Dansk erhvervslivs placering i globaliseringen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dansk erhvervslivs placering i globaliseringen"

Transkript

1

2 Dansk erhvervslivs placering i globaliseringen

3 Magtudredningen Folketinget besluttede i marts 1997 at iværksætte en dansk magtudredning eller, som det officielle navn er, En analyse af demokrati og magt i Danmark. Projektet ledes af en uafhængig forskningsledelse. Magtudredningens forskningsresultater publiceres i en række bøger, som udgives på Aarhus Universitetsforlag, og i en skriftserie, som udgives af Magtudredningen. Lise Togeby (formand) Jørgen Goul Andersen Torben Beck Jørgensen Peter Munk Christiansen Signild Vallgårda

4 Torben Pedersen Dansk erhvervslivs placering i globaliseringen Magtudredningen

5 Dansk erhvervslivs placering i globaliseringen Magtudredningen og forfatteren, 2005 ISBN: Omslag: Svend Siune Magtudredningen c/o Institut for Statskundskab Aarhus Universitet Universitetsparken 8000 Århus C Danmark Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering fra denne bog er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og CopyDan. Enhver anden udnyttelse er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag til brug ved anmeldelser.

6 Indhold Kapitel 1. Dansk erhvervslivs placering i globaliseringen en introduktion...7 Kapitel 2. Træk ved globaliseringsdebatten...10 Hvad menes med globalisering? Hvad driver globaliseringsprocessen, og hvem er aktørerne? De multinationale selskabers strategier Sammenfatning Kapitel 3. Direkte investeringer og udenlandske aktiviteter...30 Hvad er direkte investeringer? Det globale mønster Indgående og udgående investeringer i Danmark Landefordelingen af de direkte investeringer Sammenfatning Kapitel 4. Danske virksomheders internationale aktiviteter...47 Kraftig vækst i de udenlandske aktiviteter Substitution eller komplementaritet? Hvad er motivet bag etableringer i udlandet? Datterselskabernes rolle Sammenfatning Kapitel 5. Outsourcing og offshoring...68 Hvad er outsourcing? Opsplitning af værdikæden Serviceydelser kan handles Produktion af serviceydelser i lavtlønslandene Omfanget af danske virksomheders outsourcing Karakteren af outsourcing Sammenfatning Kapitel 6. Sammenfatning og perspektiv...83 Litteratur...88 Om forfatteren...90

7 Kapitel 1 Dansk erhvervslivs placering i globaliseringen en introduktion Globalisering er blevet et modeord, der bruges i flæng om mange nye udviklingstræk. Når Flextronics fyrer folk i Nordjylland, når SARS spreder sig fra land til land, når danske forbrugere køber billig elektronik produceret i Asien, når Irans unge bruger internettet i kampen mod et gammeldags præstestyre, eller når udtalelser fra USA s centralbankdirektør påvirker rente og aktiekurser i Danmark, så er det udtryk for globaliseringen. Når man læser morgendagens aviser, kan det derfor være svært at afgøre, hvad der ikke er globalisering, da næsten alle nye udviklingstræk bliver forbundet med globaliseringen. Det er rigtigt, at markedsintegrationen på tværs af landegrænserne har nået nye højder, således at landene bliver vævet stadig tættere sammen. Men når dette er sagt, så er der stadig langt til den økonomiske teoris ideal om perfekt integration i et globalt marked. Vi befinder os ikke i en fuldt globaliseret verden det som nogen kalder én stor global landsby. Verden består stadig af mange forskellige landsbyer med hver deres særtræk i form af kultur, sprog, lovgivning, erhvervsstruktur osv., og det vil den blive ved med at gøre, lige så langt vi kan se ud i fremtiden. Der er store økonomiske og kulturelle forskelle mellem verdens befolkninger, og der er intet, der tyder på, at disse forskelle afgørende vil mindskes endsige forsvinde. Globaliseringen handler om, at netværket mellem de forskellige landsbyer (læs: lokalsamfund, lande og regioner) på kloden bliver vævet tættere sammen, fordi der skabes stadig nye og hyppigere transaktioner på tværs af landsbyerne fx i form af handel, investeringer, politiske bevægelser, lovgivning, kulturelle strømninger, teknologi og viden. Når man øger transaktionerne med andre, opnår man typisk fordele ved dette, fordi det giver mulighed for, at man kan specialisere sig i det, som man er relativt bedst til, men samtidig betyder specialiseringen også, at man gør sig mere afhængig af andre. Man eksponerer sig for en større risiko, da man bliver afhængig af forhold, man har ringe kontrol over. Mens globaliseringen utvivlsomt har positive effekter på globalt plan (bl.a. i form af økonomiske gevinster), så er det ikke givet, hvordan disse gevinster fordeles. Størrelsen og fordelingen af de globale velstandsgevinster er to forskellige spørgsmål. Globaliseringen betyder, at den enkelte 7

8 Dansk erhvervslivs placering i globaliseringen landsby eksponerer sig for en større risiko, hvor der er gode muligheder for at få andel i de globale velfærdsgevinster, men også en fare for, at landsbyen bliver taber i det globale spil. Globaliseringens dobbeltkarakter udspringer netop af dette forhold, at de øgede transaktioner virker begge veje, at de både øger muligheden for at få andel i gevinsterne, men også at de øger afhængigheden af andre. Globaliseringen skaber både tabere og vindere, hvor flere af de asiatiske lande har været på det sidste årtis vinderhold, mens hele det afrikanske kontinent befinder sig på taberholdet, der har tabt terræn i forhold til resten af verden. Fordelene ved globaliseringen knytter sig til gevinsterne ved en mere effektiv udnyttelse af ressourcerne, mens ulemperne typisk har en mere fordelingsmæssig karakter. Gevinsterne kommer, ved at de enkelte lande og regioner specialiserer sig i det, som de relativt er bedst til, og sælger det til resten af verden, mens ulemperne fx kommer, ved at virksomhederne flytter deres aktiviteter til lande med lave omkostninger og færre reguleringer samt ved tab af suverænitet. Fordelene ved globalisering kommer først og fremmest til udtryk i form af billigere varer til forbrugere og virksomheder. Det er således beregnet, at ca. 30 pct. af prisfaldet på IT-udstyr, beklædning og fodtøj inden for de sidste 10 år kan tilskrives globaliseringen af produktion (HTS, 2004). Da forbrugerne ofte tager disse fordele for givet og ikke specielt forbinder dem med globaliseringen, kan man sige, at fordelene ved globalisering på mange måder er usynlige, mens ulemperne i form af udflytning af virksomheder m.m. er langt mere synlige. Det betyder også, at globaliseringen undertiden anvendes som en platform for frygt og aggression, hvor fokus er på de fordelingsmæssige problemer (fx udflytning af arbejdspladser og ulandenes afkobling), mens andre bruger globaliseringen som argument for nødvendighedens politik, hvor fokus er på velstandsgevinsterne. Synet på globalisering handler meget om øjet, der ser, da globaliseringen rummer både muligheder og trusler. Udgangspunktet for dette skrift er, at globaliseringen ikke er en naturlov det er ikke en selvkørende proces, der vil fortsætte, uanset hvilke prioriteringer og politiske beslutninger der træffes. Globaliseringen er tværtimod i høj grad bestemt af de prioriteringer og politiske beslutninger, der træffes af forbrugere, vælgere, virksomheder og politikere. De multinationale selskaber spiller en helt speciel rolle for globaliseringen, da de er kendetegnet ved at have et omfattende net af udenlandske datterselskaber, der kobler det nationale og det globale. Ingen anden økonomisk aktør har samme muligheder som de multinationale selskaber for at planlægge, organisere og kontrollere aktiviteter på tværs af grænserne. 8

9 En introduktion Langt størstedelen af verdens handel og øvrige transaktioner går igennem de multinationale selskaber. De er derfor på mange måder bærere af den globale udvikling i den forstand, at det er dem, der skal omsætte mulighederne i den globale udvikling til praksis. Det er de multinationale selskaber, der i praksis realiserer gevinsterne ved globaliseringen, da det er dem, der omlægger produktion og salg, så de nye muligheder bliver udnyttet optimalt. Det betyder også, at de multinationale selskabers strategier og handlinger er helt afgørende for globaliseringsprocessen, og for hvordan de enkelte lande og regioner bliver inddraget i den globale udvikling. Emnet for dette skrift er derfor at belyse, hvordan Danmark er positioneret i den globale udvikling ved at se på de strategier, som de multinationale selskaber har fulgt i Danmark. Dette omfatter strategierne både blandt de internationalt orienterede danske virksomheder og de udenlandske virksomheder i Danmark. Det fortæller langtfra hele historien om Danmarks placering i den globale udvikling, men netop fordi disse virksomheder langt hen ad vejen er bærere af den globale udvikling, har deres strategier en meget stor betydning for, hvordan globaliseringen slår igennem i Danmark og andre lande. Nogle af de centrale spørgsmål, der belyses i skriftet, er: Har dansk erhvervsliv formået at holde trit med udviklingen? Er de på taber- eller vinderholdet i den globale udvikling? Hvilke globale strategier har de fulgt? Hvad betyder de danske virksomheders udenlandske aktiviteter for udviklingen i Danmark? Er de udenlandske aktiviteter komplementære til de danske aktiviteter, eller erstatter de danske aktiviteter (substituerer)? Hvad betyder det for de kvalifikationer, der efterspørges i fremtiden? 9

10 Kapitel 2 Træk ved globaliseringsdebatten Globalisering er blevet et hverdagsord, der bruges i flæng om mange af de nye udviklingstræk i vores samfund. Men desværre har den hyppige anvendelse af begrebet ikke medført en tilsvarende afklaring af, hvad der egentlig menes med begrebet globalisering. Det udtrykkes meget klart af nogle af de fremmeste globaliseringsforskere: 10 Selvom alle snakker om globalisering, så er det få, der har en klar forståelse for, hvad det er. Den store idé fra slutningen af det 20. århundrede er i fare for at ende som vores tids kliché (Held et al., 1999: 135). Faren er netop, at hvis begrebet globalisering ikke bliver nogenlunde klart defineret, men brugt i flæng til at beskrive alt det nye, så ender det blot som en meningsløs kliché. 1 I det følgende vil vi derfor søge at indkredse, hvad der menes med globalisering, og hvilke drivkræfter der ligger bag globaliseringen. Hvad menes med globalisering? Som det ene ekstrem kan man forestille sig en verden med et antal separate øer og selvstændige økonomier (isolerede landsbyer), som kun er svagt forbundet med hinanden (med dyre broer eller færger). Og som det andet ekstrem, en fuldt integreret verdensøkonomi en global landsby som er forbundet på kryds og tværs, således at de selvstændige nationer har mistet deres betydning. Det er klart, at vi hverken befinder os i det ene ekstrem med isolerede økonomier eller i det andet med en fuldt integreret verdensøkonomi, men et eller andet sted imellem de to. Tilstanden imellem de to ekstremer betegnes ofte som semi-globalisering (Ghemawat, 2003), hvilket henviser til, at der er opnået en betydelig grad af globalisering, men at man stadig er et stykke vej fra den økonomiske teoris definition på en fuldt integreret verdensøkonomi (hvor varer, service, kapital, viden og mennesker bevæger sig helt frit rent geografisk og uden nogen nationale barrierer). Det karakteristiske ved semiglobalisering er netop dynamikken mellem det lokale og det globale. Mens begge ekstremer er relativt uinteressante, så oplever vi i disse år en meget interessant dynamik mellem det lokale og det globale. Globaliseringen kan således bedst beskrives som et kontinuum på en skala mellem disse to ekstremer, og ikke som et spørgsmål om globalisering eller ej. Det er derfor mere korrekt at tale om graden af globa-

11 Træk ved globaliseringsdebatten lisering (og globaliseringsprocessen), som kan spænde fra ubetydelig i de nationalt opdelte markeder til maksimal i en fuldt integreret verdensøkonomi, frem for globalisering som en sluttilstand. En del af forvirringen omkring begrebet globalisering skyldes, at man i debatten ikke skelner mellem globalisering som en sluttilstand (endemål) og processen hen imod denne tilstand. Figur 2.1. Illustration af globaliseringsprocessen Globaliseringsprocessen - mod øget grad af globalisering Isolerede økonomier Semiglobalisering Fuldt integreret verdensøkonomi Globaliseringsprocessen er den udviklingsproces, der har bragt os væk fra tidligere tiders isolerede økonomier til den nuværende tilstand af semiglobalisering, og som driver os videre mod en øget grad af integration og globalisering mellem de enkelte lande og økonomier (som illustreret i figur 2.1). Graden af globalisering vil således øges som resultat af globaliseringsprocessen. I tidligere tider med de mere isolerede økonomier var det nationale (og lokale) niveau dominerende i den forstand, at det primært var her, rammerne for folks liv blev bestemt. Velfærdsordningerne blev organiseret på lokalt og nationalt niveau. Beskæftigelsen var udelukkende et indenlandsk problem, og i det hele taget kunne de fleste problemer klares internt i de enkelte lande eller udtrykt på en anden måde: Langt de fleste og de vigtigste transaktioner mellem virksomheder, forbrugere, politikere, arbejdere, funktionærer foregik inden for de enkelte lande. Men i de sidste årtier er der blevet pillet ved dette billede, således at der gradvist er opbygget flere og flere transaktioner på tværs af grænserne. Dette sker fx, når forbrugerne køber produkter fra alverdens lande, og virksomhederne vælger at producere i andre lande. De øgede transaktionerne omfatter varer, service, kapital og viden, som flyder over grænserne i stadig større omfang. Statistikken over omfanget af varehandel som pct. af værditilvæksten i de vareproducerende erhverv giver et billede af, hvordan transaktionerne med handel har udviklet sig i den del af erhvervslivet, som eksporterer (den store servicesektor er således ik- 11

12 Dansk erhvervslivs placering i globaliseringen ke medtaget, da traditionel eksport ikke er en mulighed for mange serviceydelser). Denne statistik er gengivet i tabel 2.1 for de sidste 40 år. Tabel 2.1. Varehandel i pct. af værditilvækst i vareproducerende erhverv Pct. stigning Danmark 60,2 90,0 106,3 76,6 Frankrig 16,8 44,0 73,9 339,9 Italien 19,2 43,1 59,3 208,9 Japan 15,3 25,8 21,2 38,6 Norge 60,0 70,9 80,3 33,8 Sverige 39,7 72,9 110,4 178,1 Tyskland 24,6 48,5 82,2 234,1 UK 33,8 52,6 71,9 112,7 USA 9,6 30,9 34,5 259,4 Kilde: Rasmussen & Andersen (2002). Det fremgår, at varehandel er steget ganske betydeligt for alle landene over de sidste 40 år. Bortset fra Japan og USA så udgør varehandlen i dag mere end 60 pct. af værditilvæksten i de vareproducerende erhverv. Dette vidner om, at varehandlen i de sidste par årtier er blevet væsentlig mere integreret, og mens de små lande som Danmark, Sverige og Norge traditionelt har været åbne økonomier med et højt niveau for varehandel, så er det kendetegnende, at væksten har været størst i de store lande (samt Sverige), som for fleres vedkommende næsten er kommet op på samme høje niveau som de små lande. Det gælder fx Tyskland, Frankrig og til dels UK. I hele perioden har Danmark ligget i toppen med et meget højt niveau for varehandel, hvilket også indikerer, at international konkurrence og global eksponering ikke er noget nyt for en lille åben økonomi som Danmark, mens det forholder sig anderledes for de store kontinentaleuropæiske lande, som først relativt sent har åbnet deres økonomier i forhold til resten af verden. Japan og USA fremtræder stadig relativt lukkede den dag i dag, når man bruger denne målestok, hvilket er naturligt, da det netop hænger sammen med deres størrelse. Vore dages tilstand af semi-globalisering er således meget anderledes end for 40 år siden. De markeder, der tidligere var opdelt efter lande, er nu rykket tættere på hinanden og blevet mere integrerede. I dagligdagen bliver vi konstant eksponeret for den globale udvikling. Det gælder fx i supermarkedet, som måske er tysk ejet, og hvor vi kan købe vin fra Frankrig, kaffe fra Kenya og rosiner fra USA og italiensk skinke, mens bilen er fra Japan 12

13 Træk ved globaliseringsdebatten og kører på benzin fra en kuwaitisk ejet tankstation. Medierne bringer nyheder og underholdning fra alle verdenshjørner, så vi kan følge med direkte, uanset hvor begivenhederne foregår, ligesom internettet også kan bringe os ud i alle afkroge af kloden. Den globale eksponering er blevet en hel naturlig del af vores hverdag, som vi sjældent tænker over, men blot tager for givet, at vi har adgang til alverdens ressourcer, produkter og nyheder m.m. Omfanget af transaktioner mellem de mange aktører i samfundet har forskudt sig fra primært at være indenlandske transaktioner til at omfatte flere og flere grænseoverskridende transaktioner. Med de grænseoverskridende transaktioner følger også en afhængighed af forhold, der ligger hinsides national regulering. Derfor bevæger man sig væk fra en situation, hvor rammerne for folks liv helt overvejende bestemmes på det nationale (og lokale) niveau, eller udtrykt på en anden måde så mindskes betydningen af opdelingen i nationale enheder. Globaliseringsprocessen handler grundlæggende om den proces, hvor der skabes stadig flere grænseoverskridende transaktioner, hvilket både skaber stærkere bånd og større afhængighed på tværs af grænserne. Globaliseringen består således af tre grundelementer: 1) det processuelle, hvor globaliseringen ikke er en sluttilstand, men en proces hen imod en global verden; 2) udbygningen af transaktioner på tværs af grænserne som drivkraften i denne proces; og endelig 3) afhængigheden på tværs af grænserne som effekten af globaliseringsprocessen. Sammenhængen mellem de tre elementer af globaliseringen er gengivet i figur 2.2. Figur 2.2. Globaliseringens grundelementer Globaliseringsprocessen Flere transaktioner på tværs af grænserne Større afhængighed på tværs af grænserne I litteraturen kan man finde et utal af definitioner på globalisering. Definitionerne adskiller sig først og fremmest ved at vægte de tre grundelementer forskelligt. Nedenstående definition af globalisering (Held, 2000) udmær- 13

14 Dansk erhvervslivs placering i globaliseringen ker sig ved at lægge stor vægt på det processuelle og på at beskrive karakteren af den processuelle transformation. Globalisering er en proces (eller sæt af processer), som repræsenterer en transformation i den stedsbestemte organisation af sociale relationer og transaktioner målt i forhold til deres udbredelse, intensitet, hastighed og indflydelse som skaber transkontinentale eller interregionale strømme og netværk af aktivitet, interaktion og magtbrug (Held, 2000: 16). Denne definition er en god beskrivelse af kernen i globaliseringsprocessen, nemlig organiseringen af de sociale relationer og transaktioner, der bliver mere grænseoverskridende. Til gengæld er definitionen også ret upræcis og svær at operationalisere, da det ikke er klart, hvilke sociale relationer og transaktioner der driver processen, og hvordan de spiller sammen. Den næste definition af McGrew fremhæver ligeledes det processuelle aspekt ved globalisering, men adskiller sig fra de to andre ved at lægge mere vægt på effekten af globaliseringen, nemlig afhængigheden på tværs af grænser: Globalisering refererer til mængden af forbindelser og interrelationer mellem de stater og samfund, som udgør det moderne verdenssystem. Den beskriver den proces, hvorved begivenheder, beslutninger og aktiviteter i én del af verden kan få betydelige konsekvenser for individer og samfund i fjerne dele af kloden (McGrew, 1992). På tværs af de forskellige debattører er der således en erkendelse af, at globalisering er en multifacetteret og kompleks række af processer og tendenser, som påvirker næsten alle aspekter af samfundet (herunder økonomiske, politiske og kulturelle forhold). Det er en proces, som drives af de mange (politiske) beslutninger, der foretages af forbrugere, arbejdsgivere, lønmodtagere, finansfolk og politikere, som fører til etableringen af stadig flere transaktioner og netværk på tværs af grænserne. Dette fører samtidig til en øget afhængighed af disse tværnationale transaktioner og netværk. Der skelnes ofte mellem i hvert fald tre former for globalisering (Held et al., 1999): økonomisk globalisering politisk globalisering teknologisk og kulturel globalisering hvor fællesnævneren er fremhævelsen af transaktioner og netværk på tværs af grænserne, mens de transaktioner, der fokuseres på, er forskellige for henholdsvis økonomisk, politisk, teknologisk og kulturel globalisering. Det 14

15 Træk ved globaliseringsdebatten er primært den økonomiske globalisering, som studeres i dette skrift, selvom man ikke kan forstå dybden af den økonomiske globalisering uden at inddrage de andre former for globalisering. Et af de centrale aspekter ved vore dages globalisering er netop, at den ikke kan isoleres til enkelte dele af samfundet, men at den tværtimod har konsekvenser over en bred kam. Den økonomiske globalisering er knyttet til de følgende fire udviklingstræk, der omhandler væsentlige transaktioner, som går på tværs af grænserne (Held et al., 1999): øget handel af varer og service stigende direkte investeringer frie kapitalbevægelser øget migration og mobilitet hvor den globale udvikling går mod fuldt integrerede markeder, både hvad angår handel, kapitalbevægelser, investeringer og arbejdskraft. Globaliseringsprocessen kan relateres til flere forskellige aggregeringsniveauer, der spænder fra hele verden over et enkelt land, en industri, ned til en konkret virksomhed. Både virksomheder, industrier, lande og hele verden kan være mere eller mindre globaliseret. På verdensplan refererer graden af globalisering til det samlede niveau for økonomisk afhængighed mellem alle lande. Ser vi på nogle af de tal, som udtrykker graden af økonomisk afhængighed, så har verden klart bevæget sig imod øget globalisering. Handel med varer og service udgør i dag næsten 25 pct. af verdens BNP mod kun 10 pct. for 30 år siden. Held (2000: 167) argumenterer, for at handelsforbindelserne mellem verdens lande har nået sit ubetinget højeste niveau, at de fleste lande er forbundne i, hvad der defineres som globale handelssystemer, og at protektionisme er lavere end på noget tidligere tidspunkt. Beholdningen af direkte investeringer er vokset fra under 5 pct. af verdens BNP i 1980 til næsten 10 pct. i dag. Udviklingen i grænseoverskridende finansielle transaktioner (bl.a. salg af aktier og obligationer) er steget endnu mere dramatisk, og det samme gælder omfanget af virksomhedsopkøb og fusioner på tværs af grænserne. Den kraftige stigning i handlen på de finansielle markeder har medvirket til at binde de forskellige nationale økonomier sammen og har ligeledes ført til en vedvarende konvergens af renteniveauer for de forskellige lande. Andelen af verdens befolkning, der er bosiddende i et andet land, end der hvor de er født, er estimeret til at være steget fra 2 til 3 pct. inden for de sidste 30 år (Chiswick & Hatton, 2001). Den globale udvikling i de økonomiske trans- 15

16 Dansk erhvervslivs placering i globaliseringen aktioner er opsamlet i tabel 2.2 med angivelse af styrken af globaliseringen, og i hvor høj grad de aktuelle barrierer for globalisering er blevet fjernet. Tabel 2.2. Den globale udvikling i økonomiske transaktioner i de sidste 30 år Handel af varer og service Indikatorer for udviklingen af transaktioner Handel/BNP Pris-konvergens ++ + I hvor høj grad er barriererne for globalisering reduceret? Toldmæssige barrierer Ikke-toldmæssige Transportomkostninger Direkte investeringer Investeringer/BNP + Kapital-kontrol ++ Kapitalbevægelser Kapitalbevægelser/BNP Konvergens af renter +++ Kapital kontrol +++ Omkostninger ved transaktioner Mobilitet af arbejdskraft Immigration/befolkning + Immigrationslovgivning 0 Note: Indikatorer for udviklingen i transaktioner og barrierer ved globalisering i de sidste 30 år, hvor 0, +, ++, +++ angiver henholdsvis ingen, lidt, nogen og betydelig globaliseringsudvikling. Kilde: Schulze & Ursprung (1999: 306). Dette fortæller samlet set, at verden har bevæget sig i en mere global retning. Ikke mindst de finansielle markeder er blevet meget integrerede på tværs af grænserne, men samtidig indikerer tabellen også, at vi langtfra befinder os i en fuldt integreret verden. Samlet set er verden uden tvivl blevet væsentlig mere global i de sidste 30 år, men stadig udgør de grænseoverskridende økonomiske transaktioner ikke mere end 3 pct. (migration), 10 pct. (investeringer) og 25 pct. (handel) af de samlede transaktioner i verden. Det er således rimeligt at konkludere, at udviklingsretningen klart peger imod øget globalisering, men også, at man ikke skal overdrive det aktuelle omfang af globalisering i verden. Man skal skelne mellem udviklingsretningen, som klart peger mod øget globalisering, og det absolutte niveau for globaliseringen, som bortset fra de finansielle markeder stadig ligger på et jævnt niveau på verdensplan. Det faktum, at verden samlet set er blevet mere global, betyder dog ikke, at alle lande, industrier og virksomheder er blevet globaliserede. En lang række forskelle af historisk, politisk, sociologisk og geografisk natur medfører, at der er store forskelle i graden af globalisering for virksomheder, industrier og lande. Det er derfor vigtigt at belyse, hvad globaliseringen betyder både på landeniveauet, for industrier og for konkrete virksomheder. 16

17 Træk ved globaliseringsdebatten På landeniveauet refererer globaliseringen til omfanget af grænseoverskridende transaktioner mellem det enkelte land og resten af verden. Af historiske og politiske grunde har nogle lande, især i Afrika og Mellemøsten, valgt at forblive relativt isolerede. Men langt de fleste lande har valgt at gå globaliseringsvejen. Det gælder fx lande som Kina, Indien, Mexico og Brasilien (der omfatter næsten halvdelen af jordens befolkning), som i de sidste årtier har ændret kurs mod øget global integration. Foreign Policy Magazine har siden 2001 opgjort et globaliseringsindeks for 62 lande, der tilsammen dækker 96 pct. af verdens BNP. Globaliseringsindekset er beregnet på basis af 13 variable, som dækker økonomisk integration (handel, investeringer og kapitalbevægelser), kulturel integration (rejsevirksomhed, telefontrafik), politisk integration (antal ambassader, deltagelse i internationale organisationer) og teknologisk integration (antal internetbrugere og internetservere). Deres rangorden af de mest globaliserede lande fremgår af tabel 2.3. Tabel 2.3. Rangorden af lande efter graden af globalisering i 2001 og 2004 Rangorden i Økonomisk Kulturel Teknologisk Politisk Irland Singapore Schweiz Holland Finland Canada USA New Zealand Østrig Danmark Kina Indien Kilde: Foreign Policy Magazine, March/April 2004 (http://www.foreignpolicy.com/). Tabel 2.3 viser, at der findes mange små lande blandt de mest globaliserede lande i verden (syv af de ti lande på listen har under 10 mio. indbyggere). Det skyldes, at de små lande har større fordele ved at åbne op i forhold til resten af verden end de store lande. Det fremgår også, at rangordenen for de fire forskellige former for integration langtfra følger hinanden. Således sco- 17

18 Dansk erhvervslivs placering i globaliseringen rer USA højt på teknologisk integration, men lavt på de øvrige, mens Schweiz scorer højt på kulturel integration og mindre godt på de øvrige. Irland, som ligger i toppen, scorer højt på både økonomisk og kulturel integration. Danmark scorer jævnt på alle fire former for integration og bliver samlet rangordnet som det 10. mest globaliserede land i verden i To af de lande, som har tiltrukket sig en del opmærksomhed i globaliseringsdebatten, er de to giganter blandt udviklingslandene: Kina og Indien. Tabel 2.4 sammenligner nogle indikatorer for globalisering for de to lande i henholdsvis 1980 og Som tabellen viser, var begge lande relativt isolerede rent økonomisk tilbage i 1980 med ret lave niveauer for både eksport og direkte investeringer. Begge lande har også oplevet meget høje vækstrater over de sidste 20 år med en gennemsnitlig realvækst på 7 pct. for Kina og 5 pct. for Indien. Men det fremgår af tabellen, at Kinas økonomi er blevet globaliseret væsentlig hurtigere end Indiens, med næsten en firedobling af eksportens betydning og en fordobling af betydningen af de direkte investeringer i de sidste 20 år. Denne forskel forklares først og fremmest med, at Kina siden 1979 har ført en mere erhvervsvenlig politik med større åbenhed over for udenlandske investeringer end Indien (World Investment Report, 2003). Mens Indien i stor udstrækning har satset på mobilisering af egne ressourcer og derfor hovedsageligt ført en importsubstituerende politik, undtagen i højteknologisektoren, hvor udenlandske investeringer er budt velkommen, så har Kina åbnet op for udenlandske investeringer over en bred kam og ikke mindst søgt at fremme eksportorienterede investeringer fra udlandet. Tabel 2.4. Globaliseringsindikationer for Indien og Kina Indien Kina Eksport som andel af BNP Indadgående direkte investeringer som andel af BNP 0,1 0,5 1,7 3,3 Kilde: World Development Report (2003). Det er således klart, at selvom trenden for langt de fleste lande i verden har været, at man har åbnet op og forsøgt at koble sig på den globale udvikling, så er der meget stor forskel på graden af globalisering for de enkelte lande. Man kan konkludere, at langt de fleste lande bevæger sig i retning af øget globalisering, men der er store forskelle i det absolutte niveau for globalise- 18

19 Træk ved globaliseringsdebatten ringen mellem landene. Der er mange årsager til disse forskelle af såvel historisk, politisk, sociologisk som geografisk karakter. I en industri refererer globaliseringen til den grad af afhængighed, der er blandt industriens virksomheder på tværs af de nationale markeder, dvs. i hvilken grad afhænger en virksomheds konkurrenceposition i et land af dens konkurrenceposition i andre lande. Jo mere global en industri er, jo større konkurrencefordele vil virksomhederne kunne opnå ved at udnytte teknologi, mærkevarenavn, produktionseffektivitet og kapital på tværs af de nationale markeder. Graden af globalisering varierer meget fra industri til industri, og det er især, fordi drivkræfter for henholdsvis lokal tilpasning og global integration virker forskelligt i de enkelte industrier. I brancher hvor kravet om lokal tilpasning er stort, vil graden af globalisering typisk være ret lav. Det gælder fx store dele af servicesektoren, men også dele af fødevareindustrien, hvor tilpasning til lokale brugerpræferencer har stor betydning for konkurrenceevnen. Omvendt er mobiltelefoner, som globalt er domineret af Nokia, Motorola og Sony Ericsson, og bryggerier, der domineres af nogle få multinationale selskaber som Heineken, Interbrew og Carlsberg, eksempler på globale industrier. De globale industrier vil typisk være domineret af de samme multinationale selskaber, som møder hinanden på næsten alle markeder, da deres konkurrencefordel netop opnås gennem global integration af aktiviteterne, så de kan udnytte teknologi, mærkevarenavn eller lignende på tværs af grænserne. Der er en meget omfattende litteratur om globale virksomheder (se bl.a. Doz et al., 2001; Holm & Pedersen, 2000), da stadig flere virksomheder udsættes for en international konkurrence, hvorfor de nødvendigvis må tilpasse sig de globale vilkår for at klare sig i denne konkurrence. Der skelnes i litteraturen mellem, hvad man kunne kalde mere traditionelle internationale koncerner og globale koncerner. En international koncern er en koncern, hvor alle kerneaktiviteterne typisk ligger i hjemlandet, dvs. udvikling, produktion, markedsføring osv., mens de udenlandske aktiviteter mest skal ses som moderselskabets forlængede arm, og som derfor mest handler om at sælge produkter i udlandet og måske lave lidt lokal produktion for at få bedre adgang til det lokale marked. I de internationale koncerner foretages de udenlandske investeringer mest for at få adgang til nye markeder (markedsmotiverede investeringer) for koncernens produkter. En global koncern er derimod en koncern, der har en global ledelseskultur, og som har organiseret sig optimalt for at kunne udnytte de globale muligheder både i forhold til salg, lokalisering af produktion og kapital. I en global koncern er det cen- 19

20 Dansk erhvervslivs placering i globaliseringen trale, at alle aktiviteter i princippet er lokaliseret, der hvor det er bedst og billigst at udføre dem, og ikke der hvor koncernen tilfældigvis startede sine aktiviteter i tidernes morgen. Det betyder, at datterselskaberne typisk vil spille en mere selvstændig rolle, da deres opgave ikke bare er at afsætte produkterne lokalt, men derimod snarere at udnytte andre fordele i værtslandet, såsom adgang til lokal viden, kvalificeret arbejdskraft m.m. (effektivitetsmotiverede investeringer). Datterselskaberne vil således ofte have et ansvar, der går ud over det lokale salg fx som ansvarlig for produktion og udvikling af delkomponenter. Tabel 2.5. Globaliseringsindikatorer for de største danske industrivirksomheder (1999) Antal ansatte Udenlandsk salg i pct. af samlet salg Antal ansatte i udlandet som pct. af alle ansatte Carlsberg Danfoss Danisco Novo Nordisk FLS Industries MD Foods Grundfos Rockwool Lego Kilde: Benito et al. (2002). I tabel 2.5 er gengivet omfanget af det udenlandske salg og antal ansatte i udlandet for de ti største danske industrivirksomheder (i 1999). Mens det udenlandske salg er en indikator for den internationale markedsudbredelse (internationaliseringen), er andelen af ansatte i udlandet en bedre indikator for globaliseringen af produktionsbasen (globaliseringen). Det fremgår, at alle de ti virksomheder har en højere andel af udenlandsk salg end deres andel af ansatte i udlandet. Flere af virksomhederne har opnået en meget høj grad af internationalisering af salget med en andel af udenlandsk salg på over 90 pct. for Novo Nordisk, Lego, Grundfos, Rockwool og Danfoss. Derimod er det kun halvdelen af virksomhederne, hvor mere end 50 pct. af de ansatte er beskæftiget i udlandet, og her er det kun Rockwool, der for alvor har fået globaliseret produktionen med en andel af ansatte i udlandet på 81 pct. I bunden ligger Lego, MD Foods og Novo Nordisk med under 40 pct. ansatte i udlandet. På baggrund af disse tal kan det konkluderes, at når 20

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Kapitel 6 De finansielle markeder

Kapitel 6 De finansielle markeder Kapitel 6. De finansielle markeder 2 Kapitel 6 De finansielle markeder 6.1 Verdens finansielle markeder For bedre at forstå størrelsen af verdens finansielle markeder vises i de følgende tabeller udviklingen

Læs mere

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Globaliseringen og dansk økonomi Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Oversigt Hvorfor er der fokus på globalisering? Kendetegn:

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Eksporten er tilbage på niveauet fra før finanskrisen, men det umiddelbare opsving fra 2010 til starten af 2012 er endt i

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 10 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 9 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi anmarks samhandel med andre lande 700000 600000 Mio.

Læs mere

Hvad skal skabe den fremtidige økonomiske vækst?

Hvad skal skabe den fremtidige økonomiske vækst? Hvad skal skabe den fremtidige økonomiske vækst? Carl-Johan Dalgaard Foreningen af lærere i international økonomi 28.11.13 FIRE SPØRGSMÅL 1. Hvad er kernen i Danmarks produktivitetsproblem? 2. Hvoraf udspringer

Læs mere

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 18. oktober 2004 Af Thomas V. Pedersen Resumé: INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 Notatet foretager over en længere årrække analyser af udviklingen i sammensætningen af industrivirksomhedernes

Læs mere

-udledning fra det samlede danske forbrug

-udledning fra det samlede danske forbrug Faktaark, oktober 2014 Resumé af "Measuring Denmark's Emissions" fra det samlede danske forbrug fra det samlede danske forbrug Danmark har forpligtet sig til ambitiøse mål for at begrænse udledningen af

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Danmarks klimaregnskab værre end hidtil antaget

Danmarks klimaregnskab værre end hidtil antaget Nyt fra Rockwool Fonden November 2014 Danmarks klimaregnskab værre end hidtil antaget Danmark er knap så klimavenlig, som vi ofte bilder os ind. Det viser en analyse, som en international gruppe forskere

Læs mere

INTERNATIONALT SAMARBEJDE NØDVENDIG FOR AT KONTROLLERE

INTERNATIONALT SAMARBEJDE NØDVENDIG FOR AT KONTROLLERE 18. oktober 2002 Af Anita Vium, direkte tlf. 3355 7724 Resumé: INTERNATIONALT SAMARBEJDE NØDVENDIG FOR AT KONTROLLERE MULTINATIONALE VIRKSOMHEDER Cirka en tredjedel af al handel til og fra USA er intern

Læs mere

Serviceerhvervenes internationale interesser

Serviceerhvervenes internationale interesser Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Den 22. maj 2012 Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Danske virksomheder oplever få udfordringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslan- de og emerging markets uden for Europa kan

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER

DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER Januar 2013 Rapport #03 DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER Rapport udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Forfattere: Partner Martin H. Thelle Partner Sigurd Næss-Schmidt Economist

Læs mere

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor?

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet () 1 / 20 Planen 1 Hvad er produktivitetsvækst?

Læs mere

Succes med global outsourcing: Interne og eksterne udfordringer. Poul Houman Andersen Professor, PhD DoGE Handelshøjskolen, Aarhus Universitet

Succes med global outsourcing: Interne og eksterne udfordringer. Poul Houman Andersen Professor, PhD DoGE Handelshøjskolen, Aarhus Universitet Succes med global outsourcing: Interne og eksterne udfordringer Poul Houman Andersen Professor, PhD DoGE Handelshøjskolen, Aarhus Universitet Indhold Danske virksomheders outsourcing en succeshistorie?

Læs mere

Direkte investeringer Ultimo 2013

Direkte investeringer Ultimo 2013 Direkte investeringer Ultimo 213 14. oktober 214 DIREKTE INVESTERINGER I UDLANDET STIGER FORTSAT I 213 Værdien af danske direkte investeringer i udlandet steg igen i 213, mens værdien af de indadgående

Læs mere

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Turisme i Region Midtjylland I Region Midtjylland

Læs mere

Dansk industri i front med brug af robotter

Dansk industri i front med brug af robotter Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom, Dansk Metal alm@danskmetal.dk 23 33 55 83 Dansk industri i front med brug af robotter En af de vigtigste kilder til fastholdelse af industriarbejdspladser er automatisering,

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Region Midtjylland i en international verden

Region Midtjylland i en international verden 20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore

Læs mere

Hvorfor satse på den maritime klynge?

Hvorfor satse på den maritime klynge? Danmarks Maritime Klynge Københavns Rådhus, 10. maj 2012 Hvorfor satse på den maritime klynge? Henrik Sornn-Friese CBS, Centre for Shipping Economics and Innovation De nemme svar Vi skal satse på den maritime

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Guide til outsourcing og etablering

Guide til outsourcing og etablering Guide til outsourcing og etablering Oktober 2004 Udgivet af Dansk Industri og ITEK Redaktion afsluttet 1. oktober 2004 Redaktion: Niels Conradsen og Henrik Bjørn Christensen ISBN 87-7353-528-1 1000.10.04

Læs mere

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Januar 2013 Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Præsentation udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Udenlandske investeringer og Danmarks attraktivitet Udenlandske

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år København, den 26. oktober 2009 Ny pensionsanalyse: Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år Morningstar analyserer nu som noget nyt pensionsselskabernes egne risikoprofil fonde fra Unit Link

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

Udvikling og produktion. Per Langaa Jensen

Udvikling og produktion. Per Langaa Jensen Udvikling og produktion Per Langaa Jensen Out-sourcing til udlandet Sammenligning 2001-2006 Antal Job 20 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Danmark Finland Norge Holland Sverige Danmarks Statistik, Erhversstatistik

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Sociale medier b2b. nye veje til salg

Sociale medier b2b. nye veje til salg Sociale medier b2b nye veje til salg 1 FORORD VELKOMMEN TIL ANALYSEN De sociale medier får stigende betydning for vores kommunikation og deling af viden. Det smitter af på erhvervslivet og skaber nye forretningsmuligheder.

Læs mere

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10%

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10% Svensk niveau for udenlandske investeringer i Danmark vil give milliardgevinst AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, ØKONOM ANDREAS KILDE- GAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar?

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? Lederne August 2009 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Indledning... 3 Arbejdet med CSR... 3 Effekter af CSR-arbejdet... 5 Krisens betydning

Læs mere

Forord... 2. Kapitel 1: Sammenfatning... 3. Kapitel 2: De internationale virksomheder... 5. Kapitel 3: Hvad taler vi på det globale marked?...

Forord... 2. Kapitel 1: Sammenfatning... 3. Kapitel 2: De internationale virksomheder... 5. Kapitel 3: Hvad taler vi på det globale marked?... INDHOLD Forord... 2 Kapitel 1: Sammenfatning... 3 Kapitel 2: De internationale virksomheder... 5 Kapitel 3: Hvad taler vi på det globale marked?... 6 Kapitel 4: Sprogkompetencer i virksomhederne... 9 Fremmedsproglige

Læs mere

Eksport. Landbrug & Fødevarer

Eksport. Landbrug & Fødevarer Eksport Landbrugseksporten inkl. eksportstøtte var på 64,6 mia. kr. i 2008 og satte dermed rekord. Den samlede stigning på 5,2 mia. kr., svarende til 8,7 pct., skyldes primært en fremgang i eksporten af

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK Konkurrenceevne DK 30. okt. 12 Konkurrenceevne DK Lars Disposition Hvad skal vi leve af Danmark er udfordret Rammebetingelser er afgørende Hvad kan vi selv gøre DI s indsats 2 Hvad skal Danmark leve af

Læs mere

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Jeppe Christiansen CEO September 2014 Agenda 1. Siden sidst 2. The big picture 3. Investeringsstrategi 2 Siden sidst 3 Maj Invest-investeringsmøder Investering

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

Turismen i Region Syddanmark

Turismen i Region Syddanmark Turismen i Region Syddanmark Turismen i Danmark 2 Status 2013: De første syv måneder i plus + 1,9 pct. + 1,2 pct. Danske overnatninger 2012 2013 Udenlandske overnatninger 2012 2013 6.000.000 5.000.000

Læs mere

FORTROLIGHEDSPOLITIK. Hvem er vi?

FORTROLIGHEDSPOLITIK. Hvem er vi? FORTROLIGHEDSPOLITIK Inwear ved, at det er vigtigt for dig, hvordan dine oplysninger behandles og videregives, og vi er glade for, at du har tillid til os i den henseende. Følgende beskriver vores fortrolighedspolitik.

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget, Erhvervs-, Vækst og Eksportudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Nye forslag vil påvirke

Læs mere

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder Kortlægning af den danske Offshorebranche Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer viden til handling analyse af forretningsområder Viden til vækst og til handling Med fokus på at etablere

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Dato: 31. oktober 2005. Direkte udenlandske investeringer 12

Dato: 31. oktober 2005. Direkte udenlandske investeringer 12 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Dato: 31. oktober 2005 Sagsbeh.: ØEM/hdz Direkte udenlandske

Læs mere

Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S

Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S 1 af 5 21-08-2013 16:07 Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S Fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S blev godkendt at Konkurrencerådet 28. februar

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse. VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse

Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse. VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: februar 2015 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker

Læs mere

Den samarbejdende virksomhed. - De danske forudsætninger

Den samarbejdende virksomhed. - De danske forudsætninger Den samarbejdende virksomhed - De danske forudsætninger LO s arbejdsmiljøpolitiske udvalg d. 6. december 2006 Peter Hasle, Niels Møller & Vibeke Andersen Arbejdsmiljøinstituttet Økonomi i EU Hvem lider

Læs mere

Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn

Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn Mellem 1991 0g 2010 var 24 pct. af alle nyoprettede job i Danmark lavtlønsjob. De har i høj grad erstattet de 146.000 tabte job i industrien, der

Læs mere

Globalisering og det moderne samfund nye udfordringer for arbejdsmiljøreguleringen

Globalisering og det moderne samfund nye udfordringer for arbejdsmiljøreguleringen Globalisering og det moderne samfund nye udfordringer for arbejdsmiljøreguleringen Nordisk Arbejdstilsynskonference 2. juni 2008 Reykjavik Peter Hasle Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Udfordringerne

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Fakta om Advokatbranchen

Fakta om Advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.600 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Netværk som løftestang til erhvervsudvikling MEA d. 23. maj 2013 Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Vækstudfordringer for Danmark - Demografisk pres Arbejdsstyrken reduceres de kommende

Læs mere

3 KONCEPTER ØGET AFSÆTNING I SMÅ OG MELLEMSTORE FØDEVAREVIRKSOMHEDER

3 KONCEPTER ØGET AFSÆTNING I SMÅ OG MELLEMSTORE FØDEVAREVIRKSOMHEDER 3 KONCEPTER ØGET AFSÆTNING I SMÅ OG MELLEMSTORE FØDEVAREVIRKSOMHEDER Med økonomisk opbakning fra EU s Regionalfond og Region Sjælland har CAPNOVA, Aarhus Universitet og Aalborg Universitet taget temperaturen

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2015

Big Picture 1. kvartal 2015 Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser Januar 2013 Digitalt salg skaber flere arbejdspladser AF KONSULENT JES LERCHE RATZER, JELR@DI.DK Mindre og mellemstore virksomheder, der anvender digitale salgskanaler skaber flere job. Alligevel udnytter

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

Internationalisering indhold og konsekvenser. Per Servais, Ph.D. Institut for Marketing & Management Syddansk Universitet

Internationalisering indhold og konsekvenser. Per Servais, Ph.D. Institut for Marketing & Management Syddansk Universitet Internationalisering indhold og konsekvenser Per Servais, Ph.D. Institut for Marketing & Management Syddansk Universitet Forskning på SDU vedr. Born Global virksomheder 897 fremstillingsvirksomheder undersøgt:

Læs mere

Kapitel 18 Standardisering eller differentiering af parametermixet

Kapitel 18 Standardisering eller differentiering af parametermixet Kapitel 18 eller differentiering af parametermixet Opgave18.1 1. Opstil nedenstående produkter i rækkefølge efter samme princip som fig. 18.3 side 488 i lærebogen. 100 % 100 % standardiseret differentieret

Læs mere

Dato: 31. oktober 2005

Dato: 31. oktober 2005 TP1PT Arbejdspapiret DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Dato: 31. oktober 2005 Sagsbeh.: ØEM/lho

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne?

Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne? Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne? ved Henrik Zobbe, direktør/institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

Automatisering i industrien

Automatisering i industrien Marts 2014 Hovedresultater Fra 1993 til 2013 er antallet af beskæftigede i industrien faldet fra 484.000 til 287.000. I samme periode er værditilvæksten steget med 23 procent, så der samlet set er tale

Læs mere

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22 Stena Metall koncernens indhold BAGGRUND...3 VORES FORPLIGTELSER... 4 Forretnings- og eksterne relationer... 4 Relationer til medarbejderne...5

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 23 og 24 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Genstandsfelt for økonomisk teori I. Individers/beslutningstagers

Læs mere

Turismen i tal. Den samfundsmæssige betydning af turismen i Danmark. Turismens betydning 1

Turismen i tal. Den samfundsmæssige betydning af turismen i Danmark. Turismens betydning 1 Turismen i tal Den samfundsmæssige betydning af turismen i Danmark Turismens betydning 1 Indholdsfortegnelse 3 Forord 4 Turismens betydning for det danske samfund 10 Udvikling i dansk turisme 20 Forventet

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

AFTENENS TEMA Jens Aggerbeck. Købs. Case & Diskussion: At være eksportvirksomhed er et meget vanskelig arbejde.

AFTENENS TEMA Jens Aggerbeck. Købs. Case & Diskussion: At være eksportvirksomhed er et meget vanskelig arbejde. AFTENENS TEMA Jens Aggerbeck Købs At være eksportvirksomhed er et meget vanskelig arbejde. Succesrig eksport er langt mere end blot at sælge mere. Fordi der ikke kan gives en fælles formel for succes,

Læs mere

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible Organisation for erhvervslivet 2. april 29 Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt Europas mest fleksible AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK Danmark er ramt af en økonomisk krise, der ikke

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere