og Mette Odel Spliid (øvrige dagsordenspunkter)

Transkript

1 DET HUMANISTISKE FAKULTET, AKADEMISK RÅD K Ø BENHAVNS UNIVERSITET GODKENDT MØDEREFERAT Forum: Akademisk Råd AKADEMISK RÅD Møde afholdt: Tirsdag den 5. januar 2010 kl Sted: Lokale Referent: Ole Krarup Jensen (dagsordenspunk 3, høring over evalueringsrapport) og Mette Odel Spliid (øvrige dagsordenspunkter) Til stede: Dekan Kirsten Refsing (formand), Poul Behrendt (Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab), Carsten Due-Nielsen (Saxo-Instituttet), Klemens Kappel (Institut for Medier, Erkendelse og Formidling), Jens Rahbek Rasmussen (fra kl )(Institut for Engelsk, Germansk og Romansk), Frederik Tygstrup (Institut for Kunst og Kulturvidenskab) og Margit Warburg (ToRS). De valgte TAP observatører Hans-Christian Køie Poulsen og Erik Kimose Thomsen, deltog i mødet uden stemmeret. Som suppleant deltog: Hans Lorenzen (suppleant for TAP observatøren Leif Kristensen). Desuden deltog Michael Cholewa-Madsen (fakultetsdirektør), Hanne Løngreen (prodekan for uddannelserne) og Mette Thunø (prodekan for forskning) i mødet uden stemmeret. Under punktet Høring over evalueringsrapport deltog specialkonsulent Ole Krarup Jensen fra ledelsessekretariatet. Afbud fra: Leif Kristensen (TAP observatør), Jonas J.H. Christensen (studerende), Anne Dalum (studerende), og Ivana Djuric (studerende). NJALSGADE KØBENHAVN S. TLF DIR FAX Sag: / Bedes oplyst ved henv.

2 Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden 2. Godkendelse af referat 3. Høring over evalueringsrapport 4. Status for Akademisk Råds virksomhed 5. Tema for dette møde: Incitament til vidensdeling/formidling 6. Aftale om tema for næste møde 7. Økonomi 8. Doktorafhandlinger - valg af sprog ved afhandling, resumé og bedømmelsesudvalgets indstilling 9. Orientering fra dekanatet 10. Eventuelt a. KU s fælles efter- og videreuddannelsesstrategi 11. Til behandling for lukkede døre: Konkret sag om doktorafhandling SIDE 2 AF 2 Referat Ad 1) Godkendelse af dagsorden Dagsordenen blev godkendt. Ad 2) Godkendelse af referat Referat af møde af 1. december 2009 blev godkendt. Ad 3) Høring over evalueringsrapport Til mødet var udsendt 1) Evaluation Report, final version, 2) UBST høringsbrev af 3. december 2009, 3) 2009 Danish University Evaluation, Press conference 3 December 09, 4) Rektors høring af 7. december 2009 til institutlederne og dekanerne. Se desuden Rådet fandt at det er en god rapport der påpeger mange væsentlige forhold på universitetsområdet.

3 Universitetet har på den ene side opnået en større autonomi og fået en bedre beslutningskapacitet. På den anden side er der alt for mange detailreguleringer der underminerer autonomien. Fx burde forhold som gruppeeksamen og stillingsstrukturen være forhold som universiteterne selv regulerede. SIDE 3 AF 2 I den sammenhæng bør resultatkontrakterne med Videnskabsministeriet ikke være for specifikke men alene anslå de overordnede mål så universiteterne har friheden til selv at vælge hvilke veje man vil følge for at nå målene. Rådet syntes at man godt kunne styrke medarbejdernes mulighed for medbestemmelse, herunder rådets mulighed for indflydelse udover de akademiske spørgsmål. Andre lande som vi sammenligner os med har en langt større medarbejdermedbestemmelse på universitetsområdet. Det er vigtigt at forskningsfriheden befæstes, herunder at selv om det kan være nødvendigt at videnskabelige medarbejdere udfører bestemte opgaver (Universitetsloven 17, stk. 2), så bør det altid sikres at der er tid tilbage til fri forskning. Derfor bør 17, stk. 2 omformuleres eller helt fjernes. Basisforskningsbevillingerne er de senere år blevet reduceret, mens de konkurrenceudsatte midler er øget. Det medfører en fare for at den frie og uafhængige forskning - som i mange tilfælde giver de ypperste resultater - reduceres hvilket er uheldigt. Det er positivt at der er et øget optag af ph.d.-studerende, på den anden side er det uhensigtsmæssigt at midlerne til dette er bundne så universiteterne ikke har mulighed for at foretage omprioriteringer. Med akkrediteringssystemets indførelse er der etableret en tung og bureaukratisk proces når man vil udbyde en ny uddannelse. Processen gør det vanskeligt hurtigt at reagere på nye uddannelsesbehov på arbejdsmarkedet. Man burde derfor dels gøre processen mindre bureaukratisk, dels gå over til postakkreditering af nye uddannelser. Rådet mente at der med den nuværende struktur er lagt et stort ansvar på ledelsen af universiteterne som medfører et stort behov for ledelsesudvikling, herunder udvikling af måderne hvorpå lederne inddrager medarbejderne i beslutningerne og motiverer dem til at udføre disse. Det kan sluttelig oplyses, at set i lyset af diskussionen af universitetsevalueringen besluttede rådet på et kommende møde som tema at drøfte hvor meget selvbestemmelse man har mulighed for i relation til universitetsloven. /OKJ

4 Ad 4) Status for Akademisk Råds virksomhed Som svar på Rektors høring af 7. december 2009 henholdt Akademisk Råd sig til sin redegørelse af 3. marts SIDE 4 AF 2 Hans Lorenzen fandt det beklageligt, at ingen af de tre repræsentanter for de studerende eller deres suppleanter var til stede ved dette møde og jævnligt var fraværende ved møderne i Akademisk Råd, også når der skulle behandles emner af specifik interesse for de studerende. Hanne Løngreen oplyste, at hun ved sine månedlige møder med HUM-rådet dagen inden møderne i Akademisk Råd havde en løbende dialog med de studerende. Ad 5) Tema for dette møde: Incitament til vidensdeling/formidling Til mødet var udsendt dekanens notat af 29. september 2009 om incitamenter til forskningsformidling. Dekanen oplyste, at der ingen incitamenter er til formidling. UBST havde arbejdet med en model for en incitamentsstruktur og havde også været interesseret i den model, HUM arbejdede med i 2007, men i sidste ende var en sådan model ikke blevet til noget. Heller ikke på KU findes der nogen formaliserede incitamentsmodeller til formidling. HUM havde derfor bl.a. afsat en pulje til formidlingsaktiviteter og indført to formidlingspriser. Klemens Kappel mente, at den sociale anerkendelse og det økonomiske motiv i sig selv er incitamenter, ligesom formidling er en måde at bevare kontakten til den danske offentlighed, som man ellers let mister ved at publicere internationalt. Klemens Kappel mente derimod ikke, at det i karrieremæssig henseende er en fordel at bruge megen tid på formidling, og hvis det desuden er for besværligt at henvende sig til offentligheden, forsvinder incitamentet. Klemens Kappel sagde, at når forskerne tidligere formidlede uden incitamenter, var det ikke uden frustration, for formidlingsaktiviteterne gav ingen institutionel anerkendelse. Klemens Kappel tilføjede, at de interne normer for, hvornår man er en god forsker, kan skifte over tid og er påvirkelige overfor, hvad institutionen forventer af et fagligt miljø. Til sammenligning nævnte Klemens Kappel, at forskere i USA ikke bruger tid på at formidle. Dekanen sagde, at HUM er det fakultet, der formidler mest på KU. Der er ingen incitamenter, men omvendt heller ingen straf, hvis man ikke formidler (i modsætning til, hvis man ikke forsker eller underviser). Poul Behrendt mente, at formidling er PR-virksomhed, som ikke bør tælle på linje med forskning og undervisning.

5 Margit Warburg var glad for pointsystemet, som hun fandt gennemsigtigt. Margit foreslog at vejlede ph.d.-studerende i, hvordan man formidler, idet de ph.d.-studerende skal lære både at forske, undervise og formidle. SIDE 5 AF 2 Prodekan Hanne Løngreen sagde, at KU har et institutionsansvar for, at produktionen er til gavn for samfundet, og at formidling skal ses som institutionens dialog med samfundet, om samfundets gavn af aktiviteten. Hanne Løngreen søgte en præcisering af de krav, der stilles i forhold til at modtage midlerne, og en sikring af resultaterne. Prodekan Mette Thunø advarede imod at se aktiviteter, der ikke umiddelbart synes at være til gavn for samfundet, som værdiløse. Forskning skal ud til så mange som muligt i det sprog, som er hensigtsmæssigt til formålet. Tidligere betød det mindre, hvor forskningen blev publiceret, men nu, hvor der er øget fokus på international publicering, stiger behovet for formidling til et dansk publikum i en tilgængelig form. Internationalt publiceret forskning når ikke umiddelbart ud til et bredere, dansk publikum, hvis ikke det formidles. Mette Thunø fandt, at en eventuel formidlingspolitik skal fastlægges på institutniveau og tage udspring i forskernes i egne initiativer. At lave nye incitamentspoints på fakultetsniveau vil efter Mette Thunøs opfattelse være et stort ressourcespild, hvorfor hun fandt det nødvendigt at finde en anden måde at gøre det på. Mette Thunø anførte, at et forslag om at måle den samfundsmæssige betydning af forskningsformidling ikke er så ligetil, hvilket i øvrigt p.t. er genstand for store diskussioner i England. Margit Warburg syntes, at problematikken kommer for langt væk, hvis den flyttes til institutlederne. Poul Behrendt fandt det optimalt, at man ved valg af forskningsfelt ser et formidlingsaspekt og at man formidler til en bredere kreds uden at droppe den mere målrettede publicering af forskning. Frederik Tygstrup fandt det positivt at slippe for incitamentsmodeller på formidlingsområdet. Dekanen konkluderede, at der er brug for at tænke mere over incitamentsstrukturer. Klemens Kappel opfordrede til at tænke over, hvad fakultetet gerne vil, frem for hvad ministeriet gerne vil.

6 Aftale om tema for næste møde Rådet aftalte, at temaet for næste møde skal være Småfag herunder en akkrediteringsdrøftelse samt orientering om bevilling til markedsføring af parallelforløb på små fag. SIDE 6 AF 2 Økonomi Til mødet var udsendt dokument om institutternes budgetter 2010, foreløbige indtægtsrammer. Dekanen oplyste, at der ikke var sket meget siden sidst, idet økonomiafdelingen stadig var i gang med at se på institutternes budgetter. Dekanen fortalte, at 2009-regnskabet vil blive forelagt for Akademisk Råd efter februar 2010, hvor det forventes at blive afsluttet. Doktorafhandlinger - valg af sprog ved afhandling, resumé og bedømmelsesudvalgets indstilling Ved sit møde den 6. oktober 2009 besluttede Akademisk Råd, at resumeet skal affattes på engelsk, medmindre et andet sprog er mere hensigtsmæssigt set i forhold til afhandlingens emne. I forlængelse heraf besluttede rådet, at selve afhandlingen skal affattes på dansk, svensk, norsk eller engelsk, og i særlige tilfælde kan dekanen give tilladelse til, at afhandlingen kan affattes på andre sprog. Rådet besluttede endvidere, at indstillingen skal affattes på dansk, svensk, norsk eller engelsk, og at dekanen i særlige tilfælde kan give tilladelse til, at indstillingen kan affattes på andre sprog. Meddelelse om dette vil blive lagt på fakultetets hjemmeside. Jens Rahbek Rasmussen mindede om, at fakultetet inden nedsættelsen af bedømmelsesudvalget skal sikre sig, at bedømmerne mestrer det sprog, afhandlingen er affattet på. Orientering fra dekanatet KU s fælles efter- og videreuddannelsesstrategi: Med henvisning til det udsendte udkast af 19. november 2009 til policy for fælles efter- og videreuddannelsesstrategi udarbejdet af Uddannelsesservice, Uddannelsesstrategisk sekretariat foreslog dekanen, at HUM bidrager til KU s sommerskoleprogram. Høring om lovændring: Prodekan Hanne Løngreen orienterede om KU s svar på høring over udkast til forslag til ændring af universitetsloven (nye rammer for universiteternes internationale samarbejder m.v.), som efter mødet ligeledes blev udsendt til rådets orientering. Udkastet til lovforslaget vedrører internationalt samarbejde. De foreslåede ændringer vil generelt gøre det

7 lettere for de danske universiteter at deltage i Erasmus Mundus samarbejde, men de økonomiske problemer er der stadig. Forskeruddannelsesprogrammer: Prodekan Mette Thunø oplyste, at der når de nuværende forskeruddannelsesprogrammer udløber i løbet af 2010/2011 på fakultetet fremover vil være otte forskeruddannelsesprogrammer. Dekanatet forhandler p.t. med de øvrige humanistiske fakulteter inkl. teologi i Danmark om, hvorledes samarbejdet på tværs af institutioner kan finde sted på anden vis. Emnet vil blive taget op på Akademisk Råds møde i april/maj. SIDE 7 AF 2 Eventuelt Der var ingen emner til dette dagsordenspunkt. Det sidste dagsordenspunkt (konkret doktorsag) blev behandlet for lukkede døre. Næste møde: Tirsdag den 2. februar 2010 kl i lokale /MOS