BØRN & UNGE TOPMØDE 2019 #BUTM2019

Transkript

1 BØRN & UNGE TOPMØDE 2019 #BUTM2019 Temamøde 4 Unges vej til ungdomsuddannelse kommunale opgaver og ansvar

2 BØRN & UNGE TOPMØDE 2019 #BUTM2019 I dag vil I få viden om: - Regeringens ambitioner i forhold til udskolingen og de unges uddannelsesvalg, og hvordan det influerer på kommunernes rammesætning af overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse - Viden om, hvordan et naturvidenskabeligt og praksisfagligt fokus kan understøtte eleverne læring og overgang til ungdomsuddannelse - Unge blik for, hvad der kan skabe motivation for uddannelse og job. - Kommunal erfaring med at fokusere målrettet på at bidrage til at børn og unge finder naturvidenskaben interessant

3 BØRN & UNGE TOPMØDE 2019 Padlet #BUTM2019

4 Temamøde 4: Styrket overgang til ungdomsuddannelserne Lotte Groth Andersen Afdelingschef, Undervisningsministeriet Side 4

5 Udfordringsbilledet Aftaler og initiativer Intentioner på tværs af aftaler og initiativer Hvordan? Hvad skal kommunerne gøre? Spørgsmål Side 5

6 For få gennemfører en ungdomsuddannelse 25-årige med/uden en ungdomsuddannelse (2017) 83% I oktober 2016 var ca unge i Danmark i restgruppen 17% Med en ungdomsuddannelse Uden en ungdomsuddannelse Side 6

7 Søgning til ungdomsuddannelserne ( ) 80% 60% 58% 73% 40% 20% 0% 32% 19% Erhvervsuddannelser Måltal 2020 Måltal 2025 Gymnasiale uddannelser Side 7

8 Lærerne mener, at de har et godt kendskab til almengymnasiale uddannelser deres undervisning i højere grad forbereder til almengymnasiale uddannelser 70% 60% 60% 70% 60% 50% 40% 50% 40% 43% 30% 30% 20% 10% 14% 20% 10% 12% 0% EUD Alemgymnasiale uddannelser 0% EUD Alemgymnasiale uddannelser Side 8

9 Naturvidenskabens udfordringer i folkeskolen Manglende motivation for naturvidenskaben Uddannelser og erhvervsliv bør arbejde endnu tættere sammen naturfag skal perspektiveres Der er manglende sammenhæng og svage overgange i den naturvidenskabelige uddannelse på langs i uddannelseskæden Side 9

10 Aftaler og initiativer Et fagligt løft af folkeskolen, juni 2013 (Folkeskolereformen ) Reform af det forberedende område, oktober 2017 (FGU-aftale) Naturvidenskabsstrategien, marts 2018 Aftale om styrket praksisfaglighed i folkeskolen, juni 2018 Fra folkeskole til faglært Erhvervsuddannelser til fremtiden, november 2018 (EUD - aftalen) Folkets skole: Faglighed, dannelse og frihed - justeringer af folkeskolen til en mere åben og fleksibel folkeskole, januar Side 10

11 Intentioner på tværs af aftaler og initiativer Flere skal opleve faglig begejstring og fastholde lyst til læring Udfordre unges valg af uddannelse gymnasiet skal ikke være automatvalget Lykkes med de svageste elever Side 11

12 Hvordan? Høj faglig kvalitet i undervisningen Synliggøre job og uddannelsesmuligheder Ledelsesmæssigt fokus og systematik på alle niveauer Målrettet og helhedsorienteret indsats ift. de svageste børn og unge Side 12

13 Hvad skal kommunerne? Høj faglig kvalitet i undervisningen Professionelle læringsfælleskaber, evaluering og feedback, kompetenceudvikling og professionsudvikling (Kommunen skal: Kompetencedækning, elevplan, Fælles Mål, understøttende undervisning) Synliggøre job og uddannelsesmuligheder Praksisfaglighed og anvendelsesorienteret undervisning, åben skole (fx samarbejde mellem skoler, erhvervsskoler og virksomheder), kobling mellem undervisning og vejledning, viden om erhvervsuddannelserne blandt lærere og pædagoger (Kommunen skal: Praksisfaglig fagrække, valgfag og prøve, uddannelse og job, kollektiv vejledning, introduktion til ungdomsuddannelse, UPV) Ledelsesmæssigt fokus og systematik på alle niveauer Ledelse frem for styring, retning og prioritering, faglig refleksion og dialog, kapacitetsopbygning, høje forventninger, faglig ledelse, data- og vidensbaseret udvikling, struktur og organisering (Kommunen skal: Kvalitetsrapport, sammenhængende plan for udskoling, måltal for EUD) Målrettet og helhedsorienteret indsats ift. de svageste børn og unge Tydelighed, struktur, høje forventninger, sociale, personlige og faglige kompetencer (Kommunen skal: Opfølgning på UPV, uddannelsesplan, FGU, sammenhængende ungeindsats) Indsæt note og kildehenvisning via Sidehoved og sidefod Side 13

14 Spørgsmål Side 14

15 Dansk Ungdoms Fællesråd et fællesskab af foreninger og unge 75 børne- og ungdomsforeninger medlemmer

16 Hvordan får vi alle unge med? 1) Ingen efterladt på perronen 2) De bedste forudsætninger for fremtiden

17 Der er noget vi skal tale om.

18 (!!!!!!!)

19 unge mellem 15 og 29 år er hverken i arbejde eller uddannelse svarer til hver 7. ung Af dem var hverken i arbejde eller uddannelse 6 måneder før svarer til hver 10. ung af de unge har ingen ungdomsuddannelse har en gymnasial uddannelse, er faglærte og har en videregående uddannelse Kilde: AE-rådet. I dele af Danmark er hver 5. ung ikke i job eller under uddannelse, 17. oktober 2018

20 Hvem har ansvaret? Folkeskolen? Ungdomsuddannelserne? Foreningslivet? Daginstitutionerne? Psykiatrien? Uddannelsesvejledningen? Beskæftigelsesforvaltningen? Jobcentret? Forældrene? Kommunen? Socialforvaltningen? Christiansborg? Virksomhederne? Ungdomsskolen? Specialundervisningen? A-kasserne? Civilsamfundet?

21 JA! Derfor skal det være én samlet indsats

22 Min vigtigste anbefaling Med EUD-aftalen, FGU og en sammenhængende kommunal ungeindsats har vi muligheden for at skabe en bedre fremtid for Danmarks unge. Derfor: - Få det nu til at fungere! Spørg jer selv: Har vi kastet alt ind i at det her skal gøre en forskel for vores unge? - Sæt den enkelte ung i centrum for indsatsen håndholdt, skræddersyet, individuel - Tænk alle aktører ind i jeres indsats psykiatrien, ungdomsuddannelserne, foreningslivet, civilsamfundet, sundhedsvæsnet, de praktiserende læger, virksomheder, fagforeninger osv. - Det er den bedste investering I kan lave som kommune OG: - Arbejd også på den lange bane: Hvordan undgår samme svigt af de næste generationer? - En ambition for vores kommune: Ingen børn og unge efterladt på perronen det kalder på en tidlig indsats og ressourcer nok.

23 De bedste forudsætninger for fremtiden

24 Hvad skal du kunne i fremtiden?

25 Forberedelse til fremtiden En hastig teknologisk udvikling betyder behov for andre og nye kompetencer men hvilke? Vi ved det ikke. Derfor: - Evnen til at lære nyt bliver afgørende - Livslang læring bliver nødvendigt Det kræver først og fremmest gode grundkompetencer, nysgerrighed, kritisk sans og selvtillid almen dannelse! STEM-kompetencer og et skolefag i programmering er ikke (hele) svaret

26 Afslutning Tre pointer I kan tage med fra mig, hvis alle unge skal med ind i fremtiden: 1) Sæt alt ind for at markant nedbringe jeres andel af de det her skal lykkes! 2) Gør alt hvad I kan for at den næste generation ikke har hver 10. kammerat stående på perronen 3) Disruption og teknologisk udvikling kalder på almen dannelse, gode grundkompetencer og evne samt motivation for at lære nyt

27 BØRN & UNGE TOPMØDE 2019 #BUTM2019 Tid til at se nærmere på jeres refleksioner

28 Bro mellem skole og virksomheder - lad eleverne lære at løse virkelige problemer Henrik Busch Udviklingschef Adresse life.dk 28

29 INVITER eleverne med til at løse verdensmål lokalt /regenvillages/ 29

30 Samlet set: udsigt til mangel på uddannet arbejdskraft

31 LIFE Læring Inspiration Fascination Engagement

32 Visionen eksperimenterende børnelaboratorier Test af læringspakken Enzymjagten 6. klasse natur/teknologi. Hvordan kan naturens ressourcer erstatte kemikalier og andre miljøbelastende metoder? Udarbejdet med Novozymes. Skabe nye standarder for anvendelsesorienteret og undersøgelsesbaseret naturfagsundervisning Motiverer børn og unge til at engagere sig i naturfag bredt Inspirere eleverne til at uddanne sig videre inden for STEM+. Naturvidenskabelig dannelse i samfundets tjeneste: åbenhed om etiske dilemmaer teknologiforståelse som fundament for at forme fremtiden.

33 Kernen i LIFE - Læringspakker Læringspakker formidles på LIFEs fire platforme: Materialekasser Digital platform LIFE læringscenter Mobile laboratorier I hele Danmark gennem partnerskaber Børnehaver, grundskole, ungdomsuddannelser Kommuner, naturfagskoordinatorer, PH er, CFU er, videnspædagogiske naturfagsmiljøer mv. Social mobilitet og køn

34 Enzymjagten Enzymer i industrien og hverdagen. Hvordan kan naturens ressourcer erstatte kemikalier og andre miljøbelastende metoder? Læringspakke målrettet mellemtrinnet (6. klasse) samt fælles mål for Natur/Teknologi (samarbejde med forskningsmiljøer fra Novozymes). WeGrow Mad til flere. Tværfagligt forløb om brug af mikrober i landbruget. Hvordan kan mikroorganismer og sensorteknologi bidrage til bæredygtig produktion af fødevarer? Læringspakke målrettet udskolingen (7.-9. klasse) samt fælles mål inden for fagene biologi, geografi, fysik og kemi (samarbejde med forskningsmiljøer fra Novozymes). Red dig Cell Tværfagligt forløb om stamceller som fremtidens medicin. Hvordan kan stamceller bruges til at behandle og kurere kroniske sygdomme? Læringspakke er målrettet udskolingen (7.-9. klasse) samt fælles mål for biologi, geografi, fysik og kemi D (samarbejde med forskningsmiljøer fra Novo Nordisk samt DanStem ved Københavns Universitet). TurboVækst Om katalyse, kunstgødning og landbrug. Hvordan kan vi dyrke mad til verden ved brug af biologi versus kemi i landbruget? Tværfagligt forløb i biologi, geografi, fysik og kemi målrettet udskolingen (7.-9. klasse) og det fællesfaglige naturfagsforløb (8.-9. klasse) (samarbejde med forskningsmiljøer fra Haldor Topsøe). 34

35 35

36 36

37 37

38 38

39 39

40 Ex på Nano/materiale-laboratorium Fotokatalyse energilagring, selvrensende overflader Mikrosafari i stor forstørrelse Læringspakke 0.-3 klasse Materialeteknologi Læringspakke gymnasiale udd

41 MØD LIFE på big bang og Folkemødet 41

42 Hvordan kan vi som kommune bidrage til at børn og unge finder naturvidenskaben interessant? Lene Magnussen Direktør i Lyngby-Taarbæk Kommune

43 Ambitionen med naturfagsstrategien Naturvidenskab er et afgørende bidrag til børn og unges dannelse og uddannelse. Børn og unge i Lyngby-Taarbæk skal lære, at naturvidenskaben ikke kun handler om fakta, produkter og metoder, men i lige så høj grad om sociale og samfundsmæssige problemstillinger.

44 Ambitionen med naturfagsstrategien Ambitionen er at skabe og fastholde interessen for naturfag gennem barndommen og ungdomslivet.

45 Naturfagsstrategien i praksis Et tæt samarbejde mellem de naturvidenskabelige virksomheder, ungdomsuddannelser, skoler og dagtilbud.

46 STEAM som faglig ramme Vi arbejder med hele det teknisk- og naturvidenskabelige område inden for den faglige ramme STEAM. Vi har valgt at inddrage A, da vi tror på, at design og kreativitet er gensidigt afhængigt til de øvrige STEAMfagområder. STEAM skaber en rød tråd og ramme fra dagtilbud til ungdomsuddannelse, og skal sikre en bred tilgang til naturfag fra læreplanstema til naturfag i udskolingen. STEAM skal sikre fokus i overgange og sammenhæng i uddannelseskæden.

47 Naturfagsstrategien i praksis De to spor: Didaktiksporet Åben skole sporet

48 Didaktiksporet Formålet med didaktiksporet er at sætte vores lærere i stand til at planlægge og gennemføre undersøgelsesbaseret undervisning. Vi gør det i tæt samarbejde med japanske eksperter i lektionsstudier og undersøgelsesbaseret undervisning.

49 Naturfagsstrategien i praksis Samarbejde, der styrker udbyttet af og i skolen Masterclass (Virum Gymnasium) Videnskabsklubben (Ungdomsskolen) Science City og Girls Day In science (DTU, Microsoft, NovoZymes) Sciencetalenter (ASTRA)

50 Naturfagsstrategien i praksis Naturvidenskabsfestival i uge 39.

51 Hvad siger eleverne? I 2018 deltog jeg i Naturvidenskabsfestivalen. Det var sjovt og spændende. Jeg fik en bedre forståelse for, hvordan vindmøller fungerer, og hvilken betydning bakterier har og hvordan man kan arbejde med bakterier. Det er sjovere at være ude på DTU, end bare at være på skolen, fordi det giver mulighed for at lære på andre måder. Nicolai, 6.b Jeg kan godt lide naturvidenskab især biologi og matematik. Det er også sjovt, når vi har anderledes undervisning. For eksempel har vi haft valghold, hvor vi havde om teknologiforståelse - og jeg har været med min klasse på DTU, hvor vi arbejdede med vindenergi og har også besøgt DTU for at være med til Girls Day in Science. Det er sjovt at være på DTU det er en ny måde at lære på, og man husker nærmest bedre, det man lærer. Det kunne være fantastisk, hvis vi kunne komme derud oftere. Jeg har også været Videnskabsmentor for nogle 4. klasser. Vi lærte dem om aber. Det var super spændende. Laura, 8. klasse. Jeg synes naturfagsugen var virkelig spændende, fordi jeg lærte meget om rummet og planeterne. Det vidste jeg ikke meget om i forvejen. Vi var også på Planetariet i København og se en spændende film om Mars. Og vi lavede en ret sjov robotbil i grupper på tværs af klasserne. Josefine, 6.b

52 BØRN & UNGE TOPMØDE 2019 #BUTM2019 Endnu et blik på jeres refleksioner

53 BØRN & UNGE TOPMØDE 2019 #BUTM2019 Vi ses igen i Plenum kl til Hvordan får vi styr på kvaliteten i dagtilbud?