EFFEKTVURDERING. Vejledning til. effektvurdering på området for. udsatte børn og unge. udsatte børn og unge. på området for.

Transkript

1 til effektvurdering på området for udsatte børn og unge af faktorer i effektvurdering på området for udsatte børn og unge EFFEKTVURDERING EFFEKTVURDERING

2 Forord Denne begrebshåndbog er et understøttende element i arbejdet med effektvurdering på området for udsatte børn og unge og børn og unge med handicap i Aarhus Kommune. Håndbogen rummer operationaliseringer og definitioner af de faktorer og undertemaer, der indgår i effektvurderingen, og kan derfor være en guide i forhold til at forstå og afgrænse de begreber, der er anvendt i redskabet. Formålet med begrebshåndbogen er dermed at afklare de største tvivlsspørgsmål og usikkerheder, der vil opstå, når et stort antal medarbejdere skal anvende samme begreber og have en fælles forståelse for disse. Med andre ord er begrebshåndbogen tænkt som et redskab til at opnå et fælles sprog i organisationen. erne og operationaliseringerne bygger på vigtige psykologiske udviklingsteorier, begrebsbetegnelser i ICS (Integrated Children s System) og i Socialstyrelsens udredningsværktøj samt ICF-CY (der er et internationalt klassifikationssystem til klassificering af funktionsevne, funktionsnedsættelse og helbredstilstand). Sidstnævnte er særligt relevant i forhold til arbejdet med børn og unge med handicap, og for yderligere arbejde med dette henvises til ICF- CY-materialet, som findes i forlængelse af begrebshåndbogen på handicapområdet. Oktober Understøttende værktøjer side 17 andre relevante parter side Inddragelse af barnet / den unge, forældre og Indholdsfortegnelse 1. Indledning side 2 2. Formål og intentioner med redskabet side 4 3. Opbygning af redskab side skalaen side 5 5. Fokusområder side 5 6. Opstilling af mål side 6 7. SMARTE mål side Arbejdsgange og samarbejde mellem myndighed og udfører side Fremgangsmåde side 9 8. Kadence for effektvurdering side 8

3 Side 2 1. Indledning Dette er en vejleding til anvendelse af effektvurderingsredskabet 1 på området for udsatte børn og unge. Redskabet bygger på hidtidige erfaringer fra arbejdet med effektvurdering, elementer fra ICS 2 samt fra Socialstyrelsens udredningsværktøj. Redskabet skal bidrage til at styrke den socialfaglige indsats ved at: skabe en tværfaglig referenceramme om opgaveløsningen sikre en systematisk opfølgning på effekten af indsatsen understøtte dialogen om indsatsen mellem myndigheds- og udførerområdet i den enkelte sag med tæt inddragelse af forældrene og barnet/den unge kvalificere arbejdet med opstilling og omsætning af mål. Redskabet skal anvendes i den daglige praksis på såvel myndigheds- som udførerområdet med opsætning af konkrete og synlige mål for barnets/den unges udvikling. Faktor 1: Udvikling og adfærd side 3 Faktor 2: Familieforhold side 9 Faktor 3: Daginsitution, skole eller beskæftigelse side 11 Faktor 4: Sundhedsforhold side 13 Faktor 5: Fritidsforhold og venskaber side 17 August 2015 Indholdsfortegnelse Redskabet er bygget op omkring de fem faktorer, som kendes fra 50 i serviceloven: Udvikling og adfærd Familieforhold Daginstitution, skole eller beskæftigelse Sundhedsforhold Fritidsforhold og venskaber. Der er under disse faktorer forskellige undertemaer, som udfolder og definerer faktorerne. Faktorerne med undertemaerne ses af figuren på næste side, og disse er yderligere defineret og beskrevet i begrebshåndbogen. Det samlede materiale omkring effektvurdering kan findes og downloades på 1 Tidligere betegnet resultatdokumentation. 2 En sagsbehandlings- og udredningsmetode; Integrated Children s System. Side 2

4 Side 3 FAKTOR 1 Faktor 1: Udvikling og adfærd Vedrører barnet/den unges: Følelses- og adfærdsmæssige forhold Identitet Sociale fremtræden Selvstændighed Bolig Økonomi Kriminalitet. Undertema: Følelses- og adfærdsmæssige forhold Forhold, der vedrører barnets/den unges følelses- og adfærdsmæssige udvikling, og hvordan denne hænger sammen med barnet/den unges adfærd og forhold til omverdenen. Undertemaet afdækker barnet/den unges: Psykiske forhold, som har at gøre med barnet/den unges følelsesmæssige grundstemning og tilstand Tilknytning, som drejer sig om barnet/den unges emotionelle bånd og ople velsen af tryghed og stabilitet i sit forhold til de primære omsorgspersoner, herunder evnen til at skabe relationer til forældre og plejeforældre Adfærd, der omfatter synlige udslag i barnet/den unges sindsstemning samt evne til at tilpasse sig, aflæse sociale koder, skabe kontakt, være åben overfor sine omgivelser. Herudover forskellige former for risikoadfærd: Udadreagerende risikoadfærd; fx temperamentsfuld, manglende selvkontrol, voldelig eller truende adfærd, eller færden i kriminelle miljøer En indadrettet risikoadfærd; fx selvskadende adfærd som cutting og grænseløs seksualiserende adfærd. Empati, der rummer barnet/den unges evne til at leve sig ind i en andens følelser, roller og situationer, fx i hvilken grad barnet/den unge reagerer Redskabet er udviklet i et tæt samarbejde med relevante fagpersoner, medarbejdere og ledere fra Aarhus Kommune - Familier, Børn og Unge. sikre mulighed for at dokumentere små fremskridt, som ikke er synlige på 0-4-skalaen. Daginstitution, skole eller beskæftigelse Kognitive forhold Motivation Trivsel Udvikling og adfærd Følelses- og adfærdsmæssige forhold Identitetsforhold Social fremtræden Selvstændighedsforhold Bolig Økonomi Kriminalitet Familieforhold Forældreforhold Søskendeforhold Øvrige slægtsforhold/netværk tage udgangspunkt i 0-4-skalaen sikre inddragelse af barnet/den unge og forældrene, hvor dette er muligt sikre systematik og klarhed i indsatsen og opfølgningen i fælles dialog mellem myndighed og udfører anvendes som redskab til en løbende vurdering af barnets funktionsniveau og kompetencer være enkelt og anvendeligt Hensigten er, at effektvurderingsredskabet skal: 2. Formål og intentioner med redskabet Sundhedsforhold Fysisk funktionsnedsættelse Psykisk funktionsnedsættelse Livsstil Motoriske forhold Fritidsforhold og venskaber Fritidsforhold Venskaber Side 3

5 Side 4 FAKTOR 1 Forhold, der vedrører barnets/den unges udseende, påklædning og generelle udtryk samt kendskab og tilpasning til sociale konventioner og roller. Undertemaet omfatter også dobbeltheden mellem barnets/den unges oplevelse af, hvilket selvbillede han eller hun signalerer, og den måde hvorpå barnet/den unge Undertema: Social fremtræden Særligt for unge For unge er det desuden relevant at have fokus på den unges livsbaneskabelse i forhold til at være i stand til at vise, hvem den unge er, hvem den unge er i stand til at blive, hvordan den unge hører til blandt ligesindede, og hvordan den unge er i stand til at mestre sig selv i tilværelsen. Det vurderes, om barnet/den unge har en alderssvarende udvikling, hvor barnet/den unge har en selvopfattelse, der blandt andet indebærer en forståelse af og holdning til sin aktuelle situation og baggrund for den, fx hvad en evt. funktionsnedsættelse har af betydning for dets identitet såvel personligt som socialt. Undertemaet rummer desuden en vurdering af barnets/den unges grad af modenhed i forhold til selvhævdelse (selvfremstilling), betydningsdannelse (idealisering), samhørighed og mestring. Det er relevant at belyse, om barnet/ den unge har en opfattelse af at være god nok, føler sig anerkendt/elsket og behandlet på en alderssvarende måde, der gør, at det kan udvikle en personlig, social og kulturel identitet. Vedrører forhold, der har at gøre med barnets/den unges opfattelse af at være i overensstemmelse med sig selv og sin omverden og omfatter både personlig og social identitet. Undertema: Identitet Seksualitet. med tilsidesættelse af egne behov i forskellige situationer Hvad siger vejledningen til Serviceloven om effektvurdering? Handleplanens målsætninger skal derfor anføres så specifikt som muligt. Det betyder bl.a., at handleplanen skal give præcise og konkrete anvisninger på, hvad der skal ske i forhold til barnets eller den unges problemer. Det er f.eks. ikke tilstrækkeligt alene generelt at skrive, at der skal arbejdes på at forbedre barnets eller den unges relationer til jævnaldrene. Det bør fremgå, hvad der konkret skal ske, dvs. hvordan der skal arbejdes med barnets eller den unges relationer til jævnaldrende. ( ) En god handleplan med konkrete mål betyder således, at det bliver lettere for både barnet eller den unge og familien at danne sig et overblik over forløbet og forstå sammenhængen mellem de forskellige tiltag. Endelig betyder mere præcise beskrivelser af målene, at kommunalbestyrelsen får bedre muligheder for at foretage effektvurderinger og evalueringer. En klar beskrivelse af målene er således den første forudsætning for at kunne vurdere, om en foranstaltning bidrager til, at målene bliver nået. Dermed sikres ikke alene en bedre kvalitet i den enkelte sag, men også bedre muligheder for generelt at forbedre indsatsen via mere tværgående viden om effekterne af forskellige foranstaltninger. Kilde: Vejl af 7/1 2014, kap. 14 Handleplaner 3. Opbygning af redskab Effektvurderingsredskabet består af to niveauer faktorer og undertemaer. Effektvurderingen rummer både scoringer samt tekstbeskrivelser, som udspecificerer og konkretiserer tallene i forhold til det konkrete barn/den konkrete unge. Nærmere definition på faktorer og undertemaer kan ses i begrebshåndbogen. Side 4

6 Side 5 FAKTOR 1 bliver opfattet af andre. For børn og unge med handicap omfatter undertemaet også barnets/den unges evne til at kommunikere. Undertemaet afdækker forhold vedrørende barnets/den unges sociale fremtræden og udtryk samt dets kendskab og tilpasning til sociale konventioner og roller. Herudover en vurdering af barnets/den unges ressourcer og udfordringer i relation til at anvende sine kommunikative evner. 4 Har massive udfordringer, har brug for omfattende støtte og kan ikke klare sig foruden. 3 Har alvorlige udfordringer og har brug for megen støtte 2 Har moderate udfordringer og har brug for nogen støtte Undertemaet afdækker dermed barnet/den unges: Udseende, i forhold til påklædning, personlige hygiejne og generelle udtryk Kommunikation, der omhandler barnet/den unges evner til at kommuni kere, føre en samtale, gøre sig forståelig samt at udtrykke sin mening og vilje overfor kammerater og voksne. Men også evnen til at forstå underfor ståede meninger og aflæse kropssprog. Særligt i arbejdet med børn og unge med handicap dækker dette undertema også over evnen til og behovet for at anvende kommunikationshjælpemidler og -teknikker. Der kan også være børn/unge med høre- eller synsnedsættelser, som har begrænsninger i relation til at kunne kommunikere, herunder også kommunikation og forståelse i relation til underforståede meninger, nonver bale meddelelser, meddelelser på tegnsprog og skrift. Undertema: Selvstændighed Forhold, der vedrører barnets/den unges evne til at forholde sig til og handle uafhængigt af andre. For børn og unge med handicap skal dette også ses i forhold til udviklingstrin, funktionsnedsættelse og støttebehov. 1 Har milde udfordringer og har brug for let støtte 0 Har ingen udfordringer og kan klare sig uden støtte De enkelte værdier beskriver følgende om barnet/den unge Værdierne på 0-4-skalaen er beskrevet i nedenstående figur: Ved effektvurderingen vurderes barnets/den unges aktuelle funktionsniveau og kompetencer. Derefter opstilles mål for funktions- og kompetenceniveauet indtil næste opfølgning. Hertil benyttes en skala, der går fra 0-4. Selvstændighedsforhold Social fremtræden Identitet skalaen Følelses og adfærdsmæssige forhold Undertema Undertemaet afdækker barnet/den unges: Risikohåndtering, som omhandler barnets/den unges evne til at tage vare på sig selv i forbindelse med farer og i risikofyldte situationer, fx i trafikken. Herudover omfattes barnets/den unges viden om, hvor man kan henvende sig for at få hjælp, hvis der opstår problemer. Selvstændighed i dagligdagen, der omfatter både ressourcer og barrierer i forbindelse med barnets/den unges praktiske kompetencer og ansvar samt barnets/den unges selvstændighed og uafhængighed af forældre og Udvikling og adfærd Faktor Eksempel på faktor med undertemaer Side 5

7 Side 6 5. Fokusområder Der udvælges et eller to fokusområder, som er de faktorer, indsatsen rettes og fokuseres imod. Valget af fokusområder afhænger af en vurdering af barnets/ den unges nærmeste udviklingszone, udviklingspotentialer og kompetenceniveau, samt hvor det er mest relevant at lægge fokus i indsatsen. Udvælgelsen af fokusområder er dermed et led i at strukturere og fokusere indsatsen omkring barnet/den unge. 6. Opstilling af mål I effektvurderingen opstilles der progressionsmål, hvor målet til næste opfølgning er, at barnet/den unge rykker sig på skalaen, eller vedligeholdelsesmål, hvor målet er at bevare status quo på skalaen. Der opstilles kun progressionsmål, hvis faktoren dækker et område, der arbejdes målrettet med i indsatsen, og hvis det skønnes realistisk, at der opnås tilstrækkelig forbedring til at rykke et trin på 0-4-skalaen frem til næste opfølgning. Der er desuden mulighed for at afkrydse, om barnet/den unge har haft fremgang siden sidste opfølgning, selv om barnet/den unge ikke har rykket sig på 0-4-skalaen på faktorniveau. FAKTOR 1 andre voksne - set i relation til barnets/den unges alder og modenhed. Selvstændig adfærd kan derfor ses som både ressource og barriere i for skellige situationer. Undertemaet skal afdække forhold omkring håndtering af praktiske opgaver i dagligdagen. Egenomsorg, der vedrører praktiske og hygiejnemæssige opgaver i relation til barnet/den unge selv. Det kan være relevant at afdække, hvor vidt barnet/den unge har alderssvarende behov for støtte til daglige opgaver relateret til hygiejne og kropspleje som af- og påklædning, tandbørstning, toiletbesøg eller bad. Herudover kan det være relevant at beskrive, om barnet/den unge rent fysisk ikke kan tage bad, men godt ved, hvornår og hvor tit han/hun skal i bad, eller om der er tale om et barn/ en ung, der godt fysisk kan tage bad, men skal tilskyndes til og guides i at tage bad. Det kan også afdækkes, om barnet/den unge kan spise og deltage i måltider og festligheder samt tage vare på egen sundhed. Side 6

8 Side 7 FAKTOR 1 Undertema: Bolig Omfatter kun unge, som bor selvstændigt, og vedrører den unges evne til at bo i egen og selvstændig bolig. En vurdering af den unges selvhjulpenhed i relation til boligforhold, herunder evnen til at udføre huslige gøremål, opretholde et godt naboskab og indgå under boligens reglement. Ligeså en vurdering af, hvorvidt den unge følelsesmæssigt er i stand til at håndtere at bo alene. Undertema: Økonomi EVALUERBARE Målene skal kunne evalueres. Det skal være klart, hvornår og hvordan man ønsker at følge op på sine mål. TIDSBESTEMTE En tidsramme for målet hjælper familien/barnet og andre omkring familien/barnet til at holde fokus på, at der skal arbejdes hen imod målet. En tidsramme kan også hjælpe i forhold til at kunne lave mere fokuserede opfølgninger, der kan opdele måi delmål, der skal nås på vejen mod større mål. REALISTISKE Målene skal være realistiske, dvs. målene skal være inden for rækkevidde. Der kan derfor enten opstilles progressions- eller et vedligeholdelsesmål, alt efter hvad den professionelle vurderer er sandsynligt at nå frem mod næste opfølgning. Der må desuden tages højde for de ressourcer, der er til rådighed i perioden. E T let R Omfatter kun unge, som bor selvstændigt, og vedrører den unges evne til at håndtere egen økonomi. ATTRAKTIVE og ANSVARSFORDELTE Målene skal være interessante og relevante for at sikre ejerskab og motivation for at arbejde hen mod målet. Derudover skal det være klart, hvordan ansvaret er fordelt for, at målene nås. A En vurdering af den unges evne til at administrere de penge, som er til rådighed, forsvarligt. Herunder at have overblik og kunne prioritere de faste udgifter. Desuden at varetage gældsposter ansvarligt. Undertema: Kriminalitet Vedrører børn eller unge, hvor der er viden om involvering i kriminalitet. MÅLBARE Målene skal formuleres i målbare termer, så der let kan følges op på, om målene er nået. Man må derfor forholde sig til, hvordan man skal kunne se, at der er sket udvikling, og hvordan det afgøres, om målet er nået. SPECIFIKKE Målene skal være konkrete, klare og utvetydige. Man skal beskrive, hvad man ønsker der skal ske, hvorfor det er vigtigt, hvem der er involveret, og hvor/i hvilke situationer det skal ske. M ACCEPTEREDE, S Side 7 Undertemaet har til formål at afdække barnets/den unges kriminelle adfærd samt at registrere omfanget af børn og unge, som begår kriminalitet. Undertemaet rummer kun kriminel adfærd, som er åbenlys og utvivlsom. Der I forlængelse af arbejdet med fokusområder opstilles der i effektvurderingerne såkaldte SMARTE mål. Begrebet dækker over, at målene er kendetegnet ved at være: 7. SMARTE mål

9 Side 8 Dette betyder, at et angivet mål på 0-4-skalaen skal følges af en udførlig beskrivelse af, hvilke kompetencer barnet/den unge konkret skal have tilegnet sig for at have opfyldt målet. Alle relevante parter skal være klar over, hvad målene refererer til og vedrører. Målene skal således være tydelige og kendte af barnet/forældrene/den unge i alle de tilfælde, hvor dette er muligt, og hvor det ikke vurderes at være uhensigtsmæssigt for barnets/den unges udvikling og trivsel. 8. Kadence for effektvurdering Hensigten er, at arbejdet med effektvurdering skal understøtte arbejdet med handleplanen, og derfor følger kadencen for effektvurdering det lovmæssige krav om opfølgningen på handleplanen1. Første effektvurdering indgår i handleplanen, som myndighed udarbejder forud for opstart på et tilbud. Her vurderes og angives den aktuelle status på indskrivningstidspunktet, og der opstilles mål frem til anden opfølgning senest efter ni måneder. Hvis indsatsen forventes at vare kortere tid end ni måneder, opstilles der mål for hele den forventede indsatsperiode fra start til slut. Ved tremånedersopfølgningen har myndighed og udfører mulighed for i fællesskab at revidere status og mål, såfremt et øget kendskab til barnet/den unge fordrer en revidering. Status og mål ved tremånedersopfølgningen er baseline for sammenligning fremadrettet. Efter tremånedersopfølgningen laves der effektvurderinger i forbindelse med opfølgningen på handleplanen hver 6. måned. kan enten være tale om sigtelser, eller at en medarbejder er vidende om, at barnet/den unge begår kriminalitet, selv om vedkommende ikke er sigtet for dette. Anden risikoadfærd og færden i kriminelle miljøer, hvor der ikke direkte er viden om, at barnet/den unge begår kriminalitet, indgår under undertemaet: Følelses- og adfærdsmæssige forhold. FAKTOR 1 Kadence for effektvurdering Myndighed 3 måneder Indskrivning Opfølgning Baseline 6 måneder Opfølgning 6 måneder Opfølgning 6 måneder Udskrivning 1 For enkelte tilbud er der lavet konkrete aftaler om særlige kadencer. Disse kan findes på intranetsiden om effektvurdering. Side 8

10 Side 9 FAKTOR 2 Faktor 2: Familieforhold Vedrører barnets relationer inden for familien, der har indflydelse på barnets trivsel og udvikling. Familieforhold dækker konkret over forholdet til forældre og stedforældre, søskende, både hel-, halv-, og stedsøskende og øvrige slægtsforhold. 1 Der er enkelte forskelle på opsætning og tekstfeltsbeskrivelser mellem 140-handleplanen og udviklingsplanen, men det overordnede er ens, hvorfor samme fremgangsmåde kan følges. Undertema: Forældreforhold Forhold, der vedrører barnets/den unges relation til sine forældre og/eller stedforældre. Undertemaet afdækker barnet/den unges: Relation til sine forældre og eventuelle stedforældre Oplevelse af relationen til sine forældre og eventuelle stedforældre. Undertema: Søskendeforhold Forhold, der vedrører barnets/den unges relation til sine hel-, halv- og/eller stedsøskende. Undertemaet afdækker barnet/den unges: Relation til sine hel-, halv- og/eller stedsøskende Oplevelse af relationen til sine hel-, halv- og/eller stedsøskende Antallet af hel-, halv- og/eller stedsøskende. Undertema: Øvrige slægtsforhold/netværk Forhold, der vedrører barnets/den unges relationer til øvrige slægtninge/netværk, der spiller en betydningsfuld rolle for barnet/den unge. For de indledende tekstfelter: Det overordnede formål og Foranstaltningens forventede varighed gælder det, at disse fastsættes af myndighed i handleplanen og gengives af udfører i udviklingsplanen. Ved dialog mellem myndighed og udfører kan disse løbende revideres i forbindelse med opfølgningsmøder. Effektvurderingen er integreret i 140-handleplanen og udviklingsplanen. Effektvurderingen er en overordnet, faglig vurdering, hvor alle relevante forhold inddrages, herunder den børnefaglige 50-undersøgelse. I det nedenstående er fremgangsmåden for udfyldelsen af planerne beskrevet Fremgangsmåde I det følgende afsnit beskrives fremgangsmåden for udfyldelse af effektvurdering. Dernæst beskrives arbejdsgangene og samarbejdet mellem myndighed og udfører omkring udarbejdelse af effektvurdering. Side 9

11 Side 10 Fremgangsmåde ved udfyldelse af effektvurdering i handleplan og udviklingsplan, udsatte børn og unge Det overordnede formål 140-handleplan Udviklingsplan I tekstfeltet beskriver myndighed det overordnede formål med at iværksætte foranstaltningen. Hvad er det overordnede konkrete mål for barnet/den unge for hele foranstaltningsperioden? Der tages udgangspunkt i den børnefaglige undersøgelse. Udfører gengiver i tekstfeltet det overordnede formål med at iværksætte foranstaltningen, som er beskrevet af myndighed i 140-handleplanen enten direkte eller som resumé. Forventet varighed I dette tekstfelt angives foranstaltningens forventede varighed. Udfører gengiver i dette tekstfelt foranstaltningens forventede varighed, som er angivet af myndighed i 140-handleplanen. Valg af fokusområder (der vælges 1-2) I tekstfeltet Statusbeskrivelse og begrundelse for valg/fravalg af fokusområder beskrives det, hvilke faktorer der er valgt som fokusområde samt begrundelse for valg/fravalg. Derudover gives en statusbeskrivelse på barnet/- den unge. I tekstfeltet Begrundelse for valg/fravalg af fokusområder beskrives det, hvilke faktorer der er valgt som fokusområde samt begrundelse for valg/fravalg. FAKTOR 2 Oplevelse af relationen til øvrige betydningsfulde slægtninge/netværk. Undertemaet afdækker barnet/den unges: Relation til øvrige betydningsfulde slægtninge/netværk Både handleplan og udviklingsplan Faktorer og undertemaer Der laves altid effektvurderinger på alle fem faktorer. Hvis faktoren er et fokusområde Side 10

12 Faktor 3: Daginstitution, skole eller beskæftigelse Supplerende oplysninger Side 11 FAKTOR 3 Vedrører, hvordan barnet/den unge fungerer socialt og fagligt i daginstitutionen, skolen eller beskæftigelsen. Vedrører desuden barnets/den unges potentialer og muligheder for at lære, samt udbyttet af læringsmiljøet i daginstitutionen, skolen eller beskæftigelsen. For børn og unge med handicap ses der også på, hvilken rolle daginstitutions-, skole- eller beskæftigelsesmiljøet spiller for barnets/den unges fysiske eller psykiske vanskeligheder. Undertema: Kognitive forhold Vedrører barnets/den unges kognitive potentialer og muligheder for læring og for at anvende den lærte viden, herunder udbytte af det aktuelle læringsmiljø. Kognition vedrører barnets/den unges koncentrationsevne, informationsbearbejdning, hukommelse, problemløsning og sprogudvikling. For faktoren laves der en samlet vurdering af barnets/den unges funktionsevne og -niveau på 0-4-skalaen og der sættes mål frem til næste opfølgning ved indskrivning sættes mål frem til 2. opfølgning efter 9 måneder. Undertemaer inddrages, hvor det er relevant der laves således effektvurdering på de undertemaer, hvor barnet/den unge har udfordringer, selv om det ikke er et fokusområde. Hvis faktoren ikke er et fokusområde Samlet faglig vurdering I tekstfeltet Samlet faglig vurdering beskrives det, hvordan indsatsen konkret vil påvirke barnets/den unges adfærd i forhold til faktoren samlet set jf. målene på de enkelte undertemaer. Herunder kan beskrives de ressourcer og udfordringer barnet/den unge har i forhold til faktoren. Derudover kan forældrekompetencer samt familie og omgivelser overvejes i forhold til den samlede vurdering. For en uddybning af indholdet i tekstfeltet se figuren på side 13 i vejledningen. Undertemaet afdækker barnet/den unges: Koncentrationsevne Evne til at overskue og forstå information Evne til at argumentere, herunder at sammensætte og anvende viden Sproglige udvikling i forhold til alder Læringsformer, fx barnets/den unges kompetencer til at arbejde alene og/ eller i grupper. Undertema: Motivation Vedrører barnets/den unges lyst til at lære, vedholdenhed, ambitionsniveau og tillid til at kunne opnå fremskridt. Undertemaet afdækker barnet/den unges: Vedholdenhed i læringssituationer i forhold til alder og potentialer Ambitionsniveau i forhold til potentialer. Der er desuden mulighed for at afkrydse, om barnet/den unge har haft fremgang siden sidste opfølgning, selv om barnet/den unge ikke har rykket sig på 0-4-skalaen på faktorniveau. Faktor Effektvurderingen på faktorniveau er en overordnet, faglig vurdering, hvor alle relevante forhold (defineret i begrebshåndbogen) inddrages. De enkelte undertemaers relative vægt i den samlede vurdering er en faglig vurdering. Der kan således godt opstilles progressionsmål på undertemaer og vedligeholdelsesmål på faktorniveau, hvis den forventede fremgang på et undertema ikke skønnes at være tilstrækkelig til at rykke på den overordnede faktor. Udfører kan derudover beskrive status for barnet/den unge. Effektvurderingen på undertemaerne danner grundlag for effektvurderingen på faktorniveau. Undertemaer Der laves først effektvurdering på de enkelte undertemaer. Barnets/den unges aktuelle funktionsevne og -niveau vurderes på 0-4-skalaen, og der opstilles helt konkrete og specifikke mål i prosaform (jf. SMARTE mål). Målene er for perioden frem til næste opfølgning ved indskrivning sættes mål frem til 2. opfølgning efter 9 måneder. Hvis faktoren er et fokusområde Side 11

13 Side 12 Supplerende oplysninger Effektvurderingen afsluttes med en række supplerende tekstfelter, som udfyldes, hvor det er muligt og relevant. Barnets/den unges holdning til handleplanen og de opsatte mål. Forældrenes holdning til handleplanen og de opsatte mål. Forældrekompetencer (ressourcer og udfordringer) Feltet skal ses som supplement til beskrivelserne under faktorerne, og udfyldes kun, hvis behov og mål er vanskelige at beskrive under de enkelte faktorer, der vedrører barnets/den unges udviklingsmæssige behov. FAKTOR 3 Formålet med undertemaet er at afdække barnets/den unges sociale trivsel i daginstitutionen, skolen eller beskæftigelsen, da dette har stor betydning for barnets/den unges udbytte og læring på henholdsvis daginstitutionen, i skolen eller i beskæftigelsestilbuddet. Barnets/den unges trivsel og fremmøde i daginstitution, skole eller beskæftigelse vurderes. Der redegøres for barnets/ den unges relationer til jævnaldrende børn/unge og voksne i daginstitutionen, skolen eller beskæftigelsen. Omfatter barnets/den unges trivsel blandt kammerater og voksenkontakter i fx daginstitution, skole, fritidsordning, ungdomsuddannelse, praktik eller beskæftigelse herunder fremmøde og fravær samt behov for særlig støtte i ovennævnte institutionssammenhænge. Undertema: Trivsel For børn og unge med handicap dækker dette også over eventuelle ressourcer og barrierer, der skal tages højde for i tilrettelæggelsen af undervisningen og i det pædagogiske arbejde med barnet/den unge. Familie og omgivelser (fremmende/begrænsende) Feltet skal ses som supplement til beskrivelserne under faktorerne, og udfyldes kun, hvis behov og mål er vanskelige at beskrive under de enkelte faktorer, der vedrører barnets/den unges udviklingsmæssige behov. Kun i udviklingsplanen Evt. vedrørende samarbejdets omfang samt metode og proces Beskrives hvis relevant. Samarbejdets omfang vedr. mødehyppighed, fremmøde/udeblivelse m.v. Samlet konklusion Tekstfeltet giver mulighed for at lave en kort overordnet opsummering ved behov og at skrive evt. supplerende bemærkninger af mere generel karakter f.eks. i forbindelse med en udskrivning. Note: For myndighed vil der ud over de beskrevne tekstfelter være øvrige enkelte tekstfelter, som skal udfyldes i forbindelse med 140-handleplan. Note: Figuren kan printes separat på intranetsiden om effektvurdering. Side 12

14 Supplerende indhold til Samlet faglige vurdering Side 13 FAKTOR 4 Faktor 4: Sundhedsforhold Vedrører barnets/den unges generelle sundhedstilstand og fysiske og psykiske funktionsniveau herunder somatiske og psykiske diagnoser, der har betydning for barnets trivsel og udvikling. Undertema: Fysisk funktionsnedsættelse Funktionsnedsættelse i kroppens anatomi eller kroppens funktioner, eksklusive de mentale funktioner. Skemaets opbygning Som beskrevet i fremgangsmåden følger man ikke skemaets opbygning, når faktoren er et fokusområde. Effektvurderingsscoringen på den overordnede faktor og den samlede faglige vurdering er placeret først for læsevenlighedens skyld, da det giver et hurtigt overblik og opsamler det vigtigste. Undertemaerne, som ligger til grund for de overordnede vurderinger, udfolder efterfølgende faktoren, selv om disse udfyldes først og ligger til grund for den overordnede score på faktorniveau. Side 13 Under dette undertema registreres faktuelle forhold vedrørende en fysisk funktionsnedsættelse. Der kan eksempelvis afdækkes forhold vedrørende syn, hørelse eller andre dokumenterede kroniske lidelser fra fx praktiserende læge, speciallæge eller sygehusvæsnet, som har betydning for barnets/den unges funktionsevne og -niveau. Undertema: Psykisk funktionsnedsættelse Funktionsnedsættelse i de mentale funktioner. Under dette undertema registreres faktuelle forhold vedrørende en psykisk funktionsnedsættelse. Psykiske forhold og diagnoser vedrørende barnets/ den unges overordnede kognitive funktion, som har betydning for barnets/den unges funktionsevne og -niveau, registreres. Psykiske diagnoser kan fx være: ADHD Autismespektrumforstyrrelser Personlighedsforstyrrelser Spiseforstyrrelser Angst OCD Familie og omgivelser. af barnets/den unges familie og omgivelser samt netværk i forhold til den enkelte faktor. Det vil sige, hvorvidt familien og omgivelserne er hæmmende og begrænsende eller fremmende og støttende i forhold til at opnå målet i indsatsen. Omgivelser er defineret bredt, dvs. de dækker både ydre påvirkninger som fysiske rammer og hjælpemidler, sociale og holdningsmæssige forhold og mulighed for personlig/praktisk støtte fra personale i tilbuddet/daginstitution/skole/beskæftigelsestilbud og i andre relevante sammenhænge. Forældrekompetencer. af både ressourcer og udfordringer i forbindelse med forældrenes forudsætninger for at kunne støtte barnet/den unge i indsatsen indenfor faktoren, samt andre forhold omkring forældrene, som er en barriere for barnet/den unges trivsel og udvikling i forhold til den givne faktor. Barnet/den unges udfordringer. af de udfordringer og begrænsninger, som barnet/den unge har i forhold til faktoren. Barnet/den unges ressourcer. af de kompetencer, barnet/den unge har i forhold til den givne faktor.

15 Side 14 Alkohol. Cannabis (Hash) Hallucinogener (herunder LSD) Centralstimulerende stoffer (amfetamin, kokain og ecstasy) Ikke-lægeordineret medicin (fx benzodiazepiner, ketamin) Opioider (herunder morfin, kodein, heroin, metadon og Ketogan) Eksempler på psykoaktive stoffer: Misbrug defineres som et vedvarende, skadeligt brug af psykoaktive stoffer. Psykoaktive stoffer er midler, der ændrer ens sindstilstand. Skaderne kan både være fysiske, psykiske (fx dårlig hukommelse eller depression) og/eller sociale (fx fravær fra skole eller arbejde, krise i familien eller tab af venner). Misbrug, herunder alkoholmisbrug. Motion Rygning 10. Arbejdsgange og samarbejde mellem myndighed og udfører Arbejdet med effektvurderinger skal understøtte opfølgningen på 140-handleplanerne og kvalificere samarbejdet og dialogen mellem udfører og myndighed. Myndighedsområdets 140-handleplan er et vigtigt element i samspillet mellem myndighed og udfører. Målene opstillet i handleplanen er udgangspunktet for indsatsen. Ved den løbende opfølgning på indsatsen anvendes effektvurderingen som dialogværktøj mellem myndighed og udfører. Nedenfor skitseres arbejdsgangen og samarbejdet mellem myndighed og udfører ved effektvurderinger 1. Undertema: Livsstil (herunder misbrug) Forhold, der påvirker barnets/den unges sundhed, herunder barnets/den unges evne til at skabe eller fastholde gode kostvaner og livsførelse mv. Undertemaet afdækker barnet/den unges: Ernæringsforhold, herunder under- og overvægt samt spiseforstyrrelser Søvn/døgnrytme FAKTOR 4 Mental retardering. Adfærdsforstyrrelser Tilknytningsforstyrrelser Skizofreni Depression 1 For de tilbud, hvor der er lavet konkrete aftaler om særlige kadencer, kan en beskrivelse af arbejdsgangen findes på intranetsiden om effektvurdering. Her kan ligeledes findes en beskrivelse af arbejdsgangen i de tilfælde, hvor det kun er myndighed, der laver effektvurdering (eksterne tilbud, plejefamilier og kontaktperson). Side 14

16 Side 15 FAKTOR 4 Efter udskrivningsmødet tilrettes udviklingsplanen, såfremt man på mødet er kommet frem til andre statusvurderinger. Udfører laver en udviklingsplan, som sendes til myndighed inden opfølgnings-/udskrivningsmødet. Der laves alene statusvurderinger ved udskrivning der opstilles ikke fremtidige mål. Efter opfølgningsmødet opdaterer udfører sin udviklingsplan i forlængelse af drøftelserne og aftalerne, der blev lavet på mødet. Udfører låser herefter udviklingsplanen og sender den til myndighed. Myndighed kan tage udgangspunkt i udførerplanen i sin opfølgning på handleplanen. På opfølgningsmødet drøftes barnets/den unges situation og udvikling, og der opstilles helt konkrete mål for barnet/den unge. Målene fastsættes i dialog mellem udfører, myndighed og barnet/den unge/familien. Udfører laver en revurdering af udviklingsplanen, som sendes til myndighed inden opfølgningsmødet, med henblik på at myndighed er bekendt med udførers syn på status, og hvad der bør være mål og fokus i indsatsen for den efterfølgende periode. Ved behov drøftes uklarheder mellem myndighed og udfører inden opfølgningsmødet. Efter opfølgningsmødet opdaterer udfører sin udviklingsplan i forlængelse af drøftelserne og aftalerne, der blev lavet på mødet. Udfører låser herefter udviklingsplanen og sender den til myndighed. Myndighed kan tage udgangspunkt i udviklingsplanen i sin opfølgning på handleplanen. Når udfører har låst udviklingsplanen, kan der umiddelbart herefter laves en revurdering, hvormed der kan arbejdes i udviklingsplanen frem til næste opfølgning, fx i forbindelse med løbende status. Forud for udskrivning Efter opfølgning Forud for opfølgning Note: figuren kan printes separat på intranetsiden om effektvurdering. En del misbrugere udvikler det, man kalder afhængighed. Man er afhængig af et psykoaktivt stof, når tre eller flere af disse tegn passer på forbruget: Man bruger større og større mængder for at få den samme virkning Man får det fysisk eller psykisk dårligt, hvis man ikke får stoffet (abstinenssymptomer) Man længes så meget efter stoffet, at det er svært at tænke på andet Det er vigtigere for en at bruge stoffet end at tage hensyn til andre og de ting, man har at gøre Man har svært ved at styre, nedsætte, holde op med sit brug af stoffet Man bliver ved med at bruge stoffet, selv om man har indset, at det er skadeligt for en. en og beskrivelsen af misbrug er i overensstemmelse med Socialstyrelsens definition og beskrivelse af begrebet. Undertema: Motoriske forhold Efter 1. opfølgning Udskrivning Opfølgning Forhold, der vedrører barnets/den unges evne til at styre og koordinere kroppens bevægelser. På opfølgningsmødet drøftes barnets/den unges situation og udvikling, og der opstilles helt konkrete mål for barnet/den unge. Målene fastsættes i dialog mellem udfører, myndighed og barnet/den unge/familien. 1. opfølgning efter 3 mdr. (baseline) Undertemaet dækker områderne inden for motorik og mobilitet og handler om at afdække ressourcer og barrierer, fx barnets/den unges motoriske udvikling, og om denne er alderssvarende. Motorik dækker både grov- og finmotorik, og omhandler desuden barnets/den unges motoriske udvikling i forbindelse med eventuel motorisk træning. Udfører laver en revurdering af udviklingsplanen, som sendes til myndighed inden opfølgningsmødet, der afholdes senest 3 mdr. efter opstart. Herved gøres myndighed bekendt med udførers syn på status, mål og fokus i indsatsen for den efterfølgende periode. Ved behov drøftes uklarheder mellem myndighed og udfører inden opfølgningsmødet. Hvis der ingen ændringer er fra indskrivningen, er det blot dato og scoringer, der rettes til, inden planen gemmes som en opfølgning. I dette tilfælde er det ikke nødvendigt at sende udviklingsplanen til myndighed og der gives besked herom. Forud for 1. opfølgning Særligt for børn og unge med handicap handler områderne inden for mobi- Myndighed laver effektvurdering i 140-handleplanen og sender den til tilbuddet, som taster scoringerne ind i deres udviklingsplan i CSC Social. Indskrivning Side 15 Arbejdsgange og samarbejde mellem myndighed og udfører

17 Side Inddragelse af barnet/den unge, forældre og andre relevante parter FAKTOR 4 litet om at afdække barnets/den unges mulighed for bevægelse og færden i dagligdagen, herunder at afdække udfordringer og ressourcer i forhold til at vedligeholde eller forbedre funktionsniveauet. Det kan være relevant at udrede, hvorvidt barnets/den unges funktionsnedsættelse påvirker dets mulighed for at færdes i sine omgivelser selvstændigt og med støtte. For nogle børn/unge kan det eksempelvis være relevant at afdække, om de fysisk kan benytte offentlige transportmidler eller cykel. I overensstemmelse med servicelovens bestemmelser sikres så vidt muligt inddragelse af barnet/den unge og forældrene i opfølgningen på indsatsen og handleplanen, og dermed også i effektvurderingen. Effektvurderingen skal danne afsæt for dialog med barnet/den unge/ forældrene om formålet med den/de indsats(er), der er tilknyttet barnet/den unge. Udover barnet/den unge og forældrene skal andre relevante parters vurdering og udsagn inddrages. Det kan fx være barnets skole, daginstitution, læge eller andre relevante personer i barnets/den unges netværk. Effektvurderingen kan anvendes som dialogværktøj og som redskab til forventningsafstemning. Det vil være individuelt, i hvor høj grad barnet/den unge og/eller forældrene kan forholde sig til selve effektvurderingsskemaet. En samtale med barnet/den unge og/eller forældrene omkring barnets/den unges situation, og hvilke mål og udfordringer der er aktuelle, kan eksempelvis tage udgangspunkt i temaerne/ begreberne fra effektvurderingen (faktor- og undertemabegreberne). Børnelinealen og dialogstjernen kan anvendes i samtalen (se afsnit 12 om Understøttende værktøjer), da det herved bliver lettere at billedliggøre og italesætte barnets/den unges situation, udvikling, udfordringer, potentialer og kompetencer. I dialogen med barnet/den unge og forældrene præsenteres og drøftes de helt konkrete mål for den kommende periode. Det er derved hensigten, at det skal blive klart og håndgribeligt for barnet/den unge og forældrene, hvad det er, der arbejdes hen imod frem til den næste opfølgning. Det bliver ligeledes synligt for såvel barnet/den unge, forældrene som de professionelle, om barnet/den unge har nået målet eller ej ved næste opfølgning. Efter samtalen med barnet/ den unge og/eller forældrene er det den professionelles opgave at omsætte drøftelserne med barnet/den unge og/eller forældrene til tekst og scoringer i effektvurderingsskemaet. Side 16

18 Side 17 FAKTOR 5 Faktor 5: Fritidsforhold og venskaber Vedrører barnets/den unges potentialer og udfordringer i forhold til fritidsaktiviteter og interesser samt barnets/den unges evne til at indgå i sociale relationer med jævnaldrende børn/unge. Undertema: Fritidsforhold Forhold, der vedrører barnet/den unges fritidsaktiviteter og -interesser. Under dette undertema vurderes barnets/den unges ressourcer og barrierer i forhold til deltagelse i fritidsaktiviteter. Barnets/den unges personlige/praktiske støttebehov ved deltagelse i ønskede fritidsaktiviteter afdækkes, og barnets/ den unges engagement vurderes. Undertema: Venskaber Forhold, der vedrører barnets/den unges sociale omgang med og relationer til andre udenfor familien og barnets/den unges sociale liv i øvrigt. Barnets/den unges forudsætninger for at opbygge og fastholde et socialt netværk vurderes. Det kan være relevant at vurdere barnets/den unges evner til at vise hensyn og respekt, til at give og modtage kritik, reagere på sociale signaler, styre impulser og følelser samt styre verbale og fysiske aggressioner. Derudover vurderes barnets/den unges engagement i leg. En oversigt over faktorerne og undertemaerne samt nogle nøgleord til hvert undertema. Oversigten giver således et overblik over, hvad de enkelte faktorer og undertemaer rummer. Der findes mere uddybende beskrivelser i begrebshåndbogen. Oversigter Oversigter over fremgangsmåden samt arbejdsgange findes som seperate oversigter til print på intranetsiden om effektvurdering. Udover denne vejledning og begrebshåndbogen findes der andet understøttende materiale, som kan anvendes i arbejdet med effektvurderinger. Materialet er til inspiration, og det er frivilligt at anvende det. Der findes følgende understøttende materiale: 12. Understøttende værktøjer Side 17

19 Side 18 Dialoglineal Dialoglinealen kan anvendes til at understøtte dialogen med børn/unge og deres familier ved at give mulighed for at vise både udgangspunktet og udvikling på linealen. Dialoglinealen kan downloades på hvorefter den kan printes til anvendelse. FAKTOR 5 Dialogstjerne Dialogstjernen kan anvendes til at styrke dialogen om mål og resultater og herigennem styrke effektvurderingen. Stjernen viser de fem dimensioner i effektvurderingen og kan anvendes til at beskrive både et udgangspunkt og en udvikling. Det inderste i stjernen angiver mange begrænsninger, mens takkerne angiver mange ressourcer. Dialogstjernen kan downloades på hvorefter den kan printes til anvendelse. Side 18

20 Side 19 Her slutter Her slutter