LOKALPLAN Udbygning af VENDSYSSELVÆRKET LOKALPLAN 15 = 012 AALBORG KOMMUNE LOKALPLAN 1.04, HALS KOMMUNE

Transkript

1 LOKALPLAN Udbygning af VENDSYSSELVÆRKET LOKALPLAN 15 = 012 AALBORG KOMMUNE LOKALPLAN 1.04, HALS KOMMUNE MAJ 1987

2 7- En lokalplan fastlægger, hvordan nye bygninger, granne arealer, stier, veje og lignende skal placeres og udformes inden for et besteqt område. Lokalplanhæftet består af en redegarelse (grå sider), evt. et kommuneplantillæg og selve lokalplanens bestemmelser. Efter kommuneplanloven har kommunen pligt til at udarbejde en lokalplan inden et større byggeri, anlægsarbejde eller udstykning kan sættes i gang. Også overførsel af jord fra landzone til. byzone kræver en lokalplan. Formålet med lokalplanpligten er at sikre en større sanmenhæng i planlægningen. Lokalplanpligten skal også sikre borgernes kendskab til planlægningen og muligheden for deltagelse heri. Byrådet skal lægge alle lokalplanforslag frem for borgerne i mindst 8 uger, således at byrådet kan f2 kendskab til borgernes kommentarer og ændringsforslag, inden en plan vedtages endeligt af byrådet. Indsigelser og bemærkninqer sendes til Aalborg kommune, magistratens 2. afdeling, Juridisk sekretariat Vesterbro Aalborg Nærmere oplysninger vedrarende lokalplanen kan fås ved henvendelse til: Planlægningcsekretariatet Vesterbro Aalborg Telefon 08 II2211 (lokal 2106 eller 2108). I instituttets Udsnit af Geodætisk Instituts kort er gengivet med tilladelse A 83, Copyright. I

3 REDEGØRELSE Lokal planens omride og baggrund Udbygning af Vendsysselværket Lokal planens formål Lokalplanen er udarbejdet p5 baggrund af I/S Nordjyllands Elektricitetsforsynings ønske om udbygning af Vendsysselværket med et nyt produktionsanlæg, sektion III. Den nye enhed er en kraftvarmeenhed, og der skal produceres både el og varme. Endvidere er der ønske om at opføre et afsvov- lingsanlæg for sektion II og III med hertil nødvendige udvidelser af deponeringspladsen for slag- ger, flyveaske og afsvovlingsprodukter, oplagspladser for kul, kølevandsanlæg, kultransportanlæg og siloer. Denne lokalplan er udarbejdet i fællesskab af Aalborg og Hals kommune. Formålet med lokalplanen er at fastlægge de nærmere retningslinier for lokalplanområdets anvendelse samt omfang og planer for Vendsysselværket. Lokalplanen er desuden udarbejdet for at give beboerne i Aalborg og Hals kommune kendskab til de aktuelle udvidelsesplaner for Vendsysselværket.

4 2. Historisk baggrund Vendsysselværket Vendsysselværket er opført af I/S Nordjyllands Elektricitetsforsyning (NEFO). På side 4 er vist en illustration af de eksisterende forhold. Værkets sektion I blev opført i perioden som et 140 MW oliefyret dampkraftanlæg, sektion II blev opført i perioden som et 300 MW oliefyret dampkraftanlæg. Endelig blev der ( ) etableret et 25 MW selvstartende gasturbineanlæg til hurtig start af et af de store produktionsanlæg, i tilfælde af driftsforstyrrelser. Sektioner- ne I og II producerede el ved ren oliedrift frem til henholdsvis 1981 og 1985, hvor sektionerne blev ombygget til kombineret olie-/kulfyring. Ombygningen af sektion I til kombineret olie-/kulfyring blev foretaget i perioden Ombygningen omfattede i det væsentligste: Indretning af kedlen, herunder inst(a1lation af diverse hjælpeanlæg til kul fyring, opsti 11 ing af el e kt ro filt er placeret mellem kedel og skorsten, opførelse af kulsilobygning samt siloer for opbevaring af slagger og flyveaske. Endvidere omfattede aimbygningen en forlængelse af havnekajen, etablering af nødvendige losse- og transportfaciliteter til kuldrift samt inddæmning af et område nordvest for havnekajen til deponering af slagger og Flyveaske i det omfang disse affaldsstoffer ikke kan afsættes til industrielle formål. Ombygningen af sektion II til kombineret olie-/ kulfyring blev påbegyndt i 1985 og forventes afsluttet i Ombygningen omfatter i det væsentlige en udvidelse af kedelbygningen for installation af et nyt kedelanlæg med nødvendige hjælpeanlæg for kulfyring, opstilling af elektrofilter, opførelse af kulsilobygning samt silo for flyveaske. Endvidere omfatter ombygningen etablering af nødvendige transportfaciliteter til kuldrift. I henhold til Miljøst,yrelsens skrivelse af 3. januar 1984 pålægges Nordjyllands Elektrici tets forsyning etablering af et afsvovlingsanlæg for røgen fra sektion II inden udgangen af ELSAM's udbygningsplan Udvidelsen af Vendsysselværket med en ny sektion III som et kraftvarmeværk indgår i ELSAM's udvidelsesplan 1986, som en 350 MW olie-/kulfyret blokenhed til idriftsættelse medio ELSAM forestår den fælles planlægning og udbygning af elforsyningen i Jylland og på Fyn. Elsam begrunder udbygningen med et, efter ELCAM's vurdering, stigende elforbrug inden for erhvervslivet, samt i at en stor del eksisterende kraftværksenheder efterhånden forældes og skal erstattes. Inden for EL- SAM'S forsyningsområde er der behov for mindst MW ny el-effekt inden århundredskiftet.

5 3. Omradet set fra ost Af svoviingsanlæg Depoter Flyveaske m. rn I henhold til lov nr. 251 af 23. maj 1984 om begrænsning af svovldioxid fra kraftværker, der trådte i kraft 7, juli 1984, er el-sektoren blevet pålagt at nedbringe det samlede udslip af svovldioxid til 125,QOO t/år k 1985, hvilket har medf0rt, at ELSAM indtil videre har valgt at opføre afsvovlingsadæg i forbindelse med opførelse af nye produktiansanlæg. Miljastyrelsen har fastsat landskvoter far el-værkesnes udledning af svovldioxid i atmosfæren. På baggrund heraf har ELSAM besluttet at etablere reggasafsvovling på det eksisterende anlag, sektion II, samt på det kommende blokanlæg, sektion III. Dette nedvendiggør etablering af tilstrækkelige deponeringsmuligheder for de herved producerede affaldsstoffer. Videre skal der være depaneringmuligheder for de øvrige restprodukter, som omfatter slagger og flyveaske. Affaldsproduktet fra afsvovlingsprocessen vil ud fra de i dag kendte teknikker kunne omfatte en af følgende produkter: - afsvovlingsgips - tart afsvovlingsprodukt. Flyveaske samt afsvovlingcproduktet sages i stmrst mulig omfang afsat til industrielle formål, idet der dog nødvendigvis skal sikres deponeringsmulig- Red for en kontinuerlig drift af el-produktioncanlæggene uden afhængighed af afsætningcmuiighederne.

6 4. EKSISTERENDE FORHOLD 1 : 4QOQ

7 5. Sektion III Udvidelsen af Vendsysselværket med en kommende sektion III som et kraftvarmeværk omfatter opførelse af primære bygningsanlæg, kedelbygning, t.urbinebygning, kulsilobygning samt bygning for elektriske anlæg. Nævnte bygninger indeholder de primære produktionsanlæg, kedel og turbine samt hjælpeanlæg for olie-/kuldrift. Endvidere etableres nødvendige kultransportfaciliteter, kølevandsanlæg, røgfiltre, skorsten,afsvovlingsanlæg m.v. Yderligere sektioner Eventuel fremtidig udbygning af Vendsysselværket med yderligere sektioner kan ikke gennemføres i- følge 'denne lokalplan, men vil kræve udarbejdelse af en ny supplerende lokalplan. Lokalplanens samienhanq med anden planlægning Regionplan 1. Regionplan for Nordjyllands amtskommune Den planlagte udvidelse af Vendsysselværket strider ikke mod "Regionplan Nordjylland" idet omradet vest for Vendsysselværket er reserveret til opførelse af et 350 MW udtagsværk. Kommuneplan 2. Komuneplanen for Aalborg konunune I kommuneplanen for Aalborg kommune er arealet udlagt til tekniske anlæg. Illustration fra kommuneplanen

8 6. Da der ikke i kommuneplanen er fastlagt rammer for udbygningen af Vendsysselværket, er lokalplanen suppleret med et rammetillæg nr til kommuneplanen for Aalborg kommune. Nærværende lokalplan vil muliggøre en videre udbygning med sektion III af Vendsysselværket. Lokalplanen omfatter det samme område, som den tidligere vedtagne lokalplan , Aalborg kommune. Nord for området er der planlagt en transformerstation. Vest for er der planlagt 3 depoter. Se oversigtskortet på side Kommuneplanen for Hals kommune I kommuneplanen for Hals kommune er arealet udlagt til kraftværksområde. Da der ikke i kommuneplanen er fastlagt rammer for. udbygningen af Vendsysselværket, er lokalplanen suppleret med et rammetillæg nr. 5 til kommuneplanen for Hals kommune. Nærværende lokalplan vil muliggøre en videre udbygning med sektion III af Vendsysselværket. Lokalplanen omfatter det samme område, som den tidligere vedtagne lokalplan 1.Ol, Hals kommune, som vist på oversigtskortet side 7. Særlig forurenende virksomhed 4. Miljebeskyttelsesloven Kraftværker er optaget på listen over særligt for-.urenende virksomheder i bilaget til miljøbeskyttelsesloven. Udbygningen af Vendsysselværket med en sektion III og udvidelse af eksisterende kulpladser og deponeringspladser for restprodukt er skal godkendes i henhold til lovens kap. 5. Nordjyllands amtsråd er godkendelsesmyndighed. Godkendelse forudsætter, at værket opfylder en række krav om foranstaltninger til begrænsning af forurening. Vendsysselværkets miljepåvirkninger Miljøpåvirkninger Vendsysselværkets nuværende produktionsanlæg er ombygget hhv. under ombygning til kulfyring i henhold t il m i l jegodkendelser givet af Nordjyllands amtsråd og - for sektion II - stadfæstet af miljøstyrelsen og miljøankenævnet med visse ændringer. Ved den planlagte udvidelse af værket med en ny sektion III, opførel.se af afsvovlingsanlæg for sektion II og III, og de nødvendige udvidelser af deponeringsplads for slagger, flyveaske og afsvovlingsprodukter vil Vendsysselværkets funktioner

9 <. L. OVERSIGTSKORT LOKALPLAN AALBORG KOMMUNE HALS KOMMUNE 1.04 r a l i -. L ~

10

11 9. Miljøgodkendelse stort set være uændrede, hvorimod miljøpavirkningerne vil blive ændret. I det følgende omtales mil jøpåvirkningernes karakter ( forureningstyper), årsager ( forureningskilderne) og omfang. For de nævnte miljøpåvirkninger fastsætter Nordjyllands amtsråd bestemte grænser for, hvor stor påvirkningen må være og pålægger I/S NEFO at indrette anlæggene på en sådan måde, at forureningen ikke overskrider disse grænser. I denne redegørelse for lokalplanen omtales værkets behandling i henhold til miljøbeskyttelsesloven kun i hovedtræk. Der henvises i øvrigt til den detaillerede redegørelse for forureningen, som udarbejdes i forbindelse med miljøgodkendelsen. Vendsysselværkets påvirkning af omgivelserne omfatter i hovedsagen følgende former for forurening : A. B. C. D. E. Støj Støv Rø9 Vand forurening Restprodukter. Støj A. Stej En række støjkilder. på og uden for selve værket bidrager til udsendelse af støj. Det drejer sig hovedsageligt om: Kulskibe ( hjælpemaskineri). Kraner. Transportanlæg for kul, slagger og aske omfattende transportbånd, knuse- og harperhus, fordelingsanlæg i top af kulsilobygninger. Kuldozere og -scrapere. Kulmøller. Kedelventilatorer. Elektrof ilt re. Afsvovlingsanlæg. Gasturbineanlægget. Det samlede støjbidrag - incl. støjen fra losning af pramme og kulskibe - malt som det ækvivalente, korrigerede støjniveau i db (A) må ved de nærmeste beboelser i henhold til den seneste m i l jøgodkendelse for sektion II ikke overstige. Støj grænser pkt.nr. kl Søn- og helligdage kl. *> 07.OO-22.O0, lørdage kl samt nat kl ~ 1 45 db (A) 2 50 db (A) 3 50 db (A) 4 45 db (A) 5 45 db (A) 6 45 db (A) 7 55 db (A) 40 db (A) 45 db (A) 45 db (A) 40 db (A) 40 db (A) db db ta1 'A *) Punkternes beliggenhed er vist p5 oversigtskortet side 8.

12 10. Der mi ikke i perioden kl forekomme spidsværdier i støjen, der overstiger det for perioden anførte max. lydniveau med mere end 15 db (A) Det støjmæssigt mest belastede punkt (pkt. 7) er bebyggelsen "Hesteskoen". Hesteskoen er beliggende i landzone inden for et omrade, der i henhold til kommuneplanen for Aalborg kommune er udlagt til rekreativt anlæg. støv Flyveaske Kulstøv B. Stev Støv hidrører fra oplagspladser for kul, slagger og aske samt fra anlæqgets skorstensrøg. Støvgener søges mindsket ved forskellige foranstaltninger: Transport indesluttes i størst muligt omfang i lukkede konstruktioner, knusning og formaling af kul finder sted inde i bygningen, kullagrene på oplagspladsen komprimeres ved hjælp af dozer, skorstensrøg passerer gennem elektrofiltre. Flyveaske håndteres i lukkede systemer og deponering sker i våd tilstand. Nedfald af kulstøv fris det samlede kraftværk skal i øvrigt, i henhold til den seneste miljøgodkendelse for sektion II, begrænses, &ledes at nedfaldet af kulstøv i værkets omgivelser ikke overskrider følgende værdier: Langtidsværdi 0,17 g kulstøv pr. m2 pr. døgn. Korttidsværdi 0,32 g kulstøv pr. m2 pr. døgn. Langtidsværdien er den beregnede døgnmiddelværdi over 12 måneder, mens korttidsværdien er døgnmiddelværdien over 1 måned. Såfremt det totale nedfald af sedimentstøv er større end de anførte værdier, skal værket sandsynliggøre, at andelen af kulsterv er mindre end, hvad der svarer til ovennævnte grænseværdier. Skorstensrøgen må indeholde max. 150 mg støv pr. m3. Afgangsrøg Svovldioxid C. Rag Afgangsrøgen fra kedlerne indeholder foruden støv en del forurenende stlof fer, hvoraf specielt nævnes svovldioxid og kvælstofoxider. A f folketingets betænkning, som ligger til grund for vedtagelsen af lov nr. 251 af 23. maj 1984 om begrænsning af svovldioxid fra kraftværker, der trådte i kraft den 1. juli 1984, fremgår bl.a. at det samlede udslip af svovldioxid fra el-sektoren skal være nedbragt til t/år i 1985, Dette indebærer en reduktion af svovldioxidemissionen fra el-sektoren på ca. 42% i forhold til 1980-niveauet.

13 11. Afsvovlingsanlæg Af el-værkernes redegørelse 1984 for opfyldelse af loven fremgår, at nyanlæg inden for ELSAM's forsyningsområde forsynes med røggasafsvovlingsanlæg - aktuelt for den nye sektion III. I konsekvens af loven og el-værkernes redegørelse har Miljøstyrelsen endvidere i sin godkendelse af sektion II stillet betingelser om, at denne sektion skal forsynes med røggasafsvovlingsanlæg senest den 31. december Miljøstyrelsen har endvidere pålagt el-værkerne, at der skal ske en begrænsning af NOx-emissionen (kvælstofoxider). NOx-emissionen fra nye værker skal begrænses ved installation af bl.a. lav-noxbrændere med dertil svarende kedelkoncept. Kølevandsudløb D. Vandforurening Afledningen af kølevand til Limfjorden vil foregå på samme made som hidtil. Ved opførelse af en ny kraftværksblok, sektion * III, vil kølevandsmængden fra nuværende 11 m3/sek. til maximalt 22 m /sek. beregnet ud fra en gennemsnitlig opvarmning af kølevandet på ca. 9,25O C. Dansk Hydraulisk Institut og Vandkvalitetsinstituttet har i forbindelse med en undersøgelse i vurderet udbredelsen og effekten af overtemperaturfeltet hidrørende fra en betydelig større kølevandsmængde på ca. 33 m3/sek. Vurderingen mundede ud i, at recipientforholdene, med undtagelse af nærområdet ud for kølevandsudløbet, opfylder kvalitetskravene i Nordjylland amts recipientkvalitetsplan. I nærområdet kan fastsættes en reciepientmålsætning med lempede krav i overensstemmelse med miljøstyrelsens vejledning i recipientkvalitetsplanlægning, del II, Kystvande, Endvidere er undersøgt i hvor stort omfang fiskeyngel og andre smådyr vil gå til grunde ved passage gennem kølevandssystemet, samt effekten af den kloring af kølevandet, som foretages med mellemrum for at forhindre begroning af anlægget. Hver klortilsætning varer 1/2-1 time, og effekten på plante- og dyrelivet er begrænset til kølevandssystemerne og et mindre område ud for kølevandskanalens munding. Forholdene skønnes ikke at fa betydning for fiskebestanden i Limfjorden. Afløb fra depot Ved inddæmning for deponeringspladsen for slagger, flyveaske og afsvovlingsprodukter er afløb til Limfjorden indrettet således, at udledning af slam forhindr es. Askeskyllevand recirkuleres. E. Restprodukter Restprodukter - slagger, flyveaske og afsvovlin s- produkter - deponere:!, i det omfang de ikke {an afsættes til industrlelle eller andre formål, på dertil indrettede deponeringspladser.

14 12. Ny deponeringsplads Vendsysselværkets eksisterende deponeringsplads for slagger og flyveaske, beliggende umiddelbart nordvest for havnekajen og kulpladsen, planlægges udvidet i forlængelse heraf med en ny deponeringsplads for såvel slagger, flyveaske og afsvovlingsprodukter. Afgrænsningen og udformningen af denne udvidelse er under planlægning i sammenhæng med slamdepoter og losseplads på et område mellem Halsvej, Rærup, Limfjorden og Vendsysselværket som anført på oversigtskortet side 7. Ud form ni ng Deponeringspladsen indrettes efter miljøbeskyttelseslovens krav således, at forurening af Limfjorden fra restprodukterne kan minimeres. Pladsen opfyldes til ca. kote 2,5 m, der ved den nordvestlige del af pladsen stiger til max. kote 12 m. Deponeringspladsen planlægges et ableret i Frem til dette tidspunkt kan det blive nødvendigt midlertidigt at deponere i en højde op til kote ca. 20,O m på det norvestlige område af den eksisterende deponeringsplads umiddelbart ved siden af Vendsysselværket, nordvest for havnekajen. Overs kudsvarme 5. Lov oai varmeforsyning I den igangværende planlægning i henhold til lov om varmeforsyning, planlægges der for udnyttelse af overskudsvarme fra Vendsysselværket i fjernvarmeforsyningen i bl.a. Nørresundby, Vodskov, Vestbjerg m.m. Result atet af planlægningen vil dels indgå i den kommunale varmeplan, dels i tillæg til den regionale varmeplan. Ingen af værkets to eksisterende sektioner er forberedt for fjernvarmeproduktion. Udnyttelsen af overskudsvarmen kan ske på følgende måder - ved ombygning af sektion I eller II, evt. af begge - og/eller ved at sektion III etableres inden for den nærmeste 'fremtid. Sektion III vil fra starten være konstrueret til kombineret varme- og el-produktion. Amtsrådet lægger vægt på, at el- og varme-fremstillingen ved etablering af den nye enhed i større udstrækning vil kunne baseres på NEFO, hvilket vil forbedre miljøet i Aalborg omridet.

15 13. Lokalplanens indhold Anveidelse Bebyggelsesregulerende bestemmelser * Produkt ionsdel (I+I I) Højspændingsanlæg Tankanlæg Produktionsdel (III) T ankanlæg Havneanlæg Oplagsplads Lokalplanen indeholder bestemmelser om, at et område omfattende Vendsysselværkets nuværende ejendom samt planlagt inddæmmet areal af Limfjorden kun må anvendes til offentligt formål i form af kraftværk. Det fremtidige anlæg er vist på illustrationen side 16. Inden for lokalplanens område må der højst opføres bebyggelse svarende til 5 m3 pr. m2 grundareal. Herudover gælder der følgende bestemmelser for bebyggelsens art og omfang inden for hvert af de syv områder, som lokalplanens område er opdelt i. Nummereringen er vist på lokalplanens bilag nr. 2. Område 1 m& kun anvendes til bebyggelse for kraftværkets produktionsdel med tilhørende administration, værksteder, kantine m.m. Bygningerne må ikke opføres med større højde end 80 m, og skorstene må højst være 200 m høje.' Område 2 må kun anvendes til friluftstation for højspændingsanlæg med dertil hørende bygninger m.m. Bygninger og master må højst være 20 m høje. Område 3 må kun anvendes til tankanlæg, der højst P ma være 25 m høje og lager og værkstedsbygninger, der højst må være 8,5 m høje. Område 4 må kun anvendes til bebyggelse for kraftværkets nye produktionsenhed, sektioq III, samt til afsvovlingsanlæg for sektion II og III med de til nævnte anlæg hørende bygninger for hjælpeanlæg, værksteder m.m. Bygningerne må ikke opføres med større højde end 100 m, og skorstene må højst være 200 m høje, som vist på tværprofil side 14. Område 5 må kun anvendes til tankanlæg og kloakpumpestation. Tanke og bygninger må højst være 30 m høje. Område 6 må kun anvendes til havneanlæg med tilhørende tekniske installationer, bygninger, siloanlæg og transportanlæg. Bygninger må højst være 8,5 rn høje, siloanlæg og transportanlæg (kraner m.m.) hejst 60 m høje og hejspændingsmaster, der bærer 400 kv-ledningen over Limfjorden, højst 110 m. Område 7 må kun anvendes til oplagsplads for kul, slagger og flyveaske samt til midlertidig oplagsplads for afsvovlingsprodukter. Endvidere må området anvendes til anlæg og installationer, som er nødvendige for oplagspladsernes drift. Der må på omridet udføres kanaler for fremføring af kølevand. Flyveaske og slagger må kun deponeres til en højde svarende til kajniveau (kote +2,5). Kullageret og midlertidig oplagsplads for afsvovlingsprodukter må højst være 18 m over kajniveau (kote +20,0), mens bygnings- og transportanlæg højst må have en højde af 33 m over kajniveau (kote +35,0).

16 o C Q o 4 a I I I I I l I I I c c.- O.- 0 E E e. r n m f b 4 I -8 I I I I d > O ml c < ur W r -- o 5 U C m A,---- i C - L o O ip U L E O c

17 15. Lokalplanens retsvirkninger Retsvirkninger '1 Dispensation Ny lokalplan Landzone til byzone Efter byrådets endelige vedtagelse og offentlige bekendtgørelse af lokalplanen må ejendomme, der er omfattet af planen kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overenesst emmelse med planens bestemmelser. Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører heller ikke i sig selv krav om etablering af de anlæg med videre, der er indeholdt i planen. Byrådet kan meddele dispensation fra lokalplanens bestemmelser, hvis dispensationen ikke er i s trid med principperne i planen. Mere væsentlige afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af en ny lokalplan. Lokalplanen indeholder i afsnit 2, stk. 3 bestemmelser om, at det på bilag nr. 1 med skravering viste område overføres til byzone. Retsvirkningerne heraf fremgår blandt andet af lov om frigørelsesafgift.

18 RAHCETILUG NR. 5 til kommuneplanen for Hals kommune. RAHCETILLÆG NR til kommuneplanen for Aalborg kommune. I henhold til kommuneplanloven (lov nr. 391 af 22. juli 1985)fastsættes herved følgende bestemmelser som rammer for indholdet af lokalplaner, som tilvejebringes for arealer inden for det pa bilag nr. I afgrænsede område umiddelbart nord for Vendsysselværket. Området er beliggende delvis i Hals kommune og delvis i Aalborg kommune. 5, Hals kommme T3, Vodskov Landanråde, Aalborg kommune Omrade til offentlige formal Tekniske anlæg Status Området anvendes til kraftværk og er omfattet af lokalplan 1.04 (Hals kommune), (Aalborg kommune). - Må 1 Uændret anvendelse og bebyggelse med mulighed for udbygning. Anvendelse Offentlige formål, tekniske anlæg (kraftværkanlæg til el- og varmeprodukt ion, kulsiloer, havneanlog, kullager, siagge- og askedeponering, kontorer og andre funktioner knyttet til produktionsanlægget). Rumfang ~Bjst 5 m3/m2 grundareal for hele området (incl. bygningsanlæg til røgfilter og afsvovlingsanlæg). Højde Højde 60 m for transportanlæg (kraner o.lign.). Højde 100 m for kedelbygning og kulsilo. Det bestræbes, at bygningernes højde aftrappes mod omrsdegrænserne, og at ha jden i områdegrænserne ikke overstiger 10 m. Kul ma ikke oplagres i større højde end 18 m. Opvarmning Betinget fjernvarmepligt. Zoneforhold Byzone. En mindre del af området er landzone, der med en lokalplan skal overføres til byzone.,d. 17/6-87 Magistraten9 2. afd., den 1987 P. cekr.che

19 RAMMETILLÆG AALBORG KOMMUNE NR HALS KOMMUNE NR.5 Vendsysselværket 0 Område omfattet af tilloegget...-. Byzonegroense Areal. der overfgres til byzone 1111 Område omfattet af tidligere tillæg Kommunegroense BILAG NR.1

20 LOKALPLAN AALBORG KOHMUNE OG HALS KOHWNE Lokalplan Lokalplan 1.O4 for Vendsysselværkets område ved Laden beliggende sydøst for Rærup og vest for Stae. I henhold til kommuneplanloven (lov nr. 391 af 22. juli 1985) fastsættes herved følgende bestemmelser for det område, som er beskrevet i afsnit 2 i det følgende: 1. Lokalplanens formål 1.I Lokalplanen skal sikre: - at arealet inden for lokalplanens omride kan anvendes til offentligt formål (kraftværk for el- og varmeproduktion), - at det eksisterende Vendsysselværk kan udbygges med en sektion III (kraftvarmeværk), samt afsvovlingsanlæg for sektion II og III, og - at der kan opfares yderligere bygningsanlæg, siloer, tanke m.v. samt indrettes havneanlæg og oplagspladser for kul og aske. 2. Lokalplanens område og zonestatus 2.1 Lokalplanens område afgrænses som vist p5 bi- */ 0 lag nr. l og omfatter falgende ejendomme: Vesterladen, Horsens Del af matr. nr. 1 - a samt del af Limfjorden Østerladen, Vester Hassing Del af matr. nr. 2 - a samt alle parceller, der efter den 22. september 1986 udstykkes fra de nævnte ejendomme inden for område. 2.2 Lokalplanens område opdeles i områderne 1, 2,./. 3, 4, 5, 6, og 7 som vist pa bilag nr Med byrådets offentlige bekendtgerelse af den vedtagne lokalplan overføres de på bilag nr. 1 med skravering viste arealer fra landzone til byzone. Zoneoverførslen vil dog først fa virkning fra det tidspunkt, hvor søterritoriet er inddæmmet og opfyldt.

21 2. 3. Områdets anvendelse Lokalplanens område må kun anvendes til offentligt formål i form af kraftværk for elog varmeproduktion. De enkelte områder (se afsnit 2.2) må kun anvendes som anført ndden for. Område 1 må kun anvendes til bebyggelse for kraftværkets produktionsdel, administration, værksteder, kantine og andre funktioner knyttet til produktionsanlægget samt dertil hurende parkeringsanlæg m.v. Område 2 må kun anvendes til friluftsstation for hø jspændingsanlæg med dertil hørende bygninger og tekniske anlæg.. Omride 3 må kun anvendes til tankanlæg log lager og værkstedsbygninger. Omride 4 må kun anvendes til bebyggelse flor sektion III (kraftvarmeværk), samt for af- svovlingsanlæg for sektion II og III. Område 5 må kun anvendes til tankanlæg saimt til pumpestation for afskærende kloak. Område 6 må kun anvendes til havneanlæg med dertil hørende tekniske installationer, bygnings-, silo- og transportanlæg, samt mast for 400 kv højspændingskabel over Limfjorden. Område 7 må kun anvendes til oplagsplads for kul, slagger og flyveaske samt sådanne anlæg, installationer og andet teknisk udstyr, som er nødvendig for oplagspladsens drift. Endvidere kan der inden for området etableres kølevandskanal, slagger- og flyveaskedepoter. Afsvovlingsprodukter kan midlertidigt placeres i område Tekniske anle 4.1 Kølevandskanal kan forlænges mod nord gennem områderne 4 og 7 som vist på bilag nr. 2 eller mod syd og vest gennem område 7 og 6 til udløb i Limfjorden. *) Det skal oplyses, at deklaration om sikring af eksisterende spildevandsledning tilhørende Aalborg kommune er tinglyst for et bælte genriem område 5 og 7.

22 3. 5. Bebyggelsens omfang og placering 5.1 Inden for lokalplanens område må bygnin ernes rumfang ikke overstige 5 m3 pr. m j af hele området under et. Rumfanget beregnes af hele den del af bygningen, som er over færdigt terræn, herunder eventuelle fremspring, skorstene m.v. For de enkelte områder galder i øvrigt følgende særlige bestemmelser. 5.2 Omrade Intet punkt af en bygnings ydervæg eller tagflade ma være hævet mere end 80 m over niveauplan, kote +2,0 (0.D") Intet punkt af en skorsten må være hævet mere end 200 m over niveauplan, kote +2, Område Intet punkt af en bygnings ydervæg eller tagflade eller af en mast må være hævet mere end 20 m over niveauplan, kote +2, Omride Intet punkt af et tanksanlægs ydervæg eller tagflade må være hævet mere end 25 m over niveauplan, kote +2,0 og intet punkt af et bygningsanlæg må være hævet mere end 8,5 m over terræn (kode +2,00>. 5.5 Område Intet punkt af en bygnings ydervæg eller tagflade må være hævet mere end 100 m over niveauplan, kote +2, Intet punkt af en skorsten må være hævet mere end 200 m over niveauplan, kote +2, Område Intet punkt af et bygningsanlægs ydervæg eller tagflade ma være hævet mere end 30 m o- ver niveauplan, kote +2, Område Intet punkt af et bygningsanlægs ydervæg eller tagflade må være hævet mere end 8,5 m o- ver niveauplan, kote +2, Intet punkt af en højspændingsmast må være hævet mere end 110 m over terræn (niveauplan) Intet punkt af et transportanlæg, siloanlæg (kraner o.lign.) ma være hævet mere end 60 m over kajens niveauplan, kote +2, Omrade Slagger og flyveaske må kun deponeres under kote +2,5 (0.D").

23 Midlertidig oplagring af restprodukter m i ikke overstige 18 m (kote +20.0) Højden af kullageret må ikke overstige li3 m (kote +20.0) Intet punkt af en bygnings ydervæg eller tagflade eller af et transportbånd må viære hævet mere end til kote +35 m (0.D"). 6. Bebyggelsens ydre fremtræden 6.1 Til udvendige bygningssider samt tagflader m i der ikke anvendes materialer, som virker skæmmende. 70 Ubebyggede araler 7.1 Inden for lokalplanens område skal ubebyggede arealer ved beplantning, befæstelse eller lignende gives et ordentligt udseende, ligesom en passende orden ved oplagring af materialer og lignende skal overholdes. 80 Eventuelle tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder Uanset foranstående bestemmelser må der ikke foretages ændringer af eksisterende lovlige forhold inden for lokalplanens område før følgende foreligger: - tilladelse fra energiministeriet til udbygning af Vendsysselværket ifølge lov om el-forsyning, - tilladelse fra Nordjyllands amtsråd i henhold til miljøbeskyttelseslovens kapitel 4 og 5 til øget udledning af spildevand og til drift af det udbyggede, kulfyrede kraftværk, - tilladelse fra ministeriet for offentlige arbejder til udvidelser af havneanlæg, kullagerplads samt til kystændring i områderne 4, 6 og 7. - Tilladelse fra Statens Luftfartsvæsen til opførelse af anlæg i en højde af 100 m eller mere over terræn ifølge lov om luftfart.

24 Vedtagelsespåtegning I henhold til 27 i lov om kommuneplanlægning vedtages foranstiende lokalplan endeligt. / T. 9err sekr. chef

25 SIG NATU R LOKALPLANGRÆNSE LOKALPLAN AALBORG KOMMUNE HALS KOMMUNE 1.04 I 11 I I I I I I I I AREAL DER OVERFØRES TIL BYZONE MAL 1: DATO BILAG NR. 1 Meter

26 LO KALPLAN G RÆ NSE ---- OMRADEGRANSE O Meter LOKALPLAN AALBORG KOMMUNE HALS KOMMUNE 1.04 MAL I: 4000 DATO BILAG NR. 2

27 Vendsysselværket LOKALPLAN fæiies og enslydende lokalplan nr. 1.04/15-O12 for et odde ved Laden samt tiihrarende tillæg nr. W8.02 til kommuneplanerne for ovennævnte kom-, muner. Lokalplanen indeholder retningslinier for udbygning af Vendsysselsværket. Lokalplanen er uændret i forhold til lokalplanforslaget bortset fra enkelte redaktionelle tilfajelser. En del af omrtidet overfcires fra landzone til by- + zone. Efter bekendtgmelsen mi der hverken retligt euer faktisk etableres forhold i strid med lokalplanen. Tillæg og lokaiplan kan ses pb Hals kommunekontor, Borgergade 39, Gandrup, pa Hals kommunes biblioteker, hos Aalborg kommune, magistratens 2. afdeling, juridisk sekretariat, Vesterbro 14, 3. sal, Aalborg pi Aalborg kommunes biblioteker og pb Aalborg kommunes lokaikontor, Dr~vten 2 A, Vodskov. Om ca. 3 mheder kan lokalplanen krak for kr. 15,OO hos informationen, Vesterbro 14, stu- en, Aalborg. Hais Bydd Aalborg kommune Magistratens 2. afdeiing

28