Læsepolitikken Hillerslev skole

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Læsepolitikken Hillerslev skole"

Transkript

1 HILLERSLEV SKOLE Læsepolitikken Hillerslev skole Den 11. september 2014 Vores ref.: KVR Sagsnr.: BrevID.: Hillerslev Skole Hillerslev Kær Vej 9, 7700 Thisted Tlf: Dir. tlf: Mail: CVR-nr.:

2 Indholdsfortegnelse 1. Formålet for dansk: Læsningen Læsekompetance Arbejdet med en tekst Hvordan vælge en bog? Fortællestrukturer Teksters sværhedsgrad Børnestavning - en anderledes danskpædagogik Staveudvikling Trin Trin Trin Trin Trin Afrunding Stavevanskeligheder Handletiltag Handleplan for læseindsats Testplan Klassekonferencer Løbende evalueringsværktøj Den forebyggende, den foregribende og den indgribende indsats Specialundervisningstilbuddet på skolen Tidlig læsehjælp TLH Procedure vedr. udredning af læsevanskeligheder Læsevejlederens opgaver Perspektivering

3 1. Formålet for dansk: Stk.1. Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig og kulturel identitet. Faget skal fremme elevernes indlevelsesevne og deres æstetiske, etiske og historiske forståelse. Stk. 2. Undervisningen skal fremme elevernes lyst til at bruge sproget personligt og alsidigt i samspil med andre. Undervisningen skal styrke elevernes beherskelse af sproget og udvikle en åben og analytisk indstilling til samtidens og andre perioders og kulturers udtryksformer. Undervisningen skal udvikle elevernes udtryks- og læseglæde og kvalificere deres indlevelse og indsigt i sprog, litteratur og andre udtryksformer. Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 2. Læsningen Sproget er danskfagets overordnede begreb. Ethvert sprogligt udtryk indeholder dobbeltheden af form og indhold. (Læs i bøger med hoved, hænder, hjerte s 25) For at få en god læseforståelse er udgangspunktet et godt ordforråd. Dette forråd udbygges bl.a. gennem læsning. Det er dog nødvendigt at arbejde med ordene og forståelsen, så de dermed bliver et aktivt forråd. Når man arbejder med skønlitteratur, må man tage udgangspunkt i oplevelsen. Arbejdet skal føre videre mod større indsigt, overblik og forståelse. Man må anvende sin baggrundsviden/forhånds-forståelse til at danne indre forestillingsbilleder. Dette anvendes i arbejdet med den nye tekst. Tekstens tomme pladser udfyldes ved at danne inferenser - læse mellem linierne. Fiktion er et eksperimentarium, hvor man kan få viden om verden i bred forstand: andre tider, andre miljøer, andre måder at vælge på. Læseren kan på én gang leve sig ind i og iagttage vidt forskellige livsmodeller. ( Læs bøger med hoved, hænder, hjerte s. 20) 3

4 Ved hjælp af tekstlingvistikken tager man udgangspunkt i helheden. Man anvender tre standarder for at evaluere forståelsen: 1) en leksikalsk standard: enkeltordsniveauet. Eleven arbejder med ordenes betydningselementer det morfematiske princip. 2) En syntaktisk standard: Forståelse for grammatiske regler. Eleverne arbejder med opbygningen af sætninger, rækkefølgen af led i en sætning. 3) En semantisk standard: Sammenhængen mellem de forskellige dele og strukturer. Eleven arbejder med tekstens makro- og mikrostruktur dvs. tekstens overordnede plan og tekstens detaljeplan. På det overordnede plan er det tekstens genre, kohærens. Enhver genre har en superstruktur. Ved at have et godt genrekendskab, har man en god forståelsesramme når en ny tekst læses. På detaljeplan er det kohæsionen mellem sætninger og ord. Merete Brudholm skriver, at den viden om verden man efterhånden får opbygget oplagres i skemaer. Systemet udbygges efterhånden som man lærer mere. Dette er en indre mental model forestillingsbillede. Når en ny tekst læses forholder man sig til denne tekst afhængig af de oplagrede skemaer. Efterhånden opbygges en metabevidsthed. Den vigtigste metakognitive strategi er, at forholde sig til det i teksten, man ikke forstår. Det kan være ord, kompliceret syntaks eller manglende baggrundsviden. 2.1 Læsekompetance Grundlaget for læsekompetance er at kunne afkode en tekst. Man bevæger sig fra den skriftlige kodede meddelelse til en identifikation af ordene. Det næste er at kunne forstå meningen sprogforståelsen. Dette forudsætter at man kan gendanne et forestillingsindhold. Den samlede læsefærdighed er et produkt af afkodning og sprogforståelse: L = A x S. Hvis enten afkodningen eller sprogforståelsen mangler, er der ikke en læsefærdighed. Når eleverne efterhånden har lært at afkode, er det nødvendigt at arbejde med automatisering. Dette opnås gennem øvelse. Eleverne må have tilskyndelse og lejlighed til at læse meget 4

5 2.2 Arbejdet med en tekst Anne-Kari Skardhamar skelner mellem dybdelæsning og breddelæsning. I en fagtekst gælder det om, at finde tekstens mening. I en skønlitterær tekst er der ofte flere betydningslag, teksten er sammensat og flertydig, der er måske anvendt billedsprog. For at opnå kompetence i dybdelæsning er det nødvendigt at læse opmærksomt. Dette opbygges ved øvelser i observation, analyse, tolkning og beskrivelser. I perioder må man arbejde med fælles tekster, for at give eleverne et bredere kendskab til sproget, genrer, kompositioner og forskellige personskildringer. Eleverne skal træne i, at lytte til tekstens stemme, de fiktive personers stemme og tekstens kærne. De skal udvikle indlevelse, empati og evnen til at lytte og observere. Læreren skal være en kompetent samtalepartner og vejleder i dybdelæsning. Hun skal lytte dobbelt, lytte til teksten og til, hvad eleverne siger. Det er vigtigt at tale om de fiktive personer, hvem der er fortælleren, tekstens mening og de litterære virkemidler som intertekstualitet. Begrebet intertekstualitet bruges om tekster, hvor der er forbindelseslinjer. Det kan være samme tema, f.eks. ulykkelig kærlighed. Historierne kan foregå i det samme miljø, den samme tidsperiode, være modsætninger, være efterligninger eller parodier. Breddelæsning er en kulturel læsekompetance. For at opbygge en bred viden om litteratur, må man læse meget. Derved opbygges en bank med læseoplevelser og læseerfaringer, som man så kan trække viden fra, når man skal dybdelæse en tekst. Man danner et mentalt lager af parallelle fortællinger, der kan fungere som grundfortællinger, referencebaggrund og give en udvidet livserfaring. Slike fortellinger kan være nye eller gamle, for de samme grunnmønstrene i menneskelige følelser og hendelsesforløp gjentas, selv om de ytre sosiale og historiske rammene skifter. (Anne-Kari Skardhamar: Kunsten å lese skjønnlitteratur. s 27) Afhængig af hvilken teksttype eleven skal læse, må de være bevidst om, hvordan de skal læse og arbejde med teksten. De må efterhånden lære at kende grundskemaerne for forskellige genrer, så de derved har bedre forudsætninger for at hente information fra den læste tekst. 5

6 Line Knudsen skriver: Hvis læseren kender til en genres konventioner, ved han, hvilken type oplysninger han kan forvente at finde i en tekst, og hvilke strukturer det er relevant at søge efter for at lokalisere specifikke informationer eller danne sig et overblik over tekstens hovedbudskab. (Knudsen, Line: Læseforståelse og tekstgenrer s. 8) Der er forskel på gode og svage læsere. De gode læsere, der kender genren, er på forhånd opmærksomme på, hvad der er vigtig, og hvad der er svært at forstå og går ind i en nærmere analyse. De svage læsere vælger ofte at læse videre. For dem er læsning en teknisk færdighed, og de bruger al energien på selve afkodningen. Disse svage læsere skal have hjælp til at identificere hovedideerne og hjælp til at se strukturerne i teksterne. En eksempeltekst gennemgås ved at sætte overskrifter på de enkelte strukturelementer. Herved opøves læseforståelsen. Dette genrekendskab kan udvikles gennem arbejdet med lignende tekster og bruges, når eleven selv skal producere en tekst. Denne målgruppe har brug for hjælp til at opbygge viden i strukturer. Disse strukturer/skabeloner opbygger eleverne ikke af sig selv. 2.3 Hvordan vælge en bog? Det bedste er, hvis man kan tænde en gnist hos eleverne. Det er kun muligt, hvis man selv møder med en gejst for litteraturen. Det er vigtigt, at eleverne bliver mødt med interesse og forståelse, når de vælger bøger. Nogle børn finder hurtigt en bog ud fra titel, forside, forfatter, bogens layout eller sværhed. Andre har behov for, at læreren eller bibliotekaren, ud fra kendskabet til eleven, anbefaler nogle bøger. Det bedste er, når kammerater anbefaler en god bog, som de andre så også får lyst til at læse. Bogen skal læses, for at give en oplevelse i nuet. Den frie læsning skal være individuelt baseret og bygge på den enkeltes interesse og lyst. Læreren må dog ikke blive en populistisk nikkedukke siger Peter Mouritzen. Hun skal præsentere eleverne for nye landskaber, som det kan blive værdifuldt senere i livet at kende til. Læreren er opdrager i litteraturen. Eleverne skal opleve kunst. 6

7 Igennem arbejdet med litteraturen opnås der kendskab til dele af den danske kulturbaggrund. En række forfattere må man stifte bekendtskab med og nogle personer må alle kende: Den grimme ælling, Emil, Buster, Orla Frøsnapper m.v. Hvis et forløb i skolen bliver alt for formelt og eleverne knækker halsen på alt det, de skal, kan det blive sådan, at man opnår netop det modsatte. Derfor er det vigtigt at opbygge og bevare gejsten. 2.4 Fortællestrukturer Når mindre børn hører historier læst eller fortalt opbygger de intuitivt fornemmelse for, hvordan strukturen er i en fortælling. Dette danner grundlag for læseforståelse og hjælper, når de selv skal skrive. Ved at bruge skemaer kan eleverne visuelt forholde sig til opbygningen. Merete Brudholm foreslår et fabeldyr. Heri opbygges historiens 3 led: En indledning (hvem, hvor, hvornår), handling (hvad sker, hvorfor, hvordan), afslutning (hvad sker til sidst). Efterhånden som eleverne bliver ældre anvendes mere udbyggede skemaer, der kan være med til at få hold på mere komplekse strukturer i teksterne. Merete Brudholm foreslår ud fra en læseforståelsesstrategi, som Laura A. Staal har udviklet, at benytte et fortællingsansigt, som en visuel ramme for forståelse af en tekst på mellemtrinnet. Hvilket ansigt, der skal benyttes, er afhængig af handlingen i teksten. Er afslutningen i teksten ulykkelig, lykkelig eller åben? For at udfylde rammen er det nødvendigt, at eleven stiller sig selv spørgsmål til teksten før, under og efter læsningen. Når eleven har kendskab til den genre, der skal arbejdes med, har det vist sig, at der er en større forståelse af teksten. Genrekendskabet betyder også, at eleven har et bedre redskab til at hente oplysninger i teksten og lagre disse i hukommelsen. 7

8 2.5 Teksters sværhedsgrad En god motivationsfaktor er elevens bevidsthed om egen udvikling. Ved at samle en logbog over forløbet, eller bruge mulighederne på elevintra., kan eleven få klarhed over forholdet mellem indsats og resultat. Vigtigt, at det er en god oplevelse, der kan bringe eleven videre. Det er nødvendigt at differentiere for at tilgodese bredden i elevernes forudsætninger. For at læsningen udvikles optimalt, må tekstens sværhedsgrad harmonere med elevens læsestandpunkt. Der må helst ikke være flere end 5 10 % af ordene, eleven ikke kan læse umiddelbart, hvis læsningen skal forbedres. For mange svære ord vil påvirke selvfølelsen negativt, og motivationen vil blive reduceret. Når en tekst kan læses med en sikkerhed på mindst 80 % vil eleven efterhånden kunne øge læsehastigheden. Teksten skal ligge i elevens nærmeste udviklingszone. (Vygotsky) I et læseudviklingsperspektiv vil læsehastighed normalt fortælle noget om graden af automatiseringen af læsningen på et bestemt niveau. Al udvikling af læsning finder sted som en vekselvirkning mellem tilegnelse af ny ordkundskab for at øge læsesikkerhed og efterfølgende automatisering. (Jørgen Frost: Læsemåleren) Alle gennemgår en udvikling i læseforløbet, men der er stor forskel på, hvor hurtigt man kommer fra A til D. DPI har udarbejdet en model, der viser forløbet: 8

9 Nogle elever når desværre ikke helt op til D. Læsestoffet må tilpasses elverne, så de alle føler sig udfordret. De svage læsere skal især mødes med positive forventninger og passende læsestof. Muligvis må der i tilrettelæggelsen tages højde for, at det er nødvendigt med kompenserende hjælpemidler til enkelte elever. Det kan være i form af indscannede tekster eller lydtekster. Ud fra Fælles mål i dansk, de enkelte elevers formåen og målet for forløbet, må der udarbejdes et undervisningsforløb. 9

10 3. Børnestavning - en anderledes danskpædagogik På Hillerslev skole arbejder vi i indskolingen med en danskpædagogik, som kaldes for børnestavning. Den bygger på sprogforsker Jørgen Frosts teorier om børns staveudvikling og hjerneforsker Kjeld Fredens tanker om læring. Pædagogikken er udarbejdet af Anne Marie Bjerre og Jesper Friis. Nedenstående er uddrag fra deres hjemmeside: Hvad er børnestavning? Børnestavningen tager udgangspunkt i det enkelte barns forudsætninger. Inden pædagogikken igangsættes aftales med børnene og forældrene spillereglerne for børnestavningen: - at børnene ikke skal tænke på at stave rigtigt som voksne - at børnene med det samme kan skrive alt, hvad de har lyst til. - at der er intet, der hedder stavefejl. - at børnene bare skal skrive de lyde, de kan høre eller kender i forvejen. - at man ikke behøver kunne læse det hele med det samme, det kommer efterhånden. - at det er den hurtigste måde at lære at voksenstave på. Hvad sker der? Når man konsekvent bruger børnestavning, viser det sig, at børnene bliver meget motiverede for at skrive, og at de meget hurtigere udvikler en sikker retstavning. Skriveblokering forsvinder, børnene skriver i mængdevis af historier, og der er tale om en fuldstændig undervisningsdifferentiering, idet hvert enkelt barn skriver på sit udviklingsniveau. Tidligere erfaringer med børn der vil have ord rigtig stavet på små sedler, børn der spørger, hvor meget det skal fylde, eller børn, der slet ikke kan eller tør formulere sig på skrift, er ikke hverdag i en klasse, der anvender børnestavningspædagogik. 10

11 Staveudviklingen Det er altafgørende for børnenes staveudvikling, at de arbejder med og kender bogstavernes lyde. Efterhånden som børnene skriver, udvikler de automatisk en mere og mere sikker retstavning. I begyndelsen har de ofte kun meget få lyde med for det meste konsonanterne, men efterhånden kommer også vokalerne med, og stavetekniske forhold som dobbeltkonsonanter, stumme bogstaver osv. falder efterhånden på plads. I klassen er der er meget fokus på stavning, men de traditionelle diktater er afløst af fællessnak om stavning. Genvej til læsning? Når eleverne børnestaver og dermed hjernemæssigt aktivt forholder sig til det at danne skriftsprog, viser erfaringerne, at det også har en meget positiv effekt på børnenes læsning. Det allervigtigste... Grundlæggende for al børnestavningspædagogik er stemningen. Børnene skal opmuntres og anerkendes for deres arbejde, og atmosfæren i klassen skal være præget af rummelighed, engagement og respekt for forskelligheder. Når den stemning er til stede, dannes de bedste betingelser for lærelyst, vækst og udvikling for hvert enkelt barn. 4. Staveudvikling Dette afsnit er skrevet med udgangspunkt i lærervejledningen til Diagnostiske staveprøver udgivet af Danmarks Pædagogiske institut. Mange børn skriver og staver før de begynder i skolen. Ofte er det en slags tegning af tale. Det kan være efterligninger eller tilsyneladende tilfældige sammenstillinger af bogstaver eller være en sammenstilling af bogstaver, tal, vejskilte, hemmelige tegn osv. Børn sørger derved at gengive tale. I løbet af det 11

12 første skoleår bliver børnene bevidste om, at man skriver talte ord ved hjælp af afgrænsede rækker af bogstaver. Trin 1 Eleverne begynder selv at skrive de talte ord ved hjælp af de bogstaver, de har lært. Eleverne omsætter lyd og bogstaver til ord, men de magter kun delvist de nødvendige færdigheder i lydanalyse/-syntese. Lyde kan være udeladt, gentaget, tilføjet eller byttet om. Det vil ofte være vanskeligt at forstå betydningen af det eleverne skriver på dette trin. Trin 2 Eleverne kommer videre til trin 2 ved at lære at opdele sit talesprog i enkeltlyde, sætte de relevante bogstaver til, huske dem og skrive dem i den rigtige rækkefølge. Derved lærer eleverne at beherske en lydret (fonematisk)stavestrategi for lydrette ord. 12

13 Når eleverne staver ord efter fonematisk stavestrategi har de én til én-opfattelse af forholdet mellem lydene i deres eget talesprog og de bogstaver, de vælger at skrive. Elevernes skriftlige udtryk vil oftest være forståelig og give mening for andre. Strategien bliver også anvendt over for ikke lydrette ord. Det er derved, der opstår fonetiske fejl. Lydanalysen/-syntesen er en forudsætning for at kunne udnytte de efterfølgende strategier i staveudviklingen. Trin 3 Eleverne skal nu blive bevidste om, at der er lydrette og ikke lydrette ord. En række lyde staves efter regler, der har at gøre med de omgivelser, lydene optræder sammen med. Disse lydfølgeregler er bestemmende for forhold vedrørende tryk, stød og vokallængde. På dette trin skal der altså arbejdes med stumme bogstaver, dobbelte konsonanter, korte og lange vokaler m.v. Stavefejl på dette trin hænger ofte sammen med tvivl om, hvornår og hvor tit lydfølgereglerne skal anvendes. Nogle elever bruger overdrevet mange stumme bogstaver eller mange dobbelte konsonanter. Trin 4 Målet for staveudviklingen er nu, at lære, at mange ord bevarer deres stavemåde fra deres oprindelige morfemer, selv om udtalen ændres ved, at ordene bøjes eller sættes sammen af to morfemer. Morfem er den mindste betydningsbærende enhed. Det morfematiske princip siger, at den samme mindste betydningsbærende enhed skrives på samme måde, hver gang den forekommer. Man skelner mellem: Rodmorfemer: Ordets stamme Bøjningsmorfemer: Endelser Afledningsmorfemer: Afledninger (-ing, be-, mis-, u-,) Sammenbindingsmorfemer: Et bogstav, der binder to morfemer sammen På dette trin skal der arbejdes med ordklasser, bøjninger, sammensatte ord mv. Trin 5 Eleven kan nu beherske stavningen. Der vil undertiden forekomme vanskelige ord, hvor eleven kan hente hjælp i ordbøger. Der vil være fremmedord, hvis form ikke er bestemt af dansk skriftsprogs konventioner, der skal læres. Målet for staveudviklingen er derfor korrekte stavemåder, produceret med en hastighed, der ideelt set nærmer sig elevens maksimale skrivehastighed, altså automatisering af indlærte stavefærdigheder. 13

14 Afrunding Rækkefølgen af de enkelte trin i staveudviklingen er den samme for alle. Der er stor forskel på, hvor hurtigt udviklingen foregår, og hvor langt de enkelte elever når. Intet udviklingstrin kan springes over. Selv det mindste fremskridt bygger på det, eleven tidligere har lært. Nogle elever udvikler sig så hurtigt, at det kan se ud, som om de springer ét eller flere trin over, mens andre tilsyneladende bliver på samme udviklingstrin i årevis. Stavevanskeligheder Sproglig bevidsthed og sproglig hukommelse er væsentlige fakturer, når eleven arbejder med stavningen. Begrænsninger inden for disse områder kan føre til, at lydanalysen/-syntesen bryder sammen. Det kan være en stor støtte for lydanalysen/-syntesen at arbejde med artikulatorisk bevidsthed. Den sproglige hukommelse har betydning for, hvor omfattende sprogdele (lyde/bogstaver, stavelser, morfemer, ord) eleven kan fastholde ad gangen og hvor længe. En del elever med stavevanskeligheder kompenserer for manglende beherskelse af lydanalysen/-syntesen ved at anvende ordbillede-strategier (logografiske) ved at huske, hvordan ord staves. Ordenes hyppighed i sproget spiller altså en betydelig rolle. 5. Handletiltag 5.1 Handleplan for læseindsats Børnehaveklassen og 3. klasse er venskabsklasser. Vi arbejder med, at en del af fællesaktiviteten er, at de i 1. klasse/4 klasse indgår i et læseprojekt. De danner makkerpar og arbejder ud fra oplæget, som er udarbejdet af DVO. På elevintra er der flere muligheder for at følge læsningen. Bogkassen: Der er 10 spørgsmål/bog til en stor del af letlæsningsbøgerne. Eleverne dokumenterer derved, at de har forstået indholdet af historien. Boganmeldelser: Eleverne kan derved anbefale bøger til deres kammerater. Læsekontrakt: Muligt at sætte mål op for en periode angående antallet af læste sider. Faglig læsning: Da læsning ikke kun er en sag i dansktimerne, foregår der også læsning af fagtekster i de øvrige fag. 14

15 5.2 Testplan Bhv. kl. Sprogvurdering Sept. 1. kl. OS64 Observation Survey på en gruppe 2. kl. OS120 National test Maj. Nov. Nov. Maj 3. kl. Nonordsstavning Okt. 4. kl. ST 4 (Stavning) National test Sept. 5. kl. ST 5 (Stavning) Sept. 6. kl. TL1 (Tekstlæseprøve) National test Marts 5.3 Klassekonferencer Der afholdes en klassekonference hvert år, hvor dansklæreren, læsevejlederen og skolens leder deltager. Her udvikles et forum, hvor der sættes fokus på hele klassens udvikling på læse- og skriveområdet. Nationale tests og gruppetests evalueres og derefter vurderes den indsats, som klassen som helhed har behov for, så alle elevers læseudvikling tilgodeses. Der sættes især fokus på, hvordan læseundervisningen kan differentieres. Der drøftes evt. tiltag i forhold til enkelte elever. På samme måde afholdes der også en klassekonference mellem børnehaveklasselæreren, skolens leder og læsevejleder. Her er det sprogtesten der er udgangspunktet. Læsevejlederen indkalder til konferencerne, udarbejder dagsorden og skriver referat. Referatet skal være en status og handleplan, hvor det skal fremgå, hvem der er ansvarlig for, at de indgåede aftaler føres ud i livet. 15

16 5.4 Løbende evalueringsværktøj I indskolingen følges elevernes skriftsproglige udvikling gennem LUS. Når klassen i november måned bliver testet med OS 64 sammenholdes dette resultat med, hvilket LUS-trin eleven er kommet til. 5.5 Den forebyggende, den foregribende og den indgribende indsats Den forebyggende: optimering af alle elevers mulighed for læring. Vi skal være bevidste om, at børnene udvikler deres sprog gennem mødet med fortællinger, dialogisk oplæsning, sange, samtaler, egen læsning m.v. I elevplanerne sættes der mål for hver enkelt elev, der er udarbejdet i fællesskab med eleven, forældrene og læreren. Den foregribende: tiltag til fordel for børn, som er i risiko for at udvikle vedvarende vanskeligheder. Der tilbydes Tidlig læsehjælp til de børn, der i november måned i første klasse ikke er kommet ind i en positiv skriftsproglig udvikling. Den indgribende: Skolen har en procedure i forhold til elever, der har læsevanskeligheder. Der anvendes løbende evalueringsværktøjer, klassetest og uddybende individuelle prøver, som samlet vil kunne danne et godt grundlag for vurderingen af, om der er et reelt specialpædagogisk behov. Skolen tilbyder kompenserende værktøjer til de elever fra 3. klasse der ikke er kommet i gang med en skriftsprogsudvikling. Læsevejlederen tilmelder hvert år de elever, der bruger it - rygsækken til Materialebasen. Derudover tilmeldes eleven - et netbibliotek for bl.a. ordblinde. 16

17 5.6 Specialundervisningstilbuddet på skolen Skolens undervisning tilrettelægges og differentieres, så alle elever får optimale lærings og udviklingsmuligheder. Der skal være mulighed for, at støtte gives som specialundervisning uden for elevens eget skema. Desuden kan klassen tildeles timer, hvor specialundervisningslæreren indgår i teamsamarbejdet således, at eleven stadig har sine timer sammen med klassen. Derved opnås der for eleven den bedst mulige kontinuitet i undervisningsforløbet. Bliver det nødvendigt at inddrage nogle af elevens skematimer til specialundervisning, bør denne gives i koncentreret form - mange timer i semesterordning. Specialundervisningen koncentreres om så få personer, som muligt. Det tilstræbes at følgende procedure følges: Indstilling til specialundervisning sker på baggrund af samtaler med forældre, klassens lærere, specialundervisningslærerne, læsekonsulent, og skolens leder, evt. med vejledning fra skolepsykolog, tale-hørekonsulent, sundhedsplejerske eller skolelæge. Skolens leder og specialundervisningslæreren fordeler - inden skoleårets start - puljen af timer til de elever, der har behov. Forældrene orienteres, inden støtten iværksættes. Den støtte, der ydes til det enkelte barn, evalueres efter hver indsatsperiode. Resultatet drøftes i fællesskab med forældre (barnet), klasselærer, specialundervisningslærer og skoleleder. 5.7 Tidlig læsehjælp TLH TLH er et undervisningsprogram, der tilbyder tidlig, intensiv og individuel undervisning af de elever, der er kommet dårlig fra start med at lære at læse og skrive. Hensigten med tidlig indsats er at foregribe, at læseproblemer konsolideres, og at eleven senere får behov for specialundervisning. TLH tager udgangspunkt i det barnet kan og guider barnet videre i læse- og skriveudviklingen. TLH arbejder ud fra et anerkendende menneskesyn. 17

18 I børnehaveklassen er der gennem sprogtesten og den daglige undervisning muligt at observere, hvis nogle af børnene ikke udvikler bogstavkendskabet og de sproglige forudsætninger optimalt. I 1. klasse følges elevernes udvikling med LUS. Kort tid efter efterårsferien testes eleverne med OS64. Klasselæreren og TLH-læreren udvælger 4 6 elever, der testes nærmere med Observation Survey. Ud fra en samlet vurdering tilbydes 2 elever Tidlig Læsehjælp. Forældrene informeres grundigt undervejs. 5.8 Procedure vedr. udredning af læsevanskeligheder På klassekonferencer eller i forbindelse med det daglige arbejde i klassen kan der opstå bekymring omkring en elevs læse/skrive-udvikling. I samråd med skolens leder, læsevejleder og klasselærer kan det besluttes, at man spørger forældrene, om det er i orden at indstille til, at barnets læse/skriveudvikling drøftes på et kompetencemøde. Ud over de foreliggende gruppetests, elevplaner og de daglige iagttagelser vil der undertiden skulle indhentes yderligere dokumentation. Læsevejlederen eller specialundervisningslæreren skal så være med til at udrede elevens læseproblemer, ved at anvende f.eks. IL- læseprøverne, Chips eller Testbatteriet. 5.9 Læsevejlederens opgaver Klassekonferencer. Rådgive omkring gruppeprøver. Indsamle og opbevare gruppeprøver og resultater. Indkøbe prøver. Samarbejde med børnehaveklasselæreren omkring resultaterne i sprogtesten. Medvirke ved det første forældremøde i børnehaveklassen. Indsamle oplysninger om elever med læsevanskeligheder, der er indstillet til kompetencemøder. 18

19 Være sparringspartner omkring læse/skriveaktiviteter i klasserne. Deltage i de kommunale læsevejledermøder. Have kontakt med læsekonsulenten. 6. Perspektivering Når et skoleår skal planlægges i teamet omkring en årgang vil det være oplagt at indlægge en periode, hvor man arbejder med breddelæsning. En af læsevejlederens opgaver kunne være at gå ind i de enkelte teams planlægning og være med i den proces, der sker, når et skoleår planlægges. Vedkommende skal ikke overtage eller dominere planlægningen, men være rådgiver og vejleder. Ved at inddrage biblioteket kan man få god hjælp til at udvælge litteratur, der passer til klassen. Man kan vælge litteraturen bredt, men man kunne også begrænse sig til et område f.eks. eventyr, gysere, faglitteratur, historiske romaner m.m. En af bibliotekarens fornemste opgaver er netop, at gå ind i at sammensætte læsekasser ud fra de enkeltes ønsker. Når perioderne er i årsplanen, er det muligt at orientere biblioteket i god tid, så der er tid til at sammensætte et godt materiale. Hvis det er bibliotekaren, der er bedst til at fortælle om bøgerne, må man fremsætte et ønske til vedkommende. Det er vigtigt at børnene møder en, der brænder for litteraturen og kender bøgerne. Nogle elever læser meget, men andre har behov for et skub. Det er ikke nok at sige til eleverne, at de skal læse. Det er tydeligt på biblioteket, at i de klasser, hvor man bevidst arbejder med børnelitteraturen og forventer, at eleverne læser, er udlånstallet meget højere. Man kunne organisere boganmeldelser, hvor børnene på skift anmelder en bog. Dette kan ske mundtligt eller skriftligt. På elevintra er der en god mulighed for at skrive disse anmeldelser. Andre kan så læse disse. Den enkelte elev fører lister over bøger, der er læst. Når man har opnået at læse f.eks sider kunne der f. eks. udstedes et diplom. 19

20 Et afdelingsteam eller hele skolen kunne arrangere et forløb, hvor man satte fokus på læsningen. En klasse kunne arrangere overnatning, hvor man så læste så meget som muligt i løbet af et døgn. En af de ældre klasser kunne få til opgave at læse bøger op for elever i de yngre klasser. Der er mange muligheder. Det gælder om, at eleverne får nogle gode oplevelser med læsningen, så de får lyst til at komme videre. 20

Indholdsfortegnelse. Hillerslev skole

Indholdsfortegnelse. Hillerslev skole Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 1. Formålet for dansk:... 2 2. Læsningen.... 2 2.1 Læsekompetance.... 3 2.2 Arbejdet med en tekst.... 4 2.3 Hvordan vælge en bog?... 5 2.4 Fortællestrukturer....

Læs mere

Læsepolitikken. Koldby skole. Thisted Kommune

Læsepolitikken. Koldby skole. Thisted Kommune Koldby skole Thisted Kommune Folkeskolens formålsparagraf... 3 1. Formålet for dansk:... 3 2. Læsningen.... 4 2.1 Læsekompetence.... 4 2.2 Arbejdet med en tekst.... 5 2.3 Hvordan vælge en bog?... 6 2.4

Læs mere

Afdeling 1. Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Hvad er skolens overordnede formål med læseindsatsen?

Afdeling 1. Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Hvad er skolens overordnede formål med læseindsatsen? Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Afdeling 1 Hvad er skolens overordnede formål med At gøre Rækker Mølle Skolen til en skole, der er kendt for at sende eleverne videre

Læs mere

Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole

Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole Forord Læsepolitikken danner rammen for indsatsen på læseområdet på Vadgård skole. Læsepolitikken er Vadgård skoles bud på hvordan, der sikres kvalitet i læseindsatsen

Læs mere

Handleplan for læsning

Handleplan for læsning Handleplan for læsning Handleplan for læsning på Hejnsvig Skole På Hejnsvig Skole anser vi læsning som den grundlæggende forudsætning for læring i alle fag. Vi vil gerne arbejde for at eleverne igennem

Læs mere

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer

Læs mere

Årsplan for dansk i 4.klasse

Årsplan for dansk i 4.klasse Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 4.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Årsplan for dansk i 6.klasse

Årsplan for dansk i 6.klasse Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 6.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Vemmedrupskolens handleplan for læsning

Vemmedrupskolens handleplan for læsning Vemmedrupskolens handleplan for læsning Indskoling Læseindlæringen bygger på elevens sproglige forudsætninger. Der arbejdes med elevernes ordforråd, viden om verden og sprog- og læseforståelse. Målet for

Læs mere

8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læseudvikling, læsehastighed, læsesikkerhed, læselyst og læsevaner Arbejdet med læseforståelse integreres i litteraturarbejdet og i bearbejdningen

Læs mere

Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning.

Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning. Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning. Mål og indsats for læsning i almenundervisningen. Indskolingen: Vi prioriterer, at alle børn får en god start, hvor de oplever læsning og skrivning som meningsfulde

Læs mere

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Læsning på mellemtrinnet Der sigtes mod trinmålene for 4. og 6. klassetrin. På mellemtrinnet er afkodningen for de fleste elever

Læs mere

7. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

7. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 7. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læseudvikling, læsehastighed, læsesikkerhed, læselyst og læsevaner Arbejdet med læseforståelse integreres i litteraturarbejdet og i bearbejdningen

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx Vejledende læsehandleplan for temaet omkring Børnehaveklassen Slagelse Kommune, Center for Skole, maj 2010 1. udgave cvbnmrtyuiopasdfghjklæøzx [Skriv

Læs mere

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen Handleplan for læsning på Blåbjergskolen I et moderne velfærdssamfund med stigende mængder af skriftlige informationer er det af afgørende betydning for det enkelte menneske at tilegne sig tilstrækkelige

Læs mere

Handleplan for læsning på Knudsøskolen.

Handleplan for læsning på Knudsøskolen. Status: En målrettet indsats i læsning på alle klassetrin, der giver positive resultater i diverse læseevalueringer. (LUS, sprogscreening, DVO, OS, SL samt Nationale test). Af tiltag kan nævnes: 1. Målrettet

Læs mere

Temahæfte. Inklusion. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring

Temahæfte. Inklusion. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring Temahæfte Inklusion Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring I Egedal Kommune inkluderes elever med læse- og skrivevanskeligheder i almenundervisningen. I Egedal Kommune

Læs mere

5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Tekniske og forståelsesmæssige Læselyst, læsevaner og læsehastighed Der arbejdes med brug af notater, grafiske modeller, ord- og begrebskort, oversigtslæsning,

Læs mere

DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE

DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE December 2012 På Sankt Birgitta Skole er læsning et indsatsområde. I indskolingen har vi særligt fokus på den tidlige indsats. Allerede i 0. klasse har vi fokus

Læs mere

Skriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme. Overordnet teori

Skriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme. Overordnet teori Skriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme Kortfattet overordnet teori samt en række råd til hjemmet, der bygger på seneste forskning inden for det skriftsproglige område. Det skriftsproglige

Læs mere

Læringsmål: Årsplan 2015-2016. Dansk. 2.klasse. Mål

Læringsmål: Årsplan 2015-2016. Dansk. 2.klasse. Mål Årsplan 2015-2016 Dansk 2.klasse Mål Formålet med undervisningen i dansk er, at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig

Læs mere

Årsplan for dansk i 2. 2015-2016

Årsplan for dansk i 2. 2015-2016 Årsplan for dansk i 2. 2015-2016 Formål: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en kilde til udvikling og kulturel identitet, der bygger på æstetisk og historisk

Læs mere

TESTHANDLEPLAN 2014-2015

TESTHANDLEPLAN 2014-2015 TESTHANDLEPLAN 2014-2015 2 Testhandleplan Test og prøver på På tages der løbende læsetest, stavetest, matematiktest mv. af alle skolens elever. Brugen af test er en del af s evalueringskultur, der har

Læs mere

Horsens Kommune. Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning

Horsens Kommune. Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning Horsens Kommune Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning Udarbejdet januar 2012 Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning Læsning er en dimension i ALLE fag, og derfor er og vil det

Læs mere

Handleplan for læsning

Handleplan for læsning Vadehavsskolen Handleplan for læsning 2010 Indhold Formålet med en læsehandleplan s.2 Hvad er læsning? s.2 Sammendrag af Ministeriets mål s.3 Læsning i indskolingen s.3 Læsning på mellemtrinnet s.5 Forældresamarbejde

Læs mere

Forord til skoleområdet. Udskoling. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring

Forord til skoleområdet. Udskoling. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring Forord til skoleområdet Udskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Når eleverne forlader folkeskolen, skal de læse sikkert, varieret og hurtigt med forståelse, indlevelse

Læs mere

Treja Danske Skole. Læsehandleplan

Treja Danske Skole. Læsehandleplan Treja Danske Skole Læsehandleplan 2015 Indholdsfortegnelse 1. Hvilket mål skal vores handleplan hjælpe os med at opnå?... 2 2.Hvilke handlinger vil vi udføre for at nå vores mål?... 2 3. Skolebibliotekets

Læs mere

Handleplan for læsning Sparkær Skole

Handleplan for læsning Sparkær Skole Skoleåret 2014/15 Indholdsfortegnelse: Handleplan for læsning Indholdsfortegnelse:... - 1 - Målet for læsning:... - 2 - Veje til målet:... - 2 - den aktuelle viden på området.... - 3 - Læsevejledning på

Læs mere

Årsplan 2011/2012 for dansk i 2. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk

Årsplan 2011/2012 for dansk i 2. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk Årsplan 2011/2012 for dansk i 2. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af, litteratur og andre udtryksformer

Læs mere

Handleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet

Handleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet Handleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet - Læsehastighed - automatisering af læsefærdigheder - Læselyst Den fortsatte læsning: - At læse for at lære Læsemåde - Læse skønlitt./faglitt. Romaner

Læs mere

www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole

www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse og skrive på Ollerup Friskole Når dit barn begynder i skolen er det allerede

Læs mere

Klar, parat, læsestart...

Klar, parat, læsestart... Klar, parat, læsestart... 1 SKOLEOMRÅDET Kom godt i gangmg... Nogle af de vigtigste færdigheder, vi skal lære i skolen, er at læse og stave. At kunne læse og skrive har stor betydning for alle ikke kun

Læs mere

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder

Læs mere

Læse og skrivestrategi. En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016.

Læse og skrivestrategi. En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016. Læse og skrivestrategi En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016. Indledning Denne reviderede udgave af Læse- og skrivestrategien afløser Læse- og skrivestrategien

Læs mere

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog:

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog: Fagplan for dansk Skolens formål med faget dansk følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Stk. 1. Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en

Læs mere

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Læringsmål på NIF Dansk for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Yngste trinnet 2. 3.klasse Det talte sprog bruge sproget til samarbejde stå foran klassen og tale højt og tydeligt; artikulation

Læs mere

8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læseudvikling, læsehastighed, læsesikkerhed, læselyst og læsevaner Arbejdet med læseforståelse integreres i litteraturarbejdet og i bearbejdningen

Læs mere

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Årgang 11/12 Side 1 af 9 Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som

Læs mere

HANDLEPLAN FOR LÆSNING LØGSTRUP SKOLE 2012-2013. Indhold:

HANDLEPLAN FOR LÆSNING LØGSTRUP SKOLE 2012-2013. Indhold: HANDLEPLAN FOR LÆSNING LØGSTRUP SKOLE 2012-2013 Indhold: Mål Generel læseudvikling Overgange Læsevanskeligheder Evaluering IT og læsning PLC og læsning Må l: Alle elever skal udvikle alderssvarende læsefærdigheder,

Læs mere

Kompetencecenter for læsning Retningslinjer

Kompetencecenter for læsning Retningslinjer Kompetencecenter for læsning Retningslinjer Thisted Kommunes tilbud til elever med ordblindevanskeligheder Baggrund Thisted Kommunes tilbud til elever med ordblindevanskeligheder bygger lige som al anden

Læs mere

Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder

Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder 14-01-2011 Forskellige former for læsevanskeligheder OS- og SL-prøverne - kort gennemgang - hvad kan de bruges til - efterfølgende undervisning, læsbarhedsark Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan

Læs mere

Forord. Mål. Tiltag. Læsehappenings

Forord. Mål. Tiltag. Læsehappenings Forord Læsning er et vigtigt element i de fleste fag i skolen. Læsning er vejen til oplevelser, til viden og uddannelse. Når vi skal højne den faglige viden, er det helt nødvendigt med en god læsefærdighed.

Læs mere

Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse. Skoleområdet

Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse. Skoleområdet Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse Skoleområdet 1 Fra 4. til 6.klasse er læsning et redskab i alle skolens fag, og eleverne skal nu for alvor forstå og bruge det læste. I løbet af de fire første skoleår

Læs mere

0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læse- skriveindlæring i indskolingen 1 0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Højtlæsning Bogstav- og lydtræning understøttet af it En masse spændende oplæsning Dialogisk oplæsnng Alle

Læs mere

1. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer. Læsetræning og automatisering. Læseforståelse Understøtte skriveglæde Lyd-og bogstavtræning

1. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer. Læsetræning og automatisering. Læseforståelse Understøtte skriveglæde Lyd-og bogstavtræning Læse- skriveindlæring i indskolingen 1 1. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Højtlæsning En masse spændende Dialogisk Indholdsforståelse Oplevelse og viden Genrebevidsthed Fælles læsning

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Forord. Mål. Tiltag. Læsehappenings

Forord. Mål. Tiltag. Læsehappenings Forord Læsning er et vigtigt element i de fleste fag i skolen. Læsning er vejen til oplevelser, til viden og uddannelse. Når vi skal højne den faglige viden, er det helt nødvendigt med en god læsefærdighed.

Læs mere

Dansk i 1. klasse. kunne skrive enkle tekster om egne oplevelser, ud fra fantasi og billeder

Dansk i 1. klasse. kunne skrive enkle tekster om egne oplevelser, ud fra fantasi og billeder Danskfagets overordnede formål: at eleverne oplever sproget som en kilde til personlig og kulturel identitet at eleverne får lyst til at bruge sproget alsidigt og i samspil med andre at eleverne bliver

Læs mere

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling Bakkeskolens læsefolder En forældre-guide til læseudvikling Indhold Hvorfor denne folder?...s 3 Hvad er læsning?... s 4 Daglig læsning er vigtig.. s 5 - Hvad kan jeg som forælder gøre?.... s 5 Begynderlæsning.

Læs mere

På Korsvejens Skole medtænker vi følgende læse- og læringsmodel i den daglige undervisning:

På Korsvejens Skole medtænker vi følgende læse- og læringsmodel i den daglige undervisning: Hvad er en læsehandleplan for os her på På har vi en læsehandleplan for at have et fælles sprog, når vi taler læsning. Heraf følger naturligt at læsning foregår i alle fag. Læsehandleplanen er desuden

Læs mere

Årsplan for dansk i 3.A og 3.B 2015/2016

Årsplan for dansk i 3.A og 3.B 2015/2016 Davut Kücükavci & Fatma Uzun 1 Årsplan for dansk i 3.A og 3.B 2015/2016 Status: Fagligt går det fremad med begge klasser. Generelt er der en god faglig udvikling, hvor de grundlæggende læse- og skrivefærdigheder

Læs mere

Årsplan for 5.klasse skoleåret 2011/2012

Årsplan for 5.klasse skoleåret 2011/2012 Årsplan for 5.klasse skoleåret 2011/2012 I 5. klasse bliver eleverne undervist og opdraget til at leve i et demokratisk samfund. Undervisningen vil derfor være præget af en demokratisk tankegang, ved at

Læs mere

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering 33-34 Vi kommer godt i Skriftlige opgaver gang: Hvad kan vi huske? Min sommerferie Skrive, tegne

Læs mere

Handleplan for læsning; udskoling. - Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; udskoling. - Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring Handleplan for læsning; udskoling - Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering -

Læs mere

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013 ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013 Læsepolitikkens formål: Formål med Ellekildeskolens læsepolitik er at sikre: at læseindsatsen og læseudviklingen styrkes. at færre børn udvikler læsevanskeligheder

Læs mere

Bilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag

Bilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag Bilag til Merete Brudholms artikel Bilag 1 Til drøftelse i klassens lærerteam Hvilke læsemåder behersker eleverne i relation til genrerne fortællende og informerende tekster, og hvilke skal implementeres

Læs mere

TASK på Holstebro Friskole

TASK på Holstebro Friskole TASK på Holstebro Friskole TASK står for Trivsel - Adfærd - Sociale kompetencer - Kognitive færdigheder. TASK er et special- og støtte-tilbud på Holstebro Friskole. Her kan lærere få råd og vejledning

Læs mere

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2010-2011 Læsepolitikkens formål: Formål med Ellekildeskolens læsepolitik er at sikre: at læseindsatsen og læseudviklingen styrkes. at færre børn udvikler læsevanskeligheder

Læs mere

Læseindsats og handleplan for læsning på Skolen ved Sundet

Læseindsats og handleplan for læsning på Skolen ved Sundet Læseindsats og handleplan for læsning på Skolen ved Sundet Glade børn lærer bedst (citat af Hans Henrik Knopp) På Skolen ved Sundet mener vi dermed, at: Læseglade børn læser bedst Vi ønsker derfor på Skolen

Læs mere

Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering - Læseudvikling - progression - CKF

Læs mere

0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læse- skriveindlæring i indskolingen 1 0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Højtlæsning Bogstav- og lydtræning understøttet af it En masse spændende oplæsning Dialogisk oplæsnng Alle

Læs mere

Læsevejlederens funktioner

Læsevejlederens funktioner Temahæfte Læsevejlederens funktioner Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Læsevejlederen er skolens ressourceperson for udvikling af læseområdet. Læsevejlederens funktionsområde

Læs mere

Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune

Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune Mål for læsning og matematik i relation til de nationale mål Syddjurs Kommunes læse- og matematikmål ligger i forlængelse af

Læs mere

Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet

Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet 2 Læsepolitik Indhold Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet.... 4 Læsning ind i fagene - aktive forståelsesstrategier..... 6 It

Læs mere

Dybkærskolens handleplan for inklusion af elever i læsevanskeligheder i 1.-3. klasse 2014-15

Dybkærskolens handleplan for inklusion af elever i læsevanskeligheder i 1.-3. klasse 2014-15 Kendetegn Indsats/metoder (Beskrivelse af pædagogiske muligheder) Materialer Ansvar Evaluering Dysleksi i familien Vanskeligheder med at lære alfabetet og oversætte bogstav til lyd og bogstavfølger til

Læs mere

At lære at læse er et fælles ansvar!

At lære at læse er et fælles ansvar! Bilag 1 LÆSE- SKRIVE PARAT -GIV DIT BARN EN GOD SKOLESTART At lære at læse er et fælles ansvar! Til forældrene i indskolingen. Giv dit barn en god start -at læse Det er i skolen barnet skal have sin læse-

Læs mere

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling. Årsplan for dansk i yngste klasse. 1. halvdel af skoleåret 2013/2014 Årsplanen tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Dansk, Trinmål efter 2. klassetrin Ret til ændringer forbeholdes Danskundervisningen

Læs mere

LÆSETOGET 0.-3.årgang

LÆSETOGET 0.-3.årgang Humlebæk Skole LÆSETOGET 0.-3.årgang Læsetoget er et projekt på tværs af årgange og teams i indskolingen, hvor vi kan udnytte hinandens ressourcer og hermed højne elevernes læsefaglige niveau. Vi har derfor

Læs mere

Dybkærskolens handleplan for sprog- og læsefærdigheder fra 4.-6. klasse 2014-2015

Dybkærskolens handleplan for sprog- og læsefærdigheder fra 4.-6. klasse 2014-2015 Anbefalinger fra Silkeborg kommunes læsepolitik for at opnå forenklede Fælles Mål for læsning 2014. Metoder/undervisning Materialer/aktiviteter Ansvar Evaluering Det anbefales at man: Fokuserer på konsolidering

Læs mere

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune oprettede pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder

Læs mere

Andre evalueringsmetoder

Andre evalueringsmetoder Dansk Obligatorisk Obligatorisk Obligatorisk Andre smetoder Undervisningsministeriet Silkeborg Kommune 0. kl. Elevplaner KTI LUS Funder Skole Hvordan anvendes metoden i faget? Med hvilken hensigt anvendes

Læs mere

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling.

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling. Fællesmål efter bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk fremlægge, referere, fortælle og dramatisere give

Læs mere

Årsplan for 1. klasse 2016/2017

Årsplan for 1. klasse 2016/2017 Årsplan for 1. klasse 2016/2017 Formålet med danskundervisningen er ifølge Fælles Mål at: Fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af

Læs mere

Årsplan for 3. klasse Dansk 2015/2016

Årsplan for 3. klasse Dansk 2015/2016 Årsplan for 3. klasse Dansk 2015/2016 Lærer Minna M. Aarup Litteraturundervisning Der anvendes materialet Fandango for 3. klasse, som er et dansksystem med skønlitteratur i fokus. Bogen indeholder en del

Læs mere

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Evaluering Samtale og dialog deltage i samtale og kunne veksle mellem at lytte og ytre sig tale om sprog videreudvikle og nuancere ordforråd

Læs mere

Læsehandleplan 2011 / 2012

Læsehandleplan 2011 / 2012 Læsehandleplan 2011 / 2012 Indhold: Målsætning for læsning Hvad vil det sige at læse Skema / Læseforståelse 0. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9.

Læs mere

OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE

OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse procedure for obligatorisk sprogvurdering i børnehaveklassen... 3 Indledning... 3 Lovgrundlaget for den obligatoriske

Læs mere

Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år

Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år Svendborg Kommune Børn & Unge Skole og Dagtilbud Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 6223 4610 www.svendborg.dk Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år 4. september 2009 Dir. Tlf. xxxxxxxx

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Årsplan Dansk 3. klasse 2013/2014 Grindsted Privatskole

Årsplan Dansk 3. klasse 2013/2014 Grindsted Privatskole Dansk 3. klasse: Forma let med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forsta else af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Dansk på Viby Friskole

Dansk på Viby Friskole Dansk på Viby Friskole Formålet for faget dansk Danskundervisningen på Viby Friskole lever op til samtlige af de trinmål, der er beskrevet i Undervisningsministeriets krav til centrale kundskaber og færdigheder

Læs mere

Alle elever: Mål for dansk i børnehaveklassen 3. klasse. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole.

Alle elever: Mål for dansk i børnehaveklassen 3. klasse. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole. Undervisningen på Halsnæs Lilleskole tager afsæt i de fælles trinmål, der er udstukket af undervisningsministeriet for folkeskolen, kaldet Fælles Mål.

Læs mere

Tjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt.

Tjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt. Tjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt. I denne læsepolitik vil I kunne læse om mål for læsning, tiltag på skolen og forventninger til jer som forældre.

Læs mere

TØNDER DISTRIKTSSKOLE

TØNDER DISTRIKTSSKOLE Sprog- og læsehandleplan 2016-17 Indledning Gode sprog-og læsefærdigheder spiller en vigtig rolle i børn og unges personlige og faglige udvikling. Læsefærdigheder er nøglen til uddannelse, job og deltagelse

Læs mere

OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE

OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse procedure for obligatorisk sprogvurdering i børnehaveklassen... 3 Indledning... 3 Lovgrundlaget for den obligatoriske

Læs mere

DANSK I INDSKOLINGEN. Børnestavning bygger på anerkendende pædagogik

DANSK I INDSKOLINGEN. Børnestavning bygger på anerkendende pædagogik DANSK I INDSKOLINGEN I indskolingen underviser vi børnene i børnestavning. Det indebærer at vi anerkender børns staveforsøg, ud fra de lyde de selv kan høre. På denne måde anerkender vi børnenes individuelle

Læs mere

Status for sprog og læsning i indskolingen

Status for sprog og læsning i indskolingen Status for sprog og læsning i indskolingen Sprog og læsning Der arbejdes ud fra læsebogssystemet Tid til dansk. I 0. klasse er der fokus på det talte sprog, bogstaverne og børnestavning. Læsevejlederen

Læs mere

Læsepolitik for Christianshavns skole

Læsepolitik for Christianshavns skole Læsepolitik for Christianshavns skole Formål: Formålet med vores lokale læsepolitik er at kvalificere læseundervisningen gennem hele skoleforløbet. Denne kvalificering omhandler såvel afkodning som læseforståelse,

Læs mere

Årsplan 2015/2016 - Dansk i 4.a

Årsplan 2015/2016 - Dansk i 4.a Årsplan 2015/2016 - Dansk i 4.a Fagformål Eleverne skal i faget dansk fremme deres oplevelse og forståelse af litteratur og andre æstetiske tekster, fagtekster, sprog og kommunikation som kilder til udvikling

Læs mere

Tværfaglig elevplan Gudrun 3. klasse - elev med læseproblemer

Tværfaglig elevplan Gudrun 3. klasse - elev med læseproblemer Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 315 Offentligt Tværfaglig elevplan Gudrun 3. klasse - elev med læseproblemer Læse i alle fag Status for Gudrun slutningen af 3. klasse Gudrun er

Læs mere

Læsepolitik Skolen på Duevej

Læsepolitik Skolen på Duevej Læsepolitik Skolen på Duevej 1 Læsepolitik for Skolen på Duevej At læse er at leve. Det moderne samfund kræver læsekundskaber, og evnen til at læse og forstå er en forudsætning for uddannelse, stillingtagen

Læs mere

Årsplan for dansk i 1. Klasse Broby friskole

Årsplan for dansk i 1. Klasse Broby friskole Årsplan for dansk i 1. Klasse Broby friskole Skoleår 2015/2016 Uge Emne Mål Arbejdsform/metode Materialer 33-38 Basisdansk -Lære hinanden at kende -At kunne bruge talesproget i samtale, samarbejde og kunne

Læs mere

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Indholdsfortegnelse Side 1: Side 2: Side 2: Side 2: Side 3: Side 3: Side 4: Side 5: Side 5+6: Side 6: Indledning Prioritering og fordeling af specialundervisningsresurserne

Læs mere

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 5. klassetrin Efter 7. klassetrin Efter 9. klassetrin Læsning Eleven kan læse og forstå enkle Eleven kan læse og forstå fiktive og ikkefiktive Eleven

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Hastrupskolens læsehandleplan 2010/2011

Hastrupskolens læsehandleplan 2010/2011 Hastrupskolens læsehandleplan 2010/2011 Målet for Hastrupskolens læsehandleplan er At sætte læselyst og læseglæde i fokus At eleverne udvikler gode og brugbare læse- og skrivekompetencer At minimere antallet

Læs mere

6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Tekniske og forståelsesmæssige Læselyst, læsevaner og læsehastighed Der arbejdes med brug af notater, grafiske modeller, ord- og begrebskort, oversigtslæsning,

Læs mere

Fag, fællesskab og frisk luft

Fag, fællesskab og frisk luft Fag, fællesskab og frisk luft En skole for alle med plads til forskellighed En fælles bestræbelse Indhold i skolen Mellemtrinnet på Ørkildskolen er 4.- 6. årgang. På hver årgang er der fire eller fem klasser

Læs mere

Årsplan for dansk 5.b 2014-2015

Årsplan for dansk 5.b 2014-2015 Årsplan for dansk 5.b 2014-2015 Jeanette Brædder Elevernes sociale kompetencer og mål: Det er vigtigt at bevare og styrke det sociale fællesskab, der er i klassen, da det er med til at danne grundlag for

Læs mere

Formål for faget engelsk

Formål for faget engelsk Tilsynsførende Tilsyn ved Lise Kranz i juni 2009 og marts 2010. På mine besøg har jeg se følgende fag: Matematik i indskoling og på mellemtrin, engelsk på mellemtrin samt idræt fælles for hele skolen.

Læs mere