VELFÆRDSTEKNOLOGISK VURDERING AFPRØVNING AF IPADS OG LÆRINGSAPPLIKATIONER I U-TURNS DAGBEHANDLING

Transkript

1 VELFÆRDSTEKNOLOGISK VURDERING AFPRØVNING AF IPADS OG LÆRINGSAPPLIKATIONER I U-TURNS DAGBEHANDLING Borgercenter Børn og Unge, Socialforvaltningen, Københavns Kommune

2 Indhold 1.0 Baggrund og formål Teknologierne MatematikFessor Geogebra imovie App katalog over lærings applikationer Fokuspunkter og metode Resultater Borgeren Organisation Teknologi Økonomi Samlet vurdering Konklusion Anbefalinger til fremtidig brug af teknologi

3 1.0 Baggrund og formål U-turn er et rådgivnings- og aktivitetstilbud under Borgercenter Børn og Unges Center for Forebyggelse og Rådgivning. Projektets målgruppe er unge under 18 år, der går i skole i U-turns daggruppe. Her tilbydes de undervisning i dansk, matematik og engelsk, der skal klæde dem på til at kunne afslutte 9.klasses afgangsprøven. Gruppesamtaler og individuelle samtaler med en behandler er derudover en fast del af dagsgruppens program. Unge i U-turns daggruppe har ofte oplevet store udfordringer i deres skolegang på grund af sociale omstændigheder. Omsorgssvigt, misbrugende forældre, eget misbrug, kriminalitet, psykiske vanskeligheder, traumer, hjemløshed mm. har betydet, at de har haft ressourcer til at tilegne sig den samme læring som deres jævnaldrende, ligesom de kan have svært ved at bevare koncentrationen gennem en hel skoledag. I nogle tilfælde har den unge gået i skole i flere år inden opstart i U-turn. Det betyder, at den unge har et fagligt niveau til at bestå 9.klasses afgangsprøven, og med de nye restriktioner for optag til bl.a. erhvervsskolerne (hvor man skal have minimum 2 for at komme ind), risikerer de at kunne komme videre i et uddannelsesforløb. Afprøvningsprojektets formål er at: Undersøge om man ved at integrere udvalgte undervisnings/lærings applikationer i undervisningen kan øge udsatte unges indlæring, målrettet at bestå folkeskolens 9. klasses afgangsprøve. Der er tale om applikationer, der dels løbende monitorerer den unges faglige niveau og der kan bistå læreren i individuelt tilrettelagt undervisning og dels ved brug af gamification elementer i særlige apps, kan bidrage til at fastholde de unges koncentration over længere tid. Arbejde med udsatte unges selvforståelse ved brug af digitale visuelle virkemidler. Med udgangspunkt i Ipadens mange muligheder for kreativt arbejde, vil dette kunne foregå i både undervisnings- og behandlingsrummet. Skabe et overlap mellem undervisning og behandling gennem forskellige digitale projekter. 3

4 2.0 Teknologierne Afprøvningsprojektets primære teknologier er ipads og pc er, som er blevet anvendt i undervisningen og i de unges behandling. Der er til projektet indkøbt adgang til to læringsprogrammer Matematikfessor og Geogebra, der er blevet anvendt som støtteredskaber i matematikundervisningen. Derudover har medarbejderne og de unge været på kursus hos Station Next 1 med det formål at tilegne sig nye tekniske kompetencer, til i højere grad at bruge filmiske virkemidler i form af æstetisk dokumentation, i behandlingen af de unge. 2.1 MatematikFessor MatematikFessor er en digital matematikportal udviklet til alle klassetrin fra 0. klasse til gymnasieniveau. Portalen giver adgang til over 2 millioner opgaver og mere end 2000 videolektioner, som kan guide elever og lærer igennem forskellige matematiske udfordringer. Valget er faldet på MatematikFessor, da programmet tilbyder en alternativ form for matematikundervisning, som giver mulighed for større variation og undervisningsdifferentiering mellem de unge. Et digitalt undervisningsforløb giver mulighed for, at de unge kan repetere opgaver, bede om ekstra træning og lektier, og at de unge kan øve matematik hjemmefra støttet af applikationen. Med disse muligheder er det en forhåbning, at anvendelsen af programmet kan frigive lærerressourcer, idet de unge oplever, at de i højere grad kan arbejde selvstæ uden at gå i stå i opgaverne. 2.2 Geogebra GeoGebra er et matematikværktøj til alle uddannelsesniveauer, der giver elever mulighed for arbejde med både geometri og algebra. Geogebra kan give de unge mulighed for at lave præcise illustrationer, tegninger og grafer. Hvis de unge lærer at anvende programmet vil de have lettere ved at løse forskellige matematiske opgaver, da de blot skal indtaste talværdierne ind i systemet. Systemet visualiserer de indtastede værdier og de unge slipper for at tegne og måle, som ofte bliver upræcist. Programmet kan være tidsbesparende og understøtte at slutresultatet kan blive mere tydeligt og præcist. 2.3 imovie imovie er et filmredigeringsprogram udviklet af Apple, der giver brugeren mulighed for at redigere i egne film. imovie kan være et redskab til at kunne integrere arbejdet med kreative virkemidler, som video og billeder, i korte intervaller i hverdagen, der kan tilbydes de unge som noget de selv kan vælge til og fra og have ejerskab over. Til projektet har de unge kunne bruge egne videoklip og billeder, som de har taget med deres mobiltelefon og skabe et integreret produkt med de videoer optaget i U-turn. imovie er et værktøj som mange unge kender i forvejen, hvilket skabte en forventning om, at de unge kunne gå mere selvstæ til værktøjet. 1 Station Next er en filmskole for unge og deres undervisere, som tilbyder forskellige aktiviteter med fokus på bl.a. at udvikle og fremme viden om film-, tv og mediepædagogik samt give børn og unge med forskellige forudsætninger mulighed for at forstå og udtrykke sig selv via levende billeder ( 4

5 2.4 App katalog over lærings applikationer Ud over programmerne beskrevet ovenfor, er der under projektet blevet installeret og afprøvet en række applikationer på de indkøbte Ipads. Disse er listet i tabellen herunder. Installerede apps Dragonbox (Algebra 12+) Dragonbox (Big numbers) Chess Free (skakspil) Skolematemat.dk (niveau 1 & niveau 7) Matfight Math Rings Cool Math Tabelspillet Word Cookie #track Find ordene Stopmotion Music Spotify Soundcloud Det er på sigt et ønske, at erfaringerne fra projektet skal samles i et katalog, som kan give et overblik over de applikationer, som er relevante for U-turns målgruppe. Formålet med kataloget vil være, at det kan støtte op om udvælgelsesprocessen fremadrettet, så der satses på de teknologier, der har størst fagligt potentiale. 3.0 Fokuspunkter og metode Den velfærdsteknologiske vurdering (VTV) har til formål at give en helhedsorienteret vurdering af en given teknologis potentiale. Vurderingen baserer sig på viden om, hvilken betydning og virkning velfærdsteknologien har i forhold til borger, organisation, teknologi og økonomi. Denne VTV er baseret på observationer og refleksioner fra undervisere og behandlere, samt de unges egne oplevelser og erfaringer med de digitale hjælpemidler. Data er indsamlet via interviews med projektets deltagere. VTV-modellen er struktureret i forhold til de fire ovenstående kategorier, og det er med udgangspunkt i disse kategorier, at der udvælges de fokuspunkter, som ønskes belyst i den samlede evaluering af et velfærdsteknologisk afprøvningsprojekt. Som udgangspunkt for evalueringen udvalgte medarbejderne i U-turn, med hjælp fra borgercentrets velfærdsteknologikoordinator, indledningsvis en række fokuspunkter. Disse fokuspunkter har dannet rammen for indsamling af data og evalueringen af projektet. I afprøvningen har vi været særligt optaget af at forstå, hvordan brugen af læringsprogrammer og applikationer i undervisning og behandling kan understøtte behovet for at kunne tilrettelægge individuelle undervisningsforløb, som matcher den enkelte unges behov og derigennem øge de unges motivation og læring. Derudover ønskede vi at blive klogere på, hvorvidt inddragelsen af virkemidler som film og billeder, kan bidrage til at styrke behandlingsforløb med fokus på øget selvforståelse. 5

6 I forhold til det organisatorisk perspektiv har der været fokus på, hvordan læringsprogrammerne kan bidrage til at øge den faglige kvalitet i både undervisningen og behandlingen samt hvordan forskellige digitale projekter kan tilrettelægges, som overlappende forløb mellem behandlingen og undervisningen. Dertil om de digitale løsninger muliggør en udvidet en mere individuelt tilrettelagt indsats for den enkelte, uden tunge ressourcekrævende udviklings- og forandringsprocesser. Det har derfor været vigtigt for afprøvningen, at de valgte løsninger er let integrerbare organisationens dagligdag. I projektet afprøves både potentialerne ved øget brug af ipads i undervisningen, men også udvalgte læringsapplikationer og andre programmer, som de unge kan tilgå på tablets og computere. Ift. teknologierne/applikationerne har vi været optaget af, om de er driftssikre og brugervenlige. Derudover skal både lærere/behandlere og de unge opleve, at teknologierne matcher brugernes teknologiske kompetenceniveau, så teknologiernes fulde potentiale udnyttes samt, at de unge er motiveret for at bruge dem. Derudover har der været fokus på, samspillet mellem teknologierne både teknisk og fagligt. Projektets teknologiindkøb er i første omgang finansieret af puljemidler, det har derfor været relevant at have fokus på indkøbs- og særligt vedligeholdelsesomkostningerne for de valgte teknologier. Derudover har det ift. det økonomiske perspektiv været vigtigt at kigge på ressourcetrækket på medarbejderne ift. oplæring, kompetenceudvikling og klargøring af teknologierne. 6

7 MOTIVATION 4.0 Resultater 4.1 Borgeren Generelt har det været en udfordring, at de unge hurtigt mister interessen og er særlig motiverede for at lave skolerelaterede opgaver. En stor gevinst ved anvendelsen af applikationerne har dog været, at det har hjulpet med at få de unge til at lægge deres mobiler fra sig i undervisningen. Mobilerne forstyrrer meget i undervisningen, da de unge er vant til hele tiden at skulle tjekke diverse medier. For at undgå dette blev Ipaden tilbudt som et medie til f.eks. at høre musik på, uden mulighed for at gå på Messenger og Facebook. Imovie har formået at fange interessen hos nogle af de unge. Disse unge var arbejdsomme og undersøgende på værktøjets muligheder og kom relativt langt i arbejdet med det på kort tid. De unge som fandt det svært at navigere i det tekniske såvel som i indholdet til filmene, havde meget svært ved at komme i gang og manglede engagement. Generelt havde de unge meget store forventninger til slutproduktet og kvaliteten af deres film, hvilket var svært at leve op til og gjorde, at nogle blev demotiverede og gav op. Imovie projektets kreative proces med udviklingen af film ophævede til en vis grad de daglige rammer og rutiner. F.eks. måtte man holde pauser, når man havde arbejdet målrettet et længere stykke tid. Fordi de unge nåede lige langt, skabte det lidt kaos omkring pauserne, fordi alle kunne navigere i uforudsigeligheden. Nogle blev restløse og umotiverede af at se kammerater holde pause og det endte med, at de mere umotiverede unge holdt mange og lange pauser. Flere af de unge havde allerede arbejdet med Matematikfessor i løbet af deres skolegang. Det viste sig nødvendigvis at være en fordel, da mange af dem som kendte det, forbandt programmet med indskoling eller mellemtrins materiale og satte sig i opposition til programmet. Det krævede derfor mere overbevisning omkring mulighederne i at bruge programmet. Programmet tydeliggør, hvilket fagligt niveau opgaverne ligger på, og det kan være demotiverende for nogle af de unge. Andre af de unge der kendte til programmet, var glade for at anvende det som en del af deres undervisning. Det gav en tryghed at kende programmet, men det kunne også opleves lidt som et skridt tilbage ift. det skoletrin de burde være på. De unge som synes om Geogebra var villige til at vise de andre, hvad de havde lavet, og flere var stolte over deres produkt. Generelt delte gamification tilgangen til læring vandende hos de unge, både i forhold til at spille mod sig selv og mod andre. For en række unge har det gjort det sjovere at deltage i undervisningen og det har derfor gjort det lettere at fastholde de unge i undervisningen. Andre unge oplevede tilgangen som stressende og irriterende og de gav derfor hurtigt op. En udfordring ved applikationerne er, at de unge i nogle tilfælde fokuserer på at løse opgaven, 7

8 SELVFORSTÅELSE LÆRING men i stedet på at komme videre. I disse situationer trykker de blot på tilfældige knapper indtil de består niveauet. Lærerne beskriver, at dette ofte sker hvis niveauet i applikationerne stiger for hurtigt og de unge pludseligt bliver stillet overfor opgaver, de kan overskue at løse. De unge er normalt udfordret ift. at samle sig selv om opgaver, og skipper gerne videre, hvis de umiddelbart kan løse opgaven. Det at der var flere applikationer til rådighed på Ipaden var med til at gøre det muligt for dem at zappe mellem de forskellige applikationer. Selvom de unge i situationer har hygget sig med at sidde med applikationerne, er der fra lærernes side tvivl om i hvilket omfang brugen reelt har understøttet læringen og bidraget til, at de unge har fået mere ud af undervisningen. Blandt de unge er der delte oplevelser om det faglige udbytte af brugen af ipads. En ung beskriver: Jeg synes, at jeg har fået noget andet ud af det [end den normale undervisning], for siden jeg er begyndt at bruge Ipaden føler jeg, at jeg får lidt bedre karakterer. De metoder jeg lærer gennem applikationerne [til at løse opgaverne], hjælper mig meget når jeg skal bruge dem på en opgave eller en prøve. Den samme unge beskriver ligeledes hvordan gamification, er et element som bidrager til en skærpet koncentration og motivation til at løse opgaven. En af de andre unge gav udtryk for, at det i nogle tilfælde var svært at koble opgaverne i applikationerne til f.eks. reelle matematiske opgaver (Dragonbox). Applikationen wordcookie, hvori man skal stave forskellige engelske ord, har givet en af de unge en bedre forståelse af, hvordan de engelske ord staves, hvilket han har brugt i sin kommunikation med sine amerikanske venner. Han beskriver at: da jeg startede med at spille det, kendte jeg næsten ingen ord på engelsk. Jeg kunne snakke og forstå det, men det gik så godt når det kom til at stave. Her følte jeg at den kunne hjælpe mig med, hvordan man staver ordene. For en række unge har imovie projektet bidraget til en større selvforståelse. Det at høre sig selv fortælle, hvad man har oplevet, gav nogle en følelse af, at Gud ja det er rigtigt, det er jo sådan jeg har oplevet det. Det har virket godt at bede de unge lave historier om sig selv, der får dem til at fokusere på de ting som fungerer godt. Nogle unge havde det meget svært ved at skulle optage sig selv på film, idet det blev mere sårbart, når andre skulle se det. Også andre applikationer gav for nogle en større selvforståelse. Unge der ryger meget hash oplever nogle gange, at hukommelsen påvirkes, således at det de har lært den ene dag kan være væk den næste. Det at man kan gå tilbage og løse de præcis samme opgaver igen, kan være med til at give de unge en bevidsthed om, at det de lærte og forstod om mandagen er væk om torsdagen, når de skal have 8

9 INTEGRERBARHED FAGLIG KVALITET OG INDSATSUDVIKLING INDIVIDUELLE BEHOV matematik igen. Det gav meget, at de selv fik forståelsen af, at der tydeligvis var ting som de kunne huske. Dette kan være med til at give dem indblik i, hvordan deres hash forbrug bremser dem i at nå deres mål om en eksamen. Overordnet set har lærerne på U-turn oplevet, at det har været lettere for dem at tilpasse undervisningen individuelt til de unge ved hjælp af de digitale undervisningsmidler. Lærerne beskriver, at dette øjensynligt skyldes, at de i forvejen har et rigtig godt kendskab til de unges niveau og derfor i forvejen arbejder med individualiserede opgaver tilpasset dette niveau. En fordel ved læringsprogrammerne som f.eks. MatematikFessor er dog, at det giver mulighed for at få en masse opgaver tilhørende lige præcis det emne, som den unge ønsker at øve (brøker, tabeller etc.). En af de unge gav udtryk for, at han oplevede at matematik applikationerne hjælper ret meget, fordi i stedet for at have et stykke papir med nogle enkelte opgaver, så har du en applikation med en hel masse matematik, hvor du selv kan vælge sværhedsgraden så det passer til dig. De unge kan således selv finde ekstra opgaver uden hjælp fra en lærer, og justere niveauet på opgaverne, hvis de første er for lette eller for svære. Det er ligeledes en fordel, at man i MatematikFessor kan gentage øvelserne så mange gange man vil indtil man har lært det. 4.2 Organisation Overordnet set bidrog de digitale undervisningsmidler til en øget faglig kvalitet i undervisningen. Brugen af ipads i undervisningen gjorde at lærerne ofte skulle hjælpe med andre problemstillinger end normalt. I stedet for at have fokus på, hvordan man løser den matematiske problemstilling, blev fokus på hvordan man fik applikationen til at gå fra A til B. Det har været en udfordring at integrere ipads i dagligdagen på U-turn. Med høj grad af løbende planlægning og uforudsete ændringer i undervisningen, var der flere situationer, hvor det var fordelagtigt at fokusere på at gennemføre afprøvning til fordel for andet undervisning. Det har derfor krævet langt flere ressourcer end forventet at integrere teknologierne i dagligdagen på U-turn, hvilket har betydet, at det har været svært at gå så struktureret til værks, som det kræves for at udnytte teknologiernes fulde potentiale. 9

10 DRIFTSSIKKHERED & BRUGERVENLIGHED 4.3 Teknologi Driftsrhed Ipad: Tilkoblingen til internettet på U-turn har drillet, til trods for at U-turns internet er godt. Det har været en udfordring i dét at alle applikationer er på nettet. imovie: I imovie projektet skulle de unge filme med deres telefoner, da de måtte tage ipaden med hjem. Det gav en del problemer, fordi det var svært at overføre filerne til Ipaden. Applikationer: Applikationerne var som udgangspunkt driftsikre, men da flere af applikationerne var gratis var der en del reklamer som poppede op og forstyrrede de unge. Der har været mange opdateringer på Ipaden, og selvom det er forsøgt at opdatere den inden timen, kommer der ofte uforudsigelige opdateringer der bevirker, at de unge kan bruge ipaden. Brugervenlighed De unge oplevede i varierende grad udfordringer med at anvende de forskellige applikationer. I nogle tilfælde var det svært for dem at afkode, hvordan applikationerne fungerede, i andre tilfælde handlede det om, at niveauet i applikationerne var for svært for de unge. Derudover er mange af de unge udfordret teknisk, i forhold til at bevæge sig rundt i programmer, der kræver en større indsigt i, hvordan IT virker. Der er så meget forklaring i applikationerne omkring, hvad man skal, så det har lærerne været nødt til at stå for. Dvs. hvis en ung kan komme videre i opgaven kan vedkommende enten få et hint til, hvordan opgaven skal løses, de kan spørge en lærer eller give op. Hint funktionen hjalp de unge til at gå i stå med det samme, men gav dog den tilstrækkelige information til at hjælpe den unge med at forstå, hvorfor opgaven skulle løses på denne måde. I mange tilfælde brugte de unge dog alle hints på en gang i stedet for at forsøge selv, hvorved værdien af funktionen gik lidt tabt, idet læringspotentialet mindskes. 10

11 INDKØBS- OG VEDLIGEHOLDELSES OMKOSTNINGER TEKNOLOGISAMSPIL KOMPETENCEMATCH I forhold til kompetenceniveau starter de fleste af applikationerne på et niveau, hvor alle kan være med. Nogle stiger desværre så hurtigt, at de unge giver op. For at undgå følelsen af at kunne løse opgaven valgte mange unge at blive ved med at løse de lettere opgaver igen og igen. For de unge hvis faglige niveau lå lidt højere end de andre, kunne det være irriterende at skulle starte fra niveau 1. Nogle læringsprogrammer (fx MatematikFessor) tilgodeser til dels dette ved at opstille niveauer som på klassetrin. Dette gør, at man som udgangspunkt kan vælge sit eget niveau. De unges faglige niveauer er ofte på et klassesvarende niveau, og det kan derfor opleves demotivere at blive gjort bevidst om, at man løser opgaver på et lavere niveau. En af de unge, som var i færd med at læse op til 9. klasses afgangsprøven gik i stå, da hun opdagede, at hun lavede opgaver på 3. klasses niveau, da dette fik hende til at føle sig dum. Mange af de unge fandt det svært og kompliceret at anvende Geogebra. Nogle oplevede, at det krævede en del tid at lære at arbejde med programmet, hvilket krævede rigtig meget tålmodighed. Flere af de unge undrede sig over selve anvendelsen af programmet, da de mente, at man bare kunne tegne øvelserne i hånden i stedet for. Nogle af de unge blev også let distraheret af alle programmets muligheder i forhold til det, som de gerne ville træne, da øvelserne træner noget meget specifikt inden for matematn. Det hjalp da læreren gav dem specif opgaver, som de skulle løse. Teknisk har samspillet mellem teknologierne været udfordret i situationer med fildeling, hvor der har været problemer med at overføre filer fra ipads og iphones, og har krævet brug af apple ID mv. Her foretrækker lærerne android, idet fildeling her er lettere. Fagligt har den største værdi ved de digitale undervisningsmidler været, at det har været nemt at give de unge opgaver, de kunne tilgå derhjemme, uden at de mistede opgaverne. Med papiropgaver opleves det nemlig ofte, at arket med opgaver aldrig når med hjem, og slet med tilbage på skolen. 4.4 Økonomi Under afprøvningen har der været nogle vedligeholdelsesomkostninger. Der er tale om forholdsvis billige teknologier, som kan købes i forskellige prisklasser afhængigt af mærke. Teknologierne har en lang levetid, og der vil som oftest kun være ekstra omkostninger, hvis teknologiernes ødelægges eller bortkommer. 11

12 RESSOURCEFORBRUG Medarbejderne på U-turn er bevidste om, at det kræver tid og kræfter at udvælge relevante applikationer og blive bekendte med, hvad disse kan bidrage med i undervisningen. I en presset hverdag har det været svært at afsætte den nødvendige tid til at gennemføre en grundig udvælgelsesproces. I stedet blev fremgangsmåden at udvælge en række applikationer og lade de unge afgøre, hvorvidt de var brugbare. Fremadrettet og til en anden gang foreslår lærerne at gennemføre en mere systematisk udvælgelsesproces, hvor applikationernes potentiale i undervisningen vurderes mere nøje før de præsenteres for de unge. Brugen af Ipads i undervisningen har skabt mere fleksibilitet eller frigivet ressourcer, idet de fleste unge behøver en til en supervisering meget af tiden. De unge mister hurtigt interessen og skal motiveres til at fortsætte. Dette er ofte i situationer, hvor opgaverne bliver for svære og den unge føler de kan overskue at løse opgaven selv. Her er det nødve, at der er en lærer til at samle dem op og hjælpe dem videre. 4.5 Samlet vurdering Med udgangspunkt i velfærdsteknologivurderingens fire dimensioner og de generiske vurderingsspørgsmål, ser den samlede velfærdsteknologivurdering ud som illustreret i nedenstående matrix. Teknologi - Brugervenlighed 4 Organisation - Ledelse 3 2 Teknologi - Funktionalitet 1 Organisation - Personale 0 Økonomi - Drift Borger - Værdi Økonomi - Investering Borger - Anvendelighed Forud for gennemgangen af de enkelte resultater, skal det påpeges, at enkelte af de generiske spørgsmål vurderes at være relevante for netop dette afprøvningsprojekt, hvilket i de fleste tilfælde kommer til udtryk ved en lav scoring. 12

13 Kategori: Borger Fokus område: Anvendelighed Opfylder teknologien borgernes behov? Nogle applikationer fungerede godt, andre mindre godt. Generelt var det svært at skabe en direkte relation mellem opgaverne og den læring de unge skulle have ud af det. Ønsker borgerne at anvende teknologien? Det er meget enten eller, nogle er til det andre er. Kategori: Borger Fokus område: Værdi Er borgerne mere selvhjulpne med brugen af teknologien? De unge kræver i de fleste tilfælde en til en undervisning i anvendelsen af applikationerne. Det kræver en længere indføringsperiode end det der har været muligt i projektet. Er teknologien årsag til større livskvalitet? Ikke et fokuspunkt. Dog positivt at det giver de unge ro på og skaber afbræk. Kategori: Organisation Fokus område: Personale Er teknologien årsag til et forbedret arbejdsmiljø? Ikke et relevant fokuspunkt i undersøgelsen. Er der motivation for at bruge teknologien? Når det virker er det dét værd. Det kræver meget planlægning og der er meget tid, men til gengæld mange opgaver. Det tager nogle gange tid fra mere relevante ting. Kategori: Organisation Fokus område: Ledelse Er der ledelsesmæssig opbakning til brug af teknologien? Det er ledelsens idé, og der ses et potentiale i teknologiens alsidighed ift. at hjælpe de unge i dagligdagen. Understøtter teknologien gode arbejdsgange? De mange muligheder ipaden giver, kan risikere at underminere arbejdsgangene, det kræver meget stabilitet for at bliver succesfuldt implementeret i hverdagen. Kategori: Teknologi Fokus område: Brugervenlighed Er teknologien let og intuitiv at anvende? Ipaden er intuitiv at gå til. Dog udfordret ift. fildeling og Apple ID. De valgte applikationer har været meget 13

14 blandede at gå til. Nogle er lette andre en større udfordring. Er teknologiens manualer og vejledninger anvendelige? Der var manualer Kategori: Teknologi Fokus område: Funktionalitet Kan teknologien det, som det forventes, at den skal kunne? Fungerer teknologien hver gang den anvendes? Det er mest internettet der driller, applikationerne fungerer som de skal. Kategori: Økonomi Fokus område: Drift Frigiver teknologien medarbejderressourcer? Teknologierne frigiver tid hos lærerne, da de skal være tilstede i samme omfang som i den almindelige undervisning. På nuværende tidspunkt er undervisningen med ipaden mere tidskrævende Erstatter teknologien brugen af andre hjælpemidler eller tilbud? Ipaden samler nogle medier, den erstatter computer og kamera ( nødvendigvis positivt). Kategori: Økonomi Fokus område: Investering Kan teknologien benyttes uden ressourcetung kompetenceudvikling? Nogle applikationer (Geobebra) kræver meget erfaring, de fleste andre kræver blot 10 min. introduktion. Dog behøver de unge løbende hjælp, idet de har udfordringer med at løse opgaverne, hvilket nogle gange på grund af at det er svært at forstå hvad man skal i applikationerne. Kan teknologien benyttes uden ombygning eller indkøb af andre produkter? Teknologierne kræver ingen ombygning eller indkøb af omkostningstunge produkter. 5.0 Konklusion Overordnet set er det svært at vurdere, hvorvidt det er lykkedes at øge de unges læring ved brug af digitale undervisningsmidler. Nogle unge har dog haft en oplevelse af, at det er gået bedre fagligt under projektet. 14

15 Applikationerne har som sådan understøttet en mere individuelt tilrettelagt undervisning, hovedsageligt fordi lærerne allerede kender de unge rigtig godt, og i meget høj grad er opmærksom på, hvordan man tilrettelægger undervisningen til deres behov. Teknologien har dog gjort det muligt for de unge; at finde mange opgaver af samme slags, at kunnen tilpasse sværhedsgraden løbende og samt undgå at opgaverne bliver væk for dem, da de kan tilgå dem elektronisk. Brugen af Ipads i undervisning har delt vandende, hvor nogle har syntes det var en sjovere måde at løse opgaver og andre har foretrukket papir og kuglepen. Det er blandt andet gamification elementet, som for nogle unge har givet større motivation for at deltage aktivt i undervisningen. Brugen af Imovie har bidraget til at arbejde med de unges selvforståelse og for nogle har det åbnet op for en større bevidsthed om dem selv og et andet blik på deres oplevelser. En uventet genvist ved anvendelsen af ipads i undervisningen var, at det gjorde det muligt at få de unge til at lægge deres telefoner væk i undervisningen hvilket er et element der normalt forstyrre meget. Planlægningsmæssigt har projektet været udfordret af en presset hverdag, og der har derfor været sat den nødvendige tid af til at få sat struktur på og systematik i afprøvningen. De valgte applikationer har i forskellig grad levet op til forventningerne om brugervenlighed og den læringsmæssige værdi. Den pressede hverdag, og den løbende planlægning har ligeledes udfordret en egentlig implementering af ipads i hverdagen. 6.0 Anbefalinger til fremtidig brug af teknologi Erfaringen fra denne afprøvning har været, at det er nødve at sætte tid og ressourcer af til at sikre en grundig opstartsproces, hvor formålet med projektet klarlægges og afspejles i udvælgelsen af applikationerne. Dette kan være en omfattende proces, og man kan derfor med fordel inddrage sparring fra folk med erfaring med anvendelsen af digitale undervisningsmidler. I udvælgelsen af applikationer til de unge i U-turns målgruppe, bør man fremadrettet overveje følgende ting: Hvis man skal arbejde med applikationer, hvor sværhedsgraden løbende stiger er det vigtigt, at det sker så langsomt, at de unge opdager det, og dermed lader sig skræmme og giver op på forhånd. For at programmerne bedst muligt kan understøtte de unges vej mod en 9 klasses afgangsprøven er det nødve, at der i højere grad er klarhed om den faglige relation mellem applikationens opgaver og eks. de ligninger de unge skal kunne løse i den almene matematikundervisning. For at sikre et fokus på læringen i at løse applikationernes opgaver, skal man overveje, hvordan man kan arbejde med de unges måder at reagere på ting som konkurrencer mod hinanden og reklamer da det kan opleves som stressende elementer. 15