Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse"

Transkript

1 Uddannelsesprogram Den Kliniske Basisuddannelse Medicinsk Afdeling Regionshospitalet Holstebro Hospitalsenheden Vest og Almen Praksis Godkendt den 1. marts 2013 i DRRLV Udarbejdet i oktober

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning Uddannelsens opbygning Præsentation af uddannelsens ansættelsessteder, herunder organisering af faglige funktioner og læringsrammerne Kompetencer, lærings- og kompetencevurderingsmetoder samt kurser og forskning Plan for kompetenceudvikling og kompetencegodkendelse Kort beskrivelse af læringsmetoder samt hvordan de anførte kompetencevurderingsmetoder skal anvendes på det enkelte ansættelsessted Obligatoriske kurser Uddannelsesvejledning Evaluering af den lægelige videreuddannelse Evaluer.dk Inspektorrapporter Nyttige kontakter Udarbejdet i oktober

3 1. Indledning Den kliniske basisuddannelse er placeret umiddelbart efter medicinsk embedseksamen og er således en ansættelsestid, hvor kandidaten står med en omfattende teoretisk viden og en vis praktisk kunnen, der skal integreres og videreudvikles i den kliniske hverdag. Kandidaten skal videreudvikle rollen som læge fra medicinsk kandidat til selvstændigt virke, samt forberede valg af fremtidigt speciale. Formålet med den kliniske basisuddannelse er erhvervelse af Sundhedsstyrelsens Tilladelse til selvstændigt virke som læge. Endvidere sikre en god overgang fra universitetsstudiets skolastiske læringskultur til den kliniske arbejdspladskultur. I den lægelige videreuddannelse opereres med 7 roller: Medicinsk Ekspert, Kommunikator, Sundhedsfremmer, Samarbejder, Leder/Administrator, Akademiker og Professionel. Efter endt basisuddannelse skal lægen kunne fungere tilfredsstillende på et grundlæggende niveau i forhold til alle de 7 roller. Den kliniske basisuddannelse består af to delansættelser af hver 6 måneders varighed. Første delansættelse skal være på en afdeling med akut funktion og relativt stort patientindtag for, at den uddannelsessøgende lærer håndteringen af den akutte patient. Anden delansættelse kan være på en anden hospitalsafdeling eller i almen praksis, hvor der fokuseres mere på de øvrige aspekter af det lægelige arbejde. Grundlaget for indhold og tilrettelæggelse af den kliniske basisuddannelse er fastlagt i: Bekendtgørelse om Tilladelse til selvstændigt virke som læge, Bekendtgørelse om Lægers kliniske basisuddannelse, Målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse Den Kliniske Basisuddannelse er beskrevet i målbeskrivelsen (målbeskrivelse) og uddannelsesforløbet understøttes ved anvendelse af uddannelsesbog/portefølje (portefølje og logbog). Denne udleveres ved første ansættelse i forløbet. Når elektronisk udgave er etableret vil lægen blive introduceret til denne ved starten af ansættelsen. I porteføljen findes adgang til målbeskrivelse, relevante uddannelsesprogrammer, elementer der understøtter læringsprocessen, samt skemaer til dokumentation for godkendelse af de obligatoriske kompetencemål og kurser, der er betingelse for at opnå tilladelse til selvstændigt virke som læge. Der henvises i øvrigt til Sundhedsstyrelsens hjemmeside: hvor der forefindes information om målbeskrivelser, vejledning og evaluering i den lægelige videreuddannelse, inspektorordningen, diverse lovgrundlag, vejledning til ansøgning om tilladelse til selvstændigt virke, speciallægekommissionens betænkning og bekendtgørelse om uddannelse af speciallæger og meget mere. Specielle regionale forhold I målbeskrivelsen for KBU står angivet at der i alle uddannelsesforløb bør indgå én afdeling med betydelig akutfunktion. Kravene til sammensætningen af forløb, samt kravene til de afdelinger, der varetager KBU-forløb, er nærmere specificeret i retningslinjer fra Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord. Det fremgår bl.a. heraf, at 1. delansættelse skal være på en afdeling med et stort og bredt akut patientindtag, samt at KBUlægen i vagten skal have mulighed for direkte supervision af læge med "tilladelse til selvstændigt virke som læge". Herudover ønskes et godt uddannelses- og arbejdsmiljø sikret ved, at der på hvert uddannelsessted planlægges 2 sideløbende KBU-forløb, gerne med forskudt ansættelsestidspunkt. Endvidere anbefales Videreuddannelsesregion Nords hjemmeside: Udarbejdet i oktober

4 2. Uddannelsens opbygning Uddannelsens varighed og indhold er beskrevet i målbeskrivelsen. Dette uddannelsesprogram angiver hvordan forløbet udmøntes i det aktuelle uddannelsesforløb, dvs. de konkrete ansættelser: sted og varighed 1. halvår den akutte patient 2. halvår den kroniske patient Medicinsk afdeling Hospitalsenheden Vest Medicinsk afdeling Regionshospitalet Holstebro Almen praksis Region Midtjylland 6 måneder 6 måneder 2.1 Præsentation af uddannelsens ansættelsessteder, herunder organisering af faglige funktioner og læringsrammerne Nedenfor findes kort beskrivelse af de 2 ansættelsessteder, som lægen skal ansættes på. Beskrivelsen er tilstræbt kort, men kan findes i mere udførlig udgave på ansættelsesstedets hjemmeside ud fra det anførte link. 1. ansættelse: Medicinsk afdeling Hospitalsenheden Vest, Medicinsk afdeling Regionshospitalet Holstebro Afdelingens hjemmeside Ansættelsesstedet generelt Medicinsk afdeling Hospitalsenheden Vest (HEV) er en organisatorisk og administrativ samling af de medicinske afdelinger på Regionshospitalerne i Holstebro og Herning samt et dagafsnit i Ringkøbing. Afdelingen ledes af en afdelingsledelse bestående af ledende overlæge og ledende oversygeplejerske. Basislægerne er ansat i Medicinsk afdeling Regionshospitalet Holstebro og refererer til afdelingsledelsen i Medicinsk afdeling Hospitalsenheden Vest (HEV). Den ledende overlæge har sammen med de uddannelsesansvarlige overlæger ansvaret for uddannelsen af læger i afdelingen. Organisation af specialer og faglige arbejdsfunktioner Medicinsk afdeling Regionshospitalet Holstebro (RHL) har specialefunktion i hæmatologi, lungemedicin & allergologi, nefrologi incl. dialyse og reumatologi samt basisfunktion i endokrinologi og geriatri. Der er på hverdage en kardiologisk funktion med speciallæger fra medicinsk afdeling Herning. Medicinsk afdeling Regionshospitalet Herning (RHE) har specialefunktion i kardiologi, endokrinologi, infektionsmedicin og medicinsk gastroenterologi samt basisfunktin i lungemedicin og geriatri. Akutte visiterede medicinske patienter modtages hele døgnet i Medicinsk Modtageafsnit Holstebro (MM), hvor der foretages Triage, journaloptagelse og lægges behandlingsplaner. I MM modtages desuden subakutte og elektive medicinske patienter. Afdelingens vagt-, visitations- og behandlingsinstruks i fuldt omfang findes på E-dok, som er den elektroniske dokumentsamling af instrukser og vejledninger for hele Region Midtjylland Basislægens kliniske funktioner Basislægerne modtager akutte medicinske patienter og har funktionen som medicinsk forvagt. Udarbejdet i oktober

5 Basislægen vil have forvagter i dagtid og aftenvagter (max. hver 6. aften i gennemsnit) hvor opgaven vil være modtagelse, undersøgelse, journaloptagelse og initial behandling af akutte medicinske patienter. Når basislægen ikke har dag- eller aftenvagt, er basislægen tilknyttet et af de 3 sengeafsnit og har klinisk arbejde med stuegang, undersøgelser og evt. ambulante patienter. Den basislæge der har forvagten tilkalds sammen med mellemvagten til hjertestop o.l. Supervision (klinisk vejledning) varetages af alle medicinske læger. Uanset med hvad og hvor basislægen er beskæftiget, vil der døgnet rundt være umiddelbar adgang til medicinsk supervision og vejledning fra medicinske læger på højere uddannelsestrin. Arbejdet med opnåelse af kompetencen Patienten med operationskrævende tilstand (1.8.6) foregår dels gennem modtagelse af patienter med hoftenær fraktur og dels ved at se indlagte patienter, hvor der opstår et behov for akut kirurgisk behandling samt ved uddannelsesdage i akutafdelingen. Afdelingen har medicinstuderende fra Århus Universitet på 7. semester Inflammationskursus og 2. semester klinisk ophold. Basislægen vil fungere som supervisor i journalskrivning. Dagsrytmen i Medicinsk Afdeling, RHL: - Morgenkonference kl Morgenundervisning 3 dage pr. uge (læger og stud. med.) kl Klinisk dagarbejde kl i henhold til arbejdsplan - Vagtarbejde i henhold til arbejdsplan Medicinsk Afdeling RHL har 4 vagtlag: Forvagten udgøres af de 8 basislæger: dagvagt kl alle dage aftenvagt kl alle dage Mellemvagten udgøres af læger med B-autorisation 2-holdsdrift, tilstedeværelsesvagt alle dage (kl /kl ) Bagvagten udgøres af HU-læger og speciallæger: 2-holdsdrift, tilstedeværelsesvagt alle dage (kl /kl Weekend kl /kl ) Beredskabsvagt af overlæger i nefrologi, hæmatologi, lungemedicin og kardiologi Beredskabsvagten for kardiologi er forankret i kardiologien, Medicinsk Afdeling Herning (kontaktes via medicinsk bagvagt Herning), mens de øvrige beredskabsvagters plan fremgår afdelingens arbejdsplan (bagside). Medicinsk bagvagt har ansvaret for den overordnede prioritering af opgaver i vagten for medicinske patienter i akutafdelingen, MM. Intensiv afdeling og i de medicinske sengeafsnit. Der er døgnet rundt mulighed for basislægen til at opnå supervision og vejledning af en ældre kollega vedr. akutte og indlagte medicinske patienter. Basislægen skal altid konferere med mellem- eller bagvagt i afdelingen, inden det evt. aftales at kontakte beredskabsvagt eller vagt i anden afdeling. Udarbejdet i oktober

6 Undervisning Introduktion: I de 2 første uger af ansættelsen gennemgår basislægerne introduktion til arbejdet med modtagelse af akutte patienter inden for medicinsk afdeling, opgaver vedr. modtagelse af patienter med hoftenær fraktur, introduktion til det sengeafsnit hvor man er tilknyttet, funktionen som forvagt herunder følgevagter samt undervisning i de elektroniske systemer der anvendes i hverdagen EPJ, medicinmodul, FMK, E-dok., Impax, elektroniske blanketter, m.m. Basislægerne deltager 1 dag i den generelle hospitalsintroduktion for nyansatte ved HEV. Invitation til Hospitalsintroduktion udsendes fra HR-afdelingen. Basislægen er i løbet af 2. eller 3. uge på det første obligatoriske kursus. I anden ansættelsesmåned tilbydes en orienterende samtale med afdelingens coach, hvor lægen får at vide, hvad coachen kan hjælpe den enkelte læge med, hvis der opstår situationer under ansættelsen, hvor en samtale kan afhjælpe/forbygge problemer af psykologisk-, socialeller samarbejdsmæssig karakter. Det er frivilligt, om man tager mod tilbuddet. Introduktionsprogrammet udarbejdes under hensyn til alle disse elementer og fremsendes til den uddannelsessøgende læge 2-4 uger inden ansættelsens start. Første udkast til arbejdsplan udsendes ca. 6 uger før start og den endelige plan 2-4 uger før sammen med navn på Hovedvejleder, uddannelsesprogram og andre materialer. Der udleveres uddannelsesbog/portefølge med relevante materialer i løbet af introduktionsperioden bl.a. målbeskrivelse, uddannelsesprogram, personlig uddannelsesplan som benyttes til samtaler med hovedvejleder, Log-bog, orientering om 360 graders feedback m.m. Konferencer: Ved morgenkonferencen kl , som er fælles for alle læger, sikres, at alle funktioner for dagen er dækket (drift), og vagtholdet fremlægger en case fra vagten. På de enkelte sengeafsnit er der middagskonference vedr. afsnittets indlagte patienter, hvor den læge, der har gået stuegang, fremlægger sine patienter og får supervision. Afgående vagthold har en visitationskonference på MM kl Formaliseret undervisning: Der er fælles undervisning mandag, onsdag og fredag kl , hvor alle læger deltager og yder sit bidrag. Basislægen skal, som alle andre læger, undervise mindst 1 gang i sin 6 mdr. ansættelse. Den uddannelseskoordinerende yngre læge lægger program for morgenundervisning. Kurser og kongresser Ønskes deltagelse i kurser/kongresser udover de obligatoriske kurser ansøges om dette via den ledende overlæge. Forskning Der vil i introduktionen være præsentation af Medicinsk forskning. Der er mulighed for at få vejledning i forskning og begynde på projekter efter aftale med ledelsen i Medicinsk Forskning. Der er ikke forventning om, at man påbegynder forskning. Udarbejdet i oktober

7 2. ansættelse: Almen praksis Tildeling af almen praksis Du vil 3 måneder før din start i praksis få besked om, hvilken praksis du er tildelt. Du opfordres til at aftale et besøg i din tildelte praksis et par uger før din tiltræden. På den måde kan I få hilst på hinanden, og du kan træffe personalet og se klinikken. Faget almen medicin Dansk almen medicin har tilsluttet sig den europæiske definition af specialet (WONCA Europe, juni 2002). Her beskrives specialet og dets udøvere: Praktiserende læger er speciallæger uddannet i fagets principper. De er personlige læger; primært ansvarlige for den samlede og vedvarende behandling uanset alder, køn og sundhedsproblem. De tager sig af den enkelte i forhold til dennes familie, lokalsamfund og kultur i respekt for den enkelte patients autonomi. De vedkender sig også deres professionelle ansvar overfor lokalsamfundet. De integrerer fysiske, psykologiske, sociale, kulturelle og eksistentielle faktorer i den behandlingsplan, de sammen med patienten udarbejder, styrket af den viden og tillid, der opstår ved gentagne kontakter. Praktiserende læger udøver deres professionelle rolle ved at fremme sundhed, forebygge sygdomme, eller ved behandling, omsorg eller palliation. Dette sker direkte eller gennem andre personer ud fra de sundhedsbehov og tilgængelige ressourcer der er i det samfund, de betjener, og de hjælper samtidig patienterne med adgang til disse ydelser i det omfang, det er nødvendigt. De skal tage ansvaret for udvikling og vedligeholdelse af egne færdigheder, personlige integritet og for de værdier som danner grundlaget for en effektiv og sikker omsorg. Undervisning Temadage: Der vil under din 6 måneders ansættelse som praksisreservelæge blive afholdt 5 temadage i Region Midtjylland distrikt VEST. Uddannelseskoordinatoren står for planlægning og afholdelse af temadage. Temadagene er obligatoriske og skal betragtes som arbejdsdage. Du skal melde dit lovlige fravær i praksis den dag. Disse temadage er primært tænkt som netværksskabende, hvor du møder dine kollegaer. Endvidere planlægger uddannelseskoordinatorerne praksisrelevante oplæg. Informationer til dig som praksisreservelæge også om temadagenes tidspunkt og program vil du kunne finde på facebook på PraksisKbuVest. Husk at holde dig orienteret her. Udarbejdet i oktober

8 3. Kompetencer, lærings- og kompetencevurderingsmetoder samt kurser og forskning 3.1 Plan for kompetenceudvikling og kompetencegodkendelse Kompetencemålene, der skal vurderes og godkendes, er anført i målbeskrivelsen for den kliniske basisuddannelse, som desuden indeholder en generel beskrivelse af lærings- og vurderingsstrategier (målbeskrivelsen). Nedenstående checkliste er en konkretisering af målbeskrivelsen for det aktuelle uddannelsesforløb. For alle kompetencer er der angivet, hvilke lærings- og kompetencevurderingsmetoder, der skal anvendes. For alle kompetencer er der konkretiseret et antal delmål samt en anvisning på, i hvilke delansættelser de enkelte delmål skal opnås og godkendes. For kompetencerne 1.1, 1.6, 1.8, 2, 3, 4, 5, 6 og 7 skal alle delmål opnås før kompetencen kan godkendes. For kompetencerne 1.2, 1.3, 1.4, 1.5, 1.7 og 1.9 udvælges kun to af delmålene til summativ evaluering. Såfremt der i konkretiseringen er anført mere end et ansættelsessted, foretages én evaluering hvert sted. Kompetencevurdering kan foretages af en senior kollega, der har den fornødne kompetence. Det behøver ikke at være hovedvejlederen / tutor. Den læge, der har foretaget kompetencevurderingen, attesterer, når kompetencen er opnået. Hovedvejleder er forpligtet til i samarbejde med den uddannelsessøgende læge at holde sig ajour med dennes kompetenceudvikling gennem løbende kontakt. Dette skal finde sted løbende samt i forbindelse med de obligatoriske samtaler: Introduktionssamtale, justeringssamtale efter 3 måneder og slutevalueringssamtale ved afslutningen af de 6 måneders ansættelse med henblik på, at der kan iværksættes relevante tiltag, såfremt kompetenceudviklingen ikke skrider planmæssigt frem. Der foreligger hjælpeskemaer til de obligatoriske samtaler (se bilag). Opmærksomheden henledes på, at checklisten er et hjælpeskema. Den endelige logbog, som skal indsendes til Sundhedsstyrelsen ved ansøgning om tilladelse til selvstændigt virke findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside. I logbogen skal alle kompetencerne være underskrevet af daglig, klinisk vejleder/hovedvejleder/uddannelsesansvarlig overlæge / tutor, mens de generelle kurser skal være underskrevet af kursusleder, og attestation for at alle læringsmål i hhv. 1. og 2. ansættelse er opnået skal underskrives af den uddannelsesansvarlige overlæge. Ved ansøgning til Sundhedsstyrelsen om Tilladelse til selvstændigt virke som læge skal der foruden udfyldt logbog i original indsendes: udfyldt ansøgningsskema attestation for tidsmæssigt gennemførte uddannelseselementer i original skema til oversigt over lægelig beskæftigelse kopi af ansættelseskontrakt for den kliniske basisuddannelse, herunder eventuelle ændringer. Tilladelse til selvstændigt virke som læge er en forudsætning for ansættelser i en efterfølgende introduktionsstilling. Udarbejdet i oktober

9 CHECKLISTE (er ikke logbogen) Læringsmål og delmål Konkretisering af mål 2. delansættelse Læringsmetoder Kompetencevurderingsmetode Tidspunkt for forventet kompetencegodkendelse 1. delansættelse Dato + Underskrift + stempel (vejleder/tutor) Måned Måned 1. Medicinsk ekspert 1.1 Basislægen skal kunne foretage genoplivning svarende til intermediært niveau 1) initiere hjertestopbehandling, inkl. hjertemassage, ventilation og DC stød på relevant indikation 2) give livreddende primær medicinsk behandling Systematisk færdighedstræning på obligatorisk kursus med praktiske øvelser, evt. i færdighedslaboratorium. Godkendt obligatorisk kursus i akutmedicin og transport 4 dage. 1-2 mdr Basislægen skal kunne udføre de væsentligste kliniske procedurer, der indgår i afdelingens/praksis daglige kliniske praksis Foretage: Arteriepunktur Venepunktur, bloddyrkninger Blærekateter, urindyrkning Ventrikelsonde Etablere i.v. adgang ( venflon ) Sårpodning Klinisk arbejde. Struktureret klinisk observation. 1-2 mdr. Foretage GU incl. Cytologisk prøvetagning og procedurer ved relevante pod- Udarbejdet i oktober

10 ninger Foretage otoskopi 1-3 mdr. Foretage synstavle undersøgelse af børn og voksne Foretage vaccination af børn samt foretage tetanusprofylakse Foretage måling af hæmoglobin, blodsukker, SR, CRP i praksis laboratorium Foretage ledundersøgelse, ryg, knæ,skulder, nakke og hofte 1-3 mdr. 1-3 mdr. 1-3 mdr Basislægen skal kunne applicere den diagnostiske proces i forhold til konkrete patienter 1) foretage en fokuseret anamneseoptagelse og objektiv undersøgelse 2) ordinere relevante parakliniske undersøgelser 3) stille tentativ diagnose på baggrund heraf 4) iværksætte primær behandling 5) give en klar fremstilling heraf til journal Akut sløret bevidsthed Den akutte febrile patient Akut åndenød Akutte brystsmerter Elektrolytforstyrrelse Hypo- og hyperglykæmi Klinisk arbejde Struktureret gennemgang af 3 journaler på akut indlagte patienter 1-3 mdr. Udarbejdet i oktober

11 1.4. Basislægen skal kunne lægge og gennemføre en udredningsplan for patienter med afdelingens/praksis mest almindelig forekommende lidelser 1) Reflektere diagnostisk på baggrund af det samlede kliniske billede og parakliniske resultater 2) Journalføre udredningsplanen og de informationer, der er givet til patienten. (diagnoser som 1.3) Klinisk arbejde Vejledersamtaler 1-6 mdr. med elektive med struktureret patientforløb gennemgang af under løbende journaler, der Kende til de overvejelser der gøres ved supervision og ansporer til refleksion. feedback, der behandling af medicinske patienter ved- ansporer til kritisk refleksion. rørende præparater, doseringer samt risiko for polyfarmaci Diarre: Vurdere AT, mulig ætiologi, evt. indlæggelse eller udredning/behandling i AP (lab. rådgivning) 1.5. Basislægen skal kunne iværksætte relevant behandling og monitorere effekten heraf 1) iværksætte relevante Urinvejsinfektion: Skelne mellem førstegangs infektion og recidiverende infektion Svimmelhed: Skelne mellem neurologiske, oftalmologiske, otologiske, kredsløbs og muskulære årsager. Obj us inkl. neurologi evt. EKG og lab Træthed. Identificere almindelige somatiske og psykogene årsager. Akutte brystsmerter differentialdiagnostik Akut forgiftning (paracetamol) Klinisk arbejde med løbende supervision og feedback, der ansporer til kri- Vejledersamtaler med struktureret gennemgang af 3 journaler, der ansporer til re- 3-6 mdr. 2-4 mdr. Udarbejdet i oktober

12 behandlingstiltag på baggrund af det samlede kliniske billede og parakliniske resultater i overensstemmelse med afdelingens/praksis instrukser 2) følge patientens kliniske tilstand og parakliniske fund med henblik på at følge effekten af den iværksatte behandling 3) ændre eller justere behandlingen ud fra relevant vurdering af effekten Anafylaktisk reaktion og insektallergi Akut åndenød astma/kol og inkompensation Dyb venetrombose- /lungeemboli Akut cerebral påvirkning Akut nyresvigt Akut anæmi tisk refleksion. fleksion. 1-3 mdr. Akut infektion kende forskel på behandlingen hos den immunkompetente og immuninkompetente patient Åndenød: Kende principperne for akut og kronisk behandling af astma og KOL. Graviditet: Konstatering af graviditet, blødning/smerter, svangreundersøgelse, abortvejledning. Iskæmisk hjertesygdom: Tilstand med brystsmerter eller hjerteinsufficiens. Udarbejdet i oktober

13 1.6. Basislægen skal kunne agere relevant i henhold til gældende lovgivning 1) overholde tavshedspligt 2) indhente informeret samtykke 3) foretage ligsyn 4) udfærdige dødsattest 5) foretage indberetning til cancerregister og/eller kliniske databaser 6) udarbejde sygemeldinger og andre indberetninger til offentlige myndigheder m.v. Foretage ligsyn og udarbejde dødsattest Kende til hvornår der indberettes Utilsigtede hændelser (UTH) Kende til ordination af klausulerede lægemidler og ansøgning om enkelttilskud til lægemidler Kunne udfærdige terminalerklæring. Kende hvilke informationer der må videregives til andre myndigheder og hvornår der er tavshedspligt Udarbejde sygemeldinger og andre indberetninger til offentlige myndigheder m.v. Kørekortsattest Anmeldelse af arbejdsbetingede lidelser/arbejdsulykker. Begyndelsesstatusattest. ASK attester (forsikringsattester) Væskebalance Blodtryksfald Fejlmedicinering Blødninger 1.7. Basislægen skal kunne erkende og reagere relevant i forhold til behandlingskomplikationer Psykisk reaktion Hospitalserhvervet infektion Klinisk arbejde under løbende supervision og feedback, der ansporer til kritisk refleksion. Klinisk arbejde under løbende supervision og med feedback, der ansporer til refleksion. Vejledersamtaler med struktureret gennemgang af forskellige indberetninger, dødsattester eller lignende som basislægen har udarbejdet. Vejledersamtaler med struktureret gennemgang af journaler, der ansporer til refleksion. 1-6 mdr. 1-6 mdr. Udarbejdet i oktober

14 1.8. Basislægen skal kunne modtage den akut syge patient og initiere relevant behandling/visitation 1) patienten med sløret bevidsthedsniveau 2) patienten med vejrtrækningsproblemer 3) patienten med febertilstande 4) patienten med akutte smertetilstande 5) patienten med blødningstilstand 6) patienten med akut operationskrævende tilstand 7) patienten med depressive tilstande eller angstsymptomer 1.9. Basislægen skal kunne foretage kontrol og iværksætte relevant opfølgning for det kroniske patientforløb 1) overskue patientforløbet og udviklingen i sygdommen 2) foretage relevant justering af igangsat behandling 3) diskutere, hvordan en afdelings /praksis indsats koordineres med øvrige Kunne genkende og skifte behandling ved almindeligt kendte bivirkninger til beh. Modtage patienter indenfor de 7 anførte områder og iværksætte behandling ud fra afdelingens behandlingsvejledninger (E-dok) Diabetes mellitus kende principperne for behandling. Den hjertesyge patient kende principperne for behandling af iskæmisk hjertesygdom, hjerteinsufficiens, kronisk atrieflimren og hypertension. Den lungesyge patient kende princip- Basislægen indgår i det akutte vagtarbejde. Læringsrammen er klinisk arbejde med løbende supervision, der ansporer til refleksion. Klinisk arbejde med kroniske patientforløb under løbende supervision og feedback, der ansporer til kritisk refleksion. Afdelingsundervisning. Selvstudium. Vejledersamtaler med struktureret gennemgang af 3 journaler, der ansporer til refleksion. Vejledersamtaler med struktureret gennemgang af journaler, der ansporer til refleksion. 1-6 mdr. 1-6 mdr. Udarbejdet i oktober

15 behandlere, hjemmepleje, socialvæsen og andre relevante institutioner perne for behandling af KOL og astma. Patienten med led- og muskelsmerter indblik i differentialdiagnostiske overvejelser og behandlingsprincipper. 2. Kommunikator 2.1 Basislægen skal demonstrere, at han/hun kan kommunikere med patienter, pårørende, kollegaer og andre samarbejdspartnere 1) informere relevant om diagnose og behandling til patienter og pårørende 2) fremlægge, videregive og diskutere en klinisk problemstilling klart og præcist med kolleger og andre samarbejdspartnere 3) udvise empati, respekt og situationsfornemmelse i dialogen med patient og/eller pårørende. Deltage i den svære samtale med ældre kollega og reflektere over de elementer der skal være til stede for en samtale kan forløbe tilfredsstillende. Kunne vejlede patienten på rette faglige og for patienten forståelige niveau. Kunne tage udgangspunkt i patientens situation Selvstændigt klinisk arbejde og obligatorisk kommunikations-kursus. Struktureret klinisk observation og godkendt kommunikationskursus. 360 gr. feedback 5-6 mdr. 1-3 mdr. 3. Sundhedsfremmer Udarbejdet i oktober

16 3.1. Basislægen skal kunne inddrage sundhedsfremmende elementer i sit kliniske arbejde 1) afdække forhold i patientens aktuelle livs- og sygdomssituation og andre helbredsmæssige forhold som kan have betydning for prognose- og behandlingsmuligheder 2) informere om forebyggelse af væsentlige livsstilssygdomme Kunne vejlede om vægttab, rygestop, alkoholforbrug, kost og motion. Have kendskab til basale motivationsværktøjer Kunne vejlede patienten på overordnet plan om rygning, kost og motion som led i patientens konkrete medicinske sygdom og dens behandling Selvstændigt klinisk arbejde. Vejledersamtaler med struktureret gennemgang af journaler, der ansporer til refleksion. 4. Samarbejder 4.1. Basislægen skal kunne indgå i samarbejdsrelationer med forståelse og respekt for egen og andres roller 1) kunne indgå i og reflektere over samarbejdsrelationer med såvel lægekolleger som andet sundhedspersonale 2) demonstrere forståelse for samarbejdet på tværs af specialer og sektorer som forudsætning for det gode patientforløb Samarbejde med kolleger og personale i både primær og sekundærsektoren. Samarbejde med øvrige instanser hjemmepleje, plejehjem og kommune Indgå i samarbejde med kollegaer, andet personale og andre afdelinger/institutioner. Kunne arbejde åbent og medinddrage pati- Selvstændigt klinisk arbejde. Strukturerede vejledersamtaler, der ansporer til refleksion. 360 gr. feedback 5-6 mdr. Udarbejdet i oktober

17 ent og pårørende i planer og problemløsning 5. Professionel 5.1. Basislægen skal agere professionelt i det kliniske arbejde 1) handle i henhold til gældende lov og etiske konventioner 2) reflektere over egen viden og evner samt erkende egne begrænsninger 3) demonstrere forståelse og lydhørhed overfor etiske problemstillinger i daglig praksis Udvise forståelse for egne evners begrænsning i forhold til behandlingsplaner i praksis Tage ansvar for egne opgaver og udføre dem på en efter forholdene forsvarlig måde som professionel læge Selvstændigt klinisk arbejde. Strukturerede vejledersamtaler, der ansporer til refleksion. 360 gr. feedback 5-6 mdr. 6. Leder/administrator 6.1. Basislægen skal kunne varetage ledelse svarende til uddannelsestrin og funktion 1) strukturere og prioritere det kliniske arbejde 2) lede relevante behandlingsteams Prioritere akutte patienter så de sværeste syge ses først Strukturere sit arbejde på vagt og stuegang så der kan ske en hensigtsmæssig afvikling af opga- Selvstændigt klinisk arbejde. Strukturerede vejledersamtaler, der ansporer til refleksion. 360 gr. feedback 5-6 mdr. Udarbejdet i oktober

18 verne - også under hensyn til den afsatte tid for de samlede opgaver Fremlægge patientcase på konference Bede om hjælp når der er behov for det 7. Akademiker 7.1. Basislægen skal udvise en akademisk tilgang til videnssøgning og vidensdeling i relation til klinisk arbejde 1) søge viden med relevans for det kliniske arbejde og forholde sig kritisk til kilder 2) undervise kollegaer og andre personalegrupper Mindst 1 gang selv undervise til morgenundervinsing. Benytte E-dok og kende UpToDate Undervise øvrige læger og/eller klinikpersonale Eventuelt fremstilling af instruks Selvstændigt klinisk arbejde, superviseret videnssøgning, diskussioner i kollegialt forum, obligatorisk læringskursus, oplæg givet ved afdelingsmøde. Strukturerede vejledersamtaler der ansporer til refleksion, samt struktureret vurdering af oplæg givet ved afdelingsmøde og godkendt kursus i læring. 360 gr. feedback 1-6 mdr. 5-6 mdr. Udarbejdet i oktober

19 3.2 Kort beskrivelse af læringsmetoder samt hvordan de anførte kompetencevurderingsmetoder skal anvendes på det enkelte ansættelsessted 1. ansættelse: Medicinsk afdeling Holstebro Kompetencevurderingsmetoder Struktureret observation i klinikken: Den kliniske beslutningsproces udgør selve kernen af den lægefaglighed, der udmøntes i den medicinske ekspertrolle. Den kliniske beslutningsproces er kompleks, og måden kliniske beslutninger træffes på, varierer fra læge til læge. Basislægen skal altså i løbet af sin kliniske basisuddannelse overordnet set blive hurtigere, mere bevidst om de enkelte trin, mere selvstændig og mere fleksibel i sin kliniske beslutningsproces. Betingelsen for, at denne faglige udvikling kan finde sted er, at basislægen eksponeres for et stort antal konkrete patientsituationer, hvor den kliniske beslutningsproces kan øves under klinisk vejledning. Denne eksponering foregår gennem det daglige arbejde med akutte patienter i vagttiden og de indlagte patienter på stuegang. Porteføljens hjælpeskemaer kan benyttes. En forudsætning for at udvikle den kliniske beslutningsproces (medicinsk ekspert) er også at foretage selvstudium i den faglige litteratur med fokus på det daglige kliniske arbejde Vejledersamtaler: Basislægen udvælger selv journaler fra de anførte diagnoser/tilstande i det kliniske arbejde til struktureret gennemgang med hoved- eller klinisk vejleder. Hjælpeskemaer fra porteføljen kan med fordel benyttes sammen med klinisk vejleder underskrift. Der afholdes mindst 3 samtaler med hovedvejleder (introduktion, justering efter max 3 måneder, afslutning) og de dertil knyttede papirer udfyldes. Der er afsat tid tirsdage og torsdage kl hvor der kan arrangeres samtaler eller efter individuel aftale med vejleder. 360 graders feedback: Ved udgangen af 5. ansættelsesmåned aftales med uddannelsesansvarlige overlæge hvordan denne feedback gennemføres samt hvornår feedback gives. Formålet med denne kompetencevurderingsmetode er at få en tværfaglig vurdering af basislægens varetagelse af lægerollen med fokus på kompetencerne kommunikator, samarbejder, professionel og leder/administrator. Supervision: Den daglige supervision varetages af alle læger (klinisk vejleder) og evt. sygeplejersker som basislægen er sammen med i det daglige kliniske arbejde og ved afrapportering der foregår på morgenkonference, konferencer i afsnit og ved individuel konference af enkelte patienter/problemstillinger. Udarbejdet i oktober

20 2. ansættelse : Almen praksis Læringsstrategier De anførte læringsstrategier supplerer hinanden. I nogle tilfælde kan den nødvendige minimumskompetence nås ved hjælp af en enkelt læringsstrategi, i andre tilfælde er det nødvendigt at kombinere strategier. Selvstændigt klinisk arbejde kan bestå i deltagelse i kliniske arbejdsopgaver f.eks. konkret arbejde med patienter, undersøgelse, samtale, rådgivning, vejledning, tilrettelæggelse af behandlingsforløb eller udredningsprogram. Det kan også være mere specielle opgaver i forbindelse med drift, administration eller kvalitets udvikling. Arbejdet foregår under supervision og i dialog med tutorlægen. Kompetencevurderingsmetoder Struktureret vejledersamtale Struktureret vejledersamtale er en kompetencevurderingsmetode, der primært anvendes med henblik på afdækning af den uddannelsessøgendes viden på specifikke områder. Fx kan metoden med udgangspunkt i en konkret patient-case anvendes til, at tutor/vejleder afdækker den uddannelsessøgendes viden om lovgivningen omkring provokeret abort, viden om retningslinjer for tvangsindlæggelse Ved læring i praksis kan den uddannelsessøgendes færdigheder og adfærd observeres direkte eller indirekte. Til understøttelse af tutor/vejleders vurdering kan anvendes et struktureret observationsskema, der synliggør de forskellige elementer i aktiviteten, således at alle relevante forhold kan komme med i vurderingen. Kompetencevurderingsmetoden kan omfatte: Supervision af arbejdsopgaven med feedback Direkte (tutor er flue på væggen ). Indirekte (samtale om patientforløb (journalgennemgang)/video/taperecording/ oplysning fra andet personale/andet) ved tutor/vejleder Observation af færdigheder og adfærd (uden feedback) igen direkte eller indirekte. Udarbejdet i oktober

21 3.3 Obligatoriske kurser Den uddannelsessøgende skal gennemgå tre obligatoriske kurser. Disse er: Kursus i akut behandling og transport Kursus i kommunikation Kursus i læring Kursus i akut behandling og ambulancetransport inkluderer undervisning i akut kommunikation og består af 2 moduler á 2 dage, som skal gennemføres indenfor de første 4-8 uger efter KBUstart. Kursustildeling og tidspunkt meddeles basislægen af kursusudbyderen i Region Midtjylland. Kursus i læring er af 2 dages varighed og skal gennemføres løbet af de første 6 måneder af KBU, mens kursus i kommunikation er af 3 dages varighed og skal gennemføres i løbet af de 2.ansættelse. For alle tre kursers vedkommende er det udbyderen, som automatisk tilmelder lægen. De obligatoriske kurser er en læringsmetode. Kompetencevurderingen består i godkendelse af kurset ved kursuslederens underskrift i logbogen. Det er derfor vigtigt, at den uddannelsessøgende inden start på kursus har sikret sig den nødvendige baggrundsviden og sat sig ind i kursusindhold og mål. Efter endt kursus følges kursusudbytte op ved næste vejledersamtale. Generelt kan der læses mere om kurser på Udarbejdet i oktober

22 4. Uddannelsesvejledning I Videreuddannelsesregion Nord er iht. bekendtgørelse fra Sundhedsministeriet etableret et tilbud om individuel karrierevejledning ifm. den lægelige videreuddannelse (karrierevejledning). 1. ansættelse: Medicinsk afdeling Holstebro Organisering af den lægelige videreuddannelse Medicinsk afdeling HEV har et uddannelseskoordinerende udvalg bestående af de uddannelsesansvarlige overlæger og UKYL fra både Holstebro og Herning med ledende overlæge som formand. De uddannelsesansvarlige overlæger i medicinsk afdeling RHL sikrer, at der blandt lægerne ansat på medicinsk afdeling Holstebro udpeges en hovedvejleder til hver basislæge. En læge har ansvaret for arbejdstilrettelæggelsen ud fra nærmere instruktion for behov for fremmøde. Kommunikation til skemalægger foregår vi mail til: Rammer for uddannelsesvejledning, udarbejdelse af uddannelsesplan og evaluering Basislægen har, sammen med hovedvejleder, ansvar for der afholdes introduktionssamtale, midtvejs evaluering/justeringssamtaler samt slutevaluering og efter aftale med uddannelsesansvarlig overlæge udarbejdes 360 graders evaluering (elektronisk). Den personlige uddannelsesplan udarbejdes inden for de første to uger af ansættelsen som led i introduktionssamtalen, og der fastsættes dato for 1. justeringssamtale (senest i slutning af 3. ansættelsesmåned) med henblik på løbende justering af den personlige uddannelsesplan samt evaluering af forløb. Det er basislægens ansvar at den personlige uddannelsesplan udfyldes efter alle samtaler og at den godkendes af hovedvejleder (kopi til uddannelsesansvarlige overlæge hver gang). Ved samtalerne med hovedvejleder skal basislægens karriereplan også indgå som en del af samtalen. Både hovedvejleder og basislæge er forpligtet til at inddrage den uddannelsesansvarlige overlæge i medicinsk afdeling ved alle problemer der opstår i uddannelsesforløbet, specielt hvis der opstår usikkerhed omkring opnåelse af de udmeldte kompetencer kan foregå inden for den afsatte tid. Der er afsat tid til reservelægemøder og uddannelsessamtaler tirsdag og torsdag og ellers efter individuel aftale. De bløde kompetencer evalueres bl.a. gennem 360 graders evaluering, hvor der anvendes elektronisk model på feedbacksystem.net Først når den uddannelsesansvarlige overlæge har modtaget evalueringen af afdelingen (evaluer.dk) og der er afholdt afslutningssamtale med hovedvejleder med underskrift i den personlige uddannelsesplan, kan der afholdes afsluttende samtale med uddannelsesansvarlige overlæge hvor bl.a. Attesttestation for gennemført uddannelse underskrives. Supervision og klinisk vejledning i det daglige arbejde Alle de læger basislægen har kontakt med vedr. faglige og patientrelaterede spørgsmål udøver klinisk vejledning (= supervision) f.eks. morgen- og middagskonferencer samt bedside undervisning i vagten. Det er vigtigt at basislægen forstår sit store ansvar i at få gennemført sin uddannelse. Afdelingen står til rådighed med patienter og supervision. Udarbejdet i oktober

23 Basislægen tildeles 3 uddannelsesdage i Akutafdelingen og 3 dage i kardiologisk afdeling evt. anden kombination ud fra tidligere erfaringer. Uddannelsesdage dokumenteres i hæfte udarbejdet af Videreuddannelsesrådet i HEV. Basislægen har mulighed for enkelte uddannelsesdage på andre afdelinger, hvilket giver mulighed for at se andre specialer forud for karrierevalg. Aftaler indgås gennem uddannelsesansvarlig overlæge. 2. ansættelse: Almen praksis Klinisk funktion/ Uddannelsesforløbet Din kliniske hovedvejleder i almen praksis er en praktiserende læge i praksis, som er uddannet som tutorlæge, og dermed vant til at uddanne og vejlede yngre kolleger, såvel i klinisk basisuddannelse som uddannelseslæger i almen medicinsk speciallægeuddannelse. I løbet af de første par uger vil der blive afsat tid til en introduktionssamtale. Her vil vi i fællesskab finde ud af, hvilke forudsætninger du møder op med, og hvad praksis kan tilbyde dig. Vi vil ved denne samtale kigge på uddannelsesprogrammet med kompetencerne, som du skal tilegne dig under dit ophold i praksis. Endvidere træffes aftaler vedrørende planlagt supervision, ad hoc supervision, undervisning, konferencer og rammer for de efterfølgende samtaler mellem basislægen og tutorlægen. Der udarbejdes en individuel uddannelsesplan, som beskriver hvordan kompetencerne opnås og godkendes. Den første måned i praksis er introduktionsperioden, hvor du har mulighed for at følge tutorlægen, de øvrige læger og andet praksispersonale i konsultationerne. Du kan lære medarbejderne og arbejdsgangen at kende og sætte dig ind i klinikkens EDB system. Hver dag får du enkelte patienter i det tempo, der passer til dit niveau. Med tiden kommer du til at arbejde mere selvstændigt. I introduktionsperioden vil vi gennemgå patienterne med dig. De fysiske rammer i almen praksis giver gode muligheder for mesterlære, idet en mere erfaren kollega arbejder i konsultationslokalet ved siden af, hvis du er i tvivl om noget. Efter 3 måneder er der afsat tid til en midtvejssamtale, hvor vi vil gøre op, hvor langt du er nået, - og lægge planer for dine sidste 3 måneder i praksis. Udarbejdet i oktober

24 5. Evaluering af den lægelige videreuddannelse Det fremgår af Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr af om de regionale råd for lægers videreuddannelse 1, at de regionale råd for lægers videreuddannelse (DRRLV) skal sikre høj kvalitet i den lægelige videreuddannelse (kap. 1, 2). Til løsning af denne opgave har rådet flere redskaber, nemlig brugertilfredshed via yngre lægers evaluering af afdelingerne på evaluer.dk og inspektorrapporter for alle afdelinger. Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord 2 vil løbende følge disse evalueringer, ligesom det forventes, at de diskuteres i de regionale specialespecifikke uddannelsesudvalg 3, hvor specialets postgraduate kliniske lektor er formand Evaluer.dk Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse offentliggør yngre lægers evalueringer af uddannelsesstederne elektronisk via system på Den enkelte uddannelsessøgende læge skal ved afslutning af hvert delforløb evaluere sit ophold, både hvad angår uddannelsesprogram, herunder uddannelsesplan samt uddannelsesstedet og dets læringsrammer. Evalueringen foregår via hvortil den yngre læge modtager log-in via mail fra Videreuddannelsessekretariatet. Alle de uddannelsessøgende lægers evalueringer af uddannelsesstederne kan følges via hjemmesiden Den enkelte læges evaluering er anonym og dermed ikke offentligt tilgængelig. Derimod offentliggøres et gennemsnit for alle evalueringer på den uddannelsesgivende afdeling. Uddannelsesansvarlige overlæger har adgang til at se enkeltevalueringer og prosatekst om uddannelsesstedet. For afdelingen er denne prosatekst oftest den mest givende og udviklende del af evalueringerne, mens pointevalueringerne mere tjener til sammenligning på tværs af afdelinger, specialer og hospitaler. Afdelingerne vil løbende anvende disse evalueringer i arbejdet på at forbedre den lægelige videreuddannelse. 5.2 Inspektorrapporter Sundhedsstyrelsen 5 står for inspektorordningen og udsender inspektorer til alle uddannelsesgivende afdelinger ca. hvert 4. år, samt udsender rapporter fra inspektorernes besøg. Det fremgår af Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr af om de regionale råd for lægers videreuddannelse (kap. 2, 7), at DRRLV løbende skal vurdere den enkelte afdelings egnethed som uddannelsessted på baggrund af inspektorrapporterne. Ordningen er et væsentligt element i kvalitetsopfølgningen af den lægelige videreuddannelse på de enkelte hospitaler og afdelinger. Inspektorrapporterne fremlægges løbende på møder i DRRLV, som via den Postgraduate Kliniske Lektor (PKL) i de enkelte specialer følger op på inspektorrapporternes konklusioner og anbefalinger i samarbejde med ledelserne på afdelingerne og de uddannelsesansvarlige læger Udarbejdet i oktober

25 6. Nyttige kontakter Skemalægger medicinsk afdeling Holstebro: Medicinsk Forskning Holstebro ningsafsnit Medicinsk afdeling Hospitalsenheden Vest under job og uddannelse/lægefagligt finder du de uddannelsesansvarlige overlægers kontaktadresser Lægelig Uddannelse Hospitalsenheden Vest +og+videreuddannelse/l%c3%a6gelig+videreuddannelse/uddannelsesaftaler+for+kliniske+ba sisl%c3%a6ger Sundhedsstyrelsen (Sundhedsstyrelsen) Regionale sekretariater for lægelig videreuddannelse Videreuddannelsesregion Nord (Nord) Videreuddannelsesregion Syd (Syd) Videreuddannelsesregion Øst (Øst) Postgraduat klinisk lektor for Den Kliniske basisuddannelse: Findes på hjemmesiden Center for Medicinsk Uddannelse (PKL) Andre, centrale Lægeforeningens karriererådgivning (karrieresparring) Udarbejdet i oktober

!!" #"$ # '# %' ( '# %% ++,#- -$ +# -$ " "".' "# # '( #.. #/##/" 0!!'.

!! #$ # '# %' ( '# %% ++,#- -$ +# -$  .' # # '( #.. #/##/ 0!!'. 1 2 !!" #"$ # %#"&!' '# %' %' ##" &( ) *"#'' ( '# %% ++,#- -$ +# -$ " "".' "# # '( #.. #/##/" 0!!'. #('# " &-$."1.!"#!" 3 ! (..".'" #2.! "#$ % &# ' " ("(#% #$ " ("(#$ % #$ 4 %" " & " $#'## " #'" #.! "

Læs mere

Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse. Afdeling, hospital / Afdeling, hospital el. Almen praksis. Målbeskrivelse årstal

Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse. Afdeling, hospital / Afdeling, hospital el. Almen praksis. Målbeskrivelse årstal Uddannelsesprogram Den Kliniske Basisuddannelse Afdeling, hospital / Afdeling, hospital el. Almen praksis Målbeskrivelse årstal Godkendt xx.xx.xxxx af DRRLV (udfyldes af VUS) INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3

Læs mere

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Rammer Uddannelsens varighed er 6 måneder. Psykiatrien sammenkobles med enten 6 måneders medicin eller 6 måneders kirurgi eller

Læs mere

Uddannelsesprogram. Introduktionsstilling. Intern medicin. Medicinsk Afdeling / Regionshospitalet Holstebro, Hospitalsenheden Vest

Uddannelsesprogram. Introduktionsstilling. Intern medicin. Medicinsk Afdeling / Regionshospitalet Holstebro, Hospitalsenheden Vest Uddannelsesprogram Introduktionsstilling Intern medicin Medicinsk Afdeling / Regionshospitalet Holstebro, Hospitalsenheden Vest Målbeskrivelse 2013 Godkendt den 07.01.2015 af DRRLV INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Introduktionsstilling i almen medicin. i praksis: i Region:

Introduktionsstilling i almen medicin. i praksis: i Region: Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i almen medicin i praksis: i Region: 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning side 3 2. Præsentation af uddannelsesforløbet og ansættelsesstedet side 4 3. Præsentation

Læs mere

Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse. Akutafdelingen, Hospitalsenheden Horsens og Almen Praksis. Målbeskrivelse 2015

Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse. Akutafdelingen, Hospitalsenheden Horsens og Almen Praksis. Målbeskrivelse 2015 Uddannelsesprogram Den Kliniske Basisuddannelse Akutafdelingen, Hospitalsenheden Horsens og Almen Praksis Målbeskrivelse 2015 Godkendt 29. oktober 2015 af DRRLV INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3 2.

Læs mere

Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse

Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse Redaktion Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Emneord:

Læs mere

GENEREL UDDANNELSESPLAN

GENEREL UDDANNELSESPLAN GENEREL UDDANNELSESPLAN FOR KLINISK BASISUDDANNELSE 2012 Medicinsk Afdeling, Sygehus Thy-Mors i kombination med Almen Medicin Højtoftevej 2 7700 Thisted Medicinsk Afdeling Overlæge Jens A. Juul Side 1

Læs mere

Udannelsesprogram for YL-navn. Klinisk basisuddannelse 2. ansættelse i Almen Medicin. Praksisnavn Praksisadresse Praksispost by

Udannelsesprogram for YL-navn. Klinisk basisuddannelse 2. ansættelse i Almen Medicin. Praksisnavn Praksisadresse Praksispost by Den Lægelige Videreuddannelse Udannelsesprogram for YL-navn Klinisk basisuddannelse 2. ansættelse i Almen Medicin Praksisnavn Praksisadresse Praksispost by Indholdsfortegnelse: Generel information o Formelle

Læs mere

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital FUNKTIONSBETEGNELSE Uddannelsesansvarlig overlæge FUNKTIONENS INDHOLD Organisatorisk placering og ledelsesmæssig

Læs mere

Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse. Lungemedicinsk Afdeling (LUB) Aarhus Universitetshospital / Almen Medicin Region Midtjylland (Øst)

Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse. Lungemedicinsk Afdeling (LUB) Aarhus Universitetshospital / Almen Medicin Region Midtjylland (Øst) Uddannelsesprogram Den Kliniske Basisuddannelse Lungemedicinsk Afdeling (LUB) Aarhus Universitetshospital / Almen Medicin Region Midtjylland (Øst) 2009 målbeskrivelsen Godkendt den 7. januar 2015 af DRRLV

Læs mere

Uddannelsesprogram for den kliniske basisuddannelse på

Uddannelsesprogram for den kliniske basisuddannelse på 1. ansættelse Uddannelsesprogram for den kliniske basisuddannelse på Ortopædkirurgisk Afdeling Sydvestjysk Sygehus Indholdsfortegnelse: Generel information o Formelle regelsæt og vigtige dokumenter o Formål

Læs mere

Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse

Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse Redaktion Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Emneord:

Læs mere

Du skal i besvarelsen tage udgangspunkt i de mål og kompetencer, der er beskrevet i uddannelsesprogrammet for det pågældende uddannelseselement.

Du skal i besvarelsen tage udgangspunkt i de mål og kompetencer, der er beskrevet i uddannelsesprogrammet for det pågældende uddannelseselement. SPØRGESKEMA EVALUER.DK Du skal nu foretage en evaluering af det uddannelsessted, hvor du netop har afsluttet eller er ved at afslutte et uddannelseselement. Besvarelsen tager ca. 10-15 min. Vigtig tilbagemelding

Læs mere

Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse

Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse Uddannelsesprogram Den Kliniske Basisuddannelse Akutafdelingen Regionshospitalet Viborg, Hospitalsenhed Midt og Almen medicin, Region Midtjylland, Distrikt Midt Målbeskrivelse 2009 Godkendt 5. februar

Læs mere

Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse. Medicinsk afdeling og Neurologisk afdeling Hospitalsenheden Vest Regionshospitalet Holstebro

Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse. Medicinsk afdeling og Neurologisk afdeling Hospitalsenheden Vest Regionshospitalet Holstebro Uddannelsesprogram Den Kliniske Basisuddannelse Medicinsk afdeling og Neurologisk afdeling Hospitalsenheden Vest Regionshospitalet Holstebro Godkendt 02.09.2015 i DRRLV INDHOLDSFORTEGNELSE 1. 1. Indledning...3

Læs mere

Den Kliniske Basisuddannelse

Den Kliniske Basisuddannelse Den Kliniske Basisuddannelse Uddannelsesprogram Medicinsk afdeling/asa Hospitalsenheden Vest Regionshospitalet Holstebro og Almen Praksis Januar 2011 Målsætning: Den kliniske basisuddannelse er placeret

Læs mere

Uddannelsesprogram og Logbog for. lægen i Klinisk Basisuddannelse

Uddannelsesprogram og Logbog for. lægen i Klinisk Basisuddannelse Uddannelsesprogram og Logbog for lægen i Klinisk Basisuddannelse Navn: i forløbet bestående af 6 måneders ansættelse i perioden fra. til ved... (afdeling) og 6 måneders ansættelse i perioden fra.. til

Læs mere

Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse

Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse Redaktion Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Emneord:

Læs mere

Vejledning i udarbejdelse af uddannelsesprogrammer

Vejledning i udarbejdelse af uddannelsesprogrammer Vejledning i udarbejdelse af uddannelsesprogrammer Godkendt den xx.xx.xxxx af Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse 1 Indhold Generelt om uddannelsesprogrammer...3 Praktisk udarbejdelse af uddannelsesprogrammer...4

Læs mere

Uddannelsesprogram for den kliniske basisuddannelse på

Uddannelsesprogram for den kliniske basisuddannelse på 1. ansættelse Uddannelsesprogram for den kliniske basisuddannelse på Ortopædkirurgisk Afdeling Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg og Grindsted Din basisuddannelses sammensætning: 1. 6 måneders ansættelse på

Læs mere

Uddannelsesprogram for YL-navn. Introduktionsstilling i Almen Medicin. Praksisnavn Adresse Post/by

Uddannelsesprogram for YL-navn. Introduktionsstilling i Almen Medicin. Praksisnavn Adresse Post/by Den Lægelige Videreuddannelse Uddannelsesprogram for YL-navn Introduktionsstilling i Almen Medicin Praksisnavn Adresse Post/by Redigeret 1. marts 2009 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning...

Læs mere

Den Kliniske Basisuddannelse

Den Kliniske Basisuddannelse Den Kliniske Basisuddannelse Uddannelsesprogram for Akutafdelingen FAME Hospitalsenheden Vest (HEV) Regionshospitalet Herning og Almen Praksis Marts 2009 Uddannelsesprogram for følgende forløb i klinisk

Læs mere

Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse. Regionspsykiatrien Horsens

Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse. Regionspsykiatrien Horsens Uddannelsesprogram Den Kliniske Basisuddannelse Regionspsykiatrien Horsens Målbeskrivelse 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Uddannelsens opbygning... 4 2.1 Præsentation af uddannelsens ansættelsessteder,

Læs mere

Uddannelsesprogram for den kliniske basisuddannelse på

Uddannelsesprogram for den kliniske basisuddannelse på 1. ansættelse Uddannelsesprogram for den kliniske basisuddannelse på Intern Medicin Medicinsk afdeling Fredericia Fredericia og Kolding Sygehuse Din basisuddannelses sammensætning: 1. 6 måneders ansættelse

Læs mere

Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse

Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse Uddannelsesprogram Den Kliniske Basisuddannelse Medicinsk afdeling og Urinvejskirurgisk afdeling Regionshospitalet Holstebro Hospitalsenheden Vest Godkendt den 1. marts 2013 i DRRLV Udarbejdet i december

Læs mere

Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse. Akutafdelingen Regionshospitalet Viborg / Karkirurgisk Afdeling, Regionshospitalet i Viborg

Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse. Akutafdelingen Regionshospitalet Viborg / Karkirurgisk Afdeling, Regionshospitalet i Viborg Uddannelsesprogram Den Kliniske Basisuddannelse Akutafdelingen Regionshospitalet Viborg / Karkirurgisk Afdeling, Regionshospitalet i Viborg 2009 Målbeskrivelsen Godkendt 23. oktober 2014 af DRRLV 1 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Uddannelsesprogram til. lægen i Klinisk Basisuddannelse. I Region Hovedstadens Psykiatri

Uddannelsesprogram til. lægen i Klinisk Basisuddannelse. I Region Hovedstadens Psykiatri Uddannelsesprogram til lægen i Klinisk Basisuddannelse I Region Hovedstadens Psykiatri Navn: i forløbet bestående af 6 måneders ansættelse i perioden fra. til ved... (afdeling) og 6 måneders ansættelse

Læs mere

DAGENS MEDICINs KBU-GUIDE 2015

DAGENS MEDICINs KBU-GUIDE 2015 DAGENS MEDICINs KBU-GUIDE 2015 SYGEHUS LILLEBÆLT Vejle Sygehus, side 2 Kolding Sygehus, side 5 Fredericia Sygehus, side 7 KBU guide Vejle Sygehus 1. Hvilke uddannelsesforløb har jeres hospital/praksis?

Læs mere

Målbeskrivelse for. Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer

Målbeskrivelse for. Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer Målbeskrivelse for Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer 1 Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Intern Medicin Juli 2013Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin Redaktion

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002299 Afdelingsnavn Medicinsk afdeling Hospitalsnavn Svendborg Hospital Besøgsdato 15-09-2015 Temaer

Læs mere

FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg

FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg Den uddannelsesansvarlige overlæge udpeges af afdelings- eller sygehusledelsen blandt afdelingens overlæger eller ansættes

Læs mere

Uddannelsesprogram for den kliniske basisuddannelse på

Uddannelsesprogram for den kliniske basisuddannelse på 1. ansættelse Version af februar 2013 Uddannelsesprogram for den kliniske basisuddannelse på Fælles Akut Modtagelse FAM, Odense OUH Odense Universitetshospital Svendborg Sygehus Din basisuddannelses sammensætning:

Læs mere

Den kliniske basisuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord

Den kliniske basisuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Aarhus Universitet Center for Postgraduat Medicinsk Uddannelse Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse Videreuddannelsesregion Nord Skottenborg 26 8800 Viborg 6. juni 2007/PC/chn Den kliniske basisuddannelse

Læs mere

Uddannelsesprogram. Introduktionsstilling i. Arbejdsmedicin. Arbejdsmedicinsk klinik, Aarhus Universitetshospital. Målbeskrivelse 2014

Uddannelsesprogram. Introduktionsstilling i. Arbejdsmedicin. Arbejdsmedicinsk klinik, Aarhus Universitetshospital. Målbeskrivelse 2014 Uddannelsesprogram Introduktionsstilling i Arbejdsmedicin Arbejdsmedicinsk klinik, Aarhus Universitetshospital Målbeskrivelse 2014 Godkendt den 01. oktober 2015 af DRRLV INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3

Læs mere

Personlig uddannelsesplan

Personlig uddannelsesplan Udannelseselement: Ansættelsesperiode: Speciale: Afdeling: Vejleder: Personlig uddannelsesplan Baggrund, erfaring- beskrivelse af hidtidige uddannelse Udfyldes inden introduktionssamtalen 1. Medicinsk

Læs mere

Uddannelsesprogram Klinisk Basisuddannelse

Uddannelsesprogram Klinisk Basisuddannelse Uddannelsesprogram Klinisk Basisuddannelse Ortopædkirurgi, Ortopædkirurgisk Afdeling, Regionshospitalet Randers Almen medicin, Almen praksis, Region Midtjylland, Distrikt Øst Udarbejdet af: Uddannelsesansvarlig

Læs mere

Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse. Akut og Traumecentret, Aalborg Universitetshospital og Almen Medicin. Målbeskrivelse 2009

Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse. Akut og Traumecentret, Aalborg Universitetshospital og Almen Medicin. Målbeskrivelse 2009 Uddannelsesprogram Den Kliniske Basisuddannelse Akut og Traumecentret, Aalborg Universitetshospital og Almen Medicin Målbeskrivelse 2009 Godkendt 5. februar 2014 af DRRLV 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3

Læs mere

Medicinsk afdeling, SLB, Vejle

Medicinsk afdeling, SLB, Vejle Medicinsk afdeling, SLB, Vejle Ansættelsesstedet generelt Vejle Sygehus er en del af Sygehus Lillebælt. Vejle Sygehus er et kræftsygehus, men med indtag af akutte patienter her iblandt medicinske og kardiologiske

Læs mere

LOGBOG. For praktik og undervisning i klinikophold akut-kronisk kurset. Stud.med. Studienummer. Sygehus. Afdeling

LOGBOG. For praktik og undervisning i klinikophold akut-kronisk kurset. Stud.med. Studienummer. Sygehus. Afdeling LOGBOG For praktik og undervisning i klinikophold akut-kronisk kurset Stud.med. Studienummer Sygehus Afdeling Kære studerende Klinik på hospitalsafdeling og almen praksis Alle studerende skal i klinikophold

Læs mere

! # $ "!! #! #! $ ' ( )! #!!! * $ * *!!!!* $$ $ $ ) $ $ +##!,! - $

! # $ !! #! #! $ ' ( )! #!!! * $ * *!!!!* $$ $ $ ) $ $ +##!,! - $ " % &'(% " % & " ' ( ) * * * * ) * ) +, - % ' & % -. / "'% 0 1 & 1 2 ). 3 445 " 0 6 % (( ) +, 7444 444. ' *. 8 7 ( 0 0 * ( +0, 9 * 0 ) 0 3 ) " 3 ) 6 ) 0 3 3 ' 1 : 00 * 3 ) ) 3 +( ; * 0 1

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002325 Afdelingsnavn Fælles AkutModtagelse (FAM) Hospitalsnavn Odense Universitetshospital Besøgsdato

Læs mere

Indholdsfortegnelse: 1. Indledning 2. Fælles Akut Modtageenhed (FAM), Regionshospitalet Horsens og uddannelsesforløbet

Indholdsfortegnelse: 1. Indledning 2. Fælles Akut Modtageenhed (FAM), Regionshospitalet Horsens og uddannelsesforløbet Uddannelsesprogram for Klinisk basisuddannelse Regionshospitalet Horsens + Indholdsfortegnelse: 1. Indledning 2. Fælles Akut Modtageenhed (), Regionshospitalet Horsens og uddannelsesforløbet her 3. Almen

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen på anæstesiologisk afdeling Slagelse- sygehus

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen på anæstesiologisk afdeling Slagelse- sygehus Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen på anæstesiologisk afdeling Slagelse- sygehus Indholdsfortegnelse: Indledning Præsentation af uddannelsesforløbet Beskrivelse af afdelingen Præsentation

Læs mere

Introduktion til Medicinsk/Pædiatrisk afdeling, D.I.H.

Introduktion til Medicinsk/Pædiatrisk afdeling, D.I.H. Introduktion til Medicinsk/Pædiatrisk afdeling, D.I.H. Indledning Dronning Ingrids Hospital tjener som lokalsygehus for distriktet Nuuk og som landsdækkende sygehus for de øvrige distrikter. Optageområdet

Læs mere

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi Ved Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Sygehus Syd Region Sjælland 2012 Uddannelsesprogrammet er udfærdiget i samarbejde med Uddannelsesrådet

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002300 Afdelingsnavn Karkirurgisk afdeling Hospitalsnavn Slagelse Sygehuse Besøgsdato 03-06-2015

Læs mere

Uddannelsesprogram og Logbog for. lægen i Klinisk Basisuddannelse

Uddannelsesprogram og Logbog for. lægen i Klinisk Basisuddannelse Uddannelsesprogram og Logbog for lægen i Klinisk Basisuddannelse Navn: i forløbet bestående af 6 måneders ansættelse i perioden fra. til ved... (afdeling) og 6 måneders ansættelse i perioden fra.. til

Læs mere

Specialtandlægeuddannelsen

Specialtandlægeuddannelsen Specialtandlægeuddannelsen Sundhedsstyrelsen Maj 2013 Indledning 3 Organisering af specialtandlægeuddannelsen 3 Opbygning af specialtandlægeuddannelsen 3 Introduktionsuddannelsen 3 Hoveduddannelsen 4 Uddannelsesprogram

Læs mere

Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse. Medicinsk Afdeling, Hospitalsenheden Horsens og Almen praksis Region Midtjylland (ØST)

Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse. Medicinsk Afdeling, Hospitalsenheden Horsens og Almen praksis Region Midtjylland (ØST) Uddannelsesprogram Den Kliniske Basisuddannelse Medicinsk Afdeling, Hospitalsenheden Horsens og Almen praksis Region Midtjylland (ØST) Målbeskrivelse 2009 Godkendt 5. februar 2014 af DRRLV 1 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. Januar 2015 Karen Norberg Karen.norberg@hotmail.com

Læs mere

Stillings- og funktionsbeskrivelse for Uddannelseskoordinerende Yngre Læge

Stillings- og funktionsbeskrivelse for Uddannelseskoordinerende Yngre Læge Stillings- og funktionsbeskrivelse for Uddannelseskoordinerende Yngre Læge Stillingsbetegnelse Ansættelsessted Organisatorisk placering Løn- og ansættelsesvilkår Hospitalsenheden Vest Uddannelseskoordinerende

Læs mere

Velkommen. Dagens mål: Den nye uddannelse og nye metoder Brush-up på i forvejen kendt viden Erfaringsudveksling

Velkommen. Dagens mål: Den nye uddannelse og nye metoder Brush-up på i forvejen kendt viden Erfaringsudveksling Velkommen Dagens mål: Den nye uddannelse og nye metoder Brush-up på i forvejen kendt viden Erfaringsudveksling Hvad kan jeg - som tutorlæge - udsættes for? Klinisk basislæge ( KBU ) Intro læge Fase 1 Fase

Læs mere

PORTEFØLJE. for. den kliniske basisuddannelse. Videreuddannelsesregion Nord

PORTEFØLJE. for. den kliniske basisuddannelse. Videreuddannelsesregion Nord PORTEFØLJE for den kliniske basisuddannelse Videreuddannelsesregion Nord 2008 1 Porteføljens formål Porteføljen er et redskab, som kan anvendes til at: fungere som fundament for samtale og vejledning tydeliggøre

Læs mere

UDDANNELSESPROGRAM KLINISK BASISUDDANNELSE KIRURGISK AFDELING / MEDICINSK AFDELING / SYGEHUS THY MORS FOR. Regionshuset. Niels Bohrs Vej 30

UDDANNELSESPROGRAM KLINISK BASISUDDANNELSE KIRURGISK AFDELING / MEDICINSK AFDELING / SYGEHUS THY MORS FOR. Regionshuset. Niels Bohrs Vej 30 UDDANNELSESPROGRAM FOR KLINISK BASISUDDANNELSE KIRURGISK AFDELING / MEDICINSK AFDELING / SYGEHUS THY MORS 2013 Regionshuset Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Ø 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning: den kliniske

Læs mere

Fællesuddannelsen for læger ansat i klinisk basisuddannelse

Fællesuddannelsen for læger ansat i klinisk basisuddannelse Fællesuddannelsen for læger ansat i klinisk basisuddannelse Sygehus Vendsyssel Flemming Knudsen Uddannelseskoordinerende overlæge, dr.med. Sygehus Vendsyssel har læger ansat i klinisk basisuddannelse ved:

Læs mere

Funktioner Med specialeplanens implementering varetager centret udover hovedfunktionerne én regionsfunktion:

Funktioner Med specialeplanens implementering varetager centret udover hovedfunktionerne én regionsfunktion: Uddannelsesprogram for læger ansat i almen medicinsk uddannelsesblok (målbeskrivelse 2003 og 2013) ved Psykiatrisk center Hvidovre Program Ansættelsesstedet generelt Psykiatrisk Center Hvidovre har hovedfunktion

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Holstebro, Hospitalsenheden Vest Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig.

Inspektorrapport. Temaer. Holstebro, Hospitalsenheden Vest Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002226 Afdelingsnavn Neurologisk Afdeling Hospitalsnavn Holstebro, Hospitalsenheden Vest Besøgsdato

Læs mere

Sundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen

Sundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen VEJ nr 9005 af 01/01/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

Den lægelige videreuddannelse og karrierevejledning

Den lægelige videreuddannelse og karrierevejledning Den lægelige videreuddannelse og karrierevejledning v/ Mads Skipper Formand for Lægeforeningens Udvalg for Uddannelse og Forskning (UUF) KU, 26. september 2012 Karriereafklaring - hvorfor Dagens program

Læs mere

Den kliniske basisuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord - lægefaglig indstilling

Den kliniske basisuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord - lægefaglig indstilling Den kliniske basisuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Lægefaglig indstilling Hospital/sygehus: Regionshospitalet Silkeborg Sammensætning af kliniske basisforløb: 1. Medicinsk afdeling Silkeborg almen

Læs mere

Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning

Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsens vejledning Juli 2007 1 Indledning I henhold til 6, stk. 2. i Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 660 af 10. juli 2003 om uddannelse af

Læs mere

Uddannelsesprogram for. lægen i Klinisk Basisuddannelse. Region Øst

Uddannelsesprogram for. lægen i Klinisk Basisuddannelse. Region Øst Uddannelsesprogram for lægen i Klinisk Basisuddannelse Region Øst Navn: i forløbet bestående af 6 måneders ansættelse i perioden fra. til ved... (afdeling) og 6 måneders ansættelse i perioden fra.. til

Læs mere

Evaluering. Evalueringssystemet må også gerne anvendes for ansættelse i ikke klassificerede stillinger, men det er ikke et krav.

Evaluering. Evalueringssystemet må også gerne anvendes for ansættelse i ikke klassificerede stillinger, men det er ikke et krav. Evaluering af uddannelsesforløbene Den Kliniske Basisuddannelse og Almen Medicin Hospitalsenheden Vest Evaluering af den Lægelige videreuddannelse ved Hospitalsenheden Vest skal følge Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Den kliniske basisuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord

Den kliniske basisuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Den kliniske basisuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Lægefaglig indstilling Hospital/sygehus: Sammensætning af kliniske basisforløb: 1. ansættelsessted 2. ansættelsessted 1. Medicinsk Afdeling,

Læs mere

Den lægelige videreuddannelse Uddannelsesprogram

Den lægelige videreuddannelse Uddannelsesprogram Den lægelige videreuddannelse Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin, psykiatrisk ansættelse Psykiatrisk Afdeling Aabenraa Overlæge Lene Høgh 20-04-2016 Indhold Ansættelsesstedet generelt... 2 Organisation

Læs mere

DAGENS MEDICINs KBU-GUIDE 2016

DAGENS MEDICINs KBU-GUIDE 2016 DAGENS MEDICINs KBU-GUIDE 2016 SYGEHUS LILLEBÆLT Vejle Sygehus, side 2 Kolding Sygehus, side 5 Fredericia Sygehus, side 7 KBU guide Vejle Sygehus www.dagensmedicin.dk/karriere/kbu-guiden/vejle-sygehus

Læs mere

Uddannelsesprogram. Introduktionsstilling i. Intern Medicin. Geriatrisk Afdeling Aarhus Universitetshospital. Målbeskrivelse 2013

Uddannelsesprogram. Introduktionsstilling i. Intern Medicin. Geriatrisk Afdeling Aarhus Universitetshospital. Målbeskrivelse 2013 Uddannelsesprogram Introduktionsstilling i Intern Medicin Geriatrisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Målbeskrivelse 2013 Godkendt den 03.07.2015 af DRRLV INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3 2. Uddannelsens

Læs mere

Evaluer.dk. Ny spørgeramme og snitflader til inspektorordningen. Sekretariatschef Lise Møller. Videreuddannelsesregion ØST

Evaluer.dk. Ny spørgeramme og snitflader til inspektorordningen. Sekretariatschef Lise Møller. Videreuddannelsesregion ØST Evaluer.dk Ny spørgeramme og snitflader til inspektorordningen Sekretariatschef Lise Møller Systemer for evaluering af den lægelige videreuddannelse Inspektorordningen Indført i 1997 som en frivillig ordning

Læs mere

Målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse

Målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse Målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse 2016 Målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00001933 Afdelingsnavn Børneafdelingen Hospitalsnavn Sygehus Lillebælt, Kolding Besøgsdato 03-06-2015

Læs mere

Faglig profil for specialet klinisk biokemi

Faglig profil for specialet klinisk biokemi Faglig profil for specialet klinisk biokemi Roskilde den 20. juni 2008 Nedenstående kompetencer vægtes positivt Prioriterede områder i specialet Akademiker Interesse og evne for forskning Medicinsk ekspert

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00000355 Afdelingsnavn Hæmatologisk klinik Hospitalsnavn Ålborg Universitetshospital Besøgsdato 28-05-2015

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse. Akutafdelingen, Regionshospitalet Herning / Regionspsykiatrien Vest, Herning. Målbeskrivelse 2009

Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse. Akutafdelingen, Regionshospitalet Herning / Regionspsykiatrien Vest, Herning. Målbeskrivelse 2009 Uddannelsesprogram Den Kliniske Basisuddannelse Akutafdelingen, Regionshospitalet Herning / Regionspsykiatrien Vest, Herning Målbeskrivelse 2009 Godkendt 09.11.2016 af DRRLV INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...

Læs mere

DAGENS MEDICINS KBU-GUIDE 2016

DAGENS MEDICINS KBU-GUIDE 2016 DAGENS MEDICINS KBU-GUIDE 2016 INDHOLD VEJLE SYGEHUS S.2 KOLDING SYGEHUS S.6 FREDERICIA SYGEHUS S.9 Klinisk basisuddannelse på Vejle Sygehus Vejle Sygehus svarer på 22 spørgsmål om KBU 1. Hvilke uddannelsesforløb

Læs mere

Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord

Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Det Regionale Råd! 4. oktober 2007 Dorte Qvesel Dorte.Qvesel@stab.rm.dk 1-01-72-10-07 Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Baggrund Baggrunden for

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Nyremedicinsk Klinik, Medicinsk Center. Besøgsdato 24-02-2015. Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for.

Inspektorrapport. Temaer. Nyremedicinsk Klinik, Medicinsk Center. Besøgsdato 24-02-2015. Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002257 Afdelingsnavn Nyremedicinsk Klinik, Medicinsk Center Hospitalsnavn Sygehus Sønderjylland

Læs mere

Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen.

Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen. Sundhedsstyrelsen 5. kontor, Knut Aspegren 2004-02-24 Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen. Forløbsplanen definerer rækkefølgen af evaluering af opnåede kompetencer. Dersom

Læs mere

Uddannelsesprogram for den fælles Introduktionsuddannelse i Intern medicin

Uddannelsesprogram for den fælles Introduktionsuddannelse i Intern medicin Uddannelsesprogram for den fælles Introduktionsuddannelse i Intern medicin Center for Ortopædi og Medicin, Medicinsk klinik og Geriatrisk klinik, Aabenraa, Sygehus Sønderjylland Din introduktionsstillings

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002215 Afdelingsnavn Medicinsk afdeling Hospitalsnavn Køge Sygehus Besøgsdato 13-03-2014 Temaer

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002205 Afdelingsnavn Børne- og ungdomsafdelingen Hospitalsnavn Nykøbing Falster Besøgsdato 28-10-2014

Læs mere

Uddannelsesprogram KLINISK BASISUDDANNELSE. Akut Medicinsk Modtagelse/skadestue, Regionshospitalet Viborg og Almen Praksis Indholdsfortegnelse:

Uddannelsesprogram KLINISK BASISUDDANNELSE. Akut Medicinsk Modtagelse/skadestue, Regionshospitalet Viborg og Almen Praksis Indholdsfortegnelse: Uddannelsesprogram KLINISK BASISUDDANNELSE Akut Medicinsk Modtagelse/skadestue, Regionshospitalet Viborg og Almen Praksis Indholdsfortegnelse: 1. Indledning 2. Præsentation af forløbet og de involverede

Læs mere

KURSUSPLAN FOR TIDLIG

KURSUSPLAN FOR TIDLIG KURSUSPLAN FOR TIDLIG KLINIKOPHOLD PÅ MEDICINSK AFDELING SYGEHUS THY-MORS 7. JANUAR - 24. JANUAR 2013 Regionshuset Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Ø Information vedrørende tidlig klinikophold: Medicinsk

Læs mere

Uddannelsesplan, vejledersamtale, karrierevejledning

Uddannelsesplan, vejledersamtale, karrierevejledning Uddannelsesplan, vejledersamtale, karrierevejledning Bente Sørensen Temadag for uddannelse OUH 2014 Hvorfor skal der laves uddannelsesplan? Den pregraduate uddannelse er afkortet Turnus (18 måneder) er

Læs mere

Uddannelsesprogram for den fælles Introduktionsuddannelse

Uddannelsesprogram for den fælles Introduktionsuddannelse Uddannelsesprogram for den fælles Introduktionsuddannelse i Intern medicin Center for Ortopædi og Medicin, Medicinsk klinik Aabenraa Sygehus Sønderjylland Din introduktionsstillings sammensætning: 12 måneders

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002323 Afdelingsnavn Akutafdelingen Hospitalsnavn Slagelse Sygehus Besøgsdato 19-01-2015 Temaer

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

Klinisk fysiologi og nuklearmedicin

Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Klinisk fysiologi og nuklearmedicin er et tværfagligt speciale, som bygger på indgående kendskab til fysiologi og patofysiologi, måleteknik, metodevurdering, strålebiologi

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

Målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse

Målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse Målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse Sundhedsstyrelsen September 2016 1 Målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse Redaktion Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Emneord:

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGI. Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr.

VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGI. Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGI IDEREUDDANNELSESREGION NORD Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. Oktober 2015 Berit Bjerre

Læs mere

VIDEREUDDANNELSE VIDEREU. . Sagsbehandler. Sagsnr. Oktober 2015 Karen Norberg

VIDEREUDDANNELSE VIDEREU.  . Sagsbehandler. Sagsnr. Oktober 2015 Karen Norberg DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREU IDEREUDDANNELSESREGION DDANNELSESREGION NORD Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. Oktober 2015 Karen Norberg

Læs mere

Uddannelsesprogram for. Den Kliniske Basisuddannelse. Klinik Kirurgi, Sygehus Vendsyssel og Almen praksis, Region Nordjylland

Uddannelsesprogram for. Den Kliniske Basisuddannelse. Klinik Kirurgi, Sygehus Vendsyssel og Almen praksis, Region Nordjylland Uddannelsesprogram for Den Kliniske Basisuddannelse Klinik Kirurgi, Sygehus Vendsyssel og Almen praksis, Region Nordjylland Målbeskrivelse: 2009 Godkendt 1. maj 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...

Læs mere

Klinisk professorat i postgraduat lægelig kompetenceudvikling i Videreuddannelsesregion Nord

Klinisk professorat i postgraduat lægelig kompetenceudvikling i Videreuddannelsesregion Nord Klinisk professorat i postgraduat lægelig kompetenceudvikling i Videreuddannelsesregion Nord Stillingsbeskrivelse: Navn Generelt Professorat i Videreuddannelsesregion Nord ved Center for Medicinsk Uddannelse

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Børne-ungeafdelingen Hillerød. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig.

Inspektorrapport. Temaer. Børne-ungeafdelingen Hillerød. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00000453 Afdelingsnavn Børne-ungeafdelingen Hillerød Hospitalsnavn Nordsjællands Hospital Besøgsdato

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg ålborg kirurgisk afdeling A 28.

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Sygehus Sydsjælland, Slagelse Anæstesiologisk

Læs mere

Procedure for ansøgning om merit i Almen Medicin, Region Nordjylland

Procedure for ansøgning om merit i Almen Medicin, Region Nordjylland Procedure for ansøgning om merit i Almen Medicin, Region Nordjylland Med målbeskrivelsen fra 2013 skal du arbejde med kvalifikationskort på dine hospitalsansættelser, og alle mål skal godkendes i almen

Læs mere