Nyhedsbrev for afdelingsbestyrelser og ansatte Nr november udvikling i nogle udsatte boligområder.

Transkript

1 FSB Information Nyhedsbrev for afdelingsbestyrelser og ansatte Nr november 2006 Rum for mere fleksibel udlejning Boligselskabernes Landsforenings 1. kreds har netop besluttet at indgå aftale med Københavns Kommune om fremtidens udlejning af lejlighederne i byens almene boligområder. FOTO: CARSTEN ANDERSEN Læs om: Vinderen er side 2 Fra bestyrelsens møde side 3 Har I et arkiv? side 3 Efterårets repræsentantskabsmøde..... side 5 Salg af almene boliger side 7 Konference om samarbejde... side 8 Undgå fysisk forfald side 8 Boligforliget side 9 Om inhabilitet side 10 Kontaktpersonordningen... side 11 Ny mødedato, NaboSKabet.. side 12 Mødekalender side 12 Nyt fra BL og LBF side 12 Københavns Kommune har i øjeblikket ret til at anvise beboere til hver tredje ledige lejlighed i alle københavnske boligafdelinger. Men i de senere år har det vist sig, at en del borgere på den kommunale venteliste ikke har haft råd til den lejlighed, de er blevet tilbudt. De har derfor takket nej. Det problem skal løses, og samtidig er der behov for, at der gøres noget for at få vendt den negative udvikling i nogle udsatte boligområder. BLs 1. kreds har derfor sagt ja til at indgå aftale med Københavns Kommune om nye udlejningsregler i de almene boligområder. - Målet med aftalen er at sikre velfungerende og mangfoldige boligområder, hvor beboerne er glade for at bo. Det kræver fx, at den negative udvikling i nogle udsatte boligområder vendes. Derfor har vi sagt ja til en aftale, der blandt andet betyder, at unge under uddannelse og personer med arbejde får fortrinsret til boligerne i visse områder, siger FSBs formand Birthe Qasem. Birthe er også formand for BLs 1. kreds. Den nye aftale sætter rammen for boligorganisationernes fremtidige anvisning af lejligheder og løsning af boligsociale opgaver. - Kommunen kunne have valgt at ansøge socialministeren om generelt at få flere lejligheder til anvisning, men i stedet valgte de at gå i dialog med FSB vil snarest muligt holde en række fyraftensmøder, hvor afdelingsbestyrelserne vil blive orienteret om de nye muligheder for mere fleksibel udlejning. repræsentanter for de københavnske boligorganisationer via BLs 1. kreds, forklarer Birthe Qasem. Borgerrepræsentationen har endnu ikke behandlet aftalen, men det forventes at ske inden årets udgang. Fleksibel og kombineret udlejning Konkret rummer aftalen følgende elementer: Den kommunale anvisning til de områder, som regeringens Programbestyrelse har udnævnt til ghettoområder (fem i alt), skal ophøre. Den kommunale anvisning til de områder, hvor over 40 % af beboerne er på kontanthjælp og lignende, skal ophøre. I stedet skal der anvendes fleksible

2 udlejningskriterier i stort set alle boligafdelinger, og i enkelte afdelinger skal man benytte sig af kombineret udlejning. Kort fortalt medfører kombineret udlejning, at den person på ventelisten, som er berettiget til en lejlighed, skal godkendes af kommunen. Hvis den pågældende modtager kontanthjælp eller lignende, får han/hun ikke anvist lejligheden. Til gengæld skal kommunen inden for seks måneder finde en anden lejlighed til personen. Fleksibel udlejning kender vi i dag som forsøgsudlejning, hvor man i nogle afdelinger kommer først i køen, hvis man fx er tilflytter, er over en bestemt alder eller opfylder andre kriterier, som afdelingen har besluttet. Der er mange forskellige former for fleksibel udlejning. Derfor er det nu aftalt, at der laves ensartede kriterier, så alle forstår det samme ved fx grøn anvisning. Udgangspunktet for kriterierne skal være ens, men der kan ske tilretninger, så kriterierne passer til de områder, hvor de skal bruges. Særboliger med støtte - Der er brug for, at kommunen bliver bedre til at tage sig af de borgere, som har brug for hjælp til at få dagligdagen til at fungere, pointerer Birthe Qasem og henviser til, at der i aftalen står, at hver boligorganisation skal indrette én procent af sine boliger til særboliger. - Disse boliger er til personer med særlige behov. De får bedre mulighed for et værdigt liv, fordi der er professionelle, der kan tage sig af dem, tilføjer formanden. Der er også afsat midler til at ansætte flere boligrådgivere i kommunen. Deres opgave er blandt andet at vejlede ressourcesvage beboere i dagligdagen, så de kan fungere i en normal sammenhæng, fx i forhold til naboerne. Hvad så nu? Der er mange elementer i aftalen, og der er mange ting, der skal findes praktiske løsninger på. Det væsentlige for FSBs afdelinger lige nu er, at når aftalen er godkendt i kommunen, vil afdelingsbestyrelserne blive indbudt til fyraftensmøder, hvor aftalen og dens muligheder for den enkelte afdeling vil blive gennemgået. På fyraftensmøderne vil kontaktpersonordningen også blive diskuteret, se mere side 11. Fyraftensmøderne vil I naturligvis blive orienteret om her i FSB Information. - Helle Sinding-Jensen, kommunikationschef Og vinderen er Klostergården Det blev Klostergården, der velfortjent løb med sejren, da FSB præmierede den afdeling, som har formået at spare mest på vandet fra 2002 til FSB har en målsætning om at nedbringe vores vandforbrug med 10 pct. inden udgangen af 2007 i forhold til forbruget i For at nå målet bevilgede FSBs bestyrelse i kroner som præmie i en vandspare-konkurrence, hvor alle afdelinger i FSB automatisk deltog.vinderen var den afdeling, som i august 2006 havde sparet mest på vandet i forhold til Præmien (vandprisen) blev uddelt på efterårets repræsentantskabsmøde. Den gik til Klostergården. Afdelingen har formået at sænke vandforbruget fra 140 til 97 liter per person per døgn. Et resultat de kan være stolte af, og det er de da også. Det var bestyrelsesformand Dan Pedersen, der modtog prisen på afdelingens vegne. Klostergården har i år udskiftet alle vaskemaskiner i fællesvaskerierne med meget vandbesparende maskiner. I 2002 fik afdelingen sat individuelle vandmålere op i alle lejlighederne og så har de kørt interne informationskampagner. Indsatsen værdsættes - Jeg er stolt, og jeg føler virkelig, vores arbejde bliver værdsat med denne vandpris. Det er noget af en cadeau! Men det er også vigtigt at få andre med, og jeg håber, vi kan være det gode eksempel. Hallo venner, det kan godt lade sig gøre, siger Dan Pedersen. I Klostergården har det været en målrettet indsats, der nu har givet bonus. Dan Pedersen fortæller, at han og mange af de andre beboere hvert år har fået penge tilbage for vand, mellem 500 og kr. - Det tror jeg er en god motivation til at tænke: Kan vi gøre det endnu bedre næste år? Der går sport i det. Samtidig tror jeg, at mange er ved at få øjnene op for, at vand ikke længere er noget, vi skal tage for givet. Vi er heldige, at vi har så rent vand, og det skal vi gøre en indsats for at bevare, slutter den stolte vinder. - Birgitte Thomsen, kommunikationsmedarbejder Ib Sørensen (tv ) overrækker vandprisen til Dan Pedersen, som modtager den flotte pris på Klostergårdens vegne. FOTO: CARSTEN ANDERSEN 2

3 Fra bestyrelsens møde den 24. oktober 2006 Husk at du kan få referaterne fra bestyrelsesmøderne tilsendt. Er du interesseret, så henvend dig til Dorte J. Clausen på telefon eller Anslået regnskab Det anslåede regnskab for 2006 viser et underskud på cirka tre millioner kroner. Der var ellers budgetteret med et overskud på 5,5 millioner kroner. Årsagen er næsten udelukkende en ugunstig renteudvikling, som vil betyde en markant lavere renteindtægt end forventet. Bestyrelsen tog det anslåede regnskab til efterretning. Prisblad 2007 Budget 2007 Bestyrelsen godkendte budgettet for Budgettet har kun lige akkurat et nulresultat. Som renteindtægterne forventes at udvikle sig i 2007, vil der sandsynligvis ikke være udlodning af renter til afdelingerne i 2007 udover tilskuddet på 200 kr. pr. lejemål. Selskabet forventes heller ikke at få afkast af egne midler. Dette skyldes flere ting. Udover at der forventes lavere renteindtægter, skal selskabet også udbetale den såkaldte minimumsrente til afdelingerne af deres opsparinger og til dispositionsfonden. Tilskuddet og minimumsrenten forventes at lægge beslag på den samlede renteindtægt. Som en del af budgettet godkendte bestyrelsen, at administrationsbidraget hæves fra til kroner per lejemål. Det er en stigning på to procent, hvilket er én procent under den generelle prisog lønudvikling. Bestyrelsen godkendte prisbladet Det indeholder priser for de ydelser, FSB leverer til afdelingerne, men som ikke er indeholdt i administrationsbidraget. I lighed med tidligere år er priserne i det nye prisblad reguleret i forhold til den generelle udvikling i priser og løn. Det betyder en stigning på tre procent. Undtaget er dog administrationsbidraget, som kun stiger to procent, se afsnittet om budget Endelig blev det vedtaget, at priserne på tekniske ydelser og andre konsulentydelser skal stige med ekstra 25 procent over de næste fem år. I 2007 stiger prisen således med de første fem procent ekstra. Prisbladet udsendes til afdelingerne inden jul. Budget 2007 for afdelingerne Bestyrelsen godkendte alle afdelingers budgetter for Der var dog forhold i enkelte afdelinger, som skal undersøges nærmere. Budgetterne for disse afdelinger drøftes igen på næste møde. I budgetterne indgår de særlige økonomiske fokusområder for afdelingerne, som blev fastlagt i forbindelse med afdelingernes regnskaber for Det er blandt andet den almindelige vedligeholdelse og afdelingens generelle økonomi. De varslede lejereguleringer i budgetterne byder på nul-stigninger i tre afdelinger og lejeforhøjelser i alle andre afdelinger. Lejeforhøjelserne ligger på mellem 0,20 og 11,40 procent. Bygningsforsikringer FSBs har haft sine forsikringer i udbud. Konkret drejer det sig om forsikring af bygninger, løsøre, it, arbejdsskade, erhvervsansvar, antenne/bredbånd, motorkøretøjer, kollektiv ulykkesforsikring osv. Det billigste tilbud kom fra vores nuværende forsikringsleverandør Alka, og der var en besparelse på mere end to millioner kroner at hente. Bestyrelsen gav derfor administrationen bemyndigelse til at indgå aftale med Alka. 3

4 Fra bestyrelsens møde den 24. oktober 2006 Husk at du kan få referaterne fra bestyrelsesmøderne tilsendt. Er du interesseret, så henvend dig til Dorte J. Clausen på telefon eller Anvisning Den 26. oktober 2006 (to dage efter bestyrelsens møde) besluttede repræsentantskabet i Boligselskabernes Landsforenings 1.kreds at tiltræde en ny rammeaftale med Københavns Kommune. Aftalen omhandler den fremtidige anvisning til almene boliger. Bestyrelsen blev på dagens møde orienteret om baggrunden for aftalen og dens indhold. Du kan læse mere om aftalen på forsiden. FSBs 75 års jubilæum I august 2008 fejrer FSB 75 års jubilæum. Bestyrelsen vedtog, at det skal markeres med en opdatering af de to bøger, som i ord og billeder beskriver FSBs bebyggelser (den røde og blå). Det eksisterende indhold opdateres, og nye bebyggelser beskrives. Bogen sendes til afdelingsbestyrelser og ansatte. Derudover vil hele eller dele af indholdet blive aktiveret på og evt. på afdelingernes egne hjemmesider. I jubilæumsåret indstiftes også FSBboligs initiativpris. Prisen, som er på kroner, skal uddeles en gang om året til et fremadrettet og nytænkende tiltag. Det skal igangsætte og/eller understøtte en positiv udvikling til gavn for nuværende og kommende beboere. Medlemskab af Boligselskabernes Landsforening (BL) Bestyrelsen har tidligere drøftet nytteværdien af medlemskabet af BL. På dagens møde besluttede bestyrelsen at fortsætte medlemskabet. FSB har brug for at være med i en organisation, som blandt andet har vist sit værd i forhold til at kæmpe sektorens sag mod regeringen, som vil tage penge fra Landsbyggefonden til nybyggeri. Desuden har FSB gavn af blandt andet BLs kursusaktiviteter og samarbejdet i kredsene. - Helle Sinding-Jensen, kommunikationschef Har I et arkiv? Måske så du artiklen i sidste nummer af FSB Beboeren, hvor vi stod på hovedet i Bispeparkens arkiver. Bispeparkens afdelingsbestyrelse har nemlig gennem mere end 25 år gemt breve, beboerinformation, avisartikler, protokoller med referater fra generalforsamlinger og meget mere. Hvis I også har gemt materiale fra jeres afdeling. Og synes I, det fylder lidt for meget på hylderne, må I endelig ikke smide det ud.vi vil meget gerne arkivere og gemme relevant materiale, så vi kan bevare og dokumentere FSBs mangeårige historie. Hvis I har materiale liggende, så send en mail til: kommunikationsafdeling@fsb.dk. Så kommer vi og henter det! - Anne Warrer Poulsen, kommunikationsmedarbejder Bispeparkens beboerblad anno Har I - ligesom Bispeparkens afdelingsbestyrelse - gemt gammelt materiale fra jeres afdeling? 4

5 FOTO: CARSTEN ANDERSEN Repræsentantskabsmøde i fremtidens tegn Mere end hundrede beboerdemokrater havde valgt at bruge en halvkold efterårsaften på det halvårlige repræsentantskabsmøde i FSB. Formand for FSBs bestyrelse, Birthe Qasem indledte med en kort velkomst, hvorefter formand for miljøgruppen, Ib Sørensen greb mikrofonen.vinderen af årets vandsparekonkurrence skulle nemlig offentliggøres og kåres. Det blev Klostergården, der vandt med en fantastisk besparelse på vandforbruget. Med prisen fulgte gode danske kr. til afdelingen. (Læs i øvrigt artiklen side 2). Ellers stod repræsentantskabsmødet i fremtidens tegn. I et gensidigt ping-pong fremlagde formand Birthe Qasem og adm. direktør Søren Peter Jensen de opgaver og prioriteringer, bestyrelsen arbejder med nu, men også vil arbejde videre med i fremtiden. Attraktiv og konkurrencedygtig - Vi vil gerne have attraktive boliger, som folk er glade for at bo i. Det kræver en langsigtet planlægning. Ejendommene skal vedligeholdes fornuftigt i det daglige, huslejestigningerne skal være jævne, og det kan kun lade sig gøre ved, at vi også tager højde for, hvad der vil ske om to, fem eller ti år, sagde Birthe Qasem. - Vi skal også have fokus på konkurrencedygtigheden.vi har afdelinger, der har en yderst attraktiv beliggenhed, pæne ejendomme i et godt miljø, men hvor boligerne halter bagefter. Der er forskel på hvilke redskaber, vi skal benytte i de enkelte afdelinger. Nogle steder er der behov for en enkel og selektiv renovering, mens der i andre er behov for en bredere tilgang med udarbejdelse af helhedsplaner, uddybede Søren Peter Jensen. I den forbindelse blev råderetten også nævnt. Både den individuelle, der jo giver beboerne mulighed for at renovere deres lejlighed for egne penge, og den kollektive, hvor Københavns Kommune nu har indvilget i, at de enkelte 5 Den boligpolitiske situation og budgettet for 2007 var nogle af de vigtige emner på repræsentantskabsmødet. afdelinger kan tage et lån til eksempelvis at få lavet nye køkkener. Men indsatsen for at skabe attraktive boliger ligger ikke kun i de fysiske rammer. Det er også et mål at bekæmpe den uhensigtsmæssige adfærd. Klagesagerne er vokset jævnt de seneste år. Ved at ansætte to personer i en delt stilling forsøger FSB at dæmme op for problemerne ved konkret at hjælpe med løsningen af de konflikter, der opstår rundt om i afdelingerne. Et forsøgsprojekt der løber over to år. Ghettoer og fond Mange bolde er i luften i den almene sektor. En ny aftale om anvisning (se forsiden) bliver formentlig vedtaget af Borgerrepræsentationen inden årets udgang. Målet er blandt andet at undgå ghettodannelser gennem en mere fleksibel udlejning. Regeringens snabel i Landsbyggefondens pengekasse var selvfølgelig også et emne på dagen, hvor regeringen, Dansk Folkeparti og De Radikale lige havde indgået aftale om at tage yderligere 1,6 milliarder kroner over en periode

6 Repræsentantskabsmøde i fremtidens tegn Der blev lyttet opmærksomt til indlæggene fra talerstolen. FOTO: CARSTEN ANDERSEN på fire år. I den senere tid har der også været fokus på den almene sektor i fremtiden. Blandt andet kom Kommunernes Landsforening for nylig med ideer til, hvordan boligsektoren kan ændres. Eksempelvis forslår de en mere professionel styring. - Det er rigtigt, at vi skal være mere professionelle, men det betyder ikke, at vi skal skifte beboerdemokratiet ud med folk udefra. Til gengæld skal vi blive bedre og dygtigere til at udnytte de muligheder, vi har. Beboerdemokratiet er kommet for at blive, sagde Birthe Qasem. Strategisk samarbejde FSB har som bekendt indledt et strategisk samarbejde med Lejerbo og Boligkontoret Danmark. Søren Peter Jensen redegjorde for, hvor langt man er nået. Tre såkaldte fyrtårnsprojekter er søsat, blandt andet en fælles boligportal på Internettet, som forventes at gå i luften i det nye år (Læs evt. om fyrtårnsprojekterne i FSB Information nr. 6). På et spørgsmål om samarbejdet var starten på en reel fusion, svarede Birthe Qasem: - Det, vi har sagt ja til, er et samarbejde, ikke en fusion. Vi skal være åbne overfor de fordele, det giver, men vi må ikke glemme det nære og FSBs fundament. Det, det hele handler om, nemlig vores beboere. Økonomi Herefter gik FSBs økonomichef Michael Steensen på talerstolen for at fremlægge budgettet for år Renteudviklingen i 2006 har været karakteriseret ved en stigende rente. Det påvirker udgiftssiden. Det har derfor været nødvendigt at finde besparelser på driften, og der har været afholdt budgetmøder med samtlige afdelingschefer. Administrationsbidraget er ikke blevet reguleret i tre år. Bestyrelsen har vedtaget en ny målsætning, der betyder, at fra 2007 vil bidraget stige i forhold til den almindelige løn- og prisregulering, dog altid en procent under. Ib Sørensen, der er formand for økonomiudvalget, redegjorde efterfølgende for de overvejelser, udvalget havde haft i forhold til at budgettere for Økonomiudvalget har overordnet to mål. Det ene omhandler som nævnt ovenfor måden at prisregulere administrationsbidraget. Det andet er, at der skal være balance på den ordinære drift. Det betyder, at udgifterne til at administrere ejendommene ikke må overstige indtægterne. Som det ser ud i dag, overstiger udgifterne indtægterne med mellem to og tre millioner. En merudgift der dækkes af selskabets renteindtægter. Smøg ærmerne op Herefter overtog Anita Heisterberg fra bestyrelsen ordet. På sin egen underholdende facon trak hun linier fra det nuværende arbejdsprogram til et program fra 80 erne, hvor målene fra dengang og nu havde en del fællestræk. Talen var mest af alt en opfordring til at udnytte de muligheder, man har som beboerdemokrat. - Så er det altså nu, vi sætter foden i gulvet, smøger ærmerne op og sætter en arbejdsindsats i gang, sagde Anita Heisterberg. Aktivitetsudvalget havde haft et godt år og var meget tilfredse med de arrangementer, der har været. Konferencen på LO-skolen har givet mange positive tilbagemeldinger, og Dan Pedersen lovede, at noget lignende nok vil blive arrangeret igen til næste år. Repræsentantskabet valgte herefter fire nye medlemmer til aktivitetsudvalget ud over de tre, der ønskede genvalg. Formanden takkede af, og det var tid til den efterfølgende middag. Endnu et godt repræsentantskabsmøde var i hus. - Birgitte Thomsen, kommunikationsmedarbejder 6

7 Salg af almene boliger Man kan ikke låne en bog på biblioteket og efterfølgende forvente at få lov til at købe og beholde den. Man skulle tro, det samme gjaldt almene boliger. Der er netop kommet dom fra Østre Landsret i en sag om salg af almene boliger. Landsretten gav Socialministeriet og Farum Kommune medhold: Det var ikke i strid med grundloven, da Farum Kommune søgte om og Socialministeriet godkendte salget af boligorganisationen AABs boligafdeling Fuglsangpark. AAB og Boligselskabernes Landsforening (BL) anlagde sidste år sagen, som nu ankes til Højesteret. En bureaukratisk forsøgslov - Jeg har ikke noget imod, at folk ejer deres bolig, men jeg har noget imod, at man skal eje for at have et sted at bo. Det kan heller ikke være rigtigt, at et fællesskab (afdelingen), en dispositionsfond eller Landsbyggefonden har været med til at betale for forbedringer, som en enkelt beboer sidenhen kan bruge som lotterigevinst til at komme ind på ejerboligmarkedet. Det siger formand for FSBs bestyrelse Birthe Qasem. FSBs repræsentantskab tog allerede i 2004 afstand fra den treårige forsøgslov, som VK-regeringen indførte, og som giver beboere mulighed for at købe deres almene bolig. Repræsentantskabet mente, at loven er bureaukratisk og svær at gennemskue, og beboerne kan blive stillet overfor at skulle træffe en uigenkaldelig beslutning om at tillade salg i deres boligafdeling. Forsøgsloven indebærer nemlig, at hvis man på afdelingsmødet i en af FSBs afdelinger har vedtaget, at der må ske et salg, kan beslutningen ikke tages om. Hvis man derimod på afdelingsmødet har sagt nej til salg, kan spørgsmålet tages op igen og igen. Forringelse af vilkår Birthe Qasem understreger desuden, at salget af almene boliger langt fra er svaret på boligmarkedets problemer. Hun siger: - Der er hårdt brug for lejeboliger - ikke ejerboliger - i København. Konsekvensen af, at flere køber deres egen bolig, er klar: Der bliver færre boliger til dem, der ikke kan eller vil købe en bolig. Det frygter jeg betyder, at København bliver endnu mere opsplittet. Forsøgsloven vil desuden ændre vilkårene for at bo i en almen bolig og kan forringe beboerdemokratiets betingelser. Hvis et afdelingsmøde som i Farum beslutter, at det skal være muligt at købe boligerne i afdelingen, kommer der i den samme bebyggelse både en lejer- og en ejerforening. Det kan medføre konflikter: - Lejerne skal spare op til renoveringer, ejerne skal ud og optage et lån. Hvad sker der, hvis ejerne ikke er i stand til at optage de nødvendige lån? Eller hvad skal man gøre, hvis lejerne fx ønsker at betale for trappevask, mens ejerne påstår, de selv klarer det? Generelt er jeg ikke modstander af blandede boligformer, men jeg er modstander af at forringe de almene beboeres vilkår, og det mener vi i FSBs bestyrelse, at de bliver med forsøgsloven, pointerer Birthe Qasem. - Anne Warrer Poulsen, kommunikationsmedarbejder FSBs repræsentantskab tog i 2004 afstand fra den treårige forsøgslov, som giver beboere mulighed for at købe deres almene bolig. 7

8 Frivilligt arbejde lever af lyst og dør af tvang Lørdag den 28. oktober havde cirka 30 beboerdemokrater valgt at bruge dagen på at deltage i FSBs konference om samarbejde og kommunikation. Ia Brix fra Ældresagen fortalte om frivilligt arbejde, som det beboerdemokratiske arbejde jo er. Kendetegnet ved det frivillige arbejde er, at det lever af lyst og dør af tvang. Hvorfor laver folk frivilligt arbejde? Nogle gør det for at hjælpe andre, andre for at bruge sine kvalifikationer, møde andre mennesker og lære noget nyt. Afdelingsbestyrelser på slap line Så var der total-teater! Forumteater opførte det morsomme stykke: Plads til alle, der handlede om en afdelingsbestyrelse, hvor samarbejdet mildest talt ikke fungerede særlig godt. Publikum blev bedt om at komme med gode råd til, hvordan skuespillerne skulle agere for at få samarbejdet til at fungere bedre. Det var tydeligt, at publikum var beboerdemokrater, for næsten alle havde et godt råd eller en kommentar. Enkelte blandt publikum var endda så modige, at de overtog skuespillernes rolle for en kort stund. Faglighed og morskab Om eftermiddagen var der workshops om samarbejde både internt i bestyrelsen, med de øvrige beboere og med lokalsamfundet. På trods af, at den ene workshopleder meldte afbud, lykkedes det at gennemføre alle tre workshops med endog meget rosende tilbagemeldinger. Alt i alt havde vi alle en både lærerig, tankevækkende og hyggelig dag, hvor der var plads til både faglighed, morskab og kollegialt samvær beboerdemokrater imellem. - Margit Koltze, udviklingskonsulent Nogle beboerdemokrater brugte konferencen om samarbejde og kommunikation til at udveksle erfaringer. Undgå fysisk forfald og ghettoisering Det er nødvendigt med en målrettet indsats, hvis de almene boliger ikke skal fanges i en negativ udvikling. Det siger ny rapport fra Landsbyggefonden. Mange boligområder har indenfor de seneste år planlagt og igangsat helhedsplaner for renovering af boligerne. Det er de erfaringer, der ligger til grund for, at analyser fra en rapport fra år 2000 nu er blevet opdateret. Formålet med rapporten er ifølge Landsbyggefonden, at undersøge hvilke tiltage der skal sættes i gang i løbet af de næste tyve år. Det gælder både renovering af bygninger, omstrukturering af ude arealer mm. Rapporten peger på nødvendigheden af at sikre konkurrenceevnen i den almene sektor. Derved undgås en negativ udvikling med fysisk forfald og stigende ghettoisering. Analyserne i rapporten tager udgangspunkt i 15 forskellige konkrete eksempler. Eksempelvis er der en analyse af Tingbjerg med tegninger og billeder af, hvordan det er nu, og hvordan det ifølge rapporten burde se ud inden for de kommende tyve år. Rapportens titel er: Almene boliger med fremtid. Se den på eller kontakt Landsbyggefonden på telefon eller mail lbf@lbf.dk. - Birgitte Thomsen, kommunikationsmedarbejder 8

9 Fuglene synger gennem utætte vægge De bliver ved - Regeringen, Dansk Folkeparti og De Radikale. Ved med at tage penge fra den almene sektors fonde. Det er resultatet af den netop indgåede boligaftale, hvor det også er aftalt at nedsætte et udvalg, som skal se på den fremtidige organisering af den almene sektor. BL er med. Der er både godt og dårligt nyt i den boligaftale, som regeringen forleden indgik med De Radikale og Dansk Folkeparti. Aftalen medfører, at der igen hentes penge fra den almene sektors fonde (Landsbyggefonden og de lokale dispositionsfonde) til nybyggeri. Ikke de 3,1 milliarder kroner regeringen i første omgang havde lagt op til, men 1,6 milliarder kroner over fire år. - Det er uacceptabelt, at man nu for en periode på fire år har bundet sig til at tvangsudskrive et meget stort beløb fra lejernes opsparing til fordel for statskassen. Det er selvfølgelig bedre kun at tvangsudskrive det halve af det, regeringen forslår, men det er fortsat noget, som vender den tunge ende nedad, fordi lejere med lave gennemsnitsindkomster sættes til at aflaste statskassen, siger formand for Boligselskabernes Landsforening (BL) Henning Kirk Christensen. Mange protester BL mener altså ikke, at aftalen er god nok, og som du formentlig har bemærket, har BL gjort meget for at gøre opmærksom på det urimelige i, at der tages penge fra sektorens fonde: - Artikler, annoncer og rapporter, for bare at nævne nogle eksempler. Alt materialet er tilgængeligt på Her kan du også se et par film (en kort og en lang) om emnet, eller du kan få dem tilsendt på DVD. Ring til BLs ekspedition, telefon eller send en til bl@bl.dk. Endelig har BL oprettet en særlig hjemmeside til lejligheden. Adressen er Den netop indgåede boligaftale sikrer, at de almene boliger bliver renoveret for 2,4 milliarder i de fire år, aftalen løber. Men det er slet ikke nok. Men det er ikke kun BL, som har været aktive i debatten. Både privatpersoner, boligforeninger, politikere med forskellig partifarve og andre har givet deres mening til kende også efter aftalen er indgået. Så sent som i denne uge kommenterede folketingskandidat Benny Engelbrecht (S) og borgmester i Ny Sønderborg Kommune, Jan Prokopek Jensen (S) i Jyllands Posten, socialminister Eva Kjer Hansens forsøg på at få det til at lyde som om, at regeringen har fundet flere penge til renoveringer: Ja, lukker man øjnene for sandheden, kan man næsten høre fuglene synge gennem de utætte vægge i de ringest vedligeholdte lejligheder. Aftalen sikrer, at de almene boliger bliver renoveret for 2,4 lliarder i de fire år, aftalen løber. Men der mangler stadig mange penge til de nødvendige renoveringer, og det ved Socialministeriet. I deres rapport: Den almene boligsektors fremtid peger de på et enormt behov for renovering af almene bebyggelser. Helt præcis er der brug for 161 milliarder over de næste 20 år. Mindre statslig styring Og så tilbage til de mere positive sider af boligaftalen. Den lægger op til mindre statslig styring af den almene sektor. I første omgang nedsættes et udvalg, som skal komme med forslag til, hvordan man sikrer mere decentralisering og mindre statslig styring af sektoren. Udvalget skal blandt andet forsøge at opstille løsningsmodeller, som giver almene boligorganisationer og kommunerne større ansvar og frihed til i samarbejde at udvikle løsninger. I udvalget deltager udover forskellige ministerier både Kommunernes Landsforening og BL. Du kan læse udvalgets kommissorium og hele boligaftalen på socialministeriets hjemmeside - Anne Warrer Poulsen, kommunikationsmedarbejder og Helle Sinding-Jensen, kommunikationschef 9

10 En reminder om reglerne for inhabilitet: Når afdelingsbestyrelsen er inhabil Loven om almene boliger har blandt andet nogle særlige bestemmelser om inhabilitet også i afdelingsbestyrelser. Som valgt eller ansat i en boligorganisation kan man komme i en situation, hvor man er inhabil, det vil sige uegnet til at være beslutningstager i en bestemt sag, sædvanligvis på grund af slægtskab med en af sagens parter. Et eksempel på inhabilitet kan være, at man ønsker at handle med et firma, som man selv eller ens nærmeste har økonomisk interesse i. Er man inhabil i en given sag, indebærer det, at man ikke kan deltage i behandlingen af sagen. Men hermed er problemet ikke løst. Selvom det inhabile medlem af afdelingsbestyrelsen ikke deltager i beslutningsprocessen, skal kommunen godkende afdelingsbestyrelsens beslutning, før der kan indgås kontrakt eller aftale om sagen. Hvad gør du? Ansatte og medlemmer af organisationsbestyrelsen afgiver erklæring. Alle medarbejdere i FSB skriver ved deres ansættelse under på en tro og love-erklæring. I den bekræfter de, at de er gjort bekendt med bestemmelserne i 17 (se boksen). Hvis der ikke er forhold, der er omfattet af bestemmelserne, bekræftes det ved underskriften. Hvis den ansatte har forhold, der er omfattet af bestemmelserne, erkender de dette ved underskriften og erklærer sig samtidig indforstået med, at forholdet skal indberettes til kommunen, og at man vil tage kommunalbestyrelsens indstilling til efterretning. Også FSBs organisationsbestyrelse skriver under på erklæringen. Hvad gør du som afdelingsbestyrelsesmedlem? Hvis du er i tvivl om, hvorvidt din afdelingsbestyrelse er ved at eller har indgået forhold, der kunne være omfattet af reglerne om inhabilitet, så kontakt FSBs direktion helst skriftligt. Direktionen vil så tage stilling til, om aftalen kan indgås eller ej og eventuelt sende den videre til behandling i kommunen. Under alle omstændigheder vil afdelingsbestyrelsesmedlemmet naturligvis få en tilbagemelding. Med venlig hilsen Søren Peter Jensen, adm. direktør Reglerne Reglerne om interessekonflikt og inhabilitet står i 17 og 18 i Lov om almene boliger, hvor der også gøres opmærksom på, at der er indberetningspligt til kommunen, og at det kan være nødvendigt, at kommunen skal godkende konkrete aftaler. Selvom man som medlem af en afdelingsbestyrelse ikke selv kan indgå aftaler og handle på afdelingens vegne, er afdelingsbestyrelsesmedlemmer også omfattet af 17 og Hvis et medlem af organisationsbestyrelsen, en afdelingsbestyrelse, forretningsføreren eller en funktionær leder eller deltager i ledelsen af eller i øvrigt har en nær økonomisk tilknytning til byggevirksomhed uden for boligorganisationen, skal det indberettes til kommunalbestyrelsen. Denne kan straks eller senere nedlægge forbud mod, at forholdet fortsætter. Stk. 2. Hvis de personer, der er nævnt i stk. 1, disses nære slægtninge eller andre nærtstående leder eller deltager i ledelsen af eller i øvrigt har en nær tilknytning til en person, et selskab, en forening eller en anden privat juridisk person, skal boligorganisationens aftaler med disse personer eller selskaber m.v. i retsforhold om grundsalg eller om entreprenør-, leverandør-, arkitekt-, advokatvirksomhed og lignende virksomhed godkendes af kommunalbestyrelsen. Stk. 3. Ved nære slægtninge forstås ægtefæller, registrerede Hvis et afdelingsbestyrelsesmedlem er i familie med en håndværker i det firma, der er hyret til opgaven, så kan der være tale om inhabilitet. Kontakt administrationen, hvis I er i tvivl. partnere, beslægtede eller besvogrede i op- eller nedstigende linje eller i sidelinjen så nær som søskendebørn. Ved andre nærtstående forstås faste samlevere, disses børn, plejebørn og lignende. 18. Et medlem af boligorganisationsbestyrelsen, en afdelingsbestyrelse, forretningsføreren eller en funktionær må ikke deltage i behandlingen af sager, hvori den pågældende eller andre, som vedkommende ved slægtskab eller på anden måde er nært knyttet til, har en særinteresse. FOTO: NIELS STOCKMARR 10

11 Revideret aftale om kontaktpersonordningen Samarbejdsaftalen mellem Københavns Kommune og Boligselskabernes Landsforenings 1. kreds om det boligsociale arbejde er blevet revideret. Det betyder blandt andet, at der i den kommende tid vil blive fulgt op på kontaktpersonordningen. Der findes tre slags kontaktpersoner: Kontaktpersonen i den lokale boligafdeling, som udpeges blandt de ledende ejendomsfunktionærer. Også medlemmer af afdelingsbestyrelsen kan efter ønske indgå i kontaktpersonordningen. Kontaktpersonen i boligorganisationen (i FSB er det pt. undertegnede). Kontaktperson i socialcenteret. Formålet med kontaktpersonordningen er at sikre en direkte kontakt mellem de lokale boligafdelinger og det lokale socialcenter, så der opnås en hurtig sagsgang gennem det sociale system. Den lokale opgave Opgaven for afdelingens kontaktperson er at ringe direkte til kontaktpersonen på det lokale socialcenter, hvis han eller hun selv oplever eller af andre beboere underrettes om, at en beboer bør kontaktes. Det kan fx være en beboer, der isolerer sig, opfører sig til skade for sig selv og måske sine omgivelser, en familie, der vantrives eller en ældre beboer, der ikke længere kan klare hverdagen selv. Socialcenterets kontaktperson har herefter pligt til at følge sagen videre. Det er vigtigt at understrege, at afdelingens kontaktperson ikke selv skal forsøge at kontakte beboeren eller forsøge at løse problemerne selv. Opgaven for afdelingens kontaktperson er udelukkende at formidle sin viden videre til kontaktpersonen på socialcenteret. På grund af socialcenterets tavshedspligt kan afdelingens kontaktperson heller ikke følge sagens videre forløb. Den centrale opgave Det er boligorganisationens (FSBs) kontaktperson, som sørger for, at der bliver udpeget kontaktpersoner i de lokale boligafdelinger, og at deres navne og kontaktoplysninger bliver videregivet til det lokale socialcenters kontaktperson. Afdelingernes kontaktpersoner udpeges af boligorganisationen i samarbejde med afdelingsbestyrelserne. Udpegningen sker blandt ledende ejendomsfunktionærer og medlemmer af afdelingsbestyrelser, der ønsker at indgå i ordningen. Socialcentrets kontaktperson vil herefter sende oplysninger om telefonnumre mv. ud til de enkelte kontaktpersoner i afdelingerne. Endvidere kan FSBs kontaktperson yde rådgivning, hvis afdelingernes kontaktpersoner har spørgsmål om ordningen eller er usikre på, hvordan de skal forholde sig til en konkret sag. Det skal pointeres, at FSBs kontaktperson ikke skal involveres, hver gang kontaktpersonen på socialcentret skal kontaktes hensigten med ordningen er netop, at afdelingens kontaktperson kan henvende sig direkte til kontaktpersonen på socialcentret. Opstartsmøder Det er planen, at der afholdes opstartsmøder vedrørende kontaktpersonordningen i hvert af Københavns otte socialcentre inden årets udgang. Samarbejdet med socialcentrene i de otte bydele er delt mellem de forskellige boligselskaber i København. FSB er fx med til at afholde møder i Bispebjerg socialcenter, KAB i Brønshøj-Husum-Vanløse socialcenter, AKB i Nørrebro socialcenter osv. Bor man derfor udenfor Bispebjerg bydel vil inspektørerne og afdelingsbestyrelserne modtage en invitation fra et andet boligselskab end FSB. Sammen med indkaldelserne vil der blive vedlagt en blanket, hvor afdelingen skal angive, hvem de ønsker, der skal være afdelingens kontaktperson fremover også selv om, de har været tilmeldt ordningen tidligere. På fyraftensmøderne om de nye regler for anvisning, vil der også blive orienteret om kontaktpersonordningen, se side 2. - Margit Koltze, udviklingskonsulent En kontaktperson kan give en hjælpende hånd til de beboere, som har brug for det. 11

12 BL informerer Nr november 2006 BL Forvaltningsrevision. Nr november 2006 Tilbud fra Udviklingsafdelingen. Nr oktober 2006 Ny energimærkningsordning: EMO. Nr oktober 2006 Ressourcebaseret Udvikling af Lokalområder. Nr oktober 2006 Råderetsbeløb, påkravsgebyr, beboerklagenævnsgebyr - regulering af satserne. Nr oktober 2006 Film: Landsbyggefonden og finansloven. Nr oktober 2006 Ud med den ulovlige graffiti. Nr oktober 2006 Bredbåndsdagen. Nr oktober 2006 Nye naturgasaftaler for små kunder (op til m 3 p.a.). Nr september 2006 BL s høringssvar på rapporten om den almene sektors fremtid. LBF orienterer Nr oktober 2006 Indberetning af ledige boliger pr. 1. november Nr oktober 2006 Indberetning af ledige boliger pr. 1. oktober Nr oktober 2006 Måling af ressourcer i et boligområde - NaboSkabet. Ring til Susanne Malling West på tlf , hvis du ønsker et eksemplar af ovenstående skrivelser tilsendt eller hent dem på BL s hjemmeside eller Landsbyggefondens hjemmeside Mødekalender FSBs repræsentantskab 6. juni 2007 FSBs forretningsudvalg 29. november 2006 FSBs bestyrelse 14. december 2006 Kommunikationsudvalget 18. december 2006 Aktivitetsudvalget 6. december 2006 Byggepolitisk udvalg Datoen ikke fastlagt Forvaltningsudvalget Datoen ikke fastlagt Økonomiudvalget 23. november 2006 Sektion Datoen ikke fastlagt Sektion 2 Datoen ikke fastlagt Sektion november 2006 kl. 19 Sektion 5 6. december 2006 kl. 18 FSB i Gladsaxe Gladsaxe bestyrelsesmøde 18. december 2006 Gladsaxe Repræsentantskabsmøde 31. maj 2007 Ny dato for NaboSKabet I sidste nummer af FSB Information kunne du en læse om NaboSKabet: Et gratis internetbaseret værktøj, som fx afdelingsbestyrelser kan bruge til at få noget at vide om, hvordan beboerne ser på livet i boligområdet. Som beskrevet holder KAB åbent hus, hvor alle interesserede kan deltage i en praktisk demonstration af værktøjet. Mødet er rykket til onsdag den 6. december 2006 kl Mød op hos KAB, Vester Voldgade 17, 1552 København V. Tilmelding og yderligere oplysninger får hos projektkoordinator Charlotte Heitmann på telefon eller cha@kab-bolig.dk. - Anne Warrer Poulsen, kommunikationsmedarbejder Udgivet af FSBbolig Rådhuspladsen København V Tlf.: Fax: fsb@fsb.dk Redaktionen Helle Sinding-Jensen (ansv.) hsj@fsb.dk Anne Warrer Poulsen - awp@fsb.dk Birgitte Thomsen - bth@fsb.dk Katrine Lundtoft Nielsen - kln@fsb.dk Kontakt til redaktionen Telefon (direkte): kommunikationsafdeling@fsb.dk Layout: Rasch Tryk: FSBs kontorservice Oplag: 750 Næste deadline: 24. november 2006 Alle FSBs publikationer er trykt på svanemærket papir. FSB er certificeret efter miljøstandarden EMAS. 12