geoforum.dk mødestedet for geografisk information Juni 2006 Masser af nyheder! Har GI Norden værdi? Lederen side 3

Transkript

1 76 Juni 2006 geoforum.dk mødestedet for geografisk information Masser af nyheder! Har GI Norden værdi? Lederen side 3 Ny kontingentstruktur er vedtaget referat fra generalforsamlingen side4 Nyt fra Den Digitale Taskforce klare holdninger til Geodata side 8 Ny højdemodel af Danmark - enorme datamængder! side 12 Ny opmåling af Europas byer - enorme datamængder! side 14 Ny dansk bog om kort side 16 Klimaændringer og tsunamier side 18 Nyt fra virksomhederne side 21

2 geoforum.dk ISSN Medlemsblad for Geoforum Danmark, som er en ideel forening, der på landsplan arbejder for at fremme den samfundsmæssige nytte af geografisk information. Geoforum Danmark Lindevangs Allé 4 Postboks 218 Lindevangs Allé 4 Postboks Frederiksberg Tlf.: Fax geoforum@geoforum.dk Redaktionen Ansvarshavende Lars Tyge Jørgensen Kort & Matrikelstyrelsen Rentemestervej København NV Tlf Fax ltj@kms.dk Jacob Gadd Geoforum Danmark Tlf jag@geoforum.dk Grafiker Mette Borg Geoforum Danmark mbo@geoforum.dk Trykkeri C.A Backhausen aps Fuglevangsvej 12 C 1962 Frederiksberg C Tlf Fax backhaus@post3.tele.dk Kommende numre Deadline Nr august 2006 Nr september 2006 Nr oktober 2006 Nr november 2006 Nr december Indholdsfortegnelse Leder: GI Norden... 3 Geoforums Generalforsamling Geodata Rygraden i effektiv digital forvaltning... 8 Masseudtræk fra Tingbogen Middelfartsundersøgelsen Det bugter sig i bakkedal... Ny højdemodel af Danmark Europæisk database med skråbilleder af mere end 900 byer i 23 lande Ny bog om kort Kort som kilde...16 Klimaændringer og tsnunamier...18 Geodata og GIS i forbindelse med Tsunamien i det indiske ocean...19 Geoforum seminar om kommunalreformen Nyt fra virksomhederne...21 Mødekalender Bestyrelse og udvalgsformænd Bestyrelse Peter Normann Hansen, BlomInfo A/S, pnh@blominfo.dk Johnny Fredericia, GEUS, jfr@geus.dk Inge Flensted, Herning Kommune, kktif@herning.dk Michael Israelson, Intergraph, misraels@ingr.com Bente Neerup, Hjørring Kommune, tebe@hjoerringkom.dk Per Friborg, Vejdirektoratet, pef@vd.dk Hans Skov-Petersen, Skov & Landskab, KVL, hsp@kvl.dk Suppleanter Niels Bo Wille-Jørgensen, Carl Bro as, nbw@carlbro.dk Kirsten Elbo, Erhvervs og Byggestyrelsen, ke@ebst.dk Sjællandske arrangementsgruppe (ArrØst) & geoforum.dk Lars Tyge Jørgensen, KMS, ltj@kms.dk Jyske arrangementsgruppe (ArrVest) Anders Bo Andersen, BlomInfo A/S, aba@blominfo.dk Tidsskriftsgruppen Henning Sten Hansen, DMU, AAU, HSH@DMU.dk Uddannelsesudvalg Flemming Christensen, Silkeborg Kommune, ffc@silkeborg.dk Politisk udvalg Mads Staunskjær, mst@scankort.dk INSPIRE back-up Inge Flensted, Herning Kommune, kktif@herning.dk Basisgeometrigruppen Lars Bodum, Ålborg Universitet, lbo@3dgi.dk Kortdage 2006 & WMS/WFS gruppen Bo Overgaard, Carl Bro, boo@carlbro.dk Ortofotogruppen Søren Buch, BlomInfo A/S, sb@blominfo.dk geoforum.dk 76 juni 2006

3 Leder: GI Norden Hvad er GI Norden? Det er formentlig de færreste Geoforum medlemmer, der har GI Norden tæt inde på livet i deres professionelle hverdag. Måske kender de Geoforums nyeste medlemmer ikke en gang GI Norden. Derfor vil jeg lige opsummere, hvad GI Norden er. GI Norden er en fælles nordisk forening, hvis medlemmer er Geoforum Danmark og vores søsterorganisationer i henholdsvis Norge, Finland, Sverige og Island. Foreningen er oprettet og registreret i Norge, hvor GI Nordens sekretariatsfunktion også hører hjemme. Formålene med GI Norden GI Nordens formål minder umiddelbart en del om Geoforums formål, men løftet op på et nordisk plan. Blandt andet skal GI Norden arbejde for at fremme brugen af geografisk information i Norden. De væsentligste formål er dog dem som har et videre internationalt perspektiv formål som peger ud mod EU, Europa og det globale. Her skal GI Norden arbejde for at fremme nordiske synspunkter om den globale GI-infrastruktur og GI Norden skal bestræbe sig på at koordinere nordiske initiativer. Hvem bestemmer i GI Norden? GI Norden medlemmernes forening, hvilket vil sige Geoforum og vores fire søsterorganisationer i de nævnte lande. Hvert medlem har to sæder i GI Nordens bestyrelse og formandskabet skifter hvert andet år mellem medlemmerne. Danmark har haft formandskabet siden 2005 og afgiver det ved indgangen af I Danmark er det Geoforums be- styrelse, der udpeger personer til vores sæder i GI Norden. I dag repræsenterer Johnny Fredericia og Henning Sten Hansen (pt. formand i GI Norden) Geoforum Danmark. GI Norden er medlemmernes forening, derfor skal medlemskab have værdi for Geoforum, hvis vi skal bruge ressourcer på det nordiske samarbejde. Værdien ved at have et GI Norden Danmark er et lille land. Derfor er GI Norden et mere vægtigt forum, når vores synspunkter og holdninger til INSPIRE skal formidles til EU. Geoforum meldte sig ud af EUROGI 1) for snart to år siden, fordi flertallet i vores bestyrelse følte, at vi fik for lidt ud af vores medlemskab i forhold til det relativt dyre kontingent på ca kr. årligt. I øjeblikket vurderer GI Norden både værdien af EUROGI og muligheden for et fællesnordisk medlemskab. Der er ingen tvivl om, at vi kan have gavn af et synligt nordisk samarbejde på en række områder. Det kan eksempelvis være i forbindelse med koordineret fremstilling af geodata. Tilsvarende vil der være værdi i et samarbejde om den forsatte udvikling af standarder for geodata. GI Norden har værdi som fælles talerør både i forhold til INSPIRE og hvad fremtiden i øvrigt bringer på den internationale scene, i en verden med forsat fokus på globaliseringen. Samtidig vil et øget samspil mellem GI Nordens medlemmer kunne øge værdien i de nationale foreninger. Omsætning af formål til værdi Hvis vi ønsker os en større værdi af GI Norden, kræver det også noget af os selv. Det kræver ideer, og det kræver ikke mindst konkrete initiativer. Derfor vil vi på det kommende bestyrelsesmøde vurdere, hvordan Geoforum Danmark bedst kan bidrage til at styrke GI Norden og dermed øge værdien for Geoforum. Det skal nævnes, at GI Norden ikke har samme ressourcer i sit sekretariat som vi har i Geoforum. Derfor bør vi vurdere om såvel Danmark, som de øvrige lande i højere grad skal inddrage de nationale sekretariater i GI Norden-arbejdet. Ved at gøre det, er der grund til at tro at vi kan forstærke kommunikationen mellem GI Norden og foreningernes medlemmer. De nationale sekretariater vil endvidere være oplagte som faste tovholdere for de forskellige projekter som GI Nordens bestyrelsen sætter i værk. Endelig vil en øget inddragelse af sekretariaterne medvirke til at sikre en linie i takt med at GI Nordens formandskab skifter hvert andet år. (Hvis du vil vide mere om GI Norden skal vi opfordre til at kigge på 1) EUROGI European Umbrella Organisation for Geographic Information. EUROGI er en europæisk paraplyorganisation, hvis formål er at arbejde for udbredelse og god udnyttelse af geodata samt at formidle synspunkter fra geodatasektoren. Se: Peter Normann Hansen geoforum.dk 76 juni

4 Geoforums Generalforsamling 2006 Afholdt i festauditoriet på KVL d. 25. april, referat af Jens Gottlieb. Dagsorden: 1. Valg af dirigent og referent. 2. Beretning om selskabets aktiviteter. 3. Fremlæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse. 4. Fremlæggelse af budget og arbejdsplan for det kommende år til godkendelse. 5. Fastsættelse af kontingent for det kommende regnskabsår. 6. Behandling af indkomne forslag. 7. Valg af præsident - hvert andet år. 8. Valg af bestyrelsesmedlemmer og bestyrelsessuppleanter. - 3 bestyrelsesmedlemmer. - 2 suppleanter til bestyrelsen. 9. Valg af revisorer og revisorsuppleant. - 1 statsautoriseret eller registreret revisor - 1 intern revisor - 1 intern revisorsuppleant. 10. Eventuelt. Antal deltagere: Ca. 30 personer. Ad 1. Valg af dirigent og referenter Præsident Peter Normann åbnede generalforsamlingen og bød velkommen til selskabets 5. generalforsamling. Marianne Bo blev foreslået og valgt som dirigent. Jens Gottlieb blev foreslået og valgt som referent. Dirigenten konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indvarslet og dermed beslutningsdygtig. Ingen fuldmagter blev afleveret til dirigenten. Ad 2. Beretning om selskabets aktiviteter Præsident Peter Normann aflagde selskabets beretning. Den skriftlige beretning kan ses i medlemsbladet geoforum.dk nr. 74, marts 2006, samt på selskabets hjemmeside, geoforum.dk. Som supplement til den skriftlige beretning kan følgende nævnes: Geoforum har skiftet sekretariatschef, idet Vagn Laursen har valgt at stoppe, for i stedet at nyde sit otium. Peter Normann takkede Vagn for hans store arbejdsindsats i foreningens første år. Ny sekretariatschef er Jacob Gadd, som Peter Normann bød velkommen og glædede sig til samarbejdet. Jacob Gadd er i den forbindelse stoppet som formand for uddannelsesudvalget. Peter Normann fortalte at selskabet har haft et højt aktivitetsniveau, blandt andet gennem sin deltagelse i mange høringer, og gennem afholdelse af 12 medlemsmøder og virksomhedsbesøg, hvor indholdet har haft en flot bredde med god opbakning fra medlemmerne. På kursussiden har aktivitetsniveauet været lidt lavere i det forløbne år, men de kurser der har været afholdt har været velbesøgte og tilbagemeldingerne fra kursusdeltagerne har været meget positive. De danske Kortdage 2005, med titlen GIS i Tiden, havde denne gang deltagerrekord med 425 deltagere, hvilket blandt andet var medvirkende årsag til at De danske Kortdage havde en god økonomi. Peter Normann takkede i den forbindelse sponsorerne og arrangørerne. Medlemsbladet geoforum.dk har fået et layoutmæssigt løft, og er udkommet 10 gange. Tidsskriftet Geoforum Perspektiv er udkommet 2 gange med et højt fagligt niveau; det ene af gangene med samme tema som De danske Kortdage; GIS i Tiden. Afslutningsvis takkede præsidenten sekretariatet, udvalgene, arbejdsgrupperne, arrangementsgrupperne, og de mange frivillige, for veludført arbejde i det forløbne år. Præsidenten roste det gode samarbejde med Servicefællesskabet og Kort & Matrikelstyrelsen. fortsættes s. 6 4 geoforum.dk 76 juni 2006

5 geoforum.dk 76 juni

6 Geoforums Generalforsamling 2006 Der var ingen kommentarer til beretningen, som derfor blev taget til efterretning. Ad 3. Fremlæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse I kassereren Mads Staunskjær fravær fremlagde Jacob Gadd det på generalforsamlingen omdelte regnskab for Regnskabet var godkendt af både interne og eksterne revisorer uden anmærkninger. Da det har været et magert år med hensyn til kursusaktivitet, forklarer dette den lave indtægt på kursusposten. Den stigende portoudgift er årsag til stigningen af udgifter for medlemsblad og tidsskrift. Udgifterne til afholdelse af bestyrelsesmøder er vokset, da foreningen afholder sine bestyrelsesmøder i København, og i større grad end tidligere betaler rejseudgifterne for nogle af de jyske bestyrelsesmedlemmer. Morten Lind stillede fra salen spørgsmål til berettigelsen af udmeldelsen af Eurogi. - Peter Normann svarede at det havde været diskuteret i bestyrelsen, og at bestyrelsen havde overvejet en stærkere samlet nordisk indsats overfor Eurogi. Regnskabet blev godkendt uden yderligere kommentarer fra salen. Ad 4. Fremlæggelse af budget og arbejdsplan for det kommende år til godkendelse Præsidenten fremlagde foreningens arbejdsplan for det kommende år. Den skriftlige arbejdsplan kan ses i geoforum.dk nr. 74, marts 2006, samt på selskabets hjemmeside. Som supplement til den skriftlige arbejdsplan kan følgende nævnes: Foreningen skal fastholde og styrke samarbejdet med Servicefællesskabet og Kort & Matrikelstyrelsen, uden nødvendigvis at være enig med disse. Foreningen skal benyttes som den forening som offentlige myndigheder spørger til råd. Et nyt politisk udvalg er blevet nedsat i år, med det formål at støbe kuglerne for foreningens politiske holdninger. Foreningen skal også i denne periode arbejde for at skaffe nye medlemmer. Bestyrelsen vil følge geodata udviklingen på nordisk, europæisk og globalt plan. Arbejdsplanen blev godkendt af generalforsamlingen. Jacob Gadd fremlagde det på generalforsamlingen omdelte budget for Budgettet lægger op til at fastholde det nuværende aktivitets- og omkostningsniveau i selskabet. Jacob fortalte om konsekvenserne for kontingentindtægterne ved den nye kommunalreform; det færre antal kommuner vil forårsage en væsentlig forringet indtægt. Derfor er der behov for en ny kontingentstruktur. Samtidig er der et rimeligt behov for at differentiere det personlige medlemskab, da både kommuner og mindre firmaer anvender personligt medlemskab som adgang til Geoforum. Det kommende år vil muligvis indebære udgifter til flytning af sekretariatet, i forbindelse med at Den danske Landinspektørforening overvejer at fraflytte den nuværende adresse på Frederiksberg og i stedet flytte sammen med Ingeniørforeningen i Danmark. Der blev fra salen stillet spørgsmål til at kontingentstørrelsen for studerende er lavere i budgettet end oplyst i medlemsbladet. Jacob beklagede og sagde at det var en fejl; beløbet skal være kr. 200,- som oplyst i medlems bladet. Da budgettet og punkt 5 er tæt knyttet sammen, bad Jacob Gadd om forsamlingens tilladelse til at foretage afstemningen om budget og fastsættelse af kontingent under ét, hvilket forsamlingen accepterede. 6 geoforum.dk 76 juni 2006

7 Der var stor spørgelyst fra salen om bestyrelsens forslag til ny kontingentstruktur og hvordan bestyrelsen havde beregnet kontingentbehov og -niveau. Jacob Gadd, Vagn Laursen, Peter Normann og Johnny Fredericia svarede på medlemmernes mange spørgsmål, hvorefter budgettet og forslaget til ændring i kontingentstrukturen blev godkendt af generalforsamlingen. Ad 5. Fastsættelse af kontingent for det kommende regnskabsår Punktet blev behandlet sammen med punkt 4. Ad 6. Behandling af indkomne forslag Der var ingen indkomne forslag Ad 7. Valg af præsident hvert andet år Præsidenten Peter Normann Hansen var ikke på valg i år. Ad 8. Valg af bestyrelsesmedlemmer og bestyrelsessuppleanter Som bestyrelsesmedlem var Johnny Fredericia på valg, lod sig genopstille og blev genvalgt, uden modkandidat. Mads Staunskjær forlader bestyrelsen på grund af antal perioder. Lars Brodersen forlader bestyrelsen på grund af antal perioder. Bestyrelsen foreslog følgende kandidater til valget: Inge Flensted, Herning Kommune og Michael Israelson, Intergraph Danmark, som begge lod sig opstille. Begge kandidater blev valgt uden modkandidater. Der skulle vælges to bestyrelsessuppleanter. Bestyrelsen foreslog følgende kandidater til valget: Nils Bo Wille-Jørgensen, Carl Bro og Kirsten Elbo, Erhvervs- og Byggestyrelsen, som begge lod sig opstille. Begge kandidater blev valgt uden modkandidater. Ad 9. Valg af revisorer og revisorsuppleant Deloitte & Touche blev foreslået og genvalgt som statsautoriseret revisor. Poul Frederiksen blev foreslået og genvalgt som intern revisor. Lars Brodersen blev foreslået og valgt som intern revisorsuppleant. 10. Eventuelt Præsidenten takkede afgående bestyrelsesmedlem Lars Brodersen for hans store indsats fra tiden før Geoforum blev etableret og til nu. Præsidenten takkede afgående bestyrelsesmedlem Mads Staunskjær for hans deltagelse i arbejdet siden etableringen af Geoforum i Præsidenten takkede alle arbejdsgrupper og lærere på Geoforums kurser for deres store arbejde i det forløbne år. Præsidenten takkede også medlemmerne for deres støtte og opbakning om foreningen, og deres deltagelse i arrangementerne. Præsidenten takkede Servicefællesskabet og Kort & Matrikelstyrelsen for det formelle samarbejde som er indledt på en række områder, og for deres støtte og opbakning om foreningen. Til sidst takkede præsidenten dirigenten for veludført arbejde på generalforsamlingen og dirigenten erklærede dermed generalforsamlingen for afsluttet, og takkede for god ro og orden. geoforum.dk 76 juni

8 Geodata - Rygraden i effektiv digital forvaltning Af Bettina Carina Larsen, Projekt Digital Forvaltning Den Digitale Taskforce Indstationeret af Finansministeriet Tæt fællesoffentligt samarbejde er nødvendigt, hvis borgere, virksomheder og forvaltningerne skal have nemmere adgang til fælles, harmoniserede, standardiserede data om for eksempel adresser, matrikelnumre, veje m.m., (geodata). Servicefællesskabet for Geodata har medvirket til at skabe grundlaget for effektiv digital forvaltning. Geodata er data eller informationer, der kan stedfæstes. Geodata spiller en central rolle i mange myndigheders hverdag. Ifølge Eva Born Rasmussen, Kontorchef i IT-og Telestyrelsen, er geodata rygraden i effektiv digital forvaltning og en vigtig del af de fælles-offentlige data. Derfor er Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling (VTU) med i Servicefællesskabet for Geodata, repræsenteret ved ITog Telestyrelsen. Om Geodata Når vi i Danmark snakker om geodata menes der data om et sted, forstået som en polygon, fx et areal som der udbetales EU støtte til (en såkaldt mark/ blok ), et jordstykke som der kan bygges på ( en matrikel ) eller et område som reguleres af fx en kommuneplan. Der kan også være geodata relateret til de objekter som er på stedet, fx en havn, en sø, en bygning. Geodata kan opfattes som nøgler i sagsbehandlingen, der giver adgang til eksisterende registre og sager. Derfor spiller geodata en central rolle i mange myndigheders opgavevaretagelse, og det er vigtigt, at geodata kan tilgås nemt og integreres sømløst i en lang række at myndighedernes fagsystemer. Ét fælles kort giver besparelser I dag udarbejder og vedligeholder både kommunerne og staten hver deres type kort over Danmark. Vedligeholdelsen af landsdækkende kort er meget dyrt. Derfor har Servicefællesskabet igangsat projektet FOTdanmark. Ifølge Sofie Astrid Jensen, der repræsenterer KL i sekretariatet for Servicefællesskabet er målet at få lavet et fælles geografisk grundlag for både kommunernes og statens administration. Vi skal have ensartede, landsdækkende kort, der opfylder begge parters behov. Ét fælles kort gør det nødvendigt med kun én definition på sø, hus, vej m.m. på tværs af den offentlige forvaltning. Deraf kommer navnet fælles objekt typer (FOT). Målet er at et geodata objekt som fx en sø i Danmark kun har én definition, dvs at de egenskabsdata, der er knyttet til søen beskrives ens af alle - og at der er en entydig sammenhæng mellem mellem hvordan en sø fremtræder på kortet og den måde den beskrives på i registrene. Det er med andre ord nødvendigt at standardisere data, forklarer Eva Born Rasmussen. I forlængelse af FOTdanmark projektet er et af de fremtidige mål, at det fælles kort skal kunne tale sammen med registre. Fra et luftfoto vil man i fremtiden kunne zoome ind på et hus, en matrikel, en vej og lignende, og her vil man med ét klik kunne komme direkte videre til for eksempel BBR-registret eller andre relevante registre. Denne mulighed vil således give hurtig og nem adgang til oplysninger for et geografisk område, og vil, forklarer Eva Born Rasmussen åbne op for nye, innovative muligheder i forvaltningen. 8 geoforum.dk 76 juni 2006

9 Fællesoffentligt samarbejde nødvendigt Få at nå ambitionen om ét fælles kort, der er integreret med registre, er det nødvendigt med samarbejde på tværs af den offentlige sektor. Det gælder især udviklingen af standarder. FOTdanmark projektet udvikler standardiserede datadefinitioner, og her har både de fællesoffentlige parter og relevante private interessenter været inddraget. Servicefællesskabets arbejde med datastandarder omhandler også hvilke typer udvekslingsformer, der skal anvendes. Det er besluttet at anvende OIOXML og GML. Derudover har Servicefællesskabet skabt overblik over de geodata, det er hensigtsmæssigt at standardisere ved hjælp af en model for infrastrukturen af geodata i forvaltningen. Eva Born Rasmussen påpeger nødvendigheden af det fællesoffentlige samarbejde. Det fællesoffentlige samarbejde omkring geodata er nødvendigt for at kunne udarbejde fælles datastandarder, da mange forskellige sektorer berøres af geodata. Der skal skabes en tværoffentlig tilslutning til standarderne. Standardiseringsarbejdet med geodata vil ifølge Eva Born Rasmussen få stor betydning fremover: Med standardiseringen af geodata i samspil med de udviklede kerneskemaer har man lagt et fundament for standardisering af de fælles-offentlige data nu har vi infrastrukturen, som vi kan bygge videre på. Man skal dog huske, at den vigtigste udfordring for Digital Forvaltning i dag er governance, dvs styringen af aftaler og organiseringen af samarbejdet. Servicefællesskabet har vist vejen for et succesfuldt samarbejde om at skabe en fælles forståelse af de forretningsmæssige behov og de tekniske udfordringer, samt sikret at rammerne for samarbejdet er på plads. Det var ikke situationen for bare fem år siden. Ejerskab til og prisfastsættelse af data, finansiering af løsningerne og rettighedsproblematikker er dog fortsat en barriere for nem brug af data og helt konkrete udfordringer i Digital Forvaltning, også for Servicefællesskabet for Geodata, siger Eva Born Rasmussen. Store besparelser og effektivise ringsgevinster Når ét fælles kort er en realitet vil der være tale om en stort effektiviseringsgevinst både for kommunerne og staten. En formentlig endnu større effektiviseringsgevinst ligger i ideen om løbende sagsorienteret ajourføring, som opnås ved integreringen af kort og registre, der opdateres automatisk, påpeger Sofie Astrid Jensen. Derved undgås dobbeltregistreringer, da data kun registreres og ajourføres ved kilden én gang for alle og derefter stilles til rådighed for forvaltningerne via de nye luftkort. Arbejdet med geodata skaber også større sikkerhed. Eva Born Rasmussen forklarer: I tilfælde af katastrofer eller terror skal man hurtigt kunne skabe overblik over et område. Her er det vigtigt, at man kan få adgang til opdaterede standardiserede kort og data. Det nytter jo ikke noget, hvis vi sender ambulancerne til det forkerte sted og måske ligefrem skal hente et gammelt Krak kort frem for at orientere sig i et område uden klar vej- og husnummer-visning. På EU-plan arbejdes der også med geodata. Ved årsskiftet forventes et EU-rammedirektiv at træde i kraft, som skal give større harmonisering af geodata i medlemslandene. INSPIRE (Infrastructure for Spatial Innovations in Europe) hedder projektet, der skal give blandt andet borgere, organisationer og forvaltninger adgang til geodata på tværs af EU. Hvis der sker en miljøkatastrofe i en flod i Polen, er det visionen, at man internationalt har så tilpas standardiserede data, at de nationale varslingssystemer kan udveksle de nødvendige data på tværs af landegrænser og aktivere de andre landes beredskab. Med Servicefællesskabets arbejde er Danmark allerede godt på vej til at opfylde INSPIRE kravene: I Danmark er vi faktisk allerede i harmoni med grundtankerne fra INSPIRE på miljøområdet, forklarer Eva Born Rasmussen. Artiklen har været bragt på www. e.gov.dk, der har til formål at understøtte offentlige organisationer i at realisere potentialet af digital forvaltning i Danmark. På hjemmesiden finder man information om strategien for digital forvaltning og en række vigtige, tværgående digitaliseringsprojekter. Derudover kan man finde de vigtigste nyheder for digital forvaltning, casehistorier om digitalisering i praksis samt en række vejledninger og redskaber. geoforum.dk 76 juni

10 Gentages i Aalborg den 20. juni Masseudtræk fra Tingbogen Middelfartundersøgelsen Referat af Vibeke Boisen Brandhof, Middelfart Kommune Arrangementsgruppe vest havde den 6. april indbudt til møde omkring hvad masseudtræk af Tingbogen kan bruges til. Der var mødt ca. 30 personer op med interesse for dette område på Landbrugscenter Fyn i Vissenbjerg. Lennart Hansen fra LIFA, indledte mødet med at fortælle lidt om projektets baggrund, som jo bl.a. var at Tingbogen nu er tilgængelig digitalt, hvilket betyder at det er muligt at sammenstille oplysninger fra Tingbogen, Matrikelregistret og ESR. Lennart fortalte, at det var første gang at der var lavet et masseudtræk af Tingbogen. Udtrækket hav de heller ikke forløbet helt smertefrit, men det var dog lykke des til sidst at finde frem til en form, som var anvendelig. Udtrækket var rimeligt dyrt at få, men det er forventningen, at det fremover bliver lidt billigere, nu da udtrækket er specificeret nøje. Udtrækket fra Tingbogen indeholdt kun de vurderingsejendomme, der ligger i Middelfart kommune. Udtrækket kan godt indeholde matrikelnumre, der ligger i en anden kommune, men tilhører en ejendom beliggende i Middelfart kommune. Knud Villemoes Hansen fra KMS, overtog for at for at anskueliggøre kompleksiteten af en samlet fast ejendom. Der findes et utal af ejendomsbegreber, som kan være svære at håndtere i forhold til en sammenstilling af data. Der kan i flæng nævnes: samlet fast ejendom, bestemt fast ejendom, vurderingsejendom, anpartsejendom, hus på lejet grund, ejerlejligheder, timeshareanpart, husbåde, kolonihaver m.m. Der findes i alt ca. 2 millioner samlede faste ejendomme i Danmark. Knud har siddet med Matrikelregistret i Kort & Matrikelstyrelsen gennem en menneskealder. Han formåede på en underholdende måde at holde forsamlingen fokuseret. Bl.a. fortalte han om sin tid i Sovjetunionen, hvor han introducerede Tingbogen for russerne. De var meget begejstret for ordningen om, at man kunne få sine rettigheder lyst og at det oven i købet var muligt at låse bogen efterfølgende med en nøgle. Knud oplyste, at 95% af matrikelregistret slet ikke bliver brugt! Samo Olsen fra EBST, overtog herefter og fortalte, at det påhviler økonomi- og erhvervsministeren ifølge BBR-lovens 7, at der i videst muligt omfang sker en samordning og forenkling af registreringen af oplysninger vedrørende fast ejendom og andre stedbestemte oplysninger. Denne samordning og forenkling er forankret i Erhvervsog Byggestyrelsen (EBST). Middelfart undersøgelsen har været meget lærerig for EBST. Samo fortalte, at undersøgelsen bygger på udtræk fra Matrikelregisteret, ESR, Tingbogen (adkomst, byrde, oplysning K01 (hovedmatri kel), K02(undermatrikel) K03(notering)), kort fra KMS og tekniske kort fra Middelfart kommune. Under sammenstillingen af data var det nødvendig at lave en konverteringstabel mellem landsejerlav, kommunale ejerlav og tingbogen ejerlavsbetegnelse. Samo illustrerede, hvordan der fandtes ejerlav udenfor Middelfart kommune og hvordan samlede faste ejendomme kunne ligge i to forskellige kommuner. Data fra ESR er udtrukket som ejendomme vurderet i Middelfart kommune. Data fra tingbogssystemet er udtrukket som bestemte faste ejendomme. De matrikulære data fra Kort & Matrikelstyrelsen består af alle matrikelstykker beliggende i Middelfart Kommune. Hvis alle registerudtræk indeholdt hele Danmark, ville forskellighederne mellem disse udtræk - i forhold til ejendomsbegreber, der er blevet udtrukket ikke betyde noget. Men da udtrækkene er begrænset til Middelfart kommune, har det en betydning for hvor mange og hvilke ejendomme og matrikelstykker, der er indeholdt i udtrækkene fra de forskellige registre. 10 geoforum.dk 76 juni 2006

11 Følgende opgørelse viser dette: En grundlæggende forståelse for, at der er tale om udtræk af forskellige ejendomsbegreber, er således en vigtig forudsætning for at forstå arbejdet. For at kunne opgøre antallet af samlede faste ejendomme var det nødvendigt at gruppere alle matrikelidenter på hovedmatrikelnummeret Det lykkedes at lave en unik nøgle, der binder de tre registre sammen. Undersøgelsen fandt frem til at der var 27 matrikelnumre der findes i ESR og ikke i matrikelregistret (2 udgået og 25 ligger i en anden kommune). 9 matrikelnumre findes i matrikelregistret og ikke i ESR. 84 matrikelnumre findes i matrikelregistret og ikke i tinglysningssystemet. 23 matrikelnumre findes i tinglysningssystemet og ikke i matrikelregistret. På baggrund af undersøgelsen kan man konkludere, at det er svært at lave digital forvaltning på grundlag af registrene og de mange forskellige forhold, der gør sig gældende. Det er meningen at ESBT skal udarbejde en rapport på baggrund af Middelfartundersøgelsens resultater. På sigt skal der inddrages flere analyser med andre ejendomstyper og registre. Dommer Lis Hævdholm fra Middelfart kommune, fortsatte. Lis fortalte om hele Tingbogens historie. Hun havde været med fra begyndelsen, hvor der skulle aflægges skriftprøve for at blive kvalificeret til at skrive i Tingbogen. Det var en stor proces at få Tingbogen digitaliseret, blade fra bogen blev fotograferet og der blev ved lejligheden lavet en mindre kritisk gennemgang af tinglyste rettigheder. Det er værd at være opmærksom på, at der stadig findes gamle vejrettigheder fra 1854, som er gældende den dag i dag. Lis viste et eksempel på, hvordan en ejendom tog sig ud i Tingbogen og hvordan det nu er blevet mere overskueligt elektronisk. I år 2008 skal al tinglysning samles i Hobro. Ole Runge fra LIFA visualiserede nu forskellige noteringer og servitutter fra Tingbogen. Det var interessant at se eksempler på hvilke planer, der er blevet tinglyst og derfor ligger i Tingbogen, og se hvilke planer der kun ligger i PlanDK2. Her var der en mulighed for Middelfart kommune for at få forbedret data. Ole viste også hvor der var tinglyste byggelinier, fredninger, afløbs- Planer der kun findes i Tingbogen Copyright til kortgrundlag: Kort & Matrikelstyrelsen ledninger, telefonkabler, brandmure, fjernvarmeledninger m.v. Også her var der steder, hvor det var tydeligt i visualiseringen at et stykke af vejen eller en afløbsledning manglede at blive tinglyst. Lennart Hansen fra LIFA lagde herefter op til debat om emnet. Lennart spurgte ud i forsamlingen om der var nogle, der mente at de kunne bruge det, at kunne visualisere f.eks. byggeliniedeklarationer. Vejdirektoratet, som var mødt talstærkt op, mente nok at de kunne bruge byggelinierne til noget, da de skal registrere byggeliner for kommunerne. Interessant var det også, at der ikke var tildelt byggelinier på motorveje Alt i alt en spændende dag, hvor mange forskellige emner blev vendt. Der er mulighed for at se oplægsholdernes dias på Geoforums hjemmeside. geoforum.dk 76 juni

12 Det bugter sig i bakkedal Ny højdemodel af Danmark Artikel af Poul Nørggard, COWI Omkring 1890 afsluttede Generalstaben sin omfattende opmåling af Danmark og dermed opmålingen af den højdemodel, som har dannet grundlag for mange af vores kortværk. Ved efterfølgende kortlægninger er der løbende blevet målt koter i større og mindre områder, men ikke en egentligt samlet opdatering. I 1996 lavede Kampsax (nu COWI) en samlet fotogrammetrisk opmåling af landet ud fra billeder i 1: i en kvalitet, der ikke var markant bedre end generalstabens måling. Det rådes der for alvor bod på nu ved etableringen af en ny landsdækkende højdemodel fremstillet med den nyeste state-of-the-art laserskanningsteknologi. Stort behov for en detaljeret højdemodel Siden laserskanning fra fly første gang blev benyttet i Danmark for 6-7 år siden er mange mindre og større områder opmålt i landet, bl.a. er hovedstadsområdet allerede helt dækket med en laserscannet højdemodel i 1 x 1 m grid med en højdenøjagtighed på omkring 15 cm. Men selv om hovedstadsområdet rummer mere end 1/3 af landets befolkning, dækker den kun 1/15 af landets areal og behovene for højdemodeller i det åbne land er helt anderledes end i tæt bebyggede områder som hovedstadsområdet. De 4 hovedforhold bag beslutningen om at fremstille en ny landsdæk kende højdemodel netop nu er: Der er brug for data til klimaberegninger. Der er behov for bedre højdedata til fremtidig kortfremstilling. Laserskanning er blevet betydeligt mere effektivt. Nye metoder er på vej til håndtering af de meget store datamængder der fremkommer ved laserskanning. For at opfylde de åbenlyse behov for en ny højdemodel, er COWI i fuld gang med at laserscanne en ny højdemodel for hele landet. Til projektet benytter COWI laserskanning fra fly. Resultatet er en landsdækkende opmåling med omkring 17 milliar- Illustration af DDH s tre datamodeller 12 geoforum.dk 76 juni 2006

13 der punkter. Proportionerne i dette tal kan være svære at forholde sig til, men omregnet til mere håndgribelige størrelser svarer det til: En parcelhusgrund = ca. 400 punkter En fodboldbane = ca punkter En provinsby på ca indbvggere = ca. 5 mill. punkter En gennemsnitskommune efter kommunalreform = ca. 172 mill. punkter De enorme data udgør tre dataprodukter Den enorme datamængde behand les til tre dataprodukter. Først dan nes en overflademodel - en DSM (se fig. 1), d.v.s. en højdemo del målt ved toppen af træer, huse m.m. Denne model får kun en let bearbejdning, hvor eventuelle fejl skud fjernes - fugle, lygtepæle m.m. der ikke kan identificeres entydigt og reelt kun er støj i modellen. Efterfølgende beregnes en terrænmodel - en DTM - (se fig. 1) hvor skov, bygninger m.m. fjernes og det reelle terræn fremstår tydeligt. Denne proces er relativt tidskrævende og kræver grundigt kendskab til det terræn, der bearbejdes. Til dette benyttes ortofotos (DDO land) og signalintensiteten til tolkning af områderne. Forskellige områdetyper som tæt by, skov og klitområder skal behandles forskelligt. Grundigheden i efterbehandlingen er en væsentlig del af kvaliteten på det endelige produkt. Her benytter COWI erfaringen fra behandling af laserskanningen af hovedstadsområdet og mere end 70 større danske provinsbyer laserscannet fra år 2000 og frem, samt et større antal tekniske anlæg og naturområder. Ud fra de to datasæt, overflade- og terrænmodellen kan det endelige produkt til anvendelse i GIS eller CAD fremstilles. Erfaringen viser, at forskellige software-produkter anvender højdedata meget forskelligt, hvorfor data typisk tilpasses til optimal brug i brugernes løsning. Typiske input er regulære grid på f.eks. 2 * 2 m eller TIN-modeller. Flere systemer benytter regulære grid udtrykt som en rasterfil, hvor farven udtrykker højden. Denne metode har dog nogle begrænsninger og både i ASCII grid og TIN-modeller kan datamængden reduceres betydeligt uden reelt datatab - en fodboldbane indeholder jo reelt kun højdeinformation i kanten! Endelig er der den helt klassiske metode til fremstilling af højdekurver. Her mistes ofte en del information, men data-reduktionen er betydelig og stort set alle GIS systemer kan håndtere højdekurverne. Stor nøjagtighed Nøjagtigheden på koteringen angives med en middelfejl på 25 cm, men reelt er den udtryk for at forskelligt terræn måles med forskellig nøjagtighed. Befæstede arealer som veje har typisk en betydeligt bedre nøjagtighed, som f.eks. 8 cm. Det skyldes, at refleksionen er entydig over større flader. Koten på et landbrugsareal er noget helt andet. Her vil koten dels variere en del afhængig af, om marken er nypløjet eller det er en fast stubmark. I områder som brakmarker, der er henlagt i flere år, og i f.eks. lyngområder har koten også større varians. Mangfoldig anvendelse Anvendelsen af højdedatasættet er mangfoldigt. Der er i disse år megen fokus på ændringer i vores klimatiske forhold, hvilket betyder, at alle der arbejder med kystbeskyttelse, katastrofe- og oversvømmelsesberedskab, afløb, miljø, skovbrug, landbrug og infrastruktur fremover får adgang til et tredimensionelt kort, der giver et helt nyt billede af det danske landskabs udseende og reaktionsmønster ved voldsomme regnskyl og forhøjede vandstande. Desuden får eksempelvis televirksomheder langt nemmere ved at regne på placeringen af telemaster i forhold til bygninger og andre naturlige forhindringer for signalernes udbredelse. Endeligt giver datasættet mulighed for at lave betydeligt bedre ortofotos, hvor højdemodellen jo er en væsentlig komponent i et målfast produkt. Teknologien er forbedret De softwarepakker vi benytter i dag er betydeligt bedre til at håndtere koter end for blot nogle år siden, men der mangler gode standarder og effektive formater. For ortofotos har formater som ECW, MrSid, og JPEG2000 været afgørende for brugen af data, især på internettet. F.eks. kan Google Earth og Skyline håndtere store mængder af højdedata, men stadigvæk kun i prioritære formater. Samarbejde med Århus Universitet På Århus Universitet er man gået i gang med et forskningsprojekt under ledelse af Professor Lars Arge, som har til formål at udvikle metoder til håndtering af massive mængder af højdedata. Projektet forløber i et samarbejde mellem Danmarks JordbrugsForskning, Århus Universitet og COWI. Metoderne vil løbende blive afprøvet og implementeret på data fra den nye højdemodel. Der vil næppe gå omkring 120 år inden den næste landsdækkende opdatering af højdemodellen af det Gamle Danmark, selv om det - næsten - bugter sig med de samme bakkedale. Behovet for data til forvaltning af vores bakkeland har næppe været større, og vi udfordrer løbende vores kulturlandskab, således at behovet også vil være der i de kommende mange år. De nye kommuner og regioner vil således være klædt godt på ved overtagelsen af de mangesidede opgaver fra amterne den 1. januar geoforum.dk 76 juni

14 Europæisk database med skråbilleder af mere end 900 byer i 23 lande Af Jesper Rye Rasmussen, BlomInfo Teknologigiganterne har kastet sig over geodata som en af vejene til at blive Internetbrugernes foretrukne indgang til informationssøgninger hvad enten målet så er reklameindtægter, salg af software eller noget helt tredje. Google Earth og Microsofts Local Live har allerede vist sig som spændende nye muligheder for geografisk visning af (nærmest) hver en afkrog af verden. Hvad mon modtrækkene bliver fra fx Yahoo og AOL? Microsoft har annonceret at de udvider anvendelsen af geografiske data i MS Outlook. De har endvidere købt teknologifirmaet Vexcel som leverer systemer indenfor kortlægning og fotogrammetri (bl. a. software og digitale kameraer), radar og satellitsystemer. Senest har Microsoft indgået en aftale med Blom Gruppen om brugsret til en billeddatabase med skråfotos af mere end 900 byer i Europa. Den aktuelle billeddatabase er nok det største samlede enkeltprojekt indenfor geodatafangst der er gennemført i Europa til dato. Den digitale database vil indeholde skråbilleder af alle byer med mere end indbyggere i 23 europæiske lande. Mere end 20 fly er på vingerne for at løse opgaven og Skandi navien flyves også i år. Inden april 2008 er databasen komplet og i alt vil mere end 900 byer indgå i databasen, som er den første af sin art i Europa. Billeddatabasen vil herefter blive opdateret hvert andet år. Der er tale om meget store Skråbillede af nybyggeri i London. datamængder det er beregnet, at billeddatabasen vil fylde mere end 300 terrabytes! Pictometry, som systemet hedder, gør det muligt at se facadebilleder af den samme lokalitet i en by fra alle fire verdenshjørner plus et lodbillede fremstillet som ortofoto. Et givent objekt kan vises fra op til 12 forskellige vinkler på grund af det meget store billedantal i databasen. Billedopløsningen er på 15 cm. Udover visning af digitale billeder indeholder Pictometry en række avancerede værktøjer til behandling af data, herunder muligheder for at måle afstande, bygningshøjder, arealer, søgning på koordinater (fx adressesøgninger), optage koteoplysninger, tegnefacilitieter til at tegne linier og cirkler, linkfaciliteter der muliggør kobling af eksterne data til en given lokalitet, tekstannotering samt en række andre funktioner. 14 geoforum.dk 76 juni 2006

15 Nøjagtigheden i Pictometry må anses for at være rigtig god til de forskellige anvendelser. Måling af fx. bygningshøjder, kan ske med en nøjagtighed på cm. Andre kortdata kan kombineres med Pictometrybillederne. Det kan eksempelvis være topografiske kort, matrikelkort og vejnetsdatabaser. Endvidere kan billeddatabasen bruges til at generere digitale 3D bymodeller. Dannelsen af 3D bymodeller sker alene ud fra Pictometrys egne data. Billederne i Pictometry-databasen er georefererede og dermed kan de let integreres i GIS (eksempelvis ESRI, Intergraph og MapInfo) både desktopapplikationer og på Internettet. Anvendelsesområderne er mange: byplanlægning og sagsbehandling, ejendomsadministration, forsikring, turistinformation, redningsberedskab og sikkerhed blot for at nævne en række oplagte muligheder. Et meget væsentligt punkt i Pictometry-systemets hastige udbredelse er prisniveauet. Det er langt billigere at producere end de traditionelle flyfotoprodukter. Pictometry vil blive solgt som en brugsret til et billeddatasæt. Brugsretten omfatter en to-årig brugsret i egen organisation, herunder en flerbruger version af Electronic Field Study, der frit kan installeres i brugerens organisation. Det er BlomInfo A/S som står for salget af Pictometry i Danmark. Microsoft har den 23. maj 2006 annonceret at den næste version af Windows Live Local ( live.com ) udbygger anvendelsen af geografiske data herunder flyvefotos i deres tjenester. Det er baggrunden for, at Microsoft har indgået en aftale med Blom Gruppen om levering af den europæiske billeddatabase. Aftalen gælder foreløbig i 5 år. Geoforum gentager succesen! Kursus i Grundlæggende GIS Kurset bliver holdt i Silkeborg fra den 28. til 30. november Find yderligere information om indhold, priser og tilmelding på Geoforum - et godt sted at blive set geoforum.dk 76 juni

16 Ny bog om kort: Kort som kilde I anledning af udkomsten af bogen: Kort som kilde, har Geoforum talt med forfatteren Peter Korsgaard. Hvad har fået dig til at lave bogen Kort som kilde? Jeg har altid været meget interesseret i kort, og allerede som lokalarkivar udgav jeg en bog omkring landboreformtiden i slutningen af 1700-tallet, som i høj grad byggede meget på kortmateriale. Og jeg har også mange gange været i Matrikelarkivet, Geodætisk Institut og det statslige arkivvæsen for at samle kort sammen over Holbækområdet. Det er egentlig en vigtig forudsætning for bogen, for jeg har lært at se på kortene fra brugersiden hvilke oplysninger giver de, som jeg kan bruge. Det er det udgangspunkt, som jeg tager i bogen. Det er brugerens spørgsmål, som er det centrale: hvad hed de enkelte agre omkring 1800, hvordan var deres bonitet, hvilke kort kan bruges til at sige noget om bygningers udseende, hvilke kort viser bedst vindmøller og så videre. Derfor er der et afsnit i bogen, som går ud fra disse spørgsmål og viser frem til de korttyper, som er de bedste i hvert enkelt tilfælde. Og ikke blot kort i Fakta om: Peter Korsgaard, f. 1951, cand.mag. historie og europæisk etnologi. Arbejdet på museer og arkiver, mest i lokal/kommunearkivet i Holbæk og en 12 år i KMS. Peter Korsgaard har skrevet flere bøger og mange artikler, mest med udgang i lokalhistorie. KMS, som er med, men også dem, som ligger andre steder. Hver korttype er efterfølgende beskrevet med en række fakta samt en løsere beskrivelse af deres oprindelse. Jeg har særligt lagt vægt på kvaliteter og mangler i forbindelse med de enkelte korttyper. Hvem ser du især som bogens målgruppe? Der findes ikke nogen samlet indgang til historiske kort for histori kere, geografer, arkæologer og slægtsforskere det er jo ikke de flotte historiske kort, men informationerne, som har deres interesse. Og det er meningen med bogen, at de kan få en oversigt over de væsentligste kortværker en knap 30 stykker og de væsentligste metadata om dem. Er der særlige styrker du vil fremhæve ved din bog? Udsnit af byblad over den østlige del af Ullerslev på Østfyn, opmålt 1862 i 1: Bybladene blev brugt som forlæg for de første (høje) målebordsblade. På punkter har de bedre kvalitet end målebordsbladene, for en del af navnestoffet blev ikke medtaget, og højdeangivelserne forenklet. Før trykningen kunne der være sket en revision på dette blad er jernbanestationen blevet tilføjet. Som noget nyt er et afsnit om kildekritik. Historiske kort kan lige så vel som moderne kort indeholde problemer, og det er ikke altid lige nemt at tolke kortene. På mange landkort har producenten senere trykt nyere oplysninger oven på dem uden at ændre på redaktionsdatoen. De første matrikelkort indeholder flere lag, som skal skilles fra hinanden. Der er mange redaktionelle overvejelser, som brugeren må tage med i betragtning. 16 geoforum.dk 76 juni 2006

17 Hvor længe har bogen været under vejs? Udsnit af vejkort over Stokkemarke på Lolland, opmålt 1798 i ca. 1: I den sidste halvdel af 1700-tallet op i 1800-tallet anlagdes de fleste af de landeveje, som var vores hovedtrafikårer før motorvejene. I forbindelse med arbejderne lavedes fine kort, som også viser forløbet af de gamle veje med mange topografiske detaljer som for eksempel bebyggelsen omkring vejene. Bogen har efterhånden været længe undervejs. Egentlig har den basale ide været konstant, men nye erfaringer med besøgende på læsestue, undersøgelser i forbindelse med foredrag og andet har trukket tiden ud. Som fritidsarbejde har det jo undertiden måttet vige. Men den har vundet ved den lange produktionstid nye problemstillinger er dukket op, og blandt andet i netværket HisKIS (Historisk Kartografisk Informationssystem, red.) er der opstået et miljø, som har været stimulerende. På sin vis er det høje tid, at den bliver skrevet. Mine to forgængere i arkivet i KMS, Hans Ejner Jensen i matrikelarkivet og Erik Andersen i landkortarkivet, er ikke mere og der er ikke meget tilbage af viden om de gamle arbejdsmetoder. For nylig så vi demonstreret målebordsmåling med gamle måleborde men de, som viste det, havde kun arbejdet med det i marken som øvelser; de nåede ikke at prøve det i forbindelse med arbejdet. Udsnit af Videnskabernes Selskabs kort, angiveligt trykt De sjællandske og fynske kort blev genoptrykt i årene efter 1808, og i den forbindelse blev de opdateret ved, at de nye landeveje (for eksempel den lige Roskilde Landevej) blev medtaget. Dette skete uden at ændre på dateringen for trykket. Her ved Næstved er tilføjet en ny landevej fra Næstved til Rønnede. Man var lidt for tidligt ude, den er endnu ikke kommet. Geoforum ønsker Peter Korsgaard held og lykke med den nye bog. Bestillingskupon Jeg bestiller eksemplar(er) af Kort som kilde Navn: Navn: Adresse: Adresse: By og postnr.: By og postnr.: Telefon/ Telefon/ Send kuponen til: DHF s Bogekspedition v/ingrid Christensen Rigsarkivet Rigsgården København K Hvis du bestiller inden d. 1. september 2006, koster bogen 168. kr + forsendelse - efter 1. september 225. kr. geoforum.dk 76 juni

18 Klimaændringer og tsunamier Arrangementsgruppe Øst tilbyder en spændende aften i selskab med Jacob Høst-Madsen og Henrik Madsen fra DHI. Kan dansk teknologi fra Hørsholm styre verdens floder samt regne på tsunamier? Hos DHI Institut for Vand & Miljø i Hørsholm udvikler man avanceret software teknologi, som sælges og anvendes verden rundt til at regne på vandstrømninger i havet, ved kyster samt i by og på land. Jacob Høst-Madsen fra DHI vil fortælle om hvorledes denne teknologi anvendes til at forudsige oversvømmelser i verdens største floder, samt hvorledes man kan simulere udbredelser af tsunamier. Klimaændringer, sandsynligheder og haler. Hvor ekstremt er det ekstreme? Henrik Madsen fra DHI vil fortælle om resultaterne af en ny undersøgelse af nedbør i Danmark, som viser, at de største regnskyl er blevet hyppigere og op til 20-25% kraftigere over de seneste 25 år. Den øgede nedbør får betydelige konsekvenser for dimensionering af afløbssystemer til afledning af regnvand fra bymæssig bebyggelse. Et interessant spørgsmål i denne forbindelse er om resultaterne er udtryk for en generel stigende tendens, og hvordan man skal forholde sig til dette ved anlæg af afløbssystemer der typisk har en levetid på 100 år. I præsentationen vil der blive givet en introduktion til det statistiske begrebsapparat og de analysemetoder der ligger til grund for bestemmelsen af ekstreme hændelser. Disse hændelser forekommer med meget lille sandsynlighed og bestemmes ofte på basis af relativt få års målinger. Statistisk set prøver vi at udtale os om noget i halen af en statistisk fordeling hvorom vi kun kender den centrale del. Dette introducerer betydelige usikkerheder i analysen. De seneste års diskussion af klimaændringer og dets indvirkning på det ekstreme vejr er en yderlige, betydelig usikkerhedsfaktor. Hvor ekstremt er det ekstreme? Og hvad kan gårsdagens ekstremvejr fortælle os om fremtidens? Medlemsmødet holdes hos Kort & Matrikelstyrelsen, den 13. juni 2006 kl. 19:30 18 geoforum.dk 76 juni 2006

19 Geodata og GIS i forbindelse med Tsunamien i det indiske ocean Af Jesper Rye Rasmussen, BlomInfo Den 26. december 2004 skubbede den indisk-australske plade sig ind under den eurasiske plade og det medførte at havbunden nordvest for Sumatra blev hævet meter over en strækning på mellem 500 og 1000 km. Den pludselige vertikale bevægelse udløste flodbølger (Tsunamier) i det indiske ocean og kun et kvarter efter den første jordrystelse, ramte en 30 meter høj bølge Banda Aceh. Skaderne var enorme; Mere end mennesker mistede livet, heraf de i Indonesien og 1,7 millioner mennesker i kystområderne ved det indiske ocean blev hjemløse. Naturkatastrofer kan ikke undgås, men forbedrede varslingssystemer og større brug af geodata kan bidrage dels til at simulere og forudsige fx oversvømmelser, dels til at danne grundlag for genopbygningsarbejdet. Udover projektet i Aceh-provinsen har BlomInfo produceret geodata (Digitale terrænmodeller, ortofotos, tekniske kort, matrikelkort og ejendomsdatabaser) til varslingssystemer i forbindelse med problemerne langs de polske floder. Aktuelt etableres en detaljeret digital terrænmodel af hele Danmark på grundlag af laserscanning. Denne DTM vil også blive benyttet til simuleringer af klimaforandringernes betydning for vandstandsstigninger i Danmark. Som et led i den internationale hjælpeindsats har Blom Gruppen i 2005 gennemført fotoflyvning med digitalt kamera og etableret en ortofoto- og GIS database, der danner grundlag for genopbygningsarbejdet på Sumatra. Databasen benyttes til planlægning og gennemførelse af hjælpeprogrammerne, herunder retablering af infrastrukturen (veje, havne, broer, forsyningsanlæg etc.). Projektet omfatter et område på mere end km2. Illustrationerne ovenfor viser noget om hvor omfattende skaderne er. Derudover er de matrikulære arkiver i Banda Aceh gået tabt og de statslige topografiske kort er mere end 25 år gamle og komplet uanvendelige til rekonstruktionen, så der forestår et omfattede arbejde med at fastlægge ejendomsforholdene i områderne. geoforum.dk 76 juni

20 Geoforum seminar om kommunalreformen Geoforums Politisk Udvalg arbejder i øjeblikket med at sammensætte det detaljerede program for en dag med fokus på GI og kommunalreformen. Målgruppen for arrangementet er primært teknisk orienterede beslutningstagere i det offentlige samt de udførende i det private erhvervsliv indenfor data, systemer og distribution. Formålet med arrangementet er både generel oplysning og afdækninger af eventuelt usete problemstillinger. De berørte emner vil blive: Ejendomsdata Vejsektoren Miljø og Natur Planlægning Datoen for dette arrangement er fastsat til: Den 5. september 2006 Sæt hellere kryds i kalenderen allerede nu. Arrangementet vil blive holdt i København. Program, tilmeldingsformular m.m. vil være at finde på så snart de endelige detaljer kommer på plads. Så kom sommeren og bladet holder en lille pause. Men Geoforum holder ikke pause! Husk løbende at holde et øje med Fra sekretariat vil vi gerne sige alle tak for et stærkt forår. Vi glæder os over den tilslutning og interesse vi mærker fra mange steder i Geoforum. Rigtig god sommer til alle! 20 geoforum.dk 76 juni 2006