Biogas fra energiafgrøder giver bedre sædskifter og højere udbytter

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Biogas fra energiafgrøder giver bedre sædskifter og højere udbytter"

Transkript

1 Lone S Side 1 af 9 Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Find mere faglig information på Udskrevet 7. august 2007 LandbrugsInfo > Tværfaglige emner > Biogasanlæg > Biogas fra energiafgrøder giver bedre sædskifter og højere udbytter Planteavlsorientering Den 27. februar 2007 Landscentret Planteproduktion Nr Biogas fra energiafgrøder giver bedre sædskifter og højere udbytter Resumé og konklusioner: Produktion af biogas og biogasgylle ud fra økologiske energiafgrøder giver økonomisk grundlag for bedre sædskifter, større næringsstoftilførsel og dermed højere dyrkningssikkerhed. Desuden giver det en række miljømæssige fordele. Økologiske energiafgrøder til biogas- og gylleproduktion kan med fordel være kløvergræs, lucerne eller andre afgrøder, med en god forfrugtsvirkning. Kravet til kvalitet er mindre end ved dyrkning af grovfoder til malkekøer, og dermed kan der fokuseres mere på tørstofudbyttet. Afsætning af energiafgrøder til eksisterende biogasfællesanlæg er ikke realistisk, da hovedparten af disse anvender biomasse, der ikke er godkendt som økologisk gødning. Der bør derfor etableres hele biogasanlæg eller separate produktionslinier, der kun håndterer økologisk materiale og godkendt biomasse af anden oprindelse. Økonomiske beregninger på tre cases med produktion af energiafgrøder viser, at en afsætning af energiafgrøder og tilbageførsel af biogasgylle forøger produktionen og forbedrer dækningsbidraget i marken, hvis energiafgrøderne kan afsættes til en pris, der dækker produktionsomkostningerne. En vigtig pointe er, at afsætning af energiafgrøderne i sig selv i bedste fald er økonomisk neutral, da biogasanlægget kun kan betale en pris svarende til produktionsomkostningerne. Det er adgangen til økologisk biogasgylle, der afgørende forbedrer resultatet. Under forudsætning af forbedrede rammevilkår for afsætning af el fra biogas i forhold til de p.t. gældende vilkår viser beregningerne generelt, at biogasanlæggene kan forrentes og det største anlæg (Case 2) kan give et betragteligt overskud. Desuden er ekstra tilførsel af godkendt biomasse af anden oprindelse, som f.eks. glycerin, en klar forudsætning. Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Baggrund for at dyrke energiafgrøder og producere biogas 3. Hvad er potentialet for økologiske energiafgrøder 4. Mindre krav til kvalitet 5. Samarbejde med eksisterende anlæg er ikke mulig 6. Resumé af økonomiske beregninger for tre cases 7. Metode 8. Priser 9. Tilskud 10. Udbytter 11. Resultater for de tre ejendomme 12. Case 1 med et mindre biogasgårdanlæg 13. Case 2-1 med et større biogasgårdanlæg med konventionel svinegylle og case 2-2 uden svinegylle 14. Case 3 med samarbejde med et etableret biogasfællesanlæg 15. Konklusion Indledning Landscentret, Økologi, har i 2006 arbejdet med nogle faglige og økonomiske aspekter for producering af biogas på økologiske planteavlsbrug. Projektet har haft titlen "Energiafgrøde og grøngødning styrker økosædskiftet", og er finansieret delvist af Fonden for Økologisk Landbrug. I denne planteavlsorientering beskrives kort perspektiverne i at producere biogas og gylle fra energiafgrøder og de driftsøkonomiske konsekvenser analyseres for tre økologiske planteavlsbrug, hvor energiafgrøder og biogasproduktion tænkes anvendt. Baggrund for at dyrke energiafgrøder og producere biogas Biogasproduktion ud fra økologiske energiafgrøder kan være med til at styrke sædskiftet på økologiske

2 Lone S Side 2 af 9 ejendomme med planteavl. Det vil give følgende produktionsmæssige fordele: Større opbygning af frugtbarhed og alsidighed i sædskiftet. Bedre forebyggelse af problemer med rodukrudt. Mulighed for at producere økologisk gødning ud fra grøngødning og afgrøderester, og dermed få større udbytter på kort sigt, og større uafhængighed af konventionel husdyrgødning på længere sigt. Samtidig vil der kunne opnås følgende fordele for miljøet: Mere bæredygtig produktion med det økologiske landbrug som nettoenergiproducent i stedet for nettoforbruger af fossilenergi. Mulighed for at genoprette naturarealer og udnytte græsset fra disse i områder, hvor dyrehold til naturpleje ikke bliver gennemført. Bedre kvælstofudnyttelse og mindre kvælstoftab til omgivelserne. Mindre tab af ammoniak og lattergas fra marker med grøngødning eller MVJ-græs, der i dag bare pudses af. Det er vanskeligt at overbevise økologiske planteavlere om, at grøngødning, som f.eks. kløvergræs, er nødvendigt i sædskiftet, for at det er holdbart på længere sigt. Modviljen mod grøngødning skyldes, at der som regel ikke kan skabes afsætning for grønmassen. Konsekvensen af, at grøngødning ikke indgår i sædskiftet, er voldsomt stigende problemer med både rodukrudt og frøukrudt og en ringere opbygning af frugtbarhed og forfrugtsvirkning i sædskiftet. Der er i visse egne af Danmark meget begrænset adgang til såvel konventionel som økologisk husdyrgødning, og det er en barriere for at flere konventionelle planteavlere tør tage springet til at producere økologisk. Det er særligt uhensigtsmæssigt i den aktuelle situation, hvor der er behov for en øget økologisk produktion. På lang sigt er det et tiltalende perspektiv, at økologisk jordbrug kan blive uafhængigt af importeret konventionel husdyrgødning. Biogasgylle produceret af økologiske energiafgrøder som grøngødning, samt fra naturarealer er et væsentligt skridt på vejen mod uafhængighed. Kløvergræs, lucerne og andre grønafgrøder kan afsættes til biogasanlæg med henblik på at udvinde methangas til el- og varmeproduktion, og restproduktet kan anvendes som flydende økologisk gødning ("vegetabilsk gylle") til planteproduktion, med en bedre effekt, end hvis en tilsvarende grønmasse blev pløjet direkte ned forud for dyrkning af afgrøden, idet organisk bundet kvælstof omdannes til plantetilgængeligt ammonium i biogasprocessen. Grøngødningen bliver gennem biogasanlægget til en mobil næringsstofressource og kan som flydende organisk gødning opbevares på bedriften og udbringes på tidspunkter, hvor planteudnyttelsen er størst og tabet til miljøet er mindst. Kløvergræs til biogasproduktion på ca. 10 % af bedriftens areal kan vende den økologiske bedrift fra at være nettoenergiforbruger til nettoenergiproducent. I øvrigt kan følgende fordele ved energiproduktion fra kløvergræs opnås: Afsætning af kløvergræs til biogasproduktion og returnering af økologisk biogasgylle vil økonomisk motivere økologiske landmænd til at indrette sig med bedre sædskifter. Herved kan problemer med rodukrudt forebygges, ensidige sædskifter kan undgås, og at der kan opnås en bedre næringsstofforsyning. Samlet set kan der opbygges en større og samtidig mere miljørigtig økologisk produktion. Hvad er potentialet for økologisk energiafgrøder? Et spørgsmål for denne udredning har været, hvor meget biogas kan der produceres på eksisterende planteavlsbrug. Ud fra oplysninger fra Plantedirektoratet over statistik for økologisk produktion har det dog ikke været muligt at sætte tal på, hvor meget grøngødning der dyrkes uden at blive brugt til foder. Hvis man derfor antager, at man kan øge det eksisterende areal med grøngødning med 5 pct.-point af omdriftsarealet på planteavlsbrug, vil det potentielt kunne give en gasproduktion på m 3 til en værdi af ca. 20 mio. kr. Samtidig vil biogasgylle efter afgasning af energiafgrøderne kunne give en gødningseffekt, som svarer til et merudbytte på tons økologisk korn til en salgsværdi af 15,5 mio. kr. eller ca kr. pr. bedrift (se detaljerne i tabel 1).

3 Lone S Side 3 af 9 Tabel 1. Den økonomiske værdi af bioforgasning af grøngødning på planteavlsbrug. Økologiske planteavlsbrug er defineret som ejendomme under 0,5 DE pr. ha. Produktionsareal Areal i omdrift (skønnet) ha ha 5 pct. med grøngødning (antagelse) ha Biogaspotentiale efter procesforbrug af gas Økonomisk værdi (1,6 kr. pr. m 3 biogas) Gødningsproduktion (222 kg N pr. ha) Udbyttefremgang i korn Salgsværdi (1,35 kr. pr. kg) km 3 / MWh 20 mio. kr. 742 tons total kvælstof tons 15,5 mio. kr. Biogas kan motivere til omlægning Under arbejdet med statistikken viste der sig imidlertid det interessante, at der er en nogenlunde sammenhæng mellem den geografiske placering af økologisk planteavlere og placeringen af økologisk husdyrproduktion (se figur 1). Der er færre omlagte hektar på planteavlsbrug i områder med lav økologisk husdyrproduktion end ved høj. Det tyder på, at mange økologiske planteavlere derfor er i synergi med økologiske husdyrbrugere, f.eks. ved at sælge foder og købe gødning. De fleste kommuner med under dyreenheder har også færrest økologiske hektar planteavl. Det antyder også det forhold, at adgangen til husdyrgødning er en meget vigtig forudsætning for, at en konventionel planteavler vil omlægge til økologisk drift. Derfor kan etablering af biogasanlæg med produktion af økologisk gylle være et afgørende skridt, hvis man ønsker at få omlagt en større del af planteavlen i disse områder. Figur 1. Sammenhængen mellem antal økologiske dyreenheder og arealer på økologiske planteavlsbrug i 99 kommuner. Mindre krav til kvalitet Som udgangspunkt kan kvalitetskravet til energiafgrøder til biogas sammenlignes med kvalitetskravet til grovfoder til køer. Forsøg ved DJF viser, at udbyttet af gas ved udrådning af kløvergræs er højt. Samtidig er det ikke en forudsætning, at kvaliteten skal være i top. Jo højere fordøjelighedskoefficient (FK) jo hurtigere kan energien frigives. Men pga. den lange opholdstid i biogasanlægget og et eventuelt efterlager, kan man gå på kompromis med kvaliteten. Det betyder, at der i dyrkningen og valg af høsttidspunkt kan skeles mere til tørstofudbyttet i energiafgrøden, ligesom slættidspunktet kan indrettes efter kravene til bekæmpelse af

4 Lone S Side 4 af 9 rodukrudt. F.eks. vil første slæt med fordel kunne tages i første halvdel af juni, hvor man både får et større tørstofudbytte og en bedre virkning på tidsler. Det er også oplagt at udvikle andre græsblandinger og afgrødesammensætninger, der giver et større tørstofudbytte inden for det toleranceområde for kvalitet, som biogasanlægget fordrer. Af hensyn til forfrugtsværdien og indholdet af kvælstof i biogasgyllen er bælgplanter obligatorisk i energiafgrøden. Samarbejde med eksisterende anlæg er ikke mulig Kan økologer allerede i dag afsætte energiafgrøder til eksisterende biogasanlæg? Det spørgsmål har også været relevant, da der allerede findes en del biogasanlæg i Danmark, og nogle af disse kan modtage energiafgrøder. For at udnytte et evt. samarbejde med et biogasanlæg er det vigtigt, at der ikke kun er mulighed for afsætning af energiafgrøde, men også at få den afgassede gylle retur. Det kan i praksis ikke lade sig gøre, da der på mange biogasanlæg anvendes biomasse af en type, som ikke er tilladt som gødning i økologisk jordbrug. Det er f.eks. slagteriaffald og animalsk fedt. Landscentret har kontaktet 19 eksisterende biogasfællesanlæg, og ni af dem har svaret på henvendelsen. De ni bruger i dag alle biomasse, som ikke er godkendt som gødning til økologisk jordbrug. Tre af de ni modtager i dag energiafgrøder, men de øvrige er interesseret i det i fremtiden afhængig af prisen. En af de ni kan køre en separat øko-linie i anlægget, hvis der kan skabes økonomi i det. Som økolog kan man nok i nogle tilfælde afsætte energiafgrøden til biogasfællesanlæg, men hvis man kun får dækket dyrkningsomkostningerne, er det ikke attraktivt. Det vil kun være attraktivt, hvis man samtidig kan få økologisk biogasgylle ud af handlen. Ud fra denne situation er det mest oplagt at etablere nye biogasanlæg, enten gårdanlæg eller biogasfællesanlæg, som kun forarbejder gødning og energiafgrøder fra økologiske ejendomme samt godkendt biomasse af anden oprindelse. Det kan dog ikke udelukkes, at der i enkelte tilfælde kan etableres et samarbejde mellem en kreds af økologiske jordbrugere og et etableret biogasfællesanlæg, som kan køre en separat linie med økologisk materiale. Resumé af økonomiske beregninger for tre cases Hvis økologisk biogas med alle de økologiske og miljømæssige fordele skal realiseres, er det nødvendigt, at driftsøkonomien er attraktiv. Vi har undersøgt de økonomiske konsekvenser på tre udvalgte økologiske planteavlsejendomme, hvor vi har regnet på økonomien ved at dyrke energiafgrøder til salg til et biogasanlæg. Der er valgt forholdsvis store ejendomme for at få biomasse nok til at levere til biogasanlægget. Ejendommene er omtalt som case 1-3. På case 2 er opdelt i undercases 2-1 og 2-2, som vedrører henholdsvis fortsat brug af konventionel svinegylle og udfasning af svinegyllen. Hver af de tre cases er udførligt beskrevet i bilagene, som der er links til nederst i dette dokument. Metode Landmanden er interviewet over telefonen angående driften og økonomien i det nuværende afgrødevalg på ejendommen. Konsulenten for ejendommen har leveret mark- og gødningsplaner for ejendommen til Landscentret. Bedriftens marker er blevet oprettet i Bedriftsplan, hvor dækningsbidrag efter arbejds- og maskinomkostninger i nudriften og alternativer er blevet beregnet. Landmandens ønsker til den fremtidige afgrødefordeling og til sædskiftet har været udgangspunktet for alternativerne med biogas. På alle ejendommene har fokus været på at udnytte den eksisterende markplan bedre frem for at introducere helt nye afgrøder eller ændringer i sædskiftet. Priser Der er taget udgangspunkt i landmandes egne priser. Hvor det ikke har væert muligt at få disse oplyst, er foderkorn af byg, hvede og triticale afregnet til 135 kr. pr. hkg, og havre og rug er afregnet til 110 kr. pr. ha. Det svarer til de priser, der er brugt i beregninger i Oversigt over Landsforsøgene Salgspris for energiafgrøde er sat til 0,65 øre pr. kg tørstof for de resultater, der er præsenteret nedenfor. Denne pris svarer nogenlunde til dyrkningsomkostningerne pr. kg tørstof. Der er i bilagene beregnet følsomheden for prisen på energiafgrøden. I konventionelle kalkuler anvendes en pris på 0,45 øre pr. kg tørstof, idet man har et højere udbytte i f.eks. energimajs, end man har i økologisk kløvergræs som energiafgrøde. Prisen for konventionelle energiafgrøder er faktisk også for lav til, at de bliver rentable, men den afspejler, at de aktuelle rammevilkår for produktion af biogas ikke er gode nok. Den svinegylle, der indkøbes i nudriften, tilføres biogasanlægget i biogasscenarierne i case 1 og 2-1. I praksis kan det medføre, at gyllen bliver gratis, da det giver ekstra lagerkapacitet til svineproducenterne. Der er dog ikke ændret på gylleprisen i beregningerne. Der er indkøbt biomasse, som glycerin, for at øge gasproduktionen. Den anvendte pris er 450 kr. pr. ton.

5 Lone S Side 5 af 9 Prisen for glycerin varierer noget efter de gældende markedsforhold. Det påvirker naturligvis biogasanlæggets økonomi. Købspris for økologisk gylle (afgasset energiafgrøde) er sat til 48 kr. pr. ton eksklusiv udbringning. Der er i bilagene vist beregninger for følsomheden på prisen for økologisk gylle. Alle markoperationer er sat til de maskinstationspriser, der bruges i Bedriftsplan. Tilskud Hvor det har været muligt, er der anvendt tilskud til energiafgrøder (340 kr. pr. ha). Der er ikke indregnet andre arealtilskud eller støtterettigheder ud over økologitilskuddet. Udbytter Udbytterne for den konkrete ejendom er anvendt i Nu-driften. Ved tilførsel af ekstra gylle er der regnet med en effekt på 24 kg kerne pr. kg udnyttet kvælstof. I de økologiske sædskifteforsøg ved DJF har man fundet en gennemsnitlig respons på 24 kg kernetørstof pr. kg tilført ammonium-kvælstof. Da forholdene i praksis ofte er mindre optimale end i forsøgene har vi valgt at bruge en respons, der er 15 pct. lavere, nemlig 24 kg kerne pr. udnyttet kvælstof. Den udbragte totalkvælstof i biogasgylle er forudsat udnyttet med 80 pct. Da alle tre ejendomme har kløvergræs og lucerne i sædskiftet, er der ikke regnet med øget udbytte pga. ændringer i sædskiftet. Modeller og økonomi for biogasanlæg I samarbejde med PlanEnergi er der opstillet to teknisk/økonomisk modeller for biogasanlæg, der passer til ejendommene i hhv. case 1 og 2. Dvs. det ene anlæg har en gæringstank på 450 m 3 og det andet har en tank på m 3. Anlæggene forgærer både energiafgrøderne og den svinegylle, der bruges i nudriften i case 1 og 2-1. Der er regnet tre økonomiske scenarier for biogasanlæggene. I scenario 0 er anvendt de gældende rammevilkår i december 2006 vedrørende elpris og ingen inflationsregulering. I scenario 1 og 2 er disse rammer forbedret ved ny politisk aftale. I scenario 2 er der endvidere forudsat 10 pct. mindre investeringskrav, hvilket eventuelt kan opnås ved konkret forhandling med leverandørerne, rationaliseringer i projekteringen eller ved tilskud til etablering. I præsentation af resultaterne er forudsætningerne i scenario 2 valgt som standard, da det forventes at rammevilkårene for biogasproduktion i Danmark vil blive forbedret ved politiske tiltag. Resultater for de tre ejendomme I tabel 2 og 3 er nudriften og alternativet med biogas præsenteret i oversigtsform. Tabel 4 viser resultaterne for ejendommene samt biogasanlægget. Tabel 2. Oversigt over nudriften for de tre cases. Nudrift for 3 cases i økonomiske beregninger Case Ha Afgrøder Grovfoder-salg JB 5-6 Frø, korn, lucerne, kløvergræs Sælger lucerne på roden 2 (2-1, 2-2) 424 JB 5-6 Frø, korn, lucerne, raps, ærter, specialafgrøder. 160 ha MVJ areal Sælger lucerne på rod og græs fra MVJ arealer JB 1 Kløvergræs, korn Sælger kl.gr. til kvægbrug Tabel 3. Oversigt over alternativet med biogas for de tre cases. Alternativ med biogas for 3 cases Case Ha energi-afgrøde Anlæg Høstet kg N pr. ha 1 53 (lucerne og brak) Gårdanlæg, 3,6 mio. kr Stort gårdanlæg, 9,2 Merudbytte, hkg pr. ha

6 Lone S Side 6 af 9 (2-1, 2-2) (lucerne og MVJ) mio. kr (kløvergræs) Afsætter til fællesanlæg Tabel 4. Resultater for de tre cases inklusiv resultatet for biogasanlægget. Ændring i økonomisk resultat i forhold til nudrift, tusinde kr. pr. år med forbedrede rammevilkår for elpris Case Gylle Landbrug Biogasanlæg 1 Konv. + øko Konv. + øko Øko Konv. + øko Case 1 med et mindre biogasgårdanlæg Landbrugets nudrift 445 ha, JB nr. 5 og 6. En mindre besætning af får og ammekvæg. I marken er korn og frø de dominerende afgrøder. Der er ca. 20 pct. kløvergræs og lucerne i sædskiftet. Lucernen afsættes til maskinstation i nudriften. Der gødes med konventionel svinegylle. Alternativet med biogasanlæg Der etableres et mindre gårdanlæg med 450 m 3 reaktortank. I biogasalternativet afsættes lucerne og kløvergræs fra brakarealer til biogasanlægget. Desuden tilføres konventionel svinegylle i samme mængde som importeres i nudriften samt glycerin. Økonomi Den ekstra gylle forbedrer udbytterne i kornafgrøderne med 6 hkg pr. ha i gennemsnit. Samtidig bliver der omkostninger til høst og lagring af biomassen. Den samlede økonomi i markdriften bliver derfor lidt bedre end nudriften, nemlig 61 tusinde kr. i forbedring af resultatet, hvilket svarer til en forbedring af resultatet af primær drift på blot 3 pct. I biogasanlægget bliver der et gennemsnitligt årligt underskud på 34 tusinde kr. Det positive driftsresultat for markdriften bliver delvist opvejet af underskuddet på biogasanlægget. Kommentarer til resultaterne Landbruget: Det fremgår af bilaget om case 1, at der også er store omkostninger forbundet med at frembringe det forbedrede resultat. Gyllen fra biogasanlægget er sat til en høj pris, hvilket påvirker stykomkostningerne. Desuden tager ekstraomkostninger til gylleudbringning i korn en god del af det øgede DB i korn. I energiafgrøderne er der en væsentligt forbedring i DB i forhold til nudriften, men størsteparten går til at dække omkostninger til maskinstation. Biogasanlæg: Biogasanlæggets økonomi er et eksempel på, at det kan være vanskeligt at få økonomi i et gårdanlæg. I dette eksempel balancerer økonomien med et lille underskud efter forrentning af investeringen. Det er indtrykket i branchen, at økonomien i større anlæg bedre hænger sammen. Se detaljeret beskrivelse af case 1 (pdf).

7 Lone S Side 7 af 9 Case 2 med et større biogasgårdanlæg med og uden konventionel gylle Landbrugets nudrift 424 ha agerjord, JB nr. 4 og 6. Der er en MVJ-aftale på 160 ha. tidligere omdriftsareal og ingen husdyr. Der dyrkes korn, frø, vinterraps og specialafgrøder. Lucerne afsættes til tørring. Lucerne og brak udgør 22 pct. af det areal, der er i omdrift (ca. 364 ha). Der gødes med konventionel svinegylle og dybstrøelse. Alternativet med biogasanlæg Der etableres et større gårdanlæg med m 3 reaktortank. Biomassen til anlægget er høstet græs fra MVJ-arealet, lucerne og kløvergræs fra brakarealet. Desuden indgår den konventionelle svinegylle og dybstrøelse fra nudriften i anlægget. Endelig indkøbes glycerin. Økonomi med konventionel gylle (case 2-1) Den ekstra gylle giver mulighed for at gøde sig til et merudbytte på 14 hkg i gennemsnit pr. ha i korn og 4 hkg pr. ha i raps. Det giver en forbedring i markdriften på 246 tusinde kr. I biogasanlægget bliver der et årligt overskud på ca. 875 tusinde kr. Økonomi uden konventionel gylle (case 2-2) Marken bliver gødet med gylle fra energiafgrøder og dybstrøelse, men på samme niveau som i case 2-1. I forhold til nudriften bliver resultatet 127 tusinde kr. bedre. Biogasanlægget får et årligt overskud på 460 tusinde kr. Kommentarer til resultaterne Årsagerne til det store overskud i case 2 er flere. Arealet i case 2 til at producere energiafgrøder udgør omtrent halvdelen af bedriftens arealer, mens det på case 1 kun er 12 pct. Det giver mulighed for en høj tildeling af ekstra gylle til salgsafgrøderne i case 2. Biogasanlægget i case 2-1 har et overskud af gylle, der forudsættes afsat til andre økologiske planteavlere til en værdi af 200 tusinde kr. Gyllen har en produktionsværdi i korn på 480 tusinde kr. Biogasanlægget i case 2 er flere gange større end i case 1, hvilket giver en højere udnyttelse af energien i gasmotoren, ligesom investeringer i diverse bestykninger er bedre udnyttet. Der er ikke indregnet tilskud til energiafgrøder i case 2, da det ikke umiddelbart kan afklares hvor mange af markerne, der er berettiget til tilskud. Tilskuddet skønnes at ligge i størrelsesordenen t.kr. Se detaljeret beskrivelse af case 2 (pdf). Case 3 med samarbejde med et etableret biogasfællesanlæg Landbrugets nudrift 127 ha agerjord hovedsagelig JB 1. Der dyrkes korn (68 pct.) og kløvergræs (20 pct.). 12 pct. er braklagt. Der er ingen besætning, men kløvergræs afsættes til en økologisk mælkeproducent. Der gødes kun med konventionel svinegylle. Alternativet med biogasanlæg Der etableres ikke et biogasanlæg på ejendommen, men i alternativet etableres der et samarbejde med et biogasfællesanlæg, der kan køre en produktionslinie med kun økologiske energiafgrøder og gylle. Økonomi

8 Lone S Side 8 af 9 Gylle fra energiafgrøderne forbedrer udbyttet med 9 hkg pr. ha., og det forbedrer markdriftens resultat med 46 tusinde kr. Kommentarer til resultaterne Baggrunden for dette resultat er, at landmanden selv høster og transporterer energiafgrøden til biogasfællesanlægget. En mulig forbedring kan ligge i at sælge energiafgrøden på roden, så biogasanlægget har omkostningerne til høst og transport. Se detaljeret beskrivelse af case 3 (pdf). Konklusion Produktion af biogas og biogasgylle ud fra økologiske energiafgrøder giver økonomisk grundlag for bedre sædskifter, større næringsstoftilførsel og dermed højere dyrkningssikkerhed. Etablering af biogasanlæg i områder, hvor husdyrproduktionen er meget beskeden, giver mulighed for at gøde økologiske afgrøder, og derved kan en større sikkerhed om næringsstofforsyningen fremme omlægningen til økologisk drift. Økologiske energiafgrøder til biogas- og gylleproduktion kan med fordel være kløvergræs, lucerne eller andre afgrøder, der også har en god forfrugtsvirkning. Kravet til kvalitet er mindre end ved dyrkning til malkekøer, og dermed kan der fokuseres mere på tørstofudbyttet. Afsætning af energiafgrøder til eksisterende biogasfællesanlæg er ikke realistisk, da hovedparten af disse anvender biomasse, der ikke er godkendt som økologisk gødning. Der bør derfor etableres hele biogasanlæg eller separate produktionslinier, der kun håndterer økologisk materiale og godkendte biomasse af anden oprindelse. Økonomiske beregninger på tre cases med produktion af energiafgrøder viser, at en afsætning af energiafgrøder og tilbageførsel af biogasgylle forøger produktionen og forbedrer dækningsbidraget i marken, hvis energiafgrøderne kan afsættes til en pris, der dækker produktionsomkostningerne. En vigtig pointe er, at afsætning af energiafgrøderne i sig selv i bedste fald er økonomisk neutral, da biogasanlægget kun kan betale en pris svarende til produktionsomkostningerne. Det er adgangen til økologisk biogasgylle, der afgørende forbedrer resultatet. Under forudsætning af forbedrede rammevilkår for afsætning af el fra biogas i forhold til de p.t. gældende vilkår viser beregningerne generelt, at biogasanlæggene kan forrentes og det største anlæg (case 2) kan give et betragteligt overskud. Desuden er ekstra tilførsel af godkendt biomasse af anden oprindelse, som f.eks. glycerin, en klar forudsætning. I case 1 med et mindre gårdanlæg er der ikke nogen ændring i økonomien i forhold til nudriften, efter at investeringen i biogasanlægget er forrentet. Der er dog etableret en varig afsætning for energiafgrøderne og dermed et fundament for grøngødning i sædskiftet. I case 2-1, hvor der stadig anvendes konventionel svinegylle, er der et ret stort overskud på ca. 250 tusinde kr. i landbruget og 875 tusinde kr. i biogasanlægget efter forrentning af biogasanlægget. Det positive resultatet skyldes især muligheden for at producere økologisk gylle ud af slæt af græs på MVJarealerne. 2/3 af den økologiske gylle bliver solgt til andre økologer i området. I case 2-2, hvor den konventionelle svinegylle er udfaset, er der et mindre, men stadig stort overskud på 127 tusinde kr. i landbruget og 460 tusinde kr. i biogasanlægget. Der bliver i den situation ikke solgt økologisk gylle til andre økologer. I case 3, hvor der ikke etableres biogasanlæg, bliver der et overskud på 46 tusinde kr. ved at afsætte energiafgrøder til et eksisterende biogasanlæg med en øko-linie, og få returneret den producerede økologiske gylle. De økonomiske resultater er beregnet ud fra et fast sæt prisforudsætninger, herunder politiske rammevilkår for afsætning af el fra biogasproduktion. Der er i hver case vist følsomhedsberegninger for både priser og rammevilkår. Derudover er der nævnt en række muligheder for at optimere udnyttelse af biogasanlægget og biogasgyllen på bedriften. Den økonomiske effekt af disse optimeringer er ikke beregnet i dette materiale, men de forventes at bidrage positivt til økonomien. Etablering af biogasanlæg giver bedrifterne en sikker afsætningsmulighed for energiafgrøderne og giver strategisk forbedrede muligheder for f.eks. at vælge mere kvælstofkrævende afgrøder eller tage ny jord ind i omlægningen. Biogasanlæg giver mulighed for at aftage og genbruge næringsstoffer i godkendte biomasser fra det øvrige samfund, f.eks. kildesorteret husholdningsaffald. Michael Tersbøl og Inger Bertelsen

9 Lone S Side 9 af 9 Emneord: økologi, energiafgrøder, biogas, biogasgylle, kvælstof Udgivet dato: :31:00 Revideret dato: (Ikke oplyst) Bekræftet dato: :31: ,2002 Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Udkærsvej 15, DK-8200 Århus N. Tlf

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Biogas giver Økologi mobile næringsstoffer

Biogas giver Økologi mobile næringsstoffer Biogas giver Økologi mobile næringsstoffer Landscentret Økologisk Landsforening 5. december 2007 Souschef Michael Tersbøl Dansk Økologi Landbrugsrådgivning, Landscentret, Økologi Biogas gør udfasning af

Læs mere

Biogas som økologisk columbusæg

Biogas som økologisk columbusæg Biogas som økologisk columbusæg Økologisk Jordbrug og klimaet 5. maj 2009 - DLBR - Akademiet Faglig udviklingschef Michael Tersbøl Økologisk Landsforening www.okologi.dk Kulstofpyromani eller Columbusæg

Læs mere

Modelejendom 1 - Planteproduktion uden husdyr og med ekstensivt græs

Modelejendom 1 - Planteproduktion uden husdyr og med ekstensivt græs Bilag 2 Modelejendom 1 - Planteproduktion uden husdyr og med ekstensivt græs Nudrift 1 ¼ af arealet er med ekstensivt græs, som afpudses. Vårsæd, vårsæd, bælgsæd, vintersæd Import af svinegylle: 1067 tons

Læs mere

Dele af landbruget gør sig klar, men hvor er markedet?

Dele af landbruget gør sig klar, men hvor er markedet? Dele af landbruget gør sig klar, men hvor er markedet? Biomasse og lokal energiproduktion DTU-Risø 30. april 2008 Faglig udviklingschef Michael Tersbøl Økologisk Landsforening www.okologi.dk Drivkraft:

Læs mere

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1.

Læs mere

Biogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion

Biogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion Energistyrelsens arbejde med biogas Biogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion Odense 3. september 2014 Bodil Harder, projektleder, Energistyrelsen BIOGAS TASKFORCE Energiaftalen

Læs mere

Potentialet for økologisk planteavl

Potentialet for økologisk planteavl Potentialet for økologisk planteavl Forsker Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut Sammendrag I Danmark er der sandsynligvis nu balance imellem produktionen og forbruget af økologiske planteavlsprodukter.

Læs mere

Afgrøder til biogasanlæg

Afgrøder til biogasanlæg Afgrøder til biogasanlæg Kathrine Hauge Madsen khm@landscentret.dk Indhold Afgrøder til biogas situationen i Danmark Projekt: Demonstration af produktion og dyrkning af energiafgrøder til biogasproduktion

Læs mere

UDBRINGNING AF RESTPRODUKTER OG GØDNINGSANVENDELSE

UDBRINGNING AF RESTPRODUKTER OG GØDNINGSANVENDELSE Landbrugsafdelingen i ØL Biogaskonference 2017 UDBRINGNING AF RESTPRODUKTER OG GØDNINGSANVENDELSE Afsætningsmuligheder hos økologiske landbrug muligheder og fremtidige perspektiver Annette V. Vestergaard,

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Per Grupe

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Per Grupe Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Per Grupe Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1. Bedriften...

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Biogas hviler på tre ben Biogas Økonomi Landbrug Energi, miljø og klima det går galt på kun to! Energi, miljø og klima Landbrug Biogas og Grøn Vækst Den

Læs mere

Brugermanual til Eco-Plan Biogas

Brugermanual til Eco-Plan Biogas Brugermanual til Eco-Plan Biogas Eco-Plan Biogas er et regneark, der kan sammenligne økonomien for en bedrift, der bruger forgæret biomasses om gødning med en bedrift, der får sin gødning fra husdyrgødning,

Læs mere

Biogas Taskforce - aktørgruppe. 2. oktober 2014, Energistyrelsen

Biogas Taskforce - aktørgruppe. 2. oktober 2014, Energistyrelsen Biogas Taskforce - aktørgruppe 2. oktober 2014, Energistyrelsen Dagsorden 1. Præsentationsrunde 2. Siden sidst 3. Den politiske drøftelse om biogas i 2014 4. Aktørgruppens fremtid 5. Statsstøttegodkendelse

Læs mere

Energiafgrøder & biogasanlæg

Energiafgrøder & biogasanlæg Energiafgrøder & biogasanlæg Djurs Bioenergi November 2006 Uden energiafgrøder - ingen biogasanlæg I dag kan energiafgrøder ikke blot være med til at sikre miljøet. De er også en forudsætning for at kunne

Læs mere

Det økonomiske øko-sædskifte

Det økonomiske øko-sædskifte Det økonomiske øko-sædskifte Sektionsleder Michael Tersbøl og konsulent Peter Mejnertsen, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter Sammendrag De tekniske resultater fra de økologiske

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Asger Overgaard

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Asger Overgaard Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Asger Overgaard Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1.

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Erik Møller Andersen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Erik Møller Andersen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Erik Møller Andersen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...

Læs mere

Udfasning af Konventionel gødning og halm. i økologisk jordbrug. Niels Tvedegaard

Udfasning af Konventionel gødning og halm. i økologisk jordbrug. Niels Tvedegaard Udfasning af Konventionel gødning og halm i økologisk jordbrug Niels Tvedegaard Import af konventionel gødning 4.200 tons N Svarer til i gns. 24 kg N pr hektar Mælkeproducenter importerer næsten lige så

Læs mere

Biogas. Fælles mål. Strategi

Biogas. Fælles mål. Strategi Udkast til strategi 17.03.2015 Biogas Fælles mål I 2025 udnyttes optil 75 % af al husdyrgødning til biogasproduktion. Biogassen producers primært på eksisterende biogasanlæg samt nye større biogasanlæg.

Læs mere

Økonomisk vurdering af biogasanlæg til afgasning af faste biomasser

Økonomisk vurdering af biogasanlæg til afgasning af faste biomasser Økonomisk vurdering af biogasanlæg til afgasning af faste biomasser Økonomisk vurdering af biogasanlæg til afgasning af faste biomasser Skrevet af Karen Jørgensen og Erik Fog Videncentret for Landbrug,

Læs mere

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 131 Offentligt Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Biogas og økologisk landbrug en god cocktail 1 Økologisk jordbrug kan

Læs mere

14 Energi- og gødningsforsyning ved hjælp af biogas

14 Energi- og gødningsforsyning ved hjælp af biogas 14 Energi- og gødningsforsyning ved hjælp af biogas Michael Tersbøl Økologisk Landsforening 14.1 Introduktion udfordringer for økologisk jordbrug De økologiske jordbrugere udvikler og udøver en alternativ

Læs mere

Beregn udbytte i kg frø i alt og pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha. Mængde i kg Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr.

Beregn udbytte i kg frø i alt og pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha. Mængde i kg Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr. 18 3. Planteavl Opgave 3.1. Udbytte i salgsafgrøder På svineejendommen Nygård er der et markbrug med 22 ha vinterraps, 41 ha vinterhvede og 47 ha vinterbyg. Der skal foretages beregninger på udbyttet i

Læs mere

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Græs til biogas 2. marts 2016 Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs m.v. Organiske restprodukter

Læs mere

Tema. Hvad skal majs til biogas koste?

Tema. Hvad skal majs til biogas koste? Hvad skal majs til biogas koste? Brug af autostyring bør gøre det lettere og måske billigere - at så og radrense majsen. Tema > > Specialkonsulent Søren Kolind Hvid, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Læs mere

Økonomikonsulent-økologi Keld Dieckmann

Økonomikonsulent-økologi Keld Dieckmann Mere robuste bedrifter ved nabosamarbejder Økonomikonsulent-økologi Keld Dieckmann Formål med nabosamarbejde Bør være en del af bedriftens forretningsplan Udnytte synergier: Økonomisk Produktionsmæssigt

Læs mere

Kom godt i gang med biogasanlæg. Michael Tersbøl ØkologiRådgivning Danmark

Kom godt i gang med biogasanlæg. Michael Tersbøl ØkologiRådgivning Danmark Kom godt i gang med biogasanlæg Michael Tersbøl ØkologiRådgivning Danmark Energi, klima- og miljøeffekter, selvforsyning MT1 Recirkulering, ns. optimering, højere produktivitet ->

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Torsten Wetche

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Torsten Wetche Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Torsten Wetche Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1.

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/biogas/sider/regler_for_biomasser_til_bioga...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/biogas/sider/regler_for_biomasser_til_bioga... Page 1 of 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Biogas > Regler for anvendelse af gødning, afgrøder og affald til biogas Oprettet: 02-12-2015 Regler for anvendelse af gødning, afgrøder og affald til biogas

Læs mere

Brugermanual til Eco- Plan Biogas

Brugermanual til Eco- Plan Biogas Brugermanual til Eco- Plan Biogas SUSTAINGAS Manual D3.2 www.sustaingas.eu Udgivelsesdato: 27.03.2015 Forfattere: Michael Tersbøl og Lone Malm Ansvarlig for denne rapport Partnere Organic Denmark (Økologisk

Læs mere

Bæredygtig bioenergi og gødning. Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014

Bæredygtig bioenergi og gødning. Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014 Bæredygtig bioenergi og gødning Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014 Disposition Bæredygtighed: Udfordring fordring? Bioenergien Gødningen Handlemuligheder Foto:

Læs mere

Hvad har økologerne brug for og hvad må de? Lars Holdensen, Økologi, L&F

Hvad har økologerne brug for og hvad må de? Lars Holdensen, Økologi, L&F Hvad har økologerne brug for og hvad må de? Lars Holdensen, Økologi, L&F Næringsstofforsyningen skal forbedres Økologerne vil have flere recirkulerede næringsstoffer og mindre traditionel brug af konventionel

Læs mere

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden

Læs mere

Økologi uden konventionel gødning og halm

Økologi uden konventionel gødning og halm Økologi uden konventionel gødning og halm Niels Tvedegaard Fødevareøkonomisk Institut Dias 1 Vigtigste forudsætninger Priser Korn: Ært/lupin Blandsæd Grovfoder: 2,00 kr. pr kg. 2,00 kr. pr kg. 1,90 kr.

Læs mere

Råvareudfordringen den danske biogasmodel i fremtiden

Råvareudfordringen den danske biogasmodel i fremtiden Græs til biogas 3. september 2014 Råvareudfordringen den danske biogasmodel i fremtiden Bruno Sander Nielsen Den danske biogasmodel Råvaregrundlag hidtil: Husdyrgødning altovervejende gylle Restprodukter

Læs mere

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg ved Andi Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg på Djursland Generelt om biogas Leverandører og aftagere Placering og visualisering Gasproduktion og biomasser CO2 reduktion Landbrugsmæssige

Læs mere

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus

Læs mere

Vejledning til beregningsskema

Vejledning til beregningsskema Bilag 5 Vejledning til beregningsskema Vedlagte skemaer kan benyttes til udregning af driftomkostninger ved etablering af sprøjtefrie randzoner gennem MVJ-ordninger. Der er to skemaer afhængig af hvilke

Læs mere

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF university of copenhagen University of Copenhagen Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels Publication date: 2008 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA):

Læs mere

Tema. Dyrkning af energipil. Hvis en række forudsætninger er opfyldt, herunder udbytte, afsætning og priser kan der

Tema. Dyrkning af energipil. Hvis en række forudsætninger er opfyldt, herunder udbytte, afsætning og priser kan der Dyrkning af energipil Dyrkning af energipil er en beslutning, der rækker mange år frem i tiden. Tema >> Erik Maegaard, landskonsulent, Landscentret, Planteproduktion. Hvis en række forudsætninger er opfyldt,

Læs mere

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Med udfasning af import af konventionel husdyrgødning bliver det nødvendigt med et større fokus på kvælstoffikserende afgrøder i økologiske planteavlssædskifter.

Læs mere

Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen

Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar 2016 Udbygning med biogas Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Foreningen for Danske Biogasanlæg Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs

Læs mere

Beslutningsgrundlag for Lars Landmand Bakkegårdsvej 44 1111 Strategiby

Beslutningsgrundlag for Lars Landmand Bakkegårdsvej 44 1111 Strategiby Beslutningsgrundlag, Dansk Landbrugsrådgivning Beslutningsgrundlag for Lars Landmand Bakkegårdsvej 44 1111 Strategiby Ændring af bedriften fra konventionel produktion til økologisk produktion Indhold Vurdering

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekonomi/produktionsoekonomi/planteavl/analyser-o...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekonomi/produktionsoekonomi/planteavl/analyser-o... Side 1 af 6 Du er her: LandbrugsInfo > Økonomi > Produktionsøkonomi > Planteavlsøkonomi > Analyser og beregninger > Positivt udbytte af at dyrke hestebønner 2761 Oprettet: 19-02-2016 Positivt udbytte af

Læs mere

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Hvordan adskiller afgrødevalget hos økologer sig fra det konventionelle? 2...

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...

Læs mere

Økologisk svineproduktion

Økologisk svineproduktion Fødevareøkonomisk Institut Rapport nr. 174 Økologisk svineproduktion - Økonomien i tre produktionssystemer Niels Tvedegaard København 2005 2 Økologisk svineproduktion, FØI Indholdsfortegnelse: Forord...

Læs mere

Jordbrugets potentiale som energileverandør

Jordbrugets potentiale som energileverandør Grøn gas til transport Jordbrugets potentiale som energileverandør Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Samfundsmæssige udfordringer Mindske afhængighed af fossil energi Øge fødevareproduktion - bæredygtigt

Læs mere

Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug?

Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug? Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug? Af Tommy Dalgaard, Uffe Jørgensen & Inge T. Kristensen, Afdeling for JordbrugsProduktion og Miljø Temadag: Kan høj produktion og lav miljøbelastning

Læs mere

I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE?

I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE? Kolding 3/2 2016 Jens Elbæk Seges I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE? Lav plads på kontoen 2,2 mia. er på vej! Ca. 800 kr/ha i gennemsnit Det kommer ikke alt

Læs mere

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi?

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Indlæg på Økonomikonferencen 2010 v/carl Åge Pedersen Planteproduktion Danmarks Statistik Energiforbrug 2008: 1243 PJ Heraf Husholdninger:

Læs mere

Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse

Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse Institut for Agroøkologi KOLDKÆRGÅRD 7. DECEMBER 2015 Oversigt Hvad har effekt på N udvaskning? Udvaskning målt i forsøg Beregninger N udvaskning

Læs mere

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Læs mere

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium

Læs mere

Tema. Økonomi i økologisk planteproduktion

Tema. Økonomi i økologisk planteproduktion Økonomi i økologisk planteproduktion Høje priser på økologisk korn i 2007 fik kornarealet i 2008 til at stige med 28 pct. Tema > > William Schaar Andersen, konsulent, Landscentret, Økonomi og Inger Bertelsen,

Læs mere

Økologimøde. 25. januar 2017

Økologimøde. 25. januar 2017 Økologimøde 25. januar 2017 Velkomst v/ Leif Hagelskjær Afdelingschef Planteavl Få nok ud af gødningen v/ Diana Boysen Poulsen Økologikonsulent Program Kort om gødningsreglerne Sædskifte Efterafgrøder

Læs mere

Sønderjysk Biogas. Vi gi r byen gas

Sønderjysk Biogas. Vi gi r byen gas Sønderjysk Biogas Vi gi r byen gas Sønderjysk Landboforening og Nordic BioEnergy underskrev i april 2008 samarbejdsaftalen vedrørende projektet Sønderjysk Biogas 2008 Med det formål at etablere 1 4 biogasanlæg

Læs mere

Det økonomiske økosædskifte

Det økonomiske økosædskifte Det økonomiske økosædskifte Peter Mejnertsen og Michael Tersbøl Emner i præsentationen: Økonomisk vurdering af sædskifterne Betydningen af dyrkningsfaktorer Bekæmpelse af rodukrudt økonomisk set Forslag

Læs mere

Økologerne tager fat om den varme kartoffel

Økologerne tager fat om den varme kartoffel Landbrug og klima : Økologerne tager fat om den varme kartoffel Udgivet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, ICROFS, Kalø Økologiske

Læs mere

Forbedr din produktionsøkonomi med hybridrug - hybridrugen producere mange og billige foderenheder

Forbedr din produktionsøkonomi med hybridrug - hybridrugen producere mange og billige foderenheder Forbedr din produktionsøkonomi med hybridrug - hybridrugen producere mange og billige foderenheder I det moderne, europæiske landbrug kan hybridrug komme til at spille en afgørende rolle. På mildere og

Læs mere

Landbrugsindberetning.dk - Gødningsregnskab

Landbrugsindberetning.dk - Gødningsregnskab I/S Egevang v/frits Dan Kruse og Knud Frits Kruse Dæmningen 36 Kolindsund 856 Kolind Den 2. november 216 CVR-nr. 32946 Kode til GHI: 27383 Landbrugsindberetning.dk - Gødningsregnskab Planperiode 1. august

Læs mere

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Hanne Bach, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet Pia Frederiksen (Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet), Vibeke Langer (Det

Læs mere

Danske forskere tester sædskifter

Danske forskere tester sædskifter Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været

Læs mere

Foders klimapåvirkning

Foders klimapåvirkning Foders klimapåvirkning Fodringsseminar 2010 Torsdag d. 15. april, Herning Søren Kolind Hvid, Planteproduktion Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet

Læs mere

Landbrugsindberetning.dk - Gødningsregnskab

Landbrugsindberetning.dk - Gødningsregnskab Miljø- og Fødevareministeriet NaturErhvervstyrelsen Jens B Larsen Komosevej 15 862 Kjellerup Den 3. marts 216 CVR-nr. 8124519 Kode til GHI: 84581 Landbrugsindberetning.dk - Gødningsregnskab Planperiode

Læs mere

Mobil grøngødning til grønsager og bær

Mobil grøngødning til grønsager og bær Økologisk Inspirationsdag Sorø 15. november 2016 Mobil grøngødning til grønsager og bær Jørn Nygaard Sørensen Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet Baggrund Økologisk husdyrgødning Begrænset mængde

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med svineproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med svineproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk bedrift med svineproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af

Læs mere

ANALYSER MED FMS - ET PLANLÆGNINGSVÆRKTØJ TIL STALD OG MARK

ANALYSER MED FMS - ET PLANLÆGNINGSVÆRKTØJ TIL STALD OG MARK ANALYSER MED FMS - ET PLANLÆGNINGSVÆRKTØJ TIL STALD OG MARK Michael Højholdt Mikkel Gejl Hansen Aabenraa 5. juni 2017 INDHOLD 1. Formål med FMS og anvendelse af FMS 2. Indsamling, validering og anvendelse

Læs mere

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Husdyrgødning, halmtilsætning, metanisering og afsætning af procesvarme Af Torkild Birkmose RAPPORT Marts 2015 INDHOLD 1. Indledning og baggrund...

Læs mere

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter.

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Med Business Check-resultatet kan du se, hvad du har tilbage

Læs mere

Energiafgrøder til biogasproduktion. Søren Ugilt Larsen AgroTech

Energiafgrøder til biogasproduktion. Søren Ugilt Larsen AgroTech Energiafgrøder til biogasproduktion Søren Ugilt Larsen AgroTech Disposition Hvorfor energiafgrøder i biogasanlæg? Regler i Danmark Eksempler fra Tyskland Afgrøder til biogas Danske forsøg med energimajs

Læs mere

Økologisk planteproduktion

Økologisk planteproduktion Økologisk planteproduktion Christian Heslet Jørgensen Arnakke og Vibygård Kalø landbrugsskole den 2. okt. 2012 Program Christian Heslet Jørgensen Landbruget Hvad er økologi? Hvorfor økologi? Mit syn på

Læs mere

Arne Munk, SEGES Økologi OMLÆGNING TIL ØKOLOGI?

Arne Munk, SEGES Økologi OMLÆGNING TIL ØKOLOGI? KvægKongres 2016 Herning 29. februar 2016 Arne Munk, SEGES Økologi OMLÆGNING TIL ØKOLOGI? ØKOLOGI? - MIN PRÆSENTATION Markedet bærer økologien frem Overvejelser økologisk kødkvægproduktion Omlægningstjek,

Læs mere

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010

Læs mere

Sund jord for et sundt liv. Sæt fokus på bundlinjen!

Sund jord for et sundt liv. Sæt fokus på bundlinjen! Sund jord for et sundt liv Sæt fokus på bundlinjen! Torben Nielsen & Trine Leerskov Onsdag d. 2. november 2016 Producerede grise pr årsso Udvikling i svineproduktionen 32 30 28 26 24 22 20 2000 2001 2002

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk bedrift med planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser. Belastningen

Læs mere

Hvorfor skal vi have flere biogasanlæg i Danmark?

Hvorfor skal vi have flere biogasanlæg i Danmark? Hvorfor skal vi have flere biogasanlæg i Danmark? Faglig aften: Biogasanlæg på Djursland - hvilken betydning kan det få for din bedrift? v. Henrik Høegh viceformand, Dansk Landbrug formand, Hvorfor skal

Læs mere

Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013. - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug

Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013. - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013 - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug William Schaar Andersen - Specialkonsulent VFL Arbejdsområder! " Produktionsøkonomi

Læs mere

Præsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29.

Præsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29. Præsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29. januar 2015 Forbruget af biomasse i Region Midt vil stige

Læs mere

Går jorden under? Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter

Går jorden under? Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter Professor Jørgen E. Olesen Kilder til kvælstofforsyningen i økologisk planteavl Deposition

Læs mere

Fakta om udfasning og de alternative gødningskilder. Margrethe Askegaard og Peter Mejnertsen VFL, økologi

Fakta om udfasning og de alternative gødningskilder. Margrethe Askegaard og Peter Mejnertsen VFL, økologi Fakta om udfasning og de alternative gødningskilder Margrethe Askegaard og Peter Mejnertsen VFL, økologi Kan udbytterne opretholdes? Hvem bliver berørt? Hvordan harmonere udfasning med ønskerne om en fordobling

Læs mere

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø. Af Torkild Birkmose NOTAT

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø. Af Torkild Birkmose NOTAT Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Af Torkild Birkmose NOTAT Januar 2015 INDHOLD 1. Indledning og baggrund... 3 2. Eksisterende og planlagte biogasanlæg... 3 3. Nye anlæg... 4 4.

Læs mere

Landbrugets udvikling - status og udvikling

Landbrugets udvikling - status og udvikling Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling

Læs mere

Økologisk planteproduktion

Økologisk planteproduktion Økologisk planteproduktion Christian Jørgensen Arnakke og Vibygård gods Plantekongres 2011 Program Christian Jørgensen Landbruget Mit syn på økologi Hvad skal der til? Hvad blev det til? Fremtiden Opsummering

Læs mere

Flerårige energiafgrøder

Flerårige energiafgrøder Flerårige energiafgrøder Søren Ugilt Larsen, AgroTech Karen Jørgensen, Videncentret for Landbrug Uffe Jørgensen, Århus Universitet Plantekongres 2013, Herning, 15. januar 2013 Den Europæiske Union ved

Læs mere

Grøn Vækst og biogas sådan vil vi sikre, at målet bliver nået

Grøn Vækst og biogas sådan vil vi sikre, at målet bliver nået Grøn Vækst og biogas sådan vil vi sikre, at målet bliver nået Plantekongres Herning, 12-14 januar 2010 Søren Tafdrup Biogasspecialist, st@ens.dk Grøn Vækst aftalen om landbruget som leverandør af grøn

Læs mere

Velkommen til borgermøde 7. januar 2015. Biogasanlæg ved Grarupvej Øst, Brande. www.ikast-brande.dk

Velkommen til borgermøde 7. januar 2015. Biogasanlæg ved Grarupvej Øst, Brande. www.ikast-brande.dk Velkommen til borgermøde 7. januar 2015 Biogasanlæg ved Grarupvej Øst, Brande www.ikast-brande.dk Program for borgermødet 16.00 16.05 16.15 16.25 16.35 16.55 17.05 17.15 17.20 17.40 Velkomst - Carsten

Læs mere

Græs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen

Græs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen Nytårskur Grovfoder Græs til 2016 Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen Vi skal snakke om Overblik over græsblandinger Græsarter Rajgræs Rajsvingel Type: Rajgræs Type: Strandsvingel Strandsvingel Rød-

Læs mere

Det store regnestykke

Det store regnestykke Det store regnestykke Ideer til andre veje for landbruget Thyge Nygaard Landbrugspolitisk seniorrådgiver Danmarks Naturfredningsforening Svaret er: JA! Det kan godt lade sig gøre at omstille landbruget

Læs mere

Muligheder i biogas, gylleseparering og forbrænding. Torkild Birkmose Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Muligheder i biogas, gylleseparering og forbrænding. Torkild Birkmose Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Muligheder i biogas, gylleseparering og forbrænding Torkild Birkmose Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Hvorfor bruge teknologi? Give indtægter eller besparelser Opnå harmoni ved at afsætte dyreenheder

Læs mere

Margrethe Askegaard SEGES, Økologi MADAFFALD HAR VÆRDI FOR OS

Margrethe Askegaard SEGES, Økologi MADAFFALD HAR VÆRDI FOR OS Madaffald, seminar og møde, Dansk Affaldsforening Silkeborg, 8. juni 2016 Margrethe Askegaard SEGES, Økologi mga@seges.dk MADAFFALD HAR VÆRDI FOR OS ØKOLOGIEN I DANMARK VOKSER Det økologiske areal i Danmark

Læs mere

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check. ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland

Læs mere

Tommelfingerregler for kontrakter og økonomi. v/ Karen Jørgensen VFL-bioenergi Den 1. marts 2013, Holstebro

Tommelfingerregler for kontrakter og økonomi. v/ Karen Jørgensen VFL-bioenergi Den 1. marts 2013, Holstebro Tommelfingerregler for kontrakter og økonomi v/ Karen Jørgensen VFL-bioenergi Den 1. marts 2013, Holstebro Transport F.eks. Transport- hvem gør det og på hvilke betingelser Gylle Fast gødning Grønne biomasser

Læs mere

Københavns Universitet. Notat om rammevilkår for vækst af det økologiske areal Tvedegaard, Niels Kjær. Publication date: 2010

Københavns Universitet. Notat om rammevilkår for vækst af det økologiske areal Tvedegaard, Niels Kjær. Publication date: 2010 university of copenhagen Københavns Universitet Notat om rammevilkår for vækst af det økologiske areal Tvedegaard, Niels Kjær Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

Økologisk biogas Hvorfor og hvordan

Økologisk biogas Hvorfor og hvordan Økologisk biogas Hvorfor og hvordan 1 Indholdsfortegnelse Økologiske aspekter af biogas... 3 Økologiens udfordringer... 4-5 Næringsstoffer i effektivt kredsløb... 6-7 Biomasse foder til biogasanlægget...

Læs mere

Den nye fosfor-regulering og mulige løsninger

Den nye fosfor-regulering og mulige løsninger Den nye fosfor-regulering og mulige løsninger Helge Lund, KHL Tabel 1 Forventede fosforlofter frem til og med 2020/21 2017/1 8 2018/19 2019/20 2020/21 Skærpede områder Fra 2018/19 Kvægbrug 30 30 30 30

Læs mere

LOKALISERING AF NYE BIOGASANLÆG I DANMARK TORKILD BIRKMOSE SEGES

LOKALISERING AF NYE BIOGASANLÆG I DANMARK TORKILD BIRKMOSE SEGES LOKALISERING AF NYE BIOGASANLÆG I DANMARK TORKILD BIRKMOSE SEGES Biogasanlæg Affaldssektoren Landbruget Brancheforeningen for Biogas Energisektoren NY RAPPORT FRA AGROTECH OG SEGES TIL ERHVERVS- STYRELSEN

Læs mere