Miljøbistand til udviklingslandene Årsberetning Miljø-, Freds- og Stabilitetsrammen (MIFRESTA)

Transkript

1 Miljøbistand til udviklingslandene Årsberetning 1999 Miljø-, Freds- og Stabilitetsrammen (MIFRESTA) DANIDA DANCED

2 Miljøbistand til udviklingslandene Miljø-, Freds- og Stabilitetsrammen (MIFRESTA) Årsberetning, 1999 Udgivet af: Miljø- og Energiministeriet, Danced Udenrigsministeriet, Danida København, maj 2000 Kilder til faktabokse: U N F PA :State of the World Population 1997 U N D P :Human Development Report 1998 Oplag: Redaktion: Kathrine Toftkjær Larney Yderligere informationer: Danced Miljøstyrelsen Strandgade København K Telefon: Telefax: danced@mst.dk Internet: www. mst.dk/danced Miljøsekretariatet Danida, Udenrigsministeriet Asiatisk Plads København K Telefon: Telefax: um@um.dk Internet: Tryk: Frederiksberg Bogtrykkeri Trykt på: 115 g Cyclus Print genbrugspapir Layout: Thorup Grafik Fotos: Fo rs i d e : B i o fo t o Side 4: South A f rica National Pa rks Board Side 9: K a rsten Sch n a ck,b i o fo t o Side 11: Torben Vo s b e i n Side 12: M i k kel Østerg a a rd,b i l l e d h u s e t Side 17: M i k kel Østerg a a rd,b i l l e d h u s e t Side 21: B l ablu Vi rinder Singh Side 23: Jens Sønderg å rd Side 24: Jens Sønderg å rd Side 27: Tomas Je n s e n Side 28: B l ablu Vi rinder Singh Side 30: T h o n g k a m,2 m a j Side 33: J ø rgen Schy t t e,b i l l e d h u s e t Side 34: South A f rica National Pa rks Board Side 37: J ø rgen Schy t t e,b i l l e d h u s e t Side 38: Blid A l s b i rk Side 41: J ø rgen Schy t t e,b i l l e d h u s e t Side 43: Sonja Iskov, 2 m a j Side 45: Blid A l s b i rk Side 47: Blid A l s b i rk Side 49: South A f rica National Pa rks Board Side 51: Blid A l s b i rk Side 54: Kaj Halberg,B i o fo t o Side 57: Kaj Halberg,B i o fo t o Side 59: Klaus Holsting,2 m a j Side 61: Blid A l s b i rk Side 62: Blid A l s b i rk Yderligere eksemplarer fås hos: Miljøbutikken Læderstræde København K Telefon: Telefax: butik@mem.dk Beck Distribution Postbox Roskilde Telefon: Telefax: bdm@beck-distribution.dk ISBN:

3 INDHOLD Kapitel 1: Dansk miljøbistand... 5 Lande og metoder i miljøbistanden... 6 Samarbejdspartnere i miljøbistanden... 8 Det skete i Information og oplysning Kapitel 2: Sydøstasien Regionale aktiviteter Cambodia Laos... Malaysia... Thailand... Vietnam... Kapitel 3: Det sydlige Afrika... Regionale aktiviteter... Angola... Botswana... Lesotho... Malawi... Mozambique... Namibia... Sydafrika... Swaziland... Tanzania... Zambia... Zimbabwe Kapitel 4: De globale miljøprogrammer Bilag: :Beretning fra det rådgivende udvalg :Medlemmer af det rådgivende udvalg :Strategi og indsatsområder i miljøbistanden under MIFRESTA-rammen :Bevillingsoversigt :Bevillinger fordelt geografisk og på emner :P rojekter i Sydøstasien :P rojekter i det sydlige Afrika : Støtte til globale miljøprogrammer

4 4

5 DANSK MILJØBISTAND KAPITEL 1: DANSK MILJØBISTAND I 1992 ge n n e m f ø rte FN en ve rd e n s ko n ference om miljø og udvikling i Rio de Ja n e- i ro.ko n fe rencen var en milepæl inden fo r det internationale miljøarbejde, og den bekræftede at miljøbeskyttelse er et globalt anliggende og at miljø og udvikling i k ke kan og ikke bør adskilles. R i o - ko n fe rencen re s u l t e rede blandt andet i ve d t agelsen af Rio-deklarationen og A genda 21, to betydningsfulde instru m e n- ter i arbejdet for ve rdens miljø. R i o - d e k l a r a t i o n e nbestår af 27 pri n c i p- p e r. Det centrale element i deklara t i o n e n er begrebet bære dy g t i g h e d.h e ru d over er der princippet om, at miljøbesky t t e l s e skal udgøre en integre ret del af udvikl i n g s p o l i t i k ke n,at alle lande har et fælles, men fo rs ke l l i g a rtet ansvar for at løse de globale miljøpro bl e m e r, u n d e rs t re g n i n- gen af betydningen af fo l kelig deltagelse i m i l j ø re l a t e rede beslutningspro c e s s e r, enigheden om at miljøpro blemer ikke må e k s p o rt e res fra land til land, accepten af fo rs i g t i g h e d s - p rincippet hvor tvivlen skal komme miljøet til go d e, og fo ru re n e re n - b e t a l e r - p ri n c i p p e t. H e rtil ko m m e r bestemmelser om obl i g a t o ri s ke miljøko n s e k ve n s a n a ly s e r, samt pro c e d u rer i forbindelse med større miljøuly k ker eller m i l j ø re l a t e rede aktiviteter. Endelig fa s t s l å r R i o - d e k l e ra t i o n e n,at man ikke kan skab e en bære dygtig udvikling uden at løse fa t- t i g d o m s p ro bl e m e t. Agenda 21 er et omfattende handlingsp ro gra m,der dækker 40 fo rs ke l l i ge sektorer og emner ve d r ø rende miljø og udvikl i n g. H a n d l i n g s p ro grammet udgør et gru n d l ag for det internationale arbejde på miljø- og udviklingsområdet. A genda 21 omhandler blandt andet ørke n s p re d n i n g, s kov ry d n i n g, l a n d b ru g, b e s kyttelse af a t m o s f æ re n, b eva relse af den biologi s ke m a n g fo l d i g h e d,b e s kyttelse af oceaner og h avets re s s o u rc e r, fe rs k va n d, ra d i o a k t i v t og andet farligt affa l d.h e ru d over indeholder A genda 21 en række fo rmu l e ri n ge r om finansiel og teknologisk støtte til ge n- n e m f ø relse af de ko n k rete anbefa l i n ge r. To nye ko nventioner bl ev undertegnet på R i o - ko n fe rencen i 1992, k l i m a ko nve n t i o- nen og ko nventionen om biodive rs i t e t. R i o - ko n fe rencen lagde endvidere op til u d v i k l i n gen af andre globale miljøaftaler, h e runder ørke n ko nventionen som bl ev u n d e rtegnet i D a n m a r k o p rettede i 1993 Miljø- og K a t a s t ro fe rammen (MIKA) som opfølgning på Rio-ko n fe re n c e n.m i d l e rne under MIKA skal anvendes til miljøfo r b e d ri n ge r i udviklingslande, C e n t ral- og Østeuro p a og A rk t i s. En del af midlerne er afsat til bistand i forbindelse med katastro fe r. M i d- l e rne under MIKA bl i ver ydet ud ove r D a n m a rks almindelige u-landsbistand. M i l- jø- og Katastro fe rammen ændrede i 1999 n avn til Miljø-, Freds- og Stab i l i t e t s ra m m e n ( M I F R E S TA ). I 1999 var der på fi n a n s l oven afsat 831 m i o.k r. under MIFRESTA - rammen til miljøbistand til udviklingslandene. 407 mio. k r. bl ev administre ret af Danida (Udenri g s m i n i s t e riet) og 424 mio. k r. af Danced (Miljø- og Energi m i n i s t e ri e t ). Denne årsbere t n i n g handler om den del af MIFRESTA - m i d l e rn e,der er afsat til 5

6 DANSK MILJØBISTAND u d v i k l i n g,m e l l e m i n d ko m s t l a n d e n e.d e s u d e n a d m i n i s t re rer Danida de midler, der er afsat til globale miljøpro grammer (se kapitel 4). Fordelingen af den samlede Miljø-, Freds- og Stabilitetsramme i miljøbistand til udviklingslandene og til de globale miljøpro gra m m e r, og om aktiviteterne på dette område i B e grebet m i l j ø b i- s t a n d d æ k ker i denne sammenhæng miljøbistand under MIFRESTA - ra m m e n.den miljøbis t a n d, der gi ves som en del af den danske u d v i k l i n g s b i s t a n d,er ikke omfattet af denne å rs b e re t n i n g,men er beskrevet i Danidas årsb e re t n i n g. Lande og metoder i miljøbistanden Den re gionale miljøbistand under MIFRESTA - rammen er ko n c e n t re ret i to re gi o n e r, S y d ø s t- asien og det sydlige A f ri k a.i alt 16 lande modt ager miljøbistand fra Danmark under ra m- m e n.arbejdet med de enkelte lande er delt mellem Danida (Udenri g s m i n i s t e riet) og Danced (Miljø- og Energi m i n i s t e ri e t ),således at Danida står for bistanden til de fattigste og mindst udviklede lande og Danced for bistanden til de lande, der er inde i en industri e l I de fattigste lande h æ n ger miljøpro bl e m e r- ne tæt sammen med fa t t i g d o m m e n. Ø d e- l æ g gelse af naturen i fo rm af ove r fi s ke ri,u d p i- ning af landbru g s j o rd e n, s kov rydning og u ko n t ro l l e ret træhugst er resultatet af fa t t i ge m e n n e s ke rs kamp for at ove r l eve.d e r for går miljøbistand til de fattigste lande ofte ud på at ko m b i n e re miljøbeskyttelse med øgede indtægter for befo l k n i n ge n. Danida har i over 30 år administre ret den dans ke bistand til udviklingslandene og i de e n kelte lande har Danida mulighed for at skabe sammenhæng mellem miljøbistanden under MIFRESTA og aktiviteterne under den a l m i n d e l i ge udviklingsbistand. Danida admin i s t re rer miljøbistanden til A n go l a, M a l aw i, M o z a m b i q u e,ta n z a n i a,zambia og Zimbab we i det sydlige A f ri k a.i Sydøstasien yder Danida miljøbistand til Cambodia, Laos og Vi e t n a m under MIFRESTA - ra m m e n. M e l l e m i n d k o m s t l a n d e n esom f. e k s.t h a i- l a n d, S y d a f rika og Malaysia står midt i en udvikling med industri a l i s e ring og vo l d s o m u d bygning af byer og infra s t ru k t u r. M e l l e m- i n d komstlandene har i stort omfang selv pengene til at beva re miljøet, men miljøbev i d s t- heden halter ofte efter den øko n o m i s ke u d v i k l i n g. Miljøbistanden til disse lande går d e r for ud på at skabe fo rståelse for miljøs p ø rgsmål og nye måder at gøre tingene på blandt andet gennem demonstra t i o n s p ro j e k- t e r, der viser ko n k rete løsninger på pro bl e- m e rn e. D a n m a rk har selv ge n n e m l evet en industri e l u d v i k l i n g,og har erfa ri n ger med miljøpro bl e- mer og deres løsninge r. Danced er en del af det danske miljøministerium og har derm e d mulighed for at trække på den danske viden 6

7 DANSK MILJØBISTAND Det Sydlige Afrika Sydøstasien De forskellige indsatsområder i miljøbistanden under Mijø-, Freds- og Stabilitetsrammen og ekspertise om miljø, s kov og naturfo rva l t- n i n g,e n e rgi, vand osv. Danced administre re r miljøbistanden til Malaysia og Thailand i Sydøstasien og til mellemindko m s t l a n d e n e B o t swa n a, Namibia og Sydafrika i det sydlige A f ri k a. Desuden administre rer Danced miljøbistanden til de fa t t i ge lande Lesotho og S waziland i det sydlige A f rika på grund af d e res ge o gra fi s ke placering og store afhængighed af Sydafri k a. K a p a c i t e t s u d v i k l i n g er et nøgleord i milj ø b i s t a n d e n.det handler om at sætte landene i stand til selv at løse miljøpro blemer og fo reby g ge,at der opstår nye. Målet er at motive re de enkelte lande til at passe på miljøet og hjælpe dem med at opby g ge kompetence til at gøre det.det er ikke nogen lille udfo rd ri n g, fo rdi miljøhensynet i årevis har stået i sky g- gen af ønsket om økonomisk vækst i den 3. ve rd e n. M a n ge af de fattigste lande, der modtager miljøbistand fra Danmark, har end ikke en lovgivning for vigtige miljøområder, mens andre lande har love og re g l e r, men ingen my n d i g- heder til at føre dem ud i live t.samtidig er de o ffe n t l i ge administrationer i de fattigste lande ofte svage og plaget af re s s o u rc e m a n ge l.d e r- for sigter miljøbistanden til disse lande førs t og fremmest mod at løse basale miljøpro bl e- mer og udvikle politikker på miljøområdet. I mellemindkomstlandene er administra t i o- n e rne stærke re,men planlægning og adminis t ration på miljøområdet har hidtil været lav t 7

8 DANSK MILJØBISTAND p ri o ri t e ret i disse lande. Landene har selv re s- s o u rcer til at gøre noget ved deres miljøprobl e m e r,og miljøbistanden har derfor som mål at styrke fo rståelsen for miljøet og planlægning og pro c e d u rer på området. Den gru n d l æ g gende ide i miljøbistanden er, a t D a n m a rk skal støtte en bære dygtig udvikling og hjælpe landene med selv at tage va re på m i l j ø e t. Udgangspunktet for miljøbistanden skal være landenes egne pri o ri t e ri n ger og plan e r.for at sikre sammenhæng og ove ro rd n e t t i l re t t e l æ g gelse samarbejder Danida og Danced med landenes re ge ri n ger og administra t i- o n e r. P ro grammet for miljøbistanden til de e n kelte lande er udfo rmet i dialog med landenes re ge ri n ge r, og aktiviteterne bl i ve r løbende fulgt op blandt andet i pro gra m komiteer og ved årlige landefo r h a n d l i n ge r. O m- k ring halvdelen af miljøbistanden under MIF- R E S TA - rammen ydes som støtte til offe n t l i ge institutioner i udviklingslandene. S a m a r b e j d s p a rt n e re i miljøbistanden G r æ s ro d s o rg a n i s a t i o n e,u r d d a n n e l s e s i n s t i t u t -i o n e r, r å d gi v n i n g s v i rksomheder og erhve rv s- liv i Danmark og i modtagerlandene er vigtige s a m a r b e j d s p a rt n e re i miljøbistanden. En stor del af bistanden bl i ver fo rmidlet gennem dans ke org a n i s a t i o n e r, institutioner eller erh ve rv s v i rk s o m h e d e r, og under fo re s p ø rgselsdebatten i Fo l ke t i n get i maj måned opfo r- d rede Fo l ke t i n get til, at disse inddrages endnu m e re i arbejdet. De folkelige org a n i s a t i o n e r ( N G O e rn e ) udgør både i Danmark og i de enkelte modtagerlande en markant samarbejdspartner i milj ø b i s t a n d e n. O ver miljøbistanden gi ves der både støtte direkte til udenlandske NGO er og til samarbejder mellem danske og udenl a n d s ke org a n i s a t i o n e r.i 1999 modtog danske o rganisationer som f. e k s. I b i s, CARE Danm a rk, D a n m a rks Naturfre d n i n g s fo re n i n g, W W F, Fo l ke k i rkens Nødhjælp og Org a n i s a t i o- nen for Ve d va rende Energi støtte til aktiviteter under miljøbistanden. Uddannelses- og forskningsinstitutioner i Danmark og i udviklingslandene er en tre d- je vigtig samarbejdspart n e r. I 1999 fo rt s a t t e Danced sin støtte til de to ko n s o rtier DUCED I & UA og DUCED SLUSE. B e g ge ko n s o rtier er et samarbejde mellem danske unive rs i t e t e r. DUCED I&UA står for Danish Unive rsity Cons o rtium for Env i ronment and Development I n d u s t ry and Urban A reas og skal være med til at fremme uddannelse og fo rskning om miljø i forbindelse med industri og bye r. Ko n s o rt i e t o m fatter A a l b o rg Unive rs i t e t,h a n d e l s h ø j s kol e n,d a n m a rks Te k n i s ke Unive rs i t e t,a rk i t e k t- s kolen og Roskilde Unive rs i t e t s c e n t e r. DUCED SLUSE (Sustainable Landuse and N a t u ral Ressources Management) skal være med til at fremme uddannelse og fo rskning i b æ re dygtigt skov- og landbrug og fo rva l t n i n g af naturre s s o u rc e r. DUCED SLUSE omfa t t e r K ø b e n h avns Unive rs i t e t, Roskilde Unive rs i- tetscenter og Den Kgl.Ve t e rinær- og Landboh ø j s ko l e.med støtte fra Danced er der etabl e- ret lignende samarbejder mellem unive rs i t e- ter i det sydlige A f ri k a,i Thailand og i Malay s i a. Også Danidas fo rs ke l l i ge fo rmer for støtte til fo rskningsområdet er med til at øge re s s o u r- c e b a s e n. Det gælder blandt andet pro gra m- met for styrkelse af modtagerlandenes fo rs k- ningskapacitet i samarbejde med danske fo rskningsinstitutioner (ENRECA), Rådet fo r U - l a n d s fo rs k n i n g, Fr ø p a t o l o gisk Institut, Dansk Bilharziose Lab o ra t o rium og Danidas S kov f r ø c e n t e r. Konsulent- og rådgivningsfirm a e r. M e ge t af den danske miljøviden ligger i de danske konsulent- og rådgi v n i n g s fi rm a e r, og en stor del af miljøbistanden bl i ver kanaliseret ge n- nem dem. D a n s ke ko n s u l e n t fi rmaer og dan- 8

9 DANSK MILJØBISTAND På tur i mangroveskoven, Thailand. Beskyttelse, bæredygtig udnyttelse og genopretning af mangroveskove er et emne for en række af Danmarks miljøprojekter. s ke producenter har mulighed for at byde på o p g aver i forbindelse med miljøbistanden. Danida og Danced defi n e rer i samarbejde med modtagerlandene kommende pro j e k t e r, h vo refter opgave rne udbydes i licitation. R e t- ningslinier for udbud findes på Danidas og Danceds hjemmesider, og desuden indeholder Danceds ny h e d s b rev løbende lister ove r p rojekter i udbud i de enkelte Danced-lande. Danida har en lang og god erfa ring med indd ragelse af og samarbejde med rådgi v n i n g s- v i rksomheder og re s s o u rcebasen i bistandsarb e j d e t.u d over det ko m m e rcielle samarbejde med virksomheder og org a n i s a t i o n e r, h a r Danida mulighed for at bidrage til en styrke l- se af re s s o u rcebasen blandt andet ge n n e m f ø l - o rd n i n ger for ansatte i ko n s u l e n t v i rk s o m- heder og JPO-ord n i n gen med unge danske re i især internationale org a n i s a t i o n e r. Også Danced har føl-ord n i n ge n Samarbejdet med danske pro d u c e n t e r ko n c e n t re rer sig om nøgleordene part n e r- s k ab og ove r f ø rsel af know - h ow. D a n c e d s bistand omfatter ikke direkte inve s t e ri n ge r, og med miljøbistandens ge n e relle vægt på k a p a c i t e t s o p bygning har bistanden ikke ført til de store indkøb hos danske virk s o m h e d e r. En gruppe under Det rådgi vende udvalg fo r miljøbistand til udviklingslandene så i 1998 på Danida og Danceds muligheder for at indd rage danske producenter yderlige re i milj ø b i s t a n d e n. I sin afsluttende ra p p o rt slår gruppen fa s t, at der er meget gode mu l i g h e- der for at inddrage pro d u c e n t e rn e,men at det kun er sket i begrænset omfa n g. R a p p o rt e n indeholdt en række fo rs l ag, som Danced og Danida har arbejdet videre med. E rh v e r v s v i r k s o m h e d e ri de enkelte lande er også samarbejdspart n e re i miljøbistanden. Der kan f. e k s.v æ re tale om støtte til virk s o m- h e d e r, der vil indføre re n e re teknologi eller støtte til kampagner om arbejdsmiljø. D e s- uden sigter miljøbistanden mod at etabl e re p a rt n e rs k aber mellem danske og lokale virk- 9

10 DANSK MILJØBISTAND s o m h e d e r. I den forbindelse har Danced etabl e ret Pa rt n e rship Facility Pro gra m m e,et progra m, der støtter samarbejde mellem danske v i rksomheder og virksomheder i Thailand og M a l ay s i a. I forbindelse med den danske udviklingsbistand yder Danidas Pri vat Sektor-pro gra m støtte til kontakter mellem danske virk s o m- heder og virksomheder i en række udvikl i n g s l a n d e. B i l ag 5 viser fo rd e l i n gen af miljøbistanden på s a m a r b e j d s p a rt n e re. Det skete i 1999 I 1999 kunne miljøbistanden fe j re fe m - å rs j u b i l æ u m.tiden var inde til at trække liniern e op og fre m l æ g ge visioner for fre m t i d e n.d e r kom nye ansigter til i årets løb. Jan Tr ø j b o rg (S) afløste Poul Nielson (S) som udviklingsmin i s t e r, og der kom et nyt rådgi vende udva l g for miljøbistanden. Men først og fre m m e s t bl ev 1999 åre t,h vor samtlige partier i Fo l ket i n get bakkede op om miljøbistanden, o g h vor Rigsrevisionen afgav sin beretning om s a m m e. I fe b ruar måned diskuterede Fo l ke t i n ge t f remtid og visioner for det, der på det tidspunkt stadig hed Miljø- og Katastro fe ra m m e n. Debatten var bred og handlede først og fre m- mest om bistanden i forbindelse med katas t ro fe r. I begyndelsen af maj måned tog Fo l- ke t i n get endnu en gang emnet op under en fo re s p ø rg s e l s d e b a t,denne gang med fokus på miljødelen af MIFRESTA.Debatten drejede sig om den samlede miljøindsats under MIFRE- S TA og altså både om miljøsamarbejdet med udviklingslandene og samarbejdet med A rk t i s og Østeuro p a. Som afslutning på debatten stemte samtlige partier for en ve d t age l s e,d e r bekræfter rammen for miljøbistanden og fo r- d e l i n gen af den. Fo l ke t i n gets fo re s p ø rgselsdebat i maj endte altså med en samlet opbakning til miljøbis t a n d e n.knapt så entydig var Rigsrev i s i o n e n s b e re t n i n g,der bl ev offe n t l i g g j o rt i nove m b e r. B e re t n i n gen indeholder både ros og ris til milj ø b i s t a n d e n,og dens anbefa l i n ger er bl eve t t aget til efterretning i både Danida og Danc e d. På sit møde i december 1999 sammenfattede Det rådgi vende udvalg sine ko m m e n- t a rer til bere t n i n gen og til dens ko n k l u s i o n e r i et brev til udviklingsministeren og miljø- og e n e rgi m i n i s t e re n. R i g s revisionens beretning med bilag vil bl i ve u d gi vet i løbet af fo r å ret Det rådgi vende udvalg for miljøbistand til udviklingslandene har til opgave at rådgi ve de to ministre på området om miljøbistanden f. e k s. i forbindelse med stra t e gi e r, eva l u e ri n- ger og info rm a t i o n.i fe b ruar 1999 bl ev et ny t r å d gi vende udvalg udpeget efter at udva l ge t s f ø rste tre - å r l i ge periode udløb med udgange n af Det rådgi vende udvalg bl ev udpege t af udviklingsministeren og miljø- og energim i n i s t e re n.u d va l get holdt fi re møder i åre t s l ø b.ud over løbende sager diskuterede udva l- get i løbet af året dels fo rmidling og fo ra n k- ring af miljøbistanden i Danmark, dels udva l- gets egen rolle nu og i fremtiden og dels den re gionale tilgang til miljøbistanden.b e re t n i n g f ra Det rådgi vende udvalg for miljøbistanden findes i bilag 1 og ove rsigt over udva l ge t s medlemmer i bilag 2. I n f o rmation og oplysning Både i fællesskab og hver for sig udgi ver Danida og Danced publikationer om den danske m i l j ø b i s t a n d. En liste over publ i k a t i o n e rn e findes i bilag 9. D e ru d over udgi ver begge institutioner løbende info rmationer om milj ø b i s t a n d e n. Danida udsender ny h e d s b revet DanidAv i s e n, der ori e n t e rer bredt om pro j e k t e r, l a n d e fo r- h a n d l i n ger og bev i l l i n ge r, h e runder også om miljøbistand under MIFRESTA - ra m m e n. D e s- uden indeholder Danidas magasin Udvikling 10

11 DANSK MILJØBISTAND Ved vejen i det nordlige Namibia. jævnligt artikler om miljøpro blemer og milj ø b i s t a n d.på Udenri g s m i n i s t e riets hjemmeside findes info rmationer om Danidas miljøbistand under MIFRESTA - rammen såvel som o p ly s n i n ger om den ge n e relle udviklingsbistand under u-landsra m m e n. Danced udsender sit eget ny h e d s b rev om miljøbistand til udviklingslandene og bidrage r desuden til ny h e d s b revet Miljøbistand, d e r u d gi ves af Miljøstyrelsen og som også ori e n- t e rer om miljøbistand til Østeuropa og A rk t i s. Miljøbistand kommer som indstik i Miljøstyrelsens magasin MiljøDanmark. I 1999 lancerede Danced sin hjemmeside, der først og f remmest henvender sig til Danceds samarb e j d s p a rt n e re.siden indeholder blandt andet Danceds manu a l e r, s t ra t e gier og pro c e d u re r, t i d l i ge re nu m re af Danceds ny h e d s b rev og l i c i t a t i o n e r. Tilskud til inform a t i o n. Ved års s k i f t e t 1999/2000 lancerede Danced en ordning fo r tilskud til info rmations- og oply s n i n g s a k t i v i t e- ter om miljøpro blemer og -projekter i udvikl i n g s l a n d e n e.danida har gennem en årr æ k ke haft lignende tilbud via Danidas Oply s n i n g s- b evilling og re j s e s t i p e n d i a t e r, men i år 2000 a d m i n i s t re rer Danida desuden en ekstrab ev i l- ling på 2 mio. k r. til oplysning om miljøproj e k t e r. A n s ø g n i n g s s kemaer og regler for tilskud fås ved henvendelse til Danida og Danced eller på deres hjemmesider. 11

12 SYDØSTASIEN 12

13 SYDØSTASIEN KAPITEL 2: SYDØSTASIEN Kombinationen af stor befo l k n i n g s t æ t h e d, h u rtig industri a l i s e ring og vækst i bye rn e samt udbredt fattigdom er de alvo r l i ge udfo r- d ri n ger for miljøet i Sydøstasien. Skønt der er s t o re øko n o m i s ke fo rs kelle mellem landene, har de en række miljøpro blemer til fælles: O ve ru d nyttelse af naturre s s o u rc e rn e,t ru e d e va n d re s s o u rcer og hastig vækst i bye rn e. Den stærke øko n o m i s ke vækst i re gi o n e n gennem de seneste 10 år har øget pro bl e m e r- ne med fo ru rening af luft og va n d,e n e rgi fo r- b rug og stigende mængder affa l d. Landene i Sydøstasien er kun langsomt ved at komme over den øko n o m i s ke kri s e,som ra m- te re gionen i S e l vom den negative økon o m i s ke udvikling synes at være ve n d t,vil det t age mange år at ove rvinde de sociale ko n s e- k venser af kri s e n, som også har indvirket på m i l j ø e t. N e d g a n gen i by g ge ri og produktion har tvunget folk til at søge andre indtjeningsmu l i g h e- d e r, og det har ført til et yderlige re pres på n a t u re n,som i fo rvejen lider under skov ry d- n i n g,u h e n s i g t s m æ s s i ge dy rkningsmetoder og ove ru d nyttelse af ky s t o m r å d e rne f. e k s. ve d s t æ rkt fo ru renende re j e d a m b rug og ry d n i n g af mangrove skov. K risen har afsløret de asiatiske øko n o m i e rs s å r b a r h e d.b e h ovet for at omstru k t u re re de finansielle marke d e r,i n d f ø re mere demokra t i- s ke og ge n n e m s i g t i ge re ge ri n g s fo rmer og fo r e t abl e ring af en vis fo rm for socialt sikke r- hedsnet for befo l k n i n gen i de enkelte lande, er bl evet åbenbart.det er også bl evet klart,a t et tættere re gionalt og internationalt samarbejde ville kunne have re d u c e ret landenes sårbarhed over for kri s e n. I Sydøstasien samarbejder Danida med Camb o d i a,laos og Vi e t n a m,mens Danced samarbejder med Malaysia og T h a i l a n d. Det rådgivende udvalg for miljøbistand til udviklingslandene rejste i november 1999 til Sydøstasien og besøgte projekter i Vi e t n a m og T h a i l a n d. I sin ra p p o rt om turen slår udva l get bl a n d t andet fast at, et ve l ly k ket re gionalt samarbejde kræver stærke nationale institutioner, og at disse i vid udstrækning er frav æ rende i de fa t- t i ge lande i Sydøstasien.U d va l get fi n d e r, at det er vigtigt fo rtsat at støtte re gionalt samarbejd e,h vor det er mu l i g t,og hvor landene pri o- ri t e rer det. Dette kan bl. a. s ke ve d, at man fo rtsætter udby g n i n gen af ko n k ret erfa ri n g s- u d veksling på pro j e k t n i veau og støtter netv æ rksdannelser mellem f. e k s.ngo er og unive rs i t e t e r. U d va l gets ra p p o rt indeholder en række anbefa l i n ger til det fo rtsatte arbejde i Sydøstasien. De er blandt andet at Danida og Danced fo rtsat fo k u s e rer på,at miljøbistanden spiller sammen med de enkelte landes ove ro rd n e d e politik på området, at indsatsen i fo r b i n d e l s e med byer og industri fo rtsat bl i ver fre m m e t og at der sker en styrkelse af erfa ri n g s u d ve k s- l i n gen mellem lande og projekter inden fo r M I F R E S TA - b i s t a n d e n. Regionale aktiviteter i 1999 En række re gionale aktiviteter bl ev videre f ø rt i årets løb og nye kom til. R e gionalt støtter D a n m a rk samarbejder om fo rvaltning af nat u r, b e s kyttelse af kystzoner og mangrove s kove,s kov b rug og som noget nyt også arbejdsm i l j ø. 13

14 SYDØSTASIEN Danced Danida 14

15 SYDØSTASIEN B æ redygtig naturf o r v a l t n i n g på tværs af l a n d e grænser er målet for et Danida-støttet p ro j e k t,der i 1999 gik ind i sin anden fa s e. P rojektet bl i ver ge n n e m f ø rt af Ve rd e n s n a t u r- fonden med det fo rmål at øge fo rståelsen fo r v æ rdien af en effektiv og bære dygtig naturfo rvaltning på tværs af landegr æ n s e r. P ro j e k- tet skal bl. a. s i k re beva relsen af biodive rs i t e- ten i højt pri o ri t e rede områder. N a t u rre s s o u rcer i bjergo m r å d e rne omkri n g M e ko n g - floden i Laos og Vietnam er emnet for et andet Danida-støttet re gionalt pro j e k t, som i 1999 gik ind i sin anden fa s e.p ro j e k t e t skal styrke dialogen mellem nationale NGO er og lokale myndigheder ve d r ø re n d e miljøplanlægning i grænseområdet mellem Vietnam og Laos med henblik på at fre m m e en bære dygtig brug af re gionens naturre s- s o u rc e r.p rojektet ge n n e m f ø res som et samarbejde mellem Københavns Unive rsitet og Roskilde Unive rsitetscenter og World Ress o u rce Institute. Den danske del af pro j e k t e t består af miljøanalyser af Ca Rive r, s o m u d s p ri n ger i Laos og løber gennem Vi e t n a m til det Sydkinesiske hav. M a n g ro v e s k o v e i Thailand og Malaysia er i fokus i et Danced-støttet samarbejde mellem B i o l o gisk Institut ved Århus Unive rsitet og det sydøstasiatiske fo rskningscenter Centre for Tropical Ecosystems Research. P ro j e k t e t skal finde frem til bære dy gi ge måder at udny t- te mangrove s kovene på gennem pra k t i s k fo rskning i udvalgte områder. I samarbejde med World Conservation Union (IUCN) støtter Danida desuden et pro j e k t,d e r blandt andet støtter fo rvaltning af biodive rs i- tet i vådområder. P rojektet er et samarbejde mellem Laos og Cambodia. I forbindelse med skovbrug støtter Danm a rk to re gionale projekter i Sydøstasien.D e t ene er et Danida-støttet re gionalt skov f r ø - p roj e k t,som skal styrke indsatsen omkring frøfo r- syning og træforædling i Laos, Cambodia og Vietnam og bidrage til at gøre disse lande b e d re rustet til at udvikle nationale stra t e gi e r, ge n n e m f ø re planer og opby g ge uddannelser på skov f r ø o m r å d e t. Danced støtter det re gionale skov b ru g s c e n- ter Regional Community Fo re s t ry Tra i n i n g C e n t re (Recroft) gennem et pro j e k t,der skal udvide og fo ra n k re Recrofts aktiviteter, s o m e f t e ruddannelse af offentligt ansatte og a n d re,der er invo l ve rede i ve d l i geholdelse og b e s kyttelse af skovo m r å d e r, i tæt samarbejde med lokalbefo l k n i n gen og under hensyn til d e res behov. P rojektet omfatter alle lande i S y d ø s t a s i e n. Fagbevægelsens Miljøinstitut er titlen på den re gionale institution for arbejdsmiljø, som Dansk LO med støtte fra Danced er ve d at etabl e re i Bangko k. Instituttet skal funge re som et arbejdsmiljøcenter for fag b ev æ ge l s e n i Asien og som en re s s o u rcebase for viden, fo rskning og oplysning om arbejdsmiljøprobl e m e r. En liste over større re gionale projekter i Sydøstasien findes i bilag 6. C a m b o d i a Cambodia er efter mere end 20 års borge rk ri g et af Asiens fattigste lande.landets turbulente nye re historie med De Røde Khmers rædselsre gime og den efterfølgende vietnamesiske besættelse har medført omfattende sociale, p o l i t i s ke og kulturelle omvæltninge r.siden en ny ko a l i t i o n s re ge ring under pre m i e rm i n i s t e r Hun Sen kom til magten efter de demokra t i- s ke valg i november 1998, har den politiske udvikling stab i l i s e ret sig og skabt gru n d l ag fo r re fo rmer på det øko n o m i s ke,a d m i n i s t ra t i ve og re t l i ge områder. Det vil imidlertid tage m a n ge år at ge n o p by g ge Cambodias mennes ke l i ge re s s o u rcer og fysisk infra s t ru k t u r. Cambodia er rigt på naturre s s o u rc e r, men en 15

16 SYDØSTASIEN Cambodia u t i l s t r æ k kelig fo rvaltning og ove ru d ny t t e l s e af landets naturre s s o u rc e r, især inden fo r s kov b ru g, m i n e d rift og landbru g, har haft a l vo r l i ge ko n s e k venser for miljøet. H e rt i l ko m m e r, at millioner af landminer og ueksp l o d e rede bomber gør store dele af landb ru g s j o rden uanve n d e l i g.manglende re g u l e- ring af dambru g, fi s ke ri og industri u d v i k l i n- gen ko m b i n e ret med den vo k s e n d e u r b a n i s e ring vil ligeledes kunne medføre store miljøpro blemer for landet. Der er en stigende erkendelse af de milj ø m æ s s i ge pro blemer i landet. Cambodia er det land i Sydøstasien, der i forhold til landets s t ø rrelse har det største areal med uberørt n a t u r. I 1993 udlagde Cambodia 23 områder på tilsammen 3,3 mio. h a. eller mere end 18 p c t. af landets samlede areal til besky t t e d e o m r å d e r. Desuden har Cambodia ra t i fi c e re t en række internationale miljøko nve n t i o n e r. Der er indført et relativt omfattende sæt re g- ler for miljømæssig fo rvaltning i den førs t e fe m å rs udviklingsplan ( ), og en national miljøhandlingsplan bl ev ve d t aget i Planen udpeger seks tematiske områd e r, der skal pri o ri t e res i perioden 1998 Areal: km 2 Befolkning (1997): 10,5 millioner Årlig befolkningstilvækst ( ): 1,92% Forventet levealder (1995): 52,9 år BNP pr. indbygger (1995): 270 US Dollar Vækst i BNP pr. indbygger ( ): Ikke oplyst Befolkning i byerne (1995): 20,4% Befolkningstilvækst i byer ( ): 4,39% CO 2 -udledning pr. indbygger (1995): 0.04 tons Areal af skov i % af samlet areal: 55,69% Årlig skovfældning i % af skovareal ( ): 1,6% Årligt tab af mangroveskove ( ): 5% , 1) skov b ru g s p o l i t i k,2) fi s ke ri og landb rug i Tonle Sap re gi o n e n, 3) fo rvaltning af ky s t fi s ke ri, 4) biodive rsitet og besky t t e d e o m r å d e r, 5) miljørigtig energiudvikling og 6) h å n d t e ring af affald fra bye r. Men ge n n e m- f ø relsen af handlingsplanen er hæmmet af den svage administra t i ve og fo rva l t n i n g s m æ s- s i ge kapacitet, u t i l s t r æ k kelig lov givning på m i l j ø o m r å d e t, ri n ge fysisk infra s t ruktur og p e n ge m a n ge l. D a n i d a har støttet Cambodia fra 1992 til 1998 med ove rg a n g s b i s t a n d, ko n c e n t re re t om genhusning af fly g t n i n ge, m i n e ry d n i n g, m e n n e s ke re t t i g h e d e r, d e m o k rati og va l g s t ø t- t e. Fra 1993 bl ev Cambodia også omfattet af Danidas støtte til Mekong Ko m m i s s i o n e n. I maj 1997 bl ev en aftale om miljømæssigt samarbejde indgået,men som følge af kuppet i juli 1997 bl ev det videre arbejde med milj ø p ro grammet indstillet og først ge n o p t aget i fe b ruar Det skete i 1999 I 1999 har Danida i samarbejde med de camb o d i a n s ke myndigheder arbejdet med fo rmul e ri n gen af et 5-årigt miljøstøttepro gra m ( ).Den danske miljøstøtte til Cambodia skal tilstræbe at fo r b e d re levev i l k å re n e for den fa t t i ge befolkning i land- og byo m r å- d e rne gennem en bære dygtig udny t t e l s e, b e s kyttelse og fo rvaltning af naturre s s o u rc e r- ne og miljøet. Det fo ru d s e s,at miljøstøtten vil bl i ve ko n c e n t re ret inden for tre områder: Lokalt baseret naturre s s o u rc e fo rva l t n i n g, uddannelse og oplysning ve d r ø rende bæredygtig udnyttelse af miljøet samt miljøfo rva l t- ning af by- og industri u d v i k l i n g. Sideløbende med fo rmu l e ri n gen af det ove r- o rdnede miljøstøttepro gram bl ev der i 1999 p l a n l agt og igangsat nye projekter inden fo r ky s t z o n e fo rvaltning og skadedy rs b e k æ m p e l- s e. D e rimod indstillede Danida indtil videre sin støtte til minery d n i n g. 16

17 SYDØSTASIEN Skoven ryddes i Cambodia. Støtten til kystzoneforvaltning er en ove rg a n g s b evilling fo rud for igangsættelse af anden fase af en større indsats i ky s t- z o n e p rov i n s e rn e.p rojektet støtter udvikling af prov i n s my n d i g h e d e rnes kapacitet til at ge n n e m f ø re naturre s s o u rc e p l a n l æ g- n i n g.i projektets første fase er der bl a n d t andet fo re t aget en ko rtlægning af ky s t o m- rådets naturre s s o u rcer samt ge n n e m f ø rt k u rser og seminarer om integre ret ky s t- fo rva l t n i n g. S k a d e d y r s b e k æ m p e l s e. Der er i 1999 fo r b e redt et projekt til ve d va rende støtte til integre ret skadedy rs b e k æ m p e l s e.d e t er projektets mål på længe re sigt at nedb ri n ge bru gen af pesticider i Cambodias l a n d b ru g. M i n e r y d n i n g. Det skønnes at der efter 20 års krig og borge rk rig ligger et sted mellem 4 og 6 millioner miner i Cambod i a.danida har tidlige re gi vet tilsagn om at støtte rydning af miner gennem den nationale org a n i s a t i o n, Cambodia Mine A c- tion Centre (CMAC ).Som følge af kritik af C M AC s fo rvaltning af donorm i d l e rne er u d b e t a l i n gen af den danske bistand i lighed med en række andre donore rs bistand fo reløbig bl evet udsat,indtil der er 17

18 SYDØSTASIEN opnået sikkerhed fo r, at organisationen har opfyldt de krav, som donork redsen har fa s t- l ag t. En liste over større Danida-projekter i Cambodia findes i bilag 6. L a o s Det bjergri ge Laos er et af de fattigste lande i S y d ø s t a s i e n.o ver halvdelen af befo l k n i n ge n får ikke dækket de gru n d l æ g gende behov fo r m a d,bolig og uddannelse. I 1975 bl ev det tidl i ge re ko n gedømme styrtet af den ko m mu n i- s t i s ke oprørs b ev æ ge l s e,pathet Lau, der har re ge ret landet siden.fra midten af 1980 ern e har Laos søgt at omstille økonomien fra socialistisk planøkonomi til en marke d s b a s e re t ø ko n o m i,og landet har i de senere år ge n- n e m f ø rt en betydelig politisk og øko n o m i s k åbning mod omve rd e n e n. Laos har stadig store områder med værd i f u l d s kov og mange dy re a rt e r, men fattigdom og b e folkningstilvækst lægger et stort pres på s kove n e,som belastes af sve d j e b rug og uko n- t ro l l e ret tømmerhugst. E k s p o rt af tømmer er landets største indtægtskilde. M e ko n g - floden fo rsyner landet med elektri c i- tet og vand til kunstva n d i n g,og er desuden en vigtigt kilde til føde fisk og andre fe rs k- va n d s dy r. Vandet er imidlertid truet af fo r- u rening fra den voksende befolkning og fra i n d u s t ri.s t ø rstedelen af Meko n g - flodens va n d løber til i Laos, og derfor har landets fo rva l t- ning af va n d re s s o u rcer og vådområder stor betydning for de lande Cambodia,T h a i l a n d og Vietnam der ligger længe re nede af fl o- d e n. P ro blemer i forbindelse med industri, m i n e- d rift og byudvikling er stadig forholdsvis små, men de fo rs t æ rkes af den øko n o m i s ke vækst, som Laos har oplevet gennem de senere år. K rav om mere energi og en intensive re t u d nyttelse af landets minera l fo re komster fo r at fo r b e d re økonomien vil sætte landets n a t u rre s s o u rcer under yderlige re pre s. F l e re hidtil ukendte dy re a rter og ikke mindst m a n ge nye plantearter fo rventes at bl i ve fundet i de næste årt i e r. I dalene nær den vietnamesiske grænse udgør u e k s p l o d e rede bomber en alvorlig fa re fo r l o k a l b e fo l k n i n ge n.d e r for er en systematisk b o m b e rydning i mange områder en nødve n- dig fo rudsætning for udnyttelse af de naturlige re s s o u rc e r. R e ge ri n gen i Laos er opmærksom på milj ø p ro bl e m e rn e,men på grund af fattigdom og en svag administration er det begr æ n s e t,h va d der lokalt kan gøres for at afhjælpe og fo reby g ge nye miljøpro bl e m e r. I maj 1997 unders k rev Laos og Danida en aftale om miljøsamarbejdet. Aftalen udpeger tre indsatsområder for miljøbistanden: Fo rva l t- ning af naturre s s o u rc e r, udvikling af byer og i n d u s t ri samt kapacitetsudvikling og oply s- ning inden for miljøområdet.ti d l i ge re er der blandt andet gi vet støtte til minery d n i n g,fo r- valtning af naturre s s o u rcer og fredede naturo m r å d e r. Det skete i 1999 En ny miljølov og en industri l ov er for ny l i g t bl evet ve d t age t,h v i l ket gi ver håb om en fo r- b e d ret ramme for miljøindsatsen i Laos. I løbet af året har Danida været i tæt dialog med de laotiske myndigheder og andre intere s s e- grupper om fa s t l æ g gelsen af ra m m e rne for et p ro gram for Danidas miljøindsats i landet.m i l- j ø s t ø t t e p ro grammet fo rudses at bl i ve go d- kendt af de laotiske myndigheder og Danida i midten af Miljøstøtten vil i fremtiden i h ø j e re grad fo k u s e re på aktiviteter til demons t ration af ny miljøteknologi og fo r b e d re d e dy rk n i n g s m e t o d e r. En større andel af støtten p l a n l æ g ges gi vet til aktiviteter i prov i n s e rn e. 18

19 SYDØSTASIEN Laos Sideløbende med denne pro gra m m e ring af miljøstøtten bl ev der i 1999 iværksat nye projekter i forbindelse med kapacitetsopby g n i n g i offe n t l i ge institutioner og va n d m i l j ø. K a p a c i t e t s o p b y g n i n g. På nationalt plan er igangsat et større projekt til styrkelsen af kapaciteten i fi re offe n t l i ge institutioner: a ) Komiteen for pri vate inve s t e ri n ger og internationalt samarbejde, b) Styrelsen for videns k ab,t e k n o l o gi og miljø, c) Industri- og kunst h å n d v æ rk s m i n i s t e ri e t,og d) Land- og skovb ru g s m i n i s t e re t. P rojektets fo rmål er at f remme en bære dygtig fo rvaltning af naturre s s o u rc e rne og miljøvenlig udvikling af landog skov b rug samt industri. Fo ruden ge n e rel kapacitetsopbygning bidrager projektet med at fo r b e d re ko o rd i n a t i o n e n og ove rv å g n i n gen af bistanden til miljø- og n a t u r fo rva l t n i n g, i n t roduktion af miljøve n l i g i n d u s t riudvikling og re n e re teknologi til produktion samt til at fo r b e d re fo rva l t n i n gen af a f vandingsområder i højlandet. Va n d m i l j ø. Laos har netop by g get et ny t fo rskningscenter for va n d m i l j ø.danida støtter den fo rtsatte styrkelse af centrets mennes ke l i ge re s s o u rc e r, u d v i k l i n gen af fo rs k n i n g s- Areal: km 2 Befolkning (1997): 5,2 millioner Årlig befolkningstilvækst ( ): 2,75% Forventet levealder (1995): 52,2 år BNP pr. indbygger (1995): 350 US Dollar Vækst i BNP pr. indbygger ( ): Ikke oplyst Befolkning i byerne (1995): 20,7% Befolkningstilvækst i byer ( ): 5,13% CO 2 -udledning pr. indbygger (1995): 0.07tons Areal af skov i % af samlet areal: 53,88% Årlig skovfældning i % af skovareal ( ): 1,2% planer og rådgivning med hensyn til fre m t i d i- ge politikker for fo rvaltning af landets fe rs k- va n d s re s s o u rc e r. S i d e l ø b e n d e med igangværende og ko m- mende større projekter er der også påbegyndt en række mindre pro j e k t e r. D i s s e o m fatter videreuddannelse i miljøvenlig are a l- a nvendelse inden for land- og skov b rug fo r ansatte i central- og prov i n s a d m i n i s t ra t i o n e n, støtte til en international ko n fe rence om b æ re dygtig udvikling af naturparker og støtte til integre ret skadedy rsbekæmpelse med m i n d s ket brug af pesticider. Der er indledt en tæt dialog med Danced i Thailand om biologisk mangfoldighed og tvog ra d i o fo rmidling af miljøbeskyttelse fo r y n gre alders gru p p e r. En liste over større Danida-projekter i Laos findes i bilag 6. Malaysia Jungler og sumpskove,m a n grover og højmos e r,m a l aysia er et af de lande i ve rd e n,der har flest plante- og dy re a rt e r. Men det er samtidig et land, der i mange år har haft en udvikling med økonomisk vækst og industri a l i s e ring og d e rmed også voksende pro blemer med rov d rift på naturen og fo ru re n i n g.den store m i l j ø m æ s s i ge udfo rd ring for Malaysia er på den ene side at fastholde den øko n o m i s ke v æ k s t,og på den anden side at beskytte den enestående natur. Danceds indsats i Malaysia er ko n c e n t re re t om by u d v i k l i n g,i n d u s t ri,e n e rgi og biodive r- s i t e t.g e o gra fisk er der gi vet pri o ritet til dels t a t e rne Sabah og Sarawak på Born e o. Malaysias økonomi er ove rvejende basere t på eksport til ove rs ø i s ke marke d e r, og derfo r bl ev landet ikke ramt så hårdt af den øko n o- m i s ke nedtur i Asien i 1997 som f. e k s.n ab o- landene Thailand og Indonesien. Siden har 19

20 SYDØSTASIEN Malaysia ø konomien været inde i et behers ket opsving med en vækst på mellem 3 og 5 pct. å r l i g t. Men den øko n o m i s ke udvikling er præget af fo rs i g t i g h e d, og det påvirker miljøet på fo r- s ke l l i ge områder. På energiområdet har det vist sig i et ønske om besparelser og altern a t i- ver til de nu v æ rende energi k i l d e r, der ud ove r at belaste miljøet også tynger øko n o m i s k. I forbindelse med Danceds samarbejde med det pri vate erhve rvsliv betyder den øko n o m i- s ke fo rsigtighed blandt andet, at de malay s i- s ke virksomheder er tilbageholdende med at kaste sig ud i pro j e k t e r, der ikke er fo r b u n d e t med en direkte økonomisk gev i n s t. På det ge n e relle plan betyder den fo rs i g t i ge øko n o- m i s ke kurs, at re ge ri n gen ikke har afsat fl e re re s s o u rcer til miljøområdet. Der har dog heller ikke været tale om nedskæri n ge r, som på en række andre områder. I november 1999 var der valg i Malay s i a.d e n nationale re ge ring bl ev siddende, men mag t- balancen bl ev ændret i en række delstater. I forhold til Danceds aktiviteter har va l get ikke haft større betydning. D a n c e d har haft aktiviteter i Malaysia siden Areal: km 2 Befolkning (1997): 21 millioner Årlig befolkningstilvækst ( ): 1,66% Forventet levealder (1995): 71,4 år BNP pr. indbygger (1995): US Dollar Vækst i BNP pr. indbygger ( ): 3,99% Befolkning i byerne (1995): 53,6% Befolkningstilvækst i byer ( ): 2,74% CO 2 -udledning pr. indbygger (1995): 5,28 tons Areal af skov i % af samlet areal: 47,09% Årlig skovfældning i % af skovareal ( ): 2,4% Årligt tab af mangroveskove ( ): 32% I den periode har landet ve d t aget en r æ k ke love på miljøområdet blandt andet en l ov om beskyttelse af landets mangfo l d i g h e d af dyr og planter (1997). Samtidig er der stigende fo l kelig miljøbevidsthed i Malay s i a.d e t kan mærkes i pre s s e n,som med jævne mell e m rum tager landets miljøpro blemer og - politik under behandling,og det kan ses af de fo l ke l i ge initiativer som dukker op rundt om i l a n d e t. I forbindelse med miljøbistanden til Malay s i a samarbejder Danced med den offe n t l i ge a d m i n i s t ration men støtter også lokale initiat i ver i forbindelse med ge n b ru g,a ffa l d s s o rt e- ri n g,l o k a l p l a n e r, rettigheder til lokale naturre s s o u rc e r, b æ re dygtig udnyttelse osv. Danceds indsats i Malaysia er aftalt mellem M a l aysias re ge ring og Danced i pro gra m m e t for samarbejdet i 1999 til Den ove ro rdnede ramme for indsatsen er udstukket efter M a l aysias egen miljøpolitik og pri o ri t e ri n ge r på området. Danceds aktiviteter omfa t t e r både ko rte projekter som afholdelse af wo rkshops eller støtte til fo rmu l e ring af politik på et gi vent område og længe reva rende støtte til o p bygning af nye unive rs i t e t s u d d a n n e l s e r, i n d f ø relse af re n e re teknologi i industri e n, n a t u r fo rva l t n i n g, va n d k va l i t e t, v i rk s o m h e d s- r å d gi v n i n g,b æ re dygtig udnyttelse af kyst- og s kovområder m.m. Via sit Partnership Facility Pro g r a m m e (PF) støtter Danced samarbejder mellem dans ke og malay s i s ke virk s o m h e d e r. I 1999 o m fattede PF-pro grammet tre part n e rs k ab e r. Det drejede sig om produktion af kedler til afbrænding af affald fra henholdsvis træ- og p a l m e o l i e i n d u s t rien samt anvendelse af et m i l j ø i n fo rmationssystem til re gi s t re ring og v u rd e ring af fo ru re n i n g s k i l d e r. Det skete i bl ev præget af mange aktiviteter på det 20

21 SYDØSTASIEN Energi er Danceds nye indsatsområde i Malaysia, og det kan få stor betydning både økonomisk og for miljøet. grønne område og af aktiviteterne i fo r b i n- delse med energi, som er det nye indsatsområde i miljøbistanden til Malay s i a. Et tre d j e punkt i årets miljøbistand bl ev spørg s m å l e t om økonomi som re d s k ab i miljøpolitik, d e t er ove rs k riften for et nyt pro j e k t,men samtidig et udgangspunkt for andre. Det grønne område har siden begy n d e l s e n på det dansk-malay s i s ke miljøsamarbejde v æ ret et af indsatsområdern e.b e grebet dækker over projekter i forbindelse med besky t- telse af dy re- og planteart e r, b æ re dygtigt skovb ru g,fo rvaltning af kystområder og besky t t e l- se og fo rvaltning af va n d re s s o u rc e r bød på en helt ny udvikling på det gr ø n- ne område. Med støtte fra Danced har Unive rsiti Malaysia Sarawak på Borneo etabl e re t en ny uddannelse i bære dygtig naturfo rva l t- n i n g. I første omgang skal der uddannes 50 s t u d e rende i løbet af en tre - å rs fo rs ø g s p e ri o- d e. Uddannelsen er bl evet udviklet i samarbejde mellem Unive rsiti Malaysia Sarawak og en række danske unive rsiteter i det Dancedstøttede unive rsitetssamarbejde DUCED SLU- SE (Danish Unive rsity Consortium for Env i r- onment and Development Sustainabl e Landuse and Natural Ressources Managem e n t ). Siden oprettelsen af DUCED SLUSE i 1998 har Danced støttet arbejdet med at etab- 21

22 SYDØSTASIEN Energi i Malaysia første skridt mod bæredygtighed Elektrisk lys, computere, air condition, industri...skal vi opgive alt dette? Næppe.Så måske skal vi bare blive ved med at lukke drivhusgasser ud og sige Fanden tage verden og vores børns fremtid? Det ser ud til at være, hvad Malaysia gør.men der er faktisk et alternativ til at udlede flere og flere drivhusgasser.vi gør bare ikke så meget ved det. Citatet stammer fra den malay s i s ke avis The Star, der i sommeren 1999 i et særligt tillæg tog fat på landets e n e rgi p o l i t i k,som i årevis har været ensbetydende med et stigende fo r b rug af olie, k u l,gas og va n d. Men noget tyder på, at billedet er ved at ændre sig.for første gang er der et bredt politisk ønske om at få a l t e rn a t i ve løsninger på energiområdet med i den kommende malay s i s ke fe m å rs plan (Eight Malaysia Plan ).I 1999 har Danced støttet denne udvikling, og har blandt andet bidraget med håndgribeligt indhold til luftige begreber som e n e rgi - e ffe k t i v i t e t og b æ re dy g t i ge energi k i l d e r. F ø rste skridt i støtten til bære dygtig energi i Malaysia var to mindre Danced-pro j e k t e r, som fra efteråre t 1999 til fo r å ret 2000 samlede dokumentation og oply s n i n ger og udarbejdede politiske anbefa l i n ger til den kommende fe m å rs plan. Det ene projekt har i samarbejde med pre m i e rm i n i s t e rens kontor skullet leve re b i d rag til en politik og stra t e gi for altern a t i ve energi k i l d e r. Det andet projekt har handlet om energi b e s p a re l- ser i industri og erhve rvsliv og er bl evet ge n n e m f ø rt i samarbejde med Malaysias Ministry of Energy, C o m- munications and Multimedia, som står for ge n n e m f ø relsen af landets energi p o l i t i k. De to projekter har blandt andet sat tal på, h vor meget det vil være muligt for Malaysia at spare for miljøet og i kolde ko n t a n t e r : I løbet af 20 år kan Malaysia re d u c e re sit CO 2 -udslip væsentligt,hvis blot 5 pct.af elproduktionen bl i ver baseret på ve d va rende energi. For eksempel har landet enorme uudnyttede mu l i g h e d e r, når det kommer til biom a s s e,som kan udvindes af affald fra palmeolieproduktion og træindustri e n.p rojektet har dokumentere r, a t M a l aysia har biomasse-re s s o u rcer til en brændselsværdi på mere end 400 milliarder danske kroner over de næste 20 år, hvis biomassen udnyttes som i Danmark. Hvis Malaysia oveni sparer 10 pct. af energien over en fe m å rs peri o d e,vil landet spare yderlige re nogle milliarder kroner og re d u c e re CO 2 -udslippet med millioner af tons om åre t. H vo r for har Malaysia ikke udnyttet sit enorme potentiale for længe siden? Sva ret er mu l i g v i s,at der nu som med oliekrisen i Danmark i 1970 ern e, skulle en økonomisk øre t æ ve til, før Malaysia for alvor fik øjnene op for pro bl e m e rne med traditionel energi. Den øko n o m i s ke krise i Asien i 1997 ramte også Malay s i a.en fo rs i g- tig kurs har fået landets økonomi på fo d e,men med sit nu v æ rende energi fo r b rug vil Malaysia hve rt år være t v u n get til at import e re stigende mængder energi,og den udgift vil være en bremse på den øko n o m i s ke vækst. En fremtid med fo rtsat økonomisk vækst kræver nye løsninge r. Siden 1998 har Danced været med til at udvikle en energipolitik i samarbejde med Malaysias re ge ring og i dialog med organisationer og andre. Der er i Malaysia bred enighed om, at landets fre m t i d i ge energi p o l i t i k skal gå to ve j e.dels skal der spares på energien og dels skal der udvikles bære dy g t i ge energikilder som alternativ til de fossile brændstoffe r, o l i e,kul og gas, som både er begrænsede hvad angår mængde og belastende for miljøet. De to energi p rojekter er kun første skridt i Danceds støtte til bære dygtig udnyttelse af energi i Malay s i a. En række nye projekter er under fo r b e re d e l s e,så en bære dygtig energi p roduktion og -udnyttelse kan bl i ve hjulpet på vej og i sidste ende gøre de dy s t re spådomme fra The Star til skamme. En udtalelse fra Malay s i a s vice-statsminister Datuk Seri Abdullah Ahmad Badawi til The Star i april 2000 tyder på, at vejen er ved at være b a n e t : Den nye politik føjer ve d va rende energikilder til... Skønt vi fo rtsat vil være afhængi ge af olie,må vi også v æ re opmærksomme på miljømæssige fo r h o l d. 22