Praktisk Stolpverksforskning en teoretisk udfordring Ulrik Hjort Lassen
|
|
- Arnold Laugesen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Praktisk Stolpverksforskning en teoretisk udfordring Ulrik Hjort Lassen Min forskning fokuserer på arbejdsmetoder i forbindelse med stolpverkskonstruktioner. Stolpverk er et begreb som i dag ikke normalt anvendes i daglig tale. Ordet findes imidlertid beskrevet i Svenska Akademins Ordbok i, og det anvendes i dag på Institutionen för Kulturvård i Mariestad som en samlingsbetegnelse for konstruktioner, hvor det bærende skelet består af firkant-skåret, blokket eller rundt tømmer af dimensioner større end 4 x4, og hvor bygningens indre og ydre belastninger overføres til fundamentet via en samvirkning ii mellem stående, liggende og skråt stillet tømmer. Det handler dermed om en trækonstruktion som kan have et hvilket som helst fyldnings- eller beklædningsmateriale, det være sig træ, fletværk, ler, sten eller konstruktionen kan være helt fritstående (fig 1). For at en stolpverkskonstruktion skal kunne samvirke er det nødvendigt at forbinde de forskellige stykker tømmer, og det sted hvor to stykker tømmer mødes i konstruktionen kaldes tømmersamlinger eller træforbindelser. Disse kan have mange forskellige former og udtryk af hovedsagelig konstruktiv men også til en vis grad æstetisk art, og man har gennem tiderne udviklet og effektiviseret samlingerne. Stolpverkskonstruktioner må anses som et universalt fænomen. Træ som materiale er let og i statiske strukturer kan det virke i både tryk og stræk, hvorimod for eksempel sten- og murværk kun arbejder med trykkræfter. Træstolper og -bjælker har derfor overalt i verden, hvor det har fundets, blevet anvendt til at skabe ly og læ samt til at overbrygge spændvidder. Stolpverkskonstruktioner er derefter blevet udviklede til at skabe store åbne rum og for at kunne overbrygge store spændvidder ved for eksempel kirker og katedraler iii. I Sverige (nord for Skåne, Halland og Blekinge, som kulturhistorisk var dansk område) har man, bortset fra sporadiske forekomster af skiftesverk, traditionelt set ikke anvendt stolpverkskonstruktioner til bolighus. Til gengæld findes der et stort antal økonomibygninger bygget i stolpverksteknik. Man har hurtigt og effektivt kunne rejse et træskelet, som man derefter har klædt med træpanel (og tagspån). Det har i mange tilfælde handlet om såkaldt bondebygge, hvor man har bygget stolpverk udfra kundskaber fra timringstraditionen (Granström 2009), men fra midten af 1800-tallet har også arkitekter og ingeniører interesseret sig for at sprede kundskaben om at bygge store økonomibygninger i stolpverk (Gramén 1922; Henström 1869; Löfvenskjöld 1890). Der findes dermed en del ældre litteratur om stolpverkskonstruktioner, som dog hovedsagelig beskæftiger sig med bygningernes og konstruktionernes udseende, typeinddeling, materiale og tømmersamlinger, samt forsøg på at tidsbestemme de forskellige bygninger og bygningstyper. Man har ikke har interesseret sig for selve udførelsen af arbejdet, hvilket kan have flere mulige forklaringer. Den håndværksmæssige kundskab har været hvermandseje, kundskabsformidlingen har været bundet til de praktiske situationer. Den boglige kundskabsformidling er derimod besørget af arkitekter og ingeniører, som dog ofte havde en håndværksbaggrund. Kundskaberne om det udførende arbejde har derfor ikke nødvendigvis manglet, men man har naturligvis hovedsagelig lagt fokus på de områder, som ansås som vanskelige og udfordrende, hvilket idag betyder at håndværket bag disse stolpverkskonstruktioner i dag er et temmelig uudforsket område. 1
2 Fra omkring år 1900 begyndte udviklingen af materialer, værktøj (maskiner) og dermed arbejdsmetoder at tage fart, hvilket indebar nye muligheder og forudsætninger for bygninger og for de håndværkere som byggede dem. Som håndværker har man hele tiden skullet lære nye materialer at kende, byggestilen og forudsætningerne for arbejdet ændredes kontinuerligt gennem nye og strengere krav til isolering, stabilitet og effektivitet. Samtidig har det svenske uddannelsessystem undergået store reformationer, hvor man i modsætning til de danske, tyske og franske lærlingeorganisationer har afskaffet det traditionelle mesterlærling system. Dette har medført at den erfaringsbaserede praktiske kundskab som blev ført videre fra generation til generation mere eller mindre er forsvundet. I løbet af de sidste 30 år har man i Sverige initieret forskning i traditionelt bygningshåndværk. Man har imidlertid ikke fokuseret meget på kundskaben om hvordan man har bygget i stolpverk i modsætning til f.eks. liggtimringstraditionen, som for de fleste opfattes som kernen i de svenske byggetraditioner. Syfte Hensigten med mit forskningsarbejde er at indsamle, undersøge og formidle den praktiske kundskab om stolpverkskonstruktioner og hvilke arbejdsmetoder som anvendes. Jeg fokuserer på det intellektuelle indhold i afbindingsprocessen (selve udførelsen af konstruktionen), hvilket omfatter de momenter som udføres før selve tømmerskæringen. Disse to momenter er: opsnøring (at finde og optegne konstruktionens enkelte tømmerstykkers sande størrelse) og tilridsning (at overføre mål og vinkler fra opsnøringen til tømmeret). Mit fokus ligger derfor i det udførende håndværk. Jeg er interesseret i de redskaber, færdigheder og teoretiske kundskaber og dermed i de procedurer som en tømrermester havde og benyttede sig af under opbygningen af en stolpverkskonstruktion. Det handler derfor både om de fysiske hjælpemidler som værktøj og materiale, men samtidig i allerhøjeste grad om de usynlige værktøj, dvs de metoder, den tænkemåde og den indgangsvinkel, som afgjorde hvordan bygningen skulle se ud. Materiale Når man arbejder med udførende procedurer findes der et antal forskellige indgangsvinkler, som i flere tilfælde bidrager med overlappende og af hinanden kompletterende empirisk kundskab. Mit kildemateriale kan derfor opdeles i følgende hovedgrupper, skriftligt kildemateriale, nuværende håndværksmæssig forskning, de stadig levende håndværkstraditioner samt de historiske stolpverkskonstruktioner i sig. Det skriftlige kildemateriale består først og fremmest af de gamle husbygningslærebøger, som fungerede som en slags vejledning til arkitekter, bygherrer og bygmestre. De ældste kendte bygningslærebøger starter med Vitruvius ca 80 f.kr., men først i slutningen af 1700-tallet og starten af 1800-tallet er der kommet en vis kontinuitet i udgivelsen af disse. Man fornemmer at forfatterne både beskæftiger sig med de gamle empiriske teknikker og de på den tid nyere teknikker, hvor søm, bolte og jernbeslag begyndte at komme ind i billedet, og man ser tydeligt at de kopierer og lærer af hinanden. Her kan der dog hentes meget information om tænkemåde og indstilling til byggeriet, men som sagt var det ikke så meget det praktiske håndværk man beskæftigede sig med. Jeg anvender mig af fransk, tysk, engelsk, amerikansk, tjekkisk iv, dansk, norsk og svensk litteratur fra før
3 Der findes også nyere litteratur som beskæftiger sig med den praktiske kundskab om stolpverk. Dette er hovedsagelig artikler og bøger skrevet af i regi af håndværksorganisationerne, Timber Framers Guild (US) og Carpenters Fellowship (UK). Der er i dag en del pågående forskning som mere og mere kommer ind på arbejdsmetoder og som på forskellige måder beskæftiger sig med gamle bygninger og værktøjsspor. Nogle eksempler på dette er et typologiserende projekt som for eksempel den norske håndværksforsker, Jon Godals arbejde med beresystem i eldre norske hus (2009), og den tjekkiske håndværker, Petr Rucickas såkaldte traceologiske arbejde, hvor han analyserer behugning af tømmer. Samtidig findes der indenfor andre forskningområder som kunst og musik en længere tradition af hvordan man kan undersøge og præsentere tavs praktisk kundskab på en videnskabelig måde. Hos tømrere som i dag arbejder med restaurering og eller rekonstruktion er der også meget kundskab at hente. Når det gælder stolpverk er en stor del af denne kundskab som sagt forsvundet ud af brug i Sverige. I Danmark, Frankrig og Tyskland, hvor de enkelte håndværksorganisationer har haft en mere konservativ indstilling til uddannelsens betydning, har man i højere grad kunnet bevare og videreformidle den traditionelle praktiske kundskab. Dette betyder at man som lærling undervises i teknikker og arbejdsmetoder, som man ikke nødvendigvis kommer til at anvende i arbejdslivet. Der er meget praktisk kundskab at hente ved at arbejde sammen med erfarne og dygtige håndværkere, for at kunne tage vare på de metoder og den tænkemåde som findes i udførelsen af visse momenter, som har aner langt tilbage i tiden. Der er de eksisterende historiske stolpverksbygninger, hvor man ved hjælp af analytisk opmåling og dokumentering kan kommunikere med de håndværkere som i sin tid byggede konstruktionen (Lange 2009) an kan på denne måde analysere en konstruktion og de spor af værktøj eller procedurer, som stadig findes efter datidens håndværkere og derigennem forsøge at rekonstruere den historiske arbejdsproces. Bygningen bliver på denne måde til resultatet af en byggeproces i stedet for et tavst monument (Lassen 2007). Metoder De metoder jeg anvender i mine undersøgelser spænder ligeledes over et bredt spektrum. Det går fra de rene litteraturstudier af konstruktionstyper og filosofisk kundskabsteori, over praktiske laborationer som både bygger på skriftligt kildemateriale og på håndværksmæssige hypoteser til dokumentation af historiske bygninger og til dokumentation af arbejdprocesser fra diverse byggeprojekter sammen med erfarne og dygtige håndværkere og forskere som agerer indenfor mit forskningsområde. Sidstnævnte finder som regel sted i form af workshops eller studieophold blandt udenlandske håndværkere, og indtil nu har jeg været i kontakt med franske, tyske, engelske, tjekkiske, danske, norske og japanske håndværkstraditioner. I mine praktiske studier forsøger jeg at arbejde praktisk og ræsonnerende for at holde fast ved den håndgribelige virkelighed, hvor jeg samtidig forsøger at observere og analysere den samme virkelighed. Jeg deltager aktivt i arbejdet og de udførende momenter, mens jeg dokumenterer, reflekterer og sammenligner. På denne måde forestiller jeg mig at jeg både udvikler min egen håndværksmæssige kompetence og at jeg efterhånden vil kunne oprette en slags pædagogisk kundskabsbank for de enkelte arbejdsprocedurer i både teoretisk og praktisk henseende. 3
4 Mine praktiske laborationer er hovedsagelig opbygget omkring et større undersøgelsesobjekt, et eget byggeprojekt hvor jeg skal kunne identificere, udføre og undersøge de enkelte procedurer i en autentisk situation uden at være for presset af økonomisk og tidsmæssig indflydelse. Udformningen af denne stolpverkskonstruktion (fig 2) er opstået udfra de to overgribende procedurer som jeg har valgt at undersøge, opsnøring og tilridsning. Korsformen bevirker at der i stommen er 10 forskellige vægrammer som har dannet grundlag for en oversigt over tilridsningsmetoder. Korsformen skaber derudover en kompleks tagkonstruktion med 12 forskellige tagflader med 8 gradspær og 4 kelspær. Dette danner grundlaget for en undersøgelse af tag-geometrisk opsnøring og efterfølgende tilridsning. Selvom selve tømmerskæringen (tilhugningen af tømmeret) ikke er i fokus i mit afhandlingsarbejde, så indgår dette som en naturlig del af byggeprojektet, og jeg har derfor haft rig mulighed til at afprøve forskellige værktøj, træforbindelser og metoder. Forventet resultat Jeg har valgt at skrive en sammenlægningsafhandling som er delt op i fem mindre undersøgelser. I den første undersøgelse behandles emnet stolpverk udfra et historisk og teknisk perspektiv. I den anden undersøgelse, som jeg har præsenteret som konferencepaper og videnskabeligt gransket artikel, problematiserer jeg tilridsningsprocessen i sin enkle form for at kortlægge hvilke traditioner og muligheder som findes indenfor dette område. I den tredje undersøgelse går jeg ind på den mere komplekse afbindingsprocess som opstår hvor tagflader mødes. Den fjerde undersøgelse er et eksempel på hvordan man kan publicere fysisk håndværksrelateret forskning med et avanceret notesystem. I den femte og sidste undersøgelse går jeg dybere ind i formidlingen af en procedure for at nærmere definere hvad som er muligt at beskrive ved hjælp af procedureanalyser og procesbeskrivelser. Herunder følger en mere omfattende beskrivelse af artiklernes specifikke indhold. Undersøgelse 1: Stolpverket i logen på Maglö Denne første undersøgelse har til hensigt at til en vis grad besvare mit første store spørgsmål Hvad er stolpverk? Det er et forsøg på dels at fremhæve denne i videnskabelige sammenhænge dårligt undersøgte byggeteknik, og dels et forsøg på at identificere de bebyggelseshistoriske anknytninger i et Skandinavisk perspektiv. Undersøgelsen bygger på en dokumentation af Maglö agerumslade på bebyggelses- og håndværkshistorisk grund, hvilket indefatter bland andet analytiske opmålinger og studier af konstruktionens dele (fig 3). Undersøgelsen kan ses som et eksempel påhvordan man kan anvende en historisk bygning som kundskabkilde, en slags medium, hvorigennem en slags kommunikation opstår mellem de håndværkere som byggede den, og dermed kan man lave kvalificerede rekonstruktioner af den oprindelige byggeprocess. Undersøgelsen præsenteres som en artikel i Bebyggelseshistorisk Tidskrift i et samarbejde med Ulrich Lange (min vejleder) og Karl Magnus Melin, en skånsk arkeolog og timmerman. Undersøgelse 2: Tilridsningsmetoder en oversigt. Hvordan har man i konstruktionsprocessen overført mål og former fra en idé eller tegning af en bygning til de forskellige stykker tømmer i en stolpverkskonstruktion? Dvs. med hvilke metoder og værktøj har man kunnet håndtere skævheder og uregelmæssigheder i tømmeret for at opnå tætte træforbindelser og dermed stabilitet i konstruktionen? (fig 4) Materialet består i beskrivelser af forskellige traditioner og metoder samt af egne praktiske erfaringer og eksperimenter (undersøgelse 4). Udfra de ledende spørgsmål 4
5 i undersøgelsen: hvilke metoder er det muligt at identificere? hvilke ligheder og forskelle findes? er resultatet en slags klassificering af metoderne med fokus på hvad der rent faktisk sker i den praktiske situation (fig 5). Tanken med undersøgelsen er at kortlægge hvilke muligheder og kvaliteter der ligger i disse tilridsningsmetoder samt at vække spørgsmålet om hvorvidt disse metoder er anvendbare i mere moderne tømrervirksomhed. Undersøgelsen præsenteredes på det internationale symposium, Timber Structures from Antiquity to the Present juni, Istanbul, Tyrkiet, og blev publiceret i bogform i symposiets proceedings. Undersøgelse 3: Afbinding af tagkonstruktioner. Et af de mest komplicerede problemer en tømrer kan stilles overfor er afbindingen af kel- eller gratspær. Problemet består i at man arbejder i to skrå plan samtidig, at man skal finde tømmerets virkelige længder samt kunne tilridse de snit og samlinger som opstår. For at løse dette problem har man udviklet en praktisk indrettet geometri, projektionslære, som anvendes i opsnøringsprocessen. Der findes forskellige traditioner og dermed forskellige mere eller mindre avancerede metoder for dette, men da stortset alt taggeometrisk arbejde i dag løses med digitale tegneprogrammer er den praktiske kundskab ved at forsvinde. I Sverige findes ingen levende tradition for anvendelsen af projektionslære ved opsnøring af tagkonstruktioner, men indenfor europæiske lærlingeorganisationer er nogle traditioner til en vis grad bevarede. Denne undersøgelse bygger på litteraturstudier, studiebesøg (fig 6) og eksperimenter i forbindelse med det praktiske byggeprojekt af et lusthus (undersøgelse 4). Resultatet bliver en kort oversigt over forskellige metoder for opsnøring af kel- og gratspær, tilridsningen af samme, samt en beskrivelse af i hvilke situationer denne kundskab er nødvendig i dag. Resultatet formes som en slags lærebog med en introduktion i tekst og billeder efterfulgt af en slags appendix med processbeskrivelser. Tanken er at lærebogen skal kunne anvendes i undervisningen i stolpverk i Mariestad. Undersøgelse 4: Praktiske laborationer - Lusthuset i Gärdesparken. Lusthuset i Gärdesparken fungerer som undersøgelsesobjekt for mine praktiske laborationer, og danner en praktisk empirisk grund for de teoretiske bearbejdninger af tilridsnings- og opsnøringsmetoder i undersøgelse 1 og 2. Lusthuset kommer samtidig at anvendes som et konkret eksempel på, hvordan man på en fysisk håndværksvidenskabelig måde kan publicere forskning i praktisk træbygningshåndværk. At forske i et praktisk håndværk kræver at man udøver håndværket og ikke bare skriver om det, da formidlingen af kundskab foregår fra udøver til udøver i den praktiske situation. Hvordan skal man kunne formidle denne handlingsbårne kundskab i en skriftlig artikel eller afhandling uden at selve kernen, det praktiske, går tabt. Jeg har her forsøgt at skabe et samspil mellem det praktiske - hvor kundskaben fungerer som et redskab, og det teoretiske - hvor kundskaben er et mål i sig selv. Lusthuset præsenteres som en videnskabelig udstilling, hvor konstruktionen forklares ved hjælp af en tolkningsvejledning bestående af 5-6 posters som forklarer objektet og redegør for de opnåede resultater med henvisninger i bygningen (fig 7). Undersøgelse 5: En pædagogisk og forklarende procedureanalyse: Hvordan kan man formidle den handlingsbårne kundskab? Undersøgelsen har fokus på at uddybe og detaljeret forklare en specifik tilridsningsmetode så vidt som muligt med det udgangspunkt at man ikke befinder sig i den praktiske situation. Jeg har valgt at fokusere på den såkaldte franske metode, piquer au plomb, hvor man anvender en lodsnor som vertikal referencelinje (fig 8). Jeg forsøger at fange den 5
6 praktiske procedurekundskab i tekst, billede, model, film eller andre medier som ligger uden for mig selv, og dermed vil resultatet af undersøgelsen kunne være et eksempel på et pædagogisk undervisningsmateriale. Afslutning I min sammenfatning beskriver jeg de generelle perspektiver som jeg har behandlet i mine undersøgelser. Jeg forsøger at definere begreber som stolpverk og tømrerarbejde mht materiale, konstruktion og arbejdsmetoder. Jeg diskuterer problematikken som opstår mellem praktisk og teoretisk kundskab, mellem håndværk og håndværksvidenskab. At forske i et håndværk er egentlig ikke så kontroversielt. Denne handlingsbårne kundskab er erfaringsbaseret og har gennem alle tider udviklets for at opnå optimale konstruktioner i forhold til omstændigheder, tradition og byggeskik. At akademisere handlingsbåren kundskab er imidlertid ikke så enkelt. Det er ikke tilstrækkeligt fyldestgørende at læse sig til og at blot skrive om håndværket. Det gælder om at påvise og videreføre den praktiske kundskab om hvordan man bygger i stolpverk. Det er en måde at tænke på, som er uundværlig for tømrere som skal arbejde med andet og mere end døde materialer og montering af prefabrikerede elementer. Det handler om avanceret problemløsning i flere dimensioner, at tage vare på lokalproduceret byggemateriale og dermed frembringe økonomisk og økologisk bæredygtige konstruktioner, samt at kunne bedømme og udføre indgreb i den nuværende og ikke ubetydelige bestand af stolpverkskonstruktioner i Sverige. Referenser Godal, Jon Bojer (2009), Beresystem i eldre norske hus (2. utg. edn.; Trondheim: Tapir akademisk forlag) 357 s. Gramén, Lars N:sson (1922), Lantmannabyggnader : handbok i lantbyggnadskonst (3. omarb. uppl edn.; Stockholm: Fritze) 277 s : ill. Granström, Jonas (2009), 'Stolpverk i en timringstradition', (Mariestad: Examensarbete vid Institutionen för Kulturvård). Henström, Arvid (1869), Praktisk Handbok i Landtbyggnads-Konsten (Örebro: Abr. Bohlins Boktrykkeri) 377 s, 43 plancher. Lange, Ulrich (2009), 'Ladugårdsbygget på Torsö Om byggnader som historiska källor', Agrarhistoria på många sätt. Lassen, Ulrik Hjort (2007), Piquer au Plomb - En undersøgelse af en gammel byggeteknik (2007:6; Mariestad: Göteborgs Universitet - Inst. för Kulturvård / Hantverksskolan Dacapo). Löfvenskjöld, Ch. Em. (1890), Lantmannebyggnader. Hufvudsakligen för mindre jordbruk (Stockholm: P.A. Norstedt & Söners Förlag). i STOLP-VERK: byggn. sammanfattande om mångfald av stolpar mer l. mindre systematiskt anbragta i byggnadsverk l. konstruktion o. d.; särsk.: stomme av stolpar med sammanbindande element (SAOB) ii Det ofte anvendte ordet -værk henviser til denne samvirkning mellem tømmeret i konstruktionen. iii I de fleste tilfælde har det været trækonstruktionens spændvidde som har bestemt bygningens form og størrelse, hvilket har resulteret i at de første store katedraler (som i Notre Dame, Chartres, Canterbury og Köln) er blevet konstruerede med et centralnav på op til meters bredde med sideskibe på 6-8 meter for at opnå et så stort og mægtigt kirkerum som muligt. Samme fænomen kan ses i de store treskibede ladebygninger i det nordvestlige Europa fra tallet og frem til 1800-tallet. iv På grund af sproglige vanskeligheder er det kun billeder fra det tjekkiske materiale som jeg kan anvende. 6
7 UHL Tekst under arbejde 10. november 2009 Figur 1 1
8 UHL Tekst under arbejde 10. november 2009 Figur 2 2
9 UHL Tekst under arbejde 10. november 2009 Figur 3 3
10 UHL Tekst under arbejde 10. november 2009 Figur 4: 4
11 UHL Tekst under arbejde 10. november 2009 Figur 5 5
12 UHL Tekst under arbejde 10. november 2009 Figur 6 6
13 UHL Tekst under arbejde 10. november 2009 Figur 7 7
14 UHL Tekst under arbejde 10. november 2009 Figur 8 8
15 Billedtekster: 1. To forskellige typer af stolpverk: En tysk bindingsværkskonstruktion og et traditionelt japansk tehus. Foto: Johannes Törnqvist, Enzan, Japan, aug Lusthuset. Stommen er færdig og preliminært monteret i utslagshuset på byggøvningsgården i Mariestad. Foto: Ulrik Hjort Lassen 3. En skematisk tredimensionel ritning af den undersøgte stolpverkslade på Maglö i Skåne. Opmåling og rentegning: Ulrik Hjort Lassen 4. Den skrå overflade på det underste tømmer føres op på det øverste tømmer ved hjælp af vinkelen (bemærk at vinkelens lange arm ikke ligger på gulvet), derefter kan markeringerne paralellforflyttes til positionsmærket (se fig 5). 5. Min klassificering af en metode fra bl.a. danske traditioner, Vertikal linjeoverførsel. 1. Tømmerets placering findes ved hjælp af den vertikale referencelinje og markeres. 2. Retningen på hulstykkets overflade forlænges over på tapstykket med en lineal og markers med to små linjer. 3. Retningen kan derefter parallelforskydes hen til positionsmærket ved hjælp af en smigstok eller øjemål. 6. En pentagonisk model bygget efter den franske projektionslære, le trait, har fungeret som eksamination af et studieophold på et uddannelsescenter i Normandiet i Frankrig. Alle gratspær har forskellig udformning, og opsnøringstegningen ses på spånpladen under modellen. Foto: Ulrik Hjort Lassen, Normandie, nov Udkast til poster 1 og 2. Bemærk at disse er under arbejde og ikke kommer til at være færdige før konstruktionen er færdig. 8. Francois Calame demonstrerer den franske tilridsningsmetode piquer au plomb, hvor lodsnoren anvendes som vertikal referencelinje. Foto: Ulrik Hjort Lassen. Normandie, sep 2006
HANTVERKS LABORATORIUM
Hur kan hantverk studeras och förklaras? På vilket sätt kan det betraktas som ett kulturarv? Vilka kompetenser fordras för att underhålla våra kulturmiljöer? Hur ser kunskapsläget ut i Sverige när det
Læs mereOM AT SKRIVE PROGRAM. OM AT SKRIVE PROGRAM - Studio Transformation & Architectural herritage - 6. oktober 2015 - Maj Bjerre Dalsgaard
Programarbejdet er et analytisk udfoldet undersøgelsesarbejde, der har til formål at udvikle et kvalificeret grundlag for projektarbejdet Fra studieordningen Projektforløb Arbejdsproces Arbejdsmetode PROCES
Læs mereNonspecikke faktorer i terapeutisk behandling
Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,
Læs mereBeskrivelse af grundforløbsprøve.
Beskrivelse af grundforløbsprøve. Grundforløbsprøven består af en mundtlig eksamen og en praktisk prøve. For at bestå grundforløbsprøven skal begge delprøver bestås. Der gives en samlet karakter for prøven,
Læs mereVidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden
Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,
Læs mereNår du skal fjerne en væg
Når du skal fjerne en væg Der skal både undersøgelser og ofte beregninger til, før du må fjerne en væg Før du fjerner en væg er det altid en god idé at rådføre dig med en bygningskyndig. Mange af væggene
Læs mereDanske lærebøger på universiteterne
Danske lærebøger på universiteterne Dansk Universitetspædagogisk Netværk (DUN) og Forlæggerforeningen har gennemført en undersøgelse blandt studielederne på landets otte universiteter om danske lærebøger
Læs mereArtikler
1 af 5 09/06/2017 13.54 Artikler 25 artikler. viden Generel definition: overbevisning, der gennem en eksplicit eller implicit begrundelse er sandsynliggjort sand dokumentation Generel definition: information,
Læs mereSAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV
SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV
Læs mereDe fire kompetencer i oldtidskundskab
De fire kompetencer i oldtidskundskab Digitale, innovative og globale kompetencer samt karrierekompetencer studieretningsprojektet Side 1 De fire kompetencer - Fra lov til læreplan - Fra læreplan til vejledning
Læs mereStk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.
10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder
Læs mereI 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder.
Barcelona Charteret I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Erklæringen begynder således:»som
Læs mereVurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler
Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler AF: ELSEBETH SØRENSEN, UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER
Læs mereNedslag i børnelitteraturforskningen 3
Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen
Læs mereFælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35
Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Indhold Formål for faget
Læs mereLærervejledning til OPFINDELSER
Lærervejledning til OPFINDELSER Af Mette Meltinis og Anette Vestergaard Nielsen Experimentarium 2013 Indholdsfortegnelse OPFINDELSER+...+1+ OPFINDELSER+...+3+ MÅLGRUPPE+...+3+ FAGLIGHED+...+3+ FAGLIGE+BEGREBER:+...+3+
Læs mereUndervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole
Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Kreativitet og herunder håndarbejde anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag. Der undervises i håndarbejde i modulforløb fra 3. - 8.
Læs mereFra eksperimentalarkæologisk metode til undervisning
TEMA Genstandsfeltets metoder Fra eksperimentalarkæologisk metode til undervisning Af: Kathrine Noes Sørensen Undervisnings- og udviklingsansvarlig, Skoletjenesten Vikingeskibsmuseet Tlf: 46 30 02 54 kns@vikingeskibsmuseet.dk
Læs mereIndhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11
Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur
Læs mereUdfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler:
Udfordring AfkØling Lærervejledning Indhold Udfordring Afkøling er et IBSE inspireret undervisningsforløb i fysik/kemi, som kan afvikles i samarbejde med Danfoss Universe. Projektet er rettet mod grundskolens
Læs mereTækning af mansardtage og lodrette flader
Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Tækning af mansardtage og lodrette flader Copyright Februar 2015 Undervisningsministeriet. Undervisningsmaterialet er udviklet af Efteruddannelses-udvalget
Læs mereLæs!lesLäs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden
Læs!lesLäs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden Anette Øster Læs!les Läs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden Roskilde Universitetsforlag Anette Øster Læs!les Läs. Læsevaner og børnebogskampagner
Læs mereComputeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.
Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.
Læs mereNyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet
Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august
Læs mereUndervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole
Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Formål og indhold for faget sløjd Formålet med undervisningen i sløjd er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der knytter sig til
Læs mereKvaliteter hos den synligt lærende elev
Kvaliteter hos den synligt lærende elev Taksonomisk opbygning af aspekter hos synligt lærende elever Jeg skaber forbindelser Jeg forbinder viden og tænkning for at skabe nye forståelser Jeg forbinder ikke
Læs mereØnsker du at opkvalificere din lærling? Nye tilbud på Tæbyvej til snedker- og tømrerlærlinge
Ønsker du at opkvalificere din lærling? Nye tilbud på Tæbyvej til snedker- og tømrerlærlinge Mens du finder nye opgaver, opkvalificerer vi din lærling Det er muligt for din lærling at tage op til fire
Læs mereBilledkunst B stx, juni 2010
Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener
Læs mereStatiske beregninger. - metode og dokumentation. af Bjarne Chr. Jensen
Statiske beregninger - metode og dokumentation af Bjarne Chr. Jensen Statiske beregninger metode og dokumentation 1. udgave Nyt Teknisk Forlag 2003 Forlagsredaktion: Thomas Rump,tr@nyttf.dk Omslag: Henning
Læs mereUddannelse under naturlig forandring
Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring 2. udgave Finn Wiedemann Syddansk Universitetsforlag 2017 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2017 Sats og tryk: Specialtrykkeriet
Læs merea. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,
Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter
Læs mereLINJEFAG. International orientering. Kunst & litteratur. Science & innovation. Drama & musik. Kommunikation & medier
UDSKOLING LINJEFAG 2 lektioner selvvalgt undervisning hver uge International orientering Kunst & litteratur Science & innovation Hvad vælger du? Svar på tilmeldingen i indbakken på ElevIntra Drama & musik
Læs mereHvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål?
Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? Meget kvalificerede undervisere og udbytterige forelæsninger måden stoffet er blevet formidlet på har gjort, at jeg
Læs mereFAGETS TERMINOLOGI OG BYGNINGSUDTRYK tømmerværk og snedkerværk. Birgitte Tanderup Eybye. arkitekt maa, stud. ph.d.. Arkitektonisk Kulturarv
FAGETS TERMINOLOGI OG BYGNINGSUDTRYK tømmerværk og snedkerværk Birgitte Tanderup Eybye. arkitekt maa, stud. ph.d.. Arkitektonisk Kulturarv FORELÆSNINGENS STRUKTUR TØMMERVÆRK Begrebsdefinition og grundlæggende
Læs mereHånd og hoved i skolen
PER FIBÆK LAURSEN Hånd og hoved i skolen værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever FOTOS OG DIGTE VED TORBEN SWITZER 1 Indhold Viden om skolen.........................................................
Læs mereUndervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).
Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)
Læs mereAT SAMTALE SIG TIL VIDEN
Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver
Læs mereLæreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019
Læreplan Naturfag 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Naturfag indeholder elementer fra fysik, kemi, biologi, naturgeografi og matematik. Der arbejdes både teoretisk og praktisk med teknologi, sundhed,
Læs mereEn dialogisk undervisningsmodel
8 Lær e r v e j l e d n i n g En dialogisk undervisningsmodel Helle Alrø gør i artiklen En nysgerrigt undersøgende matematikundervisning 6 rede for en måde at samtale på, som kan være et nyttigt redskab,
Læs mereINDVIELSE. i Egypten. Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk
1 INDVIELSE i Egypten Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 INDVIELSE i Egypten Af Erik Ansvang Indviet i Egypten Den traditionelle egyptologi afviser kategorisk, at pyramider og templer fungerede som en
Læs mereAt the Moment I Belong to Australia
At the Moment I Belong to Australia En antropologisk analyse af den religiøse- og etniske identitets betydning for tilhørsforholdet til Palæstina og Australien blandt palæstinensisk kristne immigranter
Læs mereFælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner
Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder
Læs mereTips til taget - renovering og vedligeholdelse
Tips til taget - renovering og vedligeholdelse Løbende reparationer og vedligeholdelse af taget er nødvendige for at bevare ejendommens værdi og undgå vandskader, råd- og svampeangreb. Her er nogle gode
Læs mereDIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)
DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere
Læs mereProjekt 9. klasse. Hvad er et projekt?
Projekt 9. klasse Hvad er et projekt? Et projektarbejde handler om at finde forklaringer, tage stilling og finde løsninger på problemer. I skal ikke bare beskrive et emne eller fortælle om noget, som andre
Læs mereKræves det, at eleverne opbygger og anvender viden? Er denne viden tværfaglig?
VIDENSKONSTRUKTION Kræves det, at eleverne opbygger og anvender viden? Er denne viden tværfaglig? Oversigt Mange skoleaktiviteter kræver, at eleverne lærer og gengiver de oplysninger, de modtager. Det
Læs mereUndervisningsplan for de praktisk-musiske fag
Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne
Læs mereIndivider er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme
Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,
Læs mereBygning, hjem, museum
Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard Undervisningsmateriale til udskolingen Arkitektur er bygninger. Bygninger til at leve i, til at opleve, til at lære i eller til at arbejde i. Arkitektur
Læs mereDet klassiske i det moderne
Det klassiske i det moderne Nedenstående illustration viser entasis forslag til infi ll i Åbenrå 16. Husene i Åbenrå er klassisk udformede med facader opbygget i en fast rytme med pille-vindue-pille. Infi
Læs mereIndledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte
Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med
Læs mereRestaureringsguide for værfter
Restaureringsguide for værfter En guide til skibs og bådebyggerierne om Restaurering og istandsættelse af bevaringsværdige fartøjer At sætte sit fartøj på værft er en tillidssag. Skibsejeren og værftet
Læs merePraktikhåndbog 3. års praktik pædagoguddannelsen Slagelse UCSJ
Indhold Praktikdokument 3. års praktik ( 15 i uddannelsesbkg.nr 220 af 13/03/2007 )... 2 Praktikdokumentet er opbygget på følgende måde:... 3 Praktikopgaver:... 3 Studiedage:... 4 Læringsmål ( 15 i uddannelsesbkg.nr
Læs mereGerlev en verden i bevægelse Projekt HandiLeg. www.gerlevlegepark.dk
Gerlev en verden i bevægelse Projekt HandiLeg Gerlev Idrætshøjskole og Legeparkligger ved Slagelse på Vestsjælland, 100 Km fra København, Danmark. Gerlev Idrætshøjskole & Gerlev Legepark www.gerlev.dk
Læs mereMeditation er hjernefitness - og kan skabe bro mellem arbejdsliv og fritid.
Henning Daverne Ejer af kursusvirksomheden Lotusheart Meditation er hjernefitness - og kan skabe bro mellem arbejdsliv og fritid. T E B B JO På Magasinet for Medarbejdernes Trivsel, Sundhed og Velvære
Læs mereKolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt
Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som
Læs mereAdjunktpædagogikum & KNUD. Camilla Rump
Adjunktpædagogikum & KNUD Camilla Rump God undervisning? Nævn et kriterium I finder afgørende for hvornår undervisning er god undervisning. Sum med din sidemand i 2 minutter. God undervisning mit bud Undervisning
Læs merePraktikhåndbog 2.års praktik Pædagoguddannelsen Slagelse UCSJ
Indhold Praktikdokument 2. års praktik... 2 Praktikdokumentet er opbygget på følgende måde:... 3 Praktikopgaver:... 3 Studiedage:... 4 Læringsmål ( 15 i uddannelsesbkg.nr 220 af 13/03/2007 )... 5 Foreløbige
Læs mereFagmodul i Filosofi og Videnskabsteori
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse
Læs mereReflekstions artikel
Reflekstions artikel Kommunikation/IT er et fag hvor vi lærer at kommunikere med brugeren på, og hvorledes mit produkt skal forstås af brugeren. Når man laver en opgave i faget, er det brugeren der lægges
Læs mereGrauballemanden.dk i historie
Lærervejledning: Gymnasiet Grauballemanden.dk i historie Historie Introduktion I historieundervisningen i gymnasiet fokuseres der på historisk tid begyndende med de første bykulturer og skriftens indførelse.
Læs mereStudieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring
Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4
Læs mereCenter for Bygninger, Konstruktion
Københavns Kommune N O T A T VEDR.: DATO: 2005 REV.: 8. februar 2016 FRA: Konstruktion INDHOLDSFORTEGNELSE Formål... 3 Der skal både undersøgelser og ofte beregninger til, før du må fjerne en væg... 3
Læs mere1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2
SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...
Læs mereIndhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87
Indhold Introduktion 7 Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21 Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Pierre Bourdieu 113 Strukturer, habitus, praksisser 126 Michel Foucault 155
Læs mereUndervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole
Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Kreativitet og herunder sløjd anses på Fredericia Friskole for et væsentligt kreativt fag. Der undervises i sløjd fra 4. - 9. klassetrin i et omfang
Læs mereHvad er en projektopgave?
Projektopgave Trin for trin - en guide til dig, der skal lave projektarbejde Hvad er en projektopgave? En projektopgave er en tværfaglig opgave, hvor du bruger forskellige fags indhold og metoder. Du skal
Læs mereWorkshop: EU og EU s rolle i verden
Institut for Statskundskab Workshop: EU og EU s rolle i verden Anders Wivel, ph.d. Lektor, studieleder Institut for Statskundskab Københavns Universitet Dias 1 Anders Wivel Forsker i international politik,
Læs mereDansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning
Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...
Læs mereFormål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1
Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte
Læs mereTal i det danske sprog, analyse og kritik
Tal i det danske sprog, analyse og kritik 0 Indledning Denne artikel handler om det danske sprog og dets talsystem. I første afsnit diskuterer jeg den metodologi jeg vil anvende. I andet afsnit vil jeg
Læs mereGrindsted Privatskole Kristendom 8. Kl. 17/18
Vi arbejder, ligesom folkeskolen, hen imod nye Fælles Mål for kristendom efter 9. Klasse, som kan ses via dette link: http://www.emu.dk/sites/default/files/kristendomskundskab%20 %20januar%202016.pdf Vi
Læs mereItalien spørgeskema til sproglærere dataanalyse
Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,
Læs mereviden giver sejlglæde //
øyvind bordal // magne klann viden giver sejlglæde // Kapsejlads - opgavefordeling, kommunikation, boathandling //Viden giver sejlglæde Blue Ocean Media FORFATTERE Øyvind Bordal, Magne Klann FOTO Forsidefoto:
Læs merePå jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning. Lærervejledning
På jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning Lærervejledning Historien er et overstået kapitel. Det er præmissen for de tre læremidler På jagt efter... i Den Fynske Landsby.
Læs mereHvad er årsagen til, at du ikke forventer at afslutte din uddannelse denne sommer?
Uddannelsesevaluering 2012 Kandidat i Kommunikation (medier) Hvad er årsagen til, at du ikke forventer at afslutte din uddannelse denne sommer? I hvilken grad har uddannelsen levet op til dine forventninger?
Læs mereFaglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1
Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne i 1. klasse har tilegnet sig kundskaber og Det talte sprog Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige
Læs mereIndledning 10 I NDLEDNING
Indledning Denne bogs hovedtema er børns sprog og kommunikationsudvikling i førskolealderen i tale og skrift. Det er et ambitiøst tema, fordi sproget er indvævet i så at sige alle centrale udviklingsområder:
Læs mereStudieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard
Studieordning for BSSc i Socialvidenskab og samfundsplanlægning Gestur Hovgaard Slutversion 01. September 2012 1. Indledning Stk. 1. Denne studieordning beskriver de overordnede rammer og indhold for bachelorstudiet
Læs mereAkademisk tænkning en introduktion
Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk
Læs mereTips og gode råd til samarbejde mellem AMU-udbydere og byggevareproducenter
Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Illustration ved Lars-Ole Nejstgaard Tips og gode råd til samarbejde mellem AMU-udbydere og byggevareproducenter ved udvikling og gennemførelse af arbejdsmarkedsuddannelser
Læs mereStudieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi
Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...
Læs mereStore skriftlige opgaver
Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse
Læs mereYTONG/SIPOREX det behagelige indeklima Bygning med porebeton
YTONG/SIPOREX det behagelige indeklima Bygning med porebeton Xella Danmark A/S Sønderskovvej 11 8721 Daugaard Tlf.: +45. 75 89 50 66 Fax: +45. 75 89 60 30 www.xella.dk 2 3 Stenen som har ændret byggeverdenen
Læs mereBørn som DIGITALE og KREATIVE PRODUCENTER. alicedarville.dk
Børn som DIGITALE og KREATIVE PRODUCENTER Alice Darville CV Pædagog, lærer, konsulent, forfajer, inklusionsvejleder, læringssdls- cerdficeret prakdkker J JEG ER SÆRLIGT OPTAGET AF: Børns (voksnes) forskellige
Læs mereFørste del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb
Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders
Læs mereVEJLEDNING FOR BEDØMMELSESUDVALG
VEJLEDNING FOR BEDØMMELSESUDVALG FOR PH.D.-AFHANDLINGER Aarhus Graduate School of Business and Social Sciences april 2014 Indhold Regelgrundlaget... 1 Krav til ph.d.-afhandlingen... 1 Bedømmelsesudvalgets
Læs mereTips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De
Læs mereEVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER
Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER
Læs meretidsskrift for børne- & ungdomskultur BUKS 57 Æstetik Redaktion: Jens-Ole Jensen og Martin Blok Johansen
tidsskrift for børne- & ungdomskultur BUKS 57 Æstetik Redaktion: Jens-Ole Jensen og Martin Blok Johansen Indhold Forord 5 Kampen mod det æstetiske udtryks dominans 7 Martin Blok Johansen og Ole Morsing
Læs mereVilla Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde
Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede
Læs mereIndhold. Dansk forord... 7
Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til
Læs mereI HVAD ER SAMFUNDSVIDENSKABELIGE METODER?
Indhold Forord............................................. 7 Kapitel I HVAD ER SAMFUNDSVIDENSKABELIGE METODER?.......... 11 Kapitel II HVORDAN KAN MAN TILRETTELÆGGE UNDERSØGELSEN?..... 25 Kapitel III
Læs mereEvalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i faget Sløjd. Skoleafdelingen
Evalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i faget Sløjd Skoleafdelingen Forord Evaluering en uendelig(t) spændende historie I 1993 vedtog det da siddende Folketing med baggrund i et bredt forlig
Læs mereBlackout Poetry en anderledes måde at arbejde med digte på
Metodikk Blackout Poetry en anderledes måde at arbejde med digte på Thea Marie Munk Pedersen uddannet folkeskolelærer ved UCL Lillebælt i Odense med linjefagene dansk, engelsk og samfundsfag Som lærer
Læs mereBYGGEBOXEN LÆR OM BYGGERI
Forberedelsesmateriale til skolelærer LÆRERVEJLEDNING BYGGEBOXEN LÆR OM BYGGERI TVÆRFAGLIGT PROJEKT FOR 4. -7. KLASSETRIN Byggeboxen lær om byggeri er et undervisningsforløb, der sætter fokus på byggeriets
Læs mereVejledende karakterbeskrivelser for matematik
Vejledende karakterbeskrivelser for matematik Folkeskolens Afgangsprøve efter 9. klasse Karakterbeskrivelse for matematiske færdigheder. Der prøves i tal og algebra geometriske begreber og fremgangsmåder
Læs merepræsenterer En Begynders Guide til Forskning
præsenterer En Begynders Guide til Forskning Hvad vi dækker i dag? Hvorfor skal man forske? De første skridt af idé processen Kort oversigt af den fortsatte forksningsproces Hvad PUFF kan hjælpe med Stil
Læs mereBeretning: A semester exchange program at University of Tsukuba, Japan
Beretning: A semester exchange program at University of Tsukuba, Japan Da jeg ansøgte, The Scandanavia- Sasakawa foundation om et legat, var at mindske det lån, jeg har været nødt til at tage for at dække
Læs mereModul 4: Masterprojekt (15 ECTS)
København, Forår 2015 Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) Master i specialpædagogik Formål: På dette modul arbejder den studerende med teori og metoder inden for specialpædagogikken med henblik på at behandle
Læs mere