Hvad skal ph.d.- studerende på naturvidenskab vide om undervisning?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvad skal ph.d.- studerende på naturvidenskab vide om undervisning?"

Transkript

1 Hvad skal ph.d.-studerende på naturvidenskab vide om undervisning?, Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift nr. 10, 2011 Hvad skal ph.d.- studerende på naturvidenskab vide om undervisning? Birgitte Lund Nielsen, ph.d.-studerende, Center for Scienceuddannelse, Aarhus Universitet og lektor ved Læreruddannelsen i Århus Michael E. Caspersen, lektor, Center for Scienceuddannelse, Aarhus Universitet Bettina Dahl, ph.d., lektor, Center for Scienceuddannelse, Aarhus Universitet Birgitte Lund Nielsen er cand. scient., master i naturfagenes didaktik, og ph.d.-studerende ved Center for Scienceuddannelse, Aarhus Universitet og desuden lektor ved Læreruddannelsen i Århus. Primær forskningsinteresse er underviseres professionelle udvikling. Michael E. Caspersen er lektor i programmering og programmeringsdidaktik og centerleder ved Center for Scienceuddannelse, Aarhus Universitet. Forskningsinteresser er programmeringsdidaktik, it-uddannelsesforskning og scienceuddannelsesforskning. Bettina Dahl er lektor i matematikdidaktik på Center for Scienceuddannelse, Aarhus Universitet. Hun er ph.d. i matematikdidaktik, cand.scient. i matematik og samfundsfag og M.Sc. i Educational Research Methodology. Primær forskningsinteresse er særligt dygtige elever og progression i matematikkompetencer. Reviewet artikel Vi præsenterer en teoretisk analyse af rammesætningen af et kursus i undervisning for ph.d.-studerende ved Det Naturvidenskabelige Fakultet på Aarhus Universitet (NAT-AU). Analysen anvendes som referenceramme for en præsentation af det udviklede kursus og de studerendes evaluering af første gennemløb. Fremover er et lettere revideret kursus obligatorisk for alle ph.d.-studerende ved NAT-AU, bl.a. begrundet i de positive erfaringer fra det beskrevne kursus. Med afsæt i den teoretiske analyse og evalueringsresultaterne diskuteres, hvordan man kan indarbejde en progressionstankegang i udvikling af universitetsunderviseres undervisningsfaglighed, der omfatter dette grundkursus og adjunktpædagogikum. Indledning I efteråret 2009 havde Center for Scienceuddannelse (CSE) ved Det Naturvidenskabelige Fakultet (NAT) på Aarhus Universitet fået til opgave at udvikle et 2½ ECTS grundkursus i undervisning for fakultetets ph.d.-studerende. I planlægningen ønskede vi at gøre brug af forskning om professionel udvikling for undervisere. I planlægningen indgik derfor en analyse med overvejelser om strukturering af kurset, så det ikke blot blev formidling af deklarativ didaktisk viden (Biggs og Tang, 2007), som det ville være op til deltagerne at se, om de kunne anvende i praksis. Visionen var derimod, at læringsmål, aktiviteter og evalueringsform skulle have direkte reference til deltagernes kompetenceudvikling som undervisere (Functioning Knowledge: Biggs & Tang, 2007). 18

2 Problemstilling Med udgangspunkt i ovenstående vil vi i denne artikel adressere følgende spørgsmål: Hvordan kan nye ph.d.-studerende ved naturvidenskab kvalificeres til den del af deres ansættelse, der handler om undervisning? Hvilke fag- og almendidaktiske elementer er relevante, og hvor teoretisk/praktisk skal det være? Kan det udformes, så det meningsfuldt kan indgå i progression med universitetets adjunktpædagogikum (på AU kaldet Adjunktkurset)? der påvirker den måde, han vælger at angribe et givet indhold, så studerende udfordres til dybdelæring. At bruge PCK som begrebssætning er altså populært sagt at se på undervisningsfaglighed med fagdidaktiske briller, hvad der må være centralt for et kursus målrettet et bestemt fakultet. Subject Matter Knowledge and beliefs Instructional principles Pedagogical Knowledge and beliefs Learners and learning Classroom management Educational aims Metode og struktur af artiklen Problemstillingen angribes todelt: Først præsenteres en teoretisk analyse med brug af generelle modeller, der illustrerer karakteren af undervisningsfaglighed og professionel udvikling som underviser; dernæst anvendes denne analyse til at argumentere for kursusopbygningen. Læringsmål, didaktisk design og en evaluering af første gennemførelse af kurset præsenteres, og artiklen afsluttes med en perspektivering, hvor vi diskuterer progression i udvikling af undervisningsfaglighed fra ph.d.- til adjunktniveau. Teoretisk rammesætning Det overordnede formål er at kvalificere ph.d.-studerende som undervisere. Derfor refereres i den teoretiske ramme nedenfor til centrale teoridannelser og forskningsresultater inden for området undervisningsfaglighed og udvikling heraf. Undervisningsfaglighed Pedagogical Content Knowledge (PCK) er i de sidste 25 år blevet brugt som begreb til at identificere underviseres professionelle viden og kompetence (Shulman, 1986; Abell, 2007). På dansk anvendes både oversættelsen undervisningsfaglighed og forkortelsen PCK med reference til forskningsprogrammet, hvor udvikling af undervisningsfaglighed i såvel grundskole som gymnasium og videregående uddannelse og i forhold til flere forskellige fagområder har været inddraget dog med overvægt af studier med reference til gymnasiet og naturvidenskab. Som eksempler på studier med brug af PCK som begrebssætning i udvikling af universitetsundervisning henvises til Major & Palmer (2006) og Padilla, Ponce-de-Leon, Rembado & Garritz (2008). Shulmans introduktion af PCK refererede til den fag- og kontekstspecifikke karakter af undervisningsfaglighed som en helt central grundantagelse. Hans argumentation var, at det faglige indhold på dette tidspunkt så ud til i mange tilfælde at mangle helt i diskussion af underviseres faglighed (Shulman, 1986). PCK (Figur 1) er den kombination af underviserens forståelse af det faglige indhold og af hans pædagogiske indsigt, influences Pedagogical Content Knowledge and beliefs influences Knowledge and beliefs about context influences Figur 1: Model over PCK (efter Gess-Newsome & Lederman (eds.), 1999) Som begrebskonstruktion er PCK ofte blevet brugt til at identificere erfarne underviseres særlige faglighed, men er desuden anvendt i diskussion af, hvordan man som novice bedst uddannes og kvalificeres (Abell, 2007; Berry, Loughran & van Driel, 2008). I denne artikel er der fokus på undervisning af universitetsstuderende i naturvidenskabeligt indhold bredt set. I forskellige forskningsstudier er det kontekstspecifikke mere detaljeret diskuteret, f.eks. brug af partikelmodeller i undervisning i kemi (De Jong; van Driel & Verloop, 2005). Professionel udvikling som underviser Forskning har vist, at det sjældent er så enkelt, at undervisere ændrer deres grundlæggende viden og overbevisning ( beliefs ) om undervisning som følge af deklarativt input fra kurser om undervisning og selv omsætter ny viden og ideer til egen praksis. En kursusmodel, hvor der tænkes omvendt, så underviseren (1) faciliteres i at afprøve nye muligheder i egen praksis, (2) opdager positive ændringer i studerendes læringsudbytte, og (3) først som følge af dette faktisk kan ændre viden og overbevisning ( beliefs ) om undervisning, har vist sig at være en mere dækkende måde at beskrive udvikling af undervisningskompetencer på (Clarke & Hollingsworth, 2002). Clarke og Hollingsworth introducerer en empirisk baseret model, der anerkender kompleksiteten og multiple udviklingsveje i underviseres professionelle udvikling (Figur 2). I modellen indgår to typer af medierende processer: Dels enactment, dvs. systematisk afprøvning i praksis, og dels refleksion. g Dansk Universitetspædagogisk Netværk 19

3 PERSONAL DOMAIN Knowledge, beliefs and attitude EXTERNAL DOMAIN External source of information or stimulus DOMAIN OF PRACTICE Professional experimentation for på reflekteret vis at kunne inddrage og afprøve nye undervisningsformer. I forhold til knowledge & beliefs about context (Figur 1) er de ph.d.-studerende typisk gennem eget uddannelsesforløb socialiseret ind i kulturen i det naturvidenskabelige, danske universitetssystem, så de kan forventes at have en bestemt forestilling om universitetsundervisning i naturvidenskab: Typisk forelæsninger efterfulgt af teoretiske øvelser eller laboratorieøvelser: Hvad skal ph.d.-studerende på naturvidenskab vide om undervisning?, Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift nr. 10, 2011 Enactment Re lection DOMAIN OF CONSEQUENCE Salient outcomes Figur 2: Den såkaldte»interconnected model of professional growth«(fra Clarke & Hollingsworth, 2002). Clarke og Hollingsworths model er anvendt i forskellige sammenhænge i den didaktiske forskning til analyse af udvikling af underviseres PCK, bl.a. er der i flere projekter sat fokus på kollegial interaktion som en del af Salient outcomes, dvs. udbytte som værdsættes og bliver centralt for underviseren (van Driel & Beijaard, 2003). Analyse Med afsæt i den præsenterede teoretiske ramme analyseres hvilke opmærksomhedspunkter og udfordringer, der bør tages højde for i design af kurset. Teoretisk analyse: PCK-modellen Med hjælp af PCK-modellen i Figur 1 kan vi identificere en række udfordringer. De ph.d.-studerende har en dybtgående faglig viden (Subject Matter Knowledge, SMK) især inden for det område, hvor de via deres forskning er specialiserede, men i mange tilfælde virker de som undervisere på bredere introducerende kurser og i øvelsesundervisning i forbindelse med en bred vifte af aktiviteter. Deltagerne i kurset havde undervisningsopgaver, der typisk for bredden inden for naturvidenskabelig universitetsundervisning rakte lige fra øvelsesundervisning med klassisk opgaveregning til undervisning i praktisk programmering eller på felt- og laboratoriekurser. Derimod havde de som udgangspunkt ingen pædagogisk-didaktisk viden. Udfordringen var derfor at få nye (fag-)didaktiske begreber bragt i samspil med deres SMK på en måde, hvor der var mulighed for, at de blev bevidste om egen kontekstforståelse og værdier om, hvad der er god undervisning, som afsæt Faculty commented that their decisions about how to teach a particular subject were influenced most by how they have been taught, which was most frequently in a traditional lecture model (Major & Palmer, 2006, p. 626). På trods af at en del af de ph.d.-studerendes undervisning er på øvelseshold tilknyttet mere erfarne lektorers forelæsninger, vil de i mange tilfælde stå relativt alene i planlægningen. Forskning har vist, at kollegiale interaktioner kan støtte undervisere i deres udvikling af PCK (bl.a.van Driel & Beijaard, 2003), så kollegialt samarbejde kan med fordel inkorporeres i kurset. Teoretisk analyse: Clarke & Hollingsworth-modellen I anerkendelse af flere mulige udviklingsveje i en første professionel udvikling som underviser kan et kursus med fordel indeholde både External Inputs og Professional Experimentation (Figur 2). Forskning har vist, at undervisere, der i udgangspunktet ikke så grund til at ændre på egen praksis præget af undervisning som transmission, via et forløb med afprøvning af alternative tilgange med højere grad af studenter-aktivering (enactment pil øverst til højre i Figur 2) reflekterede over, at studerende blev mere ansvarlige i forhold til egne læreprocesser (reflection pil nederst til højre i Figur 2), og derfor over tid ændrede holdning til og viden om undervisning (pil nederst til venstre i Figur 2), idet de anså udviklingen som vigtig (Salient outcomes). Dette førte i den undersøgte case til mere systematisk afprøvning af eksperimenterende tilgange til undervisningen (enactment pil på tværs i Figur 2) (Clarke & Hollingsworth, 2002). Resultater I dette afsnit præsenteres begrundede læringsmål og en overordnet kursusplan, begge med reference til modeller og analyse. Afsnittet afsluttes med analyse og vurdering af evalueringsdata fra kurset. Læringsmål for kurset I lyset af ovenstående og bl.a. inspireret af Major & Palmer (2006), Gibbs & Coffey samt Barr & Tagg (1995) er kurset designet med det overordnede formål at få deltagerne til at tænke i læreprocesser frem for lærer- 20

4 Figur 3: Fra transmissions- til læringsorienteret perspektiv på undervisning. processer, dvs. at tænke i studenteraktivitet og læring frem for transmission af indhold, når de tilrettelægger og praktiserer undervisning. Et meget konkret eksempel er at fremhæve betydningen af at stille spørgsmål, der stimulerer refleksion og læring frem for blot at give svar. Formålet med kurset kan illustreres ved hjælp af en didaktisk trekant, hvor målet er at komme fra den traditionelle og intuitive fokusering på transmission af indhold som især falder naturligt for noviceundervisere, der er usikre på egen formåen til facilitering af studerendes læring af indhold (se Figur 3). Med afsæt i dette overordnede formål har vi designet et kursus med de konkrete læringsmål som er listet i Figur 4. Målet er at deltagerne efter kurset kan opstille kriterier for god instruktion i en given faglig kontekst og redegøre for, hvordan disse kriterier kan implementeres i praksis anvende teknikker til at planlægge mindre undervisningsaktiviteter motivere og aktivere studerende Figur 4: Læringsmål for Grundkursus om instruktion og undervisning. Kursusplan Læringsmålene søgte vi at realisere via kursusplanen, som er skitseret i Figur 5. Kurset bestod af seks blokke á tre timer, fordelt så der mellem de fire første blokke og de to sidste var en studieperiode på tre uger, hvor deltagerne havde mulighed for at afprøve dele af et forløb, som de efterfølgende skulle præsentere i Blok 5. I grupper skulle deltagerne således afprøve en model for kollegial supervision i en såkaldt før-vejledningssituation (Lauvås et al., 1996) rettet mod planlægningsfasen af undervisningen 1 med peer-supervision/peer-observation som et element. Målet var at kvalificere deltagernes refleksion over egen undervisning, altså reflekteret selv-udvikling snarere end bedømmelse af hinandens undervisning. Peer-observation anvendes internationalt som metode i professionel udvikling af både novicer og erfarne lektorer for at facilitere afprøvning af nye tilgange til undervisning og studerendes læring (Donnelly, 2007). I relation til modellerne er der her reference til professionel eksperimenteren (Domain of Practice i Clarke & Hollingsworths model, figur 2) og kollegiale interaktioner som ramme for refleksion (van Driel & Beijaard, 2003). Det faglige input i Blok 1 4 (External Domain i figur 2) var fag- og almendidaktisk teori, der kunne understøtte deltagernes fokusskift fra dem selv som underviser (lærerprocesser) til de studerendes læreprocesser (Gibbs & Coffey, 2004). Eksempler er kognitiv load teori (Caspersen, 2007; Caspersen & Bennedsen 2007; BLOK 1 2 BLOK ugers projektperiode Constructive alignment og SOLO taxonomi Øvelser egne kurser Instruktionsprincipper /den lærende Øvelser egne kurser Læring Kognitiv load teori (CLT) Pointestyring Undervisningsplanlægning eksempler (tilpasning til forskellige videnstyper og læringsmål) Kollegavejledning teori og principper. Eksperimenter i praksis (hvis muligt) Kollegial supervision Figur 5. Kursusplan i skitseform. Hvid og sort skrift viser vekslen mellem input og arbejde med input. Blok 5 6 Fremlæggelse og respons Undervisnings-portfolio Dansk Universitetspædagogisk Netværk 21

5 Mange indikationer på positivt Forelæsningerne Kollegavejledning Spisesedlerne Gruppearbejdet SOLO, alignment og læringsmål Præsentationerne (Blok 5) Kognitiv load Begrebskort Diskussioner og kollegaerne Pointestyring Vi har været et godt eksempel Mange indikationer på negativt For meget fokus på hvordan man forelæser Teoretisk load, herunder didaktiske begreber Opgavens (Blok 5) struktur Vi var dårlige eksempler For meget forskelligt på kort tid, 6 t på én dag For meget læsestof indimellem (2 SOLO) Forholdet teori-praksis Antal øvelser Litteratur der kommer på aula dagen før For få tips og tricks, eksempler Ikke tidsmæssigt passende for ph.d.-studerende Hvad skal ph.d.-studerende på naturvidenskab vide om undervisning?, Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift nr. 10, 2011 Tabel 1. Opsummering af resultater i Delphi-evalueringen. Paas et al., 2003; Sweller, 1999), pointestyring (Herskin, 2004) og teorier om constructive alignment og SOLO taxonomi (Biggs & Tang, 2007; Brabrand & Dahl, 2008; 2009). Det teoretiske input blev i de enkelte blokke bearbejdet i deltagernes kontekst i form af mindre øvelser (hvid markering i Figur 5) og indgik som teoretisk reference i de ph.d.-studerendes afsluttende projekter og deres præsentation/diskussion af disse. Underviserportfolio indgik i kursets sidste blok som et fremadrettet element til brug i deltagernes fortsatte udvikling af undervisningskompetence og dokumentation heraf. Opsamling på og analyse af evalueringsdata Evalueringen af kurset (undervisningsevaluering) var både mundtlig og skriftlig og bestod dels af et spørgeskemaskema med lukkede (Likert-skala) og åbne kategorier og dels af en Delphi-evaluering. Undervisningsevalueringen anvendes nedenfor i en diskussion af, hvordan kursusdesign og -indhold gav mening for deltagerne, og indgår desuden i en fremadrettet kvalificering af kurset efter dette første gennemløb. Deltagernes læring, alignet til kursets læringsmål, blev evalueret ved deres fremlæggelse af egne projekter i blok 5 og 6. Denne evaluering inddrages også i diskussionen. Delphi-evaluering er en metode, der er inspireret af I høj grad Sæt kryds på Likert-skalaen Mindre grad Var strukturen på kurset logisk og sammenhængende? ,3 Var forberedelsesmaterialet informativt? ,5 Var forberedelsesmaterialets sværhedsgrad passende? ,5 Var indholdet i BLOK 1 relevant? ,9 Var indholdet i BLOK 2 relevant? ,5 Var indholdet i BLOK 3 relevant? ,4 Var indholdet i BLOK 4 relevant? ,2 Var opgaven til BLOK 5 (og 6) relevant? ,4 Var indholdet i BLOK 6 relevant? ,3 Var læringsmålene for kurset dækkende? ,6 Var tidspunktet for kurset passende? ,4 Hvor tilfreds er du med kurset overordnet set? ,7 Tabel 2: Samlet evaluering, lukkede kategorier. Gns. 22

6 Delphi-forskning (Murray & Hammons, 1995), hvor målet er gennem flere runder at nå en form for konsensus. I dette tilfælde blev der anvendt en form, hvor alle skriver tre positive og tre negative udsagn og derudover markerer enighed eller uenighed med de øvrige deltageres udsagn. Resultatet af Delphi-evalueringen kan ses i Tabel 1 (rækkefølgen i tabellen er tilfældig, og nogle af udsagnene modsiger til en vis grad hinanden). Delphi-evaluering blev anvendt, for at vi umiddelbart efter kunne foretage en mundtlig opsamling med deltagerne. Tabel 2 viser en oversigt over svarene på de lukkede spørgsmål i evalueringsskemaerne. Disse er efterfølgende opgjort, men ikke diskuteret med deltagerne. Der er tilføjet numeriske værdier (1 5), og gennemsnit er anført i søjlen til højre. Tabellerne viser, at der generelt er tilfredshed, men at der også er områder, hvor kurset kan forbedres. De åbne svarkategorier fra evalueringsskemaerne bekræfter billedet fra Tabel 1 og 2: Deltagerne har oplevet et stort udbytte, ikke mindst af Blok 5 (og 6), altså fremlæggelse af egne projekter og kollegavejledningen. De kommenterer positivt på den kollegiale supervision, og processen, de selv havde været igennem for at lave projektet, har tilsyneladende været meget lærerig. Det er dog tydeligt, at nogle af deltagerne har haft problemer med helt at forstå projektets karakter, hvilket fremover skal imødegås. Det kendetegnede alle fremlæggelser (læringsevaluering), at teorien indgik på nærmest forbilledlig vis i refleksionen i projekterne (jf. balancen mellem enactment og reflection som medierende processer i Figur 2). På trods af dette er der kommentarer i evalueringerne, der problematiserer, hvad den didaktiske teori kan bruges til i praksis. Efterfølgende samtaler med deltagere antyder, at denne tilsyneladende modsætning mellem de studerendes undervisningsevaluering og vores evaluering af deres præstationer i Blok 5 afspejler, at de studerende efterspørger flere redskaber til at kunne agere informeret i konkrete undervisningssituationer. Der, hvor vi oplevede, at de havde fået meget ud af kurset ved at deltage i og evaluere på deres fremlæggelser, var som informerede og reflekterede praktikere jf. Schön s forståelse af professionel udvikling i samspillet mellem refleksion i praksis og over praksis (teoriinformeret) (Schön, 2003). Det, de savnede og efterspurgte var i højere grad at blive kyndige praktikere jf. Dreyfusbrødrenes stadier af færdighedstilegnelse (Dreyfus & Dreyfus, 1980). Fremadrettet må det derfor overvejes, om fokus på konkrete færdigheder skal indgå tydeligere i læringsmålene og kan opprioriteres. Konklusion Evalueringerne af kurset var generelt positive, især inden for områder analysen viste var centrale: Deltagernes afprøvning i egen praksis med kollegial supervision og fremlæggelse af egne designede og reflekterede forløb (gennemsnit på 4,4 i Tabel 2). Med afsæt i analysen var vores mål at undgå et kursus med indhold om undervisning, som deltagerne selv skulle implementere i praksis efterfølgende. Starten på kurset endte dog med at være relativ traditionel, og konklusionen må være, at vi fremadrettet må afprøve muligheder for helt fra start at tage afsæt i deltagernes egen praksis og deres spørgsmål til denne, hvis det overhovedet er muligt. Vi er i anden kursussammenhæng i gang med at arbejde med brug af video til dette formål, men det kommer for vidt at uddybe her. Der var blandt deltagerne delte meninger om vægtningen mellem teori og praksis. Dette afspejler formodentlig et ønske om at supplere kompetencer som begyndende reflekterede praktikere med flere kompetencer som kyndige praktikere som grundlag for at agere informeret og kvalificeret i konkrete undervisningssituationer. Efterfølgende er det blevet besluttet at gøre kurset obligatorisk for alle ph.d.-studerende ved NAT-AU og desuden at justere omfang, indhold og form som følger: (1) opgradering fra 2,5 til 5 ECTS, (2) opprioritering af konkrete undervisningsfærdigheder ( classroom management, micro skills ), (3) fastholdelse/opprioritering af alignment, læringsfokus (som supplement til indholdsfokus og afsenderfokus), cognitive load theory, pointestyring, kollegial supervision og portfolio samt (4) brug af café-form med korte oplæg og (casebaserede) gruppediskussioner og flere konkrete øvelser. Perspektivering Fremadrettet bliver det en vigtig opgave at etablere en fornuftig progression fra et obligatorisk ph.d.-kursus i undervisning og videre til adjunktpædagogikum: Hvad kan med fordel placeres hvor?; hvilke grundsten og basiskompetencer skal prioriteres i ph.d.-kurset?; og hvordan kan der bygges videre på disse i adjunktpædagogikum? Den naturlige progression er at udvide fokus ved at gå fra simple og relativt veldefinerede undervisningsopgaver for et lille hold til komplekse undervisningsopgaver med store hold samt vejledning. Vi foreslår at supplere dette ved at operere med en progression i form af trinvis kompetenceudvikling fra informeret forbruger til informeret producent af pædagogisk og didaktisk design. En sådan progressionstænkning er til dels inspireret af Dreyfus-brødrenes model for kompetenceudvikling (Dreyfus & Dreyfus, 1980). Forbruger- og producentterminologien er inspireret af Caspersen (2007) og Schmolitzky (2005). Et konkret eksempel på brug af tænkningen er i Dansk Universitetspædagogisk Netværk 23

7 Hvad skal ph.d.-studerende på naturvidenskab vide om undervisning?, Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift nr. 10, 2011 forhold til emner som constructive alignment, SOLOtaksonomi og formulering af læringsmål. Umiddelbart er disse emner ikke relevante for ph.d.-studerende, idet de ikke har ansvar for kursustilrettelæggelse, herunder formulering af læringsmål og prøveform. Imidlertid er det deres ansvar i forhold til de opstillede læringsmål og prøveformen at facilitere optimal læring i de konkrete undervisningsaktiviteter, de er involveret i. En nødvendig forudsætning her for er, at de ph.d.- studerende er bekendte med den tænkning, der ligger bag udformningen af læringsmål og prøveform samt tilrettelæggelse af undervisnings- og læringsaktiviteter. En ph.d.-studerende har med andre ord behov for kompetencer inden for constructive alignment på et basalt niveau som informeret forbruger. Som adjunkt eller lektor er der behov for at udvide kompetencerne til et niveau, hvor den pågældende kan agere som informeret producent i dette tilfælde af kursusbeskrivelser og komplette kursusdesign. Med en passende modulisering af adjunktpædagogikum kan ph.d.-kurset give merit for et introduktionsmodul på adjunktpædagogikum således, at alle oplever et relevant indhold og en naturlig progression i den pædagogiske uddannelse på universitetet. Referencer Abell, S.K. (2007). Research on Science Teacher Knowledge. In Abell, S. & N. Lederman (Eds.) Handbook of Research on Science Education. London: Lawrence Erlbaum Ass. Barr, P.B. & J. Tagg (1995). From Teaching to Learning a New Paradigm for Undergraduate Education. Change, Vol. 27 (6), pp Berry, A., J. Loughran & J.H. van Driel(Eds.) (2008). Temanummer om PCK. International Journal of Science Education, 30. Biggs, J., & K.F. Collis (1982). Evaluating the Quality of Learning: The SOLO Taxonomy, Structure of the Observed Learning Outcome. London: Academic Press. Biggs, J. & C. Tang (2007). Teaching for Quality Learning at University. Open University Press. Brabrand, C. & B. Dahl (2008). Constructive Alignment and the SOLO Taxonomy: A Comparative Study of University Competences in Computer Science vs. Mathematics. Conferences in Research and Practice in Information Tech nology, 88, pp Brabrand, C. & B. Dahl (2009). Using the SOLO-Taxonomy to Analyze Competence Progression of University Science Curricula. Higher Education, 58 (4), pp Caspersen, M.E. (2007). Educating Novices in the Skills of Programming. PhD Dissertation PD-07 04, Department of Computer Science, Aarhus University. ISSN dk/~mec/dissertation/dissertation.pdf Caspersen, M.E. & J. Bennedsen (2007). Instructional Design of a Programming Course: A Learning Theoretic Approach. Proceedings of the 3rd International Computing Education Research Workshop, ICER 2007, Atlanta, Georgia, USA, pp Clarke, D. & H. Hollingsworth (2002). Elaborating a Model of Teacher Professional Growth. Teaching and Teacher Education, 18 (8), pp De Jong, O., J. van Driel & N. Verloop (2005). Preservice Teachers Pedagogical Content Knowledge of Using Particle Models in Teaching Chemistry. Journal of Research in Science Teaching, 42 (8), pp Donnenly, R. (2007). Perceived Impact of Peer Observation of Teaching in Higher Education. Journal of Teaching and Learning in Higher Education, 19 (2), pp Dreyfus H. L. & S. E. Dreyfus (1980). A Five-Stage Model of the Mental Activities Involved in Direct Skill Acquisition. Research Report no. A155480, Operations Research Center, University of California, Berkeley. van Driel, J. & D. Beijaard (2003). Enhancing Science Teachers Pedagogical Content Knowledge Through Collegial Interaction. In Wallace, J. & Loughran, J. Leadership and Professional Development in Science Education. London: Routledge Falmer. Gess-Newsome, J. & N.G. Lederman (Eds.) (1999). Examining Pedagogical Content Knowledge The Construct and its Implications for Science Education. Dordrecht: Kluwer Academic Publishers. Gibbs, G. & M. Coffey (2004). The Impact of Training of University Teachers on Their Teaching Skills, Their Approach to Teaching and the Approach to Learning of Their Students. Active Learning in Higher Education, 5 (1), Herskin, B. (2004). Undervisning for universitetslærere formidling og aktivering. Samfundslitteratur. Lauvås, P., K.H. Lycke & G. Handal (1996). Kollegavejledning i skolen. Klim. Major, C.H. & B. Palmer (2006). Reshaping Teaching and Learning: The Transformation of Faculty Pedagogical Content Knowledge. Higher Education, 51 (4), pp Murray, J.W. Jr & J.O. Hammons (1995).Delphi: A Versatile Methodology for Conducting Qualitative Research. Review of Higher Education, 18, Paas, F., A. Renkl & J. Sweller (2003). Cognitive Load Theory and Instructional Design: Recent Developments. Educational Psychologist, 38 (1), pp Padilla, K.; A.M. Ponce-de-Leon; F.M. Rembado & A. Garrotz (2008). Undergraduate Professsors Pedagogical Content Knowledge: The Case of Amount of Substance. International Journal of Science Education, 30 (10), pp Schön, D.A. (1983/2001). Den reflekterende praktiker. Århus: Klim. Schmolitzky, A. (2005). Towards Complexity Levels of Object Systems Used in Software Engineering Education, Ninth Workshop on Pedagogies and Tools for the Teaching and Learning of Object Oriented Concepts, ECOOP 2005, Glasgow, UK. Shulman, L.S. (1986). Those Who Understand: Knowledge Growth in Teaching. Educational Researcher, 15 (2), pp Sweller, J. (1999). Instructional Design in Tech nical Areas, Acer Press. Noter 1 Det var ikke alle deltagere, der havde undervisning samtidig med kurset, og det var således ikke muligt, at alle kunne observeres. 24

Udvikling af kursus i undervisning og instruktion for ph.d. studerende ved Naturvidenskab, AU

Udvikling af kursus i undervisning og instruktion for ph.d. studerende ved Naturvidenskab, AU Birgitte Lund Nielsen, Michael E. Caspersen, Bettina Dahl, Center for Scienceuddannelse (CSE), Aarhus Universitet Udvikling af kursus i undervisning og instruktion for ph.d. studerende ved Naturvidenskab,

Læs mere

Undervisningsfaglighed hvad en underviser bør vide

Undervisningsfaglighed hvad en underviser bør vide 70 MONA 2006 4 Undervisningsfaglighed hvad en underviser bør vide Annemarie Møller Andersen, Institut for curriculumforskning, Danmarks Pædagogiske Universitet Kommentar til artiklen Analyse og design

Læs mere

Studenteraktiverende undervisning og rollen som instruktor inden for de naturvidenskabelige uddannelser DUN-konferencen 2012

Studenteraktiverende undervisning og rollen som instruktor inden for de naturvidenskabelige uddannelser DUN-konferencen 2012 Studenteraktiverende undervisning og rollen som instruktor inden for de naturvidenskabelige uddannelser DUN-konferencen 2012 Thomas R.S. Albrechtsen & Claus Michelsen Center for Naturvidenskabernes og

Læs mere

Active Learning in Lectures

Active Learning in Lectures Active Learning in Lectures Centre for Science Education Aarhus University Spørgsmål 1 Har du brugt clickere i din undervisning? 1. Ja, meget 2. Ja, lidt 3. Nej 4. Jeg underviser ikke Information til læreren

Læs mere

Studieordning for Adjunktuddannelsen

Studieordning for Adjunktuddannelsen Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske

Læs mere

Centre for Science Education 29. april 2009 AARHUS UNIVERSITET. Centre for Science Education. Michael E. Caspersen Centerleder.

Centre for Science Education  29. april 2009 AARHUS UNIVERSITET. Centre for Science Education. Michael E. Caspersen Centerleder. Michael E. Caspersen Centerleder cse Center for Scienceuddannelse Michael E. Caspersen Centerleder cse Agenda Baggrund og formål Opgaver og samarbejdspartnere NAT/AU Gymnasieskolen Folkeskolen/læreruddannelsen

Læs mere

Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 7. september 2013 21.

Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 7. september 2013 21. Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik Undervisere: Lektor Morten Misfeldt Kursusperiode: 7. september 2013 21. januar 2014 ECTS-points: 5 = 5 x 27,5 = 137,5 timers studenterbelastning

Læs mere

Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut

Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut Hvad er vi forpligtet til: Universitetet skal give forskningsbaseret undervisning, samt sikre et ligeværdigt samspil mellem forskning

Læs mere

Læringsmål. og læringsudbyttebeskrivelse

Læringsmål. og læringsudbyttebeskrivelse Læringsmål og læringsudbyttebeskrivelse Formiddagens program Anne Mette Mørcke Lektor i sundhedsvidenskabelig fagdidaktik ved Center for Medicinsk Uddannelse Studieleder, lægeuddannelsen Aarhus Universitet

Læs mere

Spilbaseret innovation

Spilbaseret innovation Master i Ikt og Læring (MIL) valgmodul forår 2014: Ikt, didaktisk design og naturfag Underviser: Lektor Rikke Magnussen, Aalborg Universitet Kursusperiode: 3. februar 13. juni 2014 (m. seminardage d. 3/2,

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Elevdiskussion af flere mulige forklaringer på naturfaglige fænomener i formativ evaluering

Elevdiskussion af flere mulige forklaringer på naturfaglige fænomener i formativ evaluering Elevdiskussion af flere mulige forklaringer på naturfaglige fænomener i formativ evaluering - Eksempel fra 8. klasse geografi (og workshop med naturfagsteam) Workshop 15:20 16:00 Kort om concept cartoons/grubletegninger

Læs mere

Læringsmål - Læringsudbytte

Læringsmål - Læringsudbytte Læringsmål - Læringsudbytte Målbeskrivelser: Kvalifikationsrammen Bloom s Taksonomi Studieordning Constructive Alignment Lektioner Mål og måling IT-værktøjer 07-11-2014 Digital fyrtårn/fen 1 Kvalifikationsrammen

Læs mere

Evaluering af Master in Leadership and Innovation in Complex Systems

Evaluering af Master in Leadership and Innovation in Complex Systems Evaluering af Master in Leadership and Innovation in Complex Systems På masteruddannelsen i Leadership and Innovation in Complex Systems blev der i efteråret 2009 udbudt undervisning i følgende to moduler:

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 1. semester

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 1. semester Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. semester INDHOLD Indledning 3 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7 Indhold

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Aalborg Universitet 2013 Dispensation januar 2015 Uddannelsen udbydes i Aalborg

Læs mere

VEJLEDNING. om anvendelse af undervisningsportfolier

VEJLEDNING. om anvendelse af undervisningsportfolier VEJLEDNING om anvendelse af undervisningsportfolier Denne vejledning retter sig til ansøgere til videnskabelige stillinger og bedømmelsesudvalg nedsat af Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Vejledningen

Læs mere

QUEST: forskning og udvikling hånd i hånd Birgitte Lund Nielsen, Birgitte Pontoppidan, Martin Sillasen & Peer Daugbjerg BIG BANG 2014

QUEST: forskning og udvikling hånd i hånd Birgitte Lund Nielsen, Birgitte Pontoppidan, Martin Sillasen & Peer Daugbjerg BIG BANG 2014 Qualifying In-service Education of Science Teachers www.questprojekt.dk QUEST: forskning og udvikling hånd i hånd Birgitte Lund Nielsen, Birgitte Pontoppidan, Martin Sillasen & Peer Daugbjerg BIG BANG

Læs mere

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach 1. Indledning Nedenstående studieordning er udarbejdet af Pædagogisk Center, EA-Kolding, og fungerer således som intern kompetenceudvikling

Læs mere

UNIVERSITETSPÆDAGOGISK NETVÆRK

UNIVERSITETSPÆDAGOGISK NETVÆRK Kursus i Universitetspædagogik for adjunkter Universitetspædagogisk netværk Torben K. Jensen Koordinator Dato: 31. oktober 2011 Side 1/5 Universitetspædagogisk Netværk, AU afholder også i foråret 2012

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Tekstfeedbackspillet strukturering af peer feedbackprocessen

Tekstfeedbackspillet strukturering af peer feedbackprocessen Tekstfeedbackspillet strukturering af peer feedbackprocessen DUN konference 2012 Tine Wirenfeldt Jensen, Gry Sandholm Jensen, AU & Anker Helms Jørgensen, ITU. Program 1. Peer feedback: læringsudbytte og

Læs mere

Skal forsvaret revidere ledelses- og uddannelsesbøgerne?

Skal forsvaret revidere ledelses- og uddannelsesbøgerne? Skal forsvaret revidere ledelses- og uddannelsesbøgerne? Forsvaret har i mange år brugt en taksonomi, som bygger på Blooms forståelse. I uddannelseslæren bruger vi begreber som videns-, færdigheds- og

Læs mere

STUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013

STUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013 STUDIEBESKRIVELSE 1 Bredgade 66, stuen DK 1260 København K designtoimprovelifeeducation.dk The project is co-financed by: The European Regional Development Fund (ERDF) through the EU project Interreg IV

Læs mere

CDIO CONCEIVE, DESIGN, IMPLEMENT, OPERATE - ELLER - UDDANNELSE PÅ INGENIØROMRÅDET

CDIO CONCEIVE, DESIGN, IMPLEMENT, OPERATE - ELLER - UDDANNELSE PÅ INGENIØROMRÅDET 22. NOVEMBER 2012 CDIO CONCEIVE, DESIGN, IMPLEMENT, OPERATE - ELLER - UDDANNELSE PÅ INGENIØROMRÅDET JENS BENNEDSEN INGENIØRDOCENT, LEDER CDL CDL cdio Dev lab HVORFOR? Personlige og sociale kompetencer

Læs mere

PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE

PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE DIDAKTISKE MÅL: AT FORBINDE LÆRNGSMÅL OG ELEVERNES MEDBESTEMMELSE Dette forløb udgør en prototype på et matematikforløb til 8. klasse,

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010

Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010 Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010 1.1 Identitet Informationsteknologi bygger på abstraktion og logisk tænkning. Faget beskæftiger sig med itudvikling i et samspil mellem model/teori

Læs mere

Kursusperiode: 21. januar 2015 11. juni 2015, med seminardage: 22/1, 12/3 og 7/5 2015

Kursusperiode: 21. januar 2015 11. juni 2015, med seminardage: 22/1, 12/3 og 7/5 2015 Valgmodul Forår 2015: It i matematikundervisning Underviser: Lektor Morten Misfeldt, Aalborg Universitet Kursusperiode: 21. januar 2015 11. juni 2015, med seminardage: 22/1, 12/3 og 7/5 2015 ECTS-points:

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

It i gymnasiet En ny start

It i gymnasiet En ny start It i gymnasiet En ny start Michael E. Caspersen Center for Scienceuddannelse Aarhus Universitet It for alle It, et alment fag kreativt revolutionerende grænseoverskridende meningsfuldt udbud for alle inspiration

Læs mere

Evaluering af modulet i sin helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål?

Evaluering af modulet i sin helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Evalueringsskema LFG, hold 2, E10 Evaluering af modulet i sin helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? I relation

Læs mere

Pædagogisk kursus for instruktorer gang. Gry Sandholm Jensen

Pædagogisk kursus for instruktorer gang. Gry Sandholm Jensen Pædagogisk kursus for instruktorer 2013 2. gang Gry Sandholm Jensen Fra sidste gang Uklare punkter fra sidste gang: 1. De studerendes forberedelse og motivation Forventningsafstemning med både VIP og de

Læs mere

Problembaseret læring som sin egen fagdidaktik

Problembaseret læring som sin egen fagdidaktik Problembaseret læring som sin egen fagdidaktik Mads Hovgaard, Enheden for Uddannelsesudvikling, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet; Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet. DUN Konference

Læs mere

studieordningerne Oplæg på DUN-konference 30. maj 2011 Signe Skov, uddannelseskonsulent Uddannelse og Studerende E-mail: sskov@hum.ku.

studieordningerne Oplæg på DUN-konference 30. maj 2011 Signe Skov, uddannelseskonsulent Uddannelse og Studerende E-mail: sskov@hum.ku. Skrivekompetence i studieordningerne Oplæg på DUN-konference 30. maj 2011 Signe Skov, uddannelseskonsulent Uddannelse og Studerende E-mail: sskov@hum.ku.dk 1 Dias 1 Organisatoriske niveauer i forbindelse

Læs mere

Didaktisk innovation: Afsluttende artikel, Susanne Minds

Didaktisk innovation: Afsluttende artikel, Susanne Minds Afsluttende artikel Jeg har gennem foråret deltaget i forløbet Didaktisk innovatorium. I denne afsluttende artikel om forløbet tager jeg afsæt i at besvare nedenstående 3 spørgsmål: 1. Hvilke erfaringer

Læs mere

Sundhedsundervisningen i en sundhedsfremmende skole i et tværfagligt og tværprofessionelt perspektiv.

Sundhedsundervisningen i en sundhedsfremmende skole i et tværfagligt og tværprofessionelt perspektiv. Sundhedsundervisningen i en sundhedsfremmende skole i et tværfagligt og tværprofessionelt perspektiv. Et samarbejde mellem : Læreruddannelsen i Århus/VIAUC, Pædagoguddannelsen JYDSK /VIAUC, Århus og Ernæring

Læs mere

Pædagogisk udviklingspotentiale ved videosstøttet læring

Pædagogisk udviklingspotentiale ved videosstøttet læring Pædagogisk udviklingspotentiale ved videosstøttet læring Et forskningssamarbejde mellem VUC Storstrøm og Ålborg Universitet http://padlet.com/wall/gc_emne1 http://padlet.com/wall/gc_emne2 http://padlet.com/wall/gc_emne3

Læs mere

Netværksbaseret kompetenceudvikling af naturfagslærere. Håndbog. Lærerens. Qualifying in-service Education of Science Teachers AARHUS AU UNIVERSITET

Netværksbaseret kompetenceudvikling af naturfagslærere. Håndbog. Lærerens. Qualifying in-service Education of Science Teachers AARHUS AU UNIVERSITET Netværksbaseret kompetenceudvikling af naturfagslærere Lærerens Håndbog Qualifying in-service Education of Science Teachers AARHUS AU UNIVERSITET 1 Velkommen til QUEST Dette er en håndbog, der introducerer

Læs mere

En ny tid, en ny vidensproduktion?

En ny tid, en ny vidensproduktion? ELU og Danske Universiteters konference: Efter- og videreuddannelse på universiteterne status, udfordringer og perspektiver 1. april 2008 En ny tid, en ny vidensproduktion? Bent Gringer, SCKK bg@sckk.dk

Læs mere

Uddannelsesbeskrivelse Uddannelse i digital læring

Uddannelsesbeskrivelse Uddannelse i digital læring Uddannelsesbeskrivelse Indhold INTRODUKTION TIL UDDANNELSEN... 2 OPBYGNING AF UDDANNELSEN... 2 MÅL FOR UDDANNELSEN... 2 INDHOLDET AF UDDANNELSEN... 2 FØRSTE DEL: DET ADGANGSGIVENDE KURSUSFORLØB...3 ANDEN

Læs mere

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag?

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Mogens Hørder Syddansk Universitet Kongelige Danske Videnskabernes Selskab Forskningspolitisk årsmøde 22 marts 2011 På

Læs mere

Organisation/ledelse Kursusevaluering foråret 2014

Organisation/ledelse Kursusevaluering foråret 2014 Organisation/ledelse Kursusevaluering foråret 2014 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilke kurser på 6. semester Retorik og mundtlig formidling Hold A: Kender du læringsmålene for kurset?

Læs mere

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Ishøj Kommune Juli 2014 Flere Lille og Store Nørder i Ishøj Projektbeskrivelse Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Projektet

Læs mere

Målrettet talentforløb på de videregående uddannelser

Målrettet talentforløb på de videregående uddannelser Målrettet talentforløb på de videregående uddannelser Støtte og stimuering af talenter med henblik på at skabe en ny generation af vækstorienterede entreprenører og intraprenører Pål Fernvall, Projektleder,

Læs mere

CEKU. Kursusoversigt (Foråret 2011) For VIP ansatte ved SUND og læger i Region Hovedstaden.

CEKU. Kursusoversigt (Foråret 2011) For VIP ansatte ved SUND og læger i Region Hovedstaden. Kursusoversigt (Foråret 2011) For VIP ansatte ved SUND og læger i Region Hovedstaden. Kursus Dato Introduktion til universitetsundervisning 31.01-04.02 (1. del af Adjunktpædagogikum) 07.03-11.03 V/Pædagogisk

Læs mere

Bærende principper De bærende principper for uddannelse på SDU er aktiverende undervisning og aktiv læring.

Bærende principper De bærende principper for uddannelse på SDU er aktiverende undervisning og aktiv læring. Bærende principper De bærende principper for uddannelse på SDU er aktiverende undervisning og aktiv læring. De studerende, medarbejderne og ledelsen har i fællesskab ansvaret for at principperne realiseres

Læs mere

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige [Bilag 2] Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige fagområder

Læs mere

foreløbige resultater fortsat Birgitte Holm Sørensen Aalborg Universitet

foreløbige resultater fortsat Birgitte Holm Sørensen Aalborg Universitet foreløbige resultater fortsat Birgitte Holm Sørensen Aalborg Universitet 5. Resultat Elevernes egenproduktion med it kvalificerer elevernes faglige læreprocesser og læringsresultater når lærerne udarbejder

Læs mere

Evalueringsrapport Master i it

Evalueringsrapport Master i it Evalueringsrapport Master i it Fagpakken It-forretningsforståelse og tilbudsproces Linjen i Organisation Studienævn for Uddannelse, Læring og Forandring Skolen for Erkendelses- og Forandringsprocesser

Læs mere

for erhvervskonsulenter og andre erhvervsfolk

for erhvervskonsulenter og andre erhvervsfolk K E N aseret b s g n i n forsk NDSVIDENSKAB for erhvervskonsulenter og andre erhvervsfolk 1 Tina Eisenhardt, Erhvervskonsulent, Middelfart Erhvervscenter Jeg har fået nogle nye redskaber, som jeg kan bruge

Læs mere

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Klinisk undervisning på ergoterapeutuddannelsen tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og

Læs mere

Udvikling af faglærerteam

Udvikling af faglærerteam 80 KOMMENTARER Udvikling af faglærerteam Ole Goldbech, Professionshøjskolen UCC Kommentar til artiklen MaTeam-projektet om matematiklærerfagteam, matematiklærerkompetencer og didaktisk modellering i MONA,

Læs mere

Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik

Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik Efterår 2014 Forår 2015 VPC-ERHVERV 2 formål Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik AKADEMIUDDANNELSEN MODUL 1 120

Læs mere

Forskningsbasering og anvendelsesorientering: begrebsforståelser og kompetencemål

Forskningsbasering og anvendelsesorientering: begrebsforståelser og kompetencemål Forskningsbasering og anvendelsesorientering: begrebsforståelser og kompetencemål Forskningspolitisk årsmøde Videnskabernes Selskab 22. marts 2011 Hanne leth Andersen RUC Forskningsbasering vs. anvendelsesorientering

Læs mere

DET LÆRINGSORIENTEREDE TEAMMØDE. Hvad forskning siger om effektive team

DET LÆRINGSORIENTEREDE TEAMMØDE. Hvad forskning siger om effektive team DET LÆRINGSORIENTEREDE TEAMMØDE Oversigt Hvad forskning siger om effektive team Synlig læring i lærerteamet Mødedagsorden som værktøj Organisering i lærerteam er almindeligt i folkeskolen forskellige typer

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN 7. semester Hold Februar 07 Gældende for perioden 01.02.10-30.06.10 Indholdsfortegnelse Forord...3 Semesterets hensigt, mål og tilrettelæggelse...4 Indhold...5

Læs mere

FLIPPET UNDERVISNING MED PODCASTS. Hans Hüttel Undervisningens dag 2016

FLIPPET UNDERVISNING MED PODCASTS. Hans Hüttel Undervisningens dag 2016 FLIPPET UNDERVISNING MED PODCASTS Hans Hüttel Undervisningens dag 2016 Baseret på min artikel med Dorina Gnaur. MIN BAGGRUND Lektor ved Institut for datalogi (siden 1995) Begyndte med flipped classroom

Læs mere

Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum. Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber

Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum. Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum 1 Vejledning af kandidater, modul 1: vejledningens elementer og værktøjer Målgruppen er vejledere for kandidater i praktisk

Læs mere

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Den pædagogiske diplomuddannelse PD16-17 Ob1 Gennemgående underviser: Jens Skou Olsen (modulansvarlig) Studievejledning: Anders Holst Internater 9.-10. november

Læs mere

Kursusevaluering efteråret 2012 IT Kommunikation

Kursusevaluering efteråret 2012 IT Kommunikation Kursusevaluering efteråret 2012 IT Kommunikation Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilke kurser på 5. semester Interpersonel kommunikation: Kender du læringsmålene for kurset? Interpersonel

Læs mere

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach 1. Indledning Nedenstående studieordning er udarbejdet af Pædagogisk Center, EA- Kolding, og fungerer således som intern kompetenceudvikling

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Leon Dalgas Jensen Lektor, ph.d. Program for Læring og Didaktik Professionshøjskolen UCC, Videreuddannelsen Fælles Mål 2014 indebærer: Der skal undervises

Læs mere

Undervisningsobservation

Undervisningsobservation Undervisningsobservation - som læringsredskab Erfaringer ift. undervisningsobservation Hvor mange har tidligere selv lavet undervisningsobservation? Dét kommer I ihvertfald til i gymnasiepraktikken! Hvor

Læs mere

Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater

Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater Med relation til Processtandard for god undervisning i VIA pædagoguddannelse.

Læs mere

Pædagoguddannelsen. Studieåret 2015/2016. Studieordning. Fællesdel

Pædagoguddannelsen. Studieåret 2015/2016. Studieordning. Fællesdel Pædagoguddannelsen Studieåret 2015/2016 Studieordning Fællesdel Studieordningens nationale del Indholdsfortegnelse 1. Prøver i grundfagligheden... 2 1.1. Prøve: Grundfaglighedens kompetencemål 1 (GK1)...

Læs mere

Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015

Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015 Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015 Praktiske oplysninger Kursus for årsvikarer Tilmeldingen til kurserne foregår elektronisk. Følg linket her Tilmeldingsfristen

Læs mere

Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer

Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Syddansk Universitet Institut for filosofi, Pædagogik og Religionsstudier 2011 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer

Læs mere

KiU og professionsdidaktik

KiU og professionsdidaktik KiU og professionsdidaktik Forskningsprojektet KiU og professionsdidaktik har primært fokus på at undersøge, på hvilke måder læreres kompetenceløft i undervisningsfag (KiU) sætter sig spor i praksis i

Læs mere

Beskrivelse af lektorkvalificeringsforløb

Beskrivelse af lektorkvalificeringsforløb Beskrivelse af lektorkvalificeringsforløb Jeg vil udvikle mig selv og blive bedre som underviser. Blive bedre til mit job. Kim Breum-Christensen Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Formål 1. Indledning

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling. International økonomi A 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse

Læs mere

STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD

STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD PROGRAM 1. Om udviklingsprogrammet Fremtidens Dagtilbud 2. Hvorfor fokus på tidlige matematiske kompetencer og hvordan? 3. Følgeforskningen

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

Konklusion på evaluering af modul 9

Konklusion på evaluering af modul 9 Konklusion på evaluering af modul 9 Hold: FH77 Svarprocent: 91 (31 studerende ud af 34) Dato: Forår- semesteret 2011 Konklusion: Overordnet tilfredshed: Stort set alle studerende (94 %) svarer, at de i

Læs mere

Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen. Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf

Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen. Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf Hvad ønsker vi at evaluere i den skriftlige prøve? Hvordan skruer vi et opgavesæt sammen? Kort opsummering

Læs mere

Sammenhæng mellem læringsmål og eksamensformer hvordan?

Sammenhæng mellem læringsmål og eksamensformer hvordan? Roskilde Universitet Sammenhæng mellem læringsmål og eksamensformer hvordan? Seminar på Københavns Universitet den 24. november 2014 Signe Skov, UniPæd, RUC. 04-12-2014 Signe Skov, UniPæd, RUC 1 Formål

Læs mere

D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T

D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET E V A L U E R I N G S R A P P O R T F O R B A C H E L O R - O G K A N D I D A T U D D A N N E L S E N I I N F O R

Læs mere

Transfer i praksisnær kompetenceudvikling, hvordan?

Transfer i praksisnær kompetenceudvikling, hvordan? Den 17.1-2013 Notat om: Transfer i praksisnær kompetenceudvikling, hvordan? Af lektor Albert Astrup Christensen Dette notat indeholder idéer til styrkelse af transfer i forbindelse med planlægning og gennemførelse

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Teori-praksis i pædagogikum

Teori-praksis i pædagogikum Teori-praksis i pædagogikum Orienteringsmøder om pædagogikum efteråret 2013 Erik Damberg IKV/SDU Efterår Forår Ikke på skolen AP1 W1 W2 W3 W4 W5 W6 AP2 (aug..(3)) (Sept.(1)) (okt.(1)) (nov.(1)) (dec.(1))

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

PÆDAGOGIK OG UNIVERSITETSDIDAKTIK

PÆDAGOGIK OG UNIVERSITETSDIDAKTIK PÆDAGOGIK OG UNIVERSITETSDIDAKTIK Adjunktpædagogikum Modul 1 21.10.2014 Karen Wistoft, professor, Ph.d., cand.pæd. Institut for Læring, Ilisimatusarfik 2 Pædagogik Pædagogik kan beskrives som en særlig

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Den skabende skole makers mindset FabLab Innovation, Odense d. 28/4 2014 Helle Munkholm Davidsen, ph.d. Centerleder Innovation og Entreprenørskab Forskning og innovation, UCL

Læs mere

Elevaktivering - hvad er det og hvordan gør man? Rie Troelsen riet@sdu.dk SDU Universitetspædagogik

Elevaktivering - hvad er det og hvordan gør man? Rie Troelsen riet@sdu.dk SDU Universitetspædagogik Elevaktivering - hvad er det og hvordan gør man? Rie Troelsen riet@sdu.dk SDU Universitetspædagogik Hovedpunkter De studerende i centrum på SDU Aktiv læring og aktiverende undervisning Andre projekter

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA2: At gennemføre et bachelorprojekt... 5 Bachelorprojekt (overgangsordning for årgang 2012)...

Læs mere

Delpolitik for universitetspædagogik

Delpolitik for universitetspædagogik Godkendt i direktionen: 5. marts 2009 Senest opdateret: 25. marts 2011 Delpolitik for universitetspædagogik 1.0 Formål Formålet med denne delpolitik er at stimulere en professionalisering af uddannelsernes

Læs mere

Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 12. september 2013 17.

Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 12. september 2013 17. Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik Undervisere: Lektor Morten Misfeldt Kursusperiode: 12. september 2013 17. januar 2014 ECTS-points: 5 = 5 x 27,5 = 137,5 timers studenterbelastning

Læs mere

Pædagogisk udtalelse i forbindelse med adjunktpædagogikum for Jens Vinge Nygaard (JVN), Institut for Maskinteknik, Aalborg Universitet.

Pædagogisk udtalelse i forbindelse med adjunktpædagogikum for Jens Vinge Nygaard (JVN), Institut for Maskinteknik, Aalborg Universitet. Pontoppidanstræde 101 DK-9220 Aalborg East Denmark Phone: +45 9635 9300 Fax: +45 9815 1675 www.ime.aau.dk Date: 1. juli 2005 Pædagogisk udtalelse i forbindelse med adjunktpædagogikum for Jens Vinge Nygaard

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

OLE ELIASEN, VIAUC LEDER AF INNOVATIONS LABORATORIET FOR PÆDAGOGIK OG BEVÆGELSE Partnerskabskonsulent Lektor

OLE ELIASEN, VIAUC LEDER AF INNOVATIONS LABORATORIET FOR PÆDAGOGIK OG BEVÆGELSE Partnerskabskonsulent Lektor OLE ELIASEN, VIAUC LEDER AF INNOVATIONS LABORATORIET FOR PÆDAGOGIK OG BEVÆGELSE Partnerskabskonsulent Lektor Kort om mig Læreruddannet 10 år i folkeskolen 22 år på Pædagoguddannelse Peter Sabroe, som underviser,

Læs mere

University College Lillebælt Ergoterapeutuddannelsen

University College Lillebælt Ergoterapeutuddannelsen Marts 2015 University College Lillebælt Ergoterapeutuddannelsen Spørgeskema til studerende modul 6 og 9 Evaluering af undervisningsforløb i klinisk undervisning Klinisk uddannelsessted: Evaluering af modul:

Læs mere

Tekstfeedbackspillet i brug

Tekstfeedbackspillet i brug Tekstfeedbackspillet i brug!? META- FEEDBACK 1 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Læringsudbytte af peer-feedback...4 Peer-feedback bygger på følgende principper...5 Peer-feedback i undervisningen...6 Tekstfeedbackspillets

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne

Læs mere