Lokal undervisningsplan for hovedforløb 2

Transkript

1 Lokal undervisningsplan for hovedforløb 2 1

2 Indholdsfortegnelse Lokal undervisningsplan for hovedforløb Skoleopholdet... 3 Specialerne... 3 Valgfag... 3 Evaluering:... 4 Kontaktlærerfunktionen:... 4 Bedømmelse... 4 Oversigt over emnerne for de forskellige moduler... 5 Modul Repetition... 7 Kursusoversigt... 8 Modul 2 Dimensionering og installation Kursusoversigt Modul 3 Elektroteknik - Lys Kurser og opgaver til modul Modul 4 Styrings- og reguleringsteknik Kurser og opgaver til modul Modul 5 Teleanlæg Kurser og opgaver til modul Modul 6 Dataanlæg Kurser og opgaver til modul

3 Skoleopholdet Hovedforløb 2 er opdelt i et antal moduler som er emneafgrænsede mere end det er tidsafgrænsede. Emnerne i modulerne svarer stort set til fagene der er angivet i Vejledning til bekendtgørelse om elektrikeruddannelsen. (Bekendtgørelse nr 1013) for hovedforløb 2). Den eneste undtagelse er faget kvalitetssikring som indgår som en integreret del af de øvrige moduler og er at finde under flere moduler. Den tidsmæssige varighed af de oprindelige fag findes i skemaform. Her findes også en oversigt over opsplitningen i emner sådan som vi har valgt det på DjH. Hvert modul består af en række kurser med tilknyttede emneopgaver. Til nogle af modulerne er desuden knyttet en projekt-/caseopgave som udover det faglige sigte også sigter mod at udvikle mere brede kompetencer hos eleverne. Modulerne kan afvikles i vilkårlig rækkefølge, da de ikke er direkte afhængige af hinanden. Det ene modul kan godt gennemføres samtidig med at et andet modul er i gang. Der vil således i løbet af en uge kunne gennemføres kurser fra flere forskellige moduler. Planlægningen er op til den enkelte lærer/teamet af lærere, der er tilknyttet H2, som ligeledes er ansvarlig for at udarbejde skema og udlevere dette til eleverne. Tiden, der er angivet under det enkelte kursus, er vejledende og kan variere alt efter holdets forudsætninger og behov. Denne afvejning af tid sker i et samarbejde mellem den enkelte lærer og klassen. Specialerne På hovedforløb 2 er alle specialer samlet i en klasse, men de har ikke helt samme mål med opholdet, idet kommunikation & sikring ikke har områdefaget dimensionering og installation og specialefaget Styring & regulering. Kommunikations- & sikringselektrikerne har derimod fagene teleanlæg og dataanlæg. Der skal således på dette ophold indenfor samme undervisningstid foregå undervisning i 2 forskellige emner med forskellige mål. Denne opgave har vi valgt at løse ved brug af valgfagstid og dobbeltlærerdækning. Valgfag På hovedforløb 2 er der udover områdefag og specialefag ligeledes 2 ugers valgfag. På DjH har vi valgt at den ene af ugerne bruges fælles for alle specialer til genopfriskning af det faglige indhold fra hovedforløb 1. Den anden uge er forskellig alt efter om man er specialiseret indenfor Kommunikation & sikring eller de 2 øvrige specialer(lys & energi og Styring & regulering). For Kommunikation &sikring består valgfag af faget styring og reguleringsteknik (modul4) og emnerne L-AUS(kursus M2.K4 og BIB(kursus M2.K2 ) 3

4 Evaluering: Undervejs i skoleforløbet vil eleverne blive evalueret gennem såvel test som deres daglige deltagelse, engagement og selvstændighed i undervisningen. Kontaktlærerfunktionen: 1. samtale på H2 er en fælles samtale i klassen umiddelbart efter skolestart, hvor bl.a. forventningerne til elevernes kunnen på H2 gøres klart. Eleverne opfordres til at reflektere over egne styrker/svagheder i forhold til det forventede, for herigennem at kunne fordele egne ressourcer mest effektivt. Grundidéen er, at eleverne skal arbejde med det de har brug for at lære hvilket ikke nødvendigvis er det samme som det de har lyst til at arbejde med. På baggrund I den indledende samtale diskuteres ligeledes grundfaget dansk og ønsker fra den enkelte elev om en evt. merit afklares allerede da. Ca. halvvejs i skoleopholdet har den enkelte elev en samtale med kontaktlæreren. Formålet er at evaluere elevens kunnen i forhold til målene for skoleopholdet. På den baggrund kan eleven vurdere og planlægge sin egen nødvendige indsats for resten af opholdet for at han/hun opnår de givne mål. Samtidig kontaktes elevens mester, som bliver orienteret om skoleopholdets faglige indhold, om elevens indsats og standpunkt (på baggrund af de givne prøver og lærertilbagemeldinger fra undervisningen). Formålet er at medvirke til et tættere samarbejde mellem skole og praktiksted om at optimere elevens samlede udbytte af uddannelsen. Ved skoleopholdets afslutning udfylder eleverne en praktikvejledning om nødvendigt i samarbejde med kontaktlæreren som godkendes af skolen. Eleven tager vejledningerne med ud i virksomheden, som en hjælp til at planlægge den kommende praktikperiode til størst muligt udbytte for eleven. Bedømmelse På baggrund af elevens testresultater, projektrapporter, øvrige afleveringer, målinger og daglige deltagelse i fagene gives der ved afslutning af skoleopholdet standpunktskarakterer efter 13-skalaen i områdefag og specialefag. Det samme gør sig gældende for faget arbejdsmiljø. Valgfagene afsluttes med en vurdering af bestået/ikke bestået. 4

5 Oversigt over emnerne for de forskellige moduler Modul nr Modul 1 Modul 2 Modul 3 Modul 4 Modul 5 Modul 6 Modul emne Repetition Dimensionering og installation Elektroteknik - lys Styrings- og reguleringsteknik Teleanlæg Dataanlæg 5

6 Fagbeskrivelse L&E S&R K&S Lekt. Elektroteknik Lysteori Lysberegninger manuelt Lysberegninger - databehandling Fasekompensering Kvalitetssikring Måling og afprøvning fejlstrømsafbrydere+ 8 automatiske anlæg Dokumentation, brugervejledninger m.m 4 Dimensionering og installation- specialefag L-AUS x x 16 Netsyst/jord. anlæg/bib med fejlstrømsafbrydere x x 12 Stærkstrømsbekendtgørelsen x x 4 Fælles Regulativet x x 4 Netimpedanser/kortslutningsberegninger x x 16 Styring & Regulering - specialefag Teleanlæg - specialefag Dataanlæg - specialefag Generel del x 12 Speciel del x 20 Dimensionering og installation- valgfag L-AUS x 16 Netsyst/jord. anlæg/bib med fejlstrømsafbrydere x 12 Generel del (love regler) x 4 Styring & Regulering - Valgfag Teleanlæg - Valgfag Dataanlæg - Valgfag Generel del x x 12 Repetition - Valgfag Dansk Grundfag Arbejdsmiljø Øvrig tid til introduktion, prøver, samtaler, skuemester m.m Ialt

7 Modul 1 Repetition 7

8 Kursusoversigt Kursus nr. Kursusnavn M1.K1 M1.K2 M1.K3 M1.K4 M1.K5 M1.K6 M1.K7 Repetition af DC-kredse Repetition af AC serie-kredse Repetition af AC parallel-kredse Repetition af AC 3-fasede kredse Repetition af motorteori Repetition af dimensionering Repetition af relæstyringer 8

9 M1.K1 Repetition af serie, parallel og blandede DC-kredse 4 lektioner Elektroteknik - Rutine Du har allerede i dit forrige skoleforløb beskæftiget dig med disse kredsløbstyper. På kurset gennemgås Ohms lov, effektformlen, Kirchhoff s 1. og 2. lov og hvordan man beregner erstatningsmodstande. Vi gennemgår eksempler på klassen, hvor metoderne indøves. Du skal på rutineniveau kunne regne på kredse af denne type. Derfor skal du have helt styr på Ohm s lov, effektformlerne samt Kirchhoff s 1. og 2.lov og hvornår og hvordan teorien anvendes. Kursusindholdet er eksamensrelevant i forbindelse med fortsættelse på H2. Tilknyttede opgaver (som skal løses og rettes på egen hånd): Opgaver udleveres af læreren 9

10 M1.K2 Repetition af AC-komponenter og serie kobling af disse. 4 lektioner. Elektroteknik H1- Rutine Vektorregneregler. Trigonometri. På kurset gennemgås de ideelle AC-komponenter R, C og L samt hvordan hver af dem reagerer, når de påtrykkes vekselspænding. Herefter beregner vi strømme, spændinger, effekter, impedans og faseforskydning for forskellige kredse. Vi anvender udvidet Ohms lov, effektformlen, Kirchhoff s 1. og 2. lov og de nødvendige matematiske værktøjer. Du skal på rutineniveau kunne foretage de nævnte beregninger på 1- og 2 fasede AC-kredse. Derfor skal du have helt styr på udvidet Ohm s lov, effektformlen samt Kirchhoff s 1. og 2. lov og hvornår og hvordan teorien anvendes. Tilknyttede opgaver(som skal løses og rettes på egen hånd): Udleveres af læreren. 10

11 M1.K3 Repetition af AC parallel- og blandede kredse 4 lektioner Elektroteknik H1- Rutine Vektorregneregler. Trigonometri. På kurset opfrisker vi, hvordan man regner på parallel- og blandede AC-kredse. Vi anvender udvidet Ohms lov, effektformlen, Kirchhoff s 1. og 2. lov og de nødvendige matematiske værktøjer. Tilknyttede opgaver(som skal løses og rettes på egen hånd): 11

12 M1.K4 Repetition af AC 3-fasede kredse 4 lektioner. Kurset omhandler beregninger på 3~fasede belastninger. Vi ser på 3~fasede belastninger primært symmetriske. Udfra mærkedata og koblingsmåde beregner vi fasestrøm I f, netstrøm I n, fasespænding U f, belastningsimpedans, Z f og faseforskydningsvinkelen,ϕ.vi beregner kombinationseffekt, S, virkeeffekt, P og reaktiveffekt, Q Vi ser på, hvad der sker, når vi fejlkobler brugsgenstande (symmetriske) og udfører effektberegninger. Målet er, at du har helt styr på beregning af f.eks In, If, Uf, cos(ϕ), og de forskellige effekter S, P og Q på 3-fasede brugsgenstande. Tilknyttede opgaver(som skal løses og rettes på egen hånd): 12

13 M1.K5 Repetition af motorteori 2 lektioner. Elektroteknik - Rutine H1 modul?. Vi gennemgår mærkeplader fra forskellige motorer. Du skal udfra mærkepladen kunne læse, hvilken type motor der er tale om, læse mærkedata og vide hvad de står for. Du skal vide hvordan motoren tilsluttes og hvad evt. motorværn skal indstilles på. Du skal kunne beregne pol-tal, slip procent og virkningsgrad. Tilknyttede opgaver(som skal løses og rettes på egen hånd): 13

14 M1.K6 Repetition af dimensionering 8 lektioner Installations-og monteringsteknik H1 På kurset gennemgås love og regler for lys - og kraft installationer i industri, bolig og andre særlige områder. Vi kommer ind på kravene til overstrømsbeskyttelse(sikringer, motorværn m.m.), ledermateriel og afbrydermateriel både i relation til kapsling, størrelse og mærkning(sbei). Vi arbejder desuden med korrektionsfaktorer for temperaturer og for samlet fremføring Du skal kende gældende love og regler og du skal kunne planlægge (dimensionere) og udføre installationer i overensstemmelse med disse. Tilknyttede opgaver(som skal løses og rettes på egen hånd): 14

15 M1.K7 Repetition af relæstyringer 8 lektioner På kurset arbejder vi med at udvikle og opbygge forskellige styringer Vi laver dokumentation for styrestrøm, monterer og afprøver styringerne. Tilknyttede opgaver(som skal udføres under vejledning): Der udleveres en række opgaveforslag af forskellig sværhedsgrad. Du vælger opgaver i samråd med underviseren. 15

16 Modul 2 Dimensionering og installation 16

17 Kursusoversigt Kursus nr. Kursus navn Tilknyttede opgaver M2.K1 Love og regler Stærkstrømsbekendtgør. M2.K2 BIB. Valg og installation af fejlstrømsafbryder. M2.K3 Måling og afprøvning M2.K4 L-AUS M2.K5 Mærkning af installationen M2.K6 Beregning af netimpedans M2.K7 Kontrol af installationens kortslutningssikkerhed M2.K8 Modul 2 omhandler dimensionering og installation, men rummer også elementer fra faget kvalitetssikring, idet målinger og afprøvninger er en naturlig forlængelse af stoffet i modul 2. 17

18 M2.K1 Love og regler Stærkstrømsbekendtgørelsen 2 lektioner Dimensionering og Installation - Rutine Målbeskrivelse af kursus: På kurset arbejder vi med stærkstrømsbekendtgørelsens krav vedr. installationer i jord. Vi gennemgår eksempler på, hvordan man dimensionerer kabler i jord (hoved- og stikledning). Tilknyttede opgaver(som skal løses og rettes på egen hånd): 18

19 M2.K2 BIB. Valg og installation af fejlstrømsafbryder. 10 lektioner Dimensionering og Installation - Rutine Du skal som minimum have kompetencer svarende til H2.1 M1.K6 Målbeskrivelse af kursus: På kurset arbejder vi med stærkstrømsbekendtgørelsens krav til Beskyttelse (af mennesker og dyr) mod Indirekte Berøring (BIB). Da kravene er forskellige afhængig af nettets systemjording, vil vi også gennemgå TN-net, TT-net og IT-net. Vi kommer ind på de forskellige måder til BIB, men vil lægge hovedvægten på automatisk afbrydelse af forsyningen ved brug af fejlstrømsafbryder. Efter kurset skal du kunne vælge korrekt type og størrelse af fejlstrømsafbryder. Du skal vide hvilke krav, der er til installationen for at den er optimalt beskyttet og for at fejlstrømsafbryderen fungerer korrekt. (Max. berøringsspænding, udløsestrøm, udløsetid, overgangsmodstand til jord, -..) Tilknyttede opgaver(som skal løses og rettes på egen hånd): 19

20 M2.K3 Måling og afprøvning 4 lektioner Kvalitetssikring - Rutine Målbeskrivelse af kursus: På dette kursus skal vi afprøve forskellige fejlstrømsafbrydere om de udkobler forsyningsspændingen i henhold til SBEIs krav. Vi prøver også om overgangsmodstanden til jord er tilstrækkelig god. Vi måler udkoblingsstrøm for fejlstrømsafbryder og max. berøringsspænding + jord overgangsmodstand for installationen.. TILKNYTTEDE MÅLEOPGAVER: 20

21 M2.K4 L-AUS kursus 16 lektioner Dimensionering og Installation/Arbejdsmiljø Målbeskrivelse af kursus: Efter undervisningen skal lærlingen kunne arbejde på og nærved spændingsførende tavleanlæg og kabelskabe, og han skal kunne udføre mastearbejde (L- AUS). Lærlingen skal således: kunne vurdere den elektriske risiko ved L-AUS. kunne planlægge og udføre arbejdet, så den elektriske risiko fjernes kende og kunne anvende det forskriftsmæssige værktøj.. Tilknyttede opgaver(som skal løses og rettes på egen hånd): 21

22 M2.K5 Mærkning af installationen 2 lektioner Dimensionering og Installation - Rutine Målbeskrivelse af kursus: Vi gennemgår SBEis krav til mærkning af forskelligt installationsmateriel Tilknyttede opgaver(som skal løses og rettes på egen hånd): 22

23 M2.K6 Beregning af netimpedans 4 lektioner Dimensionering og Installation - Rutine Målbeskrivelse af kursus: På dette kursus skal vi beregne nogle af de nødvendige størrelser til kontrol af installationens kortslutningssikkerhed. Udfra katalogopslag beregnes kablers ohmske(r) og reaktive(x L ) modstande. På baggrund af et oplyst kortslutningsniveau i f.eks. forsyningspunktet af installationen beregnes nettets samlede impedans(z net ). Udfra disse værdier beregner vi ligeledes nettets kortslutningsimpedans(z K ) i forskellige punkter af installationen. Vi arbejder med Fælles Regulativets(FR) oplysninger om kortslutningsstrømme i installationer tilsluttet lavspændingsnettet. Tilknyttede opgaver(som skal løses og rettes på egen hånd): 23

24 M2.K7 Kontrol af installationens kortslutningssikkerhed 12 lektioner Dimensionering og Installation - Rutine Forudsætninger svarende til M2.K6. Målbeskrivelse af kursus: På dette kursus arbejder vi med kontrol af installations kortslutningssikkerhed. Det drejer sig om såvel materiellets holdbarhed over for den maksimale kortslutningsstrøm (I K, max ) som kontrol af om (smelte- )sikringerne yder effektiv beskyttelse mod kortslutninger. Hertil er det nødvendigt at beregne I K, min. Vi kommer ind på stærkstrømbekendtgørelsens krav til kortslutningsbeskyttelse af installationen. Kursusindholdet er eksamensrelevant. Tilknyttede opgaver(som skal løses og rettes på egen hånd): 24

25 Modul 3 Elektroteknik - Lys 25

26 Kurser og opgaver til modul 3 Kursus nr. Kursus navn Tilknyttede opgaver M3.K1 Lys og farver M3.K2 Lyskilder M3.K3 Lysrørskoblinger montering og afprøv. M3.K4 Fasekompensering M3.K5 Lysteknologi M3.K6 Lysberegning M3.K7 Databehandling af lys Udover den her angivne tid må der påregnes en del tid til selvstændigt arbejde i forbindelse med en større projektopgave. Projekttiden er sat til ca. 14 lektioner. 26

27 M3.K1 Lys og farver 4 lektioner Elektroteknik - Begynder I dette kursus kommer vi ind på frekvens/bølgelængde for lys, og på begreberne farve, farvetemperatur og farvegengivelse. Vi arbejder med Dansk standards krav til belysning. TILKNYTTEDE OPGAVER (som skal løses og rettes på egen hånd): 27

28 M3.K2 Lyskilder 4 lektioner Elektroteknik - Rutine På dette kursus gennemgås forskellige lyskilder, deres virkemåde og forskellige forkoblinger. Endvidere ser vi på fordel og ulemper og typiske anvendelsesområde. Vi arbejder bl.a. med glødelamper (standard, reflektor, halogen) og damplamper (natrium høj-/lavtryk, kviksølv høj-/lavtryk og lysstofrør) TILKNYTTEDE OPGAVER (som skal løses og rettes på egen hånd): 28

29 M3.K3 Lysrørskoblinger montering og afprøv. 4 lektioner Elektroteknik - Rutine M3.K2 eller tilsvarende viden. Dette kursus er et praktisk kursus, hvor du skal montere forskellige lysrørskoblinger. Det drejer sig om L-kobling, F-kobling, LC-kobling, M-kobling og HF-kobling. Efter montering skal du foretage måling og afprøvning af koblingen. TILKNYTTEDE OPGAVER (som skal løses og rettes på egen hånd): 29

30 M3.K4 Fasekompensering 8 lektioner Elektroteknik - Rutine AC-blandede kredse, vektorregneregler, trigonometri I dette kursus ser vi på fasekompensering af induktive belastninger i almindelighed og lysanlæg i særdeleshed. (Kun 1- og 2 fasede anlæg) Vi klarlægger fordelene ved at fasekompensere, og hvordan kondensatoren skal monteres. Udfra Fælles Regulativets krav til anlæggets effektfaktor(cosϕ) beregner vi den nødvendige kondensatorstørrelse, som kompenserer anlægget. Vi beregner tillige strømmen i tilledningerne efter fasekompenseringen. TILKNYTTEDE OPGAVER (som skal løses og rettes på egen hånd): 30

31 M3.K5 Lysteknologi 8 lektioner Elektroteknik - Rutine På dette kursus gennemgår vi lystekniske grundbegreber og definitioner og hvad de dækker over. Vi kommer ind på lysstrøm, belysningsstyrke og luminans samt de kvalitative krav til et belysningsanlæg: farvegengivelse, farvetemperatur, lysudbytte, blænding og flimring. Endvidere gennemgås love og regler for et belysningsanlæg: BR95 og DS700 TILKNYTTEDE OPGAVER (som skal løses og rettes på egen hånd): 31

32 M3.K6 Lysberegning 16 lektioner Elektroteknik - Rutine M3.K5 På dette kursus arbejder vi med forskellige lysberegningsmetoder. Vi arbejder med punkt-lys, nok-lys, jævnt-lys og lysberegning efter NB-metoden. TILKNYTTEDE OPGAVER (som skal løses og rettes på egen hånd): 32

33 M3.K7 Databehandling af lys 8 lektioner Elektroteknik - Rutine gennemført projekt lys På dette kursus arbejder vi med dataprogrammer til at dimensionere belysning til et givent formål. Vi arbejder konkret med Louis Poulsens belysningsprogram (Louis Win). TILKNYTTEDE OPGAVER (som skal løses og rettes på egen hånd): Projektopgavens data benyttes til beregning v.hj.a. dataprogrammet. Data fra manuel beregning og data beregning sammenholdes. 33

34 Modul 4 Styrings- og reguleringsteknik 34

35 Kurser og opgaver til modul 4 Kursus nr. Kursus navn Tilknyttede opgaver M4.K1 PLC - historie, opbygning og virkemåde M4.K2 PLC programmering M4.K3 Kom i gang med Siemens LOGO M4.K4 PLC matematik M4.K5 Styringsprincipper generelt M4.K6 PLC el-teknisk dokumentation M4.K7 Styre- og føleorganer M4.K8 Love & regler M4.K9 Dokumentation vejledning i brug og vedligeholdelse af anlæg M4.K10 Måling og afprøvning M4.K11 I forbindelse med modul 4 er der en projektopgave som eleverne skal løse gruppevis. Projektet går ud på at gruppen definerer og afgrænse en opgave, som de finder relevant og lærerig at arbejde med. Før gruppen går videre skal opgaven godkendes af underviseren på området. Dette sker for at sikre at projektopgaven er relevant og dækkende i forhold til fagets mål. Eleverne skal analysere opgaven og dokumentere dens ønskede funktion evt. v.hj.a. tidssekvensdiagram. Eleverne skal udføre den nødvendige dokumentation til anlægget. de skal udvikle program til PLC en de skal fortråde, måle og afprøve(simulere) anlægget. Efter fejlfinding skal dokumentationen for anlægget evt. rettes til. Projekttiden er berammet til ca 20 lektioner. 35

36 M4.K1 PLC- historie, opbygning og virkemåde 2 lektioner Styrings- og reguleringsteknik - Rutine På dette kursus gennemgår vi PLC-ens komponenter, dens opbygning og dens principielle virkemåde. Vi ser på indgange, signalbehandling og virkningen som registreres på udgangene. Vi sammenligner styring ved brug af PLC med styring med en relæløsning. Målet er, at du skal have en begyndende forståelse for PLCens opbygning og virkemåde. TILKNYTTEDE OPGAVER (som skal løses og rettes på egen hånd): 36

37 M4.K2 PLC - programmering 8 lektioner Styrings- og reguleringsteknik - Rutine Ingen På dette kursus gennemgår vi forskellige programmeringsmåder for PLCen. Vi ser på eksempler på styringer løst med PLC programmeret ved anvendelse af logiske blokke og ladder-diagrammer. Desuden ser vi på de samme styringer løst med relæteknik (nøgleskema) og ser hvordan man konverterer en styring fra relæteknik til hhv. blok-diagram og ladder-diagram. Vi vil gå i dybden med brugen af logiske blokke se på symboler og funktioner. Målet med dette kursus er, at du kender de forskellige måder at løse en styringsopgave på. Du skal have forståelse for princippet i opbygning af styring ved brug af logiske blokke og ved brug af ladder-diagram. Du skal være helt fortrolig med brugen af de logiske blokke AND, OR og NOT. TILKNYTTEDE OPGAVER (som skal løses og rettes på egen hånd): 37

38 M4.K3 Kom i gang med Siemens LOGO 4 lektioner Styrings- og reguleringsteknik - Rutine Ingen På dette kursus gennemgår vi Siemens LOGO hvordan den er opbygget, antal og type (analog/digital) indgange og udgange, antal hjælperelæer, styrespænding m.m. Vi ser på dens muligheder og begrænsninger. I den forbindelse ser vi på hvilke grund- og specialfunktioner, der er i LOGO en. Vi ser på LOGOs brugerflade og på hvordan man kan programmere den på hhv. PLC en og på computer. TILKNYTTEDE OPGAVER (som skal løses og rettes på egen hånd): 38

39 M4.K4 PLC- matematik 6 lektioner Styrings- og reguleringsteknik - Rutine Ingen På dette kursus arbejder vi med talsystemer og regner fra det ene til det andet. Vi ser på hvordan man anvender sandhedstabeller, hvordan man udlæser dem og hvordan man reducerer dem v.hj.a. boolsk algebra eller karnaughkort. Du skal have forståelse for forskellige talsystemer. Du skal kunne udfylde sandhedstabeller, udlæse dem, reducere dem og konvertere simple styringer til logik. TILKNYTTEDE OPGAVER (som skal løses og rettes på egen hånd): 39

40 M4.K5 Styringsprincipper - generelt 4 lektioner Styrings- og reguleringsteknik - Rutine Ingen På dette kursus ser vi på forskellen mellem kombinatorisk styringsprincip og sekventiel styringsteknik. Vi gennemgår eksempler på begge principper. På dette skoleophold er målet at du skal kunne opbygge en enkel styring efter det kombinatoriske princip. Du skal kunne redegøre for forskellen mellem de 2 principper. TILKNYTTEDE OPGAVER (som skal løses og rettes på egen hånd): 40

41 M4.K6 PLC el-teknisk dokumentation 6 lektioner Styrings- og reguleringsteknik - Rutine Efter dette kursus skal du kunne lave hovedstrømsskema, styrestrømsskema og forbindelsesdiagram for en given styring, ligesom du skal kunne skitsere et tidssekvensdiagram for den. Du skal kunne lave I/O-liste, klemmeplan og komponentfortegnelse. Alle ovennævnte emner vil blive berørt og eksempler vises når der er brug for det i klassen. TILKNYTTEDE OPGAVER (som skal løses og rettes på egen hånd): 41

42 M4.K7 Styre- og føleorganer 8 lektioner Styrings- og reguleringsteknik - Rutine Vi ser på hvordan forskellige styre- og føleorganer er opbygget, hvordan de virker, til hvilke formål de kan anvendes og hvordan de skal tilsluttes PLC en. Vi ser på tilslutningsspænding, tasteafstand m.m. Som minimum behandler vi kapacitiv føler, induktiv føler, fotoaftastere, mekaniske styre og føleorganer. TILKNYTTEDE OPGAVER (som skal løses og rettes på egen hånd): 42

43 M4.K8 Love & regler 4 lektioner Styrings- og reguleringsteknik - Rutine På dette kursus ser vi på hhv. SBEis og EN s krav til dokumentation og til farvemærkning af tryk og lamper. Vi ser endvidere på kravene til nødstopskredse- deres funktion og montage. (Risikovurderingsdelen medtages på et senere skoleophold) TILKNYTTEDE OPGAVER (som skal løses og rettes på egen hånd): 43

44 M4.K9 Dokumentation vejledning i brug og vedligeholdelse af anlæg 4 lektioner kvalitetssikring - Rutine På dette kursus gennemgår hvilke informationer der bør indgå i en brugervejledning for et automatisk anlæg til kunden. Vi ser endvidere på hvordan en vedligeholdelsesplan kan udformes. TILKNYTTEDE OPGAVER (som skal løses og rettes på egen hånd): 44

45 M4.K10 Måling og afprøvning 4 lektioner Kvalitetssikring - Rutine På kurset arbejdes med hvilke målinger og afprøvninger, der bør foretages på et automatisk anlæg inden overdragelse til kunden og vi gennemgår hvordan målingerne gennemføres. Vi kommer igennem en systematik for fejlanalyse/fejlfinding. Du får bl.a. lejlighed til at måle isolationsmodstand (megge), gennemgående elektriske forbindelser i nul og beskyttelsesleder, måle forsyningsspænding, måle motorers optagne strøm m.m. TILKNYTTEDE OPGAVER: 45

46 Modul 5 Teleanlæg 46

47 Kurser og opgaver til modul 5 Kursus nr. Kursus navn Tilknyttede opgaver M5.K1 Telesektoren M5.K2 Teleinstallationer M5.K3 Installation og programmering af PABC M5.K4 Måling og afprøvning M5.K5 Dokumentation M5.K6 Til modul 5 er knyttet en praktisk gruppeopgave, som omfatter tilslutning og programmering af PABV. I forbindelse med afprøvning af anlægget foretages de nødvendige målinger. Måleresultater og programmering skal dokumenteres i en målerapport. I denne skal ligeledes findes en brugermanual til anlægget, som passer til de funktioner, der er programmeret ind i det. 47

48 M5.K1 Telesektoren 4 lektioner Teleanlæg På kurset gennemgår vi telesektorens struktur, ser på adskillelsen mellem teleselskabets installation og offentlig installation (monopol skillepunktet MSP), og klarlægger kravene til installationen for at vi må arbejde på den som elektrikere. Vi afdækker ansvar og kompetencer for såvel elektriker som for teleselskab i forskellige situationer. TILKNYTTEDE OPGAVER (som skal løses og rettes på egen hånd): 48

49 M5.K2 Teleinstallationer 2 lektioner Teleanlæg - Begynderniveau På kurset gennemgås forskellige stik- og kabeltyper, som anvendes i teleinstallationer. Målet er, at du skal kunne genkende de forskellige typer og redegøre for deres anvendelse. TILKNYTTEDE OPGAVER (som skal løses og rettes på egen hånd): 49

50 M5.K3 Installation og programmering af PABC 4 lektioner Teleanlæg - Begynderniveau Ingen På dette kursus gennemgår vi PABCs opbygning, virkemåde og tilslutning. Vi ser på, hvilke funktioner PABC en kan programmeres til at udføre. TILKNYTTEDE OPGAVER (som skal løses og rettes på egen hånd): 50

51 M5.K4 Måling og afprøvning 2 lektioner Teleanlæg - Begynderniveau På kurset arbejder vi med generel måleteknik, hvordan strøm og spændingsmålinger foretages og gennemgår hvilke krav der er til strøm og spændingsmålingerne i hhv. ro-, sløjfe- og ringetilstand. TILKNYTTEDE MÅLEOPGAVER: Teleopgave installation, programmering, afprøvning af og måling på teleinstallation med PABC 51

52 M5.K5 Dokumentation 2 lektioner Teleanlæg - Begynderniveau Ingen På kurset gennemgår vi hvilken dokumentation, der bør medfølge et teleanlæg, samt hvordan den udarbejdes. Det drejer sig f.eks. om TILKNYTTEDE OPGAVER (som skal løses og rettes på egen hånd): 52

53 Modul 6 Dataanlæg 53

54 Kurser og opgaver til modul 6 Kursus nr. Kursus navn Tilknyttede opgaver M6.K1 Kommunikation 1 M6.K2 Kommunikation 2 M6.K3 Kabling af datainstallationer 1 M6.K4 Kabling af datainstallationer 2 M6.K5 Måling på datainstallationer M6.K6 I forbindelse med modul 6 vil der for specialet K&S være en praktisk opgave som bl.a. indebærer tilslutning og måling 54

55 M6.K1 Kommunikation 1 4 lektioner Dataanlæg - Begynderniveau Ingen I dette kursusforløb arbejder vi med forskellige kommunikationsformer for dataanlæg. Vi kommer ind på OSI-modellen og seriel kommunikation. TILKNYTTEDE OPGAVER (som skal løses og rettes på egen hånd): 55

56 M6.K2 Kommunikation 2 4 lektioner Dataanlæg - Begynderniveau M6.K1 På dette kursus ser vi på forskelligt software til kommunikation og dataopsamling.. TILKNYTTEDE OPGAVER (som skal løses og rettes på egen hånd): 56

57 M6.K3 Kabling af datainstallationer 1 4 lektioner Dataanlæg - Begynderniveau På dette kursus ser vi på forskellige stik og kabeltyper. Desuden gennemgår vi, hvordan stjernenet, busnet og ringnet er udformet. TILKNYTTEDE OPGAVER (som skal løses og rettes på egen hånd): 57

58 M6.K4 Kabling af datainstallationer 2 8 lektioner Dataanlæg - Begynderniveau M6.K3 Vi ser på de krav, der er til strømforsyning af dataanlæg, bl.a. UPS-anlæg. Vi ser på kravene til potentialudligning og jording i datainstallationer. TILKNYTTEDE OPGAVER (som skal løses og rettes på egen hånd): 58

59 M6.K5 Måling på datainstallationer 4 lektioner Dataanlæg - Begynderniveau På dette kursus arbejder vi med afprøvning og fejlretning. I lærer hvordan man måler på en datainstallation og hvilke værdier I kan forvente at måle i forskellige situationer. TILKNYTTEDE OPGAVER (som skal løses og rettes på egen hånd): 59