Godkendt referat af MIND-studienævnet 19. januar 2006 kl i Administrationens mødelokale 1, Universitetsparken 2, 3. sal

Transkript

1 Godkendt referat af MIND-studienævnet 19. januar 2006 kl i Administrationens mødelokale 1, Universitetsparken 2, 3. sal Tilstede: Hans Bräuner-Osborne HBO (mødeleder), Ole J. Bjerrum OJB, Torben Wager Nielsen TWN, Marianne Gundel MG, Claus Selch Larsen CSL, Flemming Højelse FH, Iben Treebak IBT (ref.) Afbud: Ilse Fjalland IF Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden 2. Meddelelser og opfølgning på sidste møde 2.1. Referat godkendt ved skriftlig behandling (bilag 1) 2.2. Budgetforslag for 2006 (bilag 2a, 2b) 2.3. Studieordning oversat (bilag 3) 2.4. Regler for masteruddannelsernes valgfrie del oversat (bilag 4) 2.5. Velkomstmøde med nye studerende 11. oktober Samarbejde med CBS om valgfag 2.7. Meritsager 2.8. Status på Drug Regulatory Affairs European Qualifications Framework for Life-Long Learning (bilag 5) 3. Opsamling på møde i det rådgivende udvalg (bilag 6, 6a, 6b, 6c) 4. Evaluering af Drug Delivery (bilag 7a og 7b) 5. Evaluering af QA, QC, GXP in Pharmaceutical Production (bilag 8) 6. Evaluering af Formulation and Quality in Drug Dosage Forms (bilag 9) 7. Evaluering af Pharmacology (bilag 10) 8. Evalueringer af Clinical Pharmacology (bilag 11) 9. Generel dispensation for optag af ph.d.-studerende på MIND-kurser (bilag 12) 10. Status fra arbejdsgruppen om multiple choice eksaminer (bilag 13) 11. Ændring i kursusplan for Godkendelse af indkomne fagbeskrivelser for MIND-kurser i E2006/F2007 (bilag 14a, 14b, 14c, 14d) 13. Høring af engelske definerede adfærdstermer til brug ved MIND eksaminer (bilag 15) 14. Godkendelse af udkast til regler for masterprojekteksamen (bilag 16) 15. Godkendelse af liste over forhåndsgodkendte valgfrie studieenheder (bilag 17) 16. Ændring af fagbeskrivelse for masterprojektet pga. afskaffelse af gruppeprøver (bilag 18) 17. Nyt til Informationsafdelingen om MIND 18. Dato for studienævnets næste møde 19. Eventuelt 1. Godkendelse af dagsorden Dagsordenen blev godkendt. 2. Meddelelser og opfølgning på sidste møde 2.1. Referat godkendt ved skriftlig behandling (bilag 1) Der var ingen kommentarer til referatet, der allerede var godkendt ved skriftlig behandling Budgetforslag for 2006 (bilag 2a, 2b) IBT fortalte, at DFU s ledelse er meget positive overfor MIND-uddannelsen og har stor tiltro til, at uddannelsen med årene bliver en økonomisk succes. Studienævnet vil gerne have et overblik over uddannelsens samlede økonomiske status, hvor alle udgifter er regnet med. IBT vil tage det op med Økonomisk Forvaltning. MIND-uddannelsen har fået bevilliget de midler, som man har ansøgt om (jf. bilag 2a-b) til undervisning og drift, men ikke til markedsføring. Markedsføringsindsatsen skal finansieres af overskuddet fra dengang oversigtskurset var et selvstændigt kursus (projekt 8.224). På den konto står kr Økonomichef Villy Dahl Jensen har henstillet til, at MIND-studienævnet laver en plan for anvendelsen af disse projektmidler i 2006.

2 OJB foreslog, at der i 2006 allokeres midler til institutterne til udvikling af nye kurser (jf. diskussionen under punkt 3) som først afholdes i OJB foreslog endvidere, at der sættes midler af til medlemskab af EUFEPS markedsføringsklub Studieordning oversat (bilag 3) HBO orienterede om, at MIND-studieordningen er oversat til engelsk Regler for masteruddannelsernes valgfrie del oversat (bilag 4) HBO orienterede om, at reglerne for masteruddannelsernes valgfrie del nu er oversat til engelsk. MG bad om, at det tydeliggøres, at de studerende kun skal underskrive blanketten Declaration of acceptance of conditions for research project participation, hvis de udfører deres masterprojekt på DFU, men ikke hvis de udfører det på deres egen virksomhed. IBT vil sørge for, at det sker Velkomstmøde med nye studerende 11. oktober 2005 IBT orienterede om, at der har været afholdt velkomstmøde for fem nye MIND-studerende med Lars Hovgaard, Elsebeth Bech og IBT. De nye studerende blev introduceret til MIND-uddannelsens forskellige dele og fik mulighed for at få afklaring på deres spørgsmål Samarbejde med CBS om valgfag IBT orienterede om, at DFU har indgået en aftalte med Copenhagen Business School (CBS) om at DFU masterstuderende kan søge optagelse på valgfrie fag på Master of Public Administration og Master of Health Management, og at MPA og MHM-studerende kan søge optagelse på MIND og MDM-kurser og bruge disse som valgfrie studieelementer. MG fortalte, at hun er blevet optaget på et CBS-kursus Meritsager HBO orienterede om, at han har behandlet meritansøgninger fra to studerende siden sidste studienævnsmøde. Det drejer sig om ansøgninger om meritoverførsel af valgfrie fag fra CBS og DTU. Godkendelsen af DTU-fagene skal muligvis gøres betinget af, at disse lever op til bekendtgørelsens krav om, at kurserne skal udbydes for masterstuderende Status på Drug Regulatory Affairs 2006 Institut A står uden kursusleder til Drug Regulatory Affairs. IBT fortalte, at Lars Hovgaard har sendt en mail om, at institutleder Janne Rømsing ikke mener, at kurset kan udbydes i år, men hvert andet år fremover, eventuelt med en intern kursusleder. CSL ville gerne vide, hvem der har ansvaret for det faglige indhold i kurset, hvis den interne kursusleder ikke har den faglige ekspertise. OJB svarede, at det er et institutansvar at sørge for at kurset lever op til fagbeskrivelsen og at den interne kursusleder eller kontaktperson søger for det i samarbejde med de eksterne undervisere og evt. eksterne kursusleder(e) på kurset. IBT tilføjede, at det er studienævnet, som godkender fagbeskrivelsen, og at der i dette tilfælde foreligger både fagbeskrivelse og program, man kan tage udgangspunkt i. Begge er udarbejdet af den tidligere kursusleder, der er en stor kapacitet på det regulatoriske område. OJB mente ikke, at det er acceptabelt, at kurset først udbydes igen i 2007 fordi der er mange MINDstuderende, som vil komme til at skulle vente på det. Om nødvendigt ville han undersøge muligheden for at flytte kurset til Inst. B, hvor han selv ville påtage sig rollen som kursusleder. Formulation-kurset udbydes heller ikke før 2007 jf. punkt 11. Studienævnet besluttede at kontakte Inst. A med henblik på at bede dem overveje, om Regulatory Affairs kan afholdes i efteråret Hvis ikke Regulatory Affairs udbydes, er der kun tre MIND-kurser i efteråret. HBO kontakter Janne Rømsing. Studienævnet skal have et hurtigt svar, så man kan melde ud til de studerende, som planlægger deres arbejde herefter. IBT sørger for at aflyse kurset i maj på hjemmesiden European Qualifications Framework for Life-Long Learning (bilag 5) IBT forklarede at dokumentet beskriver en fælles europæisk referenceramme for learning outcomes på videreuddannelsesområdet og indeholder en del begreber, som vil kunne bruges ved fx udarbejdelse af fagbeskrivelser. CSL ville vide, om lærerne vil blive pålagt at bruge rammen og mente ikke at den ville blive brugt, hvis det skulle foregå på et frivilligt grundlag. IBT svarede, at det på længere sigt er meget sandsynligt, at alle fagbeskrivelser skal forholde sig til kvalifikationsnøglernes rammer og at der i

3 studieforvaltningen er blevet ansat en medarbejder, som har erfaring med det fra KU s humanistiske fakultet. IBT nævnte, at det er et meget omfattende projekt, som ikke står nævnt i fx udviklingskontrakten på nuværende tidspunkt og derfor ikke forventes at være topprioritet lige nu. 3. Opsamling på møde i det rådgivende udvalg (bilag 6) HBO opsummerede, at det rådgivende udvalg havde givet klart udtryk for, at MIND-uddannelsen lægger for stor vægt på discovery og for lidt på development af lægemidler. Nogle af RU-medlemmerne gav udtryk for at de mente, at titlen på uddannelsen var misvisende. På DFU bruges ordet development om hele processen fra discovery til godkendelse, men i industrien bruges ordene om to forskellige faser. Studienævnet var enige om, at det ville være hensigtsmæssigt at komme kritikken fra det rådgivende udvalg i møde. OJB fremhævede at en stor virksomhed som Lundbeck havde meldt ud, at de ikke ville sende folk på hele MIND-uddannelsen, før der kommer mere fokus på development-delen, fordi de har andre efteruddannelsesmuligheder inden for discovery. FH fremhævede, at ressourcetrækket for medicinalvirksomhederne fordeler sig med ca. 10% på discovery og 90% på development, så derfor er det især i developmentfasen, at der er ressourcer at spare ved at sende medarbejdere på MIND-uddannelsen. CSL tilføjede, at det er i developmentfasen, at der er brug for den store grad af tværfaglighed, som MINDuddannelsen er udtryk for. HBO sagde, at et af problemerne med at skifte vægt fra discovery til development er, at DFU s ekspertise klart ligger i discoveryfasen og at der derfor vil blive brug for at hente kursusledere ind udefra, og det har indtil videre ikke være helt nemt at håndtere for institutterne. MG sagde, at et kursus om produktion, som var et af de områder, der blev nævnt af det rådgivende udvalg, måtte kunne varetages af Institut for Farmaci og Analytisk Kemi. MG og TWN fortalte, at de studerende generelt ikke er tilfredse med de kurser, som udbydes af ph.d.- studienævnet, da kurserne er tilrettelagt for folk med forskerinteresse, ikke praksisinteresse, som de MINDstuderende. OJB tilføjede, at en MIND-studerende havde gjort ham opmærksom på, at tre af dagene i Drug Design and Discovery var ren gentagelse af andre MIND-kurser. TWN mente, at indholdet i Drug Delivery dækkes fint af Formulationkurset. Studienævnet var enige om at have som mål, at tage Drug Design and Discovery samt Drug Delivery ud af den obligatoriske fagpakke (i alt 8 ECTS) og erstatte dem med to eller tre nye kurser på i alt 7,5 ECTS med fokus på development-fasen og rettet mod MIND-studerende (industrien), snarere end ph.d.-studerende. I første omgang blev det dog besluttet kun at tage Drug Design and Discovery (4 ECTS point) ud af den obligatoriske fagpakke og erstatte det med to kurser á 2.5 ECTS point. OJB havde forud for mødet fremsendt tre forslag til nye kurser Clinical Trials and Biostatistics, Development of Biopharmaceuticals og Project and Product Management (bilag 6a, 6b, 6c). MG foreslog, at forslaget om Clinical trials og biostatistic kunne slås sammen med det nuværende kursus i Clinical Pharmacology. OJB mente ikke, at der var plads til biostatistik på det kursus. FH foreslog, at man skulle specificere, at der er fokus på fase II og III clinical trials. FH foreslog, at man skulle udvikle et valgfrit kursus i project management med særligt fokus på lægemiddelindustriens projektorganisering. MG bakkede idéen op. Efter en længere diskussion blev studienævnet enigt om, at institut M og A skal bedes om at udvikle et kursus i kemisk udvikling og produktion (2.5 ECTS point), og at B skal bedes om at udvikle et kursus i clinical trials, biostatistics, safety, risk assessment o.lign. (2.5 ECTS point) IBT og HBO tager kontakt til institutterne og stiller forslag om udvikling af disse kurser. IBT undersøger, om studienævnet må udbetale nogle projektmidler til institutterne i 2006 med henblik på udvikling af kurser, som først udbydes i OJB foreslog at man skulle gå i gang med at udvikle disse to kurser og indføre dem som del af den obligatoriske fagpakke efterhånden som man blev parat til at udbyde kurserne. IBT foreslog, at man i første omgang skulle udbyde de enkelte kurser som valgfrie kurser, indtil man var parat til at udbyde alle de nye kurser. IBT gjorde opmærksom på, at det af administrative årsager ville være mest hensigtsmæssigt at gennemføre ændringen af den obligatoriske fagpakke på én gang, således at der kun ville komme ét studieordningsskift. Studienævnet besluttede endvidere at indføre årlige evalueringsmøder med de MIND-studerende og HBO lovede at tage spørgsmålet om et mere globalt fokus i kurserne op på lærermødet i februar.

4 4. Evaluering af Drug Delivery (bilag 7a og 7b) Studienævnet var tilfredse med evalueringen af Drug Delivery. Det forventes, at kursusleder selv følger op på kritikpunkterne forud for kursets afholdelse næste gang. Spørgsmålet om erfaringer med blandede ph.d.- MIND kurser tages op på lærermødet i februar. 5. Evaluering af QA, QC, GXP in Pharmaceutical Production (bilag 8) Studienævnet bemærkede, at kurset havde fået en flot evaluering. Det forventes, at kursusleder selv følger op på kritikpunkterne forud for kursets afholdelse næste gang. CSL bemærkede en trykfejl i evalueringen af modulets dag 1, 3. oktober 2005, hvor der i optællingen står, at der var 19, som erklærede sig uenige i de givne statements, men en optælling viser, at der kun er tale om 9 uenige. 6. Evaluering af Formulation and Quality in Drug Dosage Forms (bilag 9) MG bemærkede, at der manglede undervisere fra industrien på Formulation and Quality of Drug Dosage Forms. De var kun tilstede de sidste dage. Det blev i øvrigt bemærket, at der var for meget fokus på dissolution. Det forventes, at kursusleder selv følger op på kritikpunkterne i evalueringen forud for kursets afholdelse næste gang. 7. Evaluering af Pharmacology (bilag 10) Studienævnet havde ingen bemærkninger til evalueringen af Pharmacology. Det forventes, at kursusleder selv følger op på kritikpunkterne forud for kursets afholdelse næste gang. 8. Evaluering af Clinical Pharmacology (bilag 11) Bilag 11 var ikke blevet distribueret forud for kurset. OJB fremviste den skematiske oversigt over resultatet af den skriftlige evaluering af kurset og studienævnet kunne konstatere, at kurset havde fået en flot evaluering. OJB fortalte, at enkelte forelæsninger havde fået stor kritik, men at kurset som helhed var blevet vel modtaget, når man tager i betragtning, at det var første gang kurset blev afholdt. OJB fortalte endvidere, at der havde været en del problemer i forbindelse med at få ankermandfunktionen på instituttet til at fungere, og at han lige inden kursets afholdelse havde overtaget rollen fra Mette Rasmussen. MG påtalte, at evalueringen var udført forud for eksamen. En del studerende var ikke tilfredse med eksamen og mente at nogle spørgsmål ikke var så godt formuleret. Desuden fik deltagerne dårlig vejledning om eksamen, fordi kursusleder var utryg ved at fortælle om den opgave, de ville blive stillet overfor. OJB forklarede, at kursusleder ikke er erfaren udi kursusafholdelse og burde være blevet vejledt bedre. Desuden mente han, at det ville blive bedre næste år, fordi der nu foreligger et test-eksamenssæt, som man kan gennemgå med de studerende. TWN sagde, at de kvantivative evalueringer ikke altid gør os meget klogere, og at man er nødt til at nærlæse kommentarerne. OJB foreslog, at kursusledere burde afholde en mundtlig evaluering med kursisterne på kursets sidste dag. MG foreslog, at evalueringer altid burde lægges efter afholdelse af eksamen. IBT fortalte, at kvalitetsarbejdsgruppen på DFU har talt om at lave forsøg med netbaseret kursusevaluering, som ville kunne lægges efter eksamen. 9. Generel dispensation for optag af ph.d.-studerende på MIND-kurser (bilag 12) Det blev besluttet at trække den generelle dispensation for optag af ph.d.-studerende på MIND-kurser, som tidligere formand Lars Hovgaard har givet, tilbage. Ph.d.-studerende fra DRA kan fortsat optages uden særlig behandling på introduktionskurset, men ved ansøgning om optagelse på andre kurser skal ph.d.-studerende (også dem fra DRA) vurderes enkeltvis af kursusleder, da studienævnet finder det meget vigtigt, at majoriteten af kursusdeltagerne på hvert kursus har den fornødne erhvervserfaring. 10. Status fra arbejdsgruppen om multiple choice eksaminer (bilag 13) Det foreliggende forslag blev diskuteret i studienævnet. Der var enighed om, at værdisætningen af ukorrekte svar var for lempelig. Derfor blev det besluttet, at der skulle udarbejdes et nyt forslag. OJB påtog sig at gå videre med det. 11. Ændring i kursusplan for IBT fortalte, at Institut A har meddelt, at Formulation-kurset ikke kan udbydes i år. Henning Gjelstrup har forklaret, at han nok har tilbudt at bidrage, men ikke fungere som kursusleder igen, da han er gået på pension. Der skal altså først køres en ny kursusleder i stilling. Studienævnet vil gerne vide, hvem den nye kursusleder forventes at blive. 12. Godkendelse af indkomne fagbeskrivelser for MIND-kurser i E2006/F2007 (bilag 14a, 14b, 14c, 14d)

5 I november indkaldte masterstudienævnene institutternes reviderede forslag til fagbeskrivelser og overslag over udgifter i forbindelse med masterkurser til afholdelse i perioden 1. juli 2006 til 30. juni Der er indkommet svar vedrørende følgende 5 MIND-kurser: B-8101 Discovery and Development of Medicines B-8104 Pharmacology B-8105 Non-clinical Safety and Toxicology B-8111 Clinical Pharmacology: Phase I-III (indkommet for sent og derfor ikke udsendt til studienævnet forud for mødet) A-8110 QA, QC, GXP for pharmaceutical production Hvad angår A-8106 Formulation and quality aspects of drug dosage forms og A-8108 Drug Regulatory Affairs in Drug Development, se hhv. pkt. 11 og pkt. 2.8 Studienævnet godkendte fagbeskrivelserne for B-8101 Discovery and Development of Medicines, B-8104 Pharmacology, B-8105 Non-clinical Safety and Toxicology og A-8110 QA, QC, GXP for pharmaceutical production med de i forslagene angivne rettelser. Detaljer vedrørende evaluering og fordeling af studenterbelastningstimer aftales nærmere med IBT. Kommentar fra referenten: Vi havde ikke tid til en nærmere behandling af fagbeskrivelserne, så vi nåede ikke at diskutere kursusledernes forslag til datoer for afholdelse. Jeg koordinerer med ph.d.-administrationen og de enkelte kursusledere og sender en oversigt ud til skriftlig behandling. Spørgsmål vedrørende timer/økonomisk belastningsgrad behandles af IBT og HBO. 13. Høring af engelske definerede adfærdstermer til brug ved MIND eksaminer (bilag 15) Det blev besluttet, at de enkelte studienævnsmedlemmer skal sende eventuelle kommentarer til IBT så hurtigt som muligt. 14. Godkendelse af udkast til regler for masterprojekteksamen (bilag 16) Regler for masterprojekteksamen blev godkendt med følgende rettelser: Afsnit 6 og 7 skal ikke slettes. Det skal stadig være muligt for studerende at gå til eksamen i grupper. Studienævnet afventer mere præcise udmeldinger fra Videnskabsministeriet om afskaffelse af gruppeeksaminer. 15. Godkendelse af liste over forhåndsgodkendte valgfrie studieenheder (bilag 17) Punktet udgik. Godkendelsen vil ske ved skriftlig behandling. 16. Ændring af fagbeskrivelse for masterprojektet pga. afskaffelse af gruppeprøver (bilag 18) Punktet udgik. 17. Nyt til Kommunikationsafdelingen om MIND IBT foreslog, at der skrives noget i Plexus om, hvor godt det rent faktisk går med optaget på MINDuddannelsen og kurser. OJB foreslog endvidere en artikel i Plexus anledning af 2-årsjubilæet. IBT, OJB og HBO aftaler nærmere med Kommunikationsafdelingen. 18. Dato for studienævnets næste møde 23. marts kl og 1. juni kl Eventuelt IBT orienterede om, at SDU har fået godkendt en cand.scient.pharm.-uddannelse i klinisk farmaci og en bachelor- og en kandidatuddannelse i lægemiddelvidenskab. AAU har fået godkendt en cand.scient.med. uddannelse som retter sig mod biomedicoindustrien. IBT orienterede endvidere om, at DFU har indgået aftale med Danmarks Evalueringsinstitut om at undergå en auditering i Studienævnet vil nok komme til at spille en rolle i den forbindelse /IBT

6 Fælles retningslinier for kandidatspeciale- og masterprojekteksamen 1. Specialeopgaven eller masterprojektet afsluttes med en mundtlig prøve på basis af en skriftlig rapport. Den skriftlige rapport, den mundtlige fremlæggelse og den efterfølgende diskussion lægges til grund for bedømmelsen. Ved bedømmelsen gives karakter efter 13-skalaen under medvirken af eksaminator og ekstern censor. 2. I henhold til eksamensbekendtgørelsens er den mundtlige prøve offentlig med de begrænsninger, der fastsættes af institutionen eller af virksomhed/projektleder pga. behov for fortrolighed/hemmeligholdelse. 3. En mundtlig specialeeksamen bør vare 1,5-2 timer i alt. Heraf vil den/de studerendes mundtlige fremlæggelse af rapporten vare min. En mundtlig masterprojekteksamen bør vare ca. 1 time i alt. Heraf vil den/de studerendes mundtlige fremlæggelse af rapporten vare min. 4. Den mundtlige fremlæggelse er baseret på den skriftlige rapport, men kan ud over elementer i rapporten indeholde supplementer til denne. 5. Eksaminationen skal tage udgangspunkt i den skriftlige rapport og skal give den/de studerende mulighed for at uddybe og belyse dele af rapporten. 6. Fremlæggelsen skal deles ligeligt mellem de studerende, der har deltaget i specialet eller masterprojektet. 7. Eksamen skal foregå på en sådan måde, at eksaminator og censor kan bedømme den enkelte studerendes indsats. 8. Hvis uddannelsen udbydes på dansk, vil eksamen normalt foregå på dansk, men kan foregå på engelsk, hvis eksaminand(er), eksaminator og censor er enige herom. Hvis uddannelsen udbydes på engelsk, vil eksamen normalt foregå på engelsk, men kan foregå på dansk, hvis eksaminand(er), eksaminator og censor er enige herom. 9. Eksaminationen gennemføres af den eksaminator og censor. 10. Eksaminator og censor kan tillade at den eksterne vejleder kan stille spørgsmål og fremsætte bemærkninger af opklarende karakter. 11. Kun eksaminator og censor må være tilstede og deltage i karaktergivningen. Eksaminator kan dog give tilladelse at en kommende eksaminator overværer voteringen. Eksaminator = specialefaglærer = masterprojektvejleder = ansvarlig vejleder = intern vejleder Godkendt af BK-Studienævnet, april 2001 MDM-studienævnet, januar 2006 MIND-studienævnet, marts 2006

7 Joint guidelines for the full-time and part-time master s thesis examination 12. The full-time and part-time master s thesis is concluded by an oral exam based on a written report. The written report, oral presentation and subsequent discussion are the basis of the evaluation. The evaluation is graded on the Danish 13-point scale with the participation of an examiner and an external examiner. 13. In accordance with the Examinations Order, the oral examination is public with the limitations set by the university or company/project manager due to reasons of confidentiality/secrecy. 14. The oral examination on the full-time master s thesis should last a total of hours. The student s/students oral presentation of the report should take minutes of the total time allotted. The oral examination on the part-time master s thesis should last a total of 1.0 hour. The student s/students oral presentation of the report should take minutes of the total time allotted. 15. The oral presentation is based on the written report, but may include material supplementary to the report. 16. The examination must be based on the written report and must allow the student/students the opportunity to elaborate on and elucidate aspects of the report. 17. The presentation must be divided equally between the students that have participated in writing the master s thesis. 18. The examination must be conducted in such a way that the examiner and external examiner are able to assess the contribution of each student. 19. If the study program is offered in Danish, the examination is usually conducted in Danish, but may be conducted in English, if the examinee(s), examiner and external examiner agree. If the study program is offered in English, the examination is usually conducted in English, but may be conducted in Danish, if the examinee(s), examiner and external examiner agree. 20. The examiner and external examiner conduct the examination. 21. The examiner and external examiner may allow the external supervisor to ask questions and offer comments of a clarifying nature. 22. Only the examiner and external examiner may be present and participate in the grading process. However, the examiner may give permission for a prospective examiner to observe the grading process. Translator s note: Full-time master s thesis = kandidatspeciale Part-time master s thesis = masterprojekt Examiner = eksaminator = specialevejleder = masterprojektvejleder External examiner = ekstern censor Approved by: BK Study Board, April 2001 MDM Study Board, January 2006 MIND Study Board, March 2006

8 MIND-kursusplan E2006-F marts 2006/IBT Efteråret 2006 Kode Titel Max. antal B-8111 Clinical Pharmacology: Phase I-III Dato Lokaleønske Eksamensdato /9 U6 2/10 kl Lokaleønske U9/U10 Kontaktperson OJB A-8110 QA, QC, GXP for Pharmaceutical Production /10 U6 6/10 kl U9/U10 LH B-8105 Non-clinical Safety and Toxicology /11 U6 hele ugen + Benzon 16/11 hele dagen 4/12 kl U9/U10 OJB Foråret 2007 Kode Titel Max. antal B-8101 Discovery and Development of Medicines Dato Lokaleønske Eksamensdato Lokaleønske Kontaktperson Benzon alle?? OJB dage. En dag ekstra u- lokale. En dag databar. 36 4/1-10/1 og 23/ B-8104 Pharmacology /3 U6 + 2 dage?? OJB databar A-8108 Drug Regulatory Affairs in Drug Development????? LH

9 Dagsorden 1.Velkomst og kort præsentation af status på uddannelsen v. HBO 2.Opfølgning på anbefalingerne fra det rådgivende udvalg og studienævnets beslutning om at ændre studieordningen v. HBO 3.Standarder for afholdelse af multiple-choice eksaminer på MIND-uddannelsen v. OJB/HBO 4.Erfaringer med mixed ph.d.-master-kurser v. MVDV 5.Diskussion af øvrige gode og dårlige erfaringer fra MIND-kurserne Danmarks Farmaceutiske Universitet Side 2 MIND uddannelsen Optagelseskrav: Min. bachelor grad indenfor relevant område Min. 2 års relevant erhverserfaring Gode engelsk kundskaber Gennemførelse: 1 års fuldtidsuddannelse opbygget i kurser af 1-2 ugers varighed gennemføres på 2-6 år Pris: DKK 100, ,000 MIND uddannelsens opbygning Obligatoriske studieenheder (51%, 30.5 ECTS, karakter efter 13-skala): Discovery and Development of Medicines Target Identification and Validation Drug Design and Discovery Pharmacology Non-clinical Safety and Toxicology Formulation and Quality Aspects of Drug Dosage Forms Drug Delivery Regulatory Affairs in Drug Development QA, QC, GXP for Pharmaceutical Production Clinical Pharmacology (Phase I-III) Valgfrie kurser (16-29%, ECTS, karakter bestået/ikke bestået) Godkendte kurser på kandidat- og PhD uddannelsen på DFU Godkendte master kurser på danske/udenlandske universiteter Master projekt (20-33%, ECTS, karakter efter 13-skala) Gennemføres typisk på den studerendes virksomhed/institution Vejleder fra virksomhed/institution og DFU Danmarks Farmaceutiske Universitet Side 3 Danmarks Farmaceutiske Universitet Side 4 MIND uddannelsens ledelse Studienævn: Hans Bräuner-Osborne (formand, Inst. for Medicinalkemi, DFU) Ole Jannik Bjerrum (Inst. for Farmakologi og Farmakoterapi, DFU) Claus Selch Larsen (Inst. for Farmaci og Analytisk Kemi, DFU) Flemming Højelse (ekstern lektor, H. Lundbeck A/S) Marianne Gundel (næstformand, MIND studerende, Leo Pharma A/S) Torben Wager Nielsen (MIND studerende, Novo Nordisk A/S) Studieleder: Hans Bräuner-Osborne Kursusledere: Af de 10 obligatoriske kurser har 7 interne og 3 externe kursusledere Optag på uddannelsen Optag (+2 betingede) Frafald 1 0 Dimittender 0 0 Bestand (+2 betingede) Virksomheder Novo Nordisk A/S (8) LEO Pharma A/S (4) GEA Niro A/S (2) Danish Toxicology Center (1) H. Lundbeck A/S (1) Biora AB (1) Belupo Pharmaceuticals (1) Norpharma (1) Astion (1) Scantox (1) Nationaliteter Danmark Kroatien Vietnam (herboende), Rusland (herboende) England (herboende) Frankrig (herboende) Kønsfordeling 17 kvinder 7 mænd Uddannelsesmæssige baggrunde TopoTarget (1) Bachelorer eller tilsvarende (8) heraf ingeniører (4) Selvbetalere (2) Farmaceutiske kandidater (5) heraf udenlandske (3) Naturvidenskabelig kandidater i øvrigt (7) Ph.d. grader (4) Danmarks Farmaceutiske Universitet Side 5 Danmarks Farmaceutiske Universitet Side 6 1

10 Afholdte kurser 2004 og antal deltagere (masterstuderende + enkeltkursister) Discovery and Development of Medicines Target Identification and Validation 7 - Drug Design and Discovery* (5) (4) Pharmacology Non-clinical Safety and Toxicology - 30 Mini-symposium - (23) Formulation and Quality Aspects of Drug Dosage Forms 19 Drug Delivery* (4) (7) Drug Regulatory Affairs in Drug Development - 16 QA, QC, GXP for Pharmaceutical Production Clinical Pharmacology: Phase I-III - 27 I alt (167 excl. symposium) * Disse kurser udbydes af ph.d.-studienævnet og deltagerne er primært ph.d.-studerende, som ikke er talt med her Rådgivende udvalg - konklusioner Mere fokus på development & mindre på discovery -Produktion - Health economics -Safety - Risk assessment - Intellectual property rights - Portfolio management - Projektledelse For mange overlap mellem kurser Den røde tråd gennem hele uddannelsen savnes Hvad er fokus - MIND eller enkeltfags studerende? Studienævnets reaktion Ny studieordning hvor begge PhD kurser på sigt skiftets ud med development kurser Introduktion af (halv)årlige møder med de MIND studerende (Færre og større kurser ved sammenlægning eller udvidelse af kurser) Danmarks Farmaceutiske Universitet Side 7 Danmarks Farmaceutiske Universitet Side 8 Nuværende obligatoriske studieenheder (51%, 30.5 ECTS, karakter efter 13-skala): Discovery and Development of Medicines Target Identification and Validation Drug Design and Discovery (PhD kursus udgår nu) Pharmacology Non-clinical Safety and Toxicology Formulation and Quality Aspects of Drug Dosage Forms Drug Delivery (4 ECTS, PhD kursus udgår nu eller på sigt) Regulatory Affairs in Drug Development QA, QC, GXP for Pharmaceutical Production Clinical Pharmacology (Phase I-III) Spørgsmål Input til ny studieordning / nye kurser Hvordan undgår vi overlap mellem kurser? Hvordan sikrer vi den røde tråd gennem hele uddannelsen? Ny studiordning (31.5 ECTS) Discovery and Development of Medicines Target Identification and Validation Pharmacology Non-clinical Safety and Toxicology Formulation and Quality Aspects of Drug Dosage Forms Drug Delivery (4 ECTS, PhD kursus udgår nu eller på sigt) Chemical Development and Production (2.5 ECTS) Regulatory Affairs in Drug Development QA, QC, GXP for Pharmaceutical Production Clinical Pharmacology (Phase I-III) Clinical Trials and Biostatistics (2.5 ECTS) Enten nu eller på sigt ønsker STN at Drug Delivery udgår og erstattes af et nyt 2.5 ECTS development kursus. Danmarks Farmaceutiske Universitet Side 9 Danmarks Farmaceutiske Universitet Side 10 Eksamensformer De fleste kurser baseres på skriftlig eksamen med større eller mindre indhold af multiple choice spørgsmål Disse har været beskrevet, afholdt og bedømt meget forskelligt De studerende og nogle kursusholdere har derfor ønsket en standardisering Udvalg under STN er kommet frem til forslag for afholdelse af MC-eksamen: 1. Formulering af eksamensform i fagbeskrivelsen standardiseres 2. Max 2/3 af spørgsmål må være MC - resten skal være essay spørgsmål 3. Alle opgaver vægtes ens 4. Hver MC opgave stilles som ét spørgsmål hvortil der angives 4-5 svar som hvert skal besvares med "Right" eller "Wrong" 5. Hver korrekt svar giver 1 point, hvert forkert svar giver -1 point og intet svar giver 0 point. 6. Point lægges sammen indenfor hver opgave. Samlet set kan man ikke få negative point for en opgave. Eksempler på MC opgaver Pre-clinical Safety Pharmacology Tests of a new drug are required to reveal: Right Wrong Effects on the cardiovascular and respiratory systems Effects on ECG QT intervals The use of an antidote to treat poisoning Clinical signs which might be expected in the event of poisoning The risk of an anaphylactoid response Drug development. Right Wrong Phase 1 concerns animal toxicity tests Phase 1 concerns first dose in man In phase 1 patients are preferably used An important purpose of phase 1 studies is examination of efficacy Phase 1 studies often involve investigations of pharmacokinetic parameters Eksempel på beregning: 3 rigtige og 2 forkerter svar (3-2) = 1 -> 1 point 2 rigtige og 3 forkerte svar (2-3) = -1 -> 0 point Danmarks Farmaceutiske Universitet Side 11 Danmarks Farmaceutiske Universitet Side 12 2

11 Eksempler på Essay opgaver Short essay questions Only short answers (2-3 sentences) are sufficient. (1) What does the term: Exploratory Development cover? (2) What is metabonomics? (3) What is a Biomarker? Danmarks Farmaceutiske Universitet Side 13 3

12 Internt mødenotat fra møde med MIND kursusledere og interne kontaktpersoner 9. februar 2006 kl på DFU Deltagere: Hans Bräuner-Osborne HBO, Bo Maach-Møller BMM, Lone H. Ottesen LHO, Karin Bredal Jensen KBJ, Ole J. Bjerrum OJB deltog under punkt 4, Iben Treebak IBT Afbud: Henning Gjelstrup Kristensen, Flemming Steen Jørgensen, Flemming Højelse, Bjarne Fjalland, Marco van de Weert, Lars Hovgaard. Dagsorden 1. Velkomst og kort præsentation af status på uddannelsen v. HBO 2. Opfølgning på anbefalingerne fra det rådgivende udvalg og studienævnets beslutning om at ændre studieordningen v. HBO 3. Standarder for afholdelse af multiple-choice eksaminer på MIND-uddannelsen v. OJB/HBO 4. Erfaringer med mixed ph.d.-master-kurser v. MVDV 5. Diskussion af øvrige gode og dårlige erfaringer fra MIND-kurserne Velkomst og kort præsentation af status på uddannelsen v. HBO HBO præsenterede uddannelsen jf. slides 3-7. HBO tilføjede, at studienævnet har valgt at skærpe håndhævelsen af optagelseskravene. Lærerne syntes det var en god idé. Opfølgning på anbefalingerne fra det rådgivende udvalg og studienævnets beslutning om at ændre studieordningen v. HBO HBO forklarede det rådgivende udvalgs anbefalinger og studienævnets beslutning om at ændre studieordningen jf. slide Beslutningen fik følgende kommentarer fra lærerne: - Emner som risk assessment og intellectual property rights er alt for snævre til at udgøre et helt masterkursus - Kritik af overlap svært at undgå når der er enkeltkursister og når de studerende kan tage kurserne i tilfældig rækkefølge - Det anbefales, at studienævnet gennemgår samtlige fagbeskrivelser og kursusprogrammer for på den måde at luge ud i de værste overlap mellem kurserne - Det blev anbefalet at alle kursusledere får tilsendt fagbeskrivelser og kursusprogrammer for alle de andre kursus, så de selv kan se, hvilke overlaps der er mellem kurser - Det blev foreslået at slå MIND kurset Clinical Pharmacology sammen med ph.d.-kurset Klinisk afprøvning af lægemidler. De to kurser ligner hinanden rigtig meget. - Det blev foreslået at introducere et fase 4 kursus om pharmacoepidemiology & pharmacoeconomics. Disse emner ligger godt nok post-registrering, men der vil være interesse for kurset i industrien. Standarder for afholdelse af multiple-choice eksaminer på MIND-uddannelsen v. OJB/HBO - HBO forklarede, at en arbejdsgruppe har udarbejdet en standard for multiple choice eksaminer jf. slides 11-13, som det anbefales, at man bruger ved udarbejdelse af multiple choice eksaminer. - KBJ fortalte om den multiple choice eksamen hun holder på GXP-kurset. Den er ikke designet efter studienævnets standard, men der har ikke været nogen problemer med den. HBO sagde, at kursusledere fortsat gerne måtte bruge andre metoder, men at disse skal godkendes af studienævnet for at undgå problemer.

13 - IBT gjorde opmærksom på, at genbrug af hele eksamenssæt ikke er tilladt. Der må ikke være muligt at snyde til eksamen ved kendskab til tidligere eksaminer. - Alle kursusledere skal gøres bekendt med konverteringsskalaen: Erfaringer med mixed ph.d.-master-kurser v. MVDW MVDW var syg, men IBT sender MVDW s poster og rapport om kombinerede Master og ph.d.- kurser til BMM og LHO Diskussion af øvrige gode og dårlige erfaringer fra MIND-kurserne - Det blev anbefalet, at der udarbejdet et nyt standard evalueringsskema, som tager højde for evaluering af den enkelte forelæsning/forelæser. - Eksterne kursusledere har haft meget forskellige oplevelser med kontakt til kursussekretær og intern faglig kontaktperson. HBO forklarede, at det er fordi det er forskellige institutter, som har ansvaret for forskellige kurser, men at studienævnet har taget fat i problemet overfor institutlederne, som har lovet bedring. IBT/ 13. februar 2006

14 Kvalitet i undervisningen << Forrige side Publikationens forside Indholdsfortegnelse Til bund Næste side >> Kvalitet i universitetsundervisningen Universiteterne står over for en række udfordringer, der indebærer, at der er behov for at opprioritere fokus på kvaliteten af universiteternes undervisning. En af udfordringerne er, at der i dag optages væsentligt flere studerende på universiteterne end for få år tilbage. Flere studerende betyder i mange tilfælde, at spredningen i de studerendes forudsætninger øges, hvilket stiller større krav til undervisningens kvalitet. Frafald og lange studietider på universiteterne er en anden udfordring, som bedre undervisning kan være med til at mindske. På universiteterne har man iværksat en lang række pædagogiske og fagdidaktiske initiativer for at styrke undervisningen. Tilsvarende har de studerende i stigende grad fokus på undervisningskvalitet og på behovet for udvikling af undervisningsformerne på universiteterne. Det er en positiv udvikling, som arbejdsgruppen bag denne rapport gerne vil støtte op om. Denne rapport har til formål at inspirere universiteterne i arbejdet med at kvalitetsudvikle undervisningen. Grundlaget for rapporten er arbejdsgruppens viden om og erfaring med universitetspædagogisk og fagdidaktisk arbejde samt aftager- og studentererfaringer. På den baggrund giver arbejdsgruppen en række konkrete anbefalinger til universiteterne og det ansvarlige ministerium, som de bør forholde sig til i det videre arbejde. Resumé af arbejdsgruppens anbefalinger Rapporten er disponeret ud fra de seks fokuspunkter, arbejdsgruppen har lagt til grund for sit arbejde. Her følger arbejdsgruppens anbefalinger inden for hvert af de seks fokuspunkter: >Bedre sammenhæng i universitetsuddannelser. Der skal være sammenhæng mellem uddannelses- og undervisningsmål, undervisning og eksamensformer. Institutledere, studieledere og studienævn skal tilbydes kompetenceudvikling med henblik på at sikre denne sammenhæng. Nye studieledere bør kunne dokumentere deres studieledelseskompetencer. For at synliggøre universitetets arbejde med udvikling af undervisningskvalitet såvel internt som eksternt bør institutleder, studienævn og studieleder i fællesskab udarbejde en årlig undervisningsberetning. >Fokus på studerendes indsats. Universiteterne bør udarbejde strategier for, hvordan de studerendes studieindsats fremmes. Dette forudsætter bl.a., at studieleder og studienævn løbende holder sig orienteret om de studerendes studieadfærd og studenterkarakteristika. De studerende skal kende kompetenceprofil, indhold og forudsætninger for at deltage i deres uddannelse. De studerende skal tage aktivt del i undervisningsprocessen. >Opkvalificering af undervisningskompetencer. Alle, der underviser på universitetet, skal tilbydes universitetspædagogisk og fagdidaktisk efter- og videreuddannelse og skal derudover løbende deltage i pædagogisk og didaktisk kompetenceudvikling i form af f.eks. kurser og (1 of 7) :01:51

15 Kvalitet i undervisningen studieophold. Endvidere bør de årlige medarbejderudviklingssamtaler anvendes som forum for løbende drøftelse af den enkeltes undervisning og undervisnings mæssige kompetenceudvikling. Universiteterne bør indføre undervisningsportfolier som en del af bedømmelsesgrundlaget ved ansættelse på alle karrieretrin. Særlige undervisningskompetencer bør kunne belønnes med kvalifikations tillæg. >Styrkelse af universitetsundervisningen. Undervisningen på universiteterne skal styrkes og moderniseres. Institutlederne bør derfor med jævne mellemrum tage initiativ til drøftelser af instituttets undervisningstradition og -praksis. For at knytte fagdidaktisk forskning til uddannelsernes kernefag bør én eller flere videnskabelige medarbejdere have ansvar for at udvikle undervisningen i kraft af indgående kendskab til pædagogisk og didaktisk teori og metode og formidle deres viden til instituttets undervisere, studienævn og studieleder. For at øge de studerendes udbytte af undervisningen skal vejledningsindsatsen opprioriteres. Kontakten med aftagerinstitutioner bør ligeledes opprioriteres. >Kvalitet i evalueringspraksis. Universiteterne bør afsætte ressourcer til udarbejdelse af principper og metoder for kvalitetsudvikling og -sikring af universitetets evaluerings praksis. Universitetets evalueringspraksis bør sammentænkes med de undervisningsmæssige målsætninger. Universitetets principper og metoder for kvalitetsudvikling bør forankres på de enkelte institutter med henblik på at sikre, at de anvendes i praksis. Studienævn bør i samarbejde med institutleder(ne) i en årlig beretning om undervisning redegøre for de anvendte evalueringsmetoder, kvalitetsudviklingen af disse, samt hvordan opfølgning har fundet sted. Som led i universitetets strategi for forbedring af undervisningskvalitet bør en strategi for undervisnings- og uddannelsesevaluering drøftes i universitetsbestyrelsen. >Midler til forskning i universitetsuddannelse. Videnskabsministeriet bør afsætte midler til et særligt forskningsprogram rettet mod forskningsprojekter vedrørende effekten af forskellige undervisnings-, eksamens- og evalueringsformer samt inden for fagdidaktik. Ministeriet bør endvidere årligt uddele priser til universitetsmiljøer, der kan fremvise særlige initiativer og resultater inden for forskningsbaseret undervisning. Endelig bør ministeriet sikre udgivelse af en årbog med information om bl.a. nationale og internationale forsknings- og udviklingsprojekter. For at styrke og vedligeholde den vidensbase, som findes i undervisningsmiljøet, bør universiteterne afsætte en procentdel af de samlede forskningsressourcer til fagdidaktisk og universitetspædagogisk forsknings- og udviklingsarbejde på de enkelte universitetsinstitutter eller fakulteter. Indledning Undervisning har fra slutningen af det 19. århundrede og fremefter stået i skyggen af forskning ved universiteterne. Forskningen overtrumfer undervisningen, som den amerikanske uddannelseshistoriker, Larry Cuban, har udtrykt det i den sigende bogtitel, How Scholars Trumped Teachers. Han viser her, at undervisning i perioden fra 1890 til 1990 til trods for gentagne erklæringer om det modsatte igen og igen er blevet prioriteret lavere end forskning. Han viser, at universiteterne i vidt omfang har været i stand til at tæmme de reformer, der har haft til formål at opprioritere undervisningen, for på den måde at kunne opretholde forskningens imperativ. Spændingen og det asymmetriske forhold mellem undervisning og forskning er ikke alene grundfæstet i universiteternes forsker- og lærerstab og universiteternes ledelser, men også i universiteternes nyere historie og traditioner (Cuban, 1999). Dette er en generel barriere, som Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) også bemærkede ved evalueringen af de pædagogiske enheder på Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og Handelshøjskolen i København (CBS): (2 of 7) :01:51

16 Videnskabsministeriet Akademikernes Centralorganisation Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd 8. februar 2006 De længerevarende uddannedes efter- og videreuddannelse - aktuelle udfordringer og løsningsmuligheder med fokus på universiteterne Forord og resumé De længerevarende uddannedes kompetencer er en vigtig drivkraft i vidensamfundet. Globaliseringen og den teknologiske udvikling fører til stigende efterspørgsel efter personer med en videregående uddannelse. Men god og relevant grunduddannelse er ikke tilstrækkeligt. Viden forældes og nye udviklinger stiller krav til nye kompetencer også hos de længerevarende uddannede. Opdaterede kompetencer hos medarbejdere og ledere med længerevarende uddannelse er afgørende både for Danmarks og de enkelte virksomheders konkurrenceevne og for den offentlige sektors muligheder for at løse sine opgaver. Hvis der ikke skabes bedre muligheder for, at de længerevarende uddannede kan ajourføre og videreudvikle deres kompetencer på et kvalitativt højt og internationalt konkurrencedygtigt niveau, risikerer vi, at væksten i det danske samfund bliver bremset. I dag sker der ikke en systematisk videnudvikling i de små og mellemstore virksomheder, og derfor må det sikres, at universiteternes viden bæres ud i virksomhederne gennem ansættelse af flere akademikere. Sker det ikke kan virksomhedernes vækst bremses. Men Akademikerkampagnen, der skal skaffe flere akademikere i arbejde særligt i små og mellemstore virksomheder, har vist, at de ledige ofte mangler ganske få, men afgørende kompetencer for at kunne matche jobåbningerne i virksomhederne. Også derfor er der brug for et bedre udbud af efter- og videreuddannelse, der ruster de længerevarende uddannende til det private arbejdsmarked. Universiteterne har potentiale for at få en langt større andel af markedet for efter- og videreuddannelse for de længerevarende uddannede, end de har i dag. I de lande vi normalt sammenligner os med spiller universiteterne en stor og aktiv rolle som udbydere af forskningsbaseret efter- og videreuddannelse, mens dette ikke i samme grad er tilfældet i Danmark. I OECDs evaluering af de danske universiteter fra 2004 opfordres universiteterne til at udvikle flere efter- og videreuddannelsestilbud, herunder flere korte kurser i samarbejde med aftagere og interessenter. Universiteterne har en unik forskningsbaseret viden, som må og skal sættes i spil i forhold til virksomhederne og de offentlige institutioner. Efter- og videreuddannelse skal være en uomgængelig og integreret del af universiteternes virke. Men der er fortsat en del udfordringer at løfte, før omfanget og kvaliteten af universiteternes udbud matcher samfundets, virksomhedernes og de længerevarende uddannedes behov for forskningsbaseret efter- og videreuddannelse. Trepartsudvalget om livslang læring og opkvalificering for alle på arbejdsmarkedet har haft fokus på de kortuddannede, men har også givet nyttig viden om de længerevarende uddannedes efter- og videreuddannelsesmarked. På efterspørgselssiden fremgår det, at de videregående uddannede er meget orienteret mod livslang uddannelse og oplever et større udbytte af deltagelsen end andre grupper. På udbudssiden fremgår det, at deltagere i offentligt udbudt efter- og videreuddannelse på videregående niveau oplever større fagligt udbytte end deltagere i andre

17 typer efter- og videreuddannelse. Endelig har det en positiv effekt på lønindkomsten at deltage på efter- og videreuddannelse på videregående niveau, ikke mindst fordi det kan føre til funktions- og stillingsskift. I denne rapport, der er udarbejdet af Videnskabsministeriet (VTU), Akademikernes Centralorganisation (AC) og Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF) og med sekretariatsbistand fra Statens Center for Kvalitets- og Kompetenceudvikling (SCKK), redegøres for en række aktuelle udfordringer knyttet til de længerevarende uddannedes efter- og videreuddannelse og til universiteterne rolle heri, og der præsenteres en række konkrete løsningsforslag. Rapporten og dens anbefalinger skal ses som en selvstændig uddybning af de dele af trepartsudvalgets rapport, som omhandler de videregående uddannedes efter- og videreuddannelsesmarked. Oversigt over løsningsforslag En samlet strategi for universiteternes udbud af VEU Universiteternes udviklingskontrakter som redskab til at opstille mål for udbud Nye udbud sammen med Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter og sektorforskningsinstitutionerne Styrket samarbejde mellem universiteter og Centre for Videregående Uddannelse om udbud af efter- og videreuddannelse Udvikling af nye former for udbud med samspil mellem teoretikere og praktikere En særlig rammebekendtgørelse for udbud af korte kurser Større fokus på kortere udbud i universiteternes udviklingskontrakter En aktivitetsorienteret bonus ved gennemført aktivitet på nye korte kurser Særlige centrale midler til udvikling af kortere forskningsbaserede tilbud Kortere kurser i højere grad udvikles i samarbejde med brugerne og andre uddannelsesinstitutioner Nye samspilsformer mellem forskere og kompetente praktikere i særlige forløb Modulisering af masteruddannelser, der ikke allerede udbydes i moduler Øget udbud af IT-understøttet fjernundervisning En gennemgang af masteruddannelserne med en samlet vurdering af udbuddet (som en del af den samlede udbudsstrategi) Udarbejdelse af langsigtet handlingsplan for tilpasning af udbud Bedre rammer for mere fleksible masteruddannelser Flere incitamenter for samarbejde mellem universiteterne om udbud Flere incitamenter for at få forskerne til at undervise på masteruddannelserne Universiteterne tilskyndes til at udvikle tilbud rettet mod det internationale marked Et nyt akkrediteringsorgan skal akkreditere både heltids- og deltidsuddannelser Undersøgelse af mulighederne for at akkreditere nye typer af samspil om Anbefalinger Udbudssiden Efterspørgselssiden Universiteternes samlede udbud Udbuddet af kortere kurser og forløb Udbuddet af masteruddannelser Internationale forhold Kvalitetssikring De længerevarende uddannedes behov De længerevarende uddannedes efterspørgsel efter- eller videreuddannelse. En analyse af hovedtendenserne på markedet for længerevarende uddannet arbejdskraft En fælles kampagne med præsentation af universiteternes udbud Særlige kampagner i forhold til særlige grupper, temaer og/eller aktiviteter Bedre udnyttelse af aftagerpaneler, netværk og alumneforeninger 2/ 13

18 Organisering og finansiering af indsatsen på universiteterne Den aktuelle organisering Det eksterne samarbejde Styrkelse af den ledelsesmæssige opbakning via mål for efter- og videreuddannelse i udviklingskontrakter og ved konkrete mål for fakulteter og institutter Centralt afsatte midler til pilotprojekter om udvikling af mere robuste forretningsmodeller og udvikling af nye udbudsformer for efter- og videreuddannelse Særlige midler til oprustning af medarbejdernes kompetencer i markedsføring Universiteterne kan danne særlige juridiske selskaber, som udbyder efter- og videreuddannelse Særlig stillingsfunktion som koordinator af nye samspil om efter- og videreuddannelse Universiteterne kan samarbejde med private udbydere, der i forvejen har kompetencer inden for fx markedsføring. Samarbejde med offentlige og private udbydere med kendskab til praktikerne Brugen af indtægtsdækket virksomhed kan forøges Universiteterne kan udvikle netværk og konsortier med andre universiteter og andre offentlige og private udbydere. 3/ 13

19 B Module total opinion 3 2 Strongly agree Agree Neutral Disagree Strongly disagree 1 0 Expectation Background knowledge Questiontime Balance between lectures Relevans of cases Material relevans Material volume G:\stf\Master & specialist\mind\dagsordener\2006\b-8101 Statistik januar 2006.doc

20 B Module total opinion 3 2 Strongly agree Agree Neutral Disagree Strongly disagree Expectation Background knowledge Questiontime Balance between lectures Relevans of cases Material relevans Material volume G:\stf\Master & specialist\mind\dagsordener\2006\b-8101 Statistik januar 2006.doc