Dansk erhvervslivs placering i globaliseringen
|
|
- Frans Hansen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1
2 Dansk erhvervslivs placering i globaliseringen
3 Magtudredningen Folketinget besluttede i marts 1997 at iværksætte en dansk magtudredning eller, som det officielle navn er, En analyse af demokrati og magt i Danmark. Projektet ledes af en uafhængig forskningsledelse. Magtudredningens forskningsresultater publiceres i en række bøger, som udgives på Aarhus Universitetsforlag, og i en skriftserie, som udgives af Magtudredningen. Lise Togeby (formand) Jørgen Goul Andersen Torben Beck Jørgensen Peter Munk Christiansen Signild Vallgårda
4 Torben Pedersen Dansk erhvervslivs placering i globaliseringen Magtudredningen
5 Dansk erhvervslivs placering i globaliseringen Magtudredningen og forfatteren, 2005 ISBN: Omslag: Svend Siune Magtudredningen c/o Institut for Statskundskab Aarhus Universitet Universitetsparken 8000 Århus C Danmark Magtudredningen@ps.au.dk Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering fra denne bog er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og CopyDan. Enhver anden udnyttelse er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag til brug ved anmeldelser.
6 Indhold Kapitel 1. Dansk erhvervslivs placering i globaliseringen en introduktion...7 Kapitel 2. Træk ved globaliseringsdebatten...10 Hvad menes med globalisering? Hvad driver globaliseringsprocessen, og hvem er aktørerne? De multinationale selskabers strategier Sammenfatning Kapitel 3. Direkte investeringer og udenlandske aktiviteter...30 Hvad er direkte investeringer? Det globale mønster Indgående og udgående investeringer i Danmark Landefordelingen af de direkte investeringer Sammenfatning Kapitel 4. Danske virksomheders internationale aktiviteter...47 Kraftig vækst i de udenlandske aktiviteter Substitution eller komplementaritet? Hvad er motivet bag etableringer i udlandet? Datterselskabernes rolle Sammenfatning Kapitel 5. Outsourcing og offshoring...68 Hvad er outsourcing? Opsplitning af værdikæden Serviceydelser kan handles Produktion af serviceydelser i lavtlønslandene Omfanget af danske virksomheders outsourcing Karakteren af outsourcing Sammenfatning Kapitel 6. Sammenfatning og perspektiv...83 Litteratur...88 Om forfatteren...90
7 Kapitel 1 Dansk erhvervslivs placering i globaliseringen en introduktion Globalisering er blevet et modeord, der bruges i flæng om mange nye udviklingstræk. Når Flextronics fyrer folk i Nordjylland, når SARS spreder sig fra land til land, når danske forbrugere køber billig elektronik produceret i Asien, når Irans unge bruger internettet i kampen mod et gammeldags præstestyre, eller når udtalelser fra USA s centralbankdirektør påvirker rente og aktiekurser i Danmark, så er det udtryk for globaliseringen. Når man læser morgendagens aviser, kan det derfor være svært at afgøre, hvad der ikke er globalisering, da næsten alle nye udviklingstræk bliver forbundet med globaliseringen. Det er rigtigt, at markedsintegrationen på tværs af landegrænserne har nået nye højder, således at landene bliver vævet stadig tættere sammen. Men når dette er sagt, så er der stadig langt til den økonomiske teoris ideal om perfekt integration i et globalt marked. Vi befinder os ikke i en fuldt globaliseret verden det som nogen kalder én stor global landsby. Verden består stadig af mange forskellige landsbyer med hver deres særtræk i form af kultur, sprog, lovgivning, erhvervsstruktur osv., og det vil den blive ved med at gøre, lige så langt vi kan se ud i fremtiden. Der er store økonomiske og kulturelle forskelle mellem verdens befolkninger, og der er intet, der tyder på, at disse forskelle afgørende vil mindskes endsige forsvinde. Globaliseringen handler om, at netværket mellem de forskellige landsbyer (læs: lokalsamfund, lande og regioner) på kloden bliver vævet tættere sammen, fordi der skabes stadig nye og hyppigere transaktioner på tværs af landsbyerne fx i form af handel, investeringer, politiske bevægelser, lovgivning, kulturelle strømninger, teknologi og viden. Når man øger transaktionerne med andre, opnår man typisk fordele ved dette, fordi det giver mulighed for, at man kan specialisere sig i det, som man er relativt bedst til, men samtidig betyder specialiseringen også, at man gør sig mere afhængig af andre. Man eksponerer sig for en større risiko, da man bliver afhængig af forhold, man har ringe kontrol over. Mens globaliseringen utvivlsomt har positive effekter på globalt plan (bl.a. i form af økonomiske gevinster), så er det ikke givet, hvordan disse gevinster fordeles. Størrelsen og fordelingen af de globale velstandsgevinster er to forskellige spørgsmål. Globaliseringen betyder, at den enkelte 7
8 Dansk erhvervslivs placering i globaliseringen landsby eksponerer sig for en større risiko, hvor der er gode muligheder for at få andel i de globale velfærdsgevinster, men også en fare for, at landsbyen bliver taber i det globale spil. Globaliseringens dobbeltkarakter udspringer netop af dette forhold, at de øgede transaktioner virker begge veje, at de både øger muligheden for at få andel i gevinsterne, men også at de øger afhængigheden af andre. Globaliseringen skaber både tabere og vindere, hvor flere af de asiatiske lande har været på det sidste årtis vinderhold, mens hele det afrikanske kontinent befinder sig på taberholdet, der har tabt terræn i forhold til resten af verden. Fordelene ved globaliseringen knytter sig til gevinsterne ved en mere effektiv udnyttelse af ressourcerne, mens ulemperne typisk har en mere fordelingsmæssig karakter. Gevinsterne kommer, ved at de enkelte lande og regioner specialiserer sig i det, som de relativt er bedst til, og sælger det til resten af verden, mens ulemperne fx kommer, ved at virksomhederne flytter deres aktiviteter til lande med lave omkostninger og færre reguleringer samt ved tab af suverænitet. Fordelene ved globalisering kommer først og fremmest til udtryk i form af billigere varer til forbrugere og virksomheder. Det er således beregnet, at ca. 30 pct. af prisfaldet på IT-udstyr, beklædning og fodtøj inden for de sidste 10 år kan tilskrives globaliseringen af produktion (HTS, 2004). Da forbrugerne ofte tager disse fordele for givet og ikke specielt forbinder dem med globaliseringen, kan man sige, at fordelene ved globalisering på mange måder er usynlige, mens ulemperne i form af udflytning af virksomheder m.m. er langt mere synlige. Det betyder også, at globaliseringen undertiden anvendes som en platform for frygt og aggression, hvor fokus er på de fordelingsmæssige problemer (fx udflytning af arbejdspladser og ulandenes afkobling), mens andre bruger globaliseringen som argument for nødvendighedens politik, hvor fokus er på velstandsgevinsterne. Synet på globalisering handler meget om øjet, der ser, da globaliseringen rummer både muligheder og trusler. Udgangspunktet for dette skrift er, at globaliseringen ikke er en naturlov det er ikke en selvkørende proces, der vil fortsætte, uanset hvilke prioriteringer og politiske beslutninger der træffes. Globaliseringen er tværtimod i høj grad bestemt af de prioriteringer og politiske beslutninger, der træffes af forbrugere, vælgere, virksomheder og politikere. De multinationale selskaber spiller en helt speciel rolle for globaliseringen, da de er kendetegnet ved at have et omfattende net af udenlandske datterselskaber, der kobler det nationale og det globale. Ingen anden økonomisk aktør har samme muligheder som de multinationale selskaber for at planlægge, organisere og kontrollere aktiviteter på tværs af grænserne. 8
9 En introduktion Langt størstedelen af verdens handel og øvrige transaktioner går igennem de multinationale selskaber. De er derfor på mange måder bærere af den globale udvikling i den forstand, at det er dem, der skal omsætte mulighederne i den globale udvikling til praksis. Det er de multinationale selskaber, der i praksis realiserer gevinsterne ved globaliseringen, da det er dem, der omlægger produktion og salg, så de nye muligheder bliver udnyttet optimalt. Det betyder også, at de multinationale selskabers strategier og handlinger er helt afgørende for globaliseringsprocessen, og for hvordan de enkelte lande og regioner bliver inddraget i den globale udvikling. Emnet for dette skrift er derfor at belyse, hvordan Danmark er positioneret i den globale udvikling ved at se på de strategier, som de multinationale selskaber har fulgt i Danmark. Dette omfatter strategierne både blandt de internationalt orienterede danske virksomheder og de udenlandske virksomheder i Danmark. Det fortæller langtfra hele historien om Danmarks placering i den globale udvikling, men netop fordi disse virksomheder langt hen ad vejen er bærere af den globale udvikling, har deres strategier en meget stor betydning for, hvordan globaliseringen slår igennem i Danmark og andre lande. Nogle af de centrale spørgsmål, der belyses i skriftet, er: Har dansk erhvervsliv formået at holde trit med udviklingen? Er de på taber- eller vinderholdet i den globale udvikling? Hvilke globale strategier har de fulgt? Hvad betyder de danske virksomheders udenlandske aktiviteter for udviklingen i Danmark? Er de udenlandske aktiviteter komplementære til de danske aktiviteter, eller erstatter de danske aktiviteter (substituerer)? Hvad betyder det for de kvalifikationer, der efterspørges i fremtiden? 9
10 Kapitel 2 Træk ved globaliseringsdebatten Globalisering er blevet et hverdagsord, der bruges i flæng om mange af de nye udviklingstræk i vores samfund. Men desværre har den hyppige anvendelse af begrebet ikke medført en tilsvarende afklaring af, hvad der egentlig menes med begrebet globalisering. Det udtrykkes meget klart af nogle af de fremmeste globaliseringsforskere: 10 Selvom alle snakker om globalisering, så er det få, der har en klar forståelse for, hvad det er. Den store idé fra slutningen af det 20. århundrede er i fare for at ende som vores tids kliché (Held et al., 1999: 135). Faren er netop, at hvis begrebet globalisering ikke bliver nogenlunde klart defineret, men brugt i flæng til at beskrive alt det nye, så ender det blot som en meningsløs kliché. 1 I det følgende vil vi derfor søge at indkredse, hvad der menes med globalisering, og hvilke drivkræfter der ligger bag globaliseringen. Hvad menes med globalisering? Som det ene ekstrem kan man forestille sig en verden med et antal separate øer og selvstændige økonomier (isolerede landsbyer), som kun er svagt forbundet med hinanden (med dyre broer eller færger). Og som det andet ekstrem, en fuldt integreret verdensøkonomi en global landsby som er forbundet på kryds og tværs, således at de selvstændige nationer har mistet deres betydning. Det er klart, at vi hverken befinder os i det ene ekstrem med isolerede økonomier eller i det andet med en fuldt integreret verdensøkonomi, men et eller andet sted imellem de to. Tilstanden imellem de to ekstremer betegnes ofte som semi-globalisering (Ghemawat, 2003), hvilket henviser til, at der er opnået en betydelig grad af globalisering, men at man stadig er et stykke vej fra den økonomiske teoris definition på en fuldt integreret verdensøkonomi (hvor varer, service, kapital, viden og mennesker bevæger sig helt frit rent geografisk og uden nogen nationale barrierer). Det karakteristiske ved semiglobalisering er netop dynamikken mellem det lokale og det globale. Mens begge ekstremer er relativt uinteressante, så oplever vi i disse år en meget interessant dynamik mellem det lokale og det globale. Globaliseringen kan således bedst beskrives som et kontinuum på en skala mellem disse to ekstremer, og ikke som et spørgsmål om globalisering eller ej. Det er derfor mere korrekt at tale om graden af globa-
11 Træk ved globaliseringsdebatten lisering (og globaliseringsprocessen), som kan spænde fra ubetydelig i de nationalt opdelte markeder til maksimal i en fuldt integreret verdensøkonomi, frem for globalisering som en sluttilstand. En del af forvirringen omkring begrebet globalisering skyldes, at man i debatten ikke skelner mellem globalisering som en sluttilstand (endemål) og processen hen imod denne tilstand. Figur 2.1. Illustration af globaliseringsprocessen Globaliseringsprocessen - mod øget grad af globalisering Isolerede økonomier Semiglobalisering Fuldt integreret verdensøkonomi Globaliseringsprocessen er den udviklingsproces, der har bragt os væk fra tidligere tiders isolerede økonomier til den nuværende tilstand af semiglobalisering, og som driver os videre mod en øget grad af integration og globalisering mellem de enkelte lande og økonomier (som illustreret i figur 2.1). Graden af globalisering vil således øges som resultat af globaliseringsprocessen. I tidligere tider med de mere isolerede økonomier var det nationale (og lokale) niveau dominerende i den forstand, at det primært var her, rammerne for folks liv blev bestemt. Velfærdsordningerne blev organiseret på lokalt og nationalt niveau. Beskæftigelsen var udelukkende et indenlandsk problem, og i det hele taget kunne de fleste problemer klares internt i de enkelte lande eller udtrykt på en anden måde: Langt de fleste og de vigtigste transaktioner mellem virksomheder, forbrugere, politikere, arbejdere, funktionærer foregik inden for de enkelte lande. Men i de sidste årtier er der blevet pillet ved dette billede, således at der gradvist er opbygget flere og flere transaktioner på tværs af grænserne. Dette sker fx, når forbrugerne køber produkter fra alverdens lande, og virksomhederne vælger at producere i andre lande. De øgede transaktionerne omfatter varer, service, kapital og viden, som flyder over grænserne i stadig større omfang. Statistikken over omfanget af varehandel som pct. af værditilvæksten i de vareproducerende erhverv giver et billede af, hvordan transaktionerne med handel har udviklet sig i den del af erhvervslivet, som eksporterer (den store servicesektor er således ik- 11
12 Dansk erhvervslivs placering i globaliseringen ke medtaget, da traditionel eksport ikke er en mulighed for mange serviceydelser). Denne statistik er gengivet i tabel 2.1 for de sidste 40 år. Tabel 2.1. Varehandel i pct. af værditilvækst i vareproducerende erhverv Pct. stigning Danmark 60,2 90,0 106,3 76,6 Frankrig 16,8 44,0 73,9 339,9 Italien 19,2 43,1 59,3 208,9 Japan 15,3 25,8 21,2 38,6 Norge 60,0 70,9 80,3 33,8 Sverige 39,7 72,9 110,4 178,1 Tyskland 24,6 48,5 82,2 234,1 UK 33,8 52,6 71,9 112,7 USA 9,6 30,9 34,5 259,4 Kilde: Rasmussen & Andersen (2002). Det fremgår, at varehandel er steget ganske betydeligt for alle landene over de sidste 40 år. Bortset fra Japan og USA så udgør varehandlen i dag mere end 60 pct. af værditilvæksten i de vareproducerende erhverv. Dette vidner om, at varehandlen i de sidste par årtier er blevet væsentlig mere integreret, og mens de små lande som Danmark, Sverige og Norge traditionelt har været åbne økonomier med et højt niveau for varehandel, så er det kendetegnende, at væksten har været størst i de store lande (samt Sverige), som for fleres vedkommende næsten er kommet op på samme høje niveau som de små lande. Det gælder fx Tyskland, Frankrig og til dels UK. I hele perioden har Danmark ligget i toppen med et meget højt niveau for varehandel, hvilket også indikerer, at international konkurrence og global eksponering ikke er noget nyt for en lille åben økonomi som Danmark, mens det forholder sig anderledes for de store kontinentaleuropæiske lande, som først relativt sent har åbnet deres økonomier i forhold til resten af verden. Japan og USA fremtræder stadig relativt lukkede den dag i dag, når man bruger denne målestok, hvilket er naturligt, da det netop hænger sammen med deres størrelse. Vore dages tilstand af semi-globalisering er således meget anderledes end for 40 år siden. De markeder, der tidligere var opdelt efter lande, er nu rykket tættere på hinanden og blevet mere integrerede. I dagligdagen bliver vi konstant eksponeret for den globale udvikling. Det gælder fx i supermarkedet, som måske er tysk ejet, og hvor vi kan købe vin fra Frankrig, kaffe fra Kenya og rosiner fra USA og italiensk skinke, mens bilen er fra Japan 12
13 Træk ved globaliseringsdebatten og kører på benzin fra en kuwaitisk ejet tankstation. Medierne bringer nyheder og underholdning fra alle verdenshjørner, så vi kan følge med direkte, uanset hvor begivenhederne foregår, ligesom internettet også kan bringe os ud i alle afkroge af kloden. Den globale eksponering er blevet en hel naturlig del af vores hverdag, som vi sjældent tænker over, men blot tager for givet, at vi har adgang til alverdens ressourcer, produkter og nyheder m.m. Omfanget af transaktioner mellem de mange aktører i samfundet har forskudt sig fra primært at være indenlandske transaktioner til at omfatte flere og flere grænseoverskridende transaktioner. Med de grænseoverskridende transaktioner følger også en afhængighed af forhold, der ligger hinsides national regulering. Derfor bevæger man sig væk fra en situation, hvor rammerne for folks liv helt overvejende bestemmes på det nationale (og lokale) niveau, eller udtrykt på en anden måde så mindskes betydningen af opdelingen i nationale enheder. Globaliseringsprocessen handler grundlæggende om den proces, hvor der skabes stadig flere grænseoverskridende transaktioner, hvilket både skaber stærkere bånd og større afhængighed på tværs af grænserne. Globaliseringen består således af tre grundelementer: 1) det processuelle, hvor globaliseringen ikke er en sluttilstand, men en proces hen imod en global verden; 2) udbygningen af transaktioner på tværs af grænserne som drivkraften i denne proces; og endelig 3) afhængigheden på tværs af grænserne som effekten af globaliseringsprocessen. Sammenhængen mellem de tre elementer af globaliseringen er gengivet i figur 2.2. Figur 2.2. Globaliseringens grundelementer Globaliseringsprocessen Flere transaktioner på tværs af grænserne Større afhængighed på tværs af grænserne I litteraturen kan man finde et utal af definitioner på globalisering. Definitionerne adskiller sig først og fremmest ved at vægte de tre grundelementer forskelligt. Nedenstående definition af globalisering (Held, 2000) udmær- 13
14 Dansk erhvervslivs placering i globaliseringen ker sig ved at lægge stor vægt på det processuelle og på at beskrive karakteren af den processuelle transformation. Globalisering er en proces (eller sæt af processer), som repræsenterer en transformation i den stedsbestemte organisation af sociale relationer og transaktioner målt i forhold til deres udbredelse, intensitet, hastighed og indflydelse som skaber transkontinentale eller interregionale strømme og netværk af aktivitet, interaktion og magtbrug (Held, 2000: 16). Denne definition er en god beskrivelse af kernen i globaliseringsprocessen, nemlig organiseringen af de sociale relationer og transaktioner, der bliver mere grænseoverskridende. Til gengæld er definitionen også ret upræcis og svær at operationalisere, da det ikke er klart, hvilke sociale relationer og transaktioner der driver processen, og hvordan de spiller sammen. Den næste definition af McGrew fremhæver ligeledes det processuelle aspekt ved globalisering, men adskiller sig fra de to andre ved at lægge mere vægt på effekten af globaliseringen, nemlig afhængigheden på tværs af grænser: Globalisering refererer til mængden af forbindelser og interrelationer mellem de stater og samfund, som udgør det moderne verdenssystem. Den beskriver den proces, hvorved begivenheder, beslutninger og aktiviteter i én del af verden kan få betydelige konsekvenser for individer og samfund i fjerne dele af kloden (McGrew, 1992). På tværs af de forskellige debattører er der således en erkendelse af, at globalisering er en multifacetteret og kompleks række af processer og tendenser, som påvirker næsten alle aspekter af samfundet (herunder økonomiske, politiske og kulturelle forhold). Det er en proces, som drives af de mange (politiske) beslutninger, der foretages af forbrugere, arbejdsgivere, lønmodtagere, finansfolk og politikere, som fører til etableringen af stadig flere transaktioner og netværk på tværs af grænserne. Dette fører samtidig til en øget afhængighed af disse tværnationale transaktioner og netværk. Der skelnes ofte mellem i hvert fald tre former for globalisering (Held et al., 1999): økonomisk globalisering politisk globalisering teknologisk og kulturel globalisering hvor fællesnævneren er fremhævelsen af transaktioner og netværk på tværs af grænserne, mens de transaktioner, der fokuseres på, er forskellige for henholdsvis økonomisk, politisk, teknologisk og kulturel globalisering. Det 14
15 Træk ved globaliseringsdebatten er primært den økonomiske globalisering, som studeres i dette skrift, selvom man ikke kan forstå dybden af den økonomiske globalisering uden at inddrage de andre former for globalisering. Et af de centrale aspekter ved vore dages globalisering er netop, at den ikke kan isoleres til enkelte dele af samfundet, men at den tværtimod har konsekvenser over en bred kam. Den økonomiske globalisering er knyttet til de følgende fire udviklingstræk, der omhandler væsentlige transaktioner, som går på tværs af grænserne (Held et al., 1999): øget handel af varer og service stigende direkte investeringer frie kapitalbevægelser øget migration og mobilitet hvor den globale udvikling går mod fuldt integrerede markeder, både hvad angår handel, kapitalbevægelser, investeringer og arbejdskraft. Globaliseringsprocessen kan relateres til flere forskellige aggregeringsniveauer, der spænder fra hele verden over et enkelt land, en industri, ned til en konkret virksomhed. Både virksomheder, industrier, lande og hele verden kan være mere eller mindre globaliseret. På verdensplan refererer graden af globalisering til det samlede niveau for økonomisk afhængighed mellem alle lande. Ser vi på nogle af de tal, som udtrykker graden af økonomisk afhængighed, så har verden klart bevæget sig imod øget globalisering. Handel med varer og service udgør i dag næsten 25 pct. af verdens BNP mod kun 10 pct. for 30 år siden. Held (2000: 167) argumenterer, for at handelsforbindelserne mellem verdens lande har nået sit ubetinget højeste niveau, at de fleste lande er forbundne i, hvad der defineres som globale handelssystemer, og at protektionisme er lavere end på noget tidligere tidspunkt. Beholdningen af direkte investeringer er vokset fra under 5 pct. af verdens BNP i 1980 til næsten 10 pct. i dag. Udviklingen i grænseoverskridende finansielle transaktioner (bl.a. salg af aktier og obligationer) er steget endnu mere dramatisk, og det samme gælder omfanget af virksomhedsopkøb og fusioner på tværs af grænserne. Den kraftige stigning i handlen på de finansielle markeder har medvirket til at binde de forskellige nationale økonomier sammen og har ligeledes ført til en vedvarende konvergens af renteniveauer for de forskellige lande. Andelen af verdens befolkning, der er bosiddende i et andet land, end der hvor de er født, er estimeret til at være steget fra 2 til 3 pct. inden for de sidste 30 år (Chiswick & Hatton, 2001). Den globale udvikling i de økonomiske trans- 15
16 Dansk erhvervslivs placering i globaliseringen aktioner er opsamlet i tabel 2.2 med angivelse af styrken af globaliseringen, og i hvor høj grad de aktuelle barrierer for globalisering er blevet fjernet. Tabel 2.2. Den globale udvikling i økonomiske transaktioner i de sidste 30 år Handel af varer og service Indikatorer for udviklingen af transaktioner Handel/BNP Pris-konvergens ++ + I hvor høj grad er barriererne for globalisering reduceret? Toldmæssige barrierer Ikke-toldmæssige Transportomkostninger Direkte investeringer Investeringer/BNP + Kapital-kontrol ++ Kapitalbevægelser Kapitalbevægelser/BNP Konvergens af renter +++ Kapital kontrol +++ Omkostninger ved transaktioner Mobilitet af arbejdskraft Immigration/befolkning + Immigrationslovgivning 0 Note: Indikatorer for udviklingen i transaktioner og barrierer ved globalisering i de sidste 30 år, hvor 0, +, ++, +++ angiver henholdsvis ingen, lidt, nogen og betydelig globaliseringsudvikling. Kilde: Schulze & Ursprung (1999: 306). Dette fortæller samlet set, at verden har bevæget sig i en mere global retning. Ikke mindst de finansielle markeder er blevet meget integrerede på tværs af grænserne, men samtidig indikerer tabellen også, at vi langtfra befinder os i en fuldt integreret verden. Samlet set er verden uden tvivl blevet væsentlig mere global i de sidste 30 år, men stadig udgør de grænseoverskridende økonomiske transaktioner ikke mere end 3 pct. (migration), 10 pct. (investeringer) og 25 pct. (handel) af de samlede transaktioner i verden. Det er således rimeligt at konkludere, at udviklingsretningen klart peger imod øget globalisering, men også, at man ikke skal overdrive det aktuelle omfang af globalisering i verden. Man skal skelne mellem udviklingsretningen, som klart peger mod øget globalisering, og det absolutte niveau for globaliseringen, som bortset fra de finansielle markeder stadig ligger på et jævnt niveau på verdensplan. Det faktum, at verden samlet set er blevet mere global, betyder dog ikke, at alle lande, industrier og virksomheder er blevet globaliserede. En lang række forskelle af historisk, politisk, sociologisk og geografisk natur medfører, at der er store forskelle i graden af globalisering for virksomheder, industrier og lande. Det er derfor vigtigt at belyse, hvad globaliseringen betyder både på landeniveauet, for industrier og for konkrete virksomheder. 16
17 Træk ved globaliseringsdebatten På landeniveauet refererer globaliseringen til omfanget af grænseoverskridende transaktioner mellem det enkelte land og resten af verden. Af historiske og politiske grunde har nogle lande, især i Afrika og Mellemøsten, valgt at forblive relativt isolerede. Men langt de fleste lande har valgt at gå globaliseringsvejen. Det gælder fx lande som Kina, Indien, Mexico og Brasilien (der omfatter næsten halvdelen af jordens befolkning), som i de sidste årtier har ændret kurs mod øget global integration. Foreign Policy Magazine har siden 2001 opgjort et globaliseringsindeks for 62 lande, der tilsammen dækker 96 pct. af verdens BNP. Globaliseringsindekset er beregnet på basis af 13 variable, som dækker økonomisk integration (handel, investeringer og kapitalbevægelser), kulturel integration (rejsevirksomhed, telefontrafik), politisk integration (antal ambassader, deltagelse i internationale organisationer) og teknologisk integration (antal internetbrugere og internetservere). Deres rangorden af de mest globaliserede lande fremgår af tabel 2.3. Tabel 2.3. Rangorden af lande efter graden af globalisering i 2001 og 2004 Rangorden i Økonomisk Kulturel Teknologisk Politisk Irland Singapore Schweiz Holland Finland Canada USA New Zealand Østrig Danmark Kina Indien Kilde: Foreign Policy Magazine, March/April 2004 ( Tabel 2.3 viser, at der findes mange små lande blandt de mest globaliserede lande i verden (syv af de ti lande på listen har under 10 mio. indbyggere). Det skyldes, at de små lande har større fordele ved at åbne op i forhold til resten af verden end de store lande. Det fremgår også, at rangordenen for de fire forskellige former for integration langtfra følger hinanden. Således sco- 17
18 Dansk erhvervslivs placering i globaliseringen rer USA højt på teknologisk integration, men lavt på de øvrige, mens Schweiz scorer højt på kulturel integration og mindre godt på de øvrige. Irland, som ligger i toppen, scorer højt på både økonomisk og kulturel integration. Danmark scorer jævnt på alle fire former for integration og bliver samlet rangordnet som det 10. mest globaliserede land i verden i To af de lande, som har tiltrukket sig en del opmærksomhed i globaliseringsdebatten, er de to giganter blandt udviklingslandene: Kina og Indien. Tabel 2.4 sammenligner nogle indikatorer for globalisering for de to lande i henholdsvis 1980 og Som tabellen viser, var begge lande relativt isolerede rent økonomisk tilbage i 1980 med ret lave niveauer for både eksport og direkte investeringer. Begge lande har også oplevet meget høje vækstrater over de sidste 20 år med en gennemsnitlig realvækst på 7 pct. for Kina og 5 pct. for Indien. Men det fremgår af tabellen, at Kinas økonomi er blevet globaliseret væsentlig hurtigere end Indiens, med næsten en firedobling af eksportens betydning og en fordobling af betydningen af de direkte investeringer i de sidste 20 år. Denne forskel forklares først og fremmest med, at Kina siden 1979 har ført en mere erhvervsvenlig politik med større åbenhed over for udenlandske investeringer end Indien (World Investment Report, 2003). Mens Indien i stor udstrækning har satset på mobilisering af egne ressourcer og derfor hovedsageligt ført en importsubstituerende politik, undtagen i højteknologisektoren, hvor udenlandske investeringer er budt velkommen, så har Kina åbnet op for udenlandske investeringer over en bred kam og ikke mindst søgt at fremme eksportorienterede investeringer fra udlandet. Tabel 2.4. Globaliseringsindikationer for Indien og Kina Indien Kina Eksport som andel af BNP Indadgående direkte investeringer som andel af BNP 0,1 0,5 1,7 3,3 Kilde: World Development Report (2003). Det er således klart, at selvom trenden for langt de fleste lande i verden har været, at man har åbnet op og forsøgt at koble sig på den globale udvikling, så er der meget stor forskel på graden af globalisering for de enkelte lande. Man kan konkludere, at langt de fleste lande bevæger sig i retning af øget globalisering, men der er store forskelle i det absolutte niveau for globalise- 18
19 Træk ved globaliseringsdebatten ringen mellem landene. Der er mange årsager til disse forskelle af såvel historisk, politisk, sociologisk som geografisk karakter. I en industri refererer globaliseringen til den grad af afhængighed, der er blandt industriens virksomheder på tværs af de nationale markeder, dvs. i hvilken grad afhænger en virksomheds konkurrenceposition i et land af dens konkurrenceposition i andre lande. Jo mere global en industri er, jo større konkurrencefordele vil virksomhederne kunne opnå ved at udnytte teknologi, mærkevarenavn, produktionseffektivitet og kapital på tværs af de nationale markeder. Graden af globalisering varierer meget fra industri til industri, og det er især, fordi drivkræfter for henholdsvis lokal tilpasning og global integration virker forskelligt i de enkelte industrier. I brancher hvor kravet om lokal tilpasning er stort, vil graden af globalisering typisk være ret lav. Det gælder fx store dele af servicesektoren, men også dele af fødevareindustrien, hvor tilpasning til lokale brugerpræferencer har stor betydning for konkurrenceevnen. Omvendt er mobiltelefoner, som globalt er domineret af Nokia, Motorola og Sony Ericsson, og bryggerier, der domineres af nogle få multinationale selskaber som Heineken, Interbrew og Carlsberg, eksempler på globale industrier. De globale industrier vil typisk være domineret af de samme multinationale selskaber, som møder hinanden på næsten alle markeder, da deres konkurrencefordel netop opnås gennem global integration af aktiviteterne, så de kan udnytte teknologi, mærkevarenavn eller lignende på tværs af grænserne. Der er en meget omfattende litteratur om globale virksomheder (se bl.a. Doz et al., 2001; Holm & Pedersen, 2000), da stadig flere virksomheder udsættes for en international konkurrence, hvorfor de nødvendigvis må tilpasse sig de globale vilkår for at klare sig i denne konkurrence. Der skelnes i litteraturen mellem, hvad man kunne kalde mere traditionelle internationale koncerner og globale koncerner. En international koncern er en koncern, hvor alle kerneaktiviteterne typisk ligger i hjemlandet, dvs. udvikling, produktion, markedsføring osv., mens de udenlandske aktiviteter mest skal ses som moderselskabets forlængede arm, og som derfor mest handler om at sælge produkter i udlandet og måske lave lidt lokal produktion for at få bedre adgang til det lokale marked. I de internationale koncerner foretages de udenlandske investeringer mest for at få adgang til nye markeder (markedsmotiverede investeringer) for koncernens produkter. En global koncern er derimod en koncern, der har en global ledelseskultur, og som har organiseret sig optimalt for at kunne udnytte de globale muligheder både i forhold til salg, lokalisering af produktion og kapital. I en global koncern er det cen- 19
20 Dansk erhvervslivs placering i globaliseringen trale, at alle aktiviteter i princippet er lokaliseret, der hvor det er bedst og billigst at udføre dem, og ikke der hvor koncernen tilfældigvis startede sine aktiviteter i tidernes morgen. Det betyder, at datterselskaberne typisk vil spille en mere selvstændig rolle, da deres opgave ikke bare er at afsætte produkterne lokalt, men derimod snarere at udnytte andre fordele i værtslandet, såsom adgang til lokal viden, kvalificeret arbejdskraft m.m. (effektivitetsmotiverede investeringer). Datterselskaberne vil således ofte have et ansvar, der går ud over det lokale salg fx som ansvarlig for produktion og udvikling af delkomponenter. Tabel 2.5. Globaliseringsindikatorer for de største danske industrivirksomheder (1999) Antal ansatte Udenlandsk salg i pct. af samlet salg Antal ansatte i udlandet som pct. af alle ansatte Carlsberg Danfoss Danisco Novo Nordisk FLS Industries MD Foods Grundfos Rockwool Lego Kilde: Benito et al. (2002). I tabel 2.5 er gengivet omfanget af det udenlandske salg og antal ansatte i udlandet for de ti største danske industrivirksomheder (i 1999). Mens det udenlandske salg er en indikator for den internationale markedsudbredelse (internationaliseringen), er andelen af ansatte i udlandet en bedre indikator for globaliseringen af produktionsbasen (globaliseringen). Det fremgår, at alle de ti virksomheder har en højere andel af udenlandsk salg end deres andel af ansatte i udlandet. Flere af virksomhederne har opnået en meget høj grad af internationalisering af salget med en andel af udenlandsk salg på over 90 pct. for Novo Nordisk, Lego, Grundfos, Rockwool og Danfoss. Derimod er det kun halvdelen af virksomhederne, hvor mere end 50 pct. af de ansatte er beskæftiget i udlandet, og her er det kun Rockwool, der for alvor har fået globaliseret produktionen med en andel af ansatte i udlandet på 81 pct. I bunden ligger Lego, MD Foods og Novo Nordisk med under 40 pct. ansatte i udlandet. På baggrund af disse tal kan det konkluderes, at når 20
Et åbent Europa skal styrke europæisk industri
Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning
Læs mereINVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK
Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer
Læs mereHver fjerde virksomhed ansætter i udlandet
Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen
Læs mere15. Åbne markeder og international handel
1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske
Læs mereGlobalisering. Arbejdsspørgsmål
Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og
Læs mereDanmark går glip af udenlandske investeringer
Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det
Læs mereBrug for flere digitale investeringer
Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 FEBRUAR 2017 Brug for flere digitale investeringer Danmark er ved at veksle en plads forrest i det digitale felt til en plads i midterfeltet.
Læs mereHvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA
pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år
Læs mereKina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE december 2015 Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki Virksomhedernes øgede fokus på vækstmarkederne har frem mod 2020 øget eksportpotentialet med 30-35 mia. kr. En stigende
Læs mere#8 Danmark falder to pladser tilbage på liste over bedste konkurrenceevne
Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 MAJ 2019 #8 Danmark falder to pladser tilbage på liste over bedste konkurrenceevne Danmark rykker to pladser tilbage og indtager 8.-pladsen på IMD s
Læs mereSAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD
Marts 2014 SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD AF KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK Danmark tilhører ikke længere den mest konkurrencedygtige tredjedel af OECD -landene. Danmark opnår
Læs mereDanmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser
Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt
Læs mereDiskussionspapir 17. november 2014
Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til
Læs mereDanmark mangler investeringer
Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,
Læs mereVirksomheder samarbejder for at skabe nye markeder
Organisation for erhvervslivet oktober 29 Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder AF KONSULENT TOM VILE JENSEN, TJN@DI.DK OG KONSULENT KIRSTEN ALKJÆRSIG, kna@di.dk Virksomhedernes vej ud af
Læs mereStore virksomheders betydning for den danske økonomi og potentialet ved at flere virksomheder vokser sig store. Erhvervsstyrelsen
Store virksomheders betydning for den danske økonomi og potentialet ved at flere virksomheder vokser sig store. Erhvervsstyrelsen 1 Sammenfatning Formålet med denne analyse er at vise store virksomheders
Læs mereEksporten af beklædning og fodtøj til Tyrkiet eksploderer
ANALYSE Eksporten af beklædning og fodtøj til Tyrkiet eksploderer Resumé Den danske eksport af beklædning og fodtøj slår igen i år alle rekorder. Dansk Erhverv forventer, at de danske virksomheder vil
Læs mereEksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks
Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer
Læs mereDanmark rykker en plads frem men vi bør få mere ud af vores styrker
Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 MAJ 2018 Danmark rykker en plads frem men vi bør få mere ud af vores styrker Danmark rykker én plads frem og indtager nu 6.-pladsen på IMD s liste over
Læs mereHøje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage
Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 MAJ 2017 Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage Danmark rykker en plads tilbage og indtager nu syvendepladsen på IMD s liste
Læs mereGODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER
Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.
Læs mereSverige: Vigtigt eksportmarked med potentiale
Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 MAJ 2017 Sverige: Vigtigt eksportmarked med potentiale Sverige er Danmarks næststørste eksportmarked. Sverige er et marked i vækst med gode muligheder
Læs mereSTIGENDE IMPORT FRA KINA
15. september 5/TP Af Thomas V. Pedersen Resumé: STIGENDE IMPORT FRA KINA Den relativ store og voksende import fra Kina samt et handelsbalanceunderskud over for Kina på ca. 1 mia.kr. fører ofte til, at
Læs mereVelfærd og velstand går hånd i hånd
Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærdssamfundet har gjort os mere lige og øget danskernes tillid til hinanden. Og velfærden er blevet opbygget i en periode, hvor væksten i har været højere end i
Læs mereANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark
ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Mange danske virksomheder har etableret datterselskaber i udlandet. Det kan være motiveret af forskellige
Læs mereINDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003
18. oktober 2004 Af Thomas V. Pedersen Resumé: INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 Notatet foretager over en længere årrække analyser af udviklingen i sammensætningen af industrivirksomhedernes
Læs mereHvad kan forklare danmarks eksport mønster?
Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks
Læs mereEksport giver job til rekordmange
Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 OKTOBER 2018 Eksport giver job til rekordmange 805.000 danske jobs afhænger af eksport. Dette er det højeste niveau nogensinde. Virksomheder, der producerer
Læs mereHøjindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE September 2015 Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer Højindkomstlandene udvikler væsentlig flere upmarket produkter, der kan sælges til højere priser og dermed bære
Læs mereDen 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)
Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling
Læs mereKapitel 6 De finansielle markeder
Kapitel 6. De finansielle markeder 2 Kapitel 6 De finansielle markeder 6.1 Verdens finansielle markeder For bedre at forstå størrelsen af verdens finansielle markeder vises i de følgende tabeller udviklingen
Læs mereStor stigning i danske fremstillingsvirksomheders salg af varer i udlandet
1. oktober 16 16:16 Stor stigning i danske fremstillingsvirksomheders salg af varer i udlandet Af Caroline Bo og Søren Burman Med globaliseringen har danske virksomheder i stigende grad organiseret deres
Læs mereBehov for fremmedsprogskompetencer og dansk eksport går hånd i hånd
Anna Leclercq Vrang, konsulent anlv@di.dk, 3377 3631 NOVEMBER 2016 Behov for fremmedsprogskompetencer og dansk eksport går hånd i hånd Danske virksomheders aktiviteter rækker langt ud over Danmarks grænser.
Læs mereØKONOMISKE PRINCIPPER I
ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 10 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 9 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi 2004 Danmarks samhandel med andre lande 700000 600000
Læs mere> Internationalisering og åbenhed. Holland er det land, som klarer sig bedst, når man ser på landenes gennemsnitlige placering
Side 64 Internationalisering og åbenhed Sådan ligger landet > 6.00 11(4) Danmark Internationalisering og åbenhed Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for internationalisering og åbenhed er
Læs mereIndonesIen kan blive næste store vækstmarked for eksport
Organisation for erhvervslivet Februar 2010 IndonesIen kan blive næste store vækstmarked for eksport AF AFSÆTNINGSPOLITISK CHEF PETER THAGESEN, PTH@DI.DK OG KONSULENT TRYGVE ILKJÆR Indonesien står på spring
Læs mereB2B-aktivitet bag vækst i beskæftigelsen i serviceindustrien
D Indsigt Nummer 15 5. oktober 25 B2B-aktivitet bag vækst i beskæftigelsen A f b r a n c h e d i r e k t ø r F r a n k B i l l, f b i @ d i. d k O G Ø K O N O M I S K K O N S U L E N T H A N S U L D A
Læs mereAmbitiøse SMV er klar til at erobre nye markeder i 2018
Marie Gad, seniorchefkonsulent, msh@di.dk, 3377 3789 Allan Sørensen, chefanalytiker, als@di.dk, 3377 3912 JANUAR 2018 Ambitiøse SMV er klar til at erobre nye markeder i 2018 Halvdelen af de små og mellemstore
Læs mereØKONOMISKE PRINCIPPER I
ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 10 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 9 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi anmarks samhandel med andre lande 700000 600000 Mio.
Læs mereFlad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder
Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Eksporten er tilbage på niveauet fra før finanskrisen, men det umiddelbare opsving fra 2010 til starten af 2012 er endt i
Læs mereEksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009
Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.
Læs mereKina kan blive Danmarks tredjestørste
Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK
Læs mereANALYSENOTAT Prognose: Den samlede beklædningsog fodtøjseksport når nye højder
ANALYSENOTAT Prognose: Den samlede beklædningsog fodtøjseksport når nye højder AF SEKRETARIATSCHEF NIKOLAI KLAUSEN OG ANALYSEKONSULENT JAKOB KÆSTEL MADSEN Beklædnings- og fodtøjseksport for 32,8 mia. kr.
Læs mereTillidsrepræsentanterne i industrien ser positivt på globalisering
ØKONOMISK ANALYSE. september 8 Tillidsrepræsentanterne i industrien ser positivt på globalisering Tre ud af fire tillidsrepræsentanter i industrien er helt eller delvist enig i, at globalisering samlet
Læs mereServiceerhvervenes internationale interesser
Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,
Læs mereFig. 1 Internationale ankomster, hele verden, 2000-2007 (mio.)
Bilag A - Turismen statistisk set Turismen i de europæiske lande har de seneste mange år har leveret særdeles flotte resultater. Udviklingen kan bl.a. aflæses på udviklingen i de udenlandske overnatninger
Læs mereDansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år
Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag
Læs mereFødevareklyngens eksport rejser længere væk
Peter Bernt Jensen, konsulent pebj@di.dk, 3377 3421 NOVEMBER 2016 Fødevareklyngens eksport rejser længere væk Eksporten fra fødevareklyngen retter sig i stigende grad mod Asien og øvrige globale markeder.
Læs mereE-markedspladser et springbræt for dansk eksport
E-markedspladser et springbræt for dansk eksport Reimer Ivang, Morten Rask og Erik A. Christensen Reimar Ivang, Morten Rask og Erik A. Christensen E-markedspladser et springbræt for dansk eksport 1. udgave
Læs mereGlobalisering. Danske toplederes syn på globalisering
Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for
Læs mereLiberaliseringen af den globale samhandel
Liberaliseringen af den globale samhandel v/ Vicedirektør Jan O. F. Laustsen Landbrugsraadet, Danmark Konference om globalisering og etik København, 27. januar 2006 Fødevareerhvervets globalisering EU
Læs mere2. Adgangsveje til internettet
Adgang til internettet 11 2. Adgangsveje til internettet 2.1 Introduktion Informationssamfundets infrastruktur er en af de væsentligste forudsætninger for befolkningens og virksomhedernes muligheder for
Læs mereFødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark
Fødevareindustrien et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Vidste du at: Fødevarebranchen bidrager med 150.000 arbejdspladser. Det svarer til 5 6 pct. af den samlede arbejdsstyrke i Danmark. Fødevarebranchen
Læs mereEKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI OG -SERVICE 2017
EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI OG -SERVICE I var Danmarks eksport af energiteknologi og service 85 mia. kr., hvilket er en stigning i forhold til 216 på 1,5 pct. Energiteknologieksporten udgjorde 11,1 pct.
Læs mereDansk handel hårdere ramt end i udlandet
Organisation for erhvervslivet April 2010 Dansk handel hårdere ramt end i udlandet AF KONSULENT PEDER SØGAARD, PESO@DI.DK Danske grossister har tabt mere omsætning og haft flere konkurser end engroserhvervet
Læs mereSURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL
Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet SURVEY APRIL 2016 www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen
Læs mereAdm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved
Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4
Læs mereDanske investeringer i Central- og Østeuropa
Danske investeringer i Central- og Østeuropa I løbet af de seneste tre år er antallet af danske investeringerne i de central- og østeuropæiske lande steget støt, og specielt investeringer i servicesektoren
Læs mereFremtidens job KONTAKT FORFATTERE NOTAT. CITAT Frank Skov, analysechef. Frank Skov, analysechef. Tema: Arbejdsmarked Publiceret d. 30.01.
1 Fremtidens job Følgende notat belyser, på baggrund af data fra World Economic Forum, hvilke udviklingstendenser der i særlig grad forventes at præge fremtidens arbejdsmarked og hvor mange job der, som
Læs mere3F VisionDanmark Gensidig tillid og evnen til at indgå aftaler ligger højt
3F VisionDanmark 2018 Hvordan bidrager aftale- og samarbejdssystem til konkurrenceevnen? Gensidig tillid og evnen til at indgå aftaler ligger højt og bidrager til konkurrenceevnen FAKTAARK 1 Forskningscenter
Læs mereOm denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.
Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med
Læs mereStrategi og handlingsplan
Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant
Læs mereAf Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom i LO
ULIGHED Årtiers stigende ulighed i indkomster truer sammenhængskraften Fredag den 17. november 2017 Forskellen mellem toppen og bunden af Danmark vokser og vokser. Det kan gå ud over både sammenhængskraften
Læs mereRegion Midtjylland i en international verden
20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore
Læs mereDanske fødevarevirksomheder investerer massivt i udlandet
November 2012 Danske fødevarevirksomheder investerer massivt i udlandet AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Dansk fødevareindustri investerer massivt i udlandet, mens omfanget af investeringer
Læs mereDanske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde
Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at
Læs mereAktuel udvikling i dansk turisme
Aktuel udvikling i dansk turisme Status 2018 VisitDenmark, 2019 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Sidst opdateret: April 2019 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: December
Læs mereERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT
i:\maj-2001\oek-b-05-01.doc Af Lise Nielsen 14.maj 2001 ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT Erhvervenes produktivitet afhænger af, hvordan de bruger kapital og arbejdskraft i produktionen. Danmarks
Læs mereEksport: Få hindringer på nærmarkederne
Den 22. maj 2012 Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Danske virksomheder oplever få udfordringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslan- de og emerging markets uden for Europa kan
Læs mereOmkring 40 pct. af stigningen i beskæftigelsen fra 2013 til 2016 skyldtes øget eksport
3. juli 2018 2018:13 Omkring 40 pct. af stigningen i beskæftigelsen fra 2013 til 2016 skyldtes øget eksport Af Peter Rørmose Jensen, Michael Drescher og Emil Habes Beskæftigelsen er steget markant siden
Læs mereDansk industri i front med brug af robotter
Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom, Dansk Metal alm@danskmetal.dk 23 33 55 83 Dansk industri i front med brug af robotter En af de vigtigste kilder til fastholdelse af industriarbejdspladser er automatisering,
Læs mereGode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark
Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere
Læs mereÅbne markeder, international handel og investeringer
14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske
Læs mereGlobalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen
Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat
Læs mere11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER Verden investerer vedvarende i vedvarende energi
11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi 11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi
Læs mereAktuel udvikling i dansk turisme Januar 2018
Aktuel udvikling i dansk turisme Januar 2018 VisitDenmark, 2018 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Sidst opdateret: Marts 2018 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: Januar
Læs mereDirekte investeringer Ultimo 2014
Direkte investeringer Ultimo 24 4. oktober 25 IGEN FREMGANG I DIREKTE INVESTERINGER I 24 Værdien af danske direkte investeringer i udlandet og udenlandske direkte investeringer i Danmark steg i 24 efter
Læs mereDanmark uden kanter. En trimmet og stærk salgs- og marketingmotor. Adgang til talenter og kvalificeret arbejdskraft.
Danmark uden kanter Danske virksomheder trodser snak om op- og nedtursområder de er massivt til stede udenfor de store byer. Geografi er ikke et benspænd for erhvervssucces. Danmark uden kanter Danske
Læs mereUdlandet trækker i danske fødevarevirksomheder
Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark
Læs mereRegional udvikling i Danmark
Talenternes geografi Regional udvikling i Danmark Af lektor Høgni Kalsø Hansen og lektor Lars Winther, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Talent og talenter er blevet afgørende faktorer for,
Læs mereMeget høj produktivitetsvækst i telekommunikation
Meget høj produktivitetsvækst i telekommunikation AF ØKONOM KRISTIAN SKRIVER SØRENSEN, CAND.POLIT RESUMÉ Telebranchen er en branche af stor betydning for dansk økonomi. Siden 2000 er timeproduktiviteten
Læs mereDanmark attraktiv for udenlandske investorer. Flere udenlandsk ejede virksomheder i Danmark mellem 2000-10
Flere udenlandsk ejede virksomheder i Danmark mellem 2-1 Analysepapir. maj 213 Danmark attraktivt for udenlandske investorer Analysens hovedkonklusioner Udviklingen i de direkte investeringer bør ikke
Læs mereFinansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt
Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over
Læs mereANALYSENOTAT Forandringstempoet i erhvervslivet er intenst højt
ANALYSENOTAT Forandringstempoet i erhvervslivet er intenst højt AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Forandringstempoet er højt Erhvervslivet ændrer sig i disse år, og forandringstempoet er højt. Digitalisering
Læs mereGLOBAL KONJUNKTUR: TØMMERMÆND I VESTEN
GLOBAL KONJUNKTUR: TØMMERMÆND I VESTEN FINANSKRISER Gearing og nedgearing af økonomien BRIK landene (ex. Rusland) gik uden om Finanskrisen mens Vesten er i gang med en kraftig nedgearing ovenpå historisk
Læs mereAktuel udvikling i dansk turisme
Aktuel udvikling i dansk turisme Januar -december 2018 VisitDenmark, 2019 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Sidst opdateret: februar 2019 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.:
Læs mereMangfoldighed sikrer solid eksportvækst i fødevaresektoren
DI Fødevarer November 2013 Mangfoldighed sikrer solid eksportvækst i fødevaresektoren af konsulent Peter Bernt Jensen Fødevaresektoren er en dansk styrkeposition En fjerdedel af den danske vareeksport
Læs mereNationalregnskab og betalingsbalance
Dansk økonomi til Økonomisk vækst i Bruttonationalproduktet steg med, pct. i. Efter fire år med høje vækstrater i -7, økonomisk nedgang i 8 og den historiske tilbagegang på, pct. i 9 genvandt dansk økonomi
Læs mereAnalysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger
Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger 1 Indledning Det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer med en voksende ældrebyrde, stigende sundhedsudgifter,
Læs mereANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed
ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT, Udenlandske investeringer øger velstanden Udenlandsk ejede virksomheder er ifølge Produktivitetskommissionen
Læs mereKina vinder frem i kapløbet om robotter
Industrielle robotter Kina vinder frem i kapløbet om robotter Ny analyse foretaget af Teknologisk Institut viser at særligt Kina vinder frem på forskning i robotter Med 984 patenter i 2013, en stigning
Læs mereFØDEVAREINDUSTRIEN STÅR STÆRKT I UDLANDET
December 214 FØDEVAREINDUSTRIEN STÅR STÆRKT I UDLANDET AF KONSULENT PETER BERNT JENSEN, PEBJ@DI.DK Danmark er en stærk fødevarenation. Den danske fødevareklynge er en unik dansk styrkeposition. Fødevareindustrien
Læs mereHovedresultater af DREAMs befolkningsfremskrivning
Hovedresultater af DREAMs 26- befolkningsfremskrivning 3. juni 26 Marianne Frank Hansen & Lars Haagen Pedersen Udviklingen i den samlede befolkning Danmarks befolkning er vokset fra 2,4 mio. personer i
Læs mereKonkursanalyse Færre konkurser i 2017 Iværksætterselskaber booster konkurstal
Færre konkurser i 2017 Iværksætterselskaber booster konkurstal Konkurstallet for december 2017 slog alle rekorder, hvilket bidrog væsentligt til, at antallet af konkurser i andet halvår 2017 ligger 21,5
Læs mereAktuel udvikling i dansk turisme
Aktuel udvikling i dansk turisme Januar 2019 VisitDenmark, 2019 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Sidst opdateret: Marts 2019 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: Januar
Læs mereØKONOMISKE PRINCIPPER A
ØKONOMISKE PRINCIPPER A 1. årsprøve, 1. semester Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 9 Claus Bjørn Jørgensen 1 En lille fortælling Der er to måder, man kan producere vindmøller på i Danmark... 2 1966 1968
Læs mereBEDRE Overblik. Hvordan står det til i Aalborg? Årets tredje udgave af BEDRE Overblik retter spotlyset mod temaet eksport og globalisering.
BEDRE Overblik Hvordan står det til i Aalborg? Årets tredje udgave af BEDRE Overblik retter spotlyset mod temaet eksport og globalisering. I en stadig mere globaliseret verden er det afgørende for væksten
Læs mereVirksomheder, der satser på større marked, vinder
Virksomheder, der satser på større marked, vinder Danske industrivirksomheder, der har satset på at udvide eller opdyrke nye markeder i det seneste år, har klaret sig bedre end øvrige virksomheder. Det
Læs mereEuropa taber terræn til
Organisation for erhvervslivet Marts 2010 Europa taber terræn til og Kina AF CHEFKONSULENT HENRIK SCHRAMM RASMUSSEN, HSR@DI.DK Europa taber terræn til og Kina under krisen. Samtidig betyder den aldrende
Læs mereDanmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000
Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 14. januar 2013 Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Sammenlignet med andre EU15-lande er beskæftigelsen
Læs mere