurdering af de generelle krav; 2. Vurdering af additionalitet; - Beskrivelse af baseline og tilhørende metode, og - beskrivelse af reduktioner og tilhørende data og metode. - Finansieringsanalyse og - Barriereanalyse. 3. Vurdering af bæredygtighed; Miljømæssige og sociale effekter af projektet; 4. Projektets modenhed. Nødvendige godkendelser og opnåelse af disse; 5. Krediteringsplan og periode; 6. Moniteringsplan. I det følgende beskrives de centrale elementer og krav til projekter, der ønsker at kvalificere sig som nationale klimaprojekter. Gennemgangen tager udgangspunkt i de elementer som en PDD skal beskrive for det enkelte projekt, og som netop skal dokumentere, at projektet lever op til kravene. I Danmark er der omfattende regler for godkendelse af industrianlæg, som pilotprojekterne hører ind under, og som dataindsamling og proces bør ses i forhold til. PDD-dokumentet skal indeholde følgende hoveddele: 1. Beskrivelse af projektet Det beskrives kort, hvordan projektet opfylder de generelle kriterier beskrevet ovenfor i første del af denne vejledning. Desuden redegøres for grundlæggende oplysninger, der giver et overblik over projektet. Herunder redegøres for: Projektejeren er hovedkontaktpersonen på projektet, og en person med beslutningskompetence i forhold til projektets fremdrift og implementering. Et nationalt klimaprojekt skal have en projektejer, som er klart identificeret, og som Energistyrelsen kan indgå en aftale med om køb af reduktioner af klimagasser med. Projektejeren skal juridisk være berettiget til at gennemføre projektet og indgå aftalen med Energistyrelsen. 8

11 Lokalisering af projektet. Hvor er projektet placeret geografisk og hvordan spiller det evt. sammen med øvrige installationer i området. Herunder også projektets fysiske afgrænsning, hvilke anlæg på for eksempel en virksomhed er en del af projektet og hvilke dele er udenfor. Teknisk beskrivelse af projektet, herunder den anvendte teknologi. Er der mere end én teknologi, som bidrager til de ekstra reduktioner, beskrives disse hver for sig. Kort beskrivelse af hvorfor projektet indebærer reduktioner, der ellers ikke ville være opnået. Lidt om konteksten, som projektet indgår i, og som gør reduktionerne ekstraordinære. 2. Vurdering af additionalitet Et centralt krav er, at projektet skal give anledning til CO 2 -reduktioner, som er additionelle, dvs. ekstra i forhold til, hvad der ellers ville være sket uden betalingen for CO 2 -reduktionerne. En indledende forudsætning for, at et projekt kan betragtes som additionelt er, at der ikke er miljøkrav eller anden lovgivning, der kræver, at projektet skal etableres under alle omstændigheder i løbet af projektperioden 1. Der gives en kort redegørelse for dette. Et hovedprincip i udregningen af emissionerne er, at staten kun kan godskrive - og dermed købe nettoreduktioner. Nettoreduktionen er den samlede reduktionsgevinst for Danmark ved indførelse af projektet, som den opgøres i de nationale indberetninger til bl.a. FN. Giver projektet anledning til mere transport, større energiforbrug eller andre effekter med øgede udledninger, så skal disse udledninger trækkes fra den i projektet opnåede reduktionsgevinst. Disse øgede udledninger skal måles og overvåges og indgår i de periodevise verifikationer. Dog er der en bagatelgrænse til denne overvågning. Kan det sandsynliggøres, at disse ekstra udslip fra afledte effekter vil udgøre mindre end 1 % af de beregnede emissioner, er det ikke nødvendigt at måle og overvåge disse udledninger men disse medtages i stedet ved angivelse af en simpel beregning eller overslag. Nedenstående figur illustrerer princippet i nettotilgangen. 1 Den endelige formulering af kravene og dokumentation til evt. fremtidige projekter vil blive udformet i løbet af pilotprogrammet på baggrund af de indkomne erfaringer. 9

12 Drivhusgas reduktioner (for eksempel CO 2 ) + Ekstra transportemissioner - Ekstra udslip ved energiforbrug - = Nettoreduktion af drivhusgasser Nettoreduktioner i CO 2 -ækvivalenter = Additionelle projektreduktioner - afledte reduktioner (fra ekstra energiforbrug, transport og lignende) Omregningen af klimabelastningen af andre drivhusgasser til CO 2 -ækvivalenter følger anvisningerne fra det internationale klimapanel, IPCC 2. Beskrivelse af baseline scenariet Der udarbejdes en fremskrivning af emissionerne uden projektets implementering, et såkaldt baseline scenarie, som ofte er en fortsættelse af den eksisterende praksis. Især hvis der i Danmark er en almindelig anvendt måde "at gøre tingene på", kan denne almindelige måde bruges som udgangspunkt for fastlæggelse af baseline. Der er metodefrihed til at opstille baselinen, men der skal foreligge en gennemsigtig metode og den fornødne dokumentation fra projektudviklers side. I tilfælde uden et oplagt basisscenarie må baseline tage udgangspunkt i den emission, der kan beregnes ud fra den nuværende helt specifikke aktivitet, som projektet erstatter. Et delelement er en vurdering af, om baseline vil være den samme i hele projektperioden eller vil ændre sig undervejs. Ændringer kan betyde, at krediteringsperioden eventuelt afkortes. 2 IPCC, 1996, har angivet hvor "stærke" drivhusgasserne er i forhold til hinanden: CO 2 (1), metan, CH 4 (21) og lattergas, N 2 O (310). 10

13 Estimering af reduktionen i drivhusgasudledningen som følge af projektet Hvis projektet udgør et tydeligt klimavenligt "brud" med almindelig praksis, vil det ofte betyde, at projektet er additionelt. Det er meget forskelligt fra projekttype til projekttype, hvorvidt der eksisterer en almindelig/standardmåde at arbejde, og dermed at udlede på. Under dette punkt beskrives i PDD en de særlige reduktioner, som opnås ved implementering af projektet, og som indgår i beregningen af nettoreduktionerne. Det skal bl.a. dokumenteres i hvilket omfang, der bruges energi i projektprocessen, hvor den kommer fra, og om det er produktion omfattet af CO 2 -kvotedirektivet. Se nærmere i bilag 2 og 3. Reduktionen af CO 2 udledningen i projektet vil så være den beregnede forskel i udledningen mellem henholdsvis baseline scenarie og projektforslag. I forbindelse med estimeringen af reduktionerne skal der gives en så præcis afgrænsning af projektet som muligt. Hvad er med/ikke med i det projekt, som der ønsker at sælge reduktioner. Projektet kan godt bestå af flere uafhængige dele, hvorfra reduktionerne lægges sammen. Finansiel vurdering af projektet Investeringsanalysen skal dokumentere, at projektet ikke er så rentabelt, at det ville blive gennemført også uden salg af drivhusgasreduktioner. Projektudvikleren skal indsende og dokumentere følgende finansielle oplysninger: Investeringsomkostninger for projektet samt forventet levetid: - Årlige drifts- og vedligeholdelsesomkostninger for projektet. - Beregning af ekstra drivhusgasreduktioner i CO2-ækvivalenter og forventede indtægter fra disse i projektperioden. Oplysninger vedrørende at fortsætte nuværende praksis: - Forventede eventuelle reinvesteringer - Årlige drifts- og vedligeholdelsesomkostninger. - Alle subsidier og tilskud medregnes, så at der gives et realistisk billede af projektets økonomi. 11

14 Kriteriet for, om projektet vurderes som finansielt additionelt er, om tilbagebetalingstiden for projektet overstiger fem år ved en rente på otte % p.a. 3 Herunder er det væsentligt at påpege, at kun snævert specifikke projektomkostninger bør medtages i analysen, og ikke f.eks. salgsomkostninger og lign. 4 I forbindelse med projektomkostninger skal der gives en så præcis afgrænsning af projektet som muligt. Hvad er med/ikke med i det projekt, som der ønsker at sælge reduktioner, for eksempel etablering af ny elforsyning, køb af grunde med videre. For forventede energipriser i projektet, kan der bruges dagens priser for perioden Der laves en følsomhedsanalyse af de væsentligste parametre, hvis den finansielle analyse er "lidt på vippen". Projekter som genererer elektricitet kan få indkomst fra dette el-salg, men kan ikke få godskrevet CO 2 -reduktioner fra elproduktionen, da denne er underlagt CO 2 -kvote handelssystemet. Gives der direkte eller indirekte egns- og/eller erhvervsstøtte til projektudviklingen, skal dette også medtages her. Barriereanalyse Analysen gennemføres for alle projekter, men grundigst for de projekter, der ikke vurderes som finansielt additionelle i investeringsanalysen, men som alligevel ikke kan forventes at blive realiseret på grund af andre barrierer. Sådanne barrierer kan f.eks. være organisatoriske forhold, ejer/lejer-spørgsmål og vanskeligheder med at få finansiering. I reduktionsscenariet er det derfor væsentligt at dokumentere, at det nødvendige organisatoriske set-up er til stede for at kunne overvinde øvrige barrierer. Mulige barrierer for de nationale klimapilotprojekter er bl.a.: Juridiske barrierer: - Det er ikke nødvendigt, som følge af lovkrav og lignende. 3 Indenfor bygningsområdet er det almindeligt at tale om tilbagebetalingstider op til fem år, mens det er længere for de fleste virksomheders investeringshorisont, der typisk ligger på to-tre år for de fleste typer investeringer. 4 Den internationale guideline er: "Guidelines on the assessment of investment analysis, version 03.1, CDM Executive Board EB 51, Annex 58. Januar 2010". Det vurderes dog, at den simple danske beregning, som beskrevet i afsnittet og i vedlagte regneark er tilstrækkeligt til en afklaring 12

15 - Forventede lovændringer giver incitamenter til at afvente resultatet af eventuelle politiske forhandlinger, således at igangsættelsen forsinkes. - Lovgivning besværliggør projektet Vidensbarrierer:. - Det er vidensmæssigt uoverskueligt, og der mangler erfaringer. - Det er administrativt/organisatorisk tungt og bureaukratisk. - Det kræver særlig specialistviden, som ikke er til stede i organisationen. Finansielle barrierer: - Det er forbundet med økonomiske ekstraomkostninger - Nødvendige kernemedarbejdere i kommuner eller virksomheders organisation har ikke den fornødne tid (ressourcer) til at lægge i projektet. - Det er svært at finde investorer og skaffe finansiering til projektet. - Ved vurdering af nationale klimaprojekter anbefales det, at projektudvikleren foretager en barriereanalyse, selvom projektet er finansielt additionelt, da afdækning og håndtering af barrierer, kan være med til at gøre projektet mere robust og øge sandsynligheden for gennemførelse. Det kan også synliggøre, hvilke initiativer, som staten/andre kan iværksætte for at lette udbredelsen af den pågældende projekttype. 3. Bæredygtighedsanalyse En bæredygtighedsanalyse ser mere bredt på miljømæssige og sociale effekter af projektet. Selvom projekterne skal miljøgodkendes/ VVM-vurderes, enn bredere screening af bæredygtigheden derudover indikere projektets gavnlighed i en kontekst. Bæredygtighedsscreeningen offentliggøres med mulighed for kommentarer, fra eksterne aktører i 4 uger. Screeningen bør foretages på et så tidligt tidspunkt, at eventuelle identificerede problemområder kan nå at blive håndteret i projektet Screeningen indeholder følgende elementer: 1) Naturressourcer og miljø, 2) Sociale indikatorer, 3) Teknologiindikatorer, 4) Økonomiske indikatorer. I forbindelse med PDD arbejdet skal der udarbejdes et skema til screening for bæredygtighed, som det vist i Bilag 4 5. Det kræves, at gældende dansk miljølovgivning med videre overholdes, hvorfor dette ikke indgår i skemaet. 5 FNs "Golden Standard" guidelines "Annex 1, Guidance on Sustainability Asessment" kan give mere detaljeret inspiration til hvilke problemstillinger, som kan være relevante ved en sådan screening. 13

16 4. Projektets modenhed Her angives en beskrivelse af, hvor langt projektet er kommet i planlægnings- og implementeringsfasen. Desuden gives en status på godkendelser, forhåndsaftaler med leverandører mv. Punktet skal give et overblik over usikkerheder og risici omkring implementering og robusthed i forhold til overholdelse af tidsplan og lign. 5. Krediteringsplan og periode Her redegøres for, hvornår projektet tænkes idriftsat, hvornår reduktionerne starter og hvor mange reduktioner, der opnås per år. Mængden kan eventuelt variere fra år til år. Det beskrives i hvor mange år, projektet ønsker at sælge reduktioner til Energistyrelsen. Kreditperioden kan ikke forlænges ud over perioden Moniteringsplan Som udgangspunkt skal der udarbejdes en moniteringsplan baseret på egenkontrol. Der kan henvises til denne i PDD'en. Planen bør baseres på en anerkendt og gennemsigtig metode. I moniteringsplanen angives der hvilke data, der indsamles for projektet, hvorledes de indsamles (hvorvidt de måles eller beregnes) og hyppigheden af dataindsamlingen. Desuden angives relevante data uden for projektlokaliteten (f.eks. transportvolumener), og hvorledes de indsamles og hyppigheden af dette. Moniteringsplanen skal også angive de data, der indsamles for baselinescenariet. Endelig angives den formel, som bruges til beregning af emission eller emissionsreduktion. 14

17 Bilag 1. PDD skabelon Nedenfor angives en skitse til en PDD skabelon med angivelse af de hovedelementer som dokumentet bør indeholde 1. Beskrivelse af projektet Herunder: - Projekt ejer - Lokalisering af projektet - Teknisk beskrivelse af projektet, herunder den anvendte teknologi - Kort beskrivelse af hvorfor projektet indebærer reduktioner der ellers ikke ville være opnået 2. Vurdering af additionalitet 2.1 Baseline Herunder - begrunde og redegøre for det anvendte baseline scenarie, herunder hvorfor det skønnes at være det mest relevante forløb hvis projektet ikke realiseres. 2.2 Forventede reduktioner af drivhusgasemission som følge af projektet Herunder - beskrive afgrænsning i forhold til EU's kvotehandelssystem - beregne forventet drivhusgasemission i projektet, inklusiv emissioner forbundet med energiforbrug til proces, opvarmning mv. - beregne forvent emission uden for projektets område, herunder i forbindelse med transport af gylle, slam ol. - beregne netto emissionsreduktionen i forhold til, f.eks. ved anvendelse af beregningsskemaet i Bilag 2 15

18 2.3 Finansiel vurdering af projektet Herunder - forventede omkostninger og indtægter i projektet - forventede omkostninger og indtægter ved at fortsætte nuværende praksis - beregnet tilbagebetalingstid f.eks. ved anvendelse af beregningsskemaet i Bilag Barriereanalyse Herunder - beskrivelse af eventuelle barrierer for gennemførelse af projektet og den anvendte teknologi i forhold til fortsættelse af nuværende praksis. Dette er særlig relevant hvis projektet har en beregnet tilbagebetalingstid under 5 år. 3. Vurdering af bæredygtighed Herunder - vurdering af naturressource og miljø, sociale forhold, teknologi samt økonomiske forhold - vurdering af om projektet fortsat vil generere emissionsreduktioner når salg af emissionsreduktioner bortfalder i det anbefales at anvende Bilag 4 til screening af projektets bæredygtighed 4. Projektets modenhed Herunder - oplyse om projektets udviklingsstade (miljøgodkendelser, finansiering, design og projektering) med henblik på at sandsynliggøre at projektet kan realiseres så der kan genereres emissionsreduktioner fra Krediteringsplan og periode Herunder - forventet startdato for projektet - forventet levetid 16

19 - forventet krediteringsperiode (antal år der forventes salg af reduktioner) 6. Moniteringsplan Herunder - angive hvilke data der indsamles for projektet, hvorledes de indsamles (målt eller beregnet) hyppighed af dataindsamling, - angive hvilke data uden for projektlokaliteten (f.eks. transportvolumener), hvorledes de indsamles og hyppigheden - angive data der indsamles for baseline scenariet - formel til beregning af emission eller emissions reduktion 17

20 Bilag 2 Oversigt over nettoreduktion CO2 ækvivalenter Baseline beregning Direkte emission af drivhusgasser CO2 Methan N20 Andre Emission fra energianvendelse Proces Transport Andet Samlet emission i baseline Projekt emission Direkte emission af drivhusgasser CO2 Methan N20 Andre Emission fra energianvendelse Proces Transport Andet Samlet emission i projekt Netto emissions reduktion (1-2)

21 Bilag 3 Finansiel additionalitet NPV i 2020 af Nutidsværdi A. Projektets forventede betalingsstrømme 1. Investeringsomkostninger kr 0, Driftsindtægter og -udgifter Drift og vedligeholdelsesomkostninger kr 0, Indtægter fra salg af energi og andet kr 0, Indtægter fra salg af drivhusgas reduktioner kr 0, Indtægter fra subsidier og tilskud kr 0, Samlede årlige drifts indtægter kr 0, Årlige netto betalinger med salg af reduktioner kr 0, Årlige netto betalinger uden salg af reduktioner kr 0, B. Betalingsstrømme ved fortsættelse af nuværende praksis 1. Investeringsomkostninger kr 0, Driftsindtægter og -udgifter Drift og vedligeholdelsesomkostninger kr 0, Indtægter fra salg af energi og andet kr 0, Indtægter fra salg af drivhusgas reduktioner kr 0, Indtægter fra subsidier og tilskud kr 0, Samlede årlige drifts indtægter kr 0, Årlige netto betalinger med salg af reduktioner kr 0, Årlige netto betalinger uden salg af reduktioner kr 0, C. Forventede netto betalinger ved projektet Årlige netto betalinger med salg af reduktioner (A-B) kr 0, Årlige netto betalinger uden salg af reduktioner (A-B) kr 0, Tidspunkt for tilbagebetaling Med salg af reduktioner Uden salg af reduktioner 2012 kr 0,00 kr 0, kr 0,00 kr 0, kr 0,00 kr 0, kr 0,00 kr 0, kr 0,00 kr 0, kr 0,00 kr 0, kr 0,00 kr 0, kr 0,00 kr 0, kr 0,00 kr 0,00 Kalkulationsrente 8% 19

22 Bilag 4 Screening af projektets bæredygtighed Udfyldelse af nedenstående skema skal sikre, at projektet tænkes ind i en bredere bæredygtighedskontekst, og at eventuelle særlige fordele/ulemper ved projektet afdækkes. Skemaet offentliggøres med muligheder for kommentarer fra interesserede aktører i 4 uger. Nedenstående kriterier for vurdering skal ses som nødvendige, men ikke fuldstændige beskrivelser, da yderligere elementer kan være relevante. Vurderingen skal tilpasses relevante parametre i det konkrete projekt. Under vurderingen angives tegnene +,0, -, suppleret af en kort tekst 6. Så vidt muligt bør der være en angivelse af væsentlighed. Formålet med udfyldelsen af skemaet er at vise, at elementerne er tænkt igennem, men der kræves ikke omfattende analyser under hvert punkt. Der hvor større belastende problemstillinger evt. identificeres, bør der gives en nærmere redegørelse, herunder mulighederne for evt. at ændre/forebygge dette. Der bør screenes for de forskellige parametre i hele projektets livscyklus. Produceres der skadelige/farlige stoffer i forbindelse med projektet, bør typer og mængder fremgå tydeligt af screeningen, medmindre det er meget små mængder. Indikator Kriterier for vurdering Vurdering Miljøindikatorer 1 Reduktion af drivhusgasser Indsæt data fra projektudviklerens beregninger i PDD'en 2 Luftforurening Ændringer i forhold til baseline. Her kan ses på både indendørs og udendørs luftkvalitet for relevante stoffer som f.eks. NO X, SOx, bly, ozon, kviksølv, partikler, dioxin, VOc'er 3 Støj Ændringer i forhold til baseline. Støj vil typisk være behandlet i en miljøgodkendelse hvor data kan bruges, hvis en sådan forefindes. Hvem påvirkes, hvornår og hvordan? 4 Lugt Ændringer i forhold til baseline. Her tænkes især på lugtgener i forhold til naboer og efterfølgende lugt i forbindele af håndtering af slutprodukter. Projekter med håndtering af metan vil ofte mindske eksisterende lugtgener. 5 Spildevand Ændringer i forhold til baseline. Data vil ofte forefindes/ skal estimeres i forbindelse 6 FNs "Golden Standard" guidelines "Annex 1, Guidance on Sustainability Asessment", 2010, kan give mere detaljeret inspiration til hvilke og problemstillinger som kan være relevante ved en sådan screening. 20

23 Indikator Kriterier for vurdering Vurdering med miljøgodkendelse. 6 Affald Ændringer i forhold til baseline. Skaber projektet større/mindre mængder affald, og går noget af dette til deponi? 7 Jordforurening/jordforringelse Ændringer i forhold til baseline. Vil der i forbindelse med etablering af anlæg/ brug af inputstoffer og slutprodukter være risici? 8 Forurening af grundvand Ændringer i forhold til baseline 9 Farligt affald Ændringer i forhold til baseline. Der redegøres for evt. produktion af farligt affald i forbindelse med projektet. 10 Vandforbrug Et stort vandforbrug kan være bæredygtigt, hvis vandet recirkuleres eller genbruges. 11 Naturforhold i øvrigt Dette kan være påvirkning af skov og naturområder, fugleliv, biodiversitet, og lign. Sociale indikatorer 12 Offentlig medinddragelse Inddragelse ved udvikling, implementering og drift 13 Støtte af sociale og kulturelle aktiviteter 14 Helbred for medarbejdere og lokalsamfund Er dette relevant for projektet? Kan være det f.eks. ved besparelser, omlægning af transport, adfærdsændringer, ekspropriation af grunde mv. Er der ændringer af udsættelsen for sundhedsfarlige faktorer i forbindelse med projektets implementering og drift? Teknologiindikatorer 15 teknologisk udvikling Omfang af teknologisk udvikling ved projektet. Er projektet "first of its kind?" Er der et stort reduktionspotentiale ved afprøving/udbredelse af teknologien? 16 Oprydning og nedlukning Eksisterer der en operationel plan for nedlukning og oprydning efter projektet, og er der særlige ricisi/emissioner i denne fase? 17 Samlet ressourceforbrug i hele levetiden Vurdering af, om ressourceforbruget er optimeret, og om der ligger særlige problemer/brug af sjældne råvarer og. lign. Ændringer i ressourceforbrug i forhold til baseline? 18 Brug af fornybar Energi Hvordan bidrager projektet til opfyldelse af DK's VE-mål? 19 Samlet energieffektivitet Bidrag til opfyldelse af mål om energieffektivitet. Spares der energi i forhold til baseline? Kan projektet blive mere energieffektivt? Økonomiske indikatorer 20 Ekstra indkomst for aktionærer/kommunen/samfundet Bidrager projektet til vækst i Danmark? Hvilke grupper nyder særlig gavn af projektet? Sker der en påvirkning af særligt sårbare 21

24 Indikator Kriterier for vurdering Vurdering befolkningsgrupper og hvis ja - hvordan? 21 Lokal andel af projektaktiviteten Genererer projektet særlig indkomst/beskæftigelse i udkantsområder? Har projektet en god lokal forankring/ aktørinddragelse? 22 Træning og kompetenceopbygning af personalet Bidrag til national/lokal kompetenceopbygning/konkurrenceforbedring. 23 Vækst og eksportmuligheder i øvrigt Har udbredelse af teknologien dansk nuværende/fremtidigt eksportpotentiale? Er teknologien relevant for ulande? Hvordan bidrager projektet til denne udbredelse? 22