DAGSORDEN. Børne- og Ungdomsudvalget. Møde nr. : 08/2007 Sted : Rådhuset Grenaa Dato : 14. august 2007 Start kl. : Slut kl. : 19.

Transkript

1 Børne- og Ungdomsudvalget DAGSORDEN Møde nr. : 08/2007 Sted : Rådhuset Grenaa Dato : 14. august 2007 Start kl. : Slut kl. : Medlemmer Leif Lahn Jensen (A) (Formand) Lars Østergaard (V) (Næstformand) Pia Bjerregaard (A) Mads Nikolajsen (F) Kai Hansen (V) Deltog x x x x x H:\Børne- og Ungdomsudvalget\140807\Dagsorden 08 BU.doc Norddjurs Kommune

2 Indholdsfortegnelse 1. Arbejdsplan for Børne- og Ungdomsudvalget Budgetrevision pt. 1. maj 2007 Børne- og Ungdomsudvalget Børne- og Ungdomsudvalgets budgetforslag 2008 drift og anlæg Kvalitet i folkeskolen skolestruktur Kvalitet i folkeskolen skolestruktur 10. klasse Svømmeundervisning i Norddjurs Kommune Familieskole Organisering af den specialpædagogiske indsat på dagtilbudsområdet Masterplan for uddannelse og kompetenceudvikling på Djursland Orientering om lov om dag-, fritids- og klubtilbud til børn og unge Orientering fra forvaltning og udvalgsmedlemmer...27 H:\Børne- og Ungdomsudvalget\140807\Dagsorden 08 BU.doc Norddjurs Kommune

3 1. Arbejdsplan for Børne- og Ungdomsudvalget../. Revideret arbejdsplan pr. 6. august 2007 er vedlagt som bilag Børne- og Ungdomsudvalget tog sagen til efterretning. 1

4 2. Budgetrevision pt. 1. maj 2007 Børne- og Ungdomsudvalget. I henhold til Principper for økonomistyring i Norddjurs Kommune skal der gennemføres mindst 2 større budgetopfølgninger årligt pr. 1. maj og 1. september med udgangspunkt i forbrug pr. henholdsvis 30. april og 31. august. Under henvisning hertil fremsendes hermed den første budgetopfølgning i Norddjurs Kommunes historie. Udarbejdelsen af budgetopfølgningen pr. 1. maj 2007 i de forskellige direktørområder/afdelinger samt i Økonomiafdelingen har været forbundet med store vanskeligheder, som hovedsagelig kan tilskrives følgende forhold: 1. Det tidlige tidspunkt, idet organisationen endnu ikke er helt på plads. Dermed er rollefordelingen mellem de forskellige afdelinger og Økonomiafdelingen heller ikke i alle situationer helt klar. 2. Usikkert datagrundlag generelt, idet budgetbeløb 2007 endnu ikke i mange tilfælde er korrekt fordelt og specificeret på de enkelte områder. 3. Den politiske og administrative organisation, der angiver det enkelte budgetområdes adresse til henholdsvis udvalgsområde og administration, er endnu ikke i alle tilfælde endelig afklaret. Opgørelse af de enkelte Aftaleholderes budgetbeløb for 2007 er ikke i alle tilfælde afsluttet. 4. Der henstår et forholdsvis stort beløb på fejlkontoen. Dette beløb har endnu ikke kunnet udkonteres på de enkelte budgetområder. Dermed er grundlaget for budgetopfølgningen usikkert, idet der på et senere tidspunkt kan fremkomme regnskabstal, når specifikationen af kontoen er endelig foretaget. 5. Betingelserne for eventuel overførselsadgang fra 2006 til 2007 er endnu ikke endelig opgjort og vedtaget. En del budgetområder kan eventuelt have disponeret i 2007 i forventning om overførselsadgang fra 2006 til Området bygningsvedligeholdelse, der udgør ca. 17 mio. kr. for hele Norddjurs Kommune, er p.t. ikke endelig opgjort og fordelt på budgetområder, idet der er opstået uklarhed om hvilke områder, der skal indgå i fordelingen f.eks. p.g.a. takstmæssig beregning, 2

5 amtsinstitutioner m.v. Der henstår f.eks. endnu ikke-udmøntede budgetbeløb under drift og anlæg. Udredningsarbejde er igangsat i Økonomiafdelingen og på Plan- og Byggeområdet. 7. På visse områder er regninger efter det oplyste endnu ikke udsendt til ydelsesmodtagere. Modsætningsvis er en del regninger fra eksterne leverandører m.fl. formentlig heller ikke modtaget endnu i Norddjurs Kommune. 8. En del e-fakturaer er ikke endelig fordelt og bogført på de enkelte områder p.g.a. fejl samt usikkerhed om retmæssig bogføringsområde. 9. Det må formodes, at en del udgifter og indtægter vedrørende regnskabsår 2006 i de gamle kommuner først er bogført i regnskabsår 2007 i Norddjurs Kommune. Der er ikke på nuværende tidspunkt overblik over omfanget heraf. 10. På lønområdet, der udgør ca % af samtlige udgifter på budgetområderne, har der vist sig stor usikkerhed omkring bogføring på de korrekte budgetområder samt store problemer i lønsystemet med gamle reguleringer, som først vil kunne berigtiges i løbet af de kommende måneder. I en del tilfælde er lønudgifterne ikke korrekt budgetteret på en lønkonto i det vedtagne budget Vedrørende salgsindtægter af grunde er der i 2007 på nuværende tidspunkt indgået ca. 20 mio. kr. mod en budgetteret indtægt på 5,8 mio. kr. I overslagsårene 2008 og 2009 er der ligeledes budgetteret med indtægter på 5,8 mio. kr. Efter det oplyste kan der ikke forventes salgsindtægter af det omfang i disse år. Dette forhold er af væsentlig betydning ved vurdering af kassebeholdningens størrelse. 12. P.t. er der kun foretaget regnskabsmæssige posteringer for 4 måneder i Alene af den grund er vurderingsgrundlaget af budget 2007 usikkert og mangelfuldt, idet periodiseringen for de første 4 måneder ikke umiddelbart kan overføres til den resterende del af budgetåret 2007 f.eks. indgår også en del 2006-posteringer fra de gamle kommuner i de første 4 måneder. Ved vurdering af resultatet af budgetopfølgningen i Norddjurs Kommune pr. 1. maj 2007 er det efter Økonomiafdelingens opfattelse væsentligt, at ovennævnte forhold indgår, således at opfølgningsresultaterne på områderne må tages med et vist forbehold. 3

6 Budgetopfølgningen pr. 1. maj 2007 er lavet på baggrund af udtræk over forbruget som det er i økonomisystemet pr. 30. april og sammenholdt med det vedtagne budget for Drift Strukturtekst Korr. Forbrug Forven- Forven- Til- vedt pr. tede tet lægs- Budget ult. 4- afvigel- regn- bevil i 2007 i ser i skab ling i kr kr. året i 2007 i kr. kr. kr. 03 Undervisning og kultur Folkeskolen m.m Folkeskoler Fællesudgifter for kommunens samlede skolevæsen Syge- og hjemmeundervisning Pædagogisk psykologisk rådgivning m.v Skolefritidsordninger Befordring af elever i grundskolen Specialundervisning i regionale tilbud Kommunale specialskoler Sprogstimulering for tosprogede børn i førskolealderen 0 10 Bidrag til statslige og private skoler Efterskoler og ungdomskostskoler Ungdommens Uddannelsesvejledning Specialpædagogisk bistand til børn i førskolealderen Ungdomsuddannelser Andre faglige uddannelser Erhvervsgrunduddannelser Kulturel virksomhed Andre kulturelle opgaver Folkeoplysning og fritidsaktiviteterm.v Ungdomsskolevirksomhed

7 78 Befordring af midlertidigt syge til ungdomsuddannelser Erhvervsgrunduddannelser Sundhedsområdet Sundhedsudgifter m.v Kommunal tandpleje Kommunal sundhedstjeneste Sociale opgaver og beskæftigelse m.v Dagtilbud til børn og unge Fælles formål Dagpleje Vuggestuer Børnehaver Integrerede daginstitutioner Fritidshjem Klubber og andre socialpædagogiske fritidstilbud Særlige dagtilbud og særlige klubber Åbne pædagogiske tilbud, legesteder mv Døgninstitutioner, opholdssteder og forbyggende foranstaltninger Plejefamilier og opholdssteder mv. for børn og unge Forebyggende foranstaltninger for børn og unge Døgninstitutioner for børn og unge Sikrede døgninstitutioner for børn og unge Botilbud til personer med særlige sociale vanskeligheder og behandling Behandling af stofmisbruger (servicelovens pgf. 101 og Kontaktperson- og ledsageordninger (pgf. 45, 97-99) Kontante ydelser Sociale formål Støtte til frivilligt socialt arbejde og øvrige sociale formål Øvrige sociale formål

8 GRAND TOTAL Anlæg Strukturtekst Korr. Forbrug Forven- Forven- Til- vedt pr. tede tet lægs- Budget ult. 4- afvigel- regn- bevil i 2007 i ser i skab ling i kr kr. året i 2007 i kr. kr. kr. 03 Undervisning og kultur Folkeskoler Folkeskolen IT plan Helhedsplan Østre Skole Helhedsplan Vestre Skole Renovering af naturfagslokaler GRAND TOTAL DRIFT Der henvises til vedlagte bemærkninger, hvori tillægsbevillingsbehovet er nærmere beskrevet. ANLÆG Anlægsbevillingerne er i opstartsfasen. Som følge heraf er det ikke muligt at udarbejde en konkret vurdering ud fra det nuværende forbrug. Det forventes derfor, at anlægsbevillingerne kan overholdes. Der er efterfølgende godkendt overførsel af uforbrugt rådighedsbeløb fra 2006 til 2007 til dækning af udgifterne vedrørende helhedsplanen på Vestre og Østre Skole. 6

9 Børne- og Ungedirektøren indstiller, at der gives en tillægsbevilling til driften på kr. med den bemærkning, at der ikke kan anvises finansiering indenfor udvalgets område../. Bemærkninger til Børne- og Ungdomsudvalgets budgetrevision pr. 1. maj Børne- og Ungdomsudvalget tiltræder indstillingen. 7

10 3. Børne- og Ungdomsudvalgets budgetforslag 2008 drift og anlæg. I overensstemmelse med budgetproceduren har forvaltningen udarbejdet forslag til drifts- og anlægsbudgetter for Børne- og Ungdomsudvalgets område. Drift: Udvalgets budgetramme fremgår af budgetbalancen. Børne- og Ungdomsudvalgets budgetramme med indarbejdelse af de af direktionen godkendte tekniske korrektioner pr. 1. august 2007 udgør 623,3 mio. kr. Direktionen har besluttet, at der skal foretages en kvalitetssikring af de tekniske korrektioner til forelæggelse i direktionens møde den 15. august Jf. budgetproceduren skal de tekniske korrektioner efterfølgende godkendes i økonomiudvalget. De behandles af økonomiudvalget på mødet den 28. august Arbejdet med de tekniske korrektioner fortsætter, og forelægges løbende økonomiudvalget, hvorefter de indarbejdes. KL s seneste skøn for pris- og lønfremskrivningen fra 28. juni 2007 er indarbejdet. Der arbejdes fortsat med fordeling af budgetbeløb til bygningsvedligeholdelse. De indarbejdede beløb er således ikke endelige. De samlede pensionsudgifter overføres fra budget 2008 fra de enkelte fagudvalgs budgetområder til konto 06 på Økonomiudvalgets område, jf. bestemmelse fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Økonomiudvalget anmodede på mødet den 27. juni 2007 direktionen om at drøfte og vurdere fordeling af beløbet på 11,4 mio. kr. i uspecificeret reduktion/stordriftsfordele (effektiviseringsgevinster). Børne- og Ungdomsudvalget anmodes om at forholde sig til vedlagte reduktion/stordriftsfordele (effektiviseringsgevinster) samt udvidelsesforslag../. Det drejer sig om følgende forslag jf. vedlagte bilag. Såfremt der ønskes indarbejdet udvidelsesforslag i budgetforslaget, skal der findes kompenserende besparelser. 8

11 Anlæg: Børne- og Ungdomsudvalgets anlægsramme er på 0,992 mio. kr. Budgetlægningen for tager udgangspunkt i de budgetoverslag, som blev vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 11. oktober Budgetoverslagene er herefter pris- og lønreguleret til forventet 2008-niveau. Budgetoverslagene er omdannet til budgetoplæg Budgetår 2011 er oprettet som en kopi af budgetår Udvalgenes forslag til budgetter for anlægsvirksomheden skal opfylde følgende forudsætninger: udvalgenes budgetforslag må ikke indeholde udvidelser af tidligere fastlagte rammer, forslag til anlægsprojekter specificeres særskilt, budgetbeløbene til anlægsaktiviteter skal indeholde alle udgifter og indtægter forbundet med realiseringen af den pågældende aktivitet, afledte driftsudgifter skal fremgå af forslaget, alle anlægsaktiviteter skal budgetteres uden moms, anlægsmidler for igangværende arbejder (rådighedsbeløb) kan overføres fra et år til efterfølgende år, mens der ikke kan bruges mere i budgetåret end budgetteret for det pågældende år../. På Børne- og Ungdomsudvalgets område er udarbejdet følgende ønsker jf. vedlagte bilag. Der er indsendt ansøgning til Indenrigs- og sundhedsministeriet om lånefinansiering af op til 50 % af anlægsønskerne på skoleområdet. Børne- og Ungdomsudvalget prioriterer udvalgets anlægsønsker../. Der vedlægges budgetforslag for udvalget inkl. tekniske korrektioner, oversigt over forslag til udvalgets reduktion/stordriftsfordele og udvidelsesemner, en prisfremskrevet investeringsoversigt samt anlægsønsker. 9

12 Børne- og Ungedirektøren indstiller 1. at Børne- og Ungdomsudvalget indstiller budgetforslag på henholdsvis drift og anlæg, 2. at Børne- og Ungdomsudvalget indstiller, hvilke reduktion/stordriftsfordele der skal indarbejdes i budgetforslaget 3. at Børne- og Ungdomsudvalget foretager en prioritering af anlægsønskerne. Børne- og Ungdomsudvalget besluttede vedrørende nr. 1.3 foran: Nr. 1: Udvalget tog det tekniske budget til efterretning med beklagelse af den usikkerhed, der foreligger på hele budgetområdet. Udvidelsesblokkene blev gennemgået, og forvaltningen blev anmodet om at udarbejde udvidelsesblokke med følgende temaer: 1. Svømmeundervisning 2. Uddannelse på daginstitutionsområdet 3. Uddannelse på folkeskoleområdet i skoleåret 2008/2009 på baggrund af skolestrukturændringerne 4. Skoletjeneste kr. 5. Normeringsudvidelse på daginstitutionsområdet 6. Undervisningsmidler 7. Ressourcetildeling til folkeskolen - lærerløn på baggrund af max. 24 elever i klasserne Nr. 2: Udvalget udarbejdede ikke forslag til reduktions/stordriftsfordele til budgettet. 10

13 Nr. 3: udvalgets prioritering af anlægsønskerne: 1. nr. 271 Udviklingsplaner for folkeskolens fysiske rammer - udviklingsplaner 2. nr. 272 Udviklingsplaner for folkeskolens fysiske rammer - projektering/renovering/udbygning 3. nr. 273 Renovering af naturfagligere lokaler 4. nr. 270 Tandplejen, udskiftning af behandlerenhed 5. nr. 274 Retablering af Vestre Skoles og SFO's udearealer 6. nr. 279 Udvidelse af børnehaven Bette-bo 7. nr. 280 Renovering af børnehaven Børnenes Hus 8. nr. 276 Renovering af omklædnings- bade- og toiletfasciliteter på Anholt Skole 9. nr. 277 Nybygning/renovering af Glesborg Børnehave 10. nr. 278 Udvidelse af Børnehaven Landsbyen 11. nr. 281 Renovering af Nørager Børnehave 11

14 4. Kvalitet i folkeskolen skolestruktur. I overensstemmelse med milepælsplanen for skolekvalitets- og skolestrukturdebatten blev der efter Børne- og Ungdomsudvalgets godkendelse den 15. maj 2007 udsendt høringsmateriale til skoler, daginstitutioner, dagplejen, relevante faglige organisationer samt handicaprådet med svarfrist den 6. august Høringssvarene er løbende tilsendt Børne- og Ungdomsudvalgets medlemmer og indlagt på Norddjurs Kommunes hjemmeside. Høringssvarene er bilag til dette møde. På baggrund af høringssvarene og på baggrund af drøftelser i Børne- og Ungdomsudvalget den 12. juni 2007 er der udarbejdet uddybende konsekvensbeskrivelser i forhold til følgende scenarier i høringsmaterialet: a) Auning Skole som enhedsskole kl. b) Allingåbroskolen kl., Rougsøskolen og Langhøjskolen kl. c) Rougsøskolen kl., Allingåbroskolen og Langhøjskolen kl. d) Glesborg Skole kl., Ørum Skole kl. e) Ørum Skole kl., Glesborg Skole, kl. f) Vestre, Østre og Søndre Skole kl., Mølleskolen og Toubroskolen kl., Overbygningen i Voldby Skoles distrikt flyttet til Vestre Skoles distrikt g) Vestre, Østre og Mølleskolen kl., Toubroskolen og Søndre Skole kl. Overbygningen i Voldby Skoles distrikt flyttet til Vestre Skoles distrikt For punkterne f) og g) er der udarbejdet beskrivelser ud fra forskellige distriktsforudsætninger. Disse forudsætninger fremgår af materialet. De uddybende konsekvensbeskrivelser er vedlagt som bilag. Ligeledes i overensstemmelse med tidsplanen for skolestrukturdebatten afholdes borgermøde herom den 13. august 2007 i Ørum Aktiv Center. 12

15 Børne- og Ungedirektøren indstiller, 1. at Auning skole omfatter klasse 2. at udvalget vælger mellem 2 muligheder vedr. Rougsøskolen, Allingåbroskolen og Langhøjskolen a. Rougsøskolen omfatter klasse og Allingåbroskolen og Langhøjskolen omfatter klasse og er fødeskoler til Rougsøskolen b. Allingåbroskolen omfatter klasse og Rougsøskolen og Langhøjskolen omfatter klasse og er fødeskoler til Allingåbroskolen 3. at udvalget vælger mellem 2 muligheder vedrørende Ørum skole og Glesborg skole a. Glesborg skole omfatter klasse og Ørum skole omfatter klasse og er fødeskole til Glesborg skole b. Ørum skole omfatter klasse og Glesborg Skole omfatter klasse og er fødeskole til Ørum skole 4. at Voldby skole omfatter klasse og er fødeskole til Vestre skole 5. at Østre Skole omfatter klasse 6. at Vestre Skole omfatter klasse og er overbygningsskole for Voldby Skole 7. at udvalget vælger mellem 2 muligheder vedrørende Søndre Skole, Mølleskolen og Toubroskolen a. Søndre skole omfatter klasse og Mølleskolen og Toubroskolen omfatter klasse og er fødeskoler til Søndre skole b. Mølleskolen omfatter klasse og Toubroskolen og Søndre skole omfatter klasse og er fødeskoler til Mølleskolen 8. at Anholt skole fortsætter uændret 13

16 9. at der efterfølgende i konsekvens af ovennævnte beslutninger justeres i skoledistrikterne for at sikre optimale klassestørrelser og rationel skolebusbefordring 10. at der i konsekvens af ovennævnte strukturbeslutninger efterfølgende træffes beslutning om gennemførelsesplan for strukturændringerne. Børne- og Ungdomsudvalget tiltræder indstillingerne. Ved de alternative muligheder indstiller udvalget: 2b, Allingåbroskolen omfatter 0-9 klasse, og Rougsøskolen og Langhøjskolen omfatter 0-6 klasse og er fødeskoler til Allingåbroskolen 3b, Ørum Skole omfatter 0-9 klasse og Glesborg Skole omfatter 0-6 klasse og er fødeskole til Ørum Skole 7a, Søndre Skole omfatter 0-9 klasse og Mølleskolen og Toubroskolen omfatter 0-6 klasse, og er fødeskoler til Søndre Skole. Børne- og Ungdomsudvalget ønsker desuden at fremkomme med den hensigtserklæring, at klasserne ikke har over 24 elever. 14

17 5. Kvalitet i folkeskolen skolestruktur 10. klasse. Den 22. maj 2007 vedtog folketinget ny lovgivning vedrørende 10. klasse. Loven træder i kraft 1. august Vedtagelsen af lovforslaget var ventet, idet der tidligere var indgået politisk forlig om indholdet i loven. Indholdet i loven har derfor været kendt en rum tid og har dannet grundlag for kommunernes drøftelser vedrørende kommende 10. klassetilbud. Børne- og Ungdomsudvalget behandlede på mødet den 15. maj 2007 forslag til 10. klassetilbud i den vestlige ende af Djursland. Forslaget er udarbejdet af en arbejdsgruppe, som bestod af repræsentanter fra såvel Norddjurs kommune som Syddjurs Kommune. Arbejdsgruppens forslag har afsæt i den ny lovgivning vedrørende 10. klasse og indeholder et oprids af lovens krav, uddrag af bemærkninger til lovforslaget om lovens intentioner, samt i forlængelse heraf forslag til kvalitetskriterier for et 10. klassetilbud. Arbejdsgruppen anbefaler, at 10. klasse i den vestlige ende af Djursland etableres i et samarbejde mellem Syddjurs Kommune og Norddjurs Kommune, bl.a. med henblik på at kunne leve op til lovens krav og intentioner../. Forslaget er vedlagt dagsordenen. Børne- og Ungdomsudvalget besluttede på mødet den 15. maj, at placering og etablering af 10. kl. i den vestlige del af Djursland indgår i Norddjurs Kommunes skolestrukturdebat. Forvaltningerne i Norddjurs Kommune og Syddjurs Kommune har løbende haft dialog vedrørende mulighederne for 10. klassetilbud i den vestlige ende af Djursland, idet udgangspunktet har været et fortsat samarbejde om 10. Klasse Center Djursland (10. KCD) i Grenaa. 15

18 Konklusionerne af disse drøftelser foreligger i notat af 22. juni 2007 udarbejdet af direktør Søren Valbak, Syddjurs Kommune, og Børne- og Ungedirektør Finn Byrialsen../. Notatet er vedlagt. Børne- og Ungedirektøren indstiller, at 1. Norddjurs Kommunes 10. klassetilbud er 10. Klasse Center Djursland i Grenaa 2. der søges indgået samarbejdsaftale med Syddjurs Kommune om benyttelse Syddjurs Kommunes 10. klasse tilbud i den vestlige ende af Djursland. Børne- og Ungdomsudvalget besluttede: Vedrørende indstillingens nr. 1 at udsætte sagen, idet udvalget ønsker en nærmere belysning af muligheden for, at der blev oprettet en afdeling af 10. klasse Center Djursland i Auning. Vedrørende indstillingens nr. 2 tiltrædes indstillingen. 16

19 6. Svømmeundervisning i Norddjurs Kommune. Der i de tidligere kommuner været forskellig praksis vedrørende tilbud om svømmeundervisning i folkeskolerne. Det foreslås, at der træffes beslutning om en harmonisering, der stiller de enkelte skoler lige, så der ikke er forskel på by- og landskoler. I forlængelse heraf foreslås det, at Norddjurs Kommune derfor stiller svømmehal til rådighed svarende til 1 lektion pr. klasse på 1 årgang. Transporten betales ligeledes af fælleskonto, så den ikke ligger de enkelte skoler til byrde. Rougsøskolen, Allingåbroskolen og Langhøjskolen køres til Auning Svømmehal og øvrige skoler til Grenaa. Der forsøges indgået aftale med Grenaa IdrætsCenter og Auning Svømmehal, således at svømmehallerne sikres et årligt driftstilskud. Nuværende udgifter til leje af Grenaa Svømmehal dækker behovet for svømmeundervisningen i ovennævnte omfang for de skoler, der skal have svømmeundervisning dér. Leje af Auning Svømmehal vil andrage ca. 800,- kr. pr. time. Der vil være behov for at leje Auning svømmehal 5 timer (for 5 klasser) ugentligt for at dække behovet jf. ovenstående - for Rougsøskolen, Allingåbroskolen og Langhøjskolen. Lejeudgiften vil således andrage ca kr. årligt. Auning Skole er dog jf. bevilling i tidligere Sønderhald Kommune tildelt budgetmidler til betaling af 6 timer ugentligt, således at skolens tre 4. klasser og skolens tre 5. klasser har 1 ugentlig svømmetime. I konsekvens af ovenstående harmoniserede omfang af svømmeundervisning 1 lektion pr. klasse på 1 årgang - kan halvdelen af Auning Skoles bevilling ca kr. indgå som delvis finansiering af de ca kr. 17

20 Transportudgifter for skolerne i tidligere Grenaa Kommune samt for Ørum Skole og Glesborg Skole er på baggrund af eksisterende ordninger på disse skoler indarbejdet i budgetterne for transport af skolelever. Budgetterne herfor er i Udviklingsafdelingen. Der mangler således budgetmidler til transport af elever fra Rougsøskolen, Allingåbroskolen, Langhøjskolen og Voldby Skole. På de 4 skoler er der i alt 6 klasser, som i givet fald skal transporteres til svømmeundervisning. Udviklingsafdelingen oplyser, at der som en ramme skal kalkuleres 400,- kr. pr. time til transport. Det anslås, at der gennemsnitligt går 2 timer pr. klasse til transport incl. ventetid. Dette betyder, at udgifterne til transporten til svømmeundervisning for de 4 skoler vil andrage kr. afhængig af mulighederne for optimering af transporten af klasserne. Skolerne kan evt. tilrettelægge undervisningen, så de bytter lektioner, hvilket betyder, at de kan tilbyde 2 lektioner i ½ år, hvilket vil give mere svømning og mindre transporttid. Skolerne betaler selv lærer-/instruktørløn og livredder. Børn og Unge direktøren indstiller, at Børne- og Ungdomsudvalget beslutter, om 1) at udvalget beslutter 1 af følgende 2 muligheder: a) svømmeundervisning er obligatorisk på minimum 1 årgang i 1 lektion pr. uge pr. klasse på skolerne i Norddjurs Kommune b) skolebestyrelserne selv fastlægger, om der skal være svømmeundervisning i skolens timeplan. 2) at Norddjurs Kommune stiller svømmehal til rådighed for skolerne svarende til 1 lektion pr. klasse på 1 årgang 3) at Norddjurs Kommune ligeledes finansierer transport af elever til og fra svømmeundervisning i et omfang svarende til det angivne under pkt

21 4) at sagen sendes til høring på skolerne forud for endelig beslutning. Børne- og Ungdomsudvalget godkendte indstilling nr. 2, 3 og 4, således at høringen drejer sig om nr

22 7. Familieskole. Med henblik på udvikling af indsatsen overfor børn, der af forskellige grunde ikke får det forventede og nødvendige udbytte af undervisningen i det normale skoleforløb, har der i det tidligere Rougsø-område og det tidligere Nørre Djurs-område været iværksat forløb i særlige familieskoletilbud. Erfaringerne med familieskoleforløbene har været gode, såvel i de nævnte områder som i de øvrige kommuner rundt i landet, som har gjort erfaringer med metoden. Der er mulighed for at etablere en Familieskole, som dækker hele kommunen fra 1. januar Beskrivelse af tilbuddet Familieskolen henvender sig til børn i folkeskolen der: ikke får det forventede udbytte af undervisningen, kan være urolige, har svært ved at koncentrere sig, har svært ved at organisere og planlægge, har svært ved at indordne sig efter klassens regler og normer, har svært ved at begå sig med jævnaldrende, har rod i de relationelle samspil med forældre og andre systemer Familieskolen er tænkt som en forebyggende instans, inden det går helt skævt, og problemerne bliver for store, og børnene bliver udskilte fra fællesskabet. Alle familier, kan have problemer i samspillet og relationerne, og også disse problemer viser sig tydeligt i skolen. Forløbet strækker sig normalt over tre måneder. Barnets forældre deltager - begge eller den ene. Hvis forældrene har arbejde er der mulighed for, at de kan blive frikøbt de dage om ugen, hvor de skal være i familieskolen. Eleven og forældrene kommer i skolen tre dage om ugen. De to øvrige dage er eleven i sin stamklasse på egen skole. 20

23 Når en elev starter, udarbejder eleven, forældrene og stamlærerne 4 adfærdsmæssige mål, som eleven med hjælp fra sin familie skal øve sig på og blive bedre til. Efter hver dag gives eleverne point efter hvor godt de har klaret sig. Disse pointskemaer udfyldes af stamklasselærerne, når eleverne ikke er i familieskolen. Dette skaber sammenhæng, letter overførbarheden, og alle involverede kan følge med i de forandringer der sker. Formål med familieskolen: Barnet forbliver i nærmiljøet og relationerne mellem barn, forældre og skole styrkes. I familieskolen er målet at børn og forældrene udvikler redskaber, så de bliver bedre i stand til at tackle de opgaver de møder. Børnene bliver i stand til at fungere i skolen, og forældrene kommer til at se det hele i sammenhæng og få forståelse for, at de kan gøre ting anderledes. Ved at forældrene er med i familieskolen bliver de en del af deres barns skolehverdag, og det bliver muligt for dem at mærke på egen krop, hvor deres barns styrkesider og svagheder er. Sigtet er, at der fra den synergieffekt der skabes forældre og barn imellem, opnås succesoplevelser både på det faglige plan og det sociale og emotionelle plan. Grundlaget Konceptet og værdierne som familieskolen er oprettet på baggrund af, stammer fra England (Marlborugh Family Services Center i London). Den første familieskole så dagens lys for ca. 20 år siden. Familieskoler er bygget på de grundlæggende tanker bag den systemiske familieterapi og med en anerkendende tilgang. Det betyder i praksis at man skaber en ramme, der modvirker risikoen for at systemet bliver optaget af den enkeltes fejl og skyld. Det er frigørende, og det giver mange valgmuligheder med hensyn til at få tingene til at ændre sig. Det traditionelle interventionsfokus på eleven, der har et problem i skolen flyttes til hele familien og skolesystemet. Med dette fokus ses en kontekst, der er egnet til at skabe forandring. 21

24 Forandringer i et system kommer indefra. Det er forældrene der er indgangen til forandringerne og det er også dem, der er ansvarlige for, at forandringerne sker. Børn følger de systemer og mønstre, de kender fra deres forældre. Familieskolens syn er, at alle familier har ressourcer, der kan findes frem til hjælp for barnet. Familierne arbejder sammen og skaber et refleksivt fællesskab der bliver funktionelt i flerfamilieterapien. Når flere familier er samlet på denne måde, står de ikke længere alene med deres problemer. De bliver engageret i hinanden, giver hinanden feedback og får nye perspektiver på både deres børn og tilværelsen generelt. De bliver hinandens medspillere. Atmosfæren i familieskolen er både varm og hjertelig internt i den enkelte familie, men også familierne imellem. Oprettelse af familieskoler/familieklasser er et af de tiltag, som Socialministeriet i 2006 beskrev i inspirationskataloget Forældreprogrammer Organisering og dimensionering Grundlaget for familieskolen vurderes til 25 familier årligt omkring 8 familier på hvert forløb. Der er lokaler ved Ørum Skole, der skønnes egnede som undervisningslokaler. Familieskolen hører organisatorisk til i Stendysseskolen, som har gennemført pilotprojekter i 2006/07. Familiehuset i Allingåbro, som har tilsvarende erfaringer med ungetilbuddet Sporskiftet inddrages i tilrettelæggelsen og afviklingen af forløbene. Driftsudgifter Afdelingsleder Lærer Familiebehandler/pæd. Sekretær Kursus/supervision Kørsel Undervisningsmaterialer Andet Administration kr kr kr kr kr kr kr kr kr. 22

25 Frikøb af forældre Pedel/rengøring Varme/el Vedligeholdelse I alt kr kr kr kr kr. Finansiering Ligesom ved udvikling af andre forebyggende tiltag er det vanskeligt (på forhånd) at dokumentere hvilken effekt der opnås, men det forventes, at Familieskolen vil medføre færre støttetimer i kommunens øvrige skoler ( kr. i mindreudgift) færre henvisninger til heldagsskole ( kr. i mindreudgift) færre anbringelser ( kr. i mindreudgift) færre henvisninger til familiehusene ( kr. i mindreudgift) Der forventes ingen anlægsudgifter. Børne- og Ungedirektøren indstiller, at 1. Børne- og Ungdomsudvalget godkender oplægget 2. materialet sendes til udtalelse i skolebestyrelserne og Handicaprådet med svarfrist 31. august Børne- og Ungdomsudvalget godkendte indstillingen. 23

26 8. Organisering af den specialpædagogiske indsat på dagtilbudsområdet. Orientering om den fremtidige organisering af den specialpædagogiske indsats på dagtilbudsområdet i Norddjurs Kommune. Der er nedsat en arbejdsgruppe bestående af specialpædagogisk konsulent, daginstitutionsledere og specialpædagoger. Arbejdsgruppen kommer primo oktober 2007, med et forslag til organisering af den specialpædagogiske indsats på dagtilbudsområdet. Sagen forelægges Børn og Ungdomsudvalget på mødet i oktober til beslutning. Børne- og Ungedirektøren indstiller, at sagen tages til efterretning. Børne- og Ungdomsudvalget godkendte indstillingen. 24

27 9. Masterplan for uddannelse og kompetenceudvikling på Djursland. Orientering om Masterplanen og høringssvar fra Uddannelsesrådet for Djursland og fra direktionen i Norddjurs Kommune./. Vedlagt Masterplanen og høringssvarene. Børne- og Ungdomsudvalget tog sagen til orientering, og besluttede at optage sagen på udvalgets næste møde. 25

28 10. Orientering om lov om dag-, fritids- og klubtilbud til børn og unge. Folketinget vedtog før sommerferien dagtilbudsloven. Med dagtilbudsloven har man nu fået samlet reglerne om dagtilbud, fritidshjem og klubtilbud i én selvstændig lov. Loven er i vid udstrækning en videreførelse af den allerede gældende lov, men indeholder en række nye initiativer: Alle tre-årige børn tilbydes en sprogvurdering Kommunalbestyrelserne kan fremover beslutte at tilbyde økonomisk friplads til forældrebetalte madordninger i dagtilbud under hensyn til forældrenes økonomiske forhold. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at give forældre mulighed for at kombinere et dagtilbud med et tilskud til privat pasning på skæve tidspunkter. Kommunerne bliver forpligtet til at offentliggøre en oversigt over deres tilbud og satser for økonomiske tilskud. En styrket pædagogisk indsats i dagtilbuddene. Kommunalbestyrelsen kan fremover beslutte at give tilskud til privat pasning, før barnet er et halvt år. Udvalget orienteres om dagtilbudsloven Børne- og Ungedirektøren indstiller, at sagen tages til efterretning. Børne- og Ungdomsudvalget godkendte indstillingen. 26

29 11. Orientering fra forvaltning og udvalgsmedlemmer. Orientering fra Hanne Nielsen om tilbud til allergibørn i dagtilbud og skoler Orientering om forslag til pressemeddelelse vedrørende skolestart Leif Lahn Jensen efterlyste, om projekter vedrørende kost i dagtilbud og skoler var indeholdt i kommende sundhedsprojekter 27