Læsepolitikken Hillerslev skole

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Læsepolitikken Hillerslev skole"

Transkript

1 HILLERSLEV SKOLE Læsepolitikken Hillerslev skole Den 11. september 2014 Vores ref.: KVR Sagsnr.: BrevID.: Hillerslev Skole Hillerslev Kær Vej 9, 7700 Thisted Tlf: Dir. tlf: Mail: CVR-nr.:

2 Indholdsfortegnelse 1. Formålet for dansk: Læsningen Læsekompetance Arbejdet med en tekst Hvordan vælge en bog? Fortællestrukturer Teksters sværhedsgrad Børnestavning - en anderledes danskpædagogik Staveudvikling Trin Trin Trin Trin Trin Afrunding Stavevanskeligheder Handletiltag Handleplan for læseindsats Testplan Klassekonferencer Løbende evalueringsværktøj Den forebyggende, den foregribende og den indgribende indsats Specialundervisningstilbuddet på skolen Tidlig læsehjælp TLH Procedure vedr. udredning af læsevanskeligheder Læsevejlederens opgaver Perspektivering

3 1. Formålet for dansk: Stk.1. Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig og kulturel identitet. Faget skal fremme elevernes indlevelsesevne og deres æstetiske, etiske og historiske forståelse. Stk. 2. Undervisningen skal fremme elevernes lyst til at bruge sproget personligt og alsidigt i samspil med andre. Undervisningen skal styrke elevernes beherskelse af sproget og udvikle en åben og analytisk indstilling til samtidens og andre perioders og kulturers udtryksformer. Undervisningen skal udvikle elevernes udtryks- og læseglæde og kvalificere deres indlevelse og indsigt i sprog, litteratur og andre udtryksformer. Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 2. Læsningen Sproget er danskfagets overordnede begreb. Ethvert sprogligt udtryk indeholder dobbeltheden af form og indhold. (Læs i bøger med hoved, hænder, hjerte s 25) For at få en god læseforståelse er udgangspunktet et godt ordforråd. Dette forråd udbygges bl.a. gennem læsning. Det er dog nødvendigt at arbejde med ordene og forståelsen, så de dermed bliver et aktivt forråd. Når man arbejder med skønlitteratur, må man tage udgangspunkt i oplevelsen. Arbejdet skal føre videre mod større indsigt, overblik og forståelse. Man må anvende sin baggrundsviden/forhånds-forståelse til at danne indre forestillingsbilleder. Dette anvendes i arbejdet med den nye tekst. Tekstens tomme pladser udfyldes ved at danne inferenser - læse mellem linierne. Fiktion er et eksperimentarium, hvor man kan få viden om verden i bred forstand: andre tider, andre miljøer, andre måder at vælge på. Læseren kan på én gang leve sig ind i og iagttage vidt forskellige livsmodeller. ( Læs bøger med hoved, hænder, hjerte s. 20) 3

4 Ved hjælp af tekstlingvistikken tager man udgangspunkt i helheden. Man anvender tre standarder for at evaluere forståelsen: 1) en leksikalsk standard: enkeltordsniveauet. Eleven arbejder med ordenes betydningselementer det morfematiske princip. 2) En syntaktisk standard: Forståelse for grammatiske regler. Eleverne arbejder med opbygningen af sætninger, rækkefølgen af led i en sætning. 3) En semantisk standard: Sammenhængen mellem de forskellige dele og strukturer. Eleven arbejder med tekstens makro- og mikrostruktur dvs. tekstens overordnede plan og tekstens detaljeplan. På det overordnede plan er det tekstens genre, kohærens. Enhver genre har en superstruktur. Ved at have et godt genrekendskab, har man en god forståelsesramme når en ny tekst læses. På detaljeplan er det kohæsionen mellem sætninger og ord. Merete Brudholm skriver, at den viden om verden man efterhånden får opbygget oplagres i skemaer. Systemet udbygges efterhånden som man lærer mere. Dette er en indre mental model forestillingsbillede. Når en ny tekst læses forholder man sig til denne tekst afhængig af de oplagrede skemaer. Efterhånden opbygges en metabevidsthed. Den vigtigste metakognitive strategi er, at forholde sig til det i teksten, man ikke forstår. Det kan være ord, kompliceret syntaks eller manglende baggrundsviden. 2.1 Læsekompetance Grundlaget for læsekompetance er at kunne afkode en tekst. Man bevæger sig fra den skriftlige kodede meddelelse til en identifikation af ordene. Det næste er at kunne forstå meningen sprogforståelsen. Dette forudsætter at man kan gendanne et forestillingsindhold. Den samlede læsefærdighed er et produkt af afkodning og sprogforståelse: L = A x S. Hvis enten afkodningen eller sprogforståelsen mangler, er der ikke en læsefærdighed. Når eleverne efterhånden har lært at afkode, er det nødvendigt at arbejde med automatisering. Dette opnås gennem øvelse. Eleverne må have tilskyndelse og lejlighed til at læse meget 4

5 2.2 Arbejdet med en tekst Anne-Kari Skardhamar skelner mellem dybdelæsning og breddelæsning. I en fagtekst gælder det om, at finde tekstens mening. I en skønlitterær tekst er der ofte flere betydningslag, teksten er sammensat og flertydig, der er måske anvendt billedsprog. For at opnå kompetence i dybdelæsning er det nødvendigt at læse opmærksomt. Dette opbygges ved øvelser i observation, analyse, tolkning og beskrivelser. I perioder må man arbejde med fælles tekster, for at give eleverne et bredere kendskab til sproget, genrer, kompositioner og forskellige personskildringer. Eleverne skal træne i, at lytte til tekstens stemme, de fiktive personers stemme og tekstens kærne. De skal udvikle indlevelse, empati og evnen til at lytte og observere. Læreren skal være en kompetent samtalepartner og vejleder i dybdelæsning. Hun skal lytte dobbelt, lytte til teksten og til, hvad eleverne siger. Det er vigtigt at tale om de fiktive personer, hvem der er fortælleren, tekstens mening og de litterære virkemidler som intertekstualitet. Begrebet intertekstualitet bruges om tekster, hvor der er forbindelseslinjer. Det kan være samme tema, f.eks. ulykkelig kærlighed. Historierne kan foregå i det samme miljø, den samme tidsperiode, være modsætninger, være efterligninger eller parodier. Breddelæsning er en kulturel læsekompetance. For at opbygge en bred viden om litteratur, må man læse meget. Derved opbygges en bank med læseoplevelser og læseerfaringer, som man så kan trække viden fra, når man skal dybdelæse en tekst. Man danner et mentalt lager af parallelle fortællinger, der kan fungere som grundfortællinger, referencebaggrund og give en udvidet livserfaring. Slike fortellinger kan være nye eller gamle, for de samme grunnmønstrene i menneskelige følelser og hendelsesforløp gjentas, selv om de ytre sosiale og historiske rammene skifter. (Anne-Kari Skardhamar: Kunsten å lese skjønnlitteratur. s 27) Afhængig af hvilken teksttype eleven skal læse, må de være bevidst om, hvordan de skal læse og arbejde med teksten. De må efterhånden lære at kende grundskemaerne for forskellige genrer, så de derved har bedre forudsætninger for at hente information fra den læste tekst. 5

6 Line Knudsen skriver: Hvis læseren kender til en genres konventioner, ved han, hvilken type oplysninger han kan forvente at finde i en tekst, og hvilke strukturer det er relevant at søge efter for at lokalisere specifikke informationer eller danne sig et overblik over tekstens hovedbudskab. (Knudsen, Line: Læseforståelse og tekstgenrer s. 8) Der er forskel på gode og svage læsere. De gode læsere, der kender genren, er på forhånd opmærksomme på, hvad der er vigtig, og hvad der er svært at forstå og går ind i en nærmere analyse. De svage læsere vælger ofte at læse videre. For dem er læsning en teknisk færdighed, og de bruger al energien på selve afkodningen. Disse svage læsere skal have hjælp til at identificere hovedideerne og hjælp til at se strukturerne i teksterne. En eksempeltekst gennemgås ved at sætte overskrifter på de enkelte strukturelementer. Herved opøves læseforståelsen. Dette genrekendskab kan udvikles gennem arbejdet med lignende tekster og bruges, når eleven selv skal producere en tekst. Denne målgruppe har brug for hjælp til at opbygge viden i strukturer. Disse strukturer/skabeloner opbygger eleverne ikke af sig selv. 2.3 Hvordan vælge en bog? Det bedste er, hvis man kan tænde en gnist hos eleverne. Det er kun muligt, hvis man selv møder med en gejst for litteraturen. Det er vigtigt, at eleverne bliver mødt med interesse og forståelse, når de vælger bøger. Nogle børn finder hurtigt en bog ud fra titel, forside, forfatter, bogens layout eller sværhed. Andre har behov for, at læreren eller bibliotekaren, ud fra kendskabet til eleven, anbefaler nogle bøger. Det bedste er, når kammerater anbefaler en god bog, som de andre så også får lyst til at læse. Bogen skal læses, for at give en oplevelse i nuet. Den frie læsning skal være individuelt baseret og bygge på den enkeltes interesse og lyst. Læreren må dog ikke blive en populistisk nikkedukke siger Peter Mouritzen. Hun skal præsentere eleverne for nye landskaber, som det kan blive værdifuldt senere i livet at kende til. Læreren er opdrager i litteraturen. Eleverne skal opleve kunst. 6

7 Igennem arbejdet med litteraturen opnås der kendskab til dele af den danske kulturbaggrund. En række forfattere må man stifte bekendtskab med og nogle personer må alle kende: Den grimme ælling, Emil, Buster, Orla Frøsnapper m.v. Hvis et forløb i skolen bliver alt for formelt og eleverne knækker halsen på alt det, de skal, kan det blive sådan, at man opnår netop det modsatte. Derfor er det vigtigt at opbygge og bevare gejsten. 2.4 Fortællestrukturer Når mindre børn hører historier læst eller fortalt opbygger de intuitivt fornemmelse for, hvordan strukturen er i en fortælling. Dette danner grundlag for læseforståelse og hjælper, når de selv skal skrive. Ved at bruge skemaer kan eleverne visuelt forholde sig til opbygningen. Merete Brudholm foreslår et fabeldyr. Heri opbygges historiens 3 led: En indledning (hvem, hvor, hvornår), handling (hvad sker, hvorfor, hvordan), afslutning (hvad sker til sidst). Efterhånden som eleverne bliver ældre anvendes mere udbyggede skemaer, der kan være med til at få hold på mere komplekse strukturer i teksterne. Merete Brudholm foreslår ud fra en læseforståelsesstrategi, som Laura A. Staal har udviklet, at benytte et fortællingsansigt, som en visuel ramme for forståelse af en tekst på mellemtrinnet. Hvilket ansigt, der skal benyttes, er afhængig af handlingen i teksten. Er afslutningen i teksten ulykkelig, lykkelig eller åben? For at udfylde rammen er det nødvendigt, at eleven stiller sig selv spørgsmål til teksten før, under og efter læsningen. Når eleven har kendskab til den genre, der skal arbejdes med, har det vist sig, at der er en større forståelse af teksten. Genrekendskabet betyder også, at eleven har et bedre redskab til at hente oplysninger i teksten og lagre disse i hukommelsen. 7

8 2.5 Teksters sværhedsgrad En god motivationsfaktor er elevens bevidsthed om egen udvikling. Ved at samle en logbog over forløbet, eller bruge mulighederne på elevintra., kan eleven få klarhed over forholdet mellem indsats og resultat. Vigtigt, at det er en god oplevelse, der kan bringe eleven videre. Det er nødvendigt at differentiere for at tilgodese bredden i elevernes forudsætninger. For at læsningen udvikles optimalt, må tekstens sværhedsgrad harmonere med elevens læsestandpunkt. Der må helst ikke være flere end 5 10 % af ordene, eleven ikke kan læse umiddelbart, hvis læsningen skal forbedres. For mange svære ord vil påvirke selvfølelsen negativt, og motivationen vil blive reduceret. Når en tekst kan læses med en sikkerhed på mindst 80 % vil eleven efterhånden kunne øge læsehastigheden. Teksten skal ligge i elevens nærmeste udviklingszone. (Vygotsky) I et læseudviklingsperspektiv vil læsehastighed normalt fortælle noget om graden af automatiseringen af læsningen på et bestemt niveau. Al udvikling af læsning finder sted som en vekselvirkning mellem tilegnelse af ny ordkundskab for at øge læsesikkerhed og efterfølgende automatisering. (Jørgen Frost: Læsemåleren) Alle gennemgår en udvikling i læseforløbet, men der er stor forskel på, hvor hurtigt man kommer fra A til D. DPI har udarbejdet en model, der viser forløbet: 8

9 Nogle elever når desværre ikke helt op til D. Læsestoffet må tilpasses elverne, så de alle føler sig udfordret. De svage læsere skal især mødes med positive forventninger og passende læsestof. Muligvis må der i tilrettelæggelsen tages højde for, at det er nødvendigt med kompenserende hjælpemidler til enkelte elever. Det kan være i form af indscannede tekster eller lydtekster. Ud fra Fælles mål i dansk, de enkelte elevers formåen og målet for forløbet, må der udarbejdes et undervisningsforløb. 9

10 3. Børnestavning - en anderledes danskpædagogik På Hillerslev skole arbejder vi i indskolingen med en danskpædagogik, som kaldes for børnestavning. Den bygger på sprogforsker Jørgen Frosts teorier om børns staveudvikling og hjerneforsker Kjeld Fredens tanker om læring. Pædagogikken er udarbejdet af Anne Marie Bjerre og Jesper Friis. Nedenstående er uddrag fra deres hjemmeside: Hvad er børnestavning? Børnestavningen tager udgangspunkt i det enkelte barns forudsætninger. Inden pædagogikken igangsættes aftales med børnene og forældrene spillereglerne for børnestavningen: - at børnene ikke skal tænke på at stave rigtigt som voksne - at børnene med det samme kan skrive alt, hvad de har lyst til. - at der er intet, der hedder stavefejl. - at børnene bare skal skrive de lyde, de kan høre eller kender i forvejen. - at man ikke behøver kunne læse det hele med det samme, det kommer efterhånden. - at det er den hurtigste måde at lære at voksenstave på. Hvad sker der? Når man konsekvent bruger børnestavning, viser det sig, at børnene bliver meget motiverede for at skrive, og at de meget hurtigere udvikler en sikker retstavning. Skriveblokering forsvinder, børnene skriver i mængdevis af historier, og der er tale om en fuldstændig undervisningsdifferentiering, idet hvert enkelt barn skriver på sit udviklingsniveau. Tidligere erfaringer med børn der vil have ord rigtig stavet på små sedler, børn der spørger, hvor meget det skal fylde, eller børn, der slet ikke kan eller tør formulere sig på skrift, er ikke hverdag i en klasse, der anvender børnestavningspædagogik. 10

11 Staveudviklingen Det er altafgørende for børnenes staveudvikling, at de arbejder med og kender bogstavernes lyde. Efterhånden som børnene skriver, udvikler de automatisk en mere og mere sikker retstavning. I begyndelsen har de ofte kun meget få lyde med for det meste konsonanterne, men efterhånden kommer også vokalerne med, og stavetekniske forhold som dobbeltkonsonanter, stumme bogstaver osv. falder efterhånden på plads. I klassen er der er meget fokus på stavning, men de traditionelle diktater er afløst af fællessnak om stavning. Genvej til læsning? Når eleverne børnestaver og dermed hjernemæssigt aktivt forholder sig til det at danne skriftsprog, viser erfaringerne, at det også har en meget positiv effekt på børnenes læsning. Det allervigtigste... Grundlæggende for al børnestavningspædagogik er stemningen. Børnene skal opmuntres og anerkendes for deres arbejde, og atmosfæren i klassen skal være præget af rummelighed, engagement og respekt for forskelligheder. Når den stemning er til stede, dannes de bedste betingelser for lærelyst, vækst og udvikling for hvert enkelt barn. 4. Staveudvikling Dette afsnit er skrevet med udgangspunkt i lærervejledningen til Diagnostiske staveprøver udgivet af Danmarks Pædagogiske institut. Mange børn skriver og staver før de begynder i skolen. Ofte er det en slags tegning af tale. Det kan være efterligninger eller tilsyneladende tilfældige sammenstillinger af bogstaver eller være en sammenstilling af bogstaver, tal, vejskilte, hemmelige tegn osv. Børn sørger derved at gengive tale. I løbet af det 11

12 første skoleår bliver børnene bevidste om, at man skriver talte ord ved hjælp af afgrænsede rækker af bogstaver. Trin 1 Eleverne begynder selv at skrive de talte ord ved hjælp af de bogstaver, de har lært. Eleverne omsætter lyd og bogstaver til ord, men de magter kun delvist de nødvendige færdigheder i lydanalyse/-syntese. Lyde kan være udeladt, gentaget, tilføjet eller byttet om. Det vil ofte være vanskeligt at forstå betydningen af det eleverne skriver på dette trin. Trin 2 Eleverne kommer videre til trin 2 ved at lære at opdele sit talesprog i enkeltlyde, sætte de relevante bogstaver til, huske dem og skrive dem i den rigtige rækkefølge. Derved lærer eleverne at beherske en lydret (fonematisk)stavestrategi for lydrette ord. 12

13 Når eleverne staver ord efter fonematisk stavestrategi har de én til én-opfattelse af forholdet mellem lydene i deres eget talesprog og de bogstaver, de vælger at skrive. Elevernes skriftlige udtryk vil oftest være forståelig og give mening for andre. Strategien bliver også anvendt over for ikke lydrette ord. Det er derved, der opstår fonetiske fejl. Lydanalysen/-syntesen er en forudsætning for at kunne udnytte de efterfølgende strategier i staveudviklingen. Trin 3 Eleverne skal nu blive bevidste om, at der er lydrette og ikke lydrette ord. En række lyde staves efter regler, der har at gøre med de omgivelser, lydene optræder sammen med. Disse lydfølgeregler er bestemmende for forhold vedrørende tryk, stød og vokallængde. På dette trin skal der altså arbejdes med stumme bogstaver, dobbelte konsonanter, korte og lange vokaler m.v. Stavefejl på dette trin hænger ofte sammen med tvivl om, hvornår og hvor tit lydfølgereglerne skal anvendes. Nogle elever bruger overdrevet mange stumme bogstaver eller mange dobbelte konsonanter. Trin 4 Målet for staveudviklingen er nu, at lære, at mange ord bevarer deres stavemåde fra deres oprindelige morfemer, selv om udtalen ændres ved, at ordene bøjes eller sættes sammen af to morfemer. Morfem er den mindste betydningsbærende enhed. Det morfematiske princip siger, at den samme mindste betydningsbærende enhed skrives på samme måde, hver gang den forekommer. Man skelner mellem: Rodmorfemer: Ordets stamme Bøjningsmorfemer: Endelser Afledningsmorfemer: Afledninger (-ing, be-, mis-, u-,) Sammenbindingsmorfemer: Et bogstav, der binder to morfemer sammen På dette trin skal der arbejdes med ordklasser, bøjninger, sammensatte ord mv. Trin 5 Eleven kan nu beherske stavningen. Der vil undertiden forekomme vanskelige ord, hvor eleven kan hente hjælp i ordbøger. Der vil være fremmedord, hvis form ikke er bestemt af dansk skriftsprogs konventioner, der skal læres. Målet for staveudviklingen er derfor korrekte stavemåder, produceret med en hastighed, der ideelt set nærmer sig elevens maksimale skrivehastighed, altså automatisering af indlærte stavefærdigheder. 13

14 Afrunding Rækkefølgen af de enkelte trin i staveudviklingen er den samme for alle. Der er stor forskel på, hvor hurtigt udviklingen foregår, og hvor langt de enkelte elever når. Intet udviklingstrin kan springes over. Selv det mindste fremskridt bygger på det, eleven tidligere har lært. Nogle elever udvikler sig så hurtigt, at det kan se ud, som om de springer ét eller flere trin over, mens andre tilsyneladende bliver på samme udviklingstrin i årevis. Stavevanskeligheder Sproglig bevidsthed og sproglig hukommelse er væsentlige fakturer, når eleven arbejder med stavningen. Begrænsninger inden for disse områder kan føre til, at lydanalysen/-syntesen bryder sammen. Det kan være en stor støtte for lydanalysen/-syntesen at arbejde med artikulatorisk bevidsthed. Den sproglige hukommelse har betydning for, hvor omfattende sprogdele (lyde/bogstaver, stavelser, morfemer, ord) eleven kan fastholde ad gangen og hvor længe. En del elever med stavevanskeligheder kompenserer for manglende beherskelse af lydanalysen/-syntesen ved at anvende ordbillede-strategier (logografiske) ved at huske, hvordan ord staves. Ordenes hyppighed i sproget spiller altså en betydelig rolle. 5. Handletiltag 5.1 Handleplan for læseindsats Børnehaveklassen og 3. klasse er venskabsklasser. Vi arbejder med, at en del af fællesaktiviteten er, at de i 1. klasse/4 klasse indgår i et læseprojekt. De danner makkerpar og arbejder ud fra oplæget, som er udarbejdet af DVO. På elevintra er der flere muligheder for at følge læsningen. Bogkassen: Der er 10 spørgsmål/bog til en stor del af letlæsningsbøgerne. Eleverne dokumenterer derved, at de har forstået indholdet af historien. Boganmeldelser: Eleverne kan derved anbefale bøger til deres kammerater. Læsekontrakt: Muligt at sætte mål op for en periode angående antallet af læste sider. Faglig læsning: Da læsning ikke kun er en sag i dansktimerne, foregår der også læsning af fagtekster i de øvrige fag. 14

15 5.2 Testplan Bhv. kl. Sprogvurdering Sept. 1. kl. OS64 Observation Survey på en gruppe 2. kl. OS120 National test Maj. Nov. Nov. Maj 3. kl. Nonordsstavning Okt. 4. kl. ST 4 (Stavning) National test Sept. 5. kl. ST 5 (Stavning) Sept. 6. kl. TL1 (Tekstlæseprøve) National test Marts 5.3 Klassekonferencer Der afholdes en klassekonference hvert år, hvor dansklæreren, læsevejlederen og skolens leder deltager. Her udvikles et forum, hvor der sættes fokus på hele klassens udvikling på læse- og skriveområdet. Nationale tests og gruppetests evalueres og derefter vurderes den indsats, som klassen som helhed har behov for, så alle elevers læseudvikling tilgodeses. Der sættes især fokus på, hvordan læseundervisningen kan differentieres. Der drøftes evt. tiltag i forhold til enkelte elever. På samme måde afholdes der også en klassekonference mellem børnehaveklasselæreren, skolens leder og læsevejleder. Her er det sprogtesten der er udgangspunktet. Læsevejlederen indkalder til konferencerne, udarbejder dagsorden og skriver referat. Referatet skal være en status og handleplan, hvor det skal fremgå, hvem der er ansvarlig for, at de indgåede aftaler føres ud i livet. 15

16 5.4 Løbende evalueringsværktøj I indskolingen følges elevernes skriftsproglige udvikling gennem LUS. Når klassen i november måned bliver testet med OS 64 sammenholdes dette resultat med, hvilket LUS-trin eleven er kommet til. 5.5 Den forebyggende, den foregribende og den indgribende indsats Den forebyggende: optimering af alle elevers mulighed for læring. Vi skal være bevidste om, at børnene udvikler deres sprog gennem mødet med fortællinger, dialogisk oplæsning, sange, samtaler, egen læsning m.v. I elevplanerne sættes der mål for hver enkelt elev, der er udarbejdet i fællesskab med eleven, forældrene og læreren. Den foregribende: tiltag til fordel for børn, som er i risiko for at udvikle vedvarende vanskeligheder. Der tilbydes Tidlig læsehjælp til de børn, der i november måned i første klasse ikke er kommet ind i en positiv skriftsproglig udvikling. Den indgribende: Skolen har en procedure i forhold til elever, der har læsevanskeligheder. Der anvendes løbende evalueringsværktøjer, klassetest og uddybende individuelle prøver, som samlet vil kunne danne et godt grundlag for vurderingen af, om der er et reelt specialpædagogisk behov. Skolen tilbyder kompenserende værktøjer til de elever fra 3. klasse der ikke er kommet i gang med en skriftsprogsudvikling. Læsevejlederen tilmelder hvert år de elever, der bruger it - rygsækken til Materialebasen. Derudover tilmeldes eleven - et netbibliotek for bl.a. ordblinde. 16

17 5.6 Specialundervisningstilbuddet på skolen Skolens undervisning tilrettelægges og differentieres, så alle elever får optimale lærings og udviklingsmuligheder. Der skal være mulighed for, at støtte gives som specialundervisning uden for elevens eget skema. Desuden kan klassen tildeles timer, hvor specialundervisningslæreren indgår i teamsamarbejdet således, at eleven stadig har sine timer sammen med klassen. Derved opnås der for eleven den bedst mulige kontinuitet i undervisningsforløbet. Bliver det nødvendigt at inddrage nogle af elevens skematimer til specialundervisning, bør denne gives i koncentreret form - mange timer i semesterordning. Specialundervisningen koncentreres om så få personer, som muligt. Det tilstræbes at følgende procedure følges: Indstilling til specialundervisning sker på baggrund af samtaler med forældre, klassens lærere, specialundervisningslærerne, læsekonsulent, og skolens leder, evt. med vejledning fra skolepsykolog, tale-hørekonsulent, sundhedsplejerske eller skolelæge. Skolens leder og specialundervisningslæreren fordeler - inden skoleårets start - puljen af timer til de elever, der har behov. Forældrene orienteres, inden støtten iværksættes. Den støtte, der ydes til det enkelte barn, evalueres efter hver indsatsperiode. Resultatet drøftes i fællesskab med forældre (barnet), klasselærer, specialundervisningslærer og skoleleder. 5.7 Tidlig læsehjælp TLH TLH er et undervisningsprogram, der tilbyder tidlig, intensiv og individuel undervisning af de elever, der er kommet dårlig fra start med at lære at læse og skrive. Hensigten med tidlig indsats er at foregribe, at læseproblemer konsolideres, og at eleven senere får behov for specialundervisning. TLH tager udgangspunkt i det barnet kan og guider barnet videre i læse- og skriveudviklingen. TLH arbejder ud fra et anerkendende menneskesyn. 17

18 I børnehaveklassen er der gennem sprogtesten og den daglige undervisning muligt at observere, hvis nogle af børnene ikke udvikler bogstavkendskabet og de sproglige forudsætninger optimalt. I 1. klasse følges elevernes udvikling med LUS. Kort tid efter efterårsferien testes eleverne med OS64. Klasselæreren og TLH-læreren udvælger 4 6 elever, der testes nærmere med Observation Survey. Ud fra en samlet vurdering tilbydes 2 elever Tidlig Læsehjælp. Forældrene informeres grundigt undervejs. 5.8 Procedure vedr. udredning af læsevanskeligheder På klassekonferencer eller i forbindelse med det daglige arbejde i klassen kan der opstå bekymring omkring en elevs læse/skrive-udvikling. I samråd med skolens leder, læsevejleder og klasselærer kan det besluttes, at man spørger forældrene, om det er i orden at indstille til, at barnets læse/skriveudvikling drøftes på et kompetencemøde. Ud over de foreliggende gruppetests, elevplaner og de daglige iagttagelser vil der undertiden skulle indhentes yderligere dokumentation. Læsevejlederen eller specialundervisningslæreren skal så være med til at udrede elevens læseproblemer, ved at anvende f.eks. IL- læseprøverne, Chips eller Testbatteriet. 5.9 Læsevejlederens opgaver Klassekonferencer. Rådgive omkring gruppeprøver. Indsamle og opbevare gruppeprøver og resultater. Indkøbe prøver. Samarbejde med børnehaveklasselæreren omkring resultaterne i sprogtesten. Medvirke ved det første forældremøde i børnehaveklassen. Indsamle oplysninger om elever med læsevanskeligheder, der er indstillet til kompetencemøder. 18

19 Være sparringspartner omkring læse/skriveaktiviteter i klasserne. Deltage i de kommunale læsevejledermøder. Have kontakt med læsekonsulenten. 6. Perspektivering Når et skoleår skal planlægges i teamet omkring en årgang vil det være oplagt at indlægge en periode, hvor man arbejder med breddelæsning. En af læsevejlederens opgaver kunne være at gå ind i de enkelte teams planlægning og være med i den proces, der sker, når et skoleår planlægges. Vedkommende skal ikke overtage eller dominere planlægningen, men være rådgiver og vejleder. Ved at inddrage biblioteket kan man få god hjælp til at udvælge litteratur, der passer til klassen. Man kan vælge litteraturen bredt, men man kunne også begrænse sig til et område f.eks. eventyr, gysere, faglitteratur, historiske romaner m.m. En af bibliotekarens fornemste opgaver er netop, at gå ind i at sammensætte læsekasser ud fra de enkeltes ønsker. Når perioderne er i årsplanen, er det muligt at orientere biblioteket i god tid, så der er tid til at sammensætte et godt materiale. Hvis det er bibliotekaren, der er bedst til at fortælle om bøgerne, må man fremsætte et ønske til vedkommende. Det er vigtigt at børnene møder en, der brænder for litteraturen og kender bøgerne. Nogle elever læser meget, men andre har behov for et skub. Det er ikke nok at sige til eleverne, at de skal læse. Det er tydeligt på biblioteket, at i de klasser, hvor man bevidst arbejder med børnelitteraturen og forventer, at eleverne læser, er udlånstallet meget højere. Man kunne organisere boganmeldelser, hvor børnene på skift anmelder en bog. Dette kan ske mundtligt eller skriftligt. På elevintra er der en god mulighed for at skrive disse anmeldelser. Andre kan så læse disse. Den enkelte elev fører lister over bøger, der er læst. Når man har opnået at læse f.eks sider kunne der f. eks. udstedes et diplom. 19

20 Et afdelingsteam eller hele skolen kunne arrangere et forløb, hvor man satte fokus på læsningen. En klasse kunne arrangere overnatning, hvor man så læste så meget som muligt i løbet af et døgn. En af de ældre klasser kunne få til opgave at læse bøger op for elever i de yngre klasser. Der er mange muligheder. Det gælder om, at eleverne får nogle gode oplevelser med læsningen, så de får lyst til at komme videre. 20

Indholdsfortegnelse. Hillerslev skole

Indholdsfortegnelse. Hillerslev skole Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 1. Formålet for dansk:... 2 2. Læsningen.... 2 2.1 Læsekompetance.... 3 2.2 Arbejdet med en tekst.... 4 2.3 Hvordan vælge en bog?... 5 2.4 Fortællestrukturer....

Læs mere

Vemmedrupskolens handleplan for læsning

Vemmedrupskolens handleplan for læsning Vemmedrupskolens handleplan for læsning Indskoling Læseindlæringen bygger på elevens sproglige forudsætninger. Der arbejdes med elevernes ordforråd, viden om verden og sprog- og læseforståelse. Målet for

Læs mere

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Læsning på mellemtrinnet Der sigtes mod trinmålene for 4. og 6. klassetrin. På mellemtrinnet er afkodningen for de fleste elever

Læs mere

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen Handleplan for læsning på Blåbjergskolen I et moderne velfærdssamfund med stigende mængder af skriftlige informationer er det af afgørende betydning for det enkelte menneske at tilegne sig tilstrækkelige

Læs mere

Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering - Læseudvikling - progression - CKF

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læse- skriveindlæring i indskolingen 1 0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Højtlæsning Bogstav- og lydtræning understøttet af it En masse spændende oplæsning Dialogisk oplæsnng Alle

Læs mere

Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder

Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder 14-01-2011 Forskellige former for læsevanskeligheder OS- og SL-prøverne - kort gennemgang - hvad kan de bruges til - efterfølgende undervisning, læsbarhedsark Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan

Læs mere

Forord. Mål. Tiltag. Læsehappenings

Forord. Mål. Tiltag. Læsehappenings Forord Læsning er et vigtigt element i de fleste fag i skolen. Læsning er vejen til oplevelser, til viden og uddannelse. Når vi skal højne den faglige viden, er det helt nødvendigt med en god læsefærdighed.

Læs mere

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling Bakkeskolens læsefolder En forældre-guide til læseudvikling Indhold Hvorfor denne folder?...s 3 Hvad er læsning?... s 4 Daglig læsning er vigtig.. s 5 - Hvad kan jeg som forælder gøre?.... s 5 Begynderlæsning.

Læs mere

Treja Danske Skole. Læsehandleplan

Treja Danske Skole. Læsehandleplan Treja Danske Skole Læsehandleplan 2015 Indholdsfortegnelse 1. Hvilket mål skal vores handleplan hjælpe os med at opnå?... 2 2.Hvilke handlinger vil vi udføre for at nå vores mål?... 2 3. Skolebibliotekets

Læs mere

Læsehandleplan 2011 / 2012

Læsehandleplan 2011 / 2012 Læsehandleplan 2011 / 2012 Indhold: Målsætning for læsning Hvad vil det sige at læse Skema / Læseforståelse 0. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9.

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering 33-34 Vi kommer godt i Skriftlige opgaver gang: Hvad kan vi huske? Min sommerferie Skrive, tegne

Læs mere

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder

Læs mere

Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013

Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013 Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013 10 lektioner pr. uge. Tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Børnehaveklassen. Trinmål efter Børnehaveklassen Og i Fælles mål 2009 - Dansk, trinmål efter 2. klassetrin

Læs mere

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013 ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013 Læsepolitikkens formål: Formål med Ellekildeskolens læsepolitik er at sikre: at læseindsatsen og læseudviklingen styrkes. at færre børn udvikler læsevanskeligheder

Læs mere

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling. Årsplan for dansk i yngste klasse. 1. halvdel af skoleåret 2013/2014 Årsplanen tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Dansk, Trinmål efter 2. klassetrin Ret til ændringer forbeholdes Danskundervisningen

Læs mere

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4 Undervisningsplan for faget dansk Ørestad Friskole 1. af 11 sider Undervisningsplan for faget dansk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold Undervisningens organisering og omfang side 2 Undervisningsplanens

Læs mere

Læsepolitik og Handleplan for Kerteminde Kommune Læsepolitik i Kerteminde Kommune for elever fra 6 til 18 år

Læsepolitik og Handleplan for Kerteminde Kommune Læsepolitik i Kerteminde Kommune for elever fra 6 til 18 år Læsepolitik og for Kerteminde Kommune Læsepolitik i Kerteminde Kommune for elever fra 6 til 18 år Læsepolitikken skal med udgangspunkt i Børne- og Ungepolitikken udvikle og styrke en læsekultur og læseindsats,

Læs mere

www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole

www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse og skrive på Ollerup Friskole Når dit barn begynder i skolen er det allerede

Læs mere

Forord til skoleområdet Indskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring

Forord til skoleområdet Indskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Forord til skoleområdet Indskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring For den elev, som begynder i en af Egedal Kommunes folkeskoler, skal oplevelsen være, at undervisningen

Læs mere

LÆSETOGET 0.-3.årgang

LÆSETOGET 0.-3.årgang Humlebæk Skole LÆSETOGET 0.-3.årgang Læsetoget er et projekt på tværs af årgange og teams i indskolingen, hvor vi kan udnytte hinandens ressourcer og hermed højne elevernes læsefaglige niveau. Vi har derfor

Læs mere

Andre evalueringsmetoder

Andre evalueringsmetoder Dansk Obligatorisk Obligatorisk Obligatorisk Andre smetoder Undervisningsministeriet Silkeborg Kommune 0. kl. Elevplaner KTI LUS Funder Skole Hvordan anvendes metoden i faget? Med hvilken hensigt anvendes

Læs mere

Læsevejlederens funktioner

Læsevejlederens funktioner Temahæfte Læsevejlederens funktioner Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Læsevejlederen er skolens ressourceperson for udvikling af læseområdet. Læsevejlederens funktionsområde

Læs mere

HANDLEPLAN FOR LÆSNING STOHOLM SKOLE

HANDLEPLAN FOR LÆSNING STOHOLM SKOLE HANDLEPLAN FOR LÆSNING STOHOLM SKOLE Indholdsfortegnelse HANDLEPLAN FOR LÆSNING... 1 INDSKOLING... 2 0. klasse... 2 INDSKOLING... 3 1.klasse... 3 INDSKOLING... 4 2. klasse... 4 INDSKOLING... 5 3. klasse...

Læs mere

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Indhold Formål for faget dansk 3

Læs mere

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Indholdsfortegnelse Side 1: Side 2: Side 2: Side 2: Side 3: Side 3: Side 4: Side 5: Side 5+6: Side 6: Indledning Prioritering og fordeling af specialundervisningsresurserne

Læs mere

Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling

Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling Indhold Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling..... 3 Gode læseforudsætninger..... 5 Læselyst..................................................................

Læs mere

Disposition. Flydende læsning hvad er det?

Disposition. Flydende læsning hvad er det? Den samlede læseundervisning Flydende læsning - hvad er det? - hvornår skal vi arbejde med det? - hvordan kan vi arbejde med det? Læseforståelse Hjemmeopgaven Disposition 12-10-2010 Marianne Aaen Thorsen

Læs mere

6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Tekniske og forståelsesmæssige Læselyst, læsevaner og læsehastighed Der arbejdes med brug af notater, grafiske modeller, ord- og begrebskort, oversigtslæsning,

Læs mere

Læsning på mellemtrinnet Læseudviklingsskema LUS

Læsning på mellemtrinnet Læseudviklingsskema LUS Faglig læsning Når man læser fagbøger, læser man på en anden måde end når man læser skønlitteratur. Det lærer barnet i skolen. Mange børn kan godt lide opslagsbøger. Vis barnet de bøger I henter oplysninger

Læs mere

Årsplan for dansk i 2.årgang Merete Kornbech, VNIF

Årsplan for dansk i 2.årgang Merete Kornbech, VNIF Trinmål for faget dansk efter 2. klasse Det talte sprog Årsplan for dansk i 2.årgang Bruge talesproget til samtale og samarbejde Fortælle, hvad du er optaget af (egne oplevelser). Udtrykke dig i genrer

Læs mere

Undervisningsplan for dansk, 10.E 2015/16

Undervisningsplan for dansk, 10.E 2015/16 Undervisningsplan for dansk, 10.E 2015/16 Formålet med undervisningen i faget dansk er, at eleverne skal fremme deres oplevelse og forståelse af litteratur og andre æstetiske tekster, fagtekster, sprog

Læs mere

Årsplan for dansk i 6./7. Klasse 2009/2010 Herborg Friskole, Trine Lodberg

Årsplan for dansk i 6./7. Klasse 2009/2010 Herborg Friskole, Trine Lodberg Uge Tema Aktivitet Skriftligt 6. klasse Skriftligt 7.klasse Øvrige oplysninger 33 Velkommen i skole Skoledage onsdag - fredag 34 Grammatik og korte noveller Vi skal finde gode bøger på biblioteket til

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Læsepolitik på Damagerskolen Virksomhedsplan 2005-07 Journal nr. KB/H-drev 1.udg 17.01.11 Virksomhedsplan/Læsepolitik

Læsepolitik på Damagerskolen Virksomhedsplan 2005-07 Journal nr. KB/H-drev 1.udg 17.01.11 Virksomhedsplan/Læsepolitik Læsepolitik på Damagerskolen Virksomhedsplan 2005-07 Journal nr. KB/H-drev 1.udg 17.01.11 Virksomhedsplan/Læsepolitik 1. Pædagogisk status I PISA-undersøgelsen fra 2000 og efterfølgende pressemeddelelse

Læs mere

Efterårskurser på PPR 2013

Efterårskurser på PPR 2013 For at få folderen i elektronisk udgave: Se Nyt fra AKT/læsekonsulent på Fællesnettet via Skoleintra eller Kontakt din læsevejleder eller skolens akt-medarbejder Efterårskurser på PPR 2013 Hvordan løser

Læs mere

Læseindsats i Vesthimmerlands Kommune

Læseindsats i Vesthimmerlands Kommune Læseindsats i Vesthimmerlands Kommune Indholdsfortegnelse 1 Målsætning 2 Indsatsområder 2.1 Overordnede indsatsområder 2.2 Indskoling 2.3 Mellemtrin 2.4 Udskoling 3 Evaluering 3.1 Ansvarsfordeling 4 Anbefalinger

Læs mere

Opdagende skrivning en vej ind i læsningen. Klara Korsgaard

Opdagende skrivning en vej ind i læsningen. Klara Korsgaard Opdagende skrivning en vej ind i læsningen Klara Korsgaard Dagsorden 1. Baggrund for projektet 2. Opdagende skrivning 3. Søholmprojektet 4. Konsekvenserne for første klasse talesprogsfjeldet Tale Skrift

Læs mere

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

Mål og evaluering i børnehøjde

Mål og evaluering i børnehøjde Mål og evaluering i børnehøjde Refleksion Mål Kriterier Portfoliopædagogik og praksis Et eksemplarisk forløb? Helle Frost CFU Aalborg d. 20.9.10 Synliggørelse Medindsigt Medinddragelse Bevidsthed Medansvar

Læs mere

Læsetiltag for hele skolen

Læsetiltag for hele skolen Forår 2012 Indhold: Læsetiltag for hele skolen... 3 At læse i alle fag... 3 CD-ORD... 3 Biblioteket... 3 Læsebånd... 3 Forældresamarbejde... 3 Daglig læsning hjemme på alle klassetrin... 4 Læsevejledere...

Læs mere

Skoleåret 2012/2013. 15-06-2012 Viborg Kommune

Skoleåret 2012/2013. 15-06-2012 Viborg Kommune Skoleåret 2012/2013 15-06-2012 Viborg Kommune Indholdsfortegnelse Overgang fra dagtilbud til skole... 3 Indskoling: 0. 3. årgang... 3 Læseudvikling progression... 3 Børnehaveklassen:... 3 1. årgang:...

Læs mere

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Hvorfor læse med børn? Den gode oplevelse æstetisk/litterær Hyggeligt og rart. Nærhed og fællesskab Litteratur og kultur Viden

Læs mere

Årsplan for dansk i 1. klasse 2013-14 I 1. klasse lægges hovedvægten på arbejdet med de elementære læse-, skrive- og stavefærdigheder.

Årsplan for dansk i 1. klasse 2013-14 I 1. klasse lægges hovedvægten på arbejdet med de elementære læse-, skrive- og stavefærdigheder. Årsplan for dansk i 1. klasse 2013-14 I 1. klasse lægges hovedvægten på arbejdet med de elementære læse-, skrive- og stavefærdigheder. Der arbejdes med at stimulere læse- og skrivelyst og oparbejde gode

Læs mere

Trin - og slutmål for faget Tysk

Trin - og slutmål for faget Tysk Trin - og slutmål for faget Tysk Beskrivelse af undervisningen i 6.klasse Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige forudsætninger. Fra begyndelsen af forløbet skal undervisningen tilrettelægges,

Læs mere

Tidlig indsats i forhold til læsevanskeligheder/ ordblindhed

Tidlig indsats i forhold til læsevanskeligheder/ ordblindhed Tidlig indsats i forhold til læsevanskeligheder/ ordblindhed Hvad er ordblindhed/dysleksi? Hvis man er ordblind, har man svært ved at sætte bogstavlyde sammen til ord. Ordblinde har især svært ved at læse

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag?

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? 1 VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? Skolens læsepædagogiske udfordring? 2 Det mest bekymrende problem som mellemtrinnets/overbygningens

Læs mere

Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole

Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v.: 1 b. Skolen skal regelmæssigt underrette eleverne og forældrene, jf. 38, om sit syn på

Læs mere

Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation

Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation Hvad er læsning: Læsning er sprog. At læse, er ikke bare det at kunne læse en tekst flydende uden at lave fejl og uden at køre fast. Det er samtidig et

Læs mere

Pædagogisk Central. Læsekursus 3. klasse. Brøndby

Pædagogisk Central. Læsekursus 3. klasse. Brøndby Læsekursus 3. klasse Læsekursus for 3. klasse Et kursus for hele klasser I mål og handleplaner for dansk i 3. klasse står der: Båndlærer og dansklærer aftaler et tre ugers læsekursus for hele klassen hjælpetester

Læs mere

Hvorfor har børn med autisme svært ved at forstå det, de læser?

Hvorfor har børn med autisme svært ved at forstå det, de læser? K Hvorfor har mange børn med autisme svært ved at forstå det, de læser? Hvad er det i deres udviklingsforstyrrelse, der har konsekvenser for deres læseforståelse? Og hvilke konsekvenser må det have for

Læs mere

Læsepolitisk handleplan Horsens kommune 2008. Læsehandleplan Gedved skole 2009

Læsepolitisk handleplan Horsens kommune 2008. Læsehandleplan Gedved skole 2009 Læsepolitisk handleplan Horsens kommune 2008 Læsehandleplan Gedved skole 2009 Indhold Forord Undervisning - Indskolingen - Mellemtrinnet - Udskolingen Særlige læsetiltag - Læseuger - Læsekursus Materialer

Læs mere

Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner

Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING. Side 2 FORMÅL. Side 2 SLUTMÅL. Side 3 DELMÅL.. Side 4 TRINMÅL

Læs mere

Oversigt over test Sølystskolen maj 2011

Oversigt over test Sølystskolen maj 2011 Oversigt over test Sølystskolen maj 2011 Hogrefe Psykologisk Forlag A/S Hogrefe Psykologisk Forlag A/S udvikler og udgiver psykologiske og pædagogiske test i tæt samarbejde med og til psykologer og beslægtede

Læs mere

Læsning og skrivning i børnehaveklasse og 1. klasse

Læsning og skrivning i børnehaveklasse og 1. klasse Læsning og skrivning i børnehaveklasse og 1. klasse Kære læsevejledere Så er alle børnebillederne væk, og I får som lovet de kedelige slides. I fik undervisningsforløbet udleveret, så her er næsten kun

Læs mere

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Børn begynder i skolen og glæder sig til at lære at læse. Dit barn glæder sig sikkert også til at lære at læse og få

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. Formål for faget dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

HANDLEPLAN FOR LÆSNING

HANDLEPLAN FOR LÆSNING AUNING SKOLE HANDLEPLAN FOR LÆSNING FEBRUAR 2012 KÆRE KOLLEGER Vi vil med denne handleplan for læsning give lærerne et redskab til, at eleverne på Auning Skole får varierede og brugbare læse- og læringsstrategier

Læs mere

1. fase (0. 3.kl) 2. fase (4. 6.kl) 3. fase ( 7. 9. kl)

1. fase (0. 3.kl) 2. fase (4. 6.kl) 3. fase ( 7. 9. kl) HANDLEPLAN FOR SPROG OG LÆSNING MÅLSÆTNING for sprog og læsning på Beder Skole Målet er, at eleverne på Beder Skole i hele skoleforløbet udvikler deres sproglige forståelse og kommunikative færdigheder,

Læs mere

Om undervisningen. Undervisning for 0. - 5. klasse. Hvorfor er undervisning i dansk vigtig? Undervisning i dansk for børn i Schweiz.

Om undervisningen. Undervisning for 0. - 5. klasse. Hvorfor er undervisning i dansk vigtig? Undervisning i dansk for børn i Schweiz. Om undervisningen Undervisning for 0. - 5. klasse Hvorfor er undervisning i dansk vigtig? Undervisning i dansk for børn i Schweiz Alkalær-metoden Praktiske detaljer Referencer Undervisningsmoduler 1-4

Læs mere

Handleplan for læsning; børnehave 3-6 år. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; børnehave 3-6 år. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering - Læseudvikling CKF + Fælles mål

Læs mere

Dansk. Trinmål 1. Nordvestskolen 2005. Trinmål 1 (1.-2. klasse)

Dansk. Trinmål 1. Nordvestskolen 2005. Trinmål 1 (1.-2. klasse) Dansk 1 Nordvestskolen 2005 Forord For at sikre kvaliteten og fagligheden i folkeskolen har Undervisningsministeriet udarbejdet faghæfter til samtlige fag i folkeskolen med bindende trin- og slutmål. De

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcv bnmqwertyuiopåasdfghjklæø zxcvbnmqwertyuiopåasdfghj klæøzxcvbnmqwertyuiopåas

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcv bnmqwertyuiopåasdfghjklæø zxcvbnmqwertyuiopåasdfghj klæøzxcvbnmqwertyuiopåas qwertyuiopåasdfghjklæøzxcv bnmqwertyuiopåasdfghjklæø zxcvbnmqwertyuiopåasdfghj Læsning på Hurup skole klæøzxcvbnmqwertyuiopåas Mellemtrinnet 3. 6. klasse dfghjklæøzxcvbnmqwertyuio påasdfghjklæøzxcvbnmqwert

Læs mere

Mål for børnehaveklassen

Mål for børnehaveklassen Mål for børnehaveklassen Børnehaveklassen skal være med til at skabe fundamentet for skolens arbejde og det videre undervisningsforløb. Udgangspunktet for dagligdagen og undervisningen er legen med vægt

Læs mere

Thyregod Skole. Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013. Bundne prøvefag

Thyregod Skole. Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013. Bundne prøvefag Thyregod Skole Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013 Bundne prøvefag Dansk: Prøven er skriftlig og mundtlig. Læsning og retskrivning Ved den skriftlige del af prøven må der anvendes trykte og elektroniske

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx Vejledende læsehandleplan for lærerteamet i 3. klasse Slagelse Kommune, Center for Skole, maj 2010 2. udgave cvbnmrtyuiopasdfghjklæøzx [Skriv tekst]

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk Årsplan for 3.kl, dansk 2011-2012 Udarbejdet af Mark Chapman, Aalborg Friskole. UGE Emne Faglige formål? Sociale formål? Hvordan (metoder)? 39 (29.- 30. Sept.) Ryste sammen TUR At børnene tlegner sig sociale

Læs mere

Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse

Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Du synes nok, det er længe siden, at dit barn skulle lære at læse og skrive. Dit barn er sandsynligvis meget glad for

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk Dialogisk læsning I modsætning til den traditionelle højtlæsning, hvor den voksne læser og barnet lytter, kræver dialogisk læsning, at den voksne læser på en måde, der skaber mere sproglig inter aktion

Læs mere

Læseplan for Vinderup skole med virkning fra og med skoleåret 2011-2012.

Læseplan for Vinderup skole med virkning fra og med skoleåret 2011-2012. Læseplan for Vinderup skole med virkning fra og med skoleåret 2011-2012. Indhold: 1. Læsning og læseforståelse. Ehris interaktive model. Læsning i alle fag. Specialklasser. 2. Specialcenter. 3. Funktionsbeskrivelse

Læs mere

Håndbog til synopseprøven i dansk

Håndbog til synopseprøven i dansk Side 1 af 5 Vigtige datoer Håndbog til synopseprøven i dansk Den 1. maj skal du trække dit fordybelsesområde. Herefter arbejdes der primært med synopser i dansktimerne. I har 10 timer på klassen med vejledning

Læs mere

Læsepolitik. Børn elsker bøger og sange, ungdommen er vild med sociale medier i skolen lærer alle at læse

Læsepolitik. Børn elsker bøger og sange, ungdommen er vild med sociale medier i skolen lærer alle at læse Institutions- og Skolecentret Høje-Taastrup Kommune Bygaden 2 2630 Taastrup www.htk.dk Så fokus på sprog og skriftstimulering handler grundlæggende om at give børn de samme muligheder for at opnå et liv

Læs mere

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning Af Kirsten Rasmussen, lektor Den opmærksomhed, der vedvarende er rettet mod danske børns læse- og skrivefærdigheder, har medført en række initiativer

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk Årsplan for 2.kl, dansk 2011-2012 Udarbejdet af Jesper Jørgensen, Aalborg Friskole. UGE Emne Faglige formål? Sociale formål? Hvordan (metoder)? 33 Ryste sammen uge Introdag fredag! Lære at bruge pc erne

Læs mere

Læseplan for dansk 1. 9. klassetrin

Læseplan for dansk 1. 9. klassetrin Læseplan for dansk 1. 9. klassetrin Grundlaget for undervisningen er en sproglig bevidsthed samt de danskfaglige dimensioners indbyrdes sammenhæng og deres betydning for elevernes personlige, sociale og

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

Fælles Mål 2009. Dansk som andetsprog. Faghæfte 19

Fælles Mål 2009. Dansk som andetsprog. Faghæfte 19 Fælles Mål 2009 Dansk som andetsprog Faghæfte 19 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 21 2009 Fælles Mål 2009 Dansk som andetsprog Faghæfte 19 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 21 2009

Læs mere

SPROGET ER NØGLEN TIL VERDEN. Indholdsfortegnelse 2...Hvorfor er sproget så VIGTIGT?

SPROGET ER NØGLEN TIL VERDEN. Indholdsfortegnelse 2...Hvorfor er sproget så VIGTIGT? SPROGET ER Indholdsfortegnelse 2...Hvorfor er sproget så VIGTIGT? 3...Oversigt over sproglige milepæle 4...Børn lære sproget af deres forældre, men vi har alle et fælles ansvar. 5...Hvordan støtter vi

Læs mere

BODIL NIELSEN LÆRINGSMÅL I DANSK

BODIL NIELSEN LÆRINGSMÅL I DANSK BODIL NIELSEN LÆRINGSMÅL I DANSK Læringsmål i dansk BODIL NIELSEN Læringsmål i dansk Bodil Nielsen Læringsmål i dansk 1. udgave Samfundslitteratur 2015 Tilrettelægning af sats: SL grafik Omslag: Harvey

Læs mere

Formål for faget tysk

Formål for faget tysk Formål for faget tysk Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Vejledning om dysleksi/ordblindhed - Hillerødsholmskolen

Vejledning om dysleksi/ordblindhed - Hillerødsholmskolen Vejledning om dysleksi/ordblindhed - Hillerødsholmskolen 18. august 2015 Skoleåret 2015-2016 1 Vejledning om ordblindhed på Hillerødsholmskolen Det mener vi, når vi taler om ordblindhed Ordblindhed er

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

Ideer til danskaktiviteter

Ideer til danskaktiviteter Ideer til danskaktiviteter Der er beskrevet tre læseaktiviteter i faghæftet for dansk. 1. Lærerens oplæsning 2. Elevens læsning af kendt tekst ( f.eks. læsebog) 3. Elevens læsning af ukendt tekst (f.eks.

Læs mere

LÆSEPOLITIK. Engbjergskolen. Herning Kommune. Engbjergskolens læsepolitik med tilhørende læsehandleplan for 0. - 6. klasse

LÆSEPOLITIK. Engbjergskolen. Herning Kommune. Engbjergskolens læsepolitik med tilhørende læsehandleplan for 0. - 6. klasse LÆSEPOLITIK Engbjergskolens læsepolitik med tilhørende læsehandleplan for 0. - 6. klasse Engbjergskolen Herning Kommune Læsepolitik på Engbjergskolen Overordnet formål... 2 Herning Kommune... 2 Morgenbånd...

Læs mere

asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd Læsning i alle fag fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj 13-06-2012 klæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæ

asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd Læsning i alle fag fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj 13-06-2012 klæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæ qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå Læsepolitik Vibeskolen asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd Læsning i alle

Læs mere

Gelsted Skoles Kvalitetsrapport

Gelsted Skoles Kvalitetsrapport AKT Støtteundervisning Forebyggelse Vejledere Trivsel Gelsted Skoles Kvalitetsrapport Gelsted Skoles samlede inklusionsindsats skoleåret 2011-2012 Klasselærerens generelle indsats Klasselærerens arbejde

Læs mere

KAPTAJNEN I BLOMMETRÆET Bodil Bredsdorff

KAPTAJNEN I BLOMMETRÆET Bodil Bredsdorff Pædagogisk vejledning til KAPTAJNEN I BLOMMETRÆET Bodil Bredsdorff Udarbejdet af pædagogisk konsulent Sara Sejrskild Rejsenhus TIL LÆREREN Litteraturundervisning på mellemtrinnet skal fokuserer på genre,

Læs mere

Danmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen

Danmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen Denne præsentation indeholder et udvalg og en sammenskrivning af slides fra det mundtlige oplæg om faglig læsning på DLFs konferencer Vi læser for livet Vi læser for livet Danmarks Lærerforening foråret

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

Humlebæk skole. Handlingsplan for sproglig og skriftsproglig udvikling. Ressourcecenter

Humlebæk skole. Handlingsplan for sproglig og skriftsproglig udvikling. Ressourcecenter Humlebæk skole Handlingsplan for sproglig og skriftsproglig udvikling Ressourcecenter Handlingsplan for sproglig og skriftsproglig udvikling på 0. årgang Mål At eleverne kan anvende alfabetet At styrke

Læs mere

Introduktionskursus Dansk psykologisk forlag UCC, Center for Undervisningsmidler, Titangade d. 20/5-2015

Introduktionskursus Dansk psykologisk forlag UCC, Center for Undervisningsmidler, Titangade d. 20/5-2015 Introduktionskursus Dansk psykologisk forlag UCC, Center for Undervisningsmidler, Titangade d. 20/5-2015 Dagens mål at kunne bruge AKTIV læsning og skrivning på mellemtrinnet i egen undervisning at kunne

Læs mere

14.8 Forældremøde kl. 19-21. Fælles fodslag for leveregler i klassen og råd for brug af internet. 28.8 skolefoto

14.8 Forældremøde kl. 19-21. Fælles fodslag for leveregler i klassen og råd for brug af internet. 28.8 skolefoto Læringsstile/ Kammeratskab/ Forventninger/ Klassetrivsel/ Klassesammenhold Årsplan for dansk i 5.kl. 2014-15 Uge Emne Materiale Fokus Andet 33-35 Skoleåret Årsplanen Fælles Mål; hvad skal vi Fælles mål

Læs mere

Årsplan Dansk 1. klasse 2013/14

Årsplan Dansk 1. klasse 2013/14 Årsplan Dansk 1. klasse 2013/14 Basis Klassens lærere Kontaktpædagoger Klassen består af 26 elever, 14 drenge og 12 piger. Klassen har 12 ugentlige dansktimer, hvoraf en er afsat til bibliotekstime samt

Læs mere