Miljøbistand til udviklingslandene Årsberetning 2000

Transkript

1 Miljøbistand til udviklingslandene Årsberetning 2000 under Miljø-, Freds- og Stabilitetsrammen (MIFRESTA) DANIDA DANCED

2 Miljø-, Freds- og Stabilitetsrammen (MIFRESTA) Årsberetning 2000 Udgivet af: Udenrigsministeriet, Danida,og Miljø- og Energiministeriet, Danced København, juni 2001 Statistiske oplysninger til faktabokse: Verdensbanken Oplag: Redaktion: Bjarke Larsen Yderligere informationer: Danced Miljøstyrelsen Strandgade København K Telefon: Telefax: danced@mst.dk Internet: www. mst.dk/danced Miljøsekretariatet Danida, Udenrigsministeriet Asiatisk Plads København K Telefon: Telefax: um@um.dk Internet: Yderligere eksemplarer fås hos: Miljøbutikken Læderstræde København K Telefon: Telefax: butik@mem.dk Beck Distribution Postbox Roskilde Telefon: Telefax: bdm@beck-distribution.dk ISBN: Tryk: Frederiksberg Bogtrykkeri Trykt på: 115 g Cyclus Print genbrugspapir Layout: Thorup Grafik Fotos: Forside: Jørgen Schytte Side 5: Rigmor Mydtskov Side 6: Jørgen Schytte Side 9: Jørgen Schytte Side 11: Peter Hauerbach Side 12: Peter Hauerbach Side 16: Klaus Holstein, Bam Side 17: Jørgen Schytte Side 18: K. Boldt, Biofoto Side 19: Henrik Brahe, Bam Side 20: Blid Alsbirk Side 21: Heine Pedersen, Bam Side 22: Biofoto Side 24: Peter Hauerbach Side 26: André Maslennikov,Biofoto Side 29: Jørgen Schytte Side 30: Jørgen Schytte Side 31: Jørgen Schytte Side 32: Jørgen Schytte Side 33: Jørgen Schytte Side 34: Mike Kollöffel, Bam Side 35: Jørgen Schytte Side 36: Henrich Schultze, Bam Side 37: Mike Kollöffel, Bam Side 40: Heine Pedersen, Bam Side 41: Mike Kollöffel, Bam Side 42: Mike Kollöffel, Bam Side 43: Henrik Brahe, Bam Side 44: Kaj Halberg, Biofoto Side 45: Carl-Otto Ottesen, Biofoto Side 46: Hans Ramløv, Biofoto Side 47: Carl-Otto Ottesen, Biofoto Side 49: Jean-Leo Dugast,Bam Side 50: Jørgen Schytte Side 52: Peter Hauerbach Side 54: Peter Hauerbach Side 55: Peter Hauerbach Side 56: Heine Pedersen, Bam Side 57: Jørgen Schytte Side 58: Jørgen Schytte Side 59: Jørgen Schytte Side 60: Steve Lewis, Bam Side 62: Jørgen Schytte Side 65: Jørgen Schytte Side 66: Anders Tvevad, Biofoto Side 67: Mikkel Østergaard, Bam Side 68: Jørgen Schytte Side 69: Jørgen Schytte Side 71: Jørgen Schytte Side 72: Jørgen Schytte Side 73: Jørgen Schytte Side 74: Jørgen Schytte Side 77: DeLaunoy, Bam Side 78: Roger Stenberg, Bam Side 79: Blid Alsbirk Side 81: Blid Alsbirk Side 82: Blid Alsbirk Side 83: Blid Alsbirk Side 84: Mikkel Østergaard,Bam Side 85: Sune Holt, Biofoto Side 86: Sune Holt, Biofoto Side 87: Hartmut Schwarzbach,Bam Side 89: Sonja Iskov, Bam Side 90: Jørgen Schytte Side 92: Heine Pedersen, Bam Side 94: Heine Pedersen, Bam Side 95: Mikkel Østergaard, Bam Side 96: Blid Alsbirk Side 97-98: John Vink, Bam 2

3 Indhold Forord 5 Kapitel 1: Dansk miljøbistand fra vision til handling 7 Kapitel 2: Kapitel 3: Den globale situation: Klodens miljøproblemer forværres 17 Rammerne for den danske miljøbistand i Sydøstasien og det sydlige Afrika 23 Kapitel 4: Sydøstasien samarbejdet i regioner og med de enkelte lande 33 Regionale aktiviteter 33 Cambodia 37 Laos 41 Malaysia 45 Thailand 49 Vietnam 55 Kapitel 5: Det sydlige Afrika samarbejdet i regioner og med de enkelte lande 61 Regionale aktiviteter 61 Botswana 66 Lesotho 85 Malawi 68 Mozambique 71 Namibia 75 Sydafrika 78 Swaziland og Lesotho 85 Tanzania 87 Zambia 91 Zimbabwe 93 Kapitel 6: De globale miljøprogrammer 97 Bilag: 1. Beretning fra Det Rådgivende Udvalg for Miljøbistand til Udviklingslande Medlemmer af Det Rådgivende Udvalg Strategi og indsatsområder i miljøbistanden under MIFRESTA-rammen Bevillingsoversigt Bevillinger fordelt geografisk og på emner Sydøstasien programmer i regionen og i de enkelte lande Det sydlige Afrika programmer i regionen og i de enkelte lande Globale miljøprogrammer 163 3

4 Forord Et af Danmarks klare svar på Rio-konferencen om miljø og udvikling var oprettelsen af en særlig bevilling til bl.a.milj ø b i s t a n d, nu kaldet Miljø-, Freds- og S t ab i l i t e t s ra m m e n,m I F R E S TA. Den årlige bevilling under rammen stiger fre m mod år 2005 til 0,5% af BNI. Der er mere end nogensinde behov for en aktiv international indsats til fremme af bære dygtig udvikling. Siden Rio-ko n- fe rencen har globaliseri n gen taget fa rt. Det har som det positive givet bedre muligheder for øget ve l s t a n d, bl. a. ve d hjælp af den teknologiske udvikling,der kan afko ble økonomisk vækst og re s- s o u rc e fo r b ru g. Men der er en klar tendens til,at de fattige og de fattige lande bliver marginaliseret,og udviklingen har samtidig vist fa ren for et øget pres på n a t u re n. K l i m a p ro blemet er et mege t aktuelt eksempel herpå. Der er derfor mere end noge n s i n d e brug for et globalt svar og global opbakning til at fremme en global økonomisk, social og miljømæssig bære dygtig udvikling. I 2000 har miljøbistanden under ra m- men fo k u s e ret på de områder, som et enigt Fo l keting i maj 1999 opfo rd re d e re ge ri n gen til at oppri o ri t e re. Fo l ket i n get lagde bl. a. vægt på, at miljøbeskyttelse ikke kan ses isoleret fra udvikl i n g s p ro c e s s e n. Her spiller også samm e n h æ n gen mellem miljøindsatsen under MIFRESTA - rammen og miljøstøtten under u-landsrammen en vigtig rolle. Fo l ke t i n get bad også re ge ri n gen om at s t y rke indsatsen fo r, at intern a t i o n a l e miljøaftaler efterleve s.s a m m e n h æ n ge n mellem miljøbistanden og de internationale ko nventioner har derfor været på a d m i n i s t ra t i o n e rnes dag s o rd e n,h v i l ke t har re s u l t e ret i både ove ro rdnede og ko n k rete fo rs l ag til, h vo rdan bistanden kan bruges til fremme af konventionerne. I fo r h a n d l i n ge rne med samarbejdslandene drøftes,hvordan dansk bistand kan bidrage til,at landene underskriver, ratifi c e rer og efterlever ko nve n t i o n e rn e. Det har bl.a. resulteret i støtte til undersøgelser, der klarlægger konsekvenserne for landene ved at indgå i aftalerne.det er nogle gange en ove rd reven frygt fo r ko n s e k ve n s e rn e, h e runder særligt de økonomiske,der får u-landene til at afstå fra at deltage andre gange er det begrænsninger i de menneskelige og administrative ressourcer. Et andet område,som Folketinget pegede på, og som også ligger re ge ri n ge n s t æ rkt på sinde, er anvendelse af bæredygtig energi. D a n m a rk har betydelige e r fa ri n ger inden for såvel ve d va re n d e energi som energieffektivitet og energibesparelse.derfor er der lagt kræfter i at fremme bæredygtig energi i samarbejdsl a n d e n e, også ved i dialog med samarbejdslandene at finde fo rståelse for behovet for bæredygtig energi og særligt i de bedrestillede u-lande afkobling af økonomisk vækst og energiforbrug. Det er regeringens klare målsætning,at 4

5 Forord det gennembrud,der i 2000 skete i flere lande,skal følges op og bredes ud i de to udvalgte regioner i Afrika og Asien. Miljøbistanden til udviklingslande under MIFRESTA-rammen spiller en positiv rolle ved at støtte en række udviklingslande i at forebygge og sikre en bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af miljøet på en række områder. Den seneste evaluering af bistanden til de fattige lande i det sydlige Afrika fremhæver bl.a.,at MIFRESTA er et unikt svar på miljøudfordringerne i fattige lande. Problemernes alvor og manglen på egne ressourcer til at gøre noget ved det betyder, at Danmark yder en væsentlig støtte til at forebygge og rette op på miljøskader. Samtidig peges der også på den udfordring der ligger i at fremme ejerskab og sikre bæredygtighed i aktiviteterne. Også støtten til kapacitetsopbygning til et af de bedrestillede lande i det sydlige Afrika, Sydafrika, blev evalueret i Det blev konkluderet, at bistanden Svend Auken Miljø- og Energiminister havde fokuseret godt på de skiftende behov, og at effektiviteten som følge af de udførende institutioners styrke også havde været god.en afgørende årsag til bistandens høje relevans tilskrives den kvalificerede dialog på programniveau, som regeringen også tillægger stor vægt, og som man til stadighed søger at styrke.det blev dog samtidig påpeget,at det ove ro rdnede tilsyn med projekterne burde styrkes, ikke mindst for at opnå synergi og sammenhæng mellem de enkelte projekter. MIFRESTA-bistanden til u-lande har givet en række positive erfaringer, der kan bidrage til forberedelsen af det Verdenstopmøde om Bæredygtig Udvikling, der afholdes i Johannesburg i september 2002, ti år efter Rio-konferencen. Konferencen vil bl.a.gøre status for, hvordan landene har efterlevet Agenda 21 om at fremme bæredygtig udvikling og i lyset af udviklingen identificere områder, hvor en forstærket indsats er nødvendig. Anita Bay Bundegaard Udviklingsminister 5

6 6

7 Kapitel 1: Dansk miljøbistand I mange år har Danmark spillet en aktiv rolle i de internationale bestræbelser på at løse klodens voksende miljøpro bl e- mer og gøre princippet om bæredygtig udvikling til en integreret del af den globale samfundsudvikling og af udviklingen i de enkelte lande. D a n m a rk ydede således bistand og støtte til den proces,der i 1987 førte til B ru n d t l a n d - ra p p o rten om miljø og udvikling.behovet for at se miljø og udvikling i sammenhæng blev et centralt element ved FN-ko n fe rencen om miljø og udvikling i 1992, den såkaldte Rio-ko n- fe re n c e, h vor ko nventionen om biologisk mangfoldighed og ko nve n t i o n e n om klimaændringer blev underskrevet. Siden da har disse to ko nve n t i o n e r, d e k l a rationen om miljø og udvikling, d e k l a rationen om skove samt A ge n d a 21,der også blev vedtaget på Rio-konfere n c e n, ø rke n b e k æ m p e l s e s ko nve n t i o- nen m.fl.,dannet grundlag for en række i n i t i a t i ver og aktiviteter, s å vel nationalt som mellem grupper af lande og på internationalt plan. Som opfølgning på Rio-ko n fe re n c e n vedtog Folketinget,at der fra 1993 ud over udviklingsbistanden på nu 1% af b ru t t o n a t i o n a l i n d komsten hve rt år skulle bev i l ges penge over fi n a n s l ove n til miljø- og katastro feindsatser i udviklingslandene og i Østeuropa (den såkaldte MIKA-ra m m e ). Den årlige bev i l- ling skulle ifølge Fo l ke t i n gets beslutning sættes op år for år, indtil den i 2002 nåede op på 0,5% af bruttonationalindkomsten (BNI),hvor den skal fastfryses. Efter oprettelsen af MIKA-ra m m e n ove rgik Danmark fra år 2000 til et ny t n a t i o n a l re g n s k ab, h v i l ket indebærer en betydelig teknisk fo r ø gelse af den danske nationalindkomst.på den baggrund bl ev det i 1998 besluttet, at MIKA-ra m- men først skal nå op på 0,5% af BNI i Rammen vil til den tid være på cirka 6 milliarder kroner. 1.januar 1999 skiftede rammen navn til Miljø-, Freds- og Stab i l i t e t s ra m m e n ( M I F R E S TA ), og pengene fo rdeles således: 50% til katastrofebistand 50% til miljøbistand, h e raf 25% til Ø s t e u ropa og 25% til udviklingslandene og Arktis. Bistanden til udviklingslandene adminis t re res i fællesskab af Udenri g s m i n i- s t e riet (Danida) og Danced (Miljø- og E n e rgi m i n i s t e ri e t ), således at Udenri g s- m i n i s t e riet står for bistanden til de fa t- tigste lande, mens Danced står for bistanden til de økonomisk mere udviklede lande. D a n c e d, der er en fo rko rtelse fo r Danish Cooperation for Env i ro n m e n t and Deve l o p m e n t, har ansatte med en miljø-attaché i spidsen på ambassaderne i Pre t o ria i Sydafri k a, B a n g kok i Thailand og Kuala Lumpur i Malay s i a. U d e n ri g s m i n i s t e riet og ambassadern e a d m i n i s t re rer den danske udviklingsbistand i øvrigt. I 2000 var den del af rammen,der gik til miljøbistand i udviklingslandene på i alt 811,2 mio.kr.,hvoraf Danida administrerede 452,9 mio.kr. og Danced 358,3 mio.kr. Pengene fordeles nogenlunde ligeligt mellem de to regioner, der er ud- 7

8 I de fattigste lande hænger miljøproblemerne snævert sammen med fattigdommen og må derfor behandles som et led i en mere omfattende fa t t i g d o m s s t ra t e- gi,hvor man kombinerer miljøbeskyttelse med øgede indtægter for befo l k n i n- gen. Kun på den måde kan man stoppe udpining af landbru g s j o rden og skovrydning,der ofte er et resultat af fattige menneskers kamp for at overleve. Danida har i over 30 år administreret den danske bistand til udviklingslandene og har derfor mulighed for i de enkelte lande at skabe sammenhæng mellem miljøbistanden under MIFRESTA - rammen og den almindelige udviklingsbistand. Danida administre rer miljøbistanden til A n go l a, M a l aw i, M o z a m b i q u e, Ta n- zania,zambia og Zimbabwe i det sydlige A f ri k a, og Cambodia, Laos og Vietnam i Sydøstasien. Fordelingen af den samlede Miljø-, Freds- og Stabilitetsramme i 2000 valgt til samarbejdet: Sydøstasien (5 lande) og Det sydlige Afrika (11 lande). De bedre stillede lande er ofte præget af en udvikling med høj økonomisk vækst og kraftig industri a l i s e ring Disse lande har i vid udstrækning selv pengene til den nødve n d i ge indsats på miljøområd e t, men miljøbevidstheden halter ofte langt bagefter den øko n o m i s ke udvikling. Miljøbistanden til disse lande går derfor i høj grad ud på at skabe fo rs t å e l s e for den nødvendige miljøindsats,at styrke lokale myndigheders muligheder for at føre landets miljøpolitik ud i livet og at anvise konkrete løsninger på problem e rn e, bl. a. gennem demonstra t i o n s- projekter. Endelig administrerer Danida de midler, der er afsat til globale miljøprogrammer. I år 2000 var der tale om et beløb på 25 m i o. k r., som især bru ges til pro gra m- mer, der sigter på at fremme internatio- Rio-deklarationen Rio-deklarationen omfatter 27 principper for, hvordan man kan sikre en b æ redygtig udvikling, der er det grundlæggende element i hele erklæringen. Det understreges bl.a., at landene skal benytte bæredygtige produktions- og forbrugsformer, fremme en hensigtsmæssig befolkningspolitik og anvende forsigtighedsprincippet, således at eventuel tvivl kommer miljøet til gode. Endvidere fastslås det, at miljøbeskyttelse skal udgøre en integreret del af udviklingsprocessen, og at alle lande har et fælles men forskelligartet ansvar for at løse de globale miljøproblemer. Betydningen af folkelig deltagelse ( græsrødder, NGO er mv.) i at løse miljøproblemerne understreges, og man fastslår to vigtige principper: miljøproblemer må ikke eksporteres fra land til land og forureneren betaler. Endelig fastslår Rio-deklarationen, at man ikke kan skabe en bæredygtig udvikling uden at løse fattigdomsproblemet. 8

9 Dansk miljøbistand Det sydlige Afrika Sydøstasien Fordelingen i % af bevillinger på forskellige indsatsområder i miljøbistanden under Mijø-, Fredsog Stabilitetsrammen 2000 nale miljøkonventioner og andre instrumenter til at følge op på Rio-ko n fe re n- cen med henblik på fremme af bæredygtig udvikling.der ydes især støtte til m e l l e m s t a t s l i ge org a n i s a t i o n e r, h e ru n- der FN-systemet,statslige organisationer og til internationale NGO er. Det rådgivende Udvalg for miljøbistand til udviklingslande under MIFRESTA - rammen rådgiver de to ansvarlige minis t re, miljø- og energi m i n i s t e ren og udviklingsministeren. Strategien for miljøbistanden Danida og Danced har i fællesskab udarbejdet de overordnede rammer for miljøbistanden, Strategi for miljøbistand til udviklingslandene fra 1996.Der er også udarbejdet re gionale stra t e gier for Det s y d l i ge A f rika og for Sydøstasien. D i s s e gennemgås længe re fremme i års b e re t- ningen. Den generelle strategi fastslår, at miljøbistanden er en integre ret del af den d a n s ke miljø- og udviklingspolitik, d e r skal tilstræbe at fremme danske miljøog udviklingspolitiske mål som et led i D a n m a rks udenri g s p o l i t i k. Fo rmålet er på den ene side at støtte en bæredygtig udvikling som en opfølgning på Rio-deklarationen,og på den anden side at afhjælpe den katastro fale miljøsituation mange steder i udviklingslandene. Der lægges i stra t e gien især vægt på tre overordnede indsatsområder: at sikre en miljømæssig bære dy g t i g u d nyttelse af naturre s s o u rcer og naturbevarelse at forebygge og begrænse forurening af luft, vand og jord at fremme en bære dygtig energi a n- vendelse Det er samtidig et bærende princip i den danske miljøbistand, at indsatsen 9

10 skal være styret af lokale behov, og der er derfor meget vide rammer for de omr å d e r, h vor miljøbistanden kan anve n- d e s. I virkeligheden udelukker stra t e gien ingen af de områder, som vi i Danmark forbinder med natur, miljø og b æ re dygtig energi, og også arbejdsmiljøet kan være mål for indsatsen. Principper for miljøbistanden Danced og Danida har i fællesskab vedtaget en række principper, der skal være styrende for den danske miljøbistand og herudfra udvalgt 7 indsatsområder. Nogle af de vigtigste principper er, at indsatsen skal være styret af lokale b e h ov, og at der skal være lokalt ejers k ab til det enkelte pro j e k t. D e ru d ove r lægges der bl.a. ved valg af indsatsområde vægt på,at der findes dansk viden og erfaring på området. I forhold til de midler, der er sat af til miljøbistand,er miljøproblemerne enorm e, og det er derfor afgørende at satse på områder, hvor behovene er store,og h vor aktiviteterne kan gi ve en va rig og langsigtet effe k t.u d v æ l gelsen af områd e rne sker i en stadig dialog på re geringsplan,som resulterer i et fælles program,der så bliver styrende også for indsatsen fra de private organisationer,virksomheder og universiteter. E j e rs k ab e t til de enkelte pro j e k t e r s i k res gennem en deltage r b a s e ret proces.diskussionerne formidles af administrationerne bistået af danske rådgivere, og processen re s u l t e rer i en pro j e k t b e- s k ri ve l s e, som de invo l ve rede parter er enige om,og dermed et projekt,som har lokal opbakning og fo l kelig deltage l s e, når det sættes i værk. De ikke - s t a t s l i ge o rganisationer (NGO er), h e runder fo l- ke l i ge NGO er, udgør både i Danmark og i de enkelte modtagerlande markante samarbejdspartnere,og der ydes også bistand til at støtte det direkte samarbejde mellem danske og udenlandske NGO er.der vil her ofte være tale om akt i v i t e t e r, der går ud på at øge miljøbevidstheden i befolkningen. 10

11 Dansk miljøbistand Ligeværdigt samarbejde En grundlæggende idé i miljøbistanden er at skabe alliancer mellem myndigheder og organisationer i Danmark og de t i l s va rende institutioner i samarbejdslandene.det kan være samarbejde på rege ri n g s n i ve a u, mellem ko m mu n e r, v i rks o m h e d e r, u n i ve rsiteter eller mellem danske og lokale miljøorganisationer. Et særligt aspekt er at befo rd re samarbejdet mellem regeringer og finansielle institutioner for at skaffe finansiering til store miljøinvesteringer. Her kan relativt små danske midler være med til at hjælpe landene til store miljømæssige fremskridt. Den største del af miljøbistanden b ru ges i re ge ri n g - t i l - re ge ring samarbejd e t. Det vil typisk være aktiviteter med det fo rmål at styrke landenes administrationer på miljøområdet.projekterne identificeres og beskrives i et samarbejde mellem Danced eller Danida og de re l evante fag m i n i s t e rier i landene. D e r- efter gennemføres de af de lokale myndigheder med hjælp fra danske eksperter, der normalt kommer fra danske rådgi v n i n g s v i rk s o m h e d e r, men som også kan være hentet i ministerier eller i amter og kommuner. Formålet er at sikre en kapacitetsudvikling, der bidrager til at sætte landene i stand til selv at løse miljøproblemerne og fo re by g ge, at der opstår nye. Det er en stor udfo rd ri n g, for mange af de fattigste lande er først i disse år ved at få Agenda 21 Agenda 21 er en omfattende handlingsplan, en global dagsorden, der skal bruges til at skabe bæredygtig udvikling i det 21. århundrede. Agenda 21 blev vedtaget samtidig med Rio-deklarationen, og FN har nedsat en Kommission for Bæredygtig Udvikling (CSD), der koordinerer og overvåger implementeringen af Agenda 21. Agenda 21 dækker 40 forskellige sektorer og emner såsom ørkenspre d n i n g, skovrydning, landbrug, beskyttelse af atmosfæren, farligt affald (herunder radioaktivt affald), beskyttelse af den biologiske mangfoldighed, beskyttelse af oceaner, havets ressourcer og ferskvand. I 1997 afholdt FN en særlig generalforsamling (Rio+5) om miljø og udvikling (UNGASS). Her blev verdens statsledere enige om rammerne for den fort s a t t e gennemførelse af Agenda 21. Agenda 21 skal udmøntes i konkrete mål og handlingsplaner i de enkelte lande og i de enkelte lokalsamfund. 11

12 en lov givning på vigtige miljøområder, mens andre nok har love og regler men ikke kapacitet hos myndighederne til at f ø re dem ud i live t. I de bedre stillede lande er administrationen stærkere,men miljøet har ofte stået i skyggen af ønsket om økonomisk vækst. Her handler indsatsen om at styrke fo rståelsen for miljøet og at styrke planlægningen og udarbejdelsen af procedurer på området. Sideløbende hermed ge n n e m f ø re s demonstrationsprojekter, hvor konkrete metoder til beskyttelse og forvaltning af miljø afprøves og demonstre re s. D e t kan f. e k s. v æ re tekniske anlæg, i n d s a m- l i n g s o rd n i n ger for affa l d, metoder til b æ re dygtig skov d rift og rammer fo r, h vo rdan lokalbefo l k n i n gens behov og b e s kyttelsen af vigtige naturo m r å d e r kan gå hånd i hånd. Idéen bag demons t ra t i o n s p ro j e k t e rne er naturligvis, a t m e t o d e rne spredes til at bl i ve anve n d t også i andre dele af landet eller i nabolandene i regionen.men demonstration af nye metoder har også stor betydning i forbindelse med kapacitetsudviklingen, fordi det ofte fremmer engagementet,når man ser ting ske i den virkelige verden. Dansk ekspertise Der vil som re gel være e k s p e rt i s e i D a n m a rk på de områder, som ge n n e m dialogen identificeres som de væsentligs t e. Det kan være både inden for erh ve rv s l i vet især industrien og rådgi v- n i n g s v i rk s o m h e d e r, de pri vate NGO er, fagbevægelsen,undervisnings- og forskningsinstitutioner eller offe n t l i ge my n- digheder. En stor del af den danske miljøviden l i g ger i de danske miljø- og rådgi v- ningsfirmaer,som en stor del af den dans ke miljøbistand kanaliseres ige n n e m. For danske pro d u c e n t e rs ve d ko m m e n- de ko n c e n t re rer samarbejdet sig om n ø g l e o rdene part n e rs k ab og ove r f ø rs e l af know h ow, men da miljøbistanden i 12

13 Dansk miljøbistand de bedre stillede lande ikke omfatter direkte inve s t e ri n ge r, har den hidtil ikke ført til de store indkøb hos danske virks o m h e d e r. I de fa t t i ge lande ydes også støtte til inve s t e ri n ger her søges lag t vægt på også at inddrage det lokale erhvervsliv. Både som led i miljøbistanden og som en del af Danidas Private Sektor P ro gram søger man at fremme samarbejdet mellem virksomheder i Danmark og i modtagerlandene på miljøområdet. På tilsvarende vis har Danced etableret et Pa rt n e rship Facility Pro gra m m e,d e r støtter samarbejdet mellem danske virksomheder og virksomheder i T h a i l a n d og Malaysia. Regionaliseret samarbejde Der lægges fra bl. a. Fo l ke t i n gets side vægt på,at miljøbistanden skal være regi o n a l i s e re t. Det vil sige, at der skal v æ re tale om en helhedsori e n t e ret og sammenhængende indsats i de to region e r, der er udva l g t : Sydøstasien og Det sydlige Afrika. De to re gioner er va l g t, fo rdi der er tale om relativt homoge n e, ge o gra fi s ke enheder, som også har udviklet institutionelle bånd mellem de enkelte lande. I det sydlige Afrika har man således f.eks. længe haft det såkaldte SADC-samarbejde,mens man i Sydøstasien de senere år har udvidet samarbejdet kraftigt inden for ASEAN. B ag grunden for ønsket om at pri o rit e re den re gi o n a l i s e rede miljøbistand er, at en række miljøproblemer enten er fælles for landene i de to regioner, eller at der er tale om gr æ n s e ove rs k ri d e n d e miljøproblemer, f.eks.i forbindelse med s t o re f l o d e r. Ved at arbejde målre t t e t med en regionaliseret miljøbistand skaber man mulighed for at opnå en synergieffekt mellem indsatserne i de enkelte lande. Der er fl e re muligheder for at skab e sammenhæng mellem indsatserne i de e n kelte modtage r l a n d e. Den mest opl agte er det tilfælde, h vor ge o gra fi s ke forhold gør, at landene nødvendigvis må være sammen om at løse problemerne. Det Sydkinesiske Hav, Mekongfloden og vandressourcerne i det sydlige Afrika er to områder, hvor en koordineret indsats fra flere lande er en forudsætning for at kunne beva re miljøet og udnytte re s- sourcerne på en bæredygtig måde. En anden form for synergi opnås,når ét land i en re gion tager føre rtrøjen på og viser vejen for re s t e n. I k ke mindst når det gælder arbejdet med de forskell i ge miljøko nventioner vil der være en potentiel mulighed fo r, at lande som S y d a f rika og Malaysia kan spille denne rolle. Endelig er der mulighed for i fl e re lande at ge n n e m f ø re ensartede pro j e k- ter, som retter sig mod det samme probl e m. O ve r f ø rsel af erfa ring fra land til land er ligeledes en mulighed,når der er tale om lande,der minder om hinanden og ligger i samme region.her er indsatsen for at indsamle og bortskaffe forældede pesticider i Det sydlige A f rika et godt eksempel. 13

14 Erfaringen har vist,at det tager tid at regionalisere miljøbistanden og udmønte den i ko n k rete pro j e k t e r. M y n d i g- heder og re ge ri n ger har ofte ri geligt at se til med at løse landets egne pro bl e- m e r, og det er en fo rudsætning for at kunne re gi o n a l i s e re miljøbistanden, a t den bygger på et solidt,nationalt fundament i de enkelte lande.også den politiske vilje til at samarbejde er afgørende. Udbredelsen af internettet fremmer mulighederne for at styrke et regionaliseret s a m a r b e j d e, u d veksle erfa ri n ger på tværs af landegrænser og så videre. Danced og Danida holder re ge l m æ s- sige fællesmøder for at styrke og udbygge det re gi o n a l i s e rede samarbejde, h e r- under afgøre hvem af de to organisatio- Miljøhensyn integreres i udviklingshjælpen I Partnerskab 2000 fastslås det bl.a., at Danmark i sin udviklingspolitik vil fremme den miljømæssige dimension af bæredygtig udvikling ved at: integrere miljøhensynet i alle dele af udviklingssamarbejdet støtte udviklingslandenes bestræbelser på at tage hensyn til miljøet i udviklingsprocessen gennem opbygning af kapacitet hos myndighederne på centralt og decentralt niveau, i lokale organisationer i det civile samfund og i den private sektor støtte f o rebyggelse og bekæmpelse af foru re n i n g samt b æ redygtig forv a l t- ning af naturressourcer, herunder fremme udvikling af økonomiske og andre incitamenter til sund forvaltning af naturressourcer i primære og forarbejdende erhverv støtte det i n t e rnationale arbejde, der form u l e rer regler og standarder vedrørende miljø og udvikling og arbejde for, at der tages hensyn til udviklingslandenes situation, behov og prioriteringer støtte udviklingslandenes evne og kapacitet til at deltage i internationale forhandlinger på miljøområdet og til at gennemføre internationale miljø- og udviklingsaftaler i udviklingslandene f remme i n t e rnationale organisationers integration af hensynet til miljøet i deres udviklingssamarbejde støtte regionale aktiviteter til fremme af miljøhensyn i udviklingslandene sikre koordinering og effektiv udnyttelse af mulighederne for samspil mellem bilaterale og multilaterale indsatser på miljøområdet og mellem den miljøstøtte, der ydes af m i d l e rne til udviklingsbistand, og miljøstøtten til udviklingslande under miljø-, freds- og stabilitetsrammen, MIFRESTA. 14

15 Dansk miljøbistand n e r, der skal have det ove ro rdnede ansvar for de enkelte, regionaliserede projekter. Syv indsatsområder Danida og Danced har sammen udvalgt f ø l gende syv områder, h vor hove d i n d- satsen skal koncentreres: Byudvikling og industrialisering (herunder affalds- og spildevandsbehandl i n g, u d nyttelse og beskyttelse af va n d re s s o u rc e r, reduktion og fo reby g gelse af industriel fo ru rening og o p t i m e ring af re s s o u rc e fo r b ru ge t, h å n d t e ring af farligt affa l d,t ra n s p o rt og trafikplanlægning og udfasning af stoffer der nedbryder ozonlaget) Bæredygtig energianvendelse (herunder eneri g fo rva l t n i n g,e ffe k t v i s e ri n g af energi p roduktionen og -anve n d e l- sen,energibesparelser og vedvarende energi) Landbrug (herunder miljøforvaltning og bære dy g t i ge pro d u k t i o n s m e t o- der) Va n d re s s o u rcer (herunder bære dy g- tig fo rvaltning af va n d re s s o u rcer og beskyttelse af ferskvandsressourcer) S kove og trære s s o u rcer (heru n d e r s kov fo rvaltning og bære dygtig skovdrift) B i o l o gisk mangfoldighed (heru n d e r b æ re dygtig udny t t e l s e, b eva ring og kapacitetsopbygning) Kystzoner (herunder integreret planlægning og forvaltning,kapacitetsopbygning og bære dygtig naturfo rva l t- ning) Partnerskab 2000 og miljøet I år 2000 rev i d e rede re ge ri n gen ra m- m e rne for den danske udviklingsbis t a n d, h v i l ket udmøntede sig i den såkaldte Pa rt n e rs k ab stra t e gi, hvor miljøet spiller en central rolle. I Pa rt n e rs k ab 2000 fastslås det bl. a., at det er et centralt mål for dansk udviklingspolitik at fremme en miljømæssig, social og økonomisk bære dygtig udvikling som en afgørende forudsætning for fattigdomsbekæmpelse nu og fremover. For at fremme bære dygtig udvikling er der behov for at styrke udviklingslandenes muligheder for at tage de nødvendige hensyn til miljøet.de nuværende gen e ra t i o n e rs fo rvaltning af naturre s s o u r- cer må ikke ske på bekostning af fremtidige generationers muligheder. Fattigdom skal bekæmpes ved at f remme bære dy g t i ge levev i l k å r, h vo r h ve rken naturre s s o u rcer eller samfundsmæssige ressourcer overudnyttes. Det fastslås videre, at dansk udviklingspolitik skal bidrage til løsning af nationale såvel som globale og gr æ n s e ove r- skridende miljøproblemer som led i den overordnede politik til fremme af bæredygtig udvikling og bekæmpelse af fa t- tigdom. Fo l ke t i n get tilsluttede sig Pa rt n e r- skab 2000 den 27. oktober

16 16

17 Kapitel 2: Den globale situation: Klodens miljøproblemer forværres Forureningen kender ingen grænser, og de globale miljøpro blemer kan kun løs e s, hvis ve rdens lande arbejder sammen om det. En banal sandhed,måske,der er sagt og hørt mange gange,men ikke mindre rigtig af den grund. D ri v h u s e ffekten og nedbrydelsen af o z o n l aget rammer hele ve rd e n, fo ru reningen af en flod mærkes af alle,der bor langs floden og afskovning påvirker afgi velsen af vand til fo r b rug og landb ru g s p roduktion med stigende va n d- mangel i mange områder. Hvor begrebet den globale landsby kan virke som et smart modeord,når det b ru ges ge n e relt om globaliseri n gen eller om den IT-revolution,der via tv, comp u t e re og internettet har knyttet ve r- dens lande sammen i et virtuelt fællesskab,så får begrebet en helt anderledes kontant betydning,når talen er om miljøproblemerne,der ofte rammer de fattigste hårdest. Denne erkendelse er da også slået b redt ige n n e m, og der er etabl e ret en r æ k ke organisationer og netværk, h vo r man samarbejder regionalt og internationalt om at løse miljøpro bl e m e rn e. Bedømt ud fra den målestok går udvikl i n gen i den ri g t i ge re t n i n g, men det tager tid at skabe forståelse for de tiltag, der skal sættes i værk, det tager tid at skabe den nødvendige politiske og økon o m i s ke opbakning og det tager tid, inden man kan se effekten af den hidtid i ge indsats. Og målt på d e n l e d, s ke r der for lidt:også i år 2000 blev udsigten til en bære dygtig udnyttelse af klodens re s s o u rcer fo rv æ rre t, målt ud fra en r æ k ke centrale para m e t re så som en stigning i antallet af fa t t i ge, fo rtsat stigning i mængden af drivhusgasser i atm o s f æ re n, reduktion af are a l e rne med re g n s kov, ø get nedslidning af landbru g- sjorden og så videre. Det fastslår f.eks.fn s miljø-organisation UNEP (United Nations Eviro n- mental Pro gra m m e ), der ved årt u s i n d- skiftet udgav et dige rt værk, h vor man g j o rde status over ve rdens tilstand. G E O (Global Env i ronment Outlook 2000), som titlen ly d e r, er basere t på indsamling af data fra FN s mange organisationer verden over samt en række a n d re samarbejdspart n e re.v æ rket fa s t- s l å r, at det globale miljøstyri n g s s y s t e m b ev æ ger sig i den ri g t i ge re t n i n g,m e n det bevæger sig alt for langsomt.der findes allerede effe k t i ve og ve l a f p r ø ve d e m e t o d e r, der meget hurt i ge re kunne f ø re til bære dy g t i g h e d. Hvis det nye år- 17

18 tusinde ikke skal skæmmes af store milj ø k a t a s t ro fe r, er det nødvendigt hurt i g t at implementere alternative politikker. Klimaforandringer I slutningen af 90 erne var der næsten fi re gange så meget kuldioxid i atmosf æ ren som i 1950, og niveauet var dermed ifølge ENEP det højeste i år, først og fremmest som følge af landenes produktion og forbrug.samtidig var der stigende enighed blandt fo rs ke rn e o m, at denne stigning allerede har ført til temperaturstigninger verden over, og at ændringerne vil føre til dramatiske og langvarige forandringer, såsom ændrede klima-zoner, forandringer i sammensætningen af dyr og planter et givet sted,et øget antal ekstreme vejr-begivenheder ( s t o rm e, ove rsvømmelser mv.) og ofte u fo ru d s i ge l i ge fo ra n d ri n ger i øko s y s t e- mer kloden ove r. Fo ra n d ri n ge rne i det store vand- og strømsystem i Stillehavet ud for Sydameri k a, El Niño, der har v æ ret omtalt en del i mediern e, h a r f.eks.påvirket klimaet og afgrøderne så langt væk som i det østlige Afrika. Der er samtidig grund til at adva re om,at den såkaldte Kyoto-protokol,der er en aftale om at reducere udledning af kuldioxid,ikke i sig selv er tilstrækkelig til bare at stabilisere kuldioxid-niveauet i atmosfæren på det nuværende niveau. Udsigten til, at Kyo t o - p ro t o kollen kan træde i kraft i 2002, er samtidig bl eve t k raftigt fo rri n get af den nye ameri k a n- ske regerings meddelelse i begyndelsen af 2001 om, at man ikke vil ra t i fi c e re protokollen. Kvælstof-katastrofe Forskerne advarer med voksende styrke om,at den megen brug af kvælstof i bl.a. kunstgødning kan have globale skadevirkninger på samme niveau som dem, der skyldes fo rs t y rre l s e rne i kuldiox i d - balancen.samtidig er mange udviklingsl a n d e, i k ke mindst i A f ri k a, u n d e r fo rs y- 18

19 Klodens miljøproblemer forværres net med kvælstof og andre næringsstoffer til jorden. Modsat er der grund til at glæde sig ove r, at der er opnået betydelige fre m- s k ridt med hensyn til at re d u c e re produktionen, forbruget og udledningen af o z o n n e d b rydende stoffe r, selv om der bl.a.stadig smugles store mængder over gr æ n s e rne til illegalt brug særligt i udv i k l i n g s l a n d e n e. Indholdet i den nedre atmosfære af disse stoffer nåede et højdepunkt i 1994 og mindskes nu langs o m t. Det fo rve n t e s, at ozonlaget omk ring år 2050 vil nå tilbage på det niveau, det var på før 1980 erne. Den skæve klode Ve rdens befolkning fo rtsætter med at vokse med alarm e rende hast, selv om der er tegn på, at væksten langsomt er ved at aftage, og at man omkring år 2050 vil nå et højdepunkt på godt 9 mil- 19

20 liarder mennesker. Samtidig med at den globale ge n n e m s n i t s i n d komst nu har passeret $ om året (hvilket er 2,6 gange så meget som i 1950),så må knap h ver fjerde indby g ger i ve rden stadig l eve for mindre end 1$ om dage n, o g denne udbredte fattigdom er en af hovedårsagerne til mange miljøproblemer. I n d ko m s t fo rs kellene mellem den rigeste femtedel og den fattigste femtedel af klodens befolkning blev mere end fordoblet på en generation:hvor forskellen var som 30:1 i 1960, nåede den op på 80:1 i Modsat den fattigste femtedel fo rtsætter indbyggerne i den rige del af verden med at være storfo r b ru ge re af ve r- dens re s s o u rc e r. De ri geste 20% af jordens befolkning står således for 60% af e n e rgi fo r b ru ge t, og en ny l i g, d e t a l j e re t 20

21 Klodens miljøproblemer forværres u n d e rs ø gelse af fo r b ru g s m ø n s t rene i fi re industri a l i s e rede lande viste, at det totale fo r b rug af naturre s s o u rc e r, d e r var nødvendigt for at understøtte disse landes øko n o m i, lå mellem 45 og 85 tons pr. person pr. år. En stor del af disse r å va rer kommer fra udviklingslandene. Hvis der skal være tilstrækkeligt med re s s o u rcer til at tilfredsstille behove n e hos befo l k n i n ge rne i udviklingslanden e, skal re s s o u rc e fo r b ru get i den indus t ri a l i s e rede ve rden re d u c e res samtidig med,at ressourceeffektiviteten skal forbedres,så den hidtidige kobling mellem ø konomisk vækst og en stigning i re s- sourceforbruget ophæves. Pres på ressourcerne B e folkningsvæksten medfører bl. a., a t der bl i ver stadig mindre landbru g s j o rd til rådighed pr. i n d by g ge r. Mens der i 1975 var et ve rd e n s gennemsnit på omk ring 0,32 ha pr. i n d by g ge r, var tallet i 1995 nede på 0,24 ha et fald på 25%. M u l i g h e d e rne for at inddrage ny landbrugsjord er begrænset,og derfor stiger p resset på den eksisterende jord, d e r nedslides og/eller udsættes for massiv gødning for at øge udbyttet. P resset på klodens fi s ke - re s s o u rc e r har nået et niveau,hvor omkring 60% af alle fiskepladser enten har nået eller er tæt på at nå det punkt, h vor man ikke kan opretholde bestanden på det nuværende niveau. Også presset på jordens fe rs k va n d s- re s s o u rcer er voksende og har nået et o m fa n g, h vor der tales om en global vand-krise.omkring 20% af verdens befolkning mangler således adgang til sundt drikkevand,og halvdelen har ikke adgang til et sundt og sikke rt kloaksystem. Brug for vækst Halvdelen af jordens befolkning bor nu i bye r, og mange lever under miserabl e forhold og med en ofte alarmerende forurening.omkring halvdelen af alle kron i s ke luftvejssygdomme menes således at have forbindelse til luftforurening. Listen over miljøpro blemer er lang, og det er især de fattige,der rammes.en løsning kræver en økonomisk,social og miljømæssig bæredygtig udvikling,hvor økonomisk vækst,fattigdomsbekæmpelse og bære dygtig udnyttelse af re s s o u r- c e rne går hånd i hånd. En meget væsentlig reduktion af den globale fa t t i g- dom er en fo rudsætning for at kunne mindske klodens miljøproblemer. 21

22 22

23 Kapitel 3: Rammerne for den danske miljøbistand I det følgende opridses nogle af de overo rdnede ra m m e r, som arbejdet med at udmønte den danske miljøbistand foregår indenfo r. I hver af de to re gioner Sydøstasien og det sydlige A f rika bes k ri ves en række af de ge n e relle probl e m s t i l l i n ger og udviklingstendenser samt udviklingen inden for de syv indsatsområder, der er valgt ud som særlige mål inden for MIFRESTA-rammen: Byudvikling og industrialisering Bæredygtig energianvendelse Landbrug Vandressourcer Skove og træressourcer Biologisk mangfoldighed Kystzoner Sydøstasien Den danske miljøbistand i Sydøstasien o m fatter Cambodia, L a o s, M a l ay s i a, Thailand og Vietnam. Landene i Sydøstasien er kun langsomt ved at komme over den økonomis ke kri s e, som ramte re gionen i S e l vom den negative øko n o m i s ke udvikling er vendt,vil det tage mange år at ove rvinde de sociale ko n s e k venser af krisen,der på dramatisk vis har demonstreret,hvor sårbare de asiatiske økonomier er over for pludselige,udefra kommende finansielle påvirkninger.behovet for at omstrukturere de finansielle marke d e r, i n d f ø re mere demokra t i s ke og ge n n e m s i g t i ge re ge ri n g s fo rmer og at e t abl e re en vis fo rm for socialt sikke r- hedsnet for befo l k n i n gen i de enke l t e lande er bl evet åbenbart. Det er også blevet klart,at et tættere regionalt og int e rnationalt samarbejde kunne have g j o rt landene mindre sårbare over fo r krisen. Den stærke økonomiske vækst i regionen gennem de seneste 10 år har øget p ro bl e m e rne med f. e k s.i n d u s t ri fo ru ren i n g, ø get energi fo r b rug og øge d e mængder affa l d. Den øko n o m i s ke kri s e har yderligere bidraget til at skærpe milj ø p ro bl e m e rn e. Arbejdsløsheden har t v u n get folk til at søge andre indtjen i n g s muligheder med yderlige re pre s på naturen til følge, f.eks.i form af udpining af landbru g s j o rd e n, s kov ry d n i n g og ove ru d nyttelse af ky s t o m r å d e rn e, f. e k s. ved stærkt fo ru renende re j e d a m- brug. Byudvikling og industrialisering Den kra f t i ge vækst i bye rne har ofte medført,at infrastrukturen halter bagefter. Det gælder ikke mindst i Vietnam og T h a i l a n d, men også i de øvri ge lande i regionen og i den fattige del af Malaysia har kun et mindretal af by b o e rne adgang til rent drikkevand og kloakering, a ffa l d s h å n d t e ri n gen kan slet ikke følge med væksten i affald,ligesom både den ko l l e k t i ve tra fik (busser og tog) og vejsystemerne ikke kan klare det stigende befolkningspres. I de fleste lande i regionen for ventes d e t, at befolkningstallet i de store bye r vil blive tredoblet over de næste 40 år. En forholdsvis høj andel af industriaffaldet,herunder også farlige kemikalier, bortskaffes ubehandlet. Bæredygtig energianvendelse E n e rgi fo r b ru get i re gionen er kra f t i g t stigende som en følge af både industria- 23

24 l i s e ri n gen og befo l k n i n g s t i l v æ k s t e n. Energibehovet forventes således at blive fo rd o blet hve rt 12. år mod en fo rd o b- lingstakt på 28 år på verdensplan. En stor del af fo r b ru get kommer fra fossile brændstoffe r, h vo raf kul står fo r o m k ring halvdelen. M e get af den fo r- b rugte olie og kul indeholder re l a t i v t store mængder svovl,hvilket har ført til en kraftigt forøget svovlforurening,som rammer store områder i regionen. I bye rne er udstødningen fra de m a n ge biler, h e runder ikke mindst blyforureningen, et stort problem. Landbrug I Sydøstasien er der over årene ske t s t o re fo ra n d ri n ger med anvendelsen af j o rd e n, f ø rst og fremmest på grund af ko m m e rciel skovhugst og intro d u k t i o- nen af store plantage r. For eksempel bl ev det dy rkede areal i Malaysia fe m- d o blet i perioden fra for at s k abe plads til store gummi- og palmeo l i e - p l a n t ager og ikke til landbru g s a f- grøder. I de senere år er den del af jorden,der b ru ges til landbru g, kun vokset langs o m t, f. e k s. f ra 16,8% i 1975 til 19,6% i 1992 for hele det sydøstlige A s i e n. D e t b e t y d e r, at landbru g s a realet pr. i n d by g- ger er faldet kraftigt og er helt nede på 0,09 ha mod et ve rd e n s gennemsnit på 0,24 ha.især i kystområderne inddrages l a n d b ru g s j o rd til de voksende bye r, t i l veje og anden infra s t ruktur samt til industrien. Alt dette gør det nødvendigt at øge u d byttet pr. ha ved hjælp af kunstgødning, forbedrede dyrkningsmetoder, indf ø relse af højtydende sort e r, k u n s t va n- ding mv. I Mekong Deltaet har udva s k- ningen af naturligt forekommende salte sammen med saltvandsoversvømmelser 24

25 Rammerne for den danske miljøbistand fra havet skabt store skader på nogle af de mest frugtbare landbrugsområder. Vandressourcer Skønt der er meget fe rs k vand til rådighed pr. i n d by g ger i Sydøstasien knap kubikmeter pr. i n d by g ger pr. å r mod i hele Asien og et ve rd e n s- gennemsnit på kubikmeter trues dri k keva n d s re s s o u rc e rne nogle steder af forurening både fra industrien og f ra utilstrækkelig eller manglende kloakering,ligesom den massive udbygning af store dæmninger og opførelsen af k u n s t vandingsanlæg har skabt fo rs t y r- relser i den naturlige va n d fo rsyning i visse områder. Indholdet af opløst tørstof (især jord) i floderne er stærkt stigende på grund af n e d s l i d n i n gen af landbru g s j o rd e n.s å l e- des fragtes 4 gange så mange enheder opløst tørstof nu som for 20 år siden,og floden har ligesom andre vandveje i regionen ofte et alarmerende højt indhold af colibakterier mv. En af følgerne er, at diarré på grund af forurenet vand er en af de mest udbredte sygdomme i region e n, og ikke mindst en alvorlig tru s s e l mod børn under fem år. Overgødskning af overfladevand som f ø l ge af både menneskelig fo ru re n i n g og kvælstof fra landbru get samt indus t ri s p i l d evand er et alvorligt pro bl e m, bl.a. i Mekong Deltaet. o m k ring 1,6% af den tilbagev æ re n d e s kov fo rsvinder hve rt år. For at stoppe denne udvikling er der nu indført fo r- bud mod skovhugst i Cambodia, L a o s, Thailand og Vi e t n a m, men illegal skovhugst florerer stadig i en del områder. I disse lande er der også sat omfa t t e n d e træplantningsprojekter i gang. Det sydøstlige Asien er et af de områder i ve rd e n, der i 1990 erne har være t hårdest ramt af omfattende skovbrande. De store brande i 1997 var de værste i 15 år og ødelagde mindst 4,5 mio. h a skov, mens røg og dis påvirkede mindst 70 mio. mennesker. Også kri ge har sat sine spor på skovene. I Vietnam blev 2 mio.ha skov ødelagt på grund af bomber og kemikalier, og eftervirkningerne af dette kan endnu mærkes, især i mangroveområderne. Biologisk mangfoldighed Sydøstasien har et rigt og varieret dyreog planteliv, og Malaysia er således med blandt de 12 lande i verden,der har den s t ø rste biodive rs i t e t. Men mangfo l d i g- heden er under pre s, og alene i denne Skove og træressourcer O m fattende skovhugst til eksport og rydning af skove til fordel for plantager gennem hele det sidste århundrede har medført,at de oprindelige skove er blevet markant re d u c e rede i omfa n g. M a n ge af de tilbagev æ rende skove i regionen er bl evet ove ru d nyttede i en grad,så de nu er af en kritisk lav kvalitet. For eksempel er kun 10% af den tilbageværende skov i Laos af en kvalitet,hvor den kan udnyttes ko m m e rc i e l t. S kovry d n i n gen er stadig på et nive a u, h vo r 25

26 region er 59 pattedyr-arter, 81 fugle-,23 k ry b dy r -, 16 fi s ke- og 1 padde-art på listen over truede dyrearter. Især den store eksport af træ og fisk truer sammen med befolkningsvæksten, den intense udnyttelse af arealer,der tidligere bare lå hen,og nedslidningen af jorden den biologiske mangfoldighed. Ved ky s t e rne er mangrove s kove n e m a n ge steder stærkt tru e d e, fo rdi store områder ryddes.således er halvdelen af Vietnams mangrove s kov fo rs v u n d e t siden 1950,og i Thailand er arealet gået tilbage fra ha i 1961 til ha i Kystzoner I mange lande i regionen foregår hovedparten af de økonomiske aktiviteter i kys t o m r å d e t, h v i l ket har sat ky s t z o n e rn e s ø kosystemer under enormt pre s. O g s å fi s ke riet er vokset gennem mange år, men er nu mange steder oppe på den maksimale udnyttelse eller endog i en situation hvor udbyttet er faldende på grund af overfiskning. Den kraftige tilbagegang i mangroves kovene skyldes ikke mindst en kra f t i g vækst i dambrug (akvakultur dvs. a f- lukkede områder, hvor man dyrker f.eks. re j e r ). Det betyder, at disse områder er mere sårbare over for følgerne af tropiske storme,og det har ført til en generel t i l b agegang i biodive rsiteten og en nedslidning af områdern e.trods de neg a t i ve virk n i n ger fo rventes det, at vil øges i de kommende år,fordi det traditionelle fi s ke ri er nået til grænsen fo r overfiskning. 26

27 Rammerne for den danske miljøbistand Det sydlige Afrika Den danske miljøbistand til det sydlige A f rika omfatter A n go l a, B o t swa n a, Lesotho,Malawi,Mozambique,Namibia, S y d a f ri k a, S wa z i l a n d,ta n z a n i a, Z a m b i a og Zimbabwe. Miljøproblemerne i disse lande hænger nøje sammen med den udbredte fattigdom,de svage regeringsapparater og de begrænsede økonomiske ressourcer, som gør det vanskeligt for hovedparten af landene i tilstrækkelig grad at beskytte miljøet. Mange af landene i det sydlige Afrika h ø rer til ve rdens mindst udviklede og fattigste,om end Sydafrika har et større økonomisk potentiale. De fleste af landene er først inden for de seneste år begyndt at tage hånd om den nationale miljøplanlægning og opby g n i n gen af en miljøfo rva l t n i n g. D e t samme gælder ko o rd i n e ri n gen af milj ø p o l i t i k ke n, og miljøministeri e rne hører ofte til de svagere ministerier i cent ra l fo rva l t n i n ge rn e. På samme måde er de kommunale myndigheder ved at opbygge deres kapacitet på miljøområdet, h v i l ket hænger snæve rt sammen med d e c e n t ra l i s e ri n gen af fo rva l t n i n gen i landene. og den fo rm i n d s kelse af naturre s s o u r- c e rn e, der truer re gi o n e n. O ve ralt i A f rika er bekæmpelse af fa t t i g d o m m e n den vigtigste prioritet at tage fat på. HIV/AIDS er blevet en af de vigtigste d ø d s å rs ager i mange lande og har sænket den ge n n e m s n i t l i ge levealder dramatisk i en række lande i regionen. Byudvikling og industrialisering Selv om flertallet af befolkningen i regionen stadig bor på landet, er udviklingen ikke mindst Sydafrika præget af s t o re slumområder med massive menn e s ke l i ge og miljømæssige pro bl e m e r, overalt ser man,at udbygningen af infrastruktur og serviceydelser i form af bl.a. rent drikkevand,kloakering mv. ikke følger med. M a n gel på rent dri k keva n d, især i de fattige bydele, giver store sundh e d s m æ s s i ge pro bl e m e r. A ffalds- og hygiejnesituationen er i mange byer kritisk:i f.eks.zambias hovedstad Lusaka er det kun 10% af de tons fast affald, b e fo l k n i n gen pro d u c e rer hver dag, d e r s k a ffes bort, og kun en tredjedel af befolkningen har adgang til kloakerede toiletter. Voksende fattigdom Afrika syd for Sahara er det område,der forholdsmæssigt har flest fa t t i ge, i d e t halvdelen af alle afrikanere i år 2000 levede under fa t t i g d o m s grænsen og h ver fjerde var undere rn æ re t.a f rika er den eneste verdensdel,hvor det forvent e s, at fattigdommen vil stige i de ko m- mende årt i e r. Det er også den ve rd e n s- d e l, h vor befolkningstilvæksten er størst,og det forudses,at den afrikanske b e folkning i år 2025 vil være næsten d o bbelt så stor som i dag og nå op på knap 1,5 milliarder menneske r. Fa t t i g- dommen er også både en vigtig årsag til og en følge af det miljømæssige fo r fa l d 27

28 Fo ru rening fra industrien er også et voksende problem i regionen,ikke blot i de lande, h vor industri a l i s e ri n gen er langt fremme som i Sydafrika og Zimbabwe,men også dér hvor industriu d v i k l i n gen er af nye re dato. I f. e k s. Mozambique er der over hundrede fab ri k ker i og omkring hove d s t a d e n Maputo,som leder deres affaldsprodukter direkte og urenset ud i omgi ve l s e r- ne. Også arbejdsmiljøet i virk s o m h e d e r- ne er et område, der hidtil har være t temmelig ove rset i re gi o n e n, og hvo r der er et stort behov for at skabe fo r- ståelse for at ko ble fo r b e d ri n ger af arbejdsmiljøet sammen med forbedringer af produktiviteten. M a n ge steder er industri placere t klos op og ned af de fattigste og mest befolkede boligområder i byerne. G e n e relt er luftfo ru re n i n g, både fra i n d u s t ri og biler, ved at bl i ve et miljøproblem i en række byer, og især i de sydafrikanske slumbyer er der store miljøproblemer, fordi der fyres med dårlige kul. Bæredygtig energianvendelse Trods industrialisering og udbygningen af kra f t v æ rker i mange lande, er biobrændsel stadig den dominerende energikilde for den almindelige befo l k n i n g. Selv i år 2010 fo rventes 80% af energiforbruget i Afrika syd for Sahara at bestå af biobrændsel i fo rm af brænde eller t r æ k u l. Landene i det sydlige A f rika er dog den re gi o n, h vor dette fo r b rug er mindst. Den fo rventede vækst i re gionen vil b e t y d e, at udledningen fra kra f t v æ rke r vil bl i ve 10-dobl e t, mens bilernes udstødning vil være en vigtig årsag til luftforurening,og den meget gamle bilpark i det sydlige Afrika betyder, at energiforb ru get og fo ru re n i n gen pr. k ø rt km er højt. Sydafrika er verdens 15.største udleder af drivhusgasser på grund af landets mange kraftværker, der fyrer med kul af en dårlig kvalitet og udnytter energi e n dårligt. Pres på ressourcerne Befolkningernes vækst i landområderne og i byerne skaber et voksende pres på n a t u rre s s o u rc e rn e. I landområdern e ø ges den voksende befolknings efterspørgsel efter jord til græsning og dyrkn i n g, samtidig med at forældede dy rkningsmetoder gør det svært at udny t t e jorden hensigtsmæssigt,hvilket ofte kan føre til udpining af jorden.efterspørgsel efter brænde skaber mange steder afskovning,der kan føre til jorderosion og i værste tilfælde til ørke n d a n n e l s e. Tab af naturlige vådområder og biodiversitet er ligeledes miljømæssige udfo rd ri n ge r for en bære dygtig udvikling. Ti l b agevendende tørkeperioder i regionen forv æ rrer pro bl e m e rne omkring jord u d p i- n i n g. Det er derfor nødvendigt med en b e d re udnyttelse og fo rvaltning af nat u rre s s o u rc e rne på en måde, der tillige kan give lokalbefolkningerne indtægter. 28

29 Rammerne for den danske miljøbistand Landbrug I A f rika syd for Sahara skønnes det, a t omkring 500 mio.ha jord, heraf 65% af al landbru g s j o rd, siden 1950 er bl eve t ramt af mærkbar jordnedslidning.alene Sydafrika menes at miste 400 mio.tons jord om året,og forskerne advarer om,at l a n d b ru g s u d byttet i det sydlige A f ri k a kan blive halveret i løbet af de næste 40 år, hvis udviklingen fortsætter på det nuværende niveau. I det sydlige Afrika er en massiv vækst i kvægdrift og den deraf følgende overgræsning den vigtigste årsag til den stigende nedslidning af jorden.denne udvikling er bl evet fre m s kyndet af, a t nogle lande så som Namibia har gi ve t s t o re tilskud til kvægdri f t, men nu er denne politik ved at blive ændret,og der er dermed håb om, at nedslidningen af de sårbare områder vil mindskes i de kommende år. De faldende høstudby t- ter, der præger landbruget i SADC-regionen,skyldes udhuling af vandreserverne samt mangel på bæredygtige landbrugst e k n i k ke r, der kan øge udbyttet pr. h a uden nedslidning, og som samtidig via den mere intensive drift kan fri h o l d e s å r b a re økosystemer til fo rdel for bl. a. biodiversiteten. En del af jorden er tør eller halvtør og i fare for at blive ramt af ørkendannelse. R e gionen rummer dog også landområd e r, der kan udnyttes langt mere end tilfældet er i dag. Antallet af undere rn æ rede børn i Afrika syd for Sahara er fordoblet til 200 mio.siden 1960,ikke mindst fordi føde- 29

30 va re p roduktionen pr. i n d by g ger som det eneste sted i verden er faldende. Biologisk mangfoldighed Afrika har et meget rigt og varieret dyreog planteliv, men mange arter trues af u d ry d d e l s e. I Lesotho og Swaziland er fi re antilope-arter allerede fo rs v u n d e t, det samme er den blå gnu i Malaw i. A n d re arter er fo rsvundet fra områder, hvor de har holdt til så længe,man ved. Også i vådområder som Okava n go - d e l- taet i og omkring Zambezi-floden er dele af det rigt varierede dyre- og planteliv i fare. I Sydafrika og dele af Zimbabwe er de naturligt voksende træer ved at blive udkonkurreret af akacie- og pinje-arter fra Australien. Skove og træressourcer Indtil for nyligt mistede det sydlige Afrika over ha skov om året på grund af den udbredte anvendelse af en særlig dy rk n i n g s m e t o d e, h vor skove n brændes ned og jorden dyrkes nogle få år, hvorefter man rykker et nyt sted hen. Nu er denne praksis ved at blive afløst af m e re bære dy g t i ge landbru g s m e t o d e r, men presset på re gionens skove vil fortsætte med at vokse på grund af den kraftigt voksende befolkning. 30

31 Rammerne for den danske miljøbistand B e h ovet for træ til brænde og fo r trækul er fo rtsat stort og fo rventes at vokse yderligere i det kommende årti. Modsat er der en stigende tendens til at genplante træer, ligesom kommerciel, b æ re dygtig skov d rift er i vækst. Det er dog endnu langt fra oppe på et niveau, h vor det kan modvirke afskovning og nedslidning af de tilbagev æ rende skovområder. Kamp om vandressourcer Det stigende pres på naturgru n d l age t s k aber intere s s e ko n flikter både lokalt og mellem lande i re gi o n e n. Vand er et godt eksempel på en naturre s s o u rc e, som mange mennesker og lande må deles om, og som kan skabe ko n fl i k t e r både i knaphedssituationer og i tilfælde af oversvømmelser, hvor udnyttelsen af flodsystemets øverste del for eksempel gennem dæmninger kan have store konsekvenser for lande i den nedre ende af floden. Inden for de kommende år menes landene i det sydlige A f rika at ville stå over for permanent knaphed på va n d. Med den stigende befolkning og dens berettigede forventning om en forbedret levestandard og en ekspanderende udvikling inden for industri og landbrug vil vandknaphed blive et meget alvorligt problem. Hertil kommer, at regionen også er berørt af tilbagevendende t ø rke p e rioder og ove rs v ø m m e l s e r, s o m forværrer situationen. En bedre regulering af fordelingen af va n d re s s o u rc e r, f. e k s. i delte fl o d s y s t e- mer og søer, vil kunne fo re by g ge økonomiske og politiske konflikter i enkelte lande og i re gi o n e n. M i l j ø i n d s a t s e r kan hermed også virke konfliktforebyggende på regionalt plan. Kystzoner I kystzonerne er de miljømæssige udford ri n ger re l a t e ret til va n d fo ru rening fra industri,turisme,ødelæggelse af vigtige økosystemer, overudnyttelse af fiskeressourcer og tab af biologisk mangfoldighed. I havene ud for det sydlige Afrika fanges der omkring 1,25 mio.tons fisk om å re t, og i Namibia står fi s ke i n d u s t ri e n for 35% af bru t t o n a t i o n a l p roduktet og beskæftiger mennesker. De årlige fa n g s t k voter kan teore t i s k komme helt op i nærheden af 3 mio. tons om året og stadig være bære dy g- tigt.de seneste år har man dog oplevet et skarpt fald i sammensætning af de fisk,der landes,og i antallet af tons.det er tegn på,at der har fundet et voldsomt overfiskeri sted i disse farvande,der regnes for nogle af de rigeste i verden. Ky s t z o n e rne rummer store mu l i g h e- der for turisme,der dog stort set kun udnyttes i Sydafrika. Modsat udgør de hastigt vo k s e n d e byer en trussel mod kystzonerne,og det er for få år siden blevet beregnet,at der h ver dag bl ev pumpet over 850 mio. liter vand med industriaffald og mennes keligt affald ud i havene i det sydlige Afrika det meste af det helt ubehandlet. 31

32 32

33 Kapitel 4: Sydøstasien samarbejdet i regionen og med de enkelte lande Regionale aktiviteter Den danske MIFRESTA-indsats i Sydøstasien omfatter Cambodia, L a o s, M a l aysia,thailand og Vietnam. Skønt der er store økonomiske forskelle mellem landene i Sydøstasien,har de en række miljøproblemer til fælles:overudnyttelse af naturressourcerne,skovfældn i n g, t ruede va n d re s s o u rcer og ky s t z o- ner samt hastig vækst i byerne.mange af re gionens miljøpro blemer er desuden gr æ n s e ove rs k ridende og deles mellem to eller fl e re lande. Det gælder f. e k s. t ra n s p o rt af farligt affald og va n d b å re n fo ru re n i n g. Disse miljøpro blemer løses derfor bedst ved fælles indsatser af landene i regionen. Men de re gionale institutioner i Sydøstasien er fortsat forholdsvis svage, både når det angår øko n o m i s ke og menneskelige ressourcer. Det har derfor v æ ret svært at finde solide holdepunkter for en større re gional miljøindsats. Samtidigt er de nationale myndigheders interesse i at medvirke aktivt i regionale miljøindsatser ofte begr æ n s e t, l i ge s o m de økonomiske ressourcer der afsættes, fordi de nationale problemer som regel står i forgrunden. Men bevidstheden om det nødvendige i et gr æ n s e ove rs k ri d e n d e, re gi o n a l t samarbejde om at løse en række milj ø p ro blemer er vo k s e n d e, både bl a n d t politikere,embedsmænd og NGO er. Og for at styrke de re gionale aspekter i Danidas og Danceds programmer i regionen er det derfor et fælles mål at øge støtten til både re gionale institutioner og nationale aktiviteter,der fokuserer på ens eller fælles pro bl e m e r. Et fo k u s- punkt er at styrke landenes evne til at opfylde deres forpligtelser i henhold til internationale miljø-konventioner. Den danske, re gionale miljøbistand i Sydøstasien,der er blevet til i et samarbejde mellem Danida og Danced,identificerer tre hovedområder for indsatsen i regionen: Forvaltning af naturressourcer. Bæredygtig udvikling af byer og industri Bæredygtig energi Danidas samarbejdslande Danida samarbejder med Cambodia, Laos og Vi e t n a m, der alle er lav i n d- ko m s t l a n d e. I perioden har 33

34 Danida samlet gi vet tilsagn på 79 mio. kr. til regionale projekter under MIFRE- STA programmet. Egentlig nye regionale projekter blev i k ke sat i gang i år 2000, men der bl ev d e rimod sat gang i en række re gi o n a l e aktiviteter med udspring i nationale p ro j e k t e r. Det drejede sig om udve k s- ling af pro j e k t e r fa ri n ger gennem re gi o- nale møder og seminarer for at videreudvikle metoder og stra t e gier på milj ø o m r å d e t. Der er også en stigende int e resse for at samarbejde inden for tematiske emner, f.eks. på byområdet. Den regionale indsats vil fortsat blive ko n c e n t re ret om bære dygtig fo rva l t- ning af naturre s s o u rc e r, b æ re dygtig udvikling af byer og industri samt kapacitetsopbygning inden for både offentlige og pri vate miljøorg a n i s a t i o n e r. D a n i d a har udarbejdet et miljøstøttepro gra m for Laos, som bl ev go d kendt i efteråre t , og udkast til miljøstøttepro gra m- mer for Vietnam og Cambodia som forventes go d kendt i De nationale programdokumenter baseres på den regionale miljøstrategi for Sydøstasien. Den tidlige re bev i l gede miljøbistand til International Union for Conservation of Nature and Natural Resources World Conservation Union (IUCN), Ve rd e n s n a t u r fonden og World Wi l d l i fe Fund for Nature (WWF) fortsatte i årets løb. Forvaltning vedrørende Mekongfloden Det re gionale projekt ve d r ø rende fo r- valtning af naturre s s o u rc e rne i bjergområderne ved Mekongfloden i Laos og 34

35 Sydøstasien Vietnam ge n n e m f ø res planmæssigt. P rojektets fo rmål er at styrke dialoge n mellem nationale NGO er og lokale myndigheder vedrørende miljøplanlægning i grænseområdet mellem Vi e t n a m og Laos for at fremme en bære dy g t i g b rug af re gionens naturre s s o u rc e r. P rojektet ge n n e m f ø res som et samarbejde mellem Københavns Unive rs i t e t, Roskilde Unive rsitetscenter og Wo r l d R e s s o u rce Institute (WRI). Den danske del af projektet består af miljøanaly s e r af Ca Rive r, som udspri n ger i Laos og løber gennem Vietnam med udløb i det Sydkinesiske Hav. Skovfrø Det re gionale skov f r ø p rojekt ge n n e m- føres som planlagt.projektet har til formål at styrke kapaciteten i skov f r ø s e k- t o ren i Laos, Cambodia og Vietnam og bidrage til at gøre disse lande bedre rustet til at udvikle nationale strategier og ge n n e m f ø re planer inden for frøfo rs y- ning,træforædling og genkonservering. En udvidelse af projektet til at omfa t t e Cambodia forventes gennemført i Danceds samarbejdslande Danced samarbejder med Malaysia og Thailand,der begge er mellemindkomstlande. I år 2000 iværksatte Danced et projekt,der skal hjælpe de to lande til at opfylde Basel-konventionen om international tra n s p o rt og bort s k a ffelse af fa r l i g t affald.efter at have udarbejdet en status på området,skal der afholdes et seminar med deltagelse fra en større kreds af lande i regionen,hvor strategien videre frem fastlægges,og hvor man identificerer de behov, der er for hjælp fra dansk side. Forældet og farligt affald I løbet af år 2001 vil der på samme måde blive iværksat et projekt,der skal hjælpe M a l aysia og Thailand med at re gi s t re re, indsamle,opbevare og eventuelt destruere forældede pesticider og de såkaldte P O P e r. POP er er svært n e d b ry d e l i ge, o rg a n i s ke fo ru renende stoffer (på engelsk Pe rsistent Organic Po l l u t a n t s ), som udgør et stort miljøpro bl e m, h v i s de ikke bl i ver håndteret og bort s k a ffe t korrekt. Et andet projekt i de to lande sigter på at opbygge faciliteter i havnene til at modtage affald,så havforureningen med olie og fast affald fra de mange skibe i re gionen mindske s.p rojektet skal også o m fatte de to Danida-samarbejdslande Cambodia og Vi e t n a m. I første omgang afholdes et re gionalt seminar, h vor der g ø res status på området, og hvor man sammen med havnemyndigheder og regeringerne i de berørte lande diskuterer løsningsmuligheder. 35

36 Cambodia Cambodia er efter mere end 20 års borge rk rig et af Asiens fattigste lande. Landets turbulente nye re historie med De Røde Khmere rs rædselsre gime og den efterfølgende vietnamesiske besættelse har medført omfattende sociale, p o l i t i s ke og kulturelle omvæltninge r. Siden en ny ko a l i t i o n s re ge ring under p re m i e rminister Hun Sen kom til magten efter de demokratiske valg i november 1998, har den politiske udvikling stabiliseret sig og skabt grundlag for reformer på det økonomiske,administrative og retlige områder. Det vil imidlertid t age mange år at ge n o p by g ge de menn e s ke l i ge re s s o u rcer og den fysiske infrastruktur efter de mange års konflikt. Der er ligeledes behov for at genoprette tilliden til de offentlige institutioner og at gennemføre et retsopgør med de ans va r l i ge for Pol Po t - p e riodens grove menneskerettighedskrænkelser. Cambodia er rigt på naturressourcer, men utilstrækkelig fo rvaltning og ove r- u d nyttelse af landets naturre s s o u rc e r, særligt inden for skovbrug,minedrift og l a n d b ru g, har haft alvo r l i ge ko n s e k ve n- ser for miljøet.hertil kommer, at mio.af landminer og ueksploderede bomber gør store dele af landbru g s j o rden uanve n d e l i g. Den manglende re g u l e ring af d a m b ru g, ko m m e rcielt fi s ke ri og indus t ri u d v i k l i n gen ko m b i n e ret med den voksende urbanisering vil lige l e d e s kunne medføre store miljøpro bl e m e r for landet. Viljen er til stede Cambodia er det land i Sydøstasien,der i forhold til landets størrelse har det s t ø rste areal med uberørt natur, og der er i landet en klar erkendelse af behovet 36

37 Sydøstasien for at tage fat på de kri t i s ke spørg s m å l inden for miljø- og naturre s s o u rc e fo r- valtningen.regeringen har da også allerede taget en række skridt i den retning. I 1993 omdannede Cambodia således i alt 3,3 mio. h a, s va rende til mere end 18% af landets samlede are a l, til 23 nat u r b e s kyttede områder. Cambodia har desuden unders k revet en række internationale miljøko nve n t i o n e r, h e ru n d e r om vådområders internationale betydning,om verdens naturarv, om biodiversitet og om klimatiske fo ra n d ri n ge r. Inden for forvaltningen af naturressourcer har regeringen opsagt en række koncessioner til træfældning, re g u l e ret fiskeriet til fordel for den fattige del af befo l k n i n gen og iværksat lov gi v n i n g, d e r sigter mod at beskytte naturressourcerne. Det skete i 2000 Aftalen om samarbejde mellem Cambodia og Danmark på miljøbeskyttelsesområdet bl ev unders k revet i 1997, og i 2000 blev der sat gang i arbejdet med at formulere et 5-årigt miljøstøtteprogram. Den danske miljøstøtte til Cambodia skal forbedre levevilkårene for den fattige befolkning i land- og byo m r å d e rn e. Programmet forventes godkendt i 2001 med følgende komponenter: national kapacitetsopbygning integreret fysisk planlægning fo rvaltning af by- og industri u d v i k- ling forvaltning af naturressourcerne B u d gettet for miljøstøtten for 2001 er på 73 mio. k r. Den samlede ramme fo r årene ventes at blive på omkring 370 mio. kr. I 2000 bl ev der også igangsat nye projekter inden for ky s t z o n e fo rva l t n i n g, p l a n t ev æ rn, l a n d s by- og bru ge ra d m i n i- streret skovbrug samt givet støtte til uafh æ n gig ove rvågning af illegal træfældning.hertil kom planlægning af nye proj e k t e r, der søges bev i l get i 2001 som støtte til kapacitetsudvikling af miljøs e k t o re n, fo rvaltning af va n d s kel samt affaldshåndtering. Kamp mod illegal skovhugst I 2000 blev to projekter godkendt inden for biodive rsitet og fo rvaltning af bes kyttede områder. Det første pro j e k t skal sikre den biologiske mangfoldighed ved at støtte NGO en Global Wi t n e s s, der skal holde et vågent øje med den il- Cambodia profil i tal Areal: km 2 Befolkning (1999): 11,8 mio. Befolkningstilvækst (1999): 2,2% Gennemsnitlig befolkningsvækst ( ): 3,3% Gennemsnitslevealder (1999) M/K: 52/55 år Dødelighed for børn under fem år (1998): 143 pr BNI pr. indbygger (1998): 260 US$ Årlig vækst i BNI ( ): 2,0% Befolkning i byerne (1999): 15,6% Årligt forbrug af ferskvandsressourcer: 0,1% CO 2 -udledning pr. indbygger (1996): 0,0 tons Skovareal i % af samlet areal (1995): 49,8% Årlig skovfældning af samlet skov ( ): 1,6% 37

38 Sydøstasien legale tømmerhugst i Cambodia.Global Witness skal løbende ra p p o rt e re om omfanget af den illegale træfældning og ove rv å ge den cambodianske re ge ri n g s indsats for at opfylde Deklarationen om Fo rvaltning af Skov og fo r h i n d ring af Illegal T ø m m e r h u g s t. Dette skal bl. a. ske ved hjælp af interviews,undersøgelser og uanmeldte inspektioner. Bæredygtige kystzoner Herudover godkendtes anden fase af et projekt fra 1997,der skal styrke de camb o d j a n s ke prov i n s my n d i g h e d e rs kapacitet til at opbygge en effektiv kystzonefo rvaltning og pri o ri t e re indsatsområder. Det sker i tæt samarbejde med Den A s i a t i s ke Udviklingsbank. P ro j e k t e t s u m i d d e l b a re fo rmål er ikke mindst kapacitetsopbygning hos stats- og provinsmy n d i g h e d e rne og i ministeri e rnes lokale afdelinger i ky s t o m r å d e rn e. D e s- uden skal der etabl e res pilotpro j e k t e r ve d r ø rende udvikling af bære dy g t i ge produktionsmetoder i et eller to mindre samfund i hver af kystprovinserne eller bykommunerne. Færre pesticider På landbrugsområdet bl ev der bl. a. igangsat et pro j e k t, der skal mindske b ru gen af pesticider i landbru get og Omsorg for cambodianerne Organisationen Concern får hjælp fra Danida til en række projekter Den cambodianske organisation Concern (bekymring/omsorg ) står for en række projekter, der med Danida-støtte hjælper lokalbefolkningen i det fattige, sydøstasiatiske land. Et af dem er et træningscenter for kvinder, der blev oprettet i 1997 i O Sandans. Formålet var at give enker, forældre l ø s e piger og piger fra fattige familier en chance for at lære at væve, sy og arbejde som frisører. Centrets leder, fru Men Ieang, tog kontakt til Concern, der tilbyder undervisning i skovbrug til lokalsamfund, hvilket førte til,at centret i1998 etablerede sin egen plantage med hjælp fra Concern. Pigerne lærer nu, hvordan man producerer såsæd, forbereder jorden til beplantning og planter træer. I løbet af de sidste par år er indbyggere fra nærliggende landsbyer kommet til træningscentret for at købe træer fra plantagen. Næste sæson En elev ved siden af træern e, som nu har groet i 4 år. ser centret frem til at øge sin produktion, så det kan sælge sine produkter og få et økonomisk overskud, som kan betale for den videre drift af centret og træningsprogrammet. Penge fra skovens afgrøder Concern står også for et skovprojekt i landsbyen Preah Ream Reangsey, der blev etableret på initiativ af Chhoun Sokhak, et medlem af Udviklingskomiteen i landsbyen. Yim Chum, landsbyens borgmester, var fra starten meget opsat på, at landsbyens kvinder deltog i projektet for, som han siger, så er vi sikre på at få succes. Chhoun Sokhak bor sammen med sine forældre i Chrey Back kommune. Hendes søsters familie, som består af 5 personer, bor i huset ved siden af, og de har alle deltaget i projektet, hvor de har lært at forberede såsæd og plante træer. De er meget ivrige efter at lære nye måder at anvende 38

39 Sydøstasien samtidig øge landbru g s p ro d u k t i o n e n. Det skal ske ved at uddanne lokale und e rv i s e re inden for integre ret plantev æ rn, som senere skal sprede dere s viden og erfaring.yderligere sigter projektet mod at ge n n e m f ø re kurs e r, s o m skal øge bøndernes viden om dy rkn i n g s forhold og mu l i g h e d e rne for en mere målrettet brug af pesticider. Landsbyboerne skal med Et andet pro j e k t, der bl ev go d kendt i 2000,skal give folk i landsbyerne bedre adgang til at udnytte naturressourcerne i skove n e. Det pri m æ re sigte er at uddanne trænere,som i samspil med skovmy n d i g h e d e rne og lokalbefo l k n i n ge n kan støtte aktiviteter og initiativer i lokalsamfundet og uddanne landsby b e- fo l k n i n gen i bære dygtig udnyttelse og håndtering af skovens produkter. Det er bl.a.tanken, at der skal oprettes landsby b a s e rede skov b ru g s p ro j e k- t e r. D e ru d over skal den lokale befo l k- nings færdigheder og viden om bæredygtigt skov b rug øges gennem uddannelse og praktisk erfa ri n g. Endelig vil projektet støtte forskning og indsamling af data,som kan bruges til at udforme ny l ov givning ve d r ø rende bru ge ra d m i n i- streret skovbrug. den nærliggende skov på, og de ønsker at undgå, at skoven bliver ødelagt af ulovlig træfældning og jord e rosion. Chhoun fremviser huset, hvor de opbevarer landsbyens forråd af ris og siger: vi kan ikke altid regne med at have nok ris til alle indbyggere i landsbyen. Derfor har vi også brug for de afgrøder, vi kan få fra skoven. Med hjælp fra Concern har Udviklingskomiteen i landsbyen sat beskyttelseshegn op i skoven for at undgå, at de nyplantede træer bliver ødelagt. Men det er ikke altid, at beskyttelseshegnene kan holde ubudne gæster væk, og derfor er regeringen blevet bedt om hjælp. Børn lærer om skovbrug Hver torsdag er det arbejdsdag for eleverne på skolen i Neak Tatahang. Det betyder, at samtlige 682 elever lægger skolebøgerne på hylden og får chancen for at lære at vedligeholde og bygge nye bygninger. I 1998 kontaktede org a n i s a t i o n e n Concern lederen af skolen for at høre, om man var interesseret i at deltage i skovbrugsprojektet, hvor skolen ville blive tilbudt undervisning i praktisk skovbrug. F ru Men Ieans vander og plejer f r ø p l a n t e rne, som skal plantes ud, når de bliver større. Det var der stor interesse for, og skolen startede med 300 små acaciea-stiklinger. Elever og lærere fik undervisning af Noy Sam Ol, som arbejder for Concern. Skolen har nu startet en plantage, hvor eleverne er ansvarlige for at plante, vande og passe træerne og holde dem fri for insekter. Socheat går i sjette klasse og er meget stolt af sit arbejde og det, han har lært på skolen. Han er glad for den skygge, som de nyplantede træer giver i skolegården, og han fortæller ivrigt om de mange fordele og muligheder, som skoven giver for ham og hans familie. Familien får bl.a. brænde og en noget sin mad fra skoven. Socheat glæder sig til at plante træer i sin egen landsby med den næste sæsons såsæd. 39