Hvad skal ph.d.- studerende på naturvidenskab vide om undervisning?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvad skal ph.d.- studerende på naturvidenskab vide om undervisning?"

Transkript

1 Hvad skal ph.d.-studerende på naturvidenskab vide om undervisning?, Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift nr. 10, 2011 Hvad skal ph.d.- studerende på naturvidenskab vide om undervisning? Birgitte Lund Nielsen, ph.d.-studerende, Center for Scienceuddannelse, Aarhus Universitet og lektor ved Læreruddannelsen i Århus Michael E. Caspersen, lektor, Center for Scienceuddannelse, Aarhus Universitet Bettina Dahl, ph.d., lektor, Center for Scienceuddannelse, Aarhus Universitet Birgitte Lund Nielsen er cand. scient., master i naturfagenes didaktik, og ph.d.-studerende ved Center for Scienceuddannelse, Aarhus Universitet og desuden lektor ved Læreruddannelsen i Århus. Primær forskningsinteresse er underviseres professionelle udvikling. Michael E. Caspersen er lektor i programmering og programmeringsdidaktik og centerleder ved Center for Scienceuddannelse, Aarhus Universitet. Forskningsinteresser er programmeringsdidaktik, it-uddannelsesforskning og scienceuddannelsesforskning. Bettina Dahl er lektor i matematikdidaktik på Center for Scienceuddannelse, Aarhus Universitet. Hun er ph.d. i matematikdidaktik, cand.scient. i matematik og samfundsfag og M.Sc. i Educational Research Methodology. Primær forskningsinteresse er særligt dygtige elever og progression i matematikkompetencer. Reviewet artikel Vi præsenterer en teoretisk analyse af rammesætningen af et kursus i undervisning for ph.d.-studerende ved Det Naturvidenskabelige Fakultet på Aarhus Universitet (NAT-AU). Analysen anvendes som referenceramme for en præsentation af det udviklede kursus og de studerendes evaluering af første gennemløb. Fremover er et lettere revideret kursus obligatorisk for alle ph.d.-studerende ved NAT-AU, bl.a. begrundet i de positive erfaringer fra det beskrevne kursus. Med afsæt i den teoretiske analyse og evalueringsresultaterne diskuteres, hvordan man kan indarbejde en progressionstankegang i udvikling af universitetsunderviseres undervisningsfaglighed, der omfatter dette grundkursus og adjunktpædagogikum. Indledning I efteråret 2009 havde Center for Scienceuddannelse (CSE) ved Det Naturvidenskabelige Fakultet (NAT) på Aarhus Universitet fået til opgave at udvikle et 2½ ECTS grundkursus i undervisning for fakultetets ph.d.-studerende. I planlægningen ønskede vi at gøre brug af forskning om professionel udvikling for undervisere. I planlægningen indgik derfor en analyse med overvejelser om strukturering af kurset, så det ikke blot blev formidling af deklarativ didaktisk viden (Biggs og Tang, 2007), som det ville være op til deltagerne at se, om de kunne anvende i praksis. Visionen var derimod, at læringsmål, aktiviteter og evalueringsform skulle have direkte reference til deltagernes kompetenceudvikling som undervisere (Functioning Knowledge: Biggs & Tang, 2007). 18

2 Problemstilling Med udgangspunkt i ovenstående vil vi i denne artikel adressere følgende spørgsmål: Hvordan kan nye ph.d.-studerende ved naturvidenskab kvalificeres til den del af deres ansættelse, der handler om undervisning? Hvilke fag- og almendidaktiske elementer er relevante, og hvor teoretisk/praktisk skal det være? Kan det udformes, så det meningsfuldt kan indgå i progression med universitetets adjunktpædagogikum (på AU kaldet Adjunktkurset)? der påvirker den måde, han vælger at angribe et givet indhold, så studerende udfordres til dybdelæring. At bruge PCK som begrebssætning er altså populært sagt at se på undervisningsfaglighed med fagdidaktiske briller, hvad der må være centralt for et kursus målrettet et bestemt fakultet. Subject Matter Knowledge and beliefs Instructional principles Pedagogical Knowledge and beliefs Learners and learning Classroom management Educational aims Metode og struktur af artiklen Problemstillingen angribes todelt: Først præsenteres en teoretisk analyse med brug af generelle modeller, der illustrerer karakteren af undervisningsfaglighed og professionel udvikling som underviser; dernæst anvendes denne analyse til at argumentere for kursusopbygningen. Læringsmål, didaktisk design og en evaluering af første gennemførelse af kurset præsenteres, og artiklen afsluttes med en perspektivering, hvor vi diskuterer progression i udvikling af undervisningsfaglighed fra ph.d.- til adjunktniveau. Teoretisk rammesætning Det overordnede formål er at kvalificere ph.d.-studerende som undervisere. Derfor refereres i den teoretiske ramme nedenfor til centrale teoridannelser og forskningsresultater inden for området undervisningsfaglighed og udvikling heraf. Undervisningsfaglighed Pedagogical Content Knowledge (PCK) er i de sidste 25 år blevet brugt som begreb til at identificere underviseres professionelle viden og kompetence (Shulman, 1986; Abell, 2007). På dansk anvendes både oversættelsen undervisningsfaglighed og forkortelsen PCK med reference til forskningsprogrammet, hvor udvikling af undervisningsfaglighed i såvel grundskole som gymnasium og videregående uddannelse og i forhold til flere forskellige fagområder har været inddraget dog med overvægt af studier med reference til gymnasiet og naturvidenskab. Som eksempler på studier med brug af PCK som begrebssætning i udvikling af universitetsundervisning henvises til Major & Palmer (2006) og Padilla, Ponce-de-Leon, Rembado & Garritz (2008). Shulmans introduktion af PCK refererede til den fag- og kontekstspecifikke karakter af undervisningsfaglighed som en helt central grundantagelse. Hans argumentation var, at det faglige indhold på dette tidspunkt så ud til i mange tilfælde at mangle helt i diskussion af underviseres faglighed (Shulman, 1986). PCK (Figur 1) er den kombination af underviserens forståelse af det faglige indhold og af hans pædagogiske indsigt, influences Pedagogical Content Knowledge and beliefs influences Knowledge and beliefs about context influences Figur 1: Model over PCK (efter Gess-Newsome & Lederman (eds.), 1999) Som begrebskonstruktion er PCK ofte blevet brugt til at identificere erfarne underviseres særlige faglighed, men er desuden anvendt i diskussion af, hvordan man som novice bedst uddannes og kvalificeres (Abell, 2007; Berry, Loughran & van Driel, 2008). I denne artikel er der fokus på undervisning af universitetsstuderende i naturvidenskabeligt indhold bredt set. I forskellige forskningsstudier er det kontekstspecifikke mere detaljeret diskuteret, f.eks. brug af partikelmodeller i undervisning i kemi (De Jong; van Driel & Verloop, 2005). Professionel udvikling som underviser Forskning har vist, at det sjældent er så enkelt, at undervisere ændrer deres grundlæggende viden og overbevisning ( beliefs ) om undervisning som følge af deklarativt input fra kurser om undervisning og selv omsætter ny viden og ideer til egen praksis. En kursusmodel, hvor der tænkes omvendt, så underviseren (1) faciliteres i at afprøve nye muligheder i egen praksis, (2) opdager positive ændringer i studerendes læringsudbytte, og (3) først som følge af dette faktisk kan ændre viden og overbevisning ( beliefs ) om undervisning, har vist sig at være en mere dækkende måde at beskrive udvikling af undervisningskompetencer på (Clarke & Hollingsworth, 2002). Clarke og Hollingsworth introducerer en empirisk baseret model, der anerkender kompleksiteten og multiple udviklingsveje i underviseres professionelle udvikling (Figur 2). I modellen indgår to typer af medierende processer: Dels enactment, dvs. systematisk afprøvning i praksis, og dels refleksion. g Dansk Universitetspædagogisk Netværk 19

3 PERSONAL DOMAIN Knowledge, beliefs and attitude EXTERNAL DOMAIN External source of information or stimulus DOMAIN OF PRACTICE Professional experimentation for på reflekteret vis at kunne inddrage og afprøve nye undervisningsformer. I forhold til knowledge & beliefs about context (Figur 1) er de ph.d.-studerende typisk gennem eget uddannelsesforløb socialiseret ind i kulturen i det naturvidenskabelige, danske universitetssystem, så de kan forventes at have en bestemt forestilling om universitetsundervisning i naturvidenskab: Typisk forelæsninger efterfulgt af teoretiske øvelser eller laboratorieøvelser: Hvad skal ph.d.-studerende på naturvidenskab vide om undervisning?, Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift nr. 10, 2011 Enactment Re lection DOMAIN OF CONSEQUENCE Salient outcomes Figur 2: Den såkaldte»interconnected model of professional growth«(fra Clarke & Hollingsworth, 2002). Clarke og Hollingsworths model er anvendt i forskellige sammenhænge i den didaktiske forskning til analyse af udvikling af underviseres PCK, bl.a. er der i flere projekter sat fokus på kollegial interaktion som en del af Salient outcomes, dvs. udbytte som værdsættes og bliver centralt for underviseren (van Driel & Beijaard, 2003). Analyse Med afsæt i den præsenterede teoretiske ramme analyseres hvilke opmærksomhedspunkter og udfordringer, der bør tages højde for i design af kurset. Teoretisk analyse: PCK-modellen Med hjælp af PCK-modellen i Figur 1 kan vi identificere en række udfordringer. De ph.d.-studerende har en dybtgående faglig viden (Subject Matter Knowledge, SMK) især inden for det område, hvor de via deres forskning er specialiserede, men i mange tilfælde virker de som undervisere på bredere introducerende kurser og i øvelsesundervisning i forbindelse med en bred vifte af aktiviteter. Deltagerne i kurset havde undervisningsopgaver, der typisk for bredden inden for naturvidenskabelig universitetsundervisning rakte lige fra øvelsesundervisning med klassisk opgaveregning til undervisning i praktisk programmering eller på felt- og laboratoriekurser. Derimod havde de som udgangspunkt ingen pædagogisk-didaktisk viden. Udfordringen var derfor at få nye (fag-)didaktiske begreber bragt i samspil med deres SMK på en måde, hvor der var mulighed for, at de blev bevidste om egen kontekstforståelse og værdier om, hvad der er god undervisning, som afsæt Faculty commented that their decisions about how to teach a particular subject were influenced most by how they have been taught, which was most frequently in a traditional lecture model (Major & Palmer, 2006, p. 626). På trods af at en del af de ph.d.-studerendes undervisning er på øvelseshold tilknyttet mere erfarne lektorers forelæsninger, vil de i mange tilfælde stå relativt alene i planlægningen. Forskning har vist, at kollegiale interaktioner kan støtte undervisere i deres udvikling af PCK (bl.a.van Driel & Beijaard, 2003), så kollegialt samarbejde kan med fordel inkorporeres i kurset. Teoretisk analyse: Clarke & Hollingsworth-modellen I anerkendelse af flere mulige udviklingsveje i en første professionel udvikling som underviser kan et kursus med fordel indeholde både External Inputs og Professional Experimentation (Figur 2). Forskning har vist, at undervisere, der i udgangspunktet ikke så grund til at ændre på egen praksis præget af undervisning som transmission, via et forløb med afprøvning af alternative tilgange med højere grad af studenter-aktivering (enactment pil øverst til højre i Figur 2) reflekterede over, at studerende blev mere ansvarlige i forhold til egne læreprocesser (reflection pil nederst til højre i Figur 2), og derfor over tid ændrede holdning til og viden om undervisning (pil nederst til venstre i Figur 2), idet de anså udviklingen som vigtig (Salient outcomes). Dette førte i den undersøgte case til mere systematisk afprøvning af eksperimenterende tilgange til undervisningen (enactment pil på tværs i Figur 2) (Clarke & Hollingsworth, 2002). Resultater I dette afsnit præsenteres begrundede læringsmål og en overordnet kursusplan, begge med reference til modeller og analyse. Afsnittet afsluttes med analyse og vurdering af evalueringsdata fra kurset. Læringsmål for kurset I lyset af ovenstående og bl.a. inspireret af Major & Palmer (2006), Gibbs & Coffey samt Barr & Tagg (1995) er kurset designet med det overordnede formål at få deltagerne til at tænke i læreprocesser frem for lærer- 20

4 Figur 3: Fra transmissions- til læringsorienteret perspektiv på undervisning. processer, dvs. at tænke i studenteraktivitet og læring frem for transmission af indhold, når de tilrettelægger og praktiserer undervisning. Et meget konkret eksempel er at fremhæve betydningen af at stille spørgsmål, der stimulerer refleksion og læring frem for blot at give svar. Formålet med kurset kan illustreres ved hjælp af en didaktisk trekant, hvor målet er at komme fra den traditionelle og intuitive fokusering på transmission af indhold som især falder naturligt for noviceundervisere, der er usikre på egen formåen til facilitering af studerendes læring af indhold (se Figur 3). Med afsæt i dette overordnede formål har vi designet et kursus med de konkrete læringsmål som er listet i Figur 4. Målet er at deltagerne efter kurset kan opstille kriterier for god instruktion i en given faglig kontekst og redegøre for, hvordan disse kriterier kan implementeres i praksis anvende teknikker til at planlægge mindre undervisningsaktiviteter motivere og aktivere studerende Figur 4: Læringsmål for Grundkursus om instruktion og undervisning. Kursusplan Læringsmålene søgte vi at realisere via kursusplanen, som er skitseret i Figur 5. Kurset bestod af seks blokke á tre timer, fordelt så der mellem de fire første blokke og de to sidste var en studieperiode på tre uger, hvor deltagerne havde mulighed for at afprøve dele af et forløb, som de efterfølgende skulle præsentere i Blok 5. I grupper skulle deltagerne således afprøve en model for kollegial supervision i en såkaldt før-vejledningssituation (Lauvås et al., 1996) rettet mod planlægningsfasen af undervisningen 1 med peer-supervision/peer-observation som et element. Målet var at kvalificere deltagernes refleksion over egen undervisning, altså reflekteret selv-udvikling snarere end bedømmelse af hinandens undervisning. Peer-observation anvendes internationalt som metode i professionel udvikling af både novicer og erfarne lektorer for at facilitere afprøvning af nye tilgange til undervisning og studerendes læring (Donnelly, 2007). I relation til modellerne er der her reference til professionel eksperimenteren (Domain of Practice i Clarke & Hollingsworths model, figur 2) og kollegiale interaktioner som ramme for refleksion (van Driel & Beijaard, 2003). Det faglige input i Blok 1 4 (External Domain i figur 2) var fag- og almendidaktisk teori, der kunne understøtte deltagernes fokusskift fra dem selv som underviser (lærerprocesser) til de studerendes læreprocesser (Gibbs & Coffey, 2004). Eksempler er kognitiv load teori (Caspersen, 2007; Caspersen & Bennedsen 2007; BLOK 1 2 BLOK ugers projektperiode Constructive alignment og SOLO taxonomi Øvelser egne kurser Instruktionsprincipper /den lærende Øvelser egne kurser Læring Kognitiv load teori (CLT) Pointestyring Undervisningsplanlægning eksempler (tilpasning til forskellige videnstyper og læringsmål) Kollegavejledning teori og principper. Eksperimenter i praksis (hvis muligt) Kollegial supervision Figur 5. Kursusplan i skitseform. Hvid og sort skrift viser vekslen mellem input og arbejde med input. Blok 5 6 Fremlæggelse og respons Undervisnings-portfolio Dansk Universitetspædagogisk Netværk 21

5 Mange indikationer på positivt Forelæsningerne Kollegavejledning Spisesedlerne Gruppearbejdet SOLO, alignment og læringsmål Præsentationerne (Blok 5) Kognitiv load Begrebskort Diskussioner og kollegaerne Pointestyring Vi har været et godt eksempel Mange indikationer på negativt For meget fokus på hvordan man forelæser Teoretisk load, herunder didaktiske begreber Opgavens (Blok 5) struktur Vi var dårlige eksempler For meget forskelligt på kort tid, 6 t på én dag For meget læsestof indimellem (2 SOLO) Forholdet teori-praksis Antal øvelser Litteratur der kommer på aula dagen før For få tips og tricks, eksempler Ikke tidsmæssigt passende for ph.d.-studerende Hvad skal ph.d.-studerende på naturvidenskab vide om undervisning?, Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift nr. 10, 2011 Tabel 1. Opsummering af resultater i Delphi-evalueringen. Paas et al., 2003; Sweller, 1999), pointestyring (Herskin, 2004) og teorier om constructive alignment og SOLO taxonomi (Biggs & Tang, 2007; Brabrand & Dahl, 2008; 2009). Det teoretiske input blev i de enkelte blokke bearbejdet i deltagernes kontekst i form af mindre øvelser (hvid markering i Figur 5) og indgik som teoretisk reference i de ph.d.-studerendes afsluttende projekter og deres præsentation/diskussion af disse. Underviserportfolio indgik i kursets sidste blok som et fremadrettet element til brug i deltagernes fortsatte udvikling af undervisningskompetence og dokumentation heraf. Opsamling på og analyse af evalueringsdata Evalueringen af kurset (undervisningsevaluering) var både mundtlig og skriftlig og bestod dels af et spørgeskemaskema med lukkede (Likert-skala) og åbne kategorier og dels af en Delphi-evaluering. Undervisningsevalueringen anvendes nedenfor i en diskussion af, hvordan kursusdesign og -indhold gav mening for deltagerne, og indgår desuden i en fremadrettet kvalificering af kurset efter dette første gennemløb. Deltagernes læring, alignet til kursets læringsmål, blev evalueret ved deres fremlæggelse af egne projekter i blok 5 og 6. Denne evaluering inddrages også i diskussionen. Delphi-evaluering er en metode, der er inspireret af I høj grad Sæt kryds på Likert-skalaen Mindre grad Var strukturen på kurset logisk og sammenhængende? ,3 Var forberedelsesmaterialet informativt? ,5 Var forberedelsesmaterialets sværhedsgrad passende? ,5 Var indholdet i BLOK 1 relevant? ,9 Var indholdet i BLOK 2 relevant? ,5 Var indholdet i BLOK 3 relevant? ,4 Var indholdet i BLOK 4 relevant? ,2 Var opgaven til BLOK 5 (og 6) relevant? ,4 Var indholdet i BLOK 6 relevant? ,3 Var læringsmålene for kurset dækkende? ,6 Var tidspunktet for kurset passende? ,4 Hvor tilfreds er du med kurset overordnet set? ,7 Tabel 2: Samlet evaluering, lukkede kategorier. Gns. 22

6 Delphi-forskning (Murray & Hammons, 1995), hvor målet er gennem flere runder at nå en form for konsensus. I dette tilfælde blev der anvendt en form, hvor alle skriver tre positive og tre negative udsagn og derudover markerer enighed eller uenighed med de øvrige deltageres udsagn. Resultatet af Delphi-evalueringen kan ses i Tabel 1 (rækkefølgen i tabellen er tilfældig, og nogle af udsagnene modsiger til en vis grad hinanden). Delphi-evaluering blev anvendt, for at vi umiddelbart efter kunne foretage en mundtlig opsamling med deltagerne. Tabel 2 viser en oversigt over svarene på de lukkede spørgsmål i evalueringsskemaerne. Disse er efterfølgende opgjort, men ikke diskuteret med deltagerne. Der er tilføjet numeriske værdier (1 5), og gennemsnit er anført i søjlen til højre. Tabellerne viser, at der generelt er tilfredshed, men at der også er områder, hvor kurset kan forbedres. De åbne svarkategorier fra evalueringsskemaerne bekræfter billedet fra Tabel 1 og 2: Deltagerne har oplevet et stort udbytte, ikke mindst af Blok 5 (og 6), altså fremlæggelse af egne projekter og kollegavejledningen. De kommenterer positivt på den kollegiale supervision, og processen, de selv havde været igennem for at lave projektet, har tilsyneladende været meget lærerig. Det er dog tydeligt, at nogle af deltagerne har haft problemer med helt at forstå projektets karakter, hvilket fremover skal imødegås. Det kendetegnede alle fremlæggelser (læringsevaluering), at teorien indgik på nærmest forbilledlig vis i refleksionen i projekterne (jf. balancen mellem enactment og reflection som medierende processer i Figur 2). På trods af dette er der kommentarer i evalueringerne, der problematiserer, hvad den didaktiske teori kan bruges til i praksis. Efterfølgende samtaler med deltagere antyder, at denne tilsyneladende modsætning mellem de studerendes undervisningsevaluering og vores evaluering af deres præstationer i Blok 5 afspejler, at de studerende efterspørger flere redskaber til at kunne agere informeret i konkrete undervisningssituationer. Der, hvor vi oplevede, at de havde fået meget ud af kurset ved at deltage i og evaluere på deres fremlæggelser, var som informerede og reflekterede praktikere jf. Schön s forståelse af professionel udvikling i samspillet mellem refleksion i praksis og over praksis (teoriinformeret) (Schön, 2003). Det, de savnede og efterspurgte var i højere grad at blive kyndige praktikere jf. Dreyfusbrødrenes stadier af færdighedstilegnelse (Dreyfus & Dreyfus, 1980). Fremadrettet må det derfor overvejes, om fokus på konkrete færdigheder skal indgå tydeligere i læringsmålene og kan opprioriteres. Konklusion Evalueringerne af kurset var generelt positive, især inden for områder analysen viste var centrale: Deltagernes afprøvning i egen praksis med kollegial supervision og fremlæggelse af egne designede og reflekterede forløb (gennemsnit på 4,4 i Tabel 2). Med afsæt i analysen var vores mål at undgå et kursus med indhold om undervisning, som deltagerne selv skulle implementere i praksis efterfølgende. Starten på kurset endte dog med at være relativ traditionel, og konklusionen må være, at vi fremadrettet må afprøve muligheder for helt fra start at tage afsæt i deltagernes egen praksis og deres spørgsmål til denne, hvis det overhovedet er muligt. Vi er i anden kursussammenhæng i gang med at arbejde med brug af video til dette formål, men det kommer for vidt at uddybe her. Der var blandt deltagerne delte meninger om vægtningen mellem teori og praksis. Dette afspejler formodentlig et ønske om at supplere kompetencer som begyndende reflekterede praktikere med flere kompetencer som kyndige praktikere som grundlag for at agere informeret og kvalificeret i konkrete undervisningssituationer. Efterfølgende er det blevet besluttet at gøre kurset obligatorisk for alle ph.d.-studerende ved NAT-AU og desuden at justere omfang, indhold og form som følger: (1) opgradering fra 2,5 til 5 ECTS, (2) opprioritering af konkrete undervisningsfærdigheder ( classroom management, micro skills ), (3) fastholdelse/opprioritering af alignment, læringsfokus (som supplement til indholdsfokus og afsenderfokus), cognitive load theory, pointestyring, kollegial supervision og portfolio samt (4) brug af café-form med korte oplæg og (casebaserede) gruppediskussioner og flere konkrete øvelser. Perspektivering Fremadrettet bliver det en vigtig opgave at etablere en fornuftig progression fra et obligatorisk ph.d.-kursus i undervisning og videre til adjunktpædagogikum: Hvad kan med fordel placeres hvor?; hvilke grundsten og basiskompetencer skal prioriteres i ph.d.-kurset?; og hvordan kan der bygges videre på disse i adjunktpædagogikum? Den naturlige progression er at udvide fokus ved at gå fra simple og relativt veldefinerede undervisningsopgaver for et lille hold til komplekse undervisningsopgaver med store hold samt vejledning. Vi foreslår at supplere dette ved at operere med en progression i form af trinvis kompetenceudvikling fra informeret forbruger til informeret producent af pædagogisk og didaktisk design. En sådan progressionstænkning er til dels inspireret af Dreyfus-brødrenes model for kompetenceudvikling (Dreyfus & Dreyfus, 1980). Forbruger- og producentterminologien er inspireret af Caspersen (2007) og Schmolitzky (2005). Et konkret eksempel på brug af tænkningen er i Dansk Universitetspædagogisk Netværk 23

7 Hvad skal ph.d.-studerende på naturvidenskab vide om undervisning?, Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift nr. 10, 2011 forhold til emner som constructive alignment, SOLOtaksonomi og formulering af læringsmål. Umiddelbart er disse emner ikke relevante for ph.d.-studerende, idet de ikke har ansvar for kursustilrettelæggelse, herunder formulering af læringsmål og prøveform. Imidlertid er det deres ansvar i forhold til de opstillede læringsmål og prøveformen at facilitere optimal læring i de konkrete undervisningsaktiviteter, de er involveret i. En nødvendig forudsætning her for er, at de ph.d.- studerende er bekendte med den tænkning, der ligger bag udformningen af læringsmål og prøveform samt tilrettelæggelse af undervisnings- og læringsaktiviteter. En ph.d.-studerende har med andre ord behov for kompetencer inden for constructive alignment på et basalt niveau som informeret forbruger. Som adjunkt eller lektor er der behov for at udvide kompetencerne til et niveau, hvor den pågældende kan agere som informeret producent i dette tilfælde af kursusbeskrivelser og komplette kursusdesign. Med en passende modulisering af adjunktpædagogikum kan ph.d.-kurset give merit for et introduktionsmodul på adjunktpædagogikum således, at alle oplever et relevant indhold og en naturlig progression i den pædagogiske uddannelse på universitetet. Referencer Abell, S.K. (2007). Research on Science Teacher Knowledge. In Abell, S. & N. Lederman (Eds.) Handbook of Research on Science Education. London: Lawrence Erlbaum Ass. Barr, P.B. & J. Tagg (1995). From Teaching to Learning a New Paradigm for Undergraduate Education. Change, Vol. 27 (6), pp Berry, A., J. Loughran & J.H. van Driel(Eds.) (2008). Temanummer om PCK. International Journal of Science Education, 30. Biggs, J., & K.F. Collis (1982). Evaluating the Quality of Learning: The SOLO Taxonomy, Structure of the Observed Learning Outcome. London: Academic Press. Biggs, J. & C. Tang (2007). Teaching for Quality Learning at University. Open University Press. Brabrand, C. & B. Dahl (2008). Constructive Alignment and the SOLO Taxonomy: A Comparative Study of University Competences in Computer Science vs. Mathematics. Conferences in Research and Practice in Information Tech nology, 88, pp Brabrand, C. & B. Dahl (2009). Using the SOLO-Taxonomy to Analyze Competence Progression of University Science Curricula. Higher Education, 58 (4), pp Caspersen, M.E. (2007). Educating Novices in the Skills of Programming. PhD Dissertation PD-07 04, Department of Computer Science, Aarhus University. ISSN dk/~mec/dissertation/dissertation.pdf Caspersen, M.E. & J. Bennedsen (2007). Instructional Design of a Programming Course: A Learning Theoretic Approach. Proceedings of the 3rd International Computing Education Research Workshop, ICER 2007, Atlanta, Georgia, USA, pp Clarke, D. & H. Hollingsworth (2002). Elaborating a Model of Teacher Professional Growth. Teaching and Teacher Education, 18 (8), pp De Jong, O., J. van Driel & N. Verloop (2005). Preservice Teachers Pedagogical Content Knowledge of Using Particle Models in Teaching Chemistry. Journal of Research in Science Teaching, 42 (8), pp Donnenly, R. (2007). Perceived Impact of Peer Observation of Teaching in Higher Education. Journal of Teaching and Learning in Higher Education, 19 (2), pp Dreyfus H. L. & S. E. Dreyfus (1980). A Five-Stage Model of the Mental Activities Involved in Direct Skill Acquisition. Research Report no. A155480, Operations Research Center, University of California, Berkeley. van Driel, J. & D. Beijaard (2003). Enhancing Science Teachers Pedagogical Content Knowledge Through Collegial Interaction. In Wallace, J. & Loughran, J. Leadership and Professional Development in Science Education. London: Routledge Falmer. Gess-Newsome, J. & N.G. Lederman (Eds.) (1999). Examining Pedagogical Content Knowledge The Construct and its Implications for Science Education. Dordrecht: Kluwer Academic Publishers. Gibbs, G. & M. Coffey (2004). The Impact of Training of University Teachers on Their Teaching Skills, Their Approach to Teaching and the Approach to Learning of Their Students. Active Learning in Higher Education, 5 (1), Herskin, B. (2004). Undervisning for universitetslærere formidling og aktivering. Samfundslitteratur. Lauvås, P., K.H. Lycke & G. Handal (1996). Kollegavejledning i skolen. Klim. Major, C.H. & B. Palmer (2006). Reshaping Teaching and Learning: The Transformation of Faculty Pedagogical Content Knowledge. Higher Education, 51 (4), pp Murray, J.W. Jr & J.O. Hammons (1995).Delphi: A Versatile Methodology for Conducting Qualitative Research. Review of Higher Education, 18, Paas, F., A. Renkl & J. Sweller (2003). Cognitive Load Theory and Instructional Design: Recent Developments. Educational Psychologist, 38 (1), pp Padilla, K.; A.M. Ponce-de-Leon; F.M. Rembado & A. Garrotz (2008). Undergraduate Professsors Pedagogical Content Knowledge: The Case of Amount of Substance. International Journal of Science Education, 30 (10), pp Schön, D.A. (1983/2001). Den reflekterende praktiker. Århus: Klim. Schmolitzky, A. (2005). Towards Complexity Levels of Object Systems Used in Software Engineering Education, Ninth Workshop on Pedagogies and Tools for the Teaching and Learning of Object Oriented Concepts, ECOOP 2005, Glasgow, UK. Shulman, L.S. (1986). Those Who Understand: Knowledge Growth in Teaching. Educational Researcher, 15 (2), pp Sweller, J. (1999). Instructional Design in Tech nical Areas, Acer Press. Noter 1 Det var ikke alle deltagere, der havde undervisning samtidig med kurset, og det var således ikke muligt, at alle kunne observeres. 24

Udvikling af kursus i undervisning og instruktion for ph.d. studerende ved Naturvidenskab, AU

Udvikling af kursus i undervisning og instruktion for ph.d. studerende ved Naturvidenskab, AU Birgitte Lund Nielsen, Michael E. Caspersen, Bettina Dahl, Center for Scienceuddannelse (CSE), Aarhus Universitet Udvikling af kursus i undervisning og instruktion for ph.d. studerende ved Naturvidenskab,

Læs mere

Undervisningsfaglighed hvad en underviser bør vide

Undervisningsfaglighed hvad en underviser bør vide 70 MONA 2006 4 Undervisningsfaglighed hvad en underviser bør vide Annemarie Møller Andersen, Institut for curriculumforskning, Danmarks Pædagogiske Universitet Kommentar til artiklen Analyse og design

Læs mere

Active Learning in Lectures

Active Learning in Lectures Active Learning in Lectures Centre for Science Education Aarhus University Spørgsmål 1 Har du brugt clickere i din undervisning? 1. Ja, meget 2. Ja, lidt 3. Nej 4. Jeg underviser ikke Information til læreren

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

QUEST: forskning og udvikling hånd i hånd Birgitte Lund Nielsen, Birgitte Pontoppidan, Martin Sillasen & Peer Daugbjerg BIG BANG 2014

QUEST: forskning og udvikling hånd i hånd Birgitte Lund Nielsen, Birgitte Pontoppidan, Martin Sillasen & Peer Daugbjerg BIG BANG 2014 Qualifying In-service Education of Science Teachers www.questprojekt.dk QUEST: forskning og udvikling hånd i hånd Birgitte Lund Nielsen, Birgitte Pontoppidan, Martin Sillasen & Peer Daugbjerg BIG BANG

Læs mere

Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010

Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010 Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010 1.1 Identitet Informationsteknologi bygger på abstraktion og logisk tænkning. Faget beskæftiger sig med itudvikling i et samspil mellem model/teori

Læs mere

Læringsmål. og læringsudbyttebeskrivelse

Læringsmål. og læringsudbyttebeskrivelse Læringsmål og læringsudbyttebeskrivelse Formiddagens program Anne Mette Mørcke Lektor i sundhedsvidenskabelig fagdidaktik ved Center for Medicinsk Uddannelse Studieleder, lægeuddannelsen Aarhus Universitet

Læs mere

Problembaseret læring som sin egen fagdidaktik

Problembaseret læring som sin egen fagdidaktik Problembaseret læring som sin egen fagdidaktik Mads Hovgaard, Enheden for Uddannelsesudvikling, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet; Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet. DUN Konference

Læs mere

Tekstfeedbackspillet i brug

Tekstfeedbackspillet i brug Tekstfeedbackspillet i brug!? META- FEEDBACK 1 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Læringsudbytte af peer-feedback...4 Peer-feedback bygger på følgende principper...5 Peer-feedback i undervisningen...6 Tekstfeedbackspillets

Læs mere

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Leon Dalgas Jensen Lektor, ph.d. Program for Læring og Didaktik Professionshøjskolen UCC, Videreuddannelsen Fælles Mål 2014 indebærer: Der skal undervises

Læs mere

It i gymnasiet En ny start

It i gymnasiet En ny start It i gymnasiet En ny start Michael E. Caspersen Center for Scienceuddannelse Aarhus Universitet It for alle It, et alment fag kreativt revolutionerende grænseoverskridende meningsfuldt udbud for alle inspiration

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige Middelfart Kommune kompetenceudvikling i forbindelse med folkeskolereform På baggrund af møde mellem Middelfart Kommunes reformgruppe og UCL d. 3. april 2014 fremsendes hermed udkast til kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN Portfoliomodellen: - Læring mellem praksis og teori i diplomuddannelserne Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN - Jeg forventer at få noget teori koblet på det,

Læs mere

STUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013

STUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013 STUDIEBESKRIVELSE 1 Bredgade 66, stuen DK 1260 København K designtoimprovelifeeducation.dk The project is co-financed by: The European Regional Development Fund (ERDF) through the EU project Interreg IV

Læs mere

Delpolitik for universitetspædagogik

Delpolitik for universitetspædagogik Godkendt i direktionen: 5. marts 2009 Senest opdateret: 25. marts 2011 Delpolitik for universitetspædagogik 1.0 Formål Formålet med denne delpolitik er at stimulere en professionalisering af uddannelsernes

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Den skabende skole makers mindset FabLab Innovation, Odense d. 28/4 2014 Helle Munkholm Davidsen, ph.d. Centerleder Innovation og Entreprenørskab Forskning og innovation, UCL

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Odense og Svendborg Vedrørende udmøntning og implementering af studieordning.

Sygeplejerskeuddannelsen Odense og Svendborg Vedrørende udmøntning og implementering af studieordning. Sygeplejerskeuddannelsen Odense og Svendborg Vedrørende udmøntning og implementering af studieordning. Baggrund for formulering af læringsmål, herunder uddybning om og anvendelse af SOLO-taksonomi Baggrund:

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater

Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater Med relation til Processtandard for god undervisning i VIA pædagoguddannelse.

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Om læring og viden Genstandsfelt for læringsteorien Læring og læreprocesser Viden Transfer (herunder forholdet mellem teori og praksis) Læreroller Elevroller Undervisning

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Kan man omdanne undervisningen til et spil?

Kan man omdanne undervisningen til et spil? Kan man omdanne undervisningen til et spil? - Erfaringer fra VUC Storstrøm med at gøre undervisningssituationen til et spil samtidig med at kursisterne lærer ved selv at skabe spil. Charlotte Lærke Weitze,

Læs mere

Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik

Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik Efterår 2014 Forår 2015 VPC-ERHVERV 2 formål Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik AKADEMIUDDANNELSEN MODUL 1 120

Læs mere

Workshop 4: Løbende evaluering og Faglig dokumentation

Workshop 4: Løbende evaluering og Faglig dokumentation Workshop 4: Løbende evaluering og Faglig dokumentation VUC Vingsted kursus Onsdag d. 11. August 2010 Christina Laugesen, Evalueringskonsulent Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Hvem er jeg? Christina Laugesen

Læs mere

Vejledning og Vejleder

Vejledning og Vejleder Vejledning for modulet Vejledning og Vejleder Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet, bygger på

Læs mere

Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum. Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber

Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum. Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum 1 Vejledning af kandidater, modul 1: vejledningens elementer og værktøjer Målgruppen er vejledere for kandidater i praktisk

Læs mere

Fra viden til virkelighed

Fra viden til virkelighed Fra viden til virkelighed Dialog om hvordan alle elever lærer mere 2 Redaktionel opbygning Guiden indledes med en kort præsentation af baggrunden for udgivelsen samt af det datamateriale, der ligger til

Læs mere

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1 Gældende pr. 1. februar 2009 1 1. Introduktion til modulet Der afholdes introduktion til hele uddannelsen samt modul 1 i løbet af modulets første uger. 2. Modulets fokusområde Undervisning i alle modulets

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling moving business forward NYE STANDARDER FOR LEARNING & DEVELOPMENT UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling UNIK PERFORMANCE Unik Performance ønsker at sætte nye standarder

Læs mere

Fjernundervisningens bidrag til læring

Fjernundervisningens bidrag til læring Fjernundervisningens bidrag til læring FEM TING VI KAN L ÆRE FRA UNDERSØGELSER AF FJERNUNDERVISNING I DANMARK v/søren Jørgensen, pæd.råd. evidencenter Introduktion Formålet er at vise, hvad erfaringerne

Læs mere

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Torsten Conrad Ph.d. stipendiat LSP, AAU/Hjørring Kommune. Forsker i implementering og inklusion. Program for kommende 45 min. Oplæg Hvad skal implementeres?

Læs mere

UNDERVISNING OG LÆRING

UNDERVISNING OG LÆRING PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT: UNDERVISNING OG LÆRING - SKRÆDDERSYET TIL EUD-REFORMEN - Bestående af kompetenceudviklingsforløbet Motivationspædagogik og Progressiv læring i

Læs mere

Velkommen til Vejlederkursus 2014 IKV, SDU

Velkommen til Vejlederkursus 2014 IKV, SDU Velkommen til Vejlederkursus 2014 IKV, SDU Vejlederfunktionen hvad tænker du? Hvad er den største udfordring/det svære ved at være vejleder? Hvad er det sjove/spændende ved at være vejleder? Skriv det

Læs mere

Kursusevaluering efteråret 2012 IT Kommunikation

Kursusevaluering efteråret 2012 IT Kommunikation Kursusevaluering efteråret 2012 IT Kommunikation Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilke kurser på 5. semester Interpersonel kommunikation: Kender du læringsmålene for kurset? Interpersonel

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Faglig vejledning i skolen

Faglig vejledning i skolen PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Faglig vejledning i skolen Et modul fra PD-retningerne Danskvejleder, Engelskvejleder, Matematikvejleder og Naturfagsvejleder

Læs mere

Hvordan bliver fagdidaktiske værktøjer fra læreruddannelsen til en del af læreres undervisningsfaglighed?

Hvordan bliver fagdidaktiske værktøjer fra læreruddannelsen til en del af læreres undervisningsfaglighed? 36 Artikler Hvordan bliver fagdidaktiske værktøjer fra læreruddannelsen til en del af læreres undervisningsfaglighed? Jørgen Haagen Petersen, Campus Roskilde, UCSJ Abstract. Artiklen præsenterer en kvalitativ

Læs mere

Adjunktvejledningen ved. Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet ASE

Adjunktvejledningen ved. Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet ASE Adjunktvejledningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet ASE Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Lov- og regelgrundlag... 3 3. Forvaltning... 3 4. Adjunktansættelsen... 3 5. Adjunktuddannelsen...

Læs mere

Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer

Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Syddansk Universitet Institut for filosofi, Pædagogik og Religionsstudier 2011 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer

Læs mere

Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen

Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Læringsmål At inspirere og motivere til at bruge vejledere til

Læs mere

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu. Professionslæring og læremidler DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.dk Hvor får vi viden fra? Hvilke pædagogiske eksperimenter

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Hvilke kurser på 6. semester

Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Hvilke kurser på 6. semester EvalOrgLedF-12 Navn: Organisation/ledelse kursus F2012 Dato: 2012-05-07 11:29:16 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering,

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense Invitation til konferencen VUC deler viden 2013 VUC Videnscenters første konference VUC deler viden 2013 viser resultater og deler viden om vigtige udviklingstendenser og projekter i og omkring VUC. Konferencen

Læs mere

Den studerende skal i studiet anvende lærings- og arbejdsformer, der baserer sig på informations og kommunikationsteknologi.

Den studerende skal i studiet anvende lærings- og arbejdsformer, der baserer sig på informations og kommunikationsteknologi. 11.2 Fysik/kemi Fagets identitet Fysik og kemi handler om menneskets udforskning og fortolkning af den fysiske verden og interaktion med verden lige fra subatomare fænomener til universet efter big bang.

Læs mere

Etnografiske studier i online sygeplejerskeuddannelse - med fokus på professionslæring og udvikling af professionsidentitet

Etnografiske studier i online sygeplejerskeuddannelse - med fokus på professionslæring og udvikling af professionsidentitet Gør tanke til handling VIA University College Etnografiske studier i online sygeplejerskeuddannelse - med fokus på professionslæring og udvikling af professionsidentitet 1 Ph.d. projekt VIA Sundhed og

Læs mere

Hvordan vurderer du kursets relevans for dig?

Hvordan vurderer du kursets relevans for dig? Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Evalueringsskema - Kommunikation og ledelse, MPG-uddannelsen, E10 Hvordan vurderer du kursets relevans for dig? Modulet rettede sig i for høj grad imod ledere, der kommunikerede

Læs mere

Formativ feedback med brug af Opgaveretteren

Formativ feedback med brug af Opgaveretteren Formativ feedback med brug af Opgaveretteren Lærerjobbet er et meningsfyldt arbejde! Udgangspunktet Men visse opgaver bør kunne udføres mere effektivt: Screeninger af elevernes niveauer i forskellige fag

Læs mere

Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Evalueringsskema - Offentlig styring, MPG-uddannelsen, F11. Hvordan vurderer du kursets relevans for dig?

Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Evalueringsskema - Offentlig styring, MPG-uddannelsen, F11. Hvordan vurderer du kursets relevans for dig? Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Evalueringsskema - Offentlig styring, MPG-uddannelsen, F11 Hvordan vurderer du kursets relevans for dig? Yderst relevant i forhold til den fokus der er på styring af

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN ENKELTFAGSKURSER OPNÅ NYE KOMPETENCER itu.dk/enkeltfag OM ENKELTFAG Hvert semester udbyder IT-Universitetet omkring 80 forskellige kurser. Et enkeltfagskursus tager 12-16 uger,

Læs mere

Science i børnehaven. En kommentar til to nylige artikler i MONA

Science i børnehaven. En kommentar til to nylige artikler i MONA 75 Science i børnehaven Stig Broström, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet En kommentar til to nylige artikler i MONA Børnehavens didaktik er i kraftig udvikling. Siden 2004

Læs mere

Er vi på vej mod MÅLINGSstyret undervisning frem for MÅLstyret undervisning med fare for at ende med et banalt færdighedsfag?

Er vi på vej mod MÅLINGSstyret undervisning frem for MÅLstyret undervisning med fare for at ende med et banalt færdighedsfag? Er vi på vej mod MÅLINGSstyret undervisning frem for MÅLstyret undervisning med fare for at ende med et banalt færdighedsfag? Rune Hansen ruha@ucsyd.dk Hvorfor er jeg egentlig blevet inviteret? Uddannelse

Læs mere

Vejledning og Samfund

Vejledning og Samfund Vejledning for modulet Vejledning og Samfund Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet bygger på

Læs mere

It som et vilkår for læring nyt fra forskningen. Matematik og it. Hvorfor? Bent B. Andresen. Indhold: Tilløb til nytænkning i Fælles mål:

It som et vilkår for læring nyt fra forskningen. Matematik og it. Hvorfor? Bent B. Andresen. Indhold: Tilløb til nytænkning i Fælles mål: It som et vilkår for læring nyt fra forskningen Bent B. Andresen Institut for uddannelse og pædagogik (DPU) Indhold: Baggrund Hvorfor? Vejledningsbehov? Hvordan? Matematik og it Hvorfor? Tilløb til nytænkning

Læs mere

Den gode ph.d.-ansøgning

Den gode ph.d.-ansøgning Den gode ph.d.-ansøgning Ph.d.-centret, KUA 10. januar 2008 Peter Stray Jørgensen Akademisk Skrivecenter 1 1. Skriv din skriveidé: Den der vil bære hele din afhandling til sin tid? Hvad er fx centrum i

Læs mere

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Notat Til Styregruppen bag projekt Lige muligheder for alle Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Baggrunden for notatet Dette notat er en

Læs mere

Indledning HELLE MATHIASEN

Indledning HELLE MATHIASEN Indledning HELLE MATHIASEN Denne antologi skal betragtes som et bidrag til didaktiske og pædagogiske diskussioner om de videregående uddannelsers brug af digitale medier og netbaserede kommunikationsfora

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

KEA The sky is the limit 20. November 2013

KEA The sky is the limit 20. November 2013 KEA The sky is the limit 20. November 2013 Agenda Kort om Dansk Standard og standarder Dansk Standard er den nationale standardiseringsorganisation i Danmark Omsætning DKK 194 mio.kr. 160 medarbejdere

Læs mere

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION.

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. Med udgangspunkt i politik for inklusion og tidlig indsats, faglig vision på skole -dagtibudsområdet,

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

Dagsorden. 1.Sidste nyt fra uddannelsen. 3.Markedsføring og deltagelse på uddannelsesmesser. 4.Praktik i efterårssemesteret 2009

Dagsorden. 1.Sidste nyt fra uddannelsen. 3.Markedsføring og deltagelse på uddannelsesmesser. 4.Praktik i efterårssemesteret 2009 Dagsorden 1.Sidste nyt fra uddannelsen 2.Valg Vl af formand for udvalget 3.Markedsføring og deltagelse på uddannelsesmesser 4.Praktik i efterårssemesteret 2009 5.Valg af faglige repræsentanter til udvalget

Læs mere

Overvejelser om prøver

Overvejelser om prøver Overvejelser om prøver Anne Lindebo Holm, læge og klinisk lektor, Enheden for Uddannelsesudvikling, Sundhedsvidenskabeligt Fakultet, Syddansk Universitet. Anne Lindebo Holm, læge og klinisk lektor, Enheden

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Innovation and Entrepreneurship change agents in Health Care

Innovation and Entrepreneurship change agents in Health Care 1 Professionshøjskolen Metropol Innovation and Entrepreneurship change agents in Health Care Omfang 10 ECTS point, 5 uger. Periode for afvikling af valgfaget Uge 31-35, 2012, begge uger inkl. Det vil sige,

Læs mere

Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015

Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015 Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015 Praktiske oplysninger Kursus for årsvikarer Tilmeldingen til kurserne foregår elektronisk. Følg linket her Tilmeldingsfristen

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag)

1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag) 1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag) Læreren er den faktor i skolesystemet, der har størst indflydelse på elevens læring, herunder de faglige resultater. Det gælder

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse

Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Vejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere.

Vejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere. Vejledning til logbogsskrivning Vejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere. Ordet logbog stammer fra den maritime verden, hvor en logbog bruges til at

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

Kompetencemålstyring

Kompetencemålstyring Kompetencemålstyring Pædagogisk fællesdag i Sønderborg Jens Rasmussen Nationale mål, resultatmål og Fælles Tre nationale mål: 1. folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2.

Læs mere

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014 TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN Januar 2014 Oktober 2014 Et tværsektorielt udviklingsprogram målrettet topledere The Alchemist Experience er

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Gør ventetiden aktiv. 6 ugers selvvalgt kursus for ledige uge 17-26 2012 et samarbejde mellem BUPL A kassen, SL og University College Sjælland

Gør ventetiden aktiv. 6 ugers selvvalgt kursus for ledige uge 17-26 2012 et samarbejde mellem BUPL A kassen, SL og University College Sjælland Gør ventetiden aktiv 6 ugers selvvalgt kursus for ledige uge 17-26 2012 et samarbejde mellem BUPL A kassen, SL og University College Sjælland 1 6 ugers selvvalgt kompetenceudvikling der virker UCSJ udbyder

Læs mere

Erfaringsopsamling fra case

Erfaringsopsamling fra case Erfaringsopsamling fra case s samt læringsteori og læringsstil Midler/program: Erfaringsopsamling fra case s Læringsteori Læringsstiltest Erfaringsopsamling fra case. Case-opstart (trin -). Indsamling

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Kompetanseutvikling av voksenlæreren *

Kompetanseutvikling av voksenlæreren * Kompetanseutvikling av voksenlæreren Nye tanker gjennom erfaringsdeling og gjensidig inspirasjon Oslo Militære Samfund 7. september 2011 Bjarne Wahlgren 1 Voksenlæreren hvem er det? Folkeoplyseren KOMVUX-læreren

Læs mere

INTRODUKTION TIL RUBRIC MÅLSÆTNINGS OG EVALUERINGSSKEMA. Waves Education ApS & Madkulturen

INTRODUKTION TIL RUBRIC MÅLSÆTNINGS OG EVALUERINGSSKEMA. Waves Education ApS & Madkulturen INTRODUKTION TIL RUBRIC MÅLSÆTNINGS OG EVALUERINGSSKEMA Waves Education ApS & Madkulturen I forbindelse med MADlejr ønsker vi at teste evalueringsværktøjet Rubric. Rubric er et redskab, der skal hjælpe

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse

Diplomuddannelsen i ledelse AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES AARHUS UNIVERSITET Fagmodulets navn Økonomisk Ledelse Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet uddannelse

Læs mere

SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014

SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014 SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Speciale i

Læs mere

Masterstuderendes kobling af teori og praksis. Inspiration til videreudvikling af masterpædagogikken?

Masterstuderendes kobling af teori og praksis. Inspiration til videreudvikling af masterpædagogikken? Masterstuderendes kobling af teori og praksis. Inspiration til videreudvikling af masterpædagogikken? Vibe Aarkrog, lektor, ph.d., Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet Vibe Aarkrog

Læs mere

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Hvorfor deltage i Barnet i Centrum? - Erfaringer fra Svendborg kommunes deltagelse i Barnet i Centrum 1 Ved Birgit Lindberg dagtilbudschef Dagtilbudsområdet

Læs mere

Det Tekniske Fakultet på Syddansk Universitet. Kort sagt 28. maj 2013

Det Tekniske Fakultet på Syddansk Universitet. Kort sagt 28. maj 2013 Det Tekniske Fakultet på Syddansk Universitet Kort sagt 28. maj 2013 Syddansk Universitet Facts Oprettet i 1966 Indtægter: 2.800 mill. kr. 5 fakulteter: Det Tekniske Fakultet Det Naturvidenskabelige Fakultet

Læs mere

Kursus-introduktion. IT Sikkerhed Efterår 2012 04/09/2012 ITU 0.1

Kursus-introduktion. IT Sikkerhed Efterår 2012 04/09/2012 ITU 0.1 Kursus-introduktion IT Sikkerhed Efterår 2012 04/09/2012 ITU 0.1 Praktiske bemærkninger Kurset T6 (12 undervisningsuger): Forelæsninger (Lokale 4A22), Tirsdag 8:00 9:50 Øvelser (Lokale 4A54, 4A56), Tirsdag

Læs mere