Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse. Medicinsk Afdeling, Hospitalsenheden Horsens og Almen praksis Region Midtjylland (ØST)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse. Medicinsk Afdeling, Hospitalsenheden Horsens og Almen praksis Region Midtjylland (ØST)"

Transkript

1 Uddannelsesprogram Den Kliniske Basisuddannelse Medicinsk Afdeling, Hospitalsenheden Horsens og Almen praksis Region Midtjylland (ØST) Målbeskrivelse 2009 Godkendt 5. februar 2014 af DRRLV 1

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning Uddannelsens opbygning Præsentation af uddannelsens ansættelsessteder, herunder organisering af faglige funktioner og læringsrammerne Kompetencer, lærings og kompetencevurderingsmetoder samt kurser og forskning Plan for kompetenceudvikling og kompetencegodkendelse Kort beskrivelse af læringsmetoder samt hvordan de anførte kompetencevurderingsmetoder skal anvendes på det enkelte ansættelsessted Obligatoriske kurser Uddannelsesvejledning Evaluering af den lægelige videreuddannelse Evaluer.dk Inspektorrapporter Nyttige kontakter

3 1. Indledning Den Kliniske Basisuddannelse er beskrevet i målbeskrivelsen og uddannelsesforløbet understøttes ved anvendelse af uddannelsesbog/portefølje (portefølje og logbog). Denne udleveres ved første ansættelse i forløbet. Når elektronisk udgave er etableret vil lægen blive introduceret til denne ved starten af ansættelsen. I porteføljen findes adgang til målbeskrivelse, relevante uddannelsesprogrammer, elementer der understøtter læringsprocessen, samt skemaer til dokumentation for godkendelse af de obligatoriske kompetencemål og kurser, der er betingelse for at opnå tilladelse til selvstændigt virke som læge. Specielle regionale forhold I målbeskrivelsen for KBU står angivet at der i alle uddannelsesforløb bør indgå én afdeling med betydelig akutfunktion. Kravene til sammensætningen af forløb, samt kravene til de afdelinger, der varetager KBU forløb, er nærmere specificeret i retningslinjer fra Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord. Det fremgår bl.a. heraf, at 1. delansættelse skal være på en afdeling med et stort og bredt akut patientindtag, samt at KBU lægen i vagten skal have mulighed for direkte supervision af læge med "tilladelse til selvstændigt virke som læge". Herudover ønskes et godt uddannelses og arbejdsmiljø sikret ved, at der på hvert uddannelsessted planlægges 2 sideløbende KBU forløb, gerne med forskudt ansættelsestidspunkt. I Videreuddannelsesregion Nord er iht. bekendtgørelse fra Sundhedsministeriet etableret et tilbud om individuel karrierevejledning i forbindelse med den lægelige videreuddannelse. 3

4 2. Uddannelsens opbygning Uddannelsens varighed og indhold er beskrevet i målbeskrivelsen. Dette uddannelsesprogram angiver, hvordan forløbet udmøntes i det aktuelle uddannelsesforløb, dvs. de konkrete ansættelser: sted og varighed 1. ansættelse 2. ansættelse Medicinsk Afdeling, Hospitalsenheden Horsens Almen praksis, Region Midtjylland (ØST) 6 måneder 6 måneder 2.1 Præsentation af uddannelsens ansættelsessteder, herunder organisering af faglige funktioner og læringsrammerne Nedenfor findes kort beskrivelse af de 2 ansættelsessteder, som lægen skal ansættes på. Beskrivelsen er tilstræbt kort, men kan evt. findes i mere udførlig udgave på ansættelsesstedets hjemmeside ud fra det anførte link. 1. ansættelse: Medicinsk Afdeling, Hospitalsenheden Horsens horsens.dk/afdelinger/medicinsk+afdeling Ansættelsesstedet generelt Medicinsk afdeling, Hospitalsenheden Horsens er en del af de 5 Akutsygehuse i Region Midtjylland. Afdelingen har 3 sengeafdelinger på Regionshospitalet Horsens (RH), 6 grenspecialiserede og 1 generelt medicinsk ambulatorium på RH Horsens. Der er ambulant funktion på Sundhedscenter Skanderborg enkelte dage om ugen. På apopleksiafsnittet er der tilsyn fra neurologisk afdeling, Aarhus Universitetshospital. Nyremedicinsk afdeling, AUH har et dialyseafsnit og Hæmatologisk Afdeling, AUH har ambulatoriefunktion på RH Horsens. Der er tæt samarbejde afdelingerne imellem, specielt med Akutafdelingen. Alle hjertemedicinske patienter modtages direkte i hjerteafsnittet M2 på specialindrettede Modtagelsesstuer/Akutstuer og der er plads til 21 telemetriovervågede patienter. Alle andre intern medicinske patienter modtages gennem akutafdelingen. Følgende specialer er repræsenteret i afdelingen: Kardiologi, Endokrinologi, Lungemedicin, Gastroenterologi hepatologi, Geriatri, Infektionsmedicin og Reumatologi. Organisation af specialer og faglige arbejdsfunktioner (funktionsbeskrivelse) Hvert af de medicinske specialer har tilknyttet et stort ambulatorium. Hvert sengeafsnit er bemandet med et team af speciallæger og læger under uddannelse på forskellige kompetenceniveauer. Lægen under Klinisk Basisuddannelse (KBU) vil primært blive tilknyttet kardiologisk afsnit. KBU lægen deltager i modtagelsen af den akutte hjertepatient sammen med medicinsk mellemvagt, i stuegangen, i udvalgt ambulatoriearbejde og i vagten som forvagt i dag /aftentimer. Alle funktioner varetages på skift 1 2 x om ugen. 4

5 Alle opgaver bliver superviseret af medicinske læger. Der vil på alle tidspunkter være mulighed for vejledning og supervision fra medicinske læger på højere uddannelsestrin. Modtagelse af akut hjertepatient: Hjertepatienterne modtages direkte i afsnit M2 af medicinsk mellemvagt i samarbejde med KBU læge. De fleste patienter med brystsmerter visiteres via fremsendelse af teleekg ude fra ambulancerne, dette ses af medicinsk mellemvagt der herefter vurderer om pt. køre skal direkte til ballonudvidelse (PCI behandling) i Skejby eller indlægges i afsnit M2. Ud over AMI patienter modtages der alle typer hjertepatienter i afsnittet. Modtagende læge optager journal og laver objektiv undersøgelse på pt. og lægger herefter en plan for patienten. Stuegang: der er dagligt stuegang på alle pt. om morgenen og igen om aftenen alle ugens dage på afsnit M2. Det tilstræbes at der er en kombination af speciallæge, HU læge og introlæge/kbu læge, således at der altid er 3 læger på stuegang på M2. Der er forstuegang ved speciallæge hver morgen forud for stuegang således at det sikres at der er sket vurdering og lagt plan for patienterne ved speciallæge inden den yngre læge går stuegang. Ambulatorium (arbejds EKG): Der er et stort kardiologisk ambulatorium med ekkokardiologi og ambulant vurdering af dels nyhenviste dels kontrolpatienter, ligesom der er sygeplejestyret hjerterehabiliterings og hjertesvigts, samt AK klinik. Der er en DC klinik hver tirsdag og torsdag hvor KBU lægen også skal DC konvertere ambulante patienter med hjerterytmeforstyrrelser, der efterfølgende sendes hjem senere på dagen. Der foretages arbejds EKG som KBU lægen sammen med sygeplejerske/sosu skal varetage. Forvagt: KBU lægen skal efter uddelegation fra medicinsk mellemvagt kunne deltage i vagtarbejdet. Undervisning Konferencer: Fælles morgenkonference hver morgen kl. 8.00, også lørdage, søn og helligdage med alle tilstedeværende læger, hvor foregående vagtperiodes hændelser kan fremlægges og diskuteres, evt. problempatienter fremlægges til løsning ved konference, og de mest spændende/krævende sygehistorier fremlægges til diskussion. Belægningssituationen vurderes, og arbejdsplanen justeres. Morgenkonference stationære sengeafsnit: I kardiologisk og i andre sengeafsnit startes dagfunktionen med en kort tværfaglig konference om afsnittets patienter, og her fordeles de daglige opgaver. Stuegangsgående læger deltager altid, og der vil altid være mindst en speciallæge tilstede. Der superviseres ved behov løbende under stuegangen. Mini middagskonference i kardiologisk afsnit alle hverdage kl Desuden løbende fælles undervisning for sygeplejersker og yngre læger. Fælles middagskonference alle hverdage kl Evt. problemer kan løses samlet og opståede problemer kan diskuteres her. Spændende patient cases, EKG er, ekko undersøgelser etc. diskuteres/ gennemgås. Formaliseret undervisning: Der afholdes på hverdage fælles morgenundervisning af forskellig karakter: Mandage: Kl Undervisning i organisatoriske forhold, midt epj, kliniske retningslinjer etc. Torsdage: Kl Det kan også dreje sig om undervisning i forskellige emner ved afdelingens speciallæger, eller undervisning ved specialister fra andre afdelinger eller andre hospitaler. 5

6 Den første torsdag i måneden er der lægemøde for alle læger på afdelingen og den sidste torsdag i måneden er der Klinisk Morgen for hele hospitalet i Blå Cafe. Undervisningsprogrammet udarbejdes af de uddannelsesansvarlige overlæger. Fredage: Kl Yngre læger superviseret af teamets overlæger fremlægger case, revideret instruks, artikel eller lignende for alle tilstedeværende læger, med mulighed for diskussion og feedback fra vejleder. EBM opgaver fremlægges også her. Undervisningsprogrammet lægges den uddannelseskoordinerende yngre læge (UKYL). Kurser og kongresser: Udover de obligatoriske KBU kurser tilbydes: 4 gange om året er der skemalagt undervisning indenfor de forskellige specialer i akutte sygdomme, fx AMI, lungeemboli, hjertesvigt, ketoacidose etc. Kurser i basal og avanceret hjertestopbehandling med teamtræning for alt hospitalspersonale, der kører skemalagt og obligatorisk. Lægerne tilmeldes via afdelingsledelsen. Kommunikationsgrundkursus er obligatorisk. KBU lægen har mulighed for enkelte uddannelsesdage på andre afdelinger med henblik på at se andre specialer forud for karrierevalg. Der er også mulighed for uddannelsesdage/deltagelse i Akut Medicinsk Kald i Akutafdelingen med henblik på at blive eksponeret for mindre selekterede akutte patienter. Aftaler indgås gennem uddannelsesansvarlig overlæge. Hospitalet har også et internt kursusprogram, der tilbydes for alle grupper af medarbejdere. Der er en bred vifte af emner, inklusive undervisning i fx. litteratursøgning, reference manager, brug af powerpoint mm. Herudover vil der være individuel mulighed for at søge økonomisk tilskud til deltagelse i eksterne kurser og evt. kongresser, via ansøgning til ledende overlæge. Der findes fortrykt skema. Forskning horsens.dk/forskning/forskningsenheden På Regionshospitalet Horsens er der etableret et forskningsråd der støtter op om forskningen på hospitalet og i afdelingen. Forskningsenheden består af et forskningslaboratorium og kontorer til lektorer, ph.d. studerende og forskningsbioanalytiker. Der er god mulighed for interesserede læger at deltage i forskningsprojekter og få assistance til initiering af Ph.d. forløb. 2. ansættelse: Almen medicin og uddannelsesforløbet i almen praksis. Almen medicin. Præsentation og det generelle uddannelsesforløb i almen praksis. Ansættelsen som basislæge foregår i almen praksis, som vi tilstræber geografisk er placeret i sygehusets optageområde. Din kliniske vejleder i almen praksis er en praktiserende læge, som er uddannet som tutorlæge, og dermed kan uddanne og vejlede yngre kolleger, såvel i den kliniske basisuddannelse som uddannelseslæger på vej i den almenmedicinske speciallægeuddannelse. Basislægen medbringer fra 1. ansættelse skemaer over målbeskrivelsens læringsmål og specifikke delmål. Herudover medbringes checklister til målene. Faget almen medicin : 6

7 Dansk almen medicin har tilsluttet sig den nye europæiske definition af specialet (WONCA Europe, juni 2002). Her beskrives specialet og dets udøvere: Praktiserende læger er speciallæger uddannet i fagets principper. De er personlige læger; primært ansvarlige for den samlede og vedvarende behandling uanset alder, køn og sundhedsproblem. De tager sig af den enkelte i forhold til dennes familie, lokalsamfund og kultur i respekt for den enkelte patients autonomi. De vedkender sig også deres professionelle ansvar overfor lokalsamfundet. De integrerer fysiske, psykologiske, sociale, kulturelle og eksistentielle faktorer i den behandlingsplan, de sammen med patienten udarbejder, styrket af den viden og tillid, der opstår ved gentagne kontakter. Praktiserende læger udøver deres professionelle rolle ved at fremme sundhed, forebygge sygdomme, eller ved behandling, omsorg eller palliation. Dette sker direkte eller gennem andre personer ud fra de sundhedsbehov og tilgængelige ressourcer der er i det samfund, de betjener, og de hjælper samtidig patienterne med adgang til disse ydelser i det omfang, det er nødvendigt. De skal tage ansvaret for udvikling og vedligeholdelse af egne færdigheder, personlig integritet og for de værdier, som danner grundlaget for en effektiv og sikker omsorg. Uddannelsesforløbet: I løbet af de første par uger vil der blive afsat tid til en introduktionssamtale. Her vil du og din tutorlæge i fællesskab finde ud af, hvilke forudsætninger du møder op med, og hvad praksis kan tilbyde dig. I vil ved denne samtale kigge på uddannelsesprogrammet med kompetencerne, som danner basis for dit ophold i praksis. Der udarbejdes en individuel, realistisk uddannelsesplan som beskriver, hvordan kompetencerne opnås og godkendes. Endvidere træffes aftaler vedrørende planlagt supervision, ad hoc supervision, undervisning, konferencer, tidspunkt og rammer for de efterfølgende samtaler mellem basislægen og tutorlægen. De første uger i praksis er introduktionsperioden, hvor du har mulighed for at følge en eller flere af tutorlægerne ved deres konsultationer. Du kan lære medarbejderne og arbejdsgangen at kende, og sætte dig ind i klinikkens EDB system. Hver dag får du enkelte patienter i det tempo, der passer til dit niveau. Med tiden kommer du til at arbejde mere selvstændigt, og du skulle helst nå flere patienter efterhånden. De fysiske rammer i almen praksis giver gode muligheder for mesterlære, idet tutorlægen som regel arbejder i konsultationslokalet ved siden af. Du er naturligvis velkommen til at kontakte tutorlægen,(eller en anden ledig læge i klinikken), hvis du er i tvivl om noget eller spørge til husets behandlingsprincipper. Efter 3 måneder er der afsat tid til en midtvejssamtale, hvor du og din tutorlæge vil gøre op, hvor langt du er nået, og lægge planer for dine sidste 3 måneder i praksis, så du kan få godkendt alle de planlagte kompetencer. 7

8 Umiddelbart før afslutningen af din basislæge tid vil du og din tutorlæge foretage en slutevalueringsamtale og sætte fokus på dit samlede forløb i klinikken. Evalueringen, der skal være skriftlig, skal rumme såvel tutorlægernes vurdering af dig og din vurdering af praksis som uddannelsessted. Evaluering af almen praksis foregår via Introduktionsdage Der vil i løbet af de første uger blive afholdt introduktionskursus over 2 dage ved bl.a uddannelseskoordinatorerne. Temadage Endvidere vil der under dine 6 måneders ansættelse som basislæge blive afholdt 2 temadage i Region Midt distrikt ØST. Det vil sige for basislæger tilknyttet den østlige del af regionen. Introduktionsdagene og temadagene er obligatoriske forstået på den måde, at de skal betragtes som arbejdsdage, og KBU lægen skal melde sit lovlige fravær i klinikken den dag. Disse dage er, udover det faglige indput, tænkt som netværks skabende, hvor man møder sine kolleger. Informationer til dig som basislæge også om introduktions og temadagenes tidspunkt og indhold vil findes på hjemmesiden for Region Midtjylland: klik på uddannelse og du er i mål.(husk du hører under ØST!) Så husk at holde dig orienteret der. Ansættelsessted og Præsentation af uddannelsesforløbet i den tildelte praksis Når du har fået tildelt en konkret praksis, kan du finde praksisbeskrivelse for denne praksis på nedenstående link: nord.dk/specialer/almen+medicin/uddannelsesprogrammer/praksisbeskrivelser+ +region+midtjylland Hér vil du finde oplysninger om: Ansættelsestidspunkt Præsentation af den tildelte praksis: o historie o læger/personale o patientgrundlag o organisation af arbejdet ( dagsplan ), herunder mødetider, mulighed for tilpasning af mødetider, forhold omkring kurser, ferie, sygdom, barns sygdom, omsorgsdage o.l. Beskrivelse af uddannelsesforholdene i den tildelte praksis: o nøje beskrivelse af den daglige supervision og vejledning såvel ad hoc som skemalagt supervision incl. tidsangivelse til dette og til brug af portefølje o beskrivelse af konferencer og evt. anden formaliseret undervisning o beskrivelse af uddannelseslægens deltagelse i de forskellige arbejdsfunktioner herunder lægevagtsdeltagelse o øvrige uddannelsesrelevante forhold 8

9 3. Kompetencer, lærings og kompetencevurderingsmetoder samt kurser og forskning 3.1 Plan for kompetenceudvikling og kompetencegodkendelse Kompetencemålene, der skal vurderes og godkendes, er anført i målbeskrivelsen, hvor der angives forslag til læringsmetoder for hver enkelt kompetencevurdering. Målbeskrivelsen indeholder desuden en generel beskrivelse af lærings og kompetencevurderingsstrategier (målbeskrivelsen) I dette program findes anvisning på i hvilke delansættelser og hvornår de enkelte kompetencemål skal godkendes. Kompetencegodkendelsen er fordelt efter sværhedsgrad, kompleksitet mm. Læringsrammer og kompetencevurderingsmetoder vælges for den enkelte ansættelse. Kompetencevurderingsmetodernes gennemførelse i det konkrete ansættelsessted er ligeledes beskrevet. Nedenstående skema angiver målbeskrivelsens 7 læringsmål med tilhørende delmål, lærings og kompetenceevalueringsmetode. For læringsmålene 1.2, 1.3, 1.4, 1.5, 1.7 og 1.9 er der angivet et antal konkretiseringer af hvert læringsmål. For disse læringsmål udvælges kun to af konkretiseringerne til summativ evaluering. Såfremt der i konkretiseringen er anført mere end ét ansættelsessted, foretages én evaluering hvert sted. CHECKLISTE Læringsmål og delmål Konkretisering af mål Læringsmetoder Kompetencevurderingsmetode 1. Medicinsk ekspert 1.1 Basislægen skal kunne foretage genoplivning svarende til intermediært niveau 1) initiere hjertestopbehandling, inkl. hjertemassage, ventilation og DC stød på relevant indikation 2) give livreddende primær medicinsk behandling Systematisk færdighedstræning på obligatorisk kursus med praktiske øvelser, evt. i færdighedslaboratorium Klinisk arbejde Godkendt Akutkursus 1 2 Tidspunkt for forventet kompetencegodkendelse 1. delansættelsansættelse 2. del Måned Måned 9

10 1.2. Basislægen skal kunne udføre de væsentligste kliniske procedurer, der indgår i afdelingens/praksis daglige kliniske praksis 1.3. Basislægen skal kunne applicere den diagnostiske proces i forhold til konkrete patienter 1) foretage en fokuseret anamneseoptagelse og objektiv undersøgelse 2) ordinere relevante parakliniske undersøgelser 3) stille tentativ diagnose på baggrund heraf 4) iværksætte primær behandling 5) give en klar fremstilling heraf til journal 1.4. Basislægen skal kunne lægge og gennemføre en udredningsplan for patienter med afdelingens/praksis mest almindelig forekommende lidelser 1) reflektere diagnostisk på baggrund af det samlede kliniske billede og parakliniske resultater 2) journalføre udredningsplanen og de informationer, der er givet til patienten. Foretage: Arteriepunktur Venepunktur Bloddyrkninger Blærekateter Urindyrkning Etablere i. v. adgang ( venflon ) Sårpodning Optage og tolke Arbejds EKG DC konvertere Akutte brystsmerter Akut åndenød Elektrolytforstyrrelser Hypo og hyperglykæmi Den akut febrile patient Akut sløret bevidsthed Diagnoser som 1.3 Kende til de overvejelser der gøres ved behandling af medicinske patienter vedrørende præparater, doseringer samt risiko for polyfarmaci Diare Urinvejsinfektion Svimmelhed Træthed demens Klinisk arbejde Klinisk arbejde med løbende supervision og feedback, Klinisk arbejde med løbende supervision og feedback Klinisk arbejde med elektive patientforløb under løbende supervision og feedback Do Struktureret klinisk observation Vejledersamtaler med struktureret gennemgang af journaler, der ansporer til refleksion Vejledersamtaler med struktureret gennemgang af journaler, der ansporer til refleksion Vejledersamtaler med struktureret gennemgang af journaler, der ansporer til refleksion Do mdr 4 6 mdr 4 6 mdr 4 6 mdr 4 6 mdr 10

11 1.5. Basislægen skal kunne iværksætte relevant behandling og monitorere effekten heraf 1) iværksætte relevante behandlingstiltag på baggrund af det samlede kliniske billede og parakliniske resultater i overensstemmelse med afdelingens/ praksis instrukser 2) følge patientens kliniske tilstand og parakliniske fund med henblik på at følge effekten af den iværksatte behandling 3) ændre eller justere behandlingen ud fra relevant vurdering af effekten 1.6. Basislægen skal kunne agere relevant i henhold til gældende lovgivning 1) overholde tavshedspligt 2) indhente informeret samtykke 3) foretage ligsyn 4) udfærdige dødsattest 5) foretage indberetning til cancerregister og/eller kliniske databaser 6) udarbejde sygemeldinger og andre indberetninger til offentlige myndigheder m.v Basislægen skal kunne erkende og reagere relevant i forhold til behandlingskomplikationer Åndenød: kende principperne for akut og kronisk behandling af astma og KOL Graviditet: konst. Af grav., blødning/ smerter, svangreundersøgelser og abortvejledning. Iskæmisk hjertesygdom: tilstand med brystsmerter eller hjerteinsufficiens Overholde tavshedspligt Indhente informeret samtykke Foretage ligsyn Udfærdige dødsattest Foretage indberetning til cancerregister NIP Udarbejde indberetninger (angiv hvilke nedenfor) fx terminalerklæring Udarbejde sygemeldinger Statusattest Kørekortsattest Væskebalanceproblemer Blodtryksfald Vurdere mulig fejlmedicinering Blødninger Psykisk reaktion Hospitalserhvervet infektion Kunne genkende og skifte behandling ved Klinisk arbejde med løbende supervision og feedback Klinisk arbejde under løbende supervision og feedback Klinisk arbejde under løbende supervision og med feedback Vejledersamtaler med struktureret gennemgang af 3 journaler, der ansporer til refleksion Vejledersamtaler med struktureret gennemgang af forskellige indberetninger, dødsattester eller lignende som KBU lægen har udarbejdet Vejledersamtaler med struktureret gennemgang af journaler, der ansporer til refleksion mdr 4 6 mdr 4 6 mdr 4 6 mdr 4 6 mdr 11

12 1.8. Basislægen skal kunne modtage den akut syge patient og initiere relevant behandling/visitation 1) patienten med sløret bevidsthedsniveau 2) patienten med vejrtrækningsproblemer 3) patienten med febertilstande 4) patienten med akutte smertetilstande 5) patienten med blødningstilstand 6) patienten med akut operationskrævende tilstand 7) patienten med depressive tilstande eller angstsymptomer 1.9. Basislægen skal kunne foretage kontrol og iværksætte relevant opfølgning for det kroniske patientforløb 1) overskue patientforløbet og udviklingen i sygdommen 2) foretage relevant justering af igangsat behandling 3) diskutere, hvordan en afdelings /praksis indsats koordineres med øvrige behandlere, hjemmepleje, socialvæsen og andre relevante institutioner 2. Kommunikator 2.1 Basislægen skal demonstrere, at han/hun kan kommunikere med patienter, pårørende, kollegaer og andre samarbejdspartnere almindeligt kendte bivirkninger til behandlingen patienten med sløret KBU lægen indgår i det Vejledersamtaler 1 6 bevidsthedsniveau akutte beredskab: med struktureret patienten med Klinisk arbejde under gennemgang af 1 6 vejrtrækningsproblemer løbende supervision og journaler, der ansporer patienten med febertilstande med feedback til refleksion 1 6 patienten med akutte 1 6 smertetilstande patienten med blødningstilstand 4 6 patienten med akut operationskrævende tilstand patienten med depressive tilstande eller angstsymptomer Diabetes mellitus kende principperne for behandling. Den hjertesyge patient kende principperne for behandling af iskæmisk hjertesygdom, hjerteinsufficiens, kronisk atrieflimren og hypertension. Den lungesyge patient kende principperne for behandling af KOL og astma Patienten med led og muskelsmerter indblik i differentialdiagnostiske overvejelser og behandlingsprincipper Deltage i den svære samtale med ældre kollega og reflektere over de elementer der skal være til stede for en samtale kan forløbe Klinisk arbejde med kroniske patientforløb under løbende supervision og feedback, Selvstudium. Selvstændigt klinisk arbejde og obligatorisk Vejledersamtaler med struktureret gennemgang af journaler, der ansporer til refleksion Struktureret klinisk observation og godkendt kommuni 12

13 1) informere relevant om diagnose og behandling til patienter og pårørende 2) fremlægge, videregive og diskutere en klinisk problemstilling klart og præcist med kolleger og andre samarbejdspartnere 3) udvise empati, respekt og situationsfornemmelse i dialogen med patient og/eller pårørende. 3. Sundhedsfremmer 3.1. Basislægen skal kunne inddrage sundhedsfremmende elementer i sit kliniske arbejde 1) afdække forhold i patientens aktuelle livs og sygdomssituation og andre helbredsmæssige forhold som kan have betydning for prognose og behandlingsmuligheder 2) informere om forebyggelse af væsentlige livsstilssygdomme 4. Samarbejder 4.1. Basislægen skal kunne indgå i samarbejdsrelationer med forståelse og respekt for egen og andres roller 1) kunne indgå i og reflektere over samarbejdsrelationer med såvel lægekolleger som andet sundhedspersonale 2) demonstrere forståelse for samarbejdet på tværs af specialer og sektorer som forudsætning for det gode patientforløb 5. Professionel tilfredsstillende. Kunne vejlede patienten på rette faglige og for patienten forståelige niveau. Kunne tage udgangspunkt i patientens situation Kunne vejlede om vægttab, rygestop, alkoholforbrug, kost og motion. Have kendskab til basale motivationsværktøjer Kunne vejlede patienten på overordnet plan om rygning, kost og motion som led i patientens konkrete medicinske sygdom og dens behandling Samarbejde med kollegaer og personale i både primær og sekundærsektoren. Samarbejde med øvrige instanser hjemmepleje, plejehjem og kommune Indgå i samarbejde med kollegaer, andet personale og andre afdelinger/institutioner. Kunne arbejde åbent og medinddrage patienter og pårørende i planer og problemløsning kommunikationskursus Selvstændigt klinisk arbejde Selvstændigt klinisk arbejde kationskursus. 360 gr. feedback Vejledersamtaler med struktureret gennemgang af journaler, der ansporer til refleksion. Strukturerede vejledersamtaler, der ansporer til refleksion. 360 gr. feedback

14 5.1. Basislægen skal agere professionelt i det kliniske arbejde 1) handle i henhold til gældende lov og etiske konventioner 2) reflektere over egen viden og evner samt erkende egne begrænsninger 3) demonstrere forståelse og lydhørhed overfor etiske problemstillinger i daglig praksis Udvise forståelse for egne evners begrænsning i forhold til behandlingsplaner i praksis Tage ansvar for egne opgaver og udføre dem på en efter forholdene forsvarlig måde som professionel læge Selvstændigt klinisk arbejde Strukturerede vejledersamtaler, der ansporer til refleksion. 360 gr. feedback 6. Leder/administrator 6.1. Basislægen skal kunne varetage ledelse svarende til uddannelsestrin og funktion 1) strukturere og prioritere det kliniske arbejde 2) lede relevante behandlingsteams 7. Akademiker 7.1. Basislægen skal udvise en akademisk tilgang til videnssøgning og vidensdeling i relation til klinisk arbejde 1) søge viden med relevans for det kliniske arbejde og forholde sig kritisk til kilder 2) undervise kollegaer og andre personalegrupper Prioritere akutte patienter så de sværeste syge ses først Strukturere sit arbejde på vagt og stuegang så der kan ske en hensigtsmæssig afvikling af opgaverne også under hensyn til den afsatte tid for de samlede opgaver Fremlægge patient case på konference Bede om hjælp når der er behov for det Mindst 1 gang selv undervise til morgen undervisning. Benytte e dok, og kende UpToDate Undervise læger og/eller andet sundhedspersonale Selvstændigt klinisk arbejde Selvstændigt klinisk arbejde, superviseret videnssøgning, diskussioner i kollegialt forum, obligatorisk læringskursus, oplæg givet ved afdelingsmøde. Strukturerede vejledersamtaler, der ansporer til refleksion. 360 gr. feedback Strukturerede vejledersamtaler der ansporer til refleksion, samt struktureret vurdering af oplæg givet ved afdelingsmøde og Godkendt kursus i læring. 360 gr. feedback

15 3.2 Kort beskrivelse af læringsmetoder samt hvordan de anførte kompetencevurderingsmetoder skal anvendes på det enkelte ansættelsessted 1. ansættelse: Medicinsk Afdeling, Hospitalsenheden Horsens Læringsmetoder som anført i målbeskrivelsen. Den kliniske beslutningsproces udgør selve kernen af den lægefaglighed, der udmøntes i den medicinske ekspertrolle. Den kliniske beslutningsproces er kompleks, og måden kliniske beslutninger træffes på, varierer fra læge til læge. KBU lægen skal i løbet af sin kliniske basisuddannelse overordnet set blive hurtigere, mere bevidst om de enkelte trin, mere selvstændig og mere fleksibel i sin kliniske beslutningsproces. Betingelsen for, at denne faglige udvikling kan finde sted er, at lægen eksponeres for et stort antal konkrete patientsituationer, hvor den kliniske beslutningsproces kan øves under klinisk vejledning. Denne eksponering foregår gennem det daglige arbejde med akutte patienter i vagttiden og de indlagte patienter på stuegang. Afdelingsundervisning understøtter læringsprocessen. En vigtig forudsætning for at udvikle den kliniske beslutningsproces (medicinsk ekspert) er også at foretage selvstudium i den faglige litteratur med fokus på det daglige kliniske arbejde. Kompetencevurderingsmetoder De i målbeskrivelsen beskrevne kompetencevurderingsmetoder benyttes. Struktureret klinisk observation: Alle læger med autorisation til selvstændigt virke kan i konkrete tilfælde fungere som vejledere og dermed observere og godkende erhvervede praktiske og teoretiske kompetencer. Kliniske procedurer evalueres under udøvelse af proceduren som struktureret klinisk observation. Basislægen sikrer at kompetencerne løbende evalueres og godkendes som anført i checklisten. Kommunikator kompetencerne vurderes også ved struktureret klinisk observation i forbindelse med stuegang, vagtarbejde og vagtkonferencer inklusiv fremlæggelse af dagens kliniske case. Vejledersamtaler: Det er vigtigt at basislægen er forberedt til samtalerne med patientcases til journalaudit. KBU lægen udvælger selv journaler fra de anførte diagnoser/tilstande i det kliniske arbejde til struktureret gennemgang med hoved eller klinisk vejleder. 360 graders feedback: I 5. ansættelsesmåned aftales med uddannelsesansvarlige overlæge, hvordan denne feedback gennemføres samt hvornår feedback gives. Formålet med denne kompetencevurderingsmetode er at få en tværfaglig vurdering af KBU lægens varetagelse af lægerollen med fokus på kompetencerne kommunikator, samarbejder, professionel og leder/administrator. Der anvendes elektronisk model på feedbacksystem.net. 2. ansættelse Almen praksis Læringsstrategier De anførte læringsstrategier supplerer hinanden. I nogle tilfælde kan den nødvendige minimumskompetence nås ved hjælp af en enkelt læringsstrategi, i andre tilfælde er det nødvendigt at kombinere strategier. Selvstændigt klinisk arbejde kan bestå i deltagelse i kliniske arbejdsopgaver f.eks. konkret arbejde med patienter, undersøgelse, samtale, rådgivning, vejledning, tilrettelæggelse af behandlingsforløb eller udredningsprogram. Det kan også være 15

16 mere specielle opgaver i forbindelse med drift, administration eller kvalitets udvikling. Arbejdet foregår under supervision og i dialog med tutorlægen. Kompetencevurderingsmetoder Struktureret vejledersamtale Struktureret vejledersamtale er en kompetencevurderingsmetode, der primært anvendes med henblik på afdækning af den uddannelsessøgendes viden på specifikke områder. Fx kan metoden med udgangspunkt i en konkret patient case anvendes til, at tutor/vejleder afdækker den uddannelsessøgendes viden om lovgivningen omkring provokeret abort, viden om retningslinjer for tvangsindlæggelse Ved læring i praksis kan den uddannelsessøgendes færdigheder og adfærd observeres direkte eller indirekte. Til understøttelse af tutor/vejleders vurdering kan anvendes et struktureret observationsskema, der synliggør de forskellige elementer i aktiviteten, således at alle relevante forhold kan komme med i vurderingen. Kompetencevurderingsmetoden kan omfatte: Supervision af arbejdsopgaven med feedback Direkte (tutor er flue på væggen ). Indirekte (samtale om patientforløb (journalgennemgang)/video/taperecording/oplysning fra andet personale/andet) ved tutor/vejleder Observation af færdigheder og adfærd (uden feedback) igen direkte eller indirekte. 3.3 Obligatoriske kurser Generelle kurser i den Kliniske Basisuddannelse De generelle kurser er overordnet beskrevet i målbeskrivelsen. Kurserne udmøntes og planlægges af det regionale videreuddannelsessekretariat. Lægen skal selv holde sig orienteret om de regionale vilkår, inklusiv vilkår for tilmelding. Akutkursus i kommunikation, behandling og transport (Akutkursus) Afholdes i 1. delansættelse indenfor den 1. måned. 2x2 dage (eksternat) Læringskursus (Læringskursus) Afholdes i 1. delansættelse. 2 dage (eksternat) Kommunikationskursus (Kommunikationskursus) Afholdes i 2. delansættelse. 2+1 dag (eksternat) 16

17 4. Uddannelsesvejledning Under ansættelsen skal der gives uddannelsesvejledning som anført i målbeskrivelsen autorisation/basisuddannelse. Der skal efter behov tilbydes karrierevejledning og hjælp til specialevalg. 1. ansættelse: Medicinsk Afdeling, Hospitalsenheden Horsens horsens.dk/afdelinger/medicinsk+afdeling Organisering af den lægelige videreuddannelse Medicinsk Afdeling har 2 uddannelsesansvarlige overlæger UAO, der deler de overordnede uddannelsesrelaterede opgaver. Der er sat tid af til opgaven. Se funktionsbeskrivelsen på e dok. Der findes en uddannelseskoordinerende yngre læge UKYL, som er i hoveduddannelse. Funktionsbeskrivelsen er under udarbejdelse. UAO, UKYL, TR for YL og afdelingsledelsen arbejder tæt sammen omkring uddannelsesspørgsmål. Alle uddannelsessøgende læger får tildelt en hovedvejleder, hvis navn meddeles den uddannelsessøgende allerede før tiltrædelsen. Alle overlæger, afdelingslæger, hoveduddannelseslæger og læger i introduktionsstilling fungerer som kliniske vejledere. De fleste har vejlederkursus og der tilstræbes løbende opdatering. Hospitalsenheden Horsens har et videreuddannelsesudvalg for Yngre Læger, der mødes hvert kvartal. Formanden er den uddannelseskoordinerende overlæge UKO med kobling til Hospitalsledelsen. Arbejdsskemaet bliver lagt i tæt samarbejde med de yngre læger, de uddannelsesansvarlige og den ledende overlæge. Rammer for uddannelsesvejledning Der er afsat tid tirsdage kl , hvor der kan arrangeres samtaler eller efter individuel aftale med vejleder. Der afholdes mindst 3 samtaler med hovedvejleder (introduktion, justering efter max 3 måneder, afslutning) hvor også de dertil knyttede papirer udfyldes. KBU lægen har, sammen med hovedvejleder, ansvar for at der afholdes introduktionssamtale, midtvejsevaluering/justeringssamtaler samt slutevaluering og efter aftale med uddannelsesansvarlig overlæge udarbejdes 360 graders evaluering. I forbindelse med 1. samtale udarbejdes en personlig uddannelsesplan. Der fastsættes dato for 1. justeringssamtale (senest i slutning af 3. ansættelsesmåned) med henblik på løbende justering af uddannelsesplanen samt evaluering af forløb. Både hovedvejleder og KBU læge er forpligtet til at inddrage den uddannelsesansvarlige overlæge ved problemer der opstår i uddannelsesforløbet, specielt hvis der opstår usikkerhed om opnåelse af de udmeldte kompetencer kan foregå inden for den afsatte tid. Først når den uddannelsesansvarlige overlæge har modtaget evalueringen af afdelingen (evaluer.dk) og der er afholdt afslutningssamtale med hovedvejleder med underskrift i logbogen, kan der afholdes afsluttende samtale med uddannelsesansvarlige overlæge hvor bl.a. Attesttestation for gennemført uddannelse underskrives. Afdelingen tilstræber udover månedlige lægemøder at afholde 3 timers uddannelsesmøder 2 x om året. Udarbejdelse af uddannelsesplan Den personlige uddannelsesplan udarbejdes inden for de første to uger af ansættelsen som led i introduktionssamtalen. Det er KBU lægens ansvar, at uddannelsesplanen justeres og nedskrives i forbindelse med alle samtaler, og at den godkendes af hovedvejleder (kopi til 17

18 uddannelsesansvarlige overlæge hver gang). Ved samtalerne med hovedvejleder skal basislægens karriereplan også indgå som en del af samtalen. Supervision og klinisk vejledning i det daglige arbejde Alle speciallæger og læger med godkendt vejlederkursus som KBU lægen har kontakt med vedrørende faglige og patientrelaterede spørgsmål udøver klinisk vejledning og supervision. Supervisionen forgår også ved fx morgen og middagskonferencer, individuelle konferencer og bed side ved stuegang eller i vagten. Alle vejledere kan foretage vurdering af kompetencemål og attestere disse. Det vil sige, at vurderingen og tilhørende feedback overvejende sker i klinikken. Det er vigtigt at basislægen forstår sit store ansvar i at få gennemført sin uddannelse. Afdelingen står til rådighed med patienter, supervision og vejledning. Supervision i vagten: KBU lægen superviseres i vagten primært af medicinsk mellemvagt, der igen kan superviseres af medicinsk bagvagt, der igen kan superviseres af kardiologisk beredskabsvagt/overlægeberedskab. Konferencer/møder Beskrevet under pkt ansættelse: Almen Praksis Organisering af den lægelige videreuddannelse Den kliniske hovedvejleder i almen praksis er en praktiserende læge i praksis, som er uddannet som tutorlæge, og dermed vant til at uddanne og vejlede yngre kolleger, såvel i klinisk basisuddannelse som uddannelseslæger i almen medicinsk speciallægeuddannelse. Tutorlægen har gennemgået pædagogisk vejlederkursus og skal holde sig løbende opdateret via fortsætterkurser og informationer fra uddannelseskoordinatorer. Uddannelseskoordinatorerne varetager planlægning af uddannelsesdage/kurser for både KBU.læger og tutorlægerne. Rammer for uddannelsesvejledning I løbet af de første par uger vil der blive afsat tid til en introduktionssamtale, varighed ca. 1 time. Her vil basislægen og tutorlægen i fællesskab finde ud af, hvilke forudsætninger basislægen møder op med, og hvad praksis kan tilbyde. Ved denne samtale gennemgås uddannelsesprogrammet med kompetencerne, som skal tilegnes under opholdet i praksis. Endvidere træffes aftaler vedrørende planlagt supervision, ad hoc supervision, undervisning, konferencer og rammer for de efterfølgende samtaler mellem basislægen og tutorlægen. Udarbejdelse af uddannelsesplan Der udarbejdes en individuel uddannelsesplan, som beskriver hvordan kompetencerne opnås og godkendes. Der planlægges tidspunkt for afholdelse af Midtvejs samtale samt Slut evaluerings samtale, hhv. midtvejs i forløbet samt indenfor den sidste måned i ansættelsen. Ved disse samtale følges op på, om uddannelsesplanen fortsat er aktuel, eller om der skal ske justeringer. Supervision og klinisk vejledning i det daglige arbejde 18

19 De fysiske rammer i almen praksis giver gode muligheder for mesterlære, idet en mere erfaren kollega arbejder i konsultationslokalet ved siden af. Basislægen kan løbende kontakte tutorlægen (ad hoc supervision). Der afsættes fast skemalagt supervisions tid, hvor basislægen og tutorlægen sammen gennemgår basislægens konsultationer, gennemgår faglige vejledninger og evt. følger op på tidligere problemstillinger. Kompetencevurderingsmetoder, se i øvrigt afsnit

20 5. Evaluering af den lægelige videreuddannelse Det fremgår af Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr af om de regionale råd for lægers videreuddannelse 1, at de regionale råd for lægers videreuddannelse skal sikre høj kvalitet i den lægelige videreuddannelse (kap. 1, 2). Til løsning af denne opgave har Rådet flere redskaber, nemlig brugertilfredshed via yngre lægers evaluering af afdelingerne på evaluer.dk og inspektorrapporter for alle afdelinger. Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord 2 (DRRLV) vil løbende følge disse evalueringer, ligesom det forventes, at de diskuteres i de regionale specialespecifikke uddannelsesudvalg 3, hvor specialets postgraduate kliniske lektor (PKL) er formand Evaluer.dk Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse offentliggør yngre lægers evalueringer af uddannelsesstederne elektronisk via system på evaluer.dk. Den enkelte uddannelsessøgende læge skal ved afslutning af hvert delforløb evaluere sit ophold, både hvad angår uddannelsesprogram, herunder uddannelsesplan samt uddannelsesstedet og dets læringsrammer. Evalueringen foregår via evaluer.dk, hvortil den yngre læge modtager log in via mail fra Videreuddannelsessekretariatet. Alle de uddannelsessøgende lægers evalueringer af uddannelsesstederne kan følges via hjemmesiden Den enkelte læges evaluering er anonym og dermed ikke offentligt tilgængelig. Derimod offentliggøres et gennemsnit for alle evalueringer på den uddannelsesgivende afdeling. Uddannelsesansvarlige overlæger har adgang til at se enkeltevalueringer og prosatekst om uddannelsesstedet. For afdelingen er denne prosatekst oftest den mest givende og udviklende del af evalueringerne, mens pointevalueringerne mere tjener til sammenligning på tværs af afdelinger, specialer og hospitaler. Afdelingerne vil løbende anvende disse evalueringer i arbejdet på at forbedre den lægelige videreuddannelse. 5.2 Inspektorrapporter Sundhedsstyrelsen 5 står for inspektorordningen og udsender inspektorer til alle uddannelsesgivende afdelinger ca. hvert 4. år, samt udsender rapporter fra inspektorernes besøg. Det fremgår af Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr af om de regionale råd for lægers videreuddannelse (kap. 2, 7), at DRRLV løbende skal vurdere den enkelte afdelings egnethed som uddannelsessted på baggrund af inspektorrapporterne. Ordningen er et væsentligt 1 https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id= nord.dk/det+regionale+r%c3%a5d 3 nord.dk/pkl/uddannelsesudvalg 4 nord.dk/pkl/funktionsbeskrivelse 5 20

21 element i kvalitetsopfølgningen af den lægelige videreuddannelse på de enkelte hospitaler og afdelinger. Inspektorrapporterne fremlægges løbende på møder i DRRLV, som via den Postgraduate Kliniske Lektor i de enkelte specialer følger op på inspektorrapporternes konklusioner og anbefalinger i samarbejde med ledelserne på afdelingerne og de uddannelsesansvarlige læger. 21

22 6. Nyttige kontakter Uddannelsesansvarlige overlæger Medicinsk Afdeling, Hospitalsenheden Horsens: Postgraduat klinisk lektor for Den Kliniske Basisuddannelse: Oversigt findes på hjemmesiden for Center for Medicinsk Uddannelse. Sundhedsstyrelsen Den Kliniske Basisuddannelse Regionale sekretariater for lægelig videreuddannelse Videreuddannelsesregion Nord (Nord) Videreuddannelsesregion Syd (Syd) Videreuddannelsesregion Øst (Øst) Almen praksis: hjemmeside for tutorer og KBU læger i almen praksis Andre Lægeforeningens karriererådgivning (Karrierecoaching) 22

Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse. Afdeling, hospital / Afdeling, hospital el. Almen praksis. Målbeskrivelse årstal

Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse. Afdeling, hospital / Afdeling, hospital el. Almen praksis. Målbeskrivelse årstal Uddannelsesprogram Den Kliniske Basisuddannelse Afdeling, hospital / Afdeling, hospital el. Almen praksis Målbeskrivelse årstal Godkendt xx.xx.xxxx af DRRLV (udfyldes af VUS) INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3

Læs mere

!!" #"$ # '# %' ( '# %% ++,#- -$ +# -$ " "".' "# # '( #.. #/##/" 0!!'.

!! #$ # '# %' ( '# %% ++,#- -$ +# -$  .' # # '( #.. #/##/ 0!!'. 1 2 !!" #"$ # %#"&!' '# %' %' ##" &( ) *"#'' ( '# %% ++,#- -$ +# -$ " "".' "# # '( #.. #/##/" 0!!'. #('# " &-$."1.!"#!" 3 ! (..".'" #2.! "#$ % &# ' " ("(#% #$ " ("(#$ % #$ 4 %" " & " $#'## " #'" #.! "

Læs mere

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Rammer Uddannelsens varighed er 6 måneder. Psykiatrien sammenkobles med enten 6 måneders medicin eller 6 måneders kirurgi eller

Læs mere

Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse. Lungemedicinsk Afdeling (LUB) Aarhus Universitetshospital / Almen Medicin Region Midtjylland (Øst)

Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse. Lungemedicinsk Afdeling (LUB) Aarhus Universitetshospital / Almen Medicin Region Midtjylland (Øst) Uddannelsesprogram Den Kliniske Basisuddannelse Lungemedicinsk Afdeling (LUB) Aarhus Universitetshospital / Almen Medicin Region Midtjylland (Øst) 2009 målbeskrivelsen Godkendt den 7. januar 2015 af DRRLV

Læs mere

Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse. Akutafdelingen, Hospitalsenheden Horsens og Almen Praksis. Målbeskrivelse 2015

Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse. Akutafdelingen, Hospitalsenheden Horsens og Almen Praksis. Målbeskrivelse 2015 Uddannelsesprogram Den Kliniske Basisuddannelse Akutafdelingen, Hospitalsenheden Horsens og Almen Praksis Målbeskrivelse 2015 Godkendt 29. oktober 2015 af DRRLV INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3 2.

Læs mere

Introduktionsstilling i almen medicin. i praksis: i Region:

Introduktionsstilling i almen medicin. i praksis: i Region: Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i almen medicin i praksis: i Region: 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning side 3 2. Præsentation af uddannelsesforløbet og ansættelsesstedet side 4 3. Præsentation

Læs mere

Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse

Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse Redaktion Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Emneord:

Læs mere

GENEREL UDDANNELSESPLAN

GENEREL UDDANNELSESPLAN GENEREL UDDANNELSESPLAN FOR KLINISK BASISUDDANNELSE 2012 Medicinsk Afdeling, Sygehus Thy-Mors i kombination med Almen Medicin Højtoftevej 2 7700 Thisted Medicinsk Afdeling Overlæge Jens A. Juul Side 1

Læs mere

Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse. Regionspsykiatrien Horsens

Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse. Regionspsykiatrien Horsens Uddannelsesprogram Den Kliniske Basisuddannelse Regionspsykiatrien Horsens Målbeskrivelse 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Uddannelsens opbygning... 4 2.1 Præsentation af uddannelsens ansættelsessteder,

Læs mere

Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse

Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse Uddannelsesprogram Den Kliniske Basisuddannelse Medicinsk Afdeling Regionshospitalet Holstebro Hospitalsenheden Vest og Almen Praksis Godkendt den 1. marts 2013 i DRRLV Udarbejdet i oktober 2012 1 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital FUNKTIONSBETEGNELSE Uddannelsesansvarlig overlæge FUNKTIONENS INDHOLD Organisatorisk placering og ledelsesmæssig

Læs mere

Udannelsesprogram for YL-navn. Klinisk basisuddannelse 2. ansættelse i Almen Medicin. Praksisnavn Praksisadresse Praksispost by

Udannelsesprogram for YL-navn. Klinisk basisuddannelse 2. ansættelse i Almen Medicin. Praksisnavn Praksisadresse Praksispost by Den Lægelige Videreuddannelse Udannelsesprogram for YL-navn Klinisk basisuddannelse 2. ansættelse i Almen Medicin Praksisnavn Praksisadresse Praksispost by Indholdsfortegnelse: Generel information o Formelle

Læs mere

Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse

Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse Uddannelsesprogram Den Kliniske Basisuddannelse Akutafdelingen Regionshospitalet Viborg, Hospitalsenhed Midt og Almen medicin, Region Midtjylland, Distrikt Midt Målbeskrivelse 2009 Godkendt 5. februar

Læs mere

Vejledning i udarbejdelse af uddannelsesprogrammer

Vejledning i udarbejdelse af uddannelsesprogrammer Vejledning i udarbejdelse af uddannelsesprogrammer Godkendt den xx.xx.xxxx af Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse 1 Indhold Generelt om uddannelsesprogrammer...3 Praktisk udarbejdelse af uddannelsesprogrammer...4

Læs mere

Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse

Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse Redaktion Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Emneord:

Læs mere

Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse. Medicinsk afdeling og Neurologisk afdeling Hospitalsenheden Vest Regionshospitalet Holstebro

Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse. Medicinsk afdeling og Neurologisk afdeling Hospitalsenheden Vest Regionshospitalet Holstebro Uddannelsesprogram Den Kliniske Basisuddannelse Medicinsk afdeling og Neurologisk afdeling Hospitalsenheden Vest Regionshospitalet Holstebro Godkendt 02.09.2015 i DRRLV INDHOLDSFORTEGNELSE 1. 1. Indledning...3

Læs mere

Uddannelsesprogram. Introduktionsstilling. Intern medicin. Medicinsk Afdeling / Regionshospitalet Holstebro, Hospitalsenheden Vest

Uddannelsesprogram. Introduktionsstilling. Intern medicin. Medicinsk Afdeling / Regionshospitalet Holstebro, Hospitalsenheden Vest Uddannelsesprogram Introduktionsstilling Intern medicin Medicinsk Afdeling / Regionshospitalet Holstebro, Hospitalsenheden Vest Målbeskrivelse 2013 Godkendt den 07.01.2015 af DRRLV INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Uddannelsesprogram for den kliniske basisuddannelse på

Uddannelsesprogram for den kliniske basisuddannelse på 1. ansættelse Uddannelsesprogram for den kliniske basisuddannelse på Ortopædkirurgisk Afdeling Sydvestjysk Sygehus Indholdsfortegnelse: Generel information o Formelle regelsæt og vigtige dokumenter o Formål

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002299 Afdelingsnavn Medicinsk afdeling Hospitalsnavn Svendborg Hospital Besøgsdato 15-09-2015 Temaer

Læs mere

Uddannelsesprogram for YL-navn. Introduktionsstilling i Almen Medicin. Praksisnavn Adresse Post/by

Uddannelsesprogram for YL-navn. Introduktionsstilling i Almen Medicin. Praksisnavn Adresse Post/by Den Lægelige Videreuddannelse Uddannelsesprogram for YL-navn Introduktionsstilling i Almen Medicin Praksisnavn Adresse Post/by Redigeret 1. marts 2009 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning...

Læs mere

Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse

Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse Redaktion Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Emneord:

Læs mere

Du skal i besvarelsen tage udgangspunkt i de mål og kompetencer, der er beskrevet i uddannelsesprogrammet for det pågældende uddannelseselement.

Du skal i besvarelsen tage udgangspunkt i de mål og kompetencer, der er beskrevet i uddannelsesprogrammet for det pågældende uddannelseselement. SPØRGESKEMA EVALUER.DK Du skal nu foretage en evaluering af det uddannelsessted, hvor du netop har afsluttet eller er ved at afslutte et uddannelseselement. Besvarelsen tager ca. 10-15 min. Vigtig tilbagemelding

Læs mere

Uddannelsesprogram. Introduktionsstilling i. Arbejdsmedicin. Arbejdsmedicinsk klinik, Aarhus Universitetshospital. Målbeskrivelse 2014

Uddannelsesprogram. Introduktionsstilling i. Arbejdsmedicin. Arbejdsmedicinsk klinik, Aarhus Universitetshospital. Målbeskrivelse 2014 Uddannelsesprogram Introduktionsstilling i Arbejdsmedicin Arbejdsmedicinsk klinik, Aarhus Universitetshospital Målbeskrivelse 2014 Godkendt den 01. oktober 2015 af DRRLV INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3

Læs mere

Uddannelsesprogram for den kliniske basisuddannelse på

Uddannelsesprogram for den kliniske basisuddannelse på 1. ansættelse Uddannelsesprogram for den kliniske basisuddannelse på Intern Medicin Medicinsk afdeling Fredericia Fredericia og Kolding Sygehuse Din basisuddannelses sammensætning: 1. 6 måneders ansættelse

Læs mere

Uddannelsesprogram og Logbog for. lægen i Klinisk Basisuddannelse

Uddannelsesprogram og Logbog for. lægen i Klinisk Basisuddannelse Uddannelsesprogram og Logbog for lægen i Klinisk Basisuddannelse Navn: i forløbet bestående af 6 måneders ansættelse i perioden fra. til ved... (afdeling) og 6 måneders ansættelse i perioden fra.. til

Læs mere

Uddannelsesprogram for. Den Kliniske Basisuddannelse. Klinik Kirurgi, Sygehus Vendsyssel og Almen praksis, Region Nordjylland

Uddannelsesprogram for. Den Kliniske Basisuddannelse. Klinik Kirurgi, Sygehus Vendsyssel og Almen praksis, Region Nordjylland Uddannelsesprogram for Den Kliniske Basisuddannelse Klinik Kirurgi, Sygehus Vendsyssel og Almen praksis, Region Nordjylland Målbeskrivelse: 2009 Godkendt 1. maj 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...

Læs mere

Uddannelsesprogram for den kliniske basisuddannelse på

Uddannelsesprogram for den kliniske basisuddannelse på 1. ansættelse Uddannelsesprogram for den kliniske basisuddannelse på Ortopædkirurgisk Afdeling Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg og Grindsted Din basisuddannelses sammensætning: 1. 6 måneders ansættelse på

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00000355 Afdelingsnavn Hæmatologisk klinik Hospitalsnavn Ålborg Universitetshospital Besøgsdato 28-05-2015

Læs mere

DAGENS MEDICINs KBU-GUIDE 2015

DAGENS MEDICINs KBU-GUIDE 2015 DAGENS MEDICINs KBU-GUIDE 2015 SYGEHUS LILLEBÆLT Vejle Sygehus, side 2 Kolding Sygehus, side 5 Fredericia Sygehus, side 7 KBU guide Vejle Sygehus 1. Hvilke uddannelsesforløb har jeres hospital/praksis?

Læs mere

Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse

Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse Uddannelsesprogram Den Kliniske Basisuddannelse Kirurgisk Gastroenterologisk Afdeling L, Aarhus Universitetshospital og Almen medicin, Region Midtjylland, Distrikt Øst Målbeskrivelse 2009 Godkendt den

Læs mere

Stillings- og funktionsbeskrivelse for Uddannelseskoordinerende Yngre Læge

Stillings- og funktionsbeskrivelse for Uddannelseskoordinerende Yngre Læge Stillings- og funktionsbeskrivelse for Uddannelseskoordinerende Yngre Læge Stillingsbetegnelse Ansættelsessted Organisatorisk placering Løn- og ansættelsesvilkår Hospitalsenheden Vest Uddannelseskoordinerende

Læs mere

Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse. Akutafdelingen Regionshospitalet Viborg / Karkirurgisk Afdeling, Regionshospitalet i Viborg

Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse. Akutafdelingen Regionshospitalet Viborg / Karkirurgisk Afdeling, Regionshospitalet i Viborg Uddannelsesprogram Den Kliniske Basisuddannelse Akutafdelingen Regionshospitalet Viborg / Karkirurgisk Afdeling, Regionshospitalet i Viborg 2009 Målbeskrivelsen Godkendt 23. oktober 2014 af DRRLV 1 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Holstebro, Hospitalsenheden Vest Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig.

Inspektorrapport. Temaer. Holstebro, Hospitalsenheden Vest Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002226 Afdelingsnavn Neurologisk Afdeling Hospitalsnavn Holstebro, Hospitalsenheden Vest Besøgsdato

Læs mere

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi Ved Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Sygehus Syd Region Sjælland 2012 Uddannelsesprogrammet er udfærdiget i samarbejde med Uddannelsesrådet

Læs mere

FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg

FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg Den uddannelsesansvarlige overlæge udpeges af afdelings- eller sygehusledelsen blandt afdelingens overlæger eller ansættes

Læs mere

Målbeskrivelse for. Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer

Målbeskrivelse for. Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer Målbeskrivelse for Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer 1 Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Intern Medicin Juli 2013Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin Redaktion

Læs mere

Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse. Akut og Traumecentret, Aalborg Universitetshospital og Almen Medicin. Målbeskrivelse 2009

Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse. Akut og Traumecentret, Aalborg Universitetshospital og Almen Medicin. Målbeskrivelse 2009 Uddannelsesprogram Den Kliniske Basisuddannelse Akut og Traumecentret, Aalborg Universitetshospital og Almen Medicin Målbeskrivelse 2009 Godkendt 5. februar 2014 af DRRLV 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3

Læs mere

Uddannelsesprogram Klinisk Basisuddannelse

Uddannelsesprogram Klinisk Basisuddannelse Uddannelsesprogram Klinisk Basisuddannelse Ortopædkirurgi, Ortopædkirurgisk Afdeling, Regionshospitalet Randers Almen medicin, Almen praksis, Region Midtjylland, Distrikt Øst Udarbejdet af: Uddannelsesansvarlig

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002205 Afdelingsnavn Børne- og ungdomsafdelingen Hospitalsnavn Nykøbing Falster Besøgsdato 28-10-2014

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen på anæstesiologisk afdeling Slagelse- sygehus

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen på anæstesiologisk afdeling Slagelse- sygehus Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen på anæstesiologisk afdeling Slagelse- sygehus Indholdsfortegnelse: Indledning Præsentation af uddannelsesforløbet Beskrivelse af afdelingen Præsentation

Læs mere

Uddannelsesprogram. Introduktionsstilling i. Intern Medicin. Geriatrisk Afdeling Aarhus Universitetshospital. Målbeskrivelse 2013

Uddannelsesprogram. Introduktionsstilling i. Intern Medicin. Geriatrisk Afdeling Aarhus Universitetshospital. Målbeskrivelse 2013 Uddannelsesprogram Introduktionsstilling i Intern Medicin Geriatrisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Målbeskrivelse 2013 Godkendt den 03.07.2015 af DRRLV INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3 2. Uddannelsens

Læs mere

DAGENS MEDICINs KBU-GUIDE 2016

DAGENS MEDICINs KBU-GUIDE 2016 DAGENS MEDICINs KBU-GUIDE 2016 SYGEHUS LILLEBÆLT Vejle Sygehus, side 2 Kolding Sygehus, side 5 Fredericia Sygehus, side 7 KBU guide Vejle Sygehus www.dagensmedicin.dk/karriere/kbu-guiden/vejle-sygehus

Læs mere

Personlig uddannelsesplan

Personlig uddannelsesplan Udannelseselement: Ansættelsesperiode: Speciale: Afdeling: Vejleder: Personlig uddannelsesplan Baggrund, erfaring- beskrivelse af hidtidige uddannelse Udfyldes inden introduktionssamtalen 1. Medicinsk

Læs mere

Uddannelsesprogram til. lægen i Klinisk Basisuddannelse. I Region Hovedstadens Psykiatri

Uddannelsesprogram til. lægen i Klinisk Basisuddannelse. I Region Hovedstadens Psykiatri Uddannelsesprogram til lægen i Klinisk Basisuddannelse I Region Hovedstadens Psykiatri Navn: i forløbet bestående af 6 måneders ansættelse i perioden fra. til ved... (afdeling) og 6 måneders ansættelse

Læs mere

Uddannelsesprogram for den fælles Introduktionsuddannelse

Uddannelsesprogram for den fælles Introduktionsuddannelse Uddannelsesprogram for den fælles Introduktionsuddannelse i Intern medicin Center for Ortopædi og Medicin, Medicinsk klinik Aabenraa Sygehus Sønderjylland Din introduktionsstillings sammensætning: 12 måneders

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00001933 Afdelingsnavn Børneafdelingen Hospitalsnavn Sygehus Lillebælt, Kolding Besøgsdato 03-06-2015

Læs mere

Uddannelsesprogram for den kliniske basisuddannelse på

Uddannelsesprogram for den kliniske basisuddannelse på 1. ansættelse Version af februar 2013 Uddannelsesprogram for den kliniske basisuddannelse på Fælles Akut Modtagelse FAM, Odense OUH Odense Universitetshospital Svendborg Sygehus Din basisuddannelses sammensætning:

Læs mere

Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse

Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse Uddannelsesprogram Den Kliniske Basisuddannelse Medicinsk Endokrinologisk Afd. MEA, Aarhus Universitetshospital / Almen praksis, Region Midtjylland (ØST) 2009 målbeskrivelsen Godkendt 20.12.2016 af DRRLV

Læs mere

Den kliniske basisuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord

Den kliniske basisuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Aarhus Universitet Center for Postgraduat Medicinsk Uddannelse Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse Videreuddannelsesregion Nord Skottenborg 26 8800 Viborg 6. juni 2007/PC/chn Den kliniske basisuddannelse

Læs mere

Uddannelsesprogram for den fælles Introduktionsuddannelse i Intern medicin

Uddannelsesprogram for den fælles Introduktionsuddannelse i Intern medicin Uddannelsesprogram for den fælles Introduktionsuddannelse i Intern medicin Center for Ortopædi og Medicin, Medicinsk klinik og Geriatrisk klinik, Aabenraa, Sygehus Sønderjylland Din introduktionsstillings

Læs mere

Uddannelsesplan, vejledersamtale, karrierevejledning

Uddannelsesplan, vejledersamtale, karrierevejledning Uddannelsesplan, vejledersamtale, karrierevejledning Bente Sørensen Temadag for uddannelse OUH 2014 Hvorfor skal der laves uddannelsesplan? Den pregraduate uddannelse er afkortet Turnus (18 måneder) er

Læs mere

! # $ "!! #! #! $ ' ( )! #!!! * $ * *!!!!* $$ $ $ ) $ $ +##!,! - $

! # $ !! #! #! $ ' ( )! #!!! * $ * *!!!!* $$ $ $ ) $ $ +##!,! - $ " % &'(% " % & " ' ( ) * * * * ) * ) +, - % ' & % -. / "'% 0 1 & 1 2 ). 3 445 " 0 6 % (( ) +, 7444 444. ' *. 8 7 ( 0 0 * ( +0, 9 * 0 ) 0 3 ) " 3 ) 6 ) 0 3 3 ' 1 : 00 * 3 ) ) 3 +( ; * 0 1

Læs mere

Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord

Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Det Regionale Råd! 4. oktober 2007 Dorte Qvesel Dorte.Qvesel@stab.rm.dk 1-01-72-10-07 Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Baggrund Baggrunden for

Læs mere

Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse. Medicinsk afdeling Regionshospital Nordjylland, Thy Mors, Thisted & Almen praksis

Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse. Medicinsk afdeling Regionshospital Nordjylland, Thy Mors, Thisted & Almen praksis Uddannelsesprogram Den Kliniske Basisuddannelse Medicinsk afdeling Regionshospital Nordjylland, Thy Mors, Thisted & Almen praksis Målbeskrivelse 2009 Godkendt 12.05. 2016 af DRRLV (udfyldes af VUS) 1 Indhold

Læs mere

Introduktion til Medicinsk/Pædiatrisk afdeling, D.I.H.

Introduktion til Medicinsk/Pædiatrisk afdeling, D.I.H. Introduktion til Medicinsk/Pædiatrisk afdeling, D.I.H. Indledning Dronning Ingrids Hospital tjener som lokalsygehus for distriktet Nuuk og som landsdækkende sygehus for de øvrige distrikter. Optageområdet

Læs mere

Evaluer.dk. Ny spørgeramme og snitflader til inspektorordningen. Sekretariatschef Lise Møller. Videreuddannelsesregion ØST

Evaluer.dk. Ny spørgeramme og snitflader til inspektorordningen. Sekretariatschef Lise Møller. Videreuddannelsesregion ØST Evaluer.dk Ny spørgeramme og snitflader til inspektorordningen Sekretariatschef Lise Møller Systemer for evaluering af den lægelige videreuddannelse Inspektorordningen Indført i 1997 som en frivillig ordning

Læs mere

Velkommen. Dagens mål: Den nye uddannelse og nye metoder Brush-up på i forvejen kendt viden Erfaringsudveksling

Velkommen. Dagens mål: Den nye uddannelse og nye metoder Brush-up på i forvejen kendt viden Erfaringsudveksling Velkommen Dagens mål: Den nye uddannelse og nye metoder Brush-up på i forvejen kendt viden Erfaringsudveksling Hvad kan jeg - som tutorlæge - udsættes for? Klinisk basislæge ( KBU ) Intro læge Fase 1 Fase

Læs mere

PORTEFØLJE. for. den kliniske basisuddannelse. Videreuddannelsesregion Nord

PORTEFØLJE. for. den kliniske basisuddannelse. Videreuddannelsesregion Nord PORTEFØLJE for den kliniske basisuddannelse Videreuddannelsesregion Nord 2008 1 Porteføljens formål Porteføljen er et redskab, som kan anvendes til at: fungere som fundament for samtale og vejledning tydeliggøre

Læs mere

Onkologisk afdeling, Regionshospitalet Herning Onkologisk afdeling, Aarhus Universitetshospital (AUH)

Onkologisk afdeling, Regionshospitalet Herning Onkologisk afdeling, Aarhus Universitetshospital (AUH) Uddannelsesprogram for Introduktionsuddannelsen i Klinisk Onkologi Onkologisk afdeling, Regionshospitalet Herning Onkologisk afdeling, Aarhus Universitetshospital (AUH) Godkendt den 1. marts i DRRLV Klinisk

Læs mere

Medicinsk afdeling, SLB, Vejle

Medicinsk afdeling, SLB, Vejle Medicinsk afdeling, SLB, Vejle Ansættelsesstedet generelt Vejle Sygehus er en del af Sygehus Lillebælt. Vejle Sygehus er et kræftsygehus, men med indtag af akutte patienter her iblandt medicinske og kardiologiske

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002215 Afdelingsnavn Medicinsk afdeling Hospitalsnavn Køge Sygehus Besøgsdato 13-03-2014 Temaer

Læs mere

Specialtandlægeuddannelsen

Specialtandlægeuddannelsen Specialtandlægeuddannelsen Sundhedsstyrelsen Maj 2013 Indledning 3 Organisering af specialtandlægeuddannelsen 3 Opbygning af specialtandlægeuddannelsen 3 Introduktionsuddannelsen 3 Hoveduddannelsen 4 Uddannelsesprogram

Læs mere

Inspektorrapport Temaer

Inspektorrapport Temaer Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002394 Afdelingsnavn NAE Klin. Onkologi - Overafdeling Hospitalsnavn Næstved sygehus Besøgsdato

Læs mere

Den lægelige videreuddannelse og karrierevejledning

Den lægelige videreuddannelse og karrierevejledning Den lægelige videreuddannelse og karrierevejledning v/ Mads Skipper Formand for Lægeforeningens Udvalg for Uddannelse og Forskning (UUF) KU, 26. september 2012 Karriereafklaring - hvorfor Dagens program

Læs mere

Den kliniske basisuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord

Den kliniske basisuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Den kliniske basisuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Lægefaglig indstilling Hospital/sygehus: Sammensætning af kliniske basisforløb: 1. ansættelsessted 2. ansættelsessted 1. Medicinsk Afdeling,

Læs mere

Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse

Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse Uddannelsesprogram Den Kliniske Basisuddannelse Medicinsk afdeling og Urinvejskirurgisk afdeling Regionshospitalet Holstebro Hospitalsenheden Vest Godkendt den 1. marts 2013 i DRRLV Udarbejdet i december

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002325 Afdelingsnavn Fælles AkutModtagelse (FAM) Hospitalsnavn Odense Universitetshospital Besøgsdato

Læs mere

Funktioner Med specialeplanens implementering varetager centret udover hovedfunktionerne én regionsfunktion:

Funktioner Med specialeplanens implementering varetager centret udover hovedfunktionerne én regionsfunktion: Uddannelsesprogram for læger ansat i almen medicinsk uddannelsesblok (målbeskrivelse 2003 og 2013) ved Psykiatrisk center Hvidovre Program Ansættelsesstedet generelt Psykiatrisk Center Hvidovre har hovedfunktion

Læs mere

Den kliniske basisuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord - lægefaglig indstilling

Den kliniske basisuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord - lægefaglig indstilling Den kliniske basisuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Lægefaglig indstilling Hospital/sygehus: Regionshospitalet Silkeborg Sammensætning af kliniske basisforløb: 1. Medicinsk afdeling Silkeborg almen

Læs mere

Målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse

Målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse Målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse 2016 Målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse. Akutafdelingen og Neurologisk afdeling Hospitalsenheden Midt Regionshospitalet Viborg

Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse. Akutafdelingen og Neurologisk afdeling Hospitalsenheden Midt Regionshospitalet Viborg Uddannelsesprogram Den Kliniske Basisuddannelse Akutafdelingen og Neurologisk afdeling Hospitalsenheden Midt Regionshospitalet Viborg Godkendt 24.01.2017 i DRRLV [1] INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

Uddannelsesprogram for almen medicin ved Kardiologisk, nefrologsik, endokrinologisk afd. (KNEA), Nordsjællands Hospital, Hillerød

Uddannelsesprogram for almen medicin ved Kardiologisk, nefrologsik, endokrinologisk afd. (KNEA), Nordsjællands Hospital, Hillerød Kardiologisk Nefrologisk Endokrinologisk Afdeling H Uddannelsesprogram for almen medicin ved Kardiologisk, nefrologsik, endokrinologisk afd. (KNEA), Nordsjællands Hospital, Hillerød Kære kollega. Tillykke

Læs mere

UDDANNELSESPROGRAM KLINISK BASISUDDANNELSE KIRURGISK AFDELING / MEDICINSK AFDELING / SYGEHUS THY MORS FOR. Regionshuset. Niels Bohrs Vej 30

UDDANNELSESPROGRAM KLINISK BASISUDDANNELSE KIRURGISK AFDELING / MEDICINSK AFDELING / SYGEHUS THY MORS FOR. Regionshuset. Niels Bohrs Vej 30 UDDANNELSESPROGRAM FOR KLINISK BASISUDDANNELSE KIRURGISK AFDELING / MEDICINSK AFDELING / SYGEHUS THY MORS 2013 Regionshuset Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Ø 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning: den kliniske

Læs mere

Fællesuddannelsen for læger ansat i klinisk basisuddannelse

Fællesuddannelsen for læger ansat i klinisk basisuddannelse Fællesuddannelsen for læger ansat i klinisk basisuddannelse Sygehus Vendsyssel Flemming Knudsen Uddannelseskoordinerende overlæge, dr.med. Sygehus Vendsyssel har læger ansat i klinisk basisuddannelse ved:

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

LOGBOG. For praktik og undervisning i klinikophold akut-kronisk kurset. Stud.med. Studienummer. Sygehus. Afdeling

LOGBOG. For praktik og undervisning i klinikophold akut-kronisk kurset. Stud.med. Studienummer. Sygehus. Afdeling LOGBOG For praktik og undervisning i klinikophold akut-kronisk kurset Stud.med. Studienummer Sygehus Afdeling Kære studerende Klinik på hospitalsafdeling og almen praksis Alle studerende skal i klinikophold

Læs mere

Uddannelsesprogram og Logbog for. lægen i Klinisk Basisuddannelse

Uddannelsesprogram og Logbog for. lægen i Klinisk Basisuddannelse Uddannelsesprogram og Logbog for lægen i Klinisk Basisuddannelse Navn: i forløbet bestående af 6 måneders ansættelse i perioden fra. til ved... (afdeling) og 6 måneders ansættelse i perioden fra.. til

Læs mere

1 Utilstrækkelig, 2 Behov for forbedringer, 3 Tilstrækkelig, 4 Særdeles god

1 Utilstrækkelig, 2 Behov for forbedringer, 3 Tilstrækkelig, 4 Særdeles god Inspektorrapport SST-Id INSPBES-00002159 Afdelingsnavn Anæstesiologisk-intensiv afdeling I - afsnit YK Hospitalsnavn Aarhus Universitetshospital Temaer 1 Utilstrækkelig, 2 Behov for forbedringer, 3 Tilstrækkelig,

Læs mere

Uddannelsesprogram. Introduktionsstilling Intern Medicin. Infektionsmedicinsk afdeling/aalborg Universitetshospital. 2013 målbeskrivelsen

Uddannelsesprogram. Introduktionsstilling Intern Medicin. Infektionsmedicinsk afdeling/aalborg Universitetshospital. 2013 målbeskrivelsen Uddannelsesprogram Introduktionsstilling Intern Medicin Infektionsmedicinsk afdeling/aalborg Universitetshospital 2013 målbeskrivelsen Godkendt den 04.03.2015 af DRRLV INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3

Læs mere

Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse

Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse Uddannelsesprogram Den Kliniske Basisuddannelse Fælles AKUT Afdeling, Aarhus Universitetshospita / Nyremedicinsk Afdeling C, Aarhus Universitetshospital 2009 målbeskrivelsen Godkendt 30. april 2014 af

Læs mere

Medicinsk afdeling, SLB, Kolding

Medicinsk afdeling, SLB, Kolding Uddannelsesprogram for Hoveduddannelsen i Almen medicin på Medicinsk afdeling, SLB, Kolding Ansættelsesforhold: Uddannelseslægen i almen medicin (AP-læge) har en samlet medicinsk ansættelse i 9 måneder.

Læs mere

Faglig profil for specialet klinisk biokemi

Faglig profil for specialet klinisk biokemi Faglig profil for specialet klinisk biokemi Roskilde den 20. juni 2008 Nedenstående kompetencer vægtes positivt Prioriterede områder i specialet Akademiker Interesse og evne for forskning Medicinsk ekspert

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002338 Afdelingsnavn Geriatrisk Klinik, COM,SHS Hospitalsnavn Sygehus Sønderjylland Besøgsdato 06-06-2016

Læs mere

Generel uddannelsesplan for introduktionsuddannelse i kirurgi. v. Kirurgisk Afdeling, Sygehus Thy-Mors

Generel uddannelsesplan for introduktionsuddannelse i kirurgi. v. Kirurgisk Afdeling, Sygehus Thy-Mors Generel uddannelsesplan for introduktionsuddannelse i kirurgi v. Kirurgisk Afdeling, Sygehus Thy-Mors Oversigt 1) Før ansættelsen 2) Introduktion til afdelingen 3) Uddannelsens elementer i henhold til

Læs mere

DAGENS MEDICINS KBU-GUIDE 2016

DAGENS MEDICINS KBU-GUIDE 2016 DAGENS MEDICINS KBU-GUIDE 2016 INDHOLD VEJLE SYGEHUS S.2 KOLDING SYGEHUS S.6 FREDERICIA SYGEHUS S.9 Klinisk basisuddannelse på Vejle Sygehus Vejle Sygehus svarer på 22 spørgsmål om KBU 1. Hvilke uddannelsesforløb

Læs mere

Indholdsfortegnelse: 1. Indledning 2. Fælles Akut Modtageenhed (FAM), Regionshospitalet Horsens og uddannelsesforløbet

Indholdsfortegnelse: 1. Indledning 2. Fælles Akut Modtageenhed (FAM), Regionshospitalet Horsens og uddannelsesforløbet Uddannelsesprogram for Klinisk basisuddannelse Regionshospitalet Horsens + Indholdsfortegnelse: 1. Indledning 2. Fælles Akut Modtageenhed (), Regionshospitalet Horsens og uddannelsesforløbet her 3. Almen

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

Temaopdelt handlingsplan

Temaopdelt handlingsplan NR 9-12 Temaopdelt handlingsplan En opfølgning på anbefalingerne i Sundhedsstyrelsens rapport: Speciallægeuddannelsen. Status og perspektivering. 2012 Sundhedsstyrelsen februar 2012 Indhold 1 Organisation

Læs mere

X Uddannelsesprogram. X Uddannelsesplan. X Medicinsk ekspert - Læring i rollen som medicinsk ekspert. X Samarbejder - Læring i rollen som samarbejder

X Uddannelsesprogram. X Uddannelsesplan. X Medicinsk ekspert - Læring i rollen som medicinsk ekspert. X Samarbejder - Læring i rollen som samarbejder Inspektorrapport SST-id INSPBES-00000974 Afdelingsnavn Medicinsk overafdeling Hospitalsnavn Hospitalsenheden Horsens Besøgsdato 20-09-2016 Temaer Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig

Læs mere

Klinisk professorat i postgraduat lægelig kompetenceudvikling i Videreuddannelsesregion Nord

Klinisk professorat i postgraduat lægelig kompetenceudvikling i Videreuddannelsesregion Nord Klinisk professorat i postgraduat lægelig kompetenceudvikling i Videreuddannelsesregion Nord Stillingsbeskrivelse: Navn Generelt Professorat i Videreuddannelsesregion Nord ved Center for Medicinsk Uddannelse

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Kong Christian X s Gigthospital, Gråsten Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for.

Inspektorrapport. Temaer. Kong Christian X s Gigthospital, Gråsten Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00000329 Afdelingsnavn Reumatologisk Afdeling Hospitalsnavn Kong Christian s Gigthospital, Gråsten

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Nyremedicinsk Klinik, Medicinsk Center. Besøgsdato 24-02-2015. Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for.

Inspektorrapport. Temaer. Nyremedicinsk Klinik, Medicinsk Center. Besøgsdato 24-02-2015. Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002257 Afdelingsnavn Nyremedicinsk Klinik, Medicinsk Center Hospitalsnavn Sygehus Sønderjylland

Læs mere

Gentofte Hospital Billeddiagnostisk afdeling, Radiologisk Afsnit 30.09.2009. Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi

Gentofte Hospital Billeddiagnostisk afdeling, Radiologisk Afsnit 30.09.2009. Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Gentofte Hospital Billeddiagnostisk

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002300 Afdelingsnavn Karkirurgisk afdeling Hospitalsnavn Slagelse Sygehuse Besøgsdato 03-06-2015

Læs mere

Uddannelsesprogram. Introduktionsuddannelse i.. Afdeling / hospital / praksis Årstal (Målbeskrivelsen)

Uddannelsesprogram. Introduktionsuddannelse i.. Afdeling / hospital / praksis Årstal (Målbeskrivelsen) Uddannelsesprogram Introduktionsuddannelse i.. Afdeling / hospital / praksis Årstal (Målbeskrivelsen) Godkendt den xx.xx.xxxx af Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse Udgave 31.10.2016_BM 1 Indledning

Læs mere

Klinisk Basisuddannelse Medicinsk Hepato-Gastroenterologisk Afdeling V/ Aarhus Universitets Hospital Almen Praksis 2016 Målbeskrivelsen

Klinisk Basisuddannelse Medicinsk Hepato-Gastroenterologisk Afdeling V/ Aarhus Universitets Hospital Almen Praksis 2016 Målbeskrivelsen Uddannelsesprogram Klinisk Basisuddannelse Medicinsk Hepato-Gastroenterologisk Afdeling V/ Aarhus Universitets Hospital Almen Praksis 2016 Målbeskrivelsen Godkendt den 09.08.2017 af Det Regionale Råd for

Læs mere

Uddannelsesprogram. for Introduktionsstilling i. Karkirurgi. Hjerte- lunge -karkirurgisk afdeling Aarhus Universitetshospital. Målbeskrivelse 2013

Uddannelsesprogram. for Introduktionsstilling i. Karkirurgi. Hjerte- lunge -karkirurgisk afdeling Aarhus Universitetshospital. Målbeskrivelse 2013 Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Karkirurgi Hjerte- lunge -karkirurgisk afdeling Aarhus Universitetshospital Målbeskrivelse 2013 Godkendt den 13. maj 2015 af DRRLV INDHOLDSFORTEGNELSE 1.

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Helsingør Hospital Reumatologisk

Læs mere

Uddannelsesprogram for. lægen i Klinisk Basisuddannelse. Region Øst

Uddannelsesprogram for. lægen i Klinisk Basisuddannelse. Region Øst Uddannelsesprogram for lægen i Klinisk Basisuddannelse Region Øst Navn: i forløbet bestående af 6 måneders ansættelse i perioden fra. til ved... (afdeling) og 6 måneders ansættelse i perioden fra.. til

Læs mere