A1 Fordelingskoefficienten, affinitet og massebevarelse
|
|
- Ella Fog
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 (A) 2010 Geokemi A1 Fordelingskoefficienten, affinitet og massebevarelse (16 point) Antag at koncentrationen af Ni er 52000, 2000, ppm i henholdsvis kerne, silikatjorden (BSE), og hele Jorden. Beregn fordelingkoefficienten for Ni mellem kernen og silikatjorden, Dkerne/BSE(Ni). Hvilken geokemisk affinitet har Ni? Antag massebevarelse og at hele Jorden er en blanding af kerne og silikatjord. Brug det til at beregne massebrøken af Jordens kerne. Vis din beregning. = Fordelings koefficienten for Ni mellem kernen og BSE er 26. Ni's geokemiske affinitet er Siderophile f(k) er massebrøken af komponent K. C(K) er koncentrationen af grundstof i komponent K.
2 = at 5 digits Derved er massebrøken for Nikkel 31,2 % af Jordens kerne. A2 Fordelings koefficienten (16 point) Fordelingskoeficienten for henholdsvis nikkel (Ni) og ytterbium (Yb) imellem olivin og basalt er: Dolivin/basalt(Ni) = 12; Dolivin/basalt(Yb) = Beregn koncentrationen (udtrykt i p.p.m.) af Ni og Yb i olivin krystaller i ligevægt med basalt der indeholder 400 p.p.m. Ni og 15 p.p.m. Yb. Vis din beregning. Er Ni og Yb kompatible eller inkompatible i olivin? Skitser i et diagram med koncentration i smelten på y-aksen og massebrøk af smelte på x- aksen koncentrationen af Ni og Yb i basaltsmelten ved fraktionering af olivin. Bruger formlen for fordelings koefficient = = ppm Ni = ppm Yb Nikkel er kompatibel i Olivin da fordelingskoefficienten er større end 1. Ytterbium er inkompatibel i Olivin da fordelingskoefficienten er mindre end 1.
3 Da Nikkel er kompatibel i smelten falder mængden efterladt i smelten da det krystalliseres ind i basalten. Ytterbium er derimod inkompatibel og opkoncentreres i smelten. A3 Radiometrisk datering Rb-Sr (16 point) Beskriv principperne for radiometrisk datering af bjergarter med Rb-Sr isokron metoden. Beregn alderen af en isokron med hældningen Vis din beregning. Radiometrisk datering af bjergarter med Rb-Sr metoden, består i at måle henfaldet af moderisotoper. Isotoper der henfalder er radioaktive. Isotoper der dannes ved radioaktivt henfald er radiogene og betegnes datter isotoper. Isotoper der ikke henfalder, eller dannes ved henfald er stabile. Ved Rb-SR ser vi et Beta minus henfald (neutron til protron) og en anti neutrino samt en elektron ( B- partikel) frigives. Den radioaktive moderistop 87 Rb henfalder til den radiogene datterisotop 87 SR Udregning af alderen af en isokron med hældningen udregnes således ved brug af henfaldskonstanten
4 (3.1) A4 Vækst kurve 143Nd/144Nd (18 point) Beskriv og skitser vækstkurven for 143Nd/144Nd i kappen (kondrit sammensætning) fra Jordens dannelse til idag. Beskriv og skitser også vækstkurverne for 143Nd/144Nd i henholdsvis smelte og residualkappe dannet ved en opsmeltningsbegivenhed 2.5 Ga før idag. Forklar baggrunden for vækstkurvernes hældning. Diskuter med baggrund i vækstkurverne de overordnede forskelle i Nd isotop sammensætningen (idag) af kontinental skorpe, øvre kappe, og nedre kappe. "Det sidste vi skal vide, er opførslen af Sm og Nd under opsmeltning af kappen og dannelse af basalt (som bliver til skorpe) Sm og Nd meget ens grundstoffer med ens elektronkonfiguration, men Nd (1.06 Å) er en anelse større end Sm (1.04 Å). Derfor er Nd mere inkompatibel end Sm ved opsmeltning af kappen Sm/Nd af residual kappen øges derfor ved opsmeltning mens Sm/Nd af basaltsmelten mindskes" " Nd og Sm er begge inkompatible ved opsmeltning i kappen og opkoncentreres derfor i basaltsmelte dannet "
5 (B) 2010 Grundvands Geokemi Grundvands Geokemi
6 1. Ionstyrken udregnes ved formlen Enheden er mol/l - Brug eventuelt Emiels Excel ark. Derved skal molarmassen findes for alle stoffer, koncentrationen skal udregnes fra mg/l til mmol/l ved at dividere mg/l med g/mol. Derefter findes mizi^2 ved at gange mmol/l med valensen. I sidste ende summeres alle
7 tallene. Udregningen Calcium 86 mg/l. Molarmasse 40,076 g/mol. = mmol/l. Valens er 2+. = Hydrogencarbonat 247 mg/l. Molarmasse g/mol. = Valens er 1-. Derved er mizi2 her lige med 4.048*10^-3 mmol/l. Ilt er mindre en 0.1 og derfor ikke medregnet. Jern(II) 1.5 mg/l. Molarmasse g/mol. = mmol/l. Valens 2+. = Klorid 35 mg/l. Molarmasse g/mol. = mmol/l. Valens er -1 og derved er svaret *10^-3 mmol/l Magnesium 6 mg/l. Molarmasse g/mol. = mmol/l. Valens er 2+. = *10^-3 mmol/l Metan er mindre end 0.5 mg/l og molarmassen er = Valens er 2+. = Natrium 35 g/ml. Molarmasse g/mol. = mmol/l. Valens er 1+ og derfor er svaret *10^-3 mmol/l. Nitrat er under 0,5 mg/l. Molarmassen er g/mol. = valens er -1 derfor er svaret givet, Sulfat 75 mg/l. Molarmasse g/mol. = mmol/l. Valens er 2 -. = *10^-3 mmol/l = mmol/l
8 = Hvilket giver det forkerte svar.. hvilket sucks. 2. Forvitringsgraden udregnes ud fra følgende = Hvilket er forvitringsgraden for Filter-1 Udregner forvitringsgraden for FIlter-2. = Hvilket er forvitringsgraden for Filter Udregner ionbytningsgraden ud fra følgende formel = Hvilket er ionbytningsgraden for Filter-1. Udregner nu ionbytningsgraden for Filter-2.
9 = = Hvilket er ionbytningsgraden for Filter Redoxforhold samt vandtype: Filter-1 er Oxiderende samt i iltzone ud fra værdierne af ilt, nitrat og sulfat. Filter-2 er Svagt reduceret og i jern sulfat zonen. 5. Vigtigste processer fra filter 1 til filter2: ph Fra filter 1 til 2 stiger fra 4,5 til 7,9 Går fra et oxiderende miljø i iltzonen til et svagt reducerende jern-sulfat zone. Ser også at nitrat ikke reduceres før alt ilten er opbrugt i Filter 2. Når Nitraten er helt opbrugt vil sulfaten blive reduceret, dette er dog endnu ikke sket i zonen. Ses også en pyrit oxidering
10
11 (A) 2011 Geokemi A1 Koncentrationer, massebrøk og kompatibilitet. (16 point) Et basaltisk magmakammer indeholder ved dannelsen magma med 300 ppm Ni. Efter krystallisation af 30 vægt% er der dannet et lag af krystaller (kumulater) der i gennemsnit indeholder 700 ppm Ni. Antag massebevarelse og beregn koncentrationen af Ni i residualmagmaet. Er Ni kompatibel eller inkompatibel i kumulatet? Hvilket mineral er mest sandsynlig årsagen til det høje Ni-indhold i kumulatet? Beregner koncentrationen af Ni i residualmagmaet ud fra følgende ligning: og at f er massebrøk, C er koncentrationen. Dette tal hentes ud fra =0.7 solve for x Da man ikke skulle tro at vi går på universitet og at solve derved er forbudt i denne eksamen ( idiotisk ), så skal den laves manuelt. Derfor omskrives det til Hvilket er koncentrationen af Ni i residual magmaen. = Da der findes en større koncentration af Ni i kumulatet må det antages at Ni er kompatibel. Mineralet der er årsagen til det høje Ni indhold er Olivin - Ingen god forklaring af læreren, blot at når det er Ni, så er det altid olivin -_- A2 Fordelingskoefficient og ligevægtskoncentration
12 Lanthan er inkompatibel da fordelingskoefficienten er under 1 ( 0.07 ) D er givet til 0.07 og C basalt til 35 ppm. Herved skrives solve for x Men solve er jo forbudt så x isoleres til = Så ligevægts koncentrationen er 2.45 ppm. 1 og 0.
13 Basalt B er dannet ved en højere grad af opsmeltning. I flg. diagrammet Kan A være alkalin og B tholeiitisk. A3 U-Pb datering og Concordia diagrammet samt alder (16 point) U-Pb datering. Beskriv principperne for radiometrisk datering i Concordia diagrammet. Antag dernæst 1) at 207Pb*/235U i et zirkon krystal er bestemt til og plotter på Concordia kurven, din beregning. U-Pb dateringen foregår ved et alpha henfald hvor en alpha partikel frigives ( Helium kerne, altså 2 protoner og 2 neutroner. ). F.eks. 238U -> 206 Pb ( henfaldsserien har 8 alpha og 6 betahenfald. I Concordia diagrammet foregår datering ved at den øvre skæring mellem concordia og discordia giver krystallets alder. Den nedre skæring af concordia og discordia giver
14 blytabet. Kurvens hældningen stiger i takt med henfaldet fra moder til datter isotoper. Udregning af alderen af zirkon krystallet. = Der ved er krystallens alder 1.7 mia. år. A4 87Sr/86Sr vækstkurve (18 point) Beskriv og skitser vækstkurven for 87Sr/86Sr i kappen (kondrit sammensætning) fra Jordens dannelse til idag. Beskriv og skitser også vækstkurverne for 87Sr/86Sr i henholdsvis smelte og residualkappe dannet ved en opsmeltningsbegivenhed for 2.5 Ga siden. Forklar baggrunden for vækstkurvernes hældning. Diskuter med baggrund i vækstkurverne de overordnede forskelle i Sr isotop sammensætningen (idag) af kontinental skorpe, øvre kappe, og nedre kappe.
15 Rb er opkoncentreret i kontinental skorpen da Rb er ikke er kompatibel i kappen. Kontinental Skorpen som dannes fra basaltsmelten udvikler med tid høj 87SR/86SR ( typisk >0.710) pga. høj Rb/Sr I residual kappen(dm) udvikles 87Sr/86Sr langsomt og er derfor lav (typisk ) pga. lav Rb/Sr ( DM)
16 (B) 2011 Grundvands Geokemi Grundvands Geokemi Molaritet (mol/l) kan bruges som en tilnærmelse i stedet for det mere korrekte molalitet (mol/kg opløsningsmiddel), da vores koncentrationer er lave og koldt, så ikke-forurenet og ikke-salt grundvand tilnærmelsesvis har densitet på 1.0 g/cm3, hvor 1 liter = 1 kg. a) b) I tages fra konc. (m) af Mn2+ = 4,6x10^-5 mol/kg og Z =2 Vi kan så bruge debue-huckel ligningen da I<0,005 mol/kg Ligningerne
17
18 Tabel 1
19 (A) 2012 Geokemi A1 Ligevægtsopsmeltning og koncentration Indsætter værdierne = Nd er inkompatibel i kappen da fordelingskoefficienten er mindre end 1. Bruger nu den angivne formel Udregner ved 10 % smelte = ppm
20 Udregner ved 30% smelte = ppm Viser et diagram med koncentrationen af Nd i basalt smelte på y aksen og massebrøk af smelte på x aksen Punkt C kan være et punkt med høj opsmeltning ( 80%) og derved mindre Nd i smelten. Måske 8 ppm. Punkt D ( udenfor graf i toppen af kurven) kan være et punkt med lav opsmeltning (5%) og derved meget Nd i basalt smelten. Måske 40 ppm. Koncentrationen af inkompatible grundstoffer i smelten kan derved være behjælpelig i at forstå graden af opsmeltning i kappen. Jo færre inkompatible grundstoffer, jo mere opsmeltet er kappen. Sker basaltisk smelte f.eks. ved kraftig opsmeltning under lavt tryk i ringe dybde(f.eks.i som det er tilfælde under øerne i oceanerne, dannes alkalibasalter.
21 A2 Rb- Sr datering Radiometrisk datering med Rb-Sr metoden, består i at måle henfaldet af moderisotoper. Isotoper der henfalder er radioaktive. Isotoper der dannes ved radioaktivt henfald er radiogene og betegnes datter isotoper. Isotoper der ikke henfalder, eller dannes ved henfald er stabile. Ved Rb-SR ser vi et Beta minus henfald (neutron til protron) og en anti neutrino samt en elektron ( B- partikel) frigives. Den radioaktive moderistop 87 Rb henfalder til den radiogene datterisotop 87 SR Udregning af alderen af en isokron med hældningen udregnes således ved brug af henfaldskonstanten = Hvilket giver 119 millioner år. A3 Ilt isotop af 2 prøver, temperatur beregning Begrebet delta18o er et udtryk for R-værdien ( forhold mellem tung og let isotop f.eks. 18O/16O)
22 R-værdien relateres stortset altid til en standard: Oxygen ville f.eks. se sådan her ud SMOW= Standard Mean Ocean Water. +10 promille betyder at en prøve med iltisotoper er beriget med 10 promille i 18O i.f.t. havvand. Beregner per mil differencen mellem kvarts og alkalifeldspat i de to prøver. Granit 1 Granit 2 = = Udregner den givne formular for at finde temperaturen i celsius (angivet i kelvin )for kvarts-alkali ligevægtene i de 2 prøver. Indsætter udleveret værdier solve for T Uden solve = Hvilket omregnes til celsius = Granit prøve 2 =
23 = Det ses af den første prøve er forarmet med 18O iltisotoper i alkalifeldspatten og samtidigt har en ligevægts temperatur på 219 grader celsius. Der er flere af de lettere 16O isotoper som kan bevidne om knap så dybe forhold som granit 2. Den anden prøve har et højere indhold af iltisotoper i alkalifeldspatten og har en ligevægts temperatur på 904 grader celsius. Den er sandsynligvis dannet på stor dybde med enormt tryk og varme. De lette iltisotoper har nemmere ved at fordampe ind i en gasfase. Derfor vil der i denne prøve være et højere antal af 18O isotoper tilbage i "fast" form. A4 Goldschmidts eksperiment og affinitet Goldschmidts eksperiment består i at danne en smelte i en "gryde" af "kulchondrit" for at se hvordan de forskellige grundstoffer indeles i forskellige smelter. Den øvre "Atmophile"lag som består af en gas fase med f.eks. H, He, N og ædelgasser. Næste lag en silikatsmelte kendt som "Lithophile" grundstoffer som alkalimetaller. Næste lag er en sulfid smelte kendt som de "Chalcophole" grundstoffer som Cu, Ti, Zn osv. Sidste lag er en metallisk smelte kendt som "Siderophile" grundstoffer som jern, nikkel osv. Affiniteten for Ni er Metalliske smelte "Siderophil".
24 Beregner nu massebrøken (F)af kernen ift. hele jordens masse. Earth= ppm Nikkel BSE = 1960 ppm nikkel Core = ppm nikkel. solve for f Hvilket giver det korrekte svar på 0.31 eller 31 %. Så kernen står for 31% af hele jordens masse. Men solve er jo forbudt! Så omregnes på denne måde. = (B) 2012 Grundvands Geokemi Grundvands Geokemi = Ved antagelse af at densiteten for vand ca er 1. Derfor er mol/kg ca. mol/l Da I<0.1 mol/kg, Bruges nedstående formel. Hvor A= , B =0.3281*10^8 og a= 6*10^-8
25 = = (15.1) (15.2) = Ligger tæt på 0.9 hvorfor det kan være beskyttet af et ler lag og derfor ionbyttet = Sårbart magasin uden ionbytning kan være påvirket af saltvand har dog lavt Cl- indhold = Såbart magasin uden ionbytning er ikke beskyttet af lerlag og ligger med stor sandsynlighed ved overfladen. Ionbytning grafik
26 Prøve 1: Har et højt indhold af sulfat og et højere indhold af nitrat end de 2 andre, dog ikke over 1 hvorfor her er tale om svagt reducerende redoxforhold og en vandtype jernsulfat zone i øvre del. Prøve 2: Har et højt indhold af både jern og sulfat så den befinder sig i et svagt reducerende jern-sulfat zone dybere nede end prøve 1. Prøve 3: Indeholder methan hvorfor det må sluttes at denne prøve er taget fra største dybde i den stærkt reducerende metanzone. Ifht. opgaven: De skal kunne se, at der i vandprøverne fra filter 1 ned til filter 3 først opløses Fe og lidt S samtidig med at As koncentration stiger (F1 til F2), og at der fra F2 til F3 udfældes jern og
27 forslås. Tabel B1
28 (A) 2013 Geokemi A1 Massebevarelse, koncentration og TAS Basaltisk magma med forholdet 60% 49 wt% SiO2 2.5 wt% Na2O 0.5 wt% K2O Rhyolitiske magma med forholdet 40% 75 wt% SiO2 3.6 wt% Na2O 3.5 wt% K2O Finder koncentration af SiO2, Na2O og K2O i den blandede bjergart. = = = = hvilket er det totale alkali indhold. Derved klassificeres det som en andesit ud fra TAS diagram QAPF og TAS Med en wt% på 4,6 er alkali indholdet lavt og derfor kan det være en basaltisk andesit
29
30 A2 Sr/Sr vækstkurver
31 Rb er opkoncentreret i kontinental skorpen da Rb er ikke er kompatibel i kappen. Kontinental Skorpen som dannes fra basaltsmelten udvikler med tid høj 87SR/86SR ( typisk >0.710) pga. høj Rb/Sr I residual kappen(dm) udvikles 87Sr/86Sr langsomt og er derfor lav (typisk ) pga. lav Rb/Sr ( DM)
32 Den overordnede forskel i Sr isotop sammensætningen af bjergarter i kontinental skorpen og ocean bunden findes i at kontinentale skorpen med tiden udvikler høj 87/86SR pga Rb/Sr henfald. Oceanbunden som er en relativ ung basalt har et lavere indhold af isotoper. " Ved partiel opsmeltning og fraktioneret krystallisation: Koncentration af grundstoffer bestemmes af fordelingskoefficient Isotop forhold (f.eks. 87Sr/86Sr, 143Nd/144Nd) ændres ikke (gælder for atommasser >40) pyroksen er identisk med 87Sr/86Sr i magmaet de er krystalliseret fra, mens koncentrationen af Sr vil variere i de tre mineraler A3 Beregn koncentration, kompabilitet, fraktionering
33 solve for x = ppm solve for x = ppm Cr er kompatibelt i klinopyroksen da fordelingskoefficienten er større end 1. Sm er inkompatibelt i klinopyroksen da fordelingskoefficienten er mindre end 1. Koncentrationen af Cr vil stige som basalt smelten fraktioneres. Koncentrationen af Sm vil falde som basalt smelten fraktioneres. A4 U-Pb datering af zirkon U-Pb dateringen foregår ved et alpha henfald hvor en alpha partikel frigives ( Helium kerne, altså 2 protoner og 2 neutroner. ). F.eks. 238U -> 206 Pb ( henfaldsserien har 8 alpha og 6 betahenfald.
34 (B) 2013 Grundvands geokemi Grundvands Geokemi Calcium 2.54 Magnesium Natrium Kalium Sulfat Klorid Hydrogen Nitrat (20.1) Her bruges den udvidet Debye-Huckel ligning grundet I> mol ( Er fundet til )
35 Beregning af aktiviteteskoefficienter De to prøver er helt sikker ikke fra samme grundvandsmagasin. Der er alt for meget som er ionbyttet med Na+ nok pga. saltvandsindtrængning fra havet eller stor dybde så det salte grundvand nås. Nitrat og sulfat, som er de eneste redox følsomme parametre der opgives, er heller ikke ens, hvilket understøtter at de to prøver er fra forskellige og K kan de nok ikek sige noget om da de ikke gennemgås meget i undervisningen. Hvorvidt de to er fra forskellige lokaliteter kan ikke umiddelbart fortolkes, da man mangler nogle flere oplysninger.
36 udfældning fra smelten sker i omvendt rækkefølge jf. forelæsningsnote nr. 2, se herunder. Hvis de kan redegøre kort for silikatstrukturen der ligger til grund for de forskellige opløseligheder er det rigtig godt. Hvis Ksp værdier kan opgives for kvarts er det rigtigt godt. KSP værdier og Quartz
37 Tabel B1
38 (A) 2014 Geokemi A1 Fordelingskoefficient og massebrøk = Beregner massebrøken af jordens kerne. solve for x A2 Fraktioneret krystallisation, eksempel og krystallisationsrfk. (Bullshitticus alert) Ved fraktioneret krystallisation ser vi f.eks. i et eksempel fra Solomon øerne i Harker diagrammet at der sker en ændring i hovedgrunstofsammensætningen.
39 Således at når indholdet af SiO2 stiger, så falder indholdet af MgO. Der imod ses at CaO, FeO+Fe2O3 indholdet stiger i takt med af MgO indholdet falder. Fraktionen domineres af en olivin "removal" i bjergarter med mindre end 50% SiO2. Hvis der er mere end 50% SiO2 ses en removal af olivine+klinopyroksen og magnetit. Det stemmer overens med at magnetit forholdet falder og når SiO2 rammer 50%, så aftager fjernelses processen af magnetit.
40 A3 Ilt isotoper Begrebet delta18o er et udtryk for R-værdien ( forhold mellem tung og let isotop f.eks. 18O/16O) R-værdien relateres stortset altid til en standard: Oxygen ville f.eks. se sådan her ud er en måde at måle ratio af stabile isotoper. Det bruges often til at måle grundvand/mineral interaktion og som en måde hvoraf vi får indblik i paleoklimaet fra koraller, foraminiferer og m.m. SMOW står for Standard mean ocean water og beskriver forskellen i delta 18O/16O for en prøve i forhold til O18/O16 i SMOW. Beskriver variationen i forhold til en standard ( SMOW ) = =
41 A4 Sr/Sr Vækst kurve Rb er opkoncentreret i kontinental skorpen da Rb er ikke er kompatibel i kappen. Kontinental Skorpen som dannes fra basaltsmelten udvikler med tid høj 87SR/86SR ( typisk >0.710) pga. høj Rb/Sr I residual kappen(dm) udvikles 87Sr/86Sr langsomt og er derfor lav (typisk ) pga. lav Rb/Sr ( DM)
42 Den overordnede forskel i Sr isotop sammensætningen af bjergarter i kontinental skorpen og ocean bunden findes i at kontinentale skorpen med tiden udvikler høj 87/86SR pga Rb/Sr inkompatibilitet i smelten. Oceanbunden som er en relativ ung basalt har et lavere indhold af isotoper. (B) 2014 Grundvands geokemi Grundvands Geokemi Opgaven 1) Redox
43 Fe bliver oxideret S bliver oxideret N bliver reduceret H bliver reduceret. 2) Udregner iobytningsgraden = = = 3) Udregn forvitringsgraden F. Fortolk resultatet kortfattet ifht. hvilke syrer som dominerer opløsningsprocessen. = =
44 = En forvitringsgrad på 1, indikere at mængden af Ca og Mg er i ligevægt med HCO3-. Det vil sige at kulsyre er den eneste syre som deltager i opløsningen af kalk. F>1: Indikerer at andre syrer deltager i opløsninger af kalk. - Svolvsyre ( sur regn eller forvitring af Fes_2 -> Høj SO_4^2- koncentration. - Omsætning af kvælstof ( salpetersyre HNO_3) F<1: Indikerer iobytning eller sulfat reduktion. Således er prøve 1 et tegn på et grundvands magasin der er påvirket af overflade vand og er dermed sårbart. Enten svovlsyre eller omsætning af kvælstof. Prøve 2 er mindre end 1 og indikere en ionbytning eller sulfat reduktion. Prøve 3 er >> end 1 og indikere et meget syre påvirket prøve 4) Hvilke redox forhold gør sig gældende her? Brug her redox vandtyper og begrund dit svar Redoxforhold grafik
45
46 Prøve 1: Lav oxygen, lav nitrat, Jern 4,4 mg/l. Sulfat 39 mg/l. Metan 0. Ud fra disse data, kan prøve 1 ses som svagt reducerende og i jern-sulfat zonen Prøve 2: Lav oxygen, ingen nitrat, jern 0.3, Sulfat 21 mg/l. Metan 1.5. Ud fra det er vi i Metan zonen Prøve 3: Oxygen 8.1. Nitrat 10. Jern 0. Sulfat 21. Metan 0. Oxiderende i iltzone. 5) Hvilken rækkefølge kommer prøverne i. Prøve 3 som er iltzone er øverst. Derefter kommer Prøve 1 i jern-sulfat zonen. Prøve 2 er helt nede i bunden i metan zonen. 6) I mellem hvilke prøver sker den kemiske reaktion nævnt tidligere. Begrund svar. Sker imellem prøve 3 og 1. Jernet bliver oxideret.
47 Tabel B1
48 (A) 2014 Geokemi (Reeksamen fra August) A1 Koncentration, TAS Basalt og Rhyolit magma blandes i forholdet 60:40. Det basaltiske magma indeholder 48 wt% SiO2, 2.9 wt% Na2O, 0.5wt% K2O og det rhyolitiske magma indeholder 75wt% SiO2, 3.6wt% Na2O. 3.5 wt% K2O Hvad er koncentrationen af SiO2, Na2O og K2O i den blandede bjergart? Hvordan klassificeres den blandede bjergart i et TAS diagram? Basaltiske magma: Rhyolitisk magma: = 58.8 wt% SiO2 = 3.18 wt% Na2O = 1.70 wt% K2O Ud fra aflæsning i Tas diagrammet er det en andesite TAS diagram
49 A2 REE - Geokemiske undersøgelser Hvorfor er de sjældne jordarter(lanthaniderne) specielt velegende i geokemiske undersøgelser? Beskriv hvordan sammensætningen af sjældne jordarter i basaltisk magma kan bruges til at belyse kappens sammensætning. Lathaniderne har en forholdsvis stor ion radius og er derfor inkompatibel i smelte. De kan anvendes til at determinere graden af opsmeltning. Kappens sammensætning kan belyses f.eks. ved at finde opkoncenteret La i basaltisk smelte, da denne dannes mest ved partiel opsmeltning af peridotit. A3 Beregn koncentration, fraktionering og kompatibilitet Fordelingskoefficienten for henholdsvis chrom (Cr) og samarium (Sm) imellem klinopyroksen og basalt er : Dklinopyroksen/basalt(Cr)=7; Dklinpyroksen/basalt(Sm)=0.03. Beregn koncentrationen(udtrykt i ppm) af Cr og Sm i klinopyroksen krystaller i ligevægt
50 med basalt der indeholder 400 ppm Cr og 20 ppm Sm. Vis din beregning. Er Cr og Sm kompatible eller inkompatible i klinopyroksen? Hvordan vil koncentrationen af Cr og Sm i basaltsmelten ændres ved fraktionering af klinopyroksen. solve for x = p.p.m solve for x = p.p.m. Da D er over 1 for Cr, er det kompatibelt i CPX Da D er under 1 for Sm, er den inkompatibel i CPX Indeholdet af Cr vil falde i koncentration i smelten når clinopyroksen krystalliseres Indholdet af Sm vil stige i koncentration i smelten når clinopyroksen krystalliseres da det er inkompatibel. Mineral Smelte fordelings koefficient i basalt
51 A4 U-Pb metoden + Concordia
52 Beskriv principperne for radiometrisk datering af bjergarter med U-Pb metoden U-Pb dateringen foregår ved et alpha henfald hvor en alpha partikel frigives ( Helium kerne, altså 2 protoner og 2 neutroner. ). F.eks. 238U -> 206 Pb ( henfaldsserien har 8 alpha og 6 betahenfald. I Concordia diagrammet foregår datering ved at den øvre skæring mellem concordia og discordia giver krystallets alder. Den nedre skæring af concordia og discordia giver blytabet. Kurvens hældningen stiger i takt med henfaldet fra moder til datter isotoper. (B) 2014 Geokemi (Reeksamen fra August) Grundvands Geokemi - Genbrugt samme sæt oven over.
ØVELSE 8+9 DATERING OG ISOTOPER SOM SPORSTOFFER. Blok 3 / Geologi 3.1 Magmatisk petrologi
ØVELSE 8+9 DATERING OG ISOTOPER SOM SPORSTOFFER Blok 3 / Geologi 3.1 Magmatisk petrologi Paul Martin Holm 2005 Indledning I petrogenetiske undersøgelser er såvel grundstofgeokemiske som isotopgeokemiske
Læs mere1. Hvor kommer magma fra? Den vigtigste magma type - BASALT kommer fra den øvre del af Jordens kappe. Partiel opsmeltning af KAPPE- PERIDOTIT
1. Hvor kommer magma fra? Den vigtigste magma type - BASALT kommer fra den øvre del af Jordens kappe. Partiel opsmeltning af KAPPE- PERIDOTIT 6.2. Oprindelsen af basaltisk magma Partiel opsmeltning af
Læs mereForelæsning 3 Hovedgrundstoffer: fordeling, klassifikation og massebevarelse
Forelæsning 3 Hovedgrundstoffer: fordeling, klassifikation og massebevarelse forelæsning: Kappens og skorpens hovedelementsammensætning Klassifikation Binære variationsdiagrammer Teori om massebevarelse
Læs mereSporgrundstof definition:
Forelæsning Sporgrundstoffer: fordeling, substitution og klassifikation Forelæsning: Hvad er et sporgrundstof? Grundstoffers elektronkonfiguration og radius Det Periodiske System Goldschmidts regler for
Læs mereMagmatisk differentiation I
Forelæsning: Forelæsning 10 Differentiation af magma Kemiske differentiationstrends i vulkanske komplekser Differentiationstrends i lagdelte mafiske intrusioner Øvelse: Variationsdiagrammer og differentiation
Læs mereForelæsning 8. Stabile isotoper. Iltisotoper anvendt i paleoklimastudier, magmadannelse, termometri, vand-bjergart reaktion.
Forelæsning: Hvad er stabile isotoper? Forelæsning 8 Stabile isotoper Fraktionering af stabile isotoper Iltisotoper Termometri Vand-bjergart reaktion Øvelse: Iltisotoper anvendt i paleoklimastudier, magmadannelse,
Læs mereGrundlæggende mineralogi og endogen petrologi. Magmatisk petrologi. - læren om dannelsen af bjergarter fra magma
Grundlæggende mineralogi og endogen petrologi Magmatisk petrologi - læren om dannelsen af bjergarter fra magma Piton de la Fournaise, Reunion, Indiske Ocean - En intraplade vulkanø Hvorfor smelter dele
Læs mereGeokemisk differentiation af Jorden oversigt
Forelæsning: Hvordan dannes magma Hvor dannes magma Forelæsning 9 Dannelse af magma Øvelse: Tryk og grad af opsmeltning; Sjældne jordarter (REE) som indikator for opsmeltningsbetingelser Hawai i F9 1 Geokemisk
Læs mereGrundvandskemi Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur
G01 1 Grundvandskemi Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur Søren Munch Kristiansen smk@geo.au.dk Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur G01 2 G01 3 Undervisningsplan G01 4 Forelæsning
Læs mereTorben Rosenørn. Aalborg Universitet. Campus Esbjerg
Torben Rosenørn Aalborg Universitet Campus Esbjerg 1 Definition af syrer En syre er et stof som kan fraspalte en proton (H + ). H + optræder i vand sammen med et vandmolekyle (H 2 O) som H 3 O + Syrer
Læs mereMagmatisk petrologi / Geologi 3.1/ Magmatisk petrologi. - læren om dannelsen af bjergarter fra magma
Magmatisk petrologi / Geologi 3.1/ 2005 Magmatisk petrologi - læren om dannelsen af bjergarter fra magma Piton de la Fournaise, Reunion, Indiske Ocean - En intraplade vulkanø Program for Geologi 3.1 Ligger
Læs mereDefinition af base (Brøndsted): En base er et molekyle eller en jon, der kan optage en hydron. En hydron er en H +
Definition af base (Brøndsted): En base er et molekyle eller en jon, der kan optage en hydron En hydron er en H + Ved en syrebasereaktion overføres der en hydron fra en syre til en base En syre indeholder
Læs mereLokalenhed Sjælland (SJL). Bilagsoversigt.
Lokalenhed Sjælland (SJL). Bilagsoversigt. ph-forhold ph dybde Bilag 1 Hydrogencarbonat (HCO 3 ) dybde Ca dybde ph hydrogencarbonat (HCO 3 ) ph Ca Redoxforhold Redoxpotentiale dybde Bilag 2 Ilt (O 2 )
Læs mereLokalenhed Storstrøm (STO). Bilagsoversigt.
Lokalenhed Storstrøm (STO). Bilagsoversigt. ph-forhold ph dybde Bilag 1 Hydrogencarbonat (HCO 3 ) dybde Ca dybde ph Hydrogencarbonat (HCO 3 ) ph Ca Redoxforhold Redoxpotentiale dybde Bilag 2 Ilt (O 2 )
Læs mereLokalenhed Midtjylland (MJL). Bilagsoversigt.
Lokalenhed Midtjylland (MJL). Bilagsoversigt. ph-forhold ph dybde Bilag 1 Hydrogencarbonat (HCO 3 ) dybde Ca dybde ph hydrogencarbonat (HCO 3 ) ph Ca Redoxforhold Redoxpotentiale dybde Bilag 2 Ilt (O 2
Læs mereLokalenhed Østjylland (OJL). Bilagsoversigt.
Lokalenhed Østjylland (OJL). Bilagsoversigt. ph-forhold ph dybde Bilag 1 Hydrogencarbonat (HCO 3 ) dybde Ca dybde ph hydrogencarbonat (HCO 3 ) ph Ca Redoxforhold Redoxpotentiale dybde Bilag 2 Ilt (O 2
Læs mereLokalenhed Fyn (FYN). Bilagsoversigt.
Lokalenhed Fyn (FYN). Bilagsoversigt. ph-forhold ph dybde Bilag 1 Hydrogencarbonat (HCO 3 ) dybde Ca dybde ph hydrogencarbonat (HCO 3 ) ph Ca Redoxforhold Redoxpotentiale dybde Bilag 2 Ilt (O 2 ) dybde
Læs mereGeokemisk differentiation af Jorden oversigt
Forelæsning 2 Geokemisk affinitet og differentiation af Jorden Forelæsning: Jordens nutidige opbygning i kerne, kappe, og skorpe Den tidlige Jords geokemiske udvikling (differentiation) i Hadean (4.56
Læs mereIONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden:
IONER OG SALTE INDLEDNING Når vi i daglig tale bruger udtrykket salt, mener vi altid køkkensalt, hvis kemiske navn er natriumchlorid, NaCl. Der findes imidlertid mange andre kemiske forbindelser, som er
Læs mere10. juni 2016 Kemi C 325
Grundstoffer og Det Periodiske System Spørgsmål 1 Forklar hvordan et atom er opbygget og hvad isotoper er. Forklar hvad der forstås med begrebet grundstoffer kontra kemiske forbindelser. Atomer er placeret
Læs mereVores Dynamiske Jord Tod Waight 1
Vores Dynamiske Jord Tod Waight (todw@geol.ku.dk) 1 50 mm/yr 2 Vulkaner Mt. Ruapehu 3 Vulkaner = magmabjergarter Hvad er en magmabjergart? Magmatiske bjergarter dannes ved afkøling og størkning af naturligt
Læs mereAfleveringsopgaver i fysik
Afleveringsopgaver i fysik Opgavesættet skal regnes i grupper på 2-3 personer, helst i par. Hver gruppe afleverer et sæt. Du kan finde noget af stoffet i Orbit C side 165-175. Opgave 1 Tegn atomerne af
Læs mereØVELSE 5 ANVENDELSE AF SPORGRUNDSTOFFER. Blok 2: Magmatisk petrologi
ØVELSE 5 ANVENDELSE AF SPORGRUNDSTOFFER Blok 2: Magmatisk petrologi Paul Martin Holm 2004 1. Bearbejdelse af sporelement-data Indledningsvis skal påpeges, at et bestemt grundstof kan opføre sig som et
Læs mereNr. 6-2007 Grundstoffernes historie Fag: Fysik A/B/C Udarbejdet af: Michael Bjerring Christiansen, Århus Statsgymnasium, november 2008
Nr. 6-007 Grundstoffernes historie Fag: Fysik A/B/C Udarbejdet af: Michael Bjerring Christiansen, Århus Statsgymnasium, november 008 Spørgsmål til artiklen. Hvilket grundstof, mente Hans Bethe, var det
Læs mereNaturfag for skov- og gartnerholdet
Naturfag for skov- og gartnerholdet Grundlæggende kemi -Gennemgang af forskellige stoffers egenskaber og anvendelighed indenfor gartneri, anlægsgartneri og skovbrug 1 www.ucholstebro.dk. Døesvej 70 76.
Læs mereDensitet (også kendt som massefylde og vægtfylde) hvor
Nogle begreber: Densitet (også kendt som massefylde og vægtfylde) Molekylerne er tæt pakket: høj densitet Molekylerne er langt fra hinanden: lav densitet ρ = m V hvor ρ er densiteten m er massen Ver volumen
Læs meremaj 2017 Kemi C 326
Nedenstående eksamensspørgsmål vil kunne trækkes ved eksaminationen af kursisterne på holdet KeC326. Hvis censor har indsigelser mod spørgsmålene, så kan der forekomme ændringer. Spørgsmål 1 + Spørgsmål
Læs mereAtomer er betegnelsen for de kemisk mindste dele af grundstofferne.
Atomets opbygning Atomer er betegnelsen for de kemisk mindste dele af grundstofferne. Guldatomet (kemiske betegnelse: Au) er f.eks. det mindst stykke metal, der stadig bærer navnet guld, det kan ikke yderlige
Læs mereDataopsamling. Apolloprojekt (USA) Lunaprojekt (USSR) 382kg sten. (Apollo 11-17 minus 13.) ca. 100g overfladestøv. (Luna 16, 20,
Månens oprindelse Dataopsamling Apolloprojekt (USA) Lunaprojekt (USSR) 382kg sten. (Apollo 11-17 minus 13.) ca. 100g overfladestøv. (Luna 16, 20, 24.) Måleudstyr monteret på Månen. Eagle. Luna 16. USAs
Læs mereNedenfor er givet en oversigt over stofdatablade i branchebeskrivelse for metaliseringsvirksomheder.
Nedenfor er givet en oversigt over stofdatablade i branchebeskrivelse for metaliseringsvirksomheder. For at se detaljer om et stof klik på navnet. For at kommer tilbage til oversigten, klik på Tilbage
Læs mereAtomer består af: elektroner (negativ ladning), protoner (positiv ladning) kernepartikler neutroner (neutrale). kernepartikler
Atomer består af: elektroner (negativ ladning), protoner (positiv ladning) kernepartikler neutroner (neutrale). kernepartikler Antallet af protoner i atomkernen bestemmer navnet på atomet. Det uladede
Læs mereGeologien af Ilímaussaq-komplekset Med fokus på Kvanefjeldet
Geologien af Ilímaussaq-komplekset Med fokus på Kvanefjeldet Sydgrønlands geologi Grundfjeld: Granit Gardarintrusion: Kvanefjeld Killavaat alannguat Ivittuut Eriksfjordformation: Igaliku sandsten Lava
Læs mereNATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10
NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Tilstandsformer Tilstandsformer Opgave 1.1 Alle stoffer har 3 tilstandsformer.
Læs mere1. Grundstoffer i mennesket og opbygningen af grundstoffernes periodesystem, herunder gennemgang af eksperimentet: Neutralisation
Overskrifter til kemispørgsmål, Kemi C 2012 1. Grundstoffer i mennesket og opbygningen af grundstoffernes periodesystem, herunder gennemgang af eksperimentet: Neutralisation 2. Grundstoffer i mennesket
Læs mereOpgaver i atomer. c) Aflæs atommassen for Mg i det periodiske system eller på de udskrevne ark, og skriv det ned.
Opgaver i atomer Opgave 1 Tegn atomerne af nedenstående grundstoffer på samme måde, som det er vist for andre atomer i timen. Angiv protoner med plusser. Vedrørende elektroner: Husk, at der maksimalt kan
Læs mereGrundstoffer og det periodiske system
Grundstoffer og det periodiske system Gør rede for atomets opbygning. Definer; atom, grundstof, isotop, molekyle, ion. Beskriv hvorfor de enkelte grundstoffer er placeret som de er i Det Periodiske System.
Læs merereduktion oxidation Reduktion optagelse af elektroner Oxidation afgivelse af elektroner
8. Redoxreaktioner reduktion oxidation Reduktion optagelse af elektroner Oxidation afgivelse af elektroner (Hel eller delvis) Der er grundlæggende 4 væsentlige kemiske reaktioner: 1. Udfældning af tungtopløselige
Læs mere1. Atomteorien - samt øvelsen: Best af molarmasse for lightergas
Eksamensspørgsmål revideret 7/6 NW 1. Atomteorien - samt øvelsen: Best af molarmasse for lightergas Bilag: Det periodisk system. Du skal fortælle om atomets opbygning, om isotoper og naturligvis om begrebet
Læs mereAtomets bestanddele. Indledning. Atomer. Atomets bestanddele
Atomets bestanddele Indledning Mennesket har i tusinder af år interesseret sig for, hvordan forskellige stoffer er sammensat I oldtiden mente man, at alle stoffer kunne deles i blot fire elementer eller
Læs mereEksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor
Modtaget dato: (forbeholdt instruktor) Godkendt: Dato: Underskrift: Eksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor Kristian Jerslev, Kristian Mads Egeris Nielsen, Mathias
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Fysik / kemi - Facitliste
Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 1/26 Fk4 Opgave 1 / 20 (Opgaven tæller 5 %) I sin kemibog ser Per denne tegning, som er en model. Hvad forestiller tegningen? Der er 6 svarmuligheder. Sæt 1 kryds Et
Læs mereDet sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse:
Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Den kemiske formel for køkkensalt er NaCl. Her er en række udsagn om køkkensalt. Sæt kryds ved sandt
Læs mereER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET?
ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET? Seniorforsker Birgitte Hansen, GEUS Lektor Søren Munch Kristiansen, Geologisk Institut, Aarhus Universitet Civilingeningeniør, ph.d. Flemming Damgaard Christensen,
Læs mereNaturkatastrofer. CFU Aalborg 15/11-12. Ove Pedersen
. CFU Aalborg 15/11-12 Ove Pedersen Dagens program: Præsentation Formål. GEOS adgang og præsentation. Naturkatastrofer generelt Kaffe Jordskælv Vulkaner Diverse opgaver Evaluering På kurset vil der, men
Læs mereCarbonatsystemet og geokemi
Carbonatsystemet og geokemi Definition af carbonatsystemet og geokemi Carbonatsystemet udgøres af følgende ligevægte: CO 2 (aq) + H 2 O H 2 CO 3 (aq) H 2 CO 3 H + + HCO3 - HCO 3 - H + + CO 3 2- Kuldioxid
Læs mereVikar-Guide. Den elektriske ladning af en elektron er -1 elementarladning, og den elektriske ladning af protonen er +1 elementarladning.
Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Fysik/Kemi 9. klasse Atomernes opbygning 1. Fælles gennemgang: Eleverne skal løse opgaverne i små grupper på 2-3 personer. De skal bruge deres grundbog, og alternativt
Læs mereIndholdsfortegnelse. Tabel 1: Oversigt over lokaliteter med grundvandssænkning. Lokalitetsnr. Lokalitetsnavn Boring
Vejdirektoratet Udbygning af Brande Omfartsvej Okkerundersøgelser ved grundvandssænkninger COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Århus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 www.cowi.dk Teknisk Notat
Læs mereANALYSERAPPORT 123032/12 Udskrevet: 02-01-2013 Version: 1 Udtaget: 12-12-2012 9.30 Modtaget: 12-12-2012 Påbegyndt: 12-12-2012 Udtaget af: LAB/JBE
123032/12 Udtaget: 12122012 9.30 Modtaget: 12122012 Påbegyndt: 12122012 Rynkebjerggårds Forsyningsnet, Ældrecentret, Bispegårdsvej 1,, Lejre Køkken RESULTATER FOR PRØVE 123032/12 Parameter Grænseværdi
Læs mereDansk Fysikolympiade 2007 Landsprøve. Prøven afholdes en af dagene tirsdag den 9. fredag den 12. januar. Prøvetid: 3 timer
Dansk Fysikolympiade 2007 Landsprøve Prøven afholdes en af dagene tirsdag den 9. fredag den 12. januar Prøvetid: 3 timer Opgavesættet består af 6 opgaver med tilsammen 17 spørgsmål. Svarene på de stillede
Læs mereEksamensspørgsmål. Spørgsmål : Atomer og bindinger (Hvilken type stof?) Spørgsmål : Ionforbindelser (Saltes opløselighed i vand
Eksamensspørgsmål KemiC (17KeC80) Med forbehold for censors godkendelse Oversigt Spørgsmål 1 + 14: Atomer og bindinger (Hvilken type stof?) Spørgsmål 2 + 15: Ionforbindelser (Saltes opløselighed i vand
Læs mereRådgivning ved revision af Bekendtgørelse nr. 637 Sammenstilling af analysekvalitet fra intern kvalitetskontrol
Rådgivning ved revision af Bekendtgørelse nr. 637 Sammenstilling af analysekvalitet fra intern kvalitetskontrol Miljøstyrelsen Teknisk Notat Juni 2003 Sammenstilling af analysekvalitet fra intern kvalitetskontrol
Læs mereMulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden?
Mulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden? Jens Christian Refsgaard, Flemming Larsen og Klaus Hinsby, GEUS Peter Engesgaard, Københavns Universitet
Læs mereEKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C december 2016 Helsingør. Spørgsmål 1. Grundstoffer og det periodiske system
EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C december 2016 Helsingør Øvelse: Opløsningsmidlers egenskaber Spørgsmål 1 Grundstoffer og det periodiske system Forklar hvordan et atom er opbygget og hvad isotoper er. Grundstofferne
Læs mereNavn Kemi opgaver Klasse 9. b Side 1 af 9. Hvilke elementærpartikler indeholder kærnekræfter, som holder kernen sammen?
Klasse 9. b Side 1 af 9 Hvad kaldes elementarpartiklerne, angiv deres ladning Hvilke elementærpartikler frastøder hinanden i kernen? Hvilke elementærpartikler indeholder kærnekræfter, som holder kernen
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Fysik / kemi - Facitliste
Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 1/25 Fk5 Opgave 1 / 20 (Opgaven tæller 5 %) I den atommodel, vi anvender i skolen, er et atom normalt opbygget af 3 forskellige partikler: elektroner, neutroner
Læs mereKemiaflevering uge 37
Kemiaflevering uge 37 Kenneth Buchwald Johansen, 1laba0807 Opgave 1: Afstem redoxligningen Cl 2 Cl +ClO 3 : 0 1 5 3( 2) Cl 2 Cl + ClO 3 (basisk væske). Vi kan se at Cl 2 både reduceres og oxideres. Det
Læs mereDronninglund Gymnasium Fysik skriftlig eksamen 27. maj 2011
Opgave 1. Solfanger Det viste anlæg er et ventilationssystem, som opvarmer luft udefra og blæser den ind i huset. Luften opvarmes idet, den strømmer langs en sort metalplade, der er opvarmet af solstrålingen.
Læs mereMundtlige eksamensopgaver
Mundtlige eksamensopgaver Kemi C 3ckecmh11308 Grundstoffer og det periodiske system Øvelse: Kobber + dibrom Spørgsmål 1 Forklar hvordan et atom er opbygget og hvad isotoper er. Grundstofferne er ordnet
Læs mereSpændingsrækken angiver metallers (og hydrogens) villighed til at afgive elektroner.
Galvanisk Tæring Rent vand kan ikke lede elektrisk strøm, men det kan saltvand. Hvis man anbringer to forskellige metaller i saltvand, vil der gå en svag elektrisk strøm. Det er groft sagt efter samme
Læs mereEKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C maj/juni 2017
EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C maj/juni 2017 Titler på eksamensspørgsmål 1. Grundstoffer og det periodiske system 2. Spændingsrækken 3. Elektronparbindinger 4. Bindingstyper 5. Saltes opløselighed i vand 6.
Læs mereKernefysik og dannelse af grundstoffer. Fysik A - Note. Kerneprocesser. Gunnar Gunnarsson, april 2012 Side 1 af 14
Kerneprocesser Side 1 af 14 1. Kerneprocesser Radioaktivitet Fission Kerneproces Fusion Kollisioner Radioaktivitet: Spontant henfald ( af en ustabil kerne. Fission: Sønderdeling af en meget tung kerne.
Læs mereTil at beregne varmelegemets resistans. Kan ohms lov bruges. Hvor R er modstanden/resistansen, U er spændingsfaldet og I er strømstyrken.
I alle opgaver er der afrundet til det antal betydende cifre, som oplysningen med mindst mulige cifre i opgaven har. Opgave 1 Færdig Spændingsfaldet over varmelegemet er 3.2 V, og varmelegemet omsætter
Læs mereDET PERIODISKE SYSTEM
DET PERIODISKE SYSTEM Tilpasset efter Chemistry It s Elemental! Præsentation fra the American Chemical Society, Aug. 2009 http://portal.acs.org/portal/publicwebsite/education/outreach/ncw/studentseducators/cnbp_023211
Læs merem: masse i masseprocent : indhold i volumenprocent : indhold
Kemisk formelsamling (C-niveau s kernestof samt en del formler, der hører hjemme på Kemi B ) Mængdeberegninger m: masse M: molar masse n : stofmængde : volumen ρ : densitet (massetæthed) c : koncentration
Læs mereBlødgøring af drikkevand. Juni 2016 Henrik Juul
STØTTET AF VTU -FONDEN OG MILJØMINISTERIETS PULJE FOR GRØN TEKNOL OGI Blødgøring af drikkevand Juni 2016 Henrik Juul Fordele og ulemper Fordele Næsten halvering af sæbeforbrug Reduceret fosforbelastning
Læs mereJordens salte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 2 Skole: Navn: Klasse:
Jordens salte Ny Prisma Fysik og kemi 9 kapitel 2 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 I planternes blade foregår fotosyntesen, hvor planter forbruger vand og kuldioxid for bl.a. at danne oxygen. 6 H 2 O C 6
Læs mereNORDISK FORUM FOR BYGNINGSKALK. Hvad er hydraulisk kalk? En kort introduktion til kemien og de tekniske egenskaber hos hydraulisk kalk
NORDISK FORUM FOR BYGNINGSKALK Hvad er hydraulisk kalk? En kort introduktion til kemien og de tekniske egenskaber hos hydraulisk kalk Torben Seir Hydraulisk kalk - indledning Hvad er hydraulisk kalk Hvilke
Læs mereRelativ massefylde. H3bli0102 Aalborg tekniske skole. Relativ massefylde H3bli0102 1
Relativ massefylde H3bli0102 Aalborg tekniske skole Relativ massefylde H3bli0102 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... Side 1 Formål... Side 2 Forsøget... Side 2- side 4 Konklusion... Side 4- side
Læs mereVandforsyningsplan 2013 Randers Kommune
Kommunens vurdering af tilstanden af Verdo s vandværker Vandværk Bunkedal Vandværk Oust Mølle Vandværk Vilstrup Vandværk Østrup Skov Vandværk Beliggenhed Mellem Tjærby og Albæk Ved Oust Møllevej i Randers
Læs mereAngiv alle C- og H-atomer i whiskyacton Jeg skal i denne opgave alle C- og H-atomer i whiskyacton. Dette gøre jeg ved hjælp af chemsketch.
Opgave 1 Angiv alle C- og H-atomer i whiskyacton Jeg skal i denne opgave alle C- og H-atomer i whiskyacton. Dette gøre jeg ved hjælp af chemsketch. Carbon og hydrogenatomer er angivet i følgende struktur
Læs mereJordens skatte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 3 Skole: Navn: Klasse:
Jordens skatte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 3 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Et metal er kendetegnet ved, at nogle af metallets elektroner danner en elektrongas. Her er en række udsagn om, hvad et
Læs mereBitten Gullberg. Solen. Niels Bohr Institutet
Solen Niels Bohr Institutet 1 Sol data Gennemsnits afstanden til Jorden Lysets rejse tid til Jorden 1 AU = 149 598 000 km 8.32 min Radius 696 000 km = 109 Jord-radier Masse 1.9891 10 30 kg = 3.33 10 5
Læs mere(05) BORINGSKONTROL. Vig Lyng Vandværk Ærtemosevej Vig DIREKTE UNDERSØGELSE *
Ærtemosevej 2 4560 Vig Analyserapport nr. 20150506/016 Blad 1 af 3 Kopi til: Jupiter (GEUS) Rapporten må kun gengives i uddrag, hvis laboratoriet har godkendt uddraget. Resultatet gælder udelukkende for
Læs mereNaturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT
Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Stine K. Ottsen Dato: 4. maj 2015 QA: Emne:
Læs merePrøvested : DGU C. Prøvedato : kl. 12:15. Prøvetager :
Dianasvej 9 Hønsinge Lyng 4560 Vig Analyserapport nr. 14785 Blad 1 af 3 Kopi til: Odsherred Kommune GEUS (Jupiter) Rapporten må kun gengives i uddrag, hvis laboratoriet har godkendt uddraget. DIREKTE UNDERSØGELSE
Læs mereOpgave. Navn Kemi opgaver Klasse Side 1 af 7. Hvad kaldes elementarpartiklerne, angiv deres ladning
Klasse Side 1 af 7 Opgave Hvad kaldes elementarpartiklerne, angiv deres ladning Hvilke elementærpartikler frastøder hinanden i kernen? Hvilke elementærpartikler indeholder kærnekræfter, som holder kernen
Læs mereRensning for salte. Nikolaj Bjerring Jensen
Rensning for salte Nikolaj Bjerring Jensen Opkoncentrering af salte Opkoncentrering af salte kan være et problem hvis man bruger boringsvand og recirkulering Opkoncentrering af salte - Vand - Næringssalte
Læs mereBASISKEMI C. Facit HELGE MYGIND OLE VESTERLUND NIEL SEN VIBEKE A XEL SEN HAASE & SØNS FORLAG
BASISKEMI C ELGE MYGIND OLE VESTERLUND NIEL SEN VIBEKE A XEL SEN Facit AASE & SØNS FORLAG elge Mygind, Ole Vesterlund Nielsen og Vibeke Axelsen: Basiskemi C. Facit forfatterne og aase & Søns Forlag as
Læs mereEksamensspørgsmål Kemi C, 2017, Kec126 (NB). Med forbehold for censors godkendelse
Eksamensspørgsmål Kemi C, 2017, Kec126 (NB). Med forbehold for censors godkendelse 1 Stoffers blandbarhed og det periodiske system 2 Stoffers blandbarhed og elektronparbindingen 3 Redoxreaktioner, spændingsrækken
Læs mereProjektopgave Observationer af stjerneskælv
Projektopgave Observationer af stjerneskælv Af: Mathias Brønd Christensen (20073504), Kristian Jerslev (20072494), Kristian Mads Egeris Nielsen (20072868) Indhold Formål...3 Teori...3 Hvorfor opstår der
Læs mereFastlæggelse af redoxforhold
Fastlæggelse af redoxforhold i grundvand Ved vurdering af et grundvandsmagasins sårbarhed overfor miljøfremmede stoffer er redoxforholdene af betydning. I forbindelse med amternes sårbarhedskortlægning
Læs mereUndervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj/juni 2021 (denne UVB dækker kun 1.g) Institution Uddannelse Fag
Læs mereDer er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse:
Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Gasserne nitrogen, oxygen og kuldioxid er de gasser i Jordens atmosfære, der er vigtigst for livet. Angiv hvilke
Læs mereEksamen i fysik 2016
Eksamen i fysik 2016 NB: Jeg gør brug af DATABOG fysik kemi, 11. udgave, 4. oplag & Fysik i overblik, 1. oplag. Opgave 1 Proptrækker Vi kender vinens volumen og masse. Enheden liter omregnes til kubikmeter.
Læs mereEksamensspørgsmål Kemi C, 2017, Kec196 (NB). Med forbehold for censors godkendelse
Eksamensspørgsmål Kemi C, 2017, Kec196 (NB). Med forbehold for censors godkendelse Da nogle har deltaget i laboratoriekursus i Aarhus og andre i Esbjerg, er der henvist til øvelser de to steder fra. Man
Læs mereGødningslære B. Find hjemmesiden: Vælg student login øverst til højre. Skriv koden: WXMITP5PS. og derefter dit navn
En lille quiz.for de nye og de gamle Find hjemmesiden: www.socrative.com Vælg student login øverst til højre Skriv koden: WXMITP5PS og derefter dit navn Gødningstyper: Grundgødning Højt indhold af et eller
Læs mereVandkvalitet og kontrol
Vandkvalitet og kontrol For at sikre forbrugerne drikkevand af god kvalitet føres der løbende kontrol med såvel kvaliteten af grundvandet i indvindingsboringer som af drikkevandet på vandværkerne og hos
Læs mereBilag 1: ph. ph er dimensionsløs. Den har en praktisk betydning men ingen fundamental betydning.
Bilag 1: Introduktion har afgørende betydning for det kommende afværgeprojekt ved Høfde 4. Det skyldes, at basisk hydrolyse, som er det første trin i den planlagte treatment train, foregår hurtigere, jo
Læs mereGrundstoffer og det periodiske system
Spørgsmål 1 Grundstoffer og det periodiske system Øvelse: Hvilket salt i hvilken beholder Gør rede for inddelingen i grupper (hovedgrupperne) og perioder i det periodiske system. Kom herunder ind på opbygningen
Læs mereEksamensopgaver. NF Kemi C DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL
Eksamensopgaver NF Kemi C DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL Liste over eksamensøvelser 1. Opløsningsmidlers egenskaber 2. Fældningsreaktioner 3. Påvisning af proteiner 4. Fremstilling af
Læs mereUndervisningsbeskrivelse for STX 2t Kemi C
Undervisningsbeskrivelse for STX 2t Kemi C Termin Afslutning i juni skoleår 14/15 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Kemi C Hasse Bonde Rasmussen 2t ke Denne undervisningsbeskrivelse
Læs mereEksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB).
Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB). 1 Molekylmodeller og det periodiske system 2 Molekylmodeller og elektronparbindingen 3 Molekylmodeller og organiske stoffer 4 Redoxreaktioner, spændingsrækken
Læs mereEksamensopgaverne offentliggøres selvfølgelig med det forbehold, at censor kan komme med ændringsforslag.
VUC Århus, 17. maj. 2011 Kære alle kursister på holdene ke02da1c (kemi C flex, helårsholdet) og ke05da1c (kemi C flex, halvårsholdet) På de næste mange sider vil I kunne se Jeres kommende eksamensopgaver
Læs mere( ) UDVIDET KONTROL + SPORSTOFKONTROL + ORGANISK MIKROFORURENING
(03+08+09) UDVIDET KONTROL + SPORSTOFKONTROL + ORGANISK Vandværksvej 4 3450 Allerød Analyserapport nr. 20170202/005 22. april 2017 Blad 1 af 4 Kopi til: Jupiter (GEUS) Rapporten må kun gengives i uddrag,
Læs mere(03+09) UDVIDET KONTROL + ORGANISK MIKROFORURENING
Vandværksvej 4 3450 Allerød Analyserapport nr. 20160205/012 16. februar 2016 Blad 1 af 5 Kopi til: Jupiter (GEUS) Rapporten må kun gengives i uddrag, hvis laboratoriet har godkendt uddraget. Resultatet
Læs mereTest din viden E-forløb
OPGAVE E8 Test din viden E-forløb Har du styr på E-forløbets kernestof? Nu har du lært en masse om spændingsrækken og redoxreaktioner. Ved at lave opgaverne nedenfor finder du ud af, om der er nogle områder,
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2011 Københavns Tekniske
Læs mere(05+09) BORINGSKONTROL + ORGANISK MIKROFORURENING
Vandværksvej 4 3450 Allerød Blad 1 af 5 Kopi til: Jupiter (GEUS) Rapporten må kun gengives i uddrag, hvis laboratoriet har godkendt uddraget. Resultatet gælder udelukkende for den analyserede prøve DIREKTE
Læs mereEksponentielle funktioner for C-niveau i hf
Eksponentielle funktioner for C-niveau i hf 2017 Karsten Juul Procent 1. Procenter på en ny måde... 1 2. Bestem procentvis ændring... 2 3. Bestem begyndelsesværdi... 2 4. Bestem slutværdi... 3 5. Vækstrate...
Læs mereHadsten Kemi; Kommunemøde 19/3/2010
Oversigt: 1. Indledning 2. Konklusion 3. Processer 4. Kritiske parametre 5. Specifikke vurderinger/parametre 6. Tidsserier 7. Indsatser 1. Indledning Det overordnede formål med opgaven var at skabe et
Læs mere